21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/1

(1)

I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, skal Rådet på forslag af Kommissionen vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1) skal der træffes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder især rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det er op til Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper, herunder visse betingelser, som funktionelt er knyttet til fiskerimulighederne, hvor det er relevant. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning, under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og i lyset af de holdninger, som kom til udtryk under samrådet med interesseparterne, herunder navnlig Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur og de berørte regionale rådgivende råd.

(5)

Fiskerimulighederne bør være i overensstemmelse med internationale aftaler og principper, f.eks. FN-aftalen af 1995 om bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (2), og de detaljerede forvaltningsprincipper, som er fastlagt i FAO's internationale retningslinjer af 2008 for forvaltningen af dybhavsfiskeri på åbent hav, i henhold til hvilke navnlig lovgiver bør være mere forsigtig, hvis oplysningerne er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige. At der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør ikke bruges som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(6)

Den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) (3) og fra STECF (4) konkluderer, at de fleste dybhavsbestande ikke udnyttes på et bæredygtigt grundlag, og at fiskerimulighederne for at sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande bør reduceres, indtil der ses en positiv udvikling i bestandenes størrelse. ICES har desuden anbefalet, at direkte fiskeri efter orange savbug ikke bør tillades.

(7)

Hvad angår dybhavshajer, anses de vigtigste kommercielle arter for at være nedfisket, og derfor bør direkte fiskeri efter dem ikke være tilladt. Indtil mængden af uundgåelige bifangster er fastslået ved hjælp af selektivitetstiltag og andre tekniske foranstaltninger, bør det ikke være tilladt at lande nogen bifangster.

(8)

Fiskerimulighederne for dybhavsarter, som er opført på listen i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande (5) fastsættes to gange om året. Bestandene af guldlaks og det vigtigste fiskeri efter byrkelange er dog undtaget herfra, idet fiskerimulighederne for disse bestande afhænger af resultatet af de årlige forhandlinger med Norge. Fiskerimulighederne for disse bestande fastlægges derfor i en anden relevant årlig forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder.

(9)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (6) skal det fastsættes, hvilke bestande de deri fastsatte foranstaltninger skal gælde for.

(10)

For at sikre EU-fiskernes livsgrundlag er det vigtigt at indlede disse fiskerier den 1. januar 2011 —

a)

udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)

nedsættelser og omfordelinger efter artikel 37 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (9) eller artikel 10, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (10)

c)

supplerende landinger, der er tilladt efter artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d)

mængder, der tilbageholdes efter artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e)

nedsættelser, jf. artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/13

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1236/2005 indeholder en liste over de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for bestemte opgaver i forbindelse med forordningens gennemførelse.

(2)

På Estlands anmodning bør oplysningerne om den kompetente myndighed i Estland ændres —

21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/15

(1)

Forordning (EF) nr. 184/2005 fastlægger en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1055/2008 (2) er der fastsat fælles kvalitetskriterier og bestemmelser om hyppigheden af kvalitetsrapporter vedrørende betalingsbalancestatistik.

(3)

Det er nødvendigt at tilpasse de fælles kvalitetskriterier og hyppigheden af kvalitetsrapporterne vedrørende betalingsbalancestatistik for at tage højde for de kvalitetskriterier, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (3) om europæiske statistikker.

(4)

Forordning (EF) nr. 1055/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Betalingsbalanceudvalget —

1.

Artikel 2 affattes således:

»Medlemsstaterne fremsender deres kvalitetsrapport senest den 31. maj hvert år.«

2.

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/17

(1)

Den kombinerede nomenklatur (KN) blev oprettet ved forordning (EØF) nr. 2658/87 med det formål at opfylde kravene i forbindelse med den fælles toldtarif, EU's udenrigshandelsstatistikker og andre EU-politikker vedrørende indførsel og udførsel af varer.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (2) anvendes i de tilfælde, hvor beskatning ikke er berettiget.

(3)

Under hensyn til den særlige karakter af nogle af de varebevægelser, der er nævnt i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009, synes det under visse omstændigheder hensigtsmæssigt at begrænse de administrative byrder i forbindelse med angivelsen af sådanne varebevægelser ved at tildele dem en særlig KN-kode. Det er navnlig tilfældet, når tariferingen af hver type vare i en varebevægelse med henblik på udfærdigelsen af toldangivelsen ville medføre urimeligt store arbejdsbyrder og udgifter.

(4)

Kommissionens forordning (EU) nr. 113/2010 af 9. februar 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande, for så vidt angår dækning af handelen, definition af dataene, udarbejdelse af handelsstatistikker efter virksomhedskendetegn og efter faktureringsvaluta samt særlige varer eller særlige varebevægelser (3) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1982/2004 af 18. november 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1901/2000 og (EØF) nr. 3590/92 (4) giver medlemsstaterne mulighed for at anvende et forenklet kodesystem for statistikker over visse varer, der indføres til eller udføres fra medlemsstaterne.

(5)

I nævnte forordninger er der fastsat særlige varekoder, som skal anvendes på særlige betingelser. Af hensyn til gennemskueligheden og til informationsformål bør sådanne koder nævnes i KN.

(6)

Af disse grunde bør der indsættes et kapitel 99 i den kombinerede nomenklatur.

