17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/1

(1)

Ifølge artikel 68 i forordning (EF) nr. 1782/2003 (2), ydes medlemsstaternes supplerende betalinger til landbrugerne for oksekød på de betingelser, der er anført i forordningens afsnit IV, kapitel 12.

(2)

Ifølge artikel 138 i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal et dyr være identificeret og registreret efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (3), før det er berettiget til direkte betalinger i henhold til afsnit IV, kapitel 12, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(3)

Ifølge artikel 7, stk. 1, andet led i forordning (EF) nr. 1760/2000, skal alle brugere til myndighederne indberette alle flytninger af dyr til og fra bedriften og alle dyrefødsler og -dødsfald på bedriften sammen med datoerne for disse begivenheder inden for en frist, som fastsættes af medlemsstaten, og som skal være på mellem tre og syv dage fra den omhandlede begivenhed.

(4)

Der er imidlertid behov for at præcisere omfanget af forpligtelsen i henhold til artikel 138 i forordning (EF) nr. 1782/2003. Det forhold, at et dyrs flytning, fødsel eller død ikke indberettes til den kompetente myndighed inden for perioden i artikel 7, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 1760/2000 bør ikke i sig selv kunne hindre enhver udbetaling for dyret. Begyndelsen på den periode, hvori dyret skal holdes tilbage på bedriften, kan også anses for at være et passende tidspunkt til kontrol med, om det pågældende dyr faktisk er identificeret og registreret med henblik på betalinger i henhold til afsnit IV, kapitel 12, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(5)

Artikel 138 i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Ændringen har ikke andre formål end at fastsætte, under hvilke betingelser udbetalinger er berettigede. Den ændrer ikke ved dyrenes sporbarhed, da landbrugerne fortsat skal overholde alle identifikations- og registreringskravene i forordning (EF) nr. 1760/2000.

(7)

Forpligtelsen efter artikel 138 i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør gælde for alle betalinger i henhold til den nævnte forordnings afsnit IV, kapitel 12. Da kalenderåret er fastsat som referenceperiode for forvaltning af de pågældende betalinger, bør denne ændring finde anvendelse fra den 1. januar 2008, således at den gælder for alle betalinger af denne art i hele kalenderåret 2008 —

17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/3

(1)

Rådet indførte i juli 2002 ved forordning (EF) nr. 1338/2002 (2) en endelig udligningstold (i det følgende benævnt »de gældende foranstaltninger«) på 7,1 % på importen af sulfanilsyre henhørende under KN-kode ex 2921 42 10 (Taric-kode 2921421060) og med oprindelse i Indien. De indførte foranstaltninger var baseret på resultaterne af en antisubsidieprocedure, der var indledt i henhold til grundforordningens artikel 10 (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Samtidig indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1339/2002 (3) en endelig antidumpingtold på 18,3 % på import af den samme vare med oprindelse i Indien.

(3)

Inden for rammerne af ovennævnte udligningsprocedure og antidumpingprocedure godtog Kommissionen ved afgørelse 2002/611/EF (4) et pristilsagn afgivet af den indiske eksporterende producent, Kokan Synthetics and Chemicals Pvt. Ltd (i det følgende benævnt »Kokan«).

(4)

I december 2003 meddelte Kokan Kommissionen, at virksomheden frivilligt ønskede at trække tilsagnet tilbage. Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagnet blev derfor ophævet ved afgørelse 2004/255/EF (5).

(5)

I april 2005 indledte (6) Kommissionen på anmodning indgivet af Kokan en delvis interimsundersøgelse i henhold til henholdsvis grundforordningens artikel 19 og artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (7) (i det følgende benævnt »antidumpinggrundforordningen«), der alene havde til formål at undersøge, om det tilsagn, virksomheden havde afgivet, kunne godtages.

(6)

Efter en undersøgelse godtog Kommissionen i december 2005 ved afgørelse 2006/37/EF (8) et tilsagn afgivet af Kokan i forbindelse med antidumping- og antisubsidieprocedurerne vedrørende import af sulfanilsyre med oprindelse i Indien.

(7)

Som følge af den i betragtning 6 omhandlede undersøgelse blev forordning (EF) nr. 1338/2002 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien og forordning (EF) nr. 1339/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i bl.a. Indien ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 123/2006 (9) for at tage hensyn til godtagelsen af nævnte tilsagn.

(8)

Efter en fornyet undersøgelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1000/2008 (10) en antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien.

(9)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (11) af de gældende foranstaltninger modtog Kommissionen den 24. april 2007 en anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18. Anmodningen blev indgivet af to EF-producenter (i det følgende benævnt »ansøgerne«), der tegner sig for 100 % af produktionen af sulfanilsyre i Fællesskabet.

(10)

Anmodningen om en udløbsundersøgelse blev indgivet, fordi foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville resultere i fortsat eller fornyet subsidiering og skade for EF-erhvervsgrenen.

(11)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, der var fremlagt af ansøgerne, og fandt den tilstrækkelig til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18. Efter høring af det rådgivende udvalg offentliggjorde Kommissionen den 24. juli 2007 en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(12)

Det bør bemærkes, at forud for indledningen af udløbsundersøgelsen underrettede Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 9, og artikel 22, stk. 1, Indiens regering om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse, og inviterede den indiske regering til konsultationer med henblik på at klarlægge situationen vedrørende klagens indhold og at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. Indiens regering reagerede ikke på denne henvendelse. Der blev desuden tilbudt og gennemført konsultationer med de indiske myndigheder i forbindelse med nedennævnte delvise interimsundersøgelse. Ved disse konsultationer nåede man ikke frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning, som kunne overflødiggøre den fornyede undersøgelse.

(13)

Kommissionen indledte gennem en indledningsmeddelelse, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 29. september 2007 (13) (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen i henhold til artikel 19«), på eget initiativ en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 19, der var begrænset til at vedrøre subsidiernes omfang, da Kommissionen havde tilstrækkeligt umiddelbart bevis for, at de omstændigheder i forbindelse med subsidieringen, som lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, havde ændret sig, og for, at disse ændringer var af varig art.

