ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
49. årgang |
Indhold |
|
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
|
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
|
|
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
Rådet |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
Rådets afgørelse af 28. november 2006 om Fællesskabets tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 107 vedrørende ensartede bestemmelser for godkendelse af køretøjer i klasse M2 og M3 hvad angår den generelle konstruktion ( 1 ) |
|
|
|
Kommissionen |
|
|
* |
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1783/2006
af 4. december 2006
om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag. |
(2) |
Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 5. december 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2006.
På Kommissionens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).
BILAG
til Kommissionens forordning af 4. december 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
052 |
74,2 |
204 |
44,5 |
|
999 |
59,4 |
|
0707 00 05 |
052 |
139,4 |
204 |
74,2 |
|
628 |
163,6 |
|
999 |
125,7 |
|
0709 90 70 |
052 |
165,3 |
204 |
60,8 |
|
999 |
113,1 |
|
0805 10 20 |
388 |
46,7 |
999 |
46,7 |
|
0805 20 10 |
052 |
63,4 |
204 |
55,7 |
|
999 |
59,6 |
|
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90 |
052 |
56,1 |
388 |
111,5 |
|
999 |
83,8 |
|
0805 50 10 |
052 |
53,3 |
388 |
44,4 |
|
528 |
33,5 |
|
999 |
43,7 |
|
0808 10 80 |
388 |
59,7 |
400 |
100,7 |
|
404 |
99,8 |
|
508 |
80,5 |
|
720 |
45,7 |
|
999 |
77,3 |
|
0808 20 50 |
052 |
107,8 |
400 |
111,9 |
|
720 |
51,2 |
|
999 |
90,3 |
(1) Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1784/2006
af 4. december 2006
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 for så vidt angår brugen af proceshjælpestoffer
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1), særlig artikel 2, sekstende led, tredje punktum, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det ozonnedbrydende stof tetrachlormethan (TCM) er opført under gruppe IV i bilag I til forordning (EF) nr. 2037/2000, som således fastsætter anvendelsesbegrænsninger for dette stof. |
(2) |
På baggrund af nye oplysninger og tekniske udviklinger, som taskforcen om proceshjælpestoffer under Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, redegjorde for i sin rapport fra oktober 2004 (2), vedtog parterne i Montreal-protokollen beslutning XVII/7 (3) på deres 17. møde i december 2005. I beslutning XVII/7 føjes CTM til den reviderede tabel A under beslutning X/14 som proceshjælpestof ved fremstilling af radioaktivt mærket cyanocobalamin, som er et lægemiddel til brug for diagnose af de sandsynlige årsager til mangel på B12-vitamin. |
(3) |
Under den nuværende retstilstand forbyder forordning (EF) nr. 2037/2000, at CTM bruges som proceshjælpestof ved fremstilling af radioaktivt mærket cyanocobalamin i Fællesskabet. Derfor skal forordningens bilag VI ændres, hvis denne anvendelse skal tillades i overensstemmelse med ovennævnte beslutning, som der for nylig er opnået enighed om under Montreal-protokollen. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag VI til forordning (EF) nr. 2037/2000 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2006.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1366/2006 (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 12).
(2) Report of the Process Agents Task Force, oktober 2004, s. 17. (http://hq.unep.org/ozone/teap/Reports/PATF/PATF_Report2004.pdf).
(3) 17. møde mellem parterne i Montreal-protokollen i 2005, beslutning XVII/7: Liste over anvendelser af kontrollerede stoffer som proceshjælpestoffer. (http://hq.unep.org/ozone/Meeting_Documents/mop/17mop/17mop-11.e.pdf).
BILAG
»BILAG VI
Processer, hvori kontrollerede stoffer anvendes som proceshjælpestof, jf. artikel 2, sekstende led
a) |
anvendelse af tetrachlormethan til fjernelse af nitrogentrichlorid ved fremstilling af chlor og natriumhydroxid |
b) |
anvendelse af tetrachlormethan til genvinding af chlor fra restgas fra chlorfremstilling |
c) |
anvendelse af tetrachlormethan ved fremstilling af chloreret gummi |
d) |
anvendelse af tetrachlormethan ved fremstilling af isobutylacetophenon (ibruprofen, smertestillende middel) |
e) |
anvendelse af tetrachlormethan ved fremstilling af polyphenylenterephthalamid |
f) |
anvendelse af tetrachlormethan ved fremstilling af radioaktivt mærket cyanocobalamin |
g) |
anvendelse af CFC-11 ved fremstilling af tynd folie af polyolefinfibre |
h) |
anvendelse af CFC-12 ved fotokemisk syntese af perfluorpolyetherpolyperoxid-udgangsstoffer til Z-perfluorpolyethere og difunktionelle derivater |
i) |
anvendelse af CFC-113 ved reduktion af perfluorpolyetherpolyperoxid-mellemprodukt til produktion af perfluorpolyetherdiestere |
j) |
anvendelse af CFC-113 ved fremstilling af perfluorpolyetherdioler med høj funktionalitet |
k) |
anvendelse af tetrachlormethan ved fremstilling af cyclodim |
l) |
anvendelse af HCFC i processerne under litra a) til k), når det sker for at erstatte CFC eller tetrachlormethan.« |
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/5 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1785/2006
af 4. december 2006
om regler for forvaltning og fordeling af tekstilkontingenter, der er fastsat for 2007 i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 517/94
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 517/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre specifikke fællesskabsregler for indførsel (1), særlig artikel 17, stk. 3 og 6, og artikel 21, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 517/94 er der fastsat kvantitative kontingenter for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i visse tredjelande, som tildeles i overensstemmelse med »først til mølle-princippet«. |
(2) |
I henhold til forordningen er det under visse omstændigheder muligt at anvende andre tildelingsmetoder, at opdele kontingenterne i dele eller at forbeholde en vis andel af et specifikt kvantitativt loft til ansøgninger, der støttes af dokumentation for tidligere importresultater. |
(3) |
Reglerne for forvaltning af de kontingenter, der er fastsat for 2007, bør vedtages inden kontingentårets begyndelse for ikke at forstyrre kontinuiteten i handelsstrømmen. |
(4) |
De foranstaltninger, der er vedtaget i tidligere år, som f.eks. Kommissionens forordning (EF) nr. 2038/2005 af 14. december 2005 om regler for forvaltning og fordeling af tekstilkontingenter, der er fastsat for 2006 i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 517/94 (2), har vist sig at være tilfredsstillende, og det er derfor hensigtsmæssigt at vedtage lignende regler for 2007. |
(5) |
For at tilfredsstille det størst mulige antal erhvervsdrivende er det hensigtsmæssigt at gøre tildelingsmetoden efter »først til mølle-princippet« mere fleksibel ved at lægge loft over de mængder, der kan tildeles hver enkelt erhvervsdrivende efter denne metode. |
(6) |
For at sikre en vis kontinuitet i handelen og en effektiv forvaltning af kontingenterne bør de erhvervsdrivende have mulighed for at lade deres første ansøgning om importbevilling for 2007 svare til de mængder, som de indførte i 2006. |
(7) |
For at udnytte mængderne optimalt bør en erhvervsdrivende, der har opbrugt mindst halvdelen af den allerede bevilgede mængde, kunne ansøge om en supplerende mængde, forudsat at der er mængder til rådighed inden for kontingenterne. |
(8) |
Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør importbevillingerne være gyldige i ni måneder regnet fra udstedelsesdatoen, dog senest til udgangen af året. Medlemsstaterne bør først udstede bevillinger, når de har modtaget underretning fra Kommissionen om, at der er mængder til rådighed, og kun hvis den erhvervsdrivende kan godtgøre, at der foreligger en kontrakt og, medmindre andet udtrykkelig er bestemt, kan attestere, at han ikke allerede har fået tildelt en fællesskabsimportbevilling i medfør af denne forordning for de pågældende kategorier og lande. De kompetente nationale myndigheder bør dog bemyndiges til på de pågældende importørers anmodning at forlænge gyldighedsperioden med tre måneder og indtil den 31. marts 2008, hvis mindst halvdelen af bevillingen er blevet udnyttet på anmodningstidspunktet. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det tekstiludvalg, der er nedsat i medfør af artikel 25 i forordning (EF) nr. 517/94 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formålet med denne forordning er at fastsætte regler for 2007 for forvaltningen af kvantitative kontingenter for import af visse tekstilvarer, der er anført i bilag III B og IV til forordning (EF) nr. 517/94.
Artikel 2
De kontingenter, der er omhandlet i artikel 1, tildeles i den rækkefølge, hvori Kommissionen modtager medlemsstaternes meddelelse om de enkelte erhvervsdrivendes ansøgninger, for mængder, der for hver erhvervsdrivende ikke kan overstige de maksimumsmængder, der er fastsat i bilag I.
Disse maksimumsmængder gælder dog ikke for erhvervsdrivende, som ved indgivelsen af deres første ansøgning for 2007 over for de kompetente nationale myndigheder kan godtgøre, at de på grundlag af importbevillingerne for 2006 for givne kategorier og tredjelande har indført mængder, der overstiger maksimumsmængderne for de enkelte kategorier.
For disse erhvervsdrivende kan de kompetente myndigheder tillade indførsel af mængder, som ikke overstiger de mængder, der blev indført i 2006 fra givne tredjelande og af givne kategorier, forudsat at der er tilstrækkelige kontingentmængder til rådighed.
Artikel 3
Enhver importør, der allerede har opbrugt mindst 50 % af den mængde, som han har fået tildelt i henhold til denne forordning, kan indgive en ny ansøgning for samme kategori og samme oprindelsesland for mængder, der ikke overstiger de maksimumsmængder, der er anført i bilag I.
Artikel 4
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er anført i bilag II, kan fra den 4. januar 2007 kl. 10.00 (Bruxelles-tid) underrette Kommissionen om, for hvilke mængder der søges om importbevillinger.
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder udsteder først bevillinger, når de har modtaget meddelelse fra Kommissionen om, at der er mængder til rådighed til import, jf. artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 517/94.
De udsteder kun bevillinger, hvis den erhvervsdrivende:
a) |
kan bevise, at der foreligger en kontrakt for levering af de pågældende varer, og |
b) |
skriftligt attesterer, at han for så vidt angår de pågældende kategorier og lande:
|
3. Importbevillingerne er gyldige i ni måneder regnet fra udstedelsesdatoen, dog senest indtil den 31. december 2007.
Efter anmodning fra importøren kan medlemsstaternes kompetente myndigheder imidlertid forlænge en bevilling i tre måneder, hvis den på ansøgningstidspunktet er udnyttet med mindst 50 %. Ingen bevilling må dog forlænges ud over den 31. marts 2008.
Artikel 5
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2006.
På Kommissionens vegne
Peter MANDELSON
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 67 af 10.3.1994, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 931/2005 (EUT L 162 af 23.6.2005, s. 37).
(2) EUT L 328 af 15.12.2005, s. 27.
BILAG I
Maksimumsmængder som omhandlet i artikel 2 og 3
Land |
Kategori |
Enhed |
Maksimumsmængde |
Nordkorea |
1 |
kg |
10 000 |
2 |
kg |
10 000 |
|
3 |
kg |
10 000 |
|
4 |
stk. |
10 000 |
|
5 |
stk. |
10 000 |
|
6 |
stk. |
10 000 |
|
7 |
stk. |
10 000 |
|
8 |
stk. |
10 000 |
|
9 |
kg |
10 000 |
|
12 |
par |
10 000 |
|
13 |
stk. |
10 000 |
|
14 |
stk. |
10 000 |
|
15 |
stk. |
10 000 |
|
16 |
stk. |
10 000 |
|
17 |
stk. |
10 000 |
|
18 |
kg |
10 000 |
|
19 |
stk. |
10 000 |
|
20 |
kg |
10 000 |
|
21 |
stk. |
10 000 |
|
24 |
stk. |
10 000 |
|
26 |
stk. |
10 000 |
|
27 |
stk. |
10 000 |
|
28 |
stk. |
10 000 |
|
29 |
stk. |
10 000 |
|
31 |
stk. |
10 000 |
|
36 |
kg |
10 000 |
|
37 |
kg |
10 000 |
|
39 |
kg |
10 000 |
|
59 |
kg |
10 000 |
|
61 |
kg |
10 000 |
|
68 |
kg |
10 000 |
|
69 |
stk. |
10 000 |
|
70 |
stk. |
10 000 |
|
73 |
stk. |
10 000 |
|
74 |
stk. |
10 000 |
|
75 |
stk. |
10 000 |
|
76 |
kg |
10 000 |
|
77 |
kg |
5 000 |
|
78 |
kg |
5 000 |
|
83 |
kg |
10 000 |
|
87 |
kg |
10 000 |
|
109 |
kg |
10 000 |
|
117 |
kg |
10 000 |
|
118 |
kg |
10 000 |
|
142 |
kg |
10 000 |
|
151A |
kg |
10 000 |
|
151B |
kg |
10 000 |
|
161 |
kg |
10 000 |
|
Republikken Montenegro, Kosovo (1) |
1 |
kg |
20 000 |
2 |
kg |
20 000 |
|
2a |
kg |
10 000 |
|
3 |
kg |
10 000 |
|
5 |
stk. |
10 000 |
|
6 |
stk. |
10 000 |
|
7 |
stk. |
10 000 |
|
8 |
stk. |
10 000 |
|
9 |
kg |
10 000 |
|
15 |
stk. |
10 000 |
|
16 |
stk. |
10 000 |
|
67 |
kg |
10 000 |
(1) Som defineret i FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10.6.1999.
BILAG II
Liste over bevillingsudstedende myndigheder som omhandlet i artikel 4
1. |
Østrig
|
2. |
Belgien
|
3. |
Bulgarien
|
4. |
Cypern
|
5. |
Tjekkiet
|
6. |
Danmark
|
7. |
Estland
|
8. |
Finland
|
9. |
Frankrig
|
10. |
Tyskland
|
11. |
Grækenland
|
12. |
Ungarn
|
13. |
Irland
|
14. |
Italien
|
15. |
Letland
|
16. |
Litauen
|
17. |
Luxembourg
|
18. |
Malta
|
19. |
Nederlandene
|
20. |
Polen
|
21. |
Portugal
|
22. |
Rumænien
|
23. |
Slovakiet
|
24. |
Slovenien
|
25. |
Spanien
|
26. |
Sverige
|
27. |
Det Forenede Kongerige
|
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/12 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1786/2006
af 4. december 2006
om ændring af bilag III B, IV og VI til forordning (EF) nr. 517/94 for så vidt angår tekstilkontingenter for 2007
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 517/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre specifikke fællesskabsregler for indførsel (1), særlig artikel 5, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 517/94 fastsætter de årlige kvantitative lofter for visse tekstilvarer med oprindelse i Montenegro, Kosovo (2) og Nordkorea. |
(2) |
Fra den 1. januar 2007 tæller Den Europæiske Union to nye medlemsstater, Rumænien og Bulgarien. Tiltrædelsesaktens artikel 6, stk. 7, fastsætter, at de kvantitative restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af tekstilvarer og beklædningsgenstande, skal tilpasses for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskabet. De kvantitative restriktioner for import i det udvidede Fællesskab af visse tekstilvarer fra tredjelande skal derfor tilpasses, således at de også omfatter importen i de to nye medlemsstater. Dette kræver en ændring af visse bilag til forordning (EF) nr. 517/94. |
(3) |
For at undgå, at udvidelsen af Fællesskabet får begrænsende virkninger på samhandelen, er det hensigtsmæssigt ved ændringen af mængderne at anvende en metode, hvorefter der tages hensyn til den traditionelle import i de nye medlemsstater ved tilpasningen af de nye kontingentniveauer. En formel bestående af gennemsnittet for de sidste tre års import i de to nye medlemsstater med oprindelse i tredjelande vil give et passende billede af de historiske handelsstrømme. Da Montenegro først er blevet uafhængigt den 3. juni 2006, har Kommissionen ingen separate oplysninger om handelsstrømmen mellem på den ene side Montenegro og Kosovo og på den anden side de nye medlemsstater. Der er derfor fastsat nye kontingentniveauer på basis af det mest hensigtsmæssige kriterium, nemlig befolkningstal i de to nye medlemsstater. I begge tilfælde er der tilføjet en vækstrate. |
(4) |
Bilag III B, IV og VI til forordning (EF) nr. 517/94 bør derfor ændres med de gældende kontingentniveauer for 2007. Retningslinjerne for kontingenttildelingen i 2007 er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1785/2006 (3) om forvaltning af tekstilkontingenterne for 2007 i forordning (EF) nr. 517/94. |
(5) |
Alle bestemmelserne i forordning (EF) nr. 517/94 finder anvendelse på importen i de nye medlemsstater. Forordning (EF) nr. 517/94 bør derfor ændres tilsvarende. |
(6) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som er nedsat i medfør af artikel 25 i forordning (EF) nr. 517/94 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III B, IV og VI til forordning (EF) nr. 517/94 ændres som fastsat i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2006.
På Kommissionens vegne
Peter MANDELSON
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 67 af 10.3.1994, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 931/2005 (EUT L 162 af 23.6.2005, s. 37).
(2) Som defineret i FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.
(3) Se side 5 i denne EUT.
