BILAG

I bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010 (1) foretages følgende ændringer:

A.	I kapitel 4 tilføjes punkt 4.1.1.2, litra c): »c) bombehunde kombineret med litra a).«

B.	I kapitel 4 tilføjes punkt 4.1.1.9: »4.1.1.9. Bombehunde må alene benyttes som en supplerende undersøgelsesmetode.«

C.	I kapitel 4 tilføjes punkt 4.1.2.3, litra d): »d) bombehunde kombineret med litra a).«

D.	I kapitel 5 tilføjes punkt 5.1.1, litra e): »e) bombehunde.«

E.

I kapitel 12 tilføjes punkt 9: »12.9   BOMBEHUNDE 12.9.1   Generelle principper 2.9.1.1 En bombehund (explosive detection dog — EDD) skal kunne spore og afsløre en specificeret enkeltmængde eksplosivt materiale samt større mængder. 2.9.1.2 Sporingen skal kunne foretages, uanset hvilken form de eksplosive materialer har, hvor i tasken de er placeret, og hvordan de vender. 2.9.1.3 EDD skal slå alarm med en passiv markering, når den afslører eksplosive materialer som angivet i tillæg 12-D i en særskilt kommissionsafgørelse. 2.9.1.4 EDD og dens fører kan benyttes til screening, hvis de begge er godkendt hver for sig og som et team. 2.9.1.5 EDD og dens fører skal uddannes og efteruddannes for at sikre, at de fornødne kompetencer indlæres og opretholdes, og at nye kompetencer om nødvendigt indlæres. 2.9.1.6 For at blive godkendt skal et EDD-team bestående af en EDD og dennes fører(e) have bestået et uddannelsesforløb. 2.9.1.7 Et EDD-team skal godkendes af eller på vegne af den kompetente myndighed i overensstemmelse med tillæg 12-E og 12-F i en særskilt kommissionsafgørelse. 2.9.1.8 Efter den kompetente myndigheds godkendelse må et EDD-team anvendes til securityscreening af eksplosive materialer ved anvendelse af metoderne »fri søg« eller »søg på fjerntransporteret duft«. 12.9.2   Normer for EDD 12.9.2.1 Ydelseskrav for en EDD er fastsat i tillæg 12-D i en særskilt kommissionsafgørelse. 12.9.2.2 Et EDD-team, der benyttes til at screene personer, håndbagage, genstande, der medbringes af andre personer end passagerer, køretøjer, luftfartøjer, forsyninger til flyvningen og lufthavnsleverancer samt security-beskyttede områder i en lufthavn, skal opfylde norm 1. 12.9.2.3 Et EDD-team, der benyttes til at screene indskrevet bagage, luftfartsselskabers post og materialer, fragt og post, skal opfylde norm 2. 12.9.2.4 Et EDD-team, der er godkendt til at afsløre eksplosive materialer ved anvendelse af metoden »søg på fjerntransporteret duft«, må alene benyttes til screening af fragt, men ikke på andre områder, der er omfattet af norm 2. 12.9.2.5 En EDD, der benyttes til at screene eksplosive materialer, skal forsynes med passende midler til, at den kan identificeres entydigt. 12.9.2.6 Når en EDD er i færd med at spore eksplosive materialer, ledsages den altid af sin fører, som er godkendt til at arbejde med den. 12.9.2.7 En EDD, der er godkendt til metoden »fri søg«, må kun have én fører. En fører kan højst godkendes til at føre to EDD’er. 12.9.2.8 En EDD, der er godkendt til metoden »søg på fjerntransporteret duft«, må højst have to førere. 12.9.3   Uddannelseskrav Generelle forpligtelser vedrørende uddannelse 12.9.3.1 Uddannelse af et EDD-team skal omfatte teoretisk og praktisk uddannelse samt oplæring på jobbet. 12.9.3.2 Kursusindholdet skal specificeres eller godkendes af den kompetente myndighed. 12.9.3.3 Uddannelsen gennemføres af eller på vegne af den kompetente myndighed af instruktører, der har kvalificeret sig i henhold til punkt 11.5 i bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010. 12.9.3.4 Hunde, der uddannes til at spore eksplosive materialer, må ikke benyttes til andre opgaver. 12.9.3.5 I forbindelse med uddannelsen skal der anvendes uddannelseshjælpemidler, som repræsenterer eksplosive materialer. 12.9.3.6 Enhver person, der håndterer sådanne uddannelseshjælpemidler, skal uddannes for at forebygge kontaminering. Grunduddannelse for EDD-teams 12.9.3.7 Et EDD-team skal have en grunduddannelse, som bygger på kriterierne i punkt 12.9.3 i en særskilt kommissionsafgørelse. 12.9.3.8 Grunduddannelsen for EDD-team skal omfatte praktisk uddannelse i det påtænkte arbejdsmiljø. Efteruddannelse for EDD-teams 12.9.3.9 En EDD og dens fører skal efteruddannes — både hver for sig og i kombination som et team. 12.9.3.10 Formålet med efteruddannelsen er at opretholde de eksisterende kompetencer, som er opnået i grunduddannelsen, og kompetencer, der er erhvervet i forbindelse med udviklingen på sikkerhedsområdet. 12.9.3.11 Et EDD-team efteruddannes mindst hver sjette uge. Varigheden af efteruddannelsen må ikke være kortere end 4 timer inden for enhver 6-ugersperiode. 12.9.3.12 Punkt 11 anvendes ikke i det tilfælde, hvor en EDD uddannes i at genkende alle materialer, der er opført i tillæg 12-D i en særskilt kommissionsafgørelse, mindst én gang om ugen. Registre over EDD-teams uddannelse 12.9.3.13 Et register over såvel grund- som efteruddannelse opbevares for både EDD og dens fører mindst i varigheden af deres ansættelseskontrakt, og det stilles til rådighed for den kompetente myndighed efter anmodning. Operativ uddannelse for EDD-teams 12.9.3.14 Når en EDD indsættes i screeningopgaver, skal den have operativ uddannelse for at sikre, at den opfylder ydelseskravene i tillæg 12-D i en særskilt kommissionsafgørelse. 12.9.3.15 Den operative uddannelse udføres kontinuerligt og stikprøvevist i indsættelsesperioden, og EDD's detekteringsevne måles ved hjælp af godkendte uddannelseshjælpemidler. 12.9.4.   Godkendelsesprocedurer 12.9.4.1 Godkendelsesproceduren skal sikre, at følgende kompetencer måles: a) EDD's evne til at opfylde ydelseskravene til detektering i tillæg 12-D i en særskilt kommissionsafgørelse b) EDD's evne til at markere passivt, når den finder eksplosive materialer c) EDD's og dens fører(er)s evne til at samarbejde effektivt, og d) førerens evne til at føre EDD korrekt, fortolke og reagere hensigtsmæssigt på EDD's reaktion på tilstedeværelsen af eksplosive materialer. 12.9.4.2 I forbindelse med godkendelsesproceduren simuleres hvert af de arbejdsområder, som EDD-teamet skal arbejde i. 12.9.4.3 EDD-teamet skal have gennemgået og bestået uddannelse på hvert område, for hvilket der ansøges om godkendelse. 12.9.4.4 Godkendelsesprocedurerne udføres i overensstemmelse med tillæg 12-E og 12-F i en særskilt kommissionsafgørelse. 12.9.4.5 Hver godkendelsesperiode må ikke være gyldig i mere end 12 måneder. 12.9.5   Kvalitetskontrol 12.9.5.1 EDD-teamet skal underkastes de kvalitetskontrolforanstaltninger, der er fastsat i tillæg 12-G i en særskilt kommissionsafgørelse. 12.9.6   Screeningmetode Der findes yderligere detaljerede krav i en særskilt kommissionsafgørelse.«

