19.3.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 215/2008

af 18. februar 2008

om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1) og revideret i Luxembourg den 25. juni 2005 (2) (»AVS-EF-aftalen«),

under henvisning til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (3) (»associeringsafgørelsen«), særlig artikel 23, stk. 4,

under henvisning til afgørelse nr. 1/2006 truffet af AVS-EF-Ministerrådet den 2. juni 2006 om fastsættelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 og om ændring af den reviderede AVS-EF-partnerskabsaftale (4),

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (5) (»den interne aftale«), særlig artikel 10, stk. 2,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 617/2007 af 14. maj 2007 om gennemførelsen af 10. Europæiske Udviklingsfond under AVS-EF-partnerskabsaftalen (6),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (7),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Investeringsbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for medlemsstaternes indbetaling af bidrag til den 10. Europæiske Udviklingsfond (»EUF«), der er oprettet ved den interne aftale, samt for finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (»OLT«).

(2)	Der bør fastsættes regler for behandling af saldi fra tidligere europæiske EUF’er, særlig med hensyn til de detaljerede bestemmelser om overførsel heraf til den 10. EUF og reglerne for anvendelsen heraf eller følgerne af frigørelse heraf i forhold til medlemsstaternes bidrag.

(3)	De betingelser, på hvilke Revisionsretten skal udøve sine beføjelser for så vidt angår EUF, bør fastsættes.

(4)	De betingelser, på hvilke Den Europæiske Investeringsbank (»EIB«) forvalter EUF’s midler, bør fastsættes.

(5)	Bestemmelserne om Revisionsrettens revision af de EUF-midler, der forvaltes af EIB, bør stemme overens med den trepartsaftale, der er indgået mellem Revisionsretten, EIB og Kommissionen, jf. traktatens artikel 248, stk. 4.

(6)	Der bør sikres en hensigtsmæssig, hurtig og effektiv gennemførelse af de programmer og projekter, som finansieres inden for AVS-EF-aftalens rammer, og der bør indføres gennemsigtige og let anvendelige forvaltningsprocedurer, som muliggør decentralisering af opgaver og ansvar.

(7)	Parterne i AVS-EF-aftalen har bekræftet, at de har forpligtet sig til at overholde de sociale og etiske bestemmelser i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konventioner.

(8)	Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for, hvordan den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i nært samarbejde med den nationale anvisningsberettigede træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af foranstaltningerne.

(9)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8) bør som det centrale element i reformen af Kommissionens interne forvaltning i videst muligt omfang tages i betragtning i denne forordning med henblik på effektivitet og forenkling. I givet fald bør Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9) finde tilsvarende anvendelse i visse tilfælde.

(10)

Alle ændringer i forhold til finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond (10) bør medvirke til at nå formålet med Kommissionens reformer, bør forbedre eller sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og bør øge beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre ulovlige aktiviteter og dermed øge de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

(11)

Der er i lyset af de praktiske erfaringer behov for en række ændringer i forhold til finansforordningen for den 9. EUF med henblik på at lette forvaltningen af EUF og virkeliggørelsen af de tilgrundliggende politikmål og med henblik på at justere visse procedure- og dokumentationskrav. Specielt skal gennemsigtigheden styrkes ved, at det fastsættes, at der skal gives oplysninger om modtagerne af fællesskabsmidler.

(12)	Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør indebære en effektiv og produktiv intern kontrol i forbindelse med forvaltningen af EUF’s midler.

(13)	Med hensyn til EUF’s midler bør medlemsstaterne have mulighed for at yde frivillige finansielle bidrag til hjælp til at fuldføre AVS-EF-partnerskabsaftalens mål uden for samfinansieringsordninger, jf. forordning (EF) nr. 617/2007.

(14)	Princippet om specificering bør finde anvendelse på EUF.

(15)

Med hensyn til metoderne for forvaltning af EUF’s midler bør de bestemmelser om central, decentral og fælles forvaltning, der er fastlagt i finansforordningen for den 9. EUF, omstruktureres af klarhedshensyn, og nogle af kravene bør præciseres. Specielt bør kravene vedrørende fælles forvaltning, betingelserne for uddelegering af opgaver og kriterierne for anvendelse af nationale offentligretlige organer forenkles for at gøre dem lettere at anvende og for at imødekomme de stigende operationelle behov.

(16)

Forbuddet mod at uddelegere gennemførelsesopgaver til private organer bør tilpasses i forbindelse med central forvaltning, da det har vist sig at være unødvendigt restriktivt. Kommissionen bør have mulighed for at benytte sig af et rejsebureau eller en konferencearrangør til at godtgøre konferencedeltageres udgifter, forudsat at det sikres, at det private firma ikke udøver nogen skønsbeføjelser.

(17)

Med hensyn til regnskabsføreren skal hans ansvar for godkendelse af regnskaberne på grundlag af de finansielle oplysninger, som de anvisningsberettigede forelægger for ham, præciseres. Med henblik herpå bør regnskabsføreren have beføjelse til at kontrollere de oplysninger, som han har modtaget fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, og til om nødvendigt at tage forbehold.

(18)	Betingelserne og begrænsningerne vedrørende det finansielle ansvar for alle finansielle aktører og alle andre personer, der deltager i forvaltningen af EUF, bør præciseres.

(19)	Reglerne vedrørende inddrivelse af fordringer bør præciseres og skærpes for at forbedre beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser. Specielt bør betingelserne for, hvornår der skal betales morarenter til EUF, præciseres.

(20)

Der bør indføres bestemmelser om forældelsesfrister for fordringer. I modsætning til mange af medlemsstaterne har Fællesskabet ikke en forældelsesfrist for fordringer, som medfører, at disse bortfalder efter en vis periode. Fællesskabet er heller ikke underlagt en forældelsesfrist for sine fordringer over for tredjemand. Indførelsen af sådanne forældelsesfrister bør ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(21)

I overensstemmelse med den generelle finansforordning og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (11) bør reglerne for udelukkelse fra en procedure for indgåelse af aftaler præciseres. Der bør foretages en klar sondring mellem obligatorisk udelukkelse og udelukkelse på grundlag af en administrativ sanktion. Desuden bør der af retssikkerheds- og proportionalitetshensyn fastsættes en maksimal udelukkelsesperiode. Der kan indføres en undtagelse fra udelukkelsesreglerne i forbindelse med køb på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, hos kuratorer eller likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til national lov.

(22)	Det er hensigtsmæssigt at gøre det muligt at anvende den centrale database over ansøger eller bydende, der befinder sig i en udelukkelsessituation, som er oprettet i medfør af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, i forbindelse med EUF.

(23)

Med hensyn til tilskud er der behov for en række præciseringer i artikel 103, specielt med hensyn til deres anvendelsesområde. For at forbedre forvaltningen af tilskud og forenkle procedurerne bør det være muligt at yde tilskud enten ved beslutninger truffet af institutionen eller ved skriftlige aftaler med modtagerne, og der bør indføres en mulighed for at anvende faste beløb og finansiering efter takst ved siden af den mere traditionelle metode med godtgørelse af de faktiske udgifter. Endelig bør kravene vedrørende kontrol og garantier stå i et mere rimeligt forhold til den økonomiske risiko.

(24)

Reglen om, at tilskud bør ydes på grundlag af forslagsindkaldelser, har vist sig at være værdifuld i praksis. Erfaringen har imidlertid vist, at der i visse tilfælde på grund af foranstaltningens art ikke levnes noget valg med hensyn til modtagere. Det bør derfor udtrykkeligt anerkendes, at der opstår sådanne undtagelsestilfælde.

(25)	Når der ydes tilskud til driftsomkostningerne, har reglen om, at den nødvendige aftale ikke må underskrives senere end fire måneder efter begyndelsen af modtagerens regnskabsår, vist sig at være unødvendigt streng. Fristen bør derfor fastsættes til seks måneder.

(26)	Da tilskud fortsat bør ydes på grundlag af udvælgelses- og tildelingskriterier, er der ikke behov for, at disse kriterier i alle tilfælde vurderes af et udvalg. Der bør være mulighed for at bruge mere fleksible metoder til evaluering af udvælgelseskriterierne.

(27)	Af klarhedshensyn bør reglen om de krav i forbindelse med indkøbsaftaler, som tilskudsmodtagerne skal anvende, forenkles. Desuden bør der fastsættes bestemmelser for tilfælde, hvor gennemførelsen af en foranstaltning gør det nødvendigt, at der ydes økonomisk støtte til tredjemand —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

FØRSTE DEL —

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I —

FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

AFSNIT II —

FINANSIELLE PRINCIPPER

KAPITEL 1

PRINCIPPET OM FINANSIEL KORREKTHED

KAPITEL 2

PRINCIPPET OM ÉN REGNINGSENHED

KAPITEL 3

PRINCIPPET OM SPECIFICERING

KAPITEL 4

PRINCIPPET OM FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING

KAPITEL 5

PRINCIPPET OM KLARHED OG ÅBENHED

AFSNIT III —

MIDLER OG BIDRAG FRA MEDLEMSSTATERNE

KAPITEL 1

SAMMENSÆTNINGEN AF EUF’S MIDLER

AFSNIT IV —

FORVALTNING AF EUF’S MIDLER

KAPITEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

KAPITEL 2

GENNEMFØRELSESMÅDER

Afsnit 1

Almindelige bestemmelser

Afsnit 2

Decentral forvaltning

Afsnit 3

Central forvaltning

Afsnit 4

Fælles forvaltning med internationale organisationer

KAPITEL 3

FINANSIELLE AKTØRER

Afsnit 1

Princippet om adskillelse af funktioner

Afsnit 2

Den anvisningsberettigede

Afsnit 3

Regnskabsføreren

Afsnit 4

Udbetalende myndigheder

Afsnit 5

Betalingsforvalter

KAPITEL 4

DE FINANSIELLE AKTØRERS ANSVAR

Afsnit 1

Generelle bestemmelser

Afsnit 2

Bestemmelser for anvisningsberettigede

Afsnit 3

Bestemmelser for regnskabsførere og betalingsforvaltere

KAPITEL 5

FORVALTNING AF INDTÆGTER

Afsnit 1

Overdragelse af midler til EUF

Afsnit 2

Overslag over fordringer

Afsnit 3

Fastlæggelse af fordringer

Afsnit 4

Anvisning af indtægter

Afsnit 5

Inddrivelse

KAPITEL 6

FORVALTNING AF UDGIFTER

Afsnit 1

Generelle bestemmelser

Afsnit 2

Indgåelse af udgiftsforpligtelser

Afsnit 3

Indgåelse af udgiftsforpligtelser, når der anvendes central eller fælles forvaltning

Afsnit 4

Indgåelse af udgiftsforpligtelser, når der anvendes decentral forvaltning

Afsnit 5

Fastsættelse af udgifter

Afsnit 6

Anvisning af udgifter

Afsnit 7

Betaling af udgifter

Afsnit 8

Tidsfrister i forbindelse med forvaltning af udgifter

KAPITEL 7

EDB-SYSTEMER

KAPITEL 8

DEN INTERNE REVISOR

AFSNIT V —

INDGÅELSE AF OFFENTLIGE AFTALER

KAPITEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

Afdeling 1

Anvendelsesområde og tildelingsprincipper

Afdeling 2

Offentliggørelse

KAPITEL 2

PROCEDURER FOR INDGÅELSE AF AFTALER

AFSNIT VI —

AFTALER I OFFENTLIGT REGI OG AFTALER I INDIREKTE DECENTRALISERET REGI

AFSNIT VII —

TILSKUD

KAPITEL 1

ANVENDELSESOMRÅDE OG FORMER FOR TILSKUD

KAPITEL 2

PRINCIPPER

KAPITEL 3

PROCEDURE FOR YDELSE AF TILSKUD

KAPITEL 4

BETALING OG KONTROL

KAPITEL 5

GENNEMFØRELSE

AFSNIT VIII —

REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REGNSKABSFØRING

KAPITEL 1

REGNSKABSAFLÆGGELSE

KAPITEL 2

OPLYSNINGER OM FORVALTNINGEN AF EUF’S MIDLER

KAPITEL 3

REGNSKABSFØRING

AFSNIT IX —

EKSTERN REVISION OG DECHARGE

KAPITEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

KAPITEL 2

EKSTERN REVISION

KAPITEL 3

DECHARGE

ANDEN DEL —

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DE EUF-MIDLER, DER FORVALTES AF EIB

TREDJE DEL —

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

AFSNIT I —

OVERGANGSBESTEMMELSER

KAPITEL 1

OVERFØRSEL AF RESTBELØB FRA TIDLIGERE EUF’ER

KAPITEL 2

RESTBELØB FRA TIDLIGERE EUF’ER

KAPITEL 3

REGLER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF TIDLIGERE EUF'ER

KAPITEL 4

OVERGANGSPERIODE

AFSNIT II —

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

FØRSTE DEL

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I

FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Denne forordning fastsætter regler for opstilling og økonomisk forvaltning af de midler, som er afsat til den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF), og for regnskabsaflæggelse og kontrol af regnskaber.

Artikel 2

1.   Kommissionen varetager Fællesskabets ansvarsområder som defineret i artikel 57 i AVS-EF-aftalen og i associeringsafgørelsen.

Med det formål varetager Kommissionen den økonomiske forvaltning af transaktioner, der iværksættes med midler fra EUF ydet i form af gavebistand, med undtagelse af rentegodtgørelser, og den udfører betalingerne i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

2.   Ved anvendelsen af denne forordning handler Kommissionen på eget ansvar og inden for rammerne af de tildelte midler.

Artikel 3

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) forvalter på Fællesskabets vegne investeringsfaciliteten og rentegodtgørelserne og gennemfører de dertil knyttede transaktioner efter reglerne i anden del. I den forbindelse optræder EIB på Fællesskabets vegne og på dettes risiko.

EIB varetager den økonomiske forvaltning af transaktioner, der gennemføres ved hjælp af lån af EIB’s egne midler, eventuelt kombineret med rentegodtgørelser finansieret via EUF’s gavebistand.

Artikel 4

Bestemmelserne i denne del og tredje del finder udelukkende anvendelse på den økonomiske forvaltning af den del af EUF’s midler, som Kommissionen forvalter. Disse bestemmelser kan ikke fortolkes således, at de skaber forpligtelser for Kommissionen med hensyn til den økonomiske forvaltning af den del af EUF’s midler, som EIB forvalter.

Artikel 5

1.   Medmindre andet er angivet, betragtes henvisninger i denne forordning til AVS-stater også som henvisninger til organer eller disses repræsentanter som defineret i artikel 13 og 14 i bilag IV til AVS-EF-aftalen, hvortil de kan uddelegere deres beføjelser i henhold til denne aftale.

2.   Regnskabsåret begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

AFSNIT II

FINANSIELLE PRINCIPPER

Artikel 6

EUF’s midler opstilles og forvaltes i overensstemmelse med følgende principper som fastsat i denne forordning:

a)	princippet om finansiel korrekthed

b)	princippet om én regningsenhed

c)	princippet om specificering

d)	princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

e)	princippet om åbenhed og klarhed.

KAPITEL 1

Princippet om finansiel korrekthed

Artikel 7

1.   Enhver indtægt og udgift skal konteres en EUF-tildeling.

2.   Der må ikke indgås forpligtelser eller anvises betalinger for udgifter, der overstiger tildelingerne.

3.   Renter af de midler, som tilhører EUF, opføres som EUF’s indtægter.

Artikel 8

1.   Renter, der hidrører fra udbetaling af forfinansiering, tildeles det pågældende program eller den pågældende foranstaltning og modregnes ved betaling af saldoen af det skyldige beløb til modtageren.

