16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/1

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 174/2005 af 31. januar 2005 om indførelse af restriktioner for levering af bistand i tilknytning til militære aktiviteter til Côte d'Ivoire (2) indeholder en række forbud mod eksport af udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse, og levering af visse former for teknisk bistand, finansiering eller finansiel bistand. Disse restriktioner blev indført i overensstemmelse med Rådets fælles holdning 2004/852/FUSP af 13. december 2004 om restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire (3).

(2)

I betragtning af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1946 (2010) af 15. oktober 2010 og afgørelse 2010/656/FUSP er det nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 174/2005 for at tillade eksport af udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, så vel som udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men som kan anvendes til intern undertrykkelse, som alene skal sætte de ivorianske sikkerhedsstyrker i stand til at nøjes med at foretage en magtudøvelse, der er hensigtsmæssig og af et rimeligt omfang for at opretholde den offentlige orden, samt levering af teknisk bistand, finansiering og finansiel bistand i tilknytning hertil.

(3)

Listen over udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, bør ajourføres på grundlag af ekspertudtalelser og under hensyntagen til Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (4).

(4)

Det er hensigtsmæssigt at ajourføre artiklen om Unionens jurisdiktion i lyset af den seneste praksis for affattelse heraf.

(5)

Forordning (EF) nr. 174/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   Uanset artikel 2 finder de forbud, der er omhandlet deri, ikke anvendelse på

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 4a

1.   Uanset artikel 3 kan den kompetente myndighed, som opført i bilag II, i den medlemsstat, hvor eksportøren eller tjenesteudbyderen er etableret, på betingelser, som myndigheden skønner passende, tillade salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr, som ikke er bestemt til at dræbe, og som er opført i bilag I, eller levering af teknisk bistand, finansiering eller finansiel bistand i tilknytning til sådant udstyr, når den har fastslået, at det pågældende udstyr alene skal sætte de ivorianske sikkerhedsstyrker i stand til udelukkende at foretage magtudøvelse, der er hensigtsmæssig og af et rimeligt omfang for at opretholde den offentlige orden.

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i henhold til stk. 1.

3.   Der gives ingen tilladelser til aktiviteter, som allerede har fundet sted.«.

3)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Denne forordning anvendes:

4)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

5)

Titlen i bilag II affattes således:

16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/5

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1505/2006 af 11. oktober 2006 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår mindstekrav til kontrollen i forbindelse med identifikation og registrering af får og geder (2) er det fastsat, at medlemsstaterne skal udføre kontrol for at efterprøve, at brugerne overholder kravene i forordning (EF) nr. 21/2004.

(2)

Endvidere er det i forordning (EF) nr. 1505/2006 fastsat, at medlemsstaterne hvert år skal forelægge en årsrapport for Kommissionen efter modellen i bilaget til nævnte forordning med resultaterne af den kontrol, der er foretaget i den foregående årlige kontrolperiode.

(3)

Indsamlingen af data under rapporteringsprocessen bør være relevant og stå i rimeligt forhold til formålet. Af hensyn til en mere målrettet og brugbar rapportering bør visse bestemmelser om rapportmodellen i bilaget til forordning (EF) nr. 1505/2006 forenkles, så det bliver lettere at fremlægge de relevante oplysninger om gennemførelsen af kontrollen, og så unødige administrative byrder undgås.

(4)

Forordning (EF) nr. 1505/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 7, litra b), affattes således:

2)

Bilaget ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/7

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1082/2003 af 23. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mindstekrav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg (2), er der fastsat mindstekrav til denne kontrol.

(2)

Erfaringerne med gennemførelsen af den kontrol på stedet, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1082/2003, som beskrevet i de årlige rapporter, og med gennemførelsen af den kontrol på stedet vedrørende får og geder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1505/2006 (3), viser, at procentdelen af bedrifter, der hvert år skal kontrolleres, og antallet af dyr, der skal kontrolleres, bør mindskes. Som hovedregel bør alle dyrene på en bedrift være omfattet af kontrollen. Når der er tale om bedrifter med over 20 dyr, bør den kompetente myndighed dog kunne nøjes med at kontrollere et passende, repræsentativt udsnit af dyrene.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 1082/2003 skal medlemsstaterne desuden forelægge en årlig rapport for Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag I til forordningen med oplysninger om gennemførelsen af denne kontrol.

(4)

Indsamlingen af oplysningerne til den årlige rapport bør være hensigtsmæssig og stå i forhold til de formål, der søges opfyldt. For at opnå en mere målrettet og proportional rapportering bør visse krav i forordning (EF) nr. 1082/2003 samt modellen i bilag I til forordningen forenkles med henblik på at forbedre de oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af kontrollen.

(5)

Forordning (EF) nr. 1082/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

1)

Artikel 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Den kompetente myndighed foretager hvert år kontrol, som skal omfatte mindst 3 % af bedrifterne.

2.   Hvis den i stk. 1 nævnte kontrol afslører et betydeligt antal tilfælde af manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1760/2000, øges minimumskontrolsatsen dog i den efterfølgende årlige kontrolperiode.«

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Den kompetente myndighed kontrollerer identifikationen af alle dyr på bedriften.

Hvis antallet af dyr på bedriften overstiger 20, kan den kompetente myndighed dog vælge at kontrollere identifikationsmærkerne på et repræsentativt udsnit af dyrene i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, forudsat at antallet af kontrollerede dyr er tilstrækkeligt til at påvise en manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1760/2000 på 5 % blandt brugerne af de pågældende dyr, med et konfidensniveau på 95 %.«

3)

Artikel 5, stk. 1, litra b), affattes således:

4)

Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/10

(1)

Den 4. januar 2010 modtog Kommissionen en klage vedrørende import af melamin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), indgivet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 af Borealis Agrolinz Melamine GmbH, DSM Melamine B.V. og Zakłady Azotowe Puławy (»klagerne«), som tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion af melamin i EU.

(2)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen offentliggjorde den 17. februar 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til EU af melamin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«).

(4)

Kommissionen underrettede officielt klagerne, de eksporterende producenter i Kina, importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5)

På baggrund af det store antal eksporterende producenter i Kina blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle eksporterende producenter i Kina anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1.1.2009-31.12.2009).

(6)

Der blev modtaget syv besvarelser af stikprøveundersøgelsen fra eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i Kina. To virksomheder trak sig dog på et tidligt tidspunkt tilbage fra yderligere samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Det var således ikke længere nødvendigt at udtage stikprøver, og parterne blev informeret om, at der ikke ville blive udtaget stikprøver.

(7)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt, til de kinesiske myndigheder og til alle andre kinesiske eksporterende producenter, der havde givet sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Tre grupper af kinesiske eksporterende producenter og en individuel virksomhed anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Endnu en gruppe anmodede kun om individuel behandling.

(8)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for fristerne i ovennævnte indledningsmeddelelse. Der blev modtaget besvarelser fra fem eksporterende producenter og forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, en producent i USA, som blev foreslået som referenceland i indledningsmeddelelsen, og en producent i et andet muligt referenceland, Indonesien. Der indkom også besvarede spørgeskemaer fra tre EU-producenter, og syv brugere deltog også i samarbejdet ved at indsende besvarelser af spørgeskemaet. Ingen af importørerne forsynede Kommissionen med oplysninger eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(9)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige til en foreløbig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og EU's interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(10)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for den eksporterende producent, der kun anmodede om individuel behandling, og eksporterende producenter, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg på følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra referencelandet Indonesien:

(11)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(12)

Den pågældende vare er melamin, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 2933 61 00, og som har oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(13)

Melamin er et hvidt krystallinsk pulver, der udvindes af urinstof. Melamin bruges hovedsageligt i laminat, støbepulver, træplader og coating-harpikser.

(14)

Undersøgelsen viste, at melamin, som fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen i EU, melamin, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og melamin, som importeres til EU fra Kina, samt melamin, der fremstilles og sælges i referencelandet Indonesien, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål.

(15)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(16)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(17)

Tre grupper af eksporterende producenter og en eksporterende producent fra Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling og udfyldte rettidigt den pågældende ansøgningsformular.

(18)

For alle de samarbejdsvillige virksomheder i Kina indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved et besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

(19)

Det blev konstateret, at alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter og grupper i Kina ikke opfyldte kriterierne for at blive indrømmet markedsøkonomisk behandling. Alle virksomheder, der er involveret i produktion eller salg af melamin i Kina, blev opfordret til at anmode om markedsøkonomisk behandling. Hvis en virksomhed i en gruppe nægtes markedsøkonomisk behandling, nægtes det for gruppen som helhed.

(20)

For de virksomheder, der producerer urinstof af naturgas med henblik på at fremstille melamin, blev afvisningen begrundet med, at omkostningerne til det vigtigste råmateriale, naturgas, ikke afspejlede markedspriserne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Undersøgelsen med henblik på markedsøkonomisk behandling viste, at dette skyldtes statens indgriben på naturgasmarkedet i Kina.

(21)

Naturgasmarkedet i Kina domineres af tre statsejede virksomheder. Virksomheder, der producerer urinstof, som de derefter bruger til at producere melamin, nyder godt af en lav statsligt fastlagt pris på gas, der anvendes til produktion af urinstof. En virksomhed, som producerer urinstof, der er et gødningsstof, som er vigtigt for den kinesiske landbrugs- og fødevareindustri, betaler en markant lavere pris for sin gas sammenlignet med virksomheder, der har brug for gas til andre industrielle formål. Ud over denne ordning med forskellige priser er prisen på naturgas i sig selv fordrejet som følge af statslig indgriben og er betydeligt lavere end gasprisen på verdensmarkedet.

(22)

Denne lave gaspris sætter disse melaminproducenter i stand til at producere varen til unaturligt reducerede priser, fordi de kan udnytte den fordrejede lave pris på naturgas. Da naturgas udgør en betydelig del af omkostningerne til urinstof (ca. 80 %), og da urinstof tegner sig for 50-60 % af omkostningerne til produktion af melamin, er det første kriterium ikke opfyldt for de virksomheder i Kina, der producerer urinstof af naturgas.

(23)

Visse virksomheder producerer ikke selv urinstof, men køber det af ikke-forretningsmæssigt forbundne leverandører. Urinstofmarkedet er i sig selv også fordrejet af tre hovedformer for statslig indgriben. For det første var der strenge importkvoter for urinstof og eksportafgifter på 110 % i mellemsæsonen og 10 % uden for sæsonen i undersøgelsesperioden. For det andet har den kinesiske regering fritaget hjemmemarkedssalget af urinstof for moms siden 1. juli 2005. For det tredje er den kinesiske regering direkte involveret i markedet via den statslige gødningsordning, som blev indført i 2004, hvor staten køber urinstof direkte fra producenterne med det formål at sikre en strategisk reserve, og hvor den også kan frigive mængder af urinstof på hjemmemarkedet. Urinstofproducenter nyder også godt af præferencepriser på elektricitet, jernbanefragt og naturgas som nævnt ovenfor.