---

(1)  EUT L 55 af 5.3.2010, s. 1.

BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 1	Ændring til IFRS 1 Begrænset undtagelse fra kravet i IFRS 7 om førstegangsanvenderes præsentation af sammenligningstal
IFRS 7	Ændring til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org

---

(1)  Afsnit E3 blev tilføjet som en følge af Begrænset undtagelse fra kravet i IFRS 7 om førstegangsanvenderes præsentation af sammenligningstal (ændring til IFRS 1), der blev udsendt i januar 2010. For at forhindre den potentielle brug af efterrationaliseringer og sikre, at førstegangsanvendere ikke stilles ringere end virksomheder, der allerede anvender IFRS, besluttede IASB, at førstegangsanvendere skal have ret til at anvende de samme overgangsbestemmelser som virksomheder, der allerede opstiller årsregnskaber i overensstemmelse med IFRS, og som er indeholdt i Forbedring af oplysninger om finansielle instrumenter (ændringer til IFRS 7).

(2)  Afsnit 44G blev tilføjet som en følge af Begrænset undtagelse fra kravet i IFRS 7 om førstegangsanvenderes præsentation af sammenligningstal (ændring til IFRS 1), der blev udsendt i januar 2010. IASB ændrede afsnit 44G for at tydeliggøre sine konklusioner og den planlagte overgang for Forbedring af oplysninger om finansielle instrumenter (ændringer til IFRS 7).

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	44,4
	MK	31,8
	TR	53,0
	ZZ	43,1
0707 00 05	MK	41,0
	TR	118,9
	ZZ	80,0
0709 90 70	TR	106,7
	ZZ	106,7
0805 50 10	AR	85,3
	TR	97,3
	US	84,1
	ZA	94,5
	ZZ	90,3
0808 10 80	AR	107,5
	BR	90,2
	CA	118,4
	CL	95,2
	CN	60,1
	NZ	112,2
	US	102,5
	ZA	100,8
	ZZ	98,4
0809 10 00	TR	231,7
	ZZ	231,7
0809 20 95	TR	303,6
	ZZ	303,6
0809 30	AR	133,5
	TR	155,8
	ZZ	144,7
0809 40 05	AU	258,9
	IL	210,4
	US	319,2
	ZZ	262,8

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

BILAG I

Importtold for produkter som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 gældende fra den 1. juli 2010

KN-kode	Varebeskrivelse	Importtold (1) (EUR/t)
1001 10 00	Hård HVEDE af høj kvalitet	0,00
	af middel kvalitet	0,00
	af lav kvalitet	0,00
1001 90 91	Blød HVEDE, til udsæd	0,00
ex 1001 90 99	Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd	0,00
1002 00 00	RUG	11,79
1005 10 90	MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs	5,34
1005 90 00	MAJS, undtagen til udsæd (2)	5,34
1007 00 90	SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd	11,79

---

(1)  For varer, der ankommer til Fællesskabet via Atlanterhavet eller Suezkanalen, kan importøren i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/96 opnå en nedsættelse af tolden på:

—	3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet eller Sortehavet

—	2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst.

(2)  Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1249/96 opfyldes.

