18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EU) nr. 1043/2011 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af oxalsyre med oprindelse i Indien og Folkerepublikken Kina (»Kina«). Den midlertidige antidumpingtold lå på mellem 14,6 % og 52,2 %.

(2)

Proceduren blev indledt på grundlag af en klage, som CEFIC (European Chemical Industry Council) indgav den 13. december 2010 på vegne af Oxaquim S.A. (»klageren«), der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion af oxalsyre i Unionen.

(3)

Som anført i betragtning 9 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Det kan navnlig nævnes, at en eksporterende producent fra Indien anmodede om og blev indrømmet en høring under overværelse af høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel.

(5)

Kommissionen fortsatte med at indhente oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(6)

I betragtning 150 i forordningen om midlertidig told blev kinesiske virksomheder, der endnu ikke havde givet sig til kende, men mente, at der burde fastsættes en individuel told for dem, opfordret til at give sig til kende senest 10 dage efter offentliggørelsen af forordningen. Ingen kinesiske virksomheder har givet sig til kende.

(7)

Efterfølgende blev alle parter underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af oxalsyre med oprindelse i Indien og Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»fremlæggelse af endelige konklusioner«). Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til denne endelige fremlæggelse af konklusioner.

(8)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(9)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende de parter, som er berørt af proceduren, bekræftes konklusionerne i betragtning 3-8 i forordningen om midlertidig told.

(10)

Den pågældende vare er oxalsyre i form af dihydrat (CUS-nummer 0028635-1 og CAS-nummer 6153-56-6) eller i vandfri form (CUS-nummer 0021238-4 og CAS-nummer 144-62-7) eller i vandig opløsning, som for øjeblikket falder ind under KN-kode ex 2917 11 00, og som har oprindelse i Indien og Kina, jf. betragtning 10 og 11 i forordningen om midlertidig told.

(11)

Der findes to typer oxalsyre, nemlig uraffineret og raffineret oxalsyre. Raffineret oxalsyre, der produceres i Kina, men ikke i Indien, fremstilles ved rensning af uraffineret oxalsyre, hvorved der fjernes jern, chlorider, spor af metaller og andre urenheder.

(12)

Oxalsyre anvendes til en lang række formål, f.eks. som reduktions- og blegemiddel, i farmaceutisk syntese og ved fremstilling af kemikalier.

(13)

Undersøgelsen har vist, at oxalsyre, der fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, oxalsyre, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien og Kina, og oxalsyre, som Unionen importerer fra Indien og Kina, stort set har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål.

(14)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 10-13 i forordningen om midlertidig told.

(15)

I betragtning 14 i forordningen om midlertidig told konstaterede Kommissionen, at en af de indiske eksporterende producenter ikke kunne anses for samarbejdsvillig, og der er derfor truffet afgørelser for den pågældende virksomhed på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18.

(16)

Efter at have fået forelagt de foreløbige konklusioner afgav denne virksomhed, Star Oxochem Pvt. Ltd, supplerende forklaringer og præciseringer vedrørende de oplysninger, den havde indgivet tidligere i forbindelse med undersøgelsen. Den anmodede også om at blive hørt af Kommissionen og af høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel. Virksomheden gjorde gældende, at den havde besvaret et spørgeskema, at Kommissionen havde aflagt besøg på virksomheden, og at den nu havde afgivet supplerende forklaringer og præciseringer, hvorfor det ville være urimeligt, hvis den fortsat blev behandlet på samme måde som eksporterende producenter, der ikke på nogen måde havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen.

(17)

På baggrund af ovenstående og særlig de supplerende forklaringer og præciseringer er det Kommissionens opfattelse, at den kan bruge en del af de oprindelige oplysninger, nærmere bestemt oplysningerne vedrørende eksportpriser, da de blev fundet pålidelige. Det følger af ovenstående, at de foreløbige konklusioner, jf. betragtning 14 i forordningen om midlertidig told, kun delvis opretholdes, og at afgørelserne vedrørende denne virksomhed baseres delvis på de foreliggende faktiske oplysninger og delvis på dens egne eksportpriser, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1 og 3.

(18)

Der er ikke modtaget bemærkninger vedrørende metoden til beregning af den normale værdi for Indiens vedkommende. Derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 15-18 i forordningen om midlertidig told for den samarbejdsvillige virksomheds vedkommende.

(19)

For Star Oxochem er den normale værdi blevet fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1, og under hensyntagen til ovenstående konklusioner (betragtning 16-17). Den normale værdi for denne virksomhed er således baseret på det vejede gennemsnit af en repræsentativ salgsmængde for den anden samarbejdsvillige virksomhed, Punjab Chemicals, på hjemmemarkedet.

(20)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til fastsættelsen af eksportprisen, jf. betragtning 19 i forordningen om midlertidig told, bekræftes denne for Punjab Chemicals' vedkommende.

(21)

På baggrund af konklusionerne i betragtning 16-17 ovenfor er eksportprisen for Star Oxochem fastsat på grundlag af de priser, som uafhængige kunder faktisk har betalt eller skal betale for den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(22)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende sammenligningen af den normale værdi og eksportpriserne, bekræftes konklusionerne i betragtning 20 og 21 i forordningen om midlertidig told for så vidt angår den samarbejdsvillige producent, Punjab Chemicals.

(23)

Hvad angår Star Oxochem er der foretaget justeringer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, på grundlag af de efterprøvede justeringer, der er indrømmet Punjab Chemicals.

(24)

Hvad angår den samarbejdsvillige producent er der ikke fremsat bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner. Den dumpingmargen, der er fastsat i betragtning 22 og 23 i forordningen om midlertidig told, bekræftes derfor.

(25)

For Star Oxochem udgør dumpingmargenen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 31,5 %, idet der er taget hensyn til ovenstående betragtninger.

