9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/1

(1)

Forordning (EU) nr. 236/2012 indfører visse foranstaltninger vedrørende short selling og credit default swaps. Artikel 42 i forordning (EU) nr. 236/2012 tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at udbygge forordningens bestemmelser i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Denne delegerede retsakt udbygger og ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser.

(2)

Bestemmelserne i denne forordning hænger tæt sammen, eftersom tærsklerne for meddelelse og offentliggørelse samt fastsættelsen af udækkede credit default swaps afhænger af definitionerne af og metoderne til beregning af korte positioner, mens bestemmelserne om betydelige fald i værdien for finansielle instrumenter, fald i likviditeten af markeder for statsobligationer og fastlæggelse af negative hændelser hænger uløseligt sammen. For at sikre sammenhæng mellem de bestemmelser om short selling, der skal træde i kraft på samme tid, bør alle bestemmelser, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 236/2012, medtages i én og samme forordning.

(3)

Forordning (EU) nr. 236/2012 indeholder en række definitioner. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden kræves der yderligere supplerende bestemmelser i relation til definitionerne i artikel 2, stk. 1, navnlig når en fysisk eller juridisk person anses for at eje et finansielt instrument med henblik på anvendelse af definitionen af short selling, og yderligere præcisering af, hvornår en fysisk eller juridisk person anses for at »besidde« en aktie eller et gældsinstrument med henblik på anvendelse af forordning (EU) nr. 236/2012. Præciseringerne skal sikre, at forordning (EU) nr. 236/2012 har den tilsigtede virkning på en konsekvent måde til trods for forskellig tilgang i medlemsstaternes lovgivning. Begreberne ejerskab og besiddelse i forbindelse med værdipapirer er ikke harmoniseret mellem medlemsstaterne, men bestemmelserne i forordning (EU) nr. 236/2012 skal kun gælde for short selling, uden at dette berører en eventuel fremtidig udvikling på det retlige område, f.eks. harmonisering af lovgivning.

(4)

Forordning (EU) nr. 236/2012 indfører begrænsninger og forpligtelser, f.eks. krav om meddelelse og offentliggørelse, for fysiske eller juridiske personer, der besidder eller indgår korte nettopositioner i aktiver og statsobligationer. Lange og korte positioner i aktier og statsobligationer kan besiddes og værdiansættes på forskellige måder. For at sikre en konsekvent tilgang og efterkomme hensigten med foranstaltningerne vedrørende korte positioner i aktier og statsobligationer bør det derfor præciseres, hvordan korte nettopositioner beregnes. Short selling kan ske via enkelte instrumenter eller via kurve af statsobligationer, og det er således nødvendigt at præcisere, hvordan short selling via kurve indgår i disse beregninger. For at sikre en solid tilgang til beregningen af korte nettopositioner er det nødvendigt at anvende en mere restriktiv tilgang ved præcisering af lange positioner end korte positioner i aktier. Da værdien af nogle finansielle instrumenter afhænger af variationer i kursen på de underliggende instrumenter, er det nødvendigt at præcisere, hvordan der skal tages højde herfor. Den deltavægtede metode er nærmere beskrevet, da dette er den almindeligt accepterede praksis.

(5)

Korte nettopositioner beregnes ved hjælp af de lange og korte positioner, som en fysisk eller juridisk person besidder. Lange og korte positioner kan dog besiddes af forskellige enheder i en gruppe eller være placeret i forskellige fonde forvaltet af en fondsforvalter. Store korte nettopositioner kan skjules ved at fordele dem mellem enheder i en gruppe eller mellem forskellige fonde. For at reducere omfanget af unddragelse og sikre, at meddelelser og rapportering vedrørende korte positioner giver et nøjagtigt og repræsentativt billede, kræves der mere detaljerede bestemmelser om, hvordan korte nettopositioner bør beregnes for enheder i en gruppe og for fondsforvaltere. Med henblik på gennemførelsen af disse bestemmelser er det nødvendigt at definere begrebet investeringsstrategi for at præcisere, hvilke enheders korte positioner i en gruppe og hvilke fondes korte positioner der skal aggregeres. Desuden er der behov for at definere forvaltningsaktiviteter for at præcisere, hvilke fondes korte positioner, der skal aggregeres. Med henblik på at sikre, at meddelelserne afgives, er det nødvendigt at angive, hvilke enheder i en gruppe eller i forskellige fonde, der skal foretage beregningerne og afgive meddelelserne.

(6)

Forordning (EU) nr. 236/2012 indfører begrænsninger for indgåelse af udækkede credit default swap-transaktioner i statsobligationer, men tillader, at dækkede credit default swaps på statsobligationer indgås med henblik på legitim risikoafdækning. En lang række aktiver og passiver kan risikoafdækkes ved hjælp af credit default swaps på statsobligationer, men det kan i mange tilfælde være vanskeligt at skelne mellem legitim risikoafdækning og spekulation. Det skal derfor præciseres, hvornår credit default swaps på statsobligationer anses for at være dækket. Hvor der er behov for, at en kvantitativ måling af korrelationen præciseres på et konsistent grundlag, anvendes en simpel, almindeligt anerkendt og forstået måling, f.eks. Pearsons korrelationskoefficient, beregnet som kovariansen af de to variabler divideret med produktet af deres standardafvigelser. I praksis er det vanskeligt at opnå kongruens mellem aktiver og passiver med det formål at skabe en perfekt risikoafdækning, hvilket skyldes forskellige karakteristika for forskellige aktiver og passiver samt volatilitet i deres værdier. Forordning (EU) nr. 236/2012 kræver en forholdsmæssig tilgang til målinger og ved definition af en udækket credit default swap, og det er derfor nødvendigt at præcisere, hvordan en forholdsmæssig tilgang skal finde anvendelse på aktiver og passiver, der sikres med en dækket credit default swap. Forordning (EU) nr. 236/2012 foreskriver ikke nogen specifik grad af korrelation for en dækket credit default swap-position i statsobligationer, og der er således behov for at præcisere, at korrelation skal give mening.

