6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/1

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/3

(1)

Forordning (EF) nr. 184/2005 fastlægger en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer.

(2)

Den økonomiske og tekniske udvikling på betalingsbalanceområdet kræver regelmæssig opdatering af datakravene og tilpasning af opdelingsniveauerne i forordning (EF) nr. 184/2005.

(3)

Vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1161/2005 af 6. juli 2005 om udarbejdelse af ikke-finansielle kvartalsregnskaber efter institutionelle sektorer (2) har skabt behov for yderligere betalingsbalancestatistikker.

(4)

Det er nødvendigt at foretage en række ændringer i datakravene i tabel 1 »Euroindikatorer for betalingsbalancen« og tabel 2 »Kvartalsvise betalingsbalancestatistikker« i bilag I til forordning (EF) nr. 184/2005 for at forbedre nøjagtigheden af aggregaterne til indkomst og løbende poster på fællesskabsniveau, at sikre konsistens mellem den aggregeringsmetode, der anvendes for henholdsvis indkomst af porteføljeinvesteringer (løbende poster) og porteføljeinvesteringsstrømme (den finansielle konto), samt at sikre konsistens mellem henholdsvis Europa-Kommissionens (Eurostats) og Den Europæiske Centralbanks (ECB's) beregninger.

(5)

Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union og indførelsen af euroen i Slovenien, Cypern, Malta og Slovakiet kræver tilsvarende ændringer i tabel 6 »Geografisk opdeling« i bilag I til forordning (EF) nr. 184/2005.

(6)

Efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (3) er det nødvendigt at foretage tilpasninger i tabel 7 »Aktivitetsopdeling« i bilag I til forordning (EF) nr. 184/2005.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Betalingsbalanceudvalget, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 184/2005 —

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/11

(1)

Efter artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1915/83 af 13. juli 1983 om visse gennemførelsesbestemmelser vedrørende bogføring med henblik på konstatering af landbrugsbedrifternes indkomster (2) skal forbindelsesorganet fra regnskabsåret 2005 fremsende alle bedriftsskemaer til Kommissionen senest tolv måneder efter udgangen af det regnskabsår, som de vedrører.

(2)

Som en ekstraordinær foranstaltning for regnskabsåret 2008 bør Italien have en længere frist til at fremsende data, så denne medlemsstat kan gennemføre fornyelsen af det it-system, der anvendes til registrering af regnskabsmæssige data til konstateringen af landbrugsbedrifternes indkomstforhold.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring —

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/12

(1)

I bilag IA til forordning (EF) nr. 43/2009 er der fastsat midlertidige fangstbegrænsninger for sperlingbestanden i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV.

(2)

Ifølge artikel 5, stk. 5, i ovennævnte forordning kan Kommissionen revurdere de pågældende fangstbegrænsninger på grundlag af videnskabelige oplysninger indsamlet i første halvdel af 2009.

(3)

På grundlag af videnskabelige oplysninger indsamlet i første halvdel af 2009 bør der fastsættes endelige fangstbegrænsninger for sperling i de pågældende områder.

(4)

Ifølge Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vil en fangst i 2009 på op til 157 000 tons i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV svare til en fiskeridødelighed på 0,6, og med en sådan fangst forventer STECF, at bestanden holder sig over forsigtighedsgrænserne.

(5)

Sperlingbestanden er en nordsøbestand, der deles med Norge, men som i øjeblikket ikke forvaltes af de to parter i fællesskab. Foranstaltningerne i denne forordning bør være i overensstemmelse med samråd med Norge, jf. bestemmelserne i det godkendte referat af konklusionerne fra fiskerikonsultationerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Norge den 10. december 2008.

(6)

Følgelig bør Fællesskabets andel af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for sperling i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV fastsættes til 75 % af 157 000 tons.

(7)

Ifølge artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 43/2009 kan fangstbegrænsningerne for hvillingbestanden i ICES-afsnit IIIa, hvillingbestanden i ICES-underområde IV og EF-farvande i ICES-afsnit IIa, kullerbestanden i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId og kullerbestanden i ICES-underområde IV og EF-farvande i ICES-afsnit IIa revurderes af Kommissionen på grundlag af en revurdering af fangstbegrænsningerne for sperlingbestanden for at tage hensyn til industribifangster af fisk fra disse bestande i sperlingfiskeriet. Imidlertid vil en sådan revurdering medføre en nedgang i de mængder af kuller og hvilling, der landes til konsum, og en stigning i de mængder, der landes til industriformål. Det må derfor foretrækkes, at fangstbegrænsningerne for disse bestande forbliver uændrede, og at fiskeriet efter sperling standses, så snart de forventede bifangstniveauer for kuller og hvilling er nået.

(8)

Fangstbegrænsningerne for hvilling- og kullerbestandene i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId bør forblive uændrede i resten af 2009 bl.a. på baggrund af det begrænsede fiskeri efter sperling i disse områder, og fordi der ikke er udarbejdet nye prognoser for bifangsten af kuller og hvilling i andre industrifiskerier i disse områder.

(9)

Sperling er en kortlivet art. Derfor bør de nye fangstbegrænsninger gennemføres hurtigst muligt for at sikre fortsat fiskeri.

(10)

Bilag IA til forordning (EF) nr. 43/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/15

(1)

I forordning (EF) nr. 834/2007 fastsættes der navnlig i afsnit III grundlæggende krav for produktion af akvakulturdyr og tang. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for disse krav ved en ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (2), der indeholder gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 834/2007.

(2)

I sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur (3) præsenterer Kommissionen sin vision for akvakultursektorens udvikling i de kommende 10 år med henblik på at opnå en stabil akvakulturindustri i land- og kystområderne, som kan udgøre et alternativ til fiskeriet, når det gælder produktion og beskæftigelse. I meddelelsen peger Kommissionen på mulighederne for økologisk akvakultur og understreger behovet for at fastsætte normer og kriterier.

(3)

Definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 889/2008 bør suppleres og berigtiges for at undgå uklarheder og sikre ensartet fortolkning og anvendelse af reglerne for økologisk produktion af akvakulturdyr og tang.

