30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/1

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 737/90 af 22. marts 1990 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl (1) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (2). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Efter ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl den 26. april 1986 er store mængder radioaktive stoffer strømmet ud i atmosfæren.

(3)

Med forbehold af den brug, der i påkommende tilfælde i fremtiden måtte blive gjort af bestemmelserne i Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 af 22. december 1987 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (3), bør Fællesskabet med hensyn til de specifikke følger af ulykken i Tjernobyl påse, at landbrugsprodukter og forarbejdede produkter bestemt til menneskeføde, som må antages at være kontaminerede, kun indføres på Fællesskabets område i overensstemmelse med fælles bestemmelser.

(4)

Det er vigtigt, at disse fælles bestemmelser sikrer forbrugernes sundhed, og at de, uden at gribe utilbørligt ind i samhandelen mellem Fællesskabet og tredjelande, opretholder markedets enhed og forebygger fordrejninger af samhandelen.

(5)

Overholdelsen af de maksimalt tilladte niveauer bør sikres ved passende kontrolforanstaltninger, som i tilfælde af manglende overholdelse kan medføre importforbud.

(6)

Den radioaktive kontamination af mange landbrugsprodukter er faldet og vil fortsætte med at falde, indtil de niveauer nås, der bestod for Tjernobyl-ulykken. Der bør derfor fastsættes en procedure, som gør det muligt at undtage sådanne produkter fra anvendelsesområdet for denne forordning.

(7)

Da denne forordning gælder samtlige landbrugsprodukter og forarbejdede produkter bestemt til menneskeføde, er der i denne situation ingen grund til at anvende proceduren i artikel 14 i Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr (4).

(8)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5) —

a)

traktatens bilag I

b)

Rådets forordning (EF) nr. 1667/2006 af 7. november 2006 om glucose og lactose (6)

c)

Rådets forordning (EØF) nr. 2783/75 af 29. oktober 1975 om den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin (7)

d)

Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (8)

a)

370 Bq/kg for mælk og mejeriprodukter som anført i bilag II samt for levnedsmidler, som er bestemt til særlig ernæring til spædbørn i de første fire til seks måneder af deres liv og fuldt ud dækker denne persongruppes ernæringsbehov, og som er emballeret i detailsalgspakninger, hvoraf det klart fremgår og er anført på etiketten, at der er tale om tilberedninger til spædbørn

b)

600 Bq/kg for alle andre berørte produkter.

a)

den 31. marts 2010, medmindre Rådet inden da træffer anden afgørelse, især i tilfælde af at den i artikel 4 nævnte fortegnelse over undtagne produkter kommer til at omfatte alle produkter, der er egnede til menneskeføde, som denne forordning gælder for

b)

når Kommissionens forordning, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (Euratom) nr. 3954/87, træder i kraft, hvis dette sker inden den 31. marts 2010.

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/8

(1)

Fællesskabet er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention og i aftalen om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande. I henhold til disse internationale instrumenter har staterne pligt til at samarbejde om at bevare det åbne havs levende ressourcer, og samarbejdet skal foregå direkte mellem staterne eller via underregionale eller regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller inden for rammerne af fiskeriforvaltningsaftaler.

(2)

At der ikke findes en regional fiskeriforvaltningsorganisation eller fiskeriforvaltningsaftale, fritager ikke staterne for deres pligt i henhold til havretten til over for deres borgere at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bevare det åbne havs levende ressourcer og beskytte sårbare marine økosystemer mod skadelige virkninger fra fiskeri.

(3)

I henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2) anvender Fællesskabet en forsigtighedstilgang ved at træffe foranstaltninger til at begrænse fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer mest muligt. I henhold til artikel 7 i samme forordning kan Kommissionen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ træffe hasteforanstaltninger, hvis det konstateres, at der som følge af fiskeriaktiviteter er en alvorlig trussel mod bevarelsen af de levende akvatiske ressourcer eller det marine økosystem, der kræver, at der straks gribes ind.

(4)

Fællesskabet er forpligtet på at bevare marine økosystemer, som f.eks. rev, undersøiske bjerge, dybhavskoraller, hydrotermiske væld og svampebunde. Der foreligger talrige videnskabelige oplysninger om, at disse økosystemers integritet trues af fiskeri med bundredskaber. Fællesskabet har allerede vedtaget foranstaltninger til at lukke områder i EF-farvande, hvor der findes sådanne økosystemer, for bundfiskeri. Det har også medvirket til at vedtage tilsvarende foranstaltninger for det åbne hav på de områder, som sorterer under alle eksisterende regionale fiskeriforvaltningsorganisationer med beføjelse til at regulere bundfiskeri. Fællesskabet har også aktivt bidraget til at etablere nye organisationer og aftaler, for at alle verdens have kan blive omfattet af regionale bevarelses- og fiskeriforvaltningsordninger. For nogle områder på det åbne hav er det dog yderst vanskeligt at etablere en organisation eller aftale.

(5)

Ved resolution 61/105, som blev vedtaget af De Forenede Nationers generalforsamling den 8. december 2006, enedes det internationale samfund om, at der er et presserende behov for at vedtage foranstaltninger for at beskytte sårbare marine økosystemer mod de ødelæggelser, som bundfiskeri forårsager, og at dette fiskeri bør reguleres strengt inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller -aftaler eller af de enkelte stater over for de fartøjer, der fører deres flag, og som fisker i områder, der ikke reguleres af nogen organisation eller aftale.

Generalforsamlingen har udstukket retningslinjer for, hvilken form for foranstaltninger der bør vedtages med henblik herpå. Det arbejde, der er udført inden for FAO for at udvikle internationale retningslinjer for forvaltningen af dette fiskeri inden for rammerne af adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri, er også af stor relevans for udformningen og vedtagelsen af sådanne foranstaltninger samt for medlemsstaternes gennemførelse af dem.

(6)

Fællesskabet har en betragtelig flåde, der udøver bundfiskeri i områder, som ikke reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation eller -aftale med kompetence til at regulere sådant fiskeri, og for hvilke der ikke umiddelbart kan forventes at blive etableret en sådan organisation eller aftale. Uagtet det fortsatte arbejde, der udføres for at lukke de resterende huller i det internationale fiskeriforvaltningssystem, bliver Fællesskabet nødt til at efterkomme sine forpligtelser i henhold til havretten for så vidt angår bevarelse af de levende marine ressourcer i disse områder og må derfor vedtage passende foranstaltninger for disse flåder. Fællesskabet bør i den forbindelse handle i overensstemmelse med retningslinjerne i generalforsamlingens resolution 61/105.

(7)

Som et vigtigt led i generalforsamlingens anbefalinger indgår foranstaltninger til på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger at vurdere, om individuelt bundfiskeri vil få betydelige skadelige virkninger for sårbare marine økosystemer, og sikre, at fiskeriet, hvis det vurderes, at det vil få betydelige skadelige virkninger, forvaltes på en sådan måde, at disse virkninger undgås, eller at det ikke får lov at fortsætte.

(8)

For at denne anbefaling kan gennemføres, skal de pågældende fiskerfartøjer have tilladelse til at fiske i henhold til en særlig fiskeritilladelse, som udstedes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de særlige fiskeritilladelser (3) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2943/95 af 20. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 (4). Desuden bør udstedelsen af tilladelserne og deres gyldighed gøres afhængig af særlige betingelser, som sikrer, at det godkendte fiskeris virkninger er blevet ordentligt vurderet, og at fiskeriet udøves i overensstemmelse med vurderingen.

(9)

For at generalforsamlingens anbefalinger kan gennemføres, kræves der også relevante overvågningsforanstaltninger for at sikre, at betingelserne for udstedelsen af tilladelserne overholdes. Disse foranstaltninger omfatter observatører om bord og særlige regler for satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer i tilfælde af tekniske fejl eller funktionssvigt ud over de regler, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer (5).

