30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (3) (»syvende rammeprogram«) indeholder bestemmelser om Fællesskabets deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes til gennemførelsen af disse programmer, jf. artikel 169 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (»EF-traktaten«).

(2)

I Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) (4) opfordres til en tværtematisk tilgang til forskningsemner, der er relevante for et eller flere temaer i syvende rammeprogram, og i den sammenhæng identificeredes et initiativ i henhold til EF-traktatens artikel 169 på området for fælles forskning i Østersøen som et af de områder, der er egnet til Fællesskabets deltagelse i fælles gennemførte nationale forskningsprogrammer.

(3)

Østersøens økosystem, der er et halvt indesluttet europæisk indhav, er et af verdens største brakvandsområder og er blevet påvirket massivt af mange naturlige og menneskeskabte faktorer, bl.a. forurening med dumpede kemiske våben, f.eks. kampgasser fra anden verdenskrig, og med tungmetalforbindelser, organiske stoffer, radioaktivt materiale og udslip af brændsels- og råolie. Landbrugets udvikling i Østersøens afvandingsområde har ligeledes forårsaget uforholdsmæssigt store tilførsler af gødningsstoffer og organisk materiale, der øger eutrofieringen, og indførelse af ikke-endemiske fremmede organismer i miljøet. Overudnyttelse af fiskebestande og klimaforandringer medvirker til tab af den oprindelige biodiversitet. Disse faktorer samt menneskenes fortsatte handlinger, herunder infrastrukturprojekter direkte på og i umiddelbar nærhed af kysten og i Østersøens afvandingsområde, samt turisme, der ikke er økologisk bæredygtig, fører til en ødelæggelse af det naturlige miljø. Alt dette begrænser i alvorlig grad Østersøens kapacitet til på et bæredygtigt niveau at tilvejebringe de varer og tjenesteydelser, som mennesker er direkte eller indirekte afhængige af til deres sociale, kulturelle og økonomiske gavn.

(4)

Det Europæiske Råd understregede på topmødet den 14. december 2007 miljøets bekymrende tilstand i Østersøen, sådan som det blev beskrevet i meddelelsen af 10. juni 2009 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for Østersøområdet. Desuden opfordrede Rådet Kommissionen til at forelægge et forslag til et initiativ i henhold til EF-traktatens artikel 169 for Østersøområdet.

(5)

Videnskaben bør bidrage til at tage sådanne udfordringer op og finde løsninger på de presserende miljøproblemer i Østersøen. Men den aktuelle situations alvor kræver en kvalitativ og kvantitativ optrapning af den igangværende forskning i Østersøregionen gennem udvikling og gennemførelse af en fuldt integreret tilgang, hvorved de relevante forskningsprogrammer i alle de omkringliggende stater kan strømlines og fokuseres med henblik på at løse de komplekse og akutte problemer på en koordineret, effektiv og virkningsfuld måde.

(6)

I øjeblikket er koordineringen på EU-plan af en række forsknings- og udviklingsprogrammer eller aktiviteter, som iværksættes af medlemsstaterne enkeltvis på nationalt plan til støtte for forskning og udvikling i Østersøregionen, ikke tilstrækkelig til, at der kan opnås den kritiske masse, der er nødvendig på de strategiske forsknings- og udviklingsområder.

(7)

Endvidere er de eksisterende sektorspecifikke forskningsstrukturer, som har udviklet sig gennem en lang historie af nationale politikker, dybt forankret i nationale forvaltningssystemer og hindrer udvikling og finansiering af den tværfaglige miljøforskning, der er nødvendig for at løse problemerne i Østersøen.

(8)

Mens der er en lang tradition for forskningssamarbejde i Østersøregi med lande både inden for og uden for Østersøområdet, har samarbejdsindsatsen hidtil ikke fået tildelt de fornødne finansielle midler til at udnytte forskningspotentialet optimalt på grund af den ulige økonomiske og udviklingsmæssige situation i disse lande og de meget forskellige nationale forskningsagendaer, -temaer og -prioriteter.

(9)

I sit arbejdsprogram for 2007-2008 af 11. juni 2007 for gennemførelsen af særprogrammet »Samarbejde« ydede Kommissionen finansiel støtte til BONUS ERA-NET og ERA-NET PLUS inden for forskning i Østersømiljøet for at styrke samarbejdet mellem de organer, der finansierer miljøforskning i Østersøregionen, og befordre overgangen til et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen, som skal iværksættes på grundlag af EF-traktatens artikel 169.