(7)

Bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/20

21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/22

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2010/11 er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 867/2010 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1184/2010 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/24

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien (2) udløber den 31. december 2010.

(2)

Det lille bidrag, som subventioneret stenkul yder til det samlede energimix, berettiger ikke længere opretholdelse af en sådan subvention for at sikre energiforsyningen i Unionen.

(3)

Unionens politikker om at fremme vedvarende energikilder og en bæredygtig og sikker økonomi med lav CO2-emission berettiger ikke, at der ydes støtte til kulminer, der ikke er konkurrencedygtige, i det uendelige. De støttekategorier, der er tilladt ifølge forordning (EF) nr. 1407/2002, bør derfor ikke videreføres på ubestemt tid.

(4)

Da der imidlertid ikke findes nogen sektorspecifikke statsstøtteregler, er det de generelle statsstøtteregler, der gælder for kulindustrien. På denne baggrund er kulminer, der ikke er konkurrencedygtige, og som i øjeblikket får støtte efter forordning (EF) nr. 1407/2002, måske ikke længere berettiget til støtte og kan blive tvunget til at lukke.

(5)

Med forbehold af de generelle statsstøtteregler bør medlemsstaterne kunne træffe foranstaltninger for at afbøde de sociale og regionale følgevirkninger af lukningerne af minerne, dvs. en velordnet aktivitetsafvikling som led i en uigenkaldelig lukningsplan og/eller finansiering af ekstraordinære udgifter, især i forbindelse med gamle forpligtelser.

(6)

Denne afgørelse markerer for kulsektoren overgang fra anvendelse af de sektorspecifikke regler til anvendelse af de generelle statsstøtteregler, der finder anvendelse for alle sektorer.

(7)

For at minimere konkurrenceforvridningerne på det indre marked som følge af statsstøtten til lettelse af lukningen kulminer, der ikke er konkurrencedygtige, bør denne støtte være degressiv og udelukkende begrænset til kulproduktionsanlæg, som uigenkaldeligt skal lukkes.

(8)

For at afbøde de miljømæssige virkninger af produktionen af kul i produktionsanlæg, til hvilke der er givet lukningsstøtte, bør medlemsstaterne fastlægge en plan med passende foranstaltninger, eksempelvis på områder som energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og –lagring.

(9)

Der bør være mulighed for at virksomheder kan modtage støtte til dækning af omkostninger, som efter normal regnskabspraksis ikke berører produktionsomkostningerne. En sådan støtte skal dække ekstraordinære udgifter ved lukning af deres kulproduktionsanlæg. For at undgå, at en sådan støtte uberettiget begunstiger virksomheder, som kun lukker en del af deres produktionssteder, skal de pågældende virksomheder føre separate regnskaber for hver af deres produktionsanlæg.

(10)

I udførelsen af sine opgaver i henhold til denne afgørelse bør Kommissionen sikre, at der skabes og bevares normale konkurrencevilkår og at disse overholdes. Med hensyn til specielt elmarkedet må støtten til kulindustrien ikke have nogen indflydelse på elproducenternes valg af primærenergiforsyningskilder. Derfor skal kulpriser og -mængder frit aftales af kontrahenterne under hensyntagen til betingelserne på verdensmarkedet.

(11)

Anvendelse af denne afgørelse bør ikke udelukke, at støtte til kulindustrien kan betragtes som forenelig med det indre marked på andet grundlag. I den forbindelse finder andre specifikke regler, navnlig reglerne vedrørende støtte til forskning, udvikling og innovation, støtte til miljøbeskyttelse og støtte til uddannelsesaktiviteter fortsat anvendelse inden for rammerne af de maksimale støttebeløb, medmindre andet er fastsat deri.

(12)

Kommissionen bør vurdere de foreslåede foranstaltninger på basis af denne afgørelse og træffe afgørelse i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (3).

(13)

For at sikre kontinuitet mellem foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 1407/2002 og foranstaltningerne i henhold til denne afgørelse, bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2011 —

a)

Driften af de berørte kulproduktionsanlæg indgår i en lukningsplan, som har en frist, der senest er den 31. december 2018.

b)

De berørte kulproduktionsanlæg skal være definitivt lukket i overensstemmelse med lukningsplanen.

c)

Den anmeldte støtte må ikke overstige forskellen mellem de forventede produktionsomkostninger og de forventede indtægter i et kulproduktionsår. Den faktisk udbetalte støtte skal reguleres årligt på grundlag af de faktiske udgifter og indtægter, idet reguleringen finder sted senest ved udgangen af det kulproduktionsår, der følger efter det kulproduktionsår, for hvilket støtten er ydet.

d)

Støttebeløbet pr. ton kulækvivalent må ikke resultere i, at priserne på anvendelsesstedet for EU-kul kommer til at ligge under de priser, der gælder for kul af tilsvarende kvalitet fra tredjelande.

e)

Det berørte kulproduktionsanlæg skal have været i drift den 31. december 2009.

f)

Den samlede lukningsstøtte, som ydes af en medlemsstat, skal være degressiv: indskrænkningen må ved udgangen af 2013 ikke være mindre end 25 %, må ved udgangen af 2015 ikke være mindre end 40 %, må ved udgangen af 2016 ikke være mindre end 60 % og må ved udgangen af 2017 ikke være mindre end 75 % af den i 2011 ydede støtte.

