20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/1

(1)

De ændringer, der indføres med Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser (3) medfører, at tjenesteydelser til afgiftspligtige personer hovedsageligt leveres ved modtagerens hjemsted. Hvis leverandøren og modtageren af tjenesteydelserne er etableret i forskellige medlemsstater, vil »reverse charge«-mekanismen finde anvendelse hyppigere end hidtil.

(2)

Med henblik på at sikre korrekt ansættelse af merværdiafgiften (moms) for tjenesteydelser, der er omfattet af »reverse charge«-mekanismen, bør data indsamlet af leverandørens medlemsstat meddeles den medlemsstat, hvor modtageren er etableret. Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift (4) bør give mulighed for en sådan informationsudveksling.

(3)

Direktiv 2008/8/EF medfører, at anvendelsesområdet for den særordning om elektroniske tjenesteydelser, der leveres af afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet, også udvides.

(4)

Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (5), forenkler proceduren for tilbagebetaling af moms i en medlemsstat, hvor den afgiftspligtige ikke er momsregistreret.

(5)

Udvidelsen af anvendelsesområdet for særordningen og ændringerne af tilbagebetalingsproceduren for afgiftspligtige, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, har medført, at de berørte medlemsstater får behov for at udveksle betydeligt flere oplysninger. Den nødvendige informationsudveksling bør ikke pålægge de berørte medlemsstater nogen urimelig administrativ byrde. Informationsudvekslingen bør derfor finde sted ad elektronisk vej baseret på de eksisterende systemer til informationsudveksling.

(6)

Forordning (EF) nr. 1798/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, affattes således:

»For den periode, der er omhandlet i artikel 357 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (6), fastsætter den også regler og procedurer for den elektroniske udveksling af oplysninger om moms i forbindelse med elektronisk leverede tjenesteydelser i overensstemmelse med særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i nævnte direktiv og også for eventuel efterfølgende informationsudveksling samt for så vidt angår tjenesteydelser, der er omfattet af disse særordninger, for pengeoverførsel mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

2)

Artikel 2, nr. 8)-11), affattes således:

3)

Artikel 22, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Hver medlemsstat skal have en elektronisk database, hvor de oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF, lagres og behandles.«

4)

Artikel 23, nr. 2), første afsnit, affattes således:

5)

Artikel 24, stk. 1, affattes således:

»På grundlag af de oplysninger, der er lagret i overensstemmelse med artikel 22, modtager en medlemsstats kompetente myndighed, når den finder det nødvendigt for at kontrollere erhvervelser af varer inden for Fællesskabet eller leveringer af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, der er momspligtige på dens område, og udelukkende med henblik på at undgå overtrædelse af momslovgivningen, straks og direkte følgende oplysninger, eventuelt ved direkte elektronisk adgang:

6)

Artikel 27, stk. 4, affattes således:

»4.   De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sikrer, at personer, der er involveret i leveringer af varer eller tjenesteydelser inden for Fællesskabet, og for så vidt angår den periode, der er omhandlet i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF, ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de, der er omhandlet i bilag II i nævnte direktiv, har mulighed for at få bekræftet gyldigheden af et momsregistreringsnummer for en bestemt person.

I den periode, der er omhandlet i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF, giver medlemsstaterne en sådan bekræftelse ad elektronisk vej efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.«

7)

Overskriften til kapitel VI affattes således:

»BESTEMMELSER VEDRØRENDE SÆRORDNINGERNE I AFSNIT XII, KAPITEL 6, I DIREKTIV 2006/112/EF«

8)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Følgende bestemmelser finder anvendelse på særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF. Definitionerne i artikel 358 i nævnte direktiv finder også anvendelse med henblik på dette kapitel.«

9)

Artikel 29, stk. 1, affattes således:

»1.   De oplysninger, som den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, sender til identifikationsmedlemsstaten, når hans afgiftspligtige virksomhed påbegyndes, jf. artikel 361 i direktiv 2006/112/EF, skal forelægges elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en generel elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.«

10)

Artikel 30, stk. 1, affattes således:

»Momsangivelsen med de nærmere enkeltheder i artikel 365 i direktiv 2006/112/EF indsendes elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en generel elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.«

11)

Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

Bestemmelserne i artikel 22 finder også anvendelse på oplysninger indsamlet af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 360, 361, 364 og 365 i direktiv 2006/112/EF.«

12)

Artikel 34 affattes således:

»Artikel 34

Artikel 28-33 i denne forordning finder anvendelse i den periode, der er omhandlet i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF.«

13)

Følgende kapitel VIa indsættes:

»KAPITEL VIa

BESTEMMELSER VEDRØRENDE UDVEKSLING OG OPBEVARING AF OPLYSNINGER I SAMMENHÆNG MED DEN PROCEDURE, DER ER FASTSAT I DIREKTIV 2008/9/EF

Artikel 34a

1.   Når etableringsmedlemsstatens kompetente myndighed modtager en anmodning om tilbagebetaling af merværdiafgift i henhold til artikel 5 i Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (7), og artikel 18 i nævnte direktiv ikke finder anvendelse, sender den inden for 15 kalenderdage efter modtagelsen heraf anmodningen ad elektronisk vej til de kompetente myndigheder i hver berørt tilbagebetalingsmedlemsstat og bekræfter således, at ansøgeren i henhold til artikel 2, nr. 5), i direktiv 2008/9/EF er momspligtig, og at det af denne person oplyste momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer er gyldigt i tilbagebetalingsperioden.

2.   Tilbagebetalingsmedlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler ad elektronisk vej de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater alle de oplysninger, de kræver i medfør af artikel 9, stk. 2, i direktiv 2008/9/EF. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastlægges efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

3.   Tilbagebetalingsmedlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler ad elektronisk vej de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder, om de ønsker at benytte sig af muligheden for i henhold til artikel 11 i direktiv 2008/9/EF at kræve, at ansøgeren forelægger en beskrivelse af sin erhvervsaktivitet ved hjælp af de harmoniserede koder.

De i første afsnit nævnte harmoniserede koder fastlægges efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning på grundlag af NACE-nomenklaturen, jf. forordning (EØF) nr. 3037/90.

14)

Artikel 39, stk. 1, affattes således:

»I den periode, der er omhandlet i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF, sikrer Kommissionen og medlemsstaterne, at de bestående eller nye kommunikations- og informationssystemer, der er nødvendige for udvekslingen af oplysninger nævnt i artikel 29 og 30 i denne forordning, fungerer. Kommissionen er ansvarlig for enhver udvikling af CCN/CSI-netværket, der er nødvendig for at sikre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne er ansvarlige for enhver udvikling af deres systemer, der er nødvendig for at sikre, at disse oplysninger kan udveksles under anvendelse af CCN/CSI«.

1)

Artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, affattes således:

»I denne forordning fastsættes der også regler og procedurer for den elektroniske udveksling af oplysninger om moms i forbindelse med tjenesteydelser i overensstemmelse med særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF og også for eventuel efterfølgende informationsudveksling samt for så vidt angår tjenesteydelser, der er omfattet af disse særordninger, for pengeoverførsel mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.«

2)

I artikel 2 nummereres det eksisterende stykke og følgende stykke tilføjes:

»2.   Definitionerne i artikel 358, 358a og 369a i direktiv 2006/112/EF finder også anvendelse med henblik på denne forordning.«

3)

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»3.   Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan indeholde en begrundet anmodning om en specifik administrativ undersøgelse. Hvis medlemsstaten ikke finder det nødvendigt med en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgende myndighed om grundene hertil.

