18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/1

(1)

Formålet med denne forordning er at indføre fælles regler for investorernes fremsendelse af meddelelser og oplysninger til de nationale kompetente myndigheder og disse kompetente myndigheders fremsendelse af meddelelser og oplysninger til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (herefter »ESMA«). Eftersom beregningen af omsætningen til bestemmelse af, hvilke aktier der er fritaget, også hænger nøje sammen med indgivelse af oplysninger om aktier, hvis primære handelssystem befinder sig i Unionen, bør denne beregning også være omfattet af denne forordning. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem er det hensigtsmæssigt at samle alle de i forordning (EU) nr. 236/2012 krævede reguleringsmæssige tekniske standarder i én enkelt forordning.

(2)

Angående meddelelserne om korte nettopositioner i aktier, statsobligationer og udækkede credit default swaps og offentliggørelse af betydelige korte nettopositioner i aktier bør der indføres ensartede regler om de oplysninger, meddelelserne skal indeholde, samt om den fælles standard, der skal anvendes heri, for at sikre konsekvent anvendelse af meddelelseskravene i hele Unionen, effektivisere indberetningen og videregive sammenlignelige oplysninger til offentligheden.

(3)

For at positionsindehaverne kan identificeres på passende måde, bør meddelelsen om muligt indeholde en kode, som supplerer navnet på positionsindehaveren. Indtil der foreligger en fælles, pålidelig og offentligt anerkendt global identifikator for en juridisk enhed, er det nødvendigt at anvende eksisterende koder for positionsindehaveren, f.eks. bankidentifikationskoden.

(4)

For at ESMA kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (2), skal de kompetente myndigheder på kvartalsbasis indberette oplysninger til ESMA om meddelelser vedrørende korte nettopositioner i aktier, statsobligationer og udækkede credit default swaps på statsobligationer samt yderligere oplysninger om korte nettopositioner, som ESMA har anmodet om.

(5)

Med henblik på effektiv udnyttelse af disse oplysninger, navnlig for så vidt angår opfyldelse af målet om de finansielle markeders hensigtsmæssige funktionsmåde og integritet og stabilitet i Unionens finansielle system, bør kvartalsoplysningerne være standardiserede, stabile over tid og tilstrækkeligt detaljerede i form af dagligt aggregerede data, således at ESMA kan bearbejde dem og foretage undersøgelser og analyser.

(6)

ESMA kan ikke på forhånd fastlægge, hvilke specifikke oplysninger den eventuelt vil bede den kompetente myndighed om, da dette kun kan afgøres i hvert enkelt tilfælde, og det kan omfatte så forskellige oplysninger som individuelle og aggregerede data om korte nettopositioner og udækkede positioner i credit default swaps. Dog er det vigtigt at fastlægge generelle bestemmelser for, hvilke oplysninger der skal indgives i denne forbindelse.

(7)

Til beregning af omsætningen i handelssystemer både i og uden for Unionen med henblik på at bestemme det primære handelssystem for en aktie skal hver relevant kompetent myndighed indkredse de relevante informationskilder til bestemmelse og opgørelse af handelen med en bestemt aktie. I Unionen findes der i øjeblikket ikke harmoniserede indberetningskrav for handel med aktier, som kun er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, og heller ikke internationale standarder for handelsstatistik over individuelle aktier i handelssystemer, hvor der kan forekomme store udsving. Derfor er det nødvendigt at give de kompetente myndigheder et vist spillerum, når de gennemfører disse beregninger.

(8)

For at sikre sammenhæng i bestemmelserne bør datoen for anvendelse af denne forordning være den samme som for forordning (EU) nr. 236/2012. For at give fysiske og juridiske personer tilstrækkelig tid til at bearbejde listen over aktier, som er fritaget efter bestemmelserne i artikel 16 i forordning (EU) nr. 236/2012, bør opstillingen af denne liste og den efterfølgende offentliggørelse på ESMA's websted dog ske i tilstrækkelig god tid, før forordning (EU) nr. 236/2012 tages i anvendelse. Derfor bør metoden til beregning af omsætningen for at bestemme det primære handelssystem for en aktie anvendes fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

(9)

Da det af forordning (EU) nr. 236/2012 fremgår, at bindende tekniske standarder bør vedtages, før nævnte forordning kan anvendes korrekt, og da det er vigtigt før den 1. november 2012 at fastlægge de krævede ikke-væsentlige bestemmelser for at gøre det lettere for markedsdeltagerne at overholde nævnte forordning og for de kompetente myndigheder at håndhæve bestemmelserne deri, er det nødvendigt, at nærværende forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(10)

Denne forordning er baseret på ESMA's udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som er fremsendt il Kommissionen.

(11)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010 —

a)

hvilke oplysninger om korte nettopositioner en fysisk eller juridisk person skal indgive til de kompetente myndigheder og offentliggøre i henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 236/2012

b)

hvilke oplysninger den kompetente myndighed i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2012 skal indgive til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (herefter »ESMA«)

c)

metoden til beregning af omsætningen for at bestemme det primære handelssystem for handelen med en aktie i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/212.

a)

den dagligt aggregerede korte nettoposition i hver aktie i det af den relevante kompetente myndighed udpegede vigtigste aktieindeks

b)

den aggregerede korte nettoposition ved udgangen af et kvartal for hver enkelt aktie, som ikke indgår i det i litra a) omhandlede indeks

c)

den dagligt aggregerede korte nettoposition for hver enkelt statslig udsteder

d)

hvor det er relevant, dagligt aggregerede udækkede positioner i credit default swaps på instrumenter fra en statslig udsteder.

a)

offentligt tilgængelige oplysninger

b)

transaktionsdata, som er indberettet i henhold til artikel 25, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (3)

c)

oplysninger fra handelssystemer, hvor den relevante aktie er handlet

d)

oplysninger fra en anden kompetent myndighed, herunder en kompetent myndighed i et tredjeland

e)

oplysninger fra udstederen af den pågældende aktie

f)

oplysninger fra andre tredjeparter, bl.a. dataleverandører.

a)

den anvender offentligt tilgængelige oplysninger frem for andre oplysningskilder

b)

oplysningerne dækker alle børsdage i den relevante periode, uanset om aktien blev handlet på alle børsdage

c)

de transaktioner, som indgår i beregningerne, kun medregnes én gang

d)

transaktioner, som er anmeldt via et handelssystem, men gennemført uden for det, ikke medregnes.

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/11

(1)

Formålet med denne forordning er at fastsætte listen over undtagne aktier som et nødvendigt skridt forud for offentliggørelsen af korte positioner i alle aktier, som ikke er undtaget, og bestemmelser vedrørende videregivelse af disse oplysninger til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (herefter "ESMA"). Det er derfor vigtigt, at der også fastsættes regler for ordninger og foranstaltninger vedrørende de aktier, som ikke er undtaget. Af hensyn til sammenhængen mellem bestemmelserne om short selling, som bør træde i kraft samtidig, og for at de personer, som disse forpligtelser påhviler, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle alle de i forordning (EU) nr. 236/2012 krævede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i én enkelt forordning.

(2)

For at sikre ensartet anvendelse af forordning (EU) nr. 236/2012 angående de oplysninger, som de kompetente myndigheder skal indgive til ESMA, og sikre effektiv bearbejdning af disse oplysninger bør de på en sikker måde overføres elektronisk i et standardformat.

(3)

Det er vigtigt, at der er let adgang til og mulighed for at genanvende dataene om korte nettopositioner, der videregives til markedet via centrale websteder, som en kompetent myndighed driver eller fører tilsyn med. Derfor bør disse data leveres i et format, som muliggør fleksibel dataudnyttelse, og som ikke er begrænset til statiske faksimiledokumenter. Når det er teknisk muligt, bør der anvendes maskinlæsbare formater, således at brugerne kan foretage en struktureret og omkostningseffektiv databearbejdning.

(4)

For at sikre, at disse oplysninger videregives til markedet ud over den offentliggørelse, der sker på et centralt websted, som en kompetent myndighed driver eller fører tilsyn med, bør det være muligt at stille oplysninger om korte nettopositioner til rådighed for offentligheden på andre måder.

(5)

Det er vigtigt for brugerne, at de offentliggjorte korte nettopositioner over den relevante offentliggørelsestærskel indeholder to basale typer oplysninger. Der bør være en samlet liste eller tabel med korte nettopositioner over offentliggørelsestærsklen, som er udestående på det tidspunkt, hvor det centrale websted besøges, og en liste eller tabel med historiske data om alle offentliggjorte korte nettopositioner.

(6)

Når en kort nettoposition i aktier falder under en relevant offentliggørelsestærskel, bør mere detaljerede oplysninger, herunder positionens reelle størrelse, offentliggøres. For at undgå at skabe uklarhed for brugere, der besøger centrale websteder, bør offentliggjorte positioner, som er faldet til under 0,5 % af det pågældende selskabs udstedte aktiekapital, ikke blive stående i ubegrænset tid ved siden af aktuelle positioner, men bør efter 24 timer være tilgængelige som historiske data.

(7)

For at der indføres et kohærent, klart og alligevel fleksibelt regelsæt, er det vigtigt at angive de typer aftaler om lån og andre retskraftige krav, som har tilsvarende virkning, og de typer ordninger med tredjemand, som i tilstrækkelig grad sikrer, at aktier eller statsobligationer vil være til rådighed for afvikling, og at fastsætte de betingelser, som sådanne aftaler og ordninger skal opfylde.

(8)

Benyttelse af tegningsretter til nye aktier i forbindelse med short selling kan kun i tilstrækkeligt omfang garantere, at aktierne er til rådighed ved afviklingen, hvis ordningen sikrer, at afviklingen af shortsalget kan finde sted på afviklingstidspunktet. Derfor er det vigtigt at fastsætte regler for at sikre, at de aktier, som tegningsretter giver ret til, er til rådighed på eller før afviklingstidspunktet og i en mængde, som mindst svarer til det antal aktier, der ønskes solgt short.

(9)

Ved fastlæggelsen af tidsbegrænsede bekræftelsesaftaler er det vigtigt at fastsætte tidsrammen for dækning af et shortsalg gennem køb på en måde, som er forenelig med de forskellige afviklingsperioder i de forskellige jurisdiktioner.

(10)

For at opnå tilstrækkelig sikkerhed for, at instrumenterne er til rådighed for afvikling, når en fysisk eller juridisk person, der er ved at indgå en aftale om short selling, har en ordning med en tredjepart, ifølge hvilken tredjeparten har bekræftet, at instrumentet er lokaliseret, er det vigtigt, at der er tillid til at tredjeparten, når denne er etableret i et tredjeland, er underkastet passende tilsyn og at der er passende foranstaltninger om udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne. Der kan f.eks. være tale om undertegning af et aftalememorandum udarbejdet af Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO).