BILAG II

Elementer til beregning af tolden, jf. bilag I

16.6.2010-29.6.2010

1)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96: (EUR/t)   Blød hvede (1) Majs Hård hvede, høj kvalitet Hård hvede, middel kvalitet (2) Hård hvede, lav kvalitet (3) Byg Børs Minneapolis Chicago — — — — Notering 170,70 111,08 — — — — Pris fob USA — — 139,88 129,88 109,88 86,97 Præmie for Golfen — 14,26 — — — — Præmie for The Great Lakes 40,50 — — — — —

2)	Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96: Fragt/omkostninger: Mexicanske Golf–Rotterdam 26,36 EUR/t Fragt/omkostninger: The Great Lakes–Rotterdam 58,26 EUR/t

---

(1)  Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(2)  Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(3)  Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95, der er gældende fra den 1. juli 2010

(EUR)
KN-kode	Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt	Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt
1701 11 10 (1)	41,21	0,00
1701 11 90 (1)	41,21	2,54
1701 12 10 (1)	41,21	0,00
1701 12 90 (1)	41,21	2,24
1701 91 00 (2)	42,49	4,72
1701 99 10 (2)	42,49	1,59
1701 99 90 (2)	42,49	1,59
1702 90 95 (3)	0,42	0,27

---

(1)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.

»Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab og udøver fra nævnte dato alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser. Henvisninger i aftalen til »Det Europæiske Fællesskab« gælder i givet fald som henvisninger til »Den Europæiske Union«.«

BILAG I

Liste over de bestemmelser i Schengenreglerne om SIS, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, der bliver gældende for de berørte medlemsstater

1.	For så vidt angår bestemmelserne i Schengenkonventionen: artikel 64 og artikel 92-119 i Schengenkonventionen.

2.

Andre bestemmelser om SIS: a) Afgørelser truffet af Eksekutivkomitéen, nedsat ved Schengenkonventionen: Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af C.SIS-finansieringsordningen (SCH/Com-ex (97) 35) (1). b) Erklæringer fra Eksekutivkomitéen, nedsat ved Schengenkonventionen: i) Eksekutivkomitéens erklæring af 18. april 1996 om definition af begrebet udlænding (SCH/Com-ex (96) decl 5) (2) ii) Eksekutivkomitéens erklæring af 28. april 1999 om SIS’ struktur (SCH/Com/Ex (99) decl 2 rev) (3). c) Andre instrumenter: i) Rådets afgørelse 2000/265/EF af 27. marts 2000 om en finansforordning vedrørende budgetaspekterne af Rådets vicegeneralsekretærs forvaltning af de kontrakter, som han indgår som repræsentant for visse medlemsstater, om oprettelse og drift af kommunikationsinfrastrukturen i Schengensammenhæng (»Sisnet«) (4) ii) Sirenehåndbogen (5) iii) Rådets forordning (EF) nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse af nye funktioner i Schengeninformationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse (6), og senere afgørelser om datoen for anvendelse af disse funktioner iv) Rådets afgørelse 2005/211/RIA af 24. februar 2005 om indførelse af nye funktioner i Schengeninformationssystemet, herunder i forbindelse med terrorismebekæmpelse (7), og senere afgørelser om datoen for anvendelse af disse funktioner v) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1160/2005 af 6. juli 2005 om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med hensyn til adgang til Schengeninformationssystemet for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (8) vi) Artikel 5, stk. 4, litra a), samt bestemmelserne i kapitel II og bilagene hertil vedrørende Schengeninformationssystemet (SIS) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (9) vii) Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (10) viii) Rådets afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (11).

---

(1)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 444.

(2)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 458.

(3)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 459.

(4)  EFT L 85 af 6.4.2000, s. 12.

(5)  Dele af Sirenehåndbogen blev offentliggjort i EUT C 38 af 17.2.2003, s. 1. Håndbogen blev ændret ved Kommissionens beslutning 2006/757/EF (EUT L 317 af 16.11.2006, s. 1) og Kommissionens afgørelse 2006/758/EF (EUT L 317 af 16.11.2006, s. 41).

(6)  EUT L 162 af 30.4.2004, s. 29.

(7)  EUT L 68 af 15.3.2005, s. 44.

(8)  EUT L 191 af 22.7.2005, s. 18.

(9)  EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.

(10)  EUT L 299 af 8.11.2008, s. 1.

(11)  EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43.

BILAG II

Liste over de bestemmelser i Schengenreglerne om SIS, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, der bliver gældende for de berørte medlemsstater på den dato, der er fastsat i disse bestemmelser

1.	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 af 20. december 2006 om adgang til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (1)

2.	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (2)

3.	Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (3).

---

(1)  EUT L 381 af 28.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

(3)  EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63.

BILAG I

Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ

1.   Mål med overvågningsprogrammerne

Målene med overvågningsprogrammerne vedrørende aviær influenza hos fjerkræ er at underrette den kompetente myndighed om cirkulation af aviær influenza-virus med henblik på at bekæmpe sygdommen i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF ved hjælp af det årlige påvisningsarbejde via aktiv overvågning for:

a)	lavpatogen aviær influenza (LPAI) af subtype H5 og H7 hos hønsefugle (især hønekyllinger, kalkuner, perlehøns, fasaner, agerhøns og vagtler) og strudsefugle, som et supplement til andre, allerede eksisterende systemer for tidlig påvisning

b)	LPAI af subtype H5 og H7 og højpatogen aviær influenza (HPAI) hos opdrættede svømmefugle (især gråænder, andre ænder og gæs til genopbygning af vildtbestande).

2.   Tilrettelæggelse af overvågningen

Der gennemføres prøveudtagning og serologiske undersøgelser på fjerkræbedrifter med henblik på påvisning af forekomst af antistoffer mod aviær influenza som defineret i direktiv 2005/94/EF.