(26)

I betragtning af at samarbejdsviljen fra indisk side var ringe (under 80 %), fandt man foreløbigt, at den af den samarbejdsvillige parts transaktioner, hvor dumpingen var størst, var det bedste grundlag for fastsættelse af den landsdækkende dumpingmargen. Den pågældende transaktion er ikke usædvanlig med hensyn til hverken mængde eller pris og betragtes derfor som en repræsentativ stikprøve, der fører til et rimeligt og forholdsmæssigt passende resultat i forhold til den dumpingmargen, der er fastsat for den samarbejdsvillige producent.

(27)

På baggrund af ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 24 og 25 i forordningen om midlertidig told.

(28)

På dette grundlag udgør de endelige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for Indiens vedkommende:

(29)

Som anført i forordningen om midlertidig told anmodede en kinesisk virksomhedskoncern om markedsøkonomisk behandling, subsidiært individuel behandling, mens en anden kinesisk virksomhedskoncern kun anmodede om individuel behandling. Som anført i betragtning 26-32 i forordningen om midlertidig told blev anmodningen om markedsøkonomisk behandling afvist, men begge virksomhedskoncerner blev foreløbigt indrømmet individuel behandling.

(30)

Der er ikke modtaget bemærkninger vedrørende disse foreløbige konklusioner, og betragtning 26-32 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(31)

Der er ikke modtaget bemærkninger til det foreløbige valg af referenceland. Derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 33-34 i forordningen om midlertidig told.

(32)

Det blev forklaret i forordningen om midlertidig told, at Kommissionen har fastsat særskilte normale værdier for uraffineret og raffineret oxalsyre. Den normale værdi for uraffineret oxalsyre blev beregnet på grundlag af den normale værdi, der er fastsat for Indien, mens den normale værdi for raffineret oxalsyre, der ikke fremstilles i Indien, blev beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne ved uraffineret oxalsyre i Indien, justeret med et tillæg på 12 % af hensyn til meromkostningerne plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste.

(33)

Begge samarbejdsvillige kinesiske producenter anfægtede tillægget på 12 % af hensyn til meromkostninger, idet de hævdede, at Kommissionen aldrig har efterprøvet disse meromkostninger, der tilsyneladende er et groft skøn baseret på en metode, som de ikke blev underrettet om på tidspunktet for fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner. En af de eksporterende producenter hævdede, at den havde beregnet meromkostningerne skønsmæssigt til kun 5 %, men fremlagde ingen dokumentation for sin påstand.

(34)

Det påpeges, at tillægget er fastsat på grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter selv har afgivet. For det første skal det bemærkes, at selvsamme virksomhed, der nu hævder, at meromkostningerne kun andrager ca. 5 %, oprindeligt anførte meromkostninger på 10-15 % i sin ansøgning om markedsøkonomisk/individuel behandling. For det andet bekræftede begge samarbejdsvillige producenter under kontrolbesøgene i virksomhederne, at meromkostningerne ved fremstilling af raffineret oxalsyre sammenlignet med uraffineret oxalsyre lå på omkring 10-12 %. For det tredje var meromkostninger i størrelsesordenen 10-12 % også underbygget af EU-erhvervsgrenens beregninger. På baggrund af de samarbejdsvillige producenters oplysninger blev tillægget på 12 % anset for at være passende.

(35)

Da der ikke foreligger underbyggede oplysninger eller dokumentation til støtte for et lavere tillæg, bekræftes konklusionerne i betragtning 35-37 i forordningen om midlertidig told.

(36)

Da begge eksporterende producenter fra Kina blev indrømmet individuel behandling, er deres eksportpriser blevet fastsat på grundlag af de priser, som den første uafhængige kunde i Unionen faktisk betalte eller skulle betale, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(37)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes konklusionen i betragtning 38 i forordningen om midlertidig told.

(38)

En af de samarbejdsvillige producenter hævdede, at dens forretningsmæssigt forbundne forhandlers SA&G-omkostninger og provision ikke burde fratrækkes eksportprisen som en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Producenten fremførte, at den forretningsmæssigt forbundne forhandlers direkte salgsomkostninger allerede var blevet fratrukket eksportprisen for at opnå en pris ab fabrik, der kunne sammenlignes med den normale værdi på samme grundlag.

(39)

Producenten gjorde gældende, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler var et helejet datterselskab, som i henhold til koncernens strategi for intern fordeling af eksportoverskud ikke opkrævede provision. Herudover udgjorde de resterende SA&G-omkostninger ifølge virksomheden forskellige driftsomkostninger, som ikke var direkte salgsrelaterede, og de burde derfor ikke fratrækkes eksportprisen.

(40)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), skal provision anses for at indbefatte den avance, en forhandler modtager, hvis en sådan forhandler har samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Det er derfor irrelevant, om der rent faktisk blev betalt provision eller ej. Det er til gengæld relevant, om forhandleren videresolgte varerne med en avance, og om forhandleren havde samme funktion som en agent.

(41)

Det fremgår af de oplysninger, der allerede foreligger i sagen, og som er indhentet inden og under kontrolbesøget i handelsvirksomheden, at forhandleren i undersøgelsesperioden solgte oxalsyre fremstillet af den forretningsmæssigt forbundne producent til en kunde i Unionen. Samtidig eksporterede producenten også direkte til samme kunde i Unionen. Den forretningsmæssigt forbundne forhandler reproducerede derfor producentens indsats med et andet personale på et andet kontor i en anden by og pådrog sig derved sine egne omkostninger, som er afspejlet i eksportprisen.

(42)

De eksisterende oplysninger i sagen viser også, at handelsvirksomheden købte de eksporterede varer hos den forretningsmæssigt forbundne eksporterende producent og videresolgte dem, med en avance, under sit eget navn efter selv at have gennemført prisforhandlinger med den endelige uafhængige kunde.