(7)

I henhold til forordning (EU) nr. 236/2012 bør en fysisk eller juridisk person, som besidder en kort nettoposition i statsobligationer, der overstiger en tærskel, underrette den relevante kompetente myndighed om disse positioner. En passende præcisering af denne tærskel er derfor påkrævet. Minimale værdier, der ikke har betydelig indvirkning på det pågældende marked for statsobligationer, bør ikke kræve meddelelse, og tærsklen bør bl.a. tage hensyn til likviditeten på de enkelte markeder for statsobligationer, det samlede antal udestående udstedte statsobligationer og målene med denne foranstaltning.

(8)

De data, der kræves til beregning af meddelelsestærsklerne for korte nettopositioner i forbindelse med udstedte statsobligationer, foreligger ikke på ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning. De to kriterier, der anvendes til at fastlægge meddelelsestærsklerne på datoen for offentliggørelsen, bør for det første være det samlede antal udestående udstedte statsobligationer for den statslige udsteder og dernæst eksistensen af et likvidt futures-marked for de pågældende statsobligationer. Der bør vedtages reviderede tærskler, når der foreligger relevante data for alle kriterierne.

(9)

Når likviditeten på et marked for statsobligationer falder under en vis tærskel, kan begrænsningerne for investorer, der indgår i udækket short selling af statsobligationer, ophæves midlertidigt med henblik på at stimulere likviditeten på det pågældende marked. Hvis der sker et betydeligt fald i værdien af finansielt instrument i et handelssystem, kan de kompetente myndigheder forbyde eller begrænse short selling eller begrænse transaktioner i dette instrument. Der er en lang række instrumenter, og tærsklen for hver af de forskellige klasser af finansielle instrumenter skal angives under hensyntagen til f.eks. forskellene mellem instrumenterne og forskellene i deres markeders volatilitet.

(10)

Der er ikke anført en tærskel for et betydeligt fald i værdien af enhedsprisen for et børsnoteret investeringsinstitut med undtagelse af exchange traded funds (ETF'er), som er investeringsinstitutandele, i denne forordning, da den, selv om kursen frit kan variere i handelssystemet, er underlagt en bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (2), som holder kurserne tæt på nettoværdien af investeringsinstitutter. Der er ikke anført en tærskel for et betydeligt fald i værdien af andre derivater end dem, der er anført i denne forordning.

(11)

I denne forordning præciseres interventionsbeføjelserne for både de relevante kompetente myndigheder og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), som er oprettet og udøver sine beføjelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3), i tilfælde af negative hændelser eller en negativ udvikling. Der kræves en liste over sådanne hændelser for at sikre en konsekvent tilgang, og som samtidig gør det muligt at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis negative hændelser eller en negativ udvikling indtræder.

(12)

Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt, at denne forordning træder i kraft samme dag som Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 919/2012 (4) —

—

artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 236/2012 til yderligere præcisering af ejerskab og short selling

—

artikel 3, stk. 7, i forordning (EU) nr. 236/2012 til yderligere præcisering af tilfælde af og metoden til beregning af korte nettopositioner og definitionen af besiddelse

—

artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 236/2012 til yderligere præcisering af udækkede positioner i credit default swaps på statsobligationer og beregningsmetoder for grupper og fondsforvaltningsaktiviteter

—

artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2012 til yderligere præcisering af meddelelsestærskler for betydelige korte positioner i statsobligationer

—

artikel 13, stk. 4, i forordning (EU) nr. 236/2012 til yderligere præcisering af likviditetstærskler for suspension af begrænsninger vedrørende short selling af statsobligationer

—

artikel 23, stk. 7, i forordning (EU) nr. 236/2012 til yderligere præcisering af betydelige fald i værdien af andre finansielle instrumenter end likvide aktier

—

artikel 30 i forordning (EU) nr. 236/2012 til yderligere præcisering af de kriterier og faktorer, der skal tages hensyn til ved fastlæggelsen af, i hvilke tilfælde de negative hændelser eller den negative udvikling, der henvises til i artikel 18-21 og artikel 27, samt de trusler, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 236/2012, forekommer.

a)

salg af finansielle instrumenter, der er blevet overført i henhold til en aftale om udlån af værdipapirer eller en repoaftale, såfremt værdipapirerne returneres, eller overdrageren tilbagekalder værdipapirerne, således at afvikling kan gennemføres på afviklingstidspunktet

b)

salg af et finansielt instrument, der foretages af en fysisk eller juridisk person, der har købt det finansielle instrument inden salget, men som ikke har fået leveret det pågældende finansielle instrument på tidspunktet for salget, såfremt det finansielle instrument leveres i så god tid, at afvikling kan gennemføres på forfaldstidspunktet

c)

salg af et finansielt instrument, der foretages af en fysisk eller juridisk person, der har udnyttet en option eller et tilsvarende krav på det pågældende finansielle instrument, såfremt det finansielle instrument leveres i så god tid, at afvikling kan gennemføres på afviklingstidspunktet.

a)

Den fysiske eller juridiske person ejer aktien eller gældsinstrumentet i henhold til artikel 3, stk. 1.

b)

Et retskraftigt krav om at få overført ejerskab af aktien eller gældsinstrumentet til den fysiske eller juridiske person i henhold til den lovgivning, der gælder for det pågældende salg.

a)

Det er irrelevant, om der er indgået aftale om kontant afregning eller fysisk levering af de underliggende aktiver.