BILAG
Bilag III B, IV og VI til forordning (EF) nr. 517/94 ændres således:
1) |
Bilag III B affattes således: »BILAG III B Årlige kvantitative EF-lofter omhandlet i artikel 2, stk. 1, fjerde led Republikken Montenegro, Kosovo (1)
|
2) |
Bilag IV affattes således: »BILAG IV Årlige kvantitative EF-lofter omhandlet i artikel 3, stk. 1 Nordkorea
|
3) |
Bilag VI affattes således: »BILAG VI PASSIV FORÆDLING Årlige kvantitative EF-lofter omhandlet i artikel 4, stk. 2 Republikken Montenegro, Kosovo (2)
|
(1) Som defineret i FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.«
(2) Som defineret i FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.«
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/17 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1787/2006
af 4. december 2006
om ændring af forordning (EF) nr. 809/2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (1), særlig artikel 7, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (2) skal selskaber, der reguleres af en medlemsstats lovgivning, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, for hvert regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere, udarbejde koncernregnskaber i overensstemmelse med vedtagne internationale regnskabsstandarder, nu i almindelighed benævnt International Financial Reporting Standards (»IFRS«). |
(2) |
I henhold til forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt udbredelse af oplysninger (3) skal historiske regnskabsoplysninger, der videregives af udstedere fra tredjelande i prospekter med henblik på udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, udarbejdes i overensstemmelse med IFRS vedtaget i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1606/2002 eller i overensstemmelse med et tredjelands nationale regnskabsstandarder, der er ækvivalente med disse standarder. Hvis historiske regnskabsoplysninger ikke er udarbejdet i overensstemmelse med sådanne standarder, skal de præsenteres i prospektet i form af omarbejdede regnskaber. |
(3) |
Dog indeholder artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004 overgangsbestemmelser, som i visse begrænsede tilfælde undtager udstedere fra tredjelande fra forpligtelsen til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger, der ikke er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS eller et tredjelands regnskabsstandarder, der er ækvivalente med IFRS. I henhold til disse overgangsbestemmelser finder forpligtelsen til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger ikke anvendelse på prospekter indgivet før den 1. januar 2007 af en udsteder fra et tredjeland, som enten har udarbejdet sine historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder eller har udarbejdet sine historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med et tredjelands nationale regnskabsstandarder og har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked før denne dato. I sidstnævnte tilfælde skal de pågældende oplysninger, dersom de historiske regnskabsoplysninger ikke giver et retvisende billede af udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultater, ledsages af mere detaljerede eller yderligere oplysninger, som er nødvendige til sikring af, at der gives et retvisende billede. |
(4) |
Efter forordning (EF) nr. 809/2004 i dens nuværende udformning finder disse overgangsundtagelser ikke længere anvendelse med hensyn til prospekter indgivet den 1. januar 2007 eller derefter, og det vil være nødvendigt at omarbejde historiske regnskabsoplysninger, der ikke er præsenteret i overensstemmelse med IFRS eller et tredjelands dermed ækvivalente regnskabsstandarder. |
(5) |
Siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1606/2002 har mange lande indført IFRS direkte i deres nationale regnskabsstandarder. Dette viser klart, at et af målene med denne forordning — nemlig at fremme en stadig større samordning af regnskabsstandarderne, således at IFRS accepteres på internationalt plan og er virkelig globale standarder — er ved at blive opfyldt. Det er derfor hensigtsmæssigt, at udstedere i tredjelande undtages fra pligten til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger udarbejdet i overensstemmelse med nationale regnskabsstandarder eller til at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle som anført i nærværende forordnings artikel 1, nr. 2), stk. 5a, hvis de i henhold til IAS 1 Præsentation af årsregnskabet indeholder en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at de er i overensstemmelse med IFRS. |
(6) |
I sin udtalelse fra juni 2005 gav Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/527/EF (4), udtryk for, at Canadas, Japans og USA’s almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (»GAAP«) hver for sig stort set er ækvivalente med IFRS vedtaget i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1606/2002, dog under forudsætning af afhjælpende foranstaltninger såsom offentliggørelse af yderligere oplysninger og i visse tilfælde supplerende regnskabsrapportering. |
(7) |
I januar 2005 meddelte Accounting Standards Board of Japan (ASBJ) og International Accounting Standards Board (IASB), at de var enige om at iværksætte et fælles projekt med det formål at formindske forskellene mellem IFRS og de japanske GAAP, og de iværksatte i marts 2005 et fælles arbejdsprogram for at samordne de japanske GAAP med IFRS. I januar 2006 erklærede Accounting Standards Board of Canada officielt, at denne organisations mål var at arbejde for indførelsen af ét sæt globalt anerkendte standarder af høj kvalitet for børsnoterede selskaber, og drog den konklusion, at dette mål bedst nås ved inden for fem år at samordne de canadiske regnskabsstandarder med IFRS. I februar 2006 offentliggjorde IASB og American Financial Accounting Standards Board et aftalememorandum, hvori der skitseres et arbejdsprogram til sikring af konvergens mellem IFRS og US GAAP med henblik på at opfylde en af US Securities and Exchange Commission's (SEC) betingelser, som skal være opfyldt, før den senest i 2009 afskaffer afstemningskravet for udenlandske udstedere, der anvender IFRS, og som er registreret hos SEC. |
(8) |
Det er imidlertid vigtigt, at kvaliteten af den principbaserede IFRS-regnskabsaflæggelse bevares, at IFRS-standarderne anvendes konsistent, at der er passende retssikkerhed for virksomheder og investorer, og at EU's virksomheder garanteres ligebehandling med hensyn til regnskaber på verdensplan. Den fremtidige vurdering af ækvivalensen bør baseres på en detaljeret teknisk og objektiv analyse af forskellene mellem IFRS og tredjelandes regnskabsstandarder samt på den konkrete anvendelse af disse GAAP sammenholdt med IFRS. Udviklingen i konvergensprocessen bør undersøges nøje, før der træffes en beslutning om ækvivalensen. |
(9) |
På baggrund af de bestræbelser, som de standardudstedende organisationer i Canada, Japan og USA har gjort for at nærme sig til IFRS, er det hensigtsmæssigt, at overgangsbestemmelserne i artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004 om at undtage tredjelandsudstedere fra en forpligtelse til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger, som er udarbejdet efter regnskabsstandarderne i Canada, Japan og USA, eller (alt efter situationen) om at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle tillades anvendt i yderligere højst to år, mens de standardudstedende organisationer og regulerende organer viderefører en aktiv dialog, konvergensprocessen fortsætter, og situationsrapporten færdiggøres. |
(10) |
Mens mange lande har indført IFRS direkte i deres nationale GAAP, tilnærmer andre lande de nationale GAAP til IFRS over en vis periode. På baggrund heraf bør tredjelandsudstedere i en overgangsperiode på højst to år også undtages fra at omarbejde historiske regnskabsoplysninger eller (alt efter situationen) fra at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle, forudsat at den ansvarlige nationale myndighed har givet et offentligt tilsagn herom og etableret et arbejdsprogram. For at sikre, at undtagelsen kun anvendes i tilfælde, hvor disse betingelser er opfyldt, bør det kræves, at tredjelandsudstederen fremlægger beviser, som overbeviser den kompetente myndighed om, at den nationale myndighed har fremsat en offentlig erklæring og etableret et arbejdsprogram. For at sikre konsistens inden for Fællesskabet bør CESR samordne de kompetente myndigheders vurdering af, om disse betingelser er opfyldt med hensyn til GAAP i de enkelte tredjelande. |
(11) |
I løbet af denne periode på to år bør Kommissionen ikke blot føre en aktiv dialog med de relevante tredjelandsmyndigheder, men også nøje overvåge udviklingen i konvergensen mellem IFRS og GAAP i Canada, Japan, USA og andre tredjelande, som har etableret et konvergensprogram, for at sikre, at den er i stand til at træffe en beslutning om ækvivalensen mindst seks måneder inden den 1. januar 2009. Kommissionen skal desuden aktivt overvåge udviklingen i de relevante tredjelandsmydigheders arbejde med at fjerne eventuelle krav til fællesskabsudstedere, som får adgang til de finansielle markeder i et tredjeland, om afstemning af regnskaber, der er udarbejdet ved hjælp af IFRS. Ved udgangen af den forlængede overgangsperiode skal Kommissionens beslutning være sådan, at udstedere inden og uden for EU behandles ens. |
(12) |
Kommissionen bør regelmæssigt holde Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet underrettet om udviklingen hen imod afskaffelsen af afstemningsforpligtelserne og om udviklingen i konvergensprocessen. Kommissionen skal derfor inden den 1. april 2007 underrette Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om den tidsplan for konvergensen, der er lagt af de nationale regnskabsmyndigheder i Canada, Japan og USA. Endvidere skal Kommissionen inden den 1. april 2008 og efter høring af CESR aflægge rapport til Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om evalueringen af tredjelandes GAAP, som anvendes af udstedere, der ikke skal omarbejde historiske regnskabsoplysninger eller (alt efter situationen) fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle i et prospekt, der indgives til en kompetent myndighed før den 1. januar 2009. Endelig bør Kommissionen inden den 1. januar 2008 og efter passende høring af CESR sikre, at der findes en definition af ækvivalens, som anvendes i forbindelse med beslutningen om ækvivalensen vedrørende tredjelandes GAAP på grundlag af en ækvivalensmekanisme, der er udarbejdet til det formål. |
(13) |
Det er følgelig hensigtsmæssigt at ændre artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004, sådan at tredjelandsudstedere ikke skal omarbejde historiske regnskabsoplysninger eller (alt efter situationen) fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle i de beskrevne tilfælde i en periode på højst to år, sådan at der kan finde yderligere dialog sted. I alle andre tilfælde bør tredjelandsudstedere omfattes af forpligtelsen til at omarbejde deres historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med vedtagne IFRS eller (alt efter situationen) fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle i prospekter, der indgives til en kompetent myndighed den 1. januar 2007 eller derefter. |
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004 foretages følgende ændringer:
1) |
Stk. 5 affattes således: »5. Med forbehold af stk. 5a skal tredjelandsudstedere, der er omhandlet i stk. 3 og 4, fra den 1. januar 2007 fremlægge deres historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder vedtaget efter forordning (EF) nr. 1606/2002 eller et tredjelands nationale regnskabsstandarder, der er ækvivalente med disse standarder. Hvis sådanne historiske regnskabsoplysninger ikke er i overensstemmelse med sådanne standarder, skal de fremlægges i form af omarbejdede regnskaber.« |
2) |
Som stk. 5a, 5b, 5c, 5d og 5e indsættes: »5a. Tredjelandsudstedere er ikke omfattet af et krav efter bilag I, punkt 20.1, bilag IV, punkt 13.1, bilag VII, punkt 8.2, bilag X, punkt 20.1 eller bilag XI, punkt 11.1, om at gengive historiske regnskabsoplysninger eller et krav efter bilag VII, punkt 8.2.a, bilag IX, punkt 11.1 eller bilag X, punkt 20.1.a, om at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle mellem internationale regnskabsstandarder vedtaget efter forordning (EF) nr. 1606/2002 og de regnskabsprincipper, i overensstemmelse med hvilke sådanne oplysninger er udarbejdet, i et prospekt, der indgives til en kompetent myndighed før den 1. januar 2009, når en af følgende betingelser er opfyldt:
5b. Kommissionen forelægger inden den 1. april 2007 Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet en første rapport om den tidsplan, som myndighederne med ansvar for nationale regnskabsstandarder i USA, Japan og Canada har lagt for konvergensen mellem IFRS og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i disse lande. Kommissionen overvåger nøje og underretter regelmæssigt Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om udviklingen i konvergensen mellem International Financial Reporting Standards og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Canada, Japan og USA og om de fremskridt, der er sket med hensyn til at afskaffe de afstemningskrav, der gælder for EF-udstedere i disse lande. Hvis processen ikke skrider tilfredsstillende frem, underretter Kommissionen straks Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet herom. 5c. Kommissionen underretter desuden regelmæssigt Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om udviklingen i drøftelserne med de regulerende myndigheder og om de fremskridt, der er sket med hensyn til konvergensen mellem International Financial Reporting Standards og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i de tredjelande, der er nævnt i stk. 5a, litra c), samt om udviklingen hen imod afskaffelsen af eventuelle afstemningskrav. Hvis processen ikke skrider tilfredsstillende frem, underretter Kommissionen straks Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet herom. 5d. Foruden forpligtelserne i henhold til stk. 5b og 5c deltager Kommissionen i og opretholder en regelmæssig dialog med myndighederne i tredjelande og forelægger inden den 1. april 2008 Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet en rapport om udviklingen i konvergensen og udviklingen hen imod afskaffelsen af eventuelle afstemningskrav, der gælder for EF-udstedere i henhold til reglerne i et tredjeland, som er omfattet af stk. 5a, litra b) eller c). Kommissionen kan give en anden person til opgave at udarbejde rapporten. 5e. Mindst seks måneder inden den 1. januar 2009 træffer Kommissionen beslutning om ækvivalensen vedrørende de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i tredjelande i henhold til en definition af ækvivalens og en ækvivalensmekanisme, som den har udarbejdet inden den 1. januar 2008 i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 24 i direktiv 2003/71/EF. Til opfyldelse af dette stykke hører Kommissionen først Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg om ækvivalensdefinitionens, ækvivalensmekanismens og ækvivalensbeslutningens egnethed.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2006.
På Kommissionens vegne
Charlie McCREEVY
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
(2) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(3) EUT L 149 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 215 af 16.6.2004, s. 3.
(4) EFT L 191 af 13.7.2001, s. 43.
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/21 |
RÅDETS DIREKTIV 2006/117/EURATOM
af 20. november 2006
om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31, stk. 2, og artikel 32,
under henvisning til forslag fra Kommissionen udarbejdet efter indstilling fra en gruppe personer udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabelige eksperter, jf. artikel 31 i traktaten og efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Operationer i forbindelse med overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel er underlagt en række krav i medfør af fællesskabsretsakter og internationale retsakter, navnlig hvad angår sikker transport af radioaktivt materiale og de vilkår, under hvilke radioaktivt affald eller brugt brændsel deponeres eller oplagres i bestemmelseslandet. |
(2) |
Herudover er det af hensyn til beskyttelsen af arbejdstagernes og den øvrige befolknings sundhed nødvendigt, at der for overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet indføres en obligatorisk og fælles ordning med forudgående tilladelse. |
(3) |
I henhold til Rådets resolution af 22. maj 2002 om indførelse af nationale ordninger for overvågning af og kontrol med forekomst af radioaktivt materiale i forbindelse med genvinding af metalliske materialer i medlemsstaterne (3), er det vigtigt at minimere radiologiske risici, der skyldes forekomsten af radiologiske materialer i metalliske materialer bestemt til genvinding. |
(4) |
Rådets direktiv 92/3/Euratom af 3. februar 1992 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet (4) skabte en ordning med streng kontrol og forudgående godkendelse af overførsel af radioaktivt affald, som har fungeret tilfredsstillende. Den bør imidlertid ændres i lyset af vundne erfaringer med henblik på at præcisere eller tilføje visse begreber og definitioner, behandle hidtil forsømte aspekter, forenkle den nuværende procedure for overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne og sikre overensstemmelse med anden fællesskabsret og internationale bestemmelser, herunder den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (i det følgende benævnt »den fælles konvention«), som Fællesskabet tiltrådte den 2. januar 2006. |
(5) |
Der blev som led i den femte fase i SLIM-initiativet (Simpler Legislation for the Internal Market (enklere lovgivning for det indre marked)) nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og brugerne; gruppen skulle tage stilling til en række spørgsmål, som brugere af direktiv 92/3/Euratom havde forelagt, og samtidig bringe direktivet i overensstemmelse med de gældende internationale regler og instrumenter. |
(6) |
Proceduren i direktiv 92/3/Euratom er i praksis kun blevet brugt på overførsel af brugt brændsel, som ikke tænkes anvendt, og som derfor betragtes som »radioaktivt affald« i medfør af direktivet. Fra et strålingsmæssigt synspunkt er der ingen grund til, at brugt brændsel bestemt til oparbejdning undtages fra anvendelsen af denne overvågnings- og kontrolprocedure. Anvendelsesområdet for nævnte direktiv bør derfor omfatte alle overførsler af brugt brændsel, uanset om det er bestemt til deponering eller oparbejdning. |
(7) |
Hver medlemsstat bør forblive fuldt ud ansvarlig for sit valg af strategi for håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, der er underlagt dens jurisdiktion, idet nogle vælger at oparbejde brugt brændsel, medens andre sigter mod endelig deponering af brugt brændsel uden anden anvendelse. Nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe medlemsstaternes ret til at eksportere deres brugte brændsel til oparbejdning, og intet i dette direktiv bør indebære, at en bestemmelsesmedlemsstat skal acceptere overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel. Ethvert afslag på sådanne overførsler bør begrundes ud fra de kriterier, der er fastsat i dette direktiv. |
(8) |
Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres samtykke. Indsigelser bør ikke være vilkårlige og bør begrundes ud fra relevante nationale bestemmelser, fællesskabsbestemmelser eller internationale bestemmelser. Dette direktiv bør ikke foregribe rettigheder og pligter i henhold til international ret, og herunder navnlig at skibe og fly kan udnytte rettigheder og friheder, som er fastsat i forbindelse med hav- eller flodsejlads og luftfart i henhold til international ret. |
(9) |
En bestemmelses- eller transitmedlemsstats mulighed for at afslå den automatiske procedure for samtykke til overførsler medfører en uberettiget administrativ byrde og skaber usikkerhed. Kravet om, at myndighederne i bestemmelses- og transitlandene skal bekræfte modtagelsen af en ansøgning, giver sammen med forlængelsen af fristen for meddelelse af samtykke mulighed for med betydelig sikkerhed at formode, at der foreligger stiltiende godkendelse. |
(10) |
Tilladelser til overførsler i dette direktivs forstand bør ikke erstatte særlige nationale krav til overførsler som f.eks. transportlicenser. |
(11) |
For at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de farer, der er forbundet med radioaktivt affald, bør der tages hensyn til risici, som kan opstå uden for Fællesskabet. Når radioaktivt affald overføres ud af Fællesskabet, bør bestemmelsestredjelandet ikke blot informeres om overførslen, men også give sit samtykke. |
(12) |
De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten bør samarbejde og holde kontakt med de øvrige involverede kompetente myndigheder for at undgå unødige forsinkelser og sikre, at godkendelsesproceduren i dette direktiv fungerer efter hensigten. |
(13) |
Kravet om, at den person, der er ansvarlig for overførslen, om nødvendigt iværksætter afhjælpende foranstaltninger, bør ikke være til hinder for, at ordninger indført af medlemsstaterne på nationalt plan finder anvendelse. |
(14) |
Kravet om, at indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde af ikke-fuldførte overførsler, bør ikke være til hinder for, at ordninger indført af medlemsstaterne på nationalt plan eller eventuelle kontraktlige aftaler mellem indehaveren og en anden person, der er involveret i overførslen, finder anvendelse. |
(15) |
Radioaktivt affald bør, i den udstrækning sikker behandling af det kan betrygges, deponeres i den stat, hvor det er opstået, men det anerkendes, at medlemsstaterne bør fremme indbyrdes aftaler for at lette sikker og effektiv behandling af radioaktivt affald eller brugt brændsel fra de medlemsstater, der producerer det i små mængder, og hvor etablering af passende anlæg ikke er velbegrundet ud fra et strålingsmæssigt synspunkt. |
(16) |
Hvis der er indgået en aftale mellem en modtager i et tredjeland og en indehaver i et tredjeland i henhold til artikel 27 i den fælles konvention, kan samme aftale anvendes med henblik på dette direktiv. |
(17) |
Af hensyn til nærværende direktiv og i lyset af tidligere erfaringer bør der ske en tilpasning af det nuværende standarddokument. For at skabe klare forhold bør der fastsættes en forpligtelse til at vedtage det nye standarddokument inden nærværende direktivs gennemførelsesdato. Hvis denne frist ikke overholdes, bør der dog fastsættes overgangsbestemmelser med henblik på anvendelse af det nuværende standarddokument. Klare regler om sprogvalg bør desuden kunne øge retssikkerheden og sikre, at unødige forsinkelser undgås. |
(18) |
Regelmæssig rapportering fra medlemsstaterne til Kommissionen og fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bør kunne give et nyttigt overblik over de godkendelser, der er givet i Fællesskabet som helhed, og indkredse de konkrete problemer, medlemsstaterne måtte have haft, og hvordan de er løst. |
(19) |
Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (5), gælder bl.a. for transport og import til og eksport fra Fællesskabet af radioaktive stoffer og fastsætter et rapporterings- og godkendelsessystem for aktiviteter forbundet med ioniserende stråling. Disse bestemmelser er derfor relevante for det område, som er omfattet af nærværende direktiv. |
(20) |
I lyset af ovenstående er det af klarhedshensyn nødvendigt at ophæve og erstatte direktiv 92/3/Euratom. Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes pligt til at overholde fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af det ophævede direktiv. |
(21) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (6) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL 1
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Dette direktiv opstiller en fællesskabsordning for overvågning af og kontrol med grænseoverskridende overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel, så befolkningen sikres en fyldestgørende beskyttelse.