(14)

Den fornyede undersøgelse var begrænset til at vedrøre subsidieringens omfang for virksomheden Kokan, som er opført i bilaget til indledningsmeddelelsen i henhold til artikel 19, og andre eksportører, som blev opfordret til at give sig til kende på de vilkår og inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(15)

Undersøgelsen af sandsynligheden for, at der fortsat eller igen ville finde subsidiering sted, omfattede perioden fra den 1. april 2006 til den 31. marts 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Denne periode blev også anvendt til undersøgelse af den påståede ændring af de omstændigheder, der førte til indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(16)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt disses sammenslutninger, repræsentanterne for eksportlandet, ansøgeren og EF-producenterne om indledningen af udløbsundersøgelsen og den delvise interimsundersøgelse. De berørte parter fik lejlighed til skriftligt at fremsætte deres synspunkter og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden udløbet af fristen i indledningsmeddelelsen.

(17)

Alle berørte parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(18)

I forbindelse med udløbsundersøgelsen blev der sendt spørgeskemaer til alle de parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, dvs. de to EF-producenter, den eksporterende producent i Indien samt de kendte importører og brugere og Indiens regering. Hvad angår den delvise interimsundersøgelse, blev der sendt spørgeskemaer til den eksporterende producent i Indien og Indiens regering.

(19)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra Indiens regering, begge EF-producenter og den eksporterende producent fra det pågældende land samt fra fire brugere. Ingen af importørerne indsendte besvarelser af spørgeskemaet, og ingen andre importører afgav oplysninger til Kommissionen eller gav sig til kende i løbet af undersøgelserne.

(20)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering med deraf følgende skade og om Fællesskabets interesser samt om den påståede ændring i subsidieringens omfang. I den forbindelse aflagde Kommissionen kontrolbesøg hos Indiens regering i Delhi, Maharashtras regering i Mumbai, Reserve Bank of India i Mumbai og følgende virksomheder:

(21)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er sulfanilsyre med oprindelse i Indien (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2921 42 10 (Taric-kode 2921421060). Der findes grundlæggende to sulfanilsyrekvaliteter, som fastlægges efter renheden: en teknisk kvalitet og en renset kvalitet. Nogle gange sælges den rensede kvalitet desuden som et salt af sulfanilsyre. Sulfanilsyre anvendes som råmateriale i produktionen af optiske blegemidler, betontilsætningsstoffer, farvestoffer til levnedsmidler og specialfarvestoffer. Selv om sulfanilsyre har forskellige anvendelser, anser brugerne alle dens kvaliteter og former for at være forholdsvis indbyrdes udskiftelige, de benyttes på skift i de fleste anvendelser og behandles som i den oprindelige undersøgelse som en og samme vare i forbindelse med denne procedure.

(22)

Som den oprindelige undersøgelse bekræftede også disse fornyede undersøgelser, at sulfanilsyre og salte af sulfanilsyre er rene råvarer, og kvaliteten og de grundlæggende fysiske egenskaber er identiske uanset oprindelseslandet. Den pågældende vare og varer, der fremstilles og sælges af den pågældende eksporterende producent på hjemmemarkedet og i tredjelande, såvel som varer, der fremstilles og sælges af EF-producenterne på markedet i Fællesskabet, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i al væsentlighed samme anvendelsesformål og må derfor betragtes som samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 5.

(23)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i anmodningen om en undersøgelse, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(24)

De ovennævnte ordninger a), b) c), og e) er baseret på »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (no. 22 of 1992)« (i det følgende benævnt »loven om udlandshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udlandshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse sammenfattes i »Export and Import Policy«-dokumenterne, som siden den 1. september 2004 kaldes »Foreign Trade Policy« og udstedes af handelsministeriet hvert femte år med regelmæssige ajourføringer. Et af disse dokumenter er relevant for undersøgelsesperioden i den foreliggende sag, nemlig femårsplanen for perioden 1. september 2004 til 31. marts 2009 (i det følgende benævnt »EXIM-policy 2004-2009«). Desuden fastlægger den indiske regering også de procedurer, der styrer EXIM-policy for 2004-2009 i en procedurehåndbog kaldet »Handbook of Procedures — 1 September 2004 to 31 March 2009, Volume I« (i det følgende benævnt »HOP I 2004-2009«).

(25)

Den under d) nævnte indkomstskattefritagelsesordning er baseret på »Income Tax Act of 1961« (i det følgende benævnt »indkomstskatteloven af 1961«), som ændres årligt ved »Finance Act« (i det følgende benævnt »finansloven«).

(26)

Den under f) nævnte ordning forvaltes af delstaten Maharashtra og er baseret på beslutninger, som er truffet af ministeriet for industri, energi og arbejde i delstaten Maharashtra.

(27)

Den under g) nævnte eksportkreditordning er baseret på section 21 og 35A i Banking Regulation Act 1949 (i det følgende benævnt »bankloven af 1949«), der tillader Reserve Bank of India (i det følgende benævnt »RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(28)

Det blev anset, at den samarbejdsvillige eksporterende producent hverken hørte hjemme i en SEZS eller en EPZS. Den samarbejdsvillige eksporterende producent var dog blevet etableret under EOUS og modtog udligningsberettigede subsidier i undersøgelsesperioden. Nedennævnte beskrivelse og evaluering er derfor begrænset til EOUS.

(29)

Der findes en nærmere beskrivelse af EOUS i kapitel 6 i EXIM-policy 2004-2009 og i HOP I 2004-2009.

(30)

Med undtagelse af rene handelsvirksomheder kan enhver virksomhed, der i princippet forpligter sig til at eksportere hele sin produktion af varer eller tjenesteydelser, etableres under EOUS. Industrivirksomheder skal imidlertid opfylde et krav om minimumsinvesteringer i anlægsaktiver på 10 mio. indiske rupees for at være berettigede under EOUS.

(31)

EOUS kan findes og etableres overalt i Indien.

(32)

Ansøgninger om EOUS-status skal indeholde nærmere oplysninger for en periode på fem år om bl.a. planlagte produktionsmængder, forventet værdi af eksporten, importbehov og behov for indenlandske varer. Hvis myndighederne godtager virksomhedens ansøgning, vil den blive underrettet om de vilkår og betingelser, der er knyttet til godtagelsen. Aftalen om at blive godkendt som EOUS-virksomhed er gyldig i fem år. Aftalen kan fornyes i yderligere perioder.