b)

Korte positioner i finansielle instrumenter, der giver anledning til et krav på ikke-udstedte aktier, tegningsrettigheder, konvertible obligationer og andre tilsvarende instrumenter betragtes ikke som korte positioner ved beregning af en kort nettoposition.

a)

indregne de positioner, der tilhører fonde og porteføljer, hvis forvaltning er uddelegeret af tredjemand

b)

udelukke de positioner, der tilhører fonde, og porteføljer, hvis forvaltning denne har uddelegeret til tredjemand.

i)

en meddelelses- eller offentliggørelsestærskel ikke nås eller overstiges af en juridisk enhed, der indgår i gruppen

ii)

en meddelelses- eller offentliggørelsestærskel nås eller overstiges samtidig af både selve gruppen og en juridisk enhed, der indgår i gruppen.

a)

Med hensyn til risikoafdækning som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 236/2012 betragtes en credit default swap-position i statsobligationer ikke som en udækket position i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 236/2012 og tjener til at afdække risikoen for et fald i værdien af aktiver eller passiver, som er forbundne med risikoen for et fald i værdien af de statsobligationer, som denne credit default swap vedrører, og hvor disse aktiver eller passiver vedrører enheder i den offentlige eller private sektor i den pågældende medlemsstat.

b)

En credit default swap-position i statsobligationer, hvor aktiver eller passiver vedrører enheder i den offentlige eller private sektor i den samme medlemsstat som referencestaten for en credit default swap, betragtes ikke som en udækket position i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 236/2012, hvis den:

c)

En credit default swap-position i statsobligationer, hvor aktiver eller passiver vedrører en statslig udsteder, hvori referencestaten for en credit default swap er garant eller aktionær, betragtes ikke som en udækket position i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 236/2012, hvis den:

a)

hvis der er et moderselskab i én medlemsstat og et datterselskab i en anden medlemsstat, og der er ydet et lån til datterselskabet. Hvis moderselskabet yder eksplicit eller implicit kreditstøtte til datterselskabet, tillades det at købe credit default swaps på statsobligationer i moderselskabets og ikke datterselskabets medlemsstat

b)

hvis der er et moderholdingselskab, som ejer eller kontrollerer et driftsdatterselskab i en anden medlemsstat. Hvis moderselskabet har udstedt obligationen, men de risikoafdækkede aktiver og indtægter ejes af datterselskabet, tillades det at købe credit default swaps på statsobligationer, der vedrører datterselskabets medlemsstat

c)

for at risikoafdække en eksponering for et selskab i en medlemsstat, som har investeret i en anden medlemsstats statsobligationer i et omfang, så selskabet ville blive alvorligt berørt i tilfælde af et betydeligt fald i værdien af den anden medlemsstats statsobligationer, forudsat at selskabet er etableret i begge medlemsstater. Når korrelationen mellem denne risiko og den anden medlemsstats gæld er større end korrelationen mellem denne risiko og gælden for den medlemsstat, som selskabet er etableret i, tillades det at købe credit default swaps på statsobligationer, der vedrører den anden medlemsstat.

a)

hvis låntageren eller modparten i forbindelse med et aktiv eller passiv, der risikoafdækkes, er et selskab, der har aktiviteter i hele EU, eller hvis den risikoafdækkede eksponering vedrører EU eller de medlemsstater, der har euroen som valuta, tillades risikoafdækning heraf med et hensigtsmæssigt EU- eller euroområdeindeks for credit default swaps på statsobligationer

b)

hvis modparten i forbindelse med et aktiv eller passiv, der risikoafdækkes, er en supranational udsteder, tillades risikoafdækning af modpartsrisikoen med en hensigtsmæssigt udvalgt kurv af credit default swaps på statsobligationer, som refererer til den pågældende enheds garanter eller aktionærer.

a)

over for den pågældende kompetente myndighed dokumentere, hvilke af de tilfælde omhandlet i artikel 15 der var opfyldt, da positionen blev indgået

b)

over for den pågældende kompetente myndighed vise, at korrelationsprøven i artikel 18 er opfyldt og proportionalitetskravene i artikel 19 overholdt med hensyn til den pågældende credit default swap-position i statsobligationer, når som helst de besidder en credit default swap.

a)

en lang position i den pågældende udsteders statsobligationer

b)

en position eller portefølje, der bruges i forbindelse med risikoafdækning af eksponering mod den statslige udsteder, og som indgår i de pågældende credit default swaps

c)

aktiver eller passiver, der vedrører enheder i den offentlige sektor i den medlemsstat, hvis statsobligationer indgår i en credit default swap. Dette omfatter enhver eksponering mod den centrale, regionale og lokale administration, enheder i den offentlige sektor eller enhver eksponering, der garanteres af en hvilken som helst af de nævnte enheder, og kan omfatte finansieringsaftaler, en portefølje af aktiver eller finansielle forpligtelser samt rente- eller valutaswaptransaktioner, i forbindelse med hvilke der anvendes credit default swaps på statsobligationer som et modpartsrisikostyringsredskab til afdækning af eksponeringen ved finansieringsaftaler og udenrigshandelsaftaler

d)

eksponeringer mod enheder i den private sektor etableret i den medlemsstat, hvis statsobligationer indgår i en credit default swap. Disse eksponeringer omfatter, men er ikke begrænset til, lån, modpartskreditrisiko (herunder potentiel eksponering, når der kræves lovpligtig kapital til en sådan eksponering), tilgodehavender og garantier. Aktiverne og passiverne omfatter, men er ikke begrænset til, finansieringsaftaler, en portefølje af aktiver eller finansielle forpligtelser samt rente- eller valutaswaptransaktioner, i forbindelse med hvilke der anvendes credit default swaps på statsobligationer som et modpartsrisikostyringsredskab til afdækning af eksponeringen ved finansieringsaftaler og udenrigshandelsaftaler

e)

alle indirekte eksponeringer for en af de ovennævnte enheder, der forekommer gennem bl.a. eksponering for indeks, fonde eller SPV-selskaber.

