12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/1

---

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 904/2010

af 7. oktober 2010

om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift

(omarbejdning)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af hensyn til klarheden omarbejdes.

(2)

Instrumenterne til bekæmpelse af svig på vedrørende merværdiafgift (i det følgende benævnt »moms«) i forordning (EF) nr. 1798/2003 bør forbedres og suppleres efter Rådets konklusioner af 7. oktober 2008, Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af momssvig i Den Europæiske Union og rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift (i det følgende benævnt »Kommissionens rapport«). Der er desuden behov for redaktionelle eller praktiske præciseringer af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1798/2003.

(3)	Svig og skatteunddragelse på tværs af grænserne mellem medlemsstaterne fører til budgettab og brud på princippet om skattemæssig retfærdighed. De kan ligeledes bevirke fordrejninger i kapitalbevægelserne og konkurrencevilkårene. Det berører således det indre markeds funktion.

(4)	Bekæmpelsen af momssvig kræver et nært samarbejde mellem de kompetente myndigheder, som i hver medlemsstat er ansvarlige for at gennemføre de bestemmelser, der er fastsat på området.

(5)

Foranstaltninger med henblik på afgiftsharmonisering, som træffes for at fuldføre det indre marked, bør omfatte indførelse af en fælles ordning for samarbejde mellem medlemsstaterne, særlig vedrørende udveksling af oplysninger, hvorved medlemsstaternes kompetente myndigheder skal yde hinanden gensidig bistand og samarbejde med Kommissionen med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af moms på leveringer af varer og tjenesteydelser, på erhvervelse inden for Fællesskabet af varer og på import af varer.

(6)	Det administrative samarbejde bør ikke medføre en unødvendig forskydning af de administrative byrder mellem medlemsstaterne.

(7)

Med henblik på opkrævningen af det skyldige afgiftsbeløb bør medlemsstaterne samarbejde om at hjælpe til at sikre en korrekt momsansættelse. De skal derfor ikke alene sikre en korrekt anvendelse af afgiftsbeløb, der er skyldige på deres eget område, men bør også yde bistand til andre medlemsstater for at sikre en korrekt anvendelse af afgiftsbeløb, som er knyttet til en aktivitet, der udføres på deres eget område, men som er skyldige i en anden medlemsstat.

(8)

Kontrollen af, om momsen anvendes korrekt i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, der er afgiftspligtige i en anden medlemsstat end den, hvor leverandøren er etableret, afhænger i mange sager af oplysninger, som etableringsmedlemsstaten råder over eller som langt lettere kan indhentes af denne medlemsstat. Effektiv kontrol af sådanne transaktioner er derfor afhængig af, at etableringsmedlemsstaten indsamler eller er i stand til at indsamle nævnte oplysninger.

(9)

Med henblik på at indføre en one-stop-shop-ordning, som omhandlet i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (4), og med henblik på at anvende tilbagebetalingsproceduren for afgiftspligtige, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, som omhandlet i Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstater (5) er der behov for regler for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og for opbevaring af disse oplysninger.

(10)	I grænseoverskridende situationer er det vigtigt at præcisere hver enkelt medlemsstats forpligtelser med henblik på at sikre en effektiv kontrol af afgifterne i den medlemsstat, hvor de er skyldige.

(11)

Elektronisk lagring og transmission af visse data med henblik på momskontrol er nødvendigt, for at momssystemet skal kunne fungere korrekt. Disse muliggør hurtig udveksling af og automatiseret adgang til oplysninger, hvilket styrker bekæmpelsen af svig. Dette kan opnås gennem en styrkelse af databaserne vedrørende de momspligtige og deres transaktioner inden for Fællesskabet, ved at databaserne udvides til at omfatte en række oplysninger om de afgiftspligtige og deres transaktioner.

(12)	Medlemsstaterne bør gennemføre passende kontrolprocedurer for at sikre, at oplysningerne er ajourførte, sammenlignelige og af god kvalitet, hvorved de bliver mere pålidelige. Vilkårene for medlemsstaternes udveksling af og automatiserede adgang til elektronisk lagrede data bør fastlægges tydeligt.

(13)	Med henblik på at bekæmpe svig effektivt er det nødvendigt, at udveksling af oplysninger kan foregå uden forudgående anmodning. For at lette udvekslingen af oplysninger bør det fastlægges, for hvilke kategorier det er nødvendigt at indføre en automatisk udveksling.

(14)	Som angivet i Kommissionens rapport er tilbagemelding en hensigtsmæssig måde til at sikre løbende forbedring af kvaliteten af de udvekslede oplysninger. Der bør derfor fastlægges en ramme for tilbagemelding.

(15)

Med henblik på effektiv momskontrol i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner er det nødvendigt at fastsætte, at medlemsstaterne har mulighed for samtidig kontrol, og at embedsmænd fra én medlemsstat kan være til stede på en anden medlemsstats område inden for rammerne af det administrative samarbejde.

(16)

Bekræftelsen af momsregistreringsnumrenes gyldighed via internettet er et redskab, som de erhvervsdrivende i stigende grad gør brug af. Systemet med bekræftelse af momsregistreringsnumrenes gyldighed bør stille automatiseret bekræftelse af de relevante oplysninger til rådighed for de erhvervsdrivende.

(17)

Visse afgiftspligtige kan være underlagt specifikke forpligtelser, som er forskellige fra dem, der gælder i den medlemsstat, hvor de er etableret, navnlig i forbindelse med fakturering, når de leverer varer eller tjenesteydelser til kunder, som er etableret på en anden medlemsstats område. Der bør indføres en mekanisme der gør oplysninger om de pågældende forpligtelser lettilgængelige for disse afgiftspligtige.

(18)

Den seneste praktiske erfaring med anvendelsen af forordning (EF) nr. 1798/2003 i forbindelse med bekæmpelse af karruselsvig har vist, at indførelsen af en mekanisme med langt hurtigere udveksling af oplysninger, som omfatter betydeligt flere og bedre målrettede oplysninger, i visse tilfælde er afgørende for at bekæmpe svig effektivt. I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 7. oktober 2008 bør der etableres et decentraliseret net uden status som juridisk person kaldet Eurofisc inden for rammerne af denne forordning for alle medlemsstater for at fremme og lette multilateralt og decentraliseret samarbejde, der tillader en målrettet og hurtig indsats for at bekæmpe specifikke former for svig.

(19)

Forbrugsmedlemsstaten bærer hovedansvaret for at sikre, at ikkeetablerede leverandører overholder deres forpligtelser. Med henblik herpå, for at kunne anvende den midlertidige særordning for elektronisk leverede tjenesteydelser i henhold til afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF, er det nødvendigt, at der fastlægges regler om videregivelse af oplysninger og overførsel af penge mellem identifikationsmedlemsstaten og forbrugsmedlemsstaten.

(20)

Oplysninger, som modtages af en medlemsstat fra tredjelande kan være særdeles nyttige for andre medlemsstater. På samme måde kan oplysninger modtaget af en medlemsstat fra andre medlemsstater være særdeles nyttige for tredjelande. Betingelserne for udveksling af sådanne oplysninger bør derfor fastlægges.

(21)	De nationale regler, der gælder for bankhemmelighed, bør ikke være til hinder for anvendelsen af denne forordning.

(22)	Denne forordning bør ikke berøre andre foranstaltninger, der er vedtaget på EU-plan med henblik på bekæmpelse af momssvig.

(23)	Af hensyn til effektiviteten, hurtigheden og omkostningerne er det vigtigt, at de oplysninger, der meddeles i henhold til denne forordning, så vidt muligt sendes elektronisk.

(24)	For at muliggøre en hurtigere behandling af anmodninger om oplysninger er det i betragtning af visse anmodningers repetitive karakter og den sproglige mangfoldighed i Unionen vigtigt, at man fremmer brugen af standardformularer i forbindelse med udvekslingen af oplysninger.

(25)

De frister, der er fastlagt i denne forordning med henblik på meddelelse af oplysninger, skal forstås som maksimumsfrister, der ikke må overskrides, idet princippet er, at oplysninger, der allerede er til rådighed for den bistandssøgte medlemsstat, skal meddeles straks, for at samarbejdet kan være effektivt.

(26)

Med henblik på anvendelsen af denne forordning bør det overvejes at begrænse visse rettigheder og forpligtelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6), for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv. Sådanne begrænsninger er nødvendige og forholdsmæssige i betragtning af medlemsstaternes potentielle indtægtstab og den afgørende betydning, som de oplysninger, der er omfattet af denne forordning, har for effektiviteten af bekæmpelsen af svig.

(27)

Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, er generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7), bør de vedtages efter forskriftsproceduren i afgørelsens artikel 5 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

1.   Ved denne forordning fastsættes de vilkår, hvorunder de kompetente myndigheder, der i medlemsstaterne er ansvarlige for anvendelsen af momslovgivningen, skal samarbejde med de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og med Kommissionen for at sikre overholdelsen af denne lovgivning.

Med henblik herpå fastsættes der regler og procedurer, som giver medlemsstaternes kompetente myndigheder mulighed for at samarbejde og udveksle alle nødvendige oplysninger indbyrdes med henblik på at foretage en korrekt momsansættelse, kontrollere, at momsen anvendes korrekt, navnlig i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet, og bekæmpe momssvig. Der fastsættes især regler og procedurer, som giver medlemsstaterne mulighed for at indsamle og udveksle de nævnte oplysninger elektronisk.

2.   Denne forordning fastlægger betingelserne for, hvordan de i stk. 1 omhandlede myndigheder skal bistå ved beskyttelsen af momsindtægterne i samtlige medlemsstater.

3.   Denne forordning berører ikke anvendelsen i medlemsstaterne af reglerne for gensidig retshjælp i straffesager.

4.   I denne forordning fastsættes der også regler og procedurer for den elektroniske udveksling af oplysninger om moms i forbindelse med elektronisk leverede tjenesteydelser i overensstemmelse med særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF og også for eventuel efterfølgende informationsudveksling samt for så vidt angår tjenesteydelser, der er omfattet af disse særordninger, for pengeoverførsel mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Artikel 2

1.   I denne forordning forstås ved:

a)   »centralt forbindelseskontor«: det kontor, der er udpeget i henhold til artikel 4, stk. 1, som særlig ansvarligt for kontakterne til de øvrige medlemsstater med henblik på det administrative samarbejde

b)   »forbindelseskontor«: ethvert kontor, som ikke er det centrale forbindelseskontor, og som er udpeget som forbindelseskontor af den kompetente myndighed i henhold til artikel 4, stk. 2, til direkte at udveksle oplysninger på grundlag af denne forordning

c)   »kompetent embedsmand«: enhver embedsmand, der direkte kan udveksle oplysninger på grundlag af denne forordning, som han er beføjet til i medfør af artikel 4, stk. 3

d)   »bistandssøgende myndighed«: det centrale forbindelseskontor, et forbindelseskontor eller enhver kompetent embedsmand i en medlemsstat, som fremsætter en anmodning om bistand på den kompetente myndigheds vegne

e)   »bistandssøgte myndighed«: det centrale forbindelseskontor, et forbindelseskontor eller enhver kompetent embedsmand i en medlemsstat, som modtager en anmodning om bistand på den kompetente myndigheds vegne

f)   »transaktioner inden for Fællesskabet«: levering af varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet

g)   »levering af varer inden for Fællesskabet«: en levering af varer, som skal angives i den oversigt, der er omhandlet i artikel 262 i direktiv 2006/112/EF

h)   »levering af tjenesteydelser inden for Fællesskabet«: levering af tjenesteydelser, som skal angives i den oversigt, der er omhandlet i artikel 262 i direktiv 2006/112/EF

i)   »erhvervelse af varer inden for Fællesskabet«: erhvervelse af retten til som ejer at råde over løsøre som omhandlet i artikel 20 i direktiv 2006/112/EF

j)   »momsregistreringsnummer«: det nummer, der er omhandlet i artikel 214, 215 og 216 i direktiv 2006/112/EF

k)   »administrativ undersøgelse«: alle former for kontrol, efterprøvning og andre foranstaltninger, som foretages af medlemsstater i forbindelse med udførelsen af deres opgaver med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af momslovgivningen

l)   »automatisk udveksling af oplysninger«: systematisk meddelelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defineret på forhånd

m)   »spontan udveksling«: ikkesystematisk kommunikation på et hvilket som helst tidspunkt, uden forudgående anmodning, af oplysninger til en anden medlemsstat

n)   »person«:

i)	en fysisk person

ii)	en juridisk person

iii)	når der i henhold til gældende lovgivning er mulighed for det, en sammenslutning af personer, der kan udføre retshandler, men som ikke har en juridisk persons retsstilling

iv)	ethvert andet retligt arrangement uanset art og form, med eller uden status som juridisk person, og som gennemfører transaktioner, hvoraf der skal svares moms

o)   »automatiseret adgang«: mulighed for straks at have adgang til et elektronisk system for at konsultere visse oplysninger indeholdt deri

p)   »elektronisk«: ved hjælp af elektronisk dataudstyr til behandling (herunder digital kompression) og lagring af data og under anvendelse af tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

q)   »CCN/CSI-netværk«: den fælles platform, der er baseret på the Common Communication Network (i det følgende benævnt »CCN«) og Common System Interface (i det følgende benævnt »CSI«), og som er udviklet af Unionen for at sikre alle elektroniske transmissioner mellem de kompetente myndigheder på told- og skatteområdet

r)   »samtidig kontrol«: samordnet kontrol af den skattemæssige situation vedrørende en eller flere indbyrdes forbundne afgiftspligtige, organiseret af mindst to deltagende medlemsstater, som har fælles eller komplementære interesser.

2.   Fra den 1. januar 2015 finder definitionerne i artikel 358, 358a og 369a i direktiv 2006/112/EF også anvendelse med henblik på denne forordning.

Artikel 3

De kompetente myndigheder er de myndigheder, i hvis navn denne forordning anvendes, hvad enten det sker direkte eller efter bemyndigelse.

Hver medlemsstat giver senest den 1. december 2010 Kommissionen meddelelse om, hvem der er dens kompetente myndighed med henblik på denne forordning, og giver efterfølgende straks Kommissionen meddelelse om eventuelle ændringer heraf.

Kommissionen stiller en oversigt over alle medlemsstaternes kompetente myndigheder til rådighed for de øvrige medlemsstater og offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

1.   Hver medlemsstat udpeger et centralt forbindelseskontor som særlig ansvarligt, efter bemyndigelse, for kontakterne til de øvrige medlemsstater med henblik på det administrative samarbejde. Den underretter Kommissionen og de andre medlemsstater herom. Det centrale forbindelseskontor kan også udpeges som ansvarligt for kontakt til Kommissionen.

