9.6.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 614/2007

af 23. maj 2007

om det finansielle instrument for miljøet (Life+)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 8. maj 2007, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Miljøbeskyttelse er en af de vigtigste dimensioner af bæredygtig udvikling i Den Europæiske Union. Det er højt prioriteret inden for Fællesskabets medfinansiering og bør primært finansieres gennem Fællesskabets horisontale finansielle instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, Den Europæiske Fiskerifond og syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration.

(2)

Disse finansielle fællesskabsinstrumenter dækker ikke alle prioriteter på miljøområdet. Der er derfor behov for et finansielt instrument for miljøet (Life+), der specifikt skal støtte udvikling og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik og –lovgivning, navnlig målene i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 (4).

(3)	Støtten bør ydes i form af aftaler om tilskud og kontrakter om offentlige indkøb i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

(4)

Projekter, der finansieres gennem Life+, bør opfylde støtteberettigelseskriterierne for at sikre den bedst mulige udnyttelse af fællesskabsmidlerne, for at sikre europæisk merværdi og for at undgå finansiering af tilbagevendende aktiviteter som f.eks. daglige gøremål. Dette bør ikke forhindre finansiering af innovative projekter eller demonstrationsprojekter.

(5)

Inden for natur og biodiversitet udgør gennemførelsen af Fællesskabets politik og lovgivning i sig selv en ramme, der giver europæisk merværdi. Bedste praksis- eller demonstrationsprojekter, herunder dem, der vedrører forvaltning og udpegning af Natura 2000-lokaliteter, i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (6) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (7), er berettigede til fællesskabsstøtte gennem Life+, medmindre de er støtteberettigede i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter.

(6)

Der bør fastsættes ordninger til sikring af tilstrækkelig finansiering af Natura 2000-nettet, herunder medfinansiering fra Fællesskabet. Eftersom formålet med denne forordning er kun at finansiere bedste praksis- eller demonstrationsprojekter, der er forbundet med forvaltning af Natura 2000-områder, bør Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler gennem andre instrumenter til forvaltning af nettet, hvis årlige omkostninger i 2004 var vurderet til omkring 6 100 mio. EUR.

(7)

Innovativprojekter eller demonstrationsprojekter vedrørende Fællesskabets miljømål, herunder udvikling eller udbredelse af den bedste praksis vedrørende teknikker, knowhow eller teknologier samt projekter med henblik på bevidstgørelseskampagner og specialuddannelse for deltagere i initiativer til forebyggelse af skovbrande, bør være berettigede til fællesskabsstøtte gennem Life+, medmindre de er støtteberettigede i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter.

(8)

Projekter til udvikling og gennemførelse af Fællesskabets målsætninger i relation til en bredt anlagt, harmoniseret og samlet langtidsovervågning af skove og miljøvekselvirkninger bør være berettigede til fællesskabsstøtte gennem Life+, medmindre de er støtteberettigede i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter.

(9)

Målet om en effektiv politikudformning og -gennemførelse inden for rammerne af sjette miljøhandlingsprogram kan kun opfyldes, hvis der ydes støtte til bedste praksis- eller demonstrationsprojekter til udvikling eller gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik; demonstration af innovative politiske strategier, teknologier, metoder og instrumenter; konsolidering af videnbasen; opbygning af gennemførelseskapacitet; fremme af god forvaltning, netværkssamarbejde, udveksling af erfaringer og af bedste praksis; forbedring af informationsformidling, miljøbevidsthed og kommunikation. Den finansielle støtte inden for rammerne af denne forordning bør derfor bidrage til udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af miljøpolitik og -lovgivning samt kommunikation og formidling heraf i hele Fællesskabet.

(10)

Life+ bør opdeles i tre komponenter: Life+ natur og biodiversitet, Life+ miljøpolitik og -governance og Life+ information og kommunikation. Det bør være muligt for projekter, der finansieres gennem Life+, at bidrage til opfyldelsen af de specifikke mål for mere end én af disse tre komponenter og at omfatte deltagelse af mere end én medlemsstat samt tillige at bidrage til udvikling af strategier til opfyldelse af miljømålene.

