21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/1

(1)

Som fastsat i artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (2) har Det Europæiske Jernbaneagentur anvendt ændringshåndteringsproceduren for tekniske dokumenter, jf. forordningens bilag III. Derfor har Det Europæiske Jernbaneagentur den 20. december 2011 forelagt en henstilling om ajourføring af bilag III til forordning (EU) nr. 454/2011, så den henviser til de tekniske dokumenter, der er ajourført som foreskrevet i ændringshåndteringsproceduren.

(2)

Forordning (EU) nr. 454/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF —

21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/3

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (3) fastsættes der fælles regler for, hvordan medlemsstaternes myndigheder skal sende oplysninger og dokumenter til Kommissionen. Disse regler omhandler især medlemsstaternes forpligtelse til at anvende de informationssystemer, som Kommissionen har stillet til rådighed, og valideringen af adgangsrettighederne for de myndigheder eller enkeltpersoner, der er bemyndiget til at sende meddelelser. Desuden fastsættes der i forordningen fælles principper for informationssystemerne, således at de kan garantere dokumenternes ægthed, integritet og læsbarhed på længere sigt, og der fastsættes bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 792/2009 skal forpligtelsen til at anvende informationssystemerne i overensstemmelse med forordningen angives i de forordninger, hvori der fastsættes en specifik underretningspligt.

(3)

Kommissionen har udviklet et informationssystem til elektronisk forvaltning af dokumenter og procedurer i sine interne arbejdsgange og i sine forbindelser med de myndigheder, der beskæftiger sig med den fælles landbrugspolitik.

(4)

Visse underretningsforpligtelser anses nu for at kunne opfyldes via dette system i henhold til forordning (EF) nr. 792/2009, særlig dem der er omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 2092/2004 af 8. december 2004 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser for et importtoldkontingent for tørret udbenet oksekød med oprindelse i Schweiz (4), (EF) nr. 793/2006 of 12. april 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder (5), (EF) nr. 1914/2006 of 20. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (6), (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (7), (EF) nr. 1121/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår støtteordningerne for landbrugere i forordningens afsnit IV og V (8), (EF) nr. 1122/2009 of 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (9), (EU) nr. 817/2010 af 16. september 2010 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med levende kvægs velfærd under transport (10) samt (EU) nr. 1255/2010 af 22. december 2010 om gennemførelsesbestemmelser for importtoldkontingenterne for "baby beef"-produkter med oprindelse i Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien (11).

(5)

For at opnå en effektiv forvaltning og tage hensyn til de erfaringer, der er gjort, bør meddelelserne enten forenkles og fremgå af eller udgå af nævnte forordninger.

(6)

Forordning (EF) nr. 2092/2004, (EF) nr. 793/2006, (EF) nr. 1914/2006, (EF) nr. 1120/2009, (EF) nr. 1121/2009, (EF) nr. 1122/2009, (EU) nr. 817/2010 og (EU) nr. 1255/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger og Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Artikel 7a, stk. 2 og 3, affattes således:

"2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen oplysninger om de mængder produkter, der overgår til fri omsætning, i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1301/2006.

3.   Meddelelserne i stk. 1 sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (12) under anvendelse af de produktkategorier, der er anført i bilag V til forordning (EF) nr. 382/2008.

(2)

Bilag IV, V og VI udgår.

(1)

I artikel 47 indsættes som stk. 3:

"3.   De meddelelser, der er omhandlet i denne artikel, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (13).

(2)

I artikel 48 indsættes som stk. 3:

"3.   De meddelelser og rapporter, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 247/2006, udfærdiges og sendes i overensstemmelse (EF) nr. 792/2009."

(1)

I artikel 32 indsættes som stk. 3:

"3.   De meddelelser, der er omhandlet i denne artikel, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (14).

(2)

I artikel 33 indsættes som stk. 3:

"3.   De meddelelser og rapporter, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1405/2006, sendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009."

(1)

I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:

(2)

Som artikel 94a indsættes følgende:

"Artikel 94a

De meddelelser, der er omhandlet i denne forordning, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (16).

(1)

Artikel 8, stk. 2 og 3, affattes således:

"2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen oplysninger om de mængder produkter, der overgår til fri omsætning, i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1301/2006.

3.   De i stk. 1 omhandlede meddelelser sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (19) under anvendelse af de produktkategorier, der er anført i bilag V til forordning (EF) nr. 382/2008.

(2)

Bilag VIII, IX og X udgår.

