26.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 280/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/64/EU

af 20. oktober 2010

om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2, andet afsnit, litra b),

under henvisning til initiativ fra Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Finland og Kongeriget Sverige (1),

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ifølge formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og den 16. oktober 1999, særlig punkt 33, bør princippet om gensidig anerkendelse af domme og andre afgørelser fra retsmyndigheder være hjørnestenen i det retlige samarbejde på det civilretlige og det strafferetlige område inden for Unionen, eftersom udvidet gensidig anerkendelse og den nødvendige tilnærmelse af lovgivningen vil lette samarbejdet mellem kompetente myndigheder og retsbeskyttelsen af personers rettigheder.

(2)

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors et program med foranstaltninger til at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager (3). Det fastslås i indledningen til programmet, at gensidig anerkendelse »ikke kun skal gøre det muligt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers rettigheder«.

(3)

Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens strafferetlige systemer. Omfanget af den gensidige anerkendelse hænger snævert sammen med en række parametre, herunder mekanismerne for beskyttelse af mistænktes eller tiltaltes rettigheder og fælles minimumsstandarder, der er nødvendige for at lette anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse.

(4)

Gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager kan kun fungere effektivt, når der hersker tillid, således at ikke blot retsmyndighederne, men alle aktører i strafferetsprocessen opfatter andre medlemsstaters retsmyndigheders afgørelser som svarende til deres egne, hvilket forudsætter ikke blot tillid til tilstrækkeligheden af andre medlemsstaters regler, men også tillid til, at disse regler anvendes korrekt.

(5)

Artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (i det følgende benævnt »den europæiske menneskerettighedskonvention«) og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt »chartret«) beskytter retten til en retfærdig rettergang. Artikel 48, stk. 2, i chartret garanterer respekten for retten til et forsvar. Dette direktiv respekterer disse rettigheder og bør gennemføres i overensstemmelse hermed.

(6)	Selv om samtlige medlemsstater er part i den europæiske menneskerettighedskonvention, har erfaringerne vist, at dette ikke i sig selv altid giver en tilstrækkelig grad af tillid til andre medlemsstaters strafferetssystemer.

(7)

En styrkelse af den gensidige tillid kræver en mere konsekvent gennemførelse af de rettigheder og garantier, der er fastsat i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Der kræves ligeledes en videreudvikling inden for Unionen af mindstestandarderne i den europæiske menneskerettighedskonvention og chartret ved hjælp af dette direktiv og andre foranstaltninger.

(8)

Artikel 82, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at fastsætte minimumsregler gældende i medlemsstaterne for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension. I den nævnte artikels andet afsnit, litra b), henvises til, at »enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen« er et af de områder, hvor der kan fastsættes minimumsregler.

(9)	Fælles minimumsregler bør føre til øget tillid til alle medlemsstaternes strafferetssystemer, hvilket igen bør føre til et mere effektivt retligt samarbejde i et klima af gensidig tillid. Sådanne fælles minimumsregler bør fastsættes på områderne tolkning og oversættelse i straffesager.

(10)

Den 30. november 2009 vedtog Rådet en resolution om den såkaldte køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (4). Køreplanen behandler de forskellige spørgsmål ét ad gangen og indeholder en opfordring til at træffe foranstaltninger vedrørende retten til oversættelse og tolkning (foranstaltning A), retten til oplysninger om rettigheder og om tiltalen (foranstaltning B), retten til juridisk rådgivning og retshjælp (foranstaltning C), retten til kommunikation med pårørende, arbejdsgivere og konsulære myndigheder (foranstaltning D) og særlig beskyttelse af mistænkte eller tiltalte, som er sårbare (foranstaltning E).

(11)

I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget den 10. december 2009, udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med køreplanen og gjorde den til en del af Stockholmprogrammet (punkt 2.4.). Det Europæiske Råd understregede køreplanens ikke-udtømmende karakter ved at opfordre Kommissionen til at undersøge yderligere elementer af mistænktes og tiltaltes proceduremæssige minimumsrettigheder samt om at vurdere, hvorvidt der er behov for at behandle andre emner, såsom princippet om uskyldsformodning, med henblik på at fremme et bedre samarbejde på dette område.

(12)	Dette direktiv vedrører foranstaltning A i køreplanen. Det fastlægger fælles minimumsregler til brug på området for tolkning og oversættelse i straffesager for at øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.

(13)	Dette direktiv er baseret på Kommissionens forslag af 8. juli 2009 til Rådets rammeafgørelse om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, og på Kommissionens forslag af 9. marts 2010 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retten til tolke- og oversættersbistand i straffesager.

(14)

Retten til tolke- og oversætterbistand for de personer, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i retssagen, er fastlagt i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention som fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Dette direktiv fremmer anvendelsen af denne ret i praksis. Med henblik herpå er hensigten med dette direktiv at sikre mistænktes eller tiltaltes ret til tolkning og oversættelse i straffesager med henblik på at sikre deres ret til en retfærdig rettergang.

(15)

Rettighederne i henhold til dette direktiv bør også, som nødvendige ledsageforanstaltninger, finde anvendelse på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre (5) inden for rammerne af dette direktiv. De fuldbyrdende medlemsstater bør levere og afholde omkostningerne til tolkning og oversættelse for de eftersøgte, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i retssagen.

(16)

I visse medlemsstater har andre myndigheder end en domstol med kompetence til afgørelse af straffesager kompetence til at pålægge sanktioner for relativt mindre lovovertrædelser. Dette kan være tilfældet for f.eks. færdselsforseelser, som begås i stort omfang, og som konstateres efter færdselskontrol. I sådanne situationer ville det ikke være rimeligt at kræve, at den kompetente myndighed sikrer alle de rettigheder, der følger af dette direktiv. Hvis lovgivningen i en medlemsstat fastsætter, at en sådan myndighed kan pålægge sanktioner for mindre lovovertrædelser, og der er ret til appel til en domstol med kompetence til afgørelse af straffesager, bør dette direktiv derfor kun finde anvendelse på sager ved domstolen med kompetence til afgørelse af straffesager efter en sådan appel.

(17)	Dette direktiv bør sikre, at der findes gratis og fyldestgørende sproglig bistand, som giver mistænkte eller tiltalte, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i straffesagen, mulighed for fuldt ud at udøve deres ret til et forsvar, og som sikrer en retfærdig rettergang.

(18)

Der bør stilles tolkning til rådighed for de mistænkte eller tiltalte straks. Hvis der går en vis tid, før der kan stilles tolkning til rådighed, bør dette dog ikke udgøre en overtrædelse af kravet om, at der straks skal stilles tolkning til rådighed, såfremt den forløbne tid er rimelig under de pågældende omstændigheder.

(19)

Kommunikationen mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes advokat bør tolkes i overensstemmelse med dette direktiv. Den mistænkte eller tiltalte bør bl.a. have mulighed for at forklare sin advokat sin version af begivenhederne, påpege udsagn, som vedkommende er uenig i, og gøre sin advokat opmærksom på faktiske forhold, der bør fremdrages til vedkommendes forsvar.

(20)

Med henblik på at forberede forsvaret bør kommunikationen mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes advokat i direkte forbindelse med afhøringer eller andre høringer under sagen eller i forbindelse med indgivelse af en klage eller andre proceduremæssige anmodninger, f.eks. en anmodning om kaution, tolkes, når det er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang.

(21)

Medlemsstaterne skal sikre, at der er fastlagt procedurer eller mekanismer til at klarlægge, om mistænkte eller tiltalte taler og forstår det sprog, der benyttes i retssagen, og om de har behov for tolkebistand. En sådan procedure eller mekanisme indebærer, at de kompetente myndigheder på en passende måde, herunder ved at høre den mistænkte eller tiltalte, kontrollerer, om vedkommende forstår og taler det sprog, der benyttes i straffesagen, og om den pågældende har behov for tolkebistand.

(22)	Tolke- og oversættelsesbistand efter dette direktiv bør ydes på den mistænkte eller tiltaltes modersmål eller på et andet sprog, som den pågældende taler eller forstår, med henblik på at give vedkommende mulighed for fuldt ud at udøve sin ret til et forsvar og at sikre en retfærdig rettergang.

(23)	Respekten for retten til tolke- og oversætterbistand i dette direktiv bør ikke tilsidesætte andre proceduremæssige rettigheder i den nationale lovgivning.

(24)	Medlemsstaterne bør sikre, at det kan kontrolleres, at den ydede tolke- og oversætterbistand er fyldestgørende, hvis de kompetente myndigheder i et givet tilfælde er blevet gjort opmærksomme herpå.

(25)

Mistænkte eller tiltalte eller personer, der er genstand for en sag til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, bør have ret til at gøre indsigelse mod en afgørelse om, at der ikke er behov for tolkning, i overensstemmelse med procedurer i den nationale lovgivning. Denne ret medfører ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at tilvejebringe en separat mekanisme eller klageprocedure, hvorved en sådan afgørelse kan anfægtes, og den bør ikke få indvirkning på de tidsfrister, der gælder for fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre.

(26)	Såfremt tolkningens kvalitet anses for utilstrækkelig til at sikre retten til en retfærdig rettergang, bør de kompetente myndigheder have mulighed for at udskifte den udpegede tolk.

(27)

Omsorgspligten over for mistænkte eller tiltalte, der befinder sig i en potentielt svag position, navnlig på grund af fysisk funktionshæmning, der påvirker deres evne til at kommunikere effektivt, er et grundprincip i et retfærdigt retsvæsen. Anklagemyndigheden, de retshåndhævende myndigheder og retsmyndighederne bør derfor sikre, at disse personer sættes i stand til reelt at udøve deres rettigheder i dette direktiv f.eks. ved at tage hensyn til enhver potentiel sårbarhed, der påvirker deres evne til at følge sagen og gøre sig forståelige, og ved at træffe hensigtsmæssige initiativer for at sikre, at disse rettigheder garanteres.

(28)	Benyttes der videokonferencer med henblik på fjerntolkning, bør de kompetente myndigheder kunne anvende de redskaber, der er udviklet i forbindelse med europæisk e-justice (f.eks. oplysninger om domstole med videokonferenceudstyr eller -vejledninger).

(29)	Dette direktiv bør evalueres på grundlag af de praktiske erfaringer, der gøres. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, bør det ændres med henblik på at forbedre de heri fastsatte garantier.

(30)

Sikring af en retfærdig rettergang kræver, at væsentlige dokumenter eller i det mindste relevante passager af sådanne dokumenter oversættes til fordel for den mistænkte eller tiltalte i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. Visse dokumenter bør altid betragtes som væsentlige med henblik herpå og bør derfor oversættes, som f.eks. enhver afgørelse om frihedsberøvelse, ethvert anklageskrift og enhver dom. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør på eget initiativ eller efter anmodning fra den mistænkte eller tiltalte eller fra dennes advokat afgøre, hvilke andre dokumenter der er væsentlige for at sikre en retfærdig rettergang, og som derfor også bør oversættes.

(31)

Medlemsstaterne bør lette adgangen til nationale databaser over juridiske oversættere og tolke, når sådanne databaser findes. I denne sammenhæng bør der vises særlig opmærksomhed vedrørende målet om at give adgang til eksisterende databaser via e-justice-portalen som planlagt i den flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæisk e-justice af 27. november 2008 (6).

(32)

Dette direktiv bør fastsætte minimumsregler. Medlemsstaterne bør kunne udvide rettighederne i dette direktiv for at give et højere beskyttelsesniveau også i situationer, der ikke udtrykkeligt omhandles i dette direktiv. Beskyttelsesniveauet bør aldrig komme under de standarder, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention eller i chartret som fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols eller Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(33)

Bestemmelserne i dette direktiv, som svarer til de rettigheder, der garanteres ved den europæiske menneskerettighedskonvention og ved chartret, bør fortolkes og gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder som fortolket i relevant retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og ved Den Europæiske Unions Domstol.

(34)

Målet for dette direktiv, nemlig at fastsætte fælles minimumsregler, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(35)

I medfør af artikel 3 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongerige og Irland for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(36)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Dette direktiv fastlægger regler vedrørende rettighederne til tolke- og til oversætterbistand i straffesager og sager i forbindelse med fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre.

2. De i stk. 1 omhandlede rettigheder finder anvendelse på en person fra det tidspunkt, den pågældende af de kompetente myndigheder i en medlemsstat ved officiel meddelelse eller på anden vis underrettes om, at den pågældende er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling, indtil der falder endelig dom, hvilket betyder den endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende har begået den strafbare handling, herunder i givet fald strafudmåling og afgørelse af en eventuel anke.

3. Hvis lovgivningen i en medlemsstat fastsætter, at andre myndigheder end en domstol med kompetence til afgørelse af straffesager kan pålægge sanktioner for mindre lovovertrædelser, og pålæggelsen af sanktioner kan appelleres til en sådan domstol, finder dette direktiv kun anvendelse på retssager ved den pågældende domstol efter en sådan appel.

4. Dette direktiv berører ikke national lovgivning vedrørende tilstedeværelsen af en advokat under alle stadier af straffesagen og ej heller nationale lovgivning vedrørende den mistænktes eller tiltaltes ret til aktindsigt i straffesager.

Artikel 2

Ret til tolkning

1. Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte eller tiltalte, som ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i straffesagen, straks tilbydes tolkning i kontakten med straffesagens efterforsknings- og retsmyndigheder, herunder under politiafhøringer, samtlige retsmøder og andre nødvendige mellemliggende høringer.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der stilles tolkebistand til rådighed for kommunikationen mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes advokat i direkte forbindelse med afhøringer eller andre høringer under sagen eller i forbindelse med indgivelse af en klage eller andre proceduremæssige anmodninger, når det er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang.

3. Retten til tolkebistand i stk. 1 og 2 omfatter passende bistand til personer med nedsat hørelse eller talebesvær.

4. Medlemsstaterne sikrer, at der er fastlagt procedurer eller mekanismer til at klarlægge, om den mistænkte eller tiltalte forstår og taler det sprog, der benyttes i retssagen, eller om vedkommende har behov for tolkebistand.

5. Medlemsstaterne sikrer, at den mistænkte eller tiltalte i overensstemmelse med procedurerne i den nationale lovgivning har ret til at gøre indsigelse mod en afgørelse om afslag på tolkebistand, og, hvis der er stillet tolkebistand til rådighed, har mulighed for at klage over, at kvaliteten af tolkningen ikke er tilstrækkelig til at sikre en retfærdig rettergang.

6. Der kan i givet fald anvendes kommunikationsteknologi såsom videokonference, telefon eller internet, medmindre tolkens fysiske tilstedeværelse er nødvendig for at sikre en retfærdig rettergang.

7. I sager i tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre sikrer den fuldbyrdende medlemsstat, at dens kompetente myndigheder i overensstemmelse med denne artikel yder tolkebistand til en person, som er genstand for en sådan sag, og som ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes under sagen.

8. Den tolkebistand, der ydes i henhold til denne artikel, skal være af en tilstrækkelig god kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang, navnlig ved at sikre, at den mistænkte eller tiltalte har kendskab til sagen mod den pågældende og er i stand til at udøve retten til et forsvar.

Artikel 3

Ret til oversættelse af væsentlige dokumenter

1. Medlemsstaterne sikrer, at en mistænkt eller tiltalt, som ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i straffesagen, inden for en rimelig tid får en skriftlig oversættelse af alle dokumenter, der er væsentlige for at sikre, at vedkommende er i stand til at udøve retten til et forsvar, og for at garantere en retfærdig rettergang.

2. Væsentlige dokumenter omfatter enhver afgørelse om frihedsberøvelse, ethvert anklageskrift og enhver dom.

3. De kompetente myndigheder beslutter i alle konkrete tilfælde, om noget andet dokument er væsentligt. Den mistænkte eller tiltalte eller dennes advokat kan indgive en begrundet anmodning herom.

4. Der stilles ikke krav om, at passager i væsentlige dokumenter, som ikke er relevante for, at den mistænkte eller tiltalte kan få kendskab til sagen mod vedkommende, bliver oversat.

5. Medlemsstaterne sikrer, at den mistænkte eller tiltalte i overensstemmelse med procedurerne i den nationale lovgivning har ret til at gøre indsigelse mod en afgørelse om ikke at oversætte dokumenter eller passager heraf og, hvis der er stillet en oversættelse til rådighed, har mulighed for at klage over, at oversættelsens kvalitet ikke er tilstrækkelig god til at sikre en retfærdig rettergang.

6. I sager i forbindelse med fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre sikrer den fuldbyrdende medlemsstat, at dens kompetente myndigheder giver enhver person, som er genstand for en sådan sag, og som ikke forstår det sprog, den europæiske arrestordre er udfærdiget på, eller som den er blevet oversat til af den udstedende medlemsstat, en skriftlig oversættelse af nævnte dokument.

7. Som undtagelse fra de generelle regler i stk. 1, 2, 3 og 6 kan der gives en mundtlig oversættelse eller et mundtligt sammendrag af væsentlige dokumenter i stedet for en skriftlig oversættelse, forudsat at en sådan mundtlig oversættelse eller et sådant mundtligt sammendrag ikke vanskeliggør en retfærdig rettergang.

8. Ethvert afkald på retten til oversættelse af de i denne artikel omhandlede dokumenter forudsætter, at den mistænkte eller tiltalte forudgående har modtaget juridisk rådgivning eller på anden måde har opnået fuldt kendskab til konsekvenserne af at give afkald på denne ret, samt at den pågældende utvetydigt og frivilligt har givet afkald på den.

9. Den oversættelsesbistand, der ydes i henhold til denne artikel, skal være af en tilstrækkelig god kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang, navnlig ved at sikre, at den mistænkte eller tiltalte har kendskab til sagen mod den pågældende og er i stand til at udøve retten til et forsvar.

Artikel 4

Udgifter til tolkning og oversættelse

Medlemsstaterne afholder de udgifter til tolkning og oversættelse, der følger af anvendelsen af artikel 2 og 3, uanset udfaldet af sagen.

Artikel 5

Tolkningens og oversættelsens kvalitet

1. Medlemsstaterne skal træffe konkrete foranstaltninger for at sikre, at den tolkning og oversættelse, der ydes, opfylder kvalitetskravene i artikel 2, stk. 8, og artikel 3, stk. 9.

2. Med henblik på at fremme en fyldestgørende tolke- og oversætterbistand og effektiv adgang dertil bestræber medlemsstaterne sig på at oprette et eller flere registre over uafhængige tolke og oversættere med passende kvalifikationer. Når dette eller disse registre er oprettet, stilles de, hvor det er hensigtsmæssigt, til rådighed for advokater og relevante myndigheder.

3. Medlemsstaterne sikrer, at tolke og oversættere overholder deres tavshedspligt i forbindelse med den tolke- og oversætterbistand, der ydes i henhold til dette direktiv.

Artikel 6

Uddannelse

Med forbehold af retsvæsenets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retssystemerne i Unionen tilskynder medlemsstaterne dem, der er ansvarlige for uddannelse af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet, der er involveret i straffesager, til at vise særlig opmærksomhed vedrørende de særlige forhold ved at kommunikere ved hjælp af en tolk, således at der sikres en effektiv kommunikation.

Artikel 7

Protokollering

I tilfælde af, at en mistænkt eller tiltalt har været i afhøring eller høring af efterforsknings- eller retsmyndigheder med bistand fra en tolk, jf. artikel 2, at der er blevet stillet en mundtlig oversættelse eller et mundtligt sammendrag af væsentlige dokumenter til rådighed i en sådan myndigheds nærvær, jf. artikel 3, stk. 7, eller at en person har givet afkald på retten til oversættelse, jf. artikel 3, stk. 8, sikrer medlemsstaterne, at dette føres til protokols i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lovgivning.

Artikel 8

Klausul om garanti mod forringelser

Intet i dette direktiv kan fortolkes som en begrænsning eller fravigelse af nogen af de rettigheder eller proceduremæssige garantier, som måtte være sikret i henhold til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, andre relevante folkeretlige regler eller lovgivningen i en medlemsstat, som yder et højere beskyttelsesniveau.

Artikel 9

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 27. oktober 2013.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

3. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 10

Rapport

Kommissionen forelægger senest den 27. oktober 2014 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, om nødvendigt ledsaget af forslag til lovgivningsmæssige retsakter.

Artikel 11

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 20. oktober 2010.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

O. CHASTEL

Formand

(1) EUT C 69 af 18.3.2010, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 16.6.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.10.2010.

(3) EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.

(4) EUT C 295 af 4.12.2009, s. 1.

(5) Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).

(6) EUT C 75 af 31.3.2009, s. 1.

26.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 280/10

RÅDETS AFGØRELSE 2010/638/FUSP

af 25. oktober 2010

om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 27. oktober 2009 vedtog Rådet fælles holdning 2009/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea (1) som reaktion på sikkerhedsstyrkernes voldelige indgreb over for politiske demonstranter i Conakry den 28. september 2009.

(2)	Den 22. december 2009 vedtog Rådet afgørelse 2009/1003/FUSP om ændring af fælles holdning 2009/788/FUSP (2) om vedtagelse af supplerende restriktive foranstaltninger.

(3)	Den 29. marts 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/186/FUSP om ændring af fælles holdning 2009/788/FUSP (3).

(4)	På grundlag af en gennemgang af fælles holdning 2009/788/FUSP bør de restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 27. oktober 2011.

(5)	Unionens gennemførelsesforanstaltninger er gengivet i Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 af 22. december 2009 om visse særlige restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea (4) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Salg, levering, overførsel eller eksport af våben og af alle typer dertil knyttet materiel, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og -udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele til ovennævnte, såvel som udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører deres flag, til Republikken Guinea forbydes, uanset om de hidrører fra medlemsstaternes områder eller ej.

2. Det er forbudt

direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, udøve mæglervirksomhed eller levere andre tjenester i forbindelse med produkter som omhandlet i stk. 1, eller i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af sådanne produkter til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Republikken Guinea eller til anvendelse i dette land

direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i forbindelse med produkter som omhandlet i artikel 1, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, med henblik på salg, levering, overførsel eller eksport af sådanne produkter, eller ydelse af teknisk bistand, udøvelse af mæglervirksomhed eller levering af andre tjenester til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Republikken Guinea eller til anvendelse i dette land

c)	bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå forbuddene i litra a) eller b).