(11)

For at sikre passende overholdelse af kravet om at fastslå, om en akties primære handelssystem befinder sig uden for Unionen, bør der indføres overgangsordninger med henblik på første gang at fastlægge listen over aktier, som er fritaget i medfør af artikel 16 i forordning (EU) nr. 236/2012. Selv om listen over aktier, der er fritaget, er gældende i to år, er det nødvendigt at sikre en vis fleksibilitet, da det i løbet af denne toårige periode kan være nødvendigt at revidere listen.

(12)

For at sikre sammenhæng i bestemmelserne bør datoen for anvendelse af denne forordning være den samme som for forordning (EU) nr. 236/2012. For at give fysiske og juridiske personer tilstrækkelig tid til at bearbejde listen over aktier, som er fritaget i henhold til forordning (EU) nr. 236/2012, bør opstillingen af denne liste og den efterfølgende offentliggørelse på ESMA's websted dog ske i tilstrækkelig god tid før anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 236/2012. Derfor bør bestemmelserne vedrørende datoen og perioden for beregninger til bestemmelse af det primære handelssystem, datoen for meddelelse til ESMA om de aktier, for hvilke det primære handelssystem er uden for Unionen, og gyldigheden af listen over aktier, der er fritaget, anvendes fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

(13)

Da det af forordning (EU) nr. 236/2012 fremgår, at bindende tekniske standarder bør vedtages, før nævnte forordning kan anvendes korrekt, og da det er vigtigt før den 1. november 2012 at fastlægge de krævede ikke-væsentlige bestemmelser for at gøre det lettere for markedsdeltagerne at overholde nævnte forordning og for de kompetente myndigheder at håndhæve den, er det nødvendigt, at nærværende forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(14)

Denne forordning er baseret på ESMA's udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som er fremsendt til Kommissionen.

(15)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (2) —

a)

de midler, hvormed fysiske eller juridiske personer kan offentliggøre oplysninger om korte nettopositioner, samt formatet for de oplysninger, som de kompetente myndigheder skal indberette til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (herefter "ESMA"), jf. artikel 9, stk. 6, og artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) nr. 236/2012

b)

de typer aftaler, ordninger og foranstaltninger, som i tilstrækkelig grad sikrer, at de pågældende aktier er til rådighed for afvikling, og de typer aftaler eller ordninger, som i tilstrækkelig grad sikrer, at de pågældende statsobligationer er til rådighed for afvikling, jf. artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 5, i forordning (EU) nr. 236/2012

c)

datoen og perioden for beregninger til bestemmelse af det primære handelssystem, fristen for underretning af ESMA og datoen, fra hvilken den relevante liste skal gælde, jf. artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 236/2012.

a)

der viser dem i det format, der nærmere er angivet i bilag I, og på en måde, som gør det muligt for offentligheden på webstedet at få adgang til en eller flere tabeller, som indeholder alle de relevante oplysninger om positioner for hver enkelt aktieudsteder

b)

der giver brugerne mulighed for at indkredse og frafiltrere de korte nettopositioner en aktieudsteder, som på det tidspunkt webstedet besøges, har nået eller overskredet den relevante offentliggørelsestærskel

c)

der indeholder historiske data om offentliggjorte korte nettopositioner i en aktieudsteder

d)

når det er teknisk muligt, indeholder filer, som kan downloades, med de offentliggjorte og historiske korte nettopositioner i en maskinlæsbarform, dvs. at filerne skal være tilstrækkeligt strukturerede til, at softwareprogrammer på sikker måde kan identificere individuelle oplysninger og deres interne struktur

e)

der på dagsbasis sammen med oplysningerne i litra b) viser de korte nettopositioner, som offentliggøres, fordi de er faldet under offentliggørelsestærsklen på 0,5 % af den udstedte aktiekapital, før oplysningerne fjernes og overføres til en sektion med historiske data.

a)

futures og swaps: futures- og swapkontrakter, som indebærer fysisk afvikling af de relevante aktier eller statsobligationer og dækker mindst det antal aktier eller beløb i statsobligationer, den fysiske eller juridiske person ønsker at shortsælge, og som er indgået forud for eller samtidig med shortsalget, og hvori der fastsat en leverings- eller udløbsdato, som sikrer, at afviklingen af shortsalget kan finde sted på afviklingstidspunktet

b)

optioner: optionskontrakter, som indebærer fysisk afvikling af de relevante aktier eller statsobligationer og dækker mindst det antal aktier eller beløb i statsobligationer, den fysiske eller juridiske person ønsker at shortsælge, og som er indgået forud for eller samtidig med shortsalget, og hvori der er fastsat en udløbsdato, som sikrer, at afviklingen af shortsalget kan finde sted på afviklingstidspunktet

c)

tilbagekøbsaftaler: tilbagekøbsaftaler, som dækker mindst det antal aktier eller beløb i statsobligationer, den fysiske eller juridiske person ønsker at shortsælge, og som er indgået forud for eller samtidig med shortsalget, og hvori der er fastsat et tilbagekøbstidspunkt, som sikrer, at afviklingen af shortsalget kan finde sted på afviklingstidspunktet

d)

stående aftaler eller rullende faciliteter: en aftale eller facilitet, som er indgået forud for eller samtidig med shortsalget og for et forud fastsat beløb i nærmere bestemte aktier eller statsobligationer, og som, så længe shortsalget varer, dækker mindst det antal aktier eller beløb i statsobligationer, den fysiske eller juridiske person ønsker at shortsælge, og hvori der er fastsat en leverings- eller forfaldsdato, som sikrer, at afviklingen af shortsalget kan finde sted på afviklingstidspunktet

e)

aftaler om tegningsretter: aftaler om tegningsretter, hvor den fysiske eller juridiske person besidder rettigheder til at tegne nye aktier, som er af samme klasse og med samme udsteder, og som dækker mindst antallet af aktier, som ønskes solgt short, forudsat at den fysiske eller juridiske person er berettiget til at modtage aktierne på eller før tidspunktet for afvikling af shortsalget

f)

andre krav eller aftaler, som indebærer levering af aktier eller statsobligationer: aftaler eller krav, som dækker mindst det antal aktier eller beløb i statsobligationer, den fysiske eller juridiske person ønsker at shortsælge, og som er indgået forud for eller samtidig med shortsalget, og hvori der er fastsat et leverings- eller forfaldstidspunkt, som sikrer, at afviklingen af shortsalget kan finde sted på afviklingstidspunktet.

a)

ved lokaliseringsbekræftelse: en bekræftelse afgivet af tredjeparten forud for en fysisk eller juridisk persons indgåelse af en aftale om short selling, ifølge hvilken tredjeparten anser det for muligt at stille aktierne til rådighed for afvikling på afviklingstidspunktet under hensyntagen til provenuet af det eventuelle salg og markedsforholdene, samt med angivelse af den periode, hvor aktierne er lokaliseret

b)

ved bekræftelse af, at aktier er sat on hold: en bekræftelse afgivet af tredjeparten forud for indgåelse af aftalen om short selling, ifølge hvilken denne i det mindste har sat det relevante antal aktier on hold til den pågældende person.

a)

ved anmodning om bekræftelse: en anmodning fra den fysiske eller juridiske person til tredjeparten om at bekræfte, at shortsalget vil blive dækket af køb samme dag, hvor shortsalget finder sted

b)

ved lokaliseringsbekræftelse: en bekræftelse af, at tredjeparten anser det for muligt at stille aktierne til rådighed for afvikling på afviklingstidspunktet under hensyntagen til provenuet af det mulige salg og markedsforholdene, der er afgivet af tredjeparten forud for indgåelse af aftalen om short selling, med angivelse af den periode, hvor aktierne er lokaliseret

c)

ved bekræftelse af, at aktien er let at låne eller købe: en bekræftelse af, at aktierne er lette at låne eller købe i den relevante mængde under hensyntagen til markedsforholdene og andre oplysninger, som tredjeparten er i besiddelse af om udbuddet af aktien, der er afgivet af tredjeparten forud for indgåelse af aftalen om short selling, eller såfremt en sådan bekræftelse ikke kan afgives, en bekræftelse af, at det relevante antal aktier er sat on hold til den pågældende fysiske eller juridiske person

d)

ved overvågning: et tilsagn fra den fysiske eller juridiske person om at overvåge den del af shortsalget, som ikke er dækket af køb

e)

ved instruks i tilfælde af manglende dækning: et tilsagn fra den fysiske eller juridiske person om, at den fysiske eller juridiske person i tilfælde af, at en indgået en aftale om short selling ikke dækkes af køb samme dag, omgående vil instruere tredjeparten om at fremskaffe aktierne til dækning af shortsalget for at sikre afvikling på afviklingstidspunktet.

a)

lokaliseringsbekræftelse: en bekræftelse af, at tredjeparten anser det for muligt at stille aktierne til rådighed for afvikling på afviklingstidspunktet under hensyntagen til provenuet af det eventuelle salg og markedsforholdene, som er afgivet af tredjeparten forud for indgåelsen af aftalen om short selling, med angivelse af den periode, hvor aktien er lokaliseret

b)

bekræftelser på, at aktien er let at låne eller købe: en bekræftelse afgivet af tredjeparten forud for indgåelse af aftalen om short selling, og ifølge hvilken aktierne er lette at låne elle købe i den relevante mængde under hensyntagen til markedsforholdene og andre oplysninger, som tredjeparten er i besiddelse af, om udbuddet af aktierne, eller såfremt en sådan bekræftelse ikke kan afgives, en bekræftelse af, at det relevante antal aktier er sat on hold til den pågældende fysiske eller juridiske person

c)

dækningsinstrukser: når et gennemført shortsalg ikke vil blive dækket af køb eller lån, et tilsagn om, at den fysiske eller juridiske person omgående vil instruere tredjeparten om at fremskaffe aktierne til dækning af shortsalget for at sikre afvikling på afviklingstidspunktet.

a)

hvis der er tale om et investeringsselskab: et investeringsselskab, som opfylder kravene i stk. 2

b)

hvis der er tale om en central modpart: en central modpart, som clearer de relevante aktier eller statsobligationer

c)

hvis der er tale om et værdipapirafviklingssystem: et værdipapirafviklings-system som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (5), der afvikler betalingerne i forbindelse med de relevante aktier eller stats-obligationer

d)

hvis der er tale om en centralbank: en centralbank, der accepterer de relevante aktier eller statsobligationer som sikkerhed, eller foretager transaktioner på åbent marked eller repotransaktioner i forbindelse med de relevante aktier eller statsobligationer

e)

hvis der er tale om en national gældsforvaltningsenhed: den nationale gældsforvaltningsenhed for udstederen af den relevante statsobligation

f)

enhver anden person, som I henhold til EU-lovgivningen skal godkendes eller registreres af et medlem af Det Europæiske Finanstilsynssystem, og som opfylder kravene i stk. 2

g)

en person, som er etableret i et tredjeland, er godkendt eller registreret og er underlagt tilsyn af en myndighed i dette tredjeland, og som opfylder kravene i stk. 2, såfremt tredjelandets myndighed har indgået en samarbejdsordning om informationsudveksling med den relevante kompetente myndighed.