21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/6

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/8

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 616/2007 (3) er der åbnet toldkontingenter for import af fjerkrækød med oprindelse i Brasilien, Thailand og andre tredjelande.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der, for så vidt angår gruppe 1, 2, 4, 6, 7 og 8, er indgivet i løbet af de første syv dage af juli 2012 for delperioden 1. oktober til 31. december 2012, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om.

(3)

De ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet i løbet af de første syv dage af juli 2012 for delperioden 1. oktober til 31. december 2012, overstiger, for så vidt angår gruppe 5, de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan tildeles importrettigheder, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om —

21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/10

(1)

De mængder, der er ansøgt om i de licensansøgninger, som er indsendt til myndighederne fra 1. til 7. juli 2012 i henhold til forordning (EF) nr. 891/2009, overstiger den disponible mængde under løbenummer 09.4321.

(2)

Under disse omstændigheder bør der i henhold til forordning (EF) nr. 1301/2006 fastsættes en tildelingskoefficient for den licens, der skal udstedes for løbenummer 09.4321. Indsendelse af yderligere ansøgninger for det pågældende løbenummer bør i henhold til forordning (EF) nr. 891/2009 suspenderes indtil produktionsårets udgang —

21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/12

(1)

I bilag I til Kommissionens beslutning 2006/168/EF af 4. januar 2006 om fastsættelse af krav vedrørende dyresundhed og udstedelse af veterinærcertifikat ved import af kvægembryoner til Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2005/217/EF (2) er der opført en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af embryoner af tamkvæg (i det følgende benævnt »embryoner«). I denne beslutning fastlægges også, hvilke supplerende garantier med hensyn til dyresygdomme de tredjelande, som er opført på listen i nævnte bilag, skal stille.

(2)

I beslutning 2006/168/EF fastsættes det desuden, at medlemsstaterne tillader import af embryoner, som opfylder de dyresundhedskrav, der er fastlagt i standardveterinærcertifikaterne i bilag II, III og IV til nævnte beslutning.

(3)

Dyresundhedskravene vedrørende bluetongue i standardveterinærcertifikaterne i bilag II, III og IV til beslutning 2006/168/EF er baseret på anbefalingerne i kapitel 8.3 i terrestriske dyrs sundhedskodeks fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), som omhandler bluetongue. I nævnte kapitel anbefales en række risikoreducerende foranstaltninger, som tager sigte på enten at beskytte værtspattedyret mod at blive udsat for den infektiøse vektor eller at inaktivere virusset med antistoffer.

(4)

OIE har ydermere udarbejdet et kapitel om overvågning til påvisning af arthropod-vektorer for dyresygdomme i terrestriske dyrs sundhedskodeks. Disse anbefalinger omfatter ikke overvågning af drøvtyggere for antistoffer med Simbu-virus, såsom Akabane- og Aino-virus af Bunyaviridae-familien, som tidligere blev anset for at være en økonomisk fordelagtig metode til at fastlægge udbredelsen af kompetente bluetonguevektorer, indtil der forelå yderligere oplysninger om spredningen af de pågældende sygdomme.

(5)

Dertil kommer, at OIE ikke nævner Akabane- og Aino-sygdomme i terrestriske dyrs sundhedskodeks. Kravet om årlig testning for disse sygdomme med henblik på at dokumentere fravær af vektoren bør derfor udgå af bilag I til beslutning 2006/168/EF og fra standardveterinærcertifikaterne i bilag II, III og IV til samme beslutning.

(6)

Desuden er der blevet indgået bilaterale aftaler mellem Unionen og visse tredjelande, som indeholder særlige betingelser for import af embryoner til Unionen. Med henblik på at sikre sammenhæng bør de særlige betingelser og de standardveterinærcertifikater vedrørende import, der er indeholdt i de bilaterale aftaler, finde anvendelse i stedet for de betingelser og standardveterinærcertifikater, der er fastlagt i beslutning 2006/168/EF.

(7)

Schweiz' status med hensyn til dyresundhed svarer til medlemsstaternes. Derfor er det hensigtsmæssigt, at in vivo-befrugtede og in vitro-producerede embryoner, der importeres til Unionen fra dette tredjeland, ledsages af et veterinærcertifikat, som er udformet i overensstemmelse med det standardcertifikat, der er angivet i bilag C til direktiv 89/556/EØF, vedrørende handel inden for Unionen med embryoner af tamkvæg. I dette certifikat bør der tages hensyn til de ændringer, der er fastsat i kapitel VI, del B, punkt 2, i appendiks 2 i bilag 11 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter som godkendt ved afgørelse 2002/309/EF, Euratom truffet af Rådet og Kommissionen, for så vidt angår aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, den 4. april 2002 om indgåelse af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund (3).