(10)

Arbejdet med at identificere sårbare marine økosystemer i områder, som ikke reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, er under udvikling, og der foreligger relativt begrænsede videnskabelige oplysninger herom. Af den grund er det nødvendigt at forbyde at anvende bundredskaber i de områder, hvor der ikke er foretaget nogen relevant videnskabelig vurdering af risikoen for et sådant fiskeris betydelige skadelige virkninger for sårbare marine økosystemer.

(11)

Overtrædelser af særlige betingelser som dem, der vedrører områder, hvor der ikke er foretaget en vurdering, anvendelse af fartøjsovervågningssystemet og forlægning af fiskeri ved uventet møde med et sårbart marint økosystem, kan forårsage ubodelig skade på økosystemerne og fortjener derfor at blive medtaget på listen over alvorlige overtrædelser i Rådets forordning (EF) nr. 1447/1999 af 24. juni 1999 om fastsættelse af en liste over de former for adfærd, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (6).

(12)

Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7), som ved anvendelsen af nærværende forordning gælder fuldt ud ved behandling af personoplysninger, især for så vidt angår den ret, som de personer, som de pågældende personoplysninger vedrører, har til adgang, berigtigelse, sletning eller spærring af personoplysninger og underretning af tredjemand, og derfor kommer denne forordning ikke nærmere ind på sådanne rettigheder —

a)

der henhører under en regional fiskeriforvaltningsorganisation med kompetence til at regulere dette fiskeri eller er omfattet af en fiskeriforvaltningsaftale, der regulerer det

b)

for hvilke der er ved at blive oprettet en regional fiskeriforvaltningsorganisation, og hvor deltagerne i denne proces har vedtaget foreløbige foranstaltninger for at beskytte sårbare marine økosystemer mod de ødelæggende virkninger af anvendelsen af bundredskaber.

a)

»marint økosystem«: et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og disses abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed

b)

»sårbart marint økosystem«: et marint økosystem, der bl.a. omfatter rev, undersøiske bjerge, hydrotermiske væld, koldtvandskoraller og koldtvandssvampebunde, og hvis integritet (dvs. økosystemets struktur eller funktion) ifølge de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger og forsigtighedsprincippet risikerer at blive udsat for betydelige skadelige virkninger ved fysisk kontakt med bundredskaber i forbindelse med normalt fiskeri. De mest sårbare økosystemer er dem, der nemt forstyrres, og som desuden er meget længe om at blive genoprettet eller muligvis aldrig bliver genoprettet

c)

»betydelige skadelige virkninger«: virkninger (vurderet individuelt, kombineret eller samlet), der bringer økosystemets integritet i fare på en sådan måde, at de berørte populationers reproduktionsevne svækkes, og habitaters naturlige produktivitet på lang sigt nedbrydes, eller som mere end midlertidigt medfører en betydelig nedgang i artsrigdom, habitater eller samfundstyper

d)

»bundredskaber«: redskaber, der under normalt fiskeri anvendes i kontakt med havbunden, herunder bundtrawl, skrabere, bundsatte hildingsgarn, bundliner, tejner og fælder.

a)

den planlagte fangstplads

b)

målarter

c)

redskabernes art og den dybde, de vil blive anvendt på, og

d)

havbundens batymetriske profil i det planlagte fiskeriområde, hvis sådanne oplysninger ikke allerede er til rådighed for de kompetente myndigheder i den berørte flagstat.

a)

uafhængigt og i samme format som det, der anvendes i fartøjets logbog, indføre de i artikel 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (8) omhandlede fangstoplysninger

b)

registrere eventuelle ændringer af fiskeriplanen, jf. artikel 5, stk. 2

c)

dokumentere tilfælde, hvor fartøjet uventet er stødt på sårbare marine økosystemer, jf. artikel 7, og i den forbindelse indsamle oplysninger, der kan bruges til at beskytte stedet

d)

registrere, på hvilke dybder der anvendes redskaber

e)

senest 20 dage efter afslutningen af observationsperioden fremlægge en rapport for den pågældende medlemsstats ansvarlige myndigheder. En kopi af rapporten sendes til Kommissionen senest 30 dage efter modtagelsen af en skriftlig anmodning.

a)

beslægtet med skibsføreren eller andre ledende besætningsmedlemmer på det fartøj, han er tilknyttet

b)

ansat af skibsføreren på det fartøj, han er tilknyttet

c)

ansat af en repræsentant for skibsføreren

d)

ansat af en virksomhed, der er kontrolleret af skibsføreren eller dennes repræsentant

e)

beslægtet med skibsførerens repræsentant.

a)

som supplement til oplysningerne i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 2847/93 oplysninger om de fangster, som fiskerfartøjerne, jf. artikel 1, har taget, opgjort på grundlag af oplysningerne i logbøgerne, som skal indeholde fuldstændige fortegnelser over fiskedage på havet og observatørernes rapporter, opdelt pr. kvartal, redskabstype og art

b)

oplysninger om, hvorvidt de i artikel 1, stk. 1, omhandlede fiskerfartøjer har overholdt deres fiskeriplaner og kravene i artikel 6, 7 og 8, og om de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe tilfælde af misligholdelse og alvorlige overtrædelser, jf. artikel 10, og om de sanktioner, der er truffet i den forbindelse

c)

oplysninger om deres gennemførelse af artikel 8.

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/14

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/16

(1)

Ved forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiges Kommissionen til i overensstemmelse med traktatens artikel 87 på visse betingelser at betragte støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som forenelig med fællesmarkedet og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (3) gælder ikke for aktiviteter i forbindelse med produktion, forarbejdning eller afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (4).

(3)

Kommissionen har i en lang række beslutninger anvendt traktatens artikel 87 og 88 på SMV'er, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer, og har desuden redegjort for sin politik, senest i retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (5) (i det følgende benævnt »retningslinjer for fiskeri«). På baggrund af Kommissionens store erfaring med disse artiklers anvendelse på SMV'er, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer, bør Kommissionen for at sikre effektiv kontrol og forenklet forvaltning, uden at dens tilsyn samtidig svækkes, gøre brug af de beføjelser, den har i medfør af forordning (EF) nr. 994/98, også i forbindelse med SMV'er, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer, for så vidt som traktatens artikel 89 finder anvendelse på disse varer.

(4)

Kommissionen vurderer, om statsstøtte inden for fiskeriet er forenelig med fællesmarkedet, ud fra såvel konkurrencepolitikkens som den fælles fiskeripolitiks mål.

(5)

Denne forordning bør gælde for diverse former for støtte i fiskerisektoren, som Kommissionen allerede i mange år systematisk har godkendt. Det er ikke nødvendigt, at Kommissionen i hvert enkelt tilfælde vurderer, om støtten er forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder betingelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (6) og Kommissionens forordning (EF) nr. 498/2007 af 26. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond (7) og visse andre betingelser. Selv om forordning (EF) nr. 1198/2006 først trådte i kraft den 4. september 2006, har Kommissionen på basis af de nuværende retningslinjer for fiskeri samlet tilstrækkelig erfaring med anvendelsen af lignende betingelser for den pågældende type foranstaltninger til at kunne fastslå, at betingelserne i forordningen er præcise nok til, at det er berettiget ikke at kræve en vurdering i hvert enkelt tilfælde.

(6)

Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan anmelde støtte til SMV'er, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer. Kommissionen bør vurdere anmeldelserne på grundlag af denne forordning og retningslinjerne for fiskeri.

(7)

Støtte, som medlemsstaterne ønsker at give inden for fiskerisektoren, men som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning eller andre forordninger, der er vedtaget i medfør af artikel 1 i forordning (EF) nr. 994/98, bør stadig være underkastet anmeldelseskravet i traktatens artikel 88, stk. 3. Sådan støtte vil blive vurderet på baggrund af denne forordning og retningslinjerne for fiskeri.

(8)

Denne forordning bør fritage enhver form for støtte, der opfylder alle de krav, der er fastsat i den, og enhver støtteordning, hvis den støtte, der kan ydes i henhold til en sådan ordning, opfylder alle relevante krav i denne forordning. Individuel støtte, der ydes i henhold til en ordning, og ad hoc-støtte bør indeholde en direkte henvisning til denne forordning.