2. Dette direktiv gælder for grænseoverskridende overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel, når:
a) |
oprindelseslandet eller bestemmelseslandet eller et transitland er en medlemsstat i Fællesskabet, og |
b) |
forsendelsens mængder og koncentration overskrider niveauerne i artikel 3, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 96/29/Euratom. |
3. Dette direktiv gælder ikke for overførsel af strålekilder, som ikke længere skal anvendes, til en leverandør eller producent af strålekilder eller til et godkendt anlæg.
4. Dette direktiv gælder ikke for overførsel af radioaktive materialer, som gennem oparbejdning genindvindes med henblik på genanvendelse.
5. Dette direktiv gælder ikke for grænseoverskridende overførsel af affald, som kun indeholder naturligt forekommende radioaktivt materiale, der ikke stammer fra praksis.
6. Dette direktiv anfægter ikke folkeretlige rettigheder og forpligtelser.
Artikel 2
Genoverførsel i forbindelse med behandling og oparbejdning
Dette direktiv anfægter ikke den ret, som en medlemsstat eller en virksomhed i den medlemsstat, til hvilken
a) |
radioaktivt affald skal overføres til behandling, eller |
b) |
andet materiale skal overføres med henblik på at genindvinde det radioaktive affald |
har til at sende det behandlede radioaktive affald tilbage til oprindelseslandet. Det anfægter heller ikke den ret, som en medlemsstat eller en virksomhed i den medlemsstat, til hvilken brugt brændsel skal overføres til oparbejdning, har til at sende radioaktivt affald, som er genindvundet ved oparbejdningsprocessen, tilbage til oprindelseslandet.
Artikel 3
Grænseoverskridende overførsel af brugt brændsel med henblik på oparbejdning
Uanset den enkelte medlemsstats kompetence til at fastlægge sin egen strategi for kredsløbet for brugt brændsel anfægter dette direktiv ikke den ret, som en medlemsstat har til at eksportere brugt brændsel med henblik på oparbejdning under hensyntagen til principperne for det indre marked på nuklearområdet, navnlig de frie varebevægelser. Disse overførsler og eksporter overvåges og kontrolleres i overensstemmelse med procedurerne i dette direktiv.
Artikel 4
Genoverførsel i forbindelse med ikke-godkendte overførsler og uanmeldt radioaktivt affald
Dette direktiv anfægter ikke den ret, som en medlemsstat har til at sende følgende sikkert tilbage til oprindelseslandet:
a) |
overførsler af radioaktivt affald og brugt brændsel, som falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, men som ikke er behørigt godkendt i overensstemmelse med dette direktiv, og |
b) |
radioaktivt forurenet affald eller materiale, som indeholder en radioaktiv kilde, når dette materiale ikke er blevet anmeldt som radioaktivt affald af oprindelseslandet. |
Artikel 5
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) |
»radioaktivt affald«: luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som oprindelseslandet, bestemmelseslandet eller en fysisk eller juridisk person, hvis afgørelse accepteres af disse lande, ikke finder yderligere anvendelse for, og som i sin egenskab af radioaktivt affald kontrolleres af en tilsynsmyndighed efter oprindelses- og bestemmelseslandenes love og bestemmelser |
2) |
»brugt brændsel«: nukleart brændsel, som er blevet bestrålet i en reaktorkerne og permanent fjernet fra den; brugt brændsel kan enten betragtes som en anvendelig ressource, der kan oparbejdes, eller være bestemt til endelig deponering uden nogen påtænkt fornyet anvendelse og behandles som radioaktivt affald |
3) |
»oparbejdning«: en proces eller operation, hvis formål er at udvinde radioaktive isotoper af brugt brændsel med henblik på fornyet anvendelse |
4) |
»overførsel«: alle tiltag, som er nødvendige for at transportere radioaktivt affald eller brugt brændsel fra oprindelseslandet eller oprindelsesmedlemsstaten til bestemmelseslandet eller bestemmelsesmedlemsstaten |
5) |
»overførsel inden for Fællesskabet«: en overførsel, hvor både oprindelseslandet og bestemmelseslandet er medlemsstater |
6) |
»overførsel uden for Fællesskabet«: en overførsel, hvor oprindelseslandet og/eller bestemmelseslandet er tredjelande |
7) |
»deponering«: anbringelse af radioaktivt affald eller brugt brændsel på et dertil godkendt anlæg uden tanke på senere udtagning |
8) |
»oplagring«: opbevaring af radioaktivt affald eller brugt brændsel på et anlæg, der sørger for dets indeslutning, med tanke på senere udtagning |
9) |
»indehaver«: en fysisk eller juridisk person, der inden overførslen af radioaktivt affald eller brugt brændsel er ansvarlig for sådant materiale i henhold til national lovgivning, og som planlægger at foretage overførsel til en modtager |
10) |
»modtager«: en fysisk eller juridisk person, som radioaktivt affald eller brugt brændsel overføres til |
11) |
»oprindelsesland eller oprindelsesmedlemsstat« og »bestemmelsesland eller bestemmelsesmedlemsstat«: henholdsvis det land eller den medlemsstat, fra hvilken en overførsel planlægges indledt eller indledes, og det land eller den medlemsstat, hvortil en overførsel planlægges eller finder sted |
12) |
»transitland eller transitmedlemsstat«: ethvert andet land eller enhver anden medlemsstat end oprindelseslandet, oprindelsesmedlemsstaten, bestemmelseslandet eller bestemmelsesmedlemsstaten, gennem hvis område en overførsel planlægges eller finder sted |
13) |
»kompetente myndigheder«: myndigheder, som i henhold til oprindelseslandets, transitlandets eller bestemmelseslandets respektive love eller andre retsforskrifter er bemyndiget til at gennemføre overvågnings- og kontrolordningen for overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel |
14) |
»lukket strålekilde«: som defineret i direktiv 96/29/Euratom, herunder, hvor det er relevant, indkapslingen omkring det radioaktive materiale, hvis den er en integrerende del af strålekilden |
15) |
»strålekilde, som ikke længere skal anvendes«: en lukket strålekilde, der ikke længere anvendes og heller ikke senere skal anvendes til den form for praksis, tilladelsen blev/var udstedt til |
16) |
»godkendt anlæg«: et anlæg, som er beliggende på en stats område og af denne stats kompetente myndighed efter national lovgivning er blevet godkendt til langtidsoplagring eller deponering af lukkede strålekilder, eller et anlæg, som efter national lovgivning er behørigt godkendt til midlertidig oplagring af lukkede strålekilder |
17) |
»behørigt udfyldt ansøgning«: det standarddokument, der opfylder alle betingelser som fastsat i overensstemmelse med artikel 17. |
KAPITEL 2
OVERFØRSEL INDEN FOR FÆLLESSKABET
Artikel 6
Ansøgning om tilladelse til overførsel
1. En indehaver, som planlægger at foretage eller lade foretage en overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel inden for Fællesskabet, indgiver en behørigt udfyldt ansøgning om tilladelse hertil til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten.
2. Ansøgningen kan omfatte mere end én overførsel, hvis
a) |
det radioaktive affald eller det brugte brændsel, den vedrører, hovedsagelig har samme fysiske, kemiske og radioaktive egenskaber, og |
b) |
affaldet skal overføres fra samme indehaver til samme modtager, og samme kompetente myndigheder er involveret, og |
c) |
de pågældende forsendelser i de tilfælde, hvor overførslerne berører tredjelande, skal foretages via samme indførsels- og/eller udførselstoldsted i Fællesskabet og via samme toldsted(er) i det eller de pågældende tredjelande, medmindre andet er aftalt mellem de berørte kompetente myndigheder. |
Artikel 7
Fremsendelse af ansøgninger til de kompetente myndigheder
1. De kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten sender den i artikel 6 nævnte behørigt udfyldte ansøgning til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i givet fald i transitmedlemsstaterne med henblik på samtykke.
2. De kompetente myndigheder i de involverede medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle oplysninger vedrørende overførsler omfattet af dette direktiv behandles på behørig vis og beskyttes mod misbrug.
Artikel 8
Bekræftelse på modtagelse og ansøgning om oplysninger
1. Senest 20 dage efter modtagelsen af ansøgningen kontrollerer de kompetente myndigheder i bestemmelses- og transitmedlemsstaten, at ansøgningen er behørigt udfyldt i overensstemmelse med artikel 5, nr. 17.
2. Hvis ansøgningen er behørigt udfyldt, sender de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en bekræftelse på modtagelsen til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten med kopi til de øvrige berørte kompetente myndigheder senest 10 dage efter udløbet af den periode på 20 dage, der er fastsat i stk. 1.
3. Hvis nogle af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater finder, at ansøgningen ikke er behørigt udfyldt, anmoder de de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om de manglende oplysninger og orienterer de øvrige kompetente myndigheder om en sådan ansøgning. Ansøgningen fremsættes senest ved udløbet af den periode, der er fastsat i stk. 1.
De kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten sender de ønskede oplysninger til de berørte kompetente myndigheder.
Senest 10 dage efter modtagelsen af de manglende oplysninger og tidligst efter udløbet af den periode på 20 dage, der er fastsat i stk. 1, sender de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en bekræftelse på modtagelsen til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten med kopi til de øvrige berørte kompetente myndigheder.
4. De tidsfrister, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3 for at sende en bekræftelse på modtagelsen, kan afkortes, hvis de kompetente myndigheder i bestemmelsesstaten og transitmedlemsstaterne finder, at ansøgningen er behørigt udfyldt.
Artikel 9
Samtykke og afslag
1. Senest to måneder efter bekræftelsen på modtagelsen meddeler de kompetente myndigheder i alle de berørte medlemsstater de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten deres samtykke eller de betingelser, de finder nødvendige for at meddele samtykke, eller deres afslag på ansøgningen.
De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater kan dog anmode om en yderligere frist på højst en måned ud over den i første afsnit fastsatte frist, inden de afgiver deres svar.
2. Hvis der efter udløbet af de i stk. 1 fastsatte frister ikke er kommet noget svar fra de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og/eller de påtænkte transitmedlemsstater, anses de pågældende lande for at have givet deres samtykke til den ønskede overførsel.
3. Medlemsstaterne begrunder et eventuelt afslag eller eventuelle betingelser, der er knyttet til et samtykke, hvorved:
a) |
transitmedlemsstater kan påberåbe sig relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale |
b) |
bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, eller relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale. |
Betingelser, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne opstiller, uanset om de er transit- eller bestemmelsesland, må ikke være strengere end dem, der gælder for tilsvarende overførsler, som foretages inden for disse medlemsstater.
4. Medlemsstater, der har givet samtykke til transit i forbindelse med en given overførsel, kan ikke afslå at give samtykke til genoverførsel i følgende tilfælde:
a) |
hvis det oprindelige samtykke vedrørte materiale, som blev overført med henblik på behandling eller oparbejdning, forudsat at genoverførslen vedrører radioaktivt affald eller andre produkter, der svarer til det oprindelige materiale efter behandling eller oparbejdning, og forudsat at al relevant lovgivning er overholdt |
b) |
under de i artikel 12 beskrevne omstændigheder, hvis genoverførslen foretages på samme betingelser og med samme specifikationer. |
5. Ubegrundede forsinkelser og/eller manglende samarbejde hos en anden medlemsstats myndigheder meddeles Kommissionen.
Artikel 10
Tilladelse til overførsel
1. Såfremt alle de samtykker, der er nødvendige for overførslen, foreligger, kan de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten give indehaveren tilladelse til at foretage overførslen, og de underretter bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder og eventuelle transitmedlemsstater eller -tredjelande herom.
2. Den i stk. 1 omhandlede tilladelse ændrer ikke noget ved det ansvar, der påhviler indehaveren, transportvirksomheden, ejeren, modtageren eller andre fysiske eller juridiske personer, som er involveret i overførslen.
3. En enkelt tilladelse kan omfatte mere end én overførsel, forudsat at betingelserne fastsat i artikel 6, stk. 2, er opfyldt.
4. En tilladelse gælder for en periode på højst tre år.
Ved fastsættelsen af denne gyldighedsperiode tager medlemsstaterne hensyn til alle betingelser, der er knyttet til en bestemmelses- eller transitmedlemsstats samtykke.
Artikel 11
Bekræftelse på modtagelse af en overførsel
1. Inden 15 dage efter modtagelsen sender modtageren de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en bekræftelse på modtagelsen af overførslen.
2. Bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder sender kopi af bekræftelsen på modtagelsen til oprindelsesmedlemsstaten og alle transitmedlemsstater eller transittredjelande.
3. De kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten sender en kopi af bekræftelsen på modtagelsen til den oprindelige indehaver.
Artikel 12
Ikke-fuldførte overførsler
1. Bestemmelsesmedlemsstaten, oprindelsesmedlemsstaten eller transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv.
Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, der berøres af overførslen.
2. Kan en overførsel ikke fuldføres, eller er betingelserne for en overførsel ikke opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv, sikrer de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel tager dette tilbage, medmindre der kan findes en anden sikker løsning. De kompetente myndigheder sikrer endvidere, at den person, der er ansvarlig for overførslen, iværksætter afhjælpende foranstaltninger om nødvendigt.
3. Indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.
KAPITEL 3
OVERFØRSLER UDEN FOR FÆLLESSKABET
Artikel 13
Import ind i Fællesskabet
1. Såfremt radioaktivt affald eller brugt brændsel, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde, skal føres ind i Fællesskabet fra et tredjeland, og bestemmelseslandet er en medlemsstat, indgiver modtageren en ansøgning om tilladelse hertil til den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder. Ansøgningen kan omfatte mere end én overførsel, forudsat at betingelserne i artikel 6, stk. 2, er opfyldt.
