1.   GMES-programmet skal være baseret på de forskningsaktiviteter, der er foretaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (14) og ESA's GMES-rumkomponentprogram.

2.   GMES-programmet omfatter følgende:

1.   De første operationelle GMES-aktiviteter finder sted i perioden 2011-2013 og kan omfatte operationelle aktioner på følgende områder:

2.   Målene for de i stk. 1 omhandlede operationelle aktioner er beskrevet i bilaget.

1.   Kommissionen sikrer, at GMES-programmet koordineres med aktiviteter på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan, navnlig GEOSS. Gennemførelsen af GMES og dets drift baseres på partnerskaber mellem Unionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive regler og procedurer. Medlemsstaternes frivillige bidrag og udnyttelsen af potentielle synergier med relevante nationale initiativer, EU-initiativer og internationale initiativer koordineres efter rådgivningsproceduren i artikel 16, stk. 5.

2.   Kommissionen forvalter de midler, der tildeles til aktiviteterne under nærværende forordning i overensstemmelse med »finansforordningen« og efter forvaltningsproceduren i artikel 16, stk. 4. Den sikrer komplementaritet og sammenhæng mellem GMES-programmet og andre relevante EU-politikker, instrumenter og initiativer, som især vedrører miljø, sikkerhed, konkurrenceevne og innovation, samhørighed, forskning (navnlig de aktiviteter under syvende rammeprogram, der er knyttet til GMES, jf. dog afgørelse nr. 1982/2006/EF), transport og konkurrence, internationalt samarbejde, programmet om det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS), beskyttelse af personoplysninger og gældende immaterielle rettigheder, direktiv 2007/2/EF, det fælles miljøinformationssystem (SEIS) og EU-aktiviteter vedrørende beredskab.

3.   Da GMES-programmet er et brugerdrevet initiativ, sikrer Kommissionen, at specifikationerne for tjenesterne svarer til brugernes behov. Med henblik herpå fastlægger den en gennemsigtig mekanisme til regelmæssig inddragelse og høring af brugerne, der gør det muligt at identificere brugerkrav på EU-plan og nationalt plan. Kommissionen sikrer koordineringen med relevante brugere i den offentlige sektor i medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer. Kravene til tjenestedata fastsættes egenhændigt af Kommissionen efter høring af Brugerforummet.

4.   Den tekniske koordinering og gennemførelse af GMES-rumkomponenten uddelegeres til ESA, som om nødvendigt benytter sig af Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT).

5.   Kommissionen overdrager, hvor det er relevant, koordineringen af den tekniske implementering af GMES-tjenesterne til kompetente EU-organer eller mellemstatslige organisationer.

1.   Kommissionen træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre effektiv konkurrence ved leveringen af GMES-tjenester og til at fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse. Kommissionen fremmer anvendelsen af resultaterne fra GMES-tjenester til udvikling af downstream-sektoren.

2.   Leveringen af GMES-tjenester skal, hvis det er relevant, decentraliseres for på europæisk plan at integrere eksisterende rum-, in situ- og referencedatafortegnelser og kapacitet i medlemsstaterne, for således at undgå overlapning. Anskaffelse af nye data, der overlapper eksisterende kilder, skal undgås, medmindre det teknisk set ikke er muligt eller det ikke er omkostningseffektivt at anvende eksisterende datasæt eller datasæt, der kan opgraderes.

3.   Kommissionen kan, under hensyntagen til udtalelsen fra Brugerforummet, fastlægge eller validere hensigtsmæssige procedurer til certificering af dataproduktion inden for rammerne af GMES-programmet. Disse procedurer skal være gennemsigtige, verificerbare og auditerbare, således at brugeren sikres pålidelighed, sporbarhed og dataintegritet. Kommissionen sikrer, at disse procedurer gennemføres, når den indgår aftaler med GMES-tjenesteoperatører.

4.   Kommissionen afgiver årligt beretning om de resultater, der er opnået ved gennemførelsen af denne artikel.

1.   EU-finansiering kan antage følgende retlige former:

2.   Der skal sikres reel konkurrence, gennemsigtighed og ligebehandling, når der ydes finansiering fra Unionen. Hvor dette er begrundet, kan EU-tilskud antage særlige former, herunder partnerskabsrammeaftaler eller samfinansiering af driftstilskud eller tilskud til aktioner. Driftstilskud til organer, som forfølger mål af almen europæisk interesse, er ikke omfattet af finansforordningens bestemmelser om degression. Ved tilskud fastsættes den maksimale samfinansieringsandel efter forvaltningsproceduren i artikel 16, stk. 4.

3.   Kommissionen afgiver beretning om tildeling af EU-midler til hver af de i artikel 3, stk. 1, omhandlede aktiviteter og om evalueringsprocessen og resultaterne af indkøbsudbuddene og af de kontrakter, der indgås i henhold til nærværende artikel, efter kontrakternes tildeling.

1.   Den finansieringsramme, der er tildelt til de operationelle aktioner som omhandlet i artikel 3, stk. 1, udgør 107 mio. EUR.

2.   Bevillingerne godkendes årligt af budgetmyndigheden inden for den flerårige finansielle ramme.

3.   Tredjelande og internationale organisationer kan også bidrage til GMES-programmet med yderligere finansiering.

Den i første afsnit omhandlede yderligere finansiering behandles som formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 18.

1.   Målene for data- og informationspolitikken i forbindelse med aktioner, der finansieres over GMES-programmet, skal være:

2.   Med henblik på udformningen af en ramme, der skal sikre opfyldelsen af det mål for GMES-informations- og datapolitik, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og som samtidig yder den nødvendige beskyttelse af de informationer, der produceres af GMES-tjenesterne og af data indsamlet gennem GMES' specialiserede infrastruktur, kan Kommissionen, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 10 og med forbehold af betingelserne i artikel 11 og 12, vedtage følgende foranstaltninger, samtidig med at der tages hensyn til data- og informationspolitikken for leverandører af nødvendige data til GMES, og uden at de nationale regler og procedurer for rummet og in-situ-infrastrukturer under national kontrol herved berøres:

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, indtil den 31. december 2013.

2.   Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen med forbehold af betingelserne i artikel 11 og 12.

1.   Den i artikel 9, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelig afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt kunne gøres til genstand for en tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

1.   På baggrund af de i artikel 9, stk. 2, litra b), omhandlede kriterier, vedtager Kommissionen særlige foranstaltninger efter forskriftsproceduren i artikel 16, stk. 3, med henblik på at begrænse adgangen til informationer produceret af GMES-tjenester og til data indsamlet gennem GMES' specialiserede infrastruktur.

2.   Kommissionen sikrer den overordnede koordinering med hensyn til sikkerheden for GMES-komponenter og -tjenester under hensyntagen til behovet for tilsyn med og integration af sikkerhedskravene for alle dets elementer, uden at de nationale regler og procedurer for rummet og in-situ-infrastrukturer under national kontrol herved berøres. Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 16, stk. 3, navnlig foranstaltninger, der fastlægger de tekniske krav for at sikre kontrollen med og integriteten af systemet inden for GMES-rumkomponentprogrammet, og for at kontrollere adgangen til og håndteringen af de teknologier, der yder sikkerhed til GMES-rumkomponentprogrammet.

1.   Kommissionen overvåger og evaluerer gennemførelsen af de operationelle aktioner, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

2.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2012 og en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2015.

1.   Kommissionen vedtager efter forvaltningsproceduren i artikel 16, stk. 4, det årlige arbejdsprogram, jf. finansforordningens artikel 110 og artikel 90 og 166 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (15).

2.   Bevillingerne til GMES-programmet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, audit- og evalueringsaktiviteter, som umiddelbart kræves til forvaltning af GMES-programmet og virkeliggørelse af dets mål, herunder navnlig undersøgelser, møder, informations- og publikationsaktiviteter og alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af GMES-programmet.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg (»GMES-udvalget«).

2.   GMES-udvalget kan mødes i særlige sammensætninger for at behandle konkrete emner, bl.a. emner i forbindelse med sikkerhed (»Sikkerhedsorganet«).

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

5.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

1.   Der oprettes et særligt organ, Brugerforummet. Det har til opgave at rådgive Kommissionen om fastlæggelse og validering af brugernes krav og om koordinering af GMES-programmet med dets brugere i den offentlige sektor.

2.   Brugerforummets formandskab varetages af Kommissionen. Det sammensættes af GMES brugere i den offentlige sektor, der udpeges af medlemsstaterne.

3.   Kommissionen stiller et sekretariat til rådighed for Brugerforummet.

4.   Brugerforummet vedtager selv sin forretningsorden.

5.   GMES-udvalget holdes fuldt ud informeret om Brugerforummets rådgivning med hensyn til gennemførelsen af GMES-programmet.

1.   Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der er effektive, står i forhold til overtrædelsens omfang og har afskrækkende virkning, i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt forordning (EF) nr. 1073/1999.

2.   I forbindelse med EU-foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af en EU-bestemmelse og enhver misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget, ved afholdelse af en uretmæssig udgift, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

3.   Aftaler i medfør af denne forordning, herunder aftaler med deltagende tredjelande og internationale organisationer, skal indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol, der gennemføres af Kommissionen eller af en bemyndiget repræsentant for denne, samt om revision, der gennemføres af Revisionsretten, om nødvendigt ved revision på stedet.