2.   Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege forbindelseskontorer. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over disse kontorer og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater.

3.   Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan desuden på de af denne fastsatte betingelser udpege kompetente embedsmænd, der direkte kan udveksle oplysninger på grundlag af denne forordning. Ved en sådan udpegelse kan den begrænse omfanget af de uddelegerede beføjelser. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over de pågældende embedsmænd og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater.

4.   De embedsmænd, der udveksler oplysninger i medfør af artikel 28, 29 og 30, anses under alle omstændigheder for at være kompetente til dette formål i overensstemmelse med de betingelser, de kompetente myndigheder fastlægger.

Artikel 5

Når et forbindelseskontor eller en kompetent embedsmand sender eller modtager en anmodning om bistand eller svar på en sådan anmodning, underretter det/han det centrale forbindelseskontor i dets/sin medlemsstat på de af denne fastlagte betingelser.

Artikel 6

Hvis et forbindelseskontor eller en kompetent embedsmand modtager en anmodning om bistand, der kræver foranstaltninger uden for dets/hans territoriale område eller ansvarsområde, sender det/han straks en sådan anmodning til det centrale forbindelseskontor i dets/sin medlemsstat og underretter den bistandssøgende myndighed herom. I dette tilfælde begynder perioden i artikel 10 dagen efter, at anmodningen om bistand er blevet fremsendt til det centrale forbindelseskontor.

KAPITEL II

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER EFTER ANMODNING

AFDELING 1

Anmodning om oplysninger og om administrative undersøgelser

Artikel 7

1.   På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed de i artikel 1 omhandlede oplysninger, herunder også oplysninger vedrørende et eller flere konkrete tilfælde.

2.   Med henblik på den i stk. 1 omhandlede meddelelse lader den bistandssøgte myndighed om nødvendigt foretage den nødvendige administrative undersøgelse for at indhente disse oplysninger.

3.   Indtil den 31. december 2014 kan den i stk. 1 omhandlede anmodning indeholde en begrundet anmodning om en administrativ undersøgelse. Hvis den bistandssøgte myndighed finder, at det ikke er nødvendigt med en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgende myndighed om grundene hertil.

4.   Fra den 1. januar 2015 kan den i stk. 1 omhandlede anmodning indeholde en begrundet anmodning om en specifik administrativ undersøgelse. Hvis den bistandssøgte myndighed finder, at det ikke er nødvendigt med en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgende myndighed om grundene hertil.

Uanset første afsnit kan en undersøgelse vedrørende de beløb, der er angivet af en afgiftspligtig person i forbindelse med levering af varer eller tjenesteydelser som omhandlet i bilag I, der foretages af en afgiftspligtig person etableret i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat og som er afgiftspligtige i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat, imidlertid kun afvises

a)	af de grunde, der fremgår af artikel 54, stk. 1, vurderet af den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med en erklæring om bedste praksis vedrørende interaktionen mellem dette stykke og artikel 54, stk. 1, der skal vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2,

b)	af de grunde, der fremgår af artikel 54, stk. 2, 3, og 4, eller

c)	på grundlag af, at den bistandssøgte myndighed allerede har givet den bistandssøgende myndighed oplysninger om samme afgiftspligtige person i forbindelse med en administrativ undersøgelse, der er gennemført mindre end to år forinden.

Når en administrativ undersøgelse som omhandlet i andet afsnit, nægtes af den bistandssøgte myndighed af de grunde, der er omhandlet i litra a) eller b) skal den dog give den bistandssøgende myndighed datoerne for og værdierne af alle relevante leverancer, som den afgiftspligtige person i de to seneste år har gennemført i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat.

5.   For at fremskaffe de ønskede oplysninger eller at foretage den ønskede administrative undersøgelse forholder den bistandssøgte myndighed eller den administrative myndighed, som førstnævnte forelægger sagen for, sig på samme måde, som hvis den handlede på egne vegne eller efter anmodning fra en anden myndighed i sit hjemland.

Artikel 8

Anmodninger om oplysninger og om administrative undersøgelser i henhold til artikel 7 indgives ved hjælp af en standardformular, som vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2, undtagen i de i artikel 50 omhandlede tilfælde eller i undtagelsestilfælde, hvor anmodningen indeholder grundene til at den bistandssøgende myndighed finder, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende standardformularen.

Artikel 9

1.   På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle de relevante oplysninger, den råder over eller fremskaffer, samt resultaterne af administrative undersøgelser i form af rapporter, attester og alle andre dokumenter eller bekræftede genparter eller uddrag af sådanne dokumenter.

2.   Originaldokumenter fremsendes dog kun, for så vidt som de gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, ikke er til hinder herfor.

AFDELING 2

Frist for meddelelse af oplysninger

Artikel 10

Den bistandssøgte myndighed meddeler de i artikel 7 og 9 omhandlede oplysninger hurtigst muligt og senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.

I tilfælde, hvor de pågældende oplysninger allerede er til den bistandssøgte myndigheds rådighed, nedsættes fristen til højst en måned.

Artikel 11

For særlige kategorier af tilfælde kan den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed aftale andre frister end dem, der er fastsat i artikel 10.

Artikel 12

Når den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare anmodningen inden for den fastsatte frist, underretter den omgående skriftligt den bistandssøgende myndighed om årsagerne til, at fristen ikke kan overholdes, og om, hvornår den mener, den rimeligvis vil kunne besvare anmodningen.

KAPITEL III

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER UDEN FORUDGÅENDE ANMODNING

Artikel 13

1.   Den kompetente myndighed i hver medlemsstat fremsender uden forudgående anmodning de i artikel 1 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat, som berøres heraf, i følgende situationer:

a)	hvor afgiftsfastsættelsen skønnes at finde sted i bestemmelsesmedlemsstaten, og oplysningerne fra oprindelsesmedlemsstaten er nødvendige for effektiviteten af bestemmelsesmedlemsstatens kontrolsystem

b)	hvor en medlemsstat har grunde til at tro, at der er eller kan være begået en overtrædelse af momslovgivningen i den anden medlemsstat

c)	hvor der er risiko for tab af skatteindtægter i den anden medlemsstat.

2.   Udvekslingen af oplysninger uden forudgående anmodning sker enten automatisk i overensstemmelse med artikel 14 eller spontant i overensstemmelse med artikel 15.

3.   Oplysningerne sendes via de standardformularer, der er vedtaget efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

Artikel 14

1.   Følgende fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2:

a)	nøjagtigt hvilke kategorier af oplysninger, der skal udveksles automatisk

b)	hvor hyppigt den automatiske udveksling af hver kategori af oplysninger, skal foregå, og

c)	de praktiske ordninger for den automatiske udveksling af oplysninger.

En medlemsstat kan undlade at deltage i den automatiske udveksling af oplysninger for så vidt angår en eller flere kategorier, hvis indsamlingen af oplysninger til en sådan udveksling ville kræve, at momspligtige personer blev pålagt nye forpligtelser, eller ville pålægge medlemsstaten en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde.

Resultaterne af denne automatiske udveksling af oplysninger af de enkelte kategorier gennemgås en gang om året af det udvalg, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, for at sikre, at denne form for udveksling kun finder sted, hvis det er den mest effektive metode til udveksling af oplysninger.

2.   Fra den 1. januar 2015 udveksler den kompetente myndighed i hver medlemsstat navnlig oplysninger automatisk for at sætte hver forbrugsmedlemsstat i stand til at fastslå, om de afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på dens område, korrekt angiver og betaler skyldig moms i forbindelse med teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, uanset om den afgiftspligtige person gør brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF. Etableringsmedlemsstaten underretter forbrugsmedlemsstaten om eventuelle afvigelser, der konstateres.

Artikel 15

Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler spontant de andre medlemsstaters kompetente myndigheder de i artikel 13, stk. 1, omhandlede oplysninger, som ikke er blevet meddelt dem som led i den automatiske udveksling, der er omhandlet i artikel 14, som de har kendskab til, og som de anser for at kunne være nyttige for disse kompetente myndigheder.

KAPITEL IV

FEEDBACK

Artikel 16

Når en kompetent myndighed giver oplysninger i henhold til artikel 7 eller 15, kan den anmode den kompetente myndighed, der har modtaget oplysningerne, om at sende feedback derom. Hvis en sådan anmodning foretages, skal den kompetente myndighed, der modtager oplysningerne, med forbehold af de regler om fortrolighed med hensyn til skatteforhold og databeskyttelse, der gælder i dens medlemsstat, sende denne feedback til den kompetente myndighed, der har leveret oplysninger, så hurtigt som muligt, såfremt det ikke indebærer en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for den. De praktiske ordninger fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

KAPITEL V

LAGRING OG UDVEKSLING AF SPECIFIKKE OPLYSNINGER

Artikel 17

1.   Hver medlemsstat skal i et elektronisk system lagre følgende oplysninger:

a)	oplysninger, der indsamles i henhold til afsnit XI, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF

b)	data, der indsamles i henhold til artikel 213 i direktiv 2006/112/EF, om den identitet, virksomhed, juridiske form og adresse, der er knyttet til de personer, til hvem den har tildelt et momsregistreringsnummer, samt datoen for tildelingen af dette nummer

c)	data vedrørende momsregistreringsnumre, den har tildelt, og som er blevet ugyldige, samt datoerne, hvor disse numre blev ugyldige, og

d)	oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 360, 361, 364 og 365 i direktiv 2006/112/EF, såvel som, fra den 1. januar 2015, oplysninger, som den indhenter i henhold til artikel 369c, 369f og 369g i nævnte direktiv.

2.   De tekniske detaljer i forbindelse med den automatiserede undersøgelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c), og d), vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

Artikel 18

For at de i artikel 17 omhandlede oplysninger kan anvendes i de procedurer, der er fastlagt ved denne forordning, skal de være tilgængelige i mindst fem år regnet fra udgangen af det første kalenderår, hvor der skal gives adgang til oplysningerne.

Artikel 19

Medlemsstaterne skal sikre, at de oplysninger, der er tilgængelige i deres elektroniske system som omhandlet i artikel 17, er ajourførte, fuldstændige og nøjagtige.

Der fastlægges efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i nævnte procedure kriterier for, hvilke ændringer der ikke er relevante, væsentlige eller nyttige, og som derfor ikke behøver at blive foretaget.

Artikel 20

1.   De i artikel 17 omhandlede oplysninger indlæses straks i det elektroniske system.

2.   Uanset stk. 1 indlæses de i artikel 17, stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger i nævnte elektroniske system senest en måned efter udløbet af den periode, oplysningerne vedrører.

3.   Uanset stk. 1 og 2 skal de oplysninger, som rettes eller tilføjes i henhold til artikel 19, indlæses i det elektroniske system senest en måned efter den periode, hvor de er indsamlet.

Artikel 21

1.   Hver medlemsstat giver de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder automatisk adgang til de oplysninger, der er lagret i henhold til i artikel 17.

2.   Hvad angår de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra a), skal der mindst være adgang til følgende detaljerede oplysninger:

a)	de momsregistreringsnumre, som er tildelt af den medlemsstat, der modtager oplysningerne

b)

den samlede værdi af alle leveringer af varer inden for Fællesskabet og den samlede værdi af alle leveringer af tjenesteydelser inden for Fællesskabet til personer, der har fået tildelt et momsregistreringsnummer, jf. litra a), fra alle virksomheder, der er momsregistreret i den medlemsstat, der stiller oplysningerne til rådighed

c)	momsregistreringsnummeret for alle personer, der har foretaget de i litra b) omhandlede leveringer af varer og tjenesteydelser

d)	den samlede værdi af de i litra b) omhandlede leveringer af varer og tjenesteydelser, der er foretaget af hver enkelt af de i litra c) omhandlede personer til hver enkelt af de personer, som er blevet tildelt et momsregistreringsnummer, jf. litra a)

e)

den samlede værdi af de i litra b) omhandlede leveringer af varer og tjenesteydelser, der er foretaget af hver enkelt af de i litra c) omhandlede personer til hver enkelt af de personer, som er blevet tildelt et momsregistreringsnummer af en anden medlemsstat, på følgende betingelser: i) adgangen gives i forbindelse med efterforskning af mistanke om svig ii) adgangen gives via en Eurofiscforbindelsesembedsmand, som nævnt i artikel 36, stk. 1, der har en personlig brugeridentifikation til det elektroniske system, der giver adgang til oplysningerne, og iii) adgangen kan kun ske i den almindelige arbejdstid.

De i litra b), d) og e), omhandlede værdier skal angives i valutaen i den medlemsstat, der stiller oplysningerne til rådighed, og skal vedrøre de perioder for indgivelse af oversigterne, der er fastsat for den enkelte afgiftspligtige person, jf. artikel 263 i direktiv 2006/112/EF.

Artikel 22

1.   For at garantere et rimeligt sikkerhedsniveau over for skattemyndighederne med hensyn til kvaliteten og pålideligheden af de oplysninger, der er tilgængelige via det elektroniske system, som omhandlet i artikel 17, vedtager medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de oplysninger, der gives af afgiftspligtige personer og af ikkeafgiftspligtige juridiske personer med henblik på deres identificering til brug for momsregistrering i overensstemmelse med artikel 214 i direktiv 2006/112/EF, efter deres vurdering er fuldstændige og nøjagtige.

Medlemsstaterne gennemfører procedurer til kontrol af disse data, som følge af resultaterne af deres risikovurderinger. Kontrollen gennemføres i princippet forud for momsregistreringen, eller, hvis der kun er foretaget foreløbig kontrol forud for en sådan registrering, senest seks måneder efter en sådan registrering.

2.   Medlemsstaterne underretter det i artikel 58 omhandlede udvalg om de foranstaltninger, der på nationalt plan er iværksat for at sikre kvaliteten og pålideligheden af oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 23

Medlemsstaterne sikrer, at momsregistreringsnummeret omhandlet i artikel 214 i direktiv 2006/112/EF mindst i følgende situationer vises som ugyldigt i det i artikel 17 omhandlede elektroniske system:

a)

når de momsregistrerede personer, der har erklæret, at de har indstillet deres økonomiske virksomhed, jf. artikel 9 i direktiv 2006/112/EF, eller når den kompetente skattemyndighed anser at de har indstillet deres økonomiske virksomhed. En skattemyndighed kan navnlig antage, at en person har indstillet sin økonomiske virksomhed, når denne trods anmodninger herom ikke har forelagt momsangivelser og oversigter i et år efter udløbet af fristen for indgivelse af den første ikkeforelagte momsangivelse eller oversigt. Personen skal dog have ret til at bevise sin økonomiske virksomhed på anden vis

b)

når personer, der med henblik på at blive momsregistreret har afgivet falske oplysninger eller har undladt at meddele ændringer i deres oplysninger, og hvor den pågældende ikke ville være blevet registreret eller ikke kunne have opretholdt registreringen, hvis skattemyndighederne var blevet underrettet.