(24)

Eksportbegrænsningerne bevirker sammen med fordelene for hjemmemarkedssalget, at eksportmængden af urinstof reduceres, så forsyninger rettes mod hjemmemarkedet, og hjemmemarkedsprisen presses nedad. Denne lave hjemmemarkedspris skyldes direkte statslig indgriben på urinstofmarkedet i Kina. Det første kriterium er derfor ikke opfyldt for de virksomheder i Kina, der ikke producerer urinstof, men køber det fra tredjepart.

(25)

Ud over den generelle situation, som er beskrevet ovenfor, opfyldte en gruppe af virksomheder ikke de øvrige krav i det første kriterium, da holdingselskabet er 100 % statsejet, og de enkelte virksomheder i gruppen primært er statsejede. Denne gruppe er derfor underlagt betydelig statslig indgriben, hvad angår vigtige forretningsmæssige beslutninger.

(26)

To virksomheder opfyldte enten ikke det andet eller tredje kriterium. En af dem kunne ikke fremlægge udførlige regnskaber og fik stillet kontorlokaler gratis til rådighed af et offentligt organ. Den anden virksomhed førte ikke regnskab i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder og kunne ikke påvise, at dens overtagelse af et statsejet selskab var sket til nominel værdi.

(27)

En virksomhed kunne ikke påvise, at den opfyldte det tredje kriterium, da den ikke betalte renter af gælden i forbindelse med salget af aktier, der blev udstedt som et led i privatiseringsprocessen. Ved indledningen af privatiseringsprocessen fik en aktionær mere konkret den kapital tilbage, som den pågældende havde investeret, i form af et lån. Ved efterfølgende overdragelser af aktierne blev gældsforpligtelsen anvendt som betaling. Først efter ti år blev lånet tilbagebetalt af den på det tidspunkt privatejede indehaver af disse aktier, uden at der nogensinde var påløbet eller betalt renter af beløbet.

(28)

En virksomhed blev ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling, da virksomhedens forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomhed, som også handlede med den pågældende vare, ikke havde udfyldt den pågældende ansøgningsformular.

(29)

Kommissionen underrettede officielt de pågældende virksomheder i Kina, de kinesiske myndigheder og klagerne om resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. De fik endvidere lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(30)

Der blev fremlagt skriftlige redegørelser, og en høring af visse eksporterende producenter fandt sted. De eksporterende producenter indvendte, at omkring 70 % af urinstoffet i Kina primært produceres med kul som den vigtigste råvare, og at kun omkring 30 % af urinstoffet fremstilles ved hjælp af naturgas. Eftersom staten også griber ind i urinstofmarkedet, jf. betragtning 23 og 24, ændrer det dog ikke konklusionen om, at omkostningerne til produktion af melamin i høj grad er fordrejede. Påstanden afvises derfor.

(31)

Andre argumenter, der blev fremlagt i de skriftlige redegørelser og under høringen efter fremlæggelsen, kunne ikke ændre forslaget om at afvise markedsøkonomisk behandling af alle virksomheder, der havde anmodet om det.

(32)

På baggrund af ovenstående kunne ingen af de samarbejdsvillige virksomheder, der havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, dokumentere, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Det blev derfor fastslået, at virksomhederne ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod disse konklusioner.

(33)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), indføres der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(34)

Alle de virksomheder og grupper, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede samtidig om individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes dem markedsøkonomisk behandling. Endvidere anmodede en gruppe om individuel behandling alene. På grundlag af de tilgængelige oplysninger blev det foreløbigt fastslået, at tre af de fem eksporterende producenter eller grupper i Kina opfyldte alle betingelserne for individuel behandling. En gruppe af virksomheder i Kina blev nægtet individuel behandling, da holdingselskabet er 100 % statsejet, og de enkelte virksomheder i gruppen primært er statsejede. En anden virksomhed blev nægtet individuel behandling, fordi virksomhedens forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomhed ikke havde udfyldt den pågældende ansøgningsformular. Det var derfor ikke muligt at vurdere kriterierne for individuel behandling.

(35)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(36)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende USA som hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(37)

Kommissionen undersøgte, om det var hensigtsmæssigt at anvende et andet land som referenceland, og der blev sendt spørgeskemaer til melaminproducenter i Indien, Iran, Indonesien og USA. Kun melaminproducenterne i USA og Indonesien besvarede spørgeskemaerne.

(38)

Efter undersøgelsen af besvarelserne blev Indonesien valgt som referenceland, idet det tilsyneladende er et åbent marked med en lav importafgift og betydelig import fra flere tredjelande. Det blev desuden konstateret, at omkostningsstrukturen for en indonesisk producent bedre kunne sammenlignes med omkostningsstrukturen for en kinesisk producent end omkostningsstrukturen for en amerikansk producent og derfor ville resultere i en mere realistisk normal værdi. Undersøgelsen påviste ingen grund til at konkludere, at Indonesien ikke er et egnet land med henblik på fastsættelsen af den normale værdi.

(39)

Der var i sidste ende ingen berørte parter, herunder klagerne, der krævede, at USA skulle anvendes som referenceland i forbindelse med denne undersøgelse.

(40)

Oplysningerne i den samarbejdsvillige indonesiske producents besvarelse blev kontrolleret på stedet og fundet pålidelige med hensyn til beregning af den normale værdi.

(41)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at Indonesien er et hensigtsmæssigt og egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(42)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(43)

Den pågældende vare solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet i Indonesien.

(44)

Eftersom hjemmemarkedssalget til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder ikke var rentabelt i undersøgelsesperioden, blev den normale værdi fastsat ud fra den indonesiske producents produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og til fortjeneste på hjemmemarkedet.

(45)

SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, litra c), på grundlag af en anden rimelig metode ved at sammenligne SA&G-omkostninger og fortjeneste for EU-erhvervsgrenen. Det blev vurderet, at det anvendte beløb til SA&G-omkostninger var rimeligt, da det er i overensstemmelse med SA&G-omkostningerne for EU-erhvervsgrenen. Beløbet til fortjeneste var tæt på det, som EU-erhvervsgrenen opnåede i overskudsgivende år. Der blev ikke fremlagt oplysninger om, at denne fortjeneste var større end den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter normalt opnåede på salget af samme generelle kategori af varer på hjemmemarkedet eller oprindelsesmarkedet.

(46)

For alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som blev indrømmet individuel behandling, og hvis eksportsalg til EU gik direkte til uafhængige kunder, blev eksportpriserne således fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(47)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer vedrørende transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(48)

Det bemærkes, at den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på samme niveau for indirekte skatter, dvs. inklusive moms.

(49)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi for referencelandet og det vejede gennemsnit af eksportprisen for den pågældende vare til EU som fastlagt ovenfor.

(50)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit EU's grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(51)

For at beregne den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksporterende producenter i Kina blev graden af samarbejdsvilje først beregnet på grundlag af en sammenligning af den eksportmængde til EU, som den samarbejdsvillige eksporterende producent havde oplyst, med Eurostats tilsvarende statistikker.

(52)

Da samarbejdsgraden i Kina var lav, dvs. 30 %, blev den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina beregnet på grundlag af en sammenligning af den normale værdi fastlagt for Indonesien med oplysningerne om eksportpriser, som var fremlagt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(53)

På dette grundlag blev dumpinggraden for hele landet foreløbigt fastsat til 65,6 % af cif-prisen, EU's grænse, udfoldet.

(54)

Klagen blev indgivet af tre vigtige melaminproducenter i EU, der har produktionsanlæg i Østrig, Tyskland og Italien (Borealis), Nederlandene (DSM) og Polen (Puławy), og som sammen tegnede sig for mere end 90 % af den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden. To andre producenter med begrænset produktion havde ingen indvendinger mod indledningen af undersøgelsen.

(55)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion.

(56)

På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 340 000 ton i undersøgelsesperioden. Denne mængde omfattede produktionen for alle EU-producenter, som gav sig til kende, og den anslåede produktion for de producenter, som forblev tavse i forbindelse med proceduren (»tavse producenter«). Da der ikke forelå andre oplysninger, blev oplysningerne i klagen om de tavse producenter således anvendt ved fastsættelsen af den samlede EU-produktion og det samlede EU-forbrug.

(57)

Forbruget blev fastsat på grundlag af den samlede import ifølge Eurostat og EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet, herunder et estimat af de tavse producenters salg. Estimatet var baseret på oplysninger fremlagt i klagen.

Tabel 1

(58)

Forbruget steg med 5 % mellem 2006 og 2007 og faldt derefter med 17 % mellem 2007 og 2008 og med 16 % i undersøgelsesperioden. Forbruget faldt sammenlagt 28 % i den betragtede periode.

(59)

Faldet i forbruget af melamin kan tilskrives konjunkturerne og navnlig den midlertidige nedgang på bygge- og anlægsmarkedet, som er hovedmarkederne for de primære anvendelser af melamin. Melamin er et vigtigt råmateriale i denne sektor og forventes ikke at blive erstattet af andre materialer. Melaminefterspørgslen forventes derfor at stige i takt med den generelle økonomiske genopretning.

(60)

Undersøgelsen viste, at importen af melamin fra Kina har udviklet sig på følgende måde:

Tabel 2

(61)

Importen fra Kina steg på EU-markedet mellem 2006 og 2008. Mens det samlede EU-forbrug faldt med 12 % i den samme periode, øgede de kinesiske eksportører deres salgsmængde til EU-markedet med 30 %. Som det fremgår af tabellen nedenfor, steg deres markedsandel også i den pågældende periode.

(62)

Situationen vendte i undersøgelsesperioden, hvor forbruget faldt med 18 %, og de kinesiske producenters eksportmængde faldt endnu mere. Ligesom med eksportmængden faldt markedsandelen for kinesisk import i undersøgelsesperioden.

Tabel 3

Af data fra Eurostat fremgår det, at importprisen fra Kina generelt steg med 10 % i den betragtede periode.

Tabel 4

(63)

De kinesiske eksportører var dog i høj grad ikke samarbejdsvillige, og undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige importpris for de samarbejdsvillige kinesiske eksportører, der tegnede sig for omkring 30 % af den samlede kinesiske import, var meget lavere end Eurostats pris og lavere end EU-erhvervsgrenens pris og var i gennemsnit 806 EUR/ton i undersøgelsesperioden.

(64)

I denne fase af undersøgelsen vurderes det derfor, at den pris, der blev efterprøvet hos de eksporterende producenter i Kina, skal tages i betragtning i analysen af spørgsmålet om skade og årsagssammenhæng.

