13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/1

13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/3

(1)

Der er med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (4) indført en ordning for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde.

(2)

Endemålet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 94/69/EF (5), er at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet.

(3)

Det Europæiske Råd, som mødtes i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007, understregede, at det er af afgørende betydning at nå det strategiske mål om at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til højst 2 °C over det førindustrielle niveau. De seneste videnskabelige resultater, der blev offentliggjort i den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) viser med endnu større tydelighed, at de negative virkninger af klimaændringerne i stigende grad udgør en alvorlig risiko for økosystemer, fødevareproduktion og opnåelse af en bæredygtig udvikling og opfyldelse af årtusindudviklingsmålene samt for menneskers sundhed og sikkerhed. Hvis 2 °C-målet skal holdes inden for rækkevidde, skal drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren stabiliseres til ca. 450 ppmv CO2-ækvivalenter, hvilket kræver, at de globale drivhusgasemissioner topper inden for de næste 10-15 år, samt at der foretages betydelige globale emissionsreduktioner senest i 2050 til mindst 50 % under 1990-niveauet.

(4)

Det Europæiske Råd har understreget, at Den Europæiske Union er forpligtet til at omdanne Europa til en yderst energieffektiv økonomi med lave drivhusgasemissioner, og at EU, indtil der er indgået en global og samlet aftale for tiden efter 2012, har påtaget sig en fast ensidig forpligtelse til en reduktion af EU’s drivhusgasemissioner til mindst 20 % under 1990-niveauet senest i 2020. Begrænsningen af drivhusgasemissionerne fra luftfarten er et væsentligt bidrag i overensstemmelse med denne forpligtelse.

(5)

Det Europæiske Råd har understreget, at EU er forpligtet til at indgå en global og samlet aftale om reduktion af drivhusgasemissionerne efter 2012, hvilket vil være en effektiv, virkningsfuld og hensigtsmæssig reaktion af det nødvendige omfang til imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne. Det er blevet enigt om en 30 % reduktion af EU’s drivhusgasemissioner under 1990-niveauet inden 2020 som EU’s bidrag til en global og samlet aftale for tiden efter 2012, under forudsætning af at andre udviklede lande forpligter sig til lignende emissionsreduktioner, og at de økonomisk mere udviklede udviklingslande forpligter sig til et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. EU fører fortsat an i forhandlingerne om en ambitiøs international aftale om at nå det mål at begrænse den globale temperaturstigning til 2 °C og blev opmuntret af de fremskridt, der blev gjort i retning af dette mål på trettende konference mellem parterne i UNFCCC på Bali i december 2007. EU vil søge at sikre, at en sådan global aftale omfatter foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne fra luftfarten, og Kommissionen bør i denne forbindelse overveje, hvilke ændringer, der er nødvendige i dette direktiv, som det anvendes på luftfartøjsoperatører.

(6)

Den 14. februar 2007 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om klimaændringer (6), hvori det henviste til det mål at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til 2 °C over det førindustrielle niveau og indtrængende opfordrede EU til at opretholde sin førende rolle i forhandlingerne med henblik på fastsættelsen af en international ramme for klimaændringer for perioden efter 2012 samt til at opretholde et højt ambitionsniveau i fremtidige forhandlinger med sine internationale partnere, og hvori det understregede behovet for senest i 2020 at gennemføre samlede emissionsreduktioner i alle industrialiserede lande på 30 % i forhold til emissionsniveauet i 1990 med henblik på senest i 2050 at opnå en reduktion på 60-80 %.

(7)

Ifølge UNFCCC skal alle parterne opstille og gennemføre nationale og i givet fald regionale programmer for foranstaltninger til at imødegå klimaændringerne.

(8)

Ifølge Kyotoprotokollen til UNFCCC, som blev godkendt på vegne af Det Europæiske Fællesskab ved Rådets beslutning 2002/358/EF (7), skal de udviklede lande gennem samarbejde i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) søge at begrænse og reducere emissionerne fra luftfarten af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen.

(9)

Fællesskabet er ikke kontraherende part i Chicago-konventionen om international civil luftfart af 1944 (Chicago-konventionen), men alle medlemsstaterne er parter heri og medlemmer af ICAO. Sammen med andre stater i ICAO støtter medlemsstaterne fortsat arbejdet med at udvikle foranstaltninger, herunder markedsbaserede instrumenter, til imødegåelse af klimapåvirkningen fra luftfarten. På det sjette møde i ICAO’s komité for miljøbeskyttelse i forbindelse med luftfart (ICAO Committee on Aviation Environmental Protection) i 2004 var der enighed om, at en luftfartsspecifik emissionshandelsordning baseret på en ny retsakt i ICAO-regi ikke var nogen tiltrækkende løsning, som derfor dengang ikke længere burde overvejes. Resolution A35-5 fra ICAO’s 35. samling i september 2004 indeholdt derfor ikke forslag om et nyt retligt instrument, men støttede i stedet åben emissionshandel og muligheden for, at staterne kan inddrage emissionerne fra international luftfart i deres emissionshandelsordninger. I tillæg L til resolution A36-22 fra ICAO’s 36. samling i september 2007 henstilles det til de kontraherende stater ikke at gennemføre en emissionshandelsordning vedrørende andre kontraherende staters luftfartøjsoperatører, medmindre det sker på grundlag af en aftale mellem disse stater. Under henvisning til at Chicagokonventionen udtrykkeligt anerkender, at hver enkelt kontraherende part har ret til på et ikke-diskriminerende grundlag at anvende sine egne luftfartslove og -bestemmelser på luftfartøjer fra alle stater, tog Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og 15 andre europæiske stater forbehold med hensyn til denne resolution og forbeholdt sig i henhold til Chicagokonventionen ret til på et ikke-diskriminerende grundlag at vedtage og anvende markedsbaserede foranstaltninger på alle luftfartøjsoperatører fra alle stater, der tilbyder luftfartstjenester til, fra eller inden for deres område.

(10)

I Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF (8) blev det fastslået, at Fællesskabet skulle identificere og lancere specifikke tiltag til at reducere drivhusgasemissionerne fra luftfart, hvis ICAO ikke var nået til enighed om sådanne tiltag inden udgangen af 2002. Rådet har i sine konklusioner fra oktober 2002, december 2003 og oktober 2004 gentagne gange anmodet Kommissionen om at fremsætte forslag til tiltag til at mindske klimapåvirkningen fra international luftfart.

(11)

For at de nødvendige betydelige emissionsreduktioner kan opnås, bør der gennemføres politikker og foranstaltninger på medlemsstats- og fællesskabsniveau i alle de økonomiske sektorer i Fællesskabet. Hvis klimapåvirkningen fra luftfartssektoren fortsætter med at vokse med umindsket fart, vil det i høj grad underminere de reduktioner til bekæmpelse af klimaændringerne, der gennemføres i andre sektorer.

