5.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 321/1

(1)

I tråd med meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (»meddelelsen fra Kommissionen«) er det vigtigste formål med den integrerede EU-havpolitik (»den integrerede havpolitik«) at udvikle og gennemføre en integreret, samordnet, sammenhængende, gennemsigtig og bæredygtig beslutningstagning i forbindelse med oceaner og have, kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi og i de maritime sektorer.

(2)

I handlingsplanen, der ledsager meddelelsen fra Kommissionen, opregnes en række foranstaltninger, som Kommissionen foreslår som det første skridt til gennemførelse af en ny, integreret EU-havpolitik.

(3)

I Kommissionens statusrapport om den integrerede EU-havpolitik af 15. oktober 2009 sammenfattes de vigtigste resultater af den integrerede havpolitik indtil nu, ligesom der afstikkes retningslinjer for politikkens næste gennemførelsesfase.

(4)

Rådet understregede i sine konklusioner af 16. november 2009 om den integrerede havpolitik vigtigheden af at tilvejebringe midler til videreudvikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik ved at opfordre Kommissionen til at fremlægge de nødvendige forslag til finansiering af foranstaltninger under den integrerede havpolitik i de gældende finansielle overslag med henblik på ikrafttræden i 2011.

(5)

I sin beslutning af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik — Evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer — støttede Europa-Parlamentet udtrykkeligt »Kommissionens hensigt om at finansiere den integrerede havpolitik med 50 mio. EUR i løbet af de næste to år med henblik på at bygge videre på tidligere projekter inden for områderne politik, forvaltning, bæredygtighed og kontrol«.

(6)

Finansieringsrammen for den integrerede havpolitik, der er fastsat i denne forordning, tager hensyn til både den nuværende økonomiske afmatning og det forhold, at dette er det første operationelle program, der specifikt er rettet mod gennemførelsen af den integrerede havpolitik.

(7)

Der er fortsat behov for bevillinger, for at Unionen skal kunne gennemføre og videreudvikle den integrerede havpolitik i tråd med Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik (4) og nå de overordnede mål som opstillet i meddelelsen fra Kommissionen og som bekræftet i statusrapporten fra oktober 2009 og godkendt af Rådet i dets konklusioner af 16. november 2009.

(8)

Det er ikke alle den integrerede havpolitiks prioriteter og mål, der er omfattet af andre EU-instrumenter såsom Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Fiskerifond, det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, instrumentet til førtiltrædelsesbistand og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, og derfor er det nødvendigt at udarbejde et program for støtte til videreudvikling af den integrerede havpolitik (»programmet«).

(9)

Med forbehold af de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2013 skal der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at sikre, at den integrerede havpolitiks mål kan udvikles og gennemføres uden at undergrave de ressourcer, der er øremærket til andre politikker, og på samme tid styrke en bæredygtig udvikling af Unionens maritime regioner, herunder øer og regionerne i den yderste periferi. Derfor anses det for afgørende at inkludere den integrerede havpolitik i den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2013. Endvidere bør der, hvis det er hensigtsmæssigt, udarbejdes et forslag til forlængelse af programmet efter 2013 ledsaget af et forslag om en passende finansieringsramme.

(10)

Finansiel støtte til foranstaltninger vedrørende den integrerede havpolitik med henblik på at fremme udviklingen inden for maritime anliggender vil i høj grad indvirke på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

(11)

EU-finansieringen bør udformes således, at den støtter sonderende undersøgelser i forbindelse med foranstaltninger, som skal fremme den integrerede havpolitiks strategiske mål, under behørig hensyntagen til deres samlede virkninger, på basis af en økosystembaseret tilgang, til bæredygtig »blå« økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne i kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi og til fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension.

(12)

Den integrerede havpolitiks strategiske mål omfatter en integreret havforvaltning på alle planer; videreudvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier tilpasset de specifikke behov i de forskellige havområder i Europa; videreudvikling af tværgående værktøjer til udformning af integrerede politikker, der sigter på at forbedre synergieffekterne og koordineringen mellem de eksisterende politikker og instrumenter, herunder ved hjælp af udveksling af oplysninger og viden om havet; større inddragelse af interessenter i ordninger for integreret havforvaltning; beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer samt fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter og beskyttelse af hav- og kystmiljøet og biodiversiteten under havstrategirammedirektivet (5), som er miljøsøjlen i den integrerede havpolitik, samt vandrammedirektivet (6).

(13)

Det er vigtigt, at programmet er koordineret med de øvrige EU-politikker, der kan have en havdimension, navnlig strukturfondene, de transeuropæiske transportnet, den fælles fiskeripolitik, turisme, miljø og klimaændringer, rammeprogrammet for forskning og udvikling og energipolitikken.

(14)

Der bør fastlægges generelle mål for programmet for at sikre sammenhæng mellem dets forskellige aspekter. For hvert generelt mål bør der fastsættes mere detaljerede operationelle mål. Fordelingen af midler til de generelle mål for perioden 2011-2013 er angivet i bilaget. Denne fordeling sikrer fleksibilitet, således at den generelle budgetramme pr. mål kan øges/reduceres, uden at overstige den overordnede finansieringsramme.