a)

den kvantitative korrelationsprøve bestås, når der påvises en Pearsons korrelationskoefficient på mindst 70 % mellem prisen på aktiverne eller passiverne og kursen på statsobligationerne beregnet på grundlag af historiske data ved hjælp af data for en periode på mindst 12 måneders handelsdage umiddelbart inden den dato, hvor credit default swap-positionen i statsobligationer indgås

b)

den kvalitative korrelationsprøve bestås, når der påvises en relevant korrelation, hvilket er en korrelation, der er baseret på relevante data og ikke er dokumentation for blot midlertidig afhængighed. Korrelationen beregnes på grundlag af historiske data ved hjælp af data for perioden på 12 måneders handelsdage, inden credit default swap-positionen i statsobligationer indgås, vægtet til det seneste tidspunkt. Der anvendes en anden tidsramme, hvis det påvises, at forholdene i den pågældende periode lignede betingelserne på det tidspunkt, hvor credit default swap-positionen i statsobligationer blev indgået, eller som ville forekomme i perioden for den eksponering, der risikoafdækkes. For aktiver, hvor der ikke findes en kurs på det likvide marked, eller hvor kursdataene ikke går tilstrækkelig langt tilbage, anvendes en hensigtsmæssig erstatning.

a)

den risikoafdækkende eksponering vedrører en virksomhed, der ejes af den statslige udsteder, eller hvor den statslige udsteder ejer hovedparten af den stemmeberettigede aktiekapital, eller hvis gæld garanteres af den statslige udsteder

b)

den risikoafdækkede eksponering vedrører en regional, lokal eller kommunal forvaltning i medlemsstaten

c)

den risikoafdækkede eksponering vedrører en virksomhed, hvis pengestrømme i væsentlig grad afhænger af kontrakter med en statslig udsteder eller et projekt, der finansieres eller i væsentlig grad finansieres eller garanteres af en statslig udsteder, som f.eks. et infrastrukturprojekt.

a)

den nominelle positions størrelse

b)

eksponeringernes sensitivitetsforhold til den statslige udsteders forpligtelser, som er inden for rammerne af den pågældende credit default swap

c)

om den pågældende risikoafdækningsstrategi er dynamisk eller statisk.

a)

tærsklerne må ikke medføre meddelelseskrav for korte nettopositioner af minimal værdi fra en statslig udsteder

b)

det samlede antal udestående statsobligationer for en statslig udsteder og den gennemsnitlige størrelse af positioner, der besiddes af markedsdeltagere i statsobligationer fra den pågældende statslige udsteder

c)

likviditeten på de enkelte markeder for statsobligationer, herunder eventuelt likviditeten på futures-markedet for de pågældende statsobligationer.

a)

en starttærskel på 0,1 %, som gælder, når det samlede antal udestående udstedte statsobligationer svarer til 0-500 mia. EUR

b)

en tærskel på 0,5 %, som gælder, når det samlede antal udestående udstedte statsobligationer svarer til et beløb på mere end 500 mia. EUR, eller hvis der er et likvidt futures-marked for de pågældende statsobligationer.

a)

0,05 % over startmeddelelsestærsklen på 0,1 % startende ved 0,15 %

b)

0,25 % over startmeddelelsestærsklen på 0,5 % startende ved 0,75 %.

a)

et fald i aktiekursen på 10 % eller mere, hvis aktien indgår i det primære nationale aktieindeks og er det underliggende finansielle instrument for en derivatkontrakt optaget til handel i et handelssystem

b)

et fald i aktiekursen på 20 % eller mere, hvis aktiekursen er mindst 0,50 EUR eller tilsvarende i lokal valuta

c)

et fald i aktiekursen på 40 % eller mere i alle andre tilfælde.

a)

alvorlige finansielle, monetære eller budgetmæssige problemer, der kan resultere i finansiel ustabilitet i forbindelse med en medlemsstat eller en bank og andre finansielle institutioner, der anses for vigtige for det globale finansielle system, f.eks. forsikringsselskaber, infrastrukturleverandører på markedet og aktivforvaltningsselskaber med aktiviteter i EU, når dette kan true de finansielle markeders rette funktion og integritet eller stabiliteten af det finansielle system i EU

b)

en kreditvurdering eller manglende overholdelse af forpligtelser hos en medlemsstat, en bank eller andre finansielle institutioner, der anses for vigtige for det globale finansielle system, f.eks. forsikringsselskaber, infrastrukturleverandører på markedet og aktivforvaltningsselskaber med aktiviteter i EU, og som skaber eller med rimelighed kan forventes at skabe alvorlig usikkerhed med hensyn til deres solvens

c)

betydeligt salgspres eller usædvanlig volatilitet, der skaber betydelige kursfald for et finansielt instrument, der vedrører banker og andre finansielle institutioner, der anses for vigtige for det globale finansielle system, f.eks. forsikringsselskaber, infrastrukturleverandører på markedet og aktivforvaltningsselskaber med aktiviteter i EU, eller statslige udstedere

d)

relevant beskadigelse af de fysiske strukturer tilhørende vigtige finansielle udstedere, herunder markedsinfrastrukturer samt clearings- og afviklingssystemer, og tilsynsmyndigheder, som kan have negative konsekvenser for markederne, navnlig hvis beskadigelserne skyldes naturkatastrofer eller terrorangreb

e)

forstyrrelse af et betalingssystem eller en afviklingsproces, navnlig i forbindelse med interbankoperationer, der forårsager eller kan forårsage betydelige betalings- eller afviklingsforsinkelser eller manglende betaling eller afvikling i betalingssystemerne i EU, især hvis de kan medføre spredning af det finansielle eller økonomiske pres på en bank og andre finansielle institutioner, der anses for vigtige for det globale finansielle system, f.eks. forsikringsselskaber, infrastrukturleverandører på markedet og aktivforvaltningsselskaber, eller på en medlemsstat.