Artikel 2

1. Artikel 1 finder ikke anvendelse på

salg, levering, overførsel eller eksport af militærudstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, eller af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug eller til brug for De Forenede Nationers (FN) og Den Europæiske Unions institutionsopbygningsprogrammer eller Unionens og FN's krisestyringsoperationer

b)	salg, levering, overførsel eller eksport af ikke-kampmæssige køretøjer, der er fremstillet eller udstyret med materialer til ballistisk beskyttelse, og som udelukkende er bestemt til beskyttelsesbrug for Unionens og dets medlemsstaters personale i Republikken Guinea

c)	ydelse af teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i forbindelse med sådant udstyr eller sådanne programmer og operationer

d)	levering af finansieringsmidler og finansiel bistand i forbindelse med sådant udstyr eller sådanne programmer og operationer,

såfremt sådan eksport og bistand på forhånd er godkendt af den relevante kompetente myndighed

2. Artikel 1 finder ikke anvendelse på beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt udføres til Republikken Guinea udelukkende til personlig brug for personel fra FN, Unionen eller dets medlemsstater, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at nægte de enkelte medlemmer af Det Nationale Råd for Demokrati og Udvikling (CNDD) og personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilaget, indrejse i eller gennemrejse af deres område.

2. Stk. 1 forpligter ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på sit område.

3. Stk. 1 gælder ikke tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

a)	som værtsland for en international mellemstatslig organisation

b)	som værtsland for en international konference indkaldt af FN eller i FN's regi

c)	i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller

d)	i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien.

4. Stk. 3 anses også for at gælde i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

5. Rådet underrettes behørigt om alle tilfælde, hvor en medlemsstat indrømmer en undtagelse i medfør af stk. 3 eller 4.

6. Medlemsstaterne kan indrømme undtagelser fra foranstaltningerne i stk. 1, såfremt rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller med henblik på deltagelse i mellemstatslige møder, herunder møder i Unionens regi eller møder arrangeret af en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer demokratiet, menneskerettighederne og retsstaten i Republikken Guinea.

7. En medlemsstat, der ønsker at indrømme undtagelser som omhandlet i stk. 6, underretter skriftligt Rådet herom. Undtagelsen anses for at være indrømmet, medmindre ét eller flere medlemmer af Rådet skriftligt gør indsigelse inden to arbejdsdage efter at have modtaget underretning om den foreslåede undtagelse. Hvis ét eller flere medlemmer af Rådet gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede undtagelse.

8. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6 og 7 tillader personer, der er opført på listen i bilaget, indrejse på eller transit gennem sit område, gælder tilladelsen kun det formål, den er givet til, og de personer, der er berørt deraf.

Artikel 4

1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de enkelte medlemmer af CNDD og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, jf. listen i bilaget, indefryses.

2. Ingen midler eller økonomiske ressourcer må direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget.

3. En medlemsstats kompetente myndighed kan på vilkår, som den finder passende, tillade, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer frigives eller stilles til rådighed, efter at have konstateret, at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er

nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er opført på listen i bilaget, og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)	bestemt udelukkende til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)	bestemt udelukkende til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, eller

d)	nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed har meddelt, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse, til den kompetente myndighed i de øvrige medlemsstater og Kommissionen mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen.

Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, den meddeler i medfør af dette stykke.

4. Uanset stk. 1 kan en medlemsstats kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret, der er truffet inden den dato, hvor den i artikel 4, stk. 1, omhandlede fysiske eller juridiske person, enhed eller organ blev medtaget i bilaget, eller af en dom, administrativ afgørelse eller voldgiftsmæssig kendelse, der er afsagt før nævnte dato

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse om tilbageholdelsesret eller er anerkendt som gyldige ved en sådan dom, afgørelse eller kendelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c)	afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, afgørelsen eller kendelsen er ikke til fordel for en fysisk eller juridisk person, enhed eller organ, der er opført i bilaget, og

d)	anerkendelse af afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, afgørelsen eller kendelsen må ikke ske i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der måtte være meddelt i medfør af dette stykke.

5. Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af

a)	renter eller anden form for afkast fra disse konti, eller

b)	forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået inden den dato, hvor disse konti blev omfattet af fælles holdning 2009/788/FUSP,

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger fortsat er omfattet af stk. 1.

Artikel 5

1. Rådet vedtager efter forslag fra en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ændringer til listen i bilaget, hvis den politiske udvikling i Republikken Guinea tilsiger det.

2. Rådet underretter den pågældende person om sin afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen, enten direkte, hvis adressen er bekendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver personen mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter personen herom.

Artikel 6

For at give ovennævnte foranstaltninger størst mulig virkning tilskynder EU tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til de i denne afgørelse indeholdte.

Artikel 7

Fælles holdning 2009/788/FUSP ophæves.

Artikel 8

1. Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2. Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 27. oktober 2011.Gennemførelsen overvåges løbende. Afgørelsen forlænges eller ændres alt efter tilfældet, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. oktober 2010.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand

(1) EUT L 281 af 28.10.2009, s. 7.

(2) EUT L 346 af 23.12.2009, s. 51.

(3) EUT L 83 af 30.3.2010, s. 23.

(4) EUT L 346 af 23.12.2009, s. 26.

BILAG

Liste over personer, der er omhandlet i artikel 3 og 4

	Navn (og eventuelle kaldenavne)	Identifikationsoplysninger (fødselsdato og fødested, nummer i pas (Pasnr.)/id-kort)	Begrundelse
1.	Kaptajn Moussa Dadis CAMARA	Fødselsdato: 1.1.1964 eller 29.12.1968 Pasnr.: R0001318	Formand for CNDD
2.	Oberst Mathurin BANGOURA	Fødselsdato: 15.11.1962 Pasnr.: R0003491	Minister for telekommunikation og ny informationsteknologi
3.	Oberstløjtnant Aboubacar Sidiki (alias Idi Amin) CAMARA	Fødselsdato: 22.10.1979 Pasnr.: R0017873	Minister, fast sekretær for CNDD, (afskediget fra hæren den 26.1.2009)
4.	Kommandant Oumar BALDÉ	Fødselsdato: 26.12.1964 Pasnr.: R0003076	Medlem af CNDD
5.	Kommandant Mamadi (alias Mamady) MARA	Fødselsdato: 1.1.1954 Pasnr.: R0001343	Medlem af CNDD
6.	Kommandant Almamy CAMARA	Fødselsdato: 17.10.1975 Pasnr.: R0023013	Medlem af CNDD
7.	Oberstløjtnant Mamadou Bhoye DIALLO	Fødselsdato: 1.1.1956 Pasnr.: R0001855	Medlem af CNDD
8.	Kaptajn Koulako BÉAVOGUI		Medlem af CNDD
9.	Politioberstløjtnant Kandia (alias Kandja) MARA	Pasnr.: R0178636	Medlem af CNDD Sikkerhedsdirektør i Regionen Labé
10.	Oberst Sékou MARA	Fødselsdato: 1957	Medlem af CNDD Vicedirektør for det nationale politikorps
11.	Morciré CAMARA	Fødselsdato: 1.1.1949 Pasnr.: R0003216	Medlem af CNDD
12.	Alpha Yaya DIALLO		Medlem af CNDD Direktør for det nationale toldvæsen
13.	Oberst Mamadou Korka DIALLO	Fødselsdato: 19.2.1962	Minister for handel, industri og SMV'er,
14.	Oberst Fodeba TOURÉ	Fødselsdato: 7.6.1961 Pasnr.: R0003417/R0002132	Guvernør for Kindia (tidl. ungdomsminister, afskediget som minister den 7.5.2009)
15.	Kommandant Cheick Sékou (alias Ahmed) Tidiane CAMARA	Fødselsdato: 12.5.1966	Medlem af CNDD
16.	Oberst Sékou (alias Sékouba) SAKO		Medlem af CNDD
17.	Løjtnant Jean-Claude PIVI (alias Coplan)	Fødselsdato: 1.1.1960	Medlem af CNDD Minister med ansvar for præsidentens sikkerhed
18.	Løjtnant Saa Alphonse TOURÉ	Fødselsdato: 3.6.1970	Medlem af CNDD
19.	Kaptajn Moussa KEITA	Fødselsdato: 1.1.1966	Medlem af CNDD Minister, fast sekretær for CNDD, med ansvar for forbindelserne til statsinstitutionerne
20.	Oberstløjtnant Aïdor (alias Aëdor) BAH		Medlem af CNDD
21.	Kommandant Bamou LAMA		Medlem af CNDD
22.	Mohamed Lamine KABA		Medlem af CNDD
23.	Kaptajn Daman (alias Dama) CONDÉ		Medlem af CNDD
24.	Kommandant Aboubacar Amadou DOUMBOUYA		Medlem af CNDD
25.	Kommandant Moussa Tiégboro CAMARA	Fødselsdato: 1.1.1968 Pasnr.: 7190	Medlem af CNDD Minister, præsidentens kabinet, med ansvar for den særlige tjeneste til bekæmpelse af narkotika og organiseret kriminalitet
26.	Kaptajn Issa CAMARA	Fødselsdato: 1954	Medlem af CNDD Guvernør for Mamou
27.	Oberst Dr. Abdoulaye Chérif DIABY	Fødselsdato: 26.2.1957 Pasnr.: 13683	Medlem af CNDD Sundhedsminister
28.	Mamady CONDÉ	Fødselsdato: 28.11.1952 Pasnr.: R0003212	Medlem af CNDD
29.	Sekondløjtnant Cheikh Ahmed TOURÉ		Medlem af CNDD
30.	Oberstløjtnant Aboubacar Biro CONDÉ	Fødselsdato: 15.10.1962 Pasnr.: 2443/R0004700	Medlem af CNDD
31.	Bouna KEITA		Medlem af CNDD
32.	Idrissa CHERIF	Fødselsdato: 13.11.1967 Pasnr.: R0105758	Minister med ansvar for kommunikation ved præsidentens kabinet og forsvarsministeriet
33.	Mamoudou (alias Mamadou) CONDÉ	Fødselsdato: 9.12.1960 Pasnr.: R0020803	Statssekretær med ansvar for missioner, strategiske spørgsmål og bæredygtig udvikling
34.	Løjtnant Aboubacar Chérif (alias Toumba) DIAKITÉ		Præsidentens adjudant
35.	Ibrahima Khalil DIAWARA	Fødselsdato: 1.1.1976 Pasnr.: R0000968	Særlig rådgiver for Aboubacar Chérif »Toumba« Diakité
36.	Sekondløjtnant Marcel KOIVOGUI		Assistent for Aboubacar Chérif »Toumba« Diakité
37.	Papa Koly KOUROUMA	Fødselsdato: 3.11.1962 Pasnr.: R11914/R001534	Minister for miljø og bæredygtig udvikling
38.	Kommandant Nouhou THIAM	Fødselsdato: 1960 Pasnr.: 5180	Generalinspektør for de væbnede styrker Talsmand for CNDD
39.	Politikaptajn Théodore (alias Siba) KOUROUMA	Fødselsdato: 13.5.1971 Pasnr.: Service R0001204	Attaché i præsidentens kabinet
40.	Kaptajn Mamadou SANDÉ	Fødselsdato: 12.12.1969 Pasnr.: R0003465	Minister, præsidentens kabinet, med ansvar for økonomi- og finansområdet
41.	Alhassane (alias Al-Hassane) Siba ONIPOGUI	Fødselsdato: 31.12.1961 Pasnr.: 5938/R00003488	Minister, præsidentens kabinet, med ansvar for statskontrol
42.	Joseph KANDUNO		Minister med ansvar for revision, gennemsigtighed og god regeringsførelse
43.	Fodéba (alias Isto) KÉIRA	Fødselsdato: 4.6.1961 Pasnr.: R0001767	Minister for ungdom, sport og fremme af unges arbejde
44.	Oberst Siba LOHALAMOU	Fødselsdato: 1.8.1962 Pasnr.: R0001376	Justitsminister, seglbevarer
45.	Dr. Frédéric KOLIÉ	Fødselsdato: 1.1.1960 Pasnr.: R0001714	Minister for territorial forvaltning og politiske anliggender
46.	Alexandre Cécé LOUA	Fødselsdato: 1.1.1956 Pasnr.: R0001757 / Diplomatpas: R 0000027	Minister for udenrigsanliggender og Guineas statsborgere i udlandet
47.	Mamoudou (alias Mahmoud) THIAM	Fødselsdato: 4.10.1968 Pasnr.: R0001758	Minister for miner og energi
48.	Boubacar BARRY	Fødselsdato: 28.5.1964 Pasnr.: R0003408	Viceminister ved præsidentens kabinet med ansvar for bygge- og anlægsvirksomhed, fysisk planlægning og den offentlige arkitektoniske kulturarv
49.	Demba FADIGA	Fødselsdato: 1.1.1952 Pasnr.: opholdstilladelse FR365845/365857	Medlem af CNDD, Overordentlig og befuldmægtiget ambassadør Ansvarlig for forbindelserne mellem CNDD og regeringen
50.	Mohamed DIOP	Fødselsdato: 1.1.1963 Pasnr.: R0001798	Medlem af CNDD Guvernør for Conakry
51.	Sergent Mohamed (alias Tigre) CAMARA		Medlem af de væbnede styrker, knyttet til præsidentgardens kaserne »Koundara«
52.	Habib HANN	Fødselsdato: 15.12.1950 Pasnr.: 341442	Komitéen for Revision og Overvågning af Statens Strategiske Sektorer
53.	Ousmane KABA		Komitéen for Revision og Overvågning af Statens Strategiske Sektorer
54.	Alfred MATHOS		Komitéen for Revision og Overvågning af Statens Strategiske Sektorer
55.	Kaptajn Mandiou DIOUBATÉ	Fødselsdato: 1.1.1960 Pasnr.: R0003622	Direktør for præsidentens pressekontor Talsmand for CNDD
56.	Cheik Sydia DIABATÉ	Fødselsdato: 23.4.1968 Pasnr.: R0004490	Medlem af de væbnede styrker Direktør for Forsvarsministeriets Informations- og Efterretningstjeneste
57.	Ibrahima Ahmed BARRY	Fødselsdato: 11.11.1961 Pasnr.: R0048243	Generaldirektør for Guineas Radio og Tv
58.	Alhassane BARRY	Fødselsdato: 15.11.1962 Pasnr.: R0003484	Direktør for Centralbanken
59.	Roda Namatala FAWAZ	Fødselsdato: 6.7.1947 Pasnr.: R0001977	Forretningsmand med tilknytning til CNDD, der har ydet økonomisk støtte til CNDD
60.	Dioulde DIALLO		Forretningsmand med tilknytning til CNDD, der har ydet økonomisk støtte til CNDD
61.	Kerfalla CAMARA KPC		CEO for Guicopress Forretningsmand med tilknytning til CNDD, der har ydet økonomisk støtte til CNDD
62.	Dr. Moustapha ZABATT	Fødselsdato: 6.2.1965	Læge og præsidentens personlige rådgiver
63.	Aly MANET		Bevægelsen »Dadis skal blive«
64.	Louis M'bemba SOUMAH		Minister for beskæftigelse, forvaltningsreform og den offentlige tjeneste
65.	Cheik Fantamady CONDÉ		Minister for information og kultur
66.	Løjtnant Boureima CONDÉ		Minister for landbrug og husdyropdræt
67.	Mariame SYLLA		Minister for decentralisering og udvikling af lokalområder

26.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 280/18

RÅDETS AFGØRELSE 2010/639/FUSP

af 25. oktober 2010

om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 10. april 2006 fælles holdning 2006/276/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus (1).

(2)

Ved fælles holdning 2009/314/FUSP af 6. april 2009 om ændring af fælles holdning 2006/276/FUSP (2) blev de restriktive foranstaltninger forlænget indtil den 15. marts 2010. Imidlertid blev de rejserestriktioner, der er rettet mod visse ledende personer i Belarus, suspenderet indtil den 15. december 2009; forbuddet gjaldt dog stadig dem, der er impliceret i sagerne om de forsvundne personer fra 1999-2000, og formanden for den centrale valgkommission.

(3)	Rådet vedtog den 15. december 2009 Rådets afgørelse 2009/969/FUSP (3) om forlængelse af både de restriktive foranstaltninger og suspensionen indtil den 31. oktober 2010.

(4)	På grundlag af en fornyet vurdering af fælles holdning 2006/276/FUSP bør de restriktive foranstaltninger fornyes indtil den 31. oktober 2011, idet suspensionen af rejserestriktionerne ligeledes bør fornyes indtil samme dato.

(5)	Unionens gennemførelsesforanstaltninger er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i Belarus (4) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, der er ansvarlige

for ikke at have iværksat en uafhængig undersøgelse og strafforfølgning af de påståede forbrydelser og de personer, som i Pourgourides-rapporten anses for at være nøgleaktører i fire kendte personers forsvinden i Belarus i 1999 og 2000, og de efterfølgende dækmanøvrer, idet de åbenlyst hindrer rettens gang, jf. bilag I

b)	for svindelen i forbindelse med valget og folkeafstemningen den 17. oktober 2004 i Belarus og de ansvarlige for de alvorlige brud på menneskerettighederne i forbindelse med undertrykkelsen af fredelige demonstranter efter valget og folkeafstemningen i Belarus, jf. bilag II

c)	for overtrædelserne af de internationale valgstandarder ved præsidentvalget den 19. marts 2006 i Belarus og for overgrebene mod civilsamfundet og den demokratiske opposition, jf. bilag III.

2. Stk. 1 forpligter ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse i sit område.

3. Stk. 1 gælder ikke tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

i)	som værtsland for en international mellemstatslig organisation

ii)	som værtsland for en international konference indkaldt af FN eller i FN's regi

iii)	i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller

iv)	i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien.

4. Stk. 3 anses også for at gælde i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

5. Rådet underrettes behørigt i alle tilfælde, hvor en medlemsstat indrømmer en undtagelse i henhold til stk. 3 eller 4.

6. Medlemsstaterne kan indrømme undtagelser fra foranstaltningerne i stk. 1, såfremt rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at deltage i mellemstatslige møder, herunder møder i Unionens regi eller møder arrangeret af en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer demokratiet, menneskerettighederne og retsstaten i Belarus.

7. En medlemsstat, der ønsker at indrømme undtagelser, jf. stk. 6, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Undtagelsen anses for indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede undtagelse. Hvis et eller flere medlemmer af Rådet gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede undtagelse.

8. I de tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6 og 7 tillader personer, der er opført på listerne i bilag I, II og III, indrejse i eller transit gennem sit område, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de heraf berørte personer.

Artikel 2

1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af personer, der er ansvarlige for overtrædelserne af de internationale valgstandarder ved præsidentvalget i Belarus den 19. marts 2006 og undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition, og de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er knyttet til dem, jf. listen i bilag IV, indefryses.

2. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for personer, der er opført på listen i bilag IV.

Artikel 3

1. En medlemsstats kompetente myndighed kan på vilkår, som den finder passende, tillade, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer frigives eller stilles til rådighed, efter at have konstateret, at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer

er nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er opført på listen i bilag IV, og de familiemedlemmer, som de har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)	alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)	alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer for rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, eller

d)	er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed, mindst to uger før tilladelsen gives, har meddelt de andre kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse.

Medlemsstaterne underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om tilladelser, der måtte være meddelt i medfør af denne artikel.

2. Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af

a)	renter og andre indtægter fra disse konti, eller

b)	forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af bestemmelserne i fælles holdning 2006/276/FUSP,

og forudsat at disse renter, andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af artikel 2, stk. 1, i denne afgørelse.

Artikel 4

1. Rådet vedtager efter forslag fra en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ændringer til listerne i bilag I, II, III og IV, hvis den politiske udvikling i Belarus tilsiger det.

3. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter personen herom.

Artikel 5

For at give ovennævnte foranstaltninger størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til de i denne afgørelse indeholdte.

Artikel 6

Fælles holdning 2006/276/FUSP ophæves.

Artikel 7

1. Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2. Denne afgørelse anvendes indtil den 31. oktober 2011. Gennemførelsen overvåges løbende. Afgørelsen forlænges eller ændres, alt efter tilfældet, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.

3. Foranstaltningerne i artikel 1, stk. 1, litra b), for så vidt som de gælder for Yuri Nikolaevich PODOBED, og foranstaltningerne i artikel 1, stk. 1, litra c), suspenderes indtil den 31. oktober 2011.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. oktober 2010.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand

(1) EUT L 101 af 11.4.2006, s. 5.

(2) EUT L 93 af 7.4.2009, s. 21.

(3) EUT L 332 af 17.12.2009, s. 76.

(4) EUT L 134 af 20.5.2006, s. 1.

BILAG I

Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)

1.	SIVAKOV, YURY (YURIJ) Leonidovich, Belarus' tidligere minister for turisme og sport, født den 5. august 1946 i Sakhalinregionen, den tidligere Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik.

2.	SHEYMAN (SHEIMAN), VICTOR Vladimirovich, statssekretær i Belarus' sikkerhedsråd, født den 26. maj 1958 i Grodnoregionen.

3.	PAVLICHENKO (PAVLIUCHENKO), DMITRI (Dmitry) Valeriyevich, chef for den særlige beredskabsgruppe i Belarus' indenrigsministerium (SOBR), født i 1966 i Vitebsk.

4.	NAUMOV, VLADIMIR Vladimïrovich, indenrigsminister, født i 1956.

BILAG II

Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)

1.	Lydia Mihajlovna YERMOSHINA, formand for Belarus’ centrale valgkommission, født den 29. januar 1953 i Slutsk (Minskregionen).

2.	Yuri Nikolaevich PODOBED, oberstløjtnant i politiets specialstyrker (OMON), Indenrigsministeriet, født den 5. marts 1962 i Slutsk (Minskregionen).