2.   Der betales ikke renter til Fællesskaberne i følgende tilfælde:

a)	forfinansiering, der ikke udgør et betydeligt beløb

b)	forfinansiering udbetalt i henhold til en indkøbsaftale som omhandlet i artikel 91

c)	forskud udbetalt til medlemmerne af institutionerne og til personalet i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (»vedtægten«)

d)	forfinansiering udbetalt inden for rammerne af fælles forvaltning som omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra c).

3.   Artikel 3, 4 og 4a i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af stk. 1 og 2.

KAPITEL 2

Princippet om én regningsenhed

Artikel 9

1.   EUF’s midler opstilles og forvaltes og regnskaberne aflægges i euro.

Af hensyn til likviditetsstyringen som omhandlet i artikel 39 kan regnskabsføreren dog gennemføre transaktioner i euro eller i andre valutaer.

2.   Artikel 7 og 8 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af stk. 1.

KAPITEL 3

Princippet om specificering

Artikel 10

EUF’s midler afsættes til specifikke formål under de vigtigste samarbejdsinstrumenter som beskrevet i finansprotokollen til AVS-EF-aftalen og associeringsafgørelsen.

For AVS-staterne fastsættes disse instrumenter i finansprotokollen i bilag Ib til AVS-EF-aftalen. Fordelingen af midlerne baseres også på bestemmelserne i den interne aftale og tager hensyn til de midler, der er forbeholdt til støtteudgifter i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen i henhold til aftalens artikel 6.

For OLT er disse instrumenter fastlagt i bilag IIA til associeringsafgørelsen. Fordelingen af disse midler tager også hensyn til den ikke-tildelte reserve, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, i nævnte bilag, og til de midler, der er afsat til undersøgelser og faglig bistand i henhold til artikel 1, stk. 1, litra c), i samme bilag.

KAPITEL 4

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Artikel 11

1.   EUF’s midler skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, effektivitet og produktivitet.

2.   I henhold til princippet om sparsommelighed skal de ressourcer, som anvendes til gennemførelsen af aktiviteter, stilles til rådighed på det rette tidspunkt, i den rigtige mængde og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris.

Princippet om effektivitet drejer sig om at sikre et optimalt forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater.

Princippet om produktivitet drejer sig om at nå de opstillede specifikke mål og de forventede resultater.

3.   Der skal opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger. Det kontrolleres ved hjælp af resultatindikatorer, om disse målsætninger er opfyldt.

Artikel 12

Med henblik på at forbedre beslutningstagningen, især for at begrunde og specificere fastlæggelsen af de bidrag, der skal ydes af medlemsstaterne, jf. artikel 57, foretages der følgende evalueringer:

a)	forud for anvendelsen af EUF’s midler foretages der en evaluering af den foranstaltning, der skal gennemføres

b)	foranstaltningen evalueres efterfølgende for at sikre, at de forventede resultater berettiger de midler, der er anvendt.

Artikel 13

1.   I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal EUF’s midler forvaltes under overholdelse af en produktiv og effektiv intern kontrol, der er tilpasset den pågældende forvaltningsmetode.

2.   I forbindelse med forvaltningen af EUF’s midler defineres intern kontrol som en proces, der finder anvendelse på alle niveauer i forvaltningen og har til formål at give en rimelig sikkerhed for, at følgende målsætninger opfyldes:

a)	produktivitet, effektivitet og sparsommelighed i transaktionerne

b)	pålidelig rapportering

c)	beskyttelse af aktiver og oplysninger

d)	forebyggelse og afsløring af svig og uregelmæssigheder

e)	tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyn til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art.

KAPITEL 5

Princippet om klarhed og åbenhed

Artikel 14

1.   EUF’s midler opstilles og forvaltes og regnskaberne aflægges under overholdelse af princippet om klarhed og åbenhed.

2.   De årlige skøn over forventede forpligtelser og betalinger i overensstemmelse med artikel 7 i den interne aftale og EUF’s årsregnskab som omhandlet i artikel 118 i denne forordning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Kommissionen stiller på en hensigtsmæssig måde de oplysninger om modtagerne af midler fra EUF til rådighed, som den ligger inde med, når EUF’s midler forvaltes centralt og direkte af dens tjenestegrene, samt oplysningerne om modtagerne af midler fra de enheder, som opgaver i forbindelse med den finansielle forvaltning er uddelegeret til, når der er tale om andre forvaltningsmetoder.

Disse oplysninger stilles til rådighed under behørig iagttagelse af fortrolighedskravene, især beskyttelse af personoplysninger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger (13) i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og af sikkerhedskravene under hensyn til de særlige forhold i forbindelse med hver af de i artikel 20 nævnte forvaltningsmetoder.

AFSNIT III

MIDLER OG BIDRAG FRA MEDLEMSSTATERNE

KAPITEL 1

Sammensætningen af EUF’s midler

Artikel 15

EUF’s midler udgøres af de beløb, som er fastsat i artikel 1 i den interne aftale.

Artikel 16

1.   Kommissionen kan forvalte finansielle bidrag fra medlemsstaterne og andre donorlande på disses vegne, herunder i begge tilfælde deres offentlige og halvoffentlige organer, og bidrag fra internationale organisationer til visse projekter eller programmer, der finansieres af EUF, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 617/2007.

2.   Kommissionen kan også forvalte frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 617/2007 samt eventuelle særordninger fastsat i relevante bilaterale bidragsaftaler.

3.   De supplerende midler, der er defineret i stk. 1 og 2, forvaltes i overensstemmelse med de samme regler som EUF-midlerne.

AFSNIT IV

FORVALTNING AF EUF’S MIDLER

KAPITEL 1

Generelle bestemmelser

Artikel 17

Kommissionen kan inden for sine tjenestegrene på de vilkår, der er fastsat i denne forordning og i dens forretningsorden, og inden for de grænser, den fastsætter i fuldmagtsdokumentet, uddelegere sine beføjelser vedrørende forvaltning af EUF’s midler. De befuldmægtigede kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt har fået overdraget.

Artikel 18

1.   Det er forbudt de finansielle aktører og alle andre personer, der er beskæftiget med gennemførelse, forvaltning, revision eller kontrol af EUF’s midler, at foretage handlinger, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med Fællesskabets interesser. Hvis der opstår en interessekonflikt, har den pågældende pligt til at afholde sig fra at foretage en sådan handling og til at forelægge sagen for den kompetente myndighed.

2.   Der er tale om interessekonflikt, når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en finansiel aktør eller en anden person omhandlet i stk. 1, bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller ethvert andet interessefællesskab med modtageren.

3.   Artikel 34 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af stk. 1 og 2.

Artikel 19

I dette afsnit henviser udtrykket »ansatte« til personer, der er omfattet af vedtægten.

KAPITEL 2

Gennemførelsesmåder

Afsnit 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 20

1.   Kommissionen forvalter i henhold til bestemmelserne i artikel 21-29 EUF’s midler på en af følgende måder:

a)	ved decentral forvaltning

b)	ved central forvaltning

c)	ved fælles forvaltning sammen med internationale organisationer.

2.   Kapitel 2 »Gennemførelsesmåder« i første del, afsnit IV, i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af dette kapitel.

Afsnit 2

Decentral forvaltning

Artikel 21

Som hovedregel sikrer Kommissionen den økonomiske forvaltning af EUF’s midler på en af følgende måder:

a)	ved decentral forvaltning med AVS-staterne på de vilkår, der er fastsat i AVS-EF-aftalen, og den opdeling af ansvarsområderne, der er omhandlet i artikel 57 i nævnte aftale samt i artikel 34, 35 og 36 i bilag IV til samme aftale

b)	ved decentral forvaltning med OLT på de vilkår, der er fastsat i associeringsafgørelsen og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Artikel 22

1.   I forbindelse med decentral forvaltning sikrer Kommissionen den økonomiske forvaltning af EUF’s midler i overensstemmelse med de detaljerede regler i stk. 2, 3 og 4. Som i forbindelse med central forvaltning kan Kommissionen uddelegere de resterende opgaver til de organer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2-5.

2.   De pågældende AVS-stater eller OLT skal:

a)	regelmæssigt kontrollere, om de aktioner, der finansieres med EUF-midler, er gennemført korrekt

b)	træffe passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og om nødvendigt indlede retsforfølgning for at inddrive midler, der er udbetalt uretmæssigt.

3.   For at sikre sig, at midlerne anvendes i overensstemmelse med gældende regler, anvender Kommissionen inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved disse regler, sådanne procedurer for regnskabsafslutning og mekanismer i forbindelse med finansielle korrektioner, som sætter den i stand til at overholde sine forpligtelser i henhold til AVS-EF-aftalen, navnlig bilag IV, artikel 34, stk. 1, samt i henhold til associeringsafgørelsen, navnlig artikel 20 og 32.

4.   Partnerlande og -territorier, hvortil der overdrages gennemførelsesopgaver, skal i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, sikre en passende årlig efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af midler fra EUF.

Artikel 23

AVS-staternes og OLT’s gennemførelse af de foranstaltninger, der finansieres med EUF-midler, kontrolleres af Kommissionen.

Kontrollen kan enten ske ved forudgående godkendelse, efterfølgende kontrol eller en blanding af begge dele i overensstemmelse med bestemmelserne i AVS-EF-aftalen, associeringsafgørelsen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Artikel 24

Afhængigt af den grad af decentralisering, der er fastsat i AVS-EF-aftalen samt i associeringsafgørelsen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, tilskynder Kommissionen de pågældende AVS-stater og OLT til under udøvelsen af de beføjelser, som er tillagt dem ved AVS-EF-aftalen og associeringsafgørelsen, at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som omhandlet i artikel 11 og især gradvis at anvende følgende standarder:

a)	gennemsigtige procedurer for indgåelse af indkøbsaftaler og ydelse af tilskud, der er ikke-diskriminerende og forhindrer enhver interessekonflikt

b)	et produktivt og effektivt system til intern kontrol af forvaltningen af transaktionerne, som omfatter en effektiv adskillelse af funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører eller af tilsvarende funktioner

c)	et regnskabssystem, der gør det muligt at kontrollere, at EUF’s midler er anvendt korrekt, og at vise anvendelsen af midlerne i EUF’s regnskaber

d)	en uafhængig ekstern revision, som foretages af et nationalt organ for uafhængig ekstern revision

e)	for så vidt angår aftaler i direkte offentligt regi som omhandlet i artikel 101, stk. 1, skal der gælde passende bestemmelser for forvaltning og kontrol af forskudskonti og for den lokale forskudsbestyrers og den lokale regnskabsførers ansvar.

Ved anvendelsen af første afsnit indsætter Kommissionen i forståelse med de pågældende AVS-stater og OLT passende bestemmelser i de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 70, stk. 3.

Afsnit 3

Central forvaltning

Artikel 25

1.   Når Kommissionen forvalter EUF-midler centralt, udføres gennemførelsesopgaverne enten direkte i dens tjenestegrene eller indirekte i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 og med artikel 26-29.

Indirekte gennemførelse i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 og med artikel 27-29 finder også anvendelse ved uddelegering af de resterende opgaver til organer som omhandlet i stk. 3 i tilfælde af decentral forvaltning.

2.   Kommissionen kan ikke uddelegere gennemførelsesbeføjelser, som den har fået tillagt ved AVS-EF-aftalen eller associeringsafgørelsen, til tredjemand, når beføjelserne indebærer en betydelig skønsmargen, der vil kunne afspejle overvejelser af politisk art. De gennemførelsesopgaver, der uddelegeres til tredjemand, skal være præcist defineret, og det skal nøje kontrolleres, hvordan de udføres.

Uddelegeringen af finansielle gennemførelsesopgaver skal overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og skal sikre fællesskabsindsatsens synlighed. De gennemførelsesopgaver, der uddelegeres på denne måde, må ikke give anledning til interessekonflikter.

3.   Inden for de grænser, der er fastsat i stk. 2, kan Kommissionen uddelegere offentlige forvaltningsopgaver og navnlig finansielle gennemførelsesopgaver til følgende:

a)	de forvaltningsorganer, som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 (14)

b)	nationale offentligretlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver og stiller tilstrækkelige finansielle garantier for udførelsen af de opgaver, de får overdraget.

Kommissionen kan anvende EUF-midler til at give disse organer økonomisk kompensation for de afholdte administrative omkostninger.

Kommissionen underretter hvert år Rådet om de pågældende tilfælde, organer og enheder. Den giver en tilsvarende begrundelse for brugen af nationale agenturer.

4.   Når forvaltningen af de tilsvarende EUF-midler varetages af et forvaltningsorgan som omhandlet i stk. 3, litra a), gennemføres den af direktøren for forvaltningsorganet.

5.   Når organer og enheder som omhandlet i stk. 3 udfører gennemførelsesopgaver, skal de gennem regelmæssig kontrol sikre sig, at de foranstaltninger, der skal finansieres med EUF-midler, er blevet gennemført korrekt.

Disse organer eller enheder træffer passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og indleder eventuelt retsforfølgning for at inddrive midler, der er udbetalt uretmæssigt eller ikke er anvendt korrekt.

Artikel 26

Når Kommissionen forvalter EUF’s midler ved indirekte central forvaltning, skal den først indhente bevis for, at følgende foreligger og fungerer hensigtsmæssigt inden for de enheder, hvortil den overdrager gennemførelsen:

a)	gennemskuelige procedurer for indgåelse af indkøbsaftaler og for ydelse af tilskud, der er ikke-diskriminerende og forhindrer enhver interessekonflikt, og som er i overensstemmelse med afsnit V og VII

b)	et produktivt og effektivt system til intern kontrol af forvaltningen af transaktionerne, som omfatter en reel adskillelse af funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører eller af tilsvarende funktioner

c)	et regnskabssystem, der gør det muligt at kontrollere, at EUF’s midler er anvendt korrekt, og at vise anvendelsen af midlerne i EUF’s regnskaber

d)	en uafhængig ekstern revision

e)	aktindsigt på det niveau, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne

f)	passende årlig efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af midler fra EUF i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3.

Kommissionen kan beslutte, at de kontrol- og regnskabsføringssystemer og de procedurer for indgåelse af aftaler og ydelse af tilskud, der anvendes af de nationale organer og enheder, som er omhandlet i stk. 25, stk. 3, sidestilles med dens egne regler, under hensyntagen til de internationalt anerkendte standarder.

Artikel 27

1.   Kommissionen skal sikre, at gennemførelsen af de overdragne opgaver overvåges, evalueres og kontrolleres. Den tager hensyn til sidestillingen af kontrolsystemerne, når den udfører kontrol ved hjælp af sine egne kontrolsystemer.

2.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har i forhold til de organer, som der er uddelegeret opgaver til, de samme beføjelser som i forhold til Kommissionens tjenestegrene. De pågældende organer træffer de nødvendige foranstaltninger for at lette gennemførelsen af OLAF’s interne undersøgelser. I forbindelse med enhver handling, som sådanne organer foretager til finansiel forvaltning af EUF’s midler, navnlig enhver afgørelse og enhver kontrakt, som de indgår, skal der udtrykkelig gives adgang til de samme kontroller som dem, der er omhandlet i artikel 70, stk. 4.

Artikel 28

Kommissionen kan ikke overdrage opgaver vedrørende forvaltningen af EUF-midler, såsom betaling og inkassering, til eksterne privatretlige enheder eller organer, undtagen dem, der er omhandlet i artikel 25, stk. 3, første afsnit, litra b), og i særlige tilfælde, hvor de pågældende betalinger skal ske til modtagere, der er bestemt af Kommissionen, på betingelser og af beløb, der er fastsat af Kommissionen, og ikke indebærer, at den enhed eller det organ, som foretager betalingerne, skal udøve et skøn.

De opgaver, der kontraktbasis kan overlades til andre eksterne privatretlige enheder eller organer end dem, der er omhandlet i artikel 25, stk. 3, første afsnit, litra b), er opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art, der ikke indebærer offentligretlige opgaver eller udøvelse af skønsbeføjelser.