a)

deltage i gennemførelsen af lån eller køb af relevante aktier eller stats-obligationer

b)

fremlægge dokumentation for sådan deltagelse

c)

efter anmodning kunne fremlægge dokumentation, herunder også statistisk dokumentation, for sin evne til at levere eller medvirke til at levere aktier eller statsobligationer på de tidspunkter, som tredjeparten har forpligtet sig til over sine modparter.

a)

sikre, at alle beregninger til bestemmelse af det primære handelssystem foretages hurtigst muligt, efter at de relevante omstændigheder er indtruffet, og for den toårige periode, som går forud for beregningsdatoen

b)

give ESMA meddelelse om resultatet af beregningerne hurtigst muligt og i givet fald før tidspunktet for optagelse til handel på et handelssystem i Unionen.

a)

et selskabs aktier definitivt fjernes fra handelen i et primært handelssystem uden for Unionen

b)

et selskabs aktier definitivt fjernes fra handelen i et handelssystem i Unionen

c)

et selskabs aktier, som tidligere var optaget til handel i et handelssystem uden for Unionen, optages til handel i et handelssystem i Unionen.

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/19

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter for 2011 og 2012 (2) er der fastsat kvoter for 2012.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2012, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeriet efter den pågældende bestand forbydes —

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/21

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter for 2011 og 2012 (2) er der fastsat kvoter for 2012.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2012, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeriet efter den pågældende bestand forbydes —

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/23

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 1256/2011 af 30. november 2011 om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) nr. 1124/2010 (2) er der fastsat kvoter for 2012.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2012, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeriet efter den pågældende bestand forbydes —

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/25

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 43/2012 af 17. januar 2012 om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler (2), er der fastsat kvoter for 2012.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2012, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeriet efter den pågældende bestand forbydes —

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/27

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af ammoniumchlorid. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af det i bilaget opførte præparat af ammoniumchlorid som tilsætningsstof til foder til slagtelam.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 31. januar 2012 (2), at præparatet af ammoniumchlorid, som angivet i bilaget, ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål, når det gives i en begrænset fodringsperiode, og at pH-værdien af slagtelams urin kan reduceres ved anvendelse af præparatet. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af det i bilaget opførte præparat af ammoniumchlorid viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/29

(1)

Europa-Kommissionen ("Kommissionen") offentliggjorde den 20. december 2011 en meddelelse ("indledningsmeddelelsen") i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina").

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 9. november 2011 af European Association of Metals (Eurométaux) ("klageren") på vegne af producenter, der tegner sig for over 50 % af den samlede produktion af visse typer folie af aluminium i ruller i Unionen. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, producenter i referencelandet, importører, forhandlere og andre parter, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klageren, andre EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, importører og forhandlere fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

På grund af det tilsyneladende store antal EU-producenter og -importører samt eksporterende producenter fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(6)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle importører og eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare (jf. definitionen i afsnit 3 nedenfor) i perioden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011.

(7)

Hvad angår EU-producenterne, meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter på grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter indsendte forud for indledningen af undersøgelsen. Denne stikprøve bestod af de fire største kendte virksomheder eller grupper af virksomheder i Unionen.

(8)

Som anført i betragtning 24 indsendte kun to ikke forretningsmæssigt forbundne importører de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grund af det begrænsede antal samarbejdsvillige importører blev det derfor konkluderet, at stikprøveudtagning ikke længere var nødvendig. En tredje importerende virksomhed fremsendte bemærkninger uden at forelægge en spørgeskemabesvarelse.

(9)

Som anført i betragtning 26 indsendte 14 eksporterende producenter i Kina de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af oplysningerne fra disse parter udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de fire eksporterende producenter med den største eksportmængde til Unionen.

(10)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen, og til myndighederne i Kina. To virksomheder gav sig til kende og anmodede om markedsøkonomisk behandling - en af disse virksomheder indgik i stikprøven, og den anden gjorde ikke. Der blev modtaget anmodninger om individuel behandling fra virksomhederne i stikprøven og den virksomhed, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, men som ikke var omfattet af stikprøven.

(11)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de eksporterende producenter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, dvs. de fire virksomheder i stikprøven og alle andre virksomheder, for at give dem mulighed for at anmode om en individuel undersøgelse. Der blev også sendt spørgeskemaer til andre parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, dvs. de fire EU-producenter i stikprøven, de samarbejdsvillige importører i Unionen, brugere og en sammenslutning af forbrugere.

(12)

Der blev modtaget besvarelser fra tre eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, fra de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, og fra to ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Seks detailhandlere besvarede også spørgeskemaet for brugere.

(13)

Kommissionen har ikke modtaget nogen anmodninger om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(15)

Med henblik på at indsamle oplysninger om prisen på den vigtigste indirekte råvare til produktionen af folie af aluminium, dvs. primæraluminium, blev Shanghai Futures Exchange ("SHFE" eller "børsen"), som er den vigtigste handelsplatform for aluminium i Kina, anmodet om oplysninger. London Metal Exchange ("LME"), som også blev aflagt et informationsbesøg, blev anmodet om oplysninger om verdensmarkedet og priserne. SHFE fremlagde skriftlige oplysninger efter anmodning fra Kommissionen. Kommissionen foreslog også at aflægge SHFE et informationsbesøg, hvilket indledningsvist blev accepteret. På et senere tidspunkt mente SHFE dog, at en godkendelse fra den kinesiske regering ville være påkrævet for et sådant besøg. De kinesiske myndigheder på den anden side afviste dog, at en sådan godkendelse ville være nødvendig. I sidste ende trak SHFE sin oprindelige accept tilbage og besluttede ikke at acceptere besøget.

(16)

Shanghai Metals Markets ("SMM"), en leverandør af prisoplysninger og et forlag i Shanghai blev aflagt et informationsbesøg.

(17)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2008 til udgangen af UP ("den betragtede periode").

(18)

Den pågældende vare er folie af aluminium af tykkelse 0,007 mm eller derover, men under 0,021 mm, uden underlag, kun valset, også præget, i lavvægtsruller af vægt ikke over 10 kg ("den pågældende vare", "folie af aluminium i ruller" eller "AHF"). Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10.

(19)

Den pågældende vare anvendes som regel som forbrugervare til emballage og til andre husholdningsformål/cateringformål. Varedefinitionen blev ikke anfægtet.

(20)

Det fremgik af undersøgelsen, at folie af aluminium i ruller, der fremstilles i og eksporteres fra Kina, folie af aluminium i ruller, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, og folie af aluminium i ruller, der fremstilles og sælges i Tyrkiet (referencelandet) af den samarbejdsvillige tyrkiske producent, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

På baggrund af det store antal EU-producenter blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for stikprøveudtagning for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 17.

(22)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter. Denne stikprøve bestod af de fire største (grupper af) virksomheder ud af de 30 EU-producenter, om hvem man vidste, at de producerede samme vare inden undersøgelsens indledning. Udtagelsen af stikprøven fandt sted på grundlag af producenternes salgsmængde, deres størrelse og geografiske placering i Unionen, og den foreslåede stikprøve tegnede sig for 44 % af den samlede anslåede EU-produktion i UP. Interesserede parter blev opfordret til at gennemse sagsakterne og fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Efter fristen for at fremsætte bemærkninger hævdede en af de interesserede parter, at stikprøven burde have omfattet en producent fra Det Forenede Kongerige. I denne forbindelse skal det bemærkes, at en producentvirksomhed fra Det Forenede Kongerige (som indgår i Sphere Group) rent faktisk indgik i stikprøven. Ingen andre interesserede parter gjorde indsigelse mod den endelige stikprøve, og den blev derfor bekræftet.

(23)

I betragtning af det potentielt store antal importører omfattet af proceduren blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for en stikprøveudtagning for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(24)

Kun to ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at samarbejde. Stikprøver blev derfor ikke længere anset for at være nødvendige.

(25)

På baggrund af det store antal eksporterende producenter blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for stikprøveudtagning for at fastsætte dumpingen, jf. grundforordningens artikel 17.

(26)

I alt 14 eksporterende producenter i Kina indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Disse virksomheder eksporterede ca. 7 800 tons, dvs. næsten 60 % af den kinesiske eksport til EU-markedet i UP. Ud fra de oplysninger, som disse parter indsendte, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de fire eksporterende producenter med den største repræsentative produktionsmængde, det største repræsentative salg og den største repræsentative eksport, som med rimelighed kunne undersøges inden for fristen. En af de udtagne virksomheder ophørte efterfølgende med at samarbejde, og en anden meddelte Kommissionen, at de oplysninger, som den havde fremsendt til Kommissionen i stikprøveskemaet, var fejlbehæftede. På grundlag af disse nye oplysninger blev det besluttet at udelukke denne virksomhed fra stikprøven af virksomheder. Kommissionen opfordrede yderligere to virksomheder til at indgå i stikprøven. De samarbejdsvillige eksporterende producenter, Kinas EU-mission og klageren blev hørt om den endelige sammensætning af stikprøven. Ingen af de interesserede parter gjorde indsigelser mod dette valg. En af de virksomheder, som var nye i stikprøven, ophørte efterfølgende med at samarbejde. Den endelige stikprøve omfattede således tre eksporterende producenter i Kina, som tegnede sig for ca. 30 % af importen af den pågældende vare til Unionen i UP og 50 % af salget foretaget af de 14 eksporterende producenter, der indsendte oplysninger i forbindelse med stikprøveudtagningen.

(27)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de eksporterende producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(28)

To virksomheder, CeDo Shanghai Co. Ltd. ("CeDo Shanghai") og Shanghai Blue Diamond Co. Ltd. ("Blue Diamond"), gav sig til kende og anmodede om markedsøkonomisk behandling. Kun CeDo Shanghai blev udtaget til at indgå i stikprøven som beskrevet ovenfor; den anden virksomhed blev afvist. Efter Domstolens dom i sag C-249/10, P Brosmann Footwear (HK) m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union, blev det besluttet at undersøge alle ansøgninger, der var modtaget inden for fristen – dvs. de to ovennævnte virksomheders ansøgninger.