(10)

BONUS ERA-NET og ERA-NET PLUS har i det store og hele fungeret godt, og det er derfor vigtigt at sikre kontinuiteten i forskningsindsatsen med henblik på at tage de presserende miljømæssige udfordringer op.

(11)

I overensstemmelse med tilgangen i syvende rammeprogram, og som det blev anerkendt i interessenthøringerne i forbindelse med BONUS ERA-NET, er der et behov for politikdrevne forskningsprogrammer i Østersøregionen.

(12)

Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og Sverige (»deltagerlandene«) har aftalt i fællesskab at iværksætte det fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen BONUS (»BONUS«). BONUS tager sigte på at støtte videnskabelig udvikling og innovation ved at tilvejebringe de nødvendige retlige og organisatoriske rammer for tværnationalt samarbejde mellem Østersøstaterne om miljøforskning i Østersøregionen.

(13)

Selv om BONUS primært er rettet mod miljøforskning, går programmet på tværs af en række tilknyttede EU-forskningsprogrammer vedrørende en vifte af menneskelige aktiviteter, der har en akkumuleret indvirkning på økosystemer, f.eks. fiskeri, akvakultur, landbrug, infrastruktur (herunder på energiområdet), transport, uddannelse og forskermobilitet samt samfundsøkonomiske emner. BONUS har betydelig relevans for en række EU-politikker og direktiver, herunder EU-strategien for Østersøområdet, den fælles fiskeripolitik, den fælles landbrugspolitik, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (6) samt Unionens internationale forpligtelser, såsom handlingsplanen for redningen af Østersøen (HELCOM Baltic Sea Action Plan). Som følge heraf vil mange andre områder af EU-politikken nyde godt af BONUS.

(14)

For at øge virkningen af BONUS har deltagerlandene godkendt, at Unionen deltager i programmet.

(15)

BONUS bør inkludere en strategisk fase fulgt af en gennemførelsesfase, så der bliver lejlighed til at foretage en bred interessenthøring om en strategidrevet forskningsagenda, der også kan imødekomme nye forskningsbehov. I den strategiske fase af BONUS bør flere sektororienterede finansieringsorganer søges inddraget for yderligere at styrke integrationen af den forskning, der imødekommer behov hos slutbrugere på tværs af sektorer, og sikre en effektiv anvendelse og udnyttelse af resultaterne til politiske og ressourceforvaltningsmæssige ordninger på tværs af en bred vifte af økonomiske sektorer.

(16)

Ved slutningen af den strategiske fase bør Kommissionen kontrollere, at den strategiske forskningsagenda og platformene for høring af interessenter eksisterer, og at gennemførelsesmodaliteterne er fastlagt, således at BONUS kan gå ind i gennemførelsesfasen. Kommissionen kan i givet fald rette henstillinger om en forbedring af den strategiske forskningsagenda. Overgangen til gennemførelsesfasen bør ske smidigt og uden forsinkelser.

(17)

Deltagerlandene har aftalt at bidrage med 50 mio. EUR til BONUS. Naturaliebidrag i form af adgang til og udnyttelse af infrastrukturer (»naturalieinfrastrukturbidrag«) bør tillades, forudsat at de ikke udgør en betydelig del af det samlede bidrag. De bør evalueres for deres værdi og nytte med hensyn til at gennemføre BONUS-projekter.

(18)

Unionens deltagelse i BONUS bør ikke overstige 50 mio. EUR i hele programmets løbetid og inden for den grænse matche deltagerlandenes bidrag med det formål at øge deres interesse i at gennemføre BONUS i fællesskab. Størstedelen af Unionens finansielle bidrag bør tildeles i gennemførelsesfasen. Der bør defineres en beløbsgrænse for hver fase. Beløbsgrænsen for gennemførelsesfasen bør øges med et eventuelt beløb, der måtte være til overs efter gennemførelsen af den strategiske fase.

(19)

Den fælles gennemførelse af BONUS kræver en særlig gennemførelsesstruktur som bestemt i beslutning 2006/971/EF. Deltagerlandene er blevet enige om en sådan særlig gennemførelsesstruktur og har oprettet Baltic Organisations Network for Funding Science (»BONUS-EØFG«) til at gennemføre BONUS. BONUS-EØFG bør være modtager af Unionens finansielle bidrag. Selv om deltagerlandene mindes om, at princippet om en fælles pulje er vigtigt, vil hvert enkelt deltagerland i overensstemmelse med de fælles finansieringsregler og -procedurer for BONUS beslutte, om det vil forvalte sit eget bidrag, eller om dets bidrag vil blive forvaltet af BONUS-EØFG. BONUS-EØFG bør også sikre, at gennemførelsen af BONUS overholder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(20)

Unionens finansielle bidrag bør være betinget af, at deltagerlandenes kompetente nationale myndigheder indgår formelle forpligtelser og betaler deres finansielle bidrag.