(12)

Kommissionen fremlagde en strategi til mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten i sin meddelelse af 27. september 2005 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten«. Som led i en omfattende pakke af foranstaltninger blev det i strategien foreslået, at luftfarten blev inddraget i fællesskabsordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter; desuden blev det foreslået, at der som led i den anden fase af det europæiske klimaændringsprogram skulle nedsættes en multi-stakeholder-arbejdsgruppe for luftfarten, der skulle undersøge, hvordan luftfarten kan inddrages i fællesskabsordningen. I sine konklusioner af 2. december 2005 erkendte Rådet, at inddragelse af luftfartssektoren i fællesskabsordningen synes at være den bedste vej frem ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt, og anmodede Kommissionen om at forelægge et forslag til retsakt inden udgangen af 2006. I sin beslutning af 4. juli 2006 om mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten (9) erkendte Europa-Parlamentet, at emissionshandel vil kunne spille en rolle som led i en omfattende pakke af foranstaltninger til nedbringelse af luftfartens klimapåvirkning, forudsat at indsatsen udformes hensigtsmæssigt.

(13)

I en omfattende pakke af foranstaltninger bør der også inddrages operationelle og teknologiske foranstaltninger. Forbedringer i lufttrafikstyringssystemet som led i det fælles europæiske luftrum og SESAR-programmerne kunne bidrage til at øge den generelle brændstofeffektivitet med op til 12 %. Forskning i ny teknologi, herunder metoder til forbedring af luftfartøjernes brændstofeffektivitet, kan yderligere nedbringe luftfartsemissionerne.

(14)

Formålet med ændringerne til direktiv 2003/87/EF ved nærværende direktiv er at mindske klimapåvirkningerne fra luftfarten ved at inddrage emissionerne fra luftfarten i fællesskabsordningen.

(15)

Luftfartøjsoperatører har den mest direkte kontrol over de benyttede flytyper og deres drift og bør derfor have ansvaret for at opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv, herunder pligten til at udarbejde en overvågningsplan og til at overvåge og rapportere emissioner i overensstemmelse med denne plan. En luftfartøjsoperatør kan identificeres ved hjælp af en ICAO-designatorkode eller en anden anerkendt designatorkode, der anvendes til identifikation af flyvningen. Kendes luftfartøjsoperatørens identitet ikke, bør luftfartøjets ejer anses for at være luftfartøjsoperatør, medmindre ejeren kan bevise, hvilken anden person, der var operatør.

(16)

For at undgå konkurrenceforvridninger og for at forbedre miljøeffektiviteten bør emissionerne fra alle flyvninger til og fra Fællesskabets flyvepladser inddrages i ordningen fra 2012.

(17)

Fællesskabet og dets medlemsstater bør fortsat søge at nå til enighed om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne fra luftfarten. Derved kan fællesskabsordningen tjene som model for anvendelse af emissionshandel i verden som helhed. Fællesskabet og dets medlemsstater bør fortsat være i kontakt med tredjeparter under gennemførelsen af dette direktiv og tilskynde tredjelande til at træffe tilsvarende foranstaltninger. Hvis et tredjeland træffer foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen fra flyvninger til Fællesskabet og derved opnår en miljøvirkning, der mindst svarer til dette direktivs, bør Kommissionen, efter at have ført samråd med dette land, overveje, hvilke muligheder der er for at skabe et optimalt samspil mellem fællesskabsordningen og det pågældende lands foranstaltninger. Emissionshandelsordninger, der udvikles i tredjelande, begynder at skabe et optimalt samspil med fællesskabsordningen, afhængig af hvor stor en del af luftfarten de dækker. Bilaterale aftaler om kombinering af fællesskabsordningen med andre handelsordninger for at opnå en fælles ordning eller om hensyntagen til tilsvarende foranstaltninger for at undgå overlappende regulering kunne være et skridt i retning af en global aftale. Når der indgås sådanne bilaterale aftaler, kan Kommissionen ændre de typer luftfartsaktiviteter, der omfattes af fællesskabsordningen, herunder foretage heraf betingede tilpasninger af den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne.

(18)

I overensstemmelse med princippet om en bedre regulering bør visse flyvninger ikke være omfattet af fællesskabsordningen. For desuden at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder bør erhvervsmæssige lufttransportoperatører, der i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder foretager under 243 flyvninger pr. periode, ikke være omfattet af fællesskabsordningen. Dette vil være til gavn for luftfartsselskaber, der driver begrænsede luftfartstjenester inden for fællesskabsordningens anvendelsesområde, herunder luftfartsselskaber fra udviklingslande.

(19)

Luftfarten påvirker det globale klima gennem udledning af kuldioxid, nitrogenoxider, vanddamp og sulfat- og sodpartikler. IPCC har vurderet, at den samlede påvirkning af klimaet fra luftfarten i øjeblikket er 2 til 4 gange større end virkningerne af luftfartens tidligere CO2-emissioner alene. Nyere forskning i Fællesskabet viser, at den samlede påvirkning af klimaet fra luftfarten vil kunne være ca. 2 gange større end virkningerne fra kuldioxid alene. I ingen af disse skøn tages der imidlertid hensyn til de yderst usikre virkninger af cirrusskyer. I overensstemmelse med traktatens artikel 174, stk. 2, skal Fællesskabets politik på miljøområdet bygge på forsigtighedsprincippet. I afventning af videnskabelige fremskridt bør der tages videst muligt hensyn til alle virkningerne fra luftfarten. Emissionerne af nitrogenoxider vil blive taget op i anden lovgivning, som Kommissionen vil foreslå i 2008. Forskningen i dannelse af kondensationsstriber og cirrusskyer samt effektive begrænsningsforanstaltninger, herunder operationelle og tekniske foranstaltninger, bør fremmes.

(20)

For at undgå konkurrenceforvridninger bør der opstilles en harmoniseret tildelingsmetode til fastsættelse af den samlede mængde kvoter, der skal udstedes, og til fordeling af kvoter til luftfartøjsoperatørerne. En vis andel af kvotemængden vil blive tildelt ved auktion i overensstemmelse med nærmere regler, der vil blive opstillet af Kommissionen. En særlig reserve af kvoter bør sættes til side for at sikre nye luftfartøjsoperatører adgang til markedet og for at bistå luftfartøjsoperatører, som stærkt øger det antal tonkilometer, som de tilbagelægger. Luftfartøjsoperatører, der indstiller driften, bør fortsat få udstedt kvoter indtil udløbet af den periode, for hvilken der allerede er tildelt gratis kvoter.