Ansøgningen skal omfatte dokumentation for, at modtageren har truffet en aftale med den i tredjelandet etablerede indehaver, som er godkendt af de kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland, og som fastsætter, at indehaveren skal tage det radioaktive affald eller det brugte brændsel tilbage, hvis en overførsel ikke kan fuldføres i overensstemmelse med dette direktiv, jf. stk. 5.
2. De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten sender med henblik på samtykke den i stk. 1 nævnte ansøgning til de kompetente myndigheder i eventuelle transitmedlemsstater.
Artikel 8 og artikel 9 finder anvendelse.
3. Såfremt alle de samtykker, der er nødvendige for overførslen, foreligger, kan de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten give modtageren tilladelse til at foretage overførslen, og de underretter de kompetente myndigheder i eventuelle medlemsstater, oprindelsestredjelande eller transittredjelande herom.
Artikel 10, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse.
4. Inden 15 dage efter modtagelsen sender modtageren de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en bekræftelse på modtagelsen af overførslen. Bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder sender kopi af bekræftelsen til oprindelseslandet og alle transitmedlemsstater eller transittredjelande.
5. Bestemmelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning.
6. Modtageren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.
Artikel 14
Transit gennem Fællesskabet
1. Hvis radioaktivt affald eller brugt brændsel skal føres ind i Fællesskabet fra et tredjeland, og bestemmelseslandet ikke er en medlemsstat, indgiver den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for håndtering af overførslen i den medlemsstat, gennem hvis toldsted det radioaktive affald eller brugte brændsel først indføres i Fællesskabet (»første transitmedlemsstat«), en ansøgning om tilladelse til overførslen til den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder. Ansøgningen kan omfatte mere end én overførsel, forudsat at betingelserne i artikel 6, stk. 2, er opfyldt.
Ansøgningen skal omfatte dokumentation for, at den i et tredjeland etablerede modtager har truffet en aftale med den i et tredjeland etablerede indehaver, som er godkendt af de kompetente myndigheder i tredjelandet, og som fastsætter, at indehaveren skal tage det radioaktive affald eller det brugte brændsel tilbage, hvis en overførsel ikke kan gennemføres i overensstemmelse med dette direktiv, jf. stk. 5.
2. De kompetente myndigheder i den første transitmedlemsstat sender med henblik på samtykke den i stk. 1 nævnte ansøgning til de kompetente myndigheder i eventuelle andre transitmedlemsstater.
Artikel 8 og artikel 9 finder anvendelse.
3. Såfremt alle de samtykker, der er nødvendige for overførslen, foreligger, kan de kompetente myndigheder i den første transitmedlemsstat give den ansvarlige person, der er nævnt i stk. 1, tilladelse til at foretage overførslen, og de underretter de kompetente myndigheder i eventuelle andre medlemsstater eller transit- eller oprindelsestredjelande herom.
Artikel 10, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse.
4. Den ansvarlige person, der er nævnt i stk. 1, meddeler inden 15 dage efter ankomsten de kompetente myndigheder i den første transitmedlemsstat, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået sit bestemmelsessted i tredjelandet, og anfører det sidste toldsted i Fællesskabet, gennem hvilket overførslen er foretaget.
Denne meddelelse bekræftes ved en erklæring eller en attestering fra modtageren, hvori det angives, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået det rette bestemmelsessted, og hvori indførselstoldstedet i tredjelandet er anført.
5. En transitmedlemsstat kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Den ansvarlige person, der er nævnt i stk. 1, hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.
Artikel 15
Eksport ud af Fællesskabet
1. Hvis radioaktivt affald eller brugt brændsel skal eksporteres ud af Fællesskabet til et tredjeland, indgiver indehaveren en ansøgning om tilladelse hertil til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten. Ansøgningen kan omfatte mere end én overførsel, forudsat at betingelserne i artikel 6, stk. 2, er opfyldt.
2. De kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten:
a) |
underretter på forhånd de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet om den planlagte overførsel og indhenter deres samtykke, og |
b) |
sender den i stk. 1 omhandlede ansøgning til de kompetente myndigheder i eventuelle transitmedlemsstater med henblik på samtykke. |
Artikel 8 finder anvendelse.
3. Såfremt alle de samtykker, der er nødvendige for overførslen, foreligger, kan de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten give indehaveren tilladelse til at foretage overførslen, og de underretter bestemmelseslandets kompetente myndigheder og de kompetente myndigheder i eventuelle transitmedlemsstater eller transittredjelande herom.
Artikel 10, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse.
4. Indehaveren meddeler inden 15 dage efter ankomsten de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået sit bestemmelsessted i tredjelandet, og anfører det sidste toldsted i Fællesskabet, gennem hvilket overførslen er foretaget.
Denne meddelelse bekræftes ved en erklæring eller en attestering fra modtageren, hvori det angives, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået det rette bestemmelsessted, og hvori indførselstoldstedet i tredjelandet er anført.
5. Oprindelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende transitmedlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om denne beslutning.
Artikel 12, stk. 2 og 3, finder anvendelse.
Artikel 16
Forbud mod eksport
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder må ikke tillade overførsler
a) |
til et bestemmelsessted syd for 60° sydlig bredde |
b) |
til en stat, der er part i partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, (AVS-EF-aftalen), som ikke er en medlemsstat, dog med forbehold af artikel 2, eller |
c) |
til et tredjeland, som ifølge de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten ikke har den administrative eller tekniske kapacitet eller den forvaltningsmæssige struktur til at håndtere det radioaktive affald eller det brugte brændsel sikkert efter de i stk. 2 nævnte kriterier, jf. den fælles konvention. Medlemsstaterne bør i deres overvejelser tage behørigt hensyn til alle relevante oplysninger fra andre medlemsstater. Medlemsstaterne underretter hvert år Kommissionen og det rådgivende udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 21, herom. |
2. Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 21 kriterier, som bl.a. tager hensyn til relevante sikkerhedsstandarder fra Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), og som gør det lettere for medlemsstaterne at vurdere, om kravene til overførsel ud af Fællesskabet er opfyldt.
KAPITEL 4
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 17
Anvendelse af et standarddokument
1. Der anvendes et standarddokument til alle overførsler, der er omfattet af dette direktiv.
2. Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 21 det standarddokument, der i et bilag skal indeholde en liste over mindstekravene i en behørigt udfyldt ansøgning.
Standarddokumentet og dets bilag offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og gøres tilgængeligt i elektronisk form senest den 25. december 2008. Eventuelle ajourføringer af standarddokumentet foretages efter samme procedure.
3. Ansøgningen om tilladelse til en overførsel skal være udfyldt og eventuel yderligere dokumentation og oplysninger, som er nævnt i artikel 10, 13, 14 og 15, skal foreligge på et sprog, som kan godtages af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som ansøgningen om tilladelse er indgivet til i overensstemmelse med dette direktiv.
Efter anmodning fra de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet eller transitlande indgiver indehaveren en bekræftet oversættelse til et sprog, som disse kan godtage.
4. Eventuelle yderligere betingelser for tilladelse til en overførsel vedføjes standarddokumentet.
5. Hver overførsel, som omfattes af dette direktiv, herunder også når tilladelsen omfatter mere end én overførsel i et enkelt dokument, ledsages af det udfyldte standarddokument til bekræftelse af, at godkendelsesproceduren er behørigt fulgt, uden at dette i øvrigt berører andre ledsagedokumenter, der kræves i henhold til andre relevante retsforskrifter.
6. Dokumenterne stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i oprindelses- og bestemmelseslandet samt eventuelle transitlande.
Artikel 18
Kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne sender senest den 25. december 2008. Kommissionen navn og adresse på de(n) kompetente myndighed(er) og alle de oplysninger, der er nødvendige for hurtig kommunikation med disse.
2. Medlemsstaterne sender regelmæssigt Kommissionen eventuelle ændringer i disse data.
Artikel 19
Fremsendelse
1. Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 21 anbefalinger for et sikkert og effektivt system for fremsendelse af de dokumenter og oplysninger, der vedrører dette direktivs bestemmelser.
2. Kommissionen opstiller og vedligeholder en platform for elektronisk kommunikation med henblik på at offentliggøre
a) |
navn og adresse på de(n) kompetente myndighed(er) i hver medlemsstat |
b) |
de sprog, som kan accepteres af de kompetente myndigheder i hver af medlemsstaterne, og |
c) |
alle almindelige betingelser og eventuelle yderligere krav, der skal være opfyldt, for at de kompetente myndigheder i hver af medlemsstaterne kan godkende en overførsel. |
Artikel 20
Regelmæssige rapporter
1. Senest den 25. december 2011 og derefter hvert tredje år fremsender medlemsstaterne deres rapporter om gennemførelsen af dette direktiv til Kommissionen.
2. På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen efter proceduren i artikel 21 en sammenfattende rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, hvori der lægges særlig vægt på gennemførelsen af artikel 4.
Artikel 21
Rådgivende udvalg
1. Kommissionen bistås i de opgaver, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, artikel 17, stk. 2, artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 2, af et rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har en repræsentant for Kommissionen som formand (i det følgende benævnt »udvalget«).
2. Kommissionens repræsentant forelægger i udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver, eventuelt ved afstemning, en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte alt efter, hvor meget spørgsmålet haster.
3. Udtalelsen optages i mødeprotokollen. Hver medlemsstat har ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.
4. Kommissionen tager hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til udtalelsen.
Artikel 22
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 25. december 2008. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 23
Ophævelse
1. Direktiv 92/3/Euratom ophæves med virkning fra den 25. december 2008 uden at dette berører medlemsstaternes pligt til at overholde fristen for gennemførelse i national ret og anvendelse af nævnte direktiv.
2. Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilaget.
Artikel 24
Overgangsbestemmelser
1. Er en ansøgning om tilladelse behørigt indgivet til de kompetente myndigheder i oprindelseslandet inden den 25. december 2008, gælder direktiv 92/3/Euratom for alle overførsler, der er omfattet af samme tilladelse.
2. Når oprindelsesmedlemsstaten træffer afgørelse om ansøgninger om tilladelse, der er indgivet inden den 25. december 2008, og som omfatter mere end én overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel til et bestemmelsestredjeland, tager den alle relevante omstændigheder i betragtning, herunder navnlig:
a) |
den planlagte tidsplan for gennemførelsen af alle de overførsler, der er omfattet af samme ansøgning |
b) |
begrundelsen for at medtage alle overførslerne i den samme ansøgning |
c) |
muligheden for at give tilladelse til et mindre antal overførsler, end ansøgningen omfatter. |
3. Indtil det i artikel 17 omhandlede standarddokument foreligger, finder det hidtidige standarddokument i Kommissionens beslutning 93/552/Euratom (7) tilsvarende anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
Artikel 25
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 26
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2006.
På Rådets vegne
J. KORKEAOJA
Formand
(1) EUT C 286 af 17.11.2005, s. 34.
(2) Udtalelse af 5.7.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) EFT C 119 af 22.5.2002, s. 7.
(4) EFT L 35 af 12.2.1992, s. 24.
(5) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
(6) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(7) Kommissionens beslutning 93/552/Euratom af 1. oktober 1993 om det i Rådets direktiv 92/3/Euratom omhandlede standardledsagedokument til overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald (EFT L 268 af 29.10.1993, s. 83).
BILAG
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 92/3/Euratom |
Dette direktiv |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 2 |
Artikel 5 |
Artikel 3 |
Betragtning 1 |
Artikel 4, stk. 1, første punktum |
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 1, andet punktum |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 17, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 3 |
ingen |
Artikel 5, stk. 1 |
Artikel 6, stk. 2 |
Artikel 5, stk. 2 |
Artikel 10, stk. 4 |
Artikel 6, stk. 1, første afsnit |
Artikel 9, stk. 1 |
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 17, stk. 1 |
Artikel 6, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 3 |
Artikel 6, stk. 3 |
Artikel 9, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 6, stk. 4 |
Artikel 9, stk. 2 |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 10, stk. 1 |
Artikel 7, stk. 2 |
Artikel 17, stk. 1 |
Artikel 7, stk. 3 |
Artikel 10, stk. 2 |
Artikel 8 |
Artikel 17, stk. 5 |
Artikel 9, stk. 1, første punktum |
Artikel 11, stk. 1 |
Artikel 9, stk. 1, andet punktum |
Artikel 17, stk. 1 |
Artikel 9, stk. 2, første punktum |
Artikel 11, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 2, andet punktum |
Artikel 11, stk. 3 |
Artikel 10, stk. 1 |
Artikel 13 |
Artikel 10 stk. 1, sidste punktum |
Artikel 17, stk. 1 |
Artikel 10, stk. 2 |
Artikel 14 |
Artikel 10, stk. 3 |
Artikel 13 |
Artikel 11 |
Artikel 16, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 1 |
Artikel 15, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 2 |
Artikel 15, stk. 3 |
Artikel 12, stk. 3 |
Artikel 10, stk. 2 |
Artikel 12, stk. 4 |
Artikel 17, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 5 |
Artikel 15, stk. 4, første afsnit |
Artikel 12, stk. 6 |
Artikel 15, stk. 4, andet afsnit |
Artikel 13 |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 14 |
Artikel 2 |
Artikel 15 stk. 1 |
Artikel 12, stk. 2 |
Artikel 15, stk. 2 |
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 16 |
Artikel 9, stk. 4 |
Artikel 17 |
Artikel 18 |
Artikel 18 |
Artikel 20 |
Artikel 19 |
Artikel 21 |
Artikel 20, første, andet og tredje led |
Artikel 17, stk. 1 |
Artikel 20, fjerde led |
Artikel 16, stk. 2 |
Artikel 20, femte led |
Artikel 20, stk. 2 |
Artikel 21 |
Artikel 22 |
Artikel 22 |
Artikel 26 |
|
Artikel 3 (ny) |
|
Artikel 4 (ny) |
|
Artikel 8 (ny) |
|
Artikel 19 (ny) |
|
Artikel 23 (ny) |
|
Artikel 24 (ny) |
|
Artikel 25 (ny) |
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
Rådet
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/33 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 17. november 2006
om undertegnelse på Fællesskabets vegne af en tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA)
(2006/872/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (1) trådte i kraft den 1. februar 1995. |
(2) |
Artikel 75 i Europaaftalen indeholder bestemmelser om, at samarbejdet, hvad angår procedurer for standardisering og overensstemmelsesvurdering, skal have som målsætning, at der indgås aftaler om gensidig anerkendelse. |
(3) |
Kommissionen har ført forhandlingerne om protokollen til Europaaftalen om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer på Fællesskabets vegne. |
(4) |
Protokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA), der blev paraferet i Bruxelles den 18. april 2006, bør undertegnes med forbehold af senere indgåelse — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Formanden for Rådet bemyndiges hermed til at udpege den person, der på Fællesskabets vegne har mandat til at undertegne protokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA) med forbehold af senere godkendelse.
Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.
Udfærdiget i Luxembourg, den 17. november 2006.
På Rådets vegne
E. TUOMIOJA
Formand
(1) EFT L 357 af 31.12.1994, s. 2.
PROTOKOL
til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA)
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG RUMÆNIEN —
i det følgende benævnt »parterne«,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Rumænien har ansøgt om medlemskab af Den Europæiske Union, og at et sådant medlemskab indebærer en faktisk anvendelse af gældende fællesskabsret,
SOM ERKENDER, at Rumæniens gradvise overtagelse og gennemførelse af Fællesskabets lovgivning gør det muligt at indrømme visse fordele, der knytter sig til det indre marked, og at sikre en faktisk anvendelse deraf i visse sektorer før tiltrædelsen,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at den nationale rumænske lovgivning i alt væsentligt stemmer overens med Fællesskabets lovgivning i de sektorer, der er omfattet af denne protokol,
SOM TAGER HENSYN TIL parternes fælles tilslutning til princippet om frie varebevægelser og fremme af varers kvalitet, således at deres borgeres sundhed og sikkerhed sikres, og miljøet beskyttes, bl.a. ved ydelse af faglig bistand og andre former for samarbejde mellem dem,
SOM ØNSKER, at der indgås en protokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (i det følgende benævnt »Europaaftalen«) om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (i det følgende benævnt »protokollen«), i henhold til hvilken der sikres gensidig godkendelse af industrivarer, som opfylder betingelserne for, at de lovligt kan udbydes på markedet hos en af parterne, og gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering af industrivarer, der er underlagt Fællesskabets lovgivning eller national lovgivning, idet artikel 75 i Europaaftalen fastsætter, at der i påkommende tilfælde kan indgås en aftale om gensidig anerkendelse,
SOM TAGER HENSYN TIL de nære forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Island, Liechtenstein og Norge i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som gør det hensigtsmæssigt at indgå en parallel europæisk aftale om overensstemmelsesvurdering mellem Rumænien og disse lande svarende til denne protokol,
SOM ERINDRER SIG deres status som kontraherende parter til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organisation (WTO)), og som navnlig er opmærksomme på deres forpligtelser i henhold til WTO's aftale om tekniske handelshindringer —
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Formål
Formålet med denne protokol er at gøre det lettere for parterne at afskaffe tekniske handelshindringer for industrivarer. I dette øjemed skal Rumænien gradvis vedtage og gennemføre en national lovgivning, der svarer til Fællesskabets lovgivning.