(21)

Betalingen af Unionens finansielle bidrag til den strategiske fase bør være betinget af, at der indgås en støtteaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og BONUS-EØFG, som bør være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (7) med det formål at lette og forenkle forvaltningen af bidraget.

(22)

Betalingen af Unionens finansielle bidrag til gennemførelsesfasen bør være betinget af, at der indgås en gennemførelsesaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og BONUS-EØFG, der indeholder detaljerede ordninger for udnyttelsen af Unionens finansielle bidrag. Denne del af Unionens finansielle bidrag bør forvaltes ved indirekte, centraliseret forvaltning i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8) (»finansforordningen«) og artikel 35, artikel 38, stk. 2, og artikel 41 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9).

(23)

Eventuelle renter af bidrag indbetalt til BONUS-EØFG bør anses for at være dets indtægt og afsættes til gennemførelsen af BONUS.

(24)

For at beskytte sine finansielle interesser bør Unionen have ret til at nedsætte, tilbageholde eller indstille sit finansielle bidrag i tilfælde af, at gennemførelsen af BONUS er utilstrækkelig, mangelfuld eller forsinket, eller deltagerlandene ikke yder bidrag eller bidrager mangelfuldt eller forsinket til finansieringen af BONUS, på de betingelser, der er fastlagt i de aftaler, som Unionen og BONUS-EØFG skal indgå.

(25)

For at sikre en effektiv gennemførelse af BONUS i gennemførelsesfasen bør den finansielle støtte tildeles deltagerne i BONUS-projekter, der udvælges på centralt plan under BONUS-EØFG's ansvar og på grundlag af forslagsindkaldelser. Tildelingen og udbetalingen af en sådan finansiel støtte til deltagerne i BONUS bør ske på gennemsigtig og ubureaukratisk vis og efter fælles regler i overensstemmelse med syvende rammeprogram.

(26)

Uanset at Det Fælles Forskningscenter er en afdeling under Kommissionen, råder dets institutter imidlertid over forskningskompetencer, der er relevante for BONUS, og som kunne bidrage til gennemførelsen af programmet. Det er derfor hensigtsmæssigt at definere Det Fælles Forskningscenters rolle med hensyn til støtteberettigelse.

(27)

For at sikre ligebehandling bør evalueringen af forslagene følge de samme principper, som gælder forslag, der fremlægges under syvende rammeprogram. Derfor bør evalueringen af forslagene foregå centralt under BONUS-EØFG's ansvar ved uafhængige eksperter med et godt kendskab til lokale forhold på grundlag af gennemsigtige og fælles kriterier, og støtten bør tildeles i overensstemmelse med en centralt godkendt karakterliste. Karaktergivning og prioriteret rækkefølge bør godkendes af BONUS-EØFG, der nøje baserer sig på resultatet af den uafhængige evaluering, som bør være bindende.

(28)

Enhver medlemsstat og ethvert land, der er associeret med syvende rammeprogram, er berettiget til at deltage i BONUS.

(29)

I overensstemmelse med målsætningerne for syvende rammeprogram bør ethvert andet land også kunne deltage i BONUS, særlig de lande, der støder op til Østersøen eller indgår i dens afvandingsområde, hvis der er truffet bestemmelse om en sådan deltagelse i den relevante internationale aftale, og hvis både Kommissionen og de deltagende stater godkender dette. I overensstemmelse med syvende rammeprogram bør Unionen have ret til at godkende betingelserne for sin økonomiske støtte til BONUS, for så vidt angår andre landes deltagelse heri i overensstemmelse med reglerne og vilkårene i denne afgørelse.

(30)

Der bør træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (10), (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (12).

(31)

Forskningsaktiviteter, der gennemføres under BONUS, bør overholde etiske principper i overensstemmelse med de generelle principper i syvende rammeprogram samt følge principperne om integrering af kønsaspektet, ligestilling mellem kønnene og bæredygtig udvikling.

(32)

På baggrund af en midtvejsevaluering, der foretages af Kommissionen bistået af uafhængige eksperter med et godt kendskab til lokale forhold, bør Kommissionen vurdere kvaliteten og effektiviteten af gennemførelsen af BONUS og fremskridtene med at opfylde de fastsatte mål og foretage en endelig evaluering.