(9)

Af hensyn til sammenhængen med andre EF-finansierede støtteforanstaltninger bør støttelofterne i denne forordning være de samme som dem, der er fastsat for den samme form for støtte i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

(10)

Det er af afgørende betydning, at der ikke ydes støtte i tilfælde, hvor EF-retten og navnlig den fælles fiskeripolitiks regler ikke overholdes. Medlemsstaterne kan derfor kun yde støtte i fiskerisektoren, hvis de finansierede foranstaltninger og deres virkninger er forenelige med EF-retten. Inden der ydes støtte, bør medlemsstaterne sikre, at statsstøttemodtagerne overholder den fælles fiskeripolitiks regler.

(11)

For at sikre, at støtten står i forhold til målet og begrænses til det nødvendige beløb, bør tærsklerne så vidt muligt være udtrykt i støtteintensitet i forhold til en række støtteberettigede udgifter. Med henblik på beregning af støtteintensiteten bør støtte, der udbetales i flere trancher, tilbagediskonteres til sin værdi på støttetidspunktet. Den rentesats, der skal anvendes ved tilbagediskontering og ved beregning af støtte, der ikke ydes som tilskud, bør være referencesatsen gældende på det tidspunkt, hvor støtten ydes, som fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (8).

(12)

Da det er nødvendigt at finde den rette ligevægt mellem at begrænse konkurrencefordrejninger i den støttede sektor til et minimum og tilgodese denne forordnings mål, bør forordningen ikke fritage individuel støtte over et fast maksimumsbeløb, uanset om den ydes under en støtteordning, der er fritaget efter denne forordning.

(13)

Denne forordning bør ikke gælde for eksportrelaterede aktiviteter eller støtte, der begunstiger indenlandske produkter frem for importerede. Den bør navnlig ikke gælde for støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre lande. Støtte til udgifterne til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, bør normalt ikke betragtes som eksportstøtte.

(14)

Støtte til kriseramte virksomheder, jf. Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (9), bør vurderes i henhold til disse rammebestemmelser for at forhindre, at de omgås. Støtte til sådanne virksomheder bør derfor ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. For at mindske medlemsstaternes administrative byrde, når de yder støtte omfattet af denne forordning, bør definitionen på, hvad der anses for en kriseramt virksomhed, forenkles sammenlignet med definitionen i rammebestemmelserne. SMV'er bør i de første tre år efter oprettelsen ikke anses for kriseramte virksomheder ved anvendelsen af denne forordning, medmindre de opfylder betingelserne i de nationale regler for konkursbehandling. Disse forenklinger berører ikke disse SMV'ers kvalifikation i henhold til de pågældende rammebestemmelser, hvad angår støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, som stadig er omfattet af den fuldstændige definition i rammebestemmelserne.

(15)

Kommissionen skal sikre, at godkendt støtte ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den almene interesse. Derfor bør støtte til en støttemodtager, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet, udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Som følge heraf skal enhver form for ad hoc-støtte, der er udbetalt til en sådan støttemodtager, og støtteordninger, der ikke indeholder en bestemmelse, som udtrykkeligt udelukker sådanne støttemodtagere, fortsat anmeldes efter traktatens artikel 88, stk. 3. Denne bestemmelse bør ikke påvirke de berettigede forventninger hos støttemodtagere, som ikke har modtaget krav om tilbagebetaling.

(16)

For at undgå forskelle, der kunne medføre konkurrencefordrejninger, og for at fremme samordningen mellem EF's og medlemsstaternes forskellige initiativer med hensyn til SMV'er bør der i denne forordning anvendes samme definition af »små og mellemstore virksomheder« som i bilag I til forordning (EF) nr. 70/2001.

(17)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektivt tilsyn bør denne forordning kun gælde for støtte, som er gennemsigtig. Gennemsigtig støtte er støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering. Navnlig bør støtte indeholdt i lån anses for gennemsigtig, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af referencesatserne fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (10). Støtte indeholdt i skatteforanstaltninger bør anses for gennemsigtig, når foranstaltningerne omfatter et loft, som sikrer, at den gældende tærskel ikke overskrides.

(18)

Støtte, der er indbefattet i garantiordninger, bør betragtes som gennemsigtig, når metoden til beregning af bruttosubventionsækvivalenten er blevet godkendt på grundlag af en anmeldelse til Kommissionen. Kommissionen vil behandle sådanne anmeldelser på grundlag af sin meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (11). Støtte, der er indbefattet i garantiordninger, bør betragtes som gennemsigtig, når støttemodtageren er en SMV, og bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de minimumspræmier, der er fastsat i afsnit 3.3 og 3.5 i den pågældende meddelelse.

(19)

Da det er vanskeligt at beregne subventionsækvivalenten i forbindelse med støtte i form af tilbagebetalingspligtige lån, bør en sådan støtte kun være omfattet af denne forordning, hvis hele det tilbagebetalingspligtige lån er lavere end den gældende individuelle anmeldelsestærskel og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning.

(20)

Under henvisning til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), bør støtten normalt ikke udelukkende have den virkning, at de driftsomkostninger, som støttemodtageren normalt selv skal afholde, nedbringes løbende eller med visse mellemrum, ligesom støtten bør stå i et rimeligt forhold til de ulemper, der skal afhjælpes for at opnå de socioøkonomiske fordele, der anses for at være i EF's interesse. Statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre producenternes økonomiske situation, men som på ingen måde bidrager til sektorens udvikling, og især støtte, der udelukkende ydes på grundlag af pris, mængde, produktionsenhed eller produktionsmiddelenhed, anses for at være driftsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet. Desuden vil en sådan støtte sandsynligvis også kunne forstyrre de fælles markedsordningers mekanismer. Derfor bør denne forordnings anvendelsesområde begrænses til investeringsstøtte og støtte til visse socioøkonomiske foranstaltninger.

(21)

For at sikre, at støtten er nødvendig og virker som et incitament til at udvikle bestemte aktiviteter, bør denne forordning ikke gælde for støtte til aktiviteter, som støttemodtageren også ville være rede til at iværksætte på almindelige markedsvilkår og uden støtte. Et sådant incitament bør anses for at være til stede, når der er indsendt en ansøgning til medlemsstaten, inden det pågældende projekt eller de pågældende aktiviteter iværksættes.

(22)

For at fastslå om de individuelle anmeldelsestærskler og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning, overholdes, bør den samlede offentlige støtte til den pågældende aktivitet eller det pågældende projekt tages i betragtning, uanset om støtten finansieres ved hjælp af lokale, regionale eller nationale midler eller af EF.

(23)

Denne forordning bør gælde for følgende støtte: støtte til endeligt og midlertidigt ophør med fiskeri, støtte til finansiering af socioøkonomiske foranstaltninger, støtte til produktive investeringer i akvakultur, støtte til miljøvenlige akvakulturforanstaltninger, støtte til folke- og dyresundhedsforanstaltninger, støtte til indlandsfiskeri, støtte til forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, støtte til foranstaltninger af almen interesse, som gennemføres med aktiv medvirken af aktørerne selv eller af organisationer, der optræder på producenternes vegne, eller andre organisationer anerkendt af medlemsstaterne, støtte til foranstaltninger af almen interesse, der skal beskytte og udvikle den akvatiske fauna og flora, samtidig med at vandmiljøet forbedres, støtte til investeringer i offentlige og private fiskerihavne, fiskelandingspladser og fiskerinødhavne, støtte til foranstaltninger af almen interesse med henblik på indførelse af en kvalitets- og forædlingspolitik, udvikling af nye markeder eller gennemførelse af salgsfremstød for fiskevarer og akvakulturprodukter, støtte til pilotprojekter, støtte til ombygning af fiskerfartøjer med henblik på at anvende sådanne fartøjer til andre formål og støtte til teknisk bistand.