1.   Agenturet skal være et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2.   Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Agenturet kan i særdeleshed erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og optræde som part i retssager.

3.   Agenturet kan beslutte at oprette lokale kontorer i medlemsstaterne med disses samtykke eller i tredjelande, som deltager i agenturets arbejde i henhold til artikel 23.

4.   Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør, jf. dog artikel 11, stk. 9.

1.   Der nedsættes hermed en bestyrelse, som skal varetage de i artikel 6 omhandlede opgaver.

2.   Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant, som hver enkelt medlemsstat udpeger, fem repræsentanter udpeget af Kommissionen og én repræsentant uden stemmeret udpeget af Europa-Parlamentet. Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode er fem år. Mandatet kan fornyes én gang for en periode af højst fem år. En repræsentant for den højtstående repræsentant, og en repræsentant for ESA indbydes til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører.

3.   Deltagelse af repræsentanter for tredjelande og betingelserne herfor fastsættes, hvor det er relevant, i forbindelse med de i artikel 23 omhandlede ordninger.

4.   Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand af sin midte. Næstformanden afløser automatisk formanden, når formanden er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to år og seks måneder, som kan fornyes én gang, og udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører.

5.   Bestyrelsen træder sammen efter indkaldelse fra formanden.

Den administrerende direktør deltager normalt i drøftelserne, medmindre formanden bestemmer andet.

Bestyrelsen afholder ordinært bestyrelsesmøde to gange om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller på anmodning af mindst en tredjedel af medlemmerne.

Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkt kan være af interesse, til at deltage i dens møder som observatør. Bestyrelsens medlemmer kan, medmindre andet er fastsat i dens forretningsorden, bistås af rådgivere eller eksperter.

Bestyrelsens sekretariatsforretninger varetages af agenturet.

6.   Medmindre andet følger af denne forordning, træffer bestyrelsen sine beslutninger med et flertal på to tredjedele af medlemmerne.

7.   Medlemmer, der repræsenterer medlemsstaterne og Kommissionen, har hver én stemme. Beslutninger på grundlag af artikel 6, litra b) og e), kan ikke vedtages uden tilslutning fra Kommissionens repræsentanter. Den administrerende direktør deltager ikke i afstemninger.

De nærmere afstemningsregler, herunder betingelserne for, at et medlem kan handle ved fuldmagt fra et andet medlem, fastlægges i bestyrelsens forretningsorden.

1.   Agenturet ledes af den administrerende direktør, der udfører sit hverv under tilsyn af bestyrelsen.

2.   Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af fortjenester og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt relevante kvalifikationer og erfaring ud fra en liste over mindst tre kandidater, som Kommissionen foreslår efter en almindelig udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser både i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder. Bestyrelsen træffer beslutning om at udnævne den administrerende direktør med et flertal på tre fjerdedele af sine medlemmer.

Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den administrerende direktør og træffer beslutning om at afskedige den administrerende direktør med et flertal på tre fjerdedele af sine medlemmer.

Den administrerende direktørs mandatperiode er fem år. Mandatet kan fornys én gang med yderligere en periode på fem år.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge beretning om sin embedsførelse og om at afgive en redegørelse over for disse institutioner.

1.   I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 683/2008 anvendes de procedurer, der er fastlagt i fælles aktion 2004/552/FUSP, når driften af systemerne vil kunne berøre Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed.

2.   Kommissionen forelægger Rådet de beslutninger om sikkerhedsgodkendelse, der træffes i henhold til kapitel III, samt de fastlagte restrisici til orientering.

1.   Der oprettes en komité for sikkerhedsgodkendelse af europæiske GNSS-systemer (»Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse«) inden for agenturet. I forbindelse med de europæiske GNSS-systemer varetager Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sikkerhedsgodkendelsesmyndighedens opgaver, som omhandlet i de relevante sikkerhedsforskrifter, der gælder for Rådet og Kommissionen.

2.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse udfører de opgaver, der overdrages agenturet med hensyn til sikkerhedsgodkendelse i henhold til artikel 16, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 683/2008 og træffer beslutninger om sikkerhedsgodkendelse som omhandlet i nærværende artikel, navnlig om godkendelse af sikkerhedsgodkendelsesstrategien og om opsendelse af satellitter, bemyndigelse til at drive systemerne i deres forskellige konfigurationer og for de forskellige tjenester, bemyndigelse til at drive de jordbaserede anlæg og især de sensorstationer, der befinder sig i tredjelande, samt bemyndigelse til at fremstille modtagerne med PRS-teknologi og deres komponenter.

3.   Komitéens sikkerhedsgodkendelse af systemerne består i at fastslå, at systemerne er i overensstemmelse med sikkerhedskravene i artikel 13 i forordning (EF) nr. 683/2008 og i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsforskrifter, der gælder for Rådet og Kommissionen.

4.   På grundlag af de risikorapporter, som er omhandlet i stk. 11, orienterer Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse Kommissionen om sin risikovurdering og rådgiver Kommissionen om mulighederne for håndtering af restrisiciene med hensyn til en given beslutning om sikkerhedsgodkendelse.

5.   Kommissionen holder løbende Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse underrettet om konsekvenserne af komitéens påtænkte beslutninger for den korrekte gennemførelse af programmerne og for gennemførelsen af planerne for håndtering af restrisici. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse tager hensyn til Kommissionens bemærkninger.

6.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses beslutninger rettes til Kommissionen.

7.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sammensættes af en repræsentant pr. medlemsstat, en repræsentant for Kommissionen og en repræsentant for den højtstående repræsentant. En repræsentant for ESA indbydes til at deltage i komitéens møder som observatør.

8.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse vedtager selv sin forretningsorden og udnævner sin formand.

9.   Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse repræsenterer agenturet, for så vidt det ifølge artikel 8 ikke er den administrerende direktør, der repræsenterer agenturet.

10.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse skal have adgang til alle de menneskelige og materielle ressourcer, der er nødvendige for at yde passende administrative støttefunktioner, og for at den sammen med de i medfør af stk. 11 oprettede organer kan udføre sine opgaver uafhængigt, især i forbindelse med sagsbehandling, iværksættelse og overvågning af gennemførelsen af sikkerhedsprocedurer og udførelse af systemsikkerhedskontroller, forberedelse af beslutninger og tilrettelæggelse af dens møder.

11.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse opretter under sin myndighed særlige underorganer, som handler i overensstemmelse med dennes instrukser, til varetagelse af specifikke opgaver. Under hensyntagen til den nødvendige kontinuitet i arbejdet oprettes der navnlig:

12.   Kan der ikke opnås konsensus i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med de almindelige principper, der er omhandlet i artikel 10 i denne forordning, træffer komitéen sine beslutninger med det flertal, der er fastsat i artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Union og med forbehold af artikel 9 i denne forordning. Repræsentanten for Kommissionen og repræsentanten for den højtstående repræsentant stemmer ikke. Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse undertegner på komitéens vegne de beslutninger, som komitéen har truffet.

13.   Kommissionen informerer uden unødig ophold Europa-Parlamentet og Rådet om sikkerhedsgodkendelsernes indvirkning på den korrekte gennemførelse af programmerne. Finder Kommissionen, at en beslutning truffet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan have en betydelig indvirkning på den korrekte gennemførelse af programmerne, f.eks. med hensyn til udgifter og tidsplan, underretter den omgående Europa-Parlamentet og Rådet herom.

14.   Under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets synspunkter, der bør fremsættes inden en måned, kan Kommissionen vedtage enhver passende foranstaltning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 683/2008.

15.   Bestyrelsen holdes løbende orienteret om udviklingen i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde.

16.   Tidsplanen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde skal tage hensyn til Kommissionens GNSS-arbejdsprogram.

1.   Med forbehold af andre ressourcer og gebyrer, som skal fastlægges nærmere, omfatter agenturets indtægter et unionstilskud opført på Den Europæiske Unions almindelige budget til sikring af, at der er balance mellem indtægter og udgifter.

2.   Agenturets udgifter omfatter bl.a. udgifter til personale, administration og infrastruktur samt driftsomkostninger og udgifter i forbindelse med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses virksomhed, herunder de i artikel 11, stk. 11, omhandlede organer, samt kontrakter og aftaler, der indgås af agenturet med henblik på udførelse af de opgaver, det har fået pålagt.

3.   Den administrerende direktør udarbejder et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter det følgende år og fremsender det til bestyrelsen sammen med en foreløbig stillingsfortegnelse.

4.   Indtægter og udgifter skal balancere.

5.   Bestyrelsen udarbejder hvert år et overslag over agenturets indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår på grundlag af udkastet til overslag over indtægter og udgifter.

6.   Dette overslag samt en foreløbig stillingsfortegnelse og det foreløbige arbejdsprogram fremsendes senest den 31. marts af bestyrelsen til Kommissionen og til de tredjelande, med hvilke Unionen har indgået aftaler i henhold til artikel 23.

7.   Kommissionen videresender dette overslag til Europa-Parlamentet og Rådet (»budgetmyndigheden«) sammen med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget.

8.   På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget, og forelægger dette for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

9.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til tilskuddet til agenturet og vedtager agenturets stillingsfortegnelse.

10.   Budgettet godkendes af bestyrelsen. Det bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Det ændres tilsvarende, hvis dette bliver relevant.