Denne protokol vedrører:
a) |
gensidig godkendelse af de industrivarer, der er omhandlet i bilagene vedrørende gensidig godkendelse af industrivarer, og som opfylder betingelserne for, at de lovligt kan udbydes på markedet hos en af parterne |
b) |
gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering af industrivarer i henhold til Fællesskabets lovgivning og den tilsvarende nationale rumænske lovgivning, som begge er omhandlet i bilagene vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering. |
Artikel 2
Definitioner
I denne protokol forstås ved:
a) |
»industrivarer«: de varer, der er omhandlet i artikel 9 i Europaaftalen og i protokol 2 hertil |
b) |
»Fællesskabets lovgivning«: enhver retsakt og gennemførelsespraksis, som Det Europæiske Fællesskab anvender på en særlig situation, risiko eller kategori af industrivarer, som fortolket af De Europæiske Fællesskabers Domstol |
c) |
»national lovgivning«: enhver retsakt og gennemførelsespraksis, hvorved Rumænien overtager den lovgivning, som Fællesskabet anvender på en særlig situation, risiko eller kategori af industrivarer. |
De udtryk, der benyttes i denne protokol, har den betydning, der er fastsat i Fællesskabets lovgivning og i den nationale rumænske lovgivning.
Artikel 3
Tilpasning af lovgivningen
Med henblik på denne protokol accepterer Rumænien i samråd med Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opretholde eller færdiggøre overtagelsen af Fællesskabets lovgivning, navnlig på områderne standardisering, måling, akkreditering, overensstemmelsesvurdering, markedsovervågning, almindelig produktsikkerhed og produktansvar.
Artikel 4
Gensidig godkendelse af industrivarer
Parterne er i henseende til gensidig godkendelse enige om, at industrivarer, der er omhandlet i bilaget vedrørende gensidig godkendelse af industrivarer, og som opfylder betingelserne for, at de lovligt kan udbydes på markedet hos en af parterne, kan udbydes på den anden parts marked uden yderligere begrænsninger. Dette berører dog ikke artikel 36 i Europaaftalen.
Artikel 5
Gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurderingsprocedurer
Parterne er enige om at anerkende resultater af overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som gennemføres i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning, der er omhandlet i bilagene vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering. Parterne må hverken kræve gentagelse af procedurer eller fremsætte yderligere krav for at kunne anerkende overensstemmelsen.
Artikel 6
Beskyttelsesklausul
Dersom en part finder, at en industrivare, der udbydes på markedet på dens område i henhold til denne protokol og anvendes efter hensigten, kan udgøre en trussel for brugernes eller andre personers sikkerhed eller sundhed eller for andre legitime forhold, der er beskyttet af den i bilagene omhandlede lovgivning, kan den træffe egnede foranstaltninger til at trække den pågældende vare tilbage fra markedet, forbyde, at den udbydes på markedet, tages i anvendelse eller bruges, eller begrænse dens frie bevægelighed. Det skal i bilagene fastsættes, hvilken procedure der skal anvendes i sådanne tilfælde.
Artikel 7
Udvidelse af dækningsområdet
I takt med, at Rumænien vedtager og gennemfører yderligere national lovgivning om overtagelse af Fællesskabets lovgivning, kan parterne ændre bilagene eller vedtage nye bilag efter den i artikel 14 fastsatte procedure.
Artikel 8
Oprindelse
Protokollens bestemmelser finder anvendelse på industrivarer uanset deres oprindelse.
Artikel 9
Parternes forpligtelser med hensyn til myndigheder og organer
Parterne påser, at de myndigheder på deres område, der er ansvarlige for den faktiske gennemførelse af Fællesskabets lovgivning og den nationale lovgivning, vedblivende anvender denne lovgivning. Desuden sikrer de, at disse myndigheder om fornødent kan anmelde, suspendere, ophæve suspensioner af og tilbagetrække anmeldelser af organer, sikre industrivarers overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning eller kræve dem tilbagetrukket fra markedet.
Parterne påser, at organer, der er anmeldt på deres respektive områder med henblik på at vurdere overensstemmelsen med kravene i Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning som omhandlet i bilagene, vedblivende efterlever kravene i Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning. Desuden træffer de alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at disse organer bevarer den fornødne kompetence til at udføre de arbejdsopgaver, de er anmeldt til at udføre.
Artikel 10
Anmeldte organer
Indledningsvis er de organer, der anmeldes til gennemførelse af denne protokol, dem, der er opført på de lister, som Rumænien og Fællesskabet har udvekslet før ikrafttrædelsesprocedurernes afslutning.
Derefter anvendes følgende fremgangsmåde ved anmeldelse af organer, der skal vurdere overensstemmelsen med kravene i Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning som omhandlet i bilagene:
a) |
den ene part fremsender skriftligt sin anmeldelse til den anden part |
b) |
efter den anden parts skriftlige anerkendelse betragtes organet fra datoen for denne anerkendelse som anmeldt og kompetent til at vurdere overensstemmelsen med de krav, der er omhandlet i bilagene. |
Hvis en part beslutter at tilbagekalde anmeldelsen af et organ på dens område, underretter den skriftligt den anden part derom. Organet ophører senest fra datoen for denne tilbagetrækning med at vurdere overensstemmelsen med de krav, der er omhandlet i bilagene. Dog vedbliver overensstemmelsesvurderinger foretaget før denne dato med at være gyldige, medmindre associeringsrådet træffer en anden afgørelse.
Artikel 11
Efterprøvning af anmeldte organer
Hver part kan anmode den anden part om at efterprøve den tekniske kompetence hos og efterlevelsen af kravene til et organ, der er anmeldt på dens område. En sådan anmodning er berettiget for at gøre det muligt for den part, der er ansvarlig for anmeldelsen, at træffe de ønskede kontrolforanstaltninger og hurtigt aflægge rapport til den anden part. Parterne kan også i fællesskab undersøge organet med de relevante myndigheders medvirken. Med henblik herpå skal parterne sikre sig det fulde samarbejde med organerne på deres område. Parterne træffer alle egnede foranstaltninger og benytter alle foreliggende midler til at sikre, at eventuelle dokumenterede problemer løses.
Hvis problemerne ikke kan løses tilfredsstillende for begge parter, kan de give associeringsrådets formand meddelelse om deres uenighed og gøre rede for årsagerne dertil. Associeringsrådet kan træffe afgørelse om egnede foranstaltninger.
Medmindre associeringsrådet træffer en anden afgørelse, og indtil det gør det, suspenderes anmeldelsen af organet og anerkendelsen af dets kompetence til at vurdere overensstemmelsen med kravene i Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning som omhandlet i bilagene helt eller delvis fra den dato, på hvilken der gives meddelelse til associeringsrådets formand om uenigheden mellem parterne.
Artikel 12
Udveksling af oplysninger og samarbejde
For at sikre en korrekt og ensartet anvendelse og fortolkning af denne protokol skal parterne, deres myndigheder og deres anmeldte organer:
a) |
udveksle alle relevante oplysninger om gennemførelsen af lovgivning og praksis, herunder navnlig om proceduren for at sikre, at anmeldte organer efterlever kravene til dem |
b) |
i den udstrækning, det er hensigtsmæssigt, deltage i parternes informations- og koordinationsordninger og andre aktiviteter med tilknytning dertil |
c) |
anspore deres organer til at samarbejde med henblik på gennemførelse af frivillige arrangementer af relevans for gensidig anerkendelse. |
Artikel 13
Fortrolighed
Parternes repræsentanter, eksperter og øvrige ansatte skal, også efter at de er ophørt med at udføre deres arbejdsopgaver, afholde sig fra at afsløre oplysninger, der er indhentet i henhold til denne protokol, og som er af en sådan karakter, at de er omfattet af tjenstlig tavshedspligt. Disse oplysninger må ikke anvendes til andre formål end dem, der er fastsat i denne protokol.
Artikel 14
Protokollens forvaltning
Ansvaret for, at denne protokol fungerer effektivt, påhviler i henhold til artikel 106 i Europaaftalen associeringsrådet. Det har navnlig beføjelse til at træffe afgørelser om:
a) |
ændring af bilag |
b) |
indsættelse af nye bilag |
c) |
udpegelse af et eller flere fælles eksperthold til at efterprøve et anmeldt organs tekniske kompetence og efterlevelse af kravene til det |
d) |
udveksling af oplysninger om foreslåede og konkrete ændringer i Fællesskabets lovgivning og den nationale lovgivning som omhandlet i bilagene |
e) |
drøftelse af nye eller yderligere overensstemmelsesvurderingsprocedurer for en sektor, der er omhandlet i et bilag |
f) |
løsning af alle spørgsmål med tilknytning til denne protokol. |
Associeringsrådet kan i henhold til artikel 110, stk. 2, i Europaaftalen delegere de ovenfor anførte beføjelser i medfør af denne protokol.
Artikel 15
Fagligt samarbejde og faglig bistand
Det Europæiske Fællesskab kan om fornødent tilbyde fagligt samarbejde med og faglig bistand til Rumænien med henblik på at støtte den konkrete gennemførelse og anvendelse af denne protokol.
Artikel 16
Aftaler med andre lande
Aftaler om overensstemmelsesvurdering, som den ene part har indgået med et land, der ikke er part i denne protokol, indebærer ikke, at den anden part er forpligtet til at acceptere resultater af overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er gennemført i det pågældende tredjeland, medmindre der udtrykkeligt er opnået enighed mellem parterne i associeringsrådet.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken parterne udveksler diplomatiske noter, der bekræfter gennemførelsen af deres respektive procedurer for protokollens ikrafttræden.
Artikel 18
Protokollens status
Denne protokol udgør en integreret del af Europaaftalen.
Denne protokol er udfærdiget i to originaleksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og rumænsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Hecho en Bucarest, el veintisiete de octubre de dos mil seis.
V Bukurešti dne dvacátého sedmého října dva tisíce šest.
Udfærdiget i Bukarest, den syvogtyvende oktober totusind og seks.
Geschehen zu Bukarest am siebenundzwanzigsten Oktober zweitausendsechs.
Koostatud kahe tuhande kuuenda aasta oktoobrikuu kahekümne seitsmendal päeval Bukarestis.
Έγινε στο Βουκουρέστι, στις είκοσι επτά Οκτωβρίου του δύο χιλιάδες έξι.
Done at Bucharest on the twenty-seventh day of October in the year two thousand and six.
Fait à Bucarest, le vingt-sept octobre de l’an deux mille six.
Fatto a Bucarest, addì ventisette ottobre duemilasei.
Bukarestē, divi tūkstoši sestā gada divdesmit septītajā oktobrī
Priimta du tūkstančiai šeštų metų spalio dvidešimt septintą dieną Bukarešte
Kelt Bukarestben, a kétezerhatodik év október havának huszonhetedik napján.
Magħmul f'Bukarest fis-sebgħa u għoxrin jum ta' Ottubru fis-sena elfejn u sitta.
Gedaan te Boekarest, de zevenentwintigste oktober tweeduizend zes.
Sporządzono w Bukareszcie, dnia dwudziestego siódmego października dwa tysiące szóstego roku.
Feito em Bucareste, aos vinte e sete dias do mês de Outubro do ano de dois mil e seis.
V Bukurešti dňa dvadsiateho siedmeho októbra dvetisícšesť.
V Bukarešti, sedemindvajsetega oktobra leta dva tisoč šest
Tehty Bukarestissa kahdentenakymmenentenäseitsemäntenä päivänä lokakuuta vuonna kaksituhattakuusi.
Utfärdat i Bukarest den tjugosjunde oktober år tjugohundrasex.
Întocmit la București în a douăzeci și șaptea zi a lunii octombrie anul două mii șase.
Por la Comunidad Europea
Za Evropské společenství
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Euroopa Ühenduse nimel
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Eiropas Kopienas vārdā
Europos bendrijos vardu
az Európai Közösség részéről
Għall-Komunitá Ewropea
Voor de Europese Gemeenschap
W imieniu Wspólnoty Europejskiej
Pela Comunidade Europeia
Za Európske spoločenstvo
Za Evropsko skupnost
Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar
Pentru Comunitatea Europeană
Por Rumanía
Za Rumunsko
For Rumænien
Für Rumänien
Rumeenia nimel
Για τη Ρουμανία
For Romania
Pour la Roumanie
Per la Romania
Rumānijas vārdā
Rumunijos vardu
Románia részéről
Għar-Rumanija
Voor Roemenië
W imieniu Rumunii
Pela Roménia
Za Rumunsko
Za Romunijo
Romanian puolesta
För Rumänien
Pentru România
BILAG
BILAG
vedrørende gensidig godkendelse af industrivarer
(p.m.)
BILAG
vedrørende gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering
Indholdsfortegnelse
1. |
Trykbærende udstyr |
TRYKBÆRENDE UDSTYR
AFDELING I
FÆLLESSKABSLOVGIVNING OG NATIONAL LOVGIVNING
Fællesskabslovgivning |
: |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr |
National lovgivning |
: |
Regeringsbeslutning nr. 584/2004 om betingelserne for markedsføring af trykbærende udstyr, som ændret. |
AFDELING II
ANMELDENDE MYNDIGHEDER
Det Europæiske Fællesskab
Belgien |
: |
Ministère des Affaires Economiques/Ministerie van Economische Zaken |
Tjekkiet |
: |
Úřad pro technickou normalizaci, metrologii a státní zkušebnictví |
Tyskland |
: |
Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung |
Estland |
: |
Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium |
Grækenland |
: |
Υπουργείο Ανάπτυξης. Γενική Γραμματεία Βιομηχανίας (Ministry of Development. General Secretariat of Industry) |
Spanien |
: |
Ministerio de Industria, Turismo y Comercio |
Frankrig |
: |
Ministère de l'emploi et de la solidarité, Direction des relations du travail, Bureau CT 5 |
Irland |
: |
Department of Enterprise and Employment |
Italien |
: |
Ministero dell'Industria, del Commercio e dell'Artigianato |
Letland |
: |
Ekonomikas ministrija |
Ungarn |
: |
Gazdasági és Közlekedési Minisztérium |
Malta |
: |
Underlagt Maltas regering: Consumer and Industrial Goods Directorate of the Malta Standards Authority |
Østrig |
: |
Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit |
Polen |
: |
Ministerstwo Gospodarki, Pracy i Polityki Społecznej |
Slovenien |
: |
Ministrstvo za gospodarstvo |
Slovakiet |
: |
Úrad pre normalizáciu, metrológiu a skúšobníctvo Slovenskej republiky |
Finland |
: |
Kauppa- ja teollisuusministeriö/Handels- och industriministeriet |
Sverige |
: |
Underlagt den svenske regering: Styrelsen för ackreditering och teknisk kontrol (SWEDAC) |
Det Forenede Kongerige |
: |
Department of Trade and Industry |
Rumænien |
: |
Ministerul Economiei si Comertului — Økonomi- og handelsministeriet |
AFDELING III
ANMELDTE ORGANER
Det Europæiske Fællesskab
De organer, der er anmeldt af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i henhold til den i afdeling I omhandlede fællesskabslovgivning og anmeldt til Rumænien i henhold til artikel 10 i denne protokol.
Rumænien
De organer, der er udpeget af Rumænien i henhold til den i afdeling I omhandlede nationale rumænske lovgivning og anmeldt til Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 10 i denne protokol.
AFDELING IV
SÆRLIGE ARRANGEMENTER
Beskyttelsesklausuler
A. Beskyttelsesklausul vedrørende industrivarer:
1. |
Hvis en part har taget skridt til at nægte industrivarer, der bærer CE-mærkningen og er omfattet af dette bilag, eller industrivarer, der er omfattet af dette bilag og omhandlet i artikel 3, stk. 3, eller artikel 14 i direktiv 97/23/EF svarende til henholdsvis artikel 10 og artikel 17 i regeringsbeslutning nr. 584/2004, men for hvilke CE-mærkning ikke er påkrævet, fri adgang til sit marked, underretter den straks den anden part derom med angivelse af årsagerne til denne beslutning og en angivelse af, hvorledes den manglende overensstemmelse er konstateret. |
2. |
Parterne gennemgår sagen og den dokumentation, der er forelagt dem, og underretter hinanden om resultaterne af deres undersøgelser. |
3. |
Hvis parterne er enige, træffer de egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet. |
4. |
Hvis parterne er uenige om resultatet af sådanne undersøgelser, fremlægges sagen for associeringsrådet, der kan beslutte, at der skal foretages en ekspertundersøgelse. |
5. |
Drager associeringsrådet den konklusion, at foranstaltningen er
|
B. Beskyttelsesklausul vedrørende harmoniserede standarder:
1. |
Hvis Rumænien finder, at en harmoniseret standard, hvortil der er henvist i den lovgivning, der er omhandlet i dette bilag, ikke opfylder de væsentlige krav i denne lovgivning, underrettes associeringsrådet derom, og der fremlægges en begrundelse derfor. |
2. |
Associeringsrådet behandler sagen og kan anmode Fællesskabet om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den fællesskabslovgivning, som er omhandlet i dette bilag. |
3. |
Det Europæiske Fællesskab holder associeringsrådet og den anden part underrettet om sagens forløb. |
4. |
Resultatet af proceduren meddeles den anden part. |
ERKLÆRING AFGIVET AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OM DE RUMÆNSKE REPRÆSENTANTERS DELTAGELSE I UDVALGSMØDER
Med henblik på at sikre en bedre forståelse af de praktiske aspekter i forbindelse med anvendelsen af gældende fællesskabsret indbyder Det Europæiske Fællesskab med denne erklæring Rumænien til på nedenstående betingelser at deltage i møderne i de udvalg, der er oprettet i henhold til eller omhandlet i fællesskabslovgivningen om trykbærende udstyr.