(43)

Der blev også indhentet dokumentation for, at handelsvirksomheden havde samme funktion som en agent. Denne dokumentation viser for det første, at producenten solgte betydelige mængder af den pågældende vare direkte til Unionen og samtidig eksporterede til Unionen via sin forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed. Kun ca. en tredjedel af salget til Unionen foregik via den forretningsmæssigt forbundne virksomhed. Forhandleren videresolgte også oxalsyre fra andre ikke forretningsmæssigt forbundne producenter. De oplysninger, der foreligger i sagen, viser, at over halvdelen af forhandlerens køb af oxalsyre stammede fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører og mindre end halvdelen fra den forretningsmæssigt forbundne producent.

(44)

Forhandleren kunne derfor ikke, trods sin forbindelse med den eksporterende producent, anses for at være dennes interne eksportsalgsafdeling.

(45)

De indgivne og efterprøvede oplysninger viser også tydeligt, at forhandleren først betaler for de varer, der er leveret fra den forretningsmæssigt forbundne eksporterende producent, når kunden i Unionen har betalt forhandleren. Den finansielle risiko ligger derfor hos producenten, ikke hos forhandleren.

(46)

Det blev derfor vurderet, at forhandleren udøver samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Følgelig blev påstanden om, at der ikke burde justeres for provision i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), afvist.

(47)

Påstanden om, at der ikke burde tages hensyn til SA&G-omkostninger, da de ikke omfatter direkte salgsomkostninger, kan heller ikke accepteres. Disse generalomkostninger har betydning for virksomhedens omkostningsstruktur og påvirker derfor eksportprisen. En del af disse omkostninger blev derfor fratrukket eksportprisen, så der kunne foretages en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik. Denne påstand afvises.

(48)

Provisionen er fastsat på grundlag af en ikke forretningsmæssigt forbundet EU-importørs fortjeneste, ikke på grundlag af forhandlerens faktiske avance, der var betydeligt større. Denne fremgangsmåde blev anset for mere hensigtsmæssig, da den faktiske avance ville være baseret på interne afregningspriser, der ikke svarer til de reelle markedsvilkår.

(49)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen, bekræftes konklusionerne i betragtning 39-44 i forordningen om midlertidig told.

(50)

En gruppe af eksporterende producenter hævdede, at der burde fastsættes individuelle dumpingmargener for henholdsvis uraffineret og raffineret oxalsyre. De gjorde gældende, at selv om der var blevet beregnet dumpingmargener på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen pr. varetype, havde man lagt sig fast på en enkelt, fælles dumpingmargen for de to typer oxalsyre. De hævdede, at det ville være mere hensigtsmæssigt at fastsætte en dumpingmargen for hver type oxalsyre, da gruppen består af to virksomheder, hvoraf den ene fremstiller raffineret oxalsyre og den anden uraffineret oxalsyre.

(51)

Uraffineret oxalsyre kan erstattes af raffineret oxalsyre. Begge typer oxalsyre henhører under samme KN-kode, og det er vanskeligt at sondre mellem de forskellige typer. Oxalsyrens renhed er den samme, og forskellen ligger i mængden af andre produkter i det tilbageblivende »affaldsprodukt«. Da de begge er omfattet af definitionen på den pågældende vare, er der i overensstemmelse med sædvanlig praksis blevet fastsat en enkelt dumpingmargen. På grund af den betydelige prisforskel mellem de to typer og den vanskelige sondring mellem dem ville individuelle dumpingmargener for raffineret og uraffineret oxalsyre føre til øget risiko for omgåelse. Kravet om individuelle dumpingmargener for raffineret og uraffineret oxalsyre afvises, og de dumpingmargener, der er fastsat i betragtning 45 og 46 i forordningen om midlertidig told, bekræftes.

(52)

Endelig satte den samme gruppe af eksporterende producenter spørgsmålstegn ved de forskellige dumpingmargener, der var fastsat for de to grupper af eksporterende producenter fra Kina, og anmodede om en præcisering af beregningsmetoden og klassificeringen af raffineret og uraffineret oxalsyre på grund af forskellen i de konstaterede dumpingmargener mellem de to grupper af eksporterende virksomheder.

(53)

Der er anvendt samme metode for de to grupper af eksporterende producenter fra Kina, og det vejede gennemsnit af eksportprisen for den pågældende vare omfatter både raffineret og uraffineret oxalsyre. Forklaringen på de forskellige dumpingmargener beror derfor udelukkende på, hvor stor en relativ andel de respektive typer udgør af eksporten, idet raffineret oxalsyre normalt sælges til en højere pris end uraffineret.

(54)

De endelige dumpingmargener udgør følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(55)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingmargenerne, bekræftes konklusionerne i betragtning 47-48 i forordningen om midlertidig told.

(56)

På dette grundlag fastsættes det landsdækkende dumpingniveau endeligt til 52,2 % af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, og konklusionen i betragtning 49 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(57)

En eksporterende producent bemærkede, at henvisningen i betragtning 50 og 51 i forordningen om midlertidig told til to EU-producenter, der udgør EU-erhvervsgrenen (klageren og en anden, ikke-samarbejdsvillig producent), ikke giver et korrekt billede af situationen med hensyn til makroøkonomiske indikatorer. Det blev desuden gjort gældende, at der burde ses bort fra oplysningerne vedrørende den ikke-samarbejdsvillige producent og også fra oplysningerne vedrørende en tredje EU-producent, der havde indstillet produktionen af oxalsyre, og at disse oplysninger ikke burde indgå i visse makroindikatorer (jf. betragtning 72, 74 og 78 i forordningen om midlertidig told). For det første bekræftes det herved, at i modsætning til, hvad der fremgår af betragtning 50 og 51 i forordningen om midlertidig told, var der i den betragtede periode i virkeligheden tre producenter af den pågældende vare i Unionen, som udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og som således tegner sig for 100 % af Unionens produktion. For det andet bør påstanden om, at der burde ses bort fra tallene vedrørende den ikke-samarbejdsvillige producent og den tredje EU-producent, som indstillede sin virksomhed i 2008, afvises, da det er korrekt at medtage alle kendte tal vedrørende den betragtede periode med henblik på skadesanalysen for således at skaffe sig det mest fuldstændige billede af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(58)