(29)

Anmodningerne om markedsøkonomisk behandling blev analyseret på grundlag af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er kriterierne for markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

(30)

Der blev foretaget undersøgelser på stedet vedrørende markedsøkonomisk behandling hos disse virksomheder.

(31)

Begge virksomheder blev nægtet markedsøkonomisk behandling efter det første kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), på grund af beviser for fordrejning af prisen på den grundlæggende råvare, aluminium. Disse fordrejninger blev også konstateret for prisen på den mellemliggende råvare, folie af aluminium i jumboruller, som beskrevet nedenfor. Som beskrevet nedenfor opfyldte virksomhederne heller ikke en række andre kriterier.

(32)

Folie af aluminium i små ruller fremstilles ved en simpel proces med omspoling, udskæring og emballering af folie fra jumboruller på mindre ruller. Den vigtigste råvare til produktionen af folie af aluminium i ruller er primæraluminium. Primæraluminium udgør ca. 60-70 % af omkostningerne ved produktionen af den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, og det er således den vigtigste omkostningsfaktor i produktionen. Dette afspejles i den branchedækkende praksis med angivelse af både indkøbs- og salgspriser for folie af aluminium på grundlag af en referencepris for primæraluminium (aluminiumsbarrer) plus et produktionsgebyr/forarbejdningsgebyr. De virksomheder, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, købte rent faktisk folie af aluminium på jumboruller på grundlag af købskontrakter, som fastsætter prisen på folie af aluminium på jumboruller med henvisning til priser på primæraluminium offentliggjort af SMM, der leverer oplysninger om priser på forskellige metaller på grundlag af priserne på spotmarkedet i Shanghaiområdet. SMM's publikation giver et meget realistisk billede af aluminiumspriserne på hjemmemarkedet. Disse priser følger meget nøje priserne på SHFE, hvor de fleste transaktioner i Kina finder sted.

(33)

Den globale reference for prisen på primæraluminium, som er en råvare, er noteringen på LME. Prisen på aluminium på det kinesiske hjemmemarked afviger væsentligt fra de priser, der noteres på LME. Som det fremgår af nedenstående diagram, var forskellen mellem henholdsvis LME's og SHFE's priser i undersøgelsesperioden på mellem + 500 og - 90 USD pr. ton. I undersøgelsesperioden var prisnoteringen på LME - på månedlig gennemsnitlig basis - mere end 9 % højere end på SHFE (nettopris), og forskellen nåede helt op på + 23 % i midten af perioden. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der i den sidste del af UP, hvor priserne på verdensplan var faldende på grund af en nedgang i efterspørgslen, kunne iagttages den modsatte tendens for SHFE's priser, hvilket endog medførte priser, der lå 3 % over LME's priser, og yderligere illustrerer de prisfordrejninger, der er fremherskende på dette marked.

(34)

Som beskrevet ovenfor anses det, at denne betydelige prisforskel for primæraluminium set i forhold til resten af verden skyldes en kombination af en række statslige faktorer og væsentlig indgriben fra statens side på hjemmemarkedet ved hjælp af en række forskellige instrumenter. Denne statslige indgriben førte til oprettelse og eksistens af et temmelig isoleret hjemmemarked for primæraluminium i Kina, som er isoleret fra markedskræfterne.

(35)

For det første kontrolleres SHFE af China Securities Regulatory Commission ("CSRC"). SHFE fungerer i overensstemmelse med forordningen om administrationen af terminsforretninger, foranstaltningerne til forvaltning af terminsbørser og vedtægterne herfor. Flere af disse statslige regler for, hvordan børsen fungerer, bidrager til lav volatilitet samt fordrejede priser og pristendenser på SHFE: Daglige udsving er begrænset til 4 % over eller under afregningsprisen for den foregående handelsdag, handelen sker med lav frekvens (indtil den 15. i hver måned), terminskontrakter kan højst løbe over 12 måneder, handlernes åbne positioner (open interests) er begrænset til en vis mængde, og der er restriktioner for prisspekulation.

(36)

Adgangen til børsen er ved lov begrænset til kinesiske handlere, som også skal have en godkendelse fra CSRC for at kunne handle på børsen. SHFE-medlemmers markedsrepræsentanter kan kun foretage transaktioner efter anmodning fra SHFE-medlemmer, kan ikke acceptere ordrer fra andre organisationer og kan ikke handle for egen regning. Fysisk levering kan kun finde sted på et godkendt lager i Kina, hvilket er i modsætning til praksis på internationale børser, hvor leveringen kan finde sted hvor som helst i verden. Da de kun er en platform for fysisk udveksling (der sælges ikke derivater), isolerer dette desuden de kinesiske aluminiumsmarkeder fuldstændigt. Som følge heraf er arbitrage med LME eller andre markeder umuligt i praksis, og børsen er isoleret fra verdensmarkedet. En udligning mellem disse markeder kan således ikke finde sted.

(37)

For det andet hænger denne statslige indgriben i prisfastsættelsesmekanismen på SHFE sammen med statens rolle som både sælger af primæraluminium og opkøber heraf via State Reserve Bureau og andre statslige organer. F.eks. har den kinesiske regering indført en vækstpakke, der har til formål at begrænse virkningerne af den økonomiske krise, der indtraf i slutningen af 2008, og denne pakke omfattede en ordning, som indebærer, at State Reserves Bureau køber aluminium fra smelteanlæg med henblik på at støtte deres drift ved kunstigt at forhøje den indenlandske efterspørgsel, da den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise reducerede den verdensomspændende efterspørgsel. Disse statslige indkøb fordrejede priserne betydeligt i første halvdel af 2009. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ved udløbet af undersøgelsesperioden bevægede priserne på det kinesiske hjemmemarked sig i modsat retning af priserne på verdensmarkedet.

(38)

Den kinesiske stat beskrev sin politik for indblanding i aluminiumsektoren i sin 12. femårige udviklingsplan for aluminium (2011-2015). I planen anføres "tilpasning af skatte- og eksportafgiftrabatter og andre økonomiske virkemidler samt streng kontrol med den samlede ekspansion og eksport af råvarer". I praksis betyder dette, at en kombination af særlige skatteordninger justeres med henblik på at fremme aluminiumsindustrien. Disse værktøjer modvirker eksport af primæraluminium fra Kina og fremmer samtidig import og fremstilling af varer i senere produktionsled (som f.eks. den pågældende vare), hvori der indgår aluminium, til både hjemmemarkedet og eksportmarkederne.

(39)

Denne plan viderefører den politik, som har eksisteret i mange år i de tidligere planer. Disse planer er desuden blevet gennemført over en lang årrække, og i UP anvendtes en række gennemførelsesforanstaltninger, som der redegøres for nedenfor. Der er tale om følgende ordninger:

(40)

Staten anvender således kombinationen af disse foranstaltninger til at begrænse eksporten af primæraluminium, hvilket til gengæld resulterer i et øget udbud på hjemmemarkedet og fører til en nedsættelse af priserne på hjemmemarkedet.

(41)

Størstedelen af de kinesiske aluminiumsmelteanlæg er statsejede. De forskellige industriplaner, som tydeligvis påvirker aluminiumsproduktionskapaciteten og produktionen – i øjeblikket navnlig den 12. femårige plan for aluminiumsindustrien (2011-2015) - opfordrer til strategisk udvikling af aluminiumsvarer fremstillet ved "deep processing" og fremme af aluminiumsfremstillingsindustrien med henblik på at udvide industrikæden yderligere.

(42)

Ovennævnte foranstaltninger truffet af den kinesiske stat blev derfor betragtet som bevis for underliggende statslig indgriben i virksomhedernes beslutninger vedrørende køb af råvarer og deres produktionsomkostninger. Den nuværende kinesiske ordning med høje eksportafgifter og ingen momsgodtgørelse for eksport af primæraluminium kombineret med ingen eksportafgifter og delvis momsgodtgørelse for eksport af aluminiumsvarer i senere produktionsled, herunder f.eks. den pågældende vare, samt statens indgriben i prisfastsættelsen på SHFE har rent faktisk i al væsentlighed ført til en situation, hvor de kinesiske priser på primæraluminium og priserne på aluminiumsvarer i senere produktionsled (som også anvendes som råvare ved fremstillingen af andre aluminiumsvarer) er et resultat af statslig indgriben og ikke afspejler prisudsvingene på de internationale markeder. Det har direkte indflydelse på virksomhedernes beslutninger om indkøb af yderligt forarbejdede aluminiumsråvarer. Aluminiumspriserne har altid været fordrejet, og bortset fra en meget begrænset periode, hvor - som nævnt ovenfor - andre statslige konkurrencefordrejende prioriteringer har været anvendt, har dette givet de kinesiske producenter af folie af aluminium en urimelig fordel.

(43)

Da primæraluminium som nævnt tegner sig for ca. 60 % af produktionsomkostningerne til folie af aluminium i små ruller, medfører denne forskel en urimelig og betydelig omkostningsfordel for de kinesiske producenter, hvilket er af afgørende betydning for en råvare som folie af aluminium i små ruller.

(44)

Efter at have fået kendskab til Kommissionens konklusioner anfægtede CeDo Shanghai disse konklusioner. For det første hævdede virksomheden, at nogle af Kommissionens konklusioner er fejlagtige og inkonsekvente og derfor har negative virkninger for den generelle konklusion vedrørende kinesiske virksomheders beslutninger. Virksomheden anførte specifikt, at adgang til SHFE ikke er begrænset til kinesiske statsborgere, da det er muligt at åbne konti hos mæglere, som har tilladelse til at handle på SHFE. Overordnet set bestred virksomheden ikke, at den kinesiske stat kontrollerer visse handlinger, men efter dens opfattelse er formålet med dette ikke at fordreje priser og sikre en lav volatilitet på markedet, men snarere at hindre spekulation og mulige fejltagelser under udførelsen af transaktioner. For det andet hævdede virksomheden, at der var forholdsvis begrænsede prisforskelle mellem SHFE og LME i UP, herunder en periode, hvor priserne i Kina endog var højere end andre steder. Følgelig vil de kinesiske producenter have meget begrænsede eller slet ingen omkostningsfordele som følge af trykkede priser. Virksomheden forklarede desuden, at den ændrede prisudvikling mod slutningen af UP skyldtes, at den kinesiske økonomi stadig voksede ultimo 2011, og ikke at staten bevirkede fordrejning af priserne. Endelig hævdede den, at ovennævnte mekanismer eller procedurer ikke har nogen væsentlig indvirkning på virksomhedens beslutninger med hensyn til omkostningerne og prispolitikkerne.