Artikel 24

Når medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på anvendelsen af artikel 17-21 udveksler oplysninger elektronisk, skal de træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelsen af artikel 55.

Medlemsstaterne er ansvarlige for enhver udvikling af deres systemer, der er nødvendig for at udveksle disse oplysninger ved hjælp af CCN/CSI-netværket.

KAPITEL VI

ANMODNING OM ADMINISTRATIV MEDDELELSE

Artikel 25

På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med retsregler, der gælder for meddelelse af tilsvarende akter i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, modtageren alle akter og afgørelser fra de kompetente myndigheder vedrørende anvendelsen af momslovgivningen i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende.

Artikel 26

Anmodningen om meddelelse skal indeholde en angivelse af formålet med den akt eller afgørelse, der skal meddeles, samt en angivelse af navn, adresse og andre oplysninger til identifikation af modtageren.

Artikel 27

Den bistandssøgte myndighed underretter omgående den bistandssøgende myndighed om, hvordan anmodningen om meddelelse er blevet fulgt op, og navnlig om den dato, hvor afgørelsen eller retsakten er blevet meddelt modtageren.

KAPITEL VII

TILSTEDEVÆRELSE I ADMINISTRATIVE KONTORER OG DELTAGELSE I ADMINISTRATIVE UNDERSØGELSER

Artikel 28

1.   Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ifølge bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd der er bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at udveksle de i artikel 1 omhandlede oplysninger være til stede i de kontorer eller ethvert andet sted, hvor de administrative myndigheder i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, udfører deres opgaver. Hvis de ønskede oplysninger er indeholdt i dokumentation, hvortil den bistandssøgte myndigheds embedsmænd har adgang, vil embedsmændene fra den bistandssøgende myndighed få udleveret genparter heraf.

2.   Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ifølge bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd, der er bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at udveksle de i artikel 1 omhandlede oplysninger være til stede under de administrative undersøgelser, der udføres på den bistandssøgte medlemsstats område. Sådanne administrative undersøgelser ledes udelukkende af den bistandssøgte myndigheds embedsmænd. Den bistandssøgende myndigheds embedsmænd gør ikke brug af de kontrolbeføjelser, der er tillagt den bistandssøgte myndigheds embedsmænd. De kan imidlertid få adgang til de samme lokaler og dokumenter, som sidstnævnte har adgang til, ved den bistandssøgte myndigheds embedsmænds mellemkomst og udelukkende til brug i forbindelse med gennemførelsen af den administrative undersøgelse.

3.   Embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed, som er til stede i en anden medlemsstat i medfør af stk. 1 og 2, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres identitet og deres officielle adkomst til at medvirke i sagen.

KAPITEL VIII

SAMTIDIG KONTROL

Artikel 29

Medlemsstaterne kan gå med til at gennemføre samtidig kontrol, hver gang de mener, at en sådan kontrol er mere effektiv end kontrol udført af kun en enkelt medlemsstat.

Artikel 30

1.   En medlemsstat udpeger uafhængigt de afgiftspligtige personer, den har til hensigt at indstille til samtidig kontrol. Den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat underretter den kompetente myndighed i de andre berørte medlemsstater om de tilfælde, den foreslår med henblik på samtidig kontrol. Den begrunder sit valg, så vidt det er muligt, ved at fremlægge de oplysninger, der har ført til dette valg. Den angiver under alle omstændigheder, inden for hvilken periode kontrollen skal finde sted.

2.   Medlemsstatens kompetente myndighed, der modtager forslaget om samtidig kontrol, bekræfter over for den anden medlemsstats myndighed, at den accepterer, eller giver et begrundet afslag på at foretage denne kontrol i princippet inden to uger efter modtagelsen af forslaget, men senest inden en måned.

3.   Hver kompetent myndighed i de berørte medlemsstater udpeger en repræsentant, som har ansvaret for at lede og koordinere kontrollen.

KAPITEL IX

UNDERRETNING AF DE AFGIFTSPLIGTIGE PERSONER

Artikel 31

1.   De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sikrer, at personer, der er involveret i leveringer af varer eller tjenesteydelser inden for Fællesskabet, og ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig dem, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2006/112/EF, har mulighed for til brug for denne type aktiviteter elektronisk at få bekræftet gyldigheden af et momsregistreringsnummer for en bestemt person samt vedkommendes navn og adresse. Disse oplysninger skal svare til de data, der er omhandlet i artikel 17.

2.   Hver medlemsstat bekræfter ad elektronisk vej navn og adresse på den person, som har fået tildelt momsnummeret, i overensstemmelse med dens nationale databeskyttelsesregler.

3.   I den periode, der er fastlagt i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF, finder denne artikels stk. 1 ikke anvendelse på ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester.

Artikel 32

1.   Kommissionen offentliggør på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne på sit websted detaljerne i de bestemmelser, som hver medlemsstat har godkendt til gennemførelse af afsnit XI, kapitel 3, i direktiv 2006/112/EF.

2.   De nærmere bestemmelser om og formatet for de oplysninger, der skal meddeles, vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

KAPITEL X

EUROFISC

Artikel 33

1.   Med henblik på at fremme og lette det multilaterale samarbejde om at bekæmpe momssvig oprettes der ved dette kapitel et netværk for hurtig udveksling af målrettede oplysninger mellem medlemsstaterne (i det følgende benævnt »Eurofisc«).

2.   Medlemsstaterne skal inden for rammerne af Eurofisc:

a)	indføre en multilateral tidlig varslingsmekanisme til bekæmpelse af momssvig

b)	koordinere den hurtige multilaterale udveksling af målrettede oplysninger inden for de emneområder, som Eurofisc arbejder på (i det følgende benævnt »Eurofiscarbejdsområder«)

c)	koordinere arbejdet for de deltagende medlemsstaters Eurofiscforbindelsesembedsmænd med hensyn til reaktion på de modtagne varslinger.

Artikel 34

1.   Medlemsstaterne kan frit vælge, hvilke Eurofiscarbejdsområder de vil deltage i og kan også beslutte at indstille deres deltagelse deri.

2.   Medlemsstater, der har valgt at deltage i et Eurofiscarbejdsområde, skal deltage aktivt i den multilaterale udveksling af målrettede oplysninger mellem alle de deltagende medlemsstater.

3.   De udvekslede oplysninger er fortrolige, jf. artikel 55.

Artikel 35

Eurofisc modtager teknisk og logistisk støtte fra Kommissionen. Kommissionen har ikke adgang til de i artikel 1 omhandlede oplysninger, som måtte blive udvekslet via Eurofisc.

Artikel 36

1.   Hver enkelt medlemsstats kompetente myndighed udpeger mindst en Eurofiscforbindelsesembedsmand. Eurofiscforbindelsesembedsmændene er kompetente embedsmænd i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), og udfører de i artikel 33, stk. 2, omhandlede aktiviteter. De er kun underlagt deres nationale administrationer.

2.   Forbindelsesembedsmændene fra de medlemsstater, der deltager i et bestemt Eurofiscarbejdsområde (i det følgende benævnt »deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd«), udpeger en koordinator (i det følgende benævnt »Eurofiscarbejdsområdekoordinatorer«) blandt de deltagende forbindelsesembedsmænd for et begrænset tidsrum. Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne skal:

a)	indsamle de oplysninger, der modtages fra de deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd, og stille samtlige oplysninger til rådighed for de øvrige deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd. Oplysningerne udveksles elektronisk

b)	sikre at de oplysninger, der modtages fra de deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd, behandles som aftalt af deltagerne i arbejdsområdet, og stille resultatet til rådighed for de deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd

c)	give feedback til de deltagende forbindelsesembedsmænd.

Artikel 37

Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne forelægger en årsrapport om aktiviteterne på samtlige arbejdsområder for det udvalg, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1.

KAPITEL XI

BESTEMMELSER VEDRØRENDE SÆRORDNINGERNE I AFSNIT XII, KAPITEL 6, I DIREKTIV 2006/112/EF

AFDELING 1

Bestemmelser gældende indtil den 31. december 2014

Artikel 38

Følgende bestemmelser finder anvendelse på særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF. Definitionerne i artikel 358 i nævnte direktiv finder også anvendelse med henblik på dette kapitel.

Artikel 39

1.   De oplysninger, som den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, sender til identifikationsmedlemsstaten, når hans afgiftspligtige virksomhed påbegyndes, jf. artikel 361 i direktiv 2006/112/EF, skal forelægges elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

2.   Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor oplysningerne blev modtaget fra den ikkeetablerede afgiftspligtige person. På samme måde skal de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater underrettes om det tildelte identifikationsnummer. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

3.   Identifikationsmedlemsstaten skal elektronisk omgående underrette de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvis en ikkeetableret afgiftspligtig person udelukkes fra identifikationsregisteret.

Artikel 40

1.   Momsangivelsen med de nærmere enkeltheder i artikel 365 i direktiv 2006/112/EF indsendes elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

2.   Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor angivelsen blev modtaget. Medlemsstater, der har krævet, at afgiftsangivelsen udarbejdes i en anden national valuta end euro, omregner beløbene til euro under anvendelse af kursen på den sidste dag i indberetningsperioden. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. De tekniske detaljer for fremsendelse af disse oplysninger fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

3.   Identifikationsmedlemsstaten fremsender elektronisk de oplysninger til forbrugsmedlemsstaten, der er nødvendige for at kunne knytte den enkelte indbetaling sammen med den relevante kvartalsafgiftsangivelse.

Artikel 41

1.   Identifikationsmedlemsstaten skal sikre, at det beløb, som den ikkeetablerede afgiftspligtige person har betalt, overføres til den bankkonto denomineret i euro, som den forbrugsmedlemsstat, som skal modtage betalingen, har udpeget hertil. Medlemsstater, der har krævet indbetaling i en anden national valuta end euro, omregner beløbene til euro under anvendelse af kursen på den sidste dag i indberetningsperioden. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. Overførslen skal finde sted senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor betalingen blev modtaget.

2.   Hvis den ikkeetablerede afgiftspligtige person ikke betaler hele det skyldige afgiftsbeløb, sikrer identifikationsmedlemsstaten, at betalingen overføres til forbrugsmedlemsstaten i forhold til den afgift, der skal betales i hver medlemsstat. Identifikationsmedlemsstaten underretter elektronisk de kompetente myndigheder i forbrugsmedlemsstaten herom.

Artikel 42

Medlemsstaterne underretter elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater om de bankkontonumre, som indbetalinger skal foretages til, jf. artikel 41.

Medlemsstaterne underretter omgående elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om ændringer i standardafgiftssatsen.

AFDELING 2

Bestemmelser gældende fra den 1. januar 2015

Artikel 43

Følgende bestemmelser finder anvendelse på særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF.

Artikel 44

1.   De oplysninger, som den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, sender til identifikationsmedlemsstaten, når hans afgiftspligtige virksomhed påbegyndes, jf. artikel 361 i direktiv 2006/112/EF, skal forelægges elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

2.   Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor oplysningerne blev modtaget fra den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet. Tilsvarende oplysninger med henblik på identifikation af den afgiftspligtige person, der anvender særordningen i artikel 369b i direktiv 2006/112/EF, skal sendes til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor den afgiftspligtige person anmeldte, at hans afgiftspligtige virksomhed i henhold til særordningen blev påbegyndt. På samme måde skal de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater underrettes om det tildelte identifikationsnummer.

De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastlægges efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

3.   Identifikationsmedlemsstaten underretter omgående elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvis en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet eller i forbrugsmedlemsstaten, udelukkes fra særordningen.

Artikel 45

1.   Momsangivelsen med de nærmere enkeltheder i artikel 365 og 369g i direktiv 2006/112/EF indsendes elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

2.   Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til den kompetente myndighed i den pågældende forbrugsmedlemsstat senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor angivelsen blev modtaget. De i artikel 369g, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF nævnte oplysninger skal også stiles til den kompetente myndighed i den pågældende etableringsmedlemsstat. Medlemsstater, der har krævet, at afgiftsangivelsen udarbejdes i en anden national valuta end euro, omregner beløbene til euro under anvendelse af kursen på den sidste dag i indberetningsperioden. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. De tekniske detaljer for fremsendelse af disse oplysninger fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

3.   Identifikationsmedlemsstaten fremsender elektronisk de oplysninger til forbrugsmedlemsstaten, der er nødvendige for at kunne knytte den enkelte indbetaling sammen med den relevante kvartalsafgiftsangivelse.

Artikel 46

1.   Identifikationsmedlemsstaten skal sikre, at det beløb, som den ikkeetablerede afgiftspligtige person har betalt, overføres til den bankkonto denomineret i euro, som den forbrugsmedlemsstat, som skal modtage betalingen, har udpeget hertil. Medlemsstater, der har krævet indbetaling i en anden national valuta end euro, omregner beløbene til euro under anvendelse af kursen på den sidste dag i indberetningsperioden. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. Overførslen skal finde sted senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor betalingen blev modtaget.

2.   Hvis den ikkeetablerede afgiftspligtige person ikke betaler hele det skyldige afgiftsbeløb, sikrer identifikationsmedlemsstaten, at betalingen overføres til forbrugsmedlemsstaten i forhold til den afgift, der skal betales i hver medlemsstat. Identifikationsmedlemsstaten underretter elektronisk de kompetente myndigheder i forbrugsmedlemsstaten herom.

3.   For så vidt angår de betalinger, der skal overføres til forbrugsmedlemsstaten i overensstemmelse med særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF, beholder identifikationsmedlemsstaten følgende procentsatser af de beløb, der er nævnt i denne artikels stk. 1 og 2:

a)	fra 1. januar 2015 til 31. december 2016: 30 %

b)	fra 1. januar 2017 til 31. december 2018: 15 %

c)	fra 1. januar 2019: 0 %.

Artikel 47

Medlemsstaterne underretter elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater om de bankkontonumre, som indbetalinger skal foretages til, jf. artikel 46.