(24)

Når afgiftsfritagelser i medfør af artikel 14 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (12) ligeledes anvendes på hele fiskerisektoren, finder Kommissionen, at de eventuelt kan bidrage til sektorens udvikling og tjene den fælles interesse. Disse fritagelser er blevet anvendt af alle medlemsstaterne, og erfaringen med anvendelsen af disse foranstaltninger under forordning (EF) nr. 1595/2004 har vist, at de ikke påvirker samhandelsvilkårene negativt og hjælper med til at nå den fælles fiskeripolitiks mål ved at sikre bæredygtige økonomiske og sociale betingelser. I betragtning af foranstaltningens gennemsigtighed, idet støtten beregnes efter fartøjets faktiske brændstofforbrug, og i lyset af det forhold, at denne forordning kun anvendes på SMV'er, og at langt størstedelen af fiskerivirksomheder i Den Europæiske Union er SMV'er (de fleste virksomheder, der modtager afgiftsfritagelser, er mindre virksomheder med kun et fartøj), finder Kommissionen, at disse foranstaltninger ikke vil skabe unødige konkurrenceforvridninger og påvirke samhandelsvilkårene i et omfang, som strider mod den fælles interesse. Følgelig bør sådanne afgiftsfritagelser, i det omfang de udgør statsstøtte, erklæres for forenelige med fællesmarkedet og fritages for anmeldelseskravet i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at de overholder de pågældende direktiver, og at de gælder for hele fiskerisektoren. Denne forordning bør under visse omstændigheder ligeledes erklære de afgiftsfritagelser eller -lempelser, der gælder for indlandsfiskeri og fiskeopdræt, som medlemsstaterne måtte indføre i medfør af artikel 15 i direktiv 2003/96/EF, for forenelige med fællesmarkedet og fritaget for anmeldelseskravet i EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(25)

For at sikre gennemsigtighed og effektivt tilsyn, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 994/98, bør der fastlægges et standardformat, som medlemsstaterne bør anvende, når de indgiver kortfattede oplysninger til Kommissionen om gennemførelse af en støtteordning eller ydelse af individuel støtte i henhold til denne forordning. Kommissionen giver hver støtteforanstaltning, som den får meddelelse om, et identifikationsnummer. Det betyder dog ikke, at Kommissionen har undersøgt, om støtten opfylder betingelserne i denne forordning. Det skaber derfor ingen berettigede forventninger hos medlemsstaten eller støttemodtageren om, at støtteforanstaltningen er forenelig med denne forordning.

(26)

Med hensyn til de årsrapporter, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen, bør der af samme årsager fastlægges særlige krav til form og indhold. Desuden bør der fastlægges regler for medlemsstaternes fortegnelser over de støtteordninger og individuelle støtteforanstaltninger, der er fritaget efter denne forordning, i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (13).

(27)

For at kunne føre tilsyn med anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen også kunne indhente alle de nødvendige oplysninger fra medlemsstaterne om de foranstaltninger, de har gennemført i henhold til forordningen. Hvis medlemsstaterne undlader at give oplysninger om de pågældende støtteforanstaltninger inden for en rimelig frist, kan det derfor betragtes som et fingerpeg om, at forordningens betingelser ikke er overholdt. Hvis en medlemsstat undlader at give de nødvendige oplysninger til kontrol af en støtteforanstaltning, kunne det lede Kommissionen til at beslutte, at forordningen, eller den relevante del af forordningen, ikke burde gælde for den pågældende medlemsstat, og at alle efterfølgende støtteforanstaltninger, herunder nye individuelle støtteforanstaltninger, der ydes under støtteordninger, der tidligere var omfattet af denne forordning, skal anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 88. Så snart medlemsstaten har givet korrekte og fuldstændige oplysninger, bør Kommissionen på ny tillade, at forordningen anvendes fuldt ud.

(28)

Under hensyn til udløbsdatoen for forordning (EF) nr. 1198/2006 og den omstændighed, at betingelserne for ydelse af støtte efter nærværende forordning er blevet afpasset efter betingelserne for gennemførelse af Den Europæiske Fiskerifond, bør nærværende forordnings anvendelsesperiode begrænses, så den udløber på samme dato som forordning (EF) nr. 1198/2006. Hvis denne forordning udløber uden at være blevet forlænget, bør støtteordninger, der er allerede er fritaget efter forordningen, fortsat være fritaget i seks måneder.

(29)

Der bør fastsættes overgangsbestemmelser for anmeldelser, der er indgivet inden denne forordnings ikrafttræden, og for støtte, der er ydet inden forordningens ikrafttræden, og som i strid med forpligtelsen i traktatens artikel 88, stk. 3, ikke er blevet anmeldt, samt for støtte, der opfylder betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1595/2004 af 8. september 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer (14) —

a)

støtte, der fastsættes ud fra prisen for eller mængden af produkter, der bringes på markedet

b)

støtte til eksportrelaterede aktiviteter, dvs. støtte der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

c)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede

d)

støtte til kriseramte virksomheder

e)

støtteordninger, som ikke udtrykkeligt udelukker individuel støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet

f)

ad hoc-støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.

a)

»støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder alle kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1

b)

»støtteordning«: enhver ordning, i henhold til hvilken der kan ydes individuel støtte til virksomheder, som i ordningen er defineret generelt og abstrakt, uden at der er behov for yderligere gennemførelsesforanstaltninger, og enhver ordning, i henhold til hvilken der til en eller flere virksomheder kan ydes støtte, som ikke er knyttet til et bestemt projekt, i en ubestemt periode og/eller på et ubestemt beløb

c)

»individuel støtte«: ad hoc-støtte og anmeldelsespligtig støtte ydet under en støtteordning

d)

»ad hoc-støtte«: individuel støtte, der ikke ydes i henhold til en støtteordning

e)

»støtteintensitet«: støtten udtrykt i procent af de støtteberettigede udgifter

f)

»fiskevarer«: både varer, der er fanget i havet eller indvande, og akvakulturprodukter som anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 104/2000

g)

»små og mellemstore virksomheder (SMV)«: små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2, stk. 7, i Kommissionens forordning (EF) nr. …/2008 af 2. juli 2008 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på visse former for støtte, der er forenelige med fællesmarkedet (15)

h)

»gennemsigtig støtte«: støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering

i)

»kriseramt virksomhed«: en virksomhed, der opfylder følgende betingelser:

a)

direkte tilskud og rentetilskud

b)

støtte indeholdt i lån, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende referencesatser på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, og under hensyn til normal sikkerhedsstillelse og/eller unormale risici i forbindelse med lånet

c)

støtte indeholdt i garantiordninger,

d)

støtte indeholdt i skatteforanstaltninger, når foranstaltningerne omfatter et loft, som sikrer, at den gældende tærskel ikke overskrides.

a)

støtte indeholdt i kapitaltilførsler

b)

støtte indeholdt i risikokapitalforanstaltninger.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 4 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 24 i forordning (EF) nr. 1198/2006, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 26, stk. 3, og artikel 27 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 8 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 28 og 29 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 9 og 10 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 11 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 28 og 31 i forordning (EF) nr. 1198/2006, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 28 og 32 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 12 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 33 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 34 og 35 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 14 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 36 og 37 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 15 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 36 og 38 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 16 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 36 og 39 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 17 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 36 og 40 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 18 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 36 og 41 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 19 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 36 og 42 i forordning (EF) nr. 1198/2006 og artikel 20 i forordning (EF) nr. 498/2007, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

a)

at støtten opfylder betingelserne i artikel 46, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1198/2006, og

b)

at støtten udtrykt i subventionsækvivalent ikke overstiger det samlede maksimum for offentlige tilskud som fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 1198/2006.

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/29

(1)

I forordning (EF) nr. 882/2004 fastsættes de generelle opgaver for og krav til EF-referencelaboratorier for foderstoffer og fødevarer samt dyresundhed. EF-referencelaboratorierne for dyresundhed og levende dyr er opført på en liste i del II i bilag VII til nævnte forordning.