11.   Bestyrelsen meddeler hurtigst muligt budgetmyndigheden alle påtænkte projekter, som får betydelige økonomiske følger for finansieringen af budgettet, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, som f.eks. leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

12.   Hvis en af budgetmyndighedens parter meddeler, at den agter at afgive udtalelse om et projekt, videresender den denne til bestyrelsen inden seks uger fra afgivelsen af meddelelsen om det pågældende projekt.

1.   Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2.   Senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår sender agenturets regnskabsfører det foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører sammen med beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer institutionernes og de decentraliserede organers foreløbige årsregnskaber i overensstemmelse med artikel 128 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

3.   Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører agenturets foreløbige årsregnskab til Revisionsretten sammen med beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret. Beretningen sendes ligeledes til Europa-Parlamentet og Rådet.

4.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab, jf. artikel 129 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, og forelægger det for bestyrelsen til udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige regnskab.

6.   Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten sammen med bestyrelsens udtalelse.

7.   Det endelige regnskab offentliggøres.

8.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Svaret sendes ligeledes til bestyrelsen.

9.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 146, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

10.   Efter henstilling fra Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår N.

1.   Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige handlinger finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (9), ubetinget anvendelse.

2.   Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (10) og udsteder straks de relevante bestemmelser, som skal gælde for agenturets medarbejdere.

3.   Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de deraf følgende gennemførelsesaftaler og instrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagere af agenturets midler samt hos medarbejdere med ansvar for tildeling af disse midler.

1.   Agenturets personale er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union og de gennemførelsesbestemmelser, som Den Europæiske Unions institutioner i fællesskab har vedtaget med henblik på anvendelse af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår. Bestyrelsen fastsætter i samråd med Kommissionen om fornødent yderligere detaljerede gennemførelsesbestemmelser.

2.   Medmindre andet er fastsat i artikel 8 udøver agenturet over for sit personale de beføjelser, som vedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger ansættelsesmyndigheden.

3.   Agenturets personale består dels af medarbejderne, som agenturet selv har ansat for at kunne udføre sine opgaver, men kan også omfatte tjenestemænd med den relevante sikkerhedsgodkendelse, som Kommissionen eller medlemsstaterne midlertidigt har stillet til rådighed eller udstationeret.

4.   Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på de medarbejdere, der arbejder på Galileosikkerhedsovervågningscentret.

1.   Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den for den pågældende aftale gældende lovgivning. Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse i de af agenturet indgåede aftaler.

2.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold er agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, ansvarlig for erstatning af skader forvoldt af den selv eller af dens ansatte under udførelsen af deres hverv.

3.   Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i stk. 2 omhandlede skader.

4.   De ansattes personlige ansvar over for agenturet bestemmes efter den for disse gældende vedtægt eller deres ansættelsesvilkår.

1.   Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der gælder for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (11), gælder for agenturet.

2.   Oversættelser, der er nødvendige for agenturets virksomhed, foretages af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

1.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (12) gælder for de dokumenter, som beror hos agenturet.

2.   Bestyrelsen vedtager inden seks måneder efter ikrafttrædelsen af nærværende forordning bestemmelser om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.   De afgørelser, som agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan i henhold til artikel 228 eller artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indklages for Ombudsmanden eller for Den Europæiske Unions Domstol.

4.   Når agenturet behandler personoplysninger, er det omfattet af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (13).

1.   Tredjelande, som har indgået aftaler med Den Europæiske Union herom, kan deltage i agenturets arbejde.

2.   Der udarbejdes i henhold til de relevante bestemmelser i disse aftaler ordninger, hvori det navnlig fastsættes, hvilken art og hvilket omfang disse landes deltagelse i agenturets arbejde skal have, samt på hvilken måde deltagelsen skal ske, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer taget af agenturet, økonomiske bidrag og personale.

1.   Denne forordning fastsætter regler for etablering og organisering af internationale jernbanekorridorer for konkurrencebaseret jernbanegodstransport med sigte på udvikling af et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Forordningen fastsætter regler for valg, organisering og forvaltning af samt vejledende investeringsplanlægning for godstogskorridorer.

2.   Denne forordning finder anvendelse på forvaltning og brug af jernbaneinfrastrukturer indeholdt i godstogskorridorer.

1.   Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i direktiv 2001/14/EF anvendelse.

2.   Ud over de i stk. 1 omhandlede definitioner forstås ved:

a)   »godstogskorridor«: alle udpegede jernbanestrækninger, herunder jernbanefærgelinjer, på medlemsstaternes område eller mellem disse, og i givet fald i europæiske tredjelande, som forbinder to eller flere terminaler langs en hovedrute for godstogstrafikken samt om nødvendigt alternative ruter og sektioner, som forbinder disse, herunder jernbaneinfrastruktur og -udstyr samt relevante tjenesteydelser, jf. artikel 5 i direktiv 2001/14/EF

b)   »iværksættelsesplan«: et dokument, der beskriver de midler og den strategi, som de berørte parter planlægger at gennemføre for inden for en bestemt periode at udvikle de aktiviteter, der er nødvendige og tilstrækkelige for at etablere godstogskorridoren

c)   »terminal«: et anlæg langs godstogskorridoren, der er specielt indrettet til på- og/eller aflæsning af godstog og integrering af jernbanegodstransporten med landevejstransport, søtransport, flodtransport og lufttransport og til opformering eller omrangering af godstog samt om nødvendigt til at udføre grænseprocedurer ved grænser til europæiske tredjelande.

1.   Alle medlemsstater med en jernbane, som krydser grænsen til en anden medlemsstat, deltager i etableringen af mindst en godstogskorridor, medmindre denne forpligtelse allerede er opfyldt i henhold til artikel 3.

2.   Uanset stk. 1 deltager medlemsstaterne efter anmodning fra en medlemsstat i etableringen af den i stk. 1 omhandlede godstogskorridor eller forlængelsen af en eksisterende korridor, når det har til formål, at en nabomedlemsstat kan opfylde sin forpligtelse i henhold til stk. 1.

3.   Uden at det berører forpligtelserne for medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i direktiv 91/440/EØF, er en medlemsstat, der, efter at den har forelagt en socioøkonomisk analyse, finder, at etableringen af en godstogskorridor ikke vil være i de ansøgeres interesse, som forventes at benytte godstogskorridoren, eller ikke vil medføre væsentlige socioøkonomiske fordele eller vil forårsage en uforholdsmæssig stor byrde, ikke forpligtet til at deltage i henhold til stk. 1 og 2, efter en beslutning truffet af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 21, stk. 2.

4.   En medlemsstat er ikke forpligtet til at deltage som anført i stk. 1 og 2, hvis den har et banenet med en anden sporvidde end Unionens hovedbanenet.

5.   Etablering af en godstogskorridor foreslås af de berørte medlemsstater. Med henblik herpå fremsender de sammen en hensigtserklæring til Kommissionen indeholdende et forslag, som er udarbejdet efter høring af de berørte infrastrukturforvaltere og ansøgere, under hensyntagen til de kriterier, der er fastsat i artikel 4.

Senest den 10. november 2012 skal de berørte medlemsstater for at opfylde forpligtelsen i stk. 1 og 2 sammen fremsende en hensigtserklæring til Kommissionen.

6.   Kommissionen undersøger de i stk. 5 omhandlede forslag til etablering af en godstogskorridor og vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 3, senest ni måneder efter forelæggelsen af forslaget en afgørelse om, hvorvidt et sådant forslag er i overensstemmelse med denne artikel.

7.   De berørte medlemsstater etablerer godstogskorridoren senest to år efter Kommissionens afgørelse, jf. stk. 6.

1.   De i artikel 5 omhandlede godstogskorridorer kan ændres på grundlag af et forslag, som de berørte medlemsstater efter høring af de berørte infrastrukturforvaltere og ansøgere sammen forelægger for Kommissionen.

2.   Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 3, en afgørelse om forslaget under hensyntagen til kriterierne i artikel 4.

1.   For hver godstogskorridor etablerer de berørte medlemsstater en bestyrelse, der er ansvarlig for fastlæggelse af de generelle mål for godstogskorridoren, for overvågning og for iværksættelse af foranstaltninger som foreskrevet i stk. 7, og i artikel 9 og 11, artikel 14, stk. 1, samt artikel 22. Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for myndighederne i de berørte medlemsstater.

2.   For hver godstogskorridor skal de berørte infrastrukturforvaltere og, når det er relevant, tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF oprette et ledelsesudvalg, der er ansvarligt for at træffe foranstaltninger som foreskrevet i nærværende artikels stk. 5, 7, 8 og 9, og i artikel 9-12, artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 2, 6 og 9, artikel 16, stk. 1, artikel 17, stk. 1, samt artikel 18 og 19 i denne forordning. Ledelsesudvalget sammensættes af repræsentanter for infrastrukturforvalterne.

3.   De medlemsstater og infrastrukturforvaltere, der er berørt af en godstogskorridor, samarbejder inden for rammerne af de i stk. 1 og 2 omhandlede bestyrelser og udvalg for at sikre udviklingen af godstogskorridoren i overensstemmelse med iværksættelsesplanen.

4.   Bestyrelsen træffer afgørelser på grundlag af fælles overenskomst mellem repræsentanterne for myndighederne i de berørte medlemsstater.