(11)

Kommissionen bør for at varetage sin rolle i forbindelse med igangsættelsen af miljøpolitikudformning og -gennemførelse bruge midler fra Life+ til at gennemføre undersøgelser og evalueringer, til at udføre opgaver med henblik på gennemførelse og integration af miljøpolitik og -lovgivning, til at holde møder, seminarer og workshops med eksperter og interessenter, til at udvikle og opretholde netværker og til at udvikle og opretholde computersystemer. Kommissionen bør i øvrigt anvende en del af Life+-budgettet til aktiviteter vedrørende oplysning, offentliggørelse og formidling, herunder arrangementer, udstillinger og lignende oplysningsforanstaltninger, til udarbejdelse af og til afholdelse af omkostninger i forbindelse med produktion af audiovisuelt materiale og til teknisk og/eller administrativ bistand i relation til fastlæggelse, udarbejdelse, forvaltning, overvågning og revision af samt tilsyn med programmer og projekter.

(12)

Ikke-statslige organisationer (ngo'er) bidrager til udviklingen og gennemførelsen af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for en del af Life+-budgettet at støtte en række passende kvalificerede miljø-ngo'ers aktiviteter ved konkurrencebaseret og gennemsigtig ydelse af årlige driftstilskud. Sådanne ngo'er vil skulle være uafhængige og arbejde uden gevinst for øje og udføre aktiviteter i mindst tre europæiske lande, enten alene eller som en sammenslutning.

(13)

Erfaringen med de nuværende og tidligere instrumenter har vist, at der er behov for at planlægge og programmere på et flerårigt grundlag og for at koncentrere indsatsen for at fremme miljøbeskyttelse ved at prioritere og fokusere på aktivitetsområder, hvor Fællesskabets medfinansiering kan bære frugt.

(14)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at indgive nationale årlige prioriteter, der er forskellige fra både de planer eller programmer, der er udarbejdet for en række sektorer, og som fastsætter en ramme for fremtidig tilladelse til udvikling af projekter, og fra de planer og programmer, som skal vurderes i henhold til direktiv 92/43/EØF, og disse prioriteter bør ikke betragtes som planer og programmer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (8).

(15)

Miljøbeskyttelseskrav bør integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter, herunder finansielle instrumenter. Life+ bør derfor være et supplement til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter, og Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre en sådan komplementaritet på fællesskabsniveau og på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

(16)

På linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Luxembourg (december 1997) og i Thessaloniki (juni 2003) bør kandidatlandene og de lande i det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, kunne deltage i fællesskabsprogrammer i overensstemmelse med vilkårene i de bilaterale aftaler, som er indgået med disse lande.

(17)	Der er behov for at konsolidere et antal eksisterende miljøinstrumenter og for at forenkle programmeringen og forvaltningen ved at oprette et enkelt, strømlinet finansielt instrument for miljøet.

(18)	Der er også behov for at sikre en smidig overgang, og aktiviteter, som finansieres via de nuværende programmer, skal fortsat overvåges og underkastes revision og kvalitativ evaluering, efter at de er udløbet.

(19)

Denne forordning fastlægger for programmets samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (9).

(20)

Det generelle mål for Life+ er at bidrage til gennemførelse, ajourføring og udvikling af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning, og navnlig at yde støtte til gennemførelsen af sjette miljøhandlingsprogram. Medlemsstaterne kan skabe europæisk merværdi ved at arbejde sammen gennem fællesskabsinstrumenter med henblik på at forbedre spredning til nationalt eller lokalt niveau, opnå fællesskabsmål eller fremme udveksling af oplysninger i hele Fællesskabet. Målet med Life+ kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).