(2)

I direktiv 2006/88/EF er der fastsat dyresundhedsbetingelser for omsætning, import og transit gennem Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf samt visse minimumsforanstaltninger og bekæmpelsesforanstaltninger vedrørende visse sygdomme hos sådanne dyr. I henhold til direktivet varetager EF-referencelaboratorier for vanddyrssygdomme de funktioner og opgaver, der er fastsat i del I i direktivets bilag VI.

(3)

Efter afslutningen af udvælgelsesproceduren vedrørende en indkaldelse af forslag med henblik på udpegelse bør Centre for Environment, Fisheries & Aquaculture Science (Cefas), Weymouth Laboratory, Det Forenede Kongerige, udpeges til EF-referencelaboratorium for krebsdyrssygdomme.

(4)

Efter afslutningen af udvælgelsesproceduren vedrørende en indkaldelse af forslag med henblik på udpegelse bør Agence Française de Sécurité Sanitaire des Aliments (AFSSA), Nancy, Frankrig, udpeges til EF-referencelaboratorium for rabies.

(5)

Efter afslutningen af udvælgelsesproceduren vedrørende en indkaldelse af forslag med henblik på udpegelse bør Laboratorio de Vigilancia Veterinaria (VISAVET) under Facultad de Veterinaria, Universidad Complutense de Madrid, Madrid, Spanien, udpeges til EF-referencelaboratorium for kvægtuberkulose.

(6)

EF-referencelaboratorierne for krebsdyrssygdomme, rabies og kvægtuberkulose bør i første omgang udpeges for en periode på fem år fra den 1. juli 2008, for at deres præstationer og overholdelse af kravene kan vurderes.

(7)

Som supplement til de generelle funktioner og opgaver, der er fastsat i artikel 32, stk. 2, i forordning (EF) nr. 882/2004, bør visse særlige ansvarsområder og opgaver vedrørende kendetegn ved de sygdomsfremkaldende agenser varetages på Fællesskabsplan for at sikre en bedre samordning. Disse supplerende særlige ansvarsområder og opgaver bør fastlægges i nærværende forordning for EF-referencelaboratorierne for rabies og kvægtuberkulose.

(8)

Del II i bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/33

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 indeholder en liste over personer, der i henhold til forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Kommissionen har beføjelse til at ændre nævnte bilag under hensyntagen til Rådets afgørelser om gennemførelse af Rådets fælles holdning 2004/694/FUSP af 11. oktober 2004 om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for ICTY (2). Ved Rådets afgørelse 2008/613/FUSP (3) af 24. juli 2008 gennemføres ovennævnte fælles holdning. Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/34

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2015/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af EF-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2007 og 2008 (3) fastsættes der kvoter for 2007 og 2008.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2008 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/36

(1)

Man bør undgå enhver tvivl med hensyn til, hvorvidt artikel 18 i forordning (EF) nr. 1013/2006 finder anvendelse på overførsel af affald, når et land i sit svar på Kommissionens anmodning i henhold til artikel 37, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1013/2006 har angivet, at det hverken vil forbyde sådanne overførsler eller anvende proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke som omhandlet i artikel 35 i denne forordning.

(2)

Kommissionen har modtaget svar fra Bosnien-Hercegovina, Iran og Togo på sine skriftlige anmodninger, hvori den anmoder om skriftligt at få bekræftet, at affald, der er opført i bilag III eller IIIA til forordning (EF) nr. 1013/2006, og hvoraf eksporten ikke er forbudt i henhold til artikel 36, kan eksporteres fra Fællesskabet med henblik på nyttiggørelse i disse lande, og hvori den anmoder om at få oplyst, om eksporten i så fald er underlagt en kontrolprocedure, og i givet fald hvilken. Kommissionen har ligeledes modtaget yderligere oplysninger vedrørende Côte d'Ivoire, Malaysia, Moldova (2), Rusland og Ukraine. Bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 (3) bør derfor ændres for at tage hensyn til dette.

(3)

Liechtensteins regering har påpeget, at Liechtenstein skal betragtes som et land, der er omfattet af OECD-beslutningen. Artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006 finder således ikke anvendelse på Liechtenstein, som derfor bør udgå af bilaget til forordning (EF) nr. 1418/2007.

(4)

Forordning (EF) nr. 1418/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Følgende indsættes som artikel 1a:

»Artikel 1a

Når et land i sit svar på en skriftlig anmodning, som Kommissionen har fremsendt i medfør af artikel 37, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1013/2006, angiver, at det med hensyn til visse overførsler af affald ikke vil forbyde disse overførsler eller anvende proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke som omhandlet i forordningens artikel 35, finder artikel 18 i denne forordning anvendelse mutatis mutandis på sådanne overførsler.«

2)

Bilaget til forordning (EF) nr. 1418/2007 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/45

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 996/97 af 3. juni 1997 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for import af frosset mellemgulv af oksekød henhørende under KN-kode 0206 29 91 (3) er der åbnet et toldkontingent for import af oksekødsprodukter.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet for perioden 1. juli 2008-30. juni 2009, overstiger de disponible mængder. Det bør derfor straks fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om —

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/46

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter difenacoum.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er difenacoum vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 14, rodenticider, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF.

(3)

Finland blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 21. marts 2006 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007.

(4)

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 29. november 2007.

(5)

Vurderingen af difenacoum afdækkede ingen uafklarede spørgsmål eller problemer, som skulle behandles af Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM).

(6)

Undersøgelserne viser, at biocidholdige produkter, som anvendes som rodenticider, og som indeholder difenacoum, tilsyneladende kan forventes ikke at udgøre en risiko for mennesker, når der ses bort fra utilsigtede hændelser, der involverer børn. Der er konstateret en risiko for dyr uden for målgruppen og for miljøet. Målgruppen af gnavere er skadedyr og udgør således en fare for folkesundheden. Det er endvidere endnu ikke fastslået, at der findes egnede alternativer til difenacoum, som på en gang er lige så effektive og mindre skadelige for miljøet. Det er derfor berettiget at optage difenacoum i bilag I i en begrænset periode for at sikre, at der i alle medlemsstater kan gives, ændres eller tilbagekaldes godkendelser af biocidholdige produkter, der anvendes som rodenticider og indeholder difenacoum, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF.

(7)

I lyset af resultaterne i vurderingsrapporten bør der i forbindelse med produkttilladelsen stilles krav om, at der træffes specifikke risikobegrænsende foranstaltninger for produkter, som indeholder difenacoum, og som anvendes som rodenticider. Sådanne foranstaltninger bør sigte mod at begrænse risikoen for primær og sekundær udsættelse af mennesker og dyr uden for målgruppen og at begrænse stoffets langtidsvirkninger på miljøet.

(8)

Grundet de konstaterede risici og særlige egenskaber, der gør difenacoum potentielt persistent, potentielt bioakkumulerende og toksisk, eller meget persistent og meget potentielt bioakkumulerende, bør det kun optages i bilag I for en femårsperiode, og der bør foretages en sammenlignende risikovurdering i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5, nr. i), andet afsnit, inden dets optagelse i bilag I forlænges.

(9)

Det er vigtigt at anvende dette direktivs bestemmelser samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter indeholdende det aktive stof difenacoum på markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt.

(10)

Før et aktivt stof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og for at sikre, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen.

(11)

Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF og især til at give, ændre eller tilbagekalde godkendelser af biocidholdige produkter i produkttype 14 indeholdende difenacoum med henblik på at sikre, at direktiv 98/8/EF er opfyldt.

(12)

Direktiv 98/8/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/49

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (2) (i det følgende benævnt »syvende rammeprogram«) indeholder bestemmelser om Fællesskabets deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse programmer, jf. traktatens artikel 169.

(2)

I syvende rammeprogram fastsættes der en række kriterier for udpegning af områder, der kan være omfattet af sådanne artikel 169-initiativer: relevans for Fællesskabets mål, et klart defineret mål, som er relevant for syvende rammeprograms mål, om der på forhånd er et grundlag at gå ud fra (igangværende eller påtænkte nationale forskningsprogrammer), merværdi på europæisk plan, om der opnås kritisk masse for så vidt angår størrelsen og antallet af involverede programmer og ligheden mellem de aktiviteter, de omfatter, og om artikel 169-samarbejde vil være effektivt og det mest velegnede middel til at nå målene.