(4)

Den lokalitet, der anvendes til produktion af økologisk tang og opdræt af akvakulturdyr, er af afgørende betydning for at kunne producere sikre kvalitetsprodukter med mindst mulig påvirkning af vandmiljøet. EF-lovgivningen om vandkvalitet og forurenende stoffer i fødevarer, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (5), Kommissionen forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (7), (EF) nr. 853/2004 (8) og (EF) nr. 854/2004 (9) fastsætter miljømål og sikrer en høj fødevarekvalitet. Der bør derfor udarbejdes en plan for bæredygtig forvaltning for tangproduktion og akvakultur, der indeholder specifikke foranstaltninger om f.eks. affaldsreduktion.

(5)

Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (10), Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (11) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (12) skulle kunne sikre korrekt samspil med miljøet samtidig med, at der tages højde for disse aktiviteters indvirkning på vandmiljømålene som fastsat i direktiv 2000/60/EF og 2008/56/EF. Der bør fastsættes bestemmelser om udarbejdelse af en miljøvurdering, som indbefatter retningslinjer for, hvordan produktionen bedst kan tilpasses det omgivende miljø, og hvordan eventuelt negative konsekvenser kan afbødes. Sådanne vurderinger skal sikre, at produktionen af tang og akvakulturdyr, som er en relativt ny aktivitet sammenlignet med økologisk landbrug, ikke blot er miljømæssigt acceptabel, men også stemmer overens med offentlighedens interesser og er miljømæssigt forsvarlig og bæredygtig i forhold til andre muligheder.

(6)

Da akvakultur i sagens natur foregår i et flydende medium, er det nødvendigt at holde økologiske og ikke-økologiske produktionsenheder tilstrækkeligt adskilt. Der bør derfor fastsættes passende minimumsafstande. Eftersom der er stor forskel på vandmiljøet i medlemsstaterne, både når det gælder ferskvands- og saltvandsmiljøet, bør separationsafstandene fastsættes af medlemsstaterne, da disse har de bedste forudsætninger for at fastsætte afstandene ud fra deres kendskab til vandmiljøet.

(7)

Dyrkning af tang kan have en nyttig effekt, fordi tangplanter fjerner næringsstoffer og kan indgå i et polykultursystem. Der bør træffes foranstaltninger for at undgå, at vildtvoksende tang overudnyttes, således at planterne kan regenerere sig, og det sikres, at udnyttelsen ikke får negative konsekvenser for vandmiljøets tilstand.

(8)

Utilstrækkelige forsyninger af økologiske proteinafgrøder er et voksende problem i medlemsstaterne. Samtidig har importen af økologisk proteinfoder ikke kunnet tilfredsstille efterspørgslen. Det samlede areal med proteinafgrøder er ikke stort nok til at kunne opfylde behovet for økologisk proteinfoder. Det bør derfor på visse betingelser være tilladt at anvende proteinfoder fra parceller, der er i det første år for omlægning til økologisk produktion.

(9)

Eftersom økologisk produktion af akvakulturdyr stadig er i sin vorden, er det ikke muligt at skaffe økologiske gydebestande i tilstrækkelige mængder. Det bør derfor være muligt under visse omstændigheder at anvende ikke-økologiske gydebestande og ungdyr.

(10)

Ved økologisk produktion af akvakulturdyr bør det sikres, at dyrenes artsspecifikke behov opfyldes. Opdrætsmetoder, forvaltningssystemer og indeslutningssystemer bør derfor opfylde dyrenes velfærdsbehov. Der bør fastsættes bestemmelser om, hvordan bure og netbure til havs skal konstrueres, og hvordan opdrætssystemer på land skal indrettes. For at mindske risikoen for sygdoms- og parasitangreb og for at sikre dyrene et højt niveau for dyrevelfærd og sundhed bør der fastsættes maksimale opdrætstætheder. Der bør fastsættes specifikke bestemmelser under hensyntagen til den brede vifte af arter med forskellige behov.

(11)

Den seneste tekniske udvikling har ført til øget brug af lukkede recirkuleringssystemer i akvakulturbrugene. Sådanne systemer kræver eksternt input og store mængder energi, men gør det muligt at reducere udledninger og hindre udslip. Ud fra princippet om, at økologisk produktion bør foregå så naturligt som muligt, bør det ikke være tilladt at anvende sådanne recirkuleringssystemer til økologisk produktion, før der foreligger yderligere viden herom. Det bør kun undtagelsesvis være tilladt for klækkerier og yngelopdrætsanlæg at anvende sådanne systemer.

(12)

De generelle principper for økologisk produktion som omhandlet i artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 834/2007 hviler på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og forvaltning af de biologiske processer baseret på økologiske systemer, der anvender naturressourcer, der er internt givne af systemet, og som navnlig for akvakulturs vedkommende er i overensstemmelse med principperne om bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne. Akvakulturproduktionen skal ligeledes foregå efter princippet om at opretholde det naturlige akvatiske økosystems biologiske mangfoldighed. Principperne er i øvrigt baseret på risikovurdering og i givet fald anvendelse af forholdsregler og forebyggende foranstaltninger. Det bør derfor præciseres, at kunstig induktion og anvendelse af hormoner og hormonderivater med henblik på at stimulere reproduktion af akvakulturdyr er i modstrid med principperne om økologisk produktion og med forbrugernes opfattelse af, hvordan økologisk produktion af akvakulturprodukter bør foregå, og at sådanne metoder derfor ikke bør anvendes i økologisk akvakultur.

(13)

Foder til akvakulturdyr bør ikke blot opfylde dyrenes ernæringsbehov, men også overholde sundhedskravet om, at foder fremstillet af en bestemt dyrerace ikke må bruges som foder til samme race, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (13). Der bør derfor fastsættes særlige bestemmelser for kødædende og ikke-kødædende akvakulturdyr.

(14)

Råmaterialerne til fodring af økologisk opdrættede kødædende fisk og krebsdyr skal i videst muligt omfang stamme fra bæredygtigt fiskeri som omhandlet i artikel 5, litra o), i forordning (EF) nr. 834/2007 og som defineret i artikel 3, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (14), eller der skal anvendes økologisk foder fra økologisk akvakulturproduktion. Eftersom økologisk akvakultur og bæredygtigt fiskeri endnu er i sin vorden, kan det være vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt økologisk foder eller foder fra bæredygtigt fiskeri, og der bør derfor fastsættes bestemmelser om anvendelsen af ikke-økologisk foder på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 (15), hvori der fastsættes sundhedsbestemmelser om materiale af fiskeoprindelse, der må anvendes i akvakultur, og forbud mod fodring af opdrættede fisk med visse materialer, der stammer fra opdrættede fisk af samme art.