(65)

Under undersøgelsen påstod visse parter, at melamin importeret fra Kina var af en ringere kvalitet end melamin produceret af EU-erhvervsgrenen, og at varen ikke kunne bruges til bestemte anvendelser, f.eks. overfladebelægning. Da denne påstand ikke kunne begrundes, blev den ikke taget i betragtning i denne fase af undersøgelsen.

(66)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for EU-erhvervsgrenen ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, navnlig med hensyn til transport- og håndteringsomkostninger, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for de samarbejdsvillige eksportører fra Kina ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis.

(67)

Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende dumpingvare med oprindelse i Kina blev solgt i EU i undersøgelsesperioden til underbudspriser på 10,3 % under EU-erhvervsgrenens priser.

(68)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation fra 2006 til undersøgelsesperiodens afslutning.

(69)

Som vist i ovenstående tabel faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 20 % i løbet af den pågældende periode. EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 10 % i den betragtede periode.

(70)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt til ca. 396 200 ton i 2008. På baggrund af stagnerende salg og faldende produktionsmængder faldt udnyttelsen af den kapacitet, der var til rådighed, dog fra 86 % i 2006 til 77 % i undersøgelsesperioden. Det største fald skete i perioden fra 2008 til undersøgelsesperioden.

(71)

Salgstallene i tabellen nedenfor vedrører den mængde, der blev solgt til den første uafhængige kunde på EU-markedet.

Tabel 6

(72)

Mens EU-forbruget faldt med 28 % i 2006 og undersøgelsesperioden, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde af samme vare til uafhængige kunder på EU-markedet med 15 %. EU-erhvervsgrenen kunne dermed øge sin markedsandel til EU-markedet fra 74 % i 2006 til 86 % i undersøgelsesperioden.

(73)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser, ab fabrik, ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 5 % i den betragtede periode. Salgsprisen faldt betydeligt med 26 % mellem 2008 og undersøgelsesperioden.

Tabel 7a

(74)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 2 % mellem 2006 og undersøgelsesperioden. I samme periode var EU-erhvervsgrenen imidlertid tvunget til at holde sine salgspriser nede for at kunne konkurrere med dumpingimporten til lave priser. Derfor lå EU-erhvervsgrenens salgspriser betydeligt under erhvervsgrenens produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(75)

EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger udviklede sig på følgende måde i den betragtede periode:

Tabel 7b

(76)

Lagrene udgjorde ca. 5 % af produktionsmængden i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen formindskede sine lagre med 68 % i den betragtede periode, navnlig mellem 2008 og undersøgelsesperioden. Imidlertid skal dette fald ses i lyset af det lavere aktivitetsniveau, der skyldtes en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen.

Tabel 8

(77)

Som følge af en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen blev antallet af beskæftigede reduceret med 13 % i 2008 og med endnu 1 % i undersøgelsesperioden. Faldet i produktiviteten skal ses i lyset af de generelle indskrænkninger, hvor faldet i antallet af beskæftigede følger faldet i produktionen, men først senere. For så vidt angår arbejdskraftomkostningerne, steg de kun lidt med 6 % i den betragtede periode.

(78)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet markant fra et tab på 9,9 % i 2006 til et tab på 18 % i undersøgelsesperioden. Denne situation opstod, selv om EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger faldt med 14 % mellem 2008 og undersøgelsesperioden, som det fremgår af tabel 7b ovenfor.

(79)

Tendensen for likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, afspejler i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Følgelig udviser likviditeten en væsentlig nedgang i den betragtede periode. Det samme kan siges om investeringsafkastet, som udviste en tilsvarende udvikling i tråd med de negative resultater, som EU-erhvervsgrenen opnåede i den betragtede periode.

(80)

Af ovenstående fremgår det, at EU-erhvervsgrenens evne til at investere blev begrænset, da likviditeten forværredes markant i den betragtede periode. Derfor faldt investeringerne med 26,2 % i den betragtede periode.

(81)

Mens EU-forbruget faldt med 28 % mellem 2006 og undersøgelsesperioden, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet med 15 %. Når man ser på udviklingen i den betragtede periode, var faldet på 15 % i EU-erhvervsgrenens salgsmængde mindre udtalt end faldet på 28 % i EU-forbruget. Følgelig steg EU-erhvervsgrenens markedsandel med 12 procentpoint i samme periode.

(82)

Dumpingmargenerne for Kina, som fremgår af afsnittet om dumping ovenfor, ligger over bagatelgrænsen. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

(83)

Undersøgelsen viste, at en række indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes markant i den betragtede periode.

(84)

Salgsmængden faldt med 15 %, produktionsmængden faldt med 20 %, udnyttelsen af produktionsanlæggene faldt fra 86 % til 77 %, og det var nødvendigt at reducere beskæftigelsen med 14 %. I samme periode faldt priserne med 5 %. Salgsprisen faldt med 26 % mellem 2008 og undersøgelsesperioden, og rentabiliteten var derfor dramatisk lav, hvilket havde negative konsekvenser for investeringer og finansielle indikatorer, som f.eks. likviditet og investeringsafkast.

(85)

Selv om det lykkedes for EU-erhvervsgrenen at øge sin markedsandel med 12 procentpoint på EU-markedet trods et faldende forbrug, førte det lave prisniveau på EU-markedet, navnlig i undersøgelsesperioden, til en markant forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation i undersøgelsesperioden. Priserne kunne ikke dække produktionsomkostningerne, og tabene var så høje som – 18 % af omsætningen.

(86)

På det grundlag vurderes det, at EU-erhvervsgrenen påførtes væsentlig skade i undersøgelsesperioden.

(87)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den betydelige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at al skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(88)

Det skal bemærkes, at samarbejdsviljen fra de eksporterende producenter i Kina var meget lav i forbindelse med denne undersøgelse. De samarbejdsvillige eksporterende producenter repræsenterer omkring 29 % af den samlede melaminimport i undersøgelsesperioden.

(89)

Eurostats importstatistik viste, at importmængden fra Kina generelt faldt markant med 34 % i den betragtede periode. Denne import faldt med andre ord relativt mere end forbruget (– 28 %) i samme periode.

(90)

Hvad angår priser, viser data fra Eurostat, at importprisen for kinesisk melamin steg med 10 % i den betragtede periode. Den faldt markant med 31 % i perioden fra 2008 til undersøgelsesperioden. De efterprøvede oplysninger fra de samarbejdsvillige kinesiske eksportører, der tegner sig for ca. 30 % af den samlede import fra Kina, viste, at de gennemsnitlige kinesiske importpriser var meget lavere end Eurostats priser. Det blev konstateret, at de samarbejdsvillige producenter i gennemsnit underbød EU-erhvervsgrenens pris med 10,3 % i undersøgelsesperioden.

(91)

På baggrund af den lave samarbejdsvilje fra Kina vurderes det, at den pris, som er efterprøvet hos de samarbejdsvillige producenter, skal have forrang for Eurostats prisoplysninger.

(92)

En månedsbaseret analyse af importmængden for melamin viste, at den kinesiske import var særdeles påfaldende på EU-markedet i første halvår af undersøgelsesperioden, hvor krisen i sektoren toppede, og havde en markedsandel på op til 15 % på EU-markedet i første halvår af undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens struktur og produktionsproces betød, at den ikke havde andet valg end at sænke sin salgspris for at bevare sin markedsandel. Selv om de kinesiske importører reducerede deres eksport til EU betydeligt i andet halvår af undersøgelsesperioden, påvirkede den negative virkning af deres massive markedsandel i begyndelsen af undersøgelsesperioden og deres lave salgspriser fortsat EU-markedet og EU-erhvervsgrenen i resten af undersøgelsesperioden.

(93)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen led under alvorlige produktionsnedskæringer, en lavere kapacitetsudnyttelsesgrad samt faldende salgsmængder og beskæftigelse i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens struktur og udviklingen i ovennævnte skadesfaktorer viser, at forværringen af dens økonomiske situation i en vis grad skyldtes krisen og den lavere efterspørgsel på markedet, jf. betragtning 97-100 nedenfor. Men den skyldtes også det lave prisniveau og presset fra de kinesiske eksportører, navnlig mellem 2008 og undersøgelsesperioden, hvor den ikke kunne dække sine omkostninger. Som følge deraf beløb tabene i løbet af undersøgelsesperioden sig til hele – 18 % af omsætningen.

(94)

I betragtning af den fordrejning, der blev konstateret under undersøgelsen med henblik på markedsøkonomisk behandling i Kina, det påviste høje niveau af dumping og konklusionerne i navnlig betragtning 92 ovenfor vurderes det, at tilstedeværelsen af billig dumpingimport, som underbyder EU-erhvervsgrenens pris med mere end 10 % på EU-markedet, bidrog til en yderligere forværring af den negative udvikling i salgspriser på EU-markedet i hele undersøgelsesperioden, selv med en faldende markedsandel.

(95)

På det grundlag kan der fastlægges en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(96)

De øvrige faktorer, som blev undersøgt i forbindelse med årsagssammenhængen, er udviklingen i efterspørgslen på EU-markedet, den økonomiske krise, EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og importen af melamin fra tredjelande.

(97)

Det skal bemærkes, at melamin primært anvendes på bygge- og anlægsmarkedet. Efter den økonomiske krise indskrænkedes bygge- og anlægsmarkedet, hvilket også resulterede i en nedgang i forbruget, ikke kun i EU, men globalt. Eftersom EU er langt det største marked for melamin i verden, har krisen haft en negativ indvirkning på markedet. Det ses af et fald på 28 % i forbruget, produktionsstandsninger inden for EU-erhvervsgrenen og faldende salgspriser.

(98)

Ovennævnte kendsgerninger og overvejelser viser, at en del af den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, kunne tilskrives den økonomiske krise.

(99)

Som forklaret i betragtning 88-95 ovenfor skal det dog erindres, at der var tydelige fordrejninger på det kinesiske marked for melamin. Dumpingimporten fra Kina underbød endvidere i gennemsnit EU-erhvervsgrenens pris med 10 % i undersøgelsesperioden og forværrede dermed yderligere de negative virkninger på prisniveauet, navnlig i undersøgelsesperioden.

(100)

Selv om en del af den betydelige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, eventuelt kan tilskrives den økonomiske krise, er det ikke tilstrækkeligt til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens betydelige skade, når det kraftige prisunderbud, som de kinesiske eksportører anvendte, og den selektive stigning i deres tilstedeværelse i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 92 ovenfor, tages i betragtning.

(101)

Undersøgelsen viste, at produktionen af melamin er kapitalintensiv med en høj andel af faste omkostninger. EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i forbindelse med melaminproduktion forblev stabile i den betragtede periode, men faldt med 14 % mellem 2008 og undersøgelsesperioden, jf. tabel 7b ovenfor. Dette burde have sikret en vis forbedring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet, men som følge af det lave prisniveau på EU-markedet og dumpingimporten fra Kina til lave priser, som konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, skete det ikke.