(33)

En EOUS-virksomhed har ifølge EXIM-policy 2004-2009 en central forpligtelse til at opnå en nettoindtjening i udenlandsk valuta, hvilket vil sige, at den samlede værdi af eksporten i en referenceperiode på fem år skal være højere end den samlede værdi af de importerede varer.

(34)

EOUS-virksomheder er berettiget til følgende fordele:

(35)

Virksomheder, der drives under disse ordninger, er underlagt toldmyndighedernes tilsyn, jf. Customs Act, section 65.

(36)

De er retligt forpligtede til at føre nøjagtigt regnskab med alle importerede varer og med forbrug og anvendelse af alle importerede materialer og den eksport, der foretages i henhold til section 6.11.1 i HOP 2004-2009. Disse dokumenter skal regelmæssigt fremlægges for de kompetente myndigheder i form af kvartalsvise og årlige statusrapporter.

(37)

På intet tidspunkt stilles der dog krav om, at EOUS-virksomheder skal redegøre for den indbyrdes forbindelse mellem enhver importtransaktion og deres eksport, salg til andre virksomheder, salg på hjemmemarkedet eller lagre, jf. section 6.11.2 i HOP I 2004-2009.

(38)

Hjemmemarkedssalget forsendes og registreres ved selvcertificering. Ekspeditionen af en EOUS-virksomheds eksportforsendelser overvåges af en embedsmand fra told- og punktafgiftsmyndighederne, der er permanent udstationeret i virksomheden.

(39)

I dette tilfælde benyttede den samarbejdsvillige eksporterende producent ordningen til punktafgiftsfrit at købe varer på hjemmemarkedet, til at opnå godtgørelse af central salgsafgift og til at opnå delvis godtgørelse af den afgift, der er betalt på brændstof købt hos hjemlige olieselskaber. Af undersøgelsen fremgik det, at den pågældende eksporterende producent ikke opnåede fordele i henhold til bestemmelserne om fritagelse for indkomstskat under EOUS.

(40)

For så vidt angår fritagelse for forbrugsafgift på varer indkøbt fra indenlandske leverandører, blev det konstateret, at den afgift, som en virksomhed, der ikke har EOU-status, betaler på indkøb af varer, kan benyttes som kredit for dens fremtidige afgiftsforpligtelser, f.eks. til betaling af forbrugsafgift på hjemmemarkedssalg (den såkaldte »CENVAT-mekanisme«). Den afgift, der betales på indkøb af varer, er således ikke endelig. Ved anvendelse af CENVAT-kreditter er der kun en endelig afgift på værditilvæksten og ikke på råmaterialerne. Staten giver således ikke afkald på yderligere indtægter ved at fritage EOUS-virksomheder for at betale forbrugsafgifter på deres indkøb, og sådanne virksomheder opnår derfor ikke yderligere fordele.

(41)

Godtgørelsen af den centrale salgsgift og den delvise tilbagebetaling af den afgift, der er betalt på brændstof købt hos hjemlige olieselskaber, udgør subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, således at EOUS-virksomheden desuden opnår en fordel som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 2, fordi den forbedrer sin likviditet ved at opnå godtgørelse af den centrale salgsafgift og den afgift, der normalt skal betales på brændstof. Subsidierne er retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a). Det er en ufravigelig betingelse for at opnå fordelene, at en EOUS-virksomhed har eksport som mål, jf. paragraph 6.1 i EXIM-policy 02-07.

(42)

Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af godtgørelsen af den centrale salgsafgift på varer købt lokalt og den delvise tilbagebetaling af den afgift, der er betalt på brændstof købt hos hjemlige olieselskaber, i undersøgelsesperioden. Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet (tælleren). Dette subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt over den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder. Der fremkom herved en subsidiemargen på 3,2 %.

(43)

DEPBS er nærmere beskrevet i section 4.3 i EXIM-policy 2004-2009 og i section 4.37-4.53 i HOP I 2004-2009.

(44)

Det blev anset, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede fordele under DEPBS i UP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

(45)

EPCGS er nærmere beskrevet i kapitel 5 i EXIM-policy 2004-2009 og i kapitel 5 i HOP I 2004-2009.

(46)

Det blev anset, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede fordele under EPCGS i UP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

(47)

Det blev anset, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede fordele under ITES i UP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

(48)

Ordningen er nærmere beskrevet i section 4.1 til 4.1.14 i EXIM-policy 2004-2009 og i kapitel 4.1 til 4.30 i HOP I 2004-2009. Ordningens navn blev ændret til »Advance Authorisation Scheme« den 1. april 2006.

(49)

Det blev anset, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede fordele under AAS i UP. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

(50)

For at fremme etableringen af industrier i de mindre udviklede egne i delstaten har Maharashtras regering siden 1964 begunstiget nyoprettede virksomheder i områder under udvikling i delstaten under en ordning, der almindeligvis kaldes »incitamentspakkeordningen«. Denne ordning er blevet ændret flere gange, siden den blev indført, og 2001-ordningen blev anvendt fra den 1. april 2001 til den 31. marts 2006, hvorefter den blev forlænget med et år indtil den 31. marts 2007. Incitamentspakkeordningen i Maharashtra består af flere underordninger, hvoraf de vigtigste er: i) acciserefusion, ii) fritagelse for elektricitetsafgift og iii) fritagelse for eller udsættelse af lokal salgsafgift. Ifølge Maharashtras regering omfatter 2001-ordningen ikke sidstnævnte skatteordning, dvs. hverken fritagelse for eller udsættelse af salgsafgiften. Undersøgelsen afslørede dog, at virksomhedernes ret til fordele under ordningen fremgår af støtteberettigelsesbeviset (Eligibility Certificate). Undersøgelsen afslørede, at den eneste underordning, som den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte i UP rent faktisk var ordningen for udsættelse af afgiften (en del af nr. iii) ovenfor).