Denne aktive overvågning supplerer de systemer for tidlig påvisning, der allerede er etableret i medlemsstaterne i henhold til beslutning 2005/734/EF og kapitel II i den diagnosticeringsmanual for aviær influenza, der er godkendt ved Kommissionens beslutning 2006/437/EF (i det følgende benævnt »diagnosticeringsmanualen«), især systemer, der er etableret på fjerkræbedrifter, som vurderes at være i større risiko for at blive inficeret med aviær influenza.

De to vigtigste internationalt anerkendte metoder til overvågning af dyresygdomme er a) risikobaseret overvågning og b) overvågning baseret på repræsentativ prøveudtagning.

2.1.   Risikobaseret overvågning

Risikobaseret overvågning prioriteres som den foretrukne metode til målrettet og omkostningseffektiv gennemførelse af overvågning for aviær influenza.

Medlemsstater, der vælger denne metode, skal nærmere angive de relevante risikokanaler for infektion af fjerkræflokke samt stikprøvegrundlaget for fjerkræbedrifter, der anses for at være i større risiko for at blive inficeret med aviær influenza.

Listen over kriterier og risikofaktorer i punkt 4.1 er ikke udtømmende, men giver et indtryk af, hvordan prøveudtagning og undersøgelse af fjerkræarter og fjerkræproduktionskategorier i forskellige avlssystemer målrettes. Vægtningen af kriterierne/faktorerne vil kunne variere alt efter dyresundhedssituationen i den enkelte medlemsstat.

2.2.   Overvågning baseret på repræsentativ prøveudtagning

Medlemsstater, der ikke er i stand til at gennemføre en tilstrækkeligt veldokumenteret vurdering af risikokanalerne for infektion af fjerkræflokke på deres område, gennemfører overvågning baseret på en repræsentativ prøveudtagningsordning. Der udtages prøver på et antal fjerkræbedrifter svarende til det i tabel 1 og 2 angivne i overensstemmelse med, hvilke fjerkræarter der er tale om.

Prøveudtagning med henblik på serologisk undersøgelse for aviær influenza gennemføres stratificeret i hele medlemsstaten, sådan at prøverne kan betegnes som repræsentative for hele medlemsstaten.

3.   Målpopulationer

Overvågningsprogrammet skal omfatte udtagning af prøver af følgende fjerkræarter og produktionskategorier:

a)	æglæggende høner

b)	æglæggende frilandshøner

c)	avlskyllinger

d)	avlskalkuner

e)

avlsænder

f)

avlsgæs

g)	slagtekalkuner

h)	slagteænder

i)

slagtegæs

j)	opdrættet fuglevildt (hønsefugle), med fokus på voksne fugle såsom avlsfugle

k)	opdrættet fuglevildt (svømmefugle)

l)	strudsefugle.

Under nedenfor beskrevne særlige omstændigheder kan overvågningsprogrammet dog også omfatte følgende fjerkrækategorier:

m)	slagtekyllinger, men kun hvis: i) de holdes i betydeligt antal i frilandsproduktion, og ii) de anses for at udgøre en højere risiko for så vidt angår infektion med aviær influenza

n)

hobbyflokke: Disse spiller generelt en mindre væsentlig rolle for cirkulation og spredning af virus, og det er ressourcekrævende at udtage prøver af dem; i visse medlemsstater kan hobbyflokke dog udgøre en højere risiko for så vidt angår aviær influenza, fordi der er mange af dem, fordi de ligger tæt på erhvervsdrivende fjerkræbedrifter, fordi de indgår i handelen på lokalt/regionalt plan, eller på grund af andre af de i punkt 4.1 angivne kriterier og risikofaktorer, navnlig for så vidt angår artssammensætningen.

Hvis det på behørig vis dokumenteres, at det er berettiget med hensyn til risikoniveauet, kan en fjerkræproduktionskategori (f.eks. avlskyllinger, der holdes under forhold med et højt biosikkerhedsniveau) dog også undtages fra prøveudtagningsordningen.

4.   Risikobaseret overvågningsmetode

Valget af risikobaseret overvågningsmetode træffes på grundlag af en vurdering på medlemsstatsniveau, idet som et minimum følgende kriterier og risikofaktorer tages i betragtning:

4.1.   Kriterier og risikofaktorer

4.1.1.   Kriterier og risikofaktorer med hensyn til indslæbning af virus på fjerkræbedrifter som følge af direkte eller indirekte eksponering for vilde fugle, især fugle af arter, der er identificeret som »målarter«

a)	Fjerkræbedriftens beliggenhed i nærheden af vådområder, damme, sumpområder, søer, floder eller kyster, hvor der er sandsynlighed for, at trækkende arter af vilde vandfugle samles.

b)	Fjerkræbedriftens beliggenhed i områder med en høj koncentration af vilde trækfugle, især fugle, der karakteriseres som »målarter« med hensyn til påvisning af HPAI H5N1 og er opført i bilag II, del 2.

c)	Fjerkræbedriftens beliggenhed i nærheden af hvile- og ynglesteder for trækkende arter af vilde vandfugle, især hvor disse områder er forbundet via trækfugles bevægelser til områder, hvor HPAI H5N1 vides at forekomme hos vilde fugle eller fjerkræ.

d)	Fjerkræbedrifter med frilandsproduktion eller fjerkræbedrifter, hvor fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes på udendørsarealer, hvor kontakt med vilde fugle ikke i tilstrækkelig grad kan forebygges.

e)	Fjerkræbedrifter med et lavt biosikkerhedsniveau, blandt andet med hensyn til opbevaring af foder og anvendelse af overfladevand.