(102)

Det konkluderedes derfor, at produktionsomkostningerne ikke har været årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(103)

Selv om analysen af skade og årsagssammenhæng fokuserede på EU-erhvervsgrenens situation på EU-markedet, blev dens eksportresultater undersøgt som en potentiel anden faktor, der eventuelt kan forklare den konstaterede skade.

Tabel 11

(104)

Analysen viste, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter forblev stabilt på omkring 85 000 ton eller 28 % af produktionen i den betragtede periode. Klagernes eksportresultater har derfor været særdeles gode, selv under krisen. Den skadelige situation for EU-erhvervsgrenen kan ikke forklares ved eller tilskrives eksport.

(105)

Udviklingen i importen fra tredjelande, for så vidt angår både mængder og priser, mellem 2006 og undersøgelsesperioden fremgår af følgende:

Tabel 12

(106)

Bortset fra Iran og Saudi-Arabien var importen fra individuelle tredjelande under bagatelgrænsen på 1 % af markedsandelen på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste, at importmængden fra tredjelande faldt i den betragtede periode. Hvad angår Iran og Saudi-Arabien, som tegnede sig for henholdsvis 4,4 % og 1,4 % af EU-forbruget i undersøgelsesperioden, blev det konstateret, at deres priser var højere end de samarbejdsvillige kinesiske eksportørers priser. Det vurderes derfor, at sådanne mængder og priser kun har haft begrænset indvirkning, hvis nogen, på EU-markedet.

(107)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at importen fra disse tredjelande ikke i væsentlig grad bidrog til den betydelige skade, der var blevet påført EU-erhvervsgrenen.

(108)

Ovennævnte analyse viste, at der i den betragtede periode var et kraftigt fald i mængde og markedsandele for dumpingimporten fra Kina til lave priser. Denne import blev dog foretaget til dumpingpriser, som lå 10 % under de priser, som EU-erhvervsgrenen krævede for tilsvarende varetyper på EU-markedet. Denne negative indvirkning i salgspriserne på EU-markedet forekom i hele undersøgelsesperioden. Baseret på alle kendsgerninger og betragtninger blev det vurderet, at der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført i undersøgelsesperioden.

(109)

Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer ikke synes at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(110)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der behørigt blev skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(111)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(112)

EU-erhvervsgrenen består af tre producenter med produktionsanlæg i forskellige EU-medlemsstater, som giver direkte beskæftigelse til godt 600 arbejdstagere i forbindelse med den pågældende vare.

(113)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at de mest relevante skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet, investeringsafkast og rentabilitet, blev påvirket i alvorlig grad. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vurderes det, at melaminsektorens genopretning ikke vil være tilstrækkelig til at sikre en genopretning af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(114)

Det forventes, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på markedet i EU, så prisen på melamin vil afspejle omkostningerne til de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger og genopretningen i sektoren vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan opnå stordriftsfordele og dermed bevare sin markedsandel med positive virkninger for dens økonomiske situation og rentabilitet.

(115)

Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af melamin med oprindelse i Kina vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(116)

Samarbejdet med brugerne var relativt begrænset i dette tilfælde. Der blev udsendt 44 spørgeskemaer til de kendte brugere i EU, og kun syv besvarelser var tilstrækkelig detaljerede til at foretage en vurdering af deres økonomiske situation og den mulige indvirkning af antidumpingforanstaltninger på deres aktiviteter. De samarbejdsvillige brugere tegnede sig for ca. 10 % af EU-forbruget.

(117)

I henhold til EU-erhvervsgrenen tegner melamin sig højst for 3 % og i gennemsnit 2 % af brugerindustriens produktionsomkostninger. Hvis dette bekræftes af yderligere kontrolbesøg hos brugerne, som finder sted i den resterende del af undersøgelsen, vil antidumpingforanstaltninger have begrænset indvirkning på brugerindustrien.

(118)

I henhold til de få detaljerede besvarelser fra brugerne tegner melamin sig for omkring 10 % af brugerindustriens produktionsomkostninger. Den mulige indvirkning af foranstaltninger kan derfor være negativ afhængigt af deres rentabilitet, som brugerne ikke har fremlagt klare oplysninger om. Som nævnt ovenfor vil kontrolbesøg finde sted hos de primære brugere i den resterende del af undersøgelsen. Kommissionen vil også søge at styrke samarbejdet med brugerindustrien.

(119)

Visse parter anførte også, at den primære konsekvens af antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde kan blive en prisstigning, som industrien indfører for melamin i medfør af EU-erhvervsgrenens store markedsandel.

(120)

Det vurderes ikke desto mindre, at det kan føre til yderligere nedskæringer i visse EU-producenters produktion og deraf følgende problemer, som f.eks. manglende forsyninger på EU-markedet, det største marked for melamin i verden, hvis der ikke indføres foranstaltninger mod dumpingimport fra Kina.

(121)

Baseret på ovennævnte kendsgerninger og betragtninger vurderes det, at der i denne fase ikke er begrundede elementer, som viser, at indvirkningen af midlertidige foranstaltninger vil være uforholdsmæssig med hensyn til brugerindustriens aktiviteter. Det vurderes derfor, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger.

(122)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af melamin med oprindelse i Kina.

(123)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(124)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør.

(125)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det er opfattelsen, at den fortjeneste, der kan opnås uden dumpingimport, bør være baseret på år 2003, som er det eneste år, hvor EU-erhvervsgrenen opnåede fortjeneste, og hvor den kinesiske import var mindre påfaldende på EU-markedet. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping.

(126)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved, at ovennævnte fortjenstmargen på 5 % blev lagt til produktionsomkostningerne.

(127)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina justeret for told og omkostninger efter importen og den ikke-skadevoldende pris på varer, der solgtes af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskellen som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi for de sammenlignede varetyper.

(128)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(129)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning er fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(130)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(131)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til EU i undersøgelsesperioden.

(132)

De fastlagte dumping- og skadesmargener er som følger:

(133)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/27

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 17. februar 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af zeolit A i pulverform med oprindelse i Bosnien-Hercegovina.

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 4. januar 2010 af Industrias Quimicas del Ebro SA, MAL Magyar Aluminium, PQ Silicas BV, Silkem d.o.o. og Zeolite Mira Srl Unipersonale (»klagerne«), som tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde mere end 25 %, af den samle EU-produktion af zeolit A i pulverform. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klagerne, andre kendte EU-producenter, den eksporterende producentgruppe i Bosnien-Hercegovina, importører, brugere og andre parter, som den vidste var berørt, samt repræsentanterne for Bosnien-Hercegovina om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klagerne, EU-producenterne, den eksporterende producentgruppe i Bosnien-Hercegovina, importørerne og brugerne fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

På grund af det tilsyneladende store antal EU-producenter og -importører fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle kendte EU-producenter og -importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare (jf. afsnit 2.1. nedenfor) i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009.

(6)

Som anført i betragtning 16, indsendte otte EU-producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter har forelagt, udtog Kommissionen fire EU-producenter med den største produktions- og salgsmængde i Unionen til en stikprøve.

(7)

Som anført i betragtning 20, indsendte kun tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. En af disse importører importerede/indkøbte dog ikke den pågældende vare. På grund af det begrænsede antal importører blev det derfor konkluderet, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig længere.

(8)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til alle parter, som, den vidste, var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, nemlig den eksporterende producentgruppe i Bosnien-Hercegovina, de fire EU-producenter i stikprøven og tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/brugere.

(9)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den eksporterende producentgruppe i Bosnien-Hercegovina, herunder dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder, fra de fire EU-producenter i stikprøven og de tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/brugere i Unionen.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og EU's interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(11)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2005 til afslutningen af UP (»den betragtede periode«).

(12)

Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er zeolit A i pulverform, også omtalt som zeolit NaA i pulverform eller zeolit 4A i pulverform (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2842 10 00.

(13)

Den pågældende vare er bestemt til anvendelsesformål som builder i produktionen af vaskepulver og vandafkalkningsanordninger.

(14)

Den pågældende vare, den vare der fremstilles og sælges på Bosnien-Hercegovinas hjemmemarked, samt den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, fandtes at have samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(15)

Den eksporterende producentgruppe fra Bosnien påstod, at produktionsomkostningerne, produktionsprocessen og kvaliteten i forbindelse med den pågældende vare, som eksporteres af både Fabrika Glinice Birac AD og den hermed forretningsmæssigt forbundne virksomhed Alumina d.o.o. (»Birac-gruppen«), er anderledes end i forbindelse med den samme vare, der produceres af visse EU-producenter. Det blev desuden påstået, at Birac-gruppens produktionsproces er baseret på aluminiumoxid-opløsning fra produktionen af aluminiumoxid i stedet for aluminiumtrihydrat, mens produktionen i Unionen typisk er baseret på hydratkrystaller, som ved opvarmning og tilsætning af kaustisk soda bliver flydende igen til produktion af zeolit-opslæmning. Hvad angår ovenstående påstande, skal det bemærkes, at oplysningerne fra Birac-gruppen ikke anfægter den konstatering, at uanset eventuelle forskelle i produktionsprocessen, omkostninger eller kvalitet har den pågældende vare de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål som den samme vare.

(16)

Otte EU-producenter, der tegner sig for ca. 50 % af EU-producenternes salg på markedet, besvarede anmodningen om stikprøvedata i indledningsmeddelelsen. Oprindeligt blev de fem største EU-producenter udtaget til stikprøven. En virksomhed besluttede dog at afbryde sit samarbejde. De resterende fire EU-producenter udgør derfor stikprøven i denne undersøgelse.

(17)

Disse fire producenter tegnede sig for ca. 37 % af EU-producenternes samlede salgsmængde på EU-markedet i UP og for mere end 75 % af salgsmængden for de otte producenter, der indsendte data i forbindelse med stikprøveudtagningen. Disse fire producenter, som blev udtaget til stikprøven, blev betragtet som repræsentative for alle EU-producenterne.

(18)

Den eksporterende producentgruppe fra Bosnien påstod, at tre EU-producenter (MAL Magyar Aluminium, Silkem d.o.o. og Industrias Quimicas del Ebro SA) burde anses for ikke at have udvist samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen. Det blev påstået, at disse virksomheder indsendte ikke-fortrolige svar på mangelskrivelser nogle dage efter den fastsatte frist. Hvad angår ovenstående, skal det bemærkes, at de oplysninger, som førnævnte parter indsendte, blev indsendt rettidigt og på ingen måde hindrede undersøgelsesforløbet eller parternes ret til at forsvare deres interesser.