g)

Den samlede lukningsstøtte, der ydes til en medlemsstats kulindustri, må ikke i noget år efter 2010 overstige det støttebeløb, som er ydet af den pågældende medlemsstat, og som er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 1407/2002 for året 2010.

h)

Medlemsstaterne fremlægger en plan med det formål at afbøde de miljømæssige virkninger af produktionen af kul i kulproduktionsanlæg, til hvilke der er givet støtte i henhold til denne artikel, for eksempel på områder som energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og –lagring.

a)

omkostninger og hensættelser, som kun påhviler virksomheder, der lukker eller har lukket kulproduktionsanlæg, herunder virksomheder, der nyder godt af lukningsstøtte

b)

omkostninger, som påhviler flere virksomheder.

a)

nøjagtig angivelse af kulproduktionsanlæggene

b)

de faktiske eller anslåede produktionsomkostninger pr. kulproduktionsår for hvert kulproduktionsanlæg;

c)

den anslåede kulproduktion pr. kulproduktionsår i de kulproduktionsanlæg, der indgår i lukningsplanen

d)

den anslåede størrelse af lukningsstøtten pr. kulproduktionsår.

21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/30

(1)

Den 14. maj 2008 vedtog Rådet fælles holdning 2008/369/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (1) efter De Forenede Nationers Sikkerhedsråds vedtagelse den 31. marts 2008 af resolution 1807 (2008) (»UNSCR 1807 (2008)«).

(2)

Den 1. december 2010 ændrede den sanktionskomité, der blev nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1533 (2004) (»UNSCR 1533 (2004)«) listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Proceduren for ændring af bilaget til denne afgørelse bør omfatte, at begrundelserne for opførelsen på listen meddeles de pågældende personer og enheder for at give dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, bør Rådet tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse i lyset af disse bemærkninger og underrette personen eller enheden herom.

(4)

Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til adgang til effektive retsmidler og retfærdig rettergang, ejendomsretten og retten til beskyttelse af personoplysninger. Denne afgørelse bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(5)

Denne afgørelse overholder også fuldt ud medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers pagt og den retligt bindende karakter af Sikkerhedsrådets resolutioner.

(6)

Fælles holdning 2008/369/FUSP bør derfor ophæves og erstattes af nærværende afgørelse.

(7)

Unionens gennemførelsesforanstaltninger er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 889/2005 af 13. juni 2005 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (2) og Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (3) —

a)

at yde, sælge, levere eller overføre teknisk bistand, at udøve mæglervirksomhed eller levere andre tjenester i tilknytning til militære aktiviteter og levering, fremstilling, vedligeholdelse og brug af våben og alle typer materiel i tilknytning hertil, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og militært udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil direkte eller indirekte til alle ikke-statslige enheder og enkeltpersoner, der opererer på Den Demokratiske Republik Congos område

b)

at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til militære aktiviteter, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af våben og materiel i tilknytning hertil, eller i forbindelse med ydelse, salg, levering eller overførsel af teknisk bistand i tilknytning hertil, udøvelse af mæglervirksomhed og levering af andre tjenester direkte eller indirekte til alle ikke-statslige enheder og enkeltpersoner, der opererer på Den Demokratiske Republik Congos område.

a)

levering, salg eller overførsel af våben og alt materiel i tilknytning hertil og levering af teknisk bistand, finansieringsmidler, udøvelse af mæglervirksomhed og levering af andre tjenester i forbindelse med våben og materiel i tilknytning hertil, som udelukkende er bestemt til støtte eller brug for De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC)

b)

salg, levering eller overførsel af beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt udføres til Den Demokratiske Republik Congo udelukkende til personlig brug for personel fra De Forenede Nationer, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale

c)

levering, salg eller overførsel af militærudstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, eller levering af teknisk bistand og uddannelse i forbindelse med sådant ikke-dræbende udstyr.

—

personer eller enheder, der bryder våbenembargoen og dertil knyttede foranstaltninger som omhandlet i artikel 1

—

politiske og militære ledere af udenlandske væbnede grupper, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som hindrer afvæbning og frivillig hjemsendelse eller genbosættelse af kombattanter, der tilhører sådanne grupper

—

politiske og militære ledere af congolesiske militser, der modtager støtte uden for Den Demokratiske Republik Congo, og som forhindrer deres kombattanter i at deltage i afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprocessen

—

politiske og militære ledere, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som rekrutterer eller anvender børn i væbnede konflikter i strid med gældende folkeret

—

enkeltpersoner, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som begår alvorlige krænkelser af folkeretten, der bl.a. er rettet mod børn eller kvinder i væbnede konflikter, herunder drab og lemlæstelse, seksuelle overgreb, bortførelse og tvangsfordrivelse

—

enkeltpersoner, som hindrer adgangen til eller fordelingen af humanitær bistand i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo

—

enkeltpersoner eller enheder, som støtter de illegale væbnede grupper i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo gennem ulovlig handel med naturressourcer.