(33)

Deltagerne i BONUS bør orientere om og videreformidle deres resultater bredt, særlig til andre lignende regionale havforskningsprojekter, og gøre oplysningerne offentligt tilgængelige.

(34)

Den vellykkede gennemførelse af de projekter, der allerede er iværksat under BONUS ERA-NET og BONUS ERA-NET PLUS, har afsløret, hvilken katastrofal tilstand Østersøen befinder sig i. Miljøets tilstand i Østersøområdet bør derfor fortsat være genstand for yderligere forskningsaktiviteter —

a)

forbereder den strategiske forskningsagenda, der definerer den del, der vedrører det videnskabelige indhold af BONUS med fokus på forslagsindkaldelser, i overensstemmelse med målsætningerne for syvende rammeprogram

b)

etablerer platforme for høring af interessenter med det formål at styrke og institutionalisere inddragelsen af interessenter fra alle relevante sektorer

c)

forbereder og udarbejder gennemførelsesbestemmelser, herunder juridiske og finansielle regler og procedurer, bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder, der hidrører fra BONUS-aktiviteter, menneskelige ressourcer og kommunikationsaspekter.

a)

at de deltagende stater udarbejder den strategiske forskningsagenda, skaber platformene for høring af interessenter og fastlægger gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 2, stk. 3, og at der sker fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætninger og resultater som fastlagt i bilag I, afsnit 2. Kommissionen kan i givet fald rette henstillinger om en forbedring af den strategiske forskningsagenda

b)

at BONUS-EØFG godtgør, at den har kapacitet til at gennemføre BONUS, herunder modtage, tildele og overvåge Unionens finansielle bidrag i henhold til indirekte, centraliseret forvaltning i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56 i finansforordningen og artikel 35, artikel 38, stk. 2, og artikel 41 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig finansiel forvaltning

c)

at der opretholdes og anvendes en egnet og effektiv styringsmodel for BONUS i overensstemmelse med bilag II

d)

at BONUS-EØFG effektivt udfører aktiviteter, der vedrører gennemførelsesfasen i BONUS som fastlagt i bilag I, hvilket indebærer, at der offentliggøres forslagsindkaldelser med henblik på tildeling af støtte

e)

at hvert deltagerland forpligter sig til at bidrage med sin andel af finansieringen af BONUS, og at de rent faktisk indbetaler deres bidrag, især midler til deltagere i BONUS-projekter, der udvælges efter forslagsindkaldelser

f)

at EU's statsstøtteregler overholdes, og navnlig Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (13)

g)

at der sikres en høj grad af videnskabelig ekspertise, iagttagelse af etiske principper i overensstemmelse med de generelle principper i syvende rammeprogram og overholdelse af principperne om integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene samt princippet om bæredygtig udvikling.

a)

en definition af de delegerede opgaver

b)

bestemmelser om beskyttelse af EU-midler

c)

betingelser for og nærmere bestemmelser om udførelse af opgaver, herunder finansieringsregler og øvre finansieringsgrænser for BONUS-projekterne, hensigtsmæssige bestemmelser om afgrænsning af ansvar og iværksættelse af kontrol

d)

regler for rapportering til Kommissionen om, hvordan opgaverne udføres

e)

kriterier for, hvornår opgaverne ikke længere udføres

f)

nærmere bestemmelser om Kommissionens tilsyn

g)

betingelserne for anvendelsen af separate bankkonti og anvendelsen af renteafkastet

h)

bestemmelser, der sikrer, at EU-indsatsen er synlig i forhold til andre af BONUS-EØFG's aktiviteter

i)

forpligtelse til at undlade enhver handling, der kan medføre en interessekonflikt efter artikel 52, stk. 2, i finansforordningen

j)

bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder, der opstår som følge af gennemførelsen af BONUS som nævnt i artikel 2

k)

de kriterier, der skal anvendes til midtvejsevalueringen og den endelige evaluering, herunder de i artikel 13 nævnte.

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/15

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 967/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår produktion ud over kvoterne inden for sukkersektoren (2) fastsætter frister for eksport af sukker og afgifter på sukker produceret ud over kvoten.

(2)

Artikel 19, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 967/2006 fastsætter, at eksporteres sukker, der er produceret ud over kvoten, skal fabrikanten inden den 1. april efter det produktionsår, i hvilket overskuddet er blevet produceret, sende det kompetente organ i medlemsstaten beviser for eksporten.