(21)

Der bør foretages fuldstændig harmonisering af den andel af kvoterne, der tildeles gratis til alle de luftfartøjsoperatører, der deltager i fællesskabsordningen, for at sikre ensartede vilkår for luftfartøjsoperatører, eftersom hver luftfartøjsoperatør vil være reguleret af én medlemsstat for så vidt angår alle dets flyvninger til, fra og inden for EU samt af ikke-diskriminationsbestemmelserne i bilaterale luftfartsaftaler med tredjelande.

(22)

Luftfarten bidrager til den samlede klimapåvirkning, der skyldes menneskelige aktiviteter, og den miljøpåvirkning, der skyldes drivhusgasemissioner fra luftfartøjer, kan begrænses gennem foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer i EU og tredjelande, særlig udviklingslande, og til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder navnlig inden for flyteknik og lufttransport. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet træffer medlemsstaterne afgørelse om nationale offentlige udgifter. Med forbehold af denne holdning bør provenuet fra auktion af kvoter eller et tilsvarende beløb, såfremt medlemsstatens overordnede budgetmæssige principper som f.eks. principperne om enhed og bruttoopgørelse kræver det, anvendes til begrænsning af drivhusgasemissionerne, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i EU og tredjelande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning samt til dækning af administrationsomkostningerne ved fællesskabsordningen. Provenuet fra auktionerne bør også anvendes til transport med lav emission. Auktionsprovenuet bør navnlig anvendes til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og foranstaltninger til at forebygge skovrydning og til at lette tilpasningen i udviklingslandene. Bestemmelserne i dette direktiv om anvendelsen af provenuet bør ikke foregribe en beslutning om anvendelsen af provenuet fra auktioner af kvoter i forbindelse med den bredere generelle revision af direktiv 2003/87/EF.

(23)

Kommissionen bør underrettes om bestemmelser om anvendelse af midler fra auktioner. En sådan underretning fritager ikke medlemsstaterne for forpligtelsen til at give underretning om visse nationale foranstaltninger, jf. traktatens artikel 88, stk. 3. Dette direktiv bør ikke foregribe resultatet af eventuelle fremtidige statsstøtteprocedurer i henhold til traktatens artikel 87 og 88.

(24)

For at øge fællesskabsordningens omkostningseffektivitet bør luftfartøjsoperatørerne, op til et harmoniseret loft, kunne anvende godkendte emissionsreduktioner (CER) og emissionsreduktionsenheder (ERU) fra projektaktiviteter til at opfylde deres forpligtelser til at returnere kvoter. Anvendelsen af CER og ERU bør være forenelig med kriterierne for accept til brug i handelsordningen i dette direktiv. Gennemsnittet af de procentsatser, medlemsstaterne har specificeret for anvendelsen af CER og ERU for Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode, ligger på omkring 15 %.

(25)

I sine konklusioner fra mødet i Bruxelles den 13. og 14. marts 2008 erkendte Det Europæiske Råd, at risikoen for CO2-lækage i en global kontekst af konkurrerende markeder er et problem, der skal analyseres og tackles hurtigt i det nye emissionshandelsdirektiv, så der kan træffes passende foranstaltninger, hvis de internationale forhandlinger slår fejl. En international aftale er stadig den bedste måde at håndtere dette spørgsmål på.

(26)

For at mindske de administrative byrder for luftfartøjsoperatørerne bør kun én medlemsstat være ansvarlig for en given luftfartøjsoperatør. Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at luftfartøjsoperatører, som har fået udstedt en licens i den pågældende medlemsstat, eller luftfartøjsoperatører uden licens eller luftfartøjsoperatører fra tredjelande, hvis emissioner i et basisår for størstedelens vedkommende kan tilskrives den pågældende medlemsstat, opfylder bestemmelserne i dette direktiv. Såfremt en luftfartøjsoperatør ikke opfylder kravene i dette direktiv, og andre håndhævelsesforanstaltninger truffet af den administrerende medlemsstat ikke har kunnet sikre opfyldelsen, bør medlemsstaterne handle solidarisk. Den administrerende medlemsstat bør derfor som en sidste udvej kunne anmode Kommissionen om at træffe afgørelse om nedlæggelse af et driftsforbud på fællesskabsplan over for den pågældende luftfartøjsoperatør.

(27)

Da emissionerne fra international luftfart ikke er integreret i medlemsstaternes forpligtelser efter Kyotoprotokollen, bør kvoter tildelt luftfartssektoren kun anvendes til at opfylde luftfartøjsoperatørernes forpligtelser til at returnere kvoter efter dette direktiv med henblik på at undgå negative konsekvenser for fællesskabsordningens regnskabssystem.

(28)

For at sikre ligebehandling af luftfartøjsoperatører bør medlemsstaterne for de luftfartøjsoperatører, de har ansvaret for, følge harmoniserede regler i overensstemmelse med særlige retningslinjer, som Kommissionen udarbejder.

(29)

For at beskytte fællesskabsordningens miljøintegritet bør enheder, som returneres af luftfartøjsoperatører, kun tælle i forbindelse med drivhusgasreduktionsmål, som tager hensyn til disse emissioner.

(30)

Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol) er muligvis i besiddelse af oplysninger, der kan hjælpe medlemsstaterne eller Kommissionen med at opfylde deres forpligtelser efter dette direktiv.

(31)

Fællesskabsordningens bestemmelser om overvågning, rapportering og verifikation af emissionerne og om sanktioner for driftsledere bør også gælde for luftfartøjsoperatører.

(32)

Kommissionen bør i lyset af erfaringerne med anvendelsen tage op til revision, hvordan direktiv 2003/87/EF fungerer for så vidt angår luftfartsaktiviteter, og derefter aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

(33)

Revisionen af, hvordan direktiv 2003/87/EF fungerer for så vidt angår luftfartsaktiviteter, bør tage hensyn til den strukturelle afhængighed af luftfart i de lande, der ikke råder over passende og sammenlignelige alternative transportformer, og som derfor er meget afhængige af lufttransport, og hvor turistsektoren yder et stort bidrag til disse landes bruttonationalprodukt. Der bør lægges særlig vægt på at begrænse eller helt fjerne eventuelle adgangs- og konkurrenceevneproblemer for regionerne i Fællesskabets yderste periferi, som anført i traktatens artikel 299, stk. 2, og problemer med offentlige serviceforpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv.

(34)

Ministererklæringen vedrørende Gibraltar lufthavn, som der blev opnået enighed om den 18. september 2006 i Cordoba under det første møde på ministerplan i dialogforummet vedrørende Gibraltar, træder i stedet for den fælles erklæring vedrørende lufthavnen, der blev fremsat den 2. december 1987 i London, og fuld iagttagelse heraf anses for at være ensbetydende med iagttagelse af erklæringen fra 1987.