(45)

Virksomhedens oplysninger strider ikke mod Kommissionens konklusion om, at kun kinesiske handlere må handle på denne børs. Hvad angår formålet og hensigten med statens tiltag, er virksomhedens udsagn udtryk for hypoteser, og der er på nuværende tidspunkt ikke blevet forelagt beviser herfor. Endvidere er det irrelevant, hvorfor disse regler og begrænsninger blev indført. Det er deres samlede virkning med etablering af et isoleret hjemmemarked for aluminium, hvor prisudviklingen ikke følger prisudviklingen på verdensmarkedet, der er relevant. I denne forbindelse skal det også bemærkes, at de kinesiske myndigheder ved fremlæggelsen af resultaterne ikke havde bemærkninger til dette punkt. Som konkluderet i betragtning 43 er fordrejningen på det kinesiske aluminiumsmarked (en prisforskel på minus 9 % i UP) væsentlig nok til at kunne medføre en urimelig og betydelig omkostningsfordel for kinesiske producenter af en råvare som den pågældende vare. Denne omkostningsfordel kan ikke forklares med nogen komparativ fordel for de kinesiske aluminiumsproducenter. Endelig købte alle de samarbejdsvillige virksomheder deres råvarer på det kinesiske hjemmemarked på grundlag af kontrakter, som er indekseret efter lokale aluminiumsprisindekser. De enkelte virksomheders beslutninger er således klart påvirket af de statslige foranstaltninger, der skaber et fordrejet marked for aluminium.

(46)

Blue Diamond forklarede, at SMM-priser ikke er statsligt fastsatte priser, og at SMM svarer til LME, da begge er offentlige informationskilder. Kommissionen fandt ikke, at priserne var direkte fastsat af staten, og denne bemærkning er således irrelevant. For det andet sikrer det forhold, at priserne er offentligt tilgængelige, ikke automatisk, at de fastsættes som følge af markedskræfternes frie spil.

(47)

Kommissionen konstaterede, at CeDo Shanghai ikke opfyldte det tredje kriterium, da virksomhedens tilbagebetaling af et lån i fremmed valuta skulle godkendes af Foreign Exchange Administration, hvilket anses for at have en fordrejende virkning på virksomhedens beslutninger om låntagning og dermed dens finansielle situation.

(48)

CeDo Shanghai anfægtede Kommissionens undersøgelsesresultater vedrørende det tredje kriterium. Virksomheden hævdede, at registreringen hos Foreign Exchange Administration er en landsdækkende praksis, der gælder for alle virksomheder, der tilbagebetaler lån optaget i udlandet, og at der udelukkende er tale om god forvaltning fra de kinesiske finansielle myndigheders side for at sikre, at ulovlige transaktioner ikke anvendes til at kanalisere finansielle midler ud af Kina. Virksomheden hævdede endvidere, at hverken dens produktionsomkostninger eller dens samlede økonomiske situation på nogen måde afhænger af denne godkendelse. CeDo hævdede således, at Kommissionens definition af det tredje kriterium i denne henseende er mangelfuld.

(49)

Finansieringsafgørelser er klart blandt de vigtigste beslutninger for virksomheder. Regulering af CeDo's gæld til udlandet indebærer helt klart etablering af en procedure for godkendelse af lån, der optages uden for Kina. Virksomhedernes beslutninger om at optage lån i udlandet skal godkendes af staten, hvilket skaber fordrejninger i deres finansielle situation. Virksomhedens påstand blev derfor afvist.

(50)

Blue Diamond opfyldte desuden ikke kriterium 1, fordi virksomheden nyder godt af en udvidet fritagelse for indkomstskat. Den opfyldte heller ikke kriterium 2, da den ikke har ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, og som anvendes til alle formål. Endelig kunne virksomheden ikke godtgøre, at den opfylder kriterium 3, da den anvender industrielle anlæg gratis, hvilket fordrejer dens omkostninger og finansielle situation.

(51)

Virksomheden bestred nogle af disse konklusioner. Den hævdede, at skattefritagelsen ikke har nogen betydning for dens eksportpriser, som er genstand for antidumpingundersøgelser. Den hævdede desuden, at den har fulgt de kinesiske momsregler i sine regnskaber og forklarede, at uoverensstemmelsen mellem salgstallene og regnskaberne var en følge af kontraktmæssige forhold og ikke af virksomhedens almindelig praksis. Virksomheden bekræftede endvidere, at den anvender et industriområde af en betydelig størrelse gratis på grundlag af en aftale.

(52)

Bemærkningerne vedrørende dobbelt fakturering var i modstrid med redegørelsen og den dokumentation, der blev fremlagt ved kontrolbesøget. Der blev ikke fremlagt yderligere beviser vedrørende dobbelt fakturering og for, at virksomhedens afskrivningspraksis skulle være i overensstemmelse med kinesiske momsregler som hævdet af virksomheden. Endelig bekræftede virksomheden konklusionerne vedrørende skattefritagelser og gratis anvendelse af industriområder. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de kriterier, der anvendes ved vurdering af anmodninger om markedsøkonomisk behandling ikke alle er kriterier, der vedrører eksportprisen, men de anvendes for at fastslå, hvorvidt der gælder markedsøkonomiske vilkår for producenten i forbindelse med fremstilling og salg af samme vare. Da selskabet hverken anmodede om en individuel undersøgelse eller blev udvalgt til at indgå i stikprøven, blev der desuden ikke anmodet om oplysninger om virksomhedens eksportpriser.

(53)

Begge virksomheder blev derfor nægtet markedsøkonomisk behandling.

(54)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der eventuelt fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen når virksomhederne har bevist, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(55)

Alle virksomheder, der indgik i stikprøven, og Blue Diamond anmodede om individuel behandling. Disse anmodninger blev undersøgt. Undersøgelsen viste, at samtlige virksomheder i stikprøven og Blue Diamond opfyldte alle betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(56)

Alle eksporterende producenter i stikprøven og Blue Diamond blev således indrømmet individuel behandling.

(57)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(58)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende USA som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(59)

Der blev ikke modtaget nogen væsentlige bemærkninger vedrørende forslaget om at anvende Amerikas Forenede Stater ("USA") som referenceland. Ingen af de interesserede parter foreslog alternative producenter af den samme vare i referencelandet.

(60)

Der var imidlertid ingen samarbejdsvilje hos producenterne i USA, selv om alle kendte producenter i USA blev kontaktet i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen anmodede om, at producenter i andre tredjelande, som var nævnt i klagen, f.eks. Mexico og Sydafrika, samarbejdede; der blev imidlertid heller ikke udvist samarbejdsvilje fra disse landes side.

(61)

Kommissionen søgte gennem sin egen efterforskning at fastslå, om der fandtes andre producenter i tredjelande. Der blev derfor sendt breve og spørgeskemaer til alle kendte producenter i andre tredjelande (Tyrkiet, Indien og Sydkorea).

(62)

To tyrkiske producenter gav sig til kende og udviste samarbejdsvilje. I sidste ende indsendte en af producenterne en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet og accepterede et kontrolbesøg i sine lokaler.

(63)

Oplysninger vedrørende Kommissionens vurdering af det hensigtsmæssige i at vælge Tyrkiet som referenceland blev offentliggjort i den ikke fortrolige udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter. Ingen af de berørte parter fremsatte bemærkninger til valget af Tyrkiet som referenceland i dette tilfælde.

(64)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at Tyrkiet er et hensigtsmæssigt referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(65)

Da ingen af de virksomheder, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, kunne godtgøre, at de opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling, og de øvrige to virksomheder, der var udtaget til at indgå i stikprøven, ikke havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi for alle kinesiske eksporterende producenter som beskrevet i betragtning 57 fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, eller en beregnet normal værdi i Tyrkiet for samme vare. Ud fra valget af priser, der er betalt eller skal betales i Unionen, blev den normale værdi beregnet på grundlag af de oplysninger, der var blevet kontrolleret hos de samarbejdsvillige tyrkiske producenter, jf. betragtning 14.

(66)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om salget af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt. Det konstateredes, at den tyrkiske samarbejdsvillige producents hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af de eksporterende producenter i stikprøven.

(67)

Kommissionen undersøgte dernæst, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable salg til uafhængige kunder. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne på det tyrkiske marked blev derfor fastlagt for UP.

(68)

For de varetyper, hvor mere end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af varetypen lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi pr. varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(69)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(70)

I de tilfælde, hvor den samarbejdsvillige tyrkiske producent ikke solgte en bestemt varetype på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(71)

I de tilfælde, hvor den tyrkiske samarbejdsvillige producent ikke solgte bestemte varetyper på hjemmemarkedet, men disse varetyper blev solgt på andre markeder, blev der beregnet en normal værdi på grundlag af produktionsomkostningerne for samme varetype, der sælges på andre markeder, plus SA&G og fortjeneste. I tilfælde, hvor den samarbejdsvillige tyrkiske producent slet ikke solgte bestemte varetyper, blev en normal værdi beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne for alle varetyper plus SA&G og fortjeneste.

(72)

Beløbene for SA&G og fortjeneste blev i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastlagt på basis af den tyrkiske producents faktiske tal for produktion og salg i normal handel af den samme vare.

(73)

De eksporterende producenters eksportsalg til Unionen fandt enten sted direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber i Unionen.

(74)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik direkte til uafhængige kunder i EU, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(75)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne virksomheders første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer for alle de omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Hvad angår fortjenstmargenen, blev to ikke forretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste på den pågældende vare anvendt, da den forretningsmæssigt forbundne importørs faktiske fortjeneste ikke blev betragtet som et pålideligt grundlag på grund af forholdet mellem den eksporterende producent og den forretningsmæssigt forbundne importør.

(76)

Da den kinesiske import bestod af varer under producenternes eget mærke, blev der kun foretaget sammenligninger med varer, som var under den tyrkiske samarbejdsvillige virksomheds eget mærke.

(77)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget passende justeringer for indirekte skatter, fragt-, forsikrings-, håndterings-, garanti- og kreditomkostninger, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres. Der blev set bort fra emballagens vægt ved sammenligningen.

(78)

Ved brug af varekontrolnummer-systemet til klassificering af varetyperne kunne det konstateres, at kun få af varenumrene fra alle de eksporterende producenter i stikprøven stemte overens med systemet. I tilfælde, hvor der ikke kunne konstateres direkte overensstemmelse, blev lignende typer sammenlignet, og der blev foretaget justeringer for forskelle, f.eks. med hensyn til emballagetyper. I de tilfælde, hvor denne sammenligningsteknik blev anvendt, fik den pågældende part adgang til de nærmere oplysninger.