(15)

EU-finansieringen bør give mulighed for at støtte udvikling af integreringen af havovervågningen i overensstemmelse med Еuropa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2010 og Rådets konklusioner af 17. november 2009 om integrering af havovervågning under hensyn til køreplanen med henblik på etablering af den fælles ramme for informationsudveksling for EU's maritime område (CISE). Denne øremærkede finansiering bør derfor begrænses til udvikling af et decentraliseret informationsudvekslingssystem, dvs. foranstaltninger, der bl.a. omfatter software, til forbedring af grænsefladen mellem overvågningssystemerne. Programmet bør tage hensyn til resultaterne af andre projekter vedrørende det decentraliserede havovervågningssystem.

(16)

Gennemførelse af programmet i tredjelande bør bidrage til støttemodtagerlandets udviklingsmål og være forenelig med andre EU-samarbejdsinstrumenter, herunder mål og prioriteter for de relevante EU-politikker og gældende EU-ret samt relevante internationale konventioner.

(17)

Programmet bør supplere og være sammenhængende med eksisterende og fremtidige finansieringsinstrumenter, som Unionen og medlemsstaterne stiller til rådighed på nationalt og subnationalt plan, og som har til formål at fremme beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og kystområder og bidrage til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og deres kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi, idet der tages hensyn til prioriteringen af nationale og lokale projekter og deres fremskridt.

(18)

Foranstaltningerne i programmet bør supplere andre EU-foranstaltninger for at sikre sammenhængende gennemførelse af EU-retsakterne vedrørende de relevante sektorpolitikker og samtidig forhindre overlapning.

(19)

Der er også behov for at fastsætte regler for programmering af foranstaltninger, udgifters støtteberettigelse, EU-støttens størrelse, de vigtigste betingelser for tilrådighedsstillelse af støtte og programmets samlede budget.

(20)

Programmet bør gennemføres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7) (»finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8).

(21)

I denne forordning fastlægges en finansieringsramme for det flerårige program, der som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (9) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure.

(22)

For at Kommissionen lettere skal kunne overvåge denne forordnings gennemførelse, bør der åbnes mulighed for at finansiere udgifter til overvågning, kontrol og evaluering.

(23)

De årlige arbejdsprogrammer for programmets gennemførelse bør vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (10).

(24)

For så vidt angår foranstaltningerne finansieret i henhold til denne forordning er det nødvendigt at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes ved anvendelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (11), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (13).

(25)

For at sikre, at EU-finansieringen anvendes effektivt, bør de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, regelmæssigt evalueres.

(26)

Det er underforstået, at ingen af foranstaltningerne i forbindelse med programmet kræver et supplerende retsgrundlag.

(27)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne af de foranstaltninger, der skal finansieres under programmet, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

at fremme udvikling og gennemførelse af integreret forvaltning af hav- og kystanliggender

b)

at bidrage til udvikling af tværgående værktøjer, dvs. maritim fysisk planlægning, den fælles ramme for informationsudveksling (CISE) og havviden om oceaner, have og kystområder, inden for og grænsende op til Unionen, for at udvikle synergier og støtte hav- eller kystrelaterede politikker, navnlig inden for økonomisk udvikling, beskæftigelse, miljøbeskyttelse, forskning, maritim sikkerhed, energi og udviklingen af grønne maritime teknologier, under hensyn til og på grundlag af eksisterende redskaber og initiativer

c)

at fremme beskyttelse af havmiljøet, herunder navnlig biodiversiteten, og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer og nærmere at fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet, navnlig inden for rammerne af direktiv 2008/56/EF (»havstrategirammedirektivet«)

d)

at støtte udviklingen og gennemførelsen af havområdestrategier

e)

at forbedre og fremme eksternt samarbejde om og ekstern koordinering af den integrerede EU-havpolitiks mål på baggrund af debatter inden for internationale fora, idet tredjelande tilskyndes til at ratificere og gennemføre De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS)

f)

at støtte bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og nye teknologier i maritime sektorer og i Unionens kyst- og øområder samt regioner i Unionens yderste periferi.

a)

fremme foranstaltninger, der tilskynder medlemsstaterne og EU-regioner til at udvikle, indføre eller gennemføre integreret havforvaltning

b)

fremme tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk, der omfatter repræsentanter for offentlige, regionale og lokale myndigheder, virksomheder, forskere, borgere, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter

c)

øge synligheden af og gøre de offentlige myndigheder, den private sektor og offentligheden opmærksom på en integreret tilgang til maritime anliggender.