(3)

Hvis destinationen er udelukket med hensyn til eksport af sukker/isoglucose, der er produceret ud over kvoten, skal fabrikanten fremsende bevis for ankomst til destinationen i henhold til artikel 4c i Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 (3). Erfaringen har vist, at det for visse bestemmelsessteder kan tage længere tid at opnå de nødvendige dokumenter. Det er derfor hensigtsmæssigt at skabe en mulighed for at forlænge fristen i disse tilfælde.

(4)

Hvis fristen for at fremsende bevis for eksport til den kompetente myndighed i medlemsstaten forlænges, skal fristen for medlemsstaten til at anmelde de totale afgifter, som fabrikanter skal betale, og fristen for fabrikanterne til at betale afgifterne også forlænges. Ligeledes bør fristerne for medlemsstaterne til at udarbejde og meddele Kommissionen mængden af overskud ændres.

(5)

Artikel 3, 4 og 19 i forordning (EF) nr. 967/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

1)

I artikel 3, stk. 2, indsættes følgende andet afsnit:

»Hvis medlemsstaterne anvender muligheden, der er fastlagt i artikel 19, stk. 3, fastsættes de frister, der er omhandlet i første afsnit, til henholdsvis 1. november og 1. december.«

2)

I artikel 4, stk. 3, indsættes følgende andet afsnit:

»Hvis medlemsstaterne anvender muligheden, der er fastlagt i artikel 19, stk. 3, fastsættes den frist, der er omhandlet i første afsnit, til 31. december.«

3)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/17

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/19

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 446/2010 (2) blev der indledt en licitation med henblik på salg af smør i henhold til betingelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (3).

(2)

Ifølge artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1272/2009 fastsætter Kommissionen på grundlag af de bud, der modtages ved hver særlig licitation, en minimumssalgspris eller beslutter ikke at fastsætte en minimumssalgspris.

(3)

På grundlag af de bud, der er modtaget ved den syvende særlige licitation, bør der fastsættes en minimumssalgspris for smør oplagret i Frankrig på grund af den meget lille mængde, der er oplagret i denne medlemsstat. For smør, der er oplagret i andre medlemsstater end Frankrig, bør der ikke fastsættes nogen minimumssalgspris.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/20

(1)

Ved breve registreret i Kommissionens Generalsekretariatet henholdsvis den 15. oktober og den 18. november 2009 anmodede Forbundsrepublikken Tyskland og Storhertugdømmet Luxembourg om bemyndigelse til at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF, i forbindelse med istandsættelse og vedligeholdelse af en grænsebro.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 25. februar 2010 de øvrige medlemsstater om Forbundsrepublikken Tysklands og Storhertugdømmet Luxembourgs anmodning. Ved brev af 2. marts 2010 underrettede Kommissionen Forbundsrepublikken Tyskland og Storhertugdømmet Luxembourg om, at den var i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger for at vurdere anmodningerne.

(3)

Formålet med foranstaltningen er, at en grænsebro over Mosel og den tilhørende byggeplads, for så vidt angår levering af varer og tjenesteydelser, erhvervelser inden for Fællesskabet af varer og indførsel af varer, der er bestemt til istandsættelsen og den efterfølgende vedligeholdelse af den nævnte bro, skal betragtes som værende fuldt ud beliggende på Storhertugdømmet Luxembourgs område i overensstemmelse med en aftale indgået mellem de to lande.

(4)

Anvendes der ikke en sådan foranstaltning, vil det være nødvendigt at fastslå, om Forbundsrepublikken Tyskland eller Storhertugdømmet Luxembourg er beskatningsstedet. De grænsebroarbejder, der gennemføres på tysk område, ville være underlagt moms i Tyskland, mens arbejder gennemført i Storhertugdømmet Luxembourg ville være underlagt moms i Luxembourg. Broen krydser desuden et område, der forvaltes i fællesskab (condominium), og arbejdet i dette område ville ikke udelukkende kunne tilskrives den ene eller den anden af de to medlemsstaters område med henblik på at fastslå et enkelt leveringssted.

(5)

Formålet med foranstaltningen er derfor at forenkle proceduren for opkrævning af moms for istandsættelse og vedligeholdelse af den pågældende bro.

(6)

Fravigelsen får ingen negative virkninger for Unionens egne indtægter fra moms —

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/22

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 29. januar 2010 anmodede Kongeriget Nederlandene om bemyndigelse til at anvende særlige afgiftsforanstaltninger i konfektionsbranchen som tidligere tilladt i et begrænset tidsrum ved beslutning 2007/740/EF (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 25. februar 2010 de øvrige medlemsstater om Kongeriget Nederlandenes anmodning. Ved brev af 2. marts 2010 underrettede Kommissionen Nederlandene om, at den var i besiddelse af alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at vurdere anmodningen.