(19)

Det blev desuden påstået, at en EU-producent (MAL Magyar Aluminium) ikke i sin stikprøvebesvarelse havde angivet, at den var forretningsmæssigt forbundet med en anden EU-producent (Silkem d.o.o.). Sidstnævnte indgik ikke i stikprøven og blev ikke medtaget i MAL Magyar Aluminiums stikprøvebesvarelse. Det blev derfor påstået, at disse to EU-producenter bør anses for ikke at have udvist samarbejdsvilje i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionens tjenestegrene var bekendt med forbindelsen mellem disse to parter i klagefasen, og forbindelsen fremgik af stikprøvebesvarelsen fra en af de to parter. Desuden fremgik forbindelsen af spøgeskemabesvarelsen fra MAL Amgyar Aluminium. Endelig skal det gøres klart, at Silkem d.o.o. og MAL Magyar Aluminium har samarbejdet fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Silkem d.o.o. indsendte data i forbindelse stikprøveundersøgelsen, men blev ikke udtaget til stikprøven og blev således ikke anmodet om at indsende en fuldstændig spørgeskemabesvarelse. Hvad angår MAL Magyar Aluminium, behøvede virksomheden ikke at indsende en konsolideret spørgeskemabesvarelse, der omfattede Solkem d.o.o., da Silkem d.o.o. er en separat retlig enhed.

(20)

Kun tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besvarede anmodningen om oplysninger i indledningsmeddelelsen med henblik stikprøveundersøgelsen. Det blev efterfølgende klart, at en af disse virksomheder hverken importerede eller indkøbte den pågældende vare. Det blev derfor besluttet, at der ikke var behov for at udtage en stikprøve af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om de to eksporterende producenter i Birac-gruppens salg af samme vare på hjemmemarkedet til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede salgsmængde udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende eksportsalg til Unionen. Det blev konkluderet, at hjemmemarkedssalget ikke var repræsentativt.

(22)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hver eksporterende producents salg til eksport kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder.

(23)

Salgstransaktionerne på hjemmemarkedet blev anset for at være rentable, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne på hjemmemarkedet blev derfor fastlagt for undersøgelsesperioden.

(24)

Ovennævnte analyse viste, at de to eksporterende producenters hjemmemarkedssalg var rentabelt, idet nettoprisen pr. enhed lå over de beregnede produktionsomkostninger pr. enhed.

(25)

Da der ikke blev solgt repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(26)

For at beregne den normale værdi jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev hver af de samarbejdsvillige eksporterende producenters salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og den vejede gennemsnitlige fortjeneste ved salg af samme vare på hjemmemarkedet i normal handel i undersøgelsesperioden lagt til producenternes gennemsnitlige produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Produktionsomkostningerne og SA&G-omkostningerne blev om nødvendigt justeret, før de blev benyttet til at beregne den normale værdi og til at fastslå, om salget havde fundet sted i normal handel.

(27)

Da alt salg til Unionen fandt sted via en forretningsmæssigt forbunden importør, blev eksportprisen fastsat på grundlag af videresalgsprisen til uafhængige kunder i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9. Videresalgsprisen til den første uafhængige kunde i Unionen blev justeret for alle omkostninger, herunder told og andre afgifter, der var påløbet mellem indførsel og videresalg, samt en rimelig margin for SA&G og fortjeneste. I denne forbindelse benyttedes den forretningsmæssigt forbundne importørs egne SA&G-omkostninger. Da de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, blev der anvendt en rimelig fortjenstmargen på 5 % på grundlag af oplysninger fra brugere, som også importerede den pågældende vare i UP.

(28)

Birac-gruppen påstod, at den forretningsmæssigt forbundne importør nærmere optrådte som eksportafdeling end som importør, og at eksportprisen derfor ikke skulle beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, men i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af den eksportpris, der faktisk betaltes eller skulle betales. Det skal i den forbindelse bemærkes, at eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, fastsættes på grundlag af videresalgsprisen til uafhængige kunder, når den pågældende vare videresælges til uafhængige kunder af virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundne med eksportøren i eksportlandet. Undersøgelsen viste, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed er beliggende i Unionen. Den varetager bl.a. ordrer fra kunder og fakturering af den pågældende vare produceret af Birac-gruppen. Det blev desuden konstateret, at Birac-gruppen sælger den pågældende vare til den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen med henblik på videresalg til uafhængige kunder i Unionen. Påstanden må derfor afvises. Selv om visse aktiviteter udføres af den forretningsmæssigt forbundne virksomhed forud for import, betyder dette ikke, at eksportprisen ikke kan beregnes på grundlag af videresalgsprisen til den første uafhængige kunde med de nødvendige justeringer, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(29)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev indrømmet passende justeringer for omkostninger til transport, fragt- og forsikringsomkostninger, bankgebyrer, pakning og kreditomkostninger, hvor dette var berettiget og korrekt og kunne dokumenteres.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen for begge eksporterende producenter fastslået på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

(31)

Den individuelle dumpingmargen for hver af de eksporterende producenter blev vejet og baseret på de mængder, der eksporteredes til Unionen, hvilket førte til en dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, på 28,1 % for Birac-gruppen.

(32)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producentgruppe i Bosnien og oplysningerne i klagen er der ingen andre kendte producenter af den pågældende vare i Bosnien. Den landsdækkende dumpingmargen, der fastsættes for Bosnien-Hercegovina, bør derfor svare til den dumpingmargen, der fastsættes for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Bosnien-Hercegovina.

(33)

Det erindres, at der i denne procedure kun er én eksporterende producent fra Bosnien (Birac-gruppen). Der kan derfor ikke gives konkrete tal vedrørende importmængder, importpriser, markedsandele og EU-produktion samt salgsmængder med henblik på beskyttelse af virksomhedens private oplysninger. Under disse omstændigheder anføres indikatorerne ved hjælp af indekstal.

(34)

I henhold til afsnit 3.1. ovenfor anses de fire EU-producenter i stikprøven for at udgøre erhvervsgrenen i EU (i det følgende benævnt »EU-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(35)

I den foreløbige fase af undersøgelsen blev beregningen af EU-forbruget baseret på tal i klagen og suppleret med efterprøvede tal fra producenter og importører/brugere i undersøgelsen. Disse oplysninger blev sendt til alle interesserede parter, som kunne fremsætte bemærkninger hertil. Der blev ikke modtaget bemærkninger, der anfægtede oplysningerne om EU-forbruget.

(36)

EU-forbruget blev således fastsat på grundlag af salget i Unionen af samme vare produceret af EU-erhvervsgrenen, salgsmængderne i Unionen for samme vare produceret af de andre kendte EU-producenter og importmængden af den pågældende vare fra tredjelande.

(37)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

(38)

Forbruget af den pågældende vare og den samme vare i EU faldt med 7 % i den betragtede periode. Dette afspejler, at brugerne i mindre grad anvender den pågældende vare til nøgleprodukter som f.eks. vaskepulver. Det afspejler samtidig, at brugerindustriens varer i højere grad bliver zeolit-fri.

(39)

Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare med 359 % gennem hele den betragtede periode.

(40)

Den gennemsnitlige importpris var stabil fra 2005 til 2008 og steg med ca. 10 % i UP. Dette skyldtes navnlig bedre vilkår på EU-markedet, som betød prisstigninger for alle producenter af den pågældende vare.

(41)

Markedsandele for importen fra det pågældende land blev næsten firedoblet i den betragtede periode og lå på 10-15 % i UP.

(42)

Med henblik på at analysere prisunderbuddet blev den samarbejdsvillige eksporterende bosniske producents importpriser sammenlignet med EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser i UP. EU-erhvervsgrenens priser justeredes til nettopriser, ab fabrik-niveau, og sammenlignedes med cif-importprisen. Der blev ikke beregnet toldafgifter, da den eksporterende bosniske producent var pålagt en præferencesats på 0 % i UP.

(43)

Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen var på mellem 20 og 25 % af EU-erhvervsgrenens priser.

(44)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(45)

De makroøkonomiske indikatorer for bl.a. produktion, kapacitet, salgsmængde og markedsandel er baseret på data fra Kommissionens tjenestegrene, og indikatorerne blev forelagt de interesserede parter, som kunne fremsætte bemærkninger hertil, jf. betragtning 35. Oplysningerne vedrørende disse indikatorer repræsenterer samtlige EU-producenter. Når oplysningerne vedrørende EU-producenterne er brugt overordnet, henviser nedenstående tabeller til makroøkonomiske data som kilde. De øvrige indikatorer er baseret på efterprøvede data fra producenterne i stikprøven. Der henvises til disse indikatorer som mikroøkonomiske data. Hvad angår de makroøkonomiske data, påstod den eksporterende producent fra Bosnien, at det på grund af uoverensstemmelser vedrørende den korrekte KN-kode til klassificering af varen er usandsynligt, at disse data er pålidelige. Det skal i den forbindelse bemærkes, at skadesindikatorer under ingen omstændigheder er påvirket af den påståede uoverensstemmelse vedrørende KN-koderne. Det skal erindres, at definitionen af den pågældende vare blev givet i indledningsmeddelelsen. Definitionen er klar og tydelig og udelukker enhver mulighed for misforståelser. De interesserede parter blev anmodet om at indsende oplysninger på grundlag af varedefinitionen uanset KN-koderne, idet det af indledningsmeddelelsen fremgår, at KN-koder udelukkende anføres til information. Det skal desuden bemærkes, at den eksporterende producent fra Bosnien ikke havde anfægtet oplysningerne vedrørende EU-forbruget. De fleste oplysninger vedrørende importen blev direkte afledt af oplysningerne fra den eksporterende producent fra Bosnien, mens resten vedrører en mindre mængde import fra andre lande. Ud fra ovenstående, og da der ikke blev fremlagt konkrete beviser for påstanden om upålidelige data, måtte denne påstand afvises.

(46)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 14 %. I 2008-2009 indstillede en EU-producent (Sasol Italy SpA) sin produktion. Desuden indstillede Henkel AG produktionen af zeolit-opslæmning (dette er ikke den pågældende vare men en flydende version, der anvendes som erstatning). Denne udvikling forbedrede i et vist omfang de øvrige producenters situation.

(47)

Til trods for ovennævnte udvikling var kapaciteten forholdsvis stabil i den betragtede periode baseret på den beregningsmetode, der normalt anvendes af erhvervsgrenen. Efterprøvningen af producenterne i stikprøven viste dog, at beregningen af kapaciteten for denne erhvervsgren kan variere afhængigt af situationen på markedet for den pågældende vare og markedet for andre varer, som kan produceres på de samme produktionsanlæg.

(48)

Tallene for kapacitetsudnyttelsen viser et fald på 14 %. Kapacitetsraten nåede på intet tidspunkt 80 %, hvilket er udtryk for en vis overkapacitet. Dette spørgsmål behandles yderligere under afsnittet om årsagssammenhæng.