Den samme eksporterende producent gjorde desuden gældende, at årsagerne til, at denne tredje producent ikke længere fremstiller den samme vare, ikke var blevet korrekt efterforsket i forbindelse med undersøgelsen. Spørgsmålet var dog blevet taget op i forbindelse med undersøgelsen, og virksomheden havde angivet »interne grunde« uden yderligere forklaringer som årsag til, at den havde indstillet produktionen af samme vare. En af de eksporterende producenter tilsluttede sig desuden denne forklaring og hævdede, at beslutningen om at indstille produktionen ikke skyldtes eksporterende kinesiske producenters påståede dumping, og tilbageviste således de oplysninger, klageren havde stillet til rådighed i den ikke-fortrolige udgave af klagen, hvori det hedder, at »[virksomheden] indstillede produktionen en gang for alle og lukkede fabrikken på grund af aggressiv dumping fra Kina og Indien«. Den eksporterende producent fremlagde dog ikke nye oplysninger om de påståede produktionstal for denne tredje EU-producent. Dette spørgsmål rokker derfor ikke ved det forhold, at oplysningerne vedrørende den tredje EU-producent kan anvendes i den igangværende undersøgelse.

(59)

En anden eksporterende producent gjorde gældende, at minimumstærsklen for repræsentativiteten ved indledningen af den igangværende undersøgelse ikke var korrekt oplyst og i realiteten ikke overholdt. Som anført i betragtning 2 i forordningen om midlertidig told tegnede klageren sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af oxalsyre, og ingen producent har gjort indsigelse forud for indledningen af undersøgelsen. En informationsmeddelelse blev gjort tilgængelig i det ikkefortrolige dossier, der sammenfatter resultaterne af undersøgelsen af repræsentativiteten i den indledende fase. Herudover omfattede den skadesanalyse, der blev gennemført i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, en betydelig del af EU-erhvervsgrenen.

(60)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-produktionen og EU-erhvervsgrenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 50 og 51 i forordningen om midlertidig told, jf. dog præciseringen i betragtning 57 ovenfor.

(61)

En eksporterende producent fremførte, at eget forbrug af oxalsyre ikke burde tages i betragtning ved fastsættelsen af visse skadesindikatorer, og at der under alle omstændigheder skulle anvendes samme metode i forbindelse med alle skadesindikatorer. Imidlertid er der i betragtning 52, 53 og 55 i forordningen om midlertidig told redegjort for sondringen mellem virksomhedens eget forbrug og det frie marked, og i overensstemmelse med grundforordningen fokuserede analysen primært på det frie marked, selv om både anvendelsen på det frie marked og til virksomhedens eget forbrug indgik i beregningen af visse skadesindikatorer, jf. betragtning 55. Nogle skadesindikatorer kan nemlig kun undersøges i lyset af anvendelsen af samme vare på det frie marked, da det ligger i selve karakteren af salg til eget forbrug, at de pågældende indikatorer kan være fordrejet af forholdet mellem sælger og køber. Derfor afvises denne påstand.

(62)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende fastlæggelsen af det relevante EU-marked, bekræftes konklusionerne i betragtning 52-55 i forordningen om midlertidig told.

(63)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 56-58 i forordningen om midlertidig told.

(64)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende den kumulative vurdering af virkningerne af den pågældende import, bekræftes konklusionerne i betragtning 59-62 i forordningen om midlertidig told.

(65)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande, bekræftes konklusionerne i betragtning 63 og 64 i forordningen om midlertidig told.

(66)

Som nævnt i betragtning 144 i forordningen om midlertidig told er prisgennemsnittet i forbindelse med importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina og Indien blevet behørigt justeret for importomkostninger og told ved beregningen af skadesmargenen. En eksporterende producent gjorde imidlertid gældende, at Kommissionen ikke havde foretaget en fuldstændig justering på 6,5 % svarende til den normale toldsats ved beregningen af skadesmargenen. Denne påstand blev fundet berettiget, og beregningerne af skadesmargenerne blev følgelig korrigeret for den pågældende eksporterende producent samt for de andre samarbejdsvillige eksporterende producenter. Dette fik dog ingen virkninger for de foreslåede endelige foranstaltninger, jf. betragtning 87 nedenfor.

(67)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingimportpriser og prisunderbud, bekræftes konklusionerne i betragtning 65-68 i forordningen om midlertidig told.

(68)

Som nævnt ovenfor i betragtning 57 fremførte en eksporterende producent, at tallene vedrørende en tredje EU-producent, der indstillede produktionen af oxalsyre i 2008, ikke burde indgå i visse makroindikatorer (jf. betragtning 72, 74 og 78 i forordningen om midlertidig told). Der er imidlertid i virkeligheden tre producenter af samme vare i Unionen, som udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, idet de tegner sig for 100 % af Unionens produktion i hele den betragtede periode, selv om en enkelt producent ophørte med at fremstille oxalsyre inden undersøgelsesperioden. Påstanden om, at der burde ses bort fra tallene vedrørende den tredje EU-producent, fordi denne indstillede sin virksomhed i 2008, afvises, da det er korrekt at medregne alle produktionstal vedrørende den betragtede periode med henblik på fastsættelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(69)

Den samme eksporterende producent gjorde gældende, at selv om man ser bort fra den påståede fejl, der er nævnt ovenfor i betragtning 66, stemte tallene for antal ansatte, årlige lønninger i alt og gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. beskæftiget i tabel 6 i forordningen om midlertidig told ikke. Den eksporterende producent nævnte dog ikke det rigtige tal, da han anførte, at de gennemsnitlige lønninger steg med 21 %; det rigtige tal er 19 %.

(70)

Hvad angår den økonomiske krise viser betragtning 95-97 i forordningen om midlertidig told tydeligt, at importen fra de pågældende lande blev ved med at vinde markedsandele til trods for nedgangen i forbruget og havde negative følger for de forskellige skadesindikatorer såsom salgsmængde, beskæftigelse, produktionskapacitet og markedsandel.