Uanset første afsnit og med forbehold af artikel 40 i denne forordning, kan en undersøgelse vedrørende beløb angivet af en afgiftspligtig person vedrørende levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, der er afgiftspligtige i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende myndighed er beliggende og for hvilken den afgiftspligtige person gør brug af eller vælger ikke at gøre brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF, kun nægtes gennemført af den bistandssøgte myndighed, hvis oplysninger om samme afgiftspligtige person er givet til den bistandssøgende myndighed i forbindelse med en administrativ undersøgelse, der er gennemført mindre end to år forinden.

Med hensyn til de i andet afsnit nævnte anmodninger fremsat af den bistandssøgende myndighed og vurderet af den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med en erklæring om bedste praksis vedrørende interaktionen mellem dette stykke og artikel 40, stk. 1, der skal vedtages efter proceduren i artikel 44, stk. 2, skal en medlemsstat, der nægter at gennemføre en administrativ undersøgelse på grundlag af artikel 40, dog give den bistandssøgende myndighed datoerne for og værdierne af alle relevante leverancer gennem de seneste to år, som den afgiftspligtige person har gennemført i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat.«

4)

I artikel 17 tilføjes følgende stykke:

»Med henblik på stk. 1 samarbejder hver etableringsmedlemsstat med hver forbrugsmedlemsstat, således at det kan fastslås, om de afgiftspligtige personer, der er etableret på dens område, korrekt angiver og betaler moms i forbindelse med teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, for hvilke den afgiftspligtige person gør brug af eller vælger ikke at gøre brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF. Etableringsmedlemsstaten underretter forbrugsmedlemsstaten om eventuelle afvigelser, der konstateres.«

5)

Artikel 18, stk. 2, affattes således:

»Hver medlemsstat beslutter, om den vil deltage i udvekslingen af en bestemt kategori af oplysninger, samt om den vil lade udvekslingen være automatisk eller struktureret automatisk. Hver medlemsstat deltager imidlertid i udvekslingen af de oplysninger, den måtte råde over vedrørende teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, for hvilke den afgiftspligtige person gør brug af eller vælger ikke at gøre brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF.«

6)

Artikel 27, stk. 4, affattes således:

»4.   De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sikrer, at personer, der er involveret i leveringer af varer eller tjenesteydelser inden for Fællesskabet, og ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig dem, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2006/112/EF, har mulighed for at få bekræftet gyldigheden af et momsregistreringsnummer for en bestemt person.

Medlemsstaterne giver en sådan bekræftelse ad elektronisk vej efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning«.

7)

Overskriften til kapitel VI affattes således:

»BESTEMMELSER VEDRØRENDE SÆRORDNINGERNE I AFSNIT XII, KAPITEL 6, I DIREKTIV 2006/112/EF«

8)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Følgende bestemmelser finder anvendelse på særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF.«

9)

Artikel 29 affattes således:

»Artikel 29

1.   De oplysninger, som den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, sender til identifikationsmedlemsstaten, når hans afgiftspligtige virksomhed påbegyndes, jf. artikel 361 i direktiv 2006/112/EF, skal forelægges elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en generel elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

2.   Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor oplysningerne blev modtaget fra den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet. Tilsvarende oplysninger med henblik på identifikation af den afgiftspligtige person, der anvender særordningen i artikel 369b i direktiv 2006/112/EF, skal sendes til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor den afgiftspligtige person anmeldte, at hans afgiftspligtige virksomhed i henhold til særordningen blev påbegyndt. På samme måde skal de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater underrettes om det tildelte identifikationsnummer.

De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastlægges efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

3.   Identifikationsmedlemsstaten underretter omgående elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvis en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet eller i forbrugsmedlemsstaten, udelukkes fra særordningen.«

10)

Artikel 30, stk. 1 og 2, affattes således:

»Momsangivelsen med de nærmere enkeltheder i artikel 365 og 369g i direktiv 2006/112/EF indsendes elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en generel elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til den kompetente myndighed i den pågældende forbrugsmedlemsstat senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor angivelsen blev modtaget. De i artikel 369g, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF nævnte oplysninger skal også stiles til den kompetente myndighed i den pågældende etableringsmedlemsstat. Medlemsstater, der har krævet, at afgiftsangivelsen udarbejdes i en anden national valuta end euro, omregner beløbene til euro under anvendelse af kursen på den sidste dag i indberetningsperioden. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. De tekniske detaljer for fremsendelse af disse oplysninger fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.«

11)

Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

Bestemmelserne i artikel 22 i denne forordning finder også anvendelse på oplysninger indsamlet af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 360, 361, 364, 365, 369c, 369f og 369g i direktiv 2006/112/EF.«

12)

I artikel 32 tilføjes følgende stykke:

»For så vidt angår de betalinger, der skal overføres til forbrugsmedlemsstaten i overensstemmelse med særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF, beholder identifikationsmedlemsstaten følgende procentsatser af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2:

13)

Artikel 34 udgår.

14)

Artikel 39, stk. 1, affattes således:

»Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at de bestående eller nye kommunikations- og informationssystemer, der er nødvendige for udvekslingen af oplysninger nævnt i artikel 29 og 30, fungerer. Kommissionen er ansvarlig for enhver udvikling af CCN/CSI-netværket, der er nødvendig for at sikre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne er ansvarlige for enhver udvikling af deres systemer, der er nødvendig for at sikre, at disse oplysninger kan udveksles under anvendelse af CCN/CSI«.

a)

artikel 1 fra den 1. januar 2010

b)

artikel 2 fra den 1. januar 2015.

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/7

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/9

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1782/2003, bl.a. vedrørende betingelserne for kontrol af indholdet af tetrahydrocannabinol i dyrket hamp.

(2)

I henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 796/2004 har medlemsstaterne meddelt Kommissionen resultaterne af testerne til bestemmelse af indholdet af tetrahydrocannabinol i hampesorter, der blev sået i 2007. Der bør tages hensyn til disse resultater ved udarbejdelsen af listen over hampesorter, der giver ret til direkte betalinger i de kommende produktionsår, og listen over sorter, der er midlertidigt tilladt for produktionsåret 2008/09.

(3)

Som følge af Rumæniens anmodning i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning (EF) nr. 796/2004 er der tilføjet to nye hampesorter, der giver ret til direkte betalinger.

(4)

Forordning (EF) nr. 796/2004 bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/11

(1)

Virkeliggørelsen af det indre marked, globaliseringen, dereguleringen og de teknologiske ændringer har tilsammen forårsaget kraftige ændringer i omfanget af og mønsteret i handelen med tjenesteydelser. Der er i stigende grad mulighed for fjernlevering af en række tjenesteydelser. Der er i årenes løb blevet gjort spredte forsøg på at tage hensyn hertil, og mange nærmere definerede tjenesteydelser bliver i øjeblikket rent faktisk beskattet efter bestemmelsesstedsprincippet.

(2)

For at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt at ændre Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser (3), jf. Kommissionens strategi til modernisering og forenkling af den måde, det fælles momssystem fungerer på.

(3)

Beskatningsstedet for alle leveringer af tjenesteydelser bør i princippet være det sted, hvor det faktiske forbrug finder sted. Hvis hovedreglen for tjenesteydelsers leveringssted skulle blive ændret i så henseende, ville der af både administrative og politiske grunde stadig være behov for visse undtagelser fra hovedreglen.