(3)

I Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) (3) (i det følgende benævnt »særprogrammet »Samarbejde««) peges der på et artikel 169-initiativ vedrørende »Længst muligt i eget hjem« som et af de områder, der er relevante for Fællesskabets deltagelse i nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab på grundlag af traktatens artikel 169.

(4)

I sin meddelelse af 1. juni 2005 med titlen »i2010 — Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse« foreslog Kommissionen at lancere et initiativ, der skal være flagskibet inden for omsorg for mennesker i et aldrende samfund.

(5)

I sin meddelelse af 12. oktober 2006 med titlen »Den demografiske udvikling i Europa — En udfordring, men også en chance« understregede Kommissionen, at demografisk aldring er en af de største udfordringer, som alle EU-landene står over for, og at øget brug af nye teknologier kan bidrage til at reducere udgifterne og forbedre de ældres trivsel og fremme ældres aktive deltagelse i samfundet, samtidig med at den europæiske økonomis konkurrenceevne forbedres, hvilket alt sammen er til støtte for den reviderede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse.

(6)

Navnlig inden for området informations- og kommunikationsteknologi (ikt) kan den aldrende befolkning betragtes som en mulighed for et nyt marked for nye varer og tjenester, der opfylder de ældres behov. Den hurtige udvikling og anvendelse af ny ikt bør imidlertid ikke føre til social udelukkelse eller udvidelse af den digitale kløft; en forbedring af de digitale færdigheder er dog en forudsætning for integration og deltagelse i informationssamfundet.

(7)

Nærværende initiativ vedrørende »Længst muligt i eget hjem« bør tage højde for realiteterne i forbindelse med den aldrende befolkning i Europa, hvor andelen af kvinder er højere end andelen af mænd som følge af kvinders højere gennemsnitlige forventede levealder.

(8)

Aktiv aldring er et kerneelement i den fornyede udgave af beskæftigelsesretningslinjerne. EU’s tilgang til problematikken vedrørende aldring sigter mod at mobilisere det fulde potentiale blandt mennesker i alle aldre (livscyklustilgangen) og understreger behovet for at gå fra fragmenterede til omfattende aldringsstrategier.

(9)

På nuværende tidspunkt er en række forsknings- og udviklingsprogrammer eller -aktiviteter, som medlemsstaterne gennemfører individuelt og på nationalt plan inden for området ikt til en god alderdom, ikke tilstrækkeligt godt koordineret på europæisk plan og giver ikke mulighed for en sammenhængende europæisk tilgang til forskning og udvikling vedrørende innovative ikt-baserede produkter og tjenester til en god alderdom.

(10)

En række medlemsstater, der ønsker en sammenhængende tilgang inden for området ikt til en god alderdom på europæisk plan og effektive tiltag, har taget initiativ til at oprette et fælles forsknings- og udviklingsprogram med titlen »Længst muligt i eget hjem« (Ambient Assisted Living) (i det følgende benævnt »det fælles AAL-program«) inden for området ikt til en god alderdom i informationssamfundet for at opnå synergieffekter, hvad angår forvaltning og finansielle ressourcer, ved at sikre én fælles evalueringsmekanisme med bistand fra uafhængige eksperter på grundlag af den etablerede praksis i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (4), og for at kunne kombinere de komplementære kompetencer og ressourcer, der findes i de forskellige lande rundt om i Europa.

(11)

Det fælles AAL-program har til formål at tage den udfordring op, som demografisk aldring udgør, gennem tilvejebringelse af de retlige og organisatoriske rammer for et storstilet samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende anvendt forskning og innovation inden for området ikt til en god alderdom i et aldrende samfund. Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige (i det følgende benævnt »de deltagende medlemsstater«) samt Israel, Norge og Schweiz er blevet enige om at koordinere og gennemføre fælles aktiviteter inden for rammerne af det fælles AAL-program. Den samlede værdi af deres deltagelse anslås til mindst 150 mio. EUR i syvende rammeprograms varighed. Disse landes deltagelse i AAL-programmet bør være afhængig af et minimumsniveau for økonomisk bidrag, der svarer til den potentielle efterspørgsel fra deres nationale forskningssamfund, og bør normalt ligge på mindst 0,2 mio. EUR, hvis landene skal deltage i det årlige arbejdsprogram.

(12)

Det fælles AAL-program bør også fremme små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) deltagelse i disse aktiviteter på linje med målene i syvende rammeprogram.

(13)

For at øge det fælles AAL-programs gennemslagskraft har de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz accepteret, at Fællesskabet deltager heri. Fællesskabet bør deltage ved at yde et finansielt bidrag på op til 150 mio. EUR. Da det fælles AAL-program er i overensstemmelse med de videnskabelige mål i syvende rammeprogram, og da forskningsområdet for det fælles AAL-program er omfattet af emnet vedrørende ikt i særprogrammet »Samarbejde«, bør Fællesskabets finansielle bidrag tages fra de budgetmidler, der er afsat til dette emne. Der er måske yderligere finansieringsmuligheder, bl.a. Den Europæiske Investeringsbank (EIB), især gennem den finansieringsfacilitet for risikodeling, der er udviklet i fællesskab af EIB og Kommissionen, i henhold til bilag III til beslutning 2006/971/EF.

(14)

Der bør ydes fællesskabsstøtte, såfremt der fastlægges en finansieringsplan, der er baseret på, at de kompetente nationale myndigheder formelt forpligter sig til i fællesskab at gennemføre de forsknings- og udviklingsprogrammer og -aktiviteter, der skal gennemføres på nationalt plan, og at bidrage til finansiering af den fælles gennemførelse af det fælles AAL-program.

(15)

Den fælles gennemførelse af de nationale forskningsprogrammer indebærer, at der etableres eller allerede findes en særlig gennemførelsesstruktur, jf. bestemmelserne i særprogrammet »Samarbejde«.

(16)

De deltagende medlemsstater har indgået aftale om en sådan særlig gennemførelsesstruktur for det fælles AAL-program.

(17)

Den særlige gennemførelsesstruktur bør modtage Fællesskabets finansielle bidrag og bør sikre effektiv gennemførelse af det fælles AAL-program.

(18)

For at gennemføre det fælles AAL-program effektivt bør den særlige gennemførelsesstruktur yde finansiel støtte til tredjeparter, der deltager i det fælles AAL-program, og som udvælges efter indkaldelser af forslag.

(19)

Fællesskabets bidrag bør kun ydes, såfremt de deltagende medlemsstater og Israel, Norge og Schweiz afsætter ressourcer til programmet og rent faktisk indbetaler deres finansielle bidrag.

(20)

Fællesskabet bør have ret til at reducere, tilbageholde eller indstille sit finansielle bidrag, hvis gennemførelsen af det fælles AAL-program er utilstrækkelig, mangelfuld eller forsinket, på de betingelser, der fastlægges i en aftale mellem Fællesskabet og den særlige gennemførelsesstruktur, som indeholder de nærmere bestemmelser for Fællesskabets bidrag.

(21)

Alle medlemsstater bør kunne deltage i det fælles AAL-program.

(22)

I overensstemmelse med syvende rammeprogram bør Fællesskabet undervejs i gennemførelsen af det fælles AAL-program have ret til at fastlægge betingelserne for sit finansielle bidrag vedrørende deltagelsen i det fælles AAL-program af lande, der er tilknyttet syvende rammeprogram, eller, når det er afgørende for programmets gennemførelse, af andre lande i henhold til denne beslutning.

(23)

Der bør træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (5), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (7).

(24)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9) (i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne«) bør Fællesskabets bidrag forvaltes i henhold til bestemmelserne om indirekte centraliseret forvaltning i finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56, samt gennemførelsesbestemmelsernes artikel 35, artikel 38, stk. 2, og artikel 41.