(15)

I forbindelse med økologisk produktion af akvakulturdyr og tang er det tilladt at anvende visse ikke-økologiske foderstoffer, tilsætningsstoffer og hjælpestoffer, forudsat at det sker på nøje fastlagte betingelser. Nye stoffer bør godkendes i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007. Eftersom ad hoc-ekspertgruppen (16), der har undersøgt spørgsmålet om fiskefoder og rengøringsmidler i økologisk akvakultur, har anbefalet, at de stoffer, der allerede er opført i bilag V og VI til forordning (EF) nr. 889/2008, og som er godkendt til økologisk opdræt af husdyr, bør være tilladt i økologisk akvakultur, og eftersom visse stoffer er vigtige for bestemte fiskearter, bør sådanne stoffer tilføjes bilag VI til nævnte forordning.

(16)

Opdræt af filtrerende toskallede bløddyr kan have en positiv indvirkning på vandkvaliteten i kystområderne, fordi de optager næringsstoffer og kan indgå i et polykultursystem. Der bør fastsættes særlige regler for toskallede bløddyr under hensyntagen til, at supplerende fodring ikke er påkrævet, og at et sådant opdræt derfor kan påvirke miljøet mindre, end det er tilfældet for andre former for akvakultur.

(17)

Forvaltningen af dyrenes sundhed bør først og fremmest være baseret på sygdomsforebyggelse. Foranstaltningerne i nærværende forordning bør, når der er tale om dyrlægebehandling, ikke foregribe Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (17). Det bør på fastlagte betingelser være tilladt at anvende visse rengørings- og antifoulingmidler og at desinficere produktionsudstyr og anlæg. Anvendelsen af desinfektionsmidler, mens der er levende dyr til stede, kræver stor forsigtighed og særlige foranstaltninger for at sikre, at der ikke forvoldes skade på dyrene. Sådanne midler bør godkendes i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007. Midlerne bør på grundlag af anbefalingen fra ad hoc-ekspertgruppen opføres i bilaget til forordning (EF) nr. 889/2008.

(18)

Der bør fastsættes specifikke regler for de forskellige former for dyrlægebehandling, og anvendelsen af allopatiske veterinærlægemidler bør begrænses.

(19)

Der bør træffes forholdsregler i forbindelse med håndtering og transport af levende fisk med henblik på at opfylde deres fysiologiske behov.

(20)

Ved omlægning til den økologiske produktionsmetode kræves der et vist tidsrum til tilpasning af alle produktionsmidler. Der bør fastlægges specifikke omlægningsperioder afhængigt af, hvilket produktionssystem der tidligere er anvendt.

(21)

Nogle af bilagene til forordning (EF) nr. 889/2007 indeholder tilsyneladende fejl. Disse fejl bør rettes.

(22)

Der bør fastsættes specifikke kontrolkrav, som tager hensyn til de særlige forhold, der gælder for akvakultursektoren.

(23)

Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger for at gøre det lettere for brug, der allerede producerer økologisk i henhold til nationale eller private normer, at konvertere til de nye EF-regler.

(24)

Økologisk akvakultur er et relativt nyt område for økologisk produktions sammenlignet med økologisk landbrug, hvor der allerede er gjort mange erfaringer på bedriftsniveau. Da forbrugerne viser stor interesse for økologiske akvakulturprodukter, vil der sandsynligvis være mange akvakulturbrug, der omlægger til økologisk produktion. Dermed vil erfaringsniveauet og den tekniske viden udvikle sig hurtigt. Planlagt forskning forventes desuden at resultere i ny viden om navnlig indeslutningssystemer, behovet for ikke-økologiske foderingredienser og opdrætstætheden for visse arter. Den nye viden og den tekniske udvikling, som vil komme økologisk akvakultur til gavn, bør være afspejlet i produktionsreglerne. Det bør derfor fastsættes, at denne forordning revideres med henblik på at foretage de nødvendige ændringer.

(25)

Forordning (EF) nr. 889/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(26)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

1)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende produkter:

Afsnit II, III og IV finder imidlertid tilsvarende anvendelse på disse produkter, indtil der er fastsat detaljerede produktionsregler for produkterne på grundlag af forordning (EF) nr. 834/2007.«

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I afsnit II indsættes følgende som kapitel 1a:

»KAPITEL 1a

Produktion af tang

Artikel 6a

Anvendelsesområde

Dette kapitel indeholder detaljerede produktionsregler for indsamling og dyrkning af tang. Det finder tilsvarende anvendelse på produktion af alle flercellede havalger eller fytoplankton såvel som mikroalger, der anvendes som foder til akvakulturdyr.

Artikel 6b

Det akvatiske miljøs egnethed og planer for bæredygtig forvaltning

1.   Brugene skal være placeret på steder, der ikke er udsat for kontaminering fra produkter eller stoffer, der ikke er godkendt til økologisk produktion, eller forurenende stoffer, der kan skade produkternes økologiske egenskaber.

2.   Økologisk og ikke-økologisk produktion skal foregå tilstrækkeligt adskilt. Ved adskillelsen skal der tages hensyn til de naturlige omgivelser, og den skal være baseret på separate vandtilførselssystemer, separationsafstande, den økologiske akvakulturenheds placering i tidevandsstrømningen og placering upstream/downstream i forhold til andre produktionsenheder. Medlemsstaternes myndigheder kan udpege lokaliteter eller områder, som de anser for ikke at være egnede til økologisk akvakulturproduktion eller tanghøst, og de kan fastsætte minimumsseparationsafstande mellem økologiske og ikke-økologiske produktionsenheder.

Hvis der fastsættes minimumsseparationsafstande, skal medlemsstaterne oplyse de erhvervsdrivende, de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

3.   Der skal gennemføres en miljøvurdering, som står i forhold til produktionsenhedens størrelse, for alle nye brug, der ansøger om tilladelse til at producere økologisk, og som producerer mere end 20 tons akvakulturprodukter om året, for at klarlægge produktionsenhedens og det umiddelbart omgivende miljøs tilstand og de sandsynlige virkninger af produktionen. Den erhvervsdrivende skal forelægge miljøvurderingen for kontrolorganet eller kontrolmyndigheden. Miljøvurderingens indhold skal være baseret på bilag IV til Rådets direktiv 85/337/EØF (21). Hvis der allerede er foretaget en tilsvarende vurdering for produktionsenheden, kan denne vurdering anvendes til dette formål.