(4)

Hvad angår leveringer af tjenesteydelser til afgiftspligtige personer bør hovedreglen være, at tjenesteydelsernes leveringssted er det sted, hvor modtageren er etableret, snarere end det sted, hvor leverandøren er etableret. Med henblik på fastsættelse af bestemmelserne om leveringsstedet og for at lette byrden på erhvervslivet, bør afgiftspligtige personer, der også udfører ikke-afgiftspligtige aktiviteter, behandles som afgiftspligtige med hensyn til alle tjenesteydelser, der leveres til dem. På samme måde bør ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer anses for at være afgiftspligtige personer. Disse bestemmelser bør i overensstemmelse med de almindelige regler ikke gælde for levering af tjenesteydelser, som en afgiftspligtig person modtager til personligt brug eller til sit personale.

(5)

Når tjenesteydelser leveres til ikke-afgiftspligtige personer, bør hovedreglen fortsat være, at tjenesteydelsernes leveringssted er det sted, hvor leverandøren er etableret.

(6)

Hovedreglen for leveringsstedet for tjenesteydelser til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige personer finder under visse omstændigheder ikke anvendelse, og der bør i stedet gælde specifikke undtagelser. Disse undtagelser bør i vid udstrækning baseres på eksisterende kriterier og afspejle princippet om beskatning på forbrugsstedet uden dog at påføre visse handlende uforholdsmæssigt store administrative byrder.

(7)

Når en afgiftspligtig person modtager tjenesteydelser fra en person, der ikke er etableret i samme medlemsstat, bør »reverse charge«-mekanismen i særlige tilfælde være obligatorisk, hvilket betyder, at den afgiftspligtige person selv bør opgive det relevante momsbeløb for den erhvervede tjenesteydelse.

(8)

For at forenkle de forpligtelser, der påhviler virksomheder, der udfører aktiviteter i medlemsstater, hvor de ikke er etableret, bør der indføres en ordning, der gør det muligt for sådanne virksomheder at benytte ét elektronisk kontaktsted til identifikation og angivelse af merværdiafgift. Indtil der er indført en sådan ordning, bør den ordning, der er indført for at lette opfyldelsen af de fiskale forpligtelser for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet, benyttes.

(9)

For at fremme den korrekte anvendelse af dette direktiv bør alle afgiftspligtige momsregistrerede personer indsende en oversigt over de afgiftspligtige personer og de ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer, til hvem de har leveret afgiftspligtige tjenesteydelser, der er omfattet af »reverse charge«-mekanismen.

(10)

Visse af ændringerne med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser kan få stor indvirkning på medlemsstaternes budget. For at sikre en overgang uden problemer bør disse ændringer derfor indføres over en periode.

(11)

Rådet bør i overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (4) tilskynde medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne.

(12)

Direktiv 2006/112/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 56, stk. 3, affattes således:

»3.   Stk. 1, litra j) og k), og stk. 2 anvendes indtil den 31. december 2009.«

2)

Artikel 57, stk. 2, affattes således:

»2.   Stk. 1 anvendes indtil den 31. december 2009.«

3)

Artikel 59, stk. 2, affattes således:

»2.   Indtil den 31. december 2009 anvender medlemsstaterne artikel 58, litra b), i forbindelse med radio- og tv-spredningstjenester omhandlet i artikel 56, stk. 1, litra j), når de leveres til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, af en afgiftspligtig person, der har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted uden for Fællesskabet, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet.«

4)

Artikel 357 affattes således:

»Artikel 357

Bestemmelserne i dette kapitel gælder indtil den 31. december 2014.«

1)

Afsnit V, kapitel 3, affattes således:

»KAPITEL 3

Leveringsstedet for tjenesteydelser

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 43

Med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for tjenesteydelser anses:

Afdeling 2

Almindelige bestemmelser

Artikel 44

Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor denne person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres til et fast forretningssted, der tilhører den afgiftspligtige person og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelserne det sted, hvor den afgiftspligtige person, der modtager sådanne ydelser, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Artikel 45

Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person forstås det sted, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres af et fast forretningssted, der tilhører leverandøren og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelser det sted, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Afdeling 3

Særlige bestemmelser

Underafdeling 1

Tjenesteydelser, der leveres af en formidler

Artikel 46

Leveringsstedet for tjenesteydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer af en formidler, som handler i andres navn og på andres vegne, er det sted, hvor den underliggende transaktion foretages, i overensstemmelse med dette direktiv.

Underafdeling 2

Tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom

Artikel 47

Leveringsstedet for tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt tjenesteydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, som f.eks. ydelser fra arkitekter og tilsynsførende, er det sted, hvor den faste ejendom er beliggende.

Underafdeling 3

Befordringsydelser

Artikel 48

Leveringsstedet for personbefordringsydelser er det sted, hvor befordringen finder sted, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.

Artikel 49

Leveringsstedet for andre transportydelser til ikke-afgiftspligtige personer end varetransport inden for Fællesskabet er det sted, hvor transporten finder sted, idet der tages hensyn til tilbagelagte strækninger.

Artikel 50

Leveringsstedet for ydelser i form af varetransport inden for Fællesskabet til ikke-afgiftspligtige personer er afgangsstedet for transporten.

Artikel 51

Ved »varetransport inden for Fællesskabet« forstås enhver varetransport med afgangssted og ankomststed på to forskellige medlemsstaters område.

Ved »afgangssted« forstås det sted, hvor varetransporten rent faktisk påbegyndes, uden medregning af den strækning, der tilbagelægges til det sted, hvor varerne befinder sig, og ved »ankomststed« forstås det sted, hvor varetransporten rent faktisk afsluttes.

Artikel 52

Medlemsstaterne kan undlade at lægge moms på den del af varetransporten inden for Fællesskabet til ikke-afgiftspligtige personer,, der er tilbagelagt i farvande, som ikke er en del af Fællesskabets område.

Underafdeling 4

Tjenesteydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, transportydelser i tilknytning hertil samt vurdering af og arbejde på løsøregenstande

Artikel 53

Leveringsstedet for tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, som f.eks. messer og udstillinger, herunder levering af ydelser som arrangører af sådanne aktiviteter, samt for ydelser i tilknytning til disse former for aktiviteter er det sted, hvor disse aktiviteter rent faktisk udøves.

Artikel 54

Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, er det sted, hvor tjenesteydelserne rent faktisk udføres:

Underafdeling 5

Restaurant- og cateringydelser

Artikel 55

Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, bortset fra de ydelser, der fysisk udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for Fællesskabet, er det sted, hvor disse ydelser rent faktisk udføres.

Underafdeling 6

Udlejning af transportmidler

Artikel 56

1.   Leveringsstedet for korttidsudlejning af et transportmiddel er det sted, hvor transportmidlet rent faktisk stilles til kundens rådighed.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved »korttidsudlejning«, at transportmidlet besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage og, hvor der er tale om fartøjer, en sammenhængende periode på højst 90 dage.

Underafdeling 7

Restaurant- og cateringydelser til forbrug om bord på skibe, fly eller tog

Artikel 57

1.   Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, der fysisk udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for Fællesskabet, er afgangsstedet for personbefordringen.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved »den del af en personbefordring, som finder sted inden for Fællesskabet«, den del af en befordring, som uden ophold uden for Fællesskabet foretages mellem afgangsstedet og ankomststedet for personbefordringen.