Afsnit 4

Fælles forvaltning med internationale organisationer

Artikel 29

1.   Når Kommissionen forvalter EUF’s midler ved fælles forvaltning, overdrages visse gennemførelsesopgaver til internationale organisationer i følgende tilfælde:

a)	når Kommissionen og den pågældende internationale organisation har indgået en langfristet rammeaftale, som fastlægger de administrative og finansielle vilkår for deres samarbejde

b)	når Kommissionen og den internationale organisation udarbejder et fælles projekt eller program

c)	når midlerne fra en række donorer samles i en pulje og ikke er afsat til specifikke udgiftsposter eller -kategorier, dvs. når der er tale om multidonorforanstaltninger.

Disse organisationer skal i forbindelse med regnskaber, revision og intern kontrol og i forbindelse med procedurer for indgåelse af indkøbsaftaler anvende standarder, der frembyder garantier svarende til de internationalt anerkendte standarder.

2.   Kommissionen kontrollerer de internationale organisationers gennemførelse af foranstaltninger finansieret med EUF-midler. Kontrollen sker enten ved forhåndsgodkendelse, efterfølgende kontrol eller en kombination heraf.

3.   Individuelle aftaler, der indgås med internationale organisationer om finansieringen, skal indeholde detaljerede bestemmelser om gennemførelsen af de opgaver, de pågældende internationale organisationer har fået pålagt.

4.   Internationale organisationer, hvortil der overdrages gennemførelsesopgaver, skal i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, sikre en passende årlig efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af midler fra EUF.

KAPITEL 3

Finansielle aktører

Artikel 30

Kommissionen stiller til rådighed for hver finansiel aktør de ressourcer, der er nødvendige for udførelsen af hans opgave, samt en detaljeret beskrivelse af hans opgaver, rettigheder og pligter.

Afsnit 1

Princippet om adskillelse af funktioner

Artikel 31

Den anvisningsberettigedes og regnskabsførerens respektive funktioner er adskilte og indbyrdes uforenelige.

Afsnit 2

Den anvisningsberettigede

Artikel 32

1.   I forbindelse med den finansielle forvaltning af de transaktioner, der er omhandlet i artikel 2, udøver Kommissionen funktionen som anvisningsberettiget.

2.   Kommissionen bestemmer, hvilke ansatte på et passende niveau den vil uddelegere funktionen som anvisningsberettiget til, samt omfanget af de uddelegerede beføjelser og de befuldmægtigedes mulighed for at subdelegere disse beføjelser.

3.   Funktionen som anvisningsberettiget kan kun delegeres eller subdelegeres til ansatte.

4.   De ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede kan kun handle inden for de grænser, der er fastsat i fuldmagtsdokumentet. Den ved delegation eller subdelegation bemyndigede kompetente anvisningsberettigede kan bistås i sit hverv af en eller flere ansatte, der har til opgave under den anvisningsberettigedes ansvar at udføre visse transaktioner, der er nødvendige for forvaltningen af EUF’s midler og regnskabsaflæggelsen.

Artikel 33

Den anvisningsberettigede skal:

a)	sørge for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

b)	sikre deres lovlighed og formelle rigtighed.

Artikel 34

1.   Afholdelse af udgifter omfatter, at den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede indgår finansielle forpligtelser og i givet fald retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser betalinger samt foretager de handlinger, der er nødvendige forud for anvendelsen af EUF’s midler.

2.   Modtagelse af indtægter omfatter udfærdigelse af overslag over fordringer, fastlæggelse af udestående fordringer og udstedelse af indtægtsordrer. Den omfatter eventuelt også afkald på konstaterede fordringer.

Artikel 35

Transaktionerne i forbindelse med gennemførelsen af programmer eller projekter udføres, medmindre der er tale om central forvaltning eller forvaltning, der er fælles med internationale organisationer, af den nationale eller regionale anvisningsberettigede som defineret i artikel 35 i bilag IV til AVS-EF-aftalen og i gennemførelsesbestemmelserne til associeringsafgørelsen, i nært samarbejde med Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34, 35 og 36 i samme bilag.

Artikel 36

1.   Hvis den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede får kendskab til problemer i forbindelse med gennemførelsen af procedurerne for forvaltning af EUF’s midler, tager han de fornødne kontakter med den nationale eller regionale anvisningsberettigede for at afhjælpe situationen og træffer de nødvendige foranstaltninger.

Det indebærer, at den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i en periode kan træde i stedet for den nationale eller regionale anvisningsberettigede, hvis denne ikke varetager eller ikke er i stand til at varetage de ved AVS-EF-aftalen pålagte opgaver, og Kommissionen kan i så fald modtage en finansiel godtgørelse, der skal dække dens ekstra administrative byrder, og som afholdes over de midler, der er tildelt den pågældende AVS-stat.

2.   Samtlige foranstaltninger, som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede træffer i henhold til stk. 1, træffes i den pågældende nationale eller regionale anvisningsberettigedes navn og på dennes vegne.

Artikel 37

1.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede etablerer i overensstemmelse med minimumsstandarder fastsat af Kommissionen og under hensyntagen til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisatorisk struktur samt interne forvaltnings- og kontrolsystemer og -procedurer, der er tilpasset opgaverne, herunder om nødvendigt efterfølgende kontrol.

2.   Inden der gives tilladelse til en transaktion, skal dens operationelle og finansielle aspekter kontrolleres af andre ansatte end den ansatte, der har indledt transaktionen. Forudgående og efterfølgende kontrol og indledning af den pågældende transaktion er adskilte funktioner.

3.   Enhver ansat med ansvar for kontrollen med den økonomiske forvaltning skal have den nødvendige faglige kompetence. Vedkommende skal overholde en særlig kodeks af faglige standarder, der fastlægges af den enkelte institution.

4.   Enhver ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning og kontrollen med transaktionerne, og som mener, at en beslutning, som hans overordnede pålægger ham at føre ud i livet eller acceptere, er i modstrid med gældende regler, med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning eller med de faglige regler, han skal overholde, underretter skriftligt den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede herom og, hvis denne ikke reagerer, den instans, der er omhandlet i artikel 54, stk. 3.

Er der tale om svig, bestikkelse eller enhver anden ulovlig aktivitet, der vil kunne skade Fællesskabets interesser, underretter han de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning.

Artikel 38

Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede redegør over for Kommissionen for sin virksomhed i en årsberetning, der ledsages af oplysninger om de finansielle forhold og forvaltningen til bekræftelse af, at oplysningerne i hans beretning giver et retvisende billede, medmindre andet er præciseret i eventuelle forbehold vedrørende de afgrænsede indkomst- og udgiftsområder.

Denne beretning skal redegøre for resultaterne af de gennemførte transaktioner i forhold til de opstillede mål og for de dermed forbundne risici samt for, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet, og for det interne kontrolsystems effektivitet og produktivitet. Den interne revisor gør sig bekendt med årsberetningen og med de øvrige fremlagte oplysninger. Kommissionen sender senest den 15. juni hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en sammenfatning af den årlige aktivitetsrapport for det foregående år.

Afsnit 3

Regnskabsføreren

Artikel 39

1.   Kommissionen udnævner en regnskabsfører, der har ansvaret for:

a)	korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer

b)	udarbejdelse og forelæggelse af årsregnskabet i overensstemmelse med afsnit VIII

c)	føringen af regnskabet over: i) de tildelinger, der er omhandlet i artikel 15, bortset fra investeringsfaciliteten og rentegodtgørelserne ii) de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 70 iii) betalinger, indtægter og fordringer

d)	fastlæggelse i overensstemmelse med afsnit VIII af regnskabsreglerne og -metoderne samt regnskabskontoplanen

e)	udformning og godkendelse af regnskabssystemer og, når det er relevant, godkendelse af de systemer, som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har udformet med henblik på at levere eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger

f)	likviditetsstyring.

Regnskabsføreren er bemyndiget til at kontrollere, at kriterierne for den godkendelse, som er omhandlet i første afsnit, litra e), er overholdt.

2.   Regnskabsføreren modtager fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede og fra EIB, som hver især garanterer pålideligheden heraf, alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af et regnskab, der giver et retvisende billede af den økonomiske forvaltning af EUF’s midler.

Artikel 40

1.   Før regnskaberne vedtages af Kommissionen, underskrives de af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at han har rimelig sikkerhed for, at regnskaberne giver et retvisende billede af EUF’s økonomiske situation.

Med henblik herpå forvisser han sig om:

a)	at regnskaberne er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler, metoder og regnskabssystemer, der er indført under hans ansvar som fastsat i denne forordning for EUF’s regnskaber

b)	at alle indtægter og udgifter er opført i regnskaberne.

Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede fremsender alle de oplysninger, som regnskabsføreren har behov for for at udøve sine funktioner.

Den anvisningsberettigede bevarer det fulde ansvar for, at de midler, han forvalter, anvendes korrekt, og for lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, han kontrollerer.

Artikel 41

Regnskabsføreren har beføjelse til at kontrollere de modtagne oplysninger og til at gennemføre yderligere kontroller, som han anser for nødvendige for, at han kan underskrive regnskaberne. Regnskabsføreren tager om nødvendigt forbehold og redegør i så fald i detaljer for arten og omfanget af disse forbehold.

Artikel 42

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, er regnskabsføreren den eneste, der har beføjelse til at forvalte kontanter og likvide midler. Han er ansvarlig for deres opbevaring.

Artikel 43

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, er det kun regnskabsføreren, der under udførelsen af sit hverv kan uddelegere visse opgaver til underordnede ansatte.

Fuldmagtsdokumentet definerer de opgaver, der overdrages de befuldmægtigede.

Afsnit 4

Udbetalende myndigheder

Artikel 44

1.   Med henblik på gennemførelse af de betalinger, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1 og 4, i bilag IV til AVS-EF-aftalen eller i gennemførelsesbestemmelserne til associeringsafgørelsen, opretter regnskabsføreren i givet fald i finansieringsinstitutter i AVS-staterne og OLT konti til betaling i AVS-staternes nationale valutaer eller OLT’s lokale valutaer, og, i finansieringsinstitutter i medlemsstaterne, konti til betaling i euro og andre valutaer.

2.   Disse finansieringsinstitutter, der fungerer som udbetalende myndigheder, gennemfører betalingerne efter regnskabsførerens anvisninger.

3.   I overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, i bilag IV til AVS-EF-aftalen er indeståender på konti i finansieringsinstitutter i AVS-staterne og OLT ikke rentebærende, og finansieringsinstitutterne modtager ikke vederlag for deres tjenesteydelser.

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 6, i den interne aftale er indeståender på konti i finansieringsinstitutter i medlemsstaterne rentebærende. Renterne krediteres en af de konti, som er omhandlet i samme artikel.

Artikel 45

Forbindelserne mellem Kommissionen og de udbetalende myndigheder, der er omhandlet i artikel 37 i bilag IV til AVS-EF-aftalen eller i gennemførelsesbestemmelserne til associeringsafgørelsen, fastlægges i kontrakter. Når en sådan kontrakt er underskrevet, sendes en kopi heraf til orientering til Revisionsretten.

Artikel 46

1.   Kommissionen overfører fra de særlige konti, der er åbnet i henhold til artikel 59, stk. 3, de beløb, der er nødvendige for at tilføre midler til de konti, der er oprettet i dens navn i overensstemmelse med artikel 44. Disse overførsler foretages i takt med likviditetsbehovene i forbindelse med projekter og programmer.

2.   Kommissionen bestræber sig på at fordele trækkene på de i artikel 59, stk. 3, første afsnit, omhandlede særlige konti således, at dens tilgodehavender på disse konti til enhver tid står i forhold til medlemsstaternes bidrag til EUF.

Artikel 47

Underskriftsprøver for ansatte i Kommissionen, som har beføjelse til at udføre transaktioner over EUF’s konti, deponeres i de pågældende banker i forbindelse med oprettelsen af kontiene eller, når ansatte meddeles fuldmagt på et senere tidspunkt, ved meddelelsen af fuldmagt.

Afsnit 5

Betalingsforvalter

Artikel 48

1.   Med henblik på at foretage de betalinger, som er omhandlet i artikel 44, udpeger den anvisningsberettigede en betalingsforvalter, der skal gennemføre lokale betalinger via den udbetalende myndigheds konto.

2.   Betalingsforvalterne udpeges blandt tjenestemænd eller om nødvendigt og kun i behørigt begrundede tilfælde blandt andre ansatte.

Artikel 49

1.   Udnævnelsen af betalingsforvalteren sker ved afgørelse, som træffes af regnskabsføreren efter behørigt begrundet forslag fra den kompetente anvisningsberettigede. I afgørelsen præciseres betalingsforvalterens og den anvisningsberettigedes ansvar og forpligtelser.

Den fastslår mindst:

a)	hyppigheden af og reglerne for fremlæggelse af bilag

b)	proceduren for tilførsel af midler til den udbetalende myndigheds konto

c)	gyldighedsperioden for den bemyndigelse, som regnskabsføreren giver betalingsforvalteren

d)	den udpegede betalingsforvalters identitet.

Ændring af den afgørelse, som er omhandlet i første afsnit, sker også ved afgørelse, som træffes af regnskabsføreren efter behørigt begrundet forslag fra den kompetente anvisningsberettigede.

2.   Betalingsforvalteren kan efter instruks fra regnskabsføreren gennemføre behørigt godkendte betalinger til tredjemand inden for grænserne af den positive restsaldo på den udbetalende myndigheds konto i banken.

Artikel 50

Tilførsel af midler til lokale bankkonti

Regnskabsføreren tilfører de udbetalende myndigheders konti midler og fører tilsyn med disse konti, både hvad angår åbning af bankkonti, uddelegering af underskriftsbeføjelser og kontrol på stedet og i det centrale regnskab.

De udbetalende myndigheders konti kan direkte tilføres midler i form af forskellige lokale indtægter hidrørende fra:

a)	diverse tilbagebetalinger

b)	indtægtsordrer.

KAPITEL 4

De finansielle aktørers ansvar

Afsnit 1

Generelle bestemmelser

Artikel 51

1.   De ved delegation og subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede kan når som helst, midlertidigt eller definitivt, fratages deres delegation eller subdelegation af den myndighed, der har udnævnt dem, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

2.   Regnskabsføreren kan af Kommissionen når som helst, midlertidigt eller definitivt, suspenderes fra sit hverv, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

3.   Betalingsforvalterne kan af den myndighed, der udnævnte dem, når som helst, midlertidigt eller definitivt, suspenderes fra deres hverv, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

Artikel 52

1.   Bestemmelserne i dette kapitel indskrænker ikke det strafferetlige ansvar, som de i artikel 51 nævnte finansielle aktører kan pådrage sig efter gældende national ret og efter gældende bestemmelser om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer medarbejdere eller tjenestemænd i medlemsstaterne.

2.   De anvisningsberettigede, regnskabsførerne og betalingsforvalterne er disciplinært og økonomisk ansvarlige efter bestemmelserne i vedtægten, jf. dog bestemmelserne i artikel 53-56 i denne forordning.

Er der tale om svig, bestikkelse eller enhver anden ulovlig aktivitet, der vil kunne skade Fællesskabets interesser, forelægges sagen for de kompetente organer eller enheder.

Afsnit 2

Bestemmelser for anvisningsberettigede

Artikel 53

Erstatningspligt for den anvisningsberettigede i henhold til artikel 52, stk. 2, består især, når:

a)	den anvisningsberettigede konstaterer tilstedeværelsen af udestående fordringer eller udsteder indtægtsordrer, indgår en udgiftsforpligtelse eller underskriver en betalingsordre og i den forbindelse forsætligt eller groft uagtsomt undlader at følge denne forordning

b)

den anvisningsberettigede forsætligt eller groft uagtsomt undlader at udstede et dokument, som indebærer skabelse af en fordring, undlader at udstede en indtægtsordre eller forhaler udstedelsen af en indtægtsordre eller forhaler udstedelsen af en betalingsordre, hvorved Kommissionen påføres et civilretligt ansvar over for tredjemand.