4.   Den erhvervsdrivende skal forelægge en plan for bæredygtig forvaltning af akvakulturproduktionen og den påtænkte tanghøst, som står i forhold til produktionsenhedens størrelse.

Planen skal ajourføres årligt og indeholde detaljerede oplysninger om virkningerne af produktionen, den miljøovervågning, der skal gennemføres, og en liste over de foranstaltninger, der skal træffes for at minimere den negative indvirkning på det omgivende vand- og landmiljø, herunder i givet fald oplysninger om næringsstofudledningen i miljøet pr. produktionscyklus eller pr. år. Planen skal indeholde oplysninger om overvågning og reparation af teknisk udstyr.

5.   Driftslederne af akvakultur- og tangbrug skal så vidt muligt anvende vedvarende energikilder og genanvende materialer og skal som led i en plan for bæredygtig forvaltning udarbejde en affaldsreduktionsstrategi, der iværksættes ved produktionens begyndelse. Anvendelsen af residualvarme begrænses så vidt muligt til energi fra vedvarende energikilder.

6.   Hvad angår tanghøst, foretages der et engangsskøn over biomassen, inden aktiviteterne påbegyndes.

Artikel 6c

Bæredygtig høst af vildtvoksende tang

1.   Produktionsenheden eller -faciliteterne skal opbevare dokumentation, således at driftslederen kan identificere og kontrolmyndigheden eller kontrolorganet kan verificere, at der udelukkende er leveret vildtvoksende tang høstet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007.

2.   Høsten skal foregå på en sådan måde, at den mængde, der høstes, ikke påvirker vandmiljøets tilstand væsentligt. Det sikres, at tangen kan regenerere sig, ved at der anvendes egnede høstmetoder og tages hensyn til mindstestørrelser, alder, reproduktionscyklus eller størrelsen af de resterende tangplanter.

3.   Høstes tangen i et delt eller fælles høstområde, skal det kunne dokumenteres, at den samlede høst er i overensstemmelse med denne forordning.

4.   Denne dokumentation skal med henblik på artikel 73b, stk. 2, litra b) og c), vise, at der er tale om bæredygtig forvaltning, og at høstområderne ikke lider skade på lang sigt.

Artikel 6d

Dyrkning af tang

1.   Ved dyrkning af tang til havs må der udelukkende anvendes de næringsstoffer, der forekommer naturligt i vandmiljøet, eller næringsstoffer fra økologisk produktion af akvakulturdyr, der så vidt muligt skal foregå i nærheden af dyrkningsområdet som led i et polykultursystem.

2.   I produktionsanlæg på land, hvor der anvendes tilførte næringsstoffer, skal næringsstofindholdet i afløbsvandet beviseligt svare til eller være lavere end næringsstofindholdet i tilløbsvandet. Der må kun anvendes de næringsstoffer af vegetabilsk eller mineralsk oprindelse, som er opført i bilag I.

3.   Dyrkningstætheden eller driftsintensiteten skal registreres, og vandmiljøets integritet skal opretholdes ved at sikre, at den maksimale tangproduktion, som miljøet kan bære uden negative konsekvenser, ikke overskrides.

4.   Liner og andet udstyr til dyrkning af tang skal så vidt muligt genanvendes eller genindvindes.

Artikel 6e

Antifoulingforanstaltninger og rengøring af produktionsudstyr og -anlæg

1.   Foulingorganismer må kun fjernes mekanisk eller ved håndkraft og skal så vidt muligt sættes ud igen i en vis afstand fra produktionsstedet.

2.   Udstyr og anlæg rengøres mekanisk. Er dette ikke tilfredsstillende, er det tilladt at anvende de stoffer, der er opført i del 2 i bilag VII.

4)

Artikel 21, stk. 2, affattes således:

»2.   Højst 20 % af det samlede gennemsnitlige foderforbrug må stamme fra græsning på eller høst af permanente græsarealer eller parceller med flerårige foderplanter eller proteinafgrøder, der er sået i overensstemmelse med økologireglerne på marker, der er under første års omlægning til økologisk produktion, forudsat at disse arealer er en del af bedriften og ikke i de foregående fem år har været en del af en økologisk produktionsenhed på denne bedrift. Hvis der anvendes foder fra omlægning såvel som foder fra parceller, der er i det første omlægningsår, må foderplanens samlede andel af sådanne foderstoffer ikke overstige de maksimale procentsatser, der er fastsat i stk. 1.«

5)

I afsnit II indsættes følgende som kapitel 2a:

»KAPITEL 2a

Produktion af akvakulturdyr

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 25a

Anvendelsesområde

Dette kapitel indeholder detaljerede produktionsregler for fiskearter, krebsdyr, pighuder og bløddyr som omhandlet i bilag XIIIa.

Kapitlet finder tilsvarende anvendelse på dyreplankton, mikrokrebsdyr, rotifera, orme og andre akvatiske foderdyr.

Artikel 25b

Det akvatiske miljøs egnethed og planer for bæredygtig forvaltning

1.   Artikel 6b, stk. 1 - 5, finder anvendelse på nærværende kapitel.

2.   De beskyttelsesforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger, der træffes i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (22) og i henhold til nationale bestemmelser, skal anføres i planen for bæredygtig forvaltning.

3.   De erhvervsdrivende skal beviseligt koordinere deres indsats med hensyn til udarbejdelsen af forvaltningsplaner, hvis deres brug er placeret i nærheden af hinanden.

4.   Foregår produktionen af akvakulturdyr i fiskedamme, tanke og raceways, skal brugene være udstyret med enten naturlige filterbunde, bundfældningsbassiner, biologiske filtre eller mekaniske filtre, der opsamler de udledte næringsstoffer, eller der skal anvendes tang og/eller dyr (bløddyr og alger), som bidrager til at forbedre afløbsvandets kvalitet. Afløbsvandet skal overvåges regelmæssigt, hvor det er relevant.

Artikel 25c

Samtidigt opdræt af økologiske og ikke-økologiske akvakulturdyr

1.   Den ansvarlige myndighed kan give klækkerier og yngelopdrætsanlæg tilladelse til at opdrætte både økologisk og ikke-økologisk yngel i samme brug, forudsat at der er klar fysisk adskillelse mellem enhederne og separat vanddistribution.