Medlemsstaterne underretter omgående elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om ændringer i den afgiftssats, der gælder for levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser.

KAPITEL XII

UDVEKSLING OG OPBEVARING AF OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED PROCEDUREN FOR TILBAGEBETALING AF MOMS TIL AFGIFTSPLIGTIGE PERSONER, DER IKKE ER ETABLERET I TILBAGEBETALINGSMEDLEMSSTATEN, MEN I EN ANDEN MEDLEMSSTAT

Artikel 48

1.   Når etableringsmedlemsstatens kompetente myndighed modtager en anmodning om tilbagebetaling af moms i henhold til artikel 5 i direktiv 2008/9/EF, og artikel 18 i nævnte direktiv ikke finder anvendelse, sender den inden for 15 kalenderdage efter modtagelsen heraf anmodningen elektronisk til de kompetente myndigheder i hver berørt tilbagebetalingsmedlemsstat og bekræfter således, at ansøgeren i henhold til artikel 2, nr. 5), i direktiv 2008/9/EF er momspligtig, og at det af denne person oplyste momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer er gyldigt i tilbagebetalingsperioden.

2.   Tilbagebetalingsmedlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler elektronisk de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater alle de oplysninger, de kræver i medfør af artikel 9, stk. 2, i direktiv 2008/9/EF. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastlægges efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

3.   Tilbagebetalingsmedlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler elektronisk de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder, om de ønsker at benytte sig af muligheden for i henhold til artikel 11 i direktiv 2008/9/EF at kræve, at ansøgeren forelægger en beskrivelse af sin erhvervsaktivitet ved hjælp af de harmoniserede koder.

De i første afsnit nævnte harmoniserede koder fastlægges efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning på grundlag af NACE-nomenklaturen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 (8).

KAPITEL XIII

FORBINDELSERNE MED KOMMISSIONEN

Artikel 49

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen undersøger og vurderer, hvordan den ordning vedrørende administrativt samarbejde, der er fastsat ved denne forordning, fungerer. Kommissionen samler medlemsstaternes erfaringer med henblik på at forbedre denne ordnings funktion.

2.   Medlemsstaterne sender Kommissionen alle disponible oplysninger, der er af betydning for deres anvendelse af denne forordning.

3.   Der opstilles en liste over statistiske oplysninger, der er af betydning for vurderingen af denne forordning, efter proceduren i artikel 58, stk. 2. Medlemsstaterne sender disse oplysninger til Kommissionen, i det omfang de er tilgængelige, og meddelelsen ikke vil medføre ubegrundede administrative byrder.

4.   Med henblik på en evaluering af, om denne ordning for administrativt samarbejde er effektiv til bekæmpelse af svig og afgiftsunddragelse, kan medlemsstaterne meddele Kommissionen alle andre oplysninger som omhandlet i artikel 1.

5.   Kommissionen meddeler de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede oplysninger til de andre berørte medlemsstater.

6.   Som supplement til hvad der kræves efter bestemmelserne i denne forordning meddeler Kommissionen, når det er nødvendigt, de enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder alle oplysninger, der kan gøre det muligt for dem at bekæmpe momssvig, så snart den råder over disse oplysninger.

7.   Kommissionen kan på anmodning fra en medlemsstat stille sin ekspertise, tekniske eller logistiske bistand eller enhver anden form for støtte til rådighed med henblik på at nå denne forordnings mål.

KAPITEL XIV

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE

Artikel 50

1.   Når et tredjeland sender oplysninger til den kompetente myndighed i en medlemsstat, kan denne myndighed sende dem til de kompetente myndigheder i medlemsstater, som må formodes at være interesseret i disse oplysninger, og under alle omstændigheder til dem, der anmoder herom, i det omfang det er tilladt i henhold til bistandsordninger med det pågældende tredjeland.

2.   De kompetente myndigheder kan under overholdelse af deres nationale bestemmelser om videregivelse af personoplysninger til tredjelande sende oplysninger, der er indhentet i overensstemmelse med denne forordning, til et tredjeland, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	den kompetente myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, har givet sit samtykke til fremsendelsen, og

b)	det pågældende tredjeland har forpligtet sig til at samarbejde i fornødent omfang om at indsamle bevismateriale for uregelmæssigheder i forbindelse med transaktioner, som synes at være i strid med momslovgivningen.

KAPITEL XV

BETINGELSER FOR UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

Artikel 51

1.   Meddelelser, som foretages i henhold til denne forordning, sendes så vidt muligt elektronisk efter nærmere bestemmelser, der vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

2.   Hvor anmodningen ikke er indgivet fuldstændigt via det i stk. 1 nævnte elektroniske system, skal den bistandssøgte myndighed straks og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter modtagelsen bekræfte modtagelsen af anmodningen elektronisk.

Hvor en myndighed har modtaget en anmodning eller oplysninger, som den ikke er den tiltænkte modtager af, skal den straks og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter modtagelsen sende en meddelelse elektronisk til afsenderen.

Artikel 52

Anmodninger om bistand, herunder anmodninger om meddelelse og bilag dertil, kan fremsættes på ethvert sprog, der aftales mellem den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed. Anmodningerne skal ledsages af en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende i tilfælde, hvor den bistandssøgte myndighed begrunder sin anmodning om en sådan oversættelse.

Artikel 53

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at de bestående eller nye kommunikations- og informationssystemer, der er nødvendige for udvekslingen af de i denne forordning omhandlede oplysninger, fungerer. En aftale om serviceniveauet, der sikrer den tekniske kvalitet og kvantitet af de ydelser, som Kommissionen og medlemsstaterne skal levere med henblik på driften af disse kommunikations- og informationssystemer, vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2. Kommissionen er ansvarlig for enhver udvikling af CCN/CSI-netværket, der er nødvendig for at sikre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne er ansvarlige for enhver udvikling af deres systemer, der er nødvendig for at sikre, at disse oplysninger kan udveksles under anvendelse af CCN/CSI-netværket.

Medlemsstaterne afstår fra alle krav om godtgørelse af udgifter, der påløber i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, undtagen eventuelt udgifter til eksperthonorar.

Artikel 54

1.   Den bistandssøgte myndighed i en medlemsstat skal give den bistandssøgende myndighed i en anden medlemsstat de oplysninger, der er nævnt i artikel 1, på betingelse af, at:

a)	antallet og arten af den bistandssøgende myndigheds anmodninger om oplysninger inden for en vis periode ikke udgør en uforholdsmæssig tung administrativ byrde for den bistandssøgte myndighed

b)	den bistandssøgende myndighed har udtømt de sædvanlige informationskilder, som den alt efter omstændighederne kunne have brugt til at få de ønskede oplysninger uden fare for, at det tilstræbte resultat ikke blev nået.

2.   Ved denne forordning indføres der ingen forpligtelse til at foretage undersøgelser eller til at videregive oplysninger om et bestemt tilfælde, hvis lovgivningen eller den administrative praksis i den medlemsstat, som skulle levere oplysningerne, ikke tillader medlemsstaten at foretage sådanne undersøgelser eller at indsamle eller anvende sådanne oplysninger til den pågældende medlemsstats eget brug.

3.   En bistandssøgt medlemsstats kompetente myndighed kan afslå at videregive oplysninger, når den bistandssøgende medlemsstat af retlige grunde ikke er i stand til at stille tilsvarende oplysninger til rådighed. Den bistandssøgte medlemsstat underretter Kommissionen om grunden til, at det er blevet afslået at videregive oplysningerne.

4.   Videregivelse af oplysninger kan afslås i de tilfælde, hvor det vil føre til offentliggørelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller en oplysning, hvis offentliggørelse vil stride mod almene interesser.

5.   Stk. 2, 3 og 4 kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger om en afgiftspligtig person, der er momsregistreret i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat, udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansieringsinstitution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.

6.   Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grunden til, at anmodningen om bistand ikke kan imødekommes.

7.   Der kan fastsættes et mindstebeløb, som kan give anledning til en anmodning om bistand, efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

Artikel 55

1.   Oplysninger, der under en eller anden form videregives eller indsamles i medfør af denne forordning, herunder enhver oplysning, som en embedsmand har haft adgang til under de omstændigheder, der er fastlagt i kapitel VII, VIII og X, samt de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem, og i henhold til de tilsvarende bestemmelser for Unionens instanser. Sådanne oplysninger må kun anvendes under de omstændigheder, der er fastlagt i denne forordning.

Sådanne oplysninger kan anvendes med henblik på fastsættelse af afgiftsgrundlaget, til opkrævning eller til administrativ kontrol af skatter og afgifter for at sikre afgiftsfastsættelse.

Oplysningerne kan også anvendes ved ansættelse af andre skatter, told og afgifter, der er omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (9).

Endvidere kan de anvendes i forbindelse med retslige procedurer, som kan medføre anvendelse af sanktioner, og som indledes på grund af overtrædelse af skattelovgivningen, med forbehold af generelle regler og lovbestemmelser om sagsøgtes og vidners rettigheder i sådanne procedurer.

2.   Personer, der er behørigt sikkerhedsgodkendt af Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, kan udelukkende få adgang til disse oplysninger, hvis det er nødvendigt med henblik på drift, vedligeholdelse og udvikling af CCN/CSI-netværket.

3.   Uanset stk. 1 skal de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, tillade, at de benyttes til andre formål i den bistandssøgende medlemsstat, såfremt oplysningerne i henhold til den bistandssøgte medlemsstats lovgivning kunne benyttes til de samme formål i den bistandssøgte medlemsstat.

4.   Når den bistandssøgende myndighed finder, at oplysninger, den har modtaget fra den bistandssøgte myndighed, kan være til nytte for en kompetent myndighed i en tredje medlemsstat, kan den videregive dem til denne. Den underretter på forhånd den bistandssøgte myndighed herom. Den bistandssøgte myndighed kan gøre videregivelsen af oplysninger til en tredjepart betinget af sit forudgående samtykke.

5.   Enhver form for lagring eller udveksling af oplysninger i henhold til denne forordning er underlagt gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 95/46/EF. Medlemsstaterne begrænser dog med henblik på den korrekte anvendelse af denne forordning rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i artikel 10, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 og 21 i direktiv 95/46/EF i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv.

Artikel 56

Rapporter, attester og alle andre dokumenter eller bekræftede genparter eller uddrag af sådanne dokumenter, der er indhentet af repræsentanter for den bistandssøgte myndighed og videresendt til den bistandssøgende myndighed i tilfælde af bistand i henhold til denne forordning, kan påberåbes som bevismateriale af de kompetente instanser i den bistandssøgende medlemsstat på samme måde som tilsvarende dokumenter, der er fremsendt af en anden myndighed i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende.

Artikel 57

1.   Med henblik på anvendelse af denne forordning tager medlemsstaterne de nødvendige skridt til at:

a)	sikre en effektiv indenlandsk koordination mellem de kompetente myndigheder

b)	etablere et direkte samarbejde mellem de myndigheder, der har særlige beføjelser med henblik på denne koordination

c)	sikre, at den ved denne forordning fastsatte informationsudveksling fungerer efter hensigten.

2.   Kommissionen meddeler hurtigst muligt hver medlemsstat de oplysninger, den modtager og kan videregive.

KAPITEL XVI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 58

1.   Kommissionen bistås af det stående udvalg vedrørende administrativt samarbejde.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

Artikel 59

1.   Senest den 1. november 2013 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 60

1.   Denne forordning berører ikke opfyldelsen af videregående forpligtelser med hensyn til gensidig bistand på grundlag af andre retsakter, herunder også eventuelle bilaterale og multilaterale aftaler.

2.   Når medlemsstaterne aftaler bilaterale ordninger om spørgsmål, som omfattes af denne forordning, navnlig i henhold til artikel 11, og disse ordninger ikke berører individuelle tilfælde, underretter de straks Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater.

Artikel 61

Forordning (EF) nr. 1798/2003 ophæves med virkning fra 1. januar 2012. Dog skal virkningerne af artikel 2, stk. 1, i nævnte forordning opretholdes indtil den dato, hvor Kommissionen offentliggør den oversigt over kompetente myndigheder, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3.

Kapitel V, med undtagelse af artikel 27, stk. 4, finder fortsat anvendelse indtil den 31. december 2012.

Henvisninger til den ophævede forordning læses som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 62

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2012.

Dog finder artikel 33-37 anvendelse fra 1. november 2010.

Kapitel V, med undtagelse af artikel 22 og 23 finder anvendelse fra den 1. januar 2013,

—	artikel 38-42 finder anvendelse fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2014, og

—	artikel 43-47 finder anvendelse fra den 1. januar 2015.

---

(1)  Udtalelse af 5.5.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 17.2.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1.

(4)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(5)  EUT L 44 af 20.2.2008, s. 23.

(6)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.

(9)  EUT L 150 af 10.6.2008, s. 28.

---

---

---

---

12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/19

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 905/2010

af 11. oktober 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for agurker, artiskokker, klementiner, mandariner og appelsiner

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 143, litra b), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2) er der fastsat tilsyn med importen af de i bilag XVII anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2007, 2008 og 2009 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for agurker, artiskokker, klementiner, mandariner og appelsiner.

(3)	Forordning (EF) nr. 1580/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1580/2007 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. november 2010.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(4)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

---

---

12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/21

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 906/2010

af 11. oktober 2010

om 137. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 5 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)	Den 27. og 29. september 2010 besluttede Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd at ændre identifikationsoplysningerne om to fysiske personer på listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)	Bilag I bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.

(2)  Artikel 7a blev indsat ved forordning (EU) nr. 1286/2009 (EUT L 346 af 23.12.2009, s. 42).

---

---

12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/23

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 907/2010

af 11. oktober 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 12. oktober 2010.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

---

---

12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/25

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 908/2010

af 11. oktober 2010

om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 867/2010 for produktionsåret 2010/11

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2010/11 er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 867/2010 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 903/2010 (4).

(2)	De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved forordning (EU) nr. 867/2010 for produktionsåret 2010/11, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 12. oktober 2010.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)  EUT L 259 af 1.10.2010, s. 3.

(4)  EUT L 266 af 9.10.2010, s. 58.

---

---

12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/27

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 909/2010

af 11. oktober 2010

om tildelingskoefficienten for eksportlicensansøgninger for oste, der i 2011 skal udføres til Amerikas Forenede Stater under visse GATT-kontingenter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 af 27. november 2009 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (2), særlig artikel 23, stk. 1, første afsnit og stk. 3, første afsnit.