(51)

For at være støtteberettigede skal virksomhederne som regel investere i områder præget af begrænset udvikling (som inddeles i kategorier alt efter deres økonomiske udvikling, f.eks. områder præget af begrænset udvikling, mindre udviklede områder og mindst udviklede områder) enten ved at oprette et nyt industriforetagende eller ved at foretage en omfattende kapitalinvestering i udvidelse eller diversificering af et eksisterende industriforetagende. Hovedkriteriet for fastsættelsen af incitamenternes omfang er kategorien for det område, hvori virksomheden befinder sig eller vil blive etableret, samt investeringens størrelse.

(52)

Det støtteberettigelsesbevis, som Maharashtras regering udstedte til den samarbejdsvillige eksporterende producent, bestemte, at virksomheden under underordningen vedrørende udsættelse af betalingen af salgsafgift havde tilladelse til at udsætte betalingen af salgsafgifter på hjemmemarkedssalget til staten i en periode på 12 år regnet fra opkrævningstidspunktet.

(53)

Ved Maharashtras regerings underordning vedrørende udsættelse af salgsafgiften i incitamentspakkeordningen ydes der subsidier som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Den undersøgte underordning er et finansielt bidrag fra Maharashtras regering, da denne indrømmelse udsætter opkrævningen af afgifter, som delstaten ellers ville have haft som indtægt. Denne udsættelse giver virksomheden en fordel, da den forbedrer virksomhedens likviditet.

(54)

Ordningen er kun åben for virksomheder, som har foretaget investeringer i visse udpegede geografiske områder i delstaten Maharashtras retsområde. Den kan ikke benyttes af virksomheder uden for disse områder. Fordelens størrelse varierer alt efter det pågældende område. Ordningen er specifik i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 3, og er derfor udligningsberettiget.

(55)

Udsættelsen af de statslige salgsafgifter, der skulle have været betalt i UP, under det element i ordningen, der vedrører udsættelse, anses for at svare til et rentefrit lån på det samme beløb fra regeringen i Maharashtra. Fordelen for den samarbejdsvillige eksporterende producent blev derfor beregnet på grundlag af den rente, der skulle betales for et sammenligneligt lån på markedsvilkår i UP.

(56)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(57)

På grundlag af ovenstående har virksomheden under denne ordning opnået et subsidie på 0,6 %.

(58)

Ordningen er beskrevet i Master Circular IECD No. 02/04.02.02/2006-07 (Export Credit in Foreign Currency) og i Master Circular IECD No. 01/04.02.02/2006-07 (Rupee Export Credit) fra RBI, der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

(59)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører. Det konstateredes, at den samarbejdsvillige eksporterende producent havde opnået fordele under eksportkreditordningen.

(60)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter (såvel i indiske rupees som i udenlandsk valuta), som forretningsbanker må kræve af eksportører »med henblik på at stille kreditter til rådighed for eksportører til internationalt konkurrencedygtige renter«. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (i det følgende benævnt »pakkekredit«), som omfatter kreditter, der er ydet en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(61)

Som følge af disse RBI Master Circulars kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (»kassekreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(62)

For det første kan de præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i RBI Master Circulars, reducere en eksportørs renteomkostninger i forhold til kreditomkostninger, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og i dette tilfælde medføre en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Kun i de tilfælde, hvor der blev konstateret sådanne forskelle i rentesatserne, konkluderedes det, at der var tale om en fordel. Forskellene i rentesatser mellem de kreditter, der ydes i henhold til RBI Master Circulars, og rentesatserne for de kommercielle kassekreditter kan ikke bare forklares ved forretningsbankens markedsadfærd.

(63)

For det andet og til trods for, at de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv). RBI er et offentligt organ og er derfor omfattet af den definition af »staten«, der er anført i grundforordningens artikel 1, stk. 3. Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den indiske regering. RBI pålægger private organer betingelser, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de rentelofter for eksportkreditter, der er fastsat i RBI Master Circulars, samt RBI’s bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Dette forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes i forbindelse med finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(64)

Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, der blev betalt for eksportkreditter benyttet i UP, og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markedsvilkår, der benyttes af den pågældende virksomhed. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning i UP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder. Den samarbejdsvillige eksporterende producent udnyttede fordelene ved ECS og opnåede et subsidie på 0,9 %.

(65)

I henhold til grundforordningen udgør de udligningsberettigede subsidier, der blev konstateret i UP, 4,7 %, udtrykt som værditold, for den undersøgte eksporterende producent.

(66)

På grundlag af de foreliggende oplysninger tegnede den samarbejdsvillige eksporterende producent sig for 100 % af eksporten af sulfanilsyre fra Indien til Fællesskabet i UP. Der forelå ikke oplysninger, hvoraf det fremgik, at omfanget af subsidierne for øvrige eksporterende producenter, der måtte findes, er mindre.

(67)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til, at der fortsat eller igen vil blive ydet subsidier.

(68)

Det blev fastslået, at selv om den subsidiemargen, der blev konstateret i forbindelse med udløbsundersøgelsen, er lavere end den subsidiemargen, der blev konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, fortsatte den samarbejdsvillige indiske eksportør af den pågældende vare med at drage fordel af udligningsberettiget subsidiering fra de indiske myndigheders side. Hvad angår den hovedordning, der blev undersøgt i UP, dvs. EOUS, giver en status som EOUS-virksomhed i henhold til EXIM-policy anledning til tilbagevendende fordele, og der er ingen tegn på, at disse programmer vil blive udfaset i den nærmeste fremtid. Under disse betingelser står det klart, at eksportøren af den pågældende vare også fortsat vil modtage udligningsberettigede subsidier.

(69)

Da det er blevet påvist, at der fortsat forekom subsidiering på tidspunktet for undersøgelsen, og at det sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden, er spørgsmålet om sandsynligheden for fornyet subsidiering irrelevant.

(70)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, stk. 2, blev det også undersøgt, om de ændrede omstændigheder med hensyn til den oprindelige undersøgelse vedrørende subsidiering med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(71)

Der mindes om, at interimsundersøgelsen på grund af manglende samarbejdsvilje blandt andre eksportører i Indien var begrænset til at vedrøre omfanget af subsidieringen af Kokan Synthetics & Chemicals Pvt. Ltd.