(25)

Det er af afgørende betydning, at de forskningsaktiviteter, der gennemføres under det fælles AAL-program, er i overensstemmelse med grundlæggende etiske principper, herunder de principper, der er afspejlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og principperne om integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i alle politikker og aktioner. Ved gennemførelsen af programmet bør der også tages hensyn til fremme af kvinders rolle i videnskab og forskning.

(26)

Det fælles AAL-program bør have til formål at fremme lige og forenklet adgang til relevante ikt-baserede produkter og tjenester i alle medlemsstater.

(27)

Kommissionen bør senest i 2010 gennemføre en foreløbig evaluering, hvor kvaliteten og effektiviteten i forbindelse med gennemførelsen af det fælles AAL-program og udviklingen i retning af opfyldelse af de fastsatte mål vurderes. Evalueringen bør også fastslå behovet for gennemførelsen af yderligere foreløbige evalueringer inden den endelige evaluering ved udgangen af 2013 —

a)

at de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz dokumenterer, at det fælles AAL-program som beskrevet i bilag I er effektivt etableret

b)

at de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz eller organisationer udpeget af de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz formelt opretter en særlig gennemførelsesstruktur med status som juridisk person, som er ansvarlig for gennemførelsen af det fælles AAL-program og for at modtage, tildele og føre tilsyn med Fællesskabets finansielle bidrag inden for rammerne af indirekte central forvaltning i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56 i finansforordningen samt artikel 35, artikel 38, stk. 2, og artikel 41 i gennemførelsesforordningen

c)

at der etableres en hensigtsmæssig og effektiv forvaltningsmodel for det fælles AAL-program i overensstemmelse med bilag II, der udgør en integrerende del af denne beslutning

d)

at aktiviteterne under det fælles AAL-program som beskrevet i bilag I gennemføres effektivt af den særlige gennemførelsesstruktur, hvilket omfatter iværksættelse af indkaldelser af forslag med henblik på tildeling af støtte

e)

at de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz giver tilsagn om at bidrage til finansieringen af det fælles AAL-program og rent faktisk betaler deres finansielle bidrag, herunder navnlig støtte til deltagere i projekter, der udvælges efter indkaldelser af forslag iværksat under det fælles AAL-program

f)

at Fællesskabets regler for statsstøtte overholdes, navnlig reglerne i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (10)

g)

at der sikres en høj grad af videnskabelig ekspertise, og at de etiske principper overholdes i overensstemmelse med de overordnede principper for syvende rammeprogram og principperne om integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene og om bæredygtig udvikling, og

h)

at der fastsættes bestemmelser om den intellektuelle ejendomsret til resultaterne af de aktiviteter, der gennemføres under det fælles AAL-program, og at de forsknings- og udviklingsprogrammer og -aktiviteter, der iværksættes nationalt af de deltagende medlemsstater og Israel, Norge og Schweiz, gennemføres og koordineres på en sådan måde, at de sigter mod at fremme erhvervelse af en sådan viden og støtte bred udnyttelse og formidling af den erhvervede viden.

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/58

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (3) (i det følgende benævnt »syvende rammeprogram«) åbner mulighed for Fællesskabets deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der gennemføres af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse programmer, i overensstemmelse med traktatens artikel 169.

(2)

Der er i syvende rammeprogram fastsat en række kriterier for udpegning af områder på hvilke, der kan iværksættes sådanne artikel 169-initiativer: De skal være relevante for Fællesskabets målsætninger, have et klart defineret mål, som er relevant for syvende rammeprograms mål, der skal på forhånd være et grundlag at gå ud fra (igangværende eller påtænkte nationale forskningsprogrammer), de skal have europæisk merværdi og en kritisk masse i kraft af størrelsen og antallet af involverede programmer og de fornødne lighedspunkter mellem de aktiviteter, de omfatter, og anvendelsen af traktatens artikel 169 skal være det mest hensigtsmæssige middel til at opfylde målsætningerne.

(3)

I Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Kapacitet« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (4) (i det følgende benævnt »særprogrammet »Kapacitet««) peges der på et artikel 169-initiativ til fordel for forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV’er) som et oplagt område for Fællesskabets deltagelse i nationale forskningsprogrammer, der gennemføres af flere medlemsstater på grundlag af traktatens artikel 169.

(4)

Rådet pegede i sine konklusioner af 24. september 2004 på syvende rammeprograms betydning for oprettelsen af et europæisk forskningsrum (EFR) og understregede i denne sammenhæng, hvor vigtigt det er at styrke forbindelserne mellem EFR og europæiske mellemstatslige organisationer som Eureka.

(5)

Rådet understregede i sine konklusioner af 25. og 26. november 2004, at SMV’erne har stor betydning for Europas vækst og konkurrenceevne, og at medlemsstaterne og Kommissionen derfor må arbejde på at gøre nationale og europæiske støtteprogrammer til fordel for SMV’er mere effektive og indbyrdes komplementære. Rådet opfordrede Kommissionen til at undersøge mulighederne for at udvikle en bottom-up-ordning for forskningsintensive SMV’er. Rådet erindrede om, at det er vigtigt at få koordineret nationale programmer for udviklingen af et europæisk forskningsrum. Rådet opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde tæt sammen om at indkredse et begrænset antal områder, hvor traktatens artikel 169 ligeledes kan bringes i anvendelse. Rådet opfordrede Kommissionen til at udbygge samarbejdet og koordineringen mellem De Europæiske Fællesskaber og de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af mellemstatslige strukturer, især Eureka, og henviste til Eureka-ministerkonferencen af 18. juni 2004.

(6)

I sin beslutning af 10. marts 2005 om videnskab og teknologi — retningslinjer for EU’s politik til støtte af forskning (5) — opfordrede Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at vedtage skattemæssige og andre incitamenter til fremme af industriel innovation, herunder forbindelser med Eureka, særligt i forhold til SMV’er, og understregede, at oprettelsen af et europæisk forskningsrum forudsætter, at en voksende del af de finansielle midler til forskning fordeles af Den Europæiske Union med det formål at koordinere europæiske, nationale og regionale forskningspolitikker tættere med hensyn til såvel indhold som finansiering, og at denne finansiering supplerer forskningspolitikken i og mellem medlemsstaterne. Europa-Parlamentet mente, at andre finansierings- og støttemekanismer burde udnyttes mere effektivt og koordineres til fordel for forskning og udvikling (i det følgende benævnt »FoU«) og innovation, og nævnte bl.a. Eureka. Europa-Parlamentet ønskede øget samarbejde mellem nationale forskningsprogrammer og opfordrede Kommissionen til at tage initiativer i medfør af traktatens artikel 169.

(7)

Kommissionen understregede i sin meddelelse af 4. juni 2003»Investering i forskning: en handlingsplan for Europa« betydningen af SMV’ernes deltagelse i direkte foranstaltninger til støtte for forskning og innovation, som er altafgørende for at fremme den innovative kapacitet i store segmenter af økonomien.

(8)

I dag er en række af de FoU-programmer eller -aktiviteter, der gennemføres af medlemsstaterne hver for sig på nationalt plan til støtte for FoU-aktiviteter i SMV’er, ikke tilstrækkeligt koordinerede på europæisk plan og giver ikke mulighed for en sammenhængende tilgang på europæisk plan til et effektivt program for forskning og teknologisk udvikling.

(9)

Ud fra et ønske om at opnå en sammenhængende tilgang på europæisk plan i relation til FoU-intensive SMV’er og sikre en effektiv indsats har flere medlemsstater inden for rammerne af Eureka taget initiativ til at etablere et fælles FoU-program med titlen »Eurostars« (i det følgende benævnt »det fælles Eurostarsprogram«) til fordel for FoU-intensive SMV’er for at nå op på en kritisk masse med hensyn til forvaltning og finansielle ressourcer og samle den yderligere ekspertise og de ressourcer, der er til rådighed i forskellige lande i Europa.