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 635/2010 af 19. juli 2010 om åbning af proceduren for tildeling af eksportlicenser for oste, der i 2011 skal eksporteres til Amerikas Forenede Stater under visse GATT-kontingenter (3) åbnes proceduren for tildeling af eksportlicenser for oste, der i 2011 skal eksporteres til Amerikas Forenede Stater under de GATT-kontingenter, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EF) nr. 1187/2009.

(2)	Ansøgningerne om eksportlicenser for nogle produktgrupper og kontingenter overstiger de mængder, der er til rådighed for kontingentåret 2011. Der bør derfor fastsættes tildelingskoefficienter som omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1187/2009.

(3)

I forbindelse med produktgrupper og kontingenter, hvor der er indgivet ansøgninger for mindre mængder end dem, der er til rådighed, bør de resterende mængder i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1187/2009 tildeles ansøgerne i forhold til de mængder, de har ansøgt om. Tildelingen af sådanne yderligere mængder bør desuden være betinget af, at den pågældende eksportør meddeler den kompetente myndighed, hvilke mængder der er accepteret, og at interesserede eksportører stiller en sikkerhed.

(4)	I betragtning af den tidsbegrænsning, der i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 635/2010 gælder for gennemførelsen af denne procedure for bestemmelse af koefficienterne, bør nærværende forordning anvendes hurtigst muligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ansøgninger om eksportlicenser, som i henhold til forordning (EU) nr. 635/2010 er indgivet for de produktgrupper og kontingenter, der er anført med identifikationen »16-Tokyo, 16-, 17-, 18-, 20- og 21-Uruguay« i kolonne 3 i bilaget til nærværende forordning, godkendes med forbehold af anvendelsen af de tildelingskoefficienter, der er anført i bilagets kolonne 5.

Artikel 2

Ansøgninger om eksportlicenser, som i henhold til forordning (EU) nr. 635/2010 er indgivet for de produktgrupper og kontingenter, der er anført med identifikationen »22- og 25-Tokyo og, 22- og 25-Uruguay« i kolonne 3 i bilaget, accepteres for de mængder, der er ansøgt om.

Der kan udstedes eksportlicenser for yderligere mængder efter anvendelse af den i kolonne 6 i bilaget anførte tildelingskoefficient, hvis eksportøren har accepteret dette inden en uge efter offentliggørelsen af denne forordning, og den krævede sikkerhed er stillet.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 318 af 4.12.2009, s. 1.

(3)  EUT L 186 af 20.7.2010, s. 16.

---

---

12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/29

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 910/2010

af 11. oktober 2010

om ændring af forordning (EU) nr. 869/2010 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. oktober 2010

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EU) nr. 642/2010 af 20. juli 2010 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Importtolden for korn, som gælder fra den 1. oktober 2010 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 869/2010 (3).

(2)	Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EU) nr. 869/2010.

(3)	Forordning (EU) nr. 869/2010 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I og II til forordning (EU) nr. 869/2010 affattes som angivet i bilagene til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 12. oktober 2010.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 187 af 21.7.2010, s. 5.

(3)  EUT L 259 af 1.10.2010, s. 7.

---

---

---

12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/32

---

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 6. juli 2010

om Polens statsstøtte C 48/07 (ex NN 60/07) til WRJ og WRJ-Serwis

(meddelt under nummer K(2010) 4476)

(Kun den polske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2010/612/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, især artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til protokol nr. 8 til tiltrædelsesakten om strukturomlægning af den polske stålindustri (1),

efter at have opfordret de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med de nævnte artikler, (2) under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Kommissionen fik kendskab til uregelmæssigheder i den polske stålrørssektor i forbindelse med overvågningen af omstruktureringen af den polske stålindustri. Efter Polens tiltrædelse af EU er der foretaget ex officio-kontrol af støtten til Walcownia Rur Jedność Sp. z o.o. (i det følgende benævnt »WRJ«) og WRJ-Serwis Sp. z o.o. (i det følgende benævnt »WRJ-Serwis«). I brev af 6. april 2005, 4. august 2005, 3. november 2005, 4. maj 2006, 17. november 2006 og 11. juli 2007 har Kommissionen henvendt sig til de polske myndigheder og anmodet om oplysninger. De polske myndigheder har fremlagt deres svar i brev af 7. juni 2005, 29. september 2005, 2. december 2005, 18. maj 2006, 31. maj 2006, 10. januar 2007 og 3. august 2007.

(2)	I brev af 23. oktober 2007 oplyste Kommissionen Polen om beslutningen om at indlede den procedure, der er fastsat i artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»EUF-traktaten«) (3), med hensyn til forskellige former for støtte til WRJ og WRJ-Serwis.

(3)	Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 24. november 2007, (4) og Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger om den omtalte støtte.

(4)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra en interesseret part. Kommissionen sendte disse videre til Polen, så landet kunne tage stilling til de fremførte bemærkninger. Polen modtog bemærkningerne i brev af 16. februar 2009. Polen forholdt sig til indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure i brev af 21. januar 2008 og brev af 1. februar 2008.

(5)	Kommissionen anmodede den 16. februar 2009 om yderligere oplysninger, som Polen fremlagde i brev af 4. juni 2009.

2.   DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN

2.1.   Støttemodtagere

2.1.1.   WRJ

(6)

WRJ har hovedsæde i Katowice og har 12 personer ansat til administrativt arbejde. Towarzystwo Finansowe Silesia sp. z o.o. (i det følgende benævnt »TFS«) ejer 40,736 % af anparterne i WRJ. Staten ejer 99,6 % af TFS. Walcownia Rur Silesia S.A. (i det følgende benævnt »Walcownia Rur Silesia«) ejer yderligere 7,235 % af anparterne. Walcownia Rur Silesia er 100 % afhængigt af TFS.

(7)

De resterende anpartshavere er: — PIW Enpol Sp. z o.o. (19,009 % af anparterne) — Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (8,3 % af anparterne) — Kulczyk Privatstiftung (4,533 % af anparterne) — Huta Jedność (0,817 % af anparterne) — en række andre mindretalsanpartshavere, der besidder anparter, der udgør fra 0,004 % til 3,4 %.

(8)	WRJ blev oprettet i 1995 med henblik på at bygge et nyt valseværk til sømløse rør med en produktionskapacitet på 160 000 t (i det følgende benævnt WRJ-projektet).

(9)

En anden virksomhed med navnet Huta Jedność begyndte oprindeligt i 1978 at bygge et valseværk til sømløse rør med en produktionskapacitet på 400 000 t. Byggeriet blev dog afbrudt i 1980, da statsstøtten blev indstillet. Efter flere forsøg på at genoptage projektet indsendte Huta Jedność en konkurserklæring, der omfattede likvidation af aktiverne. Ansøgningen blev afvist af domstolen. I øjeblikket er Huta Jedność under likvidation og beskæftiger sig med bortforpagtning af produktionsaktiver til andre enheder og er desuden aktiv som forsyningsvirksomhed.

(10)

WRJ-projektet omfattede infrastrukturelementer samt maskindele og anlæg, som Huta Jedność tidligere havde anskaffet til at gennemføre det oprindelige projekt. WRJ-projektet skulle desuden gennemføres på en grund, der tidligere tilhørte Huta Jedność. Nye investorer blev indbudt til at deltage i WRJ-projektet, der blev iværksat i 1997. Arbejdet med projektet blev afbrudt i 2001, og inden da havde investorerne trukket sig ud af det. Det lader til, at 86 % af arbejdsopgaverne er udført, men WRJ har aldrig iværksat nogen produktionsvirksomhed.

(11)

Den 4. september 2007 indgav Walcownia Rur Silesia en anmodning om at indlede insolvensbehandling af WRJ, og den skulle føre til likvidation af aktiverne. Walcownia Rur Silesia er datterselskab til TFS, der er eneejer af selskabet, og som blev oprettet i forbindelse med planerne om at konsolidere den polske sektor for stålrør (se betragtning 1-17 nedenfor). Den 23. januar 2008 erklærede den regionale domstol i Katowice WRJ for konkurs, og selskabets aktiver skulle realiseres. Domstolen udnævnte derfor en forvalter af konkursboet. Ingen af selskabets aktiver er tilsyneladende hidtil blevet solgt i forbindelse med konkursen.

2.1.2.   WRJ-Serwis

(12)

WRJ-Serwis blev oprettet i 2001 i forbindelse med omdannelsen af virksomheden Zakład Usług Energomechanicznych »Jedność« S.A., der blev oprettet i 1999. Anpartshaverne i WRJ-Serwis udgøres af TFS (54,66 % af anparterne), PIW ENPOL Sp. z o.o. (36,77 % af anparterne), Commplex Sp. z o.o. (8,29 % af anparterne) og Huta Jedność (0,28 % af anparterne).

(13)

Det oprindelige formål med WRJ-Serwis var at gennemføre en del af WRJ-projektet samt at sikre WRJ bedre kreditmuligheder. WRJ-Serwis har dog ikke ført nogen investeringsaktivitet. Virksomheden har i stedet siden maj 2004 produceret koldtrukne sømløse stålrør i et trådtrækkeri, efter at Huta Jedność indstillede produktionen samme sted i begyndelsen af det pågældende år. Aktiver, som WRJ-Serwis i begyndelsen leasede fra Huta Jedność, anvendes til produktionen. Aktiverne blev derefter overtaget af ING Bank Śląski S.A. og sluttelig af Walcownia Rur Silesia. WRJ-Serwis erhvervede desuden 9/10 af den permanente brugsret til den grund, hvor WRJ-projektet er placeret, samt 9/10 af ejendomsretten til de bygninger, der findes på grunden.

(14)	WRJ-Serwis indstillede sin operative virksomhed i april 2008, hvor Walcownia Rur Silesia overtog produktionen af stålrør i trådtrækkeriet.

2.1.3.   Konsolidering af WRJ og WRJ-Serwis samt forsøg på at privatisere selskaberne

(15)

TFS begyndte i 2004 at søge efter strategiske investorer til WRJ og WRJ-Serwis. I 2005 blev de interesserede parter anmodet om at afgive bud, hvilket to parter gjorde. Der blev sluttelig indgået en rammeaftale med en af tilbudsgiverne, der kunne erhverve WRJ's og WRJ-Serwis' gældsfrie aktiver. Rammeaftalen blev dog ophævet i oktober 2006, eftersom dens betingelser ikke var blevet overholdt. TFS igangsatte en ny licitationsprocedure i december 2006, men den førte ikke til afgivelse af bindende bud.

(16)

Efter endnu en gang at have opfordret til afgivelse af bud i 2007 besluttede TFS at konsolidere WRJ og WRJ-Serwis, så det var lettere at privatisere dem. To nye selskaber blev oprettet til dette formål, nemlig FEREX Sp. z o.o. (i det følgende benævnt »FEREX«) og Walcownia Rur Silesia. TFS ejer 100 % af anparterne i begge selskaber. Via Walcownia Rur Silesia og FEREX erhvervede TFS de nødvendige aktiver til at realisere WRJ-projektet og overtog WRJ's og WRJ-Serwis' gæld: a) Walcownia Rur Silesia blev kreditor i WRJ, da selskabet overtog WRJ's gæld fra et bankkonsortium i en størrelsesorden på 168 940 469 PLN. Walcownia Rur Silesia overtog ligeledes WRJ's gæld fra selskabet Stalexport i en størrelsesorden på 95 595 057 PLN. Walcownia Rur Silesia erhvervede løsøre, der indgik i trådtrækkeriets udstyr, fra et bankkonsortium, der var ledet af ING Bank Śląski b) FEREX blev også kreditor i WRJ, da selskabet overtog WRJ's gæld fra banker til en samlet værdi af 142 941 270,43 PLN. Der var tale om sikrede panterettigheder til en grund, der tilhørte WRJ og WRJ-Serwis.

(17)

De polske myndigheder gjorde yderligere et forsøg på at sælge WRJ, WRJ-Serwis, FEREX og Walcownia Rur Silesia. TFS og Walcownia Rur Silesia opfordrede interesserede parter til at indlede forhandlinger om samlet køb af aktiverne i Walcownia Rur Silesia, FEREX’ selskabskapital, FEREX’ gæld til TFS samt TFS’s anparter i WRJ-Serwis’ selskabskapital. Proceduren blev afsluttet den 15. januar 2009, men førte ikke til salg af nogen af de udbudte aktiver.

2.2.   Vurdering af støtten

(18)	Den støtte, som WRJ har modtaget, omfatter TFS’ kapitalinvesteringer (2.2.1), TFS’ garantier (2.2.2) samt statens sikring (2.2.3). Den støtte, som WRJ-Serwis har modtaget, omfatter TFS’ kapitalinvesteringer (2.2.4).

2.2.1.   TFS’ kapitalinvesteringer i WRJ

(19)

TFS’s første kapitalinvestering i WRJ fandt sted den 26. juni 2002, hvor WRJ’s anpartshavere besluttede at øge selskabskapitalen. TFS modtog anparter med en nominel værdi på 15 mio. PLN i modydelse for nogle gældsposter. Huta Andrzej og Huta Katowice skyldte TFS’'s midlerne, og beløbet udgjorde 15 mio. PLN. Kapitalforøgelsen blev registreret og var gældende fra den 22. november 2002.

(20)

Den anden forøgelse af selskabskapitalen fandt sted den 17. januar 2003, hvor WRJ’s anpartshavere besluttede at øge selskabskapitalen. I modydelse for WRJ’s gæld til TFS, modtog TFS anparter med en nominel værdi på 40 mio. PLN (gælden blev ombyttet med anparter i selskabskapitalen). Den nominelle værdi af gælden udgjorde 40 mio. PLN. TFS havde tidligere overtaget gælden fra ING Bank Śląski S.A. i december 2002. Kapitalforøgelsen blev registreret og var gældende fra den 25. august 2003.

2.2.2.   TFS’s garantier til WRJ

(21)	I 2001 stillede TFS en garanti på 5 mio. PLN i forbindelse med et lån på 20 mio. PLN. WRJ modtog lånet i 1999 fra den regionale fond for miljøbeskyttelse og vandforvaltning.

(22)	I 2001 stillede TFS ligeledes en garanti på 50 mio. PLN i forbindelse med et lån på 115 mio. PLN. WRJ modtog lånet i 1996 fra den nationale fond for miljøbeskyttelse og vandforvaltning.