(72)

Hvad angår den varige karakter af de ændrede omstændigheder, blev det på baggrund af de i betragtning 68 omhandlede resultater konkluderet, at der ikke var grund til at anse, at det ændrede omfang af subsidieringen ikke var af varig karakter.

(73)

Samme vare fremstilles i Fællesskabet af to producenter, der anses at tegne sig for den samlede produktion i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(74)

Det bør bemærkes, at set i forhold til den oprindelige undersøgelse har virksomhederne »Sorochimie Chimie Fine« og »Quimigal SA« ændret navn, og førstnævnte hedder nu »Ardenity«, mens sidstnævnte nu hedder »CUF Químicos Industriais«.

(75)

Disse to producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og støttede anmodningen om en fornyet undersøgelse. De udgør derfor EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 8.

(76)

Det synlige forbrug i Fællesskabet blev beregnet på grundlag af:

(77)

Forbruget af sulfanilsyre i Fællesskabet var på ca. 10 000 tons i UP. I den betragtede periode kunne der konstateres et fald i forbruget på 6 %.

Tabel 1

Forbruget på markedet i Fællesskabet

(78)

Da Kokan tegner sig for 100 % af importen med oprindelse i Indien, og EF-erhvervsgrenen kun består af to producenter, har det af fortrolighedshensyn over for virksomhederne været nødvendigt at forelægge oplysningerne i tabel 2-5 ved hjælp af indekstal.

(79)

I tabellerne nedenfor findes en beskrivelse af udviklingen i mængderne og markedsandelene ved import fra Indien.

Tabel 2

Import fra det pågældende land

Tabel 3

Det pågældende lands markedsandel

(80)

Importen fra det pågældende land faldt med 40 % mellem 2003 og UP, og den indiske imports markedsandel faldt med 36 %.

(81)

Gennemsnitsprisen på de pågældende importerede varer med oprindelse i Indien steg med 11 % i løbet af den betragtede periode.

(82)

Med henblik på beregning af prisunderbuddet i undersøgelsesperioden blev EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med importpriserne, cif Fællesskabets grænse, for det berørte land, behørigt justeret for at afspejle hjemtagelsesprisen. Denne justering blev foretaget ved at lægge den normale told og omkostningerne efter importen til priserne. Sammenligningen viste, at de justerede indiske priser ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser. Den konstaterede prisstigning og den omstændighed, at der ikke er tale om underbud, bør ses på baggrund af de forskellige tilsagn, som den indiske importør har afgivet efter indførelsen af foranstaltninger i 2002.

(83)

Importmængden fra andre tredjelande faldt med 9 % i den betragtede periode. Markedsandelen udviste et beskedent fald på 3 %. De vigtigste eksportlande, dvs. Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt »USA«) og Kina, tegnede sig for næsten 100 % af denne import i den betragtede periode.

(84)

Priserne på sulfanilsyre fra andre tredjelande var gennemsnitligt set lavere end EF-erhvervsgrenens priser og de indiske priser. Der mindes om, at importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina i 2002 var pålagt en antidumpingtold på 21 %, som steg til 33,7 % i 2004 efter en antiovervæltningsundersøgelse.

(85)

Af fortrolighedshensyn over for virksomhederne har det været nødvendigt at forelægge oplysningerne vedrørende de to virksomheder, der udgør EF-erhvervsgrenen, ved hjælp af indekstal.

(86)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5, er alle relevante økonomiske faktorer og forhold vedrørende EF-erhvervsgrenen blevet undersøgt.

(87)

EF-erhvervsgrenens produktion i UP var 17 % større end den produktion, der blev registreret ved begyndelsen af den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg også i den betragtede periode — med 12 % — da en af EF-producenterne øgede sin kapacitet gennem investeringer i udstyr med henblik på at producere sulfanilsyre i den rensede kvalitet. Samlet medførte disse to faktorer en overordnet stigning i EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad i den betragtede periode. Det bør også bemærkes, at EF-erhvervsgrenen opnåede en tilfredsstillende kapacitetsudnyttelsesgrad (75-80 %) i UP.

(88)

EF-erhvervsgrenens ultimolagre faldt i løbet af den betragtede periode med 22 %. Lagerbeholdningerne faldt kraftigt i 2004 og 2005, men steg løbende i 2006 og i UP.

Tabel 7

Ultimolagre

(89)

EF-erhvervsgrenens salgsmængder var i UP 5 % højere end i begyndelsen af den betragtede periode. Da forbruget i Fællesskabet faldt med 6 % i den betragtede periode (jf. betragtning 77), steg EF-erhvervsgrenens markedsandel med 12 % i løbet af samme periode. Mere specifikt øgede EF-erhvervsgrenen sin markedsandel med ca. 7 procentpoint i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenen bevarede en markedsandel på over 50 % i den betragtede periode.

Tabel 8

Salgsmængde og markedsandel

(90)

Det bør bemærkes, at faldet i Fællesskabets forbrug i 2006 og i UP til en vis grad påvirkede EF-erhvervsgrenens vækst. Stigningen i markedsandelen kan i næsten lige stort omfang begrundes med stigningen i salgsmængden og det ringere forbrug mod slutningen af den betragtede periode.

(91)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg betragteligt, nemlig med 26 % i den betragtede periode. Den udvikling, der er blevet konstateret siden 2005, synes navnlig at afspejle virkningerne af de antiovervæltningsforanstaltninger, der blev indført over for kinesisk import i 2004. EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg markant mellem 2004 og 2005 og var derefter stabile. Denne stigning var dog mindre markant end prisstigningen for anilin, som er det vigtigste råmateriale, der indgår i produktionen af sulfanilsyre. Prisen på anilin, som er et produkt afledt af benzen, og som tegnede sig for ca. 50 % af de samlede produktionsomkostninger i UP, steg rent faktisk med ca. 45 % mellem 2003 og UP.

Tabel 9

Salgspriser

(92)

Beskæftigelsen faldt med 9 % mellem 2003 og UP, mens produktionen steg, hvilket afspejler en stigning i EF-erhvervsgrenens produktivitet og konkurrenceevne. De gennemsnitlige omkostninger pr. ansat steg dog med 15 % i samme periode.