(79)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for de eksporterende producenter i stikprøven fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(80)

Der blev beregnet et vejet gennemsnit af disse tre dumpingmargener for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(81)

I betragtning af den ringe samarbejdsgrad fra Kinas side (under 60 %), anses det, at den landsdækkende dumpingmargen, der gælder for alle andre eksporterende producenter i Kina, bør fastsættes på grundlag af de transaktioner, som de samarbejdsvillige eksportører har foretaget med den største dumpingmargen.

(82)

De således fastsatte foreløbige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 1

Dumpingmargener

(83)

I Unionen er der 31 producenter eller grupper af producenter af samme vare, hvoraf de fleste er forholdsvis små. De vil i det følgende blive benævnt "EU-erhvervsgrenen", jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. Klageren, Eurométaux, handlede på vegne af syv producenter, hvis samlede produktion i UP udgjorde ca. 50 % af den samlede EU-produktion af visse typer folie af aluminium i ruller. Det bør dog bemærkes, at klagerens oplysninger, som er blevet krydstjekket med oplysninger fra andre til rådighed værende kilder, omfattede alle kendte virksomheder, der fremstiller og sælger den pågældende vare på EU-markedet. På dette grundlag blev den samlede EU-produktion af den samme vare anslået til 91 000 tons i UP. Da der gennem klageren blev indsamlet oplysninger fra eller forelå oplysninger fra alle kendte virksomheder, der producerer og sælger den pågældende vare på EU-markedet, vil disse oplysninger blive anvendt som makroøkonomiske indikatorer i forbindelse med denne undersøgelse.

(84)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet plus import til EU-markedet. Disse oplysninger blev forelagt af klageren og stillet til rådighed for alle de interesserede parter. Oplysningerne vedrørende EU-producenterne blev krydstjekket med de oplysninger, som Kommissionen modtog i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten og stikprøveudtagningen. Importdataene vedrørende den pågældende vare for både det pågældende land og tredjelande blev krydstjekket med de Comext-data, der er tilgængelige fra Eurostat. Klageren påpegede, at dens tal for salget på EU-markedet omfattede visse mængder, der blev produceret i Kina, og allerede var medtaget i importtallene. Der blev derfor foretaget et fradrag i salgsmængden for visse EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som også importerede fra Kina. Dette fradrag forhindrede, at denne salgsmængde blev medregnet to gange i det samlede forbrug.

(85)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

Forbruget i EU (tons)

(86)

Det samlede forbrug på EU-markedet svingede kun lidt i den betragtede periode. Årsagen til denne stabilitet er, at EU-markedet for den pågældende vare er modent, og da der er tale om en vare, der normalt anvendes til husholdningsformål, var den ikke genstand for udsving til trods for den økonomiske krise.

(87)

Oplysningerne om importmængder blev indhentet fra klageren, som justerede Eurostats statistiske oplysninger på grundlag af sit kendskab til markedet. Denne justering var nødvendig, fordi statistikken vedrørende den relevante KN-kode omfatter anden import end den pågældende vare. Justeringen blev baseret på kendskab til eksport til EU-markedet fra de forskellige eksportlande og importprisen, hvoraf det fremgår, om der er tale om den pågældende vare eller ej. De interesserede parter kunne i klagens bilag 3 finde de nøjagtige tal og oplysninger om den anvendte metode. På dette grundlag har Kinas import til Unionen udviklet sig på følgende måde i den betragtede periode:

Tabel 2

Import fra Kina

(88)

Efter antidumpingundersøgelsen vedrørende den vigtigste råvare og varen i tidligere produktionstrin (folie af aluminium i jumboruller), som resulterede i indførelse af told for kinesiske producenter i 2009, steg importen fra Kina betragteligt. Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare med mere end 200 % i løbet af den betragtede periode.

(89)

De kinesiske eksporterende producenters markedsandel viser samme stigende tendens som importen i den betragtede periode og steg fra 4,5 % i 2008 til 13,4 % i UP.

(90)

De gennemsnitlige priser på importen fra Kina har udviklet sig på følgende måde:

Tabel 3

Priser på importen fra Kina

(91)

Det skal fremhæves, at de kinesiske importpriser i vid udstrækning følger de kinesiske priser på råvarer (hovedsageligt aluminiumlegeringer). Importpriserne faldt dog med 3 % i UP set i forhold til 2010 på et tidspunkt, hvor råvarepriserne steg med ca. 4 % (se nedenstående tabel).

Tabel 4

Udvikling i de gennemsnitlige priser på aluminium i Kina

(92)

Da al kendt kinesisk import blev foretaget under eget mærke, blev sammenligningerne vedrørende underbud (og målprisunderbud) udelukkende foretaget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salg af varer under eget mærke.

(93)

For at kunne afgøre, om der var tale om prisunderbud i UP, blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra de samarbejdsvillige kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter import.

(94)

Prissammenligningen blev foretaget for den enkelte transaktion i samme handelsled, efter passende justering og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen viste en underbudsmargen for de kinesiske eksporterende producenter på 10,0 % udtrykt som en procentdel af omsætningen i UP for EU-producenterne i stikprøven.

(95)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(96)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og markedsandel) blev vurderet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen blev baseret på oplysningerne fra klageren, som blev krydstjekket med data fra de samarbejdsvillige EU-producenter.

(97)

Analysen af de mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige enhedspriser, beskæftigelse, lønninger, produktivitet, lagre, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at skaffe kapital) blev foretaget for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Analysen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet.

(98)

Ovenstående tabel viser, at produktionen faldt i den betragtede periode, selv om forbruget forblev nogenlunde stabilt i samme periode. Selv om produktionskapaciteten forblev relativt stabil i den betragtede periode, fulgte kapacitetsudnyttelsen samme nedadgående tendens som produktionen.

(99)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 9 % i den betragtede periode, og dens markedsandel faldt løbende, fra 95,2 % i 2008 til 85,2 % i UP.

(100)

Faldet i salgsmængder og markedsandele i Unionen for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode bør ses i sammenhæng med et stabilt forbrug i samme periode, jf. betragtning 85.

(101)

Udviklingen i de gennemsnitlige salgspriser (herunder mærkevarer og andre varer) viser et fald på 2 % i den betragtede periode. Salgspriserne blev imidlertid ikke anset for at være en pålidelig skadesindikator, fordi de i høj grad var påvirket af priserne på råvarer (hovedsageligt aluminium), som viste en tilsvarende tendens i den betragtede periode. Samlet set er priserne i 2010 og UP blevet holdt nede på grund af det i betragtning 94 omhandlede underbud.

(102)

Antallet af ansatte faldt med 6 % i den betragtede periode, om end lønningerne pr. ansat steg en smule. Desuden førte faldet i antallet af ansatte ikke til en produktivitetsstigning, da faldet i salgsmængden som omhandlet i betragtning 99 var endnu større. EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion pr. ansat faldt rent faktisk en anelse i den betragtede periode. Den nåede sit laveste niveau i 2009, hvorefter den steg lidt i 2010 uden dog at nå tilbage til det oprindelige niveau. I UP faldt produktiviteten igen til det laveste niveau for 2009.

(103)

Selv om de virksomheder i EU-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven, fastholdt deres lagre på et lavt niveau ved hjælp af et system med produktion efter ordre, havde de lagerbeholdninger af visse almindelige varer. Lagerbeholdningerne steg betydeligt både i absolutte tal og som andel af produktionen. I den betragtede periode steg ultimolagrene fra 6,7 % til 9,1 %.

(104)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Den således beregnede rentabilitet nåede sit højeste niveau i 2009 på grund af faldende omkostninger til køb af den vigtigste råvare (dvs. aluminium). Fortjenesten faldt fra 2009 og fremefter og var på 0,7 % i UP. Disse rentabilitetstal dækker alle markedssegmenter, herunder det forholdsvis rentable mærkevaresegment, som i langt mindre grad var udsat for konkurrence fra lavprisimporten fra Kina. Segmentet for varer under eget mærke alene var rent faktisk tabsgivende i UP.

(105)

EU-erhvervsgrenen nævnte ikke evnen til at tilvejebringe kapital som et stort problem.

Tabel 11

Likviditet, investeringer og investeringsafkast

(106)

Tendensen for likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, og investeringsafkastet fulgte samme negative tendens som afkastet af omsætningen.

(107)

I 2008 investerede en EU-producent i yderligere lagerfaciliteter. I de andre år inden for den betragtede periode blev der ikke konstateret større investeringer for de virksomheder i stikprøven, der er omfattet af EU-erhvervsgrenen.

(108)

Ovenstående afsnit om dumping indeholder nærmere oplysninger om dumpingmargenerne. De fastslåede margener ligger alle væsentligt over bagatelgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten fra Kina kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen på EU-markedet desuden ikke anses for at være ubetydelige.

(109)

Undersøgelsen viste, at mange skadesindikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes eller slet ikke udviklede sig i tråd med forbruget i den betragtede periode. Denne bemærkning gælder navnlig for perioden 2010 til udgangen af UP.

(110)

I løbet af den betragtede periode steg mængden af importerede varer fra Kina støt og markant i en situation med et stabilt forbrug. Samtidig er EU-erhvervsgrenens salgsmængde samlet set faldet med 9 %, og dens markedsandel faldt med ca. 10 procentpoint. Også EU-erhvervsgrenens lagre voksede betydeligt, hvilket viser, at den ikke er i stand til at sælge varen. Den billige dumpingimport steg støt i den betragtede periode og underbød EU-erhvervsgrenens priser betydeligt i UP.

(111)

Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet og rentabilitet, alvorligt påvirket i 2010 og UP.

(112)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(113)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten med oprindelse i Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev undersøgt for at sikre, at al skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(114)

Ved udgangen af 2009 blev der indført antidumpingtold på folie af aluminium i jumboruller med oprindelse i Kina. Fra denne dato steg importen af den pågældende vare (varer på senere produktionstrin) hurtigt. Denne stigning faldt sammen med en forværring af EU-erhvervsgrenens situation.

(115)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget forblev stabilt i den betragtede periode, mens mængden af dumpingimport fra Kina steg voldsomt, dvs. med over 200 %. Markedsandelen for denne import steg også fra 4,5 % i 2008 til 13,4 % i UP (dvs. med omkring 9 procentpoint). Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 9 %, og ligeledes faldt markedsandelen med 9 procentpoint, fra 95,2 % i 2008 til 85,2 % i UP.