Lagre

(49)

EU-erhvervsgrenens lagre var meget små i hele den betragtede periode. Produktionen af den samme vare var planlagt til at matche ordrerne, og lagrene blev altid holdt på det mindst mulige niveau. Lagrene var derfor ikke en afgørende faktor i undersøgelsen.

Salgsmængde og markedsandel

(50)

EU-erhvervsgrenens salg faldt med 18 % i løbet af den betragtede periode.

(51)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 11 % i løbet af den betragtede periode.

Salgspriser

(52)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i EU steg med 21 % i den betragtede periode. Dette afspejlede i store træk de højere råvare- og energipriser, og isoleret set kan det derfor ikke betragtes som en relevant indikator.

Rentabilitet

(53)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet var lav i hele den betragtede periode. Denne situation skyldtes, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at hæve sin priser på grund af de forhold, der behandles under afsnittet »Årsagssammenhæng«, og især den stigende dumpingimport. Det skyldtes desuden den lave kapacitetsudnyttelsesgrad, jf. betragtning 47.

(54)

Fra 2005-2008 faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet markant og var i 2008 negativ. Rentabiliteten blev positiv igen i UP med det højeste niveau i den undersøgte periode, men lå stadig under den målfortjeneste på 5,9 %, som erhvervsgrenen kunne have opnået uden dumpingimport på markedet (jf. betragtning 67).

(55)

Den eksporterende producent påstod, at EU-producenternes rentabilitet var god i 2009. Denne påstand blev ikke underbygget af positive beviser, og den pågældende part henviser derimod til uspecificerede »offentligt tilgængelige oplysninger«. Producenterne i stikprøven påstod, at rentabiliteten i 2009 var en engangsforestilling og ikke var bæredygtig over for den eksporterende bosniske producents markante indtræden på markedet med store importmængder til lave dumpingpriser. Producenterne i stikprøven påstod, at rentabiliteten for 2010 sandsynligvis ville fald til 2008-niveauet.

(56)

Ovenstående påstande blev undersøgt af Kommissionens tjenestegrene. Undersøgelsen omfattede især udviklingen i råvare- og salgsomkostninger og priserne i de relevante kontrakter. Det blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen i 2009 havde fordel af visse midlertidige faktorer, som øgede erhvervsgrenens rentabilitet til trods for de omfattende mængder af dumpingimport:

(57)

På dette grundlag tydede udviklingen i fortjenstmargenen stadig på skade, idet fortjenesten ellers ville have været betydeligt højere uden dumpingimport.

Investeringer, investeringsafkast, likviditet og evnen til at rejse kapital

(58)

Den eksporterende producent fra Bosnien påstod, at investeringerne var lave i den betragtede periode, hvorimod EU-erhvervsgrenen forklarede, at investeringsafkastet var for lavt til at berettige de betydelige investeringer i den pågældende vare.

(59)

Investeringsafkastet, udtrykt som EU-erhvervsgrenens nettofortjeneste og den bogførte nettoværdi af dens investeringer, fulgte samme tendens som rentabiliteten ovenfor. Det skal bemærkes, at de pågældende nettoaktiver allerede i stort omfang var blevet afskrevet.

(60)

EU-erhvervsgrenens likviditet fulgte også samme tendens som rentabiliteten ovenfor. Situationen for likviditeten var alvorlig i 2008, da producenterne registrerede store tab i salgsmængder og stadig skulle efterleve deres kontraktlige forpligtelser til at indkøbe råvarer.

(61)

EU-erhvervsgrenen anførte ikke evnen til at rejse kapital som et problemområde.

Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(62)

Antallet af ansatte hos samtlige EU-producenter, som beskæftiger sig med den samme vare, faldt i den betragtede periode i takt med faldet i produktions- og salgsmængder. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg, hvilket afspejlede den stigende inflation.

(63)

Produktiviteten, udtrykt som produceret mængde pr. arbejdstager, steg med 14 % i løbet af undersøgelsesperioden, idet salgsmængderne faldt mere end beskæftigelsen. Denne negative udvikling vil sandsynligvis føre til yderligere tab af arbejdspladser i fremtiden.

(64)

I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten fra det pågældende land kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen på EU-markedet ikke anses for at være ubetydelige.

(65)

I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, hvilket tydeligt fremgår af ovenstående analyse af erhvervsgrenens produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og produktivitetstendenser.

(66)

Hvad angår priserne og rentabiliteten, viser der sig også en skadevoldende situation. Analysen kompliceres dog af råvare- og energiprisstigningerne, som har haft betydning for priserne på den pågældende vare. Rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet forværredes alle i perioden 2005-2008. 2008 var et særligt alvorligt år for erhvervsgrenen, navnlig da mange virksomheder var fastlåst i råvarekontrakter og samtidig mistede mere end 20 % af salgsmængden.

(67)

I 2009 bedredes markedssituationen, og prisstigninger forbedrede rentabiliteten, men det var, jf., betragtning 55 og 56, klart, at der var tale om et midlertidigt pusterum og at markedssituationen i 2009 sandsynligvis ikke ville fortsætte. Det skal dog bemærkes, at selv i 2009 nåede rentabiliteten ikke 5,9 %, som skønnes at være en normal fortjeneste for denne erhvervsgren.

(68)

Skaden blev vurderet for hele EU-erhvervsgrenen (makroøkonomiske indikatorer), selv om kun producenterne i stikprøven blev vurderet for visse indikatorer (mikroøkonomiske indikatorer). Der blev ikke konstateret væsentlige forskelle mellem de mikro- og makroøkonomiske indikatorer.

(69)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at en væsentlig del af EU-erhvervsgrenen har lidt skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(70)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(71)

I den betragtede periode steg importen fra det pågældende lande med næsten 400 % og opnåede et betydeligt marked, dvs. at markedsandelen steg fra under 5 % til mellem 10 og 15 %. Sideløbende var der en direkte og sammenlignelig forværring af den økonomiske situation i EU-erhvervsgrenen, som er den eneste anden væsentlige aktør på EU-markedet, da importen fra andre lande er ubetydelig.

(72)

Disse stigninger i markedsandelen for dumpingimporten satte ind på et tidspunkt, hvor EU-forbruget faldt med 7 % i den betragtede periode.

(73)

De stigende mængder dumpingimport underbød EU-erhvervsgrenens priser med 20-25 % i UP. Det kan med rimelighed forventes, at en sådan stigning i importen på et marked med faldende efterspørgsel var skyld i det pristryk, der fandt sted i 2008 og 2009. Dumpingimportens virkning på priserne blev forværret, idet salget overvejende foregår på grundlag af årlige kontrakter. Dumpingimporten fra Bosnien kunne dermed anvendes til at trykke prisstigninger for store salgsmængder til trods for stigninger i råvarepriserne. I 2009 blev denne virkning til dels opblødt, men dog ikke nok til at erhvervsgrenen som helhed kunne nå den normale fortjeneste på 5,9 %.

(74)

I betragtning af det klart dokumenterede sammenfald i tid mellem på den ene side den kraftige vækst i dumpingimport, som underbød EU-erhvervsgrenens priser, og på den anden side EU-erhvervsgrenens tab af salgs- og produktionsmængde, fald i markedsandel samt pristryk, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten spillede en afgørende rolle for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(75)

EU-producenternes eksportmængde steg i den betragtede periode, men udgjorde kun ca. 10 % af produktionen. Eksporten øgedes hos producenterne i stikprøven og kompenserede delvis for det mindre salg på EU-markedet.

(76)

EU-erhvervsgrenens eksportresultater bidrog således til virksomhedens overlevelse og bidrog ikke til den væsentlige skade, som erhvervsgrenen blev påført.

(77)

Importen fra tredjelande var ubetydelig i den betragtede periode og kunne ikke have bidraget til den væsentlige skade, som påførtes EU-erhvervsgrenen. Den eksporterende producent fra Bosnien påstod, at EU-producenterne havde mistet markedsandele til importen fra Kina og Korea, men denne påstand er ikke underbygget med faktiske oplysninger, da importen fra disse lande var marginal.

(78)

I den betragtede periode faldt forbruget med ca. 240 000 tons (7 %), hvilket skyldtes, at vaskepulverindustrien gradvist anvender flere alternative produkter i deres formler for at erstatte den pågældende vare. Den eksporterende producent påstod, at dette førte til fyldte lagre, annullering af ordrer og lavere fortjeneste.

(79)

Det skal bemærkes, at to producenter på EU-markedet indstillede produktionen ved afslutningen af den betragtede periode, og der blev derfor foretaget en justering af kapaciteten for at kompensere for faldet i forbruget. Som det fremgår af betragtning 49, var lagrene lave og stabile, hvorfor produktionen blev justeret til det lavere forbrug.

(80)

Selv om det ikke kan udelukkes, at nedgangen i forbruget har bidraget til den skade, der påførtes EU-producenterne, var denne virkning dog tilsyneladende ikke afgørende.

(81)

Den eksporterende producent påstod, at skaden skyldtes efterlevelsen af REACH-lovgivningen. Som det fremgår af betragtning 58, kunne dette på grund af investeringerne i den pågældende vare i hele den betragtede periode ikke have bidraget til den forvoldte skade i et væsentligt omfang. Desuden har omkostningerne i forbindelse med REACH været moderatere.

(82)

Visse parter påstod, at de øgede råvare- og energiomkostninger bidrog til skaden. Stigningen i disse omkostninger var ganske rigtig væsentlig og fandt hovedsagelig sted i 2008. Dette havde uden tvivl en virkning på rentabiliteten i det pågældende år, da stigningerne fandt sted i en perioden med faldende salg. De øgede energiomkostninger blev i en vis grad afspejlet i salgspriserne, jf. betragtning 52, selv om pristrykket som følge af dumpingimporten hindrede tilstrækkelige stigninger.

(83)

Det konkluderes derfor, at stigningen i råvare- og energiomkostningerne ikke har bidraget til den påførte skade.

(84)

Problemerne med overkapacitet og lav kapacitetsudnyttelse blev behandlet i betragtning 46. Kapacitetsproblemernes virkning på rentabiliteten skal ses i lyset af erhvervsgrenens strukturelle kendetegn og tilstedeværelsen af dumpingimport. Virkningen på rentabiliteten skyldes de omfattende faste omkostninger, som kunne dækkes, hvis udnyttelsesgraden var højere.

(85)

Overkapaciteten og den lave kapacitetsudnyttelse kan dog delvist forklare nogle af de negative skadesindikatorer hos EU-producenterne, men forklarer ikke det store fald i produktion, salgsmængde og markedsandel i 2009. Det er således klart, at de ikke bryder årsagssammenhængen mellem den voldsomme stigning i importen til dumpingpriser og den skade, der forvoldtes EU-producenterne.