(71)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende betragtning 69-94 i forordningen om midlertidig told, bekræftes konklusionerne i disse betragtninger.

(72)

En eksporterende producent gjorde i modsætning til de foreløbige konklusioner gældende, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade. Det hævdedes, at den negative udvikling for EU-erhvervsgrenen generelt skyldtes virkningerne af den økonomiske krise i 2008 og den fejlagtige medtagelse af oplysningerne vedrørende den tredje EU-producent, der havde indstillet sin produktion i 2008, hvilket medvirkede til at give et forvansket billede af skadessituationen. Som nævnt ovenfor blev medtagelsen af den tredje producent dog anset for at være korrekt, og de pågældende landes markedsandel fortsatte med at stige til trods for krisen.

(73)

Betragtning 94-98 i forordningen om midlertidig told, hvori det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, bekræftes derfor.

(74)

En af de eksporterende producenter anførte, at medtagelsen af oplysninger vedrørende en tredje EU-producent, der havde indstillet sin produktion af oxalsyre i 2008, forvanskede de foreløbige konklusioner vedrørende analysen af årsagssammenhængen, der kun burde baseres på de nuværende producenter. I lighed med skadesanalysen ovenfor blev det tværtimod konkluderet, at det ville fordreje konklusionerne vedrørende samme vare, hvis man ikke medtog denne tredje producent. Som nævnt ovenfor i betragtning 57 burde relevante oplysninger om denne virksomhed imidlertid også medtages i forbindelse med analysen af EU-erhvervsgrenens situation, og denne påstand afvises derfor.

(75)

En af de eksporterende producenter gjorde gældende, at da mængden af importen til dumpingpriser voksede samtidig med, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev bedre, kunne dumpingimporten ikke være hovedårsagen til skaden. Denne lille forbedring af rentabiliteten ændrer dog ikke ved den konklusion, at rentabiliteten generelt forblev meget ringe og fortsat lå under den normale fortjeneste på 8 %. Trods det faktum, at forbruget steg betydeligt i 2008 og igen i undersøgelsesperioden, mistede EU-erhvervsgrenen desuden en markedsandel på 9 % til den kinesiske import i den betragtede periode.

(76)

En anden eksporterende producent gjorde gældende, at EU-erhvervsgrenen ud fra de foreliggende oplysninger opnåede en fortjeneste i undersøgelsesperioden, der lå meget tæt på målfortjenesten på 8 %. Da oplysningerne om fortjeneste kun vedrører en enkelt EU-producent, kan de præcise tal ikke offentliggøres. Som anført i betragtning 88 i forordningen om midlertidig told opnåede klageren dog en lille fortjeneste i undersøgelsesperioden efter at have lidt et tab i 2009. De antagelser, som den eksporterende producent anvendte til at fastslå, at fortjenesten i undersøgelsesperioden måtte ligge tæt på målfortjenesten, var i realiteten ikke korrekte, eftersom de ikke omfattede de relevante finansielle oplysninger og produktionsdata vedrørende klageren, der af fortrolighedshensyn ikke kunne offentliggøres. Klagerens fortjenstniveau er blevet nøje efterprøvet, bl.a. under et kontrolbesøg, og påstanden om, at den fortjeneste, der blev opnået i undersøgelsesperioden, lå meget tæt på målfortjenesten, blev således fundet uberettiget.

(77)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende årsagssammenhængen, bekræftes konklusionerne i betragtning 99-122 i forordningen om midlertidig told.

(78)

To importører gjorde gældende, at foranstaltningerne kunne føre til mangel på oxalsyre i Unionen. EU-erhvervsgrenen skulle således ikke kunne imødekomme efterspørgslen i Unionen efter oxalsyre.

(79)

Undersøgelsen viste, at klageren havde uudnyttet kapacitet i undersøgelsesperioden. Klageren har desuden angivet at være i gang med at øge produktionen, men da fremstillingen af den pågældende vare er baseret på kemiske reaktioner, tager det tid at forbedre kapacitetsudnyttelsen. Ud fra oplysningerne om Unionens forbrug og samlede kapacitet kan det imidlertid vurderes, at klageren vil være i stand til at imødekomme hele EU-efterspørgslen efter uraffineret oxalsyre, når produktionen når op i nærheden af fuld kapacitet. Med hensyn til raffineret oxalsyre skal det bemærkes, at da størsteparten heraf anvendes til fremstilling af varer, som efterfølgende eksporteres, kunne brugerne anvende ordningen for aktiv forædling. Hertil kommer, at den største kinesiske eksportør af raffineret oxalsyre er den, for hvilken der er foreslået den laveste told (14,6 %).

(80)

Klageren gjorde endvidere gældende, at verdensmarkedet for oxalsyre (uraffineret) er domineret af de kinesiske producenter, der bestemmer prisniveauet for denne vare. I øjeblikket er de kinesiske producenter mere optaget af deres hjemmemarked, og det kan ikke udelukkes, at brugerne i Unionen vil få problemer med forsyningssikkerheden, eventuelt ledsaget af kronisk mangel og oligopolistiske priser, hvis der ikke træffes foranstaltninger, og hvis den eneste tilbageværende EU-producent af uraffineret oxalsyre forsvinder, sådan som det kan forventes.

(81)

En anden importør/bruger, der opererer i et andet markedssegment i et senere omsætningsled end førnævnte, hævdede, at de foreløbige foranstaltninger havde en negativ virkning for rentabiliteten af dennes egne produkter, for hvilke oxalsyre et det vigtigste råmateriale, uden dog at gå i detaljer. Virksomheden blev opfordret til at deltage i en høring for at uddybe og dokumentere disse problemer, men reagerede ikke. Disse påstande kunne derfor ikke efterprøves.

(82)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende Unionens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 123-139 i forordningen om midlertidig told.