(22)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilføje foranstaltninger til bilag I og til at ændre bilag II til denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning eller supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

1.   Ved denne forordning oprettes et finansielt instrument for miljøet (»Life+«).

2.   Det generelle mål for Life+ er at bidrage til gennemførelse, ajourføring og udvikling af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning, herunder integrering af miljøhensyn i andre politikker, og dermed at bidrage til en bæredygtig udvikling. Life+ skal navnlig yde støtte til gennemførelsen af sjette miljøhandlingsprogram, herunder temastrategierne, og finansiere foranstaltninger og projekter med europæisk merværdi i medlemsstaterne.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»sjette miljøhandlingsprogram«: Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram fastlagt ved afgørelse nr. 1600/2002/EF

2)	»finansforordningen«: forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

Artikel 3

Støtteberettigelseskriterier

1.   Projekter, der finansieres gennem Life+, skal opfylde følgende kriterier:

a)	de er af interesse for Fællesskabet ved at yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af det generelle mål for Life+, der er fastsat i artikel 1, stk. 2

b)	de er teknisk og finansielt sammenhængende, kunne gennemføres og give størst muligt udbytte i forhold til omkostningerne.

Projekter, der finansieres gennem Life+, skal om muligt fremme synergier mellem forskellige prioriteter i sjette miljøhandlingsprogram og integration.

2.   Med henblik på at sikre europæisk merværdi og undgå finansiering af tilbagevendende aktiviteter skal projekter desuden opfylde mindst et af følgende kriterier:

a)	de er bedste praksisprojekter eller demonstrationsprojekter til gennemførelse af direktiv 79/409/EØF eller direktiv 92/43/EØF

b)	de er innovative projekter eller demonstrationsprojekter i relation til Fællesskabets miljømål, herunder udvikling eller udbredelse af bedste praksis vedrørende teknikker, knowhow eller teknologier

c)	de er bevidstgørelseskampagner og specialuddannelser for deltagere i forebyggelse af skovbrande

d)	de er projekter til udvikling og gennemførelse af Fællesskabets målsætninger i relation til en bredt anlagt, harmoniseret og samlet langtidsovervågning af skove og miljøvekselvirkninger.

Artikel 4

Specifikke mål

1.   Life+ er opdelt i tre komponenter:

—	Life+ natur og biodiversitet

—	Life+ miljøpolitik og -governance

—	Life+ information og kommunikation.

2.   De specifikke mål for Life+ natur og biodiversitet er:

a)

at bidrage til gennemførelse af Fællesskabets politik og lovgivning om natur og biodiversitet, navnlig direktiv 79/409/EØF og direktiv 92/43/EØF, også på lokalt og regionalt niveau, og at støtte yderligere udvikling og gennemførelse af Natura 2000-nettet, herunder naturtyper og arter i kyst- og havområder

b)	at bidrage til at konsolidere videnbasen med henblik på udvikling, vurdering, overvågning og evaluering af Fællesskabets politik og lovgivning om natur og biodiversitet

c)

at støtte udformningen og gennemførelsen af politiske strategier og instrumenter med henblik på overvågning og vurdering af natur og biodiversitet samt de faktorer, pres og reaktioner, der indvirker herpå, især i relation til opfyldelsen af målet om at standse nedgangen i biodiversiteten i Fællesskabet frem til 2010 og den trussel mod naturen og biodiversiteten, som klimaændringerne udgør

d)	at yde støtte til bedre miljø-governance ved øget inddragelse af interessegrupper, herunder ngo'er, i høringer om og gennemførelsen af politik og lovgivning om natur og biodiversitet.

3.   De specifikke mål for Life+ miljøpolitik og -governance er i relation til målene i sjette miljøhandlingsprogram, herunder for de prioriterede områder klimaændringer, miljø og sundhed og livskvalitet samt naturressourcer og affald:

a)	at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative politiske strategier, teknologier, metoder og instrumenter

b)	at bidrage til at konsolidere videnbasen med henblik på udvikling, vurdering, overvågning og evaluering af miljøpolitik og -lovgivning

c)	at støtte udformningen og gennemførelsen af strategier for overvågning og vurdering af miljøtilstanden samt de faktorer, pres og reaktioner, der påvirker den

d)	at lette gennemførelsen af Fællesskabets miljøpolitik med særlig vægt på gennemførelsen på lokalt og regionalt niveau

e)	at yde støtte til bedre miljø-governance ved øget inddragelse af interessegrupper, herunder ngo'er, i høringer om politikken og gennemførelsen af denne.