(86)

Visse interesserede parter påstod, at den globale kreditkrise og den generelle økonomiske krise bidrog til skaden. Faktisk var der en nedgang i forbruget af den pågældende vare i 2008/2009, hvor krisen fandt sted.

(87)

Disse problemer forklarer dog ikke, hvorfor EU-producenternes markedsandel faldt betydeligt i 2009, mens markedsandelen for importen fra Bosnien steg og underbød EU-priserne med over 20 %. Nedgangen i forbruget i 2008/2009 ville i sig selv have påvirket EU-erhvervsgrenen, men den voldsomme stigning i importen fra Bosnien-Hercegovina havde således en langt mere afgørende virkning på EU-erhvervsgrenens salgsmængder og – i lyset af underbuddet – på priserne. Krisen brød således ikke årsagssammenhængen mellem den voldsomme stigning i importen til dumpingpriser og den skade, der forvoldtes EU-producenterne.

(88)

Selv om mere end 10 virksomheder producerede den pågældende vare i UP, bestod den vigtigste brugerindustri (producenter af vaskepulver og vandafkalkningsanordninger) hovedsagelig af 4 store grupper (Reckitt Benckiser, Henkel, Proctor & Gamble og Unilever). To store samarbejdsvillige brugere tegnede sig faktisk for næsten 40 % af købet af den pågældende vare i EU. Ved hjælp af centraliserede indkøb kan de fire grupper desuden holde priserne på den pågældende vare nede.

(89)

Dette problem er det ikke et nyt fænomen, men har derimod eksisteret i mange år. Det kan derfor ikke forklare faldet i produktionen, salgsmængderne og markedsandelen i 2009. Det er således klart, at det ikke bryder årsagssammenhængen mellem den voldsomme stigning i importen til dumpingpriser og den skade, der forvoldtes EU-producenterne.

(90)

Ud fra ovenstående bekræftes det foreløbigt, at den pågældende dumpingimport forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(91)

En række andre faktorer end dumpingimporten blev undersøgt, men ingen af disse kunne forklare de alvorlige tab af markedsandel, produktions- og salgsmængder, som fandt sted i 2008 og 2009, hvilket falder sammen med stigningen i mængden af dumpingimport.

(92)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Bosnien-Hercegovina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(93)

Kommissionen undersøgte, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger til trods for den foreløbige konklusion om, at er tale om skadevoldende dumping. I henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, vurderede Kommissionen derfor med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(94)

Skadesanalysen har tydeligt vist, at EU-erhvervsgrenen har lidt under dumpingimporten. Den øgede tilstedeværelse af dumpingimport de senere år medførte et tryk på salgspriserne på EU-markedet og et tab af markedsandele for EU-erhvervsgrenen. Dette afholdt EU-erhvervsgrenen fra at nå et rentabilitetsniveau i stil med den rentabilitet, der opnås på andre varer.

(95)

Undersøgelsen har vist, at en stigning i markedsandelen for dumpingimporten fra det pågældende land kun kan ske direkte på EU-erhvervsgrenens bekostning. Til trods for den omstrukturering, der fandt sted hos EU-producenterne (to virksomheder indstillede produktionen) er situationen ikke bedret. Det skal i den forbindelse bemærkes, at zeolit A i pulverform er en vigtig vare for omsætningen hos virksomhederne i stikprøven, da den udgør indtil 30 % af deres omsætning. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EU-erhvervsgrenens situation tydeligvis forværres yderligere. Indførelsen af foranstaltninger vil genetablere importprisen på et ikke-skadevoldende niveau, hvilket vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at konkurrere på rimelige handelsvilkår.

(96)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at det klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger.

(97)

De sandsynlige virkninger af foranstaltningerne for importører skal behandles i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 2. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende, også var brugere. Analysen vedrørende disse virksomheder præsenteres i det relevante afsnit om brugernes interesser.

(98)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra forbrugerorganisationer, efter at meddelelsen om indledning af denne procedure var blevet offentliggjort. Analysen blev således begrænset til foranstaltningernes virkninger for brugere.

(99)

Der blev sendt spørgeskemaer til 8 kendte brugere. Der blev dog kun modtaget relevante bemærkninger fra to af dem. Analysen af Unionens interesser er derfor baseret på besvarelserne fra to forholdsvis store brugere, som tilsammen tegner sig for næsten 40 % af EU-forbruget.

(100)

De to samarbejdsvillige EU-brugere er ledende aktører i vaskemiddel- og vandafkalkningsindustrien i Unionen. De var begge imod indførelsen af foranstaltninger.

(101)

Undersøgelsen viste, at de samarbejdsvillige EU-brugere importerede mindre en tredjedel af deres forbrug fra den eksporterende producent i Bosnien. Den resterende del indkøbes via udbud fra EU-producenter, som stadig er den vigtigste leverandør for de samarbejdsvillige brugere. I betragtning af den lave kapacitetsudnyttelsesgrad hos EU-producenterne, jf. betragtning 47 og 48, er det klart, at en eventuel indførelse af foranstaltninger ikke forventes at føre til forsyningsknaphed eller omfattende prisstigninger.

(102)

Det lader desuden til, at brugerindustrien i Unionen allerede er begyndt at undersøge muligheden for import fra Kina. Den omstædndighed at der findes en sådan mulighed, som anses for pålidelig, viser, at en eventuel indførelse af foranstaltninger på ingen måde vil føre til knaphed på den pågældende vare.

(103)

Der blev desuden set på andelen af slutprodukter, hvortil den pågældende vare anvendes, i virksomhedernes omsætning. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at de relevante produkter i begge tilfælde udgør under 10 % af deres omsætning.

(104)

Andelen af den pågældende vare, der indarbejdes i slutprodukterne, blev også undersøgt. Undersøgelsen viste, at denne andel generelt er ekstremt lav (gennemsnitligt under 5 % af de samlede omkostninger), og den pågældende vare udgør derfor ikke et væsentligt omkostningselement i slutprodukterne.

(105)

Kommissionen undersøgte desuden, om indførelsen af foranstaltninger vil få en væsentlig negativ finansiel indvirkning på situationen hos disse to brugere. Kommissionen etablerede to scenarier, nemlig et worst-case-scenarie og et mere realistisk scenarie.

(106)

I worst-case-scenariet antages det, at både importpriserne og EU-erhvervsgrenens priser øges som følge af tolden. Dermed øges brugernes omkostninger i gennemsnit med mindre end 2 %.

(107)

Ovenstående situation skal sammenlignes med rentabiliteten hos de samarbejdsvillige EU-brugere. Brugernes rentabilitet på varer, hvori den pågældende vare indgår, er på ca. 11 % og for alle deres varer på 20 %. I betragtning af denne rentabilitet vil selv en fuld overvæltning af foranstaltningerne til både importpriserne og EU-priserne ikke få en uforholdsmæssig stor virkning for disse parters økonomiske situation.

(108)

Et langt mere realistisk scenarie er nemlig, at indførelsen af foranstaltninger vil føre til en situation, hvor kun importen fra Bosnien-Hercegovina øges, mens EU-erhvervsgrenens får fordel af øgede stordriftsfordele. Forsyningssituationen i Unionen er, jf. ovenfor, tilstrækkelig, idet de fleste EU-producenter langt fra producerer ved fuld kapacitet.

(109)

Det skal desuden bemærkes, at undersøgelsen viste, at der findes erstatningsvarer for den pågældende vare. Det står således klart, at både de samarbejdsvillige og ikke-samarbejdsvillige brugere også producerer vaskemiddel uden den pågældende vare. I dette mere realistiske scenarie vil de samarbejdsvillige brugeres omkostninger kun stige med en brøkdel af en procent. Med andre ord vil indførelsen af foranstaltninger i lyset af rentabilitetstallene kun få ubetydelige konsekvenser for brugere.

(110)

I betragtning af det ovenstående er det klart, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil medføre væsentlige virkninger for brugerne, og det er derfor højst usandsynligt, at der endda vil forekomme prisstigninger for forbrugerne.

(111)

Overordnet set forventes det, at EU-erhvervsgrenen tydeligvis vil være i stand til at drage fordel af foranstaltningerne. EU-erhvervsgrenen kunne i første omgang drage fordel af øgede stordriftsfordele på grund af en højere kapacitetsudnyttelse som følge af en stigning i produktion og salg.

(112)

I betragtning af det ovenstående konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger på importen af den pågældende vare fra Bosnien-Hercegovina ikke vil påvirke EU-brugerne væsentligt, og at indførelsen generelt er i Unionens interesse.

(113)

I betragtning af konklusionerne ovenfor vedrørende dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser bør der træffes midlertidige foranstaltninger mod import af den pågældende vare fra Bosnien-Hercegovina for at hindre, at dumpingimporten forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(114)

De midlertidige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen, men uden at overstige de konstaterede dumpingmargener.

(115)

Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine omkostninger og opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Ved denne beregning anvendtes en fortjenstmargen før skat på 5,9 % af omsætningen. Der er tale om den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede i UP på alle sine varer, inkl. den pågældende vare. Rentabiliteten for den pågældende vare blev påvirket af dumpingimporten, og det er derfor klart, at dette rentabilitetsniveau er formålstjenstligt og ikke alt for stort. Det blev desuden overvejet, om EU-erhvervsgrenens rentabilitet for 2005-2007 skulle anvendes, men fortjenesten var lavere på grund af den rentabilitet, som virksomhederne opnåede på lignende varer, og blev ikke anset for repræsentativ for en levedygtig industri. Dette skyldes, at importen fra Bosnien underbød EU-erhvervsgrenens priser med mellem 10 og 20 % i disse tre år, og sådanne forskelle ville have spillet en væsentlig rolle i de årlige kontraktforhandlinger. Disse fortjenstmargener kan derfor ikke anses for repræsentative for en normal situation på EU-markedet. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen for samme vare. Denne ikke-skadevoldende pris blev opnået ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til produktionsomkostningerne.

(116)

Den nødvendige prisforhøjelse blev så fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af importprisen som fastsat i forbindelse med beregningen af underbud og den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi. Den således beregnede underbudsmargen var på 31,5 %.

(117)

I lyset af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør der indføres en midlertidig antidumpingtold på import med oprindelse i Bosnien-Hercegovina på et niveau svarende til den konstaterede dumpingmargen.

(118)

I betragtning af ovenstående bør den midlertidige antidumpingtold for Bosnien-Hercegovina være på 28,1 %.