(83)

Som nævnt i betragtning 66 ovenfor gjorde en eksporterende producent gældende, at Kommissionen ikke havde foretaget en justering på 6,5 % svarende til den normale toldsats ved beregningen af skadesmargenen. Denne påstand blev fundet delvis berettiget, da tolden var blevet undervurderet for en del af importen, som blev leveret fortoldet til kunden i EU. Skadesmargenerne blev derfor korrigeret i overensstemmelse hermed, hvilket dog ikke fik nogen virkning af betydning for de foreslåede endelige foranstaltninger (jf. betragtning 87 nedenfor).

(84)

På baggrund af konklusionerne vedrørende Star Oxochem blev der også fastsat en skadesmargen for denne eksporterende producent efter den beregningsmetode, der er fastlagt i betragtning 142-144 i forordningen om midlertidig told.

(85)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 145-148 i forordningen om midlertidig told.

(86)

I betragtning af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til de konstaterede dumpingmargener, da skadesmargenerne for alle de berørte eksporterende producenter viste sig at være højere end dumpingmargenerne.

(87)

På grundlag af ovenstående fastsættes dumping- og skadesmargenerne som følger:

(88)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning er fastsat på grundlag af konklusionerne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Indien og Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(89)

Enhver anmodning om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (3) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(90)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af oxalsyre med oprindelse i Kina og Indien. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af de endelige konklusioner.

(91)

Der blev taget behørigt hensyn til de interesserede parters bemærkninger. Ingen af bemærkningerne var af en sådan art, at de kunne ændre konklusionerne af undersøgelsen.

(92)

For at sikre korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksportører, men også på de virksomheder, der ikke foretog eksport i undersøgelsesperioden. Hvis de sidstnævnte virksomheder opfylder kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 4, andet afsnit, opfordres de imidlertid til at fremsætte anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til nævnte artikel, så deres situation kan blive undersøgt individuelt.

(93)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og omfanget af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør det beløb, for hvilket der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives.

(94)

En eksporterende producent i Indien og to eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina afgav pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(95)

Der har i de seneste år været betydelige prisudsving for den pågældende vare, og den er derfor ikke særlig egnet til et fast pristilsagn. For at løse dette problem tilbød den indiske eksporterende producent en indeksregulering uden dog at fastsætte en mindsteimportpris. Det skal hertil bemærkes, at der ikke kunne fastslås nogen direkte forbindelse mellem prisudsvingene og det vigtigste råmateriale, og at en indeksregulering derfor ikke anses for hensigtsmæssig. Desuden havde den pågældende virksomhed ikke udvist den bedste samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen, og de oplysninger, den havde afgivet, kunne have været mere præcise. Kommissionen havde derfor ikke tillid til, at et tilsagn fra denne virksomhed ville kunne overvåges effektivt.

(96)

Herudover blev det i forbindelse med undersøgelsen af de eksporterende producenter i Kina fastslået, at der er forskellige typer af den pågældende vare, at de er vanskelige at holde ude fra hinanden, og at der er betydelige prisforskelle mellem dem. Den unikke mindsteimportpris, som en af de kinesiske eksporterende producenter tilbød for alle varetyper, ville derfor ikke fjerne dumpingens skadevoldende virkninger. Begge de berørte eksporterende producenter i Kina fremstiller desuden forskellige andre kemiske produkter og kan sælge disse varer til fælles kunder i Den Europæiske Union via forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder. Dette ville skabe en alvorlig risiko for krydskompensation og gøre det uhyre vanskeligt at overvåge tilsagnet effektivt. De forskellige mindsteimportpriser, som den anden kinesiske eksporterende producent foreslog, ville også gøre overvågningen umulig på grund af den vanskelige sondring mellem de forskellige varetyper. På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at tilsagnene ikke kan godtages —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H, kontor N105 04/092

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/11

(1)

Ifølge artikel 67, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan producenterne have en eller to individuelle kvoter, en for leverancer og en anden for direkte salg, og mængderne kan kun konverteres fra den ene kvote til den anden af medlemsstatens myndighed efter behørigt begrundet anmodning fra producenten.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 471/2011 af 16. maj 2011 om fordelingen på leverancer og direkte salg af de nationale mælkekvoter, der er fastsat for 2010/2011 i bilag IX til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (2), fastsættes fordelingen på leverancer og direkte salg for perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011 for alle medlemsstater.

(3)

I henhold til artikel 25, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (3) giver medlemsstaterne meddelelse om de mængder, der efter anmodning fra producenterne er blevet definitivt omregnet fra individuelle kvoter for leverancer til direkte salg og omvendt.

(4)

De samlede nationale kvoter, der for alle medlemsstater er fastsat i punkt 1 i bilag IX til forordning (EF) nr. 1234/2007, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 72/2009 (4), blev forhøjet med 1 % pr. 1. april 2011, undtagen for Italien, hvis kvote allerede var blevet forhøjet med 5 % med virkning fra den 1. april 2009. Medlemsstaterne, undtagen Italien, har givet Kommissionen meddelelse om den yderligere kvotes fordeling på leverancer og direkte salg.

(5)

Fordelingen på leverancer og direkte salg af de nationale kvoter, der er fastsat i bilag IX til forordning (EF) nr. 1234/2007 for perioden 1. april 2011 til 31. marts 2012, bør derfor fastsættes.

(6)

Da fordelingen på direkte salg og leverancer anvendes som referencegrundlag for kontrol i henhold til artikel 19-21 i forordning (EF) nr. 595/2004 og for udarbejdelsen af det årlige spørgeskema vist i bilag I til nævnte forordning, bør der fastsættes en udløbsdato for nærværende forordning efter det sidste mulige kontroltidspunkt.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/13

(1)

Artikel 2 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1291/2009 af 18. december 2009 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere landbrugsbedrifters indkomstforhold (2) fastsætter tærsklerne for landbrugsbedrifters økonomiske størrelse for regnskabsåret 2010 og for de følgende regnskabsår.