Artikel 54

1.   Hvis en ved delegation eller subdelegation bemyndiget anvisningsberettiget finder, at en beslutning, som det påhviler ham at træffe, er i strid med gældende regler eller med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, skal han give den fuldmagtsgivende myndighed skriftlig meddelelse herom. Hvis den fuldmagtsgivende myndighed skriftligt giver den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede en begrundet instruks om at træffe den ovenfor omhandlede beslutning, kan den anvisningsberettigede ikke drages til ansvar.

2.   I tilfælde af subdelegation inden for hans egne tjenestegrene forbliver den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvarlig for effektiviteten og produktiviteten af de oprettede systemer for intern forvaltning og kontrol og for valget af den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

3.   Den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, der er etableret af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, er kompetent til i forbindelse med EUF at afgøre, om der foreligger en økonomisk uregelmæssighed, og hvilke følger sagen eventuelt skal have. Med hensyn til Kommissionens forvaltning af EUF’s midler forelægges sager for denne instans på de betingelser, der er fastsat i artikel 75 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

På grundlag af udtalelsen fra instansen afgør Kommissionen, om der skal træffes foranstaltninger med henblik på at gøre et disciplinært ansvar eller et økonomisk ansvar gældende. Hvis instansen har opdaget systemrelaterede problemer, sender den en rapport ledsaget af henstillinger til den anvisningsberettigede og til den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, hvis sidstnævnte ikke er involveret, samt til den interne revisor.

Afsnit 3

Bestemmelser for regnskabsførere og betalingsforvaltere

Artikel 55

Regnskabsføreren er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende:

a)	tab eller beskadigelse af midler, værdier og dokumenter, som han har ansvaret for

b)	uretmæssig ændring af bank- eller postgirokonti

c)	inkasseringer eller betalinger, der ikke er i overensstemmelse med de dertil svarende indtægts- eller betalingsordrer

d)	manglende inkassering af skyldige indtægter.

Artikel 56

Betalingsforvalteren er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende:

a)	tab eller beskadigelse af midler, værdier og dokumenter, som han har ansvaret for

b)	manglende dokumentation for de betalinger, han har foretaget

c)	udbetaling til andre end de berettigede

d)	manglende inkassering af skyldige indtægter.

KAPITEL 5

Forvaltning af indtægter

Afsnit 1

Overdragelse af midler til EUF

Artikel 57

1.   I overensstemmelse med artikel 7 i den interne aftale fastsættes loftet for det årlige beløb for bidragene for år n + 2 og det årlige beløb for bidraget for år n + 1 efter proceduren i stk. 2-7 nedenfor. De årlige bidrag skal betales i tre trancher. Disse fastsættes efter proceduren i stk. 2-7.

2.   Kommissionen forelægger et forslag senest den 15. oktober i år n, som indeholder:

—	loftet for det årlige beløb for bidraget for år n + 2

—	det årlige beløb for bidraget for år n + 1

—	beløbet for første tranche af bidraget for år n + 1.

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest den 15. november i år n.

Medlemsstaterne betaler første tranche af bidraget for år n + 1 senest den 21. januar i år n + 1.

3.   Kommissionen forelægger et forslag senest den 15. juni i år n + 1, som indeholder:

—	beløbet for anden tranche af bidraget for år n + 1

—	et revideret årligt beløb for bidraget for år n + 1 under hensyn til de faktiske behov i de tilfælde, hvor det årlige beløb afviger fra de faktiske behov, jf. artikel 7, stk. 3, i den interne aftale.

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest 21 kalenderdage efter Kommissionens forelæggelse af forslaget.

Medlemsstaterne betaler anden tranche senest 21 kalenderdage efter den dato, hvor de blev underrettet om Rådets afgørelse.

4.   Kommissionen udarbejder og meddeler senest den 15. juni i år n + 1 Rådet en redegørelse for forpligtelser, betalinger og det årlige beløb for indkaldelser af bidrag, der er gennemført i år n, og som skal gennemføres i år n + 1 og år n + 2, under hensyntagen til EIB’s overslag vedrørende forvaltningen og driften af investeringsfaciliteten, herunder også rentegodtgørelser. Disse beløb for årene n + 1 og n + 2 baseres på, i hvor høj grad de foreslåede midler reelt kan udbetales.

5.   Kommissionen forelægger et forslag senest den 10. oktober i år n + 1, som indeholder:

—	beløbet for tredje tranche af det årlige bidrag for år n + 1

—	et revideret årligt beløb for bidraget for år n + 1 under hensyn til de faktiske behov, såfremt det årlige beløb afviger fra de faktiske behov, jf. artikel 7, stk. 3, i den interne aftale.

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest 21 kalenderdage efter Kommissionens forelæggelse af forslaget.

Medlemsstaterne betaler tredje tranche senest 21 kalenderdage efter den dato, hvor de blev underrettet om Rådets afgørelse.

6.   Summen af trancherne vedrørende et givet år kan ikke overstige det årlige beløb for det bidrag, der er fastsat for dette år. Det årlige bidragsbeløb kan ikke overstige det loft, der er fastsat for dette år. Loftet kan kun forhøjes i henhold til artikel 7, stk. 4, i den interne aftale. En eventuel forhøjelse af loftet skal indgå i de forslag, der er omhandlet i stk. 2-5 ovenfor.

7.   Loftet for det årlige bidragsbeløb for år n + 2, det årlige bidragsbeløb for år n + 1 og trancherne af bidragene skal i henhold til artikel 1-5 indeholde nærmere angivelser af:

a)	det beløb, der forvaltes af Kommissionen, og

b)	det beløb, der forvaltes af EIB, herunder rentegodtgørelser.

Artikel 58

1.   De i artikel 57 omtalte trancher, som hver medlemsstat skal indbetale, fastsættes, så de bliver proportionale med den pågældende medlemsstats bidrag til EUF som fastsat i artikel 1, stk. 2, i den interne aftale.

2.   Indkaldelser af bidrag skal først opbruge de beløb, som er fastsat for tidligere EUF’er, det ene efter det andet.

Artikel 59

1.   Medlemsstaternes bidrag udtrykkes i euro.

2.   Hver medlemsstat indbetaler sit bidrag i euro.

3.   Med hensyn til det beløb, som skal betales til Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 7, litra a), indbetaler hver medlemsstat de finansielle bidrag på en særlig konto benævnt »Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber — Den Europæiske Udviklingsfond«, som er oprettet hos den enkelte medlemsstats seddelbank eller i et af medlemsstaten udpeget pengeinstitut. Bidragene bliver stående på denne særlige konto, indtil der er behov for dem til betaling i henhold til artikel 37 i bilag IV til AVS-EF-aftalen eller i henhold til gennemførelsesbestemmelserne til associeringsafgørelsen.

Med hensyn til det beløb, som skal betales til EIB i henhold til artikel 57, stk. 7, litra b), indbetaler hver medlemsstat de finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 146.

Kommissionen yder i givet fald den nødvendige tekniske bistand med hensyn til gennemførelsen af de rådsafgørelser, der er omhandlet i artikel 57.

Artikel 60

1.   Hvis bidragstrancher, der er forfaldet til betaling som omhandlet i denne artikel, ikke er indbetalt senest ved udløbet af den relevante frist, der er fastsat i artikel 57, stk. 2-5, skal den pågældende medlemsstat betale morarenter af det ikke-betalte beløb.

2.   Morarenterne opkræves efter en sats, der ligger to procentpoint over den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvendte på sine vigtigste refinanseringstransaktioner den første arbejdsdag i forfaldsmåneden, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven. Denne sats forhøjes med 0,25 procentpoint for hver måneds forsinkelse.

Der betales renter for hele restanceperioden, og renterne beregnes fra den første kalenderdag efter udløbet af betalingsfristen for den pågældende tranche.

3.   Med hensyn til det beløb, som skal betales til Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 7, litra a), krediteres morarenterne en af de konti, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale.

Med hensyn til det beløb, som skal betales til EIB i henhold til artikel 57, stk. 7, litra b), krediteres morarenterne investeringsfaciliteten.

Artikel 61

Ved udløbet af gyldighedsperioden for finansprotokollen i bilag Ib til AVS-EF-aftalen indkalder Kommissionen i det omfang, der er behov for det, og på de betingelser, der er fastsat i denne forordning, den del af bidragene, som medlemsstaterne stadig skal indbetale i henhold til artikel 57.

Afsnit 2

Overslag over fordringer

Artikel 62

1.   Forud for enhver foranstaltning eller situation, der kan skabe eller ændre en fordring for EUF, udarbejder den kompetente anvisningsberettigede et overslag over fordringen.

2.   Uanset stk. 1 udarbejdes der ikke et overslag over fordringen, før medlemsstaterne har overdraget deres bidrag til EUF, jf. artikel 57 og 58, til Kommissionen. For sådanne beløb udsteder den kompetente anvisningsberettigede en indtægtsordre.

3.   Artikel 77 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af stk. 1.

Afsnit 3

Fastlæggelse af fordringer

Artikel 63

1.   Fastlæggelse af en fordring er den handling, hvorved den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede:

a)	kontrollerer eksistensen af debitors gæld

b)	fastslår eller kontrollerer gældens tilstedeværelse og størrelse

c)	kontrollerer, at gælden er forfalden.

2.   EUF-midler, der overdrages til Kommissionen, og enhver fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling, skal fastlægges ved en indtægtsordre, der sendes til regnskabsføreren, efterfulgt af en debetnota, der stiles til debitor, begge udarbejdet af den kompetente anvisningsberettigede.

3.   Uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

4.   Artikel 86 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til betingelserne for betaling af morarenter til EUF.

Afsnit 4

Anvisning af indtægter

Artikel 64

1.   Anvisning af indtægter er den handling, hvorved den ved delegation eller subdelegation bemyndigede kompetente anvisningsberettigede ved udstedelse af en indtægtsordre giver regnskabsføreren instruks om at inddrive en fordring, som han har fastlagt.

2.   Uden at dette i øvrigt berører AVS-staternes og OLT’s ansvar, kan Kommissionen formalisere fastlæggelsen af en fordring på andre end stater ved en beslutning, der kan tvangsfuldbyrdes på de i traktatens artikel 256 omhandlede vilkår.

3.   Artikel 81 og 84 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af stk. 1 og 2.

Afsnit 5

Inddrivelse

Artikel 65

1.   Regnskabsføreren tager sig af de indtægtsordrer, der er behørigt udstedt af den kompetente anvisningsberettigede med henblik på inddrivelse af fordringer. Han skal omhyggeligt sikre, at EUF’s indtægter bliver indbetalt, og sørge for, at dens krav bevares.

2.   Regnskabsføreren inddriver EUF’s eller Fællesskabets fordringer ved modregning i alle tilfælde, hvor debitor selv i forhold til EUF eller Fællesskabet har en fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling.

3.   Med hensyn til aftaler i offentligt regi og aftaler i indirekte decentraliseret regi som omhandlet i afsnit VI træffer den kompetente anvisningsberettigede, når EUF’s fordringer over for den nationale anvisningsberettigede ikke inddrives inden for de fastsatte frister, alle de nødvendige foranstaltninger til faktisk tilbagebetaling af de skyldige beløb, herunder i givet fald suspension af anvendelsen af denne type aftaler i forhold til den pågældende stat eller OLT.

4.   Når den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede påtænker helt eller delvis at give afkald på at inddrive en fastlagt fordring, skal han sikre sig, at afkaldet er formelt korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og om proportionalitet. Beslutningen om afkald skal begrundes. Den anvisningsberettigede kan kun uddelegere beslutninger om afkald i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

5.   Den anvisningsberettigede kan annullere eller justere en fastlagt fordring.

6.   EUF’s fordringer over for tredjemand og tredjemands fordringer over for EUF er underlagt en forældelsesfrist på fem år.

7.   Artikel 82-85 og 87-89 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af stk. 1-6.

KAPITEL 6

Forvaltning af udgifter

Afsnit 1

Generelle bestemmelser

Artikel 66

Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling.

Afsnit 2

Indgåelse af udgiftsforpligtelser

Artikel 67

Forud for enhver udgiftsforpligtelse skal Kommissionen eller de myndigheder, som Kommissionen har uddelegeret beføjelser til, træffe en finansieringsafgørelse.

Artikel 68

1.   Kommissionens indgåelse af en finansiel forpligtelse består i at afsætte de midler, der er nødvendige for gennemførelsen af senere betalinger til indfrielse af en retlig forpligtelse.

2.   Kommissionens indgåelse af en retlig forpligtelse er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse over for tredjemand, der medfører en udgift, som skal finansieres af EUF.

3.   Den finansielle og den retlige forpligtelse indgås af den samme anvisningsberettigede. Denne regel kan fraviges i følgende tilfælde:

a)	hvis det drejer sig om Kommissionens administrationsudgifter som omhandlet i artikel 69, stk. 3, for hvilke de finansielle forpligtelser er blevet opdelt i overensstemmelse med artikel 69, stk. 2

b)	hvis det drejer sig om samlede forpligtelser, der vedrører finansieringsaftaler som omhandlet i artikel 70, stk. 3.

Artikel 69

1.   Kommissionens finansielle forpligtelse er specifik, hvis modtageren og udgiftens størrelse er bestemt.

Der er tale om en samlet finansiel forpligtelse for Kommissionen, når mindst ét af de elementer, der er nødvendige for at identificere en specifik forpligtelse, ikke er bestemt.

2.   Finansielle forpligtelser vedrørende Kommissionens administrationsudgifter kan opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår. I de tilsvarende retlige forpligtelser skal det nævnes, hvis der er sket en sådan opdeling.

3.   Følgende betragtes som administrationsudgifter med henblik på artikel 68, stk. 3, litra a), og stk. 2 i denne artikel:

a)	udgifter til menneskelige ressourcer bortset fra vedtægtsmæssigt personale

b)	udgifter til uddannelse

c)	udgifter til tjenesterejser

d)	repræsentationsudgifter

e)	mødeudgifter

f)	udgifter til freelancetolke og/eller freelanceoversættere

g)	udgifter til udveksling af tjenestemænd

h)	beløb for så vidt angår repetitive lejemål vedrørende fast ejendom og løsøre

i)	diverse forsikringer

j)	udgifter til rengøring og vedligeholdelse

k)	udgifter til anvendelse af teletjenester

l)	udgifter til vand, gas og el

m)	udgifter til tidsskrifter.

Artikel 70

1.   Den anvisningsberettigede skal indgå en finansiel forpligtelse, før han indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand, der er bindende for Kommissionen.

2.   Kommissionen indgår finansielle forpligtelser i forbindelse med de finansieringsafgørelser, som den træffer i overensstemmelse med AVS-EF-aftalen eller associeringsafgørelsen, og som giver den bemyndigelse til at yde finansiel støtte fra EUF.

3.   Følgende udgør retlige forpligtelser for Kommissionen:

a)	en finansieringsaftale mellem på den ene side Kommissionen, der handler på vegne af Fællesskabet, og på den anden side de modtagende AVS-stater eller OLT eller de organer, som disse har udpeget

b)	en kontrakt eller en aftale om tilskud, der indgås mellem Kommissionen og nationale eller internationale offentligretlige organer eller fysiske eller juridiske personer, der har fået til opgave at gennemføre foranstaltningerne.

4.   Hver finansieringsaftale, kontrakt eller aftale om tilskud giver udtrykkeligt Kommissionen, OLAF og Revisionsretten beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget finansiering over EUF-midler.