»Afgangsstedet for en personbefordring« er det første sted, hvor der optages passagerer inden for Fællesskabet, eventuelt efter en rejsestrækning uden for Fællesskabet.

»Ankomststedet for en personbefordring« er det sidste sted inden for Fællesskabet, hvor der sættes passagerer af, som er optaget inden for Fællesskabet, eventuelt inden en rejsestrækning uden for Fællesskabet.

I tilfælde af en returrejse anses tilbagebefordringen som en separat befordring.

Underafdeling 8

Levering af elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer

Artikel 58

Leveringsstedet for elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de ydelser, der er omhandlet i bilag II, er, når de leveres til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret i en medlemsstat eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, af en afgiftspligtig person, der har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted uden for Fællesskabet, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet, det sted, hvor den ikke-afgiftspligtige person er etableret, eller hvor han har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse.

Underafdeling 9

Ydelser til ikke-afgiftspligtige personer uden for Fællesskabet

Artikel 59

Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet, er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse.

Underafdeling 10

Forebyggelse af dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgift

Artikel 59a

Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56 og 59, anse:

Denne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, hvis disse ydelser sker til ikke-afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet.

Artikel 59b

Medlemsstaterne anvender artikel 59a, litra b), på teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, jf. artikel 59, stk. 1, litra j), der leveres til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret i en medlemsstat eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, af en afgiftspligtig person, der har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted uden for Fællesskabet, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet.«

2)

Artikel 98, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»De nedsatte satser finder ikke anvendelse på elektronisk leverede tjenesteydelser.«

3)

Indledningen til artikel 170 affattes således:

»Enhver afgiftspligtig person, der ifølge artikel 1 i direktiv 86/560/EØF (5), artikel 2, nr. 1, og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF (6) og artikel 171 i nærværende direktiv ikke er etableret i den medlemsstat, hvor han køber varer og ydelser eller indfører momspligtige varer, har ret til at få denne moms tilbagebetalt, såfremt varerne og ydelserne anvendes til følgende formål:

4)

Artikel 171 ændres således:

5)

Følgende artikel 171a indsættes:

»Artikel 171a

Medlemsstaterne kan i stedet for at foretage tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 86/560/EØF eller 2008/9/EF for levering til en afgiftspligtig person af varer eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person skal svare moms af i henhold til artikel 194-197 eller artikel 199 tillade, at denne afgift fradrages efter proceduren i artikel 168. De nuværende restriktioner efter artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF kan bibeholdes.

Med henblik herpå kan medlemsstaterne udelukke den afgiftspligtige person, som er betalingspligtig for momsen, fra tilbagebetalingsproceduren i direktiv 86/560/EØF eller 2008/9/EF.«

6)

I afsnit XI, kapitel 1, afdeling 1, tilføjes følgende artikel 192a:

»Artikel 192a

Ved anvendelsen af denne afdeling anses en afgiftspligtig person, der har et fast forretningssted i den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, som en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat, når følgende betingelser er opfyldt:

7)

Artikel 196 affattes således:

»Artikel 196

Momsen påhviler den afgiftspligtige person eller den ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske person, til hvem der leveres tjenesteydelser som omhandlet i artikel 44, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i denne medlemsstat.«

8)

I artikel 214 tilføjes følgende litraer:

9)

Artikel 262 affattes således:

»Artikel 262

Enhver momsregistreret afgiftspligtig person skal indsende en oversigt over følgende:

10)

I artikel 264, stk. 1, foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 358 foretages følgende ændringer:

12)

I bilag II affattes titlen således:

»VEJLEDENDE LISTE OVER ELEKTRONISK LEVEREDE YDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 58 OG ARTIKEL 59, STK. 1, LITRA K)«.

1)

Afsnit V, kapitel 3, afdeling 3, underafdeling 8, affattes således:

»Underafdeling 8

Levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer

Artikel 58

Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse.«

2)

Artikel 59, stk. 1, litra i), j) og k), og stk. 2, udgår.

3)

Artikel 59a, affattes således:

»Artikel 59a

Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56, 58 og 59, anse:

4)

Artikel 59b udgår.

5)

Artikel 204, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne må dog ikke anvende den i andet afsnit omhandlede mulighed på afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet, som defineret i artikel 358a, nr.1, som har valgt særordningen for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser.«

6)

Overskriften til afsnit XII, kapitel 6, affattes således:

»Særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer«

7)

Artikel 357 udgår.

8)

Artikel 358 affattes således:

»Artikel 358

I dette kapitel og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

9)

Overskriften til afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2, affattes således:

»Særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet«

10)

I afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2, tilføjes følgende artikel:

»Artikel 358a

I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

11)

Artikel 359 til 365 affattes således:

»Artikel 359

Medlemsstaterne tillader en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne særordning. Denne ordning finder anvendelse på alle tjenesteydelser, der leveres på denne måde inden for Fællesskabet.

Artikel 360

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.

Artikel 361

1.   Oplysningerne fra den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, til identifikationsmedlemsstaten om påbegyndelse af hans afgiftspligtige virksomhed skal indeholde følgende enkeltheder:

2.   Den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, skal meddele identifikationsmedlemsstaten enhver ændring i de afgivne oplysninger.

Artikel 362

Identifikationsmedlemsstaten tildeler den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, et individuelt momsregistreringsnummer og meddeler ham dette nummer elektronisk. På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne anvende deres egne identifikationssystemer.

Artikel 363

Identifikationsmedlemsstaten sletter den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:

Artikel 364

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, indsender elektronisk til identifikationsmedlemsstaten en momsangivelse for hvert kalenderkvartal, uanset om der er leveret teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser eller ej. Angivelsen skal indsendes inden for 20 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Artikel 365

Momsangivelsen skal indeholde identifikationsnummeret samt for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal betales moms, den samlede værdi uden moms af de leveringer af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser, der er foretaget i afgiftsperioden, og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter satser. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres på angivelsen.«

12)

Artikel 366, stk. 1, affattes således:

»1.   Momsangivelsen udarbejdes i euro.

Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen udarbejdes i deres nationale valuta. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, kursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.«

13)

Artikel 367 og 368 affattes således:

»Artikel 367

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse, når momsangivelsen indsendes, dog senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.

Betalingen sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i den nationale valuta.

Artikel 368

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som gør brug af denne særordning, kan ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til artikel 168 i dette direktiv. Uanset artikel 1, stk. 1, i direktiv 86/560/EØF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiv. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser, der er omfattet af denne særordning.«

14)

Artikel 369, stk. 1, affattes således:

»1.   En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, fører et regnskab over de transaktioner, der er omfattet af denne særordning. Dette regnskab skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at forbrugsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå, at momsangivelsen er korrekt.«

15)

I afsnit XII, kapitel 6, indsættes følgende afdeling:

»Afdeling 3

Særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten

Artikel 369a

I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

Hvis en afgiftspligtig person, som ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, men har mere end ét fast forretningssted deri, er identifikationsmedlemsstaten den medlemsstat med et fast forretningssted, hvor den afgiftspligtige person angiver at gøre brug af denne særordning. Den afgiftspligtige person er bundet af denne beslutning for det pågældende kalenderår og de to efterfølgende kalenderår.

Artikel 369b

Medlemsstaterne tillader en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne særordning. Denne ordning finder anvendelse på alle tjenesteydelser, der leveres på denne måde inden for Fællesskabet.

Artikel 369c

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig under denne særordning eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.