Deltagelsen vil være begrænset til møder eller mødepunkter, som drejer sig om anvendelsen af gældende fællesskabsret; dette indebærer ikke deltagelse i møder, hvor drøftelserne drejer sig om at forberede og afgive udtalelse om de gennemførelses- eller forvaltningsbeføjelser, der tillægges Kommissionen af Rådet.
Denne indbydelse kan i givet fald udvides til at omfatte møder i ekspertgrupper indkaldt af Kommissionen.
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/43 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 20. november 2006
om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA)
(2006/873/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, artikel 300, stk. 3, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (1) trådte i kraft den 1. februar 1995. |
(2) |
Artikel 75 i Europa-aftalen indeholder bestemmelser om, at samarbejdet, hvad angår procedurer for standardisering og overensstemmelsesvurdering, skal have som målsætning, at der indgås aftaler om gensidig anerkendelse. |
(3) |
Artikel 110 i Europaaftalen indeholder bestemmelser om, at associeringsrådet kan uddelegere alle dele af sine beføjelser til associeringsudvalget. |
(4) |
Artikel 2 i Rådets og Kommissionens afgørelse 94/907/EF, EKSF, Euratom af 19. december 1994 om indgåelse af Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (2) indeholder bestemmelser om Fællesskabets beslutningsprocedurer og om fremlæggelse af Fællesskabets holdning i associeringsrådet og i associeringsudvalget. |
(5) |
Protokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA) blev undertegnet i Bukarest den 27. oktober 2006 på Fællesskabets vegne og bør godkendes. |
(6) |
Der bør fastlægges interne procedurer til at sikre, at protokollen fungerer efter hensigten. |
(7) |
Det er nødvendigt at beføje Kommissionen til efter høring af et af Rådet udpeget særligt udvalg at foretage visse tekniske ændringer i denne protokol og træffe visse beslutninger med henblik på dens gennemførelse — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Protokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA) (i det følgende benævnt »protokollen«), samt den erklæring, der er knyttet til slutakten, godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.
Teksten til protokollen og erklæringen, der er knyttet til slutakten, er knyttet til denne afgørelse (3).
Artikel 2
Formanden for Rådet fremsender på Fællesskabets vegne den diplomatiske note, der er nævnt i protokollens artikel 17 (4), hvad angår protokollens ikrafttræden.
Artikel 3
1. Efter høring af et af Rådet udpeget særligt udvalg kan Kommissionen:
a) |
give anmeldelser, anerkendelser, suspensioner og tilbagetrækninger af organer samt udpegelse af et eller flere fælles eksperthold virkning i overensstemmelse med artikel 10, artikel 11 og artikel 14, litra c), i protokollen |
b) |
foretage høringer, udveksle oplysninger og indgive anmodninger om efterprøvning og deltagelse i efterprøvning i overensstemmelse med artikel 3, artikel 11, artikel 12 og artikel 14, litra d) og e), og afsnit III og IV i bilagene til protokollen |
c) |
om nødvendigt besvare anmodninger i overensstemmelse med artikel 11, afsnit III og IV i bilagene til protokollen. |
2. Efter høring af det særlige udvalg, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, fastlægger Kommissionen den holdning, som Fællesskabet skal indtage i associeringsrådet og eventuelt i associeringsudvalget, til:
a) |
ændringer i bilagene i overensstemmelse med artikel 14, litra a), i protokollen |
b) |
indsættelse af nye bilag i overensstemmelse med artikel 14, litra b), i protokollen |
c) |
alle afgørelser vedrørende uoverensstemmelser i forbindelse med resultater af efterprøvninger og fuldstændig eller delvis suspension af et anmeldt organ i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2 og 3, i protokollen |
d) |
alle foranstaltninger, der træffes i medfør af beskyttelsesklausulerne i afsnit IV i bilagene til protokollen |
e) |
alle foranstaltninger vedrørende efterprøvning, suspension eller tilbagetrækning af industrivarer, som har været genstand for gensidig godkendelse efter artikel 4 i protokollen. |
3. I alle andre tilfælde fastlægger Rådet på forslag fra Kommissionen med kvalificeret flertal den holdning, som Fællesskabet skal indtage i associeringsrådet og eventuelt i associeringsudvalget, hvad angår denne protokol.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2006.
På Rådets vegne
J. KORKEAOJA
Formand
(1) EFT L 357 af 31.12.1994, s. 2.
(2) EFT L 357 af 31.12.1994, s. 1.
(3) Se side 33 i denne EUT.
(4) Datoen for protokollens ikrafttræden vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/45 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 28. november 2006
om Fællesskabets tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 107 vedrørende ensartede bestemmelser for godkendelse af køretøjer i klasse M2 og M3 hvad angår den generelle konstruktion
(EØS-relevant tekst)
(2006/874/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (Overenskomst af 1958 som revideret) (1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, andet led,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De ensartede forskrifter i regulativ nr. 107 vedrørende bestemmelser for godkendelse af køretøjer i klasse M2 og M3 hvad angår den generelle konstruktion tilsigter at fjerne de tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter og at opnå en høj grad af sikkerhed og beskyttelse ved brug af køretøjerne. |
(2) |
Kommissionen finder derfor, at regulativ nr. 107 bør integreres i fællesskabssystemet for typegodkendelse af motorkøretøjer — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Fællesskabet anvender regulativ nr. 107 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa vedrørende ensartede bestemmelser for godkendelse af køretøjer i klasse M2 og M3 hvad angår den generelle konstruktion.
2. Teksten til regulativet er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Regulativ nr. 107 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa vedrørende ensartede bestemmelser for godkendelse af køretøjer i klasse M2 og M3 hvad angår den generelle konstruktion integreres i fællesskabssystemet for typegodkendelse af motorkøretøjer.
Artikel 3
Kommissionen underretter FN's generalsekretær om denne afgørelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2006.
På Rådets vegne
E. HEINÄLUOMA
Formand
(1) EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78.
Kommissionen
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/46 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 30. november 2006
om godkendelse af de programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og visse former for TSE og for forebyggelse af zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2007
(meddelt under nummer K(2006) 5677)
(2006/875/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 24, stk. 6, artikel 29 og artikel 32, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge beslutning 90/424/EØF kan der ydes EF-tilskud til udryddelse og overvågning af dyresygdomme og til kontrol med henblik på forebyggelse af zoonoser. |
(2) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (2) skal der udarbejdes årlige programmer for udryddelse og overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder. |
(3) |
Medlemsstaterne har forelagt programmer for udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme, for forebyggelse af zoonoser og for udryddelse og overvågning af TSE på deres områder. |
(4) |
Efter en gennemgang af disse programmer er det konstateret, at de opfylder de relevante EF-veterinærbestemmelser og navnlig EF-kriterierne for udryddelse af de pågældende sygdomme, jf. Rådets beslutning 90/638/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af EF-kriterier for foranstaltninger til udryddelse og overvågning af en række dyresygdomme (3). |
(5) |
Disse programmer står på den liste over programmer, der er opstillet ved Kommissionens beslutning 2006/687/EF af 12. oktober 2006 om programmer for udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme, for forebyggelse af zoonoser, for overvågning af TSE samt for udryddelse af BSE og scrapie, hvortil der kan ydes tilskud i 2007 (4). |
(6) |
Da programmerne er vigtige for, at Fællesskabets dyre- og folkesundhedsmæssige mål kan nås, og da anvendelsen for TSE-programmernes vedkommende er obligatorisk i alle medlemsstaterne, bør EF-tilskudssatsen fastsættes på et passende niveau til refusion af de udgifter, som de pågældende medlemsstater har til de i denne beslutning omhandlede foranstaltninger, med et maksimumsbeløb for hvert program. |
(7) |
For at opnå bedre styring, mere effektiv anvendelse af EF-midlerne og større gennemsigtighed er det også nødvendigt for de enkelte programmer, hvor det er relevant, at fastsætte maksimumsbeløb for refusion til medlemsstaterne for visse udgifter til blandt andet test, de forskellige vacciner, medlemsstaterne anvender, og godtgørelse til ejere for tab som følge af slagtning eller nedslagning af dyr. |
(8) |
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (5) skal programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme finansieres via Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finanskontrollen af foranstaltningerne foretages i henhold til artikel 9, 36 og 37 i nævnte forordning. |
(9) |
Forekomsten af rabies i et område inden for Den Europæiske Unions grænser vil udgøre en vedvarende kilde til fornyet smitte i de omgivende områder. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at udrydde rabies end at etablere et område med forebyggende vaccination omkring det problematiske område, idet vaccinationsområdet vil skulle opretholdes på ubestemt tid. |
(10) |
EF-tilskuddet bør kun ydes, hvis de planlagte foranstaltninger gennemføres effektivt og myndighederne fremsender alle nødvendige oplysninger inden for de i nærværende beslutning fastsatte tidsfrister. |
(11) |
Det er nødvendigt at fastlægge, hvilken omregningskurs der skal anvendes for de betalingsanmodninger, der indgives i national valuta som defineret i artikel 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (6). |
(12) |
Godkendelsen af nogle af disse programmer bør ikke være til hinder for, at Kommissionen på basis af videnskabelige udtalelser senere vedtager en beslutning om bestemmelser for udryddelse af de pågældende sygdomme. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
KAPITEL I
RABIES
Artikel 1
1. De programmer for udryddelse af rabies, som Tjekkiet, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Østrig, Polen, Slovenien, Slovakiet og Finland har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til laboratorieundersøgelser samt indkøb og distribution af vaccine og lokkemad under programmerne, dog højst:
a) |
490 000 EUR til Tjekkiet |
b) |
850 000 EUR til Tyskland |
c) |
925 000 EUR til Estland |
d) |
1 200 000 EUR til Letland |
e) |
1 850 000 EUR til Ungarn |
f) |
185 000 EUR til Østrig |
g) |
4 850 000 EUR til Polen |
h) |
375 000 EUR til Slovenien |
i) |
500 000 EUR til Slovakiet |
j) |
112 000 EUR til Finland. |
3. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af Litauens udgifter til laboratorieundersøgelser og 100 % af Litauens udgifter til indkøb og distribution af vaccine og lokkemad uden for Litauens område, dog højst 600 000 EUR.
4. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
0,5 EUR pr. dosis til indkøb af 1 vaccinedosis for de programmer, der er omhandlet i stk. 2, litra c) og d) |
b) |
0,3 EUR pr. dosis til indkøb af 1 vaccinedosis for de øvrige programmer, der er omhandlet i stk. 2 og 3. |
KAPITEL II
KVÆGBRUCELLOSE
Artikel 2
1. De programmer for udryddelse af kvægbrucellose, som Spanien, Irland, Italien, Cypern, Portugal og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til laboratorieundersøgelser, godtgørelse til ejere for tab som følge af slagtning af dyr under programmerne og indkøb af vaccine, dog højst:
a) |
3 500 000 EUR til Spanien |
b) |
1 100 000 EUR til Irland |
c) |
2 000 000 EUR til Italien |
d) |
95 000 EUR til Cypern |
e) |
1 600 000 EUR til Portugal |
f) |
1 100 000 EUR til Det Forenede Kongerige. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
for en Rose Bengal-test |
0,2 EUR pr. test |
b) |
for en SAT-test |
0,2 EUR pr. test |
c) |
for en komplementbindingstest |
0,4 EUR pr. test |
d) |
for en ELISA-test |
1 EUR pr. test |
e) |
for indkøb af 1 vaccinedosis |
0,5 EUR pr. dosis. |
KAPITEL III
KVÆGTUBERKULOSE
Artikel 3
1. De programmer for udryddelse af kvægtuberkulose, som Spanien, Italien, Polen og Portugal har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til tuberkulintest, udgifter til laboratorieundersøgelser og godtgørelse til ejere for tab som følge af slagtning af dyr under programmerne, dog højst:
a) |
3 000 000 EUR til Spanien |
b) |
2 500 000 EUR til Italien |
c) |
1 100 000 EUR til Polen |
d) |
450 000 EUR til Portugal. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
for en tuberkulintest |
0,8 EUR pr. test |
b) |
for en gamma-interferon-test |
5 EUR pr. test. |
KAPITEL IV
ENZOOTISK KVÆGLEUKOSE
Artikel 4
1. De programmer for udryddelse af enzootisk kvægleukose, som Estland, Italien, Letland, Litauen, Polen og Portugal har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til laboratorieundersøgelser og godtgørelse til ejere for tab som følge af slagtning af dyr under programmerne, dog højst:
a) |
20 000 EUR til Estland |
b) |
400 000 EUR til Italien |
c) |
35 000 EUR til Letland |
d) |
135 000 EUR til Litauen |
e) |
2 300 000 EUR til Polen |
f) |
225 000 EUR til Portugal. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
for en ELISA-test |
0,5 EUR pr. test |
b) |
for en agar-gel-immunodiffusionstest |
0,5 EUR pr. test. |
KAPITEL V
FÅRE- OG GEDEBRUCELLOSE
Artikel 5
1. De programmer for udryddelse af fåre- og gedebrucellose, som Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern og Portugal har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til indkøb af vaccine, udgifter til laboratorieundersøgelser og godtgørelse til ejere for tab som følge af slagtning af dyr under programmerne, dog højst:
a) |
5 000 000 EUR til Spanien |
b) |
200 000 EUR til Frankrig |
c) |
4 000 000 EUR til Italien |
d) |
120 000 EUR til Cypern |
e) |
1 600 000 EUR til Portugal. |
3. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af Grækenlands udgifter til indkøb af vaccine og lønninger til kontraktansatte dyrlæger, der er specielt rekrutteret til dette program, dog højst 650 000 EUR.
4. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
for en Rose Bengal-test |
0,2 EUR pr. test |
b) |
for en komplementbindingstest |
0,4 EUR pr. test |
c) |
for indkøb af 1 vaccinedosis |
0,1 EUR pr. dosis. |
KAPITEL VI
BLUETONGUE
Artikel 6
1. De programmer for udryddelse og overvågning af bluetongue, som Spanien, Frankrig, Italien og Portugal har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til laboratorieundersøgelser vedrørende serologisk, virologisk og entomologisk overvågning samt til indkøb af fælder og vacciner, dog højst:
a) |
4 900 000 EUR til Spanien |
b) |
160 000 EUR til Frankrig |
c) |
1 300 000 EUR til Italien |
d) |
600 000 EUR til Portugal. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
for en ELISA-test |
2,5 EUR pr. test |
b) |
for indkøb af 1 vaccinedosis |
0,5 EUR pr. dosis. |
KAPITEL VII
VISSE TYPER ZOONOTISK SALMONELLA HOS AVLSFJERKRÆ
Artikel 7
1. De programmer for bekæmpelse af salmonella hos avlsfjerkræ, som Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Letland, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal og Slovakiet har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til bakteriologiske test, godtgørelse til ejere for tab som følge af aflivning af fugle og destruktion af æg og indkøb af vaccine, dog højst:
a) |
660 000 EUR til Belgien |
b) |
330 000 EUR til Tjekkiet |
c) |
250 000 EUR til Danmark |
d) |
175 000 EUR til Tyskland |
e) |
27 000 EUR til Estland |
f) |
60 000 EUR til Grækenland |
g) |
2 000 000 EUR til Spanien |
h) |
875 000 EUR til Frankrig |
i) |
175 000 EUR til Irland |
j) |
320 000 EUR til Italien |
k) |
40 000 EUR til Cypern |
l) |
60 000 EUR til Letland |
m) |
60 000 EUR til Ungarn |
n) |
1 350 000 EUR til Nederlandene |
o) |
80 000 EUR til Østrig |
p) |
2 000 000 EUR til Polen |
q) |
450 000 EUR til Portugal |
r) |
205 000 EUR til Slovakiet. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
for en bakteriologisk test |
5,0 EUR pr. test |
b) |
for indkøb af 1 vaccinedosis |
0,05 EUR pr. dosis. |
KAPITEL VIII
KLASSISK SVINEPEST OG AFRIKANSK SVINEPEST
Artikel 8
1. Programmerne for bekæmpelse og overvågning af:
a) |
klassisk svinepest, som Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Slovenien og Slovakiet har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007. |
b) |
klassisk svinepest og afrikansk svinepest, som Italien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007. |
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til virologiske og serologiske undersøgelser af tamsvin og vildsvin og, for så vidt angår Tysklands, Frankrigs og Slovakiets programmer, udgifter til indkøb og distribution af vaccine og lokkemad, dog højst:
a) |
800 000 EUR til Tyskland |
b) |
500 000 EUR til Frankrig |
c) |
140 000 EUR til Italien |
d) |
35 000 EUR til Luxembourg |
e) |
25 000 EUR til Slovenien |
f) |
400 000 EUR til Slovakiet. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
for en ELISA-test |
2,5 EUR pr. test |
b) |
for indkøb af 1 vaccinedosis |
0,5 EUR pr. dosis. |
KAPITEL IX
AUJESZKYS SYGDOM
Artikel 9
1. De programmer for udryddelse af Aujeszkys sygdom, som Belgien og Spanien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af udgifterne til laboratorieundersøgelser, dog højst:
a) |
250 000 EUR til Belgien |
b) |
350 000 EUR til Spanien. |
3. Det maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige 1 EUR pr. test for en ELISA-test.
KAPITEL X
SMITSOMT BLÆREUDSLÆT HOS SVIN
Artikel 10
1. Det program for udryddelse af smitsomt blæreudslæt hos svin, som Italien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af udgifterne til laboratorieundersøgelser, dog højst 120 000 EUR.