a)

på forhånd og ved en vurdering i hvert enkelt tilfælde fastslår, at sådan indrejse eller transit er berettiget af humanitære hensyn, herunder religiøse forpligtelser

b)

konkluderer, at en undtagelse vil fremme relevante sikkerhedsrådsresolutioners mål, dvs. fred og national forsoning i Den Demokratiske Republik Congo og stabilitet i regionen

c)

på forhånd og ved en vurdering i hvert enkelt tilfælde tillader transit for enkeltpersoner, der vender tilbage til den stat, hvor de er statsborgere, eller deltager i bestræbelser på at bringe gerningsmænd til grove overtrædelser af menneskerettighederne eller humanitær folkeret for en domstol.

a)

er nødvendige for at afholde basale udgifter, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på realkreditlån, medicin og lægebehandling, skat, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)

alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)

alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer i overensstemmelse med national lovgivning til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne midler eller andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer

d)

er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den pågældende medlemsstat har underrettet og opnået godkendelse fra Sanktionskomitéen

e)

er genstand for en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret eller en dom, hvor pengemidlerne, de andre finansielle aktiver eller de økonomiske ressourcer kan anvendes til at opfylde afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, forudsat at afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen var registreret forud for Sanktionskomitéens udpegning af den pågældende person eller enhed og ikke er til fordel for en person eller enhed, der er omhandlet i artikel 3, efter at den pågældende medlemsstat har underrettet Sanktionskomitéen.

a)

renter eller anden form for afkast fra disse konti, eller

b)

forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, der var indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev underlagt de restriktive foranstaltninger

21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/43

(1)

Som følge af en klage indgivet den 23. april 2007 besluttede Kommissionen at iværksætte en undersøgelse af påstandene om Belgiens statsstøtte til fjernelse og destruktion af døde dyr fra landbrugsbedrifter i regionen Vallonien.

(2)

Den 2. juli 2007 sendte Kommissionen et brev til de belgiske myndigheder med en anmodning om oplysninger om den pågældende foranstaltning. De belgiske myndigheder fremsendte oplysninger i brev af 27. juli 2007, registreret den 3. august 2007. Der blev den 21. august 2007 afholdt et teknisk møde på anmodning af de kompetente belgiske myndigheder. Efter mødet fremsendte sidstnævnte den 4. oktober 2007 yderligere oplysninger om sagen.

(3)

Ved brev af 10. september 2007 meddelte Kommissionens tjenestegrene Belgien, at støtteordningen var blevet opført i registret over ikke-anmeldt støtte under nr. NN 56/07, da det var åbenbart, at en del af midlerne allerede var udbetalt.

(4)

Den 12. oktober 2007 afholdtes det andet tekniske møde på anmodning af de kompetente belgiske myndigheder.

(5)

Ved brev af 25. oktober 2007 bad Kommissionens tjenestegrene de belgiske myndigheder om at fremsende yderligere oplysninger. Dette brev blev ikke besvaret inden udløbet af den fastsatte frist, og der blev derfor den 21. december 2007 fremsendt en påmindelse til de belgiske myndigheder med en ny svarfrist.

(6)

Da Kommissionens tjenestegrene ikke den 4. juni 2008 havde modtaget svar på den første påmindelse inden for den fastsatte frist, sendte de en ny påmindelse, hvor de gjorde de belgiske myndigheder opmærksom på, at Kommissionen, hvis den nye svarfrist på fire uger ikke blev overholdt, kunne fremsende et påbud om oplysninger i medfør af artikel 10, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (4). Fristen udløb den 4. juli 2008. Kommissionen vedtog følgelig den 1. oktober 2008 en beslutning om at pålægge de belgiske myndigheder at afgive de påkrævede oplysninger. I nævnte beslutning anmodede Kommissionen de belgiske myndigheder om bl.a. at fremsende de tilsvarende oplysningsskemaer som omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (5) med henblik på evaluering af den støtte, der var tildelt efter den 31. januar 2007.

(7)

De belgiske myndigheder svarede endelig ved brev af 27. november 2008 og fremsendte supplerende oplysninger den 5. december 2008. De fremsendte imidlertid ikke de oplysningsskemaer, som Kommissionen havde anmodet om i beslutningen af 1. oktober 2008.

(8)

Den 27. januar 2009 sendte Kommissionen en anmodning om supplerende oplysninger til de belgiske myndigheder. De belgiske myndigheder besvarede denne anmodning ved brev af 16. marts 2009, registreret den 19. marts 2009.

(9)

Ved brev af 14. januar 2010 meddelte Kommissionen Belgien sin beslutning om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) over for den anmeldte støtte. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 15. juli 2010. Kommissionen har opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de omhandlede foranstaltninger. Der er ikke modtaget bemærkninger fra nogens side.

(10)

Ved brev af 19. februar 2010 anmodede de belgiske myndigheder om en forlængelse på en måned af svarfristen, som var fastsat i Kommissionens brev af 14. januar 2010. Ved brev af 5. marts 2010 accepterede Kommissionen at forlænge svarfristen med en måned. Ved brev af 12. marts 2010 reagerede de belgiske myndigheder endelig på beslutningen om at indlede proceduren.