BILAG III

Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c)

Navn (engelsk transskription)	Navn (belarussisk skrivemåde)	Navn (russisk skrivemåde)	Fødselsdato	Fødested	Adresse	Pasnummer	Stilling
Lukashenko Aleksandr Grigorievich (Lukashenka Alaksandr Ryhoravich)	Лукашенка Аляксандр Рыгоравiч	ЛУКАШЕНКО Александр Григорьевич	30.8.1954	Kopys, Vitebsk oblast			Præsident
Nevyglas Gennady Nikolaevich (Nievyhlas Hienadz Mikalaevich)	Невыглас Генадзь Мiкалаевiч	НЕВЫГЛАС Геннадий Николаевич	11.2.1954	Parahonsk, Pinsk oblast			Chef i præsidentens kontor
Petkevich Natalya Vladimirovna (Piatkevich Natallia Uladzimirauna)	Пяткевiч Наталля Уладзiмiраўна	ПЕТКЕВИЧ Наталья Владимировна	24.10.1972	Minsk			Vicechef i præsidentens kontor
Rubinov Anatoly Nikolaevich (Rubinau Anatol Mikalaevich)	Рубiнаў Анатоль Мiкалаевiч	РУБИНОВ Анатолий Николаевич	15.4.1939	Mogilev			Vicechef for medier og ideologi, præsidentens kontor
Proleskovsky Oleg Vitoldovich Pralaskouski Aleh Vitoldavich	Праляскоўскi Алег Вiтольдавiч	ПРОЛЕСКОВСКИЙ Олег Витольдович	1.10.1963	Zagorsk (Rusland, nu Sergijev Posad)			Rådgiver og chef for det overordnede ideologiske departement, præsidentens kontor
Radkov Aleksandr Mikhailovich (Radzkou Alaksandr Mikhailavich)	Радзькоў Аляксандр Мiхайлавiч	РАДЬКОВ Александр Михайлович	1.7.1951	Votnya, Вотня Быховского района Могилевской области			Undervisningsminister
Rusakevich Vladimir Vasilyevich (Rusakevich Uladzimir Vasilievich)	Русакевiч Уладзiмiр Васiльевiч	РУСАКЕВИЧ Владимир Васильевич	13.9.1947	Vygonoshchi, Выгонощи, Брестская область			Informationsminister
Golovanov Viktor Grigoryevich Halavanau Viktar Ryhoravich	Галаванаў Вiктар Рыгоравiч	ГОЛОВАНОВ Виктор Григорьевич	1952	Borisov			Justitsminister
Zimovsky Alexander Leonidovich (Zimouski Alaksandr Lieanidavich)	Зiмоўскi Аляксандр Леанiдавiч	ЗИМОВСКИЙ Александр Леонидович	10.1.1961	Tyskland			Medlem af parlamentets overhus, chef for det nationale statsteleradioselskab
Konoplyev Vladimir Nikolaevich (Kanapliou Uladzimir Mikalaevich	Канаплёў Уладзiмiр Мiкалаевiч	КОНОПЛЕВ Владимир Николаевич	3.1.1954	Akulintsy, д. Акулинцы Могилевского района			Formand for parlamentets underhus
Cherginets Nikolai Ivanovich (Charhiniets Mikalai Ivanavich)	Чаргiнец Мiкалай Iванавiч	ЧЕРГИНЕЦ Николай Иванович	17.10.1937	Minsk			Formand for overhusets udenrigsudvalg
Kostyan Sergei Ivanovich (Kastsian Siarhiei Ivanavich)	Касцян Сяргей Iванавiч	КОСТЯН Сергей Иванович	15.1.1941	Usokhi, Mogilev oblast Усохи Кличевского района Могилевской области			Formand for underhusets udenrigsudvalg
Orda Mikhail Sergeevich (Orda Mikhail Siarhieevich)	Орда Мiхаiл Сяргеевiч	ОРДА Михаил Сергеевич	28.9.1966	Dyatlovo, Grodno oblast Дятлово Гродненской области			Medlem af overhuset, leder af BRSM (det belarussiske ungdomsforbund)
Lozovik Nikolai Ivanovich (Lazavik Mikalai Ivanavich)	Лазавiк Мiкалай Iванавiч	ЛОЗОВИК Николай Иванович	18.1.1951	Nevinyany, Minsk oblast Невиняны Вилейского р-на Минской обл			Næstformand for Belarus’ centrale valgkommission
Miklashevich Petr Petrovich (Miklashevich Piotr Piatrovich)	Мiклашэвiч Пётр Пятровiч	МИКЛАШЕВИЧ Петр Петрович	1954	Kosuta, Minsk oblast Косута Минской области			Offentlig anklager
Slizhevsky Oleg Leonidovich (Slizheuski Aleh Leanidavich)	Слiжэўскi Алег Леанiдавiч	СЛИЖЕВСКИЙ Олег Леонидович					Chef for afdelingen for sociale organisationer, arbejdsmarkedets parter og ngo'er, Justitsministeriet
Khariton Aleksandr (Kharyton Alaksandr)	Харытон Аляксандр	ХАРИТОН Александр					Konsulent i afdelingen for sociale organisationer, arbejdsmarkedets parter og ngo'er, Justitsministeriet
Smirnov Evgeny Aleksandrovich (Smirnou Yauhien Alaksandravich	Смiрноў Яўген Аляксандравiч	CМИРНОВ Евгений Александрович	15.3.1949	Ryazan oblast, Rusland			Første næstformand for den økonomiske domstol
Reutskaya Nadezhda Zalovna (Ravutskaya Nadzieja Zalauna)	Равуцкая Надзея Залаўна	РЕУТСКАЯ Надежда Заловна					Dommer i Minsks Moskvadistrikt
Trubnikov Nikolai Alekseevich (Trubnikau Mikalai Alakseevich)	Трубнiкаў Мiкалай Аляксеевiч	ТРУБНИКОВ Николай Алексеевич					Dommer i Minsks Partizanskiydistrikt
Kupriyanov Nikolai Mikhailovich (Kupryianau Mikalai Mikhailavich)	Купрыянаў Мiкалай Мiхайлавiч	КУПРИЯНОВ Николай Михайлович					Offentlig viceanklager
Sukhorenko Stepan Nikolaevich (Sukharenka Stsiapan Mikalaevich)	Сухарэнка Сцяпан Мiкалаевiч	СУХОРЕНКО Степан Николаевич	27.1.1957	Zdudichi, Mogilev oblast Здудичи Светлогорского района Гомельской области			Formand for KGB
Dementei Vasily Ivanovich (Dzemiantsiei Vasil Ivanavich)	Дземянцей Васiль Iванавiч	ДЕМЕНТЕЙ Василий Иванович					Første næstformand, KGB
Kozik Leonid Petrovich (Kozik Leanid Piatrovich)	Козiк Леанiд Пятровiч	КОЗИК Леонид Петрович	13.7.1948	Borisov			Chef for fagforeningsforbundet
Koleda Alexandr Mikhailovich (Kalada Alaksandr Mikhailavich)	Каляда Аляксандр Мiхайлавiч	КОЛЕДА Александр Михайлович					Formand for valgkommissionen i Brest oblast
Mikhasev Vladimir Ilyich (Mikhasiou Uladzimir Iliich)	Мiхасёў Уладзiмiр Iльiч	МИХАСЕВ Владимир Ильич					Formand for den centrale valgkommission i Gomel oblast
Luchina Leonid Aleksandrovich	Лучына Леанiд Аляксандравiч	ЛУЧИНА Леонид Александрович	18.11.1947	Minsk oblast			Formand for den centrale valgkommission i Grodno oblast
Karpenko Igor Vasilievich (Karpenka Ihar Vasilievich)	Карпенка Iгар Васiльевiч	КАРПЕНКО Игорь Васильевич	28.4.1964	Novokuznetsk, Rusland Новокузнецк Кемеровской области, Россия			Formand for den centrale valgkommission i Minsk by
Kurlovich Vladimir Anatolievich (Kurlovich Uladzimir Anatolievich)	Курловiч Уладзiмiр Анатольевiч	КУРЛОВИЧ Владимир Анатольевич					Formand for den centrale valgkommission i Minsk oblast
Metelitsa Nikolai Timofeevich (Miatsielitsa Mikalai Tsimafeevich)	Мяцелiца Мiкалай Цiмафеевiч	МЕТЕЛИЦА Николай Тимофеевич					Formand for den centrale valgkommission i Mogilev oblast
Pishchulenok Mikhail Vasilievich (Pishchulenak Mikhail Vasilievich)	Пiшчулёнак Мiхаiл Васiльевiч	ПИЩУЛЕНОК Михаил Васильевич					Formand for den centrale valgkommission i Vitebsk oblast
Rybakov Alexei	Рыбакоў Аляксей	РЫБАКОВ Алексей			Ul. Jesenina 31-1-104, Minsk		Dommer i Minsks Moskovskydistriktsdomstol
Bortnik Sergei Aleksandrovich	Бортнiк Сяргей Аляксандравiч	БОРТНИК Сергей Александрович	28.5.1953	Minsk	Ul. Surganovo 80-263, Minsk	MP0469554	Offentlig anklager
Yasinovich Leonid Stanislavovich	Ясiновiч Леанiд Станiслававiч	ЯСИНОВИЧ Леонид Станиславович	26.11.1961	Buchany, Vitebsk oblast	Ul. Gorovtsa 4-104, Minsk	MP0515811	Dommer i Minsks Tsentralnydistriktsdomstol
Migun Andrei Arkadevich	Мiгун Андрэй Аркадзевiч	МИГУН Андрей Аркадевич	5.2.1978	Minsk	UI. Goretskovo Maksima 53-16, Minsk	MP1313262	Offentlig anklager

BILAG IV

Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 2

Navn (engelsk transskription)	Navn (belarussisk skrivemåde)	Navn (russisk skrivemåde)	Fødselsdato	Fødested	Adresse	Pasnummer	Stilling
Lukashenko Aleksandr Grigorievich (Lukashenka Alaksandr Ryhoravich)	Лукашенка Аляксандр Рыгоравiч	ЛУКАШЕНКО Александр Григорьевич	30.8.1954	Kopys, Vitebsk oblast			Præsident
Nevyglas Gennady Nikolaevich (Nievyhlas Hienadz Mikalaevich)	Невыглас Генадзь Мiкалаевiч	НЕВЫГЛАС Геннадий Николаевич	11.2.1954	Parahonsk, Pinsk oblast			Chef i præsidentens kontor
Petkevich Natalya Vladimirovna (Piatkevich Natallia Uladzimirauna)	Пяткевiч Наталля Уладзiмiраўна	ПЕТКЕВИЧ Наталья Владимировна	24.10.1972	Minsk			Vicechef i præsidentens kontor
Rubinov Anatoly Nikolaevich (Rubinau Anatol Mikalaevich)	Рубiнаў Анатоль Мiкалаевiч	РУБИНОВ Анатолий Николаевич	15.4.1939	Mogilev			Vicechef for medier og ideologi, præsidentens kontor
Proleskovsky Oleg Vitoldovich Pralaskouski Aleh Vitoldavich,	Праляскоўскi Алег Вiтольдавiч	ПРОЛЕСКОВСКИЙ Олег Витольдович	1.10.1963	Zagorsk (Rusland, nu Sergijev Posad)			Rådgiver og chef for det overordnede ideologiske departement, præsidentens kontor
Radkov Aleksandr Mikhailovich (Radzkou Alaksandr Mikhailavich)	Радзькоў Аляксандр Мiхайлавiч	РАДЬКОВ Александр Михайлович	1.7.1951	Votnya, Вотня Быховского района Могилевской области			Undervisningsminister
Rusakevich Vladimir Vasilyevich (Rusakevich Uladzimir Vasilievich)	Русакевiч Уладзiмiр Васiльевiч	РУСАКЕВИЧ Владимир Васильевич	13.9.1947	Vygonoshchi, Выгонощи, Брестская область			Informationsminister
Golovanov Viktor Grigoryevich Halavanau Viktar Ryhoravich	Галаванаў Вiктар Рыгоравiч	ГОЛОВАНОВ Виктор Григорьевич	1952	Borisov			Justitsminister
Zimovsky Alexander Leonidovich (Zimouski Alaksandr Lieanidavich)	Зiмоўскi Аляксандр Леанiдавiч	ЗИМОВСКИЙ Александр Леонидович	10.1.1961	Tyskland			Medlem af parlamentets overhus, chef for det nationale statsteleradioselskab
Konoplyev Vladimir Nikolaevich (Kanapliou Uladzimir Mikalaevich)	Канаплёў Уладзiмiр Мiкалаевiч	КОНОПЛЕВ Владимир Николаевич	3.1.1954	Akulintsy, д. Акулинцы Могилевского района			Formand for parlamentets underhus
Cherginets Nikolai Ivanovich (Charhiniets Mikalai Ivanavich)	Чаргiнец Мiкалай Iванавiч	ЧЕРГИНЕЦ Николай Иванович	17.10.1937	Minsk			Formand for overhusets udenrigsudvalg
Kostyan Sergei Ivanovich (Kastsian Siarhiei Ivanavich)	Касцян Сяргей Iванавiч	КОСТЯН Сергей Иванович	15.1.1941	Usokhi, Mogilev oblast Усохи Кличевского района Могилевской области			Formand for underhusets udenrigsudvalg
Orda Mikhail Sergeevich (Orda Mikhail Siarhieevich)	Орда Мiхаiл Сяргеевiч	ОРДА Михаил Сергеевич	28.9.1966	Dyatlovo, Grodno oblast Дятлово Гродненской области			Medlem af overhuset, leder af BRSM (det belarussiske ungdomsforbund)
Lozovik Nikolai Ivanovich (Lazavik Mikalai Ivanavich)	Лазавiк Мiкалай Iванавiч	ЛОЗОВИК Николай Иванович	18.1.1951	Nevinyany, Minsk oblast Невиняны Вилейского р-на Минской обл			Næstformand for Belarus’ centrale valgkommission
Miklashevich Petr Petrovich (Miklashevich Piotr Piatrovich)	Мiклашэвiч Пётр Пятровiч	МИКЛАШЕВИЧ Петр Петрович	1954	Kosuta, Minsk oblast Косута Минской области			Offentlig anklager
Slizhevsky Oleg Leonidovich (Slizheuski Aleh Leanidavich)	Слiжэўскi Алег Леанiдавiч	СЛИЖЕВСКИЙ Олег Леонидович					Chef for afdelingen for sociale organisationer, arbejdsmarkedets parter og ngo’er, Justitsministeriet
Khariton Aleksandr (Kharyton Alaksandr)	Харытон Аляксандр	ХАРИТОН Александр					Konsulent i afdelingen for sociale organisationer, arbejdsmarkedets parter og ngo’er, Justitsministeriet
Smirnov Evgeny Aleksandrovich (Smirnou Yauhien Alaksandravich	Смiрноў Яўген Аляксандравiч	CМИРНОВ Евгений Александрович	15.3.1949	Ryazan oblast, Rusland			Første næstformand for den økonomiske domstol
Reutskaya Nadezhda Zalovna (Ravutskaya Nadzieja Zalauna)	Равуцкая Надзея Залаўна	РЕУТСКАЯ Надежда Заловна					Dommer i Minsks Moskvadistrikt
Trubnikov Nikolai Alekseevich (Trubnikau Mikalai Alakseevich)	Трубнiкаў Мiкалай Аляксеевiч	ТРУБНИКОВ Николай Алексеевич					Dommer i Minsks Partizanskiydistrikt
Kupriyanov Nikolai Mikhailovich (Kupryianau Mikalai Mikhailavich)	Купрыянаў Мiкалай Мiхайлавiч	КУПРИЯНОВ Николай Михайлович					Offentlig viceanklager
Sukhorenko Stepan Nikolaevich (Sukharenka Stsiapan Mikalaevich)	Сухарэнка Сцяпан Мiкалаевiч	СУХОРЕНКО Степан Николаевич	27.1.1957	Zdudichi, Mogilev oblast Здудичи Светлогорского района Гомельской области			Formand for KGB
Dementei Vasily Ivanovich (Dzemiantsiei Vasil Ivanavich)	Дземянцей Васiль Iванавiч	ДЕМЕНТЕЙ Василий Иванович					Første næstformand, KGB
Kozik Leonid Petrovich (Kozik Leanid Piatrovich)	Козiк Леанiд Пятровiч	КОЗИК Леонид Петрович	13.7.1948	Borisov			Chef for fagforeningsforbundet
Koleda Alexandr Mikhailovich (Kalada Alaksandr Mikhailavich)	Каляда Аляксандр Мiхайлавiч	КОЛЕДА Александр Михайлович					Formand for valgkommissionen i Brest oblast
Mikhasev Vladimir Ilyich (Mikhasiou Uladzimir Iliich)	Мiхасёў Уладзiмiр Iльiч	МИХАСЕВ Владимир Ильич					Formand for den centrale valgkommission i Gomel oblast
Luchina Leonid Aleksandrovich	Лучына Леанiд Аляксандравiч	ЛУЧИНА Леонид Александрович	18.11.1947	Minsk oblast			Formand for den centrale valgkommission i Grodno oblast
Karpenko Igor Vasilievich (Karpenka Ihar Vasilievich)	Карпенка Iгар Васiльевiч	КАРПЕНКО Игорь Васильевич	28.4.1964	Novokuznetsk, Rusland Новокузнецк Кемеровской области, Россия			Formand for den centrale valgkommission i Minsk by
Kurlovich Vladimir Anatolievich (Kurlovich Uladzimir Anatolievich)	Курловiч Уладзiмiр Анатольевiч	КУРЛОВИЧ Владимир Анатольевич					Formand for den centrale valgkommission i Minsk oblast
Metelitsa Nikolai Timofeevich (Miatsielitsa Mikalai Tsimafeevich)	Мяцелiца Мiкалай Цiмафеевiч	МЕТЕЛИЦА Николай Тимофеевич					Formand for den centrale valgkommission i Mogilev oblast
Pishchulenok Mikhail Vasilievich (Pishchulenak Mikhail Vasilievich)	Пiшчулёнак Мiхаiл Васiльевiч	ПИЩУЛЕНОК Михаил Васильевич					Formand for den centrale valgkommission i Vitebsk oblast
Sheyman (Sheiman), Victor Vladimirovich			26.5.1958	Grodnoregionen			Statssekretær i Sikkerhedsrådet
Pavlichenko (Pavliuchenko), Dmitri (Dmitry) Valeriyevich			1966	Vitebsk			Chef for den særlige beredskabsgruppe i Indenrigsministeriet (SOBR)
Naumov, Vladimir Vladimïrovich			7.2.1956				Indenrigsminister
Yermoshina Lydia Mihajlovna			29.1.1953	Slutsk (Minskregionen)			Formand for den centrale valgkommission
Podobed Yuri Nikolaevich			5.3.1962	Slutsk (Minskregionen)			Oberstløjtnant i politiets specialstyrker (OMON), Indenrigsministeriet
Rybakov Alexei	Рыбакоў Аляксей	РЫБАКОВ Алексей			Ul. Jesenina 31-1-104, Minsk		Dommer i Minsks Moskovskydistriktsdomstol
Bortnik Sergei Aleksandrovich	Бортнiк Сяргей Аляксандравiч	БОРТНИК Сергей Александрович	28.5.1953	Minsk	Ul. Surganovo 80-263, Minsk	MP0469554	Offentlig anklager
Yasinovich Leonid Stanislavovich	Ясiновiч Леанiд Станiслававiч	ЯСИНОВИЧ Леонид Станиславович	26.11.1961	Buchany, Vitebsk oblast	Ul. Gorovtsa 4-104, Minsk	MP0515811	Dommer i Minsks Tsentralnydistriktsdomstol
Migun Andrei Arkadevich	Мiгун Андрэй Аркадзевiч	МИГУН Андрей Аркадевич	5.2.1978	Minsk	UI. Goretskovo Maksima 53-16, Minsk	MP1313262	Offentlig anklager

26.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 280/29

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 21. oktober 2010

om ændring af beslutning 2006/920/EF og 2008/231/EF om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet »Drift og trafikstyring« i de transeuropæiske jernbanesystemer for konventionelle tog hhv. højhastighedstog

(meddelt under nummer K(2010) 7179)

(EØS-relevant tekst)

(2010/640/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (1), særlig artikel 6, stk. 1,

under henvisning til Det Europæiske Jernbaneagenturs henstillinger af 17. juli 2009 om sammenhængende ERTMS-forskrifter i TSI′erne for Togkontrol og signaler og Drift og trafikstyring (ERA/REC/2009-02/INT), om revision af bilag P til TSI′erne om Drift og trafikstyring for højhastighedstog og konventionelle tog (ERA/REC/2009-03/INT), om revision af bilag T til TSI′en om Driftskontrol og trafikstyring for konventionelle tog (ERA/REC/2009-04/INT), og om en ændring med det formål at opnå overensstemmelse mellem bestemmelserne om lokomotivføreres kvalifikationer i direktiv 2007/59/EF og i TSI′erne om Drift og trafikstyring (ERA/REC/2009-05/INT) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 (2) skal Det Europæiske Jernbaneagentur (herefter benævnt »Jernbaneagenturet«) sikre, at de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI′erne) er tilpasset de tekniske fremskridt, markedsudviklingen og de samfundsmæssige krav, og foreslå Kommissionen de ændringer i TSI′erne, som det finder nødvendige.

(2)

Ved beslutning K(2007) 3371 af 13. juli 2007 udstedte Kommissionen et rammemandat til agenturet, hvori det fik til opgave at varetage visse opgaver i medfør af Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (4). I mandatet anmodes agenturet om at revidere TSI′en om Drift og trafikstyring for konventionelle tog, som Kommissionen vedtog ved beslutning 2006/920/EF (5), og TSI′en om Drift og trafikstyring for højhastighedstog, som Kommissionen vedtog ved beslutning 2008/231/EF (6), og om at afgive tekniske udtalelser om væsentlige fejl og offentliggøre en liste over mindre fejl, der er opdaget.

(3)

Et europæisk togkontrolsystem, (herefter benævnt »ETCS«) (European Train Control System), og et mobilkommunikationssystem for jernbaner, (herefter benævnt GSM-R) (Global System for Mobile communications — Railways) anses for at være vigtige skridt på vejen til et harmoniseret transeuropæisk jernbanesystem. Det er derfor nødvendigt at harmonisere reglerne for disse systemer snarest muligt. Ud fra dette princip specificeres ETCS og GSM-R i TSI′er.