a)

enhver form for trussel om alvorlige finansielle, monetære eller budgetmæssige problemer eller manglende stabilitet i forbindelse med en medlemsstat eller det finansielle system i en medlemsstat, når dette kan udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeders rette funktion og integritet eller mod stabiliteten i dele af eller hele det finansielle system i Unionen

b)

muligheden for manglende overholdelse af forpligtelser hos en medlemsstat eller en supranational udsteder

c)

alvorlig beskadigelse af de fysiske strukturer tilhørende vigtige finansielle udstedere, herunder markedsinfrastrukturer samt clearings- og afviklingssystemer, og tilsynsmyndigheder, som kan have alvorlige konsekvenser for grænseoverskridende markeder, navnlig hvis beskadigelserne skyldes naturkatastrofer eller terrorangreb, når dette kan udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeders rette funktion og integritet eller mod stabiliteten i dele af eller hele det finansielle system i EU

d)

alvorlig forstyrrelse af et betalingssystem eller en afviklingsproces, navnlig i forbindelse med interbankoperationer, der forårsager eller kan forårsage betydelige betalings- eller afviklingsforsinkelser eller manglende betaling eller afvikling i grænseoverskridende betalingssystemer i EU, især hvis de kan sprede det finansielle eller økonomiske pres på dele af eller hele det finansielle system i EU.

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/16

(1)

Metoden til beregning af det betydelige fald i de finansielle instrumenter, som er nævnt i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (2), bør afpasses efter, hvordan dette fald kommer til udtryk ved de forskellige typer finansielle instrumenter. Denne metode kan baseres på et reelt kursfald på det finansielle instrument, en stigning i afkastet på et gældsinstrument udstedt af en virksomhed eller en stigning i afkastet for hele afkastkurven for gældsinstrumenter udstedt af statslige udstedere.

(2)

Denne forordning bør sammenholdes med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 918/2012 (3), som fastsætter tærsklerne for det betydelige fald i værdien af illikvide aktier, gældsinstrumenter udstedt af statslige udstedere og virksomheder, exchange traded funds, pengemarkedsinstrumenter og derivater, hvis eneste underliggende finansielle instrument handles i et handelssystem. Denne forordning bør derfor begrænses til at fastlægge metoden til beregning af det betydelige fald i værdien af disse instrumenter.

(3)

For at sikre sammenhæng i bestemmelserne og retssikkerhed for markedsdeltagerne bør datoen for anvendelse af denne forordning være den samme som for forordning (EU) nr. 236/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 918/2012.

(4)

Da det af forordning (EU) nr. 236/2012 fremgår, at bindende tekniske standarder bør vedtages, før nævnte forordning kan anvendes korrekt, og da det er vigtigt før den 1. november 2012 at fastlægge de krævede ikke-væsentlige bestemmelser for at gøre det lettere for markedsdeltagerne at overholde nævnte forordning og for de kompetente myndigheder at håndhæve bestemmelserne deri, er det nødvendigt, at nærværende forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(5)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har fremsendt til Kommissionen.

(6)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (4) —

a)

illikvide aktier

b)

følgende ikke-derivater:

c)

derivater, hvis eneste underliggende finansielle instrument handles i et handelssystem.

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/18

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 44/2012 af 17. januar 2012 om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer, i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler, (2) fastsættes det, hvor meget almindelig tun EU-fiskerfartøjer i 2012 må fange i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (3) pålægges medlemsstaterne at oplyse Kommissionen om de individuelle kvoter, der er tildelt deres fartøjer på over 24 meter, og for fartøjer på under 24 meter, mindst de kvoter, der er tildelt producentorganisationer eller grupper af fartøjer, som fisker med tilsvarende redskaber.

(3)

Et af formålene med den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskerierhvervet forbliver levedygtigt på langt sigt gennem bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer efter forsigtighedsprincippet.

(4)

Hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, der skal meddeles af medlemsstaterne, eller på grundlag af andre foreliggende oplysninger skønner, at de fiskerimuligheder, der er til rådighed for EU, en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater, må anses for at være opbrugt, meddeler Kommissionen de pågældende medlemsstater dette og forbyder fiskeri i det pågældende område, med det pågældende redskab, efter den pågældende bestand eller gruppe af bestande eller for den flåde, der udøver sådant specifikt fiskeri, jf. artikel 36, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(5)

Efter Kommissionens oplysninger er de fiskerimuligheder for almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet, der er tildelt langlinefartøjer, der fører cypriotisk flag eller er registreret i Cypern, opbrugt.

(6)

Den 22. august 2012 meddelte Cypern Kommissionen, at cypriotiske langlinefartøjer, der fisker efter almindelig tun i 2012 var blevet pålagt et fiskeristop. Den 5. september informerede Cypern Kommissionen om, at dette fiskeristop var trådt i kraft den 22. august 2012 kl. 09:39.

(7)

Uanset den af Cypern ovennævnte gennemførte foranstaltning er det nødvendigt, at Kommissionen bekræfter forbuddet mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet fra den 22. august 2012 kl. 09:39 for langlinefartøjer, der fører cypriotisk flag eller er registreret i Cypern —

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/20

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 27. september 2012 besluttede sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne en fysisk person fra listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, efter at have behandlet den pågældende persons anmodning om at blive fjernet fra listen og den fyldestgørende rapport fra det ombudsmandskontor, der blev oprettet i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolution 1904(2009).