(11)

Under Kommissionens undersøgelse viste det sig klart, at klagen vedrørte indførelsen af en støtteordning, som Kommissionen havde godkendt den 26. november 2003, jf. statsstøttesag NN 48/03 (ex. N. 157/03) med titlen »Forvaltning af fjernelsen og destruktionen af døde dyr fra bedrifter i regionen Vallonien«. Denne sag vedrørte en af de belgiske myndigheder anmeldt ordning, hvor den belgiske stat ydede støtte i form af subsidierede ydelser til landbrugsbedrifter til dækning af alle omkostninger ved fjernelse, oplagring, forarbejdning og destruktion af døde dyr.

(12)

Med henblik på vedtagelse af beslutningen om regnskabsafslutning og i lyset af ikrafttrædelsen den 1. januar 2004 af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i forbindelse med TSE-test, døde dyr og slagteriaffald (TSE-rammebestemmelserne) (6) forpligtede de belgiske myndigheder sig til at ændre den pågældende ordning. Ændringerne var nødvendige for at overholde betingelserne i TSE-rammebestemmelserne, navnlig punkt 29, hvor det hedder, at medlemsstaternes støtte højst kan udgøre 100 % af omkostningerne ved bortskaffelse og højst 75 % af omkostningerne ved destruktion af de døde dyr. Den anmeldte belgiske ordning var ikke i overensstemmelse med denne bestemmelse, fordi den gav mulighed for, at støtten kunne udgøre 100 % af omkostningerne ved destruktion af døde dyr.

(13)

Som reaktion på overvejelserne i betragtning 11 og 12 forpligtede de belgiske myndigheder sig (jf. punkt 33 og 34 i Kommissionens beslutning i sag NN 48/03) følgelig til at ændre deres støtteordning, således at støtten til destruktion af døde dyr højst kunne udgøre 75 % af de maksimale, faktisk afholdte omkostninger, og ikke 100 %. De belgiske myndigheder forpligtede sig desuden til senest medio december 2003 at tilsende Kommissionen oplysninger til godtgørelse af, at man havde foretaget de nødvendige ændringer i støtteordningen.

(14)

På grundlag af disse tilsagn godkendte Kommissionen nævnte ordning for fem år fra 31. januar 2002. Denne frist udløb således den 31. januar 2007.

(15)

Den 23. april 2007 modtog Kommissionen en klage med en påstand om, at de belgiske myndigheder overtrådte TSE-rammebestemmelserne, fordi de stadig ydede støtte til op til 100 % af omkostningerne ved både fjernelse og destruktion af døde dyr.

(16)

Den pågældende støtteforanstaltning vedrører en regional foranstaltning til dækning af samtlige omkostninger ved fjernelse, transport, oplagring, forarbejdning og destruktion af døde dyr fra landbrugsbedrifter i regionen Vallonien.

(17)

Fjernelsen af dyrekroppe fra de nævnte bedrifter blev arrangeret og administreret på grundlag af en offentlig tjenesteydelseskontrakt tildelt af de regionale myndigheder. Efter en offentlig udbudsprocedure på EU-plan i form af en bekendtgørelse om en offentlig tjenesteydelseskontrakt (7) blev der den 31. januar 2002 indgået en kontrakt med selskabet SA. RENDAC-UDES. Den pågældende kontrakt var opdelt i tre partier svarende til de forskellige ydelser:

(18)

Selskabet S.A. RENDAC-UDES var det eneste, der afgav bud i dette udbud. Selskabet bød på alle tre partier. Kontrakten blev således indgået med dette selskab den 31. januar 2002 for en femårig periode. Ifølge de belgiske myndigheders oplysninger blev kontrakten forlænget mindst fire gange: indtil den 31. december 2007, den 31. december 2008, den 30. juni 2009 og endelig indtil gennemførelsen af en ny offentlig udbudsprocedure, der ifølge de belgiske myndigheder skulle finde sted i tredje kvartal af 2010.

(19)

Den pågældende støtteordning omfatter støtte til landbrugere. De belgiske myndigheder har bekræftet, at støtten ydes direkte til selskabet S.A. RENDAC-UDEC i dettes egenskab af tjenesteyder til dækning af omkostninger ved ydelser leveret til landbrugere, men at den fuldt ud kom landbrugerne til gode i form af dækning af samtlige omkostninger ved de forskellige operationer — indsamling, transport, oplagring, forarbejdning og destruktion — som de selv skulle have afholdt uden støtteordningen. De belgiske myndigheder har ligeledes forsikret, at de beløb, der er udbetalt direkte til selskabet S.A. RENDAC-UDES til gengæld for ydelser leveret til landbrugere, helt og alene svarede til markedsprisen for de pågældende ydelser.

(20)

L'Office wallon des déchets (afdelingen for affaldshåndtering i regionen Vallonien) under det regionale miljøministerium skulle betale SA RENDAC-UDES's fakturaer på grundlag af dels en fast sats, dels prislister.

(21)

I forbindelse med undersøgelsen af sag NN 48/03 bekræftede de belgiske myndigheder, at ordningen alene vedrører døde dyr på landbrugsbedrifter i regionen Vallonien. Den omfatter ikke dyrekroppe fra dyremarkeder eller slagterier.

(22)

I sin beslutning af 13. januar 2010 om at indlede undersøgelsesproceduren udtrykte Kommissionen tvivl med hensyn til, om støtteordningen var forenelig med EU's regler om statsstøtte. Mere konkret konkluderede Kommissionen, at den pågældende støtte, der skulle dække mere end 75 % af udgifterne til destruktion af døde dyr, kan betragtes som uforenelig med det indre marked på grundlag af TSE-rammebestemmelserne og EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 (rammebestemmelserne for 2007-2013) (8).