4.1.2.   Kriterier og risikofaktorer med hensyn til spredning af virus på og mellem fjerkræbedrifter og konsekvenserne af spredning af aviær influenza mellem fjerkræ og mellem fjerkræbedrifter

a)	Forekomst af mere end én fjerkræart på samme fjerkræbedrift, især tamænder og -gæs sammen med andre fjerkræarter.

b)	Type fjerkræproduktion og fjerkræarter på bedriften, for hvilke overvågningsdata har vist en stigning i antallet af påviste tilfælde af infektion med aviær influenza i medlemsstaten, f.eks. andebedrifter og fjerkræ til genopbygning af vildtbestande (især opdrættede gråænder).

c)	Fjerkræbedriftens beliggenhed i områder med en høj fjerkræbedriftstæthed.

d)	Handelsmønstre, herunder import og intensiteten af dermed forbundne flytninger — både direkte og indirekte — af fjerkræ og andre faktorer vedrørende bl.a. køretøjer, udstyr og personer.

e)	Forekomst af kategorier af fjerkræ med lang levetid og forskellige aldersgrupper af fjerkræ på bedriften (såsom æglæggere).

4.2.   Målretning efter risikopopulationer

Målretningsniveauet skal afspejle antallet og vægtningen på lokalt plan af risikofaktorer på fjerkræbedriften.

Den kompetente myndighed kan i sin vurdering i forbindelse med tilrettelæggelsen af overvågningen også tage hensyn til andre risikofaktorer, som så angives nærmere og begrundes i overvågningsprogrammet.

4.3.   Målretning efter fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver

Tabel 1 og 2 kan lægges til grund for beslutningen om, hvor mange fjerkræbedrifter der skal udtages prøver på pr. risikopopulation.

5.   Repræsentativ prøveudtagningsmetode

Hvis der gennemføres repræsentativ prøveudtagning som omhandlet i punkt 2.2, baseres beregningen af, hvor mange fjerkræbedrifter der skal udtages prøver på, på tallene i tabel 1 og 2, i overensstemmelse med, hvilke fjerkræarter der er til stede på fjerkræbedriften.

5.1.   Antal fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver til serologisk undersøgelse for aviær influenza

5.1.1.   Antal fjerkræbedrifter (bortset fra bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs), hvorpå der skal udtages prøver

For hver fjerkræproduktionskategori (undtagen gråænder, andre ænder og gæs) fastlægges antallet af fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver, således, at der ved en prævalens af inficerede fjerkræbedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 99 % med sikkerhed findes mindst én inficeret bedrift.

Prøverne udtages i overensstemmelse med tabel 1:

Tabel 1

Antal fjerkræbedrifter (bortset fra bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs), hvorpå der skal udtages prøver i hver enkelt fjerkræproduktionskategori

Antal bedrifter pr. fjerkræproduktionskategori pr. medlemsstat	Antal fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver
Til og med 34	Alle
35-50	35
51-80	42
81-250	53
> 250	60

5.1.2.   Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, hvorpå der skal udtages prøver  (1)

Antallet af bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, som skal testes, fastlægges således, at der ved en prævalens af inficerede fjerkræbedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 99 % med sikkerhed påvises mindst én smitteramt bedrift (jf. tabel 2).

Prøverne udtages i overensstemmelse med tabel 2:

Tabel 2

Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, hvorpå der skal udtages prøver

Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs pr. medlemsstat	Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, hvorpå der skal udtages prøver
Til og med 46	Alle
47-60	47
61-100	59
101-350	80
> 350	90

5.2.   Antal fjerkræ (fugle), hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften

Tallene i punkt 5.2.1 og 5.2.2 gælder både for fjerkræbedrifter, hvorpå der er udtaget prøver på grundlag af risikobaseret overvågning, og for bedrifter omfattet af repræsentativ prøveudtagning.

5.2.1.   Antal fugle (bortset fra gråænder, andre ænder og gæs), hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften

Antallet af fugle, hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften, fastlægges således, at der med en prævalens af seropositive fugle på ≥ 30 % er 95 % sandsynlighed for at finde mindst én fugl, der testes seropositiv.

Der indsamles blodprøver til serologisk undersøgelse fra alle fjerkræproduktionskategorier og fjerkræarter, fra mindst 5-10 fugle (bortset fra gråænder, andre ænder og gæs) pr. fjerkræbedrift og fra hver enkelt stald, såfremt der er mere end én stald på bedriften.

Hvis der er adskillige stalde, udtages der prøver fra mindst fem fugle pr. stald.

5.2.2.   Antal gråænder, andre ænder og gæs, hvorfra der skal udtages prøver på bedriften

Antallet af gråænder, andre ænder og gæs, hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften, fastlægges således, at der med en prævalens af seropositive fugle på ≥ 30 % er 95 % sandsynlighed for at finde mindst én fugl, der testes seropositiv.

Der tages 20 blodprøver (2) til serologisk undersøgelse fra hver enkelt udvalgt fjerkræbedrift.

6.   Procedurer for udtagning af prøver til serologisk undersøgelse

Tidspunktet for prøveudtagningen på fjerkræbedriften skal falde sammen med årstidsbestemt produktion for hver enkelt fjerkræproduktionskategori, og prøveudtagning kan også finde sted på slagteriet. Denne prøveudtagningspraksis må ikke lægge hindringer i vejen for fremgangsmåden med målretning på grundlag af risiko i overensstemmelse med de kriterier og risikofaktorer, der er angivet i punkt 4.1.