(2)

Igangværende strukturelle ændringer og en bedre forståelse for bedriftsstrukturen i Slovakiet har ført til den konklusion, at der bør foretages en tilpasning af Slovakiets udvælgelsesplan, således at undersøgelsesområdet dækker de mest relevante dele af landbrugsaktiviteterne. Med henblik herpå bør tærsklen for den økonomiske størrelse af regnskabsførende bedrifter i Slovakiet hæves fra 15 000 EUR til 25 000 EUR.

(3)

I bilaget til forordning (EU) nr. 1291/2009 er det samlede antal regnskabsførende bedrifter for Slovakiet fastsat til 523. For at sikre en tilstrækkelig repræsentativitet i den slovakiske stikprøve hæves antallet af regnskabsførende bedrifter for Slovakiet med 39 og fastsættes herefter til 562 regnskabsførende bedrifter.

(4)

Forordning (EU) nr. 1291/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring —

1)

Artikel 2, leddet vedrørende Slovakiet, affattes således:

»—   Slovakiet: 25 000 EUR«

2)

Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/14

(1)

Kommissionen har modtaget en henstilling fra Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA/REC/06-2011/INT) af 12. maj 2011.

(2)

I hver teknisk specifikation for interoperabilitet (»TSI«) bør der anføres en strategi for gennemførelse af TSI'en med en præcisering af faserne i den gradvise overgang fra den bestående til den endelige situation, hvor overensstemmelse med TSI'erne er normen. Strategien for indførelse af TSI'en om Trafiktelematik for godstrafikken bør ikke udelukkende hvile på, at delsystemerne er i overensstemmelse med TSI'en, men også bygge på samordning af indførelsen.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 62/2006 af 23. december 2005 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »trafiktelematik for godstrafikken« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (2) bør bringes i overensstemmelse med kapitel 7 i Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (3) på de relevante punkter.

(4)

Jernbanesektorens repræsentative organer har sendt Europa-Kommissionen en europæisk gennemførelsesstrategi for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken, som foreskrevet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 62/2006. Bilag A til bilaget bør ændres, så der kan tages hensyn til dette dokument. I bilag A henvises der til de detaljerede specifikationer, der er grundlaget for udviklingen af delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken. Der er behov for at tilrettelægge en procedure for ændringshåndtering for disse dokumenter. Jernbaneagenturet bør anvende denne procedure til at ajourføre disse dokumenter for at tydeliggøre, hvilken referencemodel der gælder for gennemførelsen.

(5)

Den europæiske gennemførelsesstrategis enkelte tidsplaner, der blev forelagt i 2007, er forældede. Derfor bør jernbanevirksomhederne, infrastrukturforvalterne og ihændehaverne via styregruppen forelægge Kommissionen deres detaljerede tidsplaner med angivelse af mellemliggende faser, projektresultater og implementeringsdatoer for de enkelte funktioner i TSI'en om Trafiktelematik for godstrafikken. Enhver afvigelse fra tidsplanerne for den europæiske gennemførelsesstrategi bør begrundes behørigt, og der bør træffes forholdsregler, som begrænser yderligere forsinkelser. Under dette arbejde bør det antages, at ændringsanmodninger, som behandles i overensstemmelse med bilagets afsnit 7.2.2, vil blive valideret.

(6)

Det er nødvendigt at underrette alle adressater om deres forpligtelser efter denne forordning; det gælder ikke mindst små fragtførere, der ikke er medlemmer af den europæiske jernbanesektors repræsentative organer.

(7)

Forordning (EF) nr. 62/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som blev nedsat ved artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF —

1)

Afsnit 7.1, 7.2 og 7.3 erstattes af teksten i bilag I til denne forordning.

2)

Bilag A affattes som anført i bilag II til denne forordning.

3)

I afsnit 2.3.1 udgår ordene »(se også det dokument, der er henvist til i bilag A, indeks 6)« i det afsnit, der begynder med »Visse specifikke serviceleverandører …«.

4)

I afsnit 4.2, 4.2.3.1, 4.2.4.1, 4.2.8.1 ændres henvisningen til »indeks 1« til en henvisning til »tillæg F.«

5)

I afsnit 4.2.1.1 ændres sætningen

»Dataene, herunder de supplerende, (som beskrives i det dokument, der er henvist til i bilag A, indeks 3) anføres i skemaet i det dokument, der er henvist til i bilag A, indeks 3, hvor det i rækken »Data in Consignment Note« angives, om de er obligatoriske eller ej, og om de skal fremlægges af afsenderen eller suppleres af den primære jernbanevirksomhed.«

til

»Dataene, herunder de supplerende, (som beskrives i de dokumenter, som der i bilag A henvises til som tillæg A, B og F samt tillæg B, bilag 1) anføres i skemaet i det dokument, som der i bilag A henvises til som tillæg B, bilag 1, hvor det i rækken »Data in Consignment Note« angives, om de er obligatoriske eller ej, og om de skal fremlægges af afsenderen eller suppleres af den primære jernbanevirksomhed.«

6)

I afsnit 4.2.1.2 ændres sætningen

»De oplysninger, som vognordren skal indeholde afhængigt af jernbanevirksomhedens rolle, beskrives i detaljer i det dokument, der er henvist til i bilag A, indeks 3, hvor det angives, om de er obligatoriske eller valgfri. Oplysningernes format fremgår af det dokument, der er henvist til i bilag A, indeks 1.«

til

»De oplysninger, som vognordren skal indeholde afhængigt af jernbanevirksomhedens rolle, beskrives i detaljer i det dokument, som der i bilag A henvises til som tillæg A og B samt tillæg B, bilag 1, hvor det angives, om de er obligatoriske eller valgfri. Oplysningernes format fremgår af det dokument, som der i bilag A henvises til som tillæg F.«

7)

I afsnit 4.2.2.1 ændres udtrykket »indeks 4« til »tillæg F« og udtrykket »indeks 1« til »tillæg F«.