(3)

Ordningen vil bemyndige Kongeriget Nederlandene til at anvende et system i konfektionsbranchen, hvorved forpligtelsen til at erlægge merværdiafgift til statskassen flyttes fra underleverandøren til konfektionsfabrikken (hovedentreprenøren). Systemet vil udgøre en momsopkrævningsprocedure, der kun omfatter operationer i tidligere led i distributionskæden, og det vil derfor ikke finde anvendelse på erhvervsdrivende, der sælger til den endelige forbruger. Proceduren tager sigte på at bekæmpe en bestemt type svig på det indenlandske produktionsmarked.

(4)

Sådanne ordninger har tidligere vist sig at være en effektivt forebyggende foranstaltning i en sektor, hvor opkrævning af moms vanskeliggøres af problemerne med at identificere og overvåge underleverandørernes aktiviteter. Den pågældende foranstaltning skal derfor betragtes som et tiltag, der skal forhindre visse former for momsunddragelse og momsundgåelse i konfektionsbranchen.

(5)

Placeringen af konfektionsfabrikker påvirkes af lave lønomkostninger, og underleverandører flytter nemt fra et land til et andet. Ved beslutning 2007/740/EF blev Kongeriget Nederlandene derfor forpligtet til at overvåge og evaluere virkningerne af disse faktorer på fravigelsens effektivitet og forelægge Kommissionen en rapport senest den 31. juli 2009.

(6)

Ifølge den nævnte rapport er forekomsten af svig blevet betydeligt mindre, og antallet af konfektionsvirksomheder, der er omfattet af momsopkrævningsproceduren efter beslutning 2007/740/EF, faldet støt som følge af fravigelsen og udviklingen på de internationale markeder. Konfektionsbranchen i Kongeriget Nederlandene er derfor på vej tilbage til en stabil situation.

(7)

For at fuldende processen har Kongeriget Nederlandene anmodet om, at foranstaltningen videreføres for en begrænset periode, og medlemsstaten har samtidig oplyst, at en endelig beslutning om mulig ophævelse af foranstaltningen vil blive truffet i 2011. Fravigelsen bør derfor fortsat gælde indtil den 31. december 2012.

(8)

Skulle Kongeriget Nederlandene overveje at anmode om, at fravigelsen videreføres efter 2012, bør medlemsstaten sammen med anmodningen om videreførelse forelægge Kommissionen en ny evalueringsrapport senest den 1. april 2012.

(9)

Fravigelsen har ingen negative virkninger for Den Europæiske Unions egne momsindtægter, og den har heller ingen indvirkning på størrelsen af det momsbeløb, der skal erlægges i forbindelse med det endelige forbrug —

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/24

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 16. november 2009 anmodede Polen om tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF om retten til at fradrage indgående afgifter (i det følgende benævnt »den særlige foranstaltning«).

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, underrettede Kommissionen ved brev af 14. december 2009 de øvrige medlemsstater om Polens anmodning. Ved brev af 17. december 2009 meddelte Kommissionen Polen, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

Polen anvender en begrænsning af momsfradraget for personbiler. Nogle motorkøretøjer, som ikke er personbiler, er imidlertid på grund af deres konstruktion også egnede til privat og erhvervsmæssig brug.

(4)

Når en afgiftspligtig person i dag har til hensigt at bruge et andet køretøj end en personbil til privat brug, for hvilket køretøj vedkommende helt eller delvist har fradraget den indgående afgift ved købet, nyerhvervelsen inden for Fællesskabet, indførslen, lejen eller leasingen, skal han betale afgift af brugen heraf. Den private brug er imidlertid vanskelig for den afgiftspligtige person at godtgøre nogenlunde præcist og for skattemyndighederne at kontrollere.

(5)

For at forenkle proceduren for opkrævning af merværdiafgift (moms) og for at forhindre momsunddragelse eller momsundgåelse har Polen anmodet om en fravigelse for at begrænse retten til fradrag af moms for så vidt angår andre motorkøretøjer end personbiler, der kan anvendes til både erhvervsmæssig og privat brug, til 60 % af den moms, der pålægges ved køb, nyerhvervelse inden for Fællesskabet, indførsel, leje eller leasing op til maksimalt 6 000 PLN for at hindre et overdrevent momsfradrag ved køb, leje eller leasing af luksusbiler, som mest sandsynligt bliver anvendt til privat brug. Den afgiftspligtige person vil herefter ikke længere skulle betale afgift af den private brug af køretøjet.