(23)

Eftersom Kommissionen havde godkendt støtteordningen indtil den 31. januar 2007 på grundlag af tilsagn fra de belgiske myndigheder om at ændre ordningen, således at den overholdt bestemmelserne i TSE-rammebestemmelserne efter den 1. januar 2004, og eftersom myndighederne ikke holdt dette løfte, konkluderede Kommissionen, at støtten til dækning af over 75 % af udgifterne til destruktion af døde dyr var blevet misbrugt.

(24)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 659/1999 sammenholdt med samme forordnings artikel 16 om misbrug af støtte besluttede Kommissionen derfor at iværksætte den formelle undersøgelsesprocedure og opfordrede Belgien til at fremlægge sine bemærkninger.

(25)

I sit svar af 12. marts 2010 meddelte Belgien Kommissionen, at man ville træffe de nødvendige foranstaltninger til at iværksætte en ny offentlig udbudsprocedure. Ifølge de belgiske myndigheder ville specifikationerne for udbuddet om den offentlige tjenesteydelseskontrakt foreligge senest den 15. april 2010 og kontrakten træde i kraft fra tredje kvartal 2010. I mellemtiden meddelte de belgiske myndigheder, at kontrakten om offentlige tjenesteydelser af 31. januar 2002 var blevet forlænget med et tillæg på samme vilkår som i kontrakten af 31. januar 2002.

(26)

Desuden fremførte de belgiske myndigheder, at i) regionen Vallonien ville anmode om anvendelse af de minimis-princippet for at bringe situationen i orden for landbrugerne for perioden 1. januar 2004-30. juni 2008, og ii) man inden højst tre måneder ville tilbagesøge et beløb fra hver bedrift svarende til 25 % af udgifterne til forarbejdning og destruktion af døde dyr beregnet for perioden fra 1. juli 2008 til den dato, hvor den efterfølgende kontrakt træder i kraft.

(27)

Endelig meddelte de belgiske myndigheder Kommissionen, at de ville kræve de minimis-støtten tilbagebetalt på grundlag af Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (9), som overstiger 3 000 EUR over en periode på tre år. De belgiske myndigheder anførte ligeledes, at det højst tilladte beløb på 3 000 EUR var overskredet for 58 landbrugeres vedkommende.

(28)

Ifølge artikel 107, stk. 1, i TEUF, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(29)

Disse betingelser er opfyldt i det foreliggende tilfælde, for så vidt angår støtten til landbrugerne. Den pågældende støtte er tildelt af de offentlige instanser i regionen Vallonien og medfører en fordel for landbrugere i regionen Vallonien, idet de undgår at afholde udgifter til fjernelse og destruktion af døde dyr, som de ellers skulle have afholdt under normale forhold.

(30)

Alene det forhold, at en virksomheds konkurrencemæssige position styrkes i forhold til andre konkurrerende virksomheder, hvis den får en økonomisk fordel, som den ellers ikke ville have fået under normal udøvelse af erhvervet, peger ifølge EU-Domstolens retspraksis i retning af en mulig konkurrencefordrejning (10).

(31)

Støtte til en virksomhed anses for at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, når den pågældende virksomhed er aktiv på et marked, der er åbent for samhandel inden for EU (11). Der finder en betydelig samhandel sted inden for EU i den pågældende sektor. Foranstaltningen kan derfor påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(32)

På baggrund af ovenstående er det indlysende, at betingelserne i artikel 107, stk. 1, i TEUF er opfyldt, undtagen for den støtte, der er omfattet af de minimis-lovgivningen.

(33)

De belgiske myndigheder har ved flere lejligheder fremført, at de havde anvendt de gældende de minimis-regler i landbrugssektoren. De forordninger, der fandt anvendelse i den periode, hvor støtten blev udbetalt, er forordning (EF) nr. 1860/2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter (12), som ophævede forordning (EF) nr. 1860/2004.

(34)

Den støtte, der angiveligt opfylder betingelserne for anvendelse af forordning (EF) nr. 1860/2004 eller forordning (EF) nr. 1535/2007, anses ikke for at opfylde alle kriterier i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(35)

Det skal dog præciseres, at de minimis-støtte i overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1535/2007 ikke må kumuleres med statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulation vil medføre en støtteintensitet, der er højere end det niveau, der i EU-bestemmelserne er fastsat under hensyn til hvert tilfældes særlige omstændigheder. Denne bestemmelse finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. De minimis-støtte (som udgør 25 % af de udgifter til destruktion af døde dyr, der skulle afholdes af landbrugerne) må således ikke kumuleres med de resterende 75 %, som i overensstemmelse med EU-bestemmelserne (punkt 133 i rammebestemmelserne for 2007-2013 i forbindelse med artikel 16, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 (13) kan betragtes som forenelige med artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

(36)