(8)

I henhold til direktiv 89/556/EØF er New Zealand også anerkendt som et tredjeland med en dyresundhedsstatus svarende til medlemsstaternes, for så vidt angår import af in vivo-befrugtede embryoner.

(9)

Derfor bør in vivo-befrugtede embryoner, der indsamles i New Zealand og importeres til Unionen fra dette tredjeland, ledsages af et forenklet certifikat, der er udformet i overensstemmelse med det standardsundhedscertifikat, der er angivet i bilag IV til Kommissionens beslutning 2003/56/EF af 24. januar 2003 om sundhedscertifikater for import af levende dyr og animalske produkter fra New Zealand (4), som er fastlagt i overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (5) som godkendt ved Rådets afgørelse 97/132/EF (6).

(10)

Kommissionens beslutning 2007/240/EF (7) indeholder bestemmelser om, at de forskellige veterinær-, sundheds- og hygiejnecertifikater, der kræves for import til Unionen af levende dyr, sæd, embryoner, æg og animalske produkter, udformes på grundlag af de standardmodeller for veterinærcertifikater, der er angivet i bilag I til nævnte beslutning. Med henblik på at sikre sammenhæng og forenkling af EU-lovgivningen bør standardveterinærcertifikaterne i bilag II, III, og IV til beslutning 2006/168/EF tage hensyn til beslutning 2007/240/EF.

(11)

Bilag I-IV til beslutning 2006/168/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

For at undgå enhver afbrydelse af handelen bør det i en overgangsperiode på visse betingelser være tilladt at anvende veterinærcertifikater, som er udstedt i henhold til beslutning 2006/168/EF i den version, der var gældende, indtil de ændringer, som gennemføres ved denne afgørelse.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/26

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/630/EU af 20. september 2011 om import af tyresæd til Unionen (2) er der opstillet en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af tyresæd, og supplerende garantier med hensyn til bestemte dyresygdomme, som skal gives af visse tredjelande opført i bilag I til samme afgørelse. Der fastsættes også krav vedrørende udstedelse af certifikater til brug ved import af tyresæd til Unionen.

(2)

Standarddyresundhedscertifikatet i del 1, afsnit A, i bilag II til gennemførelsesafgørelse 2011/630/EU indeholder dyresundhedsmæssige betingelser for import til Unionen af tyresæd, der er opsamlet, behandlet og opbevaret i overensstemmelse med direktiv 88/407/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 2003/43/EF (3).

(3)

I henhold til de nuværende dyresundhedsmæssige krav vedrørende bluetongue i standardsundhedscertifikatet i del 1, afsnit A, i bilag II til gennemførelsesafgørelse 2011/630/EU skal donordyr opfylde importbetingelserne for tyresæd i kapitlet om bluetongue i terrestriske dyrs sundhedskodeks fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE). I nævnte kapitel anbefales en række risikoreducerende foranstaltninger, som tager sigte på enten at beskytte pattedyrværten mod at blive udsat for den infektiøse vektor eller at inaktivere virusset med antistoffer. Af hensyn til retssikkerheden bør de relevante betingelser og garantier, der skal henholdsvis opfyldes og gives af det eksporterende tredjeland afhængigt af den epidemiologiske situation, klart være angivet i standardsundhedscertifikatet.

(4)

OIE har ydermere udarbejdet et kapitel om overvågning til påvisning af arthropod-vektorer for dyresygdomme i terrestriske dyrs sundhedskodeks. Disse anbefalinger omfatter ikke overvågning af drøvtyggere for antistoffer mod Simbu-virus, såsom Akabane- og Aino-virus af Bunyaviridae-familien, som tidligere blev anset for at være en økonomisk fordelagtig metode til at fastlægge udbredelsen af kompetente bluetonguevektorer, indtil der forelå yderligere information om spredningen af de pågældende sygdomme.

(5)

Dertil kommer, at OIE ikke nævner Akabane- og Aino-sygdomme i terrestriske dyrs sundhedskodeks. Kravet om årlig testning for disse sygdomme med henblik på at dokumentere fravær af vektoren bør derfor udgå af bilag I til gennemførelsesafgørelse 2011/630/EU og fra standardsundhedscertifikatet i del 1, afsnit A, i bilag II til samme afgørelse.