4.   De specifikke mål for Life+ information og kommunikation er:

a)	at formidle information og skabe øget bevidsthed om miljøspørgsmål, herunder forebyggelse af skovbrande

b)	at yde støtte til ledsageforanstaltninger såsom information, kommunikationsaktiviteter og -kampagner, konferencer og uddannelse, herunder uddannelse i forebyggelse af skovbrande.

5.   Bilag I indeholder listen over støtteberettigede foranstaltninger.

Artikel 5

Interventionstyper

1.   Fællesskabets finansiering kan antage følgende juridiske former:

a)	tilskudsaftaler

b)	offentlige indkøbsaftaler.

2.   Tilskud fra Fællesskabet kan ydes i forskellige former, f.eks. gennem rammeaftaler om partnerskab, deltagelse i finansielle mekanismer og fonde eller som medfinansiering i form af drifts- eller aktivitetstilskud. Driftstilskud til organer, som forfølger mål af almen europæisk interesse, er ikke omfattet af finansforordningens bestemmelser om degressivitet.

3.   For aktivitetstilskud fastsættes den maksimale medfinansieringssats til 50 % af de støtteberettigede udgifter. Den maksimale medfinansieringssats for Life+ natur og biodiversitet kan imidlertid i undtagelsestilfælde være op til 75 % af de støtteberettigede udgifter, hvis der er tale om projekter rettet mod prioriterede naturtyper eller arter med henblik på gennemførelse af direktiv 92/43/EØF eller fuglearter, som betragtes som højt prioriterede med hensyn til finansiering af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 16 i direktiv 79/409/EF, når det er nødvendigt for at nå bevaringsmålet.

4.   I tilfælde af offentlige indkøbsaftaler kan udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler. Der kan bl.a. være tale om udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.

5.   Udgifterne til embedsmænds løn må kun finansieres i det omfang, de vedrører udgifter til projektgennemførelsesaktiviteter, som den pågældende offentlige myndighed ikke ville have gennemført, hvis projektet ikke var blevet iværksat. De ansatte skal være stillet specielt til rådighed for et projekt, og der skal være tale om ekstraudgifter i forhold til det eksisterende faste personale.

6.   Kommissionen gennemfører denne forordning i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 6

Programmering og projektudvælgelse

1.   Mindst 78 % af budgetressourcerne til Life+ skal anvendes til tilskud til projektaktiviteter

2.   Kommissionen sikrer en forholdsmæssig fordeling af projekter ved at fastsætte vejledende årlige nationale tildelinger for perioden 2007-2010 og 2011-2013, baseret på følgende kriterier:

a)	befolkningstal: i) hver medlemsstats samlede befolkningstal. Dette kriterium vægtes med 50 %, og ii) befolkningstætheden i hver medlemsstat, op til to gange EU's gennemsnitlige befolkningstæthed. Dette kriterium vægtes med 5 %.

b)

natur og biodiversitet: i) det samlede areal af lokaliteter af fællesskabsbetydning for hver medlemsstat udtrykt som en andel af det samlede areal af lokaliteter af fællesskabsbetydning. Dette kriterium vægtes med 25 %, og ii) den del af en medlemsstats område, der er dækket af lokaliteter af fællesskabsbetydning i forhold til den andel af Fællesskabets område, der er dækket af lokaliteter af fællesskabsbetydning. Dette kriterium vægtes med 20 %.

Så snart der er relevante data til rådighed for alle medlemsstaterne, foretager Kommissionen beregninger for natur og biodiversitet på grundlag af både lokaliteter af fællesskabsbetydning og særligt beskyttede områder, idet dobbelttælling undgås.

Derudover kan Kommissionen foretage yderligere tildelinger til indlandsmedlemsstater. Det samlede beløb af sådanne tildelinger må ikke overstige 3 % af de samlede budgetressourcer, der er afsat til tilskud til projektaktiviteter.

Kommissionen skal imidlertid sikre, at tildelingen til en medlemsstat ikke er lavere end en passende minimumstildeling på mellem 1 og 3 mio. EUR pr. år, idet der tages hensyn til befolkningstæthed, miljøomkostninger, miljøkrav og absorptionsevne.