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

(93)

Med undtagelse af 2005 lå EF-erhvervsgrenens rentabilitet på ca. 1 % af omsætningen eller derunder. Der kunne konstateres store tab i 2004, hvorimod EF-erhvervsgrenen havde overskud i 2005, 2006 og UP. EF-erhvervsgrenens rentabilitet var bemærkelsesværdigt lav i 2003, og den klare stigning i den betragtede periode medførte således blot, at rentabiliteten nåede op på et niveau, som stadig lå langt under det acceptable for denne type erhvervsgren.

(94)

Det skal også bemærkes, at EF-erhvervsgrenens rentabilitet blev påvirket af udviklingen i råmaterialepriserne. De gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 25 % mellem 2003 og UP. Som nævnt i betragtning 91 er anilin det vigtigste råmateriale i produktionen af sulfanilsyre, og det tegner sig for ca. halvdelen af produktionsomkostningerne. Da anilinpriserne steg kraftigt i 2004, kunne EF-erhvervsgrenen ikke overvælte denne prisstigning på sine kunder og den led derfor tab. Situationen for EF-erhvervsgrenen blev forbedret i 2005, da priserne på anilin stabiliserede sig, og EF-erhvervsgrenen var i stand til at øge sine priser på sulfanilsyre i et sådant omfang, at den kunne dække stigningen i råmaterialepriserne. I 2006 og UP faldt EF-erhvervsgrenens rentabilitet til under 1 % af omsætningen på grund af nye prisstigninger på anilin.

(95)

EF-erhvervsgrenen foretog fortsat investeringer i aktiviteter vedrørende sulfanilsyre i hele den betragtede periode. Bortset fra investeringer, der primært vedrørte vedligeholdelse af eksisterende anlægsaktiver, foretog en EF-producent i 2006 og UP investeringer for at øge sin kapacitet inden for produktion af sulfanilsyre i den rensede kvalitet. Det bør dog bemærkes, at denne øgede kapacitet først kan udnyttes fuldt ud fra 2008.

(96)

Da EF-erhvervsgrenen kun opnåede en lav fortjeneste i den betragtede periode, er tallet for investeringsafkastet, som er et udtryk for resultatet før skat som en procentdel af den gennemsnitlige primo og ultimo bogførte nettoværdi af de aktiver, der er blevet anvendt i produktionen af sulfanilsyre, ligeledes stadig lavt, nemlig ca. 2 % i UP.

(97)

Det fremgik af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenens kapitalbehov blev påvirket negativt af den vanskelige finansielle situation. Selv om en af EF-producenterne er en del af en stor koncern, kan dennes kapitalbehov ikke altid dækkes i fornødent omfang, da finansielle ressourcer generelt tildeles de mest rentable enheder i denne koncern.

(98)

Likviditeten faldt markant, nemlig med 85 % mellem 2003 og UP, men var stadig positiv. Likviditeten følger ikke samme tendens som rentabiliteten, da den var påvirket af faktorer som afskrivninger og lagerbevægelser, der ikke medfører ind- og udbetalinger.

Tabel 13

Likviditet

(99)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden udviklede størstedelen af indikatorerne vedrørende EF-erhvervsgrenen sig i positiv retning: salgsmængder, kapacitetsudnyttelse, produktionsmængde, ultimolagre, produktivitet, investeringer og investeringsafkast. Dens rentabilitet forblev dog på under 1 % af omsætningen i UP.

(100)

EF-erhvervsgrenen har draget nytte af en stigning i dens enhedspris for sulfanilsyre navnlig fra 2004 til slutningen af UP. Stigningen i salgsprisen kunne imidlertid ikke fuldt ud kompensere for stigningen i produktionsomkostningerne, og fortjenstmargenerne faldt derfor.

(101)

Derudover hindrede faldet i Fællesskabets forbrug i 2006 og i UP til en vis grad EF-erhvervsgrenens genrejsning.

(102)

Overordnet set står det klart, at indførelsen af antisubsidieforanstaltninger satte EF-erhvervsgrenen i stand til at stabilisere sin situation, men ikke fuldt ud afhjælpe virkningerne af den skadevoldende situation på grund af stigningen i råmaterialeomkostningerne, som EF-erhvervsgrenen ikke kunne overvælte på sine kunder. Ikke desto mindre viste undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen begyndte at investere i nyt udstyr i den betragtede periode.

(103)

På baggrund af ovennævnte analyse fremgik det på den ene side, at mængdeindikatorerne udviklede sig i positiv retning i den betragtede periode. På den anden side viste de finansielle indikatorer vedrørende EF-erhvervsgrenen som f.eks. rentabilitet og likviditet, at EF-erhvervsgrenen stadig er i en sårbar økonomisk situation. Det konkluderes derfor, at den ikke havde rejst sig helt efter virkningerne af den skadevoldende subsidiering.

(104)

I henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 2, blev der foretaget en analyse af sandsynligheden for fornyet skade, hvis de gældende foranstaltninger ophæves. I den forbindelse blev der foretaget en undersøgelse af den sandsynlige udvikling i det pågældende lands eksportmængder og –priser samt af deres sandsynlige virkninger for EF-erhvervsgrenens situation uden foranstaltninger.

(105)

Der mindes om, at selv i en situation med antisubsidieforanstaltninger havde importen fra det pågældende land en markedsandel på 9,7 % i UP.

(106)

Undersøgelsen viste, at den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent havde en betydelig uudnyttet kapacitet, over 30 % af Fællesskabets forbrug. Denne uudnyttede kapacitet viser, at den pågældende eksporterende producent har mulighed for at øge sin nuværende produktion og således også øge sin eksport af sulfanilsyre til Fællesskabet.

(107)

Det skal også bemærkes, at Fællesskabets forbrug faldt lidt i den betragtede periode, og det forventes ikke, at efterspørgslen bliver så stor i de kommende år, at den kan absorbere den potentielle stigning i importen fra Indien, hvis foranstaltningerne ophæves. I en sådan situation vil Indiens eksport af sulfanilsyre efter al sandsynlighed erstatte en stor del af EF-erhvervsgrenens salg, da importpriserne sandsynligvis vil være lavere end EF-erhvervsgrenens priser.