5.   Ledelsesudvalget træffer afgørelser, herunder afgørelser om sin retlige status, opbygning af sin organisationsstruktur, ressourcer og personale på grundlag af fælles overenskomst mellem repræsentanterne for de berørte infrastrukturforvaltere. Ledelsesudvalget kan være en uafhængig juridisk enhed. Det kan etableres som en europæisk økonomisk firmagruppe i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2137/85 af 25. juli 1985 om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG) (8).

6.   Bestyrelsernes og ledelsesudvalgenes ansvar berører ikke infrastrukturforvalternes uafhængighed i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 91/440/EØF.

7.   Ledelsesudvalget opretter en rådgivende gruppe, der består af forvaltere og indehavere af terminaler i godstogskorridoren, herunder, om nødvendigt, sø- og indlandshavne. Denne rådgivende gruppe kan afgive udtalelse om forslag fra ledelsesudvalget, som har direkte indvirkning på investeringer og styring af terminaler. Gruppen kan også afgive udtalelser på eget initiativ. Ledelsesudvalget tager hensyn til alle sådanne udtalelser. Ved uoverensstemmelse mellem ledelsesorganet og den rådgivende gruppe kan sidstnævnte indbringe sagen for bestyrelsen. Bestyrelsen fungerer som formidler og forelægger sin holdning rettidigt. Den endelige beslutning træffes dog af ledelsesudvalget.

8.   Ledelsesudvalget opretter endvidere en rådgivende gruppe af jernbanevirksomheder, der er interesserede i at anvende godstogskorridoren. Denne rådgivende gruppe kan afgive udtalelse om de forslag fra ledelsesudvalget, som har indvirkning på disse virksomheder. Den rådgivende gruppe kan også afgive udtalelser på eget initiativ. Ledelsesudvalget skal tage hensyn til alle sådanne udtalelser.

9.   Ledelsesudvalget koordinerer i overensstemmelse med nationale og europæiske planer herfor indførelsen af interoperable it-applikationer eller andre løsninger, der kan blive tilgængelige i fremtiden, med henblik på behandling af anmodninger om tildeling af internationale kanaler og drift af international trafik i godstogskorridoren.

1.   Ledelsesudvalget udarbejder senest seks måneder efter, at godstogskorridoren er driftsklar, en iværksættelsesplan, som det forelægger for bestyrelsen til godkendelse. Denne plan skal omfatte:

2.   Ledelsesudvalget evaluerer regelmæssigt iværksættelsesplanen under hensyntagen til fremskridtet i gennemførelsen, jernbanegodsmarkedet i godstogskorridoren og præstationerne målt i henhold til de mål, der er anført i stk. 1, litra c).

3.   Ledelsesudvalget gennemfører og ajourfører regelmæssigt en transportmarkedsundersøgelse vedrørende den konstaterede og forventede udvikling i trafikken i godstogskorridoren som følge af dennes etablering, der omfatter de forskellige trafikformer, både hvad angår godstransport og personbefordring. I denne undersøgelse evalueres, om nødvendigt, også de socioøkonomiske omkostninger og fordele, der er opstået som følge af etableringen af godstogskorridoren.

4.   Iværksættelsesplanen skal tage højde for udvikling af terminaler med henblik på at opfylde behovene i forbindelse med jernbanegodstransporten i godstogskorridoren, navnlig ved at lade disse fungere som intermodale knudepunkter langs godstogskorridorerne.

5.   Ledelsesudvalget skal i givet fald træffe foranstaltninger til at samarbejde med de regionale og/eller lokale administrationer i forbindelse med iværksættelsesplanen.

1.   Ledelsesudvalget udarbejder og evaluerer regelmæssigt en investeringsplan, der omfatter nærmere oplysninger om vejledende mellemlange og langsigtede investeringer vedrørende infrastrukturen i godstogskorridoren, og forelægger den for bestyrelsen til godkendelse. Denne plan skal omfatte:

2.   Anvendelsen af denne forordning berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til planlægning og finansiering af jernbaneinfrastruktur.

1.   Ledelsesudvalget for en godstogskorridor udpeger eller opretter et fælles organ, som giver ansøgere mulighed for på ét og samme sted og på én gang at anmode og modtage svar om infrastrukturkapacitet til godstog, der kører over mindst én grænse langs godstogskorridoren (i det følgende benævnt en »one-stop-shop«).

2.   One-stop-shoppen skal også, som koordineringsinstrument, give grundlæggende oplysninger om tildelingen af infrastrukturkapacitet, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18. Den skal give oplysninger om ledig infrastrukturkapacitet på anmodningstidspunktet og dennes beskaffenhed efter på forhånd fastsatte parametre, såsom tilladt hastighed, længde, fritrumsprofil eller akseltryk for tog, der kører i godstogskorridoren.

3.   One-stop-shoppen træffer en beslutning med hensyn til ansøgninger om på forhånd fastlagte kanaler, som er beskrevet i artikel 14, stk. 3, samt om reservekapacitet, som er beskrevet i artikel 14, stk. 5. Den tildeler kapaciteten i overensstemmelse med reglerne om tildeling af kapacitet som fastsat i direktiv 2001/14/EF. Den underretter hurtigst muligt de kompetente infrastrukturforvaltere om disse ansøgninger og den relevante afgørelse.

4.   One-stop-shoppen videresender i forbindelse med ansøgninger om infrastrukturkapacitet, der ikke kan imødekommes i henhold til stk. 3, straks ansøgningen om infrastrukturkapacitet til de kompetente infrastrukturforvaltere, og, hvis det er relevant, til tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF, der træffer afgørelse om den pågældende ansøgning i henhold til artikel 13 og kapitel III i samme direktiv, og underretter one-stop-shoppen om denne afgørelse med henblik på viderebehandling.

5.   One-stop-shoppens aktiviteter gennemføres på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Med henblik herpå oprettes et register, som stilles til rådighed for alle interesserede parter. Det skal indeholde datoerne for ansøgningerne, ansøgernes navne, nærmere oplysninger om de fremsendte dokumenter og eventuelle hændelser. Disse aktiviteter er undergivet tilsynsorganernes kontrol i henhold til artikel 20.

1.   Ledelsesudvalget definerer rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet i godstogskorridoren i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF.

2.   Ledelsesudvalget evaluerer behovet for tildeling af kapacitet til godstog, der kører i godstogskorridoren, under hensyntagen til den transportmarkedsundersøgelse, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 3, til anmodningerne om infrastrukturkapacitet baseret på tidligere og nuværende køreplaner samt til rammeaftalerne.

3.   På grundlag af den evaluering, der er beskrevet i stk. 2, definerer og tilrettelægger infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren i fællesskab på forhånd fastlagte internationale kanaler for godstog i henhold til proceduren i artikel 15 i direktiv 2001/14/EF, idet de anerkender behovet for kapacitet i forbindelse med andre typer transport, herunder personbefordring. De skal forbedre transporttider, frekvenser, afgangs- og ankomsttider samt ruter, som er egnet til godstransport, med henblik på at øge godstransporten med tog, der kører ad godstogskorridoren. Disse på forhånd fastlagte kanaler offentliggøres senest tre måneder før sidste frist for modtagelse af ansøgninger om kapacitet, jf. bilag III til direktiv 2001/14/EF. Infrastrukturforvalterne for flere godstogskorridorer kan om nødvendigt samordne internationale, på forhånd fastlagte kanaler, som tilbyder kapacitet i de pågældende godstogskorridorer.

4.   Disse på forhånd fastlagte kanaler tildeles fortrinsvis til godstog, der krydser mindst én grænse.

5.   Hvis markedsbehovet og evalueringen i stk. 2 berettiger hertil, definerer infrastrukturforvalterne i fællesskab reservekapaciteten for internationale godstog, der kører i godstogskorridoren, idet de anerkender behovet for kapacitet i forbindelse med andre typer transport, herunder personbefordring, og de sørger for, at denne reserve er til rådighed inden for de endelige køreplaner, så der kan reageres hurtigt og hensigtsmæssigt på ad hoc-ansøgninger om kapacitet, jf. artikel 23 i direktiv 2001/14/EF. Denne kapacitet skal forud for kapacitetens planlagte tid efter køreplanen være reserveret indtil en forudgående frist, som er fastsat af ledelsesudvalget. Denne frist må ikke overstige 60 dage.

6.   Ledelsesudvalget fremmer koordineringen af prioritetsregler for tildeling af kapacitet i godstogskorridoren.

7.   Infrastrukturforvaltere kan i deres betingelser for benyttelse inkludere et gebyr for kanaler, der tildeles, men i sidste ende ikke bliver anvendt. Størrelsen af dette gebyr skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende virkning og være effektivt.

8.   Medmindre der er tale om force majeure, herunder uopsætteligt og uforudsigeligt sikkerhedsmæssigt arbejde, kan en kanal, der er tildelt en godstransport i henhold til denne artikel, ikke annulleres senere end to måneder før det tidspunkt, der er planlagt i køreplanen, hvis den berørte ansøger ikke giver sit samtykke hertil. I så fald bestræber den berørte infrastrukturforvalter sig på at foreslå ansøgeren en kanal af tilsvarende kvalitet og med tilsvarende driftsikkerhed, som ansøgeren har ret til at acceptere eller afvise. Denne bestemmelse berører ikke rettigheder, som ansøgeren måtte have i henhold til en aftale som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF. I alle tilfælde kan ansøger henvise sagen til det tilsynsorgan, der er omhandlet i artikel 20 i denne forordning.