3.   De flerårige strategiske programmer, jf. bilag II, specificerer de prioriterede aktivitetsområder, der kan opnå fællesskabsstøtte, i relation til målene og kriterierne i artikel 1, 3 og 4.

Medlemsstaterne kan for den del af budgettet, der er afsat til tilskud til projektaktiviteter, forelægge Kommissionen nationale årlige prioriteringer, valgt fra bilag II, der i givet fald:

a)	fastlægger prioriterede områder og projekttyper under hensyntagen til identificerede behov på lang sigt, og

b)	opstiller specifikke nationale mål.

Hvis en medlemsstat beslutter at forelægge Kommissionen nationale årlige prioriteringer, kan den medtage tværnationale prioriteringer.

4.   Hvis en medlemsstat beslutter at forelægge Kommissionen nationale årlige prioriteringer, skal dette ske snarest muligt og senest på den dato, der er fastsat i henhold til artikel 14, stk. 2, litra a). Sådanne prioriteringer kan ikke forelægges inden for rammerne af indkaldelsen af forslag til 2007-budgettet.

5.   Kommissionen indkalder hvert år forslag til de i artikel 4, stk. 1, anførte komponenter under hensyntagen navnlig til det flerårige strategiske program i bilag II og de nationale årlige prioriteringer, der er forelagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 4.

6.   Medlemsstaterne fremsender alle forslag til projekter, der skal finansieres, til Kommissionen. Tværnationale projekter fremsendes af den medlemsstat, hvor støttemodtageren har sit hjemsted. Projektet medregnes forholdsmæssigt i de involverede medlemsstaters nationale tildelinger.

Medlemsstaterne kan afgive skriftlige bemærkninger til de enkelte forslag til projekter. De kan navnlig udtale sig om, hvorvidt et forslag svarer til de nationale årlige prioriteringer, valgt fra bilag II.

7.   Kommissionen udvælger projekter på grundlag af de mål og kriterier der er anført i artikel 1, 3 og 4 samt i bilag I og II.

Når Kommissionen udarbejder listen over projekter, der kan komme i betragtning til finansiel støtte i overensstemmelse med de nationale tildelinger, der er fastlagt i henhold til stk. 2, skal den prioritere de projekter, som yder det største bidrag til virkeliggørelsen af Fællesskabets mål, idet den tager hensyn til:

a)	nationale prioriteringer, forelagt i overensstemmelse med stk. 4, og

b)	medlemsstaternes bemærkninger til de enkelte forslag til projekter, jf. stk. 6.

Kommissionen tager særligt hensyn til transnationale projekter, når transnationalt samarbejde er væsentligt for at sikre beskyttelse af miljøet, navnlig bevarelse af arter, og sikrer derfor at mindst 15 % af de budgetressourcer, der er afsat til tilskud til projektaktiviteter tildeles transnationale projekter.

8.   Hvis det medfinansieringsbeløb, der er nødvendigt til projekter valgt i overensstemmelse med stk. 7 fra en given medlemsstat, er mindre end den pågældende medlemsstats vejledende tildeling på grundlag af kriterierne i stk. 2, anvender Kommissionen det overskydende beløb til at medfinansiere de projekter, indgivet af andre medlemsstater, som yder det største bidrag til virkeliggørelsen af Fællesskabernes mål, jf. artikel 1, 3 og 4 samt bilag I og II.

9.   Når Kommissionen fremlægger forslag til listen over projekter til medfinansiering til det i artikel 13, stk. 1, anførte udvalg, fremlægger Kommissionen en skriftlig forklaring om, hvordan den har taget de i overensstemmelse med stk. 2 fastlagte tildelingskriterier, og nationale årlige prioriteringer og bemærkninger, indgivet i overensstemmelse med stk. 4 og 6, i betragtning og samtidig har overholdt målene og kriterierne i artikel 1, 3 og 4.

10.   Kommissionen offentliggør regelmæssigt lister over projekter, der er finansieret gennem Life+, med en kort beskrivelse af de mål og resultater, der er opnået, og et sammendrag over de anvendte midler. Den anvender i den forbindelse passende medier og teknologier, herunder internettet.