Artikel 369d

En afgiftspligtig person, der gør brug af særordningen, skal for så vidt angår afgiftspligtige transaktioner under denne ordning kun momsregistreres i identifikationsmedlemsstaten. Til dette formål anvender medlemsstaten det individuelle momsregistreringsnummer, der i forvejen er tildelt den afgiftspligtige person af hensyn til hans forpligtelser i henhold til den indenlandske ordning.

På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne bevare deres egne identifikationsordninger.

Artikel 369e

Identifikationsmedlemsstaten udelukker en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, fra særordningen i følgende tilfælde:

Artikel 369f

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, skal til identifikationsmedlemsstaten elektronisk indsende en momsangivelse for hvert kalenderkvartal, uanset om der er leveret teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser eller ej. Angivelsen skal indsendes inden for 20 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Artikel 369g

Momsangivelsen skal indeholde det i artikel 369d nævnte identifikationsnummer og for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal betales moms, vise den samlede værdi uden moms af de leveringer af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser, der er foretaget i afgiftsperioden, og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter satser. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres på angivelsen.

Når den afgiftspligtige person har et eller flere faste forretningssteder i en anden medlemsstat end identifikationsmedlemsstaten, hvorfra der leveres tjenesteydelser, skal momsangivelsen ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger indeholde den samlede værdi af de teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser, der er omfattet af den særordning, der er fastsat i denne afdeling, for hver medlemsstat, hvor den pågældende har et forretningssted, tillige med dette forretningssteds momsidentifikationsnummer eller momsregistreringsnummer, fordelt efter forbrugsmedlemsstat.

Artikel 369h

1.   Momsangivelsen udarbejdes i euro.

Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen udarbejdes i deres nationale valuta. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, kursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.

2.   Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.

Artikel 369i

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse, når momsangivelsen indsendes, dog senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.

Betalingen sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i den nationale valuta.

Artikel 369j

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som gør brug af denne særordning, kan for så vidt angår virksomhed som afgiftspligtig under denne særordning ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til artikel 168 i dette direktiv. Uanset artikel 2, nr. 1, og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiv.

Hvis en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som gør brug af denne særordning, heller ikke under særordningen udøver økonomisk virksomhed, for hvilken han skal momsregistreres, skal vedkommende fradrage de momsbeløb, der er knyttet til den økonomiske virksomhed under særordningen som led i den momsangivelse, der skal indgives efter artikel 250.

Artikel 369k

1.   En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, fører et regnskab over de transaktioner, der er omfattet af denne særordning. Dette regnskab skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at forbrugsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå, at momsangivelsen er korrekt.

2.   Det i stk. 1 omhandlede regnskab skal efter anmodning gøres elektronisk tilgængeligt for forbrugsmedlemsstaten og for identifikationsmedlemsstaten.

Dette regnskab skal opbevares i en periode på ti år fra den 31. december i det år, hvor transaktionen blev foretaget.«

16)

Overskriften til bilag II affattes således:

»VEJLEDENDE LISTE OVER ELEKTRONISK LEVEREDE TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 58, STK. 1, LITRA C)«

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/23

(1)

Gennemførelsesbestemmelserne som fastsat ved Rådets direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (3), skaber betydelige problemer både for medlemsstaternes administrative myndigheder og for virksomhederne.

(2)

De foranstaltninger, der er fastsat i det pågældende direktiv, bør ændres med hensyn til de frister, inden for hvilke beslutningerne vedrørende anmodninger om tilbagebetaling skal meddeles virksomhederne. Samtidig bør det fastsættes, at også virksomhederne skal afgive svar inden for nærmere fastsatte tidsrum. Endvidere bør proceduren forenkles og moderniseres ved anvendelse af moderne teknologier.

(3)

Den nye procedure bør kunne fremme virksomhedernes stilling, da medlemsstaterne skal betale renter, hvis tilbagebetalingen finder sted for sent, og virksomhedernes ret til at gøre indsigelse vil blive styrket.

(4)

For at øge klarheden og forbedre læseligheden bør den bestemmelse, der hidtil har stået i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftsystem (4) om anvendelsen af direktiv 79/1072/EØF, nu indsættes i dette direktiv.

(5)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan på grund af foranstaltningernes omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor handle i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(6)

Rådet bør i overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (5) tilskynde medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne.

(7)

Af klarhedshensyn bør direktiv 79/1072/EØF ophæves under hensyntagen til de nødvendige overgangsforanstaltninger for så vidt angår tilbagebetalingsanmodninger indgivet inden den 1. januar 2010 —

1)

»en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten«: enhver afgiftspligtig person som omfattet af artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men på en anden medlemsstats område

2)

»tilbagebetalingsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor momsen blev pålagt den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, for varer eller ydelser, der er leveret til ham af andre afgiftspligtige personer i denne medlemsstat, eller for import af varer til denne medlemsstat

3)

»tilbagebetalingsperiode«: den periode i henhold til artikel 16, der er omfattet af tilbagebetalingsanmodningen

4)

»tilbagebetalingsanmodning«: den anmodning om tilbagebetaling af moms, der er pålagt den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, for varer eller ydelser, der er leveret til ham af andre afgiftspligtige personer i denne medlemsstat, eller for import af varer til denne medlemsstat

5)

»ansøger«: den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, og som fremsætter tilbagebetalingsanmodningen.

a)

han har i tilbagebetalingsperioden hverken haft hjemsted for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra virksomheden er blevet udøvet, eller, hvis han ikke har haft et sådant hjemsted eller fast forretningssted, sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i tilbagebetalingsmedlemsstaten

b)

han har i tilbagebetalingsperioden ikke leveret varer eller ydelser, der betragtes som leveret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, med undtagelse af følgende transaktioner:

a)

tilbagebetaling af fejlagtigt fakturerede momsbeløb efter medlemsstatens lovgivning

b)

momsbeløb, som er fakturerede for levering af varer, som er eller kan være fritaget i henhold til artikel 138 eller artikel 146, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112/EF.

a)

transaktioner omhandlet i artikel 169, litra a) og b), i direktiv 2006/112/EF

b)

transaktioner til en person, der er betalingspligtig for moms i medfør af artikel 194-197 og artikel 199 i direktiv 2006/112/EF som anvendt af tilbagebetalingsmedlemsstaten.

a)

ansøgerens navn og fuldstændige adresse

b)

en adresse, der kan kontaktes ad elektronisk vej

c)

en beskrivelse af ansøgerens erhvervsaktivitet, som varerne og tjenesteydelserne leveres til

d)

den tilbagebetalingsperiode, anmodningen omfatter

e)

en erklæring fra ansøgeren om, at han ikke har leveret varer eller tjenesteydelser, der betragtes som leveret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, i tilbagebetalingsperioden, bortset fra transaktioner som omhandlet i artikel 3, litra b), nr. i) og ii)

f)

ansøgerens momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer, og

g)

oplysning om bankkonti, (inkl. IBAN- og BIC-numre).

a)

leverandørens navn og fuldstændige adresse

b)

medmindre der er tale om import, leverandørens momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer som tildelt af tilbagebetalingsmedlemsstaten i henhold til artikel 239 og 240 i direktiv 2006/112/EF

c)

medmindre der er tale om import, præfikset for tilbagebetalingsmedlemsstaten i henhold til artikel 215 i direktiv 2006/112/EF

d)

fakturaens eller importdokumentets dato og nummer

e)

det afgiftspligtige beløb og momsbeløb udtrykt i tilbagebetalingsmedlemsstatens valuta

f)

det fradragsberettigede momsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 5 og artikel 6, andet afsnit, udtrykt i tilbagebetalingsmedlemsstatens valuta

g)

hvor det er relevant, pro rata-satsen for fradraget beregnet i henhold til artikel 6 og udtrykt som en procentsats

h)

de erhvervede varers og ydelsers art beskrevet med koder, jf. artikel 9.