(116)

Hvad angår pristrykket, bør det fremhæves, at de kinesiske eksporterende producenter underbød EU-erhvervsgrenens priser i UP. Pristrykket i forbindelse med øgede mængder gav de kinesiske eksporterende producenter mulighed for at indgå kontrakter med store kunder (detailhandlere og grossister). Hvad angår de kontrakter, som blev bevaret, var EU-erhvervsgrenen nødt til at give afkald på de prisstigninger, som den behøvede for at kunne kompensere for stigninger i aluminiumspriserne. Underbudsniveauet var i UP på ca. 10 %, og i det pågældende år øgede EU-erhvervsgrenen gennemsnitspriserne med 3 % for at afspejle de øgede omkostninger til råvarer, hvorimod de kinesiske eksporterende producenter sænkede deres priser på EU-markedet med ca. 3 % (se tabel 3). Dette resulterede i en betydelig forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(117)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at den store stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser, har spillet en afgørende rolle for den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket navnlig afspejles i den dårlige finansielle situation, det betydelige fald i salgsmængde og markedsandel samt forværringen af mange skadesindikatorer.

(118)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Klageren forelagde oplysninger om mængden og pristendenserne på baggrund af data fra Eurostat.

Tabel 12

Import fra tredjelande

(119)

Importen fra tredjelande (hovedsageligt Indien, Rusland, Taiwan og Tyrkiet) steg med 300 % i den betragtede periode. Den samlede andel af EU-markedet for denne import er dog stadig marginal. Den kan derfor ikke have bidraget til den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen i UP.

(120)

Eksportmængden for EU-producenterne i stikprøven i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Følgende mængde- og pristendenser er fastsat på grundlag af efterprøvede tal fra producenterne i stikprøven.

Tabel 13

Eksport foretaget af EU-producenterne i stikprøven

(121)

Eksportmængden for producenterne i stikprøven var ubetydelig i den betragtede periode og tegnede sig på intet tidspunkt for mere end 2 % af de producerede mængder. Den fulgte samme tendens som salget på det europæiske marked. På baggrund af de begrænsede mængder anses det, at udviklingen i EU-erhvervsgrenens eksportmængde ikke bidrog til den væsentlige skade, der er forvoldt.

(122)

Den økonomiske krise førte ikke til noget fald i EU-forbruget i den betragtede periode. Som kunne forventes for husholdningsvarer, som ikke er luksusvarer, havde finanskrisen ingen indvirkning på forbruget af AHF, som stadig er meget stabilt inden for fødevarefremstilling og emballageindustrien. Den økonomiske krise bidrog således ikke til den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt i UP.

(123)

Konkurrencen på EU-markedet er stærk, og der skal i den forbindelse mindes om, at EU-erhvervsgren er præget af store forskelligheder (der er over 30 producenter), og at en af de vigtigste kunder er den magtfulde detailsektor.

(124)

I løbet af de sidste mange år har Den Europæiske Unions største detailhandlere udviklet deres egne mærker (handelsmærker), hvilket for AHF har indebåret et gradvist fald i salget af producenternes egne mærker. Dette har skadet producenterne i EU-erhvervsgrenen, som har oplevet et faldende salg i det mere rentable segment for mærkevarer og tvunget dem ud i en situation med større indbyrdes konkurrence i det voksende segment for handelsmærker.

(125)

Denne udvikling har dog været en gradvis proces over en lang årrække, og undersøgelsen har vist, at segmentet for handelsmærker kun er steget fra 83 % til 84 % fra 2010 til UP. Denne stigning har ganske vist haft begrænsede virkninger for EU-producenterne, men forklarer ikke omfanget af den skade, de har oplevet.

(126)

De interesserede parter hævdede, at udsvingene i produktionsomkostningerne, navnlig aluminiumsprisen, bidrog til skaden.

(127)

Omkostningerne til fremstilling af AHF er tæt knyttet til prisudviklingen for aluminium, den vigtigste råvare, der benyttes til fremstilling af denne vare. Priserne på LME er benchmarks for aluminiumspriserne i hele verden.

Tabel 14

Udvikling i gennemsnitspriserne for aluminium på LME

(128)

Den udvikling, der er beskrevet ovenfor, skyldes den finansielle krise, som begyndte omkring oktober 2008. Aluminiumspriserne faldt på grund af mindre efterspørgsel, men steg igen mod undersøgelsesperiodens afslutning. AHF-branchen fastsætter dog normalt sine priser på grundlag af LME's benchmarkpris plus en margen til dækning af forarbejdningsomkostninger og fortjeneste. Dette betyder, at under normale omstændigheder har udsving i LME's benchmarkpris ikke stor indvirkning på AHF-branchens situation, da priserne på færdigvaren svinger i takt med LME's priser. EU-erhvervsgrenen har rent faktisk altid befundet sig i et miljø præget af svingende aluminiumspriser.

(129)

Det blev også fremført, at EU-erhvervsgrenens udstyr er ineffektivt, hvilket bidrog til skaden. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsen ikke kunne bekræfte dette synspunkt, og at EU's og Kinas forarbejdningsomkostninger overordnet set var forholdsvis ensartede. Endvidere ville en sådan ineffektivitet betyde, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet ville have været lav i mange år, og en sådan påstand forklarer ikke tabet af markedsandele og faldet i salgsmængde og rentabilitet fra 2009 til UP.

(130)

På baggrund af ovenstående kan hverken udsvingene i aluminiumspriserne eller den påståede manglende produktionseffektivitet betragtes som en årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(131)

Som nævnt ovenfor var de europæiske producenters kapacitetsudnyttelse relativt lav i den betragtede periode. Da EU-producenterne kan anvende de samme maskiner til omspoling af andre varer (f.eks. plastfolie), anses tallene for kapacitetsudnyttelsen dog ikke for at være en væsentlig faktor for årsagssammenhængen. Desuden var tallene for kapacitetsudnyttelsen allerede forholdsvis lave i 2008 og 2009, hvor rentabiliteten og erhvervsgrenens situation generelt var tilfredsstillende.

(132)

Det blev derfor konkluderet, at overkapacitet ikke var en væsentlig årsag til den skade, som EU-producenterne led.

(133)

Ovenstående analyse har vist, at der var en betydelig stigning i mængde og markedsandel for dumpingimporten med oprindelse i Kina, navnlig i 2010 og UP. Det blev konstateret, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet i UP.

(134)

Denne stigning i mængden af og markedsandelen for lavprisdumpingimport fra Kina faldt sammen med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Denne situation forværredes i UP, hvor EU-erhvervsgrenen tabte markedsandele, og rentabiliteten forværredes, og hvor andre finansielle indikatorer som f.eks. likviditet og investeringsafkast nåede deres laveste niveau.

(135)

Undersøgelsen af andre kendte faktorer, herunder den økonomiske krise, viste, at eventuelle negative indvirkninger af disse faktorer ikke kan være af et sådant omfang, at de kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(136)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(137)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for den foreløbige konklusion om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes/grossisternes og detailhandlernes interesser.

(138)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at mange skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation uundgåelig. EU-erhvervsgrenens situation forværredes hurtigt efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger på varen i tidligere produktionstrin (folie af aluminium i jumboruller) i 2009. Da de samme strukturelle problemer i den kinesiske aluminiumssektor, som allerede er blevet konstateret i forbindelse med denne undersøgelse, fortsat findes på markedet, hævdede EU-erhvervsgrenen, at den også bør beskyttes mod illoyal konkurrence.

(139)

Det forventes, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på den undersøgte vare, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan også forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for rentabiliteten og den overordnede økonomiske situation.

(140)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil der kunne forventes yderligere tabte markedsandele, og EU-erhvervsgrenen vil forblive tabsgivende, navnlig i sektoren for handelsmærker. Dette ville ikke være bæredygtigt på mellemlang til lang sigt. I betragtning af den faldende tendens i rentabiliteten og andre finansielle indikatorer, herunder f.eks. likviditet og investeringsafkast, kan det forventes, at de fleste EU-producenter ikke vil være i stand til at forblive konkurrencedygtige på markedet, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(141)

Endvidere leverer EU-erhvervsgrenen andre varer inden for fødevarefremstilling og emballage som f.eks. plastfolie og papirvarer til sine kunder (hovedsageligt detailhandlere og grossister). Nogle af disse varer fremstilles på samme udstyr til omspoling, som benyttes til den pågældende vare. Den pågældende vare udgør en væsentlig del af det varesortiment, der sælges af de forskellige virksomheder i EU-erhvervsgrenen, og repræsenterer for nogle af disse over 50 % af omsætningen. Hvis situationen for den pågældende vare forværres yderligere, vil det også bringe EU's produktion af andre varer i fare.

(142)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold.

(143)

For så vidt angår importørerne, foretages en stor del af importen af den pågældende vare, skønsmæssigt ca. 50 % i UP, af to store aktører på det europæiske marked, som køber deres varer i Kina.

(144)

En af disse importører er forretningsmæssigt forbundet med en samarbejdsvillig eksporterende producent i stikprøven (CeDo Shanghai). CeDo-gruppen har udviklet en tostrenget indkøbsstrategi, hvor den folie, der sælges på EU-markedet, fremstilles i både Kina og Unionen. Gruppen understregede, at antidumpingforanstaltninger ville true denne strategi og mindske gruppens rentabilitet. De foreslåede foranstaltninger er dog ikke rettet mod en bestemt virksomhed, men har til formål at genskabe redelige handelsvilkår på EU-markedet.

(145)

Undersøgelsen har ikke afsløret, om den anden store importør (Quickpack) er forretningsmæssigt forbundet med en af dens kinesiske leverandører. Dette skyldes, at virksomheden, selv om den er blevet opfordret til at deltage i undersøgelsen, har valgt ikke at samarbejde. Derfor er det uklart, hvilke virkninger en told på det foreslåede niveau vil have for dens forretning.

(146)

Kun to af de resterende importører samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at besvare spørgeskemaet. Deres besvarelser repræsenterer ca. 6 % af den samlede import fra Kina. Disse virksomheder hævdede, at de kan blive tvunget til at forlade foliemarkedet, hvis der indføres en antidumpingtold, men deres øvrige varer tegnede sig imidlertid for over 80 % af deres omsætning, idet de to virksomheder importerede mange andre varer inden for sektoren for fødevarer og husholdningsartikler.

(147)

En anden importør/producent (Terinex Ltd) besvarede ikke spørgeskemaet, men afgav en udtalelse baseret på forholdene på markedet i Det Forenede Kongerige. Terinex Ltd forklarede, at priserne på dens indkøb i Kina underbød prisen på virksomhedens egen produktion, men var ikke af den opfattelse, at importen var skadevoldende for EU-erhvervsgrenen, da virksomheden er en lille aktør på markedet. Hvis al import fra Kina tages i betragtning (jf. betragtning 87 ff.), står det som forklaret i betragtning 114 ff. klart, at importen fra Kina er en vigtig årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Da omsætningen af den pågældende vare er relativt beskeden set i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter, vil indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ikke have nogen alvorlig indvirkning på dens samlede fortjeneste.