(6)

Den særlige foranstaltning bør kun finde anvendelse på motorkøretøjer, som ikke er personbiler, med en maksimal lasteevne på over 500 kg og en maksimal vægt på 3,5 ton. Køretøjer til særlige formål såsom vejservicekøretøjer, rustvogne og læssemaskiner samt køretøjer med henblik på videresalg og leje bør ikke være omfattet af fravigelsen.

(7)

Tilladelsen skal være gyldig i en begrænset periode og bør derfor udløbe den 31. december 2013. På baggrund af den erfaring, der opnås indtil denne dato, skal der foretages en vurdering af, om fravigelsen fortsat er berettiget.

(8)

Fravigelsen har ikke negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra merværdiafgift —

a)

køretøjer, der er erhvervet med henblik på videresalg, leje eller leasing

b)

køretøjer, der i overensstemmelse med kriterier fastsat i fiskale bestemmelser, kan betragtes som køretøjer, som i princippet er last- og varebiler

c)

køretøjer til særlige formål

d)

køretøjer, der er konstrueret til transport af mindst ti personer inklusive chaufføren.

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/26

(1)

Ved breve registeret i Kommissionen Generalsekretariat henholdsvis den 19. juni 2009 og den 19. november 2009 anmodede Italien og Frankrig om tilladelse til at indføre en særlig afgiftsforanstaltning i forbindelse med driften, vedligeholdelsen og sikkerheden af den eksisterende vejtunnel Col de Tende samt opførelsen, driften, vedligeholdelsen og sikkerheden af en ny tunnel, der skal ligge langs med den eksisterende tunnel (i det følgende benævnt »foranstaltningen«).

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater om Frankrigs og Italiens anmodninger ved brev af 14. december 2009. Ved brev af 17. december 2009 underrettede Kommissionen Frankrig og Italien om, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

Vejtunnellen Col de Tende er en fast vejforbindelse mellem Frankrig og Italien. I en aftale af 12. marts 2007 mellem disse to medlemsstater blev Italien udpeget som ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og sikkerheden af den eksisterende tunnel samt for opførelsen, driften, vedligeholdelsen og sikkerheden af den nye tunnel, som, når den er opført, vil lede trafikken i den modsatte retning end den eksisterende tunnel.

(4)

Ifølge foranstaltningen vil hele anlægsområdet for den eksisterende tunnel samt anlægsområdet for den nye tunnel blive anset for at være omfattet af Italiens område med hensyn til levering af varer, tjenesteydelser, erhvervelser inden for Fællesskabet og indførsler med henblik på opførelsen samt driften, vedligeholdelsen og sikkerheden af de to tunneller. I mangel af en sådan foranstaltning ville det som følge af territorialitetsprincippet være nødvendigt ved hver leverance at fastslå, hvorvidt beskatningsstedet er Frankrig eller Italien.

(5)

Hensigten med foranstaltningen er derfor at forenkle proceduren for opkrævning af merværdiafgift på driften, vedligeholdelsen og sikkerheden af den eksisterende tunnel samt opførelsen, driften, vedligeholdelsen og sikkerheden af den nye tunnel.

(6)

Fravigelsen har ikke negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra merværdiafgift —

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/27

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 23. september 2009 anmodede Rumænien om tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 14. december 2009 de øvrige medlemsstater om Rumæniens anmodning. Ved brev af 17. december 2009 underrettede Kommissionen Rumænien om, at den var i besiddelse af alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

I artikel 193 i direktiv 2006/112/EF fastsættes det, at det generelt påhviler den afgiftspligtige person, som leverer varerne eller ydelserne, at betale merværdiafgiften (momsen) til afgiftsmyndighederne. Formålet med den fravigelse, Rumænien har anmodet om, er at lægge momsbetalingspligten over på modtagerne af leverancer af varer eller tjenesteydelser i to specifikke situationer. Den første omfatter de tilfælde, hvor den afgiftspligtige person leverer træprodukter, som defineret i den nationale lovgivning. Den anden omfatter de tilfælde, hvor varer og/eller tjenesteydelser leveres af afgiftspligtige personer (undtagen detailhandlere), som er omfattet af en insolvensprocedure.