1

=

brændstof

2

=

udlejning af transportmidler

3

=

udgifter vedrørende transportmidler (bortset fra de varer og ydelser, der henvises til i kode 1 eller 2)

4

=

vejafgifter og bompenge

5

=

rejseudgifter såsom taxiudgifter, billetter til offentlige transportmidler

6

=

logi

7

=

fødevarer, drikkevarer og restaurationsydelser

8

=

entré til messer og udstillinger

9

=

udgifter til luksusforbrug, underholdning og repræsentation

10

=

andet.

a)

køb af varer eller ydelser, der er blevet faktureret inden for tilbagebetalingsperioden, forudsat at momsen har kunnet opkræves før eller på tidspunktet for faktureringen, eller for hvilket momsen har kunnet opkræves i tilbagebetalingsperioden, forudsat at købet er blevet faktureret før afgiftspligtens indtræden

b)

import af varer i tilbagebetalingsperioden.

a)

ikke er momspligtig

b)

kun foretager leveringer af varer og ydelser, som er fritaget uden fradragsret for moms, der er betalt i det tidligere omsætningsled, i medfør af artikel 132, 135, 136, 371, artikel 374-377, artikel 378, stk. 2, litra a), artikel 379, stk. 2, eller artikel 380-390 i direktiv 2006/112/EF eller de indholdsmæssigt identiske fritagelsesbestemmelser i tiltrædelsesakten af 2005

c)

anvender afgiftsfritagelsen for små virksomheder i medfør af artikel 284-287 i direktiv 2006/112/EF

d)

anvender standardsatsordningen for landbrugere i medfør af artikel 296-305 i direktiv 2006/112/EF.

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/29

(1)

Ved brev af 3. juli 1998 gav de belgiske myndigheder meddelelse om den ovenfor nævnte støtteforanstaltning i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

Ved brev nr. SG-Greffe (1999) D/2211 af 26. marts 1999 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Belgien fremsendte efterfølgende sine kommentarer ved brev af 28. april 1999.

(3)

Kommissionen modtog bemærkninger fra de interesserede parter. Ved brev af 30. juni 1999 videresendte Kommissionen disse til Belgien, som fik muligheden for at reagere herpå. De belgiske myndigheder sendte yderligere oplysninger til Kommissionen ved brev af 1. juni 1999, 27. juni 2000 og 23. juli 2001.

(4)

Ved brev af 12. marts 2007 informerede Belgien Kommissionen om, at den anmeldte foranstaltning var ved at blive trukket tilbage. I dette brev bekræftede Belgien, at der ikke var blevet udbetalt støtte.

(5)

Indtil den dato, hvor Kommissionen modtog anmodningen fra Belgien om at trække foranstaltningen tilbage, havde den ikke formelt taget beslutning om den pågældende anmeldelse. Under disse omstændigheder accepterer Kommissionen tilbagetrækningen af anmeldelsen i medfør af artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (2).

(6)

Den formelle undersøgelsesprocedure bør derfor afsluttes i medfør af artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999, da den nu er overflødig —

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/31

(1)

Ved brev af 30. september 1994, modtaget den 7. oktober 1994, anmeldte Tyskland støtten i henhold til EF-traktatens artikel 93 (nu artikel 88), stk. 3.

(2)

Ved brev nr. SG(95) D/4615 af 7. april 1995 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 93 (nu artikel 88), stk. 2 (2). Tyskland fremsatte sine bemærkninger ved brev af 29. maj 1995 og 24. juni 1996. Kommissionen modtog ikke bemærkninger fra interesserede parter. De tyske myndigheder sendte Kommissionen yderligere oplysninger ved brev af 1. juni 2007.

(3)

Ved brev af 24. juni 1996 meddelte Tyskland, at anmeldelsen af foranstaltninger blev trukket tilbage. På Kommissionens forespørgsel har Tyskland desuden bekræftet, at investeringsstøtten ikke er blevet ydet.

(4)

Kommissionen havde endnu ikke vedtaget en formel beslutning om den pågældende anmeldelse, da den modtog de tyske myndigheders meddelelse. Under disse omstændigheder accepterer den, at anmeldelsen trækkes tilbage, jf. artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (3).

(5)

Derfor skal den formelle undersøgelsesprocedure afsluttes i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999, fordi den ikke længere har noget formål —

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/32

(1)

De spanske myndigheder gav ved brev af 1. december 2004 meddelelse om den pågældende støtte i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

Ved brev SG-Greffe (2005) nr. D/207666 af 22. december 2005 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2 (1). Umiddelbart herefter meddelte Spanien sine bemærkninger ved brev af 23. januar 2005.

(3)

Ved brev af 13. marts 2006 meddelte Spanien Kommissionen, at landet trak den pågældende anmeldelse tilbage. Som svar på et nyt spørgsmål fra Kommissionen bekræftede Spanien ved brev af 5. maj 2006, at landet ikke havde godkendt nogen støtte.

(4)

Da Kommissionen modtog Spaniens meddelelse om tilbagetrækningen, havde den ikke vedtaget nogen officiel beslutning om den pågældende anmeldelse. I betragtning af omstændighederne godkendte Kommissionen anmeldelsens tilbagetrækning i henhold til artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (2).

(5)

Følgelig afsluttes den formelle undersøgelsesprocedure i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999, da genstanden for den pågældende procedure er bortfaldet —

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/33

(1)

I marts 2000 erfarede Kommissionen, at det spanske offentlige holdingselskab Sociedad Estatal de Participaciones Industriales (i det følgende benævnt »SEPI«) havde indrømmet Repsol/Gas Natural (i det følgende benævnt »Repsol«) tre leveringsgarantier i forbindelse med kontrakter om bygning og levering af tre gastankskibe, der var indgået med to statsejede skibsværfter, der på daværende tidspunkt tilhørte Astilleros Españoles (i det følgende benævnt »AESA«), men senere blev overført til Izar-koncernen. AESA og Izar var ejet fuldt ud af SEPI.

(2)

Ved brev af 9 juli 2003 underrettede Kommissionen Spanien om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende de tre ikke-anmeldte foranstaltninger.

(3)

Ved brev af 5 august 2003 og 22 oktober 2003 fremsatte de spanske myndigheder deres bemærkninger til Kommissionens brev. Kommissionen modtog bemærkninger fra en af de berørte parter (Repsol) i oktober 2003 og februar 2004. Disse bemærkninger blev videresendt til de spanske myndigheder, som havde lejlighed til at kommentere dem. De spanske kommentarer blev modtaget ved breve af henholdsvis 12 januar 2004 og 10 maj 2004.

(4)

I forbindelse med to beslutninger om statsstøtte, der ikke har tilknytning til denne sag (2), og som blev vedtaget i 2004 (dvs. efter iværksættelsen af den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende garantierne for gastankskibene), fandt Kommissionen, at den statsstøtte på 864 mio. EUR, som Spanien havde ydet Izar, var uforenelig med EF-traktaten og krævede den tilbagebetalt.