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed —

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/22

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/24

(1)

Punkt 4.2 i bilag I til direktiv 86/297/EØF (2) indeholder generelle bestemmelser for frontmonterede kraftudtag (PTO). I tabel 2 i samme bilag fastsættes anvendelsen af ISO-standard 8759-1:1998 for traktorer i forskellige klasser udstyret med frontmonteret kraftudtag samt dimensionerne for det frontmonterede kraftudtags placering. Disse krav vedrørende placering er imidlertid ikke forenelige med et stort antal landbrugs- og skovbrugstraktorer som følge af nye konstruktionskrav.

(2)

De krav til kraftudtag foran på traktoren, der er fastsat i direktiv 86/297/EØF, vedrører udelukkende sikkerhedsspørgsmål, dvs. krav til kraftudtagets placering, afskærmning og frizone. Kraftudtagets placering som fastsat ved direktiv 86/297/EØF er ikke forenelig med flere af de traktorklasser, der pt. findes på markedet, eller med de redskaber, der monteres på dem. I henhold til tabel 2 i bilag I til direktiv 86/297/EØF er traktorer i klasse T4.1 og T4.3 allerede undtaget for kravene vedrørende placering.

(3)

Foruden traktorerne i klasse T4.1 og T4.3, som for tiden er undtaget for kravene i afsnit 4.2 i ISO-standard 8759-1:1998, kan traktorer i klasse T1, T2, T3, T4.2 og T5 ikke opfylde kravene.

(4)

Flere traktorer kan udstyres med særlige typer kraftudtag, som ikke er omfattet af ISO 8759-1:1998.

(5)

For så vidt angår traktorer i klasse T3, finder standarden kun anvendelse, når traktoren er udstyret med et kraftudtag som specificeret i den pågældende standard. Imidlertid kan andre køretøjsklasser, f.eks. visse mindre traktorer i klasse T1 og T2, være udstyret med særlige typer kraftudtag, som ikke er omfattet af standarden. Derfor bør undtagelsen for kravene i ISO 8759-1:1998 udvides til også at omfatte traktorer i klasse T1 og T2.

(6)

Den samme problematik forekommer også i de tilsvarende C-klasser.

(7)

Eftersom specifikationerne i ISO 8759-1:1998 med undtagelse af punkt 4.2 skal finde anvendelse på traktorer i alle T-klasser eller C-klasser, som er udstyret med frontmonteret kraftudtag, bliver tabel 2 overflødig og bør derfor udgå.

(8)

Direktiv 86/297/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelsen fra udvalget nedsat i henhold til artikel 20, stk. 1 i direktiv 2003/37/EF —

1)

Punkt 4.2 affattes således:

»4.2.   Bestemmelser for frontmonterede kraftudtag

Specifikationerne i ISO 8759-1:1998 med undtagelse af punkt 4.2 finder anvendelse på traktorer i alle T-klasser og C-klasser, som er udstyret med frontmonteret kraftudtag som specificeret i denne standard.«

2)

Tabel 2 udgår.

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/26

(1)

Ved brev modtaget af Kommissionen den 3. februar 2012 anmodede Ungarn om bemyndigelse til fra den 1. juli 2012 og i en periode på to år at fravige artikel 193 i direktiv 2006/112/EF, som regulerer, hvem der er betalingspligtig for moms over for statskassen. I dette brev tilkendegav Ungarn, at det ikke vil anmode om en forlængelse af denne bemyndigelse.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 26. april 2012 de øvrige medlemsstater om Ungarns anmodning og underrettede ved brev af 2. maj 2012 Ungarn om, at den rådede over alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen. Den 29. juni 2012 forelagde Kommissionen Rådet et forslag til godkendelse af undtagelsen.

(3)

Den betalingspligtige person er som hovedregel den afgiftspligtige person, der foretager leveringen af varerne eller ydelserne, jf. artikel 193 i direktiv 2006/112/EF. Formålet med Ungarns anmodning er for en begrænset periode undtagelsesvist at lægge afgiftspligten over på den afgiftspligtige person, der får leveret visse uforarbejdede landbrugsprodukter, som hører under korn- og oliefrøsektoren.

(4)

Ungarn har konstateret, at der inden for disse sektorer er et vist antal leverandører, som foretager forskellige former for momssvig, både indenlands og inden for Fællesskabet, ved at undlade at indbetale den opkrævede moms til skattemyndighederne. Deres kunder, såfremt der er tale om afgiftspligtige personer med fuld fradragsret, har stadig ret til momsfradrag.

(5)

Udpegning af den afgiftspligtige person, til hvem varerne leveres, som den person, der er betalingspligtig for momsen, i stedet for leverandøren er en midlertidig nødforanstaltning, som skal forhindre denne form for momssvig. For at sikre at foranstaltningen er effektiv, bør den omfatte 2012-høsten. Den bør ophøre efter en periode på to år, hvilket burde være tilstrækkeligt til at give Ungarn mulighed for at indføre definitive foranstaltninger i landbrugssektoren, som er forenelige med direktiv 2006/112/EF, og som kan forhindre og bekæmpe denne form for momssvig.

(6)

For at forhindre, at momssviget overflyttes til produkternes forarbejdningsled, skal Ungarn indføre passende kontrolforanstaltninger og rapporteringspligt og informere Kommissionen herom.

(7)

For at sikre, at den særlige foranstaltning kun omfatter visse landbrugsprodukter, og af hensyn til den retlige sikkerhed, bør den kombinerede nomenklatur som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (2) benyttes til at angive, hvilke varer der er omfattet af den særlige foranstaltning.