2.2.3.   Statens sikring af WRJ

(23)	Den 14. oktober 1997 udstedte staten en garanti på 45 % af hovedstolen og renterne af to lån til en samlet værdi på 262,5 mio. PLN. Lånene bestod af et lån i fremmed valuta og et lån i PLN, og de blev begge tildelt af et bankkonsortium i 1997.

(24)	Den 2. januar 2003 hævede ministerrådet statens garanti til 55 %, da rådet underskrev de fornødne dokumenter. Den forøgede garanti blev dog ikke realiseret.

2.2.4.   TFS’s kapitalinvesteringer i WRJ-Serwis

(25)

TFS foretog et kapitalindgreb i WRJ-Serwis i december 2003, da selskabet ønskede at opnå anpartsmajoriteten. TFS ville overtage kontrollen med WRJ-projektet. I en afgørelse fra december 2003 gav anpartshaverne i WRJ-Serwis tilladelse til, at anparterne blev overtaget af TFS. Anparternes nominelle værdi var på 7 910 000 PLN. TFS erhvervede hovedsageligt anparterne som modydelse for gæld fra Huta Jedność. Gælden blev overført til WRJ-Serwis. TFS betalte desuden for anparterne (890 000 PLN) og et indskud (et materielt indskud bestående af lupper fra Huta Jedność beregnet til videre forarbejdning med en købsværdi på 450 000 PLN). Aftalen om overtagelse af anparterne blev underskrevet den 8. juni 2004. Kapitalforøgelsen blev først registreret den 17. august 2007.

(26)

En af de hidtidige anpartshavere, PIW Enpol Sp. z o.o., samt en ny anpartshaver, Commplex Sp. z o.o. købte på samme tid som TFS anparter, der indgik i den forhøjede selskabskapital. Begge selskaber er private. Selskaberne erhvervede anparterne ved at overdrage udestående gæld fra Huta Jedność til WRJ-Serwis.

3.   GRUNDLAG FOR INDLEDNING AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(27)

Som beskrevet i brev af 23. oktober 2007 besluttede Kommissionen at indlede en formel undersøgelsesprocedure (i det følgende benævnt »indledningsbeslutningen«) (se betragtning 3). I indledningsbeslutningen forklarede Kommissionen først, at Kommissionen er den kompetente myndighed til at behandle sagen, og at den omtalte støtte udgør statsstøtte, der ikke er i overensstemmelse med det fælles marked.

3.1.   Lovvalg og Kommissionens kompetence

(28)

I indledningsbeslutningen udtrykte Kommissionen, at artikel 107 og 108 i EUF-traktaten (på daværende tidspunkt EF-traktatens artikel 87 og 88) som regel ikke finder anvendelse på støtte, der er tildelt inden tiltrædelsen, såfremt støtten ikke bliver anvendt efter tiltrædelsen. Bestemmelserne i protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri (i det følgende benævnt »protokol nr. 8«) til tiltrædelsestraktaten kan imidlertid anses for lex specialis i forhold til artikel 107 og 108 i EUF-traktaten, hvorved kontrollen med statsstøtte i henhold til EUF-traktaten udvides til at omfatte al støtte til strukturomlægning af den polske stålindustri fra 1997-2006. Kommissionen er derfor den kompetente myndighed til at vurdere denne støtte.

(29)

Kommissionen skulle vurdere, om rørproducenter såsom WRJ og WRJ-Serwis indgik i »stålindustrien« anført i protokol nr. 8, og Kommissionen tog følgende i betragtning: protokol nr. 8 var baseret på det nationale program for strukturomlægning (programmet »strukturomlægning og udvikling af den polske jern- og stålindustri« er i det følgende benævnt »KPR«). Både KPR og protokol nr. 8 var ikke begrænset til indholdet af bilag I i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (i det følgende benævnt »EKSF-traktaten«), men omfattede også visse sektorer inden for stålindustrien, herunder sektorer såsom sømløse rør og store svejsede rør.

(30)

I overensstemmelse med indledningsbeslutningen svarede denne fortolkning for det første til definitionen på stålindustrien i EU's regler om statsstøtte. Der er tale om definitionen i bilag B til de multisektorale rammebestemmelser (5). For det andet fremgik det af indholdet i KPR, hvor rørproducenter udgjorde halvdelen af støttemodtagerne. Huta Jedność, der er forgænger til WRJ og WRJ-Serwis, deltog ganske vist i den fastlagte proces i strukturomlægningsprogrammet, og er flere gange angivet ved navn i udkastet til KPR, men selskabet blev sluttelig ikke anset for en potentiel støttemodtager. Planen var nemlig, at selskabet skulle afvikles som følge af konkursen i 2002.

(31)	Kommissionen mente således, at Huta Jedność samt WRJ og WRJ-Serwis var omfattet af forbuddet mod at modtage støtte, der ikke fremgik af indholdet i KPR eller protokol nr. 8.

3.2.   Statsstøtte

(32)

Kommissionen udtrykte alvorlig tvivl om, hvorvidt TFS’s investeringer i WRJ samt TFS’s garantier opfyldte kriterierne for den private investor. Da disse foranstaltninger blev truffet, var WRJ i vanskeligheder og kunne ikke indhente midler på kapitalmarkedet. Kommissionen var samtidig i tvivl om, hvorvidt investeringerne ville give et tilstrækkeligt afkast. Kommissionen mente desuden, at det var svært at begrunde investeringerne med, at TFS på et efterfølgende tidspunkt ville privatisere WRJ.

(33)

I forbindelse med statens garantier til WRJ bemærkede Kommissionen, at det ikke er klart, om WRJ befandt sig i en vanskelig situation, da garantien blev udstedt i 1997. Da garantierne blev forhøjet i 2003, er det til gengæld muligt at fastslå, at WRJ befandt sig i en vanskelig situation, og derfor udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt garantiforhøjelsen opfyldte kriterierne for den private investor.

(34)	Kommissionen var i tvivl om, hvorvidt TFS’s investeringer i WRJ-Serwis opfyldte kriterierne. Kommissionen bemærkede, at selskabet befandt sig i en vanskelig situation i 2003, og at det derfor var tvivlsomt, om investeringerne ville give afkast på et passende niveau.

3.3.   Statsstøttens forenelighed med det fælles marked

(35)

Kommissionen var ikke i stand til at finde noget grundlag for at anse en eventuel statsstøtte for forenelig med det gældende fælles marked, eftersom investeringer og støtte til omstrukturering af stålindustrien fra 1997-2006 var forbudt i henhold til protokol nr. 8 og dermed i henhold til EU-reglerne om statsstøtte.

4.   POLENS BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE INDLEDNINGSBESLUTNINGEN

(36)	I brev af 21. januar 2008 og 1. februar 2008 fremlagde Polen sine bemærkninger vedrørende indledningsbeslutningen. Det kan opsummerende konstateres, at Polen ikke er enig i Kommissionens fortolkning af protokol nr. 8, samt at landet fastholder, at den omhandlede støtte ikke udgør statsstøtte.

4.1.   Lovvalg og Kommissionens kompetence

(37)	Polen mener ikke, at protokol nr. 8 skal fortolkes på en generaliserende måde. Protokollen udgør en undtagelse fra princippet om ikke at gribe ind i statsstøtte forud for tiltrædelsen.

(38)

Polen fastslår for det første, at bilag I til protokol nr. 2 til Europaaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side (6) (i det følgende benævnt »protokol nr. 2 til Europaaftalen«) ikke omfattede rørproducenter eller deres varer, og at producenterne derfor ikke var omfattet af aftalen.

(39)

For det andet blev forbuddet mod at yde statsstøtte til rørproducenter i medlemsstaterne indført den 24. juli 2002, da bilag B til de multisektorale rammebestemmelser blev indført. I bilaget defineres »stålindustrien«, og i henhold til denne definition indgik sømløse rør og store svejsede rør i »stålindustrien«. Derfor omfattede KPR, der blev godkendt af Kommissionen i 2003, samt protokol nr. 8 også rørproducenter. Rørområdet var ikke omfattet af den tidligere gældende EKSF-traktat.

(40)

Polen fastslår, at protokol nr. 8 skal fortolkes, så støtte til rørproducenter inden 24. juli 2002 ikke er underlagt Kommissionens kontrol i lighed med andre indgreb, der har fundet sted inden tiltrædelsestraktatens ikrafttrædelse. Efter denne dato var rørproducenter underlagt de anførte begrænsninger.

(41)	I henhold til støttemodtagernes selvopfattelse fastslår Polen, at WRJ-Serwis først kan betegnes som en stålvareproducent fra 2004, hvor selskabet begyndte at anvende trådtrækkeriet i sin virksomhed. Indtil dette tidspunkt kan ingen statsstøtte betegnes som statsstøtte til stålindustrien.

(42)	Polen understreger desuden, at WRJ-projektet ikke var en fortsættelse af det tidligere Huta Jedność-projekt.

4.2.   Statsstøtte

(43)

Polen påstår desuden, at TFS virker efter markedsprincipperne om at sikre afkast, selv om selskabet er kontrolleret af staten. Selskabets foranstaltninger i relation til WRJ og WRJ-Serwis skyldes ikke særlig kontrol eller overvågning fra statens side. Staten udøvede følgelig ikke nødvendigvis kontrol som fastslået i dommen i sagen om Stardust Marine (7).

(44)

Hvad angår forøgelsen af WRJ's selskabskapital samt de garantier, som TFS udstedte, er Polen af den opfattelse, at TFS ikke indbetalte betydelige finansielle midler til fordel for WRJ-projektet. Ombytningen af gæld med anparter i WRJ var økonomisk set mere rationel end en umiddelbar tvangsfuldbyrdelse af gælden. Da TFS foretog investeringerne i WRJ, var TFS desuden i besiddelse af operative planer, der vidnede om WRJ-projektets rentabilitet. Et bankkonsortium var ligeledes rede til at sikre WRJ's fortsatte finansiering. TFS handlede således som privat investor.

(45)

Polen mener, at statens forøgelse af garantien til fordel for WRJ opfyldte kriterierne for den private investor, da der blev stillet sikkerhed af høj værdi til rådighed, og WRJ betalte staten et gebyr for den forøgede garanti. Gebyret var fastsat efter markedssatserne. Garantien afhang desuden af, om bankerne ville genoptage finansieringen af WRJ-projektet, hvilket ikke skete. Garantien blev derfor aldrig forøget, og Polen mener ikke, at WRJ opnåede nogen fordele.

(46)

Polen mener, at kapitalinvesteringen i WRJ-Serwis opfylder kriterierne for den private investor. Ud over TFS erhvervede private anpartshavere for det første også anparter. WRJ-Serwis befandt sig for det andet ikke i en vanskelig finansiel situation, og TFS traf beslutningen ud fra de afkast, som WRJ-Serwis i fremtiden forventedes at indbringe. Det lykkedes endvidere TFS at overtage kontrollen med WRJ-Serwis og den grund, hvor WRJ-projektet blev bygget.

(47)

Hvad angår konsolideringen af WRJ og WRJ-Serwis mener Polen, at det var den eneste mulighed for at sikre, at WRJ-projektet hurtigt ville blive overtaget og afsluttet af en privat investor. Det blev samtidig sikret, at staten ville genvinde mest muligt af den kapital, som den allerede havde investeret.

5.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(48)

Kommissionen modtog bemærkninger fra en interesseret tredjepart, der markant modsætter sig den statsstøtte, som Polen har tildelt. Den pågældende person minder om, at rør aldrig har været omfattet af EKSF-traktaten, og at rørindustrien skulle foretage omstruktureringen for egen regning uden statsstøtte. Det ville være til skade for den europæiske rørindustri, hvis den pågældende støtte blev accepteret. Den interesserede part konstaterer desuden, at accept af støtten kan føre til, at vedkommende vil forsøge at bevise, at visse af de rørimporterende lande importerer varer til EU til dumpingpriser eller subventionerede priser. Parten argumenter desuden, at den europæiske sømløse stålrørsbranche befandt sig i en særlig økonomisk situation, da der fandtes for stor produktionskapacitet. Det var desuden nødvendigt at eksportere store mængder, da importen fra Kina voksede i 2007.

6.   POLENS KOMMENTARER TIL BEMÆRKNINGERNE FRA DEN INTERESSEREDE PART

(49)	Kommentarerne fra den interesserede part blev videregivet til Polen, der fremførte sine bemærkninger den 16. februar 2009. Polen støtter holdningen om, at det er nødvendigt at have gennemsigtige regler om fair konkurrence på rørmarkedet.

(50)

Polen er enig med tredjeparten i, at rør aldrig har været omfattet af EKSF-traktaten samt gentager, at rørproducenter først blev del af »stålindustrien« med de multisektorale rammebestemmelser, der trådte i kraft den 24. juli 2002. Forbuddet mod statsstøtte til rørsektoren finder derfor først anvendelse fra den 24. juli 2002, hvor den »udvidede« definition af stålindustrien trådte i kraft.

(51)	Polen gentager desuden, at WRJ aldrig påbegyndte sin produktionsvirksomhed, samt at WRJ-Serwis indstillede produktionen i 2008. Polen understreger, at landet aldrig har ydet statsstøtte til WRJ.

7.   VURDERING AF STØTTEN

7.1.   Lovvalg og Kommissionens kompetence

(52)

Den berørte støtte blev tildelt inden Polens tiltrædelse af EU, altså inden 1. maj 2004. Artikel 107 og 108 i EUF-traktaten finder grundlæggende ikke anvendelse på støtte, der er tildelt inden tiltrædelsen, og som ikke er anvendt herefter (8). Der findes dog en afvigelse fra den generelle regel. Kommissionen har undtagelsesvist kompetence til at kontrollere polsk statsstøtte i forbindelse med den nationale omstrukturering af stålindustrien forud for Polens tiltrædelse af EU. Det sker i henhold til protokol nr. 8 til tiltrædelsestraktaten.

7.1.1.   Protokol nr. 8 som lex specialis

(53)

I protokol nr. 8 gives der i en bestemmelse tilladelse til, at Polen kan afslutte omstrukturering af stålindustrien, som blev iværksat inden tiltrædelsen. Omstruktureringen af den polske stålindustri inden tiltrædelsen blev iværksat i henhold til protokol nr. 2 til Europaaftalen og fortsat i henhold til afgørelsen truffet af Associeringsrådet EU-Polen (i det følgende benævnt »associeringsrådets afgørelse«). (9)

(54)	I protokol nr. 2 til Europaaftalen fik Polen tildelt en femårig periode, hvor landet kunne anvende statsstøtte til omstrukturering af sin EKSF-stålindustri. Perioden varede fra 1992 til udgangen af 1996.