Artikel 71

Når der vedtages en finansiel forpligtelse, sikrer den kompetente anvisningsberettigede sig:

a)	at konteringen sker under den rigtige regnskabspost

b)	at midlerne er til stede

c)	at udgiften er i overensstemmelse med gældende bestemmelser, specielt i AVS-EF-aftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale, denne forordning samt alle retsakter, der er udstedt til gennemførelse af disse bestemmelser

d)	at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt.

Artikel 72

Ved registreringen af en retlig forpligtelse sikrer den anvisningsberettigede sig:

a)	at forpligtelsen er dækket af en dertil svarende finansiel forpligtelse

b)	at udgiften er formelt korrekt og i overensstemmelse med gældende bestemmelser, specielt i AVS-EF-aftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale, denne forordning samt alle retsakter, der er udstedt til gennemførelse af disse bestemmelser

c)	at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt.

Afsnit 3

Indgåelse af udgiftsforpligtelser, når der anvendes central eller fælles forvaltning

Artikel 73

Når Kommissionen varetager forvaltningen af EUF’s midler ved central eller fælles forvaltning, indgås udgiftsforpligtelser efter bestemmelserne i dette afsnit.

Artikel 74

1.   Retlige forpligtelser vedrørende specifikke finansielle forpligtelser indgås af Kommissionen senest den 31. december i år N, idet N er det år, hvor Kommissionens specifikke finansielle forpligtelse er vedtaget, jf. dog artikel 68, stk. 3.

2.   Samlede finansielle forpligtelser dækker som hovedregel alle omkostninger, som følger af de tilsvarende specifikke retlige forpligtelser, der indgås af Kommissionen frem til den 31. december i år N + 1, hvor N er det år, hvor Kommissionens samlede finansielle forpligtelse er vedtaget, jf. dog artikel 68, stk. 3.

Når det drejer sig om gennemførelse af de samlede forpligtelser, der er omhandlet i artikel 70, stk. 3, litra a), skal Kommissionen dog indgå de tilsvarende individuelle kontrakter eller aftaler senest tre år efter indgåelsen af finansieringsaftalen.

Individuelle kontrakter og aftaler vedrørende revision og evaluering kan indgås senere. Tillæg til allerede indgåede kontrakter kan også indgås senere.

Ved udløbet af de frister, der er omhandlet i stk. 1 og i første og andet afsnit i dette stykke, frigør den kompetente anvisningsberettigede den uudnyttede del af disse finansielle forpligtelser.

Artikel 75

1.   I forbindelse med vedtagelsen af hver af Kommissionens specifikke retlige forpligtelser, der følger af en samlet forpligtelse, skal den kompetente anvisningsberettigede, inden han underskriver, registrere beløbet i EUF’s regnskab og afskrive det på den samlede finansielle forpligtelse.

2.   Ved retlige forpligtelser indgået med henblik på foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end ét regnskabsår, og ved de tilsvarende finansielle forpligtelser, fastsættes der en tidsfrist for indfrielse af forpligtelserne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, medmindre det drejer sig om de administrationsudgifter, der er omhandlet i artikel 69, stk. 3.

Enhver del af sådanne forpligtelser, der ikke er indfriet seks måneder efter denne frist, frigøres, og de tilsvarende bevillinger annulleres.

Når en retlig forpligtelse ikke har givet anledning til nogen betaling i en periode på tre år efter indgåelsen af den, frigøres beløbet for den dertil svarende finansielle forpligtelse, og de tilsvarende bevillinger annulleres.

3.   Stk. 2 finder anvendelse med forbehold af de afgørelser, som Rådet måtte træffe i medfør af artikel 96 og 97 i AVS-EF-aftalen.

Artikel 76

Afslutningen af et projekt og frigørelsen af de midler, som der er indgået forpligtelse for i overensstemmelse med artikel 73, 74 og 75, foretages, når Kommissionens retlige forpligtelser over for tredjemand i forbindelse med det pågældende projekt er afsluttet, og de dertil knyttede betalinger og inkasseringer er bogført i EUF’s regnskaber.

Afsnit 4

Indgåelse af udgiftsforpligtelser, når der anvendes decentral forvaltning

Artikel 77

Når forvaltningen af EUF’s midler varetages ved decentral forvaltning, indgår Kommissionen udgiftsforpligtelser efter bestemmelserne i dette afsnit.

Artikel 78

1.   Finansieringsaftaler med modtagende AVS-stater eller OLT indgås senest den 31. december i år N + 1, idet år N er det år, hvor Kommissionens samlede finansielle forpligtelse er vedtaget.

Hvis finansieringsaftalerne ikke indgås inden for den frist, der er nævnt i første afsnit, annulleres de tilsvarende bevillinger.

2.   Kommissionen er forpligtet til at betale over EUF’s midler, når den kompetente anvisningsberettigede har godkendt kontrakter, aftaler om tilskud og programoverslag som omhandlet i artikel 101, stk. 3.

Den ansvarlige anvisningsberettigede bogfører i EUF’s regnskaber beløbet for hver specifik retlig forpligtelse, som han har godkendt, og som følger af en samlet forpligtelse, inden han underskriver med henblik på godkendelse. Han bogfører dette beløb under den samlede finansielle forpligtelse.

3.   Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af de afgørelser, som Rådet måtte træffe i medfør af artikel 96 og 97 i AVS-EF-aftalen.

Artikel 79

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som omhandlet i artikel 11 og under overholdelse af sine beføjelser bestræber Kommissionen sig på at sikre, at:

a)

de retlige forpligtelser til gennemførelse af de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 78, stk. 1, indgås senest tre år efter datoen for indgåelsen af den tilsvarende finansieringsaftale. Individuelle kontrakter og aftaler vedrørende revision og evaluering og tillæg til allerede indgåede kontrakter kan indgås senere

b)	når en retlig forpligtelse til gennemførelse af en finansieringsaftale som omhandlet i artikel 78, stk. 1, ikke har givet anledning til nogen betaling i en periode på tre år efter indgåelsen af den, frigøres beløbet for den dertil svarende specifikke finansielle forpligtelse.

Ved udløbet af den frist for indgåelse af de retlige forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a), som måtte være fastsat i finansieringsaftalerne, frigør den kompetente anvisningsberettigede den uudnyttede del af de tilsvarende finansielle forpligtelser.

Retlige forpligtelser som omhandlet i stk. 1, litra b), er kontrakter, aftaler om tilskud eller programoverslag, som AVS-staten, OLT eller disses myndigheder har indgået, eller kontrakter og aftaler om tilskud, som Kommissionen har indgået i deres navn og for deres regning. Ved anvendelsen af dette stykke indsætter Kommissionen i forståelse med de modtagende AVS-stater og OLT passende bestemmelser i de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 78, stk. 1.

Artikel 80

Afslutningen af et projekt og frigørelsen af de midler, som der er indgået forpligtelse for i overensstemmelse med artikel 78 og 79, foretages af AVS-staten, OLT eller disses myndigheder eller af Kommissionen i deres navn og for deres regning i forbindelse med dette projekt i forhold til tredjemand, når de retlige forpligtelser, som er indgået, er afsluttet, og de dertil knyttede betalinger og inkasseringer er bogført i EUF’s regnskaber.

Afsnit 5

Fastsættelse af udgifter

Artikel 81

1.   Fastsættelse af en udgift er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede:

a)	kontrollerer kreditors adkomst

b)	fastslår eller kontrollerer fordringens tilstedeværelse og størrelse

c)	kontrollerer, at fordringen er forfalden.

2.   Artikel 97-101 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på fastsættelse af udgifter.

Afsnit 6

Anvisning af udgifter

Artikel 82

1.   Anvisning af udgifter er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede efter at have sikret sig, at midlerne er til rådighed, ved udstedelse af en betalingsordre giver regnskabsføreren instruks om at betale en udgift, som han har fastsat.

2.   Hvis der foretages periodisk betaling for leverede tjenesteydelser, herunder udlejningsydelser, eller vareleverancer, kan den anvisningsberettigede på grundlag af sin risikoanalyse give instruks om anvendelse af en direkte debiteringsordning.

3.   Artikel 102 og 103 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af denne artikel.

Afsnit 7

Betaling af udgifter

Artikel 83

1.   Det skal dokumenteres, at den til betalingen svarende foranstaltning er i overensstemmelse med basisretsakten eller kontrakten. Betalingen skal dække en eller flere af følgende transaktioner:

a)	betaling af hele det skyldige beløb

b)	betaling af det skyldige beløb i form af: i) forfinansiering, eventuelt opdelt i flere delbetalinger ii) en eller flere mellemliggende betalinger iii) betaling af saldoen af det skyldige beløb.

2.   De forskellige typer af betalinger, der er omhandlet i stk. 1, opføres særskilt i regnskabet på betalingstidspunktet.

3.   Artikel 104 og 105 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 84

Regnskabsføreren foretager betalingen af udgifter inden for rammerne af de disponible midler.

Artikel 85

Betalingerne finder sted via de bankkonti, der er omhandlet i artikel 44. De nærmere regler for sådanne kontis oprettelse, funktion og anvendelse fastsættes af regnskabsføreren.

I disse regler skal det bl.a. fastsættes, at overførselsordrer og alle bankbetalinger underskrives af to ansatte, som er behørigt bemyndiget af regnskabsføreren.

Artikel 86

I tilfælde, hvor betalinger foretages af betalingsforvalteren, sikrer den kompetente anvisningsberettigede sig, at der udføres kontrol før gennemførelsen af betalingerne.

Afsnit 8

Tidsfrister i forbindelse med forvaltning af udgifter

Artikel 87

1.   Udgifter fastsættes, anvises til betaling og betales senest 90 dage efter betalingens forfaldsdato. Den nationale eller regionale anvisningsberettigede anviser beløbet til betaling og underretter Kommissionens kompetente anvisningsberettigede herom senest 45 dage inden forfaldsdatoen.

2.   For sent betalte kreditorer kan modtage morarenter i henhold til artikel 106 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

3.   Betalingskrav i forbindelse med forsinkelser, som Kommissionen er ansvarlig for i overensstemmelse med artikel 37 i bilag IV til AVS-EF-aftalen, imødekommes af Kommissionen ved hjælp af midlerne på den eller de konti, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale.

KAPITEL 7

Edb-systemer

Artikel 88

1.   Hvis indtægter og udgifter forvaltes ved hjælp af edb-systemer, kan underskrifter foretages elektronisk.

2.   Artikel 107 og 108 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af denne artikel.

KAPITEL 8

Den interne revisor

Artikel 89

Kommissionens interne revisor er ligeledes intern revisor for EUF. Han udøver sin funktion under overholdelse af de relevante internationale standarder. Han er over for Kommissionen ansvarlig for at kontrollere, at systemerne og procedurerne for forvaltning af den del af EUF’s midler, som Kommissionen forvalter i medfør af artikel 2, fungerer tilfredsstillende. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører.

Artikel 90

1.   Den interne revisor rådgiver Kommissionen med hensyn til risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til forbedring af betingelserne for transaktionernes gennemførelse og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Han har navnlig til opgave:

a)	at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre politikker, programmer og foranstaltninger set i relation til de dermed forbundne risici

b)	at vurdere effektiviteten og produktiviteten af de interne kontrol- og revisionssystemer, der anvendes på alle transaktioner vedrørende forvaltning af EUF’s midler.

2.   Den interne revisor har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af hans opgaver, om nødvendigt på stedet og herunder også i medlemsstaterne og tredjelande.

3.   Den interne revisor aflægger beretning til Kommissionen om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger. Kommissionen sørger for, at henstillingerne på baggrund af revisionsarbejdet følges op. Den interne revisor forelægger endvidere Kommissionen en årlig intern revisionsberetning, der angiver det antal og de typer revisioner, der er foretaget, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning af disse henstillinger, der har fundet sted.

4.   Kommissionen sender hvert år dechargemyndigheden en beretning, der opsummerer det antal og de typer interne revisioner, der er foretaget, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning af disse henstillinger, der har fundet sted.

5.   Artikel 109-115 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af denne artikel.

AFSNIT V

INDGÅELSE AF OFFENTLIGE AFTALER

KAPITEL 1

Generelle bestemmelser

Afdeling 1

Anvendelsesområde og tildelingsprincipper

Artikel 91

1.   Offentlige indkøbsaftaler er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 92 med henblik på mod betaling af en pris, der helt eller delvis afholdes over EUF’s midler, at opnå levering af varer eller fast ejendom, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af tjenesteydelser.

Aftalerne kan vedrøre:

a)

indkøb

b)	bygge- og anlægsarbejder

c)	tjenesteydelser.

2.   Rammekontrakter er aftaler indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører for at fastlægge de bestemmelser, som skal gælde for en række aftaler, der kan indgås inden for en vis periode, bl.a. med hensyn til prisen og eventuelt den forventede mængde. De er underlagt bestemmelserne i dette afsnit vedrørende tildelingsproceduren, herunder offentliggørelse.

Artikel 92

1.   I dette afsnit betragtes følgende som ordregivende myndigheder:

a)	modtagende AVS-stater eller de organer, som disse på behørig måde har givet bemyndigelse, herunder officielle regionale organer, eller repræsentanter for disse

b)	Kommissionen for så vidt angår de aftaler, den indgår for egen regning

c)	Kommissionen, i en eller flere modtagende AVS-staters navn og for deres regning

d)	et organ henhørende under national eller international ret eller juridiske eller fysiske personer, der har indgået en aftale om finansiering eller tilskud med én eller flere AVS-stater eller med Kommissionen med henblik på gennemførelsen af et program eller projekt.

2.   De procedurer, der skal følges ved indgåelse af sådanne aftaler, fastlægges i de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 70, stk. 3.

Afdeling 2

Offentliggørelse

Artikel 93

Inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved AVS-EF-aftalen, og på de betingelser, der er fastsat i bilag IV til aftalen, træffer Kommissionen de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre offentliggørelse af internationale udbud i Den Europæiske Unions Tidende og på internettet.

KAPITEL 2

Procedurer for indgåelse af aftaler

Artikel 94

1.   Betingelserne for deltagelse og procedurerne for indgåelse af aftaler vedrørende transaktioner, som EUF finansierer til fordel for AVS-staterne, er fastsat i bilag IV til AVS-EF-aftalen.

Procedurerne for indgåelse af aftaler vedrørende de transaktioner, som EUF finansierer til fordel for OLT, fastlægges i gennemførelsesbestemmelserne til associeringsafgørelsen.

2.   Kommissionen skal overholde de relevante fællesskabsregler for indgåelse af aftaler, når den optræder som ordregivende myndighed i forbindelse med iværksættelsen af humanitær bistand og nødhjælp inden for rammerne af AVS-EF-aftalen eller associeringsafgørelsen.

Artikel 95

Udbudsdokumenterne skal indeholde en fuldstændig, klar og præcis beskrivelse af, hvad aftalen drejer sig om, og præcisere de udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, som gælder for aftalen.

Artikel 96

1.   Fra deltagelse i aftaler udelukkes ansøgere eller bydende:

a)

hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller er begæret taget under en af disse behandlinger, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed, eller som befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure fastsat i nationale love eller forskrifter

b)	som ved en retskraftig dom er dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om deres faglige hæderlighed

c)	som i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret

d)	som ikke har opfyldt deres forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller skat i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor de er etableret, i den ordregivende myndigheds land eller i det land, hvor aftalen skal effektueres

e)	som ved en retskraftig dom er dømt for svig, bestikkelse, deltagelse i en kriminel organisation eller en hvilken som helst anden form for ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser

f)	som på det pågældende tidspunkt er genstand for en administrativ sanktion som omhandlet i artikel 99.

Litra a)-d) i første afsnit finder ikke anvendelse ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, hos kuratorer eller likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til national lov.