Ifølge forordning (EF) nr. 1860/2004 ser det derimod ud til, at en sådan kumulering mellem de minimis-støtte og de beløb, der udgør 75 % af udgifterne til destruktion af døde dyr, ikke er udelukket. Det kan udledes af betragtning 7 i forordning (EF) nr. 1860/2004, at »de minimis-reglen påvirker ikke virksomhedernes mulighed for, også til samme projekt, at modtage statsstøtte, som Kommissionen har godkendt, eller som er omfattet af en gruppefritagelsesforordning.« Betingelserne for at anvende forordningen og navnlig støtteloftet på 3 000 EUR skal være opfyldt, således at ingen støtte, der overskrider loftet på 3 000 EUR, kan være omfattet af forordning (EF) nr. 1860/2004, og det gælder så hele støtten. I medfør af artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1535/2007 er denne kumulering mulig indtil seks måneder efter nævnte forordnings ikrafttræden, dvs. den 30. juni 2008. Efter denne dato finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1535/2007 anvendelse.

(37)

Støtteordningen, der er godkendt af Kommissionen under sag NN 48/03, er anmeldt og godkendt for perioden 31. januar 2003-31. januar 2007. Kommissionen konstaterer imidlertid, at Belgien fortsat anvendte støtteordningen efter den 1. februar 2007 uden at anmelde den til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF. Støtteordningen har derfor været ulovlig statsstøtte siden den 1. februar 2007.

(38)

I medfør af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med det indre marked, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(39)

Den pågældende ordning vedrører tildeling af støtte i form af subsidierede tjenesteydelser til dækning af samtlige omkostninger til ydelser i tilknytning til fjernelse, transport, forarbejdning og destruktion af døde dyr fra landbrugsbedrifter i regionen Vallonien.

(40)

For perioden 31. januar 2002-31. december 2003 fastslog Kommissionen i sin beslutning i sag NN 48/03, at ordningen kunne være omfattet af undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF. Som forklaret ovenfor havde de belgiske myndigheder for perioden efter den 1. januar 2004 imidlertid forpligtet sig til at ændre den anmeldte støtteordning, så den var i overensstemmelse med TSE-rammebestemmelserne efter den 1. januar 2004. De belgiske myndigheder skulle navnlig sikre, at støtten kun dækkede 75 % af udgifterne til destruktion af døde dyr (de resterende udgifter skulle afholdes af landbrugeren selv), og senest medio december 2003 tilsende Kommissionen dokumentation for, at man havde foretaget de nødvendige ændringer i støtteordningen.

(41)

Dette krav var omfattet af TSE-rammebestemmelserne, der på det tidspunkt var gældende lovgivning. I punkt 29 i TSE-rammebestemmelserne bestemmes følgende:

(42)

Punkt 30 og 31 TSE-rammebestemmelserne gav mulighed for undtagelser fra reglen om, at støtten kun måtte dække op til 75 % af udgifterne til destruktion af døde dyr:

(43)

Det skal bemærkes, at de belgiske myndigheder i forbindelse med undersøgelsen af sag NN 48/03 aldrig har fremført, at en af disse undtagelser kunne finde anvendelse.

(44)

TSE-rammebestemmelserne blev ophævet pr. 1. januar 2007 som fastlagt i punkt 194 c) i rammebestemmelserne for 2007-2013. I medfør af punkt 134 i rammebestemmelserne for 2007-2013 erklærer Kommissionen statsstøtte vedrørende TSE-test og døde dyr forenelig med artikel 108, stk. 3, litra c), i TEUF, hvis alle betingelser i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1857/2006 er opfyldt.

(45)

Artikel 16 i forordning (EF) nr. 1857/2006 ændrer ikke substansen, for så vidt angår evalueringen af støtten til fjernelse og destruktion af døde dyr. Som det var tilfældet med TSE-rammebestemmelserne, hedder det i forordningens artikel 16, stk. 1, litra d), at støtte på op til 100 % af udgifterne til fjernelse af døde dyr og på op til 75 % af udgifterne til destruktion af sådanne kadavere betragtes som forenelig med det indre marked. Bestemmelserne i artikel 16, stk. 1, litra e)-f), vedrører muligheden for undtagelser fra loftet på 75 %, således at støtten kan udgøre 100 % i følgende tilfælde: i) når støtten finansieres via gebyrer eller via obligatoriske bidrag til finansiering af destruktion af sådanne kadavere, forudsat at disse gebyrer eller bidrag er begrænset til og direkte pålægges kødsektoren, eller ii) hvis der er en forpligtelse til at foretage TSE-tester på de pågældende døde dyr.

(46)

Da de nye bestemmelser (rammebestemmelserne for 2007-2013 og forordning (EF) nr. 1857/2006) ikke substansmæssigt har ændret situationen i forhold til de tidligere bestemmelser (TSE-rammebestemmelserne), må evalueringen af sagen med hensyn til gældende EU-regler være den samme for hele den pågældende periode (dvs. fra den 1. januar 2004 til i dag).

(47)

Som allerede understreget havde de belgiske myndigheder i forbindelse med undersøgelsen af sag NN 48/2003 forpligtet sig til at ændre støtteordningen, så støtten til dækning af udgifter til destruktion af døde dyr ikke oversteg 75 % af disse udgifter efter 1. januar 2004. De belgiske myndigheder har imidlertid ikke i forbindelse med gennemgangen af denne sag benægtet, at statsstøtteordningen ikke var blevet ændret som lovet.