(55)

Perioden blev med associeringsrådets afgørelse forlænget yderligere otte år fra 1. januar 1997 eller indtil Polens tiltrædelse af EU. I denne periode kunne Polen undtagelsesvist yde statsstøtte til »stålprodukter« med henblik på at gennemføre en omstruktureringsproces, der opfyldte de fastsatte kriterier i protokol nr. 2 til Europaaftalen (anvendelsen af kriterierne blev forlænget i henhold til associeringsrådets afgørelse) samt på grundlag af KPR, som Polen fremlagde for Kommissionen i april 2003. I juli 2003 godkendte medlemsstaterne Polens ansøgning efter Kommissionens bedømmelse af KPR. (10)

(56)

I overensstemmelse med protokol nr. 8 er Kommissionen bemyndiget til at overvåge Polens statsstøtte til stålindustrien efter landets tiltrædelse af EU. Kompetencen er fastsat i protokol nr. 2 til Europaaftalen (og derefter i associeringsrådets afgørelse) samt i KPR. I protokol nr. 8 fastsættes det desuden, at Kommissionen har ret til at kræve, at den ydede støtte tilbagebetales, hvis den ikke overholder protokol nr. 2 til Europaaftalen og KPR. Protokol nr. 8 har følgelig karakter af lex specialis, da den tillader overvågning af og kontrol med Polens statsstøtte til stålindustrien med tilbagevirkende kraft forud for landets tiltrædelse af EU. Det er en undtagelse, der afviger fra de generelle regler. Det er også bekræftet af Domstolen, der har fastslået, at protokol nr. 8 udgør en lex specialis i forhold til EUF-traktatens artikel 107 og 108. Domstolen har desuden udvidet den kontrol med statsstøtte, som Kommissionen har gennemført på grundlag af EUF-traktatens, så den omfatter støtte til strukturomlægning af den polske stålindustriprotokol fra 1997-2003. (11)

7.1.2.   Kommissionens kompetence til at udøve kontrol med tilbagevirkende kraft på grundlag af protokol nr. 8

(57)

Kommissionen skal i den igangværende procedure vurdere, om kompetencen til at udøve undtagelsesvis kontrol med tilbagevirkende kraft nævnt i betragtning 53-56 også vedrører den støtte, som Polen ydede til rørproducenter før landets tiltrædelse af EU. Det er i denne forbindelse nødvendigt at fortolke det retsgrundlag, der finder anvendelse i dette tilfælde, nemlig protokol nr. 2 til Europaaftalen og associeringsrådets afgørelse. Det skal undersøges, om bestemmelserne omfatter den støtte, som Polen ydede til rørproducenter før landets tiltrædelse af EU.

(58)

Bestemmelser, der udgør lex specialis, skal i overensstemmelse med de almene retsprincipper fortolkes på en meget grundig måde. Disse bestemmelser afviger fra de generelle bestemmelser. Den grundige fortolkning af retsgrundlaget (se betragtning 59-65 nedenfor) fører frem til den konklusion, at Kommissionens kompetence til at udøve undtagelsesvis kontrol med tilbagevirkende kraft er begrænset til støtte, der er tildelt producenter af EKSF-produkter inden tiltrædelsen af EU, og Kommissionens kompetence vedrører derved ikke støtte til rørproducenter.

7.1.3.   Fortolkning af retsgrundlaget

(59)

Kommissionens kompetence til at overvåge og kontrollere førtiltrædelsesstøtte til polsk stålindustri med tilbagevirkende kraft er fastsat i stk. 12 og 18 i protokol nr. 8. I henhold til stk. 12 er Kommissionen og Rådet bemyndiget til at overvåge gennemførelsen af KPR forud for og efter tiltrædelsen indtil 2006. I henhold til stk. 18 er Kommissionen bemyndiget til at kræve tilbagebetaling af ydet statsstøtte, hvis de fastsatte betingelser i protokol nr. 8 ikke overholdes.

(60)

Det fastsættes i stk. 1 i protokol nr. 8, at statsstøtte, som Polen yder til »bestemte dele af den polske stålindustri« til strukturomlægningsformål, er forenelig med det fælles marked, forudsat at: »den periode, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 om EKSF-produkter til Europaaftalen (…) er blevet forlænget indtil tiltrædelsen«; betingelserne i KPR er opfyldt; betingelserne i protokol nr. 8 er opfyldt, samt at »der ikke er ydet statsstøtte til strukturomlægning af den polske stålindustri efter tiltrædelsesdatoen.«

(61)

Stk. 2 i protokol nr. 8 indeholder et krav om, at strukturomlægningen af den polske stålsektor i overensstemmelse med virksomhedernes individuelle forretningsplaner, der er opført i bilag 1, skal være tilendebragt senest den 31. december 2006. Det fastsættes i stk. 3, i protokol nr. 8, at kun virksomheder, der står opført i bilag 1 til denne protokol, er berettiget til statsstøtte under det polske stålstrukturomlægningsprogram.

(62)

Stk. 1 i protokol nr. 8 indeholder en tydelig henvisning til artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen (bestemmelsens anvendelse er forlænget med associeringsrådets afgørelse). Protokol nr. 2 til Europaaftalen vedrører alene »EKSF-produkter« (artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2), og der findes en fortegnelse over stålprodukterne i bilaget. Indholdet af bilaget er en gentagelse af den fortegnelse over EKSF-varer, som er anført i bilag I til EKSF-traktaten, hvor rør tydeligt ikke indgår i definitionen over »EKSF-stålprodukter« (»stålrør« (sømløse eller svejsede) (...) trukne stålstænger og slebne eller polerede stålstænger samt jernafstøbninger (rør, tykvæggede rør og fittings samt andre jernafstøbninger) ).

(63)

EKSF-traktaten udløb den 23. juli 2002. Fra denne dato blev statsstøtte til stålindustrien en del af EU's generelle lovgivningsrammer. I denne forbindelse blev det besluttet, at definitionen på den europæiske stålindustri skulle udvides med rørproducenter. Den ændrede definition blev anført i artikel 27 og bilag B til de multisektorale rammebestemmelser, ifølge hvilke EU's stålindustri omfatter »rør og hule profiler, sømløse« samt »svejsede rør af jern og stål«. Denne udvidede definition på stålsektoren blev derpå gentaget i bilag I til retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (12) samt i artikel 2, stk. 29, i den generelle gruppefritagelsesforordning (13).

(64)

Denne relevante ændring inddrog den nye definition på EU's stålsektor, der omfatter rørproducenter, men den blev ikke indført tydeligt i hverken protokol nr. 2 til Europaaftalen eller associeringsrådets afgørelse. Protokol nr. 2 til Europaaftalen udløb den 31. december 1996. Med associeringsrådets afgørelse blev gyldighedsperioden af protokol nr. 2 til Europaaftalen forlænget med yderligere otte år fra 1. januar 1997 eller indtil Polens tiltrædelse af EU (afhængigt af hvad der først indtræffer). Artikel 1 i associeringsrådets afgørelse vedrører generelt »stålprodukter«, og artiklens anvendelsesomfang er tydeligt forbundet med artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen, der alene vedrører EKSF-produkter. Forlængelsen af gyldighedsperioden af protokol nr. 2 til Europaaftalen blev gjort afhængig af, at Polen forelagde KPR og forretningsplaner for støttemodtagerne, der som fastsat i artikel 2 i associeringsrådets afgørelse, »opfylder kravene i artikel 8, stk. 8, stk. 4, i protokol 2, og som er blevet evalueret og godkendt af den nationale myndighed for statsstøttekontrol (Kontoret for Konkurrence og Forbrugerbeskyttelse)«.

(65)

Set i lyset af fortolkningen af stk. 1-3 i protokol nr. 8 og protokol nr. 2 til Europaaftalen samt associeringsrådets afgørelse konstaterer Kommissionen derfor, at stk. 18 i protokol nr. 8 ikke giver Kommissionen kompetence til at kontrollere støtte tildelt til polske rørproducenter forud for tiltrædelsen.

7.1.4.   Gennemførelsesbestemmelser til Europaaftalen som fortolkningsinstrument

(66)

Uafhængigt af den retlige fortolkning af det anvendte retsgrundlag (dvs. protokol nr. 8, protokol nr. 2 til Europaaftalen samt associeringsrådets afgørelse — se betragtning 59-65 ovenfor) undersøgte Kommissionen også, om gennemførelsesbestemmelserne til reglerne om statsstøtte i Europaaftalen og protokol nr. 2 samt de gennemførelsesbestemmelser, der blev vedtaget i 2001 af associeringsrådet EU-Polen (i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne«) (14) har betydning for fastsættelsen af Kommissionens kompetence til med tilbagevirkende kraft at kontrollere støtte til polske rørproducenter tildelt forud for tiltrædelsen.

(67)

Gennemførelsesbestemmelserne indeholder principielt procedurebestemmelser, der skal skelnes fra de materielle bestemmelser om statsstøtte i Europaaftalen samt protokol nr. 2 til Europaaftalen. Det skal dog bemærkes, at gennemførelsesbestemmelserne ligeledes indeholder særlige bestemmelser om kriterier til undersøgelse af, om støtten er forenelig med henholdsvis Europaaftalen og protokol nr. 2 til Europaaftalen.

(68)

Det fastslås i den første sætning i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 2, stk. 1: »Den i artikel 1 omhandlede undersøgelse af, hvorvidt støtteprogrammer og støttetildelinger er forenelige med Europaaftalen, vurderes på grundlag af kriterier, som udformes på basis af anvendelsen af artikel 87 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, dvs. på grundlag af nuværende og fremtidig afledt ret, rammebestemmelser, retningslinjer og andre relevante administrative retsakter, der er i kraft i Fællesskabet, samt den retspraksis, der er fastlagt af Retten i Første Instans og EF-Domstolen og afgørelser truffet af associeringsrådet i medfør af artikel 4, stk. 3.« Den anførte bestemmelse fastsætter et generelt princip, hvorfor de materielle kriterier for undersøgelse af, om statsstøtte er forenelig med Europaaftalen, generelt har en »udviklingskarakter«. Alle løbende ændringer i EU-lovgivningen og domstolenes retspraksis inddrages nemlig i kriterierne.

(69)

Den anden sætning i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 2, stk. 1, indeholder en særlig henvisning til forenelighedskriterierne baseret på protokol nr. 2: »Hvis støtteydelsen eller støtteprogrammer gælder produkter, der er omfattet af protokol nr. 2 til Europaaftalen, anvendes dette stykkes første punktum fuldt ud, idet undersøgelsen dog ikke foretages på grundlag af kriterier, der er udformet på basis af anvendelsen af artikel 87 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, men på grundlag af kriterier, der er udformet på basis af anvendelsen af statsstøttereglerne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab«. Det fremgår tydeligt af bestemmelsen, at udviklingen af kriterierne er forbundet med EKSF-traktaten i forhold til støtte, der er omfattet af protokol nr. 2 til Europaaftalen. Det er i modsætning til den generelle støtte, der vedrører artikel 2, stk. 1, første sætning (se betragtning 68 ovenfor). Bestemmelsen forholder sig ikke tydeligt til udviklingen af forenelighedskriterierne efter udløbet af EKSF-traktaten i 2002.

(70)

I gennemførelsesbestemmelsernes artikel 2, stk. 2 og 3, fastsættes EU's forenelighedskriterier, som Polen skal opfylde. Polen underrettes især om alle EU-ændringer af forenelighedskriterierne, når sådanne retsakter ikke offentliggøres, og: »har Republikken Polen ikke senest tre måneder efter modtagelsen af de officielle oplysninger om ændringerne gjort indsigelse mod disse, gælder de som forenelighedskriterier, jf. stk. 1. Gør Republikken Polen indsigelse mod ændringerne, finder der med udgangspunkt i den indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne, der tilsigtes med Europaaftalen, konsultationer sted i associeringsrådet i henhold til artikel 7 og 8 i nærværende bestemmelser«.

(71)

Selv hvis Polen inden for tre måneder ikke havde gjort indsigelse mod ændringen i Fællesskabets definition af stålindustrien, som i 2002 blev udvidet til at omfatte rørproducenter, kunne ændringerne i EU-lovgivningen ikke finde anvendelse på støtte, der ikke var underlagt Europaaftalen, nemlig støtte, der ikke var omfattet af EKSF-traktaten. Protokol nr. 8 udgør herudover lex specialis, og Kommissionen kan derfor ikke anvende den udvidede definition af jern- og stålsektoren efter udløbet af EKSF-traktaten til at fastsætte protokollens anvendelsesomfang. Det er derfor nødvendigt at foretage en tydelig sondring mellem »udviklingskarakteren« af den lovgivning, der gælder for statsstøtte til den polske stålindustri forud for tiltrædelsen til EU i henhold til Europaaftalen, og Kommissionens kompetence til at udøve kontrol med tilbagevirkende kraft, hvilket fremgår af protokol nr. 8, protokol nr. 2 til Europaaftalen samt associeringsrådets afgørelse. Kommissionens kompetence er underlagt en nøjagtig fortolkning.

8.   KONKLUSION

(72)

Kommissionen må som følge af det ovenfornævnte konstatere, at den ikke har kompetence til at kontrollere støtte tildelt til polske rørproducenter inden tiltrædelsen, især fra 1997-2003, på grundlag af protokol nr. 8. Nærværende procedure afsluttes med en konstatering af, at Kommissionen ikke har kompetence til at undersøge støtten omfattet af proceduren —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den formelle procedure efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, der blev indledt med brev til Polen af 23. oktober 2007, afsluttes, da Kommissionen i henhold til bestemmelserne i protokol nr. 8 til akten vedrørende Polens tiltrædelse af EU ikke har kompetence til at kontrollere den støtte, som Polen tildelte WRJ og WRJ-Serwis i 2001, 2002 og 2003.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.

---

(1)  EUT L 236 af 23.9.2003, s. 948.

(2)  EUT C 282 af 24.11.2007, s. 21.

(3)  Den 1.12.2009 afløste EUF-traktatens artikel 107 og 108 EF-traktatens artikel 87 og 88. EF-traktatens artikel 87 og 88 og EUF-traktatens artikel 107 og 108 er stort set identiske. I forbindelse med denne afgørelse gælder henvisninger til EUF-traktatens artikel 107 og 108 som henvisninger til EF-traktatens artikel 87 og 88, hvor dette er relevant.

(4)  Se fodnote 2.