KAPITEL XI
COWDRIOSE, BABESIOSE OG ANAPLASMOSE (POSEIDOM)
Artikel 11
1. De programmer for udryddelse af cowdriose, babesiose og anaplasmose (Poseidom) overført af insekter i de franske oversøiske departementer Guadeloupe, Martinique og Réunion, som Frankrig har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af Frankrigs udgifter til gennemførelsen af de i stk. 1 nævnte programmer, dog højst 50 000 EUR.
KAPITEL XII
PROGRAMMER TIL GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSER FOR AVIÆR INFLUENZA HOS FJERKRÆ OG VILDE FUGLE
Artikel 12
1. De programmer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, som Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt medlemsstats udgifter til analyse af prøver, dog højst:
a) |
66 000 EUR til Belgien |
b) |
74 000 EUR til Tjekkiet |
c) |
160 000 EUR til Danmark |
d) |
243 000 EUR til Tyskland |
e) |
40 000 EUR til Estland |
f) |
42 000 EUR til Grækenland |
g) |
82 000 EUR til Spanien |
h) |
280 000 EUR til Frankrig |
i) |
59 000 EUR til Irland |
j) |
510 000 EUR til Italien |
k) |
15 000 EUR til Cypern |
l) |
15 000 EUR til Letland |
m) |
12 000 EUR til Litauen |
n) |
10 000 EUR til Luxembourg |
o) |
110 000 EUR til Ungarn |
p) |
5 000 EUR til Malta |
q) |
126 000 EUR til Nederlandene |
r) |
42 000 EUR til Østrig |
s) |
87 000 EUR til Polen |
t) |
121 000 EUR til Portugal |
u) |
32 000 EUR til Slovenien |
v) |
21 000 EUR til Slovakiet |
w) |
27 000 EUR til Finland |
x) |
130 000 EUR til Sverige |
y) |
275 000 EUR til Det Forenede Kongerige. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for udgifterne til de test, der indgår i programmerne, må ikke overstige følgende:
a) |
: |
ELISA-test |
: |
1 EUR pr. test |
b) |
: |
agar-gel-immunodiffusionstest |
: |
1,2 EUR pr. test |
c) |
: |
hæmagglutinationsinhibitionstest (HI-test) for H5/H7 |
: |
12 EUR pr. test |
d) |
: |
virusisolationstest |
: |
30 EUR pr. test |
e) |
: |
PCR-test |
: |
15 EUR pr. test. |
KAPITEL XIII
OVERVÅGNING AF TRANSMISSIBLE SPONGIFORME ENCEPHALOPATIER
Artikel 13
1. De programmer for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE), som Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 100 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til gennemførelsen af de pågældende programmer, dog højst:
a) |
2 084 000 EUR til Belgien |
b) |
1 059 000 EUR til Tjekkiet |
c) |
1 680 000 EUR til Danmark |
d) |
11 307 000 EUR til Tyskland |
e) |
233 000 EUR til Estland |
f) |
1 827 000 EUR til Grækenland |
g) |
10 237 000 EUR til Spanien |
h) |
24 815 000 EUR til Frankrig |
i) |
6 755 000 EUR til Irland |
j) |
3 375 000 EUR til Italien |
k) |
348 000 EUR til Cypern |
l) |
312 000 EUR til Letland |
m) |
645 000 EUR til Litauen |
n) |
146 000 EUR til Luxembourg |
o) |
784 000 EUR til Ungarn |
p) |
90 000 EUR til Malta |
q) |
5 112 000 EUR til Nederlandene |
r) |
1 759 000 EUR til Østrig |
s) |
3 744 000 EUR til Polen |
t) |
2 115 000 EUR til Portugal |
u) |
308 000 EUR til Slovenien |
v) |
1 088 000 EUR til Slovakiet |
w) |
839 000 EUR til Finland |
x) |
2 020 000 EUR til Sverige |
y) |
6 781 000 EUR til Det Forenede Kongerige. |
3. EF-tilskuddet til de i stk. 1 omhandlede programmer skal dække udgifter til de udførte test, og maksimumsbeløbet må ikke overstige:
a) |
6 EUR pr. test for test, der er foretaget på kvæg i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
b) |
30 EUR pr. test for test, der er foretaget på får og geder i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
c) |
50 EUR pr. test for test, der er foretaget på hjortedyr i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
d) |
145 EUR pr. test for indledende molekylære diskriminatoriske test, der er foretaget i henhold til bilag X, kapitel C, punkt 3.2, litra c), nr. i), til forordning (EF) nr. 999/2001. |
KAPITEL XIV
UDRYDDELSE AF BOVIN SPONGIFORM ENCEPHALOPATI
Artikel 14
1. De programmer for udryddelse af bovin spongiform encephalopati, som Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet til de i stk. 1 omhandlede programmer fastsættes til 50 % af de pågældende medlemsstaters udgifter til godtgørelse til ejere for værdien af dyr, der er slået ned og destrueret i overensstemmelse med landets udryddelsesprogram, dog højst 500 EUR pr. dyr og højst:
a) |
50 000 EUR til Belgien |
b) |
750 000 EUR til Tjekkiet |
c) |
51 000 EUR til Danmark |
d) |
500 000 EUR til Tyskland |
e) |
98 000 EUR til Estland |
f) |
750 000 EUR til Grækenland |
g) |
713 000 EUR til Spanien |
h) |
50 000 EUR til Frankrig |
i) |
800 000 EUR til Irland |
j) |
150 000 EUR til Italien |
l) |
100 000 EUR til Luxembourg |
m) |
60 000 EUR til Nederlandene |
n) |
48 000 EUR til Østrig |
o) |
328 000 EUR til Polen |
p) |
305 000 EUR til Portugal |
q) |
25 000 EUR til Slovenien |
r) |
250 000 EUR til Slovakiet |
s) |
25 000 EUR til Finland |
t) |
347 000 EUR til Det Forenede Kongerige. |
KAPITEL XV
UDRYDDELSE AF SCRAPIE
Artikel 15
1. De programmer for udryddelse af scrapie, som Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet til de i stk. 1 omhandlede programmer fastsættes til 50 % af de pågældende medlemsstaters udgifter til godtgørelse til ejere for værdien af dyr, der er slået ned og destrueret i overensstemmelse med landets udryddelsesprogram, dog højst 100 EUR pr. dyr, samt 50 % af udgifterne til analyser med henblik på genotypebestemmelse af prøver, dog højst 10 EUR pr. genotypeundersøgelse, og det samlede tilskud må højst udgøre:
a) |
99 000 EUR til Belgien |
b) |
107 000 EUR til Tjekkiet |
c) |
927 000 EUR til Tyskland |
d) |
13 000 EUR til Estland |
e) |
1 306 000 EUR til Grækenland |
f) |
5 374 000 EUR til Spanien |
g) |
8 862 000 EUR til Frankrig |
h) |
629 000 EUR til Irland |
i) |
3 076 000 EUR til Italien |
j) |
2 200 000 EUR til Cypern |
k) |
28 000 EUR til Luxembourg |
l) |
332 000 EUR til Ungarn |
m) |
543 000 EUR til Nederlandene |
n) |
14 000 EUR til Østrig |
o) |
716 000 EUR til Portugal |
p) |
83 000 EUR til Slovenien |
q) |
279 000 EUR til Slovakiet |
r) |
11 000 EUR til Finland |
s) |
6 000 EUR til Sverige |
t) |
9 178 000 EUR til Det Forenede Kongerige. |
KAPITEL XVI
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 16
1. For de i artikel 2-5 og 7 omhandlede programmer begrænses de støtteberettigede udgifter til kompensation for tab som følge af slagtning eller nedslagning af dyr som fastsat i stk. 2 og 3.
2. Den gennemsnitskompensation, der godtgøres medlemsstaterne, beregnes på grundlag af antallet af slagtede eller nedslagne dyr i medlemsstaten og
a) |
er for kvæg højst 300 EUR pr. dyr |
b) |
er for får og geder højst 35 EUR pr. dyr |
c) |
er for avlsfjerkræ højst 2,5 EUR pr. dyr. |
3. Den maksimumskompensation, der godtgøres medlemsstaten for det enkelte dyr, må ikke overstige 1 000 EUR pr. kreatur og 100 EUR pr. får eller ged.
Artikel 17
De udgifter, medlemsstaterne forelægger med henblik på EF-tilskud, skal være eksklusive moms og andre skatter og afgifter.
Artikel 18
Omregningskursen for betalingsanmodninger i national valuta, der indsendes i måneden »n«, er kursen den 10. dag i måneden »n+1« eller kursen den første forudgående dag, for hvilken man råder over en generel kursnotering.
Artikel 19
1. EF-tilskuddet til de programmer, der er omhandlet i artikel 1-15, ydes under forudsætning af, at medlemsstaterne gennemfører programmerne i overensstemmelse med de relevante EF-bestemmelser, herunder konkurrencereglerne og bestemmelserne om offentlige udbud, og på de betingelser, der er fastsat i litra a)-f):
a) |
De berørte medlemsstater sætter de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for programmets gennemførelse, i kraft senest den 1. januar 2007. |
b) |
De indsender senest den 1. juni 2007 den foreløbige tekniske og økonomiske evaluering af programmet, jf. artikel 24, stk. 7, i beslutning 90/424/EØF. |
c) |
For de programmer, der er omhandlet i artikel 1-11, fremsendes der en foreløbig rapport om de første seks måneder af programmet senest fire uger efter udløbet af den af rapporten omfattede gennemførelsesperiode. |
d) |
For de programmer, der er omhandlet i artikel 12, rapporterer medlemsstaterne hver tredje måned, inden udgangen af den måned, der følger efter hver tremånedersperiode, positive og negative resultater af undersøgelser foretaget som led i deres overvågning af fjerkræ og vilde fugle til Kommissionen. |
e) |
For de programmer, der er omhandlet i artikel 13-15, fremsendes der hver måned en rapport til Kommissionen om, hvor langt man er nået med TSE-overvågningsprogrammet, og med oplysninger om de udgifter, medlemsstaten har afholdt; rapporten fremsendes senest fire uger efter udgangen af den måned, rapporten vedrører. |
f) |
Der fremsendes senest den 1. juni 2008 en endelig rapport om den tekniske gennemførelse af programmet, ledsaget af dokumentation for de udgifter, medlemsstaten har afholdt, og de opnåede resultater i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007. |
g) |
Nærmere oplysninger om de udgifter, medlemsstaterne har afholdt som omhandlet i litra d) og e), fremlægges i et format, der er i overensstemmelse med skemaet i bilag I og II. |
h) |
Programmet skal gennemføres effektivt. |
i) |
Der må ikke være ansøgt om eller ansøges om andre EF-tilskud til de pågældende foranstaltninger. |
2. Hvis en medlemsstat ikke overholder betingelserne i stk. 1, nedsætter Kommissionen EF-tilskuddet under hensyntagen til arten og grovheden af den pågældende overtrædelse og til det finansielle tab, den medfører for Fællesskabet.
Artikel 20
Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2007.
Artikel 21
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved beslutning 2006/53/EF (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37).
(2) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1041/2006 (EUT L 187 af 8.7.2006, s. 10).
(3) EFT L 347 af 12.12.1990, s. 27. Ændret ved direktiv 92/65/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54).
(4) EUT L 282 af 13.10.2006, s. 52.
(5) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 320/2006 (EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42).
(6) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.
BILAG
BILAG II
Model til skema med nærmere oplysninger om de udgifter, medlemsstaterne har afholdt, jf. artikel 19, stk. 1, litra g)
TSE-overvågning
Medlemsstat: |
Måned: |
Udgifter i alt |
Test af kvæg
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. kapitel A, del I, punkt 2.1, 3 og 4.1, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del I, punkt 2.2, 4.2 og 4.3, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
I alt |
|
|
|
Test af får
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 2, litra a), i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 5, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
I alt |
|
|
|
Test af geder
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 2, litra b), i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 5, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
I alt |
|
|
|
Indledende molekylær test med diskriminatorisk immunblotting
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. kapitel C, punkt 3.2, litra c), nr. i), i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af hjortedyr
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. bilag II til forordning [SANCO …/…/…] |
|
|
|
5.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/57 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 30. november 2006
om godkendelse af de programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og visse former for TSE og for forebyggelse af zoonoser, som Bulgarien og Rumænien har forelagt for 2007, og om ændring af beslutning 2006/687/EF
(meddelt under nummer K(2006) 5702)
(2006/876/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 3,
under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 42,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 24, stk. 5 og 6, artikel 29 og artikel 32, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge beslutning 90/424/EØF kan der ydes EF-tilskud til udryddelse og overvågning af dyresygdomme og til kontrol med henblik på forebyggelse af zoonoser. |
(2) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (2) skal der udarbejdes årlige programmer for udryddelse og overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder. |
(3) |
Med henblik på Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse bør det fastsættes, hvor meget der skal ydes i EF-tilskud til de programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og visse former for TSE, som Bulgarien og Rumænien har forelagt for 2007. |
(4) |
Bulgarien og Rumænien har forelagt programmer for udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme, for forebyggelse af zoonoser og for udryddelse og overvågning af TSE på deres områder. |
(5) |
Efter en gennemgang af disse programmer er det konstateret, at de opfylder de relevante EF-veterinærbestemmelser og navnlig EF-kriterierne for udryddelse af de pågældende sygdomme, jf. Rådets beslutning 90/638/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af EF-kriterier for foranstaltninger til udryddelse og overvågning af en række dyresygdomme (3). |
(6) |
Da programmerne er vigtige for, at Fællesskabets dyre- og folkesundhedsmæssige mål kan nås, og da anvendelsen for TSE-programmernes vedkommende er obligatorisk i alle medlemsstaterne, bør EF-tilskudssatsen fastsættes på et passende niveau til refusion af de udgifter, som Bulgarien og Rumænien afholder til de i denne beslutning omhandlede foranstaltninger, med et maksimumsbeløb for hvert program. |
(7) |
Forekomsten af klassisk svinepest på svinebedrifter i Rumænien er en yderst alvorlig trussel mod svinebedrifterne i resten af Fællesskabet. EF-tilskuddet til indkøb af vaccine til vaccination af svin med den levende, svækkede vaccine bør derfor fastsættes til 100 % af udgifterne. |
(8) |
For at opnå bedre styring, en mere effektiv anvendelse af EF-midlerne og større gennemsigtighed er det også nødvendigt for de enkelte programmer, hvor det er relevant, at fastsætte maksimumsbeløb for refusion til Bulgarien og Rumænien for visse udgifter til blandt andet test, vacciner og godtgørelse til ejere for tab som følge af slagtning eller nedslagning af dyr. |
(9) |
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4) skal programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme finansieres via Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finanskontrollen af foranstaltningerne foretages i henhold til artikel 9, 36 og 37 i nævnte forordning. |
(10) |
EF-tilskuddet bør kun ydes, hvis de planlagte foranstaltninger gennemføres effektivt og myndighederne fremsender alle nødvendige oplysninger inden for de i nærværende beslutning fastsatte tidsfrister. |
(11) |
Omregningskursen for udgifter bør i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1290/2005 være den sidste kurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den første dag i den måned, hvor anmodningen er indgivet af Bulgarien eller Rumænien, og udgifterne udtrykkes i euro. |
(12) |
Godkendelsen af nogle af programmerne bør ikke være til hinder for, at Kommissionen på basis af videnskabelige udtalelser senere vedtager en beslutning om bestemmelser for udryddelse af de pågældende sygdomme. |
(13) |
Listen over programmer i Kommissionens beslutning 2006/687/EF af 12. oktober 2006 om programmer for udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme, for forebyggelse af zoonoser, for overvågning af TSE samt for udryddelse af BSE og scrapie, hvortil der kan ydes tilskud i 2007 (5), bør ændres, så den også omfatter Bulgarien og Rumænien. |
(14) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
KAPITEL I
RABIES
Artikel 1
1. De programmer for udryddelse af rabies, som Bulgarien og Rumænien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til laboratorieundersøgelser samt indkøb og distribution af vaccine og lokkemad under programmerne, dog højst:
a) |
830 000 EUR til Bulgarien |
b) |
800 000 EUR til Rumænien. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige 0,50 EUR pr. dosis til indkøb af 1 vaccinedosis for de programmer, der er omhandlet i stk. 2.