8)

I afsnit 4.2.11.2 ændres udtrykket »indeks 2« til »tillæg D og F.«

9)

I afsnit 4.2.11.3 ændres udtrykket »indeks 2« til »tillæg A, B og F samt tillæg B, bilag 1«.

10)

I afsnit 6.2 ændres udtrykket »indeks 1« til »tillæg E og F.«

18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/20

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/22

(1)

I Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces (4) fastlægges en liste over grænsekontrolsteder, der er godkendt i henhold til direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF. Den pågældende liste findes i bilag I til nævnte beslutning.

(2)

I note 15 i de særlige bemærkninger i bilag I til beslutning 2009/821/EF fastsættes gyldighedsperioden for den midlertidige godkendelse af grænsekontrolstedet ved Marseille havn indtil afslutningen af arbejdet med at modernisere anlægget, så det bringes i fuld overensstemmelse med kravene i EU-lovgivningen. Den midlertidige godkendelse var gyldig indtil den 31. juli 2011. Frankrig har meddelt Kommissionen, at moderniseringen af anlægget først vil blive afsluttet den 1. juli 2012 på grund af en række forsinkelser. Den midlertidige godkendelse af grænsekontrolstedet ved Marseille havn bør derfor forlænges indtil nævnte dato. Note 15 i de særlige bemærkninger i bilag I til beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af hensyn til retssikkerheden bør denne ændring anvendes med tilbagevirkende kraft.

(3)

På grundlag af en meddelelse fra Belgien bør inspektionscentret »Kaai 650« ved grænsekontrolstedet i Antwerpen havn udgå af listen for nævnte medlemsstat i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(4)

Kommissionens kontroltjeneste (Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret) har foretaget en kontrol i Bulgarien og efterfølgende forelagt den pågældende medlemsstat en række henstillinger. Bulgarien har meddelt, at godkendelsen af grænsekontrolstedet på Kapitan Andreevo-vejen bør ændres i lyset af disse henstillinger. Oplysningerne om dette grænsekontrolsted bør derfor ændres i overensstemmelse hermed i listen for nævnte medlemsstat i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(5)

Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret har foretaget en kontrol i Grækenland og efterfølgende forelagt den pågældende medlemsstat en række henstillinger. Grækenland har meddelt, at godkendelsen vedrørende kategorien »enhovede dyr« for grænsekontrolstedet på Peplos-vejen bør suspenderes midlertidigt i lyset af disse henstillinger. Oplysningerne om dette grænsekontrolsted bør derfor ændres i overensstemmelse hermed i listen for nævnte medlemsstat i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(6)

På grundlag af en meddelelse fra Spanien bør godkendelsen vedrørende kategorierne »enhovede dyr« og »hovdyr« for inspektionscentret »Flightcare« på grænsekontrolstedet i Madrid lufthavn trækkes tilbage. Oplysningerne om dette grænsekontrolsted bør derfor ændres i overensstemmelse hermed i listen for nævnte medlemsstat i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(7)

Italien har meddelt, at grænsekontrolstedet i Brescia Montichiari lufthavn bør udgå af listen for nævnte medlemsstat, og at navnet på et inspektionscenter ved grænsekontrolstedet i Roma Fiumicino lufthavn bør ændres. Derudover har Italien anmodet om, at seks grænsekontrolsteder suspenderes midlertidigt, og at godkendelsen vedrørende kategorierne »enhovede dyr« og »hovdyr« for grænsekontrolstedet ved La Spezia havn suspenderes midlertidigt. Italien har ligeledes anmodet om, at tilladelsen vedrørende alle animalske produkter til konsum, der er pakket, og vedrørende animalske produkter, der ikke er beregnet til konsum, og som er pakket, frosne og kølede, suspenderes midlertidigt, og at godkendelsen vedrørende kategorien »andre dyr (herunder dyr fra zoologiske haver)« trækkes tilbage for grænsekontrolstedet ved Milano-Linate lufthavn. Oplysningerne i listen for nævnte medlemsstat i bilag I til 2009/821/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Nederlandene har meddelt, at navnet på et inspektionscenter ved grænsekontrolstedet i Rotterdam er blevet ændret. Oplysningerne om dette grænsekontrolsted bør derfor ændres i overensstemmelse hermed i listen for nævnte medlemsstat i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(9)

På grundlag af en meddelelse fra Rumænien bør godkendelsen vedrørende kategorien »levende dyr« for et inspektionscenter ved grænsekontrolstedet i Henri Coandã-lufthavnen i Bukarest suspenderes midlertidigt. Oplysningerne om dette grænsekontrolsted bør derfor ændres i overensstemmelse hermed i listen for nævnte medlemsstat i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(10)

I bilag II til beslutning 2009/821/EF fastlægges listen over centrale enheder, regionale enheder og lokale enheder i det integrerede veterinærinformationssystem (Traces).

(11)

På grundlag af meddelelser fra Tyskland, Estland, Irland, Ungarn og Østrig bør der foretages visse ændringer af listen over centrale, regionale og lokale enheder i Traces for de pågældende medlemsstater som fastlagt i bilag II til beslutning 2009/821/EF.

(12)

Beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/28

(1)

Ifølge artikel 15, stk. 7, i protokol 4 (1) til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side (2) (i det følgende benævnt »aftalen«) kan der på visse betingelser gives godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning indtil den 31. december 2009.

(2)

For at de erhvervsdrivende kan opnå klarhed, økonomisk forudsigelighed på længere sigt og retssikkerhed, har parterne til aftalen aftalt at forlænge anvendelsesperioden for artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til aftalen med tre år med virkning fra den 1. januar 2010.

(3)

Desuden bør de nugældende toldsatser i Tunesien tilpasses efter dem, der gælder i Den Europæiske Union.

(4)

Protokol 4 til aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Da artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til aftalen kun kunne anvendes indtil den 31. december 2009, bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2010 —