(4)	Det har afgørende betydning, at TSI′ernes krav er sammenhængende og utvetydige. Det indebærer, at forskellige TSI′er ikke må henvise til tekniske krav i forskellige udviklingsfaser. Alle TSI′er bør derfor henvise til de samme tekniske krav.

(5)	For at harmonisere de relevante regler i TSI′erne for det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og højhastighedstog bør reglerne vedrørende driftsforhold offentliggøres som et teknisk dokument på agenturets websted.

(6)	TSI′en om Drift og trafikstyring for konventionelle tog bør indeholde den samme reference som den reviderede TSI om Drift og trafikstyring for højhastighedstog.

(7)	Revisionen af det tekniske dokument »Bilag A til TSI′en om Drift og trafikstyring« bør foregå i overensstemmelse med den procedure for styring af ændringsprocesser (CCM, Change Control Management), der anvendes til at validere tekniske specifikationer af ERTMS.

(8)

Direktiv 2008/57/EF foreskriver i artikel 32, stk. 1, at hvert køretøj skal have et europæisk køretøjsnummer (EVN-nummer), som tildeles i forbindelse med den første ibrugtagningstilladelse. Ifølge Kommissionens beslutning 2007/756/EF af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF (7), registreres EVN-nummeret i det nationale køretøjsregister, som føres og opdateres af det nationale organ, den pågældende medlemsstat har udpeget.

(9)

Der er behov for at revidere kravene til identifikation af køretøjer i bilag P til TSI′en om Drift og trafikstyring (for højhastighedstog og konventionelle tog), og herunder bør der også tages hensyn til den udvikling af de juridiske rammer, der er sket med direktiv 2008/57/EF og beslutning 2008/756/EF. Da den tekniske udvikling gør, at en række tekniske koder ændrer sig i tidens løb, bør agenturet have til opgave at offentliggøre og opdatere lister over sådanne tekniske koder.

(10)	Kravene til bremseevne er et udestående punkt i TSI′en om Drift og trafikstyring for konventionelle tog. De driftsmæssige aspekter af bremseevnen bør harmoniseres.

(11)	I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (8) er der fastsat krav til lokomotivføreres faglige kvalifikationer samt fysiske og psykiske egnethed. For at undgå overlapning mellem og gentagelse af regler bør TSI′erne om Drift og trafikstyring ikke indeholde sådanne krav.

(12)	Beslutning 2006/920/EF og 2008/231/EF bør ændres i overensstemmelse med ovenstående.

(13)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som blev nedsat ved artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring af beslutning 2006/920/EF

I beslutning 2006/920/EF foretages følgende ændringer:

Som artikel 1a og 1b indsættes:

»Artikel 1a

Forvaltning af tekniske koder

1. Det Europæiske Jernbaneagentur offentliggør på sit websted lister over de tekniske koder, der henvises til i bilag P.9, P.10, P.11, P.12 og P.13.

2. Agenturet fører listerne over de i artikel 1 anførte koder ajour og underretter Kommissionen om deres udvikling. Kommissionen underretter medlemsstaterne om udviklingen i disse tekniske koder gennem det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 2008/57/EF.

Artikel 1b

Hvis et køretøj sælges eller lejes ud i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, og hvis alle de tekniske egenskaber, som lå til grund for udstedelsen af køretøjets ibrugtagningstilladelse, er uændrede, kan dets europæiske køretøjsnummer (EVN-nummer) ændres ved en ny registrering af køretøjet og inddragelse af den første registrering.

Vedrører den nye registrering en anden medlemsstat end den, hvori køretøjet første gang blev registreret, kan registreringsinstansen for den nye registrering forlange kopi af dokumentationen vedrørende den forrige registrering.

En sådan ændring af EVN-nummer indskrænker ikke anvendelsen af artikel 21 til 26 i direktiv 2008/57/EF, for så vidt angår tilladelsesprocedurerne.

Administrationsomkostningerne ved at ændre et EVN-nummer dækkes af den, der ansøger om ændring af EVN-nummeret.«

b)	Bilagene ændres som anført i bilag I.

Artikel 2

Ændring af beslutning 2008/231/EF

I beslutning 2008/231/EF foretages følgende ændringer:

Som artikel 1a og 1b indsættes:

»Artikel 1a

Forvaltning af tekniske koder

1. Det Europæiske Jernbaneagentur offentliggør på sit websted lister over de tekniske koder, der henvises til i bilag P.9, P.10, P.11, P.12 og P.13.

Artikel 1b

En sådan ændring af EVN-nummer indskrænker ikke anvendelsen af artikel 21 til 26 i direktiv 2008/57/EF, for så vidt angår tilladelsesprocedurerne.

Administrationsomkostningerne ved at ændre et EVN-nummer dækkes af den, der ansøger om ændring af EVN-nummeret.«

b)	Bilagene ændres som anført i bilag II.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 25. oktober 2010.

Dog anvendes punkt 6 i bilag I og punkt 5 i bilag II fra den 1. januar 2014.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2010.

På Kommissionens vegne

Siim KALLAS

Næstformand

(1) EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.

(2) EUT L 164 af 30.4.2004, s. 1.

(3) EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.

(4) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.

(5) EUT L 359 af 18.12.2006, s. 1.

(6) EUT L 84 af 26.3.2008, s. 1.

(7) EUT L 305 af 23.11.2007, s. 30.

(8) EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51.

BILAG I

Bilagene til beslutning 2006/920/EF ændres således:

I bilaget foretages følgende ændringer:

Punkt 2.2.1 affattes således:

»2.2.1. PERSONALE OG TOG

Punkt 4.6 og 4.7 gælder for personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i tog, og som passerer en eller flere landegrænser og er på arbejde længere end til den eller de lokaliteter, der er angivet som »grænselokaliteter« i infrastrukturforvalterens netvejledning og omfattet af dennes sikkerhedsgodkendelse.

Punkt 4.6.2, »Sprogkompetence«, gælder derudover for lokomotivførere, jf. direktiv 2007/59/EF, bilag VI, punkt 8.

En medarbejder, hvis opgaver kun indebærer arbejde frem til og med »grænselokaliteter« som omhandlet i dette punkts første afsnit, anses ikke for at passere en grænse.

Personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med togafgang og trafikledelse, er underlagt kravene om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer samt de sundheds- og sikkerhedsbetingelser, der gælder i forholdet mellem medlemsstaterne.

Personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med den sidste klargøring af et tog før planmæssig grænsepassage, og som er på arbejde længere end til en eller flere »grænselokaliteter«, jf. dette punkts første afsnit, er omfattet af punkt 4.6 og af kravet om gensidig anerkendelse af sundheds- og sikkerhedsbetingelser mellem medlemsstaterne. Toget betragtes ikke som en »grænseoverskridende tjeneste«, hvis ingen af de køretøjer, der krydser landegrænsen, kører længere end til den eller de »grænselokaliteter«, der er omhandlet i dette punkts første afsnit.

Disse forskrifter kan sammenfattes i følgende tabeller:

Personale i tog, der krydser landegrænserne og fortsætter længere end til grænselokaliteten

Opgaver	Faglige kvalifikationer	Helbredskrav
Personale i tog	4.6	4.7
Trafikledelse	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Klargøring af tog	4.6	Gensidig anerkendelse
Afsendelse af tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse

Personale i tog, der ikke krydser landegrænserne eller ikke kører længere end til grænselokaliteten

Opgaver	Faglige kvalifikationer	Helbredskrav
Personale i tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Trafikledelse	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Klargøring af tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Afsendelse af tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse«

b)	Punkt 2.2.2, fjerde afsnit, affattes således: »Senere er de nærmere driftsregler for det europæiske togkontrolsystem (ETCS) og for mobilkommunikationssystemet for jernbaner, GSM-R, blevet specificeret i bilag A til denne TSI.«

Punkt 4.2.2.6.2 affattes således:

»4.2.2.6.2. Bremseevne

Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om det faktiske krav til bremseevnen. Oplysningerne skal om nødvendigt omfatte vilkårene for anvendelse af bremsesystemer, der kunne påvirke infrastrukturen, f.eks. magnetskinnebremser, regenerative bremser og hvirvelstrømsbremser.

Jernbanevirksomheden skal udstede bremseforskrifter, som personalet skal følge, for at sikre, at toget har den fornødne bremseevne.

Forskrifterne om bremseevne skal forvaltes inden for rammerne af infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem.

Der fastsættes yderligere krav i bilag T.«

Punkt 4.3.2.6 affattes således:

»4.3.2.6. Anvendelse af bremsesand. Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog

Med hensyn til brug af bremsesand er der en grænseflade mellem på den ene side denne TSI’s bilag B (afsnit C1) og på den anden side punkt 4.2.11 (kompatibilitet med togdetekteringssystemer i infrastrukturen) og punkt 4.1 i tillæg 1 til bilag A (der er citeret i punkt 4.3.1.10) i TSI’en om Togkontrol og signaler for konventionelle tog.«

Punkt 4.3.3.11 affattes således:

»4.3.3.11. Oprangering, bilag L

Der er en grænseflade mellem på den ene side denne TSI’s punkt 4.2.2.5 og bilag L og på den anden side punkt 4.2.3.5 (Trykbelastning i længderetningen) i TSI’en om Rullende materiel (godsvogne) for konventionelle tog, for så vidt angår kørsel med tog, håndtering af tog og fordeling af køretøjer i toget.

Der kommer en grænseflade til fremtidige udgaver af TSI’en om Rullende materiel, når den får bestemmelser om trækkraftenheder og passagervogne.«

f)	Punkt 4.6.1, sidste punktum, affattes således: »Minimumskravene til de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne løse de enkelte opgaver, er anført i bilag J og L.«

Punkt 4.6.3.1, litra C og D, affattes således:

»C Indledende evaluering

—	grundlæggende betingelser

—	evalueringsprogram, der også omfatter praktisk demonstration af evner/færdigheder

—	uddannelse af undervisere

—	udstedelse af et kompetencecertifikat.

D Opretholdelse af kompetencer

—	principper for opretholdelse af kompetencer

—	metoder, der skal benyttes

—	formalisering af den proces, der skal sikre, at kompetencerne opretholdes

—	vurderingsprocedure.«

Punkt 4.6.3.2.3.1 affattes således:

»4.6.3.2.3.1. Strækningskendskab

Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togpersonalet skaffer sig viden om de strækninger, der køres på, og hvordan denne viden vedligeholdes. Det skal ske:

—	på grundlag af infrastrukturforvalterens oplysninger om strækningen og

—	i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 4.2.1 i denne TSI.«

i)	Punkt 4.7.5.4 udgår.

j)	Punkt 4.7.6 udgår.

k)	Punkt 7.3.2 affattes således: »7.3.2. LISTE OVER SÆRTILFÆLDE Udeladt.«

I stedet for bilag A1 og bilag A2 indsættes følgende bilag A:

»BILAG A

DRIFTSREGLER FOR ERTMS/ETCS OG ERTMS/GSM-R

Driftsreglerne for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R er fastsat i det tekniske dokument »ETCS and GSM-R rules and principles — version 1«, som er offentliggjort på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu)«.

I bilag G foretages følgende ændringer i tabellen:

a)	Under parameteren »Sundheds- og sikkerhedsbetingelser« udgår punktet »Graviditet (lokomotivførere)« i kolonnen »Elementer, der skal kontrolleres for hvert parameter«.

b)	Under parameteren »Sundheds- og sikkerhedsbetingelser« udgår den række, der indeholder »Særlige krav til lokomotivførere: syn, høre-/talekrav, antropometri« sammen med henvisningen til punkt 4.7.6.

4)	Bilag H udgår.

5)	I bilag N udgår tabellens sidste række (4.7.6 — Særlige krav til lokomotivførere).

Bilag P, P1, P2, P3, P4, P5, P6, P7, P8, P9, P10, P11, P12 og P13 affattes således:

»BILAG P

IDENTIFICERING AF KØRETØJER

1. Generelle bemærkninger

Dette bilag beskriver det europæiske køretøjsnummer og det dertil knyttede mærke, der anbringes på et synligt sted på køretøjet for at identificere det entydigt og permanent under kørslen. Det beskriver ikke andre numre eller mærker, der eventuelt indgraveres eller påsættes permanent på chassiset eller de vigtigste dele af køretøjet, når det fremstilles.

2. Det europæiske køretøjsnummer og dertil knyttede forkortelser

Hvert jernbanekøretøj får tildelt et 12-cifret nummer (et europæiske køretøjsnummer, EVN) med følgende struktur:

Kategori af rullende materiel

Interoperabilitetsevne og køretøjstype

(2 cifre)

Land, hvor køretøjet er registreret

(2 cifre)

Tekniske karakteristika

(4 cifre)

Løbenummer

(3 cifre)

Kontrolciffer

(1 ciffer)

Godsvogne

00 til 09

10 til 19

20 til 29

30 til 39

40 til 49

80 til 89

(nærmere detaljer i bilag P.6)

01 til 99

(nærmere detaljer i bilag P.4)

0000 til 9999

(nærmere detaljer i bilag P.9)

000 til 999

0 til 9

(nærmere detaljer i bilag P.3)

Personvogne (ikke selvkørende)

50 til 59

60 til 69

70 til 79

(nærmere detaljer i bilag P.7)

0000 til 9999

(nærmere detaljer i bilag P.10)

000 til 999

Trækkraftenheder og enheder i et togsæt med fast eller foruddefineret oprangering

90 til 99

(nærmere detaljer i bilag P.8)

0000000 til 8999999

(betydningen af disse tal fastlægges af medlemsstaterne, eventuelt ved bilaterale eller multilaterale aftaler)

Specialkøretøjer

9000 til 9999

(nærmere detaljer i bilag P.11)

000 til 999

I et givet land er det 7-cifrede tal for tekniske karakteristika og løbenummer tilstrækkeligt til entydigt at identificere et køretøj inden for kategorierne personvogne (ikke selvkørende) og specialkøretøjer (1).

Bogstavkoder supplerer nummeret:

a)	mærker i tilknytning til interoperabilitetsevnen (nærmere detaljer i bilag P.5)

b)	forkortelse for det land, hvor køretøjet er registreret (nærmere detaljer i bilag P.4)

c)	ihændehaveridentifikationsmærke (nærmere detaljer i bilag P.1)

d)	forkortelser for de tekniske karakteristika (nærmere detaljer i bilag P.12 for godsvogne og P.13 for personvogne (ikke selvkørende)).

3. Tildeling af nummer

Det europæiske køretøjsnummer skal tildeles efter forskrifterne i Kommissionens beslutning 2007/756/EF af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF.

Det europæiske køretøjsnummer ændres, når det som følge af tekniske ændringer af køretøjet ikke afspejler interoperabilitetsevnen eller tekniske karakteristika i overensstemmelse med dette bilag. Sådanne tekniske ændringer kan gøre det nødvendigt med fornyet ibrugtagningstilladelse efter artikel 20-25 i interoperabilitetsdirektivet, direktiv 2008/57/EF.

BILAG P.1

IHÆNDEHAVERIDENTIFIKATIONSMÆRKE

1. Definition af ihændehaveridentifikationsmærke (VKM)

Et ihændehaveridentifikationsmærke (VKM) er en kode bestående af 2 til 5 bogstaver (2 4 5 9). Der anbringes et VKM på hvert jernbanekøretøj i nærheden af det europæiske køretøjsnummer. VKM-mærket angiver ihændehaveren, der er registreret i det nationale køretøjsregister.

Et VKM er entydigt og gyldigt i alle lande, der er omfattet af denne TSI, og alle lande, som indgår en aftale, der indebærer anvendelse af systemet til nummerering af køretøjer og ihændehaveridentifikationsmærke som beskrevet i denne TSI.

2. Ihændehaveridentifikationsmærkets format

VKM repræsenterer det fulde navn på eller forkortelsen for ihændehaveren, om muligt på en genkendelig måde. Alle 26 bogstaver i det latinske alfabet kan anvendes. Der anvendes store bogstaver i VKM. Bogstaver, der ikke er initialer i ihændehaverens navn, kan skrives med lille. Ved kontrol af entydigheden anses små bogstaver for at være de samme som de tilsvarende store bogstaver.

Bogstaverne kan indeholde diakritiske tegn (3 6 10). Entydigheden må ikke afhænge af de diakritiske tegn, der anvendes i disse bogstaver.

Når ihændehaveren er hjemmehørende i et land, der ikke anvender det latinske alfabet, kan en oversættelse af VKM til landets alfabet anvendes på dennes køretøjer efter VKM og adskilt fra dette med en skråstreg (»/«). Der ses bort fra dette oversatte VKM i forbindelse med databehandling.

3. Bestemmelser om tildeling af ihændehaveridentifikationsmærke

En ihændehaver kan få udstedt mere end et VKM, hvis:

—	ihændehaveren har et formelt navn på mere end et sprog

—	en ihændehaver har god grund til at skelne mellem separate køretøjsflåder i sin organisation.

Der kan udstedes et enkelt VKM for en gruppe af virksomheder:

—	som indgår i en samlet selskabsstruktur (f.eks. holdingstruktur)

—	som indgår i en samlet selskabsstruktur, hvor en organisation i strukturen er udpeget og har fået mandat til at håndtere alle spørgsmål på vegne af alle andre

—	der har givet en enkelt, separat juridisk enhed fuldmagt til at håndtere alle spørgsmål på deres vegne, i hvilket tilfælde denne juridiske enhed er ihændehaveren.

4. Register over VKM-mærker og procedure for tildeling

VKM-registret er offentligt og ajourføres løbende.

En ansøgning om et VKM indgives til ansøgerens kompetente nationale myndighed og fremsendes til Det Europæiske Jernbaneagentur. Et VKM må først benyttes, når det er offentliggjort af Jernbaneagenturet.

Indehaveren af et VKM skal informere den kompetente nationale myndighed, når han ophører med at benytte et VKM, og den kompetente nationale myndighed videresender denne information til Jernbaneagenturet. Et VKM tilbagekaldes så, når ihændehaveren har fremlagt bevis for, at mærkningen er blevet ændret på alle berørte kørertøjer. Det vil ikke blive genudstedt i en periode på 10 år, medmindre det genudstedes til den oprindelige indehaver eller på dennes foranledning til en anden indehaver.

Et VKM kan overføres til en anden indehaver, der er den oprindelige indehavers juridiske efterfølger. Et VKM forbliver gyldigt, når dets indehaver ændrer sit navn til et navn, der ikke har nogen lighed med VKM-mærket.

BILAG P.2

PÅFØRING AF NUMMERET OG DEN TILKNYTTEDE LITRERING PÅ VOGNKASSEN

1. Generelle retningslinjer for udvendig mærkning

De store bogstaver og tal, mærket består af, skal være mindst 80 mm høje og med typer uden seriffer og af ensartet kvalitet. Der må kun benyttes en mindre højde, når der ikke er andre muligheder end at anbringe mærket på længdedrageren.

Mærket anbringes højst 2 meter over skinneoverkant.

2. Godsvogne

Mærkningen skal anbringes på vognkassen på følgende måde:

23.	TEN
80	-RFC
7369		553-4
Zcs
31.	TEN
80	-DB
0691		235-2
Tanoos
33.	TEN
84	-ACTS
4796		100-8
Slpss

Når der er tale om køretøjer, hvis vognkasse ikke har et areal, der er stort nok til denne form for mærkning, navnlig når der er tale om flade køretøjer, skal mærkningen foretages som følger:

01 87 3320 644-7
TEN	-SNCF	Ks

Når der er anbragt et eller flere nationalt definerede registreringsbogstaver på køretøjet, skal denne mærkning anføres efter den internationale litrering og adskilles fra denne med en bindestreg.

01 87 3320 644-7
TEN	-SNCF	Ks-xy

3. Personvogne, ikke selvkørende

Nummeret skal anbringes på begge køretøjets sidevægge på følgende måde:

-SNCF	61 87 – 7
	B10 tu

Mærkningen med køretøjets registreringsland og med dets tekniske karakteristika anbringes umiddelbart før, efter eller under det europæiske køretøjsnummer.

Når der er tale om styrevogne, skal det europæiske køretøjsnummer også anbringes inde i førerrummet.

4. Lokomotiver, motorvogne og specialkøretøjer

På trækkraftenheder skal det europæiske køretøjsnummer anføres på hver sidevæg på følgende måde:

92 10 1108 062-6

Det europæiske køretøjsnummer anbringes også inde i førerrummene.

Ihændehaveren kan anbringe sin egen nummermærkning (normalt bestående af løbenummerets tal suppleret med en bogstavkode) med typer, der er større end det europæiske køretøjsnummer, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med driften. Ihændehaveren kan selv bestemme, hvor hans eget nummer skal anbringes, men det skal altid være let at skelne det europæiske køretøjsnummer fra ihændehaverens egen nummermærkning.

BILAG P.3

REGLER FOR BESTEMMELSE AF KONTROLCIFFERET (12. CIFFER)

Kontrolcifferet fastsættes på følgende måde:

—	Cifrene på de lige pladser i grundtallet (talt fra højre) læses med deres egen decimalværdi.

—	Cifrene på de ulige pladser i grundtallet (talt fra højre) ganges med 2.

—	Derefter udregnes summen af cifrene på de lige pladser og af alle de cifre, der udgør delprodukterne fra de ulige pladser.

—	Den udregnede sums endetal findes.

—	Det supplement, der kræves for at bringe endetallet op på 10, udgør kontroltallet; er endetallet nul, er kontroltallet også nul.

Eksempler

1 —

Lad grundtallet være	3	3	8	4	4	7	9	6	1	0	0
Multiplikationsfaktor	2	1	2	1	2	1	2	1	2	1	2
	6	3	16	4	8	7	18	6	2	0	0

Sum: 6 + 3 + 1 + 6 + 4 + 8 + 7 + 1 + 8 + 6 + 2 + 0 + 0 = 52

Denne sums endetal er 2.

Kontrolcifferet vil derfor være 8, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 33 84 4796 100 – 8.