(4)

Insolvente virksomheder er på grund af finansielle vanskeligheder ofte forhindret i at betale momsen på deres leverancer af varer eller tjenesteydelser til de kompetente myndigheder. Modtageren af sådanne varer eller tjenesteydelser kan dog i princippet fradrage momsen, også selv om leverandøren ikke har indbetalt den til den kompetente myndighed.

(5)

Eftersom detailhandlere vil have vanskeligt ved at fastslå deres kunders afgiftsmæssige status på salgsstedet, bør den omvendte betalingspligt ikke anvendes på detailhandlere, som er omfattet af en insolvensprocedure.

(6)

Rumænien har også problemer på træmarkedet på grund af markedets art og de virksomheder, det omfatter. Markedet har et stort antal små virksomheder, som de rumænske myndigheder har fundet det vanskeligt at kontrollere. Den mest udbredte form for afgiftsunddragelse består i, at leverandøren fakturerer leverancer og derefter forsvinder uden at have indbetalt afgifterne til de kompetente myndigheder, men efter at have givet kunden en gyldig faktura, som giver ret til afgiftsfradrag.

(7)

Ved at udpege modtageren som den person, der er momsbetalingspligtig i tilfælde af leverancer af træprodukter foretaget af afgiftspligtige personer og i tilfælde af leverancer af varer og tjenesteydelser foretaget af afgiftspligtige personer (undtagen detailhandlere), som er omfattet af en insolvensprocedure, løser fravigelsen de konstaterede vanskeligheder, uden at det skyldige afgiftsbeløb berøres. Dette medfører, at man forebygger visse former for unddragelse eller undgåelse.

(8)

Foranstaltningen står i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, da den ikke skal anvendes generelt, men kun for bestemte transaktioner og sektorer, hvor der er betydelige problemer med opkrævning af afgiften eller med afgiftsunddragelse eller -undgåelse.

(9)

Tilladelsen bør være begrænset i tid ind til den 31. december 2013. På baggrund af de erfaringer, der gøres frem til denne dato, vil det kunne vurderes, om fravigelsen fortsat er berettiget.

(10)

Fravigelsen har ingen negative konsekvenser for Unionens egne indtægter hidrørende fra moms —

a)

afgiftspligtige personers leverancer af træprodukter, herunder træ på rod, rundtræ eller kløvet arbejdstræ, brænde, tømmerprodukter samt firkantet eller tilhugget træ og træ i rå eller forarbejdet stand eller i form af halvfabrikata.

b)

leverancer af varer og tjenesteydelser foretaget af afgiftspligtige personer (undtagen detailhandlere), som er omfattet af en insolvensprocedure.

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/29

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 17. februar 2010 anmodede Letland om tilladelse til at indføre en foranstaltning, som fraviger artikel 287, nr. 10), i momsdirektivet, for at kunne fritage afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ikke overstiger 50 000 EUR (i det følgende benævnt »foranstaltningen«). Denne foranstaltning vil fritage disse afgiftspligtige personer for visse eller alle forpligtelser forbundet med merværdiafgift (moms) omhandlet i afsnit XI, kapitel 2-6, i momsdirektivet.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i momsdirektivet underrettede Kommissionen ved brev af 4. maj 2010 de øvrige medlemsstater om Letlands anmodning. Ved brev af 7. maj 2010 underrettede Kommissionen Letland om, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

Medlemsstaterne kan i forvejen gøre brug af en særlig ordning for små virksomheder i henhold til afsnit XII i momsdirektivet. Foranstaltningen fraviger kun afsnit XII i momsdirektivet på den måde, at tærsklen for den afgiftspligtige persons årlige omsætning for den særlige ordning er højere end den, der for øjeblikket gælder for Letland efter artikel 287, nr. 10), i momsdirektivet, og som er 17 200 EUR.

(4)

En højere tærskel for den særlige ordning kan mindske de mindste virksomheders momsforpligtelser markant, medens virksomhederne vil kunne vælge at anvende de normale momsordninger, hvis en sådan særlig ordning gøres frivillig.

(5)

Kommissionens forslag til direktiv af 29. oktober 2004 om forenkling af de merværdiafgiftsmæssige forpligtelser (2) indeholder bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en tærskel for, hvor stor en årlig omsætning der kan gives momsfritagelse for, idet den dog ikke må overstige 100 000 EUR eller modværdien heraf i national valuta, med mulighed for årlig regulering. Anmodningen fra Letland er i tråd med dette forslag.

(6)

Fravigelsen kommer ikke til at berøre Unionens egne indtægter hidrørende fra moms —

30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/30