(6)

Gennemførelsesafgørelse 2011/630/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

For at undgå enhver afbrydelse af handelen bør det i en overgangsperiode på visse betingelser være tilladt at anvende dyresundhedscertifikater udstedt i henhold til gennemførelsesafgørelse 2011/630/EU i den version, der var gældende indtil de ændringer, som gennemføres ved nærværende afgørelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/33

(1)

I punkt 1 i afdeling B.IV i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 er det fastsat, at klassificeringen af svinekroppe sker ved bestemmelse af indholdet af magert kød ved hjælp af de af Kommissionen godkendte klassificeringsmetoder, som kun kan være statistisk afprøvede beregningsmetoder, der er baseret på fysisk måling af en eller flere af svinekroppens anatomiske dele. Kun klassificeringsmetoder med en vis maksimal tolerance for statistiske beregningsfejl kan godkendes. Tolerancen er fastlagt ved artikel 23, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 af 10. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får og for indberetning af priser (2).

(2)

Ved beslutning 97/107/EF (3) godkendte Kommissionen brugen af fem metoder til klassificering af svinekroppe i Belgien.

(3)

De ligninger, der anvendes sammen med disse metoder, viser på nuværende tidspunkt et for lavt indhold af magert kød, eftersom der er sket ændringer i svinebestanden. Det er derfor nødvendigt at ajourføre formlen for de godkendte metoder og fastsætte formlerne for tre nye klassificeringsmetoder.

(4)

Belgien har anmodet Kommissionen om at godkende otte metoder til klassificering af svinekroppe i Belgien og har i forbindelse hermed fremlagt en detaljeret beskrivelse af dissektionsforsøgene og angivet de principper, som metoderne er baseret på, resultaterne af dissektionsforsøgene og de ligninger, der er anvendt til at vurdere procentindholdet af magert kød i den protokol, som er udfærdiget i henhold til artikel 23, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/2008.

(5)

En gennemgang af anmodningen har vist, at betingelserne for godkendelse af de pågældende klassificeringsmetoder er opfyldt. De pågældende klassificeringsmetoder bør derfor godkendes i Belgien.

(6)

Ændringer af apparater og klassificeringsmetoder bør kun tillades, hvis de er udtrykkeligt godkendt ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Kommissionen.

(7)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør beslutning 97/107/EF ophæves.

(8)

På grund af tekniske forhold, der gør sig gældende, mens de nye anordninger og de nye formler indføres, bør de metoder til klassificering af svinekroppe, som er godkendt ved beslutning 97/107/EF, fortsat finde anvendelse frem til den 30. september 2012.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

apparatet benævnt »Capteur Gras/Maigre — Sydel (CGM)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 1 i bilaget

b)

apparatet »Giralda Choirometer Pork Grader (PG200)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 2 i bilaget

c)

apparatet benævnt »Hennessy Grading Probe (HGP4)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 3 i bilaget

d)

apparatet »Fat-O-Meat'er (FOM)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 4 i bilaget

e)

apparatet benævnt »OptiScan TP« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 5 i bilaget

f)

apparatet benævnt »CSB Image-Meater« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 6 i bilaget

g)

apparatet benævnt »VCS 2000« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 7 i bilaget

h)

apparatet benævnt »AutoFOM III« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 8 i bilaget.

21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/39

(1)

I Kommissionens meddelelse Europa 2020 (1) foreslås det, at udviklingen af en økonomi baseret på viden og innovation gøres til en prioritet.

(2)

Målene i Europa 2020-strategien er anført mere detaljeret i navnlig flagskibsinitiativerne »En digital dagsorden for Europa« (2) og »Innovation i EU« (3). Et af de tiltag, der skal gennemføres under den »digitale dagsorden«, består i at sikre bred formidling af offentligt finansieret forskning via fri adgang til publikation af videnskabelige data og dokumenter. »Innovation i EU«-initiativet opfordrer til, at der oprettes et europæisk forskningsrum (EFR), som kan bidrage til at fjerne hindringer for mobilitet og grænseoverskridende samarbejde. Det anføres deri, at fri adgang til publikationer og data fra offentligt finansieret forskning bør fremmes, og at den åbne adgang til publikationer bør gøres til et overordnet princip for de projekter, der finansieres af EU's forskningsrammeprogrammer.