2 —

Lad grundtallet være	3	1	5	1	3	3	2	0	1	9	8
Multiplikationsfaktor	2	1	2	1	2	1	2	1	2	1	2
	6	1	10	1	6	3	4	0	2	9	16

Sum: 6 + 1 + 1 + 0 + 1 + 6 + 3 + 4 + 0 + 2 + 9 + 1 + 6 = 40

Denne sums endetal er 0.

Kontrolcifferet vil derfor være 0, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 31 51 3320 198 – 0.

BILAG P.4

KODER FOR DE LANDE, HVOR KØRETØJERNE ER REGISTRERET (3.-4. CIFFER OG FORKORTELSE)

Information om tredjelande er udelukkende anført til orientering.

Land	Bogstavkode for land (2 4 5 9)	Numerisk landekode
Albanien	AL	41
Algeriet	DZ	92
Armenien	AM	58
Østrig	A	81
Aserbajdsjan	AZ	57
Belarus	BY	21
Belgien	B	88
Bosnien-Hercegovina	BIH	49
Bulgarien	BG	52
Kina	RC	33
Kroatien	HR	78
Cuba	CU (2 4 5 9)	40
Cypern	CY
Tjekkiet	CZ	54
Danmark	DK	86
Egypten	ET	90
Estland	EST	26
Finland	FIN	10
Frankrig	F	87
Georgien	GE	28
Tyskland	D	80
Grækenland	GR	73
Ungarn	H	55
Iran	IR	96
Irak	IRQ (2 4 5 9)	99
Irland	IRL	60
Israel	IL	95
Italien	I	83
Japan	J	42
Kasakhstan	KZ	27
Kirgisistan	KS	59
Letland	LV	25
Libanon	RL	98
Liechtenstein	FL
Litauen	LT	24
Luxembourg	L	82
Makedonien	MK	65
Malta	M
Moldova	MD (2 4 5 9)	23
Monaco	MC
Mongoliet	MGL	31
Montenegro	ME	62
Marokko	MA	93
Nederlandene	NL	84
Nordkorea	PRK (2 4 5 9)	30
Norge	N	76
Polen	PL	51
Portugal	P	94
Rumænien	RO	53
Rusland	RUS	20
Serbien	SRB	72
Slovakiet	SK	56
Slovenien	SLO	79
Sydkorea	ROK	61
Spanien	E	71
Sverige	SE	74
Schweiz	CH	85
Syrien	SYR	97
Tadsjikistan	TJ	66
Tunesien	TN	91
Tyrkiet	TR	75
Turkmenistan	TM	67
Ukraine	UA	22
Det Forenede Kongerige	GB	70
Usbekistan	UZ	29
Vietnam	VN (2 4 5 9)	32

BILAG P.5

BOGSTAVMÆRKNING AF EVNE TIL INTEROPERABILITET

»TEN«: Køretøj, der opfylder følgende betingelser:

Det opfylder alle relevante TSI’er, som er i kraft på ibrugtagningstidspunktet, og det har ibrugtagningstilladelse efter artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF.

Det har en tilladelse, der er gyldig i alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF, eller det har godkendelser i alle medlemsstater hver for sig.

»PPV/PPW«: Køretøj, der opfylder PPV/PPW-aftalen eller PGW-aftalen (i OSJD-landene)

(originalsprog: PPV/PPW: ППВ (Правила пользования вагонами в международном сообщении; PGW: Правила Пользования Грузовыми Вагонами)

Noter:

a)	TEN-mærkede køretøjer skal mærkes med 0 til 3 i første ciffer af den interoperabilitetskode, der anvises i bilag P.6.

Køretøjer, der ikke har tilladelse til drift i alle medlemsstater, skal mærkes med de medlemsstater, hvor de har tilladelse. Listen over medlemsstater, der har givet tilladelse, bør udformes efter en af følgende tegninger, hvor D står for den medlemsstat, der har givet den første tilladelse (i eksemplet Tyskland), og F for den næste medlemsstat, der har givet tilladelse (i eksemplet Frankrig). Medlemsstaterne anføres med de koder, der er anvist i bilag P.4. Dette kan omfatte både TSI-konforme og ikke-TSI-konforme køretøjer. Disse køretøjer mærkes med 4 eller 8 i første ciffer af den interoperabilitetskode, der anvises i bilag P.6.

BILAG P.6

KODER FOR INTEROPERABILITET, DER ANVENDES FOR GODSVOGNE (1. OG 2. CIFFER)

2. ciffer

1. ciffer

2. ciffer

1. ciffer

Sporvidde

fast eller variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast eller variabel

Sporvidde

TEN (2 4 5 9)

og/eller

COTIF (3 6 10)

og/eller

PPV/PPW

med aksler

Anvendes ikke

TEN (2 4 5 9) og/eller COTIF-vogne

Anvendes ikke (8)

PPW-vogne

(variabel sporvidde)

med aksler

med bogier

TEN (2 4 5 9)

og/eller

COTIF (3 6 10)

og/eller

PPV/PPW

med aksler

TEN (2 4 5 9) og/eller COTIF-vogne

PPV/PPW- vogne

(fast sporvidde)

med aksler

med bogier

Andre vogne

med aksler (7 11)

vedligeholdelsesvogne

Andre vogne

Vogne med særlig nummerering for tekniske karakteristika, ikke i taget i brug i EU

med aksler

med bogier (7 11)

med bogier

Trafik

Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale

1. ciffer

2. ciffer

1. ciffer

2. ciffer

BILAG P.7

KODER FOR EVNE TIL INTERNATIONAL TRAFIK, DER ANVENDES FOR PERSONVOGNE (IKKE SELVKØRENDE) (1. OG 2. CIFFER)

	Indenlandsk trafik	TEN (2 4 5 9) og/eller COTIF (3 6 10) og/eller PPV/PPW				Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale	TEN (2 4 5 9) og/eller COTIF (3 6 10)	PPV/PPW
2. ciffer 1. ciffer	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9
5	Køretøjer til indenlandsk trafik	Køretøjer med fast sporvidde, uden klimaanlæg (herunder biltransportvogne)	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1520) uden klimaanlæg	Anvendes ikke	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1668) uden klimaanlæg	Veterankøretøjer	Anvendes ikke (7 11)	Køretøjer med fast sporvidde	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1520) med skift af bogier	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1520) med aksler, der kan justeres efter sporvidden
6	Servicekøretøjer	Køretøjer med fast sporvidde og klimaanlæg	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1520) og klimaanlæg	Servicekøretøjer	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1668) og klimaanlæg	Biltransportvogne	Anvendes ikke (7 11)	Køretøjer med fast sporvidde
7	Tryktætte køretøjer med klimaanlæg	Anvendes ikke	Anvendes ikke	Tryktætte køretøjer med fast sporvidde og klimaanlæg	Anvendes ikke	Andre køretøjer	Anvendes ikke	Anvendes ikke	Anvendes ikke	Anvendes ikke

BILAG P.8

TRÆKKRAFTENHEDER OG ENHEDER I ET TOGSÆT MED FAST ELLER FORUDDEFINERET OPRANGERING

Det første ciffer er »9«.

Hvis det andet ciffer beskriver trækkrafttypen, er følgende koder obligatoriske:

Kode	Generel køretøjstype
0	Diverse
1	Elektrisk lokomotiv
2	Diesellokomotiv
3	Eldrevet togsæt (højhastighed) (motorvogn eller bivogn)
4	Eldrevet togsæt (undtagen højhastighed) (motorvogn eller bivogn)
5	Dieseldrevet togsæt (motorvogn eller bivogn)
6	Specialvogn
7	Elektrisk rangermaskine
8	Dieselrangermaskine
9	Specialkøretøj

BILAG P.9

MÆRKNING AF GODSVOGNE MED STANDARDNUMMER (5.-8. CIFFER)

Dette bilag angiver den numeriske mærkning af en godsvogn med dens vigtigste tekniske karakteristika og offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

Ansøgninger om en ny kode indgives til registreringsorganet (jf. beslutning 2007/756/EF) og sendes til Jernbaneagenturet. En ny kode må først benyttes, når den er offentliggjort af Jernbaneagenturet.

BILAG P.10

KODER FOR TEKNISKE KARAKTERISTIKA FOR PERSONVOGNE (IKKE SELVKØRENDE) (5.-6. CIFFER)

Bilag P.10 offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

BILAG P.11

KODER FOR TEKNISKE KARAKTERISTIKA FOR SPECIALKØRETØJER (6.-8. CIFFER)

Bilag P.11 offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

BILAG P.12

LITRERING AF GODSVOGNE EKSKLUSIVE LEDVOGNE OG VOGNSÆT

Bilag P.12 offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

BILAG P.13

LITRERING AF PERSONVOGNE (IKKE SELVKØRENDE)

Bilag P.13 offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

7)	Bilag P.14 udgår.

Bilag T affattes således:

»BILAG T

BREMSEEVNE

Infrastrukturforvalterens rolle

Infrastrukturforvalteren underretter jernbanevirksomheden om kravet til bremseevne for hver jernbanestrækning og om strækningens egenskaber. Infrastrukturforvalteren skal sikre, at kravet til bremseevne indeholder en sikkerhedsmargen, der tager hensyn til virkningen af strækningens egenskaber og anlæg langs sporet.

Kravet til bremseevne udtrykkes som hovedregel i bremseprocent, medmindre infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden er blevet enige om en anden enhed for måling af bremseevne (f.eks. bremsede tons, bremsekræfter, decelerationsværdier eller decelerationsprofiler).

For togsæt og fast oprangerede tog oplyser infrastrukturforvalteren bremseevnekravet i decelerationsværdier, hvis jernbanevirksomhed anmoder om det.

Jernbanevirksomhedens rolle

Jernbanevirksomheden sikrer, at hvert tog mindst opfylder infrastrukturforvalterens bremseevnekrav. Derfor skal jernbanevirksomheden beregne hvert togs bremseevne under hensyn til oprangeringen.

Jernbanevirksomheden skal tage hensyn til køretøjets eller togsættets bremseevne som bestemt ved ibrugtagningen. Der skal indregnes tolerancemargener for forhold som, hvilke bremser der er til rådighed, og deres pålidelighed. Jernbanevirksomheden skal også tage hensyn til oplysningerne om egenskaber ved strækningen, der påvirker togets opførsel, når bremsekraften justeres med henblik på standsning og sikring af et tog.

Den bremseevne, der konstateres ved kontrol af det faktiske tog (under hensyn til oprangering, udkoblede bremser og bremseart), skal anvendes som udgangsværdi for enhver driftsforskrift, som derefter skal anvendes for toget.

Når bremseevnen er for ringe

Infrastrukturforvalteren skal opstille regler, der anvendes, hvis et tog ikke lever op til bremseevnekravet, og forelægge disse regler for jernbanevirksomhederne.

Lever et tog ikke op til bremseevnekravet for de strækninger, det skal køre på, skal jernbanevirksomheden overholde de deraf følgende restriktioner som f.eks. hastighedsbegrænsninger.«

Bilag U affattes således:

»BILAG U

LISTE OVER UDESTÅENDE PUNKTER

Punkt 4.2.2 — Dokument om oprangering

Bilag B (jf. punkt 4.4 i denne TSI) — Andre regler, der muliggør en sammenhængende drift af de forskellige nye strukturelt definerede delsystemer

Bilag R (jf. punkt 4.2.3.2. i denne TSI) — Identificering af tog

Bilag S (jf. punkt 4.2.2.1.3 i denne TSI) — Togets synlighed — slutsignal«.

(1) For specialkøretøjer skal nummeret være entydigt i et givet land med det første ciffer og de 5 sidste cifre for tekniske karakteristika og løbenummer.

(2) For NMBS/SNCB kan brugen af bogstavet B i en ring fortsat anvendes.

(3) Diakritiske tegn er »accenttegn« som i f.eks. À, Ç, Ö, Č, Ž, Å osv. Særlige bogstaver såsom Ø og Æ vil blive angivet med et enkelt bogstav; ved kontrol af entydighed behandles Ø som O og Æ som A.

(4) I henhold til det bogstavkodesystem, der er beskrevet i bilag 4 til 1949-konventionen og artikel 45, stk. 4, i 1968-konventionen om vejtrafik.

(5) Godsvogne, der er godkendt til mærkning med TEN, se bilag P.6.

(6) Herunder godsvogne, som i overensstemmelse med gældende forskrifter er mærket med de cifre, der er defineret i denne tabel. COTIF: køretøj i overensstemmelse med det COTIF-reglement, der er i kraft på ibrugtagningstidspunktet.

(7) Fast eller variabel sporvidde.

(8) Undtagen for godsvogne i kategori I (temperaturkontrollerede godsvogne); må ikke anvendes for nyibrugtagne køretøjer.

(9) Overensstemmelse med de gældende TSI'er, se bilag P.5.

(10) Herunder køretøjer, som i overensstemmelse med gældende forskrifter er mærket med de cifre, der er defineret i denne tabel. COTIF: køretøj i overensstemmelse med det COTIF-reglement, der er i kraft på ibrugtagningstidspunktet.

(11) Undtagen for personvogne med fast sporvidde (56) og variabel sporvidde (66), der allerede er i brug; må ikke anvendes for nye køretøjer.

BILAG II

Bilagene til beslutning 2008/231/EF ændres således:

I bilaget foretages følgende ændringer:

Punkt 2.2.1 affattes således:

»2.2.1. Personale og tog

Punkt 4.6.2, »Sprogkompetence«, gælder derudover for lokomotivførere, jf. direktiv 2007/59/EF, bilag VI, punkt 8.

En medarbejder, hvis opgaver kun indebærer arbejde frem til og med »grænselokaliteter« som omhandlet i dette punkts første afsnit, anses ikke for at passere en grænse.

Disse forskrifter kan sammenfattes i følgende tabeller:

Personale i tog, der krydser landegrænserne og fortsætter længere end til grænselokaliteten

Opgaver	Faglige kvalifikationer	Helbredskrav
Personale i tog	4.6	4.7
Trafikledelse	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Klargøring af tog	4.6	Gensidig anerkendelse
Afsendelse af tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse

Personale i tog, der ikke krydser landegrænserne eller ikke kører længere end til grænselokaliteten

Opgaver	Faglige kvalifikationer	Helbredskrav
Personale i tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Trafikledelse	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Klargøring af tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Afsendelse af tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse«

b)	Punkt 4.2.2.1.2, sidste punktum, affattes således: »Den præcise specifikation findes i punkt 4.3.3.3.1.«

Punkt 4.3.2.6 affattes således:

»4.3.2.6. Anvendelse af bremsesand. Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog

Med hensyn til brug af bremsesand er der en grænseflade mellem på den ene side denne TSI’s bilag B (afsnit C1) og på den anden side punkt 4.2.11 (kompatibilitet med togdetekteringssystemer i infrastrukturen) og punkt 4.1 i tillæg 1 til bilag A (der er citeret i punkt 4.3.1.10) til TSI’en om Togkontrol og signaler for højhastighedstog.«

d)	Punkt 4.3.3.2 affattes således: »4.3.3.2. Krav til passagerkøretøjer Der er grænseflader mellem punkt 4.2.2.4 i denne TSI om Drift og trafikstyring og punkt 4.2.2.4 (døre), 4.2.5.3 (alarmer), 4.3.5.17 (passageralarmer) og 4.2.7.1 (nødudgange) i TSI’en om Rullende materiel til højhastighedstog.«

e)	Punkt 4.3.3.9 affattes således: »4.3.3.9. Sandstrøning Med hensyn til brug af bremsesand er der en grænseflade mellem på den ene side denne TSI’s bilag B (afsnit C1) og på den anden side punkt 4.2.3.10 i TSI’en for Rullende materiel til højhastighedstog.«

Punkt 4.3.3.10 affattes således:

»4.3.3.10. Oprangering, bilag J

Hvad angår togpersonalets kendskab til det rullende materiels funktion, er der grænseflader mellem på den ene side denne TSI’s punkt 4.2.2.5 og bilag J og på den anden side punkt 4.2.1.2 (udformning af tog) og 4.2.7.11 (Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter) i TSI’en om Rullende materiel til højhastighedstog.«

g)	Punkt 4.3.3.12 affattes således: »4.3.3.12. Dataregistrering Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.3.5.2 (Registrering af overvågningsdata i toget) i denne TSI og punkt 4.2.7.11 i TSI’en om Rullende materiel til højhastighedstog (Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter).«

h)	Punkt 4.6.1, sidste punktum, affattes således: »Minimumskravene til de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne løse de enkelte opgaver, er anført i bilag J og L.«

Punkt 4.6.3.1, litra C og D, affattes således:

»C. Indledende evaluering

—	grundlæggende betingelser

—	evalueringsprogram, der også omfatter praktisk demonstration af evner/færdigheder

—	uddannelse af undervisere

—	udstedelse af et kompetencecertifikat.

D. Opretholdelse af kvalifikationer

—	principper for opretholdelse af kvalifikationer

—	metoder, der skal benyttes

—	formalisering af den proces, der skal sikre, at kvalifikationerne opretholdes

—	vurderingsprocedure.«

Punkt 4.6.3.2.3.1 affattes således:

»4.6.3.2.3.1. Strækningskendskab

Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togpersonalet skaffer sig viden om de strækninger, der køres på, og hvordan denne viden vedligeholdes. Det skal ske:

—	på grundlag af infrastrukturforvalterens oplysninger om strækningen, og

—	i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 4.2.1 i denne TSI.«

k)	Punkt 4.7.5.4 udgår.

l)	Punkt 4.7.6 udgår.

m)	Punkt 7.3.2 affattes således: »7.3.2. Liste over særtilfælde Udeladt«.

I bilag G foretages følgende ændringer i tabellen:

a)	Under parameteren »Sundheds- og sikkerhedsbetingelser« udgår punktet »Graviditet (lokomotivførere)« i kolonnen »Elementer, der skal kontrolleres for hvert parameter«.

b)	Under parameteren »Sundheds- og sikkerhedsbetingelser« udgår den række, der indeholder »Særlige krav til lokomotivførere: syn, høre-/talekrav, antropometri« sammen med henvisningen til punkt 4.7.6.

3)	Bilag H udgår.

4)	I bilag N udgår tabellens sidste række (4.7.6 — Særlige krav til lokomotivførere).

Bilag P, P1, P2, P3, P4, P5, P6, P7, P8, P9, P10, P11, P12 og P13 affattes således:

»BILAG P

IDENTIFICERING AF KØRETØJER

1. Generelle bemærkninger

2. Det europæiske køretøjsnummer og dertil knyttede forkortelser

Hvert jernbanekøretøj får tildelt et 12-cifret nummer (et europæiske køretøjsnummer, EVN) med følgende struktur:

Kategori af rullende materiel

Interoperabilitetsevne og køretøjstype

(2 cifre)

Land, hvor køretøjet er registreret

(2 cifre)

Tekniske karakteristika

(4 cifre)

Løbenummer

(3 cifre)

Kontrolciffer

(1 ciffer)

Godsvogne

00 til 09

10 til 19

20 til 29

30 til 39

40 til 49

80 til 89

(nærmere detaljer i bilag P.6)

01 til 99

(nærmere detaljer i bilag P.4)

0000 til 9999

(nærmere detaljer i bilag P.9)

000 til 999

0 til 9

(nærmere detaljer i bilag P.3)

Personvogne (ikke selvkørende)

50 til 59

60 til 69

70 til 79

(nærmere detaljer i bilag P.7)

0000 til 9999

(nærmere detaljer i bilag P.10)

000 til 999

Trækkraftenheder og enheder i et togsæt med fast eller foruddefineret oprangering

90 til 99

(nærmere detaljer i bilag P.8)

0000000 til 8999999

(betydningen af disse tal fastlægges af medlemsstaterne, eventuelt ved bilaterale eller multilaterale aftaler)

Specialkøretøjer

9000 til 9999

(nærmere detaljer i bilag P.11)

000 til 999

Bogstavkoder supplerer nummeret:

a)	mærker i tilknytning til interoperabilitetsevnen (nærmere detaljer i bilag P.5)

b)	forkortelse for det land, hvor køretøjet er registreret (nærmere detaljer i bilag P.4)

c)	ihændehaveridentifikationsmærke (nærmere detaljer i bilag P.1)

d)	forkortelser for de tekniske karakteristika (nærmere detaljer i bilag P.12 for godsvogne og P.13 for personvogne (ikke selvkørende)).

3. Tildeling af nummer

BILAG P.1

IHÆNDEHAVERIDENTIFIKATIONSMÆRKE

1. Definition af ihændehaveridentifikationsmærke (VKM)

2. Ihændehaveridentifikationsmærkets format

Bogstaverne kan indeholde diakritiske tegn (3 6 10). Entydigheden må ikke afhænge af de diakritiske tegn, der anvendes i disse bogstaver.

3. Bestemmelser om tildeling af ihændehaveridentifikationsmærke

En ihændehaver kan få udstedt mere end et VKM, hvis:

—	ihændehaveren har et formelt navn på mere end et sprog

—	en ihændehaver har god grund til at skelne mellem separate køretøjsflåder i sin organisation.

Der kan udstedes et enkelt VKM for en gruppe af virksomheder:

—	som indgår i en samlet selskabsstruktur (f.eks. holdingstruktur)

—	som indgår i en samlet selskabsstruktur, hvor en organisation i strukturen er udpeget og har fået mandat til at håndtere alle spørgsmål på vegne af alle andre

—	der har givet en enkelt, separat juridisk enhed fuldmagt til at håndtere alle spørgsmål på deres vegne, i hvilket tilfælde denne juridiske enhed er ihændehaveren.

4. Register over VKM-mærker og procedure for tildeling

VKM-registret er offentligt og ajourføres løbende.

Indehaveren af et VKM skal informere den kompetente nationale myndighed, når han ophører med at benytte et VKM, og den kompetente nationale myndighed videresender denne information til Jernbaneagenturet. Et VKM tilbagekaldes så, når ihændehaveren har fremlagt bevis for, at mærkningen er blevet ændret på alle berørte køretøjer. Det vil ikke blive genudstedt i en periode på 10 år, medmindre det genudstedes til den oprindelige indehaver eller på dennes foranledning til en anden indehaver.