9.   Ledelsesudvalget for godstogskorridoren og den i artikel 8, stk. 7, omtalte rådgivende gruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af tildelingen af kapacitet mellem infrastrukturforvalterne, både hvad angår de ansøgninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og ansøgninger, som berørte infrastrukturforvaltere har modtaget. I den forbindelse tages der også hensyn til adgang til terminaler.

10.   Henvisningerne til infrastrukturforvalterne i stk. 4 og 9 omfatter, når det er relevant, tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF.

1.   Ledelsesudvalget for godstogskorridoren fastlægger procedurer for koordinering af trafikstyringen langs godstogskorridoren. Ledelsesudvalgene for forbundne godstogskorridorer fastlægger procedurer for koordinering af trafikken langs sådanne godstogskorridorer.

2.   Infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren og den i artikel 8, stk. 7, omtalte rådgivende gruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af driften af jernbaneinfrastrukturen og terminalerne.

1.   Ledelsesudvalget vedtager fælles mål for præcision og/eller retningslinjer for styring af trafikken i tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken i godstogskorridoren.

2.   Alle berørte infrastrukturforvaltere udarbejder prioritetsregler for styringen af de forskellige trafiktyper i den del af godstogskorridorerne, der henhører under vedkommende infrastrukturforvalters ansvarsområde, i overensstemmelse med de fælles mål og/eller retningslinjer, der er omhandlet i stk. 1. Disse prioritetsregler offentliggøres i den netvejledning, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2001/14/EF.

3.   Principperne for udarbejdelse af prioritetsreglerne skal som et minimum foreskrive, at den i artikel 14, stk. 3 og 4, omhandlede kanal, der er tildelt godstog i overensstemmelse med deres planlagte tider ifølge køreplanen, så vidt muligt ikke ændres. Principperne for udarbejdelse af prioritetsreglerne skal tilstræbe at minimere den samlede nødvendige genstartstid efter nedbrud af nettet for under hensyntagen til alle transporttypers behov. Infrastrukturforvalterne kan med henblik herpå koordinere styringen af de forskellige trafiktyper i flere godstogskorridorer.

1.   Ledelsesudvalget for godstogskorridoren fremmer overensstemmelse mellem præstationsordningerne langs godstogskorridoren, jf. artikel 11 i direktiv 2001/14/EF.

2.   Ledelsesudvalget overvåger jernbanegodstransportens præstationer i godstogskorridoren og offentliggør resultaterne af overvågningen en gang om året.

3.   Ledelsesudvalget foretager en undersøgelse af tilfredsheden hos godstogskorridorens brugere og offentliggør resultatet heraf en gang om året.

1.   De i artikel 30 i direktiv 2001/14/EF omhandlede tilsynsorganer samarbejder om at overvåge konkurrencen i godstogskorridoren. De sikrer navnlig ikkediskriminerende adgang til korridoren og fungerer som appelinstanser, jf. artikel 30, stk. 2, i samme direktiv. De udveksler de nødvendige oplysninger, de har modtaget fra infrastrukturforvalterne og andre relevante parter.

2.   Medlemsstaterne søger for at fremme en fri og loyal konkurrence om godskorridorerne at etablere et sammenligneligt tilsynsniveau. Tilsynsorganerne skal være nemt tilgængelige for markedsaktørerne og være i stand til at træffe deres beslutninger uafhængigt og effektivt.

3.   Hvis en ansøger indgiver en klage til et tilsynsorgan vedrørende den internationale jernbanegodstransport eller i tilfælde af, at et tilsynsorgan foretager en undersøgelse på eget initiativ, hører dette tilsynsorgan tilsynsorganerne i alle de øvrige medlemsstater, hvorigennem den berørte internationale kanal for godstog løber, og anmoder om de nødvendige oplysninger, inden det tager en beslutning.

4.   De tilsynsorganer, der høres i henhold til stk. 3, udleverer alle de oplysninger, som de selv har ret til at anmode om i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, til det berørte tilsynsorgan. Disse oplysninger må kun anvendes med henblik på behandlingen af den klage eller den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 3.

5.   Det tilsynsorgan, som har modtaget klagen, eller som har indledt undersøgelsen på eget initiativ, videregiver relevante oplysninger til det kompetente tilsynsorgan, så dette organ kan træffe foranstaltninger i forhold til de berørte parter.

6.   Enhver repræsentant for infrastrukturforvaltere, der er inddraget i proceduren, jf. artikel 15, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF, udleverer hurtigst muligt alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af den klage eller for den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 3, og som tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den pågældende repræsentant har sit hjemsted, har anmodet om. Dette tilsynsorgan har ret til at fremsende sådanne oplysninger vedrørende den berørte internationale kanal til de i stk. 3 omhandlede tilsynsorganer.

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nævnt i artikel 11a i direktiv 91/440/EØF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

1.   Dette direktiv indfører foranstaltninger til beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål.

Det fastlægger med henblik herpå regler om:

2.   Dette direktiv finder anvendelse, når dyr anvendes eller påtænkes anvendt til forsøg eller opdrættes specielt med henblik på at anvende deres organer eller væv til videnskabelige formål.

Dette direktiv finder anvendelse, indtil de i første afsnit nævnte dyr er blevet aflivet, genhuset eller sat tilbage i et passende habitat eller produktionssystem.

Vellykket anvendelse af bedøvelse, analgetika eller andre metoder, således at der ikke påføres smerte, lidelse, angst eller varigt mén, udelukker ikke anvendelsen af et dyr til forsøg fra dette direktivs anvendelsesområde.

3.   Dette direktiv gælder for følgende dyr:

4.   Dette direktiv gælder for dyr, der anvendes til forsøg, og som befinder sig på et tidligere udviklingsstadium end anført i stk. 3, litra a), hvis dyret får lov til at leve videre efter dette udviklingsstadium, og det er sandsynligt, at dyret som resultat af de udførte forsøg vil opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén, efter at det har nået dette udviklingsstadium.

5.   Dette direktiv gælder ikke for:

6.   Dette direktiv indskrænker ikke anvendelsen af Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (8).

1.   Medlemsstaterne kan under overholdelse af de almindelige bestemmelser i TEUF opretholde bestemmelser, der er gældende den 9. november 2010, og som har til formål at sikre en mere omfattende beskyttelse af dyr, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, end de bestemmelser, der er indeholdt i dette direktiv.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne nationale regler inden den 1. januar 2013. Kommissionen orienterer de øvrige medlemsstater herom.

2.   Når en medlemsstat handler i medfør af stk. 1, må den ikke forbyde eller hindre levering eller anvendelse af dyr, der er opdrættet eller har været holdt i en anden medlemsstat i overensstemmelse med dette direktiv, ligesom den heller ikke må forbyde eller hindre markedsføring af produkter, der er udviklet under anvendelse af sådanne dyr i overensstemmelse med dette direktiv.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der i alle tilfælde, hvor det er muligt, i stedet for et forsøg skal anvendes en videnskabeligt tilfredsstillende metode eller forsøgsstrategi, som ikke involverer anvendelse af levende dyr.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at antallet af dyr, der anvendes til forsøg, begrænses mest muligt, uden at det tilsidesætter projektets mål.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der sker forfinelse af opdræt, opstaldning og pasning og af forsøgsmetoder, således at eventuel smerte, lidelse, angst eller varigt mén for dyrene undgås eller begrænses mest muligt.

4.   Denne artikel gennemføres ved valg af metode i overensstemmelse med artikel 13.

1.   Medlemsstaterne drager omsorg for, at aflivning af dyr påfører dyret mindst mulig smerte, lidelse og angst.

2.   Medlemsstaterne drager omsorg for, at aflivning af dyr foretages inden for en opdrætters, leverandørs eller brugers virksomhed af en kompetent person.

I forbindelse med feltundersøgelser kan et dyr dog aflives af en kompetent person uden for en virksomhed.

3.   Hvad angår dyr, der er omfattet af bilag IV, anvendes en passende aflivningsmetode, der er nævnt i dette bilag.

4.   De kompetente myndigheder kan dispensere fra kravet i stk. 3:

5.   Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis det i en nødsituation er nødvendigt at aflive et dyr af hensyn til dyrevelfærden, folkesundheden, den offentlige sikkerhed, dyresundheden eller miljøet.

1.   Eksemplarer af de udryddelsestruede arter, der er opregnet i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (9), og som ikke falder inden for anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 1, i nævnte forordning, må ikke anvendes til forsøg, medmindre forsøgene opfylder følgende betingelser:

2.   Stk. 1 gælder ikke for nogen art af ikke-menneskelige primater.

1.   Med forbehold af stk. 2 må eksemplarer af ikke-menneskelige primater ikke anvendes til forsøg, medmindre forsøgene opfylder følgende betingelser:

En invaliderende lidelse defineres i dette direktiv som en nedsættelse af en persons normale fysiske eller psykologiske evne til at fungere.

2.   Eksemplarer af ikke-menneskelige primater, der er opregnet i bilag A til forordning (EF) nr. 338/97, og som ikke falder inden for anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 1, i nævnte forordning, må ikke anvendes til forsøg, medmindre forsøgene opfylder følgende betingelser:

3.   Uanset stk. 1 og 2 må menneskeaber ikke anvendes i forsøg, jf. dog beskyttelsesklausulen i artikel 55, stk. 2.

1.   Dyr, der er indfanget i naturen, må ikke anvendes til forsøg.

2.   De kompetente myndigheder kan dispensere fra stk. 1, hvis der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af et dyr, der er opdrættet til forsøgsbrug.