(3)

Den 14. februar 2007 vedtog Kommissionen en meddelelse om videnskabelig information i den digitale tidsalder: adgang, formidling og bevarelse (4), som var ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Den indeholdt en oversigt over situationen i Europa med hensyn til videnskabelig publikation og bevaring af forskningsresultater og behandlede også relevante organisatoriske, retlige, tekniske og finansielle spørgsmål.

(4)

Meddelelsen blev i november 2007 fulgt op af Rådets konklusioner om videnskabelig information i den digitale tidsalder: adgang, formidling og bevaring. Konklusionerne indeholdt en opfordring til Kommissionen om at eksperimentere med fri adgang til videnskabelige publikationer, der er resultatet af projekter, som finansieres af EU's forskningsrammeprogrammer, og angav en række tiltag, der skulle iværksættes af medlemsstaterne. Der er sket fremgang på nogle af de områder, der blev behandlet i konklusionerne, men ikke alle mål er nået, og der er ikke gjort lige store fremskridt i alle medlemsstater. Der er behov for EU-tiltag for at udnytte Europas forskningspotentiale mest muligt.

(5)

Politikkerne for fri adgang tager sigte på at give læserne vederlagsfri adgang til peer-review-evaluerede videnskabelige publikationer og forskningsdata så tidligt som muligt i formidlingsprocessen og muliggøre anvendelse og videreanvendelse af videnskabelige forskningsresultater. Sådanne politikker bør gennemføres under hensyntagen problematikken i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder.

(6)

Politikkerne for fri adgang til videnskabelige forskningsresultater bør gælde for al forskning, der modtager offentlige midler. Det forventes, at sådanne politikker vil forbedre forskningsvilkårene ved at mindske overlappende forskningsarbejde og nedbringe den tid, der bruges til at søge efter og få adgang til information, mest muligt. Dette vil fremskynde de videnskabelige fremskridt og gøre det lettere at samarbejde inden og uden for EU. Sådanne politikker vil også imødekomme det videnskabelige samfunds behov for større adgang til videnskabelig information.

(7)

Hvis samfundsaktørerne gives mulighed for at deltage i forskningscyklussen, forbedres innovationsresultaternes kvalitet, relevans, acceptabilitet og bæredygtighed, idet man dermed integrerer samfundets forventninger, behov, interesser og værdier. Fri adgang er et centralt element i medlemsstaternes politikker for ansvarlig forskning og innovation, i og med at forskningsresultaternes gøres tilgængelige for alle, og det gøres lettere for samfundet at engagere sig.

(8)

Virksomhederne vil også få fordel af en bredere adgang til videnskabelige forskningsresultater. Især vil de små og mellemstore virksomheder kunne forbedre deres innovationskapacitet. Derfor bør politikkerne for adgang til videnskabelig information også gøre det lettere for de private virksomheder at få adgang til videnskabelig information.

(9)

Internettet har ændret den videnskabelige og forskningsrelaterede verden fundamentalt. F.eks. har forskersamfundene eksperimenteret med nye måder til at registrere, attestere, formidle og bevare videnskabelige publikationer. Det er nødvendigt at tilpasse forsknings- og finansieringspolitikkerne til denne nye kontekst. Det bør henstilles til medlemsstaterne, at de tilpasser og udvikler deres politikker for fri adgang til videnskabelige publikationer.

(10)

Fri adgang til data fra videnskabelig forskning forbedrer datakvaliteten, mindsker behovet for overlappende forskningsarbejde, fremskynder de videnskabelige fremskridt og bidrager til at bekæmpe videnskabeligt svig. Ekspertgruppen på højt niveau om videnskabelige data understregede i sin endelige rapport »Riding the wave: How Europe can gain from the rising tide of scientific data« (5) fra oktober 2010, at det er af afgørende betydning, at de pålidelige data, der frembringes under den videnskabelige proces, udveksles og bevares. Derfor bør der hurtigst muligt iværksættes politiske tiltag med hensyn til adgang til data og følgelig rettes henstilling til medlemsstaterne herom.

(11)

Det er i offentlighedens interesse, at videnskabelige forskningsresultater bevares. Det har traditionelt været bibliotekerne, især de nationale pligtdeponeringsbiblioteker, som har haft ansvaret herfor. Mængden af forskningsresultater vokser kraftigt. Der bør etableres mekanismer, infrastruktur og softwareløsninger til at sikre langtidsbevaring af forskningsresultater i digital form. Det er afgørende at sikre en bæredygtig finansiering, da omkostningerne til datasikring for digitaliseret indhold stadig er forholdsvis høje. I betragtning af, hvor vigtigt det er at bevare forskningsresultater til fremtidig anvendelse, bør medlemsstaterne opfordres til at indføre eller styrke deres politikker på dette område.