BILAG P.2

PÅFØRING AF NUMMERET OG DEN TILKNYTTEDE LITRERING PÅ VOGNKASSEN

1. Generelle retningslinjer for udvendig mærkning

Mærket anbringes højst 2 meter over skinneoverkant.

2. Godsvogne

Mærkningen skal anbringes på vognkassen på følgende måde:

23.	TEN
80	-RFC
7369		553-4
Zcs
31.	TEN
80	-DB
0691		235-2
Tanoos
33.	TEN
84	-ACTS
4796		100-8
Slpss

Når der er tale om køretøjer, hvis vognkasse ikke har et areal, der er stort nok til denne form for mærkning, navnlig når der er tale om flade køretøjer, skal mærkningen foretages som følger:

01 87 3320 644-7
TEN	-SNCF	Ks

01 87 3320 644-7
TEN	-SNCF	Ks-xy

3. Personvogne, ikke selvkørende

Nummeret skal anbringes på begge køretøjets sidevægge på følgende måde:

-SNCF	61 87 - 7
	B10 tu

Mærkningen med køretøjets registreringsland og med dets tekniske karakteristika anbringes umiddelbart før, efter eller under det europæiske køretøjsnummer.

Når der er tale om styrevogne, skal det europæiske køretøjsnummer også anbringes inde i førerrummet.

4. Lokomotiver, motorvogne og specialkøretøjer

På trækkraftenheder skal det europæiske køretøjsnummer anføres på hver sidevæg på følgende måde:

92 10 1108 062-6

Det europæiske køretøjsnummer anbringes også inde i førerrummene.

BILAG P.3

REGLER FOR BESTEMMELSE AF KONTROLCIFFERET (12. CIFFER)

Kontrolcifferet fastsættes på følgende måde:

—	Cifrene på de lige pladser i grundtallet (talt fra højre) læses med deres egen decimalværdi.

—	Cifrene på de ulige pladser i grundtallet (talt fra højre) ganges med 2.

—	Derefter udregnes summen af cifrene på de lige pladser og af alle de cifre, der udgør delprodukterne fra de ulige pladser.

—	Den udregnede sums endetal findes.

—	Det supplement, der kræves for at bringe endetallet op på 10, udgør kontroltallet; er endetallet nul, er kontroltallet også nul.

Eksempler

1 —

Lad grundtallet være	3	3	8	4	4	7	9	6	1	0	0
Multiplikationsfaktor	2	1	2	1	2	1	2	1	2	1	2
	6	3	16	4	8	7	18	6	2	0	0

Sum: 6 + 3 + 1 + 6 + 4 + 8 + 7 + 1 + 8 + 6 + 2 + 0 + 0 = 52

Denne sums endetal er 2.

Kontrolcifferet vil derfor være 8, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 33 84 4796 100 – 8.

2 —

Lad grundtallet være	3	1	5	1	3	3	2	0	1	9	8
Multiplikationsfaktor	2	1	2	1	2	1	2	1	2	1	2
	6	1	10	1	6	3	4	0	2	9	16

Sum: 6 + 1 + 1 + 0 + 1 + 6 + 3 + 4 + 0 + 2 + 9 + 1 + 6 = 40

Denne sums endetal er 0.

Kontrolcifferet vil derfor være 0, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 31 51 3320 198 – 0.

BILAG P.4

KODER FOR DE LANDE, HVOR KØRETØJERNE ER REGISTRERET (3.-4. CIFFER OG FORKORTELSE)

Information om tredjelande er udelukkende anført til orientering.

Land	Bogstavkode for land (2 4 5 9)	Numerisk landekode
Albanien	AL	41
Algeriet	DZ	92
Armenien	AM	58
Østrig	A	81
Aserbajdsjan	AZ	57
Belarus	BY	21
Belgien	B	88
Bosnien-Hercegovina	BIH	49
Bulgarien	BG	52
Kina	RC	33
Kroatien	HR	78
Cuba	CU (2 4 5 9)	40
Cypern	CY
Tjekkiet	CZ	54
Danmark	DK	86
Egypten	ET	90
Estland	EST	26
Finland	FIN	10
Frankrig	F	87
Georgien	GE	28
Tyskland	D	80
Grækenland	GR	73
Ungarn	H	55
Iran	IR	96
Irak	IRQ (2 4 5 9)	99
Irland	IRL	60
Israel	IL	95
Italien	I	83
Japan	J	42
Kasakhstan	KZ	27
Kirgisistan	KS	59
Letland	LV	25
Libanon	RL	98
Liechtenstein	FL
Litauen	LT	24
Luxembourg	L	82
Makedonien	MK	65
Malta	M
Moldova	MD (2 4 5 9)	23
Monaco	MC
Mongoliet	MGL	31
Montenegro	ME	62
Marokko	MA	93
Nederlandene	NL	84
Nordkorea	PRK (2 4 5 9)	30
Norge	N	76
Polen	PL	51
Portugal	P	94
Rumænien	RO	53
Rusland	RUS	20
Serbien	SRB	72
Slovakiet	SK	56
Slovenien	SLO	79
Sydkorea	ROK	61
Spanien	E	71
Sverige	SE	74
Schweiz	CH	85
Syrien	SYR	97
Tadsjikistan	TJ	66
Tunesien	TN	91
Tyrkiet	TR	75
Turkmenistan	TM	67
Turkmenistan	UA	22
Det Forenede Kongerige	GB	70
Usbekistan	UZ	29
Vietnam	VN (2 4 5 9)	32

BILAG P.5

BOGSTAVMÆRKNING AF EVNE TIL INTEROPERABILITET

»TEN«: Køretøj, der opfylder følgende betingelser:

Det opfylder alle relevante TSI'er, som er i kraft på ibrugtagningstidspunktet, og det har ibrugtagningstilladelse efter artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF.

Det har en tilladelse, der er gyldig i alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF, eller det har godkendelser i alle medlemsstater hver for sig.

»PPV/PPW«: Køretøj, der opfylder PPV/PPW-aftalen eller PGW-aftalen (i OSJD-landene)

(originalsprog: PPV/PPW:ППВ (Правила пользования вагонами в международном сообщении; PGW: Правила Пользования Грузовыми Вагонами)

Noter:

a)	TEN-mærkede køretøjer skal mærkes med 0 til 3 i første ciffer af den interoperabilitetskode, der anvises i bilag P.6.

BILAG P.6

KODER FOR INTEROPERABILITET, DER ANVENDES FOR GODSVOGNE (1. OG 2. CIFFER)

2. ciffer

1. ciffer

2. ciffer

1. ciffer

Sporvidde

fast eller variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast eller variabel

Sporvidde

TEN (2 4 5 9)

og/eller

COTIF (3 6 10)

og/eller

PPV/PPW

med aksler

Anvendes ikke

TEN (2 4 5 9) og/eller COTIF-vogne

Anvendes ikke (8)

PPW-vogne

(variabel sporvidde)

med aksler

med bogier

TEN (2 4 5 9)

og/eller

COTIF (3 6 10)

og/eller

PPV/PPW

med aksler

TEN (2 4 5 9) og/eller COTIF-vogne

PPV/PPW- vogne

(fast sporvidde)

med aksler

med bogier

Andre vogne

med aksler (7 11)

vedligeholdelsesvogne

Andre vogne

Vogne med særlig nummerering for tekniske karakteristika, ikke i taget i brug i EU

med aksler

med bogier (7 11)

med bogier

Trafik

Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale

1. ciffer

2. ciffer

1. ciffer

2. ciffer

BILAG P.7

KODER FOR EVNE TIL INTERNATIONAL TRAFIK, DER ANVENDES FOR PERSONVOGNE (IKKE SELVKØRENDE) (1. OG 2. CIFFER)

	Indenlandsk trafik	TEN (2 4 5 9) og/eller COTIF (3 6 10) og/eller PPV/PPW				Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale	TEN (2 4 5 9) og/eller COTIF (3 6 10)	PPV/PPW
2. ciffer 1. ciffer	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9
5	Køretøjer til indenlandsk trafik	Køretøjer med fast sporvidde, uden klimaanlæg (herunder bil-transportvogne)	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1520) uden klimaanlæg	Anvendes ikke	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1668) uden klimaanlæg	Veterankøretøjer	Anvendes ikke (7 11)	Køretøjer med fast sporvidde	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1520) med skift af bogier	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1520) med aksler, der kan justeres efter sporvidden
6	Servicekøretøjer	Køretøjer med fast sporvidde og klimaanlæg	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1520) og klimaanlæg	Servicekøretøjer	Køretøjer med variabel sporvidde (1435/1668) og klimaanlæg	Biltransportvogne	Anvendes ikke (7 11)	Køretøjer med fast sporvidde
7	Tryktætte køretøjer med klimaanlæg	Anvendes ikke	Anvendes ikke	Tryktætte køretøjer med fast sporvidde og klimaanlæg	Anvendes ikke	Andre køretøjer	Anvendes ikke	Anvendes ikke	Anvendes ikke	Anvendes ikke

BILAG P.8

TRÆKKRAFTENHEDER OG ENHEDER I ET TOGSÆT MED FAST ELLER FORUDDEFINERET OPRANGERING (1.-2. CIFFER)

Det første ciffer er »9«.

Hvis det andet ciffer beskriver trækkrafttypen, er følgende koder obligatoriske:

Kode	Generel køretøjstype
0	Diverse
1	Elektrisk lokomotiv
2	Diesellokomotiv
3	Eldrevet togsæt (højhastighed) (motorvogn eller bivogn)
4	Eldrevet togsæt (undtagen højhastighed) (motorvogn eller bivogn)
5	Dieseldrevet togsæt (motorvogn eller bivogn)
6	Specialvogn
7	Elektrisk rangermaskine
8	Dieselrangermaskine
9	Specialkøretøj

BILAG P.9

MÆRKNING AF GODSVOGNE MED STANDARDNUMMER (5.-8. CIFFER)

Dette bilag angiver den numeriske mærkning af en godsvogn med dens vigtigste tekniske karakteristika og offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

BILAG P.10

KODER FOR TEKNISKE KARAKTERISTIKA FOR PERSONVOGNE (IKKE SELVKØRENDE) (CIFFER 5-6)

Bilag P.10 offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

BILAG P.11

KODER FOR TEKNISKE KARAKTERISTIKA FOR SPECIALKØRETØJER (6.-8. CIFFER)

Bilag P.11 offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

BILAG P.12

LITRERING AF GODSVOGNE EKSKLUSIVE LEDVOGNE OG VOGNSÆT

Bilag P.12 offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

BILAG P.13

LITRERING AF PERSONVOGNE (IKKE SELVKØRENDE)

Bilag P.13 offentliggøres på Jernbaneagenturets websted (www.era.europa.eu).

6)	Bilag P.14 udgår.

(1) For specialkøretøjer skal nummeret være entydigt i et givet land med det første ciffer og de 5 sidste cifre for tekniske karakteristika og løbenummer.

(2) For NMBS/SNCB kan brugen af bogstavet B i en cirkel fortsat anvendes.

(4) I henhold til det bogstavkodesystem, der er beskrevet i bilag 4 til 1949-konventionen og artikel 45, stk. 4, i 1968-konventionen om vejtrafik.

(5) Godsvogne, der er godkendt til mærkning med TEN, se bilag P.6.

(7) Fast eller variabel sporvidde.

(8) Undtagen for godsvogne i kategori I (temperaturkontrollerede godsvogne); må ikke anvendes for nyibrugtagne køretøjer.

(9) Overensstemmelse med de gældende TSI’er, se bilag P.5.

(11) Undtagen for personvogne med fast sporvidde (56) og variabel sporvidde (66), der allerede er i brug; må ikke anvendes for nye køretøjer.

26.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 280/62

AFGØRELSE Nr. 2/2010 TRUFFET AF DET STATISTISKE UDVALG DEN EUROPÆISKE UNION/SCHWEIZ

den 1. oktober 2010

om ændring af bilag A til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik

(2010/643/EU)

DET STATISTISKE UDVALG DEN EUROPÆISKE UNION/SCHWEIZ HAR —

under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik (1), særlig artikel 4, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund trådte i kraft den 1. januar 2007 og indeholder bilag A om retsakter på statistikområdet.

(2)	Der er blevet vedtaget nye retsakter på statistikområdet, som bør tilføjes i bilag A. Derfor bør bilag A ændres —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Bilag A til aftalen erstattes af bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Sofia, den 1. oktober 2010.

På det blandede udvalgs vegne

Lederen af EUs delegation

Walter RADERMACHER

Lederen af den schweiziske delegation

Jürg MARTI

(1) EUT L 90 af 28.3.2006, s. 2.

BILAG

»BILAG A

RETSAKTER PÅ STATISTIKOMRÅDET SOM OMHANDLET I ARTIKEL 2

SEKTORTILPASNINGER

1.	I dette bilag omfatter udtrykket »medlemsstat(er)« i de omhandlede retsakter ud over dets betydning i de pågældende EU-retsakter tillige Schweiz.

Henvisninger til »den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE rev. 1)« er, hvor intet andet er oplyst, at betragte som henvisninger til »den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE rev. 2)«, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (1). De anførte kodenumre læses som de tilsvarende konverterede kodenumre i NACE rev. 2.

3.	Bestemmelser vedrørende fordeling af omkostninger i forbindelse med udførelse af undersøgelser og lignende er ikke relevante for denne aftale.

OMHANDLEDE RETSAKTER

ERHVERVSSTATISTIK

—

32008 R 0295: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (omarbejdning) (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13), ændret ved:

—	32009 R 0251: Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 86 af 31.3.2009, s. 170)

—	32009 R 0250: Kommissionens forordning (EF) nr. 250/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 86 af 31.3.2009, s. 1).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)	Schweiz er ikke forpligtet til en regional opdeling af dataene som krævet i forordningen.

b)	Schweiz er fritaget for at levere data på 4-cifret niveau i NACE rev. 2.

c)	Schweiz er fritaget for at levere data som krævet i forordningen for faglige enheder.

d)	For følgende variabler i bilag IX: 11910, 11930, 16910, 16911, 16930 og 16931 skal Schweiz levere data med 2011 som referenceår.

e)	I bilag VII bliver Schweiz fritaget for at levere geografisk opdelte data for række 7E.

—

31998 R 2700: Kommissionens forordning (EF) nr. 2700/98 af 17. december 1998 om definitioner af variabler til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer (EFT L 344 af 18.12.1998, s. 49), ændret ved:

—	32002 R 1614: Kommissionens forordning (EF) nr. 1614/2002 af 6. september 2002 (EFT L 244 af 12.9.2002, s. 7)

—	32003 R 1670: Kommissionens forordning (EF) nr. 1670/2003 af 1. september 2003 (EUT L 244 af 29.9.2003, s. 74).

—

31998 R 2701: Kommissionens forordning (EF) nr. 2701/98 af 17. december 1998 om de datarækker, der skal tilvejebringes til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer (EFT L 344 af 18.12.1998, s. 81), ændret ved:

—	32002 R 1614: Kommissionens forordning (EF) nr. 1614/2002 af 6. september 2002 (EFT L 244 af 12.9.2002, s. 7)

—	32003 R 1669: Kommissionens forordning (EF) nr. 1669/2003 af 1. september 2003 (EUT L 244 af 29.9.2003, s. 57).

—

31998 R 2702: Kommissionens forordning (EF) nr. 2702/98 af 17. december 1998 om det tekniske format til indberetning af statistik over erhvervsstrukturer (EFT L 344 af 18.12.1998, s. 102), ændret ved:

—	32002 R 1614: Kommissionens forordning (EF) nr. 1614/2002 af 6. september 2002 (EFT L 244 af 12.9.2002, s. 7)

—	32003 R 1668: Kommissionens forordning (EF) nr. 1668/2003 af 1. september 2003 (EUT L 244 af 29.9.2003, s. 32)

—	32006 R 1792: Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 af 23. oktober 2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1).

—	31999 R 1618: Kommissionens forordning (EF) nr. 1618/1999 af 23. juli 1999 om kriterier for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer (EFT L 192 af 24.7.1999, s. 11).

—	31999 R 1225: Kommissionens forordning (EF) nr. 1225/1999 af 27. maj 1999 om definitioner af variabler til brug for udarbejdelse af forsikringsstatistik (EFT L 154 af 19.6.1999, s. 1).

—

31999 R 1227: Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/1999 af 28. maj 1999 om det tekniske format til indberetning af forsikringsstatistik (EFT L 154 af 19.6.1999, s. 75), ændret ved:

—

12003 T 003: Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, vedtaget den 16. april 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33)

—	32006 R 1792: Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 af 23. oktober 2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1).

—

31999 R 1228: Kommissionens forordning (EF) nr. 1228/1999 af 28. maj 1999 om de datarækker, der skal tilvejebringes til brug for udarbejdelse af forsikringsstatistik (EFT L 154 af 19.6.1999, s. 91), ændret ved:

—

—	32006 R 1792: Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 af 23. oktober 2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1).

—

32003 R 1668: Kommissionens forordning (EF) nr. 1668/2003 af 1. september 2003 om gennemførelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 for så vidt angår det tekniske format til indberetning af statistik over erhvervsstrukturer og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2702/98 om det tekniske format til indberetning af statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 244 af 29.9.2003, s. 32), ændret ved:

—	32006 R 1792: Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 af 23. oktober 2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1)

—

32003 R 1669: Kommissionens forordning (EF) nr. 1669/2003 af 1. september 2003 om gennemførelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 for så vidt angår de datarækker, der skal tilvejebringes til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer, og om ændring af forordning (EF) nr. 2701/98 om de datarækker, der skal tilvejebringes til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 244 af 29.9.2003, s. 57).

—

32003 R 1670: Kommissionens forordning (EF) nr. 1670/2003 af 1. september 2003 om gennemførelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 for så vidt angår definitioner af variabler til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer og om ændring af forordning (EF) nr. 2700/98 om definitioner af variabler til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 244 af 29.9.2003, s. 74).

—

31998 R 1165: Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik (EFT L 162 af 5.6.1998, s. 1), ændret ved:

—	32005 R 1158: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1158/2005 af 6. juli 2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 1)

—	32006 R 1503: Kommissionens forordning (EF) nr. 1503/2006 af 28. september 2006 (EFT L 281 af 12.10.2006, s. 15)

—	32008 R 1178: Kommissionens forordning (EF) nr. 1178/2008 af 28. november 2008 (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 16).

Forordningernes bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Schweiz er fritaget for at levere data på 4-cifret niveau i NACE rev. 1.

—

32009 R 0329: Kommissionens forordning (EF) nr. 329/2009 af 22. april 2009 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik for så vidt angår ajourføringen af listerne over variabler, frekvensen af statistikkernes udarbejdelse og variablernes inddelings- og aggregeringsniveauer (EUT L 103 af 23.4.2009, s. 3).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Schweiz er fritaget for at levere data for variablerne 220 og 230 indtil 2013.

—

32009 R 0596: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol — Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol — Del 4 (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Schweiz er fritaget for at levere data for variablerne 220 og 230 indtil 2013.

—

32001 R 0586: Kommissionens forordning (EF) nr. 586/2001 af 26. marts 2001 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik for så vidt angår definitionen af industrihovedgrupper (EFT L 86 af 27.3.2001, s. 11), ændret ved:

—	32006 R 1503: Kommissionens forordning (EF) nr. 1503/2006 af 28. september 2006 (EUT L 281 af 12.10.2006, s. 15)

—	32007 R 0656: Kommissionens forordning (EF) nr. 656/2007 af 14. juni 2007 (EUT L 155 af 15.6.2007, s. 3).

—	32008 R 0177: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 (EUT L 61 af 5.3.2008, s. 6).

—

31993 R 2186: Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 af 22. juli 1993 om oprettelse i statistiske øjemed af EF-samordnede registre over foretagender (EFT L 196 af 5.8.1993, s. 1).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

For Schweiz finder forordningens bilag II, punkt 1, litra k), ikke anvendelse.

—

32009 R 0192: Kommissionens forordning (EF) nr. 192/2009 af 11. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål for så vidt angår udveksling af fortrolige oplysninger mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne (EUT L 67 af 12.3.2009, s. 14).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Schweiz er fritaget for at indberette individuelle data om omsætning for virksomheder, jf. bilag A, data for omsætning, indtil 2013.

—	32009 D 0252: Kommissionens beslutning 2009/252/EF af 11. marts 2009 om undtagelser fra visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål (EUT L 75 af 21.3.2009, s. 11).

TRANSPORT- OG TURISMESTATISTIK

—

31998 R 1172: Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 af 25. maj 1998 om statistisk registrering af vejgodstrafikken (EFT L 163 af 6.6.1998, s. 1), ændret ved:

—	31999 R 2691: Kommissionens forordning (EF) nr. 2691/1999 af 17. december 1999 (EFT L 326 af 18.12.1999, s. 39)

—

—	32006 R 1791: Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1)

—	32006 R 1893: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1)

—	32007 R 1304: Kommissionens forordning (EF) nr. 1304/2007 af 7. november 2007 (EFT L 290 af 8.11.2007, s. 14)

—	32009 R 0399: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 399/2009 af 23. april 2009 (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 9).

—

32001 R 2163: Kommissionens forordning (EF) nr. 2163/2001 af 7. november 2001 om tekniske regler for indberetning af statistikker over vejgodstrafik (EFT L 291 af 8.11.2001, s. 13), ændret ved:

—	32007 R 0973: Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 af 20. august 2007 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10)

—	32004 R 0642: Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2004 af 6. april 2004 om krav til præcision, der gælder for data indsamlet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 om statistisk registrering af vejgodstrafikken (EUT L 102 af 7.4.2004, s. 26)

—	32007 R 0833: Kommissionens forordning (EF) nr. 833/2007 af 16. juli 2007 om udløbet af den i Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 om statistisk registrering af vejgodstrafikken fastsatte overgangsperiode (EUT L 185 af 17.7.2007, s. 9)

—	32003 R 0006: Kommissionens forordning (EF) nr. 6/2003 af 30. december 2002 om formidling af statistikker om vejgodstrafik (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 45)

—	31993 D 0704: Rådets beslutning 93/704/EF af 30. november 1993 om oprettelse af en EF-databank vedrørende færdselsulykker (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 63).