(35)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).

(36)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at træffe foranstaltninger vedrørende bortauktionering af kvoter, der ikke skal tildeles gratis, til at vedtage nærmere regler for administrationen af den særlige reserve for visse luftfartøjsoperatører og for procedurerne vedrørende anmodninger om, at Kommissionen træffer afgørelse om nedlæggelse af et driftsforbud over for en luftfartøjsoperatør, samt til at ændre de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, hvis et tredjeland indfører foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningerne fra luftfarten. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere dette direktiv med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(37)

Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(38)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (11) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(39)

Direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Følgende overskrift indsættes før artikel 1:

2)

Følgende stykke tilføjes i artikel 2:

»3.   Anvendelsen af dette direktiv på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til den bestående uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, lufthavnen er beliggende på.«

3)

Artikel 3 ændres således:

4)

Efter artikel 3 indsættes følgende kapitel:

»KAPITEL II

LUFTFART

Artikel 3a

Anvendelsesområde

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter.

Artikel 3b

Luftfartsaktiviteter

Senest den 2. august 2009 udarbejder Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 23, stk. 2, retningslinjer for den nærmere fortolkning af de i bilag I anførte luftfartsaktiviteter.

Artikel 3c

Samlet mængde kvoter til luftfart

1.   For perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 svarer den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne, til 97 % af de historiske luftfartsemissioner.

2.   For den i artikel 11, stk. 2, nævnte periode, der begynder den 1. januar 2013, og, såfremt der ikke foretages nogen ændringer som følge af den i artikel 30, stk. 4, omhandlede revision, for hver efterfølgende periode svarer den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne, til 95 % af de historiske luftfartsemissioner ganget med antallet af år i perioden.

Denne procentsats kan revideres som led i den generelle revision af dette direktiv.

3.   Kommissionen tager den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne, op til revision i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4.

4.   Senest den 2. august 2009 fastsætter Kommissionen de historiske luftfartsemissioner ud fra de bedste tilgængelige data, herunder beregninger baseret på faktisk trafikinformation. Denne beslutning overvejes i det i artikel 23, stk. 1, nævnte udvalg.

Artikel 3d

Metode til tildeling af kvoter til luftfarten ved auktion

1.   I den i artikel 3c, stk. 1, nævnte periode bortauktioneres 15 % af kvoterne.

2.   Fra 1. januar 2013 bortauktioneres 15 % af kvoterne. Denne procentdel kan blive forhøjet som led i den generelle revision af dette direktiv.

3.   Der vedtages en forordning med nærmere bestemmelser om medlemsstaternes auktion af kvoter, der ikke skal tildeles gratis efter stk. 1 og 2 i denne artikel eller efter artikel 3f, stk. 8. Antallet af kvoter, der i hver periode skal bortauktioneres af hver enkelt medlemsstat, skal være proportional med medlemsstatens andel af de samlede tilskrevne luftfartsemissioner for alle medlemsstaterne for referenceåret, som rapporteret i medfør af artikel 14, stk. 3, og som verificeret i medfør af artikel 15. For den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, er referenceåret 2010, og for hver efterfølgende periode, der er nævnt i artikel 3c, er referenceåret det kalenderår, der udløber 24 måneder inden begyndelsen af den periode, auktionen vedrører.

Den nævnte forordning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 3.

4.   Hver medlemsstat fastsætter, hvad provenuet fra auktioner af kvoter skal anvendes til. Dette provenu bør anvendes til imødegåelse af klimaændringer i EU og tredjelande, bl.a. til nedsættelse af drivhusgasemissioner, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i EU og tredjelande, særlig udviklingslande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder navnlig inden for flyteknik og lufttransport, til at nedsætte emissionerne ved hjælp af transport med lav emission og til dækning af omkostninger til administration af fællesskabsordningen. Auktionsprovenuet bør også anvendes til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og foranstaltninger til at forebygge skovrydning.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke tiltag der er gennemført i henhold til dette stykke.

5.   Oplysninger, der meddeles Kommissionen i medfør af dette direktiv, fritager ikke medlemsstaterne for underretningspligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

Artikel 3e

Tildeling og udstedelse af kvoter til luftfartøjsoperatører

1.   For hver af de i artikel 3c nævnte perioder kan hver luftfartøjsoperatør ansøge om en tildeling af kvoter, der skal tildeles gratis. Ansøgning kan indgives ved at forelægge den kompetente myndighed i den administrerende medlemsstat verificerede tonkilometerdata for de luftfartsaktiviteter, der er opført i bilag I og udført af den pågældende luftfartøjsoperatør for overvågningsåret. I denne artikel er overvågningsåret det kalenderår, der udløber 24 måneder inden begyndelsen af den periode, ansøgningen vedrører, jf. bilag IV og V, eller, i relation til den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, 2010. En ansøgning skal indgives senest 21 måneder inden begyndelsen af den periode, den vedrører, eller, i relation til den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, senest den 31. marts 2011.

2.   Senest 18 måneder inden begyndelsen af den periode, ansøgningen vedrører, eller, i relation til den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, senest den 30. juni 2011, forelægger medlemsstaterne Kommissionen de ansøgninger, de har modtaget i medfør af stk. 1.

3.   Senest 15 måneder inden begyndelsen af hver periode som nævnt i artikel 3c, stk. 2, eller, i relation til den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, senest den 30. september 2011, udfører Kommissionen beregninger og vedtager en beslutning om:

Den benchmarking, der er nævnt i litra e), udtrykt som kvoter pr. tonkilometer, beregnes ved at dividere antallet af kvoter som nævnt i litra d) med summen af tonkilometerdata som anført i de ansøgninger, der er forelagt Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2.

4.   Inden tre måneder efter den dato, hvor Kommissionen vedtager en beslutning i medfør af stk. 3, beregner og offentliggør hver administrerende medlemsstat:

5.   Senest den 28. februar 2012 og senest den 28. februar i hvert efterfølgende år udsteder den kompetente myndighed i den administrerende medlemsstat til hver luftfartøjsoperatør det antal kvoter, der er tildelt den pågældende luftfartøjsoperatør for det pågældende år i henhold til denne artikel eller artikel 3f.

Artikel 3f

Særlig reserve for visse luftfartøjsoperatører

1.   I hver af de i artikel 3c, stk. 2, nævnte perioder sættes 3 % af den samlede mængde kvoter, der skal tildeles, til side i en særlig reserve for luftfartøjsoperatører:

og hvis aktivitet i henhold til litra a) eller supplerende aktivitet i henhold til litra b) ikke helt eller delvis er en fortsættelse af en luftfartsaktivitet, som tidligere blev udført af en anden luftfartøjsoperatør.