Artikel 7

Støtteberettigede parter

Offentlige og/eller private organer, aktører og institutioner kan modtage finansiering gennem Life+.

Artikel 8

Tredjelandes deltagelse

Programmer, der finansieres gennem Life+, er åbne for deltagelse fra følgende lande, forudsat at der modtages yderligere bevillinger:

a)	EFTA-stater, der er blevet medlemmer af Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 933/1999 af 29. april 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1210/90 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (11)

b)	kandidatlande, der søger om tiltrædelse af Den Europæiske Union

c)	lande i det vestlige Balkan, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen.

Artikel 9

Komplementaritet mellem finansielle instrumenter

Denne forordning må ikke finansiere foranstaltninger, der er omfattet af støtteberettigelseskriterierne og hovedanvendelsesområdet for eller modtager bistand til samme formål fra andre af Fællesskabets finansielle instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, Den Europæiske Fiskerifond og syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Støttemodtagere i henhold til denne forordning skal give oplysninger om støtte, de har modtaget fra fællesskabsbudgettet, og om deres aktuelle finansieringsansøgninger til Kommissionen. Kommissionen og medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre koordinering og komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter. Kommissionen aflægger rapport herom i forbindelse med midtvejsrevisionen og den afsluttende evaluering, jf. artikel 15.

Artikel 10

Varighed og budgetmidler

1.   Denne forordning gennemføres med virkning fra den 1. januar 2007 og udløber den 31. december 2013.

2.   Finansieringsrammen til gennemførelsen af Life+ fastsættes til 2 143 409 000 EUR for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013.

3.   Budgetmidlerne til de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning, opføres i form af årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget.

Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabsår inden for finansrammen.

4.   Mindst 50 % af de budgetmidler til Life+, der er afsat til tilskud til projektaktiviteter, tildeles foranstaltninger til støtte for bevaring af natur og biodiversitet.

Artikel 11

Overvågning

1.   For alle projekter, der finansieres gennem Life+, forelægger støttemodtageren tekniske og finansielle rapporter om projektets forløb for Kommissionen. Der forelægges endvidere en endelig rapport inden tre måneder efter, at et projekt er afsluttet.

2.   Uden at dette berører den revision, som Revisionsretten udfører i samarbejde med de kompetente nationale revisionsinstitutioner eller myndigheder i henhold til traktatens artikel 248, og enhver kontrol, der udføres i henhold til traktatens artikel 279, stk. 1, litra b), foretager tjenestemænd og andre ansatte i Kommissionen kontrol på stedet, bl.a. ved stikprøver, af de projekter, der finansieres gennem Life+, især for at kontrollere, om støttekriterierne i artikel 3, er opfyldt.

3.   Kontrakter og aftaler, der indgås i medfør af denne forordning, skal især indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant og om Revisionsrettens revision, om nødvendigt på stedet.

4.   Støttemodtageren holder al dokumentation vedrørende udgifterne til projektet til disposition for Kommissionen i fem år efter den sidste betaling til et projekt.

5.   På grundlag af resultaterne af rapporter og stikprøver som omhandlet i stk. 1 og 2 tilpasser Kommissionen om nødvendigt omfanget af eller tildelingsbetingelserne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for betalingerne.

6.   Kommissionen træffer alle andre fornødne foranstaltninger for at kontrollere, at finansierede projekter gennemføres korrekt og i overensstemmelse med denne forordning og finansforordningen.

Artikel 12

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1.   Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af projekter, der finansieres i henhold til denne forordning, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem anvendelsen af sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, jf. Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (12) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (13) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (14).

2.   Hvad angår projekter, der finansieres gennem Life+, skal »uregelmæssighed« som beskrevet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 forstås som enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller forsømmelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, og som ved en uretmæssig udgift skader eller ville kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskaberne.

3.   Kommissionen begrænser eller udskyder betaling af den finansielle støtte til et projekt eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af projektet, der strider mod dettes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.