3.   Indfangning af dyr i naturen skal udelukkende foretages af kompetente personer og ved anvendelse af metoder, der ikke forvolder dyrene undgåelig smerte, lidelse, angst eller varigt mén.

Hvis det ved eller efter indfangningen konstateres, at et dyr har lidt skade eller har svækket sundhedstilstand, skal det undersøges af en dyrlæge eller anden kompetent person, og der skal træffes foranstaltninger til at begrænse dyrets lidelser. De kompetente myndigheder kan dispensere fra kravet om, at der skal træffes foranstaltninger til at begrænse dyrets lidelser, hvis der er en videnskabelig begrundelse herfor.

1.   Medlemsstaterne drager omsorg for, at dyr af de arter, der er opregnet i bilag I, kun må anvendes til forsøg, hvis de er opdrættet til forsøgsbrug.

Med virkning fra de datoer, der er angivet i bilag II, skal medlemsstaterne dog sikre, at de ikke-menneskelige primater, der er opregnet deri, kun må anvendes til forsøg, hvis de nedstammer fra ikke-menneskelige primater, der er avlet i fangenskab, eller hvis de stammer fra selvopretholdende kolonier.

I denne artikel forstås ved en »selvopretholdende koloni« en koloni, hvor dyr kun opdrættes inden for kolonien eller stammer fra andre kolonier og ikke indfanges i naturen, og hvor dyrene holdes på en måde, der sikrer, at de vænner sig til mennesker.

Kommissionen foretager i samråd med medlemsstaterne og interessenterne en undersøgelse i forhold til muligheden for at opfylde kravet i andet afsnit, der omfatter en vurdering af dyresundheden og -velfærden. Undersøgelsen offentliggøres senest den 10. november 2017. I det omfang, det er hensigtsmæssigt, ledsages den af forslag til ændring af bilag II.

2.   Kommissionen fører tilsyn med anvendelsen af ikke-menneskelige primater, der stammer fra selvopretholdende kolonier, og gennemfører i samråd med medlemsstaterne og interessenterne en undersøgelse af, om det er muligt udelukkende at anvende dyr, der stammer fra selvopretholdende kolonier.

Undersøgelsen offentliggøres senest den 10. november 2022.

3.   De kompetente myndigheder kan dispensere fra stk. 1, hvis det er videnskabeligt begrundet.

1.   Herreløse og vilde husdyr må ikke anvendes til forsøg.

2.   De kompetente myndigheder kan kun dispensere fra stk. 1 på følgende betingelser:

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsøg finder sted i en brugers virksomhed.

Den kompetente myndighed kan dispensere fra første afsnit, hvis det er videnskabeligt begrundet.

2.   Der må kun udføres forsøg i tilknytning til et projekt.

1.   Uden at dette berører national lovgivning, der forbyder visse typer af metoder, sikrer medlemsstaterne, at der ikke udføres forsøg, hvis der i henhold til EU-lovgivningen kan benyttes en anden metode eller forsøgsstrategi, der ikke medfører anvendelse af levende dyr, for at opnå de tilstræbte resultater.

2.   Når der vælges mellem forsøgsmetoder, skal de, der i størst omfang opfylder følgende krav, vælges:

og som giver størst sandsynlighed for tilfredsstillende resultater.

3.   Døden skal så vidt muligt ikke være endepunktet for et forsøg, men skal i stedet erstattes af tidlige og humane endepunkter. Hvor døden som endepunkt er uundgåelig, skal forsøgsformen være udformet således:

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsøg, medmindre det er uhensigtsmæssigt, udføres under fuld eller lokal bedøvelse, og at der anvendes analgetika eller en anden egnet metode for at sikre, at smerte, lidelse og angst begrænses mest muligt.

Forsøg, der resulterer i alvorlige læsioner, der kan påføre betydelig smerte, må ikke udføres uden bedøvelse.

2.   Når det besluttes, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende bedøvelse, skal der tages hensyn til følgende:

3.   Medlemsstaterne drager omsorg for, at dyrene ikke gives lægemidler, der forhindrer eller begrænser dyrene i at give udtryk for smerte, uden også at modtage passende bedøvelse eller analgetika.

Der skal i så fald fremlægges videnskabelig dokumentation med nærmere oplysninger om den anæstetiske eller analgetiske behandling.

4.   Dyr, der kan få smerter, når bedøvelsen er ophørt, behandles med forebyggende og postoperative analgetika eller med andre hensigtsmæssige smertestillende midler, hvis det er foreneligt med forsøgets formål.

5.   Så snart formålet med forsøget er opnået, skal der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at reducere dyrets lidelser til et minimum.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle forsøg i hvert enkelt tilfælde klassificeres som »terminale«, »let belastende«, »moderat belastende« eller »betydeligt belastende«, idet ratingkriterierne i bilag VIII anvendes.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der ikke udføres forsøg, der medfører betydelig smerte, lidelse eller angst, som sandsynligvis vil være langvarig og ikke kan lindres, jf. dog beskyttelsesklausulen i artikel 55, stk. 3.

1.   Medlemsstaterne drager omsorg for, at et dyr, der allerede har været anvendt til et eller flere forsøg, når det også er muligt at anvende et andet dyr, der ikke tidligere har medvirket i et forsøg, kun anvendes til et nyt forsøg, forudsat at nedenstående betingelser er opfyldt:

2.   Uanset bestemmelserne i stk. 1, litra a), og efter en veterinær undersøgelse af dyret kan den kompetente myndighed under særlige omstændigheder tillade, at et dyr genanvendes, hvis dyret ikke har været anvendt mere end én gang til forsøg, der medfører betydelig smerte, angst eller tilsvarende lidelse.

1.   Et forsøg anses for afsluttet, når der ikke skal gøres flere iagttagelser i forbindelse med dette forsøg, eller når afkommet for nye genmodificerede dyrestammers vedkommende ikke længere observeres eller forventes at opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén svarende til eller stærkere end, hvad indførelsen af en nål forvolder.

2.   Ved afslutningen af et forsøg skal en dyrlæge eller en anden kompetent person træffe afgørelse om at holde et dyr i live. Dyret aflives, hvis det forventes at forblive i moderate eller betydelige smerter, lidelse, angst eller få varigt mén.

3.   Såfremt et dyr skal holdes i live, skal det have den pleje og anbringes under de forhold, som dets sundhedstilstand kræver.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle opdrættere, leverandører og brugere godkendes af og registreres hos den kompetente myndighed. En sådan godkendelse kan gives for en begrænset periode.

Godkendelse gives kun, hvis opdrætteren, leverandøren eller brugeren og dennes virksomhed opfylder kravene i dette direktiv.

2.   Godkendelsen skal anføre den person, der har ansvaret for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv, og den eller de personer, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25.

3.   Fornyelse af godkendelsen kræves i forbindelse med enhver betydelig ændring af strukturen eller driften af en opdrætters, leverandørs eller brugers virksomhed, der kan indvirke negativt på dyrenes velfærd.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed oplyses om enhver ændring med hensyn til den eller de personer, der er omhandlet i stk. 2.

1.   Hvis en opdrætter, leverandør eller bruger ikke længere overholder kravene i dette direktiv, træffer den kompetente myndighed relevante afhjælpende foranstaltninger eller stiller krav om sådanne foranstaltninger eller suspenderer eller inddrager godkendelsen.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at velfærden for de dyr, der huses i virksomheden, ikke forringes, hvis godkendelsen suspenderes eller inddrages.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle opdrætteres, leverandørers eller brugeres virksomheder råder over anlæg og udstyr, der er egnet til de dyrearter, der huses, og til udførelsen af de forsøg, der måtte foretages der.

2.   De anlæg og det udstyr, der er nævnt i stk. 1, skal være udformet, konstrueret og fungere på en sådan måde, at det sikres, at forsøgene foretages så effektivt som muligt, og tage sigte på at opnå pålidelige resultater ved anvendelse af færrest muligt dyr og med mindst mulig smerte, lidelse, angst eller varigt mén til følge.

3.   I forbindelse med gennemførelsen af stk. 1 og 2 sikrer medlemsstaterne, at de relevante krav i bilag III er opfyldt.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at hver opdrætter, leverandør og bruger har tilstrækkeligt personale på stedet.

2.   Personalet skal være tilstrækkeligt uddannet og trænet, inden det udfører nogen af følgende funktioner:

De personer, der varetager de funktioner, der er omhandlet i litra b), skal have modtaget undervisning i en videnskabelig disciplin, som er relevant for det arbejde, der udføres, og have særligt kendskab til den pågældende art.

Personer, der udfører de funktioner, der er omhandlet i litra a), c) eller d), skal være under tilsyn, når de udfører deres opgaver, indtil de har vist, at de har den nødvendige kompetence.

Medlemsstaterne sikrer ved godkendelse eller på andre måder, at kravene i dette stykke er opfyldt.

3.   Medlemsstaterne offentliggør på baggrund af de faktorer, der er anført i bilag V, minimumskrav med hensyn til uddannelse og træning og kravene til, hvordan de kvalifikationer, der kræves for at varetage funktionerne i stk. 2, opnås, opretholdes og dokumenteres.