2.   Ansøgere eller bydende skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de i stk. 1 nævnte situationer. Den ordregivende myndighed kan undlade at kræve en sådan dokumentation for aftaler med meget lav værdi.

Med henblik på en korrekt anvendelse af stk. 1 skal ansøgeren eller den bydende på den ordregivende myndigheds forlangende:

a)	såfremt ansøgeren eller den bydende er en retlig enhed, give oplysning om ejerforholdene eller ledelses-, kontrol- og repræsentationsbeføjelserne i den retlige enhed

b)	såfremt det overvejes at anvende underentreprise, dokumentere, at underkontrahenten ikke befinder sig i en af de i stk. 1 nævnte situationer.

3.   Artikel 133 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 97

Fra tildeling af en ordre udelukkes enhver ansøger eller bydende, der under proceduren for indgåelse af den pågældende aftale:

a)	befinder sig i en interessekonflikt

b)	har afgivet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, som den ordregivende myndighed har krævet som betingelse for deltagelse i den pågældende procedure, eller ikke har afgivet de krævede oplysninger

c)	befinder sig i en af de i artikel 96, stk. 1, nævnte situationer, der medfører udelukkelse fra proceduren for indgåelse af aftalen.

Artikel 98

Inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved AVS-EF-aftalen, træffer Kommissionen foranstaltninger til at anvende den centrale database, som er oprettet i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, og som indeholder detaljerede oplysninger om ansøgere og bydende, som i henhold til reglerne i bilag IV til AVS-EF-aftalen befinder sig i en situation, der udelukker dem fra at deltage i procedurerne for indgåelse af aftaler om transaktioner, der finansieres af EUF.

Artikel 99

1.   Med forbehold af bilag IV til AVS-EF-aftalen kan den ordregivende myndighed anvende administrative eller finansielle sanktioner over for:

a)	ansøgere eller bydende i de i artikel 97, litra b), nævnte tilfælde

b)	kontrahenter, der er fundet skyldige i grov misligholdelse af deres forpligtelser i henhold til en aftale, der finansieres af EUF.

I alle tilfælde skal den ordregivende myndighed dog først give den pågældende lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

2.   De i stk. 1 nævnte sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til aftalens værdi og grovheden af de begåede fejl og kan bestå i:

a)	udelukkelse af ansøgeren eller den bydende eller kontrahenten fra aftaler og tilskud, der finansieres af EUF, i en periode på højst ti år, og/eller

b)	økonomiske sanktioner over for ansøgeren eller den bydende eller kontrahenten, der højst kan svare til værdien af den pågældende aftale.

3.   Artikel 134b i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på aftaler, der finansieres med EUF-midler.

AFSNIT VI

AFTALER I OFFENTLIGT REGI OG AFTALER I INDIREKTE DECENTRALISERET REGI

Artikel 100

Dette afsnit indeholder bestemmelser for de aftaler i offentligt regi og indirekte decentraliseret regi, der er omhandlet i artikel 24 i bilag IV til AVS-EF-aftalen. Det finder tilsvarende anvendelse på det finansielle samarbejde med OLT.

Artikel 101

1.   I forbindelse med aftaler i direkte offentligt regi gennemføres projekter og programmer direkte af vedkommende AVS-staters administrationer.

Fællesskabet yder tilskud til de pågældende administrationers udgifter ved at levere manglende udstyr og/eller materiel og/eller bevilge midler til ansættelse af det nødvendige ekstra personale, f.eks. eksperter fra den pågældende AVS-stat eller andre AVS-stater. Fællesskabets bidrag dækker kun udgifter til supplerende foranstaltninger og midlertidige udgifter, der er nødvendige for gennemførelsen af det pågældende projekt.

Den økonomiske forvaltning af et projekt, der gennemføres i offentligt regi i overensstemmelse med første og andet afsnit, foregår via lokale forskudsforvaltninger, der forvaltes af en lokal forskudsbestyrer og en lokal regnskabsfører, som udnævnes af den nationale eller regionale anvisningsberettigede, efter at den kompetente anvisningsberettigede i Kommissionen har godkendt udnævnelsen.

2.   I forbindelse med aftaler i decentralt regi overdrager den ordregivende myndighed som omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), opgaver vedrørende gennemførelsen af projekter eller programmer til offentligretlige organer i de pågældende AVS-stater eller til privatretlige organer, der i retlig henseende er forskellige fra de pågældende AVS-stater.

I sådanne tilfælde påtager det pågældende organ sig forvaltningen og gennemførelsen af projektet eller programmet i stedet for den nationale eller regionale anvisningsberettigede. De således uddelegerede opgaver kan omfatte bemyndigelse til at indgå aftaler og forvalte aftaler samt tilsyn med arbejde i de pågældende AVS-staters navn og for deres regning.

3.   Aftaler i offentligt regi og aftaler i indirekte decentraliseret regi gennemføres på grundlag af et program over planlagte foranstaltninger og et overslag over de dermed forbundne omkostninger (i det følgende benævnt »programoverslag«). Programoverslaget er et dokument, der fastlægger programmet over de foranstaltninger, der skal gennemføres, og de nødvendige materielle midler og menneskelige ressourcer, det tilsvarende budget og de tekniske og administrative bestemmelser for decentraliseret gennemførelse af et projekt i løbet af en bestemt periode via en aftale i offentligt regi og eventuelt indgåelse af offentlige aftaler og ydelse af særlige tilskud.

De enkelte programoverslag udarbejdes af den lokale forskudsbestyrer og den lokale regnskabsfører som omhandlet i stk. 1, tredje afsnit, i forbindelse med aftaler i offentligt regi, eller af det organ, der er omhandlet i stk. 2, for så vidt angår aftaler i decentralt regi. De skal derefter godkendes af den nationale eller regionale anvisningsberettigede og af den kompetente anvisningsberettigede i Kommissionen inden iværksættelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i dokumentet.

4.   I forbindelse med gennemførelsen af de programoverslag, der er omhandlet i stk. 3, skal procedurerne for indgåelse af aftaler og ydelse af tilskud være i overensstemmelse med de regler, der er anført i henholdsvis afsnit V og VII.

5.   I de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 70, stk. 3, skal det angives, om der er mulighed for at gennemføre aftaler i offentligt regi eller aftaler i indirekte decentraliseret regi.

Artikel 102

For så vidt angår aftaler i indirekte decentraliseret regi indgår den ordregivende myndighed som omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), en uddelegeringsaftale, når den overdrager gennemførelsesopgaver til et offentligretligt organ i de pågældende AVS-stater eller til et privatretligt organ, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver. Den indgår en tjenesteydelsesaftale, når de pågældende opgaver overdrages til et privatretligt organ. Kommissionen sørger for, at uddelegeringsaftalen eller tjenesteydelsesaftalen indeholder:

a)	relevante bestemmelser om den kontrol med anvendelsen af EUF’s midler, der udføres af Kommissionen, OLAF, den nationale eller regionale anvisningsberettigede, Revisionsretten og de nationale kontrolorganer i de pågældende AVS-stater

b)	en klar definition og nøje afgrænsning af de beføjelser, der uddelegeres til det pågældende organ, og af de beføjelser, som den nationale eller regionale anvisningsberettigede bibeholder

c)	de procedurer, der gælder for udøvelsen af de således uddelegerede beføjelser, f.eks. vedrørende udvælgelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, tildeling af kontrakter eller tilsyn med arbejde

d)	mulighed for efterfølgende revision og økonomiske sanktioner, hvis det pågældende organs tildeling af tilskud og tildeling af kontrakter ikke er i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat under litra c)

e)	et produktivt og effektivt system til intern kontrol af forvaltningen af transaktionerne, som omfatter en reel adskillelse af funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører

f)	et regnskabssystem, der gør det muligt at kontrollere, at EUF’s midler er anvendt korrekt, og at vise anvendelsen af midlerne i EUF’s regnskaber.

AFSNIT VII

TILSKUD

KAPITEL 1

Anvendelsesområde og former for tilskud

Artikel 103

1.   Tilskud er direkte finansielle bidrag uden krav om tilbagebetaling, der over EUF’s midler ydes til finansiering af:

a)	enten foranstaltninger, der skal fremme virkeliggørelsen af et mål, der indgår i AVS-EF-aftalen eller i associeringsafgørelsen eller i et program eller projekt, der er vedtaget i overensstemmelse med aftalen eller i overensstemmelse med afgørelsen

b)	eller driften af et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et sådant mål.

De omfattes enten af en skriftlig aftale eller af en beslutning truffet af Kommissionen, som meddeles den valgte ansøger.

2.   Følgende betragtes ikke som tilskud som omhandlet i dette afsnit:

a)	de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 70, stk. 3, litra a)

b)	offentlige aftaler som omhandlet i afsnit V og aftaler i offentligt regi som omhandlet i afsnit VI

c)	lån, garantier, bidrag, kontrakter, rentegodtgørelser og enhver anden form for finansiel intervention forvaltet af EIB

d)	direkte eller indirekte budgetstøtte, støtte som led i gældssanering eller støtte til eksportindtægter i tilfælde af kortvarige udsving

e)	udbetalinger til de organer, hvortil Kommissionen har uddelegeret gennemførelsesopgaver, jf. artikel 25-28, eller udbetalinger som led i fælles forvaltning som omhandlet i artikel 29.

3.   Artikel 160-184a (afsnit VI, »Tilskud«) og artikel 253 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på dette afsnit.

Artikel 104

1.   Der kan ydes tilskud i form af følgende:

a)	godtgørelse af en nærmere bestemt andel af de tilskudsberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt

b)	faste beløb

c)	finansiering efter takst

d)	en kombination af de i litra a), b) og c) omhandlede former.

2.   Tilskuddene må ikke overstige et samlet loft, der udtrykkes i absolut værdi.

KAPITEL 2

Principper

Artikel 105

1.   Tilskud ydes under overholdelse af principperne om klarhed og åbenhed og ligebehandling.

Tilskud kan ikke kumuleres eller ydes med tilbagevirkende kraft, og de skal involvere samfinansiering.

Tilskud må under ingen omstændigheder overstige de samlede omkostninger, der er tilskudsberettigede i henhold til aftalen om tilskud.

2.   Tilskud må ikke have til formål eller bevirke, at modtageren opnår en fortjeneste.

Stk. 2 finder ikke anvendelse på følgende:

a)	stipendier til studier, forskning eller erhvervsuddannelse udbetalt til fysiske personer

b)	priser uddelt som led i en konkurrence

c)	foranstaltninger, hvis formål er at øge en modtagers økonomiske kapacitet eller at skabe en indkomst.

Artikel 106

1.   Tilskud anføres i et årligt arbejdsprogram, der offentliggøres i regnskabsårets begyndelse.

Dette årlige arbejdsprogram gennemføres ved indkaldelse af forslag, undtagen i hastende og behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller hvis modtageren eller foranstaltningen er af en sådan beskaffenhed, at der ikke er anden mulighed i forbindelse med en bestemt foranstaltning, eller hvis modtageren i AVS-EF-aftalen og associeringsafgørelsen er udpeget som modtager af et tilskud.

Første afsnit finder ikke anvendelse på bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger.

2.   Alle tilskud, der ydes i løbet af et regnskabsår, offentliggøres årligt under overholdelse af fortroligheds- og sikkerhedskrav.

Artikel 107

1.   Hver modtager kan i forbindelse med én og samme foranstaltning kun opnå ét tilskud finansieret via EUF-midler.

2.   En modtager kan pr. regnskabsår kun opnå ét driftstilskud finansieret via EUF-midler.

Ansøgeren underretter straks den anvisningsberettigede, hvis der er indgivet flere ansøgninger eller modtaget flere tilskud i forbindelse med den samme foranstaltning eller det samme arbejdsprogram.

Under ingen omstændigheder kan de samme omkostninger finansieres to gange via EUF-midler.

Artikel 108

1.   Der kan kun ydes tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning i tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen, inden tilskuddet blev ydet.

I disse tilfælde må tilskudsberettigede omkostninger dog ikke ligge forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller hvis der er tale om udgifter, der er nødvendige for en tilfredsstillende afvikling af bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger, som fastsat i AVS-EF-aftalen eller associeringsafgørelsen.

Der kan ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft til allerede afsluttede foranstaltninger.

2.   Et driftstilskud skal tildeles senest seks måneder efter begyndelsen af modtagerens regnskabsår. Tilskudsberettigede omkostninger må hverken ligge forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud eller forud for begyndelsen af modtagerens regnskabsår.

Artikel 109

Et tilskud til en foranstaltning må ikke finansiere samtlige omkostninger i forbindelse med foranstaltningen, medmindre dette viser sig at være nødvendigt for dens gennemførelse.

Et driftstilskud må ikke finansiere alle modtagerorganets driftsudgifter.

KAPITEL 3

Procedure for ydelse af tilskud

Artikel 110

1.   Ansøgninger om tilskud skal indgives skriftligt.

2.   For at komme i betragtning skal ansøgninger om tilskud indgives af følgende:

a)	juridiske personer; ansøgninger om tilskud kan tages i betragtning, når de er indgivet af enheder, der ikke er juridiske personer i henhold til gældende national ret, hvis deres repræsentanter har handleevne til at indgå retlige forpligtelser på deres vegne og påtage sig det økonomiske ansvar

b)	fysiske personer, hvis dette er nødvendigt på grund af foranstaltningens art eller beskaffenhed eller på grund af den målsætning, der forfølges af ansøgeren.

3.   Der kan ikke ydes tilskud til ansøgere, som på tidspunktet for tilskudsproceduren befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 96, stk. 1, artikel 97 og artikel 99, stk. 2, litra a).

Ansøgerne skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i første afsnit. Den anvisningsberettigede kan dog undlade at kræve en sådan dokumentation, når der er tale om tilskud med meget lav værdi.

4.   Den anvisningsberettigede kan pålægge ansøgeren administrative og økonomiske sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til situationen og har en afskrækkende virkning.

Sådanne sanktioner kan også pålægges modtagere, som på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen eller under gennemførelsen af tilskuddet har afgivet urigtige erklæringer ved meddelelsen af de oplysninger, som den anvisningsberettigede har krævet, eller ikke har meddelt disse oplysninger.

Artikel 99 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 111

1.   Der anvendes udvælgelseskriterier, der skal gøre det muligt at vurdere ansøgerens evne til at fuldføre den foreslåede foranstaltning eller det foreslåede arbejdsprogram.

2.   Der anvendes tildelingskriterier bekendtgjort på forhånd i forslagsindkaldelsen, som skal gøre det muligt at bedømme kvaliteten af de indgivne forslag set i forhold til de opstillede mål og prioriteter.

Artikel 112

1.   Forslagene vurderes på grundlag af de på forhånd meddelte udvælgelses- og tildelingskriterier med henblik på at afgøre, hvilke forslag der vil kunne finansieres.

2.   Den kompetente anvisningsberettigede fastlægger derefter på grundlag af vurderingen i stk. 1 listen over modtagere og de tildelte beløb.

3.   Den kompetente anvisningsberettigede underretter skriftligt ansøgeren om, hvilken beslutning der er truffet om ansøgningen. Hvis det ønskede tilskud ikke ydes, meddeler han grundene til afslaget med henvisning til de på forhånd meddelte udvælgelses- og tildelingskriterier.

KAPITEL 4

Betaling og kontrol

Artikel 113

Betalingstempoet er betinget af de økonomiske risici, foranstaltningens varighed og gennemførelsesgrad eller de udgifter, modtageren har afholdt.

Artikel 114

Den kompetente anvisningsberettigede kan, når han anser det for hensigtsmæssigt og proportionalt, kræve en forhåndsgaranti af modtageren for at begrænse de økonomiske risici, der er forbundet med udbetalingen af forfinansiering.