For at sikre størst mulig effektivitet, og også for at undgå unødvendig færden på fjerkræbedrifterne, kombineres prøveudtagningen så vidt muligt med prøveudtagning til andre formål, f.eks. som led i bekæmpelsen af salmonella og mykoplasma. Sådan kombineret prøveudtagning må dog ikke rokke ved betingelserne for risikobaseret overvågning.

7.   Udtagning af prøver til virologisk undersøgelse

Prøveudtagning med henblik på virologisk undersøgelse for aviær influenza må ikke erstatte serologiske undersøgelser og skal udelukkende gennemføres som led i undersøgelser til opfølgning på positive resultater af serologiske test for aviær influenza.

8.   Testhyppighed og -periode

Der udtages prøver på fjerkræbedrifterne hvert år. Medlemsstaterne kan dog, på grundlag af en risikovurdering, beslutte at gennemføre prøveudtagning og test med større hyppighed. En sådan beslutning begrundes detaljeret i overvågningsprogrammet.

Prøveudtagningen gennemføres i overensstemmelse med det godkendte overvågningsprogram fra den 1. januar til den 31. december i det år, hvor programmet gennemføres.

9.   Laboratorieundersøgelser

Analyser af prøver gennemføres på de nationale referencelaboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale referencelaboratoriers tilsyn.

Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen, som beskriver metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza.

Ønsker en medlemsstat imidlertid at gøre brug af laboratorieundersøgelsesmetoder, der ikke er beskrevet i diagnosticeringsmanualen og heller ikke i Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), skal de pågældende metoder godkendes som egnede til formålet af EU-referencelaboratoriet på grundlag af validerede data, inden de bringes i anvendelse.

Alle positive serologiske resultater skal bekræftes af de nationale referencelaboratorier med en hæmagglutinations-inhibitionstest af dertil udvalgte stammer, som leveres af EU-referencelaboratoriet:

a)	for subtype H5: i) en første test med teal/England/7894/06 (H5N3) ii) test af alle dyr, som reagerer positivt, med chicken/Scotland/59(H5N1) for at udelukke antistoffer, der krydsreagerer med N3

b)	for subtype H7: i) en første test med Turkey/England/647/77 (H7N7) ii) test af alle dyr, som reagerer positivt, med African starling/983/79 (H7N1) for at udelukke antistoffer, der krydsreagerer med N7.

Der følges op på alle positive serologiske resultater på fjerkræbedriften med epidemiologiske undersøgelser og yderligere prøveudtagning med henblik på virologisk undersøgelse for at fastslå, hvorvidt der forekommer aktiv infektion med aviær influenza-virus på fjerkræbedriften. Konklusionerne på alle disse undersøgelser meddeles til Kommissionen.

Alle virusisolater af aviær influenza sendes til EU-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EU-lovgivningen og med de nationale referencelaboratoriers funktioner og opgaver i henhold til bilag VIII til direktiv 2005/94/EF, medmindre der er givet dispensation i henhold til diagnosticeringsmanualens kapitel V, punkt 4, litra d). Vira af subtype H5/H7 indsendes straks til EU-referencelaboratoriet og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

Dertil anvendes de særlige protokoller, som stilles til rådighed af EU-referencelaboratoriet til brug i forbindelse med indsendelse af prøver og diagnosticeringsmateriale. De kompetente myndigheder sørger for en god informationsudveksling mellem EU-referencelaboratoriet og de nationale referencelaboratorier.

---

(1)  Der opereres med et højere konfidensniveau for påvisning af positive ande- og gåsebedrifter, fordi sandsynligheden for, at inficerede ande- og gåsebedrifter findes ved hjælp af programmer for passiv overvågning eller systemer for tidlig påvisning, bevisligt er mindre, end det er tilfældet for hønsefugle.

(2)  Det større antal stikprøver i forhold til det under punkt 5.2.1 angivne er nødvendigt, fordi den diagnostiske test er mindre følsom, når den anvendes på svømmefugle.

BILAG II

DEL 1

Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos vilde fugle

1.   Mål med overvågningen

Målet med overvågningsprogrammet vedrørende aviær influenza hos vilde fugle er tidlig påvisning af HPAI af subtype H5N1 hos vilde fugle med henblik på at beskytte fjerkræ på fjerkræbedrifter samt veterinære aspekter af folkesundheden.

2.   Tilrettelæggelse af overvågningen

a)	Der gennemføres risikobaseret overvågning som et »passivt« overvågningssystem med laboratorieundersøgelser af fundne døende eller døde vilde fugle, idet overvågningen fokuseres på vandfuglearter.

b)	Vilde fugle, især trækkende arter af vandfugle, som har vist sig at være i større risiko for at blive inficeret med og overføre HPAI H5N1-virus (målarter), overvåges som en specifik målgruppe.

c)	Overvågningen målrettes mod områder, der ligger tæt på hav, søer og vandløb, hvor der er fundet døde fugle, navnlig hvis de pågældende områder ligger i umiddelbar nærhed af fjerkræbedrifter, og især i områder med en høj fjerkræbesætningstæthed.

d)	Der sikres et tæt samarbejde med epidemiologer og ornitologer og den kompetente naturbeskyttelsesmyndighed om udformning af overvågningsprogrammet, hjælp til artsidentifikation og optimering af prøveudtagningen i overensstemmelse med forholdene i den enkelte medlemsstat.

e)

Hvis den epidemiologiske situation med hensyn til HPAI H5N1-virus kræver det, udvides overvågningsindsatsen med oplysningsaktiviteter og aktiv søgning efter og registrering af døde og døende vilde fugle, især fugle af målarter. En grund til en sådan udvidelse af indsatsen kunne være påvisning af HPAI H5N1-virus hos fjerkræ og/eller vilde fugle i nabomedlemsstater og tilgrænsende tredjelande eller i lande, der er forbundet med den pågældende medlemsstat via vilde trækfugles bevægelser, især fugle af målarter. I sådanne tilfælde tages der hensyn til de vilde fugles trækmønstre og artssammensætning i den pågældende medlemsstat, idet billedet kan variere fra land til land.