a)

den fælles informationsudvekslingsstruktur på det maritime område i Unionen til fremme af tværsektoriel og grænseoverskridende udveksling af overvågningsdata, som sammenkæder alle brugergrupper i overensstemmelse med principperne for integreret havovervågning, med henblik på at styrke sikker og bæredygtig anvendelse af havarealerne under hensyn til den relevante sektorpolitikudvikling for så vidt angår overvågning og i givet fald støtte den nødvendige udvikling

b)

maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning, som begge er vigtige værktøjer i forbindelse med bæredygtig udvikling af hav- og kystområder og begge bidrager til målene for økosystembaseret forvaltning og udviklingen af forbindelser mellem havet og landjorden samt fremmer medlemsstaternes samarbejde, f.eks. udviklingen af foranstaltninger, også på forsøgsbasis, som forener produktionen af vedvarende energi og fiskeopdræt

c)

en omfattende og offentligt tilgængelig havdata- og havvidenbase af høj kvalitet, der gør det lettere at udveksle, genanvende og sprede sådanne data og sådan viden mellem forskellige brugergrupper ved hjælp af eksisterende data, hvorved det undgås, at databaserne overlapper hinanden. Med henblik herpå udnyttes Unionens og medlemsstaternes allerede eksisterende programmer fuldt ud, herunder Inspire (14) og GMES (15).

a)

støtte beskyttelse og bevaring af hav- og kystmiljøet samt forebygge og reducere tilførsler til havmiljøet, herunder affald i havet, med henblik på gradvis at udfase forurening

b)

bidrage til sundhed, biodiversitet og modstandsdygtighed i marine økosystemer og økosystemer i kystområder

c)

fremme koordinationen mellem medlemsstater og andre interessenter i forbindelse med gennemførelsen af en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af menneskelige aktiviteter og forsigtighedsprincippet

d)

lette udviklingen af fælles metoder og standarder

e)

fremme aktioner til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringernes indvirkning på hav-, kyst- og ømiljøet med særlig vægt på de områder, der er mest sårbare i så henseende

f)

støtte udviklingen af strategiske tilgange til forskning, der tager sigte på en vurdering af økosystemernes nuværende tilstand, så der skabes grundlag for økosystembaseret forvaltning og planlægning på regionalt og nationalt plan.

a)

støtte udvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier under hensyn til en afbalanceret tilgang i alle havområder samt til havområdernes og underhavområdernes særlige karakteristika og i givet fald af de relevante makroregionale strategier, særlig dem, hvor udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem de forskellige lande allerede er etableret, og hvor der eksisterer operative multinationale strukturer

b)

fremme og lette udnyttelsen af synergier mellem nationalt plan, regionalt plan og EU-plan og udveksle oplysninger, herunder om metoder og standarder, og udveksling af bedste praksis inden for havpolitik, hvilket omfatter forvaltning af havpolitik og sektorpolitikker, der har indvirkning på regionale have og kystområder.

a)

tilskynde til, at der fortsat samarbejdes tæt med medlemsstaterne om en integreret tilgang med tredjelande og interessenter i tredjelande, der deler et havområde med EU-medlemsstater, herunder om ratificering og gennemførelse af UNCLOS

b)

fremme dialogen med tredjelande under hensyn til UNCLOS og de relevante gældende internationale konventioner, der er baseret på UNCLOS

c)

tilskynde til udveksling af bedste praksis, der supplerer eksisterende initiativer, under hensyn til udviklingen af regionale strategier på subregionalt plan.

a)

fremme initiativer til fordel for vækst og beskæftigelse i de maritime sektorer og i kyst- og øområder

b)

fremme uddannelse, videreuddannelse og karrieremuligheder i maritime erhverv

c)

fremme udvikling af grønne teknologier, vedvarende havenergi, grøn skibsfart og nærskibsfart

d)

fremme udvikling af turisme i kyst-, hav- og øområder.

a)

projekter, herunder forsøgsprojekter, undersøgelser, forskning og operationelle samarbejdsprogrammer, herunder programmer for almen og faglig uddannelse og videreuddannelse

b)

information af offentligheden og udveksling af bedste praksis, bevidstgørelse og kommunikations- og formidlingsaktiviteter i tilknytning hertil, herunder offentlige kampagner og arrangementer, samt udvikling og ajourføring af websteder og relevante sociale netværk og databaser

c)

konferencer, seminarer, workshopper og aktørfora

d)

samling, overvågning og visualisering og sikring af offentlig adgang til et betydeligt datamateriale, bedste praksis og databaser om EU-finansierede regionale projekter, i givet fald via et sekretariat oprettet til et eller flere af disse formål, hvilket vil gøre det lettere at indføre fælles ensartede standarder for indsamling og behandling af data

e)

foranstaltninger i forbindelse med tværgående værktøjer, herunder forsøgsprojekter.

a)

støtte, hvoraf den maksimale EU-medfinansieringssats pr. foranstaltning er 80 %

b)

kontrakter om offentlige indkøb

c)

administrative aftaler med Det Fælles Forskningscenter.

a)

anvendelse af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter

b)

effektiv kontrol

c)

inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

d)

anvendelse af sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i tilfælde af uregelmæssigheder.

a)

en statusrapport senest den 31. december 2012; denne rapport skal indeholde en evaluering af programmets indvirkning på andre EU-politikker

b)

en rapport om den efterfølgende evaluering senest den 31. december 2014.