(8)

Den særlige foranstaltning står i passende forhold til målet, da den er tidsbegrænset og ikke skal anvendes generelt, men kun for en række nøje specificerede produkter, som i uforarbejdet stand ikke normalt er beregnet til endeligt forbrug, og i forbindelse med hvilke momssvig har medført et betydeligt tab af momsindtægter.

(9)

Den særlige foranstaltning vil ikke have en negativ virkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms —

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/28

(1)

Rådet vedtog den 13. september 2010 afgørelse 2010/570/EU, Euratom om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2010 til den 20. september 2015 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, efter at Andreas LOUROUTZIATIS' mandat er udløbet —

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/29

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet seks pladser ledige som medlem af Regionsudvalget, efter at Decebal ARNĂUTUs, Veronica DIACONUs, Edita Emőke LOKODIs, Constantin OSTAFICIUC', Vasile SAVAs og Gheorghe Bunea STANCUs mandat er udløbet. Der er blevet fem pladser ledige som suppleanter til Regionsudvalget, efter at Árpád Szabolcs CSEHIs, Gheorghe FLUTURs, Mariana MIRCEAs, Mircia MUNTEANs og Ioana TRIFOIs mandat er udløbet —

a)

som medlemmer:

og

b)

som suppleanter:

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/30

(1)

Den 17. november 2009 gav Kommissionen Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), hvis opgaver er blevet overtaget af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), der er oprettet den 1. januar 2011 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (2), et mandat og anmodede om rådgivning med hensyn til den tekniske evaluering af Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer.

(2)

I sin udtalelse af 18. april 2012 foreslog ESMA, at de australske retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer anses for at være ækvivalente med forordning (EF) nr. 1060/2009.

(3)

Ifølge artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal opfyldelsen af tre betingelser undersøges, for at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer kan anses for at være ækvivalente med forordning (EF) nr. 1060/2009.

(4)

I henhold til den første betingelse skal kreditvurderingsbureauer i det pågældende tredjeland være underlagt krav om godkendelse eller registrering og effektivt løbende tilsyn og håndhævelse. De australske retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer blev indført den 1. januar 2010. Alle de relevante love og bestemmelser, dvs. Corporations Act (2001) og Australian Securities and Investments Commission (ASIC) Act (2001), er trådt i kraft. Ifølge disse retlige rammer skal kreditvurderingsbureauer være registreret, og de overvåges løbende af Australian Securities and Investments Commission (ASIC). De australske retlige og tilsynsmæssige rammer giver ASIC tilstrækkeligt effektive tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser over for kreditvurderingsbureauer, herunder beføjelser til at anvende sanktioner over for kreditvurderingsbureauer, hvis de overtræder de gældende regler. ASIC kan få hjemmel til at beslaglægge regnskaber, som kreditvurderingsbureauer ikke fremlægger. På grundlag af en ransagningskendelse, afsagt af den kompetente retslige myndighed, har ASIC beføjelser til at ransage kreditvurderingsbureauers kontorer. Desuden giver Corporations Act ASIC hjemmel til at anmode en forbundsdomstol om at træffe afgørelse om inddragelse af et kreditvurderingsbureaus tilladelse. I forlængelse af en sådan inddragelse af tilladelsen kan ASIC anmode en domstol om en afgørelse om permanent at forbyde kreditvurderingsbureauet at udstede kreditvurderinger i Australien. I henhold til Corporations Act kan ASIC også anmode om en afgørelse om at standse et kreditvurderingsbureaus ulovlige adfærd eller pålægge bøder, hvis kreditvurderingsbureauet har misligholdt nogle af sine forpligtelser i henhold til den relevante lovgivning om finansielle tjenesteydelser. I samarbejdsaftalen mellem ESMA og ASIC er der bestemmelser om informationsudveksling om håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter.

(5)

I henhold til den anden betingelse skal kreditvurderingsbureauer i det pågældende tredjeland være underlagt bindende bestemmelser, der er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 og bilag I i forordning (EF) nr. 1060/2009. De australske retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder målene i EU's retlige rammer for kreditvurderingsbureauer hvad angår håndtering af interessekonflikter. Den australske lovgivning (ASIC Act) indeholder bestemmelser om, hvordan interessekonflikter skal håndteres, herunder et krav om, at interessekonflikter skal løses, og en række organisatoriske krav, bl.a. med hensyn til outsourcing, dokumentation og fortrolighed. Med hensyn til regler for god virksomhedsledelse skal kreditvurderingsbureauer i henhold til ASIC's bestemmelser om tilladelse være organiseret således, at det sikres, at forretningsmæssige interesser ikke skader uafhængigheden og nøjagtigheden af deres kreditvurderingsaktiviteter. I henhold til de australske retlige rammer skal kreditvurderingsbureauer også oprette en effektiv kontrolfunktion vedrørende kreditvurderingsmetoder, og de indeholder desuden en hel række offentliggørelseskrav vedrørende kreditvurderinger og kreditvurderingsaktiviteter. De australske retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder derfor målsætningerne i forordning (EF) nr. 1060/2009 vedrørende håndteringen af interessekonflikter, de organisatoriske processer og procedurer, som et kreditvurderingsbureau skal have på plads, kvaliteten af kreditvurderinger og kreditvurderingsmetoder, offentliggørelse af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. De giver således en ækvivalent beskyttelse, når det kommer til integritet, gennemsigtighed, god styring af kreditvurderingsbureauer og kreditvurderingsaktiviteters pålidelighed.