Artikel 115

1.   Tilskudsbeløbet bliver først endeligt, når Kommissionen har godkendt de endelige rapporter og regnskaber, uden at dette begrænser Kommissionens mulighed for senere at gennemføre kontrol.

2.   Hvis modtageren ikke opfylder sine forpligtelser, suspenderes, reduceres eller bortfalder tilskuddet, efter at modtageren har fået lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

KAPITEL 5

Gennemførelse

Artikel 116

1.   Hvis foranstaltningens gennemførelse gør det nødvendigt, at modtageren indgår aftaler, skal der i de aftaler om tilskud, der er omhandlet i artikel 103, stk. 1, fastsættes procedurer herfor, som er i overensstemmelse med de fællesskabsregler for indgåelse af aftaler, der finder anvendelse på samarbejdet med tredjelande.

2.   Hvis foranstaltningens gennemførelse gør det nødvendigt, at der ydes økonomisk støtte til tredjemand, kan modtageren af et tilskud give en sådan støtte, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	Støtten må ikke være hovedformålet med foranstaltningen.

b)	Betingelserne for at yde støtten skal være nøje fastsat i beslutningen om ydelse af tilskud eller aftalen om tilskud mellem modtageren og Kommissionen, uden nogen skønsmargen.

c)	Støtten må kun vedrøre mindre beløb.

3.   Hver beslutning om ydelse af tilskud og aftale om tilskud skal udtrykkeligt give Kommissionen, OLAF og Revisionsretten beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget finansiel støtte via EUF-midler.

Artikel 117

I forbindelse med decentral forvaltning efter bestemmelserne i artikel 21-24 tilstræber Kommissionen i de modtagende AVS-stater og OLT at fremme en forvaltning, der er baseret på bestemmelser svarende til dem, der er omhandlet i dette afsnit.

AFSNIT VIII

REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REGNSKABSFØRING

KAPITEL 1

Regnskabsaflæggelse

Artikel 118

1.   Kommissionen udarbejder senest den 31. juli hvert år EUF’s årsregnskab, som beskriver den finansielle situation pr. 31. december i det foregående regnskabsår. EUF’s årsregnskab omfatter:

a)	det årsregnskab, der er omhandlet i artikel 122

b)	de beretninger om den økonomiske forvaltning, der er omhandlet i artikel 123

c)	de årsopgørelser og oplysninger, der forelægges af EIB i overensstemmelse med artikel 149, stk. 2.

2.   EUF’s årsregnskab ledsages af en beretning om den økonomiske forvaltning i regnskabsåret, der giver en pålidelig redegørelse for:

a)	virkeliggørelsen af målene for regnskabsåret i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

b)	den finansielle situation og begivenheder, der har haft væsentlig indflydelse på de aktiviteter, der har fundet sted i løbet af regnskabsåret.

Artikel 119

Regnskaberne skal være formelt rigtige, pålidelige og fuldstændige. De skal give et retvisende billede for så vidt angår:

a)	årsregnskaberne, af aktiver, passiver, udgifter og indtægter, fordringer og forpligtelser, der ikke er opført under aktiver og passiver, samt pengestrømme

b)	beretningerne om den økonomiske forvaltning, af de enkelte transaktioner vedrørende forvaltning af EUF’s midler både med hensyn til indtægter og udgifter.

Artikel 120

Det i artikel 122 omhandlede årsregnskab opstilles i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, nemlig:

a)	going concern

b)	forsigtighed

c)	kontinuitet i regnskabsmetoderne

d)	anvendelse af sammenlignelige oplysninger

e)	væsentlighed

f)	bruttoprincippet

g)	indhold frem for formalia

h)	periodisering.

Artikel 121

1.   Ifølge periodiseringsprincippet skal det i artikel 122 omhandlede årsregnskab omfatte udgifter og indtægter, der vedrører regnskabsåret, uanset betalings- eller inkasseringstidspunkt.

2.   Værdien af aktiver og passiver bestemmes efter de værdiansættelsesregler, der er fastsat ved regnskabsmetoderne i artikel 129.

Artikel 122

1.   Årsregnskabet opstilles af regnskabsføreren i millioner euro. Det omfatter:

a)

balancen, der viser formuestillingen, den finansielle stilling og EUF’s økonomiske resultat pr. 31. december i det forløbne regnskabsår; den opstilles efter det skema, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om årsregnskaberne for visse selskabsformer, idet der dog tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner EUF’s virksomhed

b)	pengestrømsanalysen, der viser regnskabsårets indbetalinger og udbetalinger, den endelige likviditetssaldo samt en oversigt over bevægelser i egenkapitalen i det forløbne regnskabsår

c)

en oversigt over EUF’s fordringer med angivelse af: i) de udestående fordringer i begyndelsen af regnskabsåret ii) fordringer fastlagt i løbet af regnskabsåret iii) beløb, der er inkasseret i løbet af regnskabsåret iv) bortfald af fastlagte fordringer v) de udestående fordringer ved regnskabsårets udgang.

2.   Bilaget til årsregnskabet indeholder supplerende oplysninger om og noter til oplysningerne i de i stk. 1 nævnte regnskaber og giver alle de yderligere oplysninger, der foreskrives i henhold til internationalt anerkendt regnskabspraksis, når disse oplysninger er relevante i forbindelse med EUF’s virksomhed.

Artikel 123

1.   Beretningerne om den økonomiske forvaltning udarbejdes af den kompetente anvisningsberettigede i samarbejde med regnskabsføreren og opstilles i millioner euro. De omfatter:

a)	regnskabet over resultatet af den økonomiske forvaltning, der sammenfatter alle finansielle transaktioner i regnskabsåret med hensyn til indtægter og udgifter

b)	bilaget til regnskabet over resultatet af den økonomiske forvaltning, der indeholder supplerende oplysninger om og noter til de heri indeholdte oplysninger.

2.   Regnskabet over den økonomiske forvaltning omfatter følgende tabeller:

a)	en oversigt, der viser udviklingen i det forløbne regnskabsår i de tildelinger, der er angivet i bilaget

b)	en oversigt, der pr. tildeling viser de samlede forpligtelser, de delegerede bevillinger og betalingerne i løbet af regnskabsåret og de kumulerede beløb siden EUF’s begyndelse

c)	oversigter, der pr. tildeling, land, territorium, region eller underregion viser de samlede forpligtelser, de delegerede bevillinger og betalingerne i løbet af regnskabsåret og de kumulerede beløb siden EUF’s begyndelse.

Artikel 124

Regnskabsføreren sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår Revisionsretten det foreløbige årsregnskab.

Regnskabsføreren sender senest den 30. april efter det afsluttede regnskabsår Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten den beretning om den økonomiske forvaltning i regnskabsåret, der er omhandlet i artikel 118, stk. 2.

Artikel 125

1.   Revisionsretten fremsætter senest den 15. juni sine bemærkninger om det foreløbige årsregnskab for så vidt angår den del af EUF’s midler, som Kommissionen står for den økonomiske forvaltning af i overensstemmelse med artikel 2, så Kommissionen kan foretage de korrektioner, som skønnes nødvendige med henblik på opstilling af det endelige årsregnskab.

2.   Regnskabsføreren udarbejder det endelige årsregnskab, der ledsages af en note fra ham selv, hvori han erklærer, at det er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit VIII og med de regnskabsmæssige principper, regler og metoder, der er beskrevet i et bilag til årsregnskabet.

3.   Kommissionen godkender det endelige årsregnskab og sender det senest den 31. juli efter det afsluttede regnskabsår til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

4.   Det endelige årsregnskab offentliggøres senest den 15. november efter det afsluttede regnskabsår i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den revisionserklæring, som Revisionsretten afgiver vedrørende den del af EUF’s midler, som Kommissionen står for den økonomiske forvaltning af i overensstemmelse med artikel 2.

KAPITEL 2

Oplysninger om forvaltningen af EUF’s midler

Artikel 126

1.   Kommissionen og EIB overvåger, hver især i det omfang de er berørt, hvordan AVS-staterne, OLT eller andre modtagere anvender støtten fra EUF, samt gennemførelsen af de projekter, der finansieres af EUF, idet der især lægges vægt på de mål, der er omhandlet i artikel 55 og 56 i AVS-EF-aftalen og de tilsvarende bestemmelser i associeringsafgørelsen.

2.   EIB underretter regelmæssigt Kommissionen om gennemførelsen af de projekter, der finansieres over den del af EUF’s midler, som EIB forvalter, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i de operationelle retningslinjer for investeringsfaciliteten.

3.   Kommissionen og EIB giver EUF-udvalget oplysninger om, hvorledes EUF’s midler konkret anvendes for hver af de nationale og regionale tildelinger, der er omhandlet i bilaget. Oplysningerne dækker også projekter og programmer, der finansieres via investeringsfaciliteten. Kommissionen meddeler Revisionsretten disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5 og 7, i den interne aftale.

KAPITEL 3

Regnskabsføring

Artikel 127

1.   Regnskabssystemet er et system, hvori finansielle data indlæses, klassificeres og registreres.

2.   Regnskabet består af et almindeligt regnskab og et finansielt regnskab. Disse regnskaber føres i euro på basis af kalenderåret.

3.   Det almindelige og det finansielle regnskab afsluttes ved regnskabsårets udgang med henblik på opstilling af det årsregnskab, der er omhandlet i kapitel 1.

4.   Bestemmelserne i stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede fører et omkostningsregnskab.

Artikel 128

Regnskabsføreren fører tilsyn med og bogfører indbetalingerne fra medlemsstaterne og andre indtægter.

Artikel 129

1.   Regnskabsføreren fastsætter de regnskabsregler og -metoder, der skal anvendes. Han udarbejder og vedtager efter høring af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede den kontoplan, der skal anvendes i forbindelse med EUF’s transaktioner.

I den forbindelse tager han udgangspunkt i de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor. Han kan dog afvige herfra, når den særlige karakter af EUF’s virksomhed berettiger det.

2.   Regnskabsposteringer foretages i overensstemmelse med kontoplanen. I kontoplanen sondres der klart mellem det almindelige og det finansielle regnskab. Kontoplanen sendes til Revisionsretten.

Artikel 130

I det almindelige regnskab registreres i kronologisk rækkefølge og efter det dobbelte bogholderis metode alle begivenheder og transaktioner, der påvirker EUF’s økonomiske og finansielle situation og formuestilling og indgår i EUF’s balance.

Artikel 131

1.   De enkelte kontobevægelser og kontienes saldi bogføres.

2.   Alle regnskabsposteringer, herunder regnskabsmæssige korrektioner, skal være baseret på bilag, hvortil der henvises.

3.   Regnskabssystemet skal gøre det muligt at spore hver enkelt regnskabspostering.

Artikel 132

Regnskabsføreren foretager efter regnskabsårets udgang og frem til datoen for regnskabsaflæggelsen de korrektioner, der er nødvendige for at sikre et formelt rigtigt og pålideligt årsregnskab, som giver et retvisende billede; disse korrektioner må dog ikke medføre udbetalinger eller indbetalinger med virkning for det pågældende regnskabsår.

Artikel 133

1.   Det finansielle regnskab gør det muligt i detaljer at følge den økonomiske forvaltning af EUF’s midler.

Det viser:

a)	tildelingerne

b)	forpligtelserne

c)	alle regnskabsårets udbetalinger, fastlagte fordringer og inkasserede beløb med angivelse af det fulde beløb uden modregning.

2.   Når forpligtelser, betalinger og fordringer er udtrykt i national valuta, skal regnskabssystemet muliggøre registrering heraf i national valuta foruden bogføringen i euro.

3.   De forpligtelser, der er omhandlet i artikel 70, bogføres i euro med et beløb svarende til værdien af de finansieringsafgørelser, som Kommissionen har truffet.

De bevillinger, som er omhandlet i artikel 78, stk. 2, bogføres i euro med et beløb svarende til modværdien af kontrakterne, aftalerne om tilskud eller programoverslagene. Ved beregningen af denne modværdi tages der eventuelt hensyn til:

a)	et beløb til betaling af refusionsberettigede udgifter på basis af bilag

b)	et beløb til prisrevision og uforudsete udgifter som defineret i de kontrakter, der finansieres af EUF

c)	et beløb til dækning af valutakurssvingninger.

4.   Alle regnskabsbilag vedrørende indfrielsen af en forpligtelse opbevares i en periode på fem år fra datoen for den afgørelse om decharge for den økonomiske forvaltning af EUF’s midler, der er omhandlet i artikel 142, vedrørende det regnskabsår, i hvilket indfrielsen af forpligtelsen afsluttes i regnskabsmæssig henseende.

AFSNIT IX

EKSTERN REVISION OG DECHARGE

KAPITEL 1

Generelle bestemmelser

Artikel 134

For transaktioner finansieret over den del af EUF’s midler, som EIB forvalter i overensstemmelse med artikel 3, gælder de revisions- og dechargeprocedurer, der i vedtægterne for EIB er fastsat for dennes virksomhed generelt. De nærmere regler for, hvordan Revisionsretten skal foretage denne revision, er omfattet af trepartsaftalens bestemmelser. De skal godkendes af EIB, Kommissionen og Revisionsretten inden for rammerne af den gældende aftale eller eventuelt den fornyede aftale eller enhver anden aftale, der måtte træde i stedet herfor.

I forbindelse med transaktioner finansieret over den del af EUF’s midler, som Kommissionen forvalter i overensstemmelse med artikel 2, udøver Revisionsretten sine beføjelser i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit.

KAPITEL 2

Ekstern revision

Artikel 135

1.   Kommissionen underretter så snart som muligt Revisionsretten om alle de beslutninger og foranstaltninger, som den træffer i henhold til denne forordning.

2.   Revisionsretten underrettes om udnævnelser af anvisningsberettigede, interne revisorer, regnskabsførere og betalingsforvaltere samt om uddelegering af beføjelser, der sker med hjemmel i artikel 17, 39, 43, 48 og 89.

Artikel 136

1.   I forbindelse med samarbejdet med AVS-staterne bygger Revisionsrettens undersøgelse af lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne på bestemmelserne i traktaten, AVS-EF-aftalen, den interne aftale, denne forordning samt alle retsakter, der er udstedt til gennemførelse heraf.

I forbindelse med samarbejdet med OLT bygger Revisionsrettens undersøgelse af lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne på bestemmelserne i traktaten, associeringsafgørelsen, den interne aftale, denne forordning og alle andre gældende retsakter.

2.   Under udførelsen af sit hverv har Revisionsretten på de betingelser, der er fastsat i artikel 138, stk. 4 og 5, adgang til alle dokumenter og oplysninger, der angår den økonomiske forvaltning i tjenestegrene og organer i forbindelse med transaktioner, der helt eller delvis finansieres over EUF’s midler. Den har beføjelse til at udspørge enhver ansat, der har ansvaret for en indtægts- eller udgiftstransaktion, og til at benytte de samme kontrolmuligheder, som tjenestegrenene eller organerne råder over.

Revisionsretten kan for at indhente alle nødvendige oplysninger med henblik på udførelsen af sit hverv efter egen anmodning være til stede ved den revision, der foretages af Kommissionen eller på dennes vegne som led i den økonomiske forvaltning.

På Revisionsrettens anmodning skal Kommissionen bemyndige pengeinstitutter, i hvilke EUF har tilgodehavender, til at give Revisionsretten mulighed for at undersøge, om de eksterne oplysninger stemmer overens med regnskabet.

Med henblik på udførelsen af sit hverv meddeler Revisionsretten Kommissionen og de myndigheder, der er omfattet af denne forordning, navnene på de ansatte, der er bemyndiget til at revidere de pågældende myndigheder.

Artikel 137

Revisionsretten sørger for, at alle værdipapirer og midler, der er deponeret eller findes som kassebeholdning, kontrolleres på grundlag af attester underskrevet af depositarerne eller officielle erklæringer vedrørende kasse- eller værdipapirbeholdninger. Den kan selv foretage denne kontrol.