4.   Der kan vedtages ikke-bindende retningslinjer på EU-plan for kravene i stk. 2 efter rådgivningsproceduren i artikel 56, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at hver opdrætter, leverandør og bruger har en eller flere personer på stedet, der:

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de personer, der er omhandlet i artikel 40, stk. 2, litra b):

1.   Medlemsstaterne sikrer, at hver opdrætter, leverandør og bruger opretter et dyrevelfærdsorgan.

2.   Dyrevelfærdsorganet skal mindst bestå af den eller de personer, der er ansvarlige for dyrenes velfærd og pasning, og for brugerens vedkommende af et medlem med videnskabelig baggrund. Dyrevelfærdsorganet skal også modtage oplysninger fra den udpegede dyrlæge eller den i artikel 25 nævnte ekspert.

3.   Medlemsstaterne kan tillade små opdrættere, leverandører og brugere at udføre opgaverne i artikel 27, stk. 1, på anden vis.

1.   Dyrevelfærdsorganet skal som et minimum udføre følgende opgaver:

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de journaler, der føres over den rådgivning, som dyrevelfærdsorganet har ydet, og over de beslutninger, der er truffet i forbindelse med denne rådgivning, opbevares i mindst tre år.

Journalerne stilles efter anmodning til rådighed for den kompetente myndighed.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle opdrættere, leverandører og brugere mindst fører journal over:

2.   Journalerne i stk. 1 opbevares i mindst fem år og stilles efter anmodning til rådighed for den kompetente myndighed.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle opdrættere, leverandører og brugere registrerer følgende oplysninger om hver hund, kat og ikke-menneskelige primat:

2.   Hver hund, kat og ikke-menneskelige primat skal have en individuel journal, der følger dyret, så længe det holdes med henblik på de formål, der fremgår af dette direktiv.

Journalen, der udarbejdes ved fødslen eller snarest muligt derefter, skal indeholde alle relevante avlsmæssige, veterinærmedicinske og sociale oplysninger om det enkelte dyr og de projekter, det har været anvendt til.

3.   Oplysningerne omhandlet i denne artikel opbevares i mindst tre år efter dyrets død eller genhusning og stilles efter anmodning til rådighed for den kompetente myndighed.

I tilfælde af genhusning skal relevante veterinærmedicinske og sociale oplysninger fra den i stk. 2 nævnte individuelle journal ledsage dyret.

1.   Hver hund, kat eller ikke-menneskelige primat skal senest ved fravænningen forsynes med et permanent, individuelt identifikationsmærke på den mindst smertefulde måde.

2.   Når en hund, kat eller ikke-menneskelig primat inden fravænningen overføres fra en opdrætter, leverandør eller bruger til en anden, og det af praktiske grunde ikke er muligt at mærke den forinden, fører modtageren en fuldstændig journal, især med angivelse af dyrets moder, indtil dyret er mærket.

3.   Når en umærket hund, kat eller ikke-menneskelig primat, der er fravænnet, modtages af en opdrætter, leverandør eller bruger, skal den mærkes permanent så hurtigt som muligt på den mindst smertefulde måde.

4.   Opdrætteren, leverandøren og brugeren skal efter anmodning fra den kompetente myndighed oplyse, hvorfor dyret ikke er mærket.

1.   Medlemsstaterne skal, for så vidt angår dyrenes pasning og de forhold, hvorunder de anbringes, drage omsorg for:

2.   Med henblik på stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at de standarder for pasning og opstaldning, der er fastsat i bilag III, anvendes med virkning fra de datoer, der er angivet deri.

3.   Medlemsstaterne kan dispensere fra kravene i stk. 1, litra a), eller stk. 2 af videnskabelige hensyn eller af hensyn til dyrevelfærden eller dyresundheden.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder foretager regelmæssige inspektioner af alle opdrættere, leverandører og brugere, herunder deres virksomheder, for at sikre, at kravene i dette direktiv overholdes.

2.   Den kompetente myndighed afpasser inspektionernes hyppighed efter en risikoanalyse for hver virksomhed under hensyntagen til følgende:

3.   Der skal foretages inspektioner af mindst en tredjedel af brugerne hvert år i overensstemmelse med den i stk. 2 omhandlede risikoanalyse. Opdrættere, leverandører og brugere af ikke-menneskelige primater skal dog inspiceres mindst en gang om året.

4.   Et hensigtsmæssigt antal af inspektionerne foretages uden forudgående varsel.

5.   Alle inspektionsrapporter opbevares i mindst fem år.

1.   Kommissionen foretager, når der er rimelig grund til bekymring, under hensyntagen til bl.a. hvor mange af inspektionerne der er foretaget uden forudgående varsel, kontrol af infrastrukturen og udførelsen af de nationale inspektioner i medlemsstaterne.

2.   Den medlemsstat, hvor den i stk. 1 nævnte kontrol finder sted, skal yde Kommissionens eksperter enhver bistand, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstats kompetente myndighed om resultatet af den foretagne kontrol.

3.   Den pågældende medlemsstats kompetente myndighed træffer foranstaltninger for at tage hensyn til resultaterne af den i stk. 1 nævnte kontrol.

1.   Medlemsstaterne sikrer, jf. dog artikel 42, at der ikke iværksættes projekter uden forudgående godkendelse fra den kompetente myndighed, og at projekter iværksættes i overensstemmelse med godkendelsen eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 42, i overensstemmelse med den ansøgning, der er indsendt til den kompetente myndighed, eller enhver beslutning, som den kompetente myndighed har truffet.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der ikke iværksættes projekter, medmindre der er modtaget et positivt resultat af den kompetente myndigheds projektevaluering i overensstemmelse med artikel 38.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at en ansøgning om projektgodkendelse forelægges af brugeren eller af den person, der er ansvarlig for projektet. Ansøgningen skal indeholde mindst følgende oplysninger:

2.   Medlemsstaterne kan se bort fra kravet i stk. 1, litra b), i forbindelse med de projekter, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1.

1.   Projektevalueringen skal foretages med en grundighed, der er passende for projekttypen, og afklare, om projektet opfylder følgende kriterier:

2.   Projektevalueringen skal navnlig omfatte følgende:

3.   Den kompetente myndighed, der foretager projektevalueringen, skal råde over ekspertise på navnlig følgende områder:

4.   Projektevalueringsprocessen skal være gennemskuelig.

Projektevalueringen foretages på en upartisk måde efter eventuel høring af uafhængige parter under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af intellektuel ejendomsret og fortrolige oplysninger.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at hvis der træffes afgørelse om en efterfølgende evaluering i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, litra f), skal den foretages af den kompetente myndighed, der på grundlag den nødvendige dokumentation, der forelægges af brugeren, evaluerer følgende:

2.   Alle projekter, hvor der anvendes ikke-menneskelige primater, og projekter, som involverer forsøg, der er klassificeret som »betydeligt belastende«, herunder de forsøg, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, skal evalueres efterfølgende.

3.   Uanset artikel 38, stk. 2, litra f), kan medlemsstaterne undtage projekter, der kun omfatter forsøg klassificeret som »let belastende« eller »terminale«, fra kravet om efterfølgende evaluering, jf. dog stk. 2 i nærværende artikel.

1.   Projektgodkendelse gives kun til forsøg, der har været genstand for:

2.   Følgende skal fremgå af projektgodkendelsen:

3.   Projektgodkendelser udstedes for en periode på højst fem år.

4.   Medlemsstaterne kan tillade, at flere generiske projekter, der iværksættes af den samme bruger, godkendes, hvis sådanne projekter skal opfylde forskriftsmæssige krav, eller hvis sådanne projekter anvender dyr til produktions- eller diagnoseformål ved anvendelse af vedtagne metoder.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at beslutninger om godkendelse træffes og meddeles ansøgeren senest 40 arbejdsdage efter, at en fuldstændig og korrekt ansøgning er modtaget. Denne frist skal omfatte projektevalueringen.

2.   Når projektet er komplekst eller tværfagligt, kan den kompetente myndighed forlænge fristen, jf. stk. 1, en gang med en ekstra periode på højst 15 arbejdsdage. Forlængelsen og dens varighed skal begrundes behørigt og meddeles ansøgeren inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.

3.   Den kompetente myndighed kvitterer hurtigst muligt for modtagelsen af enhver ansøgning om godkendelse og angiver den frist, der gælder i overensstemmelse med stk. 1, og inden for hvilken beslutningen om godkendelse skal træffes.

4.   Hvis ansøgningen er ufuldstændig eller ukorrekt, oplyser den kompetente myndighed hurtigst muligt ansøgeren om, at der skal indgives yderligere dokumentation, samt om en eventuel indvirkning på den gældende frist.

1.   Medlemsstaterne kan beslutte at indføre en forenklet administrativ procedure for projekter, der omfatter forsøg klassificeret som »terminale«, »let belastende« eller »moderat belastende«, hvor der ikke anvendes ikke-menneskelige primater, og som er nødvendige for at opfylde forskriftsmæssige krav, eller som anvender dyr til produktions- eller diagnoseformål efter vedtagne metoder.