—

32003 R 0091: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 91/2003 af 16. december 2002 om statistik over jernbanetransport (EFT L 14 af 21.1.2003, s. 1), ændret ved:

—	32003 R 1192: Kommissionens forordning (EF) nr. 1192/2003 af 3. juli 2003 (EUT L 167 af 4.7.2003, s. 13)

—	32007 R 1304: Kommissionens forordning (EF) nr. 1304/2007 af 7. november 2007 (EFT L 290 af 8.11.2007, s. 14)

—	32007 R 0332: Kommissionens forordning (EF) nr. 332/2007 af 27. marts 2007 om tekniske regler for indberetning af statistikker over jernbanetransport (EUT L 88 af 29.3.2007, s. 16).

—

32003 R 0437: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 af 27. februar 2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning (EUT L 66 af 11.3.2003, s. 1), ændret ved:

—	32003 R 1358: Kommissionens forordning (EF) nr. 1358/2003 af 31. juli 2003 (EUT L 194 af 1.8.2003, s. 9)

—	32005 R 0546: Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2005 af 8. april 2005 (EUT L 91 af 9.4.2005, s. 5).

—

32003 R 1358: Kommissionens forordning (EF) nr. 1358/2003 af 31. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning og om ændring af bilag I og II hertil (EUT L 194 af 1.8.2003, s. 9), ændret ved:

—	32005 R 0546: Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2005 af 8. april 2005 (EUT L 91 af 9.4.2005, s. 5)

—	32006 R 1792: Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 af 23. oktober 2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1)

—	32007 R 0158: Kommissionens forordning (EF) nr. 158/2007 af 16. februar 2007 (EUT L 49 af 17.2.2007, s. 9).

—	31980 L 1119: Rådets direktiv 80/1119/EØF af 17. november 1980 om statistisk registrering af godstransporten ad indre vandveje (EFT L 339 af 15.12.1980, s. 30).

—

31995 L 0057: Rådets direktiv 95/57/EF af 23. november 1995 om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turisme (EFT L 291 af 6.12.1995, s. 32), ændret ved:

—

—	32004 D 0883: Kommissionens beslutning 2004/883/EF af 10. december 2004 (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 69)

—	32006 L 0110: Rådets direktiv 2006/110/EF af 20. november 2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 418).

—	31999 D 0035: Kommissionens beslutning 1999/35/EF af 9. december 1998 om fremgangsmåderne i forbindelse med gennemførelse af Rådets direktiv 95/57/EF om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turisme (EFT L 9 af 15.1.1999, s. 23)

—	32007 R 0973: Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 af 20. august 2007 om ændring af visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder til gennemførelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE revision 2 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10).

UDENRIGSHANDELSSTATISTIK

—

32009 R 0471: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 23), gennemført ved:

—	32010 R 0092: Kommissionens forordning (EU) nr. 92/2010 af 2. februar 2010 (EUT L 31 af 3.2.2010, s. 4)

—	32010 R 0113: Kommissionens forordning (EU) nr. 113/2010 af 9. februar 2010 (EUT L 37 af 10.2.2010, s. 1).

Bestemmelserne i forordning (EF) nr 471/2009 gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)	Schweiz iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde forordningen, senest den 1. januar 2012. Alle henvisninger til det centraliserede toldsystem og dertil knyttede bestemmelser er ikke relevante.

b)	Artikel 2 Definitioner: Statistikområdet omfatter toldområdet ekskl. toldoplag og toldfrie oplag. Schweiz er ikke forpligtet til at udarbejde statistikker over handelen mellem Schweiz og Liechtenstein.

c)	Artikel 4 Datakilder: Artikel 4, stk. 3, affattes således: »Schweiz kan anvende andre datakilder til at indsamle nationale statistikker«.

Artikel 5, stk. 1 Statistiske data: De i artikel 5, stk. 1, litra e), omhandlede data indsamles første gang senest den 1. januar 2016.

—	Bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, litra f) og k), finder ikke anvendelse.

—	Den angivelse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra h), skal foretages mindst ned til de første seks cifre.

—	For Schweiz finder bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, litra m), nr. ii) og iii) ikke anvendelse.

e)	Artikel 6 Udarbejdelse af udenrigshandelsstatistik: Bestemmelserne i artikel 6 finder ikke anvendelse for statistiske data, som Schweiz er fritaget for at indsamle i henhold til forordningens artikel 5.

f)	Artikel 7 Dataudveksling: Bestemmelserne i artikel 7 finder ikke anvendelse. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 113/2010 gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

g)	I artikel 4, stk. 2, indsættes følgende afsnit: »For Schweiz defineres »toldværdien« efter de respektive nationale bestemmelser«.

h)	I artikel 7, stk. 2, indsættes følgende afsnit: »For Schweiz forstås ved »oprindelsesland« det land, hvori varerne har oprindelse ifølge de nationale bestemmelser om oprindelse«.

i)	Henvisningen til forordning (EØF) nr. 2454/93 i artikel 15, stk. 4, finder ikke anvendelse.

—	32006 R 1833: Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 af 13. december 2006 om den statistiske lande- og områdefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel og for samhandelen mellem dets medlemsstater (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19).

STATISTISKE PRINCIPPER OG STATISTISK FORTROLIGHED

—

31990 R 1588: Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)	I artikel 2 indsættes følgende nye nummer: »Ansatte i EFTA's kontor for statistisk rådgivning: ansatte i EFTA's sekretariat, der arbejder i Eurostats lokaler«.

b)	I artikel 5, stk. 1, andet punktum, erstattes »Eurostat« af »Eurostat og i EFTA's kontor for statistisk rådgivning«.

c)	I artikel 5, stk. 2, indsættes følgende nye afsnit: »Fortrolige statistiske oplysninger, der fremsendes til Eurostat via EFTA's kontor for statistisk rådgivning, er også tilgængelige for dette kontors medarbejdere«.

d)	I artikel 6 omfatter »Eurostat« med henblik herpå også EFTA's kontor for statistisk rådgivning.

—

32009 R 0223: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Schweiz iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde forordningen, senest den 31. december 2012.

—	31997 R 0322: Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1).

—

32002 R 0831: Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker, for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (EFT L 133 af 18.5.2002, s. 7), ændret ved:

—	32006 R 1104: Kommissionens forordning (EF) nr. 1104/2006 af 18. juli 2006 (EFT L 197 af 19.7.2006, s. 3)

—	32008 R 606: Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2008 af 26. juni 2008 (EUT L 166 af 27.6.2008, s. 16).

—

32004 D 0452: Kommissionens beslutning 2004/452/EF af 29. april 2004 om fastlæggelse af en liste over organer, hvis forskere kan gives adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (EUT L 156 af 30.4.2004, s.1), ændret ved:

—	32008 D 0876: Kommissionens beslutning 2008/876/EF af 6. november 2008 (EUT L 310 af 21.11.2008, s. 28).

—	32008 D 0234: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 234/2008/EF af 11. marts 2008 om nedsættelse af et europæisk rådgivende statistisk udvalg og om ophævelse af Rådets afgørelse 91/116/EØF (EUT L 73 af 15.3.2008, s. 13).

—	32008 D 0235: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 235/2008/EF af 11. marts 2008 om nedsættelse af Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (EUT L 73 af 15.3.2008, s. 17).

Retsakter, som de kontraherende parter skal tage i betragtning

De kontraherende parter skal tage følgende retsakter i betragtning:

—	52005 PC 0217: Kommissionens henstilling KOM(2005) 217 af 25. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed (EUT C 172 af 12.7.2005, s. 22).

BEFOLKNINGS- OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSSTATISTIK

—

32007 R 0862: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).

—

31998 R 0577: Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3), ændret ved:

—	32002 R 1991: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1991/2002 af 8. oktober 2002 (EFT L 308 af 9.11.2002, s. 1)

—	32002 R 2104: Kommissionens forordning (EF) nr. 2104/2002 af 28. november 2002 (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 14)

—	32003 R 2257: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 af 25. november 2003 (EUT L 336 af 23.12.2003, s. 6)

—	32007 R 1372: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1372/2007 af 23. oktober 2007 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 42).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Uanset bestemmelserne i artikel 2, stk. 4, er stikprøveenheden for Schweiz en enkeltperson, og oplysningerne om de øvrige medlemmer af husstanden kan dække mindst de karakteristika, der er anført i artikel 4, stk. 1.

—

32000 R 1575: Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000 af 19. juli 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2001 skal anvendes ved indberetning af data (EFT L 181 af 20.7.2000, s. 16).

—

32000 R 1897: Kommissionens forordning (EF) nr. 1897/2000 af 7. september 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår en arbejdsdefinition af arbejdsløshed (EFT L 228 af 8.9.2000, s. 18).

—

32002 R 2104: Kommissionens forordning (EF) nr. 2104/2002 af 28. november 2002 om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet og Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 for så vidt angår den liste over variabler for teoretisk og praktisk uddannelse og den kodning af disse, der skal anvendes ved indberetning af data fra og med 2003 (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 14), gennemført ved:

—	32003 R 0246: Kommissionens forordning (EF) nr. 246/2003 af 10. februar 2003 om vedtagelse af programmet for ad hoc-moduler for perioden 2004-2006 til brug for den stikprøveundersøgelse, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 34 af 11.2.2003, s. 3).

—	32005R0384: Kommissionens forordning (EF) nr. 384/2005 af 7. marts 2005 om vedtagelse af programmet for ad hoc-moduler for perioden 2007-2009 til brug for den stikprøveundersøgelse, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 61 af 8.3.2005, s. 23).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Uanset bestemmelserne i artikel 1 er Schweiz fritaget for at gennemføre ad hoc-modulet for 2007.

—

32005 R 0430: Kommissionens forordning (EF) nr. 430/2005 af 15. marts 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2006 skal anvendes ved indberetning af data, og anvendelsen af en delstikprøve til indsamling af data om strukturelle variabler (EUT L 71 af 17.3.2005, s. 36).

—	32007 R 0973: Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 af 20. august 2007 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10).

—

32007 R 0102: Kommissionens forordning (EF) nr. 102/2007 af 2. februar 2007 om fastsættelse af specifikationer for ad hoc-modulet for 2008 om arbejdsmarkedssituationen for indvandrere og deres nærmeste efterkommere i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 og om ændring af forordning (EF) nr. 430/2005 (EUT L 28 af 3.2.2007, s. 3), ændret ved:

—	32008 R 0391: Kommissionens forordning (EF) nr. 391/2008 af 30. april 2008 (EUT L 117 af 1.5.2008, s. 15).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Uanset bestemmelserne i artikel 2 er Schweiz er fritaget for at levere variablerne i kolonne 211/212 og i kolonne 215 i bilaget.

—	32008 R 0207: Kommissionens forordning (EF) nr. 207/2008 af 5. marts 2008 om fastsættelse af specifikationer for ad hoc-modulet for 2009 om unges indtræden på arbejdsmarkedet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 62 af 6.3.2008, s. 4).

—

32008 R 0365: Kommissionens forordning (EF) nr. 365/2008 af 23. april 2008 om vedtagelse af programmet med ad hoc-moduler for årene 2010, 2011 og 2012 til brug for den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 112 af 24.4.2008, s. 22).

—

32008 R 0377: Kommissionens forordning (EF) nr. 377/2008 af 25. april 2008 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2009 skal anvendes ved indberetning af data, og anvendelsen af en delstikprøve til indsamling af data om strukturelle variabler og definitionen af referencekvartalerne (EUT L 114 af 26.4.2008, s. 57).

—	32009 R 0020: Kommissionens forordning (EF) nr. 20/2009 af 13. januar 2009 om fastsættelse af specifikationer for ad hoc-modulet for 2010 om forening af arbejds- og familielivet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 7).

—

31999 R 0530: Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 af 9. marts 1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer (EFT L 63 af 12.3.1999, s. 6), ændret ved:

—	31999 R 1726: Kommissionens forordning (EF) nr. 1726/1999 af 27. juli 1999 (EFT L 203 af 3.8.1999, s. 28)

—	32005 R 1737: Kommissionens forordning (EF) nr. 1737/2005 af 21. oktober 2005 (EUT L 279 af 22.10.2005, s. 11)

—	32006 R 1893: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)	For så vidt angår statistikker over lønstrukturen og lønspredningen, indsamler Schweiz de i forordningens artikel 6, stk. 2, omhandlede data første gang i 2010.

b)	For så vidt angår statistikker over lønomkostningsniveauet og lønomkostningernes sammensætning, indsamler Schweiz de i forordningens artikel 6, stk. 1, omhandlede data i 2008 for visse variabler og for første gang i 2012 for alle variabler.

For året 2008 får Schweiz tilladelse til:

—	at levere de i artikel 6, stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger baseret på virksomheder (i stedet for lokale enheder), på nationalt niveau, i henhold til NACE rev. 1.1 på hovedafdelingsniveau og aggregeret hovedafdelingsniveau og uden opdeling efter virksomhedsstørrelse

—	at indberette resultaterne senest 24 måneder efter udgangen af referenceåret (i stedet for 18 måneder, jf. artikel 9).

—	32007 R 0973: Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 af 20. august 2007 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10).

—

32000 R 1916: Kommissionens forordning (EF) nr. 1916/2000 af 8. september 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønstrukturer (EFT L 229 af 9.9.2000, s. 3), ændret ved:

—	32005 R 1738: Kommissionens forordning (EF) nr. 1738/2005 af 21. oktober 2005 (EUT L 279 af 22.10.2005, s. 32)

—	32007 R 0973: Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 af 20. august 2007 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10).

—	32006 R 0698: Kommissionens forordning (EF) nr. 698/2006 af 5. maj 2006 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 for så vidt angår evaluering af kvaliteten af statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer (EUT L 121 af 6.5.2006, s. 30).

—

32003 R 0450: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om lønomkostningsindekset (EUT L 69 af 13.3.2003, s. 1), gennemført ved:

—	32006 R 1893: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

—	32003 R 1216: Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2003 af 7. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset (EUT L 169 af 8.7.2003, s. 37).

—	32007 R 0973: Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 af 20. august 2007 om ændring af visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder til gennemførelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE revision 2 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10).

—	32008 R 0453: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008 af 23. april 2008 om kvartalsstatistikker over ledige stillinger i Fællesskabet (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 234).

—

32008 R 1062: Kommissionens forordning (EF) nr. 1062/2008 af 28. oktober 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008 om kvartalsstatistikker over ledige stillinger i Fællesskabet for så vidt angår sæsonkorrektionsmetoder og kvalitetsrapporter (EUT L 285 af 29.10.2008, s. 3).

—

32009 R 0019: Kommissionens forordning (EF) nr. 19/2009 af 13. januar 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008 om kvartalsstatistikker over ledige stillinger i Fællesskabet for så vidt angår definitionen af en ledig stilling, referencedatoerne for dataindsamling, dataindberetning og gennemførlighedsundersøgelser (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 3).

—

32003 R 1177: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 af 16. juni 2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 1), ændret ved:

—	32005 R 1553: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1553/2005 af 7. september 2005 (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 6).

—

32003 R 1980: Kommissionens forordning (EF) nr. 1980/2003 af 21. oktober 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår definitioner og ajourførte definitioner (EUT L 298 af 17.11.2003, s. 1), ændret ved:

—	32006 R 0676: Kommissionens forordning (EF) nr. 676/2006 af 2. maj 2006 (EUT L 118 af 3.5.2006, s. 3).

—

32003 R 1981: Kommissionens forordning (EF) nr. 1981/2003 af 21. oktober 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår feltarbejdsaspekterne og imputationsprocedurerne (EUT L 298 af 17.11.2003, s. 23).

—

32003 R 1982: Kommissionens forordning (EF) nr. 1982/2003 af 21. oktober 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår stikprøve- og opfølgningsbestemmelser (EUT L 298 af 17.11.2003, s. 29).

—

32003 R 1983: Kommissionens forordning (EF) nr. 1983/2003 af 7. november 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår listen over primære målvariabler (EUT L 298 af 17.11.2003, s. 34), ændret ved:

—	32007 R 0973: Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 af 20. august 2007 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10).

—

32004 R 0028: Kommissionens forordning (EF) nr. 28/2004 af 5. januar 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår det detaljerede indhold af den foreløbige og den endelige kvalitetsrapport (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 42).

—

32006 R 0315: Kommissionens forordning (EF) nr. 315/2006 af 22. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår listen over sekundære målvariabler om boligforhold (EUT L 52 af 23.2.2006, s. 16).

—

32007 R 0215: Kommissionens forordning (EF) nr. 215/2007 af 28. februar 2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår listen over sekundære målvariabler om overdreven gældsætning og økonomisk udstødelse (EUT L 62 1.3.2007, s. 8).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Schweiz bliver fritaget for at levere data indtil 2010.

—

32008 R 0362: Rådets forordning (EF) nr. 362/2008 af 14. april 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår listen for 2009 over sekundære målvariabler om materielle afsavn (EUT L 112 af 24.4.2008, s. 1).

—

32009 R 0646: Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2009 af 23. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår listen for 2010 over sekundære målvariabler om fordeling af husstandens ressourcer (EUT L 192 af 24.7.2009, s. 3).

ØKONOMISK STATISTIK

—

31995 R 2494: Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser (EFT L 257 af 27.10.1995, s. 1).

For Schweiz finder forordningen anvendelse på harmonisering af forbrugerprisindeks med henblik på internationale sammenligninger.

Den er ikke relevant hvad angår beregning af harmoniserede forbrugerprisindeks i forbindelse med Den Økonomiske og Monetære Union.

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)	Artikel 2, litra c), samt henvisningerne til MUCPI i artikel 8, stk. 1, og artikel 11 finder ikke anvendelse.

b)	Artikel 5, stk. 1, litra a), finder ikke anvendelse.

c)	Artikel 5, stk. 2, finder ikke anvendelse.

d)	Den høring af EMI, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, finder ikke sted.

—	32009 R 0330: Kommissionens forordning (EF) nr. 330/2009 af 22. april 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 for så vidt angår minimumsnormer til behandling af sæsonprodukter i de harmoniserede forbrugerprisindekser (HICP) (EUT L 103 af 23.4.2009, s. 6).

—

31996 R 1749: Kommissionens forordning (EF) nr. 1749/96 af 9. september 1996 vedrørende oprindelige foranstaltninger for Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 om harmoniserede forbrugerprisindekser (EFT L 229 af 10.9.1996, s. 3), ændret ved:

—	31998 R 1687: Rådets forordning (EF) nr. 1687/98 af 20. juli 1998 (EFT L 214 af 31.7.1998, s. 12)

—	31998 R 1688: Rådets forordning (EF) nr. 1688/98 af 20. juli 1998 (EFT L 214 af 31.7.1998, s. 23)

—	32007 R 1334: Kommissionens forordning (EF) nr. 1334/2007 af 14. november 2007 (EUT L 296 af 15.11.2007, s. 22).

—

31996 R 2214: Kommissionens forordning (EF) nr. 2214/96 af 20. november 1996 om harmoniserede forbrugerprisindekser: indsendelse og formidling af delindekser under HCPI (EFT L 296 af 21.11.1996, s. 8), ændret ved:

—	31999 R 1617: Kommissionens forordning (EF) nr. 1617/1999 af 23. juli 1999 (EFT L 192 af 24.7.1999, s. 9)

—	31999 R 1749: Kommissionens forordning (EF) nr. 1749/1999 af 23. juli 1999 (EFT L 214 af 13.8.1999, s. 1), berigtiget ved EFT L 267 af 15.10.1999, s. 59

—	32001 R 1920: Kommissionens forordning (EF) nr. 1920/2001 af 28. september 2001 (EFT L 261 af 29.9.2001, s. 46), berigtiget ved EFT L 295 af 13.11.2001, s. 34

—	32005 R 1708: Kommissionens forordning (EF) nr. 1708/2005 af 19. oktober 2005 (EUT L 274 af 20.10.2005, s. 9).

—	31997 R 2454: Kommissionens forordning (EF) nr. 2454/97 af 10. december 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 med hensyn til minimumsnormer for kvaliteten af HCPI-vægtninger (EFT L 340 af 11.12.1997, s. 24).

—	31998 R 2646: Kommissionens forordning (EF) nr. 2646/98 af 9. december 1998 om de nærmere regler til gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 vedrørende minimumsstandarder for behandling af tariffer inden for det harmoniserede forbrugerprisindeks (EFT L 335 af 10.12.1998, s. 30).

—

31999 R 1617: Kommissionens forordning (EF) nr. 1617/1999 af 23. juli 1999 om nærmere regler for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 med hensyn til minimumsstandarder for behandling af forsikring i de harmoniserede forbrugerprisindekser og om ændring af forordning (EF) nr. 2214/96 (EFT L 192 af 24.7.1999, s. 9).

—

31999 R 2166: Rådets forordning (EF) nr. 2166/1999 af 8. oktober 1999 om nærmere regler for gennemførelse af forordning (EF) nr. 2494/95 med hensyn til minimumsstandarder for behandling af produkter inden for sektorerne sundhedsvæsen, uddannelse og social sikring i de harmoniserede forbrugerprisindekser (EFT L 266 af 14.10.1999, s. 1).

—	32000 R 2601: Kommissionens forordning (EF) nr. 2601/2000 af 17. november 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 for så vidt angår tidspunktet for indførelse af køberpriser i de harmoniserede forbrugerprisindekser (EFT L 300 af 29.11.2000, s. 14).

—

32000 R 2602: Kommissionens forordning (EF) nr. 2602/2000 af 17. november 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 for så vidt angår minimumsnormer for behandling af prisreduktioner i de harmoniserede forbrugerprisindekser (EFT L 300 af 29.11.2000, s. 16), ændret ved:

—	32001 R 1921: Kommissionens forordning (EF) nr. 1921/2001 af 28. september 2001 (EFT L 261 af 29.9.2001, s. 49), berigtiget ved EFT L 295 af 13.11.2001, s. 34.