(108)

Undersøgelsen viste, at markedet i Fællesskabet stadig er attraktivt for den indiske eksporterende producent. Det blev rent faktisk konstateret, at den gennemsnitlige eksportpris ved salg til andre tredjelande var betydeligt lavere end gennemsnitsprisen ved eksport til Fællesskabet. At der ikke var tale om prisunderbud i forbindelse med de indiske eksportpriser, kan forklares med det pristilsagn og således de foranstaltninger, der gjaldt for Indien. Det blev dog ikke desto mindre konstateret, at de indiske cif-eksportpriser i gennemsnit var lavere end EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser (ca. 7 %).

(109)

Det er derfor sandsynligt, at den indiske eksporterende producent uden foranstaltninger ville have et incitament til at udnytte en betydelig andel af den uudnyttede kapacitet og omdirigere sin eksport til andre tredjelande til det mere attraktive marked i Fællesskabet til priser, der ligger langt under det nuværende prisniveau for EF-erhvervsgrenen.

(110)

På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at der sandsynligvis vil finde en betydelig import sted fra det pågældende land til markedet i Fællesskabet til subsidierede priser, som ville ligge under EF-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne udløber. Dette vil efter al sandsynlighed medføre en prisdæmpende tendens på markedet i Fællesskabet med en forventet negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Dette vil navnlig vende det økonomiske opsving, som delvis blev opnået i den betragtede periode, og sandsynligvis medføre fornyet skade.

(111)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgt, om det ville stride imod Fællesskabets interesser som helhed at opretholde de eksisterende antisubsidieforanstaltninger. Spørgsmålet om Fællesskabets interesser blev afgjort på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser.

(112)

Da den nuværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antisubsidieforanstaltninger gældende, er der mulighed for at vurdere eventuelle uberettigede negative virkninger af de gældende antisubsidieforanstaltninger for de berørte parter.

(113)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende subsidiering var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

(114)

Det kan med rimelighed forventes, at EF-erhvervsgrenen vil fortsætte med at drage fordel af de nuværende foranstaltninger og komme yderligere på fode ved at genvinde markedsandele og forbedre rentabiliteten. Opretholdes foranstaltningerne ikke, er det sandsynligt, at EF-erhvervsgrenen igen vil lide skade på grund af øget import til subsidierede priser fra det pågældende land, og dens nuværende sårbare finansielle situation vil blive yderligere forværret.

(115)

På dette grundlag kan det konkluderes, at en videreførelse af foranstaltningerne klart vil være i EF-erhvervsgrenens interesse.

(116)

Det skal endvidere erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville have væsentlige følger for importørerne af sulfanilsyre i Fællesskabet. Dette synes at blive bekræftet af manglen på samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse. Der blev således ikke anført tvingende grunde til at konkludere, at indførelsen af foranstaltninger ville være mod importørernes interesser.

(117)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle 31 kendte brugere, men kun fire af disse indsendte besvarelser af spørgeskemaet. Der blev modtaget tre besvarelser af spørgeskemaet fra EF-virksomheder, der fremstiller optiske blegemidler, og en besvarelse af spørgeskemaet fra en virksomhed, der fremstiller farvestoffer. Disse brugeres oplysninger om virkningerne af foranstaltningerne og den andel af deres produktionsomkostninger, som sulfanilsyre tegner sig for, var dog ikke anvendelige.

(118)

Disse fire brugeres import af den pågældende vare udgjorde 47,3 % af den samlede import til Fællesskabet. Da disse fire brugere køber betydelige mængder sulfanilsyre fra EF-erhvervsgrenen, tegnede de sig ydermere for i alt ca. 40 % af Fællesskabets forbrug i UP.

(119)

Tre brugere har med samme argumentation givet udtryk for deres modstand mod opretholdelse af foranstaltningerne med den begrundelse, at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet er utilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen på hjemmemarkedet, og at foranstaltningerne skader deres konkurrenceevne, for så vidt angår varer i senere omsætningsled. Den fjerde bruger gav ikke udtryk for, om han var for eller imod opretholdelsen af foranstaltningerne.

(120)

Hvad angår udbudssituationen på markedet i Fællesskabet, skal det bemærkes, at EF-erhvervsgrenens nuværende produktionskapacitet kan dække ca. 80 % af Fællesskabets forbrug. Det bør også understreges, at EF-erhvervsgrenen har investeret i nye anlæg for at øge sin produktion af sulfanilsyre i den rensede kvalitet. Formålet med foranstaltningerne er under alle omstændigheder ikke at forhindre, at import fra det pågældende land kommer ind på markedet i Fællesskabet, men at sikre, at importen foretages til ikke-subsidierede og ikke-skadevoldende priser. Det forventes således, at import fra det pågældende land fortsat vil komme ind på markedet, som det også har været tilfældet efter indførelsen af foranstaltninger i 2002.

(121)

Det bør også bemærkes, at sulfanilsyreproduktionen uden for Fællesskabet nu er begrænset til ganske få lande i verden, herunder Indien, Kina og USA. Det er derfor vigtigt, at EF-erhvervsgrenen får lov til at fungere under effektive konkurrencevilkår, således at alle brugere i Fællesskabet fortsat har adgang til forsyninger fra et hjemmemarked.

(122)

Hvad angår brugernes konkurrenceevne, bør det på trods af manglen på oplysninger fra brugerne i forbindelse med denne undersøgelse bemærkes, at det i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev påvist, at antisubsidieforanstaltningerne ville øge de samlede omkostninger til optiske blegemidler og farvestoffer indeholdende sulfanilsyre med mindre end 1 %.

(123)

På grundlag af ovenstående anses det i lighed med konklusionen af den oprindelige undersøgelse også i udløbsundersøgelsen, at opretholdelsen af foranstaltninger ikke vil have større negative virkninger for brugernes situation.

(124)

Kommissionen drager den konklusion af ovenstående, at der ikke findes nogen tvingende grunde til ikke at opretholde de nuværende antisubsidieforanstaltninger.