(10)

Det fælles Eurostarsprogram har til formål at støtte FoU-intensive SMV’er ved at tilvejebringe de nødvendige retlige og organisatoriske rammer for et storstilet europæisk samarbejde mellem medlemsstater om anvendt forskning og innovation inden for alle teknologiske og industrielle områder til fordel for disse SMV’er. Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige (i det følgende benævnt »de deltagende medlemsstater«) samt Island, Israel, Norge, Schweiz og Tyrkiet (i det følgende benævnt »de øvrige deltagende lande«) er blevet enige om at koordinere og gennemføre fælles aktiviteter, der skal bidrage til det fælles Eurostarsprogram. Den samlede værdi af deres deltagelse anslås til mindst 300 mio. EUR i den foreslåede seksårige programperiode. Fællesskabets finansielle bidrag bør udgøre højst 25 % af det samlede offentlige bidrag til det fælles Eurostarsprogram, som skønnes at andrage 400 mio. EUR.

(11)

For at øge det fælles Eurostarsprograms gennemslagskraft har de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande accepteret, at Fællesskabet deltager i det fælles Eurostarsprogram. Fællesskabet bør deltage med et finansielt bidrag på op til 100 mio. EUR i hele programmets løbetid. Eftersom det fælles Eurostarsprogram er i overensstemmelse med videnskabelige mål i syvende rammeprogram, og dets emne falder ind under »forskning til fordel for SMV’er«, som er en del af særprogrammet »Kapacitet«, bør Fællesskabets bidrag tages fra budgetbevillingen hertil. Der kan muligvis opnås yderligere finansiering, bl.a. fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), navnlig via den finansieringsfacilitet for risikodeling, som EIB og Kommissionen har udviklet i fællesskab i medfør af bilag III til beslutning 2006/974/EF.

(12)

Fællesskabets finansielle støtte bør være betinget af, at der fastlægges en finansieringsplan baseret på formelle tilsagn fra de kompetente nationale myndigheder om i fællesskab at gennemføre de FoU-programmer og -aktiviteter, der iværksættes på nationalt plan, og bidrage til finansieringen af den fælles gennemførelse af det fælles Eurostarsprogram.

(13)

Den fælles gennemførelse af de nationale forskningsprogrammer forudsætter, at der etableres eller består en særlig implementeringsstruktur som beskrevet i særprogrammet »Kapacitet«.

(14)

De deltagende medlemsstater er blevet enige om en sådan særlig implementeringsstruktur til gennemførelsen af det fælles Eurostarsprogram.

(15)

Den særlige implementeringsstruktur bør modtage Fællesskabets finansielle bidrag og bør sikre en effektiv gennemførelse af det fælles Eurostarsprogram.

(16)

Fællesskabets bidrag bør være betinget af, at de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande giver tilsagn om ressourcer og rent faktisk betaler deres finansielle bidrag.

(17)

Betalingen af Fællesskabets bidrag er betinget af, at der indgås en overordnet aftale mellem Kommissionen på Det Europæiske Fællesskabs vegne og den særlige implementeringsstruktur, som indeholder detaljerede bestemmelser om anvendelsen af Fællesskabets bidrag. Denne overordnede aftale bør desuden indeholde de nødvendige bestemmelser, der sikrer beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.

(18)

Renter, der påløber Fællesskabets finansielle bidrag, betragtes som formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6) (i det følgende benævnt »finansforordningen«). Fællesskabets maksimale bidrag som angivet i denne beslutning kan forhøjes tilsvarende af Kommissionen.

(19)

Fællesskabet bør på de betingelser, der er fastsat i den aftale, der indgås mellem Fællesskabet og den særlige implementeringsstruktur, have ret til at nedsætte eller tilbageholde sit finansielle bidrag eller bringe dette til ophør, såfremt det fælles Eurostarsprogram gennemføres mangelfuldt eller kun delvist eller forsinket, eller såfremt de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande ikke bidrager eller kun bidrager delvist eller forsinket til finansieringen af det fælles Eurostarsprogram.

(20)

Med henblik på en effektiv gennemførelse af det fælles Eurostarsprogram bør der ydes finansiel støtte til deltagere i de projekter under det fælles Eurostarsprogram (i det følgende benævnt »Eurostarsprojekter«), som udvælges centralt efter indkaldelser af forslag. Denne form for finansiel støtte og udbetalingerne heraf bør være gennemsigtige og effektive. Udbetalinger bør gennemføres inden den frist, som er fastsat i henhold til en aftale, der indgås mellem de nationale finansieringsorganer og den særlige implementeringsstruktur. Den særlige implementeringsstruktur bør opfordre de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande til at gøre det lettere at foretage udbetalingerne til deltagere i udvalgte Eurostarsprojekter, herunder i givet fald gennem udbetaling af en samlet sum.

(21)

Bedømmelsen af forslag bør foretages centralt af uafhængige eksperter. En prioriteringsliste, som bør være bindende for tildelingen af støtte fra Fællesskabets bidrag og fra de nationale budgetter, der er øremærket til Eurostarsprojekter, bør godkendes centralt.

(22)

Fællesskabets bidrag bør forvaltes ved indirekte central forvaltning i henhold til finansforordningen og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7) (i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne«).

(23)

For hvert udvalgt Eurostarsprojekt bør de FoU-intensive SMV’er bidrage kollektivt med størstedelen af de samlede udgifter til alle deltagernes FoU-aktiviteter.

(24)

Alle medlemsstater bør kunne deltage i det fælles Eurostarsprogram.

(25)

I tråd med målene i syvende rammeprogram bør lande, der er tilknyttet syvende rammeprogram, eller andre lande kunne deltage i det fælles Eurostarsprogram på betingelse af, at en sådan deltagelse er forudset i den relevante internationale aftale, og at både Kommissionen, de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande accepterer det.

(26)

I overensstemmelse med syvende rammeprogram bør Fællesskabet undervejs i gennemførelsen af det fælles Eurostarsprogram have ret til at fastlægge betingelserne for sit finansielle bidrag vedrørende deltagelsen i det fælles Eurostarsprogram af lande, der er tilknyttet syvende rammeprogram, eller, når det er afgørende for programmets gennemførelse, af andre lande i henhold til bestemmelserne og betingelserne i denne beslutning.

(27)

Der bør træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uretmæssigt udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (10).

(28)

Det er afgørende, at de forskningsaktiviteter, der gennemføres under det fælles Eurostarsprogram, er i overensstemmelse med grundlæggende etiske principper, herunder de principper, der er afspejlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og respekterer principperne om integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene.

(29)

Kommissionen bør foretage en foreløbig evaluering og vurdere de FoU-intensive SMV’ers formåen især med hensyn til at få adgang til det fælles Eurostarsprogram og kvaliteten og effektiviteten af gennemførelsen heraf og fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af de fastsatte mål og desuden foretage en endelig evaluering.

(30)

Tilsynet med gennemførelsen af det fælles Eurostarsprogram bør være effektivt og bør ikke pålægge deltagere i programmet, herunder især SMV’er, unødige byrder.

(31)

Den særlige implementeringsstruktur bør tilskynde deltagerne i de udvalgte Eurostarsprojekter til at orientere om og videreformidle deres resultater og gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige —

a)

at de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande dokumenterer, at det fælles Eurostarsprogram som beskrevet i bilag I er effektivt etableret

b)

at de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande eller organisationer, der er udpeget af de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande, formelt opretter en særlig implementeringsstruktur med status som juridisk person, som er ansvarlig for gennemførelsen af det fælles Eurostarsprogram og for at modtage, tildele og føre tilsyn med Fællesskabets finansielle bidrag inden for rammerne af indirekte central forvaltning i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56 i finansforordningen samt artikel 35, 38, stk. 2 og artikel 41 i gennemførelsesforordningen

c)

at der etableres en hensigtsmæssig og effektiv forvaltningsmodel for det fælles Eurostarsprogram i overensstemmelse med bilag II

d)

at aktiviteterne under det fælles Eurostarsprogram som beskrevet i bilag I gennemføres effektivt af den særlige implementeringsstruktur, hvilket omfatter iværksættelse af indkaldelser af forslag med henblik på tildeling af støtte