(12)

De politikker, medlemsstaterne skal udvikle, bør fastlægges på nationalt eller subnationalt niveau afhængigt af den forfatningsmæssige situation og ansvarsfordelingen med hensyn til fastlæggelsen af forskningspolitik.

(13)

En solid e-infrastruktur, der understøtter det videnskabelige informationssystem, vil forbedre adgangen til videnskabelig information og langtidsbevaringen deraf. Det vil kunne fremme kollaborativ forskning. Ifølge Kommissionens meddelelse »IKT-infrastruktur til e-videnskab« (6) er e-infrastruktur »en infrastrukturramme, der gør det muligt at dele og få adgang til forskningsressourcer (hardware, software og indhold) nemt og hurtigt, hvor dette er nødvendigt for at fremme bedre og mere effektiv forskning«. Derfor bør der opfordres til, at sådanne infrastrukturformer og sammenkædningen deraf på europæisk niveau videreudvikles.

(14)

Udviklingen hen imod fri adgang er en verdensomspændende tendens, hvilket fremgår af »Revised strategy on UNESCO’s contribution to the promotion of open access to scientific information and research« (7) og OECD's erklæring om adgang til data fra forskning støttet af offentlige midler (8). Medlemsstaterne bør deltage i denne globale indsats og foregå med et godt eksempel ved at fremme et åbent, kollaborativt forskningsmiljø baseret på gensidighed.

(15)

Da publikationssektoren befinder sig i en overgangssituation, er det nødvendigt, at de berørte parter i fællesskab gennemfører denne overgangsproces og søger bæredygtige løsninger for den videnskabelige publikationsproces.

(16)

Den 12. december 2011 vedtog Kommissionen en pakke bestående af en meddelelse om åbne data, et forslag til direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (9) og Kommissionens nye regler om de dokumenter, den besidder. I den pågældende pakke blev der gjort rede for Kommissionens strategi for åbne data i en enkelt sammenhængende ramme, som omfatter forskellige tiltag, bl.a. denne henstilling.

(17)

Denne henstilling ledsages af en meddelelse, hvori Kommissionen definerer sin politik og vision for fri adgang til forskningsresultater. Den skitserer de tiltag, Kommissionen vil iværksætte som et organ, der finansierer forskning fra EU-budgettet.

(18)

Sammen med denne henstilling og den ledsagende meddelelse vedtager Kommissionen en meddelelse om »Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst«, hvori den opstiller de vigtigste prioriteter for at realisere det europæiske forskningsrum fuldt ud, herunder optimal cirkulation af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden,

1.

At de fastlægger klare politikker for formidling af og fri adgang til videnskabelige publikationer, der hidrører fra offentligt finansieret forskning. Disse politikker bør omfatte:

At de sikrer, at disse politikker fører til:

2.

At de sikrer, at de forskningsfinansierende institutioner, der har ansvaret for at forvalte offentlige forskningsmidler, og de akademiske institutioner, der modtager offentlig finansiering, gennemfører politikkerne ved at:

3.

At de fastlægger klare politikker for formidling og fri adgang til forskningsdata, der hidrører fra offentligt finansieret forskning. Disse politikker bør omfatte:

At de sikrer, at disse politikker fører til:

4.

At de styrker bevaringen af videnskabelig information ved at:

5.

At de videreudvikler e-infrastruktur, der understøtter systemet til formidling af videnskabelig information, ved at:

6.

At de sikrer synergier mellem nationale e-infrastrukturer på europæisk og globalt niveau ved at:

7.

At de deltager i multistakeholderdialoger på nationalt, europæisk og/eller internationalt niveau om, hvordan man kan fremme fri adgang til og bevaring af videnskabelig information. Deltagerne bør navnlig kigge på:

8.

At de ved udgangen af året udpeger et nationalt kontaktpunkt, som skal:

9.

At de underretter Kommissionen 18 måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende og hvert andet år derefter om foranstaltninger, der træffes som reaktion på de forskellige elementer i denne henstilling, i overensstemmelse med de formaliteter, der fastlægges og aftales. På dette grundlag vil Kommissionen gennemgå fremskridtene i hele EU for at vurdere, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at nå de mål, der er fastsat i denne henstilling.