Artikel 138

1.   Kommissionen, de organer, der forvalter indtægter eller udgifter på EUF’s vegne, og de endelige modtagere af betalinger over EUF’s midler yder Revisionsretten al den bistand og giver den alle de oplysninger, som den mener at have brug for under udførelsen af sit hverv. De giver Revisionsretten adgang til alle bilag vedrørende indgåelse og gennemførelse af indkøbsaftaler, alle regnskaber over penge og materialer, alle bilag, herunder regnskabsbilag, såvel som dertil hørende administrative dokumenter, enhver form for dokumentation vedrørende indtægter og udgifter, alle fortegnelser, alle organisationsplaner, som Revisionsretten måtte finde nødvendige i forbindelse med revisionen på grundlag af bilag eller på stedet af beretningen om resultatet af den økonomiske forvaltning, og i samme øjemed alle dokumenter og oplysninger, der opbevares på et magnetisk medium.

Første afsnit finder også anvendelse på fysiske og juridiske personer, der modtager betalinger over EUF’s midler.

2.   Ansatte, hvis arbejde skal kontrolleres af Revisionsretten, har pligt til:

a)	at åbne deres kasse og fremvise kontantbeholdning, værdipapirer og materiale af enhver art og de bilag vedrørende forvaltningen, som de ligger inde med, såvel som alle bøger, registre og andre dokumenter, der har tilknytning dertil

b)	at fremvise korrespondance eller alle andre dokumenter, der er nødvendige for, at den revision, der er omhandlet i stk 1, kan foretages fuldt ud. Kun Revisionsretten kan anmode om at få meddelt de oplysninger, der er omhandlet i første punktum i dette litra.

3.   Revisionsretten har beføjelse til at kontrollere dokumenter vedrørende EUF’s indtægter og udgifter, der opbevares af de kompetente tjenestegrene i Kommissionen.

4.   Kontrollen af indtægters og udgifters lovlighed og formelle rigtighed og kontrollen af, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, omfatter også anvendelsen af EUF-midler, som organer uden for Kommissionen har modtaget som tilskud.

5.   Enhver finansiering over EUF’s midler til modtagere uden for Kommissionen er betinget af, at der foreligger en skriftlig accept fra modtagerne eller, hvis det ikke er muligt, kontrahenterne eller underkontrahenterne af at lade Revisionsretten føre kontrol med anvendelsen af den tildelte finansiering.

6.   Anvendelsen af integrerede edb-systemer må ikke begrænse Revisionsrettens adgang til bilag.

7.   AVS-staternes nationale revisionsmyndigheder tilskyndes til at deltage i Revisionsrettens arbejde.

Artikel 139

1.   Bestemmelserne i denne artikel gælder for Revisionsrettens årsberetning.

2.   Revisionsretten meddeler senest den 15. juni Kommissionen de bemærkninger, som den mener bør medtages i årsberetningen. Disse bemærkninger behandles fortroligt. Kommissionen sender senest den 15. oktober Revisionsretten sine svar.

3.   Årsberetningen indeholder en vurdering af, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.

4.   Revisionsretten kan tilføje enhver form for sammendrag eller generelle bemærkninger, som den finder relevante.

5.   I den offentliggjorte udgave af årsberetningen sørger Revisionsretten for, at Kommissionens svar på dens bemærkninger placeres umiddelbart efter de bemærkninger, svarene vedrører.

6.   Revisionsretten sender senest den 15. november de myndigheder, der er ansvarlige for meddelelse af decharge, og Kommissionen sin årsberetning med Kommissionens svar og sørger for offentliggørelse heraf i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 140

1.   Revisionsretten sender Kommissionen alle bemærkninger, som den mener bør medtages i en særberetning. Disse bemærkninger behandles fortroligt.

Kommissionen har en frist på to en halv måned til at meddele Revisionsretten sine eventuelle kommentarer til de pågældende bemærkninger.

Senest en måned herefter vedtager Revisionsretten den endelige udgave af den pågældende særberetning.

2.   De særberetninger, der er omhandlet i stk. 1, med Kommissionens svar sendes straks til Europa-Parlamentet og Rådet, der hver især, eventuelt sammen med Kommissionen, afgør, hvordan de skal følges op.

Hvis Revisionsretten beslutter at offentliggøre visse af sine særberetninger i Den Europæiske Unions Tidende, skal de ledsages af Kommissionens svar.

3.   Revisionsretten kan på anmodning af en af de andre institutioner afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende EUF.

Artikel 141

Samtidig med den årsberetning, der er omhandlet i artikel 139, afgiver Revisionsretten over for Europa-Parlamentet og Rådet en erklæring om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

KAPITEL 3

Decharge

Artikel 142

1.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år N + 2 Kommissionen decharge for den økonomiske forvaltning i år N af de EUF-midler, som den forvalter i overensstemmelse med artikel 2.

2.   Hvis den frist, der er nævnt i stk. 1, ikke kan overholdes, oplyser Europa-Parlamentet eller Rådet Kommissionen om årsagerne til, at afgørelsen har måttet udsættes.

3.   Hvis Europa-Parlamentet udsætter afgørelsen om decharge, bestræber Kommissionen sig på snarest muligt at træffe foranstaltninger, der kan fjerne eller gøre det lettere at fjerne hindringerne for denne afgørelse.

Artikel 143

1.   Dechargeafgørelsen omfatter årsregnskabet som omhandlet i artikel 118 med undtagelse af den del af årsregnskabet, der udarbejdes af EIB i overensstemmelse med artikel 149, stk. 2.

2.   Med henblik på at meddele decharge gennemgår Europa-Parlamentet næst efter Rådet årsregnskabet som omhandlet i artikel 118. Europa-Parlamentet gennemgår også Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra Kommissionen, de af Revisionsrettens særberetninger, der vedrører det pågældende regnskabsår, og Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

3.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger Kommissionen det alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen af forvaltningen i det pågældende regnskabsår af den del af EUF’s midler, som Kommissionen forvalter i overensstemmelse med artikel 2.

Adgangen til og behandlingen af fortrolige oplysninger skal ske under overholdelse af de grundlæggende rettigheder, beskyttelsen af forretningshemmeligheder, bestemmelserne om retlige og disciplinære procedurer og Fællesskabets interesser.

Artikel 144

1.   Kommissionen gør alt for at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge og de kommentarer, der ledsager Rådets henstilling om decharge.

2.   Kommissionen aflægger efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet beretning om, hvilke foranstaltninger den har truffet på baggrund af disse bemærkninger og kommentarer, navnlig om de instrukser, den har givet de af sine tjenestegrene, der medvirker ved den økonomiske forvaltning af EUF’s midler. Denne rapport tilsendes ligeledes Revisionsretten.

3.   Dechargeafgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

ANDEN DEL

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DE EUF-MIDLER, DER FORVALTES AF EIB

Artikel 145

EIB skal hvert år inden den 1. september sende Kommissionen de overslag over forpligtelser og betalinger, der er nødvendige for udarbejdelsen af den meddelelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i den interne aftale, for transaktionerne vedrørende investeringsfaciliteten, herunder også rentegodtgørelser, i overensstemmelse med den interne aftale.

EIB sender Kommissionen ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger, når det anses for nødvendigt. De nærmere bestemmelser herfor fastsættes i den forvaltningsaftale, som er omhandlet i artikel 152.

Artikel 146

1.   De bidrag, der er omhandlet i artikel 58 og vedtaget af Rådet, indbetales omkostningsfrit for modtageren af medlemsstaterne til EIB på en særlig konto, der er åbnet af EIB i investeringsfacilitetens navn efter de detaljerede regler i forvaltningsaftalen, jf. artikel 152.

2.   Medmindre Rådet træffer anden afgørelse for så vidt angår godtgørelse af EIB efter artikel 5 i den interne aftale, skal de renter af den positive saldo på de særlige i stk. 1 omhandlede konti, som tilskrives EIB, supplere investeringsfaciliteten og tages i betragtning i forbindelse med de i artikel 57 omhandlede indkaldelser af bidrag.

3.   De rettigheder, der opstår, når EIB som fordringshaver eller ejer udfører transaktioner vedrørende EUF’s midler, tilkommer medlemsstaterne.

4.   EIB forvalter de beløb, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 152.

5.   Investeringsfaciliteten forvaltes efter de regler, der er fastsat i AVS-EF-aftalen, associeringsafgørelsen og den interne aftale.

Artikel 147

EIB’s udgifter til forvaltningen af investeringsfacilitetens transaktioner godtgøres fuldt ud. Rådet træffer afgørelse om ressourcerne til og ordningerne for betaling af godtgørelse til EIB i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i den interne aftale. Gennemførelsesbestemmelserne til denne afgørelse indarbejdes i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 152.

Artikel 148

EIB giver regelmæssigt Kommissionen oplysning om, hvilke transaktioner der udføres vedrørende investeringsfaciliteten, herunder rentegodtgørelser, og hvorledes EIB har udnyttet hvert af de bidrag, der efter indkaldelse er indbetalt til den, med angivelse af bl.a. de samlede kvartalsmæssige beløb for forpligtelser, kontrakter og betalinger, efter bestemmelserne i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 152.

Artikel 149

1.   EIB fører regnskabet over den af EUF finansierede investeringsfacilitet, herunder rentegodtgørelser, for at gøre det muligt at følge den fuldstændige tilskudscyklus fra modtagelsen til afholdelsen og videre til opståede indtægter til eventuel senere tilbagebetaling. EIB opstiller de nødvendige regnskabsregler og -metoder i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder og underretter Kommissionen og medlemsstaterne herom.

2.   EIB forelægger hvert år Rådet og Kommissionen en beretning om gennemførelsen af de transaktioner, der finansieres over den del af EUF’s midler, som EIB forvalter, indeholdende bl.a. årsregnskabet, der er opstillet i overensstemmelse med de regler og metoder, der er omhandlet i stk. 1, og de oplysninger, der er omhandlet i artikel 123, stk. 2.

Udkast til disse dokumenter forelægges senest den 28. februar og den endelige udgave senest den 30. juni efter det afsluttede regnskabsår, så Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i den interne aftale på grundlag heraf kan udarbejde det årsregnskab, der er omhandlet i artikel 118 i denne forordning. Rapporten om den økonomiske forvaltning af de midler, der forvaltes af EIB, forelægges af denne for Kommissionen senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår.

Artikel 150

For aftaler finansieret over de EUF-midler, som EIB forvalter, gælder EIB’s egne regler.

Artikel 151

EIB kan, når det drejer sig om programmer eller projekter, der samfinansieres af medlemsstaterne eller deres forvaltningsorganer, og som svarer til de prioriteter, der er fastsat i landesamarbejdsstrategierne som omhandlet i den gennemførelsesforordning, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, andet afsnit, i den interne aftale og i artikel 20 i associeringsafgørelsen, overdrage medlemsstaterne eller deres forvaltningsorganer ansvaret for forvaltningen af Fællesskabets bistand.

Artikel 152

Gennemførelsesbestemmelserne til denne del fastsættes i en forvaltningsaftale mellem Kommissionen, der handler i Fællesskabets navn, og EIB.

TREDJE DEL

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

AFSNIT I

OVERGANGSBESTEMMELSER

KAPITEL 1

Overførsel af restbeløb fra tidligere EUF’er

Artikel 153

Overførslen til den 10. EUF af restbeløbene af de midler, der blev fastsat i de interne aftaler vedrørende henholdsvis den 7 (15), 8 (16) og 9 (17) EUF (i det følgende benævnt »tidligere EUF’er«), foretages i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), og stk. 3 og 4 i den interne aftale.

Artikel 154

Restbeløbene af indtægter fra renter af midlerne fra tidligere EUF’er overføres til den 10. EUF og tildeles til de samme formål som de indtægter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale. Det samme gælder diverse indtægter fra de tidligere EUF’er, bl.a. bestående af morarenter opkrævet i tilfælde, hvor medlemsstaterne har indbetalt deres bidrag til de pågældende EUF’er for sent, og renter af EUF-midler, der forvaltes af EIB, og som tilfalder Fællesskabet.

KAPITEL 2

Restbeløb fra tidligere EUF’er

Artikel 155

De beløb fra projekter under 9. EUF eller fra tidligere EUF’er, som der ikke er disponeret over i henhold til artikel 1, stk. 3, i den interne aftale, eller som frigøres, medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse efter artikel 1, stk. 4, i den interne aftale, trækkes fra den del af medlemsstaternes bidrag, der er anført i artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale.

Indvirkningen på bidraget fra hver medlemsstat beregnes i forhold til hver medlemsstats bidrag til 9. EUF. Indvirkningen beregnes hvert år og første gang året efter den vurdering, som ifølge bilag 1b til AVS-EF-aftalen skal foretages i 2010.

KAPITEL 3

Regler vedrørende gennemførelsen af tidligere EUF'ER

Artikel 156

De bestemmelser for den 10. EUF, der vedrører de finansielle aktører, forvaltning af indtægter, fastsættelse, anvisning og betaling af udgifter, it-systemer, regnskabsaflæggelse og regnskabsføring samt ekstern revision og decharge finder også anvendelse på transaktioner, der er finansieret af tidligere EUF’er.

KAPITEL 4

Overgangsperiode

Artikel 157

Den procedure for medlemsstaternes bidrag, som er fastlagt i artikel 57-61, finder for første gang anvendelse på bidragene for år N + 2, forudsat at den 10. EUF træder i kraft mellem den 1. oktober i år N og den 30. september i år N + 1.

Artikel 158

Den centrale database, som er nævnt i artikel 98, oprettes senest den 1. januar 2009.

AFSNIT II

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 159

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse i samme periode som den interne aftale.

---

(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)  EUT L 287 af 28.10.2005, s. 4.

(3)  EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1. Ændret ved Rådets afgørelse 2007/249/EF (EUT L 109 af 26.4.2007, s. 33).

(4)  EUT L 247 af 9.9.2006, s. 22.

(5)  EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.

(6)  EUT L 152 af 13.6.2007, s. 1.

(7)  EUT C 23 af 28.1.2008, s. 2.

(8)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).

(9)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 478/2007 (EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13).

(10)  EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(11)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/2007 (EUT L 317 af 5.12.2007, s. 34).

(12)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(13)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(14)  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(15)  EFT L 229 af 17.8.1991, s. 288.

(16)  EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(17)  EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

---

19.3.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/35

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 18. februar 2008

om vedtagelse af forretningsordenen for Udvalget for Den Europæiske Udviklingsfond

(2008/215/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1) og revideret i Luxembourg den 25. juni 2005 (i det følgende benævnt »AVS-EF-partnerskabsaftalen«),

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (2) (i det følgende benævnt »den interne aftale«), særlig artikel 8, stk. 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 617/2007 af 14. maj 2007 om gennemførelsen af 10. Europæiske Udviklingsfond under AVS-EF-partnerskabsaftalen (3) (i det følgende benævnt »gennemførelsesforordningen for 10. EUF«),

under henvisning til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (4) (i det følgende benævnt »associeringsafgørelsen«),

under henvisning til forslag fra Kommissionen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Forretningsordenen for Udvalget for Den Europæiske Udviklingsfond, der er anført i bilaget, vedtages.

Artikel 2

Indtil den interne aftale træder i kraft, gælder forretningsordenen for Udvalget for Den Europæiske Udviklingsfond kun for de programmeringsbehov og de dertil knyttede beslutningsprocedurer, som er omhandlet i afsnit II og III i gennemførelsesforordningen for 10. EUF og, for så vidt angår OLT, i artikel 20 og 24 i associeringsafgørelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)  EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.

(3)  EUT L 152 af 13.6.2007, s. 1.

(4)  EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1. Ændret ved afgørelse 2007/249/EF (EUT L 109 af 26.4.2007, s. 33).

---

---