(148)

Hvad angår importsektoren i almindelighed (uanset om der er tale om forretningsmæssigt forbundne virksomheder eller ej), kan det ikke udelukkes, at indførelsen af foranstaltninger vil få negativ indvirkning på denne sektor, fordi en told sandsynligvis vil gøre det mindre attraktivt at importere, og EU-erhvervsgrenen vil sandsynligvis være i stand til at genvinde nogle ordrer/kontrakter på importsektorens bekostning. Dette ville ikke desto mindre ske på grundlag af en genetablering af retfærdig konkurrence, og indvirkningen på importsektoren som helhed vil ikke være uforholdsmæssig stor.

(149)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at virkningen for disse importører ikke vil være så omfattende, at foranstaltningerne kan betragtes som værende imod Unionens overordnede interesser.

(150)

Seks detailhandlere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Disse detailhandlere kan betragtes som repræsentative i betragtning af, at de med deres beliggenhed dækker store dele af Den Europæiske Union, og at deres omsætning er af varierende størrelse. De er alle imod indførelsen af foranstaltninger, fordi foranstaltninger vil medføre ekstraomkostninger i forbindelse med deres aktiviteter og begrænse deres valg af leverandør.

(151)

Det fremgår imidlertid meget klart af deres svar, at den af undersøgelsen omfattede vare tegner sig for en beskeden del af disse detailhandleres omsætning (under alle omstændigheder under 1 %), og eventuelle antidumpingforanstaltninger vil have begrænsede eller ingen virkninger for deres omsætning eller fortjeneste.

(152)

Kommissionen kontaktede en forbrugersammenslutning, som svarede, at den ikke var interesseret i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Ingen andre forbrugersammenslutninger gav sig til kende.

(153)

Antidumpingtoldens virkninger for forbrugerne vil sandsynligvis være marginal, idet AHF tegner sig for en meget lille procentdel af forbrugerens ugentlige budget. Desuden forventes det, at der vil være en meget beskeden eller slet ingen stigning i priserne på AHF i detailhandelsleddet forårsaget af indførelsen af told.

(154)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(155)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(156)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen til ophør uden dog at overstige den konstaterede dumpingmargen.

(157)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(158)

I tidligere undersøgelser vedrørende AHF (jumboruller) blev den normale fortjeneste fastsat til 5 % på det grundlag, der er beskrevet ovenfor. Klageren hævdede, at 6 % ville være en rimelig fortjeneste for EU-erhvervsgrenen uden den skadevoldende dumping. Han kunne dog ikke forelægge relevant dokumentation for denne påstand, og da der ikke er fremsat andre bemærkninger i den forbindelse, anses det for passende at anvende den fortjenstmargen på 5 %, som blev fastsat i den tidligere undersøgelse. Det blev derfor foreløbigt konstateret, at en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen kunne anses for et passende tal, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at trække den faktiske fortjeneste opnået i UP fra EU's salgspriser og erstatte den med ovennævnte fortjenstmargen.

(159)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris som fastsat ved beregningen af underbud, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi.

(160)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(161)

Antidumpingtolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og dumpingmargenerne, jf. ovenstående. Antidumpingtolden bør derfor være som følger:

Foreslået midlertidig antidumpingtold

(162)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre virksomheder") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre virksomheder".

(163)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (4) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(164)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, som gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige konklusioner, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/47

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/49

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (1) udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. I den forordning betegnes Kommissionen (Eurostat) som Unionens statistikmyndighed med ansvar for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker.

(2)

Europæiske statistikker bør udvikles, udarbejdes og formidles af Eurostat i overensstemmelse med de statistiske principper, der er beskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i forordning (EF) nr. 223/2009 og videreudviklet i adfærdskodeksen for europæiske statistikker som revideret og ajourført af Udvalget for det Europæiske Statistiske System den 28. september 2011.

(3)

Forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder også bestemmelser om beskyttelse af fortrolige data, som udelukkende bør anvendes til statistiske formål.

(4)

Kommissionen har forpligtet sig til at styrke den statistiske styring i Unionen og overholde ovennævnte statistiske principper (2). Dette tilsagn blev bekræftet og yderligere udbygget i meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 15. april 2011— Effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske statistikker (3). Nærværende afgørelse bør betragtes som et fornyet tilsagn fra Kommissionen, for så vidt angår europæiske statistikker udviklet, udarbejdet og formidlet af Eurostat.

(5)

Den nylige udvikling inden for Unionens ramme for økonomisk styring har haft en indvirkning på det statistiske område og bør tages i betragtning. Dette gælder navnlig statistisk uafhængighed, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (4).

(6)

I den forbindelse bør Kommissionens beføjelser som ansættelsesmyndighed, for så vidt angår ansættelse, forflyttelse og afskedigelse af Eurostats generaldirektør, udøves i overensstemmelse med personalevedtægterne, under behørig hensyntagen til behovet for at sikre uafhængighed, objektivitet og effektivitet i udøvelsen af hans eller hendes arbejde og efter en gennemsigtig procedure, der udelukkende baseres på faglige kriterier.

(7)

Desuden er Eurostat blevet pålagt specifikke opgaver ved Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (5).

(8)

Endvidere bør Eurostat, jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti (6), tilbyde en udvidet statistisk service ved også at styrke forbindelserne til EU-organerne for at være forberedt på de statistiske behov og øge brugen af eksisterende statistikker. Dette indebærer også at knytte tættere forbindelser med andre tjenestegrene i Kommissionen.

(9)

Statistikker bør defineres med henvisning til forordning (EF) nr. 223/2009. I denne afgørelse bør der sondres mellem europæiske statistikker og andre statistikker.

(10)

Opstilling af politikmål og fastlæggelse af, hvilke oplysninger der er nødvendige for at nå disse mål, overlades til politiske beslutningstagere. Disse aktiviteter bør derfor falde ind under Kommissionens berørte tjenestegrenes mandat og ansvarsområde, mens Eurostat bør varetage programmering af aktiviteter vedrørende europæiske statistikker under hensyntagen til brugerbehov, relevante politikudviklinger og ressourcebegrænsninger.

(11)

Kommissionens aktiviteter vedrørende andre statistikker bør være genstand for planlægning og koordinering med henblik på at sikre konsoliderede oplysninger om disse aktiviteter. Denne planlægning og koordinering bør styres af Eurostat, og dens omfang begrænses til emner, som der er enighed om de berørte tjenestegrene i Kommissionen og Eurostat imellem.

(12)

Europæiske statistikker fastsættes i det europæiske statistiske program og det årlige arbejdsprogram.

(13)

For at sikre offentlighedens tillid til europæiske statistikker og fremme statistikker af høj kvalitet, der udvikles, udarbejdes og formidles af Eurostat, bør der udvikles og anvendes en procedure for mærkning af europæiske statistikker.

(14)

Eurostats generaldirektør, der er chefstatistiker, bør sikre udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker af høj kvalitet. Hans eller hendes opgaver bør desuden omfatte koordinering af Kommissionens statistiske aktiviteter med henblik på at sikre kvaliteten og mindske indberetningsbyrden. Derfor bør chefstatistikeren også høres om udvikling og udarbejdelse af andre statistikker.

(15)

Et nært samarbejde mellem Eurostat og andre tjenestegrene i Kommissionen om statistiske aktiviteter og en passende koordinering af disse aktiviteter fra chefstatistikerens side bør sikre sammenhæng og sammenlignelighed i forbindelse med europæiske statistikker og et bedre svar på de fremtidige udfordringer, navnlig behovet for at begrænse indberetningsbyrden og den administrative byrde. Af samme grund bør der gives adgang til administrative datakilder i Kommissionen i det omfang, det er nødvendigt og omkostningseffektivt med henblik på udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker.

(16)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7) finder anvendelse, i det omfang Eurostat behandler personoplysninger. Desuden bør europæiske statistikker, der er udarbejdet på grundlag af personoplysninger, være kønsopdelte, når dette er relevant.

(17)

Det er derfor nødvendigt yderligere at definere og præcisere Eurostats rolle og ansvarsområder i Kommissionen.

(18)

Kommissionens afgørelse 97/281/EF af 21. april 1997 om Eurostats rolle ved udarbejdelse af EF-statistikker (8) bør ophæves —

a)

indsamle og aggregere de statistiske oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde europæiske statistikker

b)

udvikle og fremme statistiske standarder, metoder og procedurer

c)

styre det europæiske statistiske system, styrke samarbejdet mellem dets partnere og sikre dets ledende rolle i officielle statistikker på verdensplan

d)

samarbejde med internationale organisationer og tredjelande med henblik på at fremme sammenligneligheden af europæiske statistikker med statistikker, der er udarbejdet i andre statistiske systemer, og, når det er relevant, bistå tredjelande med at forbedre deres statistiske systemer.

a)

optimere anvendelsen af eksisterende oplysninger, der kan bruges til statistiske formål, for at sikre kvaliteten og mindske byrden for respondenterne; Eurostat indbyder enhver berørt tjenestegren i Kommissionen til at bidrage til dette formål

b)

holde sig underrettet af alle Kommissionens tjenestegrene om dækningen og kvaliteten af statistikker udarbejdet af dem, om væsentlige ændringer i metodologien for udarbejdelse af statistikker og om planlagte nye dataindsamlinger

c)

sørge for den vejledning, uddannelse og ekspertbistand til andre tjenestegrene i Kommissionen, der er nødvendig for udvikling og udarbejdelse af andre statistikker, hvis de nødvendige midler er til rådighed.

a)

står for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker i Kommissionen

b)

er ansvarlig for koordineringen af udvikling og udarbejdelse af andre statistikker, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 4

c)

repræsenterer Kommissionen i internationale statistiske fora, navnlig med henblik på at koordinere statistiske aktiviteter i Unionens institutioner og organer, jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 223/2009

d)

er formand for Udvalget for det Europæiske Statistiske System, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 223/2009

e)

udarbejder de programmer, der er omhandlet i nærværende afgørelses artikel 5, stk. 1, i nært samarbejde med andre tjenestegrene i Kommissionen og inddrager så vidt muligt brugerbehov og anden relevant udvikling

f)

fungerer som forbindelsesled mellem det europæiske statistiske system (ESS) og Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan på alle områder, der vedrører gennemførelsen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker inden for ESS som helhed.

a)

overvåge og vurdere kvaliteten af de data, Eurostat indsamler eller modtager, og rapportere om kvaliteten af de europæiske statistikker, Eurostat formidler

b)

fremme og anvende en mærkningsproces for europæiske statistikker

c)

kontrollere de data, der henhører under Eurostats ansvarsområde, som led i Unionens øgede økonomiske styring og anvende alle de specifikke beføjelser, som Eurostat har fået tildelt i forbindelse med de relevante procedurer.