2.   En luftfartøjsoperatør, der er omfattet af stk. 1, kan ansøge om gratis tildeling af kvoter fra den særlige reserve ved at indgive en ansøgning til den kompetente myndighed i den administrerende medlemsstat. En ansøgning skal indgives senest den 30. juni i det tredje år af den i artikel 3c, stk. 2, omhandlede periode, som den vedrører.

En luftfartøjsoperatørs kvotetildeling i henhold til stk. 1, litra b), må ikke overstige 1 000 000 kvoter.

3.   En ansøgning i henhold til stk. 2 skal:

4.   Senest seks måneder efter udløbet af ansøgningsfristen, jf. stk. 2, sender medlemsstaterne de ansøgninger, de har modtaget i henhold til det nævnte stykke, til Kommissionen.

5.   Senest 12 måneder efter udløbet af ansøgningsfristen, jf. stk. 2, træffer Kommissionen beslutning om den benchmarking, der skal anvendes for gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører, hvis ansøgninger er indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4.

Med forbehold af stk. 6 beregnes benchmarkingen ved at dividere antallet af kvoter i den særlige reserve med summen af:

6.   Den benchmarking, der er nævnt i stk. 5, må ikke resultere i en årlig tildeling pr. tonkilometer, som er større end den årlige tildeling pr. tonkilometer til luftfartøjsoperatører i henhold til artikel 3e, stk. 4.

7.   Senest tre måneder efter den dato, hvor Kommissionen vedtager en beslutning i medfør af stk. 5, beregner og offentliggør hver administrerende medlemsstat:

8.   Eventuelle ikke-tildelte kvoter i den særlige reserve bortauktioneres af medlemsstaterne.

9.   Kommissionen kan fastsætte nærmere regler for administrationen af den særlige reserve som omhandlet i denne artikel, herunder en vurdering af overensstemmelsen med udvælgelseskriterierne i stk. 1. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 3.

Artikel 3g

Overvågnings- og rapporteringsplaner

Den administrerende medlemsstat sikrer, at hver luftfartøjsoperatør indsender en overvågningsplan til den kompetente myndighed i denne medlemsstat, hvori der redegøres for foranstaltninger til overvågning og rapportering af emissioner og tonkilometerdata med henblik på en ansøgning i henhold til artikel 3e, samt at sådanne planer godkendes af den kompetente myndighed efter de retningslinjer, der er vedtaget i medfør af artikel 14.«

5)

Følgende overskrift og artikel indsættes:

»KAPITEL III

STATIONÆRE ANLÆG

Artikel 3h

Anvendelsesområde

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på drivhusgasemissionstilladelser og tildeling og udstedelse af kvoter til aktiviteterne i bilag I, bortset fra luftfartsaktiviteter.«

6)

Artikel 6, stk. 2, litra e), affattes således:

7)

Følgende overskrift indsættes efter artikel 11:

8)

I artikel 11a indsættes følgende stykke:

»1a.   For den i artikel 3c, stk. 1, omhandlede periode kan luftfartøjsoperatører anvende CER og ERU op til 15 % af det antal kvoter, de er forpligtet til at returnere efter artikel 12, stk. 2a.

For de efterfølgende perioder revideres den procentsats for CER og ERU, der kan anvendes i forbindelse med luftfartsaktiviteter, som led i den generelle revision af dette direktiv og under hensyntagen til udviklingen i den internationale klimaændringsordning.

Kommissionen offentliggør procentsatsen mindst seks måneder inden begyndelsen af hver periode som omhandlet i artikel 3c.«

9)

I artikel 11b, stk. 2, erstattes ordet »anlæg« med »aktiviteter«.

10)

Artikel 12 ændres således:

11)

I artikel 13, stk. 3, erstattes ordene »artikel 12, stk. 3« med ordene »artikel 12, stk. 2a, eller stk. 3«.

12)

Artikel 14 ændres således:

13)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Verifikation

Medlemsstaterne sørger for, at de rapporter, driftslederne og luftfartøjsoperatørerne forelægger i henhold til artikel 14, stk. 3, verificeres efter kriterierne i bilag V, og efter eventuelle nærmere bestemmelser vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel, og at den kompetente myndighed underrettes herom.

Medlemsstaterne sørger for, at en driftsleder eller luftfartøjsoperatør, hvis rapport ikke er verificeret som tilfredsstillende efter kriterierne i bilag V og efter eventuelle nærmere bestemmelser vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel senest den 31. marts hvert år, ikke kan overdrage yderligere kvoter, før en rapport fra den pågældende driftsleder eller luftfartøjsoperatør er verificeret som tilfredsstillende.

Kommissionen kan efter forskriftsproceduren i artikel 23, stk. 2, vedtage nærmere bestemmelser om verifikation af rapporter forelagt af luftfartøjsoperatører i medfør af artikel 14, stk. 3, og af ansøgninger forelagt i medfør af artikel 3e og artikel 3f, herunder om de verifikationsprocedurer, som verifikatorerne skal benytte.«

14)

Artikel 16 ændres således:

15)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 18a

Administrerende medlemsstat

1.   Den administrerende medlemsstat for en luftfartøjsoperatør er:

2.   Når ingen af de tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført af en luftfartøjsoperatør, jf. stk. 1, litra b), i de første to år af en periode som omhandlet i artikel 3c, er tilskrevet den administrerende medlemsstat, overføres luftfartøjsoperatøren til en anden administrerende medlemsstat i den næste periode. Den nye administrerende medlemsstat er den medlemsstat, der havde de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført af den pågældende luftfartøjsoperatør i de første to år af den foregående periode.

3.   Kommissionen skal ud fra de bedste tilgængelige oplysninger:

4.   Kommissionen kan efter forskriftsproceduren i artikel 23, stk. 2, udarbejde retningslinjer for de administrerende medlemsstaters administration af luftfartøjsoperatører i medfør af dette direktiv.

5.   Ved anvendelse af stk. 1 forstås ved »basisår« det første driftsår (kalenderår), når det drejer sig om en luftfartøjsoperatør, som har indledt sin virksomhed i Fællesskabet efter den 1. januar 2006, og i alle andre tilfælde det kalenderår, der begynder den 1. januar 2006.

Artikel 18b

Bistand fra Eurocontrol

Kommissionen kan anmode Eurocontrol eller en anden relevant organisation om bistand med henblik på at opfylde sine forpligtelser i medfør af artikel 3c, stk. 4, og artikel 18a og kan i dette øjemed indgå passende aftaler med disse organisationer.