(6)

I henhold til den tredje betingelse skal det pågældende tredjelands retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. Enhver sådan indblanding i kreditvurderinger og kreditvurderingsmetoder ville være i strid med målsætningerne i kapitel 7 i Australian Corporations Act af 2001 og ASIC's målsætninger. Hverken ASIC eller nogen anden offentlig myndighed har bemyndigelse til at blande sig i indholdet af kreditvurderinger eller kreditvurderingsmetoder.

(7)

På baggrund af de gennemgåede faktorer kan betingelserne i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses som opfyldt af de australske retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer. De australske retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer bør derfor anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer indført ved forordning (EF) nr. 1060/2009. Kommissionen vil i samarbejde med ESMA fortsat følge med i udviklingen i de australske retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer og opfyldelsen af de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

9.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/32

(1)

Den 12. juni 2009 gav Kommissionen Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), hvis opgaver er blevet overtaget af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), der er oprettet den 1. januar 2011 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (2), et mandat og anmodede om teknisk rådgivning med hensyn til den tekniske evaluering af USA's retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer.

(2)

I sin første udtalelse, der blev afgivet den 21. maj 2010, pegede CESR på to områder (vedrørende kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og kreditvurderinger og vedrørende offentliggørelse af kreditvurderinger), hvor der er betydelige forskelle mellem rammerne i USA og i Unionen. Efter ikrafttrædelsen af Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act den 21. juli 2010 har ESMA efterfølgende ajourført sin tekniske rådgivning over for Kommissionen og oplyst, at USA's retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer nu kan anses for at være ækvivalente med forordning (EF) nr. 1060/2009.

(3)

Ifølge artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal opfyldelsen af tre betingelser undersøges, for at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer kan anses for at være ækvivalente med forordning (EF) nr. 1060/2009.

(4)

I henhold til den første betingelse skal kreditvurderingsbureauer i det pågældende tredjeland være underlagt krav om godkendelse eller registrering og effektivt løbende tilsyn og håndhævelse. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer udgøres af Credit Rating Agency Reform Act of 2006 (»Rating Agency Act«), som har til formål at forbedre kvaliteten af kreditvurderinger for at forbedre investorbeskyttelsen og tilgodese almenhedens interesse ved at fremme ansvarlighed, gennemsigtighed og konkurrence i kreditvurderingsbranchen, og § 15E (3), § 17 (4) og § 21B(a) (5) i Securities Exchange Act (»Exchange Act«). De dispositive bestemmelser i Rating Agency Act har været anvendt, siden Securities and Exchange Commission (SEC) i juni 2007 vedtog en række bestemmelser om gennemførelse af et registrerings- og tilsynsprogram for kreditvurderingsbureauer, der bliver registreret som nationalt anerkendte statistiske kreditvurderingsorganer (Nationally Recognized Statistical Ratings Organizations (NRSRO)). Kreditvurderingsbureauer skal for at kunne anvende deres kreditvurderinger til reguleringsmæssige formål lade sig registrere hos SEC og overvåges derefter løbende af SEC. SEC har en lang række tilsynsbeføjelser, der giver den mulighed for at undersøge, om kreditvurderingsbureauer overholder deres retlige forpligtelser. I disse beføjelser indgår beføjelser til at få adgang til dokumenter, til at foretage undersøgelser og til at foretage kontrol på stedet samt beføjelser til at kræve adgang til udskrifter af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation. SEC kan udøve disse beføjelser ikke blot over for kreditvurderingsbureauer, men også over for andre personer, der beskæftiger sig med kreditvurderingsaktiviteter. I henhold til § 15E(p)(3)(A) i Exchange Act skal SEC foretage en undersøgelse af hver NRSRO mindst en gang om året og aflægge beretning om resultaterne af undersøgelserne (6). Hvis SEC har konstateret, at en NRSRO ikke har overholdt samtlige forpligtelser, der er fastlagt i de relevante retlige rammer, kan den anvende en hel række forskellige tilsynsforanstaltninger for at standse overtrædelsen. Blandt disse foranstaltninger kan nævnes beføjelsen til at trække registreringen tilbage, suspendere anvendelsen af kreditvurderinger til reguleringsmæssige formål og pålægge kreditvurderingsbureauerne at ophøre med overtrædelsen. SEC kan også pålægge kreditvurderingsbureauer strenge sanktioner for ikke at overholde de relevante krav. NRSRO'er er således omfattet af effektivt løbende tilsyn og håndhævelse. I samarbejdsaftalen mellem ESMA og SEC er der bestemmelser om informationsudveksling om håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter.

(5)

I henhold til den anden betingelse skal kreditvurderingsbureauer i det pågældende tredjeland være underlagt bindende bestemmelser, der er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 og bilag I i forordning (EF) nr. 1060/2009. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder målsætningerne i forordning (EF) nr. 1060/2009 vedrørende håndteringen af interessekonflikter, de organisatoriske processer og procedurer, som et kreditvurderingsbureau skal have på plads, kvaliteten af vurderinger og vurderingsmetoder, fremlæggelse af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. USA's rammer giver således en ækvivalent beskyttelse, når det kommer til integritet, gennemsigtighed, god styring af kreditvurderingsbureauer og pålidelighed af kreditvurderingsaktiviteter.

(6)

I henhold til den tredje betingelse skal det pågældende tredjelands retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. I den forbindelse må SEC eller andre offentlige myndigheder i USA i henhold til lovgivningen ikke øve indflydelse på kreditvurderingernes indhold og kreditvurderingsmetoderne.

(7)

På baggrund af de gennemgåede faktorer kan betingelserne i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses som opfyldt af USA's retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer bør derfor anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer indført ved forordning (EF) nr. 1060/2009. Kommissionen vil i samarbejde med ESMA fortsat følge med i udviklingen i USA's retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer og opfyldelsen af de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —