25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/3

(1)

Det fremgår af artikel 2, stk. 7, i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (2) at der ved bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI) forstås bruttonationalindkomsten i markedspriser, således som den beregnes af Kommissionen efter reglerne i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS). ENS fra 1995 (ENS 95), der erstatter to tidligere nationalregnskabssystemer fra henholdsvis 1970 og 1979, blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (3), og var indeholdt i bilaget hertil. Fra budgetåret 2002 har BNI opgjort efter ENS 95 været anvendt i forbindelse med egne indtægter.

(2)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 indeholder bestemmelser om medlemsstaternes indsendelse af BNI-data og procedurer for og kontrol af beregningen af BNI og om nedsættelse af BNI-udvalget.

(3)

For at kunne definere bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI) i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 er det nødvendigt at præcisere den i ENS 95 anvendte definition af økonomisk område.

(4)

Med henblik på gennemførelse af artikel 1 i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (4), er medlemsstaternes økonomiske område defineret i Kommissionens beslutning 91/450/EØF, Euratom (5). En tilsvarende definition bør fastlægges i forbindelse med BNI.

(5)

De i denne foranstaltning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra BNI-udvalget —

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/5

(1)

Efter artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000 ydes på visse betingelser udligningsgodtgørelse til EF's tunproducentorganisationer for den mængde tun, der blev leveret til forarbejdningsindustrien i det kvartal, som priskonstateringerne gjaldt, hvis både den gennemsnitlige salgspris på EF-markedet i det pågældende kvartal og importprisen, i givet fald forhøjet med den gældende udligningsafgift, på samme tid var lavere end 87 % af EF-producentprisen for den pågældende vare.

(2)

En analyse af situationen på EF-markedet har vist, at både den gennemsnitlige kvartalssalgspris og importprisen, jf. artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000, for gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg i perioden 1. oktober-31. december 2003 var lavere end 87 % af den gældende EF-producentpris som fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2346/2002 (2).

(3)

Retten til godtgørelse bestemmes ud fra de salg, der er faktureret i det pågældende kvartal, og som ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige månedlige salgspris, der er omhandlet i artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2183/2001 (3).

(4)

Ifølge artikel 27, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 104/2000 må godtgørelsen under alle omstændigheder hverken overstige forskellen mellem udløsningstærsklen og den pågældende vares gennemsnitlige salgspris på EF-markedet eller et fast beløb svarende til 12 % af denne tærskel.

(5)

Den mængde, som der kan ydes udligningsgodtgørelse for efter artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000, må for det pågældende kvartal under ingen omstændigheder overstige de grænser, der er fastsat i stk. 3 i samme artikel.

(6)

Mængden af gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg solgt og leveret til forarbejdningsindustrien i EF's toldområde i det pågældende kvartal var større end mængden solgt og leveret i samme kvartal i de tre foregående fangstår. Da mængden overstiger den grænse, der er fastsat i artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 104/2000, bør den samlede mængde af disse varer, som der kan ydes godtgørelse for, begrænses.

(7)

I artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 104/2000 er der fastsat et maksimum for godtgørelsen til hver producentorganisation, og den godtgørelsesberettigede mængde bør derfor fordeles mellem producentorganisationerne efter disses respektive produktion i samme kvartal i fangstårene 2000, 2001 og 2002.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

—

gulfinnet tun (Thunnus albacares) med en stykvægt på over 10 kg: 11 433,536 t.

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/8

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/9

(1)

Tiltrædelsestraktaterne, der blev undertegnet den 16. april 2003, trådte i kraft den 1. maj 2004.

(2)

Den rapport (1), Kommissionen har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, i Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter uden for Fællesskabet (Central- og Østeuropa, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik) (2), konkluderer, at der er behov for visse ændringer i afgørelsen, især i lyset af udvidelsen af Den Europæiske Union.

(3)

Det Europæiske Råd i København den 12. og 13. december 2002 konkluderede, at førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet fra og med 2004 vil blive finansieret over budgetposten »førtiltrædelsesudgifter«.

(4)

Siden vedtagelsen af afgørelse 2000/24/EF har EIB's erfaringer med den skiftende praksis i henseende til investeringsgarantier vist, at der er behov for at tage omfanget af de politiske risici, der er dækket under fællesskabsgarantien, og af de kommercielle risici, EIB løber, op til fornyet overvejelse.

(5)

Under risikodelingsordningen bør budgetgarantien ud over politiske risici i form af manglende overførsel af valuta, ekspropriation, krig og civile uroligheder også dække risici affødt af manglende mulighed for at gå rettens vej ved kontraktbrud i forbindelse med visse kontrakter begået af tredjelandets regering eller andre myndigheder.

(6)

Under risikodelingsordningen bør EIB dække de kommercielle risici med passende ikke-statslige garantier fra tredjeparter eller enhver anden sikkerhedsstillelse samt stole på debitors finansielle soliditet i overensstemmelse med sine sædvanlige kriterier.

(7)

De finansielle overslag for 2000-2006 i henhold til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (3) omfatter et loft for lånegarantireserven i Fællesskabets budget på 200 mio. EUR (i 1999 priser) pr. år.

(8)

Et tæt samarbejde mellem EIB og Kommissionen bør sikre, at der er konsekvens og synergi i forhold til Den Europæiske Unions geografiske samarbejdsprogrammer, og at EIB's lånetransaktioner supplerer og styrker Den Europæiske Unions politikker for disse regioner.

(9)

Afgørelse 2000/24/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1.

Artikel 1 ændres således:

2.

I artikel 2 indsættes følgende afsnit:

»Kommissionen aflægger rapport om anvendelsen af denne afgørelse senest den 31. juli 2006.«

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/11

(1)

Til støtte for Den Europæiske Unions naboskabspolitik ønsker Rådet at gøre det muligt for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) at yde lån til visse typer af projekter i Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande (WNIS)), nemlig Belarus, Moldova og Ukraine.

(2)

Til støtte for initiativet vedrørende den nordlige dimension, der blev iværksat på Det Europæiske Råds møde i Helsingfors i december 1999, er Rådets afgørelse 2001/777/EF af 6. november 2001 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med en særlig långivningsaktion til fordel for udvalgte miljøprojekter i området langs Ruslands Østersøkyst som led i den nordlige dimension (2) blevet vedtaget.

(3)

EIB’s långivning i henhold til afgørelse 2001/777/EF er nu ved at nærme sig låneloftet.

(4)

Økofin-Rådet indvilligede i konklusionerne af 25. november 2003 i at stille en yderligere bevilling til rådighed til EIB-långivning til Rusland og de vestlige NIS-lande som en videreudbygning af afgørelse 2001/777/EF til projekter inden for områder, hvor EIB har en komparativ fordel, og hvor der er en uopfyldt låneefterspørgsel. De områder, inden for hvilke EIB anses for at have en komparativ fordel, er: miljø samt transport-, telekommunikations- og energiinfrastruktur i prioriterede TEN-korridorer (de transeuropæiske net) med grænseoverskridende virkninger for en medlemsstat.

(5)

Lånemandatet skal dels være underlagt passende betingelser, der ligger i forlængelse af EU-aftalerne på højt niveau om politiske og makroøkonomiske aspekter og aftalerne med andre internationale finansielle institutioner om sektor- og projektaspekter, dels en passende arbejdsdeling mellem EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBGU).

(6)

EIB-finansieringen skal forvaltes i overensstemmelse med EIB’s sædvanlige kriterier og procedurer, herunder passende kontrolforanstaltninger, og med de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og OLAF på en sådan måde, at den støtter Fællesskabets politikker. EIB og Kommissionen bør jævnligt rådføre sig med hinanden for at sikre en koordinering af prioriteterne og aktiviteterne i de pågældende lande og for at vurdere, i hvor høj grad der sker fremskridt hen imod opfyldelse af de relevante mål for Fællesskabets politikker.

(7)

Der vil blive taget hensyn til denne afgørelse i forbindelse med den fuldstændige vurdering i december 2006 af EIB’s generallånemandat for projekter uden for Den Europæiske Union —

—

miljø

—

transport-, telekommunikations- og energiinfrastruktur i prioriterede TEN-korridorer (de transeuropæiske net) med grænseoverskridende virkninger for en medlemsstat.

a)

De skal opfylde betingelserne i artikel 2.

b)

EIB skal samarbejde og om nødvendigt arrangere samfinansiering med andre internationale finansielle institutioner for at sikre en rimelig risikodeling og passende projektkrav.

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/13

(1)

I henhold til artikel 3, stk. 3, i bilag I til protokollen vedrørende statutten for Domstolen, nedsættes et udvalg bestående af syv personer, der vælges blandt tidligere medlemmer af Domstolen og af Retten i Første Instans samt jurister med anerkendte faglige kvalifikationer.

(2)

I medfør af samme stk. 3 træffer Rådet, med kvalificeret flertal og efter indstilling fra Domstolens præsident, afgørelse om forretningsordenen for dette udvalg. Denne bestemmelse bør gennemføres —

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/15

(1)

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 2. juni 2003 om »Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden — Halvering af antallet af trafikofre i Den Europæiske Union inden 2010: en fælles opgave« (2) beskriver en integreret tilgang til trafiksikkerheden i Den Europæiske Union. Herudover bekendtgjorde Kommissionen i sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 15. september 2003 med titlen »Informations- og kommunikationsteknologier til sikre og intelligente køretøjer« (3), at den agtede at forbedre trafiksikkerheden i Europa — det såkaldte e-sikkerhedsinitiativ — ved at anvende nye informations- og kommunikationsteknologier samt intelligente trafiksikkerhedssystemer og kortdistanceradarudstyr til køretøjer. Den 5. december 2003 opfordrede Rådet i sine konklusioner om trafiksikkerhed (4) også til at forbedre køretøjers sikkerhed ved at fremme nye teknologier som f.eks. elektroniske sikkerhedssystemer.

(2)

Hurtig og samordnet udvikling og indførelse af kortdistanceradar til køretøjer i Fællesskabet forudsætter, at der umiddelbart og permanent er et harmoniseret frekvensbånd til rådighed til denne anvendelse i Fællesskabet, således at industrien er tryg ved at gennemføre de nødvendige investeringer.

(3)

Med sigte på denne harmonisering udstedte Kommissionen den 5. august 2003 et mandat til Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) i henhold til artikel 4, stk. 2, i beslutning nr. 676/2002/EF om at samordne radiofrekvenser og lette en koordineret indførelse af kortdistanceradar til køretøjer.

(4)

Resultatet af dette mandat blev, at CEPT udpegede frekvensområdet 79 GHz som det mest hensigtsmæssige frekvensbånd til langsigtet udvikling og udbredelse af kortdistanceradar til køretøjer, med indførelse af denne foranstaltning senest i januar 2005. Kommissionen vedtog derfor beslutning 2004/545/EF af 8. juli 2004 om harmonisering af radiofrekvenser i 79 GHz-området til brug for kortdistanceradarudstyr til køretøjer i Fællesskabet (5).

(5)

Teknologien til kortdistanceradar til køretøjer i 79 GHz-båndet er dog stadig under udvikling og endnu ikke omkostningseffektiv. Det forlyder dog, at industrien vil fremme udviklingen af denne teknologi, så den hurtigst muligt er til rådighed.

(6)

I sin rapport til Kommissionen af 9. juli 2004 vedrørende mandatet af 5. august 2003 udpegede CEPT 24 GHz-båndet som en midlertidig løsning, som ville give mulighed for en tidlig indførelse af kortdistanceradar til køretøjer i Fællesskabet, således at målene for e-sikkerhedsinitiativet kan opfyldes, idet teknologien anses for tilstrækkelig moden til at kunne fungere i dette frekvensbånd. Medlemsstaterne bør derfor ud fra deres egen specifikke situation træffe passende foranstaltninger til at stille tilstrækkelige harmoniserede frekvensressourcer til rådighed i 24 GHz-båndet (21,65-26,65 GHz), samtidig med at eksisterende tjenester i dette frekvensområde beskyttes mod skadelig interferens.

(7)

I henhold til fodnote 5.340 i ITU’s radioreglement er alle emissioner forbudt i frekvensområdet 23,6-24,0 GHz for at beskytte dette områdes primære anvendelse til radioastronomi, jordobservationssatellitter og passive rumforskningstjenester. Dette forbud er velbegrundet, idet skadelig interferens for disse tjenester fra emissioner i dette frekvensområde ikke kan tolereres.

(8)

Fodnote 5.340 gennemføres nationalt og kan anvendes sammen med artikel 4, stk. 4, i radioreglementet, som bestemmer, at radioreglementet ikke kan fraviges ved tildelingen af en frekvens til en station, medmindre det sker på den udtrykkelige betingelse, at stationen, når den anvender en sådan tildelt frekvens, ikke udløser skadelig interferens for en station, der opererer i overensstemmelse med ITU’s regler. CEPT påpegede derfor i sin rapport til Kommissionen, at fodnote 5.340 strengt taget ikke hindrer myndighederne at anvende frekvensbånd, som er omfattet af fodnoten, hvis dette ikke påvirker andre myndigheders tjenester og det ikke forsøges at få anvendelsen internationalt godkendt af ITU.

(9)

Frekvensområdet 23,6-24,0 GHz er af primær interesse for forskere og meteorologer med henblik på måling af luftens indhold af vanddamp, som er væsentlig for temperaturmålinger i forbindelse med satellitjordobservationstjenesten. Dette frekvensområde spiller navnlig en vigtig rolle for GMES-initiativet (global miljø- og sikkerhedsovervågning), som skal føre frem til et operationelt europæisk advarselssystem. Området 22,21-24,00 GHz anvendes også til måling af ammoniaks og vands spektrallinjer samt til kontinuumobservationer for radioastronomitjenesten.

(10)

Frekvensområderne 21,2-23,6 GHz og 24,5-26,5 GHz er primært allokeret til faste tjenester jf. ITU’s radioreglement og bruges udbredt til faste forbindelser som led i infrastrukturen til eksisterende 2G- og 3G-mobilnet og til udviklingen af faste trådløse bredbåndsnet.

(11)

CEPT har på grundlag af undersøgelser af kompatibiliteten af kortdistanceradar til køretøjer og faste tjenester, jordobservationstjenester og radioastronomitjenester konkluderet, at en ubegrænset indførelse af kortdistanceradarsystemer til køretøjer i 24 GHz-båndet vil medføre uacceptabel skadelig interferens for eksisterende radioapplikationer i båndet. På baggrund af ITU's radioreglement og disse tjenesters vigtighed bør enhver indførelse af kortdistanceradar til køretøjer i 24 GHz-området kun ske, hvis det sikres, at disse tjenester beskyttes tilstrækkeligt. I denne forbindelse er det vigtigt at tage hensyn til, at selv om signalet fra kortdistanceradar til køretøjer er meget lavt over det meste af 24 GHz-området, kan der være en kumulativ effekt ved anvendelsen af mange anordninger, som enkeltvis måske ikke medfører skadelig interferens.

(12)

Ifølge CEPT ville eksisterende applikationer, som opererer i eller nær 24 GHz-båndet, i stigende grad blive udsat for skadelig interferens, hvis andelen af køretøjer, der anvender 24 GHz-båndet til kortdistanceradar til køretøjer, overskrider et vist niveau. CEPT konkluderede navnlig, at en delt anvendelse mellem jordobservationstjenester (EESS) og kortdistanceradar til køretøjer kun er mulig som en midlertidig løsning, hvis andelen af køretøjer udstyret med en 24 GHz-kortdistanceradar begrænses til 7,0 % af det nationale marked i de enkelte lande. Denne andel er udregnet på grundlag af EESS-pixels, men de nationale markeder anvendes som reference for beregningen af tærskelværdien, da det er den mest effektive måde at overvåge situationen på.

(13)

Herudover blev det i CEPT-rapporten konkluderet, at hvis den krævede beskyttelse af den faste tjeneste skulle opretholdes, så ville en midlertidig delt anvendelse sammen med kortdistanceradar til køretøjer kun være mulig, hvis andelen af køretøjer udstyret med kortdistanceradar inden for den faste tjenestes modtageområde var begrænset til mindre end 10 %.

(14)

På baggrund af det arbejde, der er udført af CEPT, antages det, at der ikke vil være tale om skadelig interferens for andre brugere af frekvensbåndet, hvor det samlede antal køretøjer udstyret med 24 GHz-kortdistanceradar, som registreres, markedsføres eller ibrugtages, ikke overstiger 7 % af det samlede antal køretøjer, som færdes på vejene i den enkelte medlemsstat.

(15)

Det antages på nuværende tidspunkt ikke, at denne tærskel nås inden referencedatoen den 30. juni 2013.

(16)

En række medlemsstater anvender også 24 GHz-båndet til radar til hastighedskontrol, hvilket bidrager til trafiksikkerheden. Efter gennemførelse af en række kompatibilitetsundersøgelser mellem kortdistanceradar til køretøjer og en række af disse apparater, som bruges i Europa, har CEPT konkluderet, at kompabilitet er mulig under visse betingelser, primært ved at adskille de centrale frekvenser af de to systemer med mindst 25 MHz, og at risikoen for harmfuld interferens er minimal og ikke vil resultere i falske hastighedsmålinger. Fabrikanterne af køretøjer, som anvender kortdistanceradar, har også lovet at fortsætte med at tage skridt til at sikre, at risikoen for interferens med hastighedsradarer er minimal. Pålideligheden af radarmålingsudstyr vil derfor ikke blive påvirket i nævneværdig grad ved brug af kortdistanceradar til køretøjer.

(17)

Nogle medlemsstater vil fremover anvende frekvensområdet 21,4-22,0 GHz til satellitdistributionstjenester for radio og tv i retning fra rummet til jorden. Efter kompatibilitetsundersøgelser har de relevante nationale myndigheder konkluderet, at der ikke er nogen kompatibilitetsproblemer, hvis emissionerne fra kortdistanceradar til køretøjer begrænses til højst – 61,3 dBm/MHz for frekvenser op til 22 GHz.

(18)

Ovenstående antagelser og forbehold skal til stadighed være genstand for en fortsat objektiv og forholdsmæssig revision gennemført af Kommissionen med bistand fra medlemsstaterne, således at det ud fra konkrete tal kan vurderes, om tærsklen på 7 % vil blive overskredet på et nationalt marked før referencedatoen, om overskridelse af tærsklen på 7 % på et nationalt marked har medført eller sandsynligvis inden for et kort tidsrum vil medføre skadelig interferens for andre brugere, eller om der har været tale om skadelig interferens for andre brugere, selv om tærsklen ikke er overskredet.

(19)

Det kan derfor blive nødvendigt at ændre nærværende beslutning i overensstemmelse med oplysninger, der fremkommer i forbindelse med revisionen, navnlig for at sikre, at andre brugere af frekvensbåndet ikke udsættes for skadelig interferens.

(20)

Det kan derfor ikke forventes, at 24 GHz-båndet fortsat vil være til rådighed for kortdistanceradar til køretøjer frem til referencedatoen, hvis nogen af de antagelser, der er nævnt i det foregående, viser sig ikke at være gyldige på et givet tidspunkt.

(21)

Med henblik på at lette og gøre overvågningen af anvendelsen af 24 GHz-båndet og revisionsprocessen mere effektiv kan medlemsstaterne vælge at indhente de oplysninger, der kræves til revisionen, mere direkte hos fabrikanter og importører.

(22)

Som anført af CEPT kan en delt anvendelse af kortdistanceradar til køretøjer og radioastronomitjenesten i frekvensområdet 22,21-24,00 GHz medføre skadelig interferens for radioastronomitjenesten, hvis køretøjer udstyret med kortdistanceradar uhindret opererer inden for en vis afstand fra en modtagestation til radioastronomi. Derfor, og med tanke på, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (6) kræver, at radioudstyr skal konstrueres med henblik på at undgå skadelig interferens, bør kortdistanceradarsystemer, der opererer i frekvensbånd der anvendes af radioastronomien i 22,21-24,00 GHz-området, deaktiveres, når køretøjerne befinder sig inden for denne afstand af modtagestationer. De berørte radioastronomistationer og de tilhørende lukkede områder bør udpeges og begrundes af de nationale myndigheder.

(23)

For at sikre en effektiv og pålidelig deaktivering bør den ske automatisk. Med sigte på at muliggøre en tidlig indførelse af kortdistanceradar til køretøjer i 24 GHz-området kan der dog tillades et begrænset antal sendere med manuel deaktivering, da sandsynligheden for, at en så begrænset indførelse giver skadelig interferens for radioastronomitjenesten, forventes at forblive lav.

(24)

Den midlertidige indførelse af kortdistanceradar til køretøjer i 24 GHz-båndet har enestående karakter og må ikke ses som forløber for en mulig midlertidig eller permanent indførelse af andre applikationer i frekvensbånd, der er omfattet af fodnote 5.340 i ITU's radioreglement. Kortdistanceradar til køretøjer må herudover heller ikke anses for at være en nødtjeneste i henhold til ITU’s radioreglement og skal drives på grundlag af principperne om ikke-interferens og ikke-beskyttelse. Desuden bør kortdistanceradar til køretøjer ikke begrænse den fremtidige udvikling af de applikationer i 24 GHz-frekvensområdet, som er beskyttet af fodnote 5.340.

(25)

Markedsføring og drift af 24 GHz-kortdistanceradarudstyr til køretøjer som enkeltstående udstyr eller som udstyr til montering i køretøjer, der allerede findes på markedet, er ikke foreneligt med målet om at undgå skadelig interferens for eksisterende radioapplikationer i det pågældende frekvensområde, da der kunne blive tale om en ukontrolleret udbredelse af sådant udstyr. Det vil derimod være lettere at styre brugen af kortdistanceradarudstyr til køretøjer i 24 GHz-båndet, hvis udstyret udelukkende kan indgå som helhed i bilens elektriske system, udformning og softwarepakke og monteres i nye køretøjer eller erstatte kortdistanceradarudstyr, som oprindeligt var monteret i et køretøj.

(26)

Denne beslutning finder anvendelse under henvisning til og med forbehold af Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (7) og direktiv 1999/5/EF.

(27)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

1)

»24 GHz-frekvensbåndet«: radiofrekvensområdet mellem 24,15 +/– 2,50 GHz frekvensbånd

2)

»kortdistanceradarudstyr til køretøjer«: udstyr med køretøjsbaserede radarfunktioner til kollisionsafbødning og trafiksikkerhedsformål

3)

»kortdistanceradarudstyr til køretøjer, som ibrugtages i Fællesskabet«: kortdistanceradarudstyr til køretøjer, som oprindeligt var monteret eller erstatter oprindeligt monteret udstyr af denne art i et køretøj, som bliver eller er registreret, markedsført eller ibrugtaget i Fællesskabet

4)