16)

Artikel 19, stk. 3, ændres således:

17)

I artikel 23 affattes stk. 3 således:

»3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«

18)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 25a

Tredjelandes foranstaltninger til at mindske luftfartens påvirkning af klimaet

1.   Hvis et tredjeland træffer foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen fra flyvninger, der afgår fra det pågældende tredjeland og ankommer til Fællesskabet, overvejer Kommissionen efter at have ført samråd med det pågældende tredjeland og med medlemsstaterne i udvalget i artikel 23, stk. 1, hvilke muligheder der er for at skabe optimalt samspil mellem fællesskabsordningen og det pågældende lands foranstaltninger.

Kommissionen kan om nødvendigt vedtage ændringer med henblik på, at flyvninger fra det pågældende tredjeland udelukkes fra luftfartsaktiviteterne i bilag I, eller med henblik på andre ændringer af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, som kræves ved en aftale i henhold til afsnit 4. Disse foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, som henvises til i artikel 23, stk. 3.

Kommissionen kan stille forslag om andre ændringer af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen kan endvidere, hvor det er passende, i overensstemmelse med traktatens artikel 300, stk. 1, rette henstillinger til Rådet om at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale med det pågældende tredjeland.

2.   Fællesskabet og dets medlemsstater skal fortsat søge at nå til enighed om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne fra luftfarten. På baggrund af en sådan enighed overvejer Kommissionen, om det er nødvendigt at foretage ændringer i den måde hvorpå dette direktiv gælder for luftfartøjsoperatører.«

19)

Artikel 28 ændres således:

20)

I artikel 30 tilføjes følgende stykke:

»4.   Senest den 1. december 2014 foretager Kommissionen, på grundlag af overvågningen af og erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv, en vurdering af, hvorledes direktivet fungerer for så vidt angår de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter, og kan, hvis det er formålstjenstligt, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag, jf. traktatens artikel 251. Kommissionen tager især hensyn til:

Kommissionen aflægger derefter rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

21)

Følgende overskrift indsættes efter artikel 30:

22)

Bilag I, IV og V ændres som angivet i bilaget til dette direktiv.

13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/22

(1)

Kommissionens beslutning 2008/955/EF (2) har ændret Kommissionens afgørelse 2006/410/EF af 24. maj 2006 om fastsættelse af de beløb, der i henhold til artikel 10, stk. 2, artikel 143d og artikel 143e i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 stilles til rådighed for ELFUL og EGFL (3), der for regnskabsårene 2007-2013 fastsætter det samlede beløb af overførslerne fra EGFL til ELFUL, jf. nævnte artikler i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (4) og artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 (5), som fastsætter regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(2)

Efter vedtagelsen af beslutning 2008/955/EF bør de beløb, som stilles til rådighed for ELFUL, tilpasses, og beløbene bør lægges oven i de beløb, der hvert år tildeles som Fællesskabets støtte til landdistriktsudviklingen.

(3)

Kommissionens beslutning 2006/636/EF (6) bør derfor ændres —

13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/24

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 har Kommissionen behandlet den ansøgning, som den modtog fra Litauen den 15. juni 2005, om registrering af betegnelsen »Džiugas« som en beskyttet geografisk betegnelse for en ost.

(2)

Som svar på anmodninger fra Kommissionen har Litauen fremsendt en ny version af varespecifikationen sammen med et resumé og supplerende oplysninger, indgået den 3. juli 2006, den 5. december 2006 og den 3. september 2008.

(3)

Kommissionen har bl.a. anmodet om præciseringer vedrørende tilknytningen mellem kendetegnene for det produkt, som ansøges registreret, og dets specifikke geografiske oprindelse.

(4)

Efter gennemgangen af det materiale, som Litauen havde fremsendt i ansøgningen, kunne Kommissionen konstatere, at ostens specifikke kendetegn skyldes dens produktionsmetode og ikke kan tilskrives dens geografiske oprindelse. Varespecifikationen fastslår, at tilknytningen mellem osten »Džiugas« og dens område er baseret på dens specifikke produktionsmetode, der giver osten de fysiske, kemiske og organoleptiske kendetegn, der ikke kan findes i andre oste. Varespecifikationen påstår endvidere, at Džiugas-ostens produktionsmetode giver osten dens højere indhold af magnesium og kalcium, og at Džiugas-ostens særlige organoleptiske kendetegn, dens svagt gullige farve med grålige nuancer og dens friske smag, skyldes produktionsmetoden. I mangel af en tilknytning mellem disse faktorer og den geografiske oprindelse opfylder ansøgningen ikke de basale kriterier for registrering af en beskyttet geografisk betegnelse.

(5)

En tilknytning som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), andet led, i forordning (EF) nr. 510/2006 er derfor ikke blevet påvist.

(6)

På baggrund af ovenstående bør ansøgningen om registrering af betegnelsen »Džiugas« som en beskyttet geografisk betegnelse afvises.

(7)

Foranstaltningen i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/25

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 har Kommissionen behandlet den ansøgning, som den modtog fra Litauen den 15. juni 2005, om registrering af betegnelsen »Germantas« som en beskyttet geografisk betegnelse for en ost.

(2)

Som svar på anmodninger fra Kommissionen har Litauen fremsendt en ny version af varespecifikationen sammen med et resumé og supplerende oplysninger, indgået den 3. juli 2006, den 5. december 2006 og den 3. september 2008.

(3)

Kommissionen har bl.a. anmodet om præciseringer vedrørende tilknytningen mellem kendetegnene for det produkt, som ansøges registreret, og dets specifikke geografiske oprindelse.

(4)

Efter gennemgangen af det materiale, som Litauen havde fremsendt i ansøgningen, kunne Kommissionen konstatere, at ostens specifikke kendetegn skyldes dens produktionsmetode og ikke kan tilskrives dens geografiske oprindelse. Varespecifikationen fastslår, at tilknytningen mellem osten »Germantas« og dens område er baseret på dens specifikke produktionsmetode, der giver osten de specifikke organoleptiske kendetegn, der adskiller den fra andre oste. Varespecifikationen bekræfter, at de organoleptiske kendetegn, der er specifikke for osten »Germantas«, dens svagt gullige farve med grøn/grålige nuancer, en svag duft af syrnet mælk, valle og pasteuriseret mælk og en svag sur aroma af pasteuriseret mælk ved høj temperatur, er knyttet til produktionsmetoden. Varespecifikationen nævner endvidere, at Germantas-ostens typiske farve skyldes dens modning i gennemsigtig eller farvet film, der begrænser lysets nedbrydning af de lysfølsomme forbindelser. I mangel af en tilknytning mellem disse faktorer og den geografiske oprindelse opfylder ansøgningen ikke de basale kriterier for registrering af en beskyttet geografisk betegnelse.