(119)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told i forbindelse med denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/44

16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/46

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 642/2010 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 5.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 16. november 2010 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft —

16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/49

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2010/11 er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 867/2010 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1029/2010 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/51

(1)

Ved brev af 27. marts 2008 anmeldte Polen sin planlagte omstruktureringsstøtte til PZL Hydral S.A. (i det følgende benævnt »PZL Hydral«). Ved brev af 6. maj 2008 anmodede Kommissionen de polske myndigheder om at fremsende supplerende oplysninger. Ved brev af 4. juni 2008 anmodede de polske myndigheder om forlængelse af svarfristen til den 27. august 2008, hvilket Kommissionen bevilgede ved brev af 10. juni 2008. De polske myndigheder fremsendte supplerende oplysninger om omstruktureringsplanen ved brev af 7. juli 2008.

(2)

Proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) — den formelle undersøgelsesprocedure — indledtes den 10. september 2008. Den formelle undersøgelsesprocedure blev efterfølgende udvidet ved beslutning af 12. november 2008.

(3)

De polske myndigheder fremsatte deres bemærkninger den 14. oktober og 22. december 2008. og fremsendte supplerende oplysninger den 7. april 2009. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra tredjepart.

(4)

Den 27. april 2009, den 14. oktober 2009 og den 12. februar 2010 afholdtes der møder med de polske myndigheder. Den 18. december 2009 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger. Derpå fulgte en e-mail-korrespondance mellem Kommissionen og de polske myndigheder, og de polske myndigheder fremsendte yderligere oplysninger pr. e-mail på følgende datoer: 20. oktober 2009, 23. november 2009, 15. december 2009, 13. januar 2010, 16. januar 2010, 9. februar 2010, 10. februar 2010, 26. februar 2010, 1. marts 2010, 3. marts 2010, 4. marts 2010, 19. marts 2010, 5. maj 2010, 12. maj 2010, 20. maj 2010, 28. maj 2010, 3. juni 2010, 4. juni 2010, 7. juni 2010, 8. juni 2010, 9. juni 2010, 17. juni 2010, 23. juni 2010, 24. juni 2010, 28. juni 2010, 7. juli 2010, 8. juli 2010, 9. juli 2010, 12. juli 2010 og 13. juli 2010.

(5)

Virksomheden PZL Hydral blev i 1946 grundlagt som statsforetagende. I dag er PZL Hydral en stor virksomhed, der indtil 2008 havde specialiseret sig inden for produktionen af industrielle hydrauliske produkter til civile og militære anvendelser, industrielt design, fremstilling og teknisk vedligeholdelse af elektroniske, hydromekaniske brændstoftilførsels- og reguleringssystemer til alle typer flymotorer, hydrauliske kontrolsystemer til fly og krafthydraulik til helikoptere. Siden 2008 har PZL Hydral fungeret som moderselskab for koncernen, og virksomheden har ikke længere selv nogen industrielle aktiviteter.

(6)

I 2003 erhvervede statens udviklingsagentur for industrien (Agencja Rozwoju Przemysłu — i det følgende benævnt ARP) 80,94 % af aktierne i PZL Hydral (1 284 686 aktier) fra staten. Ved yderligere overførsler af aktier fra staten til ARP øgedes ARP's procentvise aktieandel i 2005 (499 103 aktier) til 87,39 %, i 2007 (64 374 aktier) til 90,54 % og den 12. januar 2010 (38 399 aktier) til 92,42 %. Alle disse transaktioner gennemførtes til den symbolske pris 1 PLN. Siden den 12. januar 2010 har ARP været i besiddelse af 18 886 562 aktier med en pålydende værdi på 18 865 620 PLN. De resterende aktier (7,58 %), der har en pålydende værdi på 1 547 210 PLN, ejes for tiden af de ansatte.

(7)

I 2007 kontrollerede PZL Hydral følgende datterselskaber: Zakład Odlewniczy »Hydral« Sp. z o.o., hvis vigtigste aktiviteter er produktion af støbejern, herunder mekanisk, termisk og plastisk bearbejdning; Zakład Cieplowniczy Term »Hydral« Sp. z o.o., der producerer og sælger varmeenergi; Przedsiebiorstwo Uslugowo Handlowe Zakład Produkcji Hydrauliki »Hydral« Sp. z o.o., der har aktiviteter inden for fremstilling af ventiler og hydrauliske fordelingsanlæg, forarbejdning af metaludstyr og reparation af hydrauliske maskiner og udstyr, samt PZL Wrocław Sp. z o.o. (i det følgende benævnt »PZL Wrocław«). Desuden kontrollerede PZL Hydral to andre selskaber, der nu er under likvidation. Ved udgangen af 2006 havde koncernen 795 ansatte.

(8)

PZL Wrocław blev grundlagt i 2004 som et datterselskab, der var fuldt ejet af PZL Hydral. Formålet med oprettelsen af PZL Wrocław var at danne et driftsselskab, der kunne overtage den operative del af PZL Hydral. Dette ville gøre det muligt for PZL Hydral at fungere som holdingselskab, som kunne forvalte omstruktureringen af PZL Hydral-koncernen.

(9)

En del af PZL Wrocławs aktiver blev overført fra PZL Hydral til PZL Wrocław, enten som in natura-bidrag til forhøjelse af PZL Wrocławs kapital eller ved salg til den bogførte værdi i 2004 i PZL Hydrals regnskaber, jf. tabel 1.

Tabel 1

Overførsel af aktiver in natura eller ved salg (i PLN)

(10)

De materielle anlægsaktiver, som PZL Wrocław modtog fra PZL Hydral, blev overført enten som in natura-bidrag til forøgelse af PZL Wrocławs kapital eller ved salg, jf. tabel 2. I begge tilfælde blev transaktionsværdien baseret på en vurdering foretaget af en uafhængig ekspert. På det tidspunkt, hvor disse anlægsaktiver blev overført, var de allerede behæftede med belåning af ejendommene til fordel for følgende offentlige kreditorer: Socialsikringsmyndigheden (Zakład Ubezpieczeń Społecznych), skattekontoret i Dolny Śląsk og Wrocław by (142,558 mio. PLN).

Tabel 2

Overførsel af fast ejendom (i PLN)

(11)

Den 31. december 2007 ydede PZL Hydral et kapitaltilskud til PZL Wrocław i form af et kontantbeløb på 918 900 PLN.

(12)

Overførslen af de resterende værdier fra PZL Hydral til PZL Wrocław mellem den 17. januar 2006 og den 27. april 2010 fandt sted som salg til den bogførte værdi ved adskillige overførsler af ejendomme under opførsel, som var fri for enhver form for kaution eller belåning.

(13)

Den samlede værdi af de aktiver, der overførtes fra PZL Hydral til PZL Wrocław mellem 2004 og 2010, beløb sig til 44 708 791,02 PLN.

(14)

I 2008 blev der fra PZL Hydral til PZL Wrocław overført 559 ansatte, og i 2009 blev der overført 37 ansatte.

(15)

PZL Wrocław producerer komponenter til fly og helikoptere (indtil udgangen af 2007 produceret af PZL Hydral), der anvendes af det polske militær, og leverer også tjenester inden for reparation, konservering og renovering af udstyr til det polske militær. Militært udstyr gennemgår en certificeringsproces, der er specifik for udstyret, i overensstemmelse med det polske militærs tekniske krav, idet udstyret på hvert enkelt produktionsstadie er dokumenteret særskilt, og produkterne (og den hertil knyttede vedligeholdelse) er under tilsyn fra en permanent militær repræsentant ved virksomheden.

(16)

PZL Wrocław opererer for tiden på grundlag af koncession nr. B-007/2007 udstedt af indenrigsministeriet den 17. januar 2007 til varetagelse af erhvervsvirksomhed inden for:

(17)

PZL Wrocław har følgende certifikater:

(18)

De polske myndigheder meddelte Kommissionen, at PZL Hydrals produktionslinje (nu PZL Wrocławs) indgår som et vigtigt element i den økonomiske udviklingsplan, som Polen i 1995 bekendtgjorde vedrørende 1996-2000 og i 2000 vedrørende 2001-2006.

(19)

Desuden henvises der udtrykkeligt til PZL Hydral eller til omfanget af virksomhedens forretningsaktiviteter i mange gennemførelsesforanstaltninger og statslige retningslinjer for den økonomiske udviklingsplan:

(20)

Virksomheder, der er opført på lister af denne type, er især forpligtet til hvert år at fremlægge detaljerede oplysninger om deres forsvarsproduktionskapacitet (kvantitet, profil, værdi) med henblik på ministeriets varetagelse af forsvarsopgaver.

(21)

De polske myndigheder meddelte Kommissionen, at de pågældende koncessioner og certifikater (betragtning 16 og 17) muliggør levering af varer og tjenesteydelser af særlig kvalitet til bestemte kunder (virksomheder af særlig betydning for landets forsvar og forsvarsministeriet). PZL Wrocław (tidligere PZL Hydral) leverer ikke kun komponenter til hydrauliske systemer, brændstofsystemer og kontrolsystemer; deres reparationer af installerede komponenter har afgørende betydning for funktionsdygtigheden af de polske væbnede styrkers fly (W-3, Mi-2, M28 Bryza og PZL 130 Orlik). De polske myndigheder understregede også, at W-3 og Mi-2 er de vigtigste helikoptere, der anvendes af det polske militær.

(22)

De varer, der fremstilles af PZL Hydral til militær anvendelse, har hertil svarende NATO-koder i henhold til NATO's standardiseringsaftale; virksomheden selv har også en NATO-kode.

(23)

Som forklaret ovenfor i betragtning 9 ff. overførte PZL Hydral fra december 2004 aktiver til PZL Wrocław. Kun de aktiver, der blev overført den 30. december 2007 (fast ejendom) var behæftede med belåning til fordel for offentlige kreditorer.

(24)

De polske myndigheder anførte, at PZL Wrocław siden påbegyndelsen af driften har indfriet al sin gæld til det offentlige til tiden, herunder bidrag til sociale sikringsordninger og de ansattes skattebetalinger.

(25)

I 1998 begyndte PZL Hydral at få problemer med indfrielsen af sin gæld såvel til private som til det offentlige.

(26)

I slutningen af 1998 beløb PZL Hydrals private gæld til banker og leverandører sig til 90,4 mio. PLN. Størstedelen af dette beløb skyldtes til to banker: banken […] (8) og banken […].

(27)

PZL Hydrals gæld til banken […] beløb sig ved udgangen af 1998 til 54 mio. PLN, og i november 2006 — da der blev indgået forlig — til 86,4 mio. PLN; bankens betalingskrav blev endeligt indfriet i 2007. PZL Hydrals gæld til banken […] beløb sig ved udgangen af 1998 til 23 mio. PLN, og i oktober 2003 til 55,6 mio. PLN; bankens betalingskrav blev endeligt indfriet i 2004.

Tabel 3

PZL Hydrals samlede gæld til […] ( 1000 PLN)

Tabel 4

PZL Hydrals samlede gæld til […] (1000 PLN)