(5)  Se bilag B til de multisektorale rammebestemmelser (EFT C 70 af 19.3.2002, s. 8), der trådte i kraft den 24.7.2002. Bilaget blev erstattet af bilag I til retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13).

(6)  EFT L 348 af 31.12.1993, s. 2.

(7)  Sag C-482/99, Stardust Marine, Sml. 2002 I, s. 4397.

(8)  I dom af 1.7.2009 i forenede sager T-273/06 og T-297/06 med ISD Polska sp. z o.o. og flere mod Kommissionen fastslog Retten i Første Instans i præmis 90, at det er »ubestridt mellem parterne, at EF-traktatens artikel 87 og 88 ikke finder anvendelse på støtte ydet før tiltrædelsen, når de heller ikke finder anvendelse efter tiltrædelsen«. Se desuden betragtning 108 til Kommissionens beslutning 2006/937/EF af 5.7.2005 om statsstøtte C 20/04 (ex NN 25/04) til fordel for Huta Częstochowa SA (EUT L 366 af 21.12.2006, s. 1), samt betragtning 202 til Kommissionens beslutning 2010/3/EF af 6.11.2008 om Polens statsstøtte C 19/05 (ex N 203/05) til Stocznia Szczecińska (EUT L 5 z 8.1.2010, s 1).

(9)  Afgørelse nr. 3/2002 truffet af Associeringsrådet EU-Polen af 23.10.2002 om forlængelse af den periode, der er anført i artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 om EKSF-stålprodukter til Europaaftalen (EUT L 186 af 25.7.2003, s. 38).

(10)  Rådets afgørelse 2003/588/EF af 21.7.2003 om opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i artikel 3 i afgørelse nr. 3/2002 truffet af Associeringsrådet EU-Polen den 23.10.2002 om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs produkter (EKSF-produkter) (EUT L 199 af 7.8.2003, s. 17).

(11)  Sag T-288/06 af 1.7.2009, Huta Częstochowa S.A., Sml. 2009 II, s. 2247, præmis 44.

(12)  EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.

(13)  EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3.

(14)  Afgørelse nr. 3/2001 truffet af Associeringsrådet EU-Polen den 23.5.2001 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser til reglerne om statsstøtte i artikel 63, stk. 1, nr. iii), og stk. 2, jf. artikel 63, stk. 3, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side samt i artikel 8, stk. 1, nr. iii), og stk. 2, i protokol 2 til denne aftale om produkter i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) (EFT L 215 af 9.8.2001, s. 39).

---

12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/40

---

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 8. oktober 2010

om fravigelse fra beslutning 92/260/EØF og 2004/211/EF for så vidt angår midlertidig indførsel af visse registrerede hingste, der skal deltage i ridekonkurrencerne i forbindelse med de forolympiske testkonkurrencer i 2011, De Olympiske Lege eller De Paralympiske Lege i 2012 i Det Forenede Kongerige

(meddelt under nummer K(2010) 6854)

(EØS-relevant tekst)

(2010/613/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv (EØF) 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (1), særlig artikel 19, nr. ii), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens beslutning 92/260/EØF af 10. april 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat for midlertidig indførsel af registrerede heste (2) opdeles tredjelande, hvorfra midlertidig indførsel af registrerede heste til Unionen skal tillades, i særlige sundhedskategorier med henblik på anvendelse af de relevante modeller til sundhedscertifikater, der findes i bilag II til beslutningen. Nærværende afgørelse indeholder bestemmelser om sikring af, at ukastrerede hingste, der er over 180 dage gamle, ikke udgør nogen risiko for så vidt angår equin viral arteritis.

(2)

I Kommissionens beslutning 2004/211/EF af 6. januar 2004 om listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien (3) er der fastsat en liste over tredjelande og dele heraf, hvorfra medlemsstaterne skal tillade midlertidig indførsel af registrerede heste, ligesom der fastsættes betingelser for indførsel af dyr af hestefamilien fra tredjelande.

(3)

Sommerlegene i forbindelse med den XXX olympiade (i det følgende benævnt »De Olympiske Lege«) afholdes i London, Det Forenede Kongerige, fra den 27. juli til den 12. august 2012 og efterfølges af de XIV paralympiske sommerlege (i det følgende benævnt »De Paralympiske Lege«) fra den 29. august til den 9. september 2012. Ridekonkurrencerne er en integrerende del af De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege i 2012, og forud herfor afholdes der ridekonkurrencer i forbindelse med den forolympiske testkonkurrence fra den 4. til den 10. juli 2011, der forventes at blive en tostjernet international konkurrence i ridebanespringning.

(4)	Registrerede heste, der deltager i ridekonkurrencerne under den forolympiske testkonkurrence, De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege, vil være under veterinært tilsyn af de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige og arrangøren Det Internationale Rideforbund (FEI).

(5)

Visse registrerede hingste, der har kvalificeret sig til deltagelse i disse ridekonkurrencer på højt niveau, opfylder ikke nødvendigvis kravene i beslutning 92/260/EØF og 2004/211/EF for så vidt angår equin viral arteritis. Disse krav bør derfor fraviges for ukastrerede registrerede hingste, der midlertidigt indføres til disse sportsarrangementer. I forbindelse med fravigelsen bør der fastsættes dyresundhedsbetingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat for at undgå risikoen for spredning af equin viral arteritis gennem avl eller sædopsamling.

(6)

Da equin viral arteritis er en anmeldelsespligtig sygdom i Sydafrika, som der ikke er indberettet tilfælde af siden 2001, og som er underkastet kontrol i det pågældende land, er det unødvendigt at udvide fravigelsen til at omfatte heste, der ledsages af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med model »F« i bilag II til beslutning 92/260/EØF.

(7)	Kravene vedrørende veterinærkontrol af dyr, der indføres fra tredjelande, er fastsat i Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande (4).

(8)

Det integrerede veterinærinformationssystem Traces, der er udviklet i henhold til Kommissionens beslutning 2003/623/EF af 19. august 2003 om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem (Traces) (5), har betydet en standardisering af anmeldelses- og kontroldokumenterne, således at de indsamlede data kan forvaltes og behandles på en sådan måde, at sundhedssikkerheden i Den Europæiske Union øges. Kommissionen har derfor vedtaget forordning (EF) nr. 282/2004 af 18. februar 2004 om et dokument til anmeldelse og veterinærkontrol af dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande (6).

(9)

Ved Kommissionens beslutning 2004/292/EF af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet (7) blev der oprettet en fælles elektronisk database (i det følgende benævnt »Traces«) til overvågning af dyrs bevægelser i Den Europæiske Union og fra tredjelande, ligesom beslutningen indeholder alle referencedata vedrørende handel med sådanne varer.

(10)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 599/2004 af 30. marts 2004 om en model for certifikat og erklæring om kontrol i forbindelse med samhandel inden for Fællesskabet med dyr og animalske produkter (8) er der fastsat bestemmelser om de certifikater, der skal anvendes til identifikation af sendinger, og som skal kunne forbindes med de dyresundhedscertifikater, der har ledsaget dyret til grænsekontrolstedet ved indgangsstedet til Den Europæiske Union.

(11)

I Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces (9) er der fastsat nærmere bestemmelser om et kommunikationsnet mellem veterinærenhederne i medlemsstaterne med det formål at følge f.eks. midlertidigt indførte registrerede hestes bevægelser.

(12)

Det fælles veterinærdokument til brug ved import, der udstedes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 282/2004, i forbindelse med transport af heste fra den første bestemmelsesmedlemsstat til andre medlemsstater (»forlængelse af certifikatets gyldighedsperiode«) er det bedst egnede instrument til at sikre, at ukastrerede registrerede hingste, der indføres midlertidigt på særlige betingelser for så vidt angår equin viral arteritis, forlader Den Europæiske Union senest 90 dage efter deres indførsel og straks efter afslutningen af de ridekonkurrencer, som de har deltaget i.

(13)

Eftersom forlængelse af certifikatets gyldighedsperiode, jf. afsnit VII i den model til sundhedscertifikat, der findes i beslutning 92/260/EØF, ikke er implementeret i Traces, er det nødvendigt ved hjælp af det fælles veterinærdokument til brug ved import at sammenkæde forlængelsen af certifikatets gyldighedsperiode med udstedelse af et sundhedscertifikat, der er i overensstemmelse med bilag B til direktiv 90/426/EØF.

(14)	På grund af arrangementets betydning og det begrænsede antal velkendte heste, der føres ind i Den Europæiske Union på de særlige betingelser, der fastsættes i denne afgørelse, forekommer de supplerende administrative procedurer at være hensigtsmæssige.

(15)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Uanset artikel 1 i beslutning 92/260/EØF og artikel 6, litra a), i beslutning 2004/211/EF tillader medlemsstaterne midlertidig indførsel af ukastrerede registrerede hingste, der ikke opfylder de betingelser vedrørende equin viral arteritis, der er fastsat i afsnit III, litra e), nr. v), i modellerne til certifikat »A« til »E« i bilag II til beslutning 92/260/EØF, forudsat at disse heste

a)

skal deltage i følgende ridekonkurrencer i London, Det Forenede Kongerige: i) den forolympiske testkonkurrence fra den 4. juli 2011 til den 10. juli 2011 ii) den XXX olympiade (De Olympiske Lege) fra den 27. juli 2012 til den 12. august 2012 iii) de XIV paralympiske sommerlege (De Paralympiske Lege) fra den 29. august 2012 til den 9. september 2012, og

b)	opfylder betingelserne i artikel 2 i denne afgørelse.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sørger for, at de i artikel 1 omhandlede heste (i det følgende benævnt »hestene«) ledsages af et sundhedscertifikat, der svarer til den relevante model »A« til »E«, der findes i bilag II til beslutning 92/260/EØF, og som er blevet ændret således:

a)	I litra e), nr. v), i afsnit III vedrørende equin viral arteritis tilføjes følgende: »eller — den registrerede hest skal indføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/613/EU.«

b)

Følgende led indsættes i den del af afsnit IV, som udfyldes af embedsdyrlægen: »— hesten skal deltage i ridekonkurrencerne under den forolympiske testkonkurrence i juli 2011/De Olympiske Lege i juli og august 2012/De Paralympiske Lege i august og september 2012 (det gældende understreges, og det ikke-gældende overstreges) — der er truffet foranstaltninger til at transportere hesten ud af Den Europæiske Union straks efter afslutningen af ridekonkurrencen under den forolympiske testkonkurrence/De Olympiske Lege/De Paralympiske Lege (det gældende understreges, og det ikke-gældende overstreges) den … (datoen indsættes) gennem udgangsstedet … (navnet på udgangsstedet indsættes) — hesten er ikke bestemt til avl eller sædopsamling under dens ophold på højst 90 dage i en medlemsstat i Den Europæiske Union.«

2.   Medlemsstaterne iværksætter ikke en alternativ kontrolordning for hestene som foreskrevet i artikel 6 i direktiv 90/426/EØF.

3.   Hestenes status kan ikke ændres fra midlertidig indførsel til endelig indførsel.

Artikel 3

1.   Medlemsstaterne sørger for, at de veterinærmyndigheder, der udsteder det fælles veterinærdokument til brug ved import (i det følgende benævnt »CVED-dokumentet«), jf. forordning (EF) nr. 282/2004, ikke blot foretager veterinærkontrollen af hestene i overensstemmelse med direktiv 91/496/EØF, men også

a)	giver det udgangssted, der er anført i afsnit IV i det i artikel 2, litra b), omhandlede certifikat, meddelelse om tidspunktet for udførsel fra Den Europæiske Union ved at udfylde rubrik 20 i CVED-dokumentet, og

b)

giver den lokale veterinærenhed (GB04001), jf. artikel 2, litra b), nr. iii), i beslutning 2009/821/EF, der er ansvarlig for det sted, hvor den i artikel 1 omhandlede ridekonkurrence skal afholdes (i det følgende benævnt »stedet for konkurrencen«), meddelelse ved telefax eller e-mail om hestenes ankomst.

2.   Medlemsstaterne sørger for, at hestene under transporten fra den første bestemmelsesmedlemsstat, der er anført i CVED-dokumentet, til en anden medlemsstat eller til stedet for konkurrencen ledsages af følgende sundhedsdokumenter:

a)	sundhedscertifikatet, der er udfyldt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, hvori det særlige afsnit VII vedrørende tilladelse til transport mellem medlemsstaterne er udfyldt, og

b)	sundhedscertifikatet, jf. bilag B til direktiv 90/426/EØF, som skal meddeles bestemmelsesstedet i det format, der foreskrives i forordning (EF) nr. 599/2004, og indeholder en krydshenvisning i del I, afsnit I.6, til det i litra a) omhandlede certifikat.

3.   Medlemsstater, der har fået meddelelse om transporten af hestene i overensstemmelse med stk. 2, bekræfter, at hestene er ankommet, ved at udfylde rubrik 45 i CVED-dokumentets del 3.

Artikel 4

Det Forenede Kongerige sørger for, at den kompetente myndighed — i samarbejde med arrangøren af de i artikel 1 omhandlede konkurrencer og det udpegede transportselskab — træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at hestene

a)	kun indføres til stedet for konkurrencen, hvis der foreligger dokumentation som fastsat i artikel 3, stk. 2, for deres bevægelser fra den første bestemmelsesmedlemsstat, der er anført i CVED-dokumentet, til Det Forenede Kongerige, og

b)	straks forlader Den Europæiske Union efter konkurrencens afslutning.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 42.

(2)  EFT L 130 af 15.5.1992, s. 67.

(3)  EUT L 73 af 11.3.2004, s. 1.

(4)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(5)  EUT L 216 af 28.8.2003, s. 58.

(6)  EUT L 49 af 19.2.2004, s. 11.

(7)  EUT L 94 af 31.3.2004, s. 63.

(8)  EUT L 94 af 31.3.2004, s. 44.

(9)  EUT L 296 af 12.11.2009, s. 1.

---

12.10.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/43

---

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 665/2010 af 23. juli 2010 om udstedelse af importlicenser for ris i forbindelse med de toldkontingenter, der ved forordning (EF) nr. 327/98 blev åbnet for delperioden juli 2010

( Den Europæiske Unions Tidende L 193 af 24. juli 2010 )

Side 13, bilaget, litra a) »Kontingent for sleben eller delvis sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30, jf. artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98«, tabellen, læses således:

---

(1)  De mængder, der er ansøgt om, er mindre end eller svarer til de disponible mængder: alle ansøgningerne kan dermed godkendes.

(2)  Ingen disponible mængder for denne delperiode.«

---