(5)

En tilknytning som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), andet led, i forordning (EF) nr. 510/2006 er derfor ikke blevet påvist.

(6)

På baggrund af ovenstående bør ansøgningen om registrering af betegnelsen »Germantas« som en beskyttet geografisk betegnelse afvises.

(7)

Foranstaltningen i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/26

(1)

Af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (1), særlig artikel 4, følger klare forpligtelser for så vidt angår samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder, ligesom det i henhold til direktivet er medlemsstaternes ansvar at skabe de nødvendige betingelser for et sådant samarbejde. Medlemsstaterne har desuden ifølge direktivet en klar forpligtelse til at træffe passende foranstaltninger til at gøre oplysninger om arbejds- og ansættelsesvilkår alment tilgængelige, ikke kun for udenlandske tjenesteydere, men også for de berørte udstationerede arbejdstagere.

(2)

I sin meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser — Maksimering af fordele og potentiale og sikring af arbejdstageres beskyttelse« (2) af 13. juni 2007 bekendtgjorde Kommissionen, at den havde til hensigt at nedsætte et højtstående udvalg med henblik på at støtte og bistå medlemsstaterne med at afgrænse og udveksle god praksis, at institutionalisere den nuværende uformelle gruppe af regeringseksperter og formelt at inddrage arbejdsmarkedsparterne regelmæssigt.

(3)

I sin henstilling af 3. april 2008 om udbygning af det administrative samarbejde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (3) anfører Kommissionen, at medlemsstaterne bør deltage aktivt i en systematisk og formel proces til indkredsning og udveksling af god praksis i forbindelse med udstationering af arbejdstagere gennem samarbejdsfora etableret af Kommissionen til formålet.

(4)

I Rådets konklusioner af 9. juni 2008 opfordres Kommissionen til at institutionalisere den uformelle gruppe vedrørende udstationering af arbejdstagere ved at nedsætte et ekspertudvalg.

(5)

Udvalget, som skal nedsættes, bør ifølge samme rådskonklusioner indlede et samarbejde med de offentlige organer, der er ansvarlige for kontrol, som f.eks. arbejdstilsyn, og på passende niveauer og i overensstemmelse med national lov og praksis formelt og regelmæssigt inddrage arbejdsmarkedets parter, navnlig repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i sektorer med udstrakt brug af udstationerede arbejdstagere.

(6)

Det er derfor nødvendigt at nedsætte et ekspertudvalg på området udstationering af arbejdstagere og at fastlægge udvalgets opgaver, ansvarsområder og struktur.

(7)

Ekspertudvalget bør blandt andet støtte og bistå medlemsstaterne med at identificere og udveksle erfaringer og eksempler på god praksis, fremme udveksling af relevante oplysninger, behandle alle spørgsmål og vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen i praksis af lovgivningen om udstationering af arbejdstagere samt nøje følge de fremskridt, der gøres med at forbedre såvel adgangen til oplysninger som det administrative samarbejde, herunder eventuelt udviklingen af et elektronisk informationsudvekslingssystem.

(8)

Udvalget bør bestå af eksperter, der repræsenterer de nationale myndigheder, som i de enkelte medlemsstater er ansvarlige for eller involveret i gennemførelsen, anvendelsen og overvågningen af bestemmelserne vedrørende udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Eksperterne bør kunne dække hele registret af viden, kompetence og erfaring på alle de relevante politikområder. Specialiserede organer med ansvar for kontrol med overholdelsen af lovgivningen, som f.eks. arbejdstilsyn, og arbejdsmarkedets parter kunne — i overensstemmelse med national lovgivning og praksis — være repræsenteret i udvalget.

(9)

Udvalget bør desuden inddrage arbejdsmarkedets parter på europæisk plan formelt og regelmæssigt, navnlig i sektorer med mere udstrakt brug af udstationerede arbejdstagere, såsom inden for bygge og anlæg, vikarvirksomhed, catering, landbrug og transport. Udvalget bør ligeledes kunne trække på ekspertise fra fagfolk med særlige kompetencer i forbindelse med behandling af særlige emner, der sættes på udvalgets dagsorden.

(10)

Repræsentanter for EØS/EFTA-landene, EFTA-Tilsynsmyndigheden, tiltrædelses- og kandidatlandene og Schweiz bør have mulighed for at deltage som observatører.

(11)

Der bør fastsættes regler for medlemmernes videregivelse af oplysninger, uden at det i øvrigt påvirker Kommissionens sikkerhedsforskrifter i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (4).

(12)

Personoplysninger om udvalgets medlemmer bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5).

(13)

De afholdte udgifter bør finansieres under Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF af 24. oktober 2006 om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet — Progress (6) —

1)

støtte og bistå medlemsstaterne med at identificere og fremme udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis

2)

fremme udveksling af relevante oplysninger, herunder oplysninger om eksisterende former for (bilateralt) administrativt samarbejde mellem medlemsstater og/eller arbejdsmarkedsparter

3)

behandle alle spørgsmål, vanskeligheder og særlige emner vedrørende gennemførelsen og den praktiske anvendelse af direktiv 96/71/EF eller de nationale gennemførelsesforanstaltninger samt direktivets håndhævelse i praksis

4)

analysere eventuelle vanskeligheder, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af artikel 3, stk. 10, i direktiv 96/71/EF

5)

følge de fremskridt, der gøres med at forbedre såvel adgangen til oplysninger som det administrative samarbejde, og i den forbindelse blandt andet vurdere de forskellige mulige modeller for passende teknisk støtte til den udveksling af oplysninger, der er nødvendig for at kunne udvide det administrative samarbejde, herunder et elektronisk informationsudvekslingssystem

6)

undersøge, hvilke muligheder der er for om nødvendigt at øge den faktiske overensstemmelse med og håndhævelse af arbejdstageres rettigheder og beskyttelsen af deres stilling

7)

gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af praktiske problemer med håndhævelsen på tværs af grænserne med henblik på at løse eksisterende problemer, forbedre anvendelsen i praksis af gældende retsforskrifter og forbedre den gensidige bistand medlemsstaterne imellem i den udstrækning, det er nødvendigt.

—

5 repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer på fællesskabsplan

—

5 repræsentanter for arbejdstagerorganisationer på fællesskabsplan

—

højst 10 repræsentanter for arbejdsmarkedets parter (ligeligt fordelt mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer) i sektorer med udstrakt brug af udstationerede arbejdstagere.

13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/29

(1)

Ved artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF fastsættes det, at producenter kun må markedsføre sikre produkter.

(2)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af de relevante nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, for hvilke Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, har offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF bør europæiske standarder udarbejdes af europæiske standardiseringsorganer på grundlag af mandater fra Kommissionen. Kommissionen offentliggør referencerne for sådanne standarder.