KAPITEL II
KLASSISK SVINEPEST
Artikel 2
1. De programmer for bekæmpelse og overvågning af klassisk svinepest, som Bulgarien og Rumænien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til virologiske og serologiske undersøgelser af tamsvin og vildsvin og, til vaccination af vildsvin, til indkøb og distribution af vaccine og lokkemad samt til vaccination af tamsvin, mens EF-tilskuddet fastsættes til 100 % af Rumæniens udgifter til indkøb af vaccine til vaccination af tamsvin med den levende, svækkede vaccine, dog højst:
a) |
425 000 EUR til Bulgarien |
b) |
5 250 000 EUR til Rumænien. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
for en ELISA-test |
2,50 EUR pr. test |
b) |
for indkøb af 1 vaccinedosis til vaccination af vildsvin |
0,50 EUR pr. dosis |
c) |
for indkøb af 1 vaccinedosis levende, svækket vaccine til vaccination af svin |
0,30 EUR pr. dosis. |
KAPITEL III
VISSE TYPER ZOONOTISK SALMONELLA HOS AVLSFJERKRÆ
Artikel 3
1. De programmer for bekæmpelse af salmonella hos avlsfjerkræ, som Bulgarien og Rumænien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til bakteriologiske test, godtgørelse til ejere for tab som følge af aflivning af fugle og destruktion af æg og indkøb af vaccine, dog højst:
a) |
508 000 EUR til Bulgarien |
b) |
215 000 EUR til Rumænien. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres Bulgarien og Rumænien for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige:
a) |
for en bakteriologisk test |
5,00 EUR pr. test |
b) |
for indkøb af 1 vaccinedosis |
0,05 EUR pr. dosis. |
4. De støtteberettigede udgifter til kompensation for tab som følge af aflivning af dyr begrænses som fastsat i stk. 5.
5. Den gennemsnitskompensation, der godtgøres medlemsstaterne, beregnes på grundlag af antallet af aflivede dyr i medlemsstaten og er for avlsfjerkræ højst 2,50 EUR pr. dyr.
KAPITEL IV
PROGRAMMER TIL GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSER FOR AVIÆR INFLUENZA HOS FJERKRÆ OG VILDE FUGLE
Artikel 4
1. De programmer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, som Bulgarien og Rumænien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 50 % af hver enkelt medlemsstats udgifter til analyse af prøver, dog højst:
a) |
23 000 EUR til Bulgarien |
b) |
105 000 EUR til Rumænien. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres Bulgarien og Rumænien for udgifterne til de test, der indgår i programmerne, må ikke overstige følgende:
a) |
: |
ELISA-test |
: |
1 EUR pr. test |
b) |
: |
agar-gel-immunodiffusionstest |
: |
1,20 EUR pr. test |
c) |
: |
hæmagglutinationsinhibitionstest (HI-test) for H5/H7 |
: |
12 EUR pr. test |
d) |
: |
virusisolationstest |
: |
30 EUR pr. test |
e) |
: |
PCR-test |
: |
15 EUR pr. test. |
KAPITEL V
OVERVÅGNING AF TRANSMISSIBLE SPONGIFORME ENCEPHALOPATIER
Artikel 5
1. Det program for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE), som Rumænien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet fastsættes til 100 % af Rumæniens udgifter til gennemførelsen af det i stk. 1 omhandlede program, dog højst 2 370 000 EUR.
3. EF-tilskuddet til det i stk. 1 omhandlede program skal dække udgifter til de udførte test, og maksimumsbeløbet må ikke overstige:
a) |
6 EUR pr. test for test, der er foretaget på kvæg i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
b) |
30 EUR pr. test for test, der er foretaget på får og geder i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
c) |
50 EUR pr. test for test, der er foretaget på hjortedyr i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
d) |
145 EUR pr. test for indledende molekylære diskriminatoriske test, der er foretaget i henhold til bilag X, kapitel C, punkt 3.2, litra c), nr. i), til forordning (EF) nr. 999/2001. |
KAPITEL VI
UDRYDDELSE AF SCRAPIE
Artikel 6
1. Det program for udryddelse af scrapie, som Rumænien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
2. EF-tilskuddet til det i stk. 1 omhandlede program fastsættes til 50 % af Rumæniens udgifter til godtgørelse til ejere for værdien af dyr, der er slået ned og destrueret i overensstemmelse med landets udryddelsesprogram, dog højst 100 EUR pr. dyr, samt 50 % af udgifterne til genotypebestemmelse, dog højst 10 EUR pr. genotypeundersøgelse, og det samlede tilskud må højst udgøre 980 000 EUR.
KAPITEL VII
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 7
De udgifter, Bulgarien og Rumænien forelægger med henblik på EF-tilskud, angives i euro eksklusive moms og andre skatter og afgifter.
Artikel 8
Omregningskursen for udgifter er den sidste kurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den første dag i den måned, hvor anmodningen er indgivet af Bulgarien eller Rumænien.
Artikel 9
1. EF-tilskuddet til de programmer, der er omhandlet i artikel 1-6, ydes under forudsætning af, at Bulgarien og Rumænien gennemfører programmerne i overensstemmelse med de relevante EF-bestemmelser, herunder konkurrencereglerne og bestemmelserne om offentlige udbud, og på de betingelser, der er fastsat i litra a)-f):
a) |
De berørte medlemsstater sætter de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for programmets gennemførelse, i kraft senest den 1. januar 2007. |
b) |
De indsender senest den 1. juni 2007 den foreløbige tekniske og økonomiske evaluering af programmet, jf. artikel 24, stk. 7, i beslutning 90/424/EØF. |
c) |
For de programmer, der er omhandlet i artikel 1-3, fremsendes der en foreløbig rapport om de første seks måneder af programmet senest fire uger efter udløbet af den af rapporten omfattede gennemførelsesperiode. |
d) |
For de programmer, der er omhandlet i artikel 4, rapporterer Bulgarien og Rumænien hver tredje måned, inden udgangen af den måned, der følger efter hver tremånedersperiode, positive og negative resultater af undersøgelser foretaget som led i deres overvågning af fjerkræ og vilde fugle til Kommissionen. |
e) |
For de programmer, der er omhandlet i artikel 5 og 6, fremsendes der hver måned en rapport til Kommissionen om, hvor langt man er nået med TSE-overvågningsprogrammet, og med oplysninger om de udgifter, Rumænien har afholdt; rapporten fremsendes senest fire uger efter udgangen af den måned, rapporten vedrører. |
f) |
Der fremsendes senest den 1. juni 2008 en endelig rapport om den tekniske gennemførelse af programmet, ledsaget af dokumentation for de udgifter, Bulgarien og Rumænien har afholdt, og de opnåede resultater i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007. |
g) |
Nærmere oplysninger om de udgifter, Bulgarien og Rumænien har afholdt som omhandlet i litra d) og e), fremlægges i et format, der er i overensstemmelse med skemaet i bilag I og II. |
h) |
Programmet skal gennemføres effektivt. |
i) |
Der må ikke være ansøgt om eller ansøges om andre EF-tilskud til de pågældende foranstaltninger. |
2. Hvis den pågældende medlemsstat ikke overholder betingelserne i stk. 1, nedsætter Kommissionen EF-tilskuddet under hensyntagen til arten og grovheden af den pågældende overtrædelse og til det finansielle tab, den medfører for Fællesskabet.
Artikel 10
Bilagene til beslutning 2006/687/EF erstattes af teksten i bilag III til nærværende beslutning.
Artikel 11
Denne beslutning anvendes med forbehold af og da fra datoen for ikrafttrædelsen af traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.
Artikel 12
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved beslutning 2006/53/EF (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37).
(2) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1041/2006 (EUT L 187 af 8.7.2006, s. 10).
(3) EFT L 347 af 12.12.1990, s. 27. Ændret ved direktiv 92/65/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54).
(4) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 320/2006 (EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42).
(5) EUT L 282 af 13.10.2006, s. 52.
BILAG I
BILAG II
Model til skema i elektronisk form med nærmere oplysninger om de udgifter, Rumænien har afholdt, jf. artikel 9, stk. 1, litra f)
TSE-overvågning
Medlemsstat: |
Måned: |
År: |
Test af kvæg
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. kapitel A, del I, punkt 2.1, 3 og 4.1, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del I, punkt 2.2, 4.2 og 4.3, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
I alt |
|
|
|
Test af får
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 2, litra a), i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 5, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
I alt |
|
|
|
Test af geder
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 2, litra b), i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af dyr, jf. kapitel A, del II, punkt 5, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
I alt |
|
|
|
Indledende molekylær test med diskriminatorisk immunblotting
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. kapitel C, punkt 3.2, litra c), nr. i), i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
Test af hjortedyr
|
Antal test |
Udgift pr. enhed |
Udgifter i alt |
Test af dyr, jf. bilag II til forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
|
|
BILAG III
Bilag I, II, III og V til beslutning 2006/687/EF affattes således:
BILAG I
Liste over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme, jf. artikel 1, stk. 1
Procentsats og maksimalt EF-tilskud
Sygdom |
Medlemsstat |
Procentsats |
Maksimumsbeløb (EUR) |
Aujeszkys sygdom |
Belgien |
50 % |
250 000 |
Spanien |
50 % |
350 000 |
|
Bluetongue |
Spanien |
50 % |
4 900 000 |
Frankrig |
50 % |
160 000 |
|
Italien |
50 % |
1 300 000 |
|
Portugal |
50 % |
600 000 |
|
Kvægbrucellose |
Spanien |
50 % |
3 500 000 |
Irland |
50 % |
1 100 000 |
|
Italien |
50 % |
2 000 000 |
|
Cypern |
50 % |
95 000 |
|
Polen |
50 % |
300 000 |
|
Portugal |
50 % |
1 600 000 |
|
Det Forenede Kongerige (1) |
50 % |
1 100 000 |
|
Kvægtuberkulose |
Spanien |
50 % |
3 000 000 |
Italien |
50 % |
2 500 000 |
|
Polen |
50 % |
1 100 000 |
|
Portugal |
50 % |
450 000 |
|
Klassisk svinepest |
Tyskland |
50 % |
800 000 |
Frankrig |
50 % |
500 000 |
|
Luxembourg |
50 % |
35 000 |
|
Slovenien |
50 % |
25 000 |
|
Slovakiet |
50 % |
400 000 |
|
Enzootisk kvægleukose |
Estland |
50 % |
20 000 |
Italien |
50 % |
400 000 |
|
Letland |
50 % |
35 000 |
|
Litauen |
50 % |
135 000 |
|
Polen |
50 % |
2 300 000 |
|
Portugal |
50 % |
225 000 |
|
Fåre- og gedebrucellose (B. melitensis) |
Grækenland |
50 % |
650 000 |
Spanien |
50 % |
5 000 000 |
|
Frankrig |
50 % |
200 000 |
|
Italien |
50 % |
4 000 000 |
|
Cypern |
50 % |
120 000 |
|
Portugal |
50 % |
1 600 000 |
|
Poseidom (2) |
Frankrig (3) |
50 % |
50 000 |
Rabies |
Tjekkiet |
50 % |
490 000 |
Tyskland |
50 % |
850 000 |
|
Estland |
50 % |
925 000 |
|
Letland |
50 % |
1 200 000 |
|
Litauen |
50 % på eget område; 100 % i grænseområder |
600 000 |
|
Ungarn |
50 % |
1 850 000 |
|
Østrig |
50 % |
185 000 |
|
Polen |
50 % |
4 850 000 |
|
Slovenien |
50 % |
375 000 |
|
Slovakiet |
50 % |
500 000 |
|
Finland |
50 % |
112 000 |
|
Bulgarien |
50 % |
830 000 |
|
Rumænien |
50 % |
800 000 |
|
Afrikansk svinepest/klassisk svinepest |
Italien |
50 % |
140 000 |
Bulgarien |
50 % |
425 000 |
|
Rumænien |
50 % |
5 250 000 |
|
Smitsomt blæreudslæt hos svin |
Italien |
50 % |
120 000 |
Aviær influenza |
Belgien |
50 % |
66 000 |
Tjekkiet |
50 % |
74 000 |
|
Danmark |
50 % |
160 000 |
|
Tyskland |
50 % |
243 000 |
|
Estland |
50 % |
40 000 |
|
Grækenland |
50 % |
42 000 |
|
Spanien |
50 % |
82 000 |
|
Frankrig |
50 % |
280 000 |
|
Irland |
50 % |
59 000 |
|
Italien |
50 % |
510 000 |
|
Cypern |
50 % |
15 000 |
|
Letland |
50 % |
15 000 |
|
Litauen |
50 % |
12 000 |
|
Luxembourg |
50 % |
10 000 |
|
Ungarn |
50 % |
110 000 |
|
Malta |
50 % |
5 000 |
|
Nederlandene |
50 % |
126 000 |
|
Østrig |
50 % |
42 000 |
|
Polen |
50 % |
87 000 |
|
Portugal |
50 % |
121 000 |
|
Slovenien |
50 % |
32 000 |
|
Slovakiet |
50 % |
21 000 |
|
Finland |
50 % |
27 000 |
|
Sverige |
50 % |
130 000 |
|
Det Forenede Kongerige |
50 % |
275 000 |
|
Bulgarien |
50 % |
23 000 |
|
Rumænien |
50 % |
105 000 |
|
I alt |
63 014 000 |
BILAG II
Liste over programmer for kontrol med henblik på forebyggelse af zoonoser, jf. artikel 2, stk. 1
Procentsats og maksimalt EF-tilskud
Zoonose |
Medlemsstat |
Procentsats |
Maksimumsbeløb (EUR) |
Salmonella |
Belgien |
50 % |
660 000 |
Tjekkiet |
50 % |
330 000 |
|
Danmark |
50 % |
250 000 |
|
Tyskland |
50 % |
175 000 |
|
Estland |
50 % |
27 000 |
|
Grækenland |
50 % |
60 000 |
|
Spanien |
50 % |
2 000 000 |
|
Frankrig |
50 % |
875 000 |
|
Irland |
50 % |
175 000 |
|
Italien |
50 % |
320 000 |
|
Cypern |
50 % |
40 000 |
|
Letland |
50 % |
60 000 |
|
Ungarn |
50 % |
60 000 |
|
Nederlandene |
50 % |
1 350 000 |
|
Østrig |
50 % |
80 000 |
|
Polen |
50 % |
2 000 000 |
|
Portugal |
50 % |
450 000 |
|
Slovakiet |
50 % |
205 000 |
|
Bulgarien |
50 % |
508 000 |
|
Rumænien |
50 % |
215 000 |
|
I alt |
9 840 000 |
BILAG III
Liste over programmer for overvågning af TSE, jf. artikel 3, stk. 1
Procentsats og maksimalt EF-tilskud
Sygdom |
Medlemsstat |
Procentsats for gennemførte hurtige test og diskriminatoriske test |
Maksimumsbeløb (EUR) |
TSE |
Belgien |
100 % |
2 084 000 |
Tjekkiet |
100 % |
1 059 000 |
|
Danmark |
100 % |
1 680 000 |
|
Tyskland |
100 % |
11 307 000 |
|
Estland |
100 % |
233 000 |
|
Grækenland |
100 % |
1 827 000 |
|
Spanien |
100 % |
10 237 000 |
|
Frankrig |
100 % |
24 815 000 |
|
Irland |
100 % |
6 755 000 |
|
Italien |
100 % |
3 375 000 |
|
Cypern |
100 % |
348 000 |
|
Letland |
100 % |
312 000 |
|
Litauen |
100 % |
645 000 |
|
Luxembourg |
100 % |
146 000 |
|
Ungarn |
100 % |
784 000 |
|
Malta |
100 % |
90 000 |
|
Nederlandene |
100 % |
5 112 000 |
|
Østrig |
100 % |
1 759 000 |
|
Polen |
100 % |
3 744 000 |
|
Portugal |
100 % |
2 115 000 |
|
Slovenien |
100 % |
308 000 |
|
Slovakiet |
100 % |
1 088 000 |
|
Finland |
100 % |
839 000 |
|
Sverige |
100 % |
2 020 000 |
|
Det Forenede Kongerige |
100 % |
6 781 000 |
|
Rumænien |
100 % |
2 370 000 |
|
I alt |
91 833 000 |
BILAG V
Liste over programmer for udryddelse af scrapie, jf. artikel 5, stk. 1
Procentsats og maksimalt EF-tilskud
Sygdom |
Medlemsstat |
Procentsats |
Maksimumsbeløb (EUR) |
Scrapie |
Belgien |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
99 000 |
Tjekkiet |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
107 000 |
|
Tyskland |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
927 000 |
|
Estland |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
13 000 |
|
Grækenland |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
1 306 000 |
|
Spanien |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
5 374 000 |
|
Frankrig |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
8 862 000 |
|
Irland |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
629 000 |
|
Italien |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
3 076 000 |
|
Cypern |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
2 200 000 |
|
Luxembourg |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
28 000 |
|
Ungarn |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
332 000 |
|
Nederlandene |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
543 000 |
|
Østrig |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
14 000 |
|
Portugal |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
716 000 |
|
Slovenien |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
83 000 |
|
Slovakiet |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
279 000 |
|
Finland |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
11 000 |
|
Sverige |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
6 000 |
|
Det Forenede Kongerige |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
9 178 000 |
|
Rumænien |
50 % til nedslagning, 50 % til genotypebestemmelse |
980 000 |
|
I alt |
34 763 000 |
(1) Det Forenede Kongerige kun for så vidt angår Nordirland.
(2) Cowdriose, babesiose og anaplasmose overført af insekter i de franske oversøiske departementer.
(3) Frankrig kun for så vidt angår Guadeloupe, Martinique og Réunion.