—

32001 R 1920: Kommissionens forordning (EF) nr. 1920/2001 af 28. september 2001 om nærmere regler for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 for så vidt angår minimumsnormer for behandling af gebyrer, som er en forholdsmæssig andel af en transaktions værdi inden for det harmoniserede forbrugerprisindeks og om ændring af forordning (EF) nr. 2214/96 (EFT L 261 af 29.9.2001, s. 46), berigtiget ved EFT L 295 af 13.11.2001, s. 34.

—

32001 R 1921: Kommissionens forordning (EF) nr. 1921/2001 af 28. september 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 for så vidt angår minimumsnormer for revision af de harmoniserede forbrugerprisindekser og om ændring af forordning (EF) nr. 2602/2000 (EFT L 261 af 29.9.2001, s. 49), berigtiget ved EFT L 295 af 13.11.2001, s. 34.

—

32005 R 1708: Kommissionens forordning (EF) nr. 1708/2005 af 19. oktober 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95, for så vidt angår den fælles indeksreferenceperiode for det harmoniserede forbrugerprisindeks, og om ændring af forordning (EF) nr. 2214/96 (EUT L 274 af 20.10.2005, s. 9).

—	32006 R 0701: Rådets forordning (EF) nr. 701/2006 af 25. april 2006 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2494/95 for så vidt angår den tidsmæssige dækning af prisindsamlingen til det harmoniserede forbrugerprisindeks (EUT L 122 af 9.5.2006, s. 3).

—	32007 R 1445: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1445/2007 af 11. december 2007 om fælles regler for indberetning af basisoplysninger om købekraftpariteter og for beregningen og offentliggørelsen heraf (EUT L 336 af 20.12.2007, s. 1).

—

31996 R 2223: Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1), ændret ved:

—	31998 R 0448: Rådets forordning (EF) nr. 448/98 af 16. februar 1998 (EFT L 58 af 27.2.1998, s. 1)

—	32000 R 1500: Kommissionens forordning (EF) nr. 1500/2000 af 10. juli 2000 (EFT L 172 af 12.7.2000, s. 3)

—	32000 R 2516: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2516/2000 af 7. november 2000 (EFT L 290 af 17.11.2000, s. 1)

—	32001 R 0995: Kommissionens forordning (EF) nr. 995/2001 af 22. maj 2001 (EFT L 139 af 23.5.2001, s. 3)

—	32001 R 2558: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2558/2001 af 3. december 2001 (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 1)

—	32002 R 0113: Kommissionens forordning (EF) nr. 113/2002 af 23. januar 2002 (EFT L 21 af 24.1.2002, s. 3)

—	32002 R 1889: Kommissionens forordning (EF) nr. 1889/2002 af 23. oktober 2002 (EFT L 286 af 24.10.2002, s. 1)

—	32003 R 1267: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1267/2003 af 16. juni 2003 (EUT L 180 af 18.7.2003, s. 1)

—	32009 R 0400: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 400/2009 af 23. april 2009 (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 11).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)	Schweiz kan udarbejde data efter institutionelle enheder, når bestemmelserne i forordningen vedrører erhvervet.

b)	Schweiz er ikke forpligtet til en regional opdeling af dataene som krævet i forordningen.

c)	Schweiz er ikke forpligtet til at foretage en opdeling af eksport og import af tjenesteydelser efter EU-lande/tredjelande som krævet i forordningen.

I bilag B under »undtagelsesbestemmelser« for de tabeller, som skal leveres i forbindelse med spørgeskemaet »ENS-95« fordelt på lande, indsættes efter punkt 15 (Island):

»16. SCHWEIZ

16.1. Undtagelser vedrørende tabeller

Tabel nr.	Tabel	Undtagelse	Indtil
1	Vigtigste aggregater på årsbasis og kvartalsbasis	Indberetning for 1990 og frem
2	Vigtigste aggregater for det offentlige	Indberetningsfrist: t + 8 måneder	Ubegrænset
		Hyppighed: årlig	Ubegrænset
		Indberetning for 1990 og frem
3	Tabeller fordelt på erhverv	Indberetning for 1990 og frem
4	Eksport og import, EU-lande/tredjelande	Indberetning for 1998 og frem
5	Husholdningernes endelige konsumudgifter fordelt på formål	Indberetning for 1990 og frem
6	Finansielle konti fordelt på sektorer	Indberetning for 1998 og frem	2006
7	Statuskonti for finansielle aktiver og passiver	Indberetning for 1998 og frem	2006
8	Ikke-finansielle konti fordelt på sektorer	Indberetningsfrist: t + 18 måneder Indberetning for 1990 og frem	Ubegrænset
9	Detaljerede data om skatter og bidrag til sociale ordninger	Indberetningsfrist: t + 18 måneder Indberetning for 1998 og frem	Ubegrænset
10	Tabeller fordelt på erhverv og regioner, NUTS II, A17	Ingen regional opdeling
11	Offentlig forvaltning og services udgifter efter formål	Indberetning for 2005 og frem Ingen tilbageregning	2007
12	Tabeller fordelt på erhverv og regioner, NUTS III, A3	Ingen regional opdeling
13	Husholdningernes konti fordelt på regioner, NUTS II	Ingen regional opdeling
14-22	I overensstemmelse med undtagelsesbestemmelse a) i denne forordning er Schweiz fritaget for at levere data for tabel 14 til 22.«

—

31997 D 0178: Kommissionens beslutning 97/178/EF, Euratom af 10. februar 1997 om fastsættelse af en metodologi for overgangen mellem det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (ENS 95) og det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2. udgave) (EFT L 75 af 15.3.1997, s. 44).

—

31998 D 0715: Kommissionens beslutning 98/715/EF af 30. november 1998 om afklaring af bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder (EFT L 340 af 16.12.1998, s. 33).

Beslutningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Artikel 3 (Klassifikation af metoder efter produkt) finder ikke anvendelse på Schweiz.

—

32002 R 1889: Kommissionens forordning (EF) nr. 1889/2002 af 23. oktober 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 448/98 om supplering og ændring af forordning (EF) nr. 2223/96 for så vidt angår fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS) (EFT L 286 af 24.10.2002, s. 11).

—	32003 R 1287: Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) (EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1).

—

32005 R 0116: Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 116/2005 af 26. januar 2005 om behandlingen af momsrefusioner til ikke-afgiftspligtige personer og til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift, med henblik på gennemførelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (EUT L 24 af 27.1.2005, s. 6).

—	32005 R 1722: Kommissionens forordning (EF) nr. 1722/2005 af 20. oktober 2005 om principperne for opgørelse af boligtjenester til brug i forbindelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (EUT L 276 af 21.10.2005, s. 5).

—

31999 D 0622: Kommissionens beslutning 1999/622/EF, Euratom af 8. september 1999 om behandlingen af momsrefusioner til ikke-afgiftspligtige enheder og til afgiftspligtige enheder for virksomhed, som er fritaget for afgift, med henblik på gennemførelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (EFT L 245 af 17.9.1999, s. 51).

—

32006 R 0601: Kommissionens forordning (EF) nr. 601/2006 af 18. april 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 for så vidt angår formatet og proceduren for fremsendelse af data (EUT L 106 af 19.4.2006, s. 7).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Schweiz bliver fritaget for at gennemføre procedurerne vedrørende formatet og procedurerne for fremsendelse af data indtil udgangen af 2013.

—

32000 R 0264: Kommissionens forordning (EF) nr. 264/2000 af 3. februar 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 med hensyn til kortfristede statistikker over offentlige finanser (EFT L 29 af 4.2.2000, s. 4.)

Bestemmelserne i tabel 25.1 og 25.2 i forordningen gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

—	Schweiz er fritaget for opdelingen af de sociale ydelser D.60 i D.62 og D.631M.

—	Schweiz er fritaget for opdelingen af de sociale bidrag D.61 i D.611 og D.612.

—	Schweiz er fritaget for opdelingen af kapitaloverførslerne D.9 i D.91 og D.9N.

—	De første data indberettes i 2012 + t6 (slutningen af juni) for første kvartal af 2012 og med tilbagevirkende kraft fra første kvartal af 1999.

—

32002 R 1221: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2002 af 10. juni 2002 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service (EFT L 179 af 9.7.2002, s. 1).

Bestemmelserne i tabel 25.1 og 25.2 i forordningen gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

—	Schweiz er fritaget for opdelingen af de sociale ydelser D.60 i D.62 og D.631M.

—	Schweiz er fritaget for opdelingen af de sociale bidrag D.61 i D.611 og D.612.

—	Schweiz er fritaget for opdelingen af kapitaloverførslerne D.9 i D.91 og D.9N.

—	De første data indberettes i 2012 + t6 (slutningen af juni) for første kvartal af 2012 og med tilbagevirkende kraft fra første kvartal af 1999.

—

32005 R 0184: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 af 12. januar 2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer (EUT L 35 af 8.2.2005, s. 23), ændret ved:

—	32006 R 0602: Kommissionens forordning (EF) nr. 602/2006 af 18. april 2006 (EUT L 106 af 19.4.2006, s. 10)

—	32009 R 0707: Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2009 af 5. august 2009 (EUT L 204 af 6.8.2009, s. 3).

Forordningernes bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

Schweiz er fritaget for at levere data for:

—	Tabel 1 (euroindikatorer): hele tabellen

—	Tabel 2 (kvartalsvis betalingsbalance): Porteføljeinvesteringer opdelt efter land

—	Tabel 3 (international handel med tjenester): Tjenester i alt geografisk opdeling niveau 3 og underopdelinger af offentlige tjenester

—	Tabel 4 (strømme af direkte investeringer T + 21) og Tabel 5 (direkte investeringspositioner T + 21): NOGA økonomisk sektor, 3-cifret niveau

Schweiz er fritaget for at levere data indtil udgangen af 2014 for:

—	Tabel 2 (kvartalsvis betalingsbalance): Betalingsbalance undtagen porteføljeinvesteringer

—	Tabel 3 (international handel med tjenester): Tjenester i alt geografisk opdeling niveau 2

—	Tabel 4 (strømme af direkte investeringer T + 9): Direkte investeringer i udlandet i alt: geografisk opdeling niveau 3 og Direkte investeringer i den indberettende økonomi i alt: geografisk opdeling niveau 3

—	Tabel 4 (strømme af direkte investeringer T + 21): Direkte investeringer i udlandet i alt: geografisk opdeling niveau 3 og Direkte investeringer i den indberettende økonomi i alt: geografisk opdeling niveau 3 og NOGA økonomisk sektor, 2-cifret niveau

—	Tabel 5 (strømme af direkte investeringer T + 21): Direkte investeringer i udlandet i alt: geografisk opdeling niveau 3 og Direkte investeringer i den indberettende økonomi, i alt geografisk opdeling niveau 3 og NOGA økonomisk sektor, 2-cifret niveau.

NOMENKLATURER

—

31990 R 3037: Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1), ændret ved:

—	31993 R 0761: Kommissionens forordning (EØF) nr. 761/93 af 24. marts 1993 (EFT L 83 af 3.4.1993, s. 1)

—	32002 R 0029: Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2002 af 19. december 2001 (EFT L 6 af 10.1.2002, s. 3)

—	32006 R 1893: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

—

31993 R 0696: Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 76 af 30.3.1993, s. 1), ændret ved:

—	1 94 N: Akt vedrørende vilkårene for Kongeriget Norges, Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21, ændret ved EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1).

—	32003 R 1053: Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2003 af 19. juni 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår hurtige test (EUT L 152 af 20.6.2003, s. 8).

—

32003 R 1059: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1), ændret ved:

—	32008 R 0011: Kommissionens forordning (EF) nr. 11/2008 af 8. januar 2008 (EUT L 5 af 9.1.2008, s. 13)

—	32008 R 0176: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 176/2008 af 20. februar 2008 (EUT L 61 af 5.3.2008, s. 1).

—	32008 R 0451: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 451/2008 af 23. april 2008 om oprettelse af en ny statistisk aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3696/93 (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 65).

—

32006 R 1893: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

LANDBRUGSSTATISTIK

—

31996 L 0016: Rådets direktiv 96/16/EF af 19. marts 1996 om statistiske undersøgelser af mælk og mejeriprodukter (EFT L 78 af 28.3.1996, s. 27), ændret ved:

—	32003 L 0107: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/107/EF af 5. december 2003 (EUT L 7 af 13.1.2004, s. 40).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Schweiz er ikke forpligtet til at foretage en regional opdeling af dataene som krævet i direktivet.

—

31997 D 0080: Kommissionens beslutning 97/80/EF af 18. december 1996 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets direktiv 96/16/EF om statistiske undersøgelser af mælk og mejeriprodukter (EFT L 24 af 25.1.1997, s. 26), ændret ved:

—	31998 D 0582: Rådets beslutning 98/582/EF af 6. oktober 1998 (EFT L 281 af 17.10.1998, s. 36).

—

32005 D 0288: Kommissionens beslutning 2005/288/EF af 18. marts 2005 om ændring af beslutning 97/80/EF om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/16/EF om statistiske undersøgelser af mælk og mejeriprodukter (EUT L 88 af 7.4.2005, s. 10).

Beslutningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Schweiz er ikke forpligtet til en regional opdeling som krævet i bilag I, tabel I: Årlig produktion af komælk.

—

32008 R 1166: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 (EUT L 321 af 1.12.2008, s. 14).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

For Schweiz finder forordningens bilag III, punkt VII (vedrørende 12 kendetegn for støtte til udvikling af landdistrikter), ikke anvendelse.

—	32008 R 1242: Kommissionens forordning (EF) nr. 1242/2008 af 8. december 2008 om opstilling af en fællesskabsklassifikation af landbrugsbedrifter (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 3).

—

32000 D 0115: Kommissionens beslutning 2000/115/EF af 24. november 1999 om definitionerne af kendetegn, listen over landbrugsprodukter, undtagelserne fra definitionerne og om regioner og områder i forbindelse med undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur (EFT L 38 af 12.2.2000, s. 1), ændret ved:

—	32002 R 1444: Kommissionens forordning (EF) nr. 1444/2002 af 24. juli 2002 (EFT L 216 af 12.8.2002, s. 1)

—	32004 R 2139: Kommissionens forordning (EF) nr. 2139/2004 af 8. december 2004 (EUT L 369 af 16.12.2004, s. 26)

—	32006 R 0204: Kommissionens forordning (EF) nr. 204/2006 af 6. februar 2006 (EUT L 34 af 7.2.2006, s. 3).

—	32008 D 0690: Kommissionens beslutning 2008/690/EF af 4. august 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/109/EF og beslutning 2002/38/EF om statistiske undersøgelser i medlemsstaterne vedrørende plantager med visse arter af frugttræer (EUT L 225 af 23.8.2008, s. 14).

—	32009 R 0543: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 543/2009 af 18. juni 2009 om afgrødestatistikker og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 og (EØF) nr. 959/93 (EUT L 167 af 29.6.2009, s. 1).

—

32004 R 0138: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1), ændret ved:

—	32005 R 0306: Kommissionens forordning (EF) nr. 306/2005 af 24. februar 2005 (EUT L 52 af 25.2.2005, s. 9)

—	32006 R 0909: Kommissionens forordning (EF) nr. 909/2006 af 20. juni 2006 (EUT L 168 af 21.6.2006, s. 14)

—	32008 R 0212: Kommissionens forordning (EF) nr. 212/2008 af 7. marts 2008 (EUT L 65 af 8.3.2008, s. 5).

—

32008 R 1165: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008 af 19. november 2008 om statistikker over husdyrbestande og kødproduktion og om ophævelse af Rådets direktiv 93/23/EØF, 93/24/EØF og 93/25/EØF (EUT L 321 af 1.12.2008, s. 1).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

Schweiz er ikke forpligtet af følgende detaljerede kategorier for statistikker over husdyrbestande i forordningens bilag II

—	Schweiz er fritaget for statistikker over slagtedyr, jf. bilag II, kategorier for statistikker over husdyrbestande, hornkvæg på over 1 år, men under 2 år, hundyr (kvier; dyr, som endnu ikke har kælvet).

—	Schweiz er fritaget for statistikker over andre, jf. bilag II, kategorier for statistikker over husdyrbestande, hornkvæg på over 1 år, men under 2 år, hundyr (kvier; dyr, som endnu ikke har kælvet).

—	Schweiz er fritaget for statistikker over dyr til slagtning, jf. bilag II, kategorier for statistikker over husdyrbestande, hornkvæg på 2 år og derover, hundyr, kvier.

—	Schweiz er fritaget for statistikker over andre, jf. bilag II, kategorier for statistikker over husdyrbestande, hornkvæg på 2 år og derover, hundyr, kvier.

—	Schweiz er fritaget for statistikker over svin med en levende vægt på 50 kg og derover, men under 80 kg, jf. bilag II, kategorier for statistikker over husdyrbestande, slagtesvin, herunder udsætterorner og udsættersøer.

—	Schweiz er fritaget for statistikker over svin med en levende vægt på 80 kg og derover, men under 110 kg, jf. bilag II, kategorier for statistikker over husdyrbestande, slagtesvin, herunder udsætterorner og udsættersøer.

—	Schweiz er fritaget for statistikker over svin med en levende vægt på 110 kg og derover, jf. bilag II, kategorier for statistikker over husdyrbestande, slagtesvin, herunder udsætterorner og udsættersøer.

—	Schweiz er fritaget for statistikker over for første gang bedækkede søer, jf. bilag II, kategorier for statistikker over husdyrbestande, avlssvin med en levende vægt på 50 kg og derover, bedækkede søer.

—	Schweiz er fritaget for statistikker over endnu ikke bedækkede ungsøer, jf. bilag II, kategorier for statistikker over husdyrbestande, avlssvin med en levende vægt på 50 kg og derover, andre søer.

b)	Schweiz er fritaget for statistikker over ungkvæg, jf. bilag IV, kategorier for statistikker over slagtninger, hornkvæg.

c)	Schweiz er fritaget for statistikker over lam og andre, jf. bilag IV, kategorier for statistikker over slagtninger, får.

d)	Schweiz er fritaget for statistikker over geder, jf. bilag IV, kategorier for statistikker over slagtninger.

e)	Schweiz er fritaget for statistikker over ænder og andre, jf. bilag IV, kategorier for statistikker over slagtninger, fjerkræ.

FISKERISTATISTIK

—

31991 R 1382: Rådets forordning (EØF) nr. 1382/91 af 21. maj 1991 om fremsendelse af data vedrørende landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne (EFT L 133 af 28.5.1991, s. 1), ændret ved:

—	31993 R 2104: Rådets forordning (EF) nr. 2104/93 af 22. juli 1993 (EFT L 191 af 31.7.1993, s. 1).

—

31991 R 3880: Rådets forordning (EØF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EFT L 365 af 31.12.1991, s. 1), ændret ved:

—	32001 R 1637: Kommissionens forordning (EF) nr. 1637/2001 af 23. juli 2001 (EFT L 222 af 17.8.2001, s. 20).

—

31993 R 2018: Rådets forordning (EØF) nr. 2018/93 af 30. juni 1993 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav (EFT L 186 af 28.7.1993, s. 1), ændret ved:

—	32001 R 1636: Kommissionens forordning (EF) nr. 1636/2001 af 23. juli 2001 (EFT L 222 af 17.8.2001, s. 1).

—

31995 R 2597: Rådets forordning (EF) nr. 2597/95 af 23. oktober 1995 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EFT L 270 af 13.11.1995, s. 1), ændret ved:

—	32001 R 1638: Kommissionens forordning (EF) nr. 1638/2001 af 24. juli 2001 (EFT L 222 af 17.8.2001, s. 29).

—	31996 R 0788: Rådets forordning (EF) nr. 788/96 af 22. april 1996 om medlemsstaternes indberetning af statistiske oplysninger om akvakulturproduktionen (EFT L 108 af 1.5.1996, s. 1).

ENERGISTATISTIK

—	31990 L 0377: Rådets direktiv 90/377/EØF af 29. juni 1990 om en fællesskabsprocedure med hensyn til gennemsigtigheden af prisen på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien (EFT L 185 af 17.7.1990, s. 16).

MILJØSTATISTIK

—	32006 R 1893: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

—	32007 R 0973: Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 af 20. august 2007 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10).«

(1) EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.280.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 280

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 26. oktober 2010

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		DIREKTIVER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager	1

	II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
	FORORDNINGER
	Kommissionens forordning (EU) nr. 960/2010 af 25. oktober 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	8
	AFGØRELSER
*	Rådets afgørelse 2010/638/FUSP af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea	10
*	Rådets afgørelse 2010/639/FUSP af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus	18
	2010/640/EU
*	Kommissionens afgørelse af 21. oktober 2010 om ændring af beslutning 2006/920/EF og 2008/231/EF om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i de transeuropæiske jernbanesystemer for konventionelle tog hhv. højhastighedstog (meddelt under nummer K(2010) 7179) ( 1 )	29
	2010/641/EU
*	Kommissionens afgørelse af 22. oktober 2010 om ændring af beslutning 2008/866/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode (meddelt under nummer K(2010) 7183) ( 1 )	59
	2010/642/EU
*	Kommissionens afgørelse af 25. oktober 2010 om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe i Grækenland (meddelt under nummer K(2010) 7230)	60
	RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	2010/643/EU
*	Afgørelse nr. 2/2010 truffet af Det Statistiske udvalg Den Europæiske Union/Schweiz den 1. oktober 2010 om ændring af bilag A til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik	62

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	78,7
	MK	80,0
	XS	73,2
	ZZ	77,3
0707 00 05	MK	87,5
	TR	152,9
	ZZ	120,2
0709 90 70	TR	143,9
0709 90 70	ZZ	143,9
0805 50 10	AR	88,4
	BR	68,9
	CL	65,0
	TR	93,2
	UY	61,0
	ZA	90,2
	ZZ	77,8
0806 10 10	BR	220,8
	TR	133,9
	US	155,2
	ZA	64,2
	ZZ	143,5
0808 10 80	AR	77,3
	BR	59,6
	CL	110,2
	CN	82,6
	NZ	101,3
	US	82,6
	ZA	94,6
	ZZ	86,9
0808 20 50	CN	92,7
	ZA	88,6
	ZZ	90,7


	(1) EØS-relevant tekst