(4)

I artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF fastlægges proceduren for offentliggørelse af referencer for standarder, der er vedtaget af de europæiske standardiseringsorganer inden direktivets ikrafttræden. Hvis en standard sikrer overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav, beslutter Kommissionen at offentliggøre dens referencer i Den Europæiske Unions Tidende. I så tilfælde træffer Kommissionen på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat og efter proceduren i artikel 15, stk. 2, afgørelse om, hvorvidt den pågældende standard er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav. Kommissionen træffer beslutning om offentliggørelse efter at have hørt det udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF. Den underretter medlemsstaterne om sin beslutning.

(5)

Gåstole gør det muligt for børn selv at bevæge sig rundt, inden de kan gå. Data fra skadestuer i både Europa og USA fra de sidste 20 år har imidlertid konsekvent vist, at gåstole udgør en faldrisiko, fordi de øger mobiliteten og tempoet hos børn, som endnu ikke selv kan stå eller gå.

(6)

Ulykker med gåstole skyldes hovedsageligt fald ned af trapper eller væltning, især når børnene prøver at bevæge sig hen over ujævne overflader såsom dørtrin eller tæppekanter. De personskader, der opstår som følge af sådanne ulykker, er meget alvorlige, fordi de i størstedelen af tilfældene rammer barnets hoved.

(7)

Kommissionen gav i september 1997 CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation) mandat (3) til at fastsætte regler vedrørende sikkerhedsrisiciene ved den øgede mobilitet og det højere tempo, som gåstole giver børn, som endnu ikke kan gå, i den relevante standard, som CEN var ved at udarbejde på daværende tidspunkt.

(8)

Kommissionen anså den første udgave af standard EN 1273, som blev vedtaget af CEN i 2001, for at være utilfredsstillende, da standarden ikke omhandlede de specifikke risici, der var beskrevet i mandatet.

(9)

Den reviderede udgave af standard EN 1273 af maj 2005 indeholder imidlertid i overensstemmelse med Kommissionens mandat bestemmelser om stabilitetstest og designkrav, der skal sikre, at der opstår færre og mindre alvorlige skader som følge af fald ned af trapper eller væltning.

(10)

EN 1273:2005 anvendes i vid udstrækning af markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaterne, hvilket fremgår af en række RAPEX-meddelelser, hvori der henvises til denne standard. Endvidere henviser visse medlemsstater til standarden i deres lovgivning om sikkerheden ved børneomsorgsartikler (4).

(11)

Bestemmelserne i EN 1273:2005 om bedre beskyttelse mod fald ned af trapper eller væltning øger den passive forebyggelse af ulykker, der sker som følge af anvendelsen af gåstole.

(12)

Kommissionen mener, at EN 1273:2005 er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav. Da standarden blev vedtaget på grundlag af et mandat, der blev givet, inden direktiv 2001/95/EF trådte i kraft, bør standarden offentliggøres i overensstemmelse med proceduren i direktivets artikel 4, stk. 2, første afsnit.

(13)

Denne beslutning om overensstemmelse mellem standard EN 1273:2005 og kravet om produktsikkerhed i almindelighed tages på Kommissionens initiativ.

(14)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved direktiv 2001/95/EF —

13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/31

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2008/655/EF af 24. juli 2008 om godkendelse af visse medlemsstaters planer for nødvaccination mod bluetongue og om fastsættelse af EF-tilskuddet for 2007 og 2008 (3) godkendtes Belgiens, Tjekkiets, Danmarks, Tysklands, Spaniens, Frankrigs, Italiens, Luxembourgs, Nederlandenes og Portugals vaccinationsplaner, ligesom der blev fastsat maksimumsbeløb for EF-tilskuddet.

(2)

Der har i andet halvår af 2008 været udbrud af bluetongue i flere medlemsstater. Blandt andet var der for første gang udbrud af bluetongue, serotype 8, i Østrig og Sverige. I Danmark og Spanien blev der konstateret nye udbrud af bluetongue, serotype 8. Derudover konstaterede man yderligere spredning af bluetongue, serotype 1, i Frankrig, Spanien og Portugal.

(3)

Eftersom udbruddene i Østrig og Sverige fandt sted efter offentliggørelsen af beslutning 2008/655/EF, forelagde disse to medlemsstater deres vaccinationsplaner for sent til at overholde den frist, der er fastsat i samme beslutnings artikel 4, stk. 2. Bestemmelserne om de foreløbige rapporter, herunder om reduktion af EF-tilskuddet, bør derfor ikke finde anvendelse på de pågældende medlemsstater.

(4)

De pågældende medlemsstater har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om forekomsten af sygdommen. Disse medlemsstater har forelagt deres nye eller ændrede planer for nødvaccination med skønsmæssig angivelse af forbruget af vaccinedoser i 2007 og 2008 og de anslåede udgifter til gennemførelsen af vaccinationerne. Kommissionen har vurderet de nye planer, der er forelagt af Østrig og Sverige, og de ændrede planer, der er forelagt af Danmark, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal, ud fra både et veterinært og et økonomisk synspunkt og har konstateret, at planerne er i overensstemmelse med Fællesskabets veterinærlovgivning. Vaccinationen af dyr mod bluetongue i de berørte medlemsstater bør derfor godkendes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i direktiv 2000/75/EF.

(5)

De støtteberettigede udgifter begrænser sig i øjeblikket til udgifter, der er betalt i perioden 1. november 2007 til 31. december 2008. Planerne for nødvaccination løber imidlertid indtil udgangen af 2008. Det bør derfor være selve gennemførelsen af vaccination i praksis, der er afgørende for, om udgifterne er støtteberettigede. Foranstaltninger, der gennemføres i ovennævnte periode, berettiger til medfinansiering.

(6)

Beslutning 2008/655/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»De vaccinationsplaner bestående af tekniske og finansielle bestemmelser, som Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Sverige har forelagt, godkendes for perioden 1. november 2007 til 31. december 2008.«

2)

Artikel 2, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»I forbindelse med gennemførelsen af hasteforanstaltninger til bekæmpelse af bluetongue i 2007 og 2008 er Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Sverige berettiget til et særligt EF-tilskud til de i artikel 1 omhandlede planer for nødvaccination mod bluetongue, idet tilskuddet er på:«

3)

Artikel 4, stk. 1, litra d), affattes således:

4)

I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Stk. 1, litra a) og b), og stk. 2 finder dog ikke anvendelse på de af Østrig og Sverige forelagte planer.«

13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/33

—

Side 66 og 67, bilag IV, tabellen, læses således:

—

Side 82, bilag XI:

13.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/s3