(5)

Ved brev af 5 august 2004 påberåbte Spanien sig EF-traktatens artikel 296 (3) med det formål at redde skibsværftets militære aktiviteter i forbindelse med Izar's konkurs, som var forventet at blive følgen af det nævnte krav om tilbagebetaling. I efterfølgende korrespondance forklarede de spanske myndigheder ligeledes Kommissionen, hvordan det nye orlogsværft, som skulle erstatte Bazán (i det følgende »Navantía«), skulle operere. De mindede om deres forpligtelser, hvad angår konkurrenceproblematikken, og foreslog en måde, hvorpå der kunne føres tilsyn med opfyldelsen af disse forpligtelser.

(6)

Kravene om tilbagebetaling over for Izar, som beløb sig til alt 1,2 mia. EUR (4), havde medført, at virksomheden havde en negativ egenkapital, og i teknisk forstand var konkurs. Den 1 april 2005 besluttede Spanien på den baggrund at lade de civile skibsværfter, der var blevet videreført inden for rammerne af Izar (dvs. de skibsværfter, som ikke indgik i det nyligt etablerede Navantía: Gijón, Sestao, Manises og Sevilla), træde i likvidation og indledte en privatiseringsprocedure for de nævnte skibsværfter.

(7)

Repsol tildelte i 1999 tre redere hver sin kontrakt om chartring af et gastankskib, med mulighed i hvert enkelt tilfælde for at chartre et supplerende tankskib efter en ordning for chartring på lang sigt.

(8)

Senere blev der indledt forhandlinger mellem redere og skibsværfter, herunder koreanske skibsværfter, med henblik på bygning af de tre gastankskibe. Den 31 juli 2000 blev de tre kontrakter om bygning af gastankskibe tildelt to statsejede spanske skibsværfter, som netop var overført fra AESA til Izar (5), og der blev undertegnet endelige kontrakter om skibsbyggeriet.

(9)

Samme dag undertegnede AESA en tillægsklausul til skibsbygningskontrakterne, hvorved virksomheden forpligtede sig til at betale Repsol erstatning for de specifikke omkostninger, som sidstnævnte virksomhed måtte skulle afholde, hvis skibsværfterne havde ansvaret for, at skibene ikke blev leveret i overensstemmelse med kontraktbestemmelserne.

(10)

Samme dag (den 31 juli 2000) indrømmede SEPI også Repsol leveringsgarantier for hver af de tre skibsbygningskontrakter, som dækkede de samme skader, som AESA havde forpligtet sig til at betale erstatning for over for Repsol (6). Det maksimale tab blev fastsat til 180 mio. EUR pr. skib, dvs. et samlet maksimumbeløb på ca. 540 mio. EUR. Garantierne blev indrømmet for en frist løbende fra den 31 juli 2000 indtil 12 måneder efter leveringen af hvert enkelt skib (7).

(11)

I sin beslutning af 9 juli 2003 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (»beslutningen om at indlede proceduren«) konkluderede Kommissionen, at de tre støtteforanstaltninger udgjorde statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, og satte spørgsmålstegn ved, om de var forenelige med fællesmarkedet. Kommissionen vurderede, at det var skibsværfterne, som nød godt af støtten, men udelukkede ikke, at det også kunne have været tilfældet for Repsol, og den besluttede, at den procedure, der er fastsat i artikel 88, stk. 2, skulle omfatte Repsol, således at der kunne fremlægges nødvendige supplerende oplysninger, og den nævnte tvivl kunne fjernes.

(12)

Repsol understreger i sine bemærkninger, at der bør skelnes mellem denne virksomheds stilling som kontraktlig garantimodtager og enhver formodet fordel i forbindelse med statsstøtten. Repsol gør opmærksom på følgende:

(13)

Spaniens bemærkninger var i overensstemmelse med de anførte argumenter vedrørende Repsol's stilling. De spanske myndigheder nåede derfor frem til den konklusion, at Repsol ikke kunne anses for at være modtager af statsstøtte.

(14)

Et af målene med at iværksætte proceduren var at identificere modtagere af enhver form for statsstøtte, der var indeholdt i leveringsgarantierne fra SEPI.

(15)

Kommissionen påpeger, at ifølge civilretten er den, der leverer en vare eller en tjenesteydelse, ansvarlig for opfyldelse af den kontrakt, som er undertegnet med køberen. Dette ansvar dækker både produktets kvalitet og den aftalte leveringsfrist. Hvis en kontrakt ikke opfyldes, og køberen som følge heraf lider skade, kan denne derfor kræve erstatning. I det foreliggende tilfælde skulle skibsværftet eller moderselskabet Izar have betalt erstatning.

(16)

Det lader derfor til, at Repsol, som lejede skibe bygget af skibsværfter, der var ejet af Izar, var kreditor i forhold til skibenes ejere og i forhold til Izar. Repsol kan derfor ikke anses for at være ansvarlig i henhold til kontrakterne om chartring og skibsbygning, inkl. tillægsklausulen.

(17)

I betragtning af ovenstående og i overensstemmelse med bemærkningerne fra Repsol og Spanien, er Kommissionen nået frem til den konklusion, at Repsol ikke kan betragtes som støttemodtager, da virksomheden ikke opnåede fordele, som den ikke ville have opnået efter civilrettens og handelsrettens almindelige bestemmelser.

(18)

Kommissionen vurderer, at den frivillige likvidation af Izar's aktiver har været en passende foranstaltning i forbindelse med Spaniens gennemførelse af de tre beslutninger om tilbagebetalingskrav. Den finder navnlig, at de spanske myndigheders indgåede forpligtelser og gennemførte foranstaltninger har været tilstrækkelige til at garantere, at konkurrencen ikke fordrejes.

(19)

Kommissionen mener også, at de spanske myndigheder gennemførte en tilfredsstillende licitation i forbindelse med salget af de fire civile skibsværfter gennem en åben, gennemsigtig og betingelsesløs procedure. Den 3 november 2006 gav ministerrådet bl.a. tilladelse til salget af skibsværfterne i Sestao, Gijón og Sevilla til de vindende tilbudsgivere. Privatiseringskontrakterne blev undertegnet den 30 november 2006. Hvad angår det sidste skibsværft (Manises), nåede man frem til den konklusion, at den økonomisk mest hensigtsmæssige likvidationsløsning, var at lukke skibsværftet og overføre de resterende aktiver til SEPI.

(20)

Som resultat af likvidationen og salget af Izar indstillede virksomheden definitivt al økonomisk aktivitet. Den eneste grund til, at Izar fortsat eksisterer, er at den skal afslutte nedlukningen af aktiviteterne, bl.a. med hensyn til afskedigelse af personalet. Når disse opgave er afsluttet, afvikles Izar. Aktiviteter af denne art berettiger ikke til anvendelse af traktatens konkurrencebestemmelser. Hvis de omhandlede foranstaltninger havde medført begunstigelse af Izar og konkurrencefordrejning, finder Kommissionen derfor, at en sådan forvridning ophørte, da Izar indstillede sine økonomiske aktiviteter, og skibsværfterne blev lukket. En kommissionsbeslutning om klassificering af sådanne foranstaltninger som støtte og om deres eventuelle forenelighed med fællesmarkedet ville under disse omstændigheder ikke få praktiske konsekvenser.

(21)

Den formelle undersøgelse, der blev iværksat efter traktatens artikel 88, stk. 2, er derfor ikke formålstjenlig.