(48)

De belgiske myndigheder har desuden flere gange i forbindelse med denne sag (f.eks. i brev af 27. november 2008) anført, at den anden af de undtagelser, der er nævnt i betragtning 42, kan finde anvendelse, og at støtten kan dække op til 100 % af udgifterne til destruktion af døde dyr. Undtagelsen hævdes at være berettiget, fordi det var obligatorisk at foretage TSE-tester på alle døde dyr (punkt 31 i TSE-rammebestemmelserne og artikel 16, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1857/2006. Denne påstand er imidlertid ikke blevet dokumenteret.

(49)

Belgiens hovedargument til støtte for påstanden er, at man var forpligtet til at foretage disse tester ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (14). Argumentet kan imidlertid ikke godtages. I medfør af denne forordning er myndigheder i regionen Vallonien forpligtede til at foretage TSE-tester på døde dyr i henhold til følgende betingelser:

(50)

Forpligtelsen til at foretage tester gælder følgelig kun på dyr af en vis alder (24 måneder for perioden 1. juli 2001-31. december 2008 og 48 måneder efter denne dato). Hvad vigtigere er, gælder denne forpligtelse kun for kreaturer. Der er ikke pligt til at foretage en TSE-test på dyr af andre arter, der er døde på bedriften (svin, heste, fjerkræ osv.). Det fremgår af oplysningerne fra de belgiske myndigheder (brev af 27. november 2008), at antallet af døde dyr, som eventuelt kan være omfattet af undtagelsen efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 999/2001 som ændret, udgør under 20-25 % af de samlede udgifter til døde dyr, der er omfattet af tjenesteydelseskontrakten. Kun støtte til udgifter, der udelukkende vedrører pligten til at foretage TSE-tester som omhandlet i forordning (EF) nr. 999/2001, kan betragtes som forenelige, forudsat at det er muligt at foretage en nøjagtig identifikation af disse udgifter.

(51)

Kommissionen konstaterer ligeledes, at den første undtagelse om, at der kan ydes statsstøtte på op til 100 % af omkostningerne ved fjernelse og destruktion af kadavere, når støtten finansieres via gebyrer eller via obligatoriske bidrag, ikke kan finde anvendelse i denne sag. De belgiske myndigheder har aldrig påberåbt sig denne undtagelse eller fremlagt dokumentation i den henseende.

(52)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den pågældende støtteordning om dækning af over 75 % af udgifterne til destruktion af kadavere, ikke er forenelig med det indre marked på grundlag af TSE-rammebestemmelserne eller rammebestemmelserne for 2007-2013, undtagen for udgifter, som er direkte knyttet til behandlingen af døde dyr, for hvilke der er pligt til at foretage TSE-tester.

(53)

Eftersom Kommissionen desuden godkendte støtteordningen indtil den 31. januar 2007 på grundlag af tilsagn fra de belgiske myndigheder om at ændre ordningen, således at den overholdt bestemmelserne i TSE-rammebestemmelserne efter den 1. januar 2004, og eftersom myndighederne ikke holdt dette løfte, konkluderer Kommissionen, at støtten til dækning af over 75 % af udgifterne til destruktion af døde dyr er blevet misbrugt, i hvert tilfælde for den støtte, der ikke vedrører pligten til at foretage TSE-tester.

(54)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 658/1999 er statsstøtte, der er ydet ulovligt, uforenelig med det indre marked, og den skal kræves tilbagebetalt fra støttemodtagerne. Formålet med tilbagesøgningen er opnået, når den pågældende støtte, eventuelt med tillæg af morarenter, er tilbagesøgt fra støttemodtageren eller med andre ord fra de virksomheder, som reelt har modtaget den.

(55)

Nærværende afgørelse skal omgående gennemføres, navnlig med hensyn til tilbagesøgningen af al individuel støtte, der er ydet under denne støtteordning, dog med undtagelse af støtte, der er ydet til specifikke projekter, som på tildelingstidspunktet opfyldte alle betingelserne i forordningen om de minimis-støtte, var omfattet af fritagelser i medfør af artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (15) eller indgik i en støtteordning, som Kommissionen har godkendt.

(56)

Kommissionen fastslår, at Belgien ulovligt har iværksat den omhandlede støtte i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF. Da støtten er uforenelig med det indre marked, skal Belgien bringe den til ophør og tilbagesøge de beløb, der allerede er udbetalt til støttemodtagerne —

21.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/50

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 768/2010 (2) fastsattes i henhold til artikel 13, stk. 1, i bilag X til vedtægten de justeringskoefficienter, hvormed de vederlag, der udbetales i tjenestestedets valuta til tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte ved Den Europæiske Union, som gør tjeneste i tredjelande, korrigeres fra 1. juli 2009.

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 2, i bilag X til vedtægten skal visse af disse justeringskoefficienter tilpasses fra 1. august 2009, 1. september 2009, 1. oktober 2009, 1. november 2009, 1. december 2009 og 1. januar 2010, da de statistiske oplysninger, som Kommissionen råder over, har vist, at ændringerne i leveomkostningerne, målt efter justeringskoefficienten og den tilsvarende vekselkurs, for nogle tredjelandes vedkommende har oversteget 5 % siden den sidste fastsættelse af koefficienterne —