(125)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger opretholdes og ændres. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, der var af en sådan art, at de kunne ændre ovennævnte konklusioner.

(126)

På baggrund af konklusionerne af udløbsundersøgelsen vedrørende fortsat dumping, sandsynligheden for fortsat subsidiering og fornyet skade samt Fællesskabets interesser bør udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien opretholdes for at forhindre, at den subsidierede import forvolder EF-erhvervsgrenen fornyet skade.

(127)

Hvad angår resultaterne af den delvise interimsundersøgelse, der var begrænset til at vedrøre omfanget af subsidieringen af den samarbejdsvillige eksporterende producent i Indien, anses det for passende at ændre den udligningstold, der anvendes, fra 7,1 % til 4,7 %. Da den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for 100 % af eksporten af sulfanilsyre fra Indien til Fællesskabet i UP, anses det for passende, at denne toldsats også anvendes på import fremstillet af andre indiske producenter. Toldsatsen vil ikke finde anvendelse på import af den pågældende vare, som fremstilles og sælges til eksport til Fællesskabet af den samarbejdsvillige eksporterende producent, som har afgivet et tilsagn, der blev godtaget ved afgørelse 2006/37/EF. I den forbindelse skal det bemærkes, at den mindsteimportpris i tilsagnet fra den indiske virksomhed, som blev godtaget, er blevet ændret for at afspejle det fald i den kombinerede samlede toldsats (antidumping og udligning), der finder anvendelse på denne virksomhed.

(128)

Ændringen af udligningstoldsatsen vil have virkninger for den endelige antidumpingtold på 18,3 %, som blev indført på importen af sulfanilsyre fra Indien ved forordning (EF) nr. 1000/2008, da denne blev tilpasset for at undgå, at virkningerne af fordelene ved eksportsubsidier skulle blive medregnet to gange (der mindes om, at den endelige antidumpingtold var baseret på dumpingmargenen, da det blev konstateret, at denne var lavere end skadestærsklen). I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 1, og antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 1, må ingen vare pålægges både antidumping- og udligningsforanstaltninger med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering. I forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at visse undersøgte subsidieringsordninger, som var udligningsberettigede, udgjorde eksportsubsidier, jf. antisubsidieforordningens artikel 3, stk. 4, litra a). Disse subsidier påvirkede den indiske eksporterende producents eksportpris og medførte dermed en højere dumpingmargen. I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 1, blev den endelige antidumpingtold derfor justeret, således at den afspejler den faktiske dumpingmargen, der foreligger efter indførelsen af den endelige udligningstold, som udligner virkningerne af eksportsubsidierne (jf. betragtning 46 i forordning (EF) nr. 1339/2002).

(129)

Følgelig skal den endelige antidumpingtold for Indien nu justeres for at tage hensyn til det reviderede niveau for de fordele, der er opnået ved hjælp af eksportsubsidier i UP for denne antisubsidieundersøgelse. Da de fordele, der blev opnået ved hjælp af eksportsubsidier, var på 4,1 % i den undersøgelsesperiode, og niveauet for den dumping, der oprindeligt blev fastsat i forordning (EF) nr. 1339/2002, var på 24,6 %, bør den reviderede antidumpingtold være på 20,5 %. Forordning (EF) nr. 1000/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed —

—

varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af de nævnte selskaber til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og

—

sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget til denne forordning, og

—

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/21

17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/23

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1404/2007 af 26. november 2007 om fastsættelse af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen for 2008 (3) fastsættes der kvoter for 2008.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2008 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand og opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/25

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 40/2008 af 16. januar 2008 om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2008.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2008 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/27

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Tjekkiets ansøgning om registrering af betegnelsen »České pivo« og Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Cebreiro« offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør disse betegnelser derfor registreres —

17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/29

(1)

Importtolden for korn, som gælder fra den 16. oktober 2008 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1003/2008 (3).

(2)

Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1003/2008.

(3)

Forordning (EF) nr. 1003/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed —

17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/32

(1)

Retningslinje ECB/2005/5 af 17. februar 2005 om Den Europæiske Centralbanks rapporteringskrav med hensyn til statistik over offentlige finanser samt fremgangsmåden ved informationsudveksling på dette område inden for det europæiske system af centralbanker (1) fordrer, at der indsamles data om den andel af statsgælden, der ejes af residenter uden for a medlemsstat, opdelt på gæld ejet af ikke-residenter inden for og uden for euroområdet. Derved bliver det muligt at opgøre den samlede statsgæld, der ejes af residenter uden for euroområdet ved at konsolidere positioner inden for euroområdet. Der er ikke længere noget behov herfor, idet den samlede statsgæld ejet af residenter uden for euroområdet siden marts 2008 offentliggøres som del af euroområdets kapitalbalance over for udlandet, som følge af indførelse af systemer på grundlag af security-by-security rapportering, kombineret med anvendelse af den centraliserede værdipapirdatabase (Centralised Securities Database, CSDB). Retningslinje ECB/2004/15 af 16. juli 2004 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet samt opgørelse af internationale valutareserver (2) hjemler de data, der kræves til denne statistik. Den forudsete yderligere udvikling af disse systemer på grundlag af security-by-security rapportering og af CSDB bør desuden med tiden gøre det muligt at indsamle flere oplysninger om beholdninger af statsgældspapirer på land og på sektor. Da der ikke længere er behov for henvisninger til »gæld tilhørende ikke-residenter inden for euroområdet« og »gæld tilhørende ikke-residenter uden for euroområdet«, bør disse betegnelser derfor udgå i bilag I og II i retningslinje ECB/2005/5 for at mindske rapporteringsbyrden.

(2)

Undtagelserne i bilag IV udløber ved udgangen af september 2008, hvormed bilag IV bliver overflødigt —

1)

Bilag I og II erstattes af bilagene til denne retningslinje.

2)

Bilag IV udgår.

17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/50

»a)

opfylder betingelserne vedrørende oprindelse og behandling i bilag I, punkt 1 og 2, og«

»a)

opfylder betingelserne vedrørende oprindelse og behandling i bilag I, punkt 1 eller 2, og«.

17.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/s3