2.   Er der tale om videreopdræt, kan den ansvarlige myndighed, hvis bestemmelserne i artikel 6b, stk. 2, i nærværende forordning er overholdt, give tilladelse til, at der på samme brug opdrættes både økologiske og ikke-økologiske akvakulturdyr under forudsætning af, at produktionen af akvakulturdyrene ikke foregår i sammenfaldende produktionsfaser, og at håndteringsperioderne ikke er sammenfaldene.

3.   De erhvervsdrivende skal opbevare dokumentation for anvendelsen af de bestemmelser, der er omhandlet i denne artikel.

Afdeling 2

Akvakulturdyrenes oprindelse

Artikel 25d

De økologiske akvakulturdyrs oprindelse

1.   Der skal anvendes lokalt opdrættede dyr, og hvad avl angår, skal det tilsigtes at fremavle sunde stammer, der er bedre tilpasset opdrætsforholdene og udnytter foderressourcerne godt. Der skal stilles dokumentation for deres oprindelse og behandling til rådighed for kontrolorganet eller kontrolmyndigheden.

2.   Der skal vælges arter, som kan opdrættes uden at forårsage væsentlig skade på vilde bestande.

Artikel 25e

De ikke-økologiske akvakulturdyrs oprindelse og forvaltning

1.   Hvis det ikke er muligt at anskaffe økologisk opdrættede akvakulturdyr, kan der til avlsformål eller for at forbedre arvemassen indføres indfangede vilde eller ikke-økologiske akvakulturdyr på bruget. Disse dyr skal holdes under økologisk forvaltning i mindst tre måneder, før de må anvendes til avl.

2.   Hvis der ikke kan skaffes økologisk yngel af akvakulturdyr kan der med henblik på videreopdræt indføres ikke-økologisk yngel på bruget. I så tilfælde skal økologireglerne følges for mindst de sidste to tredjedele af dyrets produktionscyklus.

3.   Andelen af ikke-økologisk opdrættet yngel af akvakulturdyr, der indføres på bruget, nedsættes til højst 80 % pr. 31. december 2011, højst 50 % pr. 31. december 2013 og 0 % pr. 31. december 2015.

4.   Indsamling af vildtlevende yngel med henblik på videreopdræt er specifikt begrænset til følgende tilfælde:

Afdeling 3

Opdrætspraksis for akvakulturdyr

Artikel 25f

Generelle opdrætsbestemmelser for akvakulturdyr

1.   Opdrætsmiljøet skal være indrettet således, at akvakulturdyrene i overensstemmelse med deres specifikke behov:

2.   Opdrætstætheden er fastsat i bilag XIIIa pr. art eller gruppe af arter. Ved overvågning af opdrætstæthedens indvirkning på dyrenes velfærd skal der holdes øje med fiskenes tilstand (f.eks. finneskader og andre skader, vækstrate, adfærd og deres generelle sundhedstilstand), og vandkvaliteten skal overvåges.

3.   De akvatiske indeslutningssystemer skal konstrueres således, at de tilvejebringer gennemstrømningshastigheder og fysisk-kemiske parametre, der sikrer dyrenes sundhed og velfærd og opfylder deres adfærdsmæssige behov.

4.   Indeslutningssystemerne skal konstrueres, placeres og drives på en sådan måde, at risikoen for, at dyrene slipper ud, bliver mindst mulig.

5.   Hvis fisk eller krebsdyr slipper ud, skal der træffes passende foranstaltninger til at begrænse indvirkningen på det lokale økosystem, eventuelt ved at genindfange dyrene. Der skal opbevares dokumentation for disse aktiviteter.

Artikel 25g

Særlige regler for akvatiske indeslutningssystemer

1.   Lukkede recirkuleringsanlæg til produktion af akvakulturdyr er forbudt, medmindre der er tale om klækkerier og yngelopdrætsanlæg eller opdræt af arter, der anvendes som økologiske foderorganismer.

2.   Opdrætsanlæg på land skal opfylde følgende betingelser:

3.   Indeslutningssystemer til havs skal:

4.   Kunstig opvarmning eller afkøling af vandet er kun tilladt i klækkerier og yngelopdrætsanlæg. Det er på alle produktionsstadier tilladt at anvende naturligt grundvand fra vandboringer til at opvarme eller afkøle vandet.

Artikel 25h

Håndtering af akvakulturdyr

1.   Akvakulturdyrene håndteres mindst muligt og så skånsomt som muligt under anvendelse af korrekt udstyr og procedurer, som skal hindre stress og fysisk skade som følge af håndteringen. Gydebestande håndteres således, at de lider mindst mulig fysisk skade og udsættes for mindst mulig stress; om nødvendigt bedøves de. Sortering begrænses til et minimum eller foretages for at sikre fiskenes velfærd.

2.   Der gælder følgende begrænsninger for anvendelsen af kunstigt lys:

3.   Iltning af vandet er tilladt for at sikre dyrenes velfærd og sundhed på betingelse af, at der anvendes mekaniske beluftere, der så vidt muligt drives af vedvarende energi.

Denne form for iltning skal registreres i akvakulturbrugets produktionsregister.

4.   Hvis det er nødvendigt af hensyn til dyresundheden eller i kritiske produktionsperioder og under transport, er det tilladt at bruge ilt i følgende tilfælde:

Der skal opbevares dokumentation for disse aktiviteter.

5.   Ved slagtning skal fiskene straks gøres bevidstløse og følelsesløse. Den optimale slagtemetode vælges ud fra hensynet til forskellene i fiskenes størrelse ved høst, og hvilke arter og produktionssted der er tale om.

Afdeling 4

Avl

Artikel 25i

Forbud mod anvendelse af hormoner

Det er forbudt at anvende hormoner og hormonderivater.

Afdeling 5

Foder til fisk, krebsdyr og pighuder

Artikel 25j

Generelle regler for foder

Ved udarbejdelse af foderplaner skal følgende prioriteres:

Artikel 25k

Særlige regler for foder til kødædende akvakulturdyr

1.   Kødædende akvakulturdyr skal fodres ud fra følgende prioritering:

2.   Hvis der ikke er adgang til foder som omhandlet i stk. 1, er det i en overgangsperiode indtil den 31. december 2014 tilladt at anvende fiskemel og fiskeolie af slagteaffald fra ikke-økologisk akvakulturbrug eller slagteaffald fra fisk, der er fanget med henblik på konsum. Sådant foder må ikke overstige 30 % af den daglige foderration.

3.   Foderplanen må indeholde op til 60 % økologisk plantemateriale.

4.   Astaxanthin fremstillet fortrinsvis af økologiske materialer, som f.eks. skaller fra økologisk opdrættede krebsdyr, må anvendes i foderrationen til laks og ørred inden for grænserne af deres fysiologiske behov. Hvis der ikke kan skaffes økologiske materialer, må der anvendes naturlige astaxanthinkilder, som f.eks. Phaffia-gær.

Artikel 25l

Særlige regler for foder til visse akvakulturdyr

1.   De akvakulturdyr, der er nævnt i del 6, 7 og 8 i bilag XIIIa, skal fodres med foder, der forekommer naturligt i damme og søer.

2   Hvis det naturligt forekommende foder som omhandlet i stk. 1 ikke er til stede i tilstrækkelige mængder, må der anvendes økologisk foder af vegetabilsk oprindelse, der så vidt muligt er dyrket på egen enhed, eller tang. De erhvervsdrivende skal opbevare dokumentation for behovet for supplerende foder.

3.   Hvis det naturligt forekommende foder suppleres i henhold til stk. 2, må foderrationen til de arter, der er omhandlet i del 7, og gulhalet hajmalle (Pangasius sp.), som er omhandlet i del 9, højst indeholde 10 % fiskemel eller fiskeolie fra bæredygtigt fiskeri.

Artikel 25m

Produkter og stoffer omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra d), nr. iii), i forordning (EF) nr. 834/2007

1.   I økologisk akvakultur er det kun tilladt at anvende de foderstoffer af animalsk og vegetabilsk oprindelse, der er opført i bilag V.

2.   Fodertilsætningsstoffer, visse produkter, der anvendes i foderstoffer, og tekniske hjælpestoffer må anvendes, hvis de er opført i bilag VI, og hvis de opfylder de betingelser, der er fastsat deri.

Afdeling 6

Særlige regler for bløddyr

Artikel 25n

Opdrætsområde

1.   Det er tilladt at opdrætte toskallede bløddyr i et vandområde, hvor der også produceres økologiske finnefisk og tang i et polykultursystem, som skal beskrives i planen for bæredygtig forvaltning. Det er også tilladt at opdrætte toskallede bløddyr sammen med vandsnegle, som f.eks. Littorina littorea, i polykultur.

2.   Økologisk opdræt af toskallede bløddyr skal foregå inden for områder, der er markeret med pæle, flåd eller anden tydelig markering, og opdrættet skal i givet fald foregå i net, bure eller andre konstruerede indeslutningssystemer.

3.   Økologiske skaldyrsbrug skal sørge for, at beskyttede arter udsættes for mindst mulig risiko. Anvendes beskyttelsesnet, skal disse være konstrueret således, at de ikke er til skade for dykkende fugle.

Artikel 25o

Rekruttering af yngel

1.   Forudsat at der ikke sker væsentlige skader på miljøet, og at det er tilladt i henhold til den lokale lovgivning, kan der anvendes yngel indsamlet uden for produktionsenhedens grænser på betingelse af, at de toskallede bløddyr kommer fra:

Det skal registreres, hvor, hvordan og hvornår der er indsamlet yngel, således at den kan spores tilbage til rekrutteringsområdet.

Der er dog tilladt i økologiske produktionsenheder at indføre yngel af toskallede bløddyr fra ikke-økologiske klækkerier, idet den maksimale procentsats fastsættes til højst 80 % pr. 31. december 2011, højst 50 % pr. 31. december 2013 og 0 % pr. 31. december 2015.

2.   Er der tale om stillehavsøsters (Crassostrea gigas), anvendes der yngel, der er avlet selektivt for at reducere muligheden for, at dyrene gyder i naturen.

Artikel 25p

Forvaltning

1.   Opdrætstætheden må ikke overstige den, der anvendes for ikke-økologiske skaldyr i området. Sortering, udtynding og justering af opdrætstætheden foretages alt efter omfanget af biomassen og for at sikre høj dyrevelfærd og produktkvalitet.

2.   Foulingorganismer fjernes mekanisk eller ved håndkraft og genudsættes så vidt muligt i en vis afstand fra bruget. Det er tilladt én gang i produktionscyklussen at behandle skaldyr med en kalkopløsning for at bekæmpe konkurrerende foulingorganismer.

Artikel 25q

Opdrætsregler

1.   Bløddyr opdrættet på liner eller efter andre opdrætsmetoder som omhandlet i del 8 i bilag XIIIa kan komme i betragtning som økologiske produkter.

2.   Det er kun tilladt at opdrætte bløddyr i bundkulturer, hvis miljøet ved opdræts- og høstlokaliteten ikke påvirkes væsentligt. Den minimale indvirkning på miljøet skal kunne dokumenteres ved hjælp af en undersøgelse af og rapport over driftslokaliteten, som den erhvervsdrivende skal forelægge for kontrolorganet og kontrolmyndigheden. Rapporten skal indgå som et særskilt kapitel i planen for bæredygtig forvaltning.

Artikel 25r

Særlige regler for opdræt af østers

Det er tilladt at opdrætte østers i net ophængt på bukke. Disse og andre konstruktioner, der anvendes til opdræt af østers, skal anbringes således, at de ikke danner en ubrudt barriere langs kysten. Bestanden skal anbringes omhyggeligt i tidevandszonen for at optimere produktionen. Produktionen skal opfylde kriterierne i del 8 i bilag XIIIa.

Afdeling 7

Sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling

Artikel 25s

Generelle bestemmelser om sygdomsforebyggelse

1.   Dyresundhedsforvaltningsplanen, jf. artikel 9 i direktiv 2006/88/EF, skal indeholde detaljerede oplysninger om biosikkerhedsforanstaltninger og praksis for dyresygdomsforebyggelse, herunder en skriftlig aftale om sundhedsrådgivning, der står i forhold til produktionsenhedens størrelse, indgået med en kvalificeret sundhedstjeneste for akvakulturdyr, der skal aflægge besøg på bruget mindst én gang årligt og mindst to gange årligt, hvis der er tale om toskallede bløddyr.

2.   Indeslutningssystemer, udstyr og redskaber skal rengøres grundigt og desinficeres. Der må kun anvendes de produkter, der er opført i del 2.1 og 2.2 i bilag VII.

3.   Med hensyn til udtagning af drift:

4.   Ufortæret fiskefoder, fækalier og døde dyr fjernes i givet fald straks for at undgå risikoen for væsentlig miljøskade som følge af forringet vandkvalitet og for at minimere risikoen for sygdomme og undgå at tiltrække insekter eller gnavere.

5.   Det er kun tilladt at anvende ultraviolet lys og ozon i klækkerier og yngelopdrætsanlæg.

6.   Hvad angår biologisk bekæmpelse af ektoparasitter, skal det først og fremmest tilstræbes at anvende renere fisk.

Artikel 25t

Dyrlægebehandling

1.   Hvis der trods de forebyggende foranstaltninger, der er truffet for at sikre dyrenes sundhed i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra f), nr. i), i forordning (EF) nr. 834/2007, opstår sundhedsproblemer, må følgende dyrlægebehandlinger anvendes i nævnte rangorden:

2.   Anvendelsen af allopatiske veterinærlægemidler begrænses til to behandlingsforløb årligt bortset fra, hvis der er tale om vaccinationer eller obligatorisk sygdomsudryddelse. Er der tale om en produktionscyklus på under et år, begrænses anvendelsen af allopatiske veterinærlægemidler imidlertid til én behandling. Overholdes disse bestemmelser om anvendelsen af allopatiske veterinærlægemidler ikke, kan de pågældende akvakulturdyr ikke sælges som økologiske produkter.

3.   Der må foruden de obligatoriske bekæmpelsesordninger, som forvaltes af medlemsstaterne, højst foretages behandlinger mod parasitter to gange årligt eller én gang årligt, hvis produktionscyklussen er på under 18 måneder.

4.   Tilbageholdelsesperioden efter anvendelse af allopatiske veterinærlægemidler og parasitbekæmpelsesmidler, herunder midler, der er anvendt som led i en obligatorisk ordning for bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme, jf. stk. 3, skal være dobbelt så lang som den tilbageholdelsesperiode, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 2001/82/EF, eller, hvis der ikke er fastsat nogen periode, er den på 48 timer.

5.   Anvendes der veterinærlægemidler, skal dette meddeles kontrolorganet eller kontrolmyndigheden, inden dyrenes markedsføres som økologiske. Den behandlede bestand skal tydeligt kunne identificeres.

6)

I afsnit II, kapitel 3, indsættes følgende som artikel 29a:

»Artikel 29a

Særlige bestemmelser for tang

1.   Hvis slutproduktet er frisk tang, skal det friskhøstede tang skylles med havvand.

Hvis slutproduktet er tørret tang, kan der også anvendes drikkevand til skylning af tangen. Det er tilladt at anvende salt til at trække vandet ud.

2.   Det er forbudt at tørre tangen ved anvendelse af flammer, der kommer i direkte kontakt med tangen. Hvis der anvendes reb eller andet udstyr til tørringsprocessen, skal disse være fri for antifoulingmidler og rengørings- eller desinficeringsmidler, medmindre det anvendte middel er opført i bilag VII til dette formål.«

7)

I afsnit II, kapitel 4, indsættes følgende som artikel 32a:

»Artikel 32a

Transport af levende fisk

1.   Levende fisk skal transporteres i egnede tanke med rent vand, som opfylder deres fysiologiske behov med hensyn til temperatur og opløst ilt.

2.   Tankene skal rengøres grundigt, desinficeres og skylles, inden de anvendes til transport af økologiske fisk og fiskeprodukter.

3.   Der træffes foranstaltninger til at reducere risikoen for stress. Under transport må individtætheden ikke være så høj, at den er til skade for den pågældende art.

4.   Der opbevares dokumentation for aktiviteterne i stk. 1, 2 og 3.«

8)

Artikel 35, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.   Drejer det sig om enheder, hvor der produceres økologiske vegetabilske og animalske produkter, tang og akvakulturdyr, er det på sådanne enheder forbudt at opbevare andre råvarer end dem, der er tilladt efter denne forordning.

3.   Der kan opbevares allopatiske veterinærlægemidler og antibiotika på bedriften eller bruget, hvis de er foreskrevet af en dyrlæge som led i behandlinger, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, litra e), nr. ii), eller artikel 15, stk. 1, litra f), nr. ii, i forordning nr. 834/2007, og såfremt de opbevares på et sted under tilsyn, og der føres en logbog over dem, jf. artikel 76 i denne forordning, eller hvis det drejer sig om akvakultur, at de opføres i produktionsregistret som omhandlet i artikel 79b i denne forordning.«

9)

I afsnit II, kapitel 5, indsættes følgende som artikel 36a:

»Artikel 36a

Tang

1.   Omlægningsperioden for lokaliteter, hvor der høstes tang, er seks måneder.

2.   Omlægningsperioden for tangproduktionsenheder er en hel produktionscyklus eller mindst seks måneder.«

10)

I afsnit II, kapitel 5, indsættes følgende som artikel 38a:

»Artikel 38a

Animalsk akvakulturproduktion

1.   Der gælder følgende omlægningsperioder for følgende typer akvakulturproduktionsanlæg, herunder akvakulturdyr under opdræt:

2.   Den kompetente myndighed kan beslutte efterfølgende at anerkende som en del af omlægningsperioden eventuelle tidligere perioder, hvor det kan dokumenteres, at det pågældende anlæg ikke er blevet behandlet eller eksponeret for produkter, der ikke er godkendt til økologisk produktion.«

11)

Overskriften til artikel 43 affattes således:

»Anvendelse af ikke-økologiske foderstoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse til fodring af husdyr«

12)

Artikel 59, stk. 1, affattes således:

»Dette kapitel gælder ikke for foder til selskabsdyr eller pelsdyr.«

13)

Artikel 60, stk. 1, litra a), affattes således:

14)

I afsnit IV indsættes følgende som kapitel 2a:

»KAPITEL 2a

Særlige kontrolkrav for tang

Artikel 73a

Kontrolforanstaltninger for tang

Når de særlige kontrolforanstaltninger for tangproduktion iværksættes, skal den fuldstændige beskrivelse af enheden, jf. artikel 63, stk. 1, litra a), omfatte:

Artikel 73b

Produktionsregister for tang

1.   Den erhvervsdrivende registrerer tangproduktionen i et register, som kontrolmyndighederne eller kontrolorganerne til stadighed skal kunne konsultere på bruget. Registret skal mindst omfatte følgende oplysninger:

2.   Drejer det sig om høst af vildtvoksende tang, skal registret ligeledes indeholde:

15)

I afsnit IV indsættes følgende som kapitel 3a:

»KAPITEL 3a

Særlige kontrolkrav for produktion af akvakulturdyr

Artikel 79a

Kontrolforanstaltninger for produktion af akvakulturdyr

Når de særlige kontrolforanstaltninger for produktion akvakulturdyr iværksættes, skal den fuldstændige beskrivelse af enheden, jf. artikel 63, stk. 1, litra a), omfatte:

Artikel 79b

Produktionsregister for akvakulturdyr

Den erhvervsdrivende stiller følgende oplysninger til rådighed i form af et ajourført register, som kontrolmyndighederne eller kontrolorganerne til stadighed skal kunne konsultere på bruget:

Artikel 79c

Særlige kontrolbesøg ved opdræt af toskallede bløddyr

Der skal foretages kontrolbesøg på brug, der opdrætter toskallede bløddyr, både før og når den maksimale biomasseproduktion er nået.

Artikel 79d

Flere produktionsenheder drevet af samme erhvervsdrivende

Når en erhvervsdrivende driver flere produktionsenheder som omhandlet i artikel 25c, er de enheder, der producerer ikke-økologiske akvakulturdyr, ligeledes omfattet af de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i kapitel 1 og i dette kapitel.«

16)

Overskriften til kapitel 4 i afsnit IV affattes således:

17)

Overskriften til kapitel 5 i afsnit IV affattes således:

18)

I artikel 93, stk. 2, indsættes følgende litraer:

19)

Artikel 95, stk. 6, affattes således:

»6.   Ved anvendelse af artikel 12, stk. 1, litra j), i forordning (EF) nr. 834/2007 og indtil optagelsen af specifikke stoffer i overensstemmelse med samme forordnings artikel 16, litra f), må der kun anvendes produkter, som er tilladt af de kompetente myndigheder.«

20)

I artikel 95 indsættes følgende stykke:

»11.   Den ansvarlige myndighed kan give de produktionsenheder, der er etableret og indtil denne forordnings ikrafttræden har produceret akvakulturdyr eller tang i henhold til nationalt anerkendte økologiske regler, tilladelse til i en periode indtil den 1. juli 2013 at beholde deres økologiske status, mens de bestræber sig på at tilpasse sig nærværende regler, forudsat at der ikke sker unødig forurening af vandet med stoffer, der ikke er godkendt til økologisk produktion. Producenter, der nyder godt af denne foranstaltning, skal meddele de ansvarlige myndigheder, hvilke faciliteter, damme, bure eller tangpartier der er tale om.«

21)

Bilagene ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

a)

artikel 1, nr. 4, anvendes fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato

b)

de korrigerende foranstaltninger, der er fastsat i artikel 1, nr. 19), og i bilagets punkt 1b) og 1c), anvendes fra den dato, hvor forordning (EF) nr. 889/2008 træder i kraft.

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/35

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1359/2008 af 28. november 2008 om fastsættelse af EF-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2009 og 2010 (3) er der fastsat kvoter for 2009 og 2010.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2009 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/37

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2008/09 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 945/2008 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 685/2009 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/39

(1)

Direktiv 64/432/EØF foreskriver, at en medlemsstat eller en del af en medlemsstat kan erklæres officielt fri for kvægbrucellose for så vidt angår kvægbesætninger, under forudsætning af at visse betingelser i direktivet er opfyldt.

(2)

Listerne over medlemsstater og regioner i medlemsstaterne, der er erklæret fri for kvægbrucellose, findes i Kommissionens beslutning 2003/467/EF af 23. juni 2003 om fastlæggelse af kvægbesætningers status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt fri for tuberkulose, brucellose og enzootisk kvægleukose (2).

(3)

Irland og Polen har forelagt Kommissionen dokumentation for, at de relevante betingelser i direktiv 64/432/EØF er opfyldt for landenes områder som helhed, så de pågældende medlemsstater kan betragtes som officielt fri for kvægbrucellose.

(4)

På grundlag af den dokumentation, der er fremlagt af Irland og Polen, bør de pågældende medlemsstaters områder som helhed anerkendes som officielt fri for kvægbrucellose.

(5)

Portugal har forelagt Kommissionen dokumentation for, at de relevante betingelser i direktiv 64/432/EØF er opfyldt for så vidt angår øerne Faial og Santa Maria i den selvstyrende region Azorerne, så de pågældende øer kan betragtes som regioner i Portugal, der er officielt fri for kvægbrucellose.

(6)

Endvidere har Spanien forelagt Kommissionen dokumentation for, at de relevante betingelser i direktiv 64/432/EØF er opfyldt for så vidt angår provinserne Santa Cruz de Tenerife og Las Palmas i Spanien, så de pågældende provinser kan betragtes som regioner i Spanien, der er officielt fri for kvægbrucellose.

(7)

På grundlag af den dokumentation, der er fremlagt af Portugal og Spanien, bør de pågældende øer og provinser anerkendes som regioner i de pågældende medlemsstater, der er officielt fri for kvægbrucellose.

(8)

Beslutning 2003/467/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/43

(1)

Ved beslutning 2000/258/EF blev laboratoriet for Agence française de sécurité sanitaire des aliments i Nancy i Frankrig (AFSSA-laboratoriet i Nancy) udpeget som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

(2)

I henhold til nævnte beslutning skal AFSSA-laboratoriet i Nancy meddele Kommissionen listen over EF-laboratorier, der skal godkendes til at foretage de pågældende serologiske test. Ved vurderingen af, hvilke laboratorier der skal godkendes til gennemførelse af de serologiske test, anvender AFSSA-laboratoriet i Nancy den fastlagte procedure med præstationsprøvninger.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2004/233/EF af 4. marts 2004 om godkendelse af laboratorier til at kontrollere virkningen af rabiesvaccine på kødædende husdyr (2) er der fastsat en liste over godkendte laboratorier i medlemsstaterne udarbejdet på grundlag af resultaterne af præstationsprøvningerne som meddelt af AFSSA-laboratoriet i Nancy.

(4)

Tyskland har anmodet om, at et laboratorium udgår af listen over godkendte laboratorier (oplysningerne vedrørende Tyskland) i bilag I til beslutning 2004/233/EØF.

(5)

Bilag I til beslutning 2004/233/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/44