»på grundlag af principperne om ikke-interferens og ikke-beskyttelse«: driften af systemet må ikke forårsage skadelig interferens for andre brugere af frekvensområdet, og der må ikke stilles krav om beskyttelse mod skadelig interferens fra andre systemer eller tjenester, der anvender det pågældende frekvensområde

5)

»referencedatoen«: 30. juni 2013

6)

»skæringsdatoen«: 30 juni 2007

7)

»køretøj«: alle motorkøretøjer som defineret i artikel 2 i direktiv 70/156/EØF

8)

»deaktivering«: standsning af emissioner fra kortdistanceradarudstyr til køretøjer

9)

»lukket område«: det område rundt om en radioastronomistation, hvis radius svarer til en bestemt afstand fra den pågældende station

10)

»arbejdscyklus«: den del af en given timeperiode, hvor udstyret transmitterer aktivt.

a)

det samlede antal køretøjer udstyret med 24 GHz-kortdistanceradar, som registreres, markedsføres eller ibrugtages i hver medlemsstat, for at kontrollere, at dette antal ikke overskrider en andel på 7 % af det samlede antal køretøjer på vejene i hver medlemsstat

b)

om medlemsstaterne, fabrikanterne eller importørerne har stillet tilstrækkelige oplysninger til rådighed om antallet af køretøjer udstyret med 24 GHz-kortdistanceradar, til at kortdistanceradarsystemer til køretøjers anvendelse af 24 GHz-båndet kan overvåges effektivt

c)

hvorvidt individuel eller kumulativ anvendelse af 24 GHz-kortdistanceradar til køretøjer medfører eller sandsynligvis inden for et kort tidsrum vil medføre skadelig interferens for andre brugere af 24 GHz-båndet eller tilstødende bånd i mindst én medlemsstat, uanset om den under litra a) anførte tærskel er nået eller ej

d)

om referencedatoen stadig er passende.

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/21

(1)

I henhold til direktiv 2000/29/EF må jord med oprindelse i visse tredjelande principielt ikke indføres i Fællesskabet.

(2)

FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) forvalter et program for forebyggelse og bortskaffelse af forældede og uønskede pesticider, som har til formål at bistå udviklingslande med at finde og bortskaffe gamle pesticidlagre og jord forurenet med disse produkter som følge af udsivning. Dertil kommer, at fremstilling, anvendelse og udledning af persistente organiske miljøgifte samt sikker håndtering af affald, der indeholder sådanne, er omfattet af to internationale retligt bindende instrumenter, der skal beskytte menneskers sundhed og miljøet mod disse stoffer. Da udviklingslandene og lande med overgangsøkonomi ikke altid råder over de nødvendige faciliteter til sikker destruktion eller oparbejdning af disse lagre og af forurenet jord, er overførslen af denne jord til et behandlingsanlæg med henblik på forarbejdning eller destruktion dækket af internationale aftaler og programmer.

(3)

I henhold til ovennævnte program bør jord emballeres og mærkes i overensstemmelse med den internationale kode for søtransport af farligt gods (IMDG-koden), idet der kun må anvendes FN-godkendte containere. Overførslen bør ske i overensstemmelse med IMDG-koden og Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 (2) om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab.

(4)

Det er Kommissionens vurdering, at der ikke er risiko for spredning af skadegørere på planter eller planteprodukter, når jorden behandles på særlige forbrændingsanlæg til farligt affald, som opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF (3) om forbrænding af affald, på en sådan måde, at indholdet af pesticider eller persistente organiske miljøgifte destrueres eller omdannes irreversibelt.

(5)

Medlemsstaterne bør derfor bemyndiges til i en begrænset periode og på visse særlige betingelser at dispensere og tillade import af sådan forurenet jord.

(6)

Bemyndigelsen til at dispensere bør trækkes tilbage, hvis det konstateres, at de særlige betingelser i denne beslutning ikke er tilstrækkelige til at hindre, at der indslæbes skadegørere i Fællesskabet, eller de ikke er blevet overholdt.

(7)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

25.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/25