3.   Prøveudtagningsprocedurer

a)	Prøveudtagningsprocedurerne gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

b)	Der tages kloaksvaberprøver og svaberprøver fra luftrør/svælg og/eller prøver af væv fra fundne døde eller døende vilde fugle med henblik på molekylær påvisning (PCR) og/eller virusisolation.

c)

Der sikres optimale betingelser for opbevaring og transport af prøver i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualens kapitel IV, punkt 5 og 6. Alle virusisolater af aviær influenza fra vilde fugle sendes til EU-referencelaboratoriet, medmindre der er givet dispensation i henhold til diagnosticeringsmanualens kapitel V, punkt 4, litra d). Vira af subtype H5/H7 indsendes straks til EU-referencelaboratoriet og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

d)	Prøveudtagningen afsluttes senest den 31. december i det år, hvor overvågningsprogrammet gennemføres.

4.   Laboratorieundersøgelser

Laboratorieundersøgelser udføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

Analyser af prøver gennemføres på de nationale referencelaboratorier i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale referencelaboratoriers tilsyn.

Ønsker en medlemsstat at gøre brug af laboratorieundersøgelsesmetoder, der ikke er beskrevet i diagnosticeringsmanualen og heller ikke i Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra OIE, skal de pågældende metoder godkendes som egnede til formålet af EU-referencelaboratoriet på grundlag af validerede data, inden de bringes i anvendelse.

Der foretages en første screeningtest ved anvendelse af M-gen-PCR, efterfulgt af hurtige test for H5-positive prøver, som skal gennemføres inden for højst to uger. I tilfælde af en H5-positiv reaktion analyseres kløvningsstedet hurtigst muligt for at fastslå, hvorvidt dets motiv er højpatogen aviær influenza (HPAI) eller lavpatogen aviær influenza (LPAI). Hvis forekomst af H5 HPAI bekræftes, foretages der hurtigt yderligere analyser for at bestemme N-typen, selv om dette kun kan give dokumentation for, at N1 kan udelukkes.

5.   Opfølgning

—

Hvis HPAI H5 (N1)-positive tilfælde bekræftes (1) ennemføres de bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat ved Kommissionens beslutning 2006/563/EF af 11. august 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos vilde fugle i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/115/EF (2).

—

Det er vigtigt som led i epidemiologiske undersøgelser at identificere områder, der har forbindelse til de pågældende sygdomstilfælde, med henblik på om muligt at forudse yderligere tilfælde af aviær influenza, især i områder af betydning for fjerkræproduktionen, f.eks. områder med en høj fjerkræbesætningstæthed.

DEL 2

Liste over arter af vilde fugle, der skal gøres til genstand for målrettet prøveudtagning og testning for aviær influenza (målarter)

Nr.	Videnskabeligt navn	Almindeligt anvendt navn
1.	Accipiter gentilis	Duehøg
2.	Accipiter nisus	Spurvehøg
3.	Anas acuta	Spidsand
4.	Anas clypeata	Skeand
5.	Anas crecca	Krikand
6.	Anas penelope	Pibeand
7.	Anas platyrhynchos	Gråand
8.	Anas querquedula	Atlingand
9.	Anas strepera	Knarand
10.	Anser albifrons albifrons	Blisgås (europæisk underart)
11.	Anser anser	Grågås
12.	Anser brachyrhynchus	Kortnæbbet gås
13.	Anser erythropus	Dværggås
14.	Anser fabalis	Sædgås
15.	Ardea cinerea	Fiskehejre
16.	Aythya ferina	Taffeland
17.	Aythya fuligula	Troldand
18.	Branta bernicla	Knortegås
19.	Branta canadensis	Canadagås
20.	Branta leucopsis	Bramgås
21.	Branta ruficollis	Rødhalset gås
22.	Bubo bubo	Stor hornugle
23.	Buteo buteo	Musvåge
24.	Buteo lagopus	Fjeldvåge
25.	Cairina moschata	Moskusand
26.	Ciconia ciconia	Hvid stork
27.	Circus aeruginosus	Rørhøg
28.	Cygnus columbianus	Pibesvane
29.	Cygnus cygnus	Sangsvane
30.	Cygnus olor	Knopsvane
31.	Falco peregrinus	Vandrefalk
32.	Falco tinnunculus	Tårnfalk
33.	Fulica atra	Blishøne
34.	Larus canus	Stormmåge
35.	Larus ridibundus	Hættemåge
36.	Limosa limosa	Stor kobbersneppe
37.	Marmaronetta angustirostris	Marmorand
38.	Mergus albellus	Lille skallesluger
39.	Milvus migrans	Sort glente
40.	Milvus milvus	Rød glente
41.	Netta rufina	Rødhovedet and
42.	Phalacrocorax carbo	Skarv
43.	Philomachus pugnax	Brushane
44.	Pica pica	Husskade
45.	Pluvialis apricaria	Hjejle
46.	Podiceps cristatus	Toppet lappedykker
47.	Podiceps nigricollis	Sorthalset lappedykker
48.	Porphyrio porphyrio	Sultanhøne
49.	Tachybaptus ruficollis	Lille lappedykker
50.	Vanellus vanellus	Vibe

---

(1)  Sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger gennemføres på grundlag af bekræftet forekomst af HPAI H5 og mistanke om N1.