4.   Hvis tidsfristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af et projekt kun kan give ret til en del af den tildelte støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen slette resten af støttebeløbet og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt.

5.   Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarente i henhold til betingelserne i finansforordningen.

Artikel 13

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 2, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 14

Gennemførelsesafgørelser

1.   Følgende afgørelser, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 2:

a)	tilføjelse af foranstaltninger til bilag I

b)	ændring af bilag II.

2.   Følgende gennemførelsesafgørelser træffes efter proceduren i artikel 13, stk. 3:

a)	angivelse af form og indhold af og udsendelsesfrister for de i artikel 6, stk. 4, omhandlede nationale årlige prioriteringer

b)	fastlæggelse af detaljerede procedurer til projektudvælgelse for 2008 til 2013, jf. artikel 6

c)	afgørelse om listen over projekter, der accepteres til medfinansiering, jf. artikel 6, stk. 7 og 8

d)	fastlæggelse af form og indhold af de i artikel 11, stk. 1, nævnte rapporter, og

e)	fastsættelse af indikatorer, som kan medvirke til overvågningen af foranstaltninger, der finansieres gennem Life+.

Artikel 15

Evaluering

1.   Kommissionen sikrer, at der finder regelmæssig overvågning sted af de flerårige programmer, så deres virkning kan vurderes.

2.   Senest den 30. september 2010 forelægger Kommissionen en midtvejsrevision af Life+ for Europa-Parlamentet og for det i artikel 13, stk. 1, omhandlede udvalg. I midtvejsrevisionen evalueres gennemførelsen af denne forordning fra 2007 til 2009. Kommissionen foreslår om nødvendigt ændringer til gennemførelsesafgørelserne i overensstemmelse med artikel 14.

3.   Kommissionen iværksætter en afsluttende evaluering af gennemførelsen af denne forordning, der vurderer de bidrag både specifikt og generelt som aktiviteter og projekter finansieret i henhold til denne forordning har tilført, gennemførelsen, ajourføringen og udviklingen af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning samt udnyttelsen af bevillingerne. Den forelægger denne afsluttende evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2012 om nødvendigt med et forslag til yderligere udvikling af et finansielt instrument, der udelukkende omfatter miljøområdet, og som skal gælde fra 2014.

Artikel 16

Ophævelse og midlertidige bestemmelser

1.   Med henblik på forenkling og konsolidering ophæves følgende instrumenter:

a)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/2000 af 17. juli 2000 om det finansielle instrument for miljøet (Life) (15)

b)	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1411/2001/EF af 27. juni 2001 om en EF-ramme for samarbejde til fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet (16)

c)	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2002/EF af 1. marts 2002 om et EF-handlingsprogram for fremme af ikke-statslige organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse (17)

d)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 af 17. november 2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus) (18).

2.   Foranstaltninger, der er påbegyndt før den 31. december 2006 i henhold til de i stk. 1 nævnte retsakter, forvaltes fortsat i henhold til disse, indtil de er afsluttet. De udvalg, der er nedsat i medfør af disse retsakter, afløses af det udvalg, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1. Al obligatorisk overvågning og evaluering, som kræves i medfør af disse instrumenter, finansieres gennem denne forordning, efter at de pågældende retsakters gyldighedsperiode er udløbet. Foranstaltningerne skal indtil deres afslutning være i overensstemmelse med de tekniske bestemmelser, der er fastlagt i retsakterne i stk. 1.

3.   For tilskud, der ydes i 2007, jf. punkt a i bilag I, kan den periode, hvor udgiften er støtteberettiget, løbe fra den 1. januar 2007, såfremt udgiften ikke ligger forud for den dato, hvor støttemodtagerens regnskabsår begynder. Undtagelsesvist kan for sådanne tilskud de i artikel 112, stk. 2, i finansforordningen omhandlede aftaler underskrives senest den 31. oktober 2007.

4.   Det nødvendige beløb inden for finansieringsrammen til kontrol- og revisionsforanstaltninger i perioden efter den 31. december 2013 anses kun som bekræftet, hvis det er i overensstemmelse med den finansielle ramme, der gælder fra 2014.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C 255 af 14.10.2005, s. 52.