2.   Når medlemsstaterne indfører en forenklet administrativ procedure, skal de sikre, at følgende bestemmelser er opfyldt:

3.   Ændres et projekt på en måde, som kan have en negativ indvirkning på dyrevelfærden, skal medlemsstaterne forlange, at der foretages endnu en evaluering af projektet med et positivt resultat.

4.   Artikel 40, stk. 3 og 4, artikel 41, stk. 3, og artikel 44, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på projekter, der kan iværksættes i overensstemmelse med denne artikel.

1.   Det ikke-tekniske projektresumé skal under hensyntagen til beskyttelse af intellektuel ejendomsret og fortrolige oplysninger indeholde følgende:

Det ikke-tekniske projektresumé skal være anonymt og må ikke indeholde navne og adresser på brugeren og dennes personale.

2.   Medlemsstaterne kan kræve, at det ikke-tekniske projektresumé præciserer, om et projekt skal evalueres efterfølgende, og inden for hvilken frist det skal ske. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at det ikke-tekniske projektresumé er ajourført i forhold til resultaterne af enhver efterfølgende evaluering.

3.   Medlemsstaterne offentliggør ikke-tekniske projektresuméer for godkendte projekter og eventuelle ajourføringer heraf.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at ændring eller fornyelse af projektgodkendelsen er påkrævet for enhver ændring af projektet, der kan have negativ indvirkning på dyrevelfærden.

2.   Projektgodkendelsen kan ikke ændres eller fornyes, medmindre der foreligger et nyt positivt resultat af projektevalueringen.

3.   Den kompetente myndighed kan inddrage projektgodkendelsen, hvis projektet ikke udføres i overensstemmelse med projektgodkendelsen.

4.   Når en projektgodkendelse inddrages, må det ikke forringe velfærden for de dyr, der anvendes eller påtænkes anvendt i forbindelse med projektet.

5.   Medlemsstaterne fastsætter og offentliggør betingelser for ændring og fornyelse af projektgodkendelser.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at al relevant dokumentation, herunder projektgodkendelser og resultatet af projektevalueringen, opbevares i mindst tre år efter projektgodkendelsens udløb eller fra udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, er tilgængelig for den kompetente myndighed.

2.   Med forbehold af stk. 1 skal dokumentationen vedrørende projekter, der skal evalueres efterfølgende, opbevares, indtil den efterfølgende evaluering er afsluttet.

1.   Kommissionen og medlemsstaterne fremmer udviklingen og valideringen af alternative tilgange, som kan give de samme eller mere omfattende oplysninger end dem, der opnås ved forsøg med dyr, men som ikke indebærer anvendelse af dyr eller indebærer anvendelse af færre dyr, og som medfører mindre smertefulde forsøg, og de træffer alle øvrige foranstaltninger, som de anser for egnede til at fremme forskningen på dette område.

2.   Medlemsstaterne bistår Kommissionen med at udpege og udnævne passende specialiserede og kvalificerede laboratorier til at gennemføre sådanne valideringsundersøgelser.

3.   Kommissionen fastsætter efter samråd med medlemsstaterne prioriteringer for valideringsundersøgelser og fordeler opgaverne mellem de laboratorier, der skal gennemføre disse undersøgelser.

4.   Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan fremme af alternative tilgange og formidling af oplysninger herom.

5.   Medlemsstaterne udpeger et enkelt kontaktpunkt til at rådgive om den forskriftsmæssige relevans og egnethed af alternative tilgange, der er foreslået til validering.

6.   Kommissionen træffer passende foranstaltninger med henblik på at opnå international accept af alternative tilgange, der er valideret i Unionen.

1.   Bilag VII indeholder bestemmelser om EU-referencelaboratoriet og dets pligter og opgaver.

2.   EU-referencelaboratoriet kan opkræve gebyrer for de tjenester, det yder, som ikke direkte bidrager til yderligere fremme af erstatning, begrænsning og forfinelse.

3.   De nærmere bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikels stk. 2 og bilag VII, kan vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 56, stk. 3.

1.   Hver medlemsstat opretter et nationalt udvalg for beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål. Det skal rådgive de kompetente myndigheder og dyrevelfærdsorganer i anliggender vedrørende erhvervelse, opdræt, opstaldning, pasning og anvendelse af dyr til forsøg og sikre udveksling af bedste praksis.

2.   De nationale udvalg nævnt i stk. 1 skal udveksle oplysninger om dyrevelfærdsorganernes virksomhed og projektevaluering og udveksle bedste praksis inden for Unionen.

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 50, i en periode på otte år fra den 9. november 2010. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest 12 måneder inden udløbet af perioden på otte år. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af tilsvarende varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 52.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af de i artikel 52 og 53 anførte betingelser.

1.   Den i artikel 50 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelser.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

1.   Medlemsstaterne meddeler senest den 10. november 2018 og herefter hvert femte år Kommissionen oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv og navnlig af artikel 10, stk. 1, og artikel 26, 28, 34, 38, 39, 43 og 46.

2.   Medlemsstaterne indsamler og offentliggør hvert år statistiske oplysninger om anvendelsen af dyr til forsøg, herunder oplysninger om forsøgenes konkrete belastningsgrad og oprindelsen og arten af de ikke-menneskelige primater, der er anvendt til forsøg.

Medlemsstaterne fremsender disse statistiske oplysninger til Kommissionen senest den 10. november 2015 og herefter hvert år.

3.   Medlemsstaterne forelægger hvert år Kommissionen detaljerede oplysninger om dispensationer meddelt i henhold til artikel 6, stk. 4, litra a).

4.   Kommissionen indfører senest den 10. maj 2012 et fælles format for meddelelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel, efter forskriftsproceduren i artikel 56, stk. 3.

1.   Hvis en medlemsstat har videnskabeligt forsvarlige grunde til at tro, at det er påkrævet at anvende ikke-menneskelige primater til de i artikel 8, stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede formål, der vedrører mennesker, men som ikke foretages med henblik på at undgå, forebygge, diagnosticere eller behandle invaliderende eller potentielt livstruende kliniske lidelser, kan den vedtage en midlertidig foranstaltning, der tillader en sådan anvendelse, forudsat at forsøget ikke kan gennemføres ved anvendelse af andre arter end ikke-menneskelige primater.

2.   Hvis en medlemsstat har berettiget grund til at tro, at en foranstaltning er påkrævet for at bevare arten eller i forbindelse med et uventet udbrud af en livstruende eller invaliderende lidelse hos mennesker, kan den vedtage en midlertidig foranstaltning, der tillader anvendelse af menneskeaber i forsøg, der har et af de i artikel 5, litra b), nr. i), artikel 5, litra c), eller artikel 5, litra e), nævnte formål, forudsat at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af andre arter end menneskeaber eller ved anvendelse af alternative metoder. Henvisningen til artikel 5, litra b), nr. i), omfatter dog ikke dyr og planter.

3.   Hvis en medlemsstat af særlige grunde, der er videnskabeligt forsvarlige, finder det påkrævet at tillade anvendelse af et forsøg, der medfører betydelig smerte, lidelse eller angst, som sandsynligvis vil være langvarig og ikke kan lindres, jf. artikel 15, stk. 2, kan den vedtage en midlertidig foranstaltning, der tillader et sådant forsøg. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at tillade anvendelsen af ikke-menneskelige primater til sådanne forsøg.

4.   En medlemsstat, der har vedtaget en midlertidig foranstaltning i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3, underretter straks Kommissionen og de andre medlemsstater herom, idet den anfører grundene til sin beslutning og forelægger dokumentation for den i stk. 1, 2 og 3 beskrevne situation, som ligger til grund for den midlertidige foranstaltning.

Kommissionen forelægger sagen for det i artikel 56, stk. 1, nævnte udvalg senest 30 dage efter modtagelsen af oplysningerne fra medlemsstaten og skal efter forskriftsproceduren i artikel 56, stk. 3, enten:

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

1.   Senest den 10. november 2019 og herefter hvert femte år udarbejder Kommissionen på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne har meddelt i henhold til artikel 54, stk. 1, en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   Senest den 10. november 2019 og herefter hvert tredje år udarbejder Kommissionen på grundlag af de statistiske oplysninger, medlemsstaterne har meddelt i henhold til artikel 54, stk. 2, en kortfattet rapport om disse oplysninger og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.

1.   Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for gennemførelsen af dette direktiv.

Medlemsstaterne kan udpege organer, der ikke er offentlige myndigheder, med henblik på gennemførelsen af specifikke opgaver, som er fastlagt i dette direktiv, hvis der er bevis for, at organet:

Organer, der udpeges på denne måde, anses for kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv.

2.   Hver medlemsstat skal indsende nærmere oplysninger om en national myndighed, der fungerer som kontaktpunkt i forbindelse med dette direktiv, til Kommissionen senest den 10. februar 2011 samt indsende eventuelle ajourføringer af sådanne oplysninger.

Kommissionen offentliggør listen over disse kontaktpunkter.

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 10. november 2012 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2013.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

1.   Direktiv 86/609/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 2013, med undtagelse af artikel 13, der ophæves med virkning fra den 10. maj 2013.

2.   Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv.

1.   Medlemsstaterne må ikke anvende love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 36-45, på projekter, der er godkendt inden den 1. januar 2013, og som afsluttes senest den 1. januar 2018.

2.   Projekter, der er godkendt inden den 1. januar 2013, og som afsluttes efter den 1. januar 2018, skal være godkendt senest den 1. januar 2018.