(22)

Kommissionen er på grundlag af disse betragtninger nået frem til den konklusion, at Repsol ikke kan anses for at have nydt godt af den omstridte støtte, og at proceduren over for Izar-skibsværfterne ikke er formålstjenlig —

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/36

(1)

Den 17. marts 2006 anmeldte Polen til Kommissionen en omstruktureringsstøtte til fordel for Huta Cynku Miasteczko Śląskie SA (i det følgende benævnt »HCM«). Denne anmeldelse blev indgivet, efter at Kommissionen havde besluttet ikke at gøre indsigelse mod redningsstøtte til HCM i form af en lånegaranti på 11,8 mio. PLN (3,12 mio. EUR (2)).

(2)

Den 19. juli 2006 besluttede Kommissionen at indlede procedure i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende den anmeldte støtte, da Kommissionen nærede tvivl med hensyn til støttens forenelighed med fællesmarkedet. Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 30. august 2006 (3). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtte. Der er ikke fremkommet sådanne bemærkninger.

(3)

Den 18. september 2006 afgav Polen et ufuldstændigt svar vedrørende indledningen af proceduren. Ved skrivelse af 23. maj 2007 meddelte Polen Kommissionen, at den havde trukket sin anmeldelse tilbage.

(4)

HCM er en statsejet virksomhed oprettet i 1966. Virksomheden er aktiv inden for fremstilling og metallurgisk bearbejdning af ikke-jernholdige metaller (bly- og zinkvarer). I 2004 havde virksomheden 51 % af det polske marked for raffineret zink og 3 % af det europæiske marked. Virksomheden beskæftiger ca. 1 100 medarbejdere og er beliggende i en region, der er i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), kan komme i betragtning til regional støtte.

(5)

De polske myndigheder meddelte Kommissionen, at statens udviklingsagentur for industrien (Agencja Rozwoju Przemysłu SA — i det følgende benævnt »ARP«) havde til hensigt at bevilge et lån på 21,8 mio. PLN (5,76 mio. EUR) over en periode på fem år. Tilbagebetalingen af lånet skulle påbegyndes et år efter den dato, det blev bevilget. Lånet skulle have variabel rente svarende til Kommissionens referencesats. Der skulle anvendes 10 mio. PLN (2,64 mio. EUR) til investeringer i teknologisk omstrukturering. De resterende 11,8 mio. PLN (3,11 mio. EUR) skulle anvendes til finansiering af tilbagebetalingen af redningslånet, dvs. det lån, ARP havde garanteret.

(6)

Polen underrettede også Kommissionen om en planlagt akkord med kreditorerne, som skulle gøre det muligt for virksomheden at genvinde sin solvens. I dette øjemed blev kreditorerne, hvis fordringer på HCM havde en værdi på 65,3 mio. PLN (15,9 mio. EUR), opdelt efter fordringernes størrelse og den modtagne sikkerhed. Akkorden muliggør først og fremmest henstand med betalingen af såvel privat som offentlig retlig gæld i en række år. Til dette formål blev kreditorerne inddelt i grupper efter den sikkerhed, de havde modtaget. Betalingen af fordringerne blev udsat med en bestemt periode for hver gruppe.

(7)

Lånet blev anmeldt af de polske myndigheder som statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(8)

Kommissionen besluttede at indlede procedure i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, da den nærede tvivl om, hvorvidt alle betingelserne for godkendelse af støtte til omstrukturering i Fællesskabets gældende rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (4) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«) var overholdt og især om:

(9)

Desuden nærede Kommissionen tvivl med hensyn til, om akkorden indeholdt elementer af statsstøtte.

(10)

De polske myndigheder oplyste til Kommissionen, at det efter indledningen af proceduren var lykkedes HCM at indgå akkorden.

(11)

Desuden meddelte de polske myndigheder Kommissionen, at virksomheden i mellemtiden var blevet rentabel (i første halvdel af 2006 havde den en nettofortjeneste på 10,3 mio. PLN — ca. 2,72 mio. EUR); dens likviditet var forbedret, og den er nu i stand til at indhente finansiering på markedsvilkår. Da lånegarantien ikke længere var nødvendig for virksomheden, trak Polen sin anmeldelse af den i betragtning 6 nævnte støtte tilbage. Desuden tilbagebetalte virksomheden det lån, der som en del af statsstøtten blev stillet garanti for med henblik på redningsstøtte til virksomheden. Den lånegaranti, der udstedtes med henblik på redningsstøtte til virksomheden, er derfor ikke længere relevant.

(12)

I henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts (5) 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 kan en medlemsstat trække en anmeldelse tilbage, efter at den formelle undersøgelsesprocedure er iværksat, i god tid inden Kommissionen har vedtaget en beslutning om støtten. I sådanne tilfælde træffer Kommissionen beslutning om afslutning af proceduren uden bedømmelse.

(13)

Polen trak som nævnt i betragtning 6 anmeldelsen af støtten tilbage. For at kunne afslutte proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, må Kommissionen vurdere, om den i betragtning 6 nævnte akkord indeholder elementer af statsstøtte.

(14)

Kommissionen erkender, at akkorden ikke udgør statsstøtte, da den opfylder kravet om, at kreditorerne skal være private, og fordi den består i henstand med betalingerne, hvilket er mere fordelagtigt for kreditorerne end likvidation af HCM. Det følger af retspraksis, at en offentligretlig kreditor kan afveje fordelene ved at modtage den sum, der tilbydes i henhold til en omstruktureringsaftale, eller den sum, kreditor modtager ved likvidation af virksomheden. Der kan derfor ikke være tale om nogen fordel, og derfor ikke om statsstøtte, hvis omstruktureringen giver et mere indbringende resultat end likvidationen (6). Polen fremlagde en undersøgelse, der viste, at selv hvis betalingshenstanden medfører tab, når den beregnes i nutidig nettoværdi, vil et sådant tab stadig stille offentligretlige kreditorer bedre end i tilfælde af likvidation. Takket være akkorden vil kreditorer kunne hjemhente i gennemsnit 75,7 % af deres fordringer, og de mindre begunstigede fordringshavere vil kunne modtage 72,9 %, hvilket stadig er mere end, hvad de ville kunne hjemhente ved en likvidation, som i henhold til undersøgelsen ville kunne give 64,8 %. Desuden finder Kommissionen ikke, at der er belæg for at hævde, at offentligretlige kreditorer har fået en mindre favorabel behandling end de private kreditorer, idet kreditorer af samme kategori blev behandlet ens.

(15)

Fremlæggelsen af omstruktureringsplanen gjorde det muligt at opretholde redningsstøtten ud over fristen på seks måneder. Denne anmeldelse blev imidlertid senere trukket tilbage af Polen. Det fremgår klart af punkt 26 i rammebestemmelserne, at fremlæggelse af en omstruktureringsplan er en uomgængelig forudsætning for forlængelse af redningsstøtten til en virksomhed. Trækkes en fremlagt omstruktureringsplan senere tilbage, må den udvidelse af tidsfristen for støtten, der er bevilget, derfor inddrages (7). Denne betingelse er overholdt i den foreliggende sag, da virksomheden har tilbagebetalt det lån, statsgarantien vedrørte.

(16)

Kommissionen har besluttet at afslutte den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende den anmeldte støtteforanstaltning, da Polen har trukket sin anmeldelse tilbage og ikke har bevilget ulovlig statsstøtte —

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/39