(2)  EUT C 231 af 20.9.2005, s. 72.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 7.7.2005 (EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 451), Rådets fælles holdning af 27.6.2006 (EUT C 238 E af 3.10.2006, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 24.10.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22.5.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2007.

(4)  EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

(6)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

(7)  EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF.

(8)  EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.

(9)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(10)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse nr. 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(11)  EFT L 117 af 5.5.1999, s. 1.

(12)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(13)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(14)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(15)  EFT L 192 af 28.7.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1682/2004 (EUT L 308 af 5.10.2004, s. 1).

(16)  EFT L 191 af 13.7.2001, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7).

(17)  EFT L 75 af 16.3.2002, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF.

(18)  EUT L 324 af 11.12.2003, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 788/2004 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 17.

---

---

---

---

9.6.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/18

---

BERIGTIGELSESPROTOKOL

til traktaten mellem Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Den Europæiske Unions medlemsstater)

og

Republikken Bulgarien og Rumænien

om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union

undertegnet i Luxembourg, den 25. april 2005

( Den Europæiske Unions Tidende L 157 af 21. juni 2005 )

Denne berigtigelse er gennemført ved en berigtigelsesprotokol, der blev undertegnet i Rom den 30. april 2007 med Den Italienske Republiks regering som depositar.

1.

Protokol om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union: Bilag VI til protokollen (Liste omhandlet i artikel 20 i protokollen: Overgangsforanstaltninger for Bulgarien), kapitel 10 (Miljø): a) Side 123, afsnit B (Affaldshåndtering), punkt 3 (midlertidige undtagelser fra Rådets direktiv 1999/31/EF af 26.4.1999 om deponering af affald), punkt 7:

I stedet for:

»7.	»Toplofikatsia-Ruse TPP East« askedeponi, Ruse, Ruse0«

læses:

»7.	»Toplofikatsia-Ruse«, TPP »Ruse-Iztok« askedeponi, Ruse, Ruse«.

b)	Side 125, afsnit D (Industriforurening og risikostyring), punkt 1 vedrørende Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, under overskriften »den 31. december 2011«:

I stedet for:

»—	TPP »Ruse-East« — Ruse (aktivitet 1.1)«

læses:

»—	TPP »Ruse-Iztok« — Ruse (aktivitet 1.1)«.

I stedet for:

»—	TPP »Bobov« dol — Sofia (aktivitet 1.1)«

læses:

»—	TPP »Bobov dol« — Bobov dol (aktivitet 1.1)«.

c)	Side 127, afsnit D (Industriforurening og risikostyring), punkt 2 vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg:

I stedet for:

»—	TPP »Ruse-East««

læses:

»—	TPP »Ruse-Iztok««.

2.

Akt om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på: Bilag VI (Liste omhandlet i artikel 23 i tiltrædelsesakten: Overgangsforanstaltninger for Bulgarien), kapitel 10 (Miljø): a) Side 297, afsnit B (Affaldshåndtering), punkt 3 (midlertidige undtagelser fra Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald), punkt 7:

I stedet for:

»7.	»Toplofikatsia-Ruse« TTP »Ruse-East« askedeponi, Ruse, Ruse«

læses:

»7.	»Toplofikatsia-Ruse«, TPP »Ruse-Iztok« askedeponi, Ruse, Ruse«.

b)	Siderne 298 og 299, afsnit D (Industriforurening og risikostyring), punkt 1 vedrørende Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, under overskriften »den 31. december 2011«:

I stedet for:

»—	TPP »Ruse East« – Ruse (aktivitet 1.1)«

læses:

»—	TPP »Ruse Iztok« – Ruse (aktivitet 1.1)«.

I stedet for:

»—	TPP »Bobov dol« – Sofia (aktivitet 1.1)«

læses:

»—	TPP »Bobov dol« – Bobov dol (aktivitet 1.1)«.

c)	Side 301, afsnit D (Industriforurening og risikostyring), punkt 2 vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg:

I stedet for:

»—	TPP »Ruse East««

læses:

»—	TPP »Ruse-Iztok««.

---