(2)  EUT L 222 af 15.8.2006, s. 11.

BILAG

---

(1)  Medlemsstaterne skal tillade, at nabofrekvensbånd i denne tabel kan bruges som et samlet frekvensbånd, forudsat at de specifikke vilkår for hvert af frekvensbåndene er opfyldt.

(2)  Medlemsstaterne skal tillade brug af frekvenser op til den effekt, feltstyrke eller effekttæthed, der er anført i denne tabel. Ifølge artikel 3, stk. 3, i beslutning 2006/771/EF kan de fastsætte mindre strenge betingelser, dvs. tillade brug af frekvenser med højere effektgrænse, feltstyrke eller effekttæthed.

(3)  Medlemsstaterne må kun indføre disse »yderligere parametre (regler for kanalinddeling og/eller regler for adgang og belægning)« og må ikke indføre andre parametre og krav vedrørende adgang til frekvensressourcer eller krav vedrørende afhjælpningsteknikker end de her anførte. Imidlertid kan de ifølge artikel 3, stk. 3, i beslutning 2006/771/EF fastsætte mindre strenge betingelser, hvilket vil sige, at de helt må undlade at anvende de »yderligere parametre (regler for kanalinddeling og/eller regler for adgang og belægning)«, der er anført i tabellen, eller tillade en højere værdi.

(4)  Medlemsstaterne må ikke indføre flere »andre brugsrestriktioner« end de her anførte. Imidlertid kan de ifølge artikel 3, stk. 3, i beslutning 2006/771/EF fastsætte mindre strenge betingelser, hvilket vil sige, at de helt må undlade at anvende en eller flere af de anførte restriktioner.

(5)  Denne type udstyr omfatter alle typer applikationer, som opfylder de tekniske krav (typiske anvendelser er telemetri, fjernbetjening, alarmer, generelle dataapplikationer og lignende applikationer).

(6)  For dette frekvensbånd skal medlemsstaterne tillade alle de alternative sæt brugsvilkår.

(7)  Arbejdscyklus: den del af en given éntimesperiode, hvor udstyret transmitterer aktivt. Ifølge artikel 3, stk. 3, i beslutning 2006/771/EF kan medlemsstaterne fastsætte mindre strenge betingelser, dvs. tillade en højere værdi for »arbejdscyklus«.

(8)  Tryghedsalarmer bruges af ældre og handicappede personer til at tilkalde assistance i en nødsituation.

(9)  Denne type udstyr omfatter f.eks. startspærrer til biler, identifikation af dyr, alarmsystemer, kabeldetektering, affaldshåndtering, personidentifikation, trådløse taleforbindelser, adgangskontrol, afstandssensorer, tyverisikring, herunder radiofrekvens-induktionssystemer til tyverisikring, dataoverførsel til håndholdte apparater, automatisk vareidentifikation, trådløse styringssystemer og automatisk opkrævning af vejafgifter.

(10)  Denne type udstyr omfatter induktive applikationer til radiofrekvensidentifikation (RFID).

(11)  Denne type udstyr omfatter induktive applikationer til elektronisk varesikring (EAS).

(12)  Denne type udstyr omfatter radiodelen af aktivt, implantabelt medicinsk udstyr, som defineret i Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr (EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17).

(13)  Denne type systemer er specielt udformet til digital kommunikation (ikke tale) mellem aktive medicinske implantater, jf. definitionen i fodnote 12, og/eller anordninger, som bæres på/i kroppen eller i nærheden af kroppen, og som bruges til at overføre ikketidskritiske fysiologiske data for den enkelte patient.

(14)  Denne type udstyr omfatter sendeanordninger, som placeres i kroppen på et dyr, med henblik på diagnosticering og/eller for at gennemføre en terapeutisk behandling.

(15)  Denne type udstyr omfatter applikationer, som forbinder personligt audioudstyr, herunder mobiltelefoner, med systemer i bilen eller underholdningsudstyr i hjemmet.

(16)  Applikationer til trådløse audiosystemer, herunder: trådløse mikrofoner, trådløse højttalere, trådløse hovedtelefoner, trådløse hovedtelefoner til bærbart udstyr, f.eks. cd, kassettebåndoptager eller radioer, som bæres på personen, trådløse hovedtelefoner til brug i et køretøj, f.eks. til brug sammen med en radio eller en mobiltelefon osv., »øresnegle« og trådløse mikrofoner til brug i forbindelse med koncerter eller andre sceneproduktioner.

(17)  Denne type dækker over applikationer til bestemmelse af objekters position, hastighed og/eller andre egenskaber eller til at samle informationer vedrørende disse parametre.

(18)  Radar til tankniveaumåling er en særlig type radiobestemmelsesapplikation, som bruges til niveaumåling i tanke og monteres i metaltanke, tanke af jernbeton eller lignende konstruktioner af materialer med tilsvarende dæmpningsegenskaber. Tanken bruges som beholder.

(19)  Effektbegrænsningen gælder indvendig i en lukket tank og svarer til en effektspektraltæthed på – 41,3 dBm/MHz e.i.r.p. uden for en 500 l prøvetank.

(20)  Denne type dækker over applikationer, som bruges til radiostyring af modeller (hovedsagelig miniatureudgaver af køretøjer) i luften, på land eller på eller under vandoverfladen.«