29.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 385/1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2252/2004

af 13. december 2004

om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2), litra a),

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2004 bekræftede, at der er brug for en sammenhængende strategi i Den Europæiske Union med hensyn til biometriske identifikatorer eller biometriske data for så vidt angår tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter, EU-borgeres pas og informationssystemerne (VIS og SIS II).

(2)

Der er blevet indført minimumssikkerhedsstandarder for pas ved en resolution vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 17. oktober 2000 (3). Denne resolution bør nu opgraderes ved en fællesskabsforanstaltning, så der kan skabes bedre harmoniserede sikkerhedsstandarder for pas og rejsedokumenter til beskyttelse mod forfalskning. Samtidig bør der integreres biometriske identifikatorer i passet og rejsedokumentet, så der etableres en pålidelig forbindelse mellem dokumentet og dets rette indehaver.

(3)

Harmonisering af sikkerhedselementerne og integrering af biometriske identifikatorer er et vigtigt skridt hen imod anvendelsen af nye elementer med henblik på den fremtidige udvikling på EU-plan, for at gøre rejsedokumentet sikrere og etablere en mere pålidelig forbindelse mellem indehaveren på den ene side og passet og rejsedokumentet på den anden side og dermed bidrage væsentligt til at sikre, at det beskyttes mod svigagtig brug. Der bør tages hensyn til specifikationerne fra Den Internationale Organisation for Civil Luftfart og især de specifikationer, som er fastsat i dokument 9303 om maskinlæsbare rejsedokumenter.

(4)

Denne forordning omfatter kun harmonisering af sikkerhedselementer, herunder biometriske identifikatorer, til brug i medlemsstaternes pas og rejsedokumenter. De myndigheder og organer, der bemyndiges til at få adgang til oplysningerne på lagringsmediet, bør udpeges i henhold til national lovgivning, medmindre andet er fastsat i EF- eller EU-retten eller i internationale aftaler.

(5)

Denne forordning bør kun fastsætte specifikationer, der ikke er hemmelige. Disse specifikationer skal suppleres med specifikationer, der kan hemmeligholdes for at modvirke efterligning og forfalskning. Sådanne yderligere tekniske specifikationer bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(6)	Kommissionen bør bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (5).

(7)

For at sikre, at de omhandlede oplysninger ikke bliver tilgængelige for flere personer end nødvendigt, er det også vigtigt, at hver medlemsstat kun udpeger ét organ som ansvarligt for fremstilling af pas og rejsedokumenter, idet medlemsstaterne dog om nødvendigt kan vælge i stedet at udpege et andet organ. Af sikkerhedshensyn skal hver medlemsstat meddele Kommissionen og de andre medlemsstater navnet på det udpegede organ.

(8)

Med hensyn til de personoplysninger, der behandles i forbindelse med pas og rejsedokumenter, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) anvendelse. Det skal sikres, at der ikke lagres andre oplysninger i passet end dem, der er foreskrevet i denne forordning eller i bilaget hertil, eller som fremgår af det relevante rejsedokument.

(9)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det med henblik på at nå det grundlæggende mål om at indføre fælles sikkerhedsstandarder og interoperable biometriske identifikatorer nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastlægge regler for alle de medlemsstater, der anvender konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (7). Denne forordning er ikke mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, jf. traktatens artikel 5, stk. 3.

(10)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(11)

Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (8). Det Forenede Kongerige deltager ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(12)

Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (9). Irland deltager ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(13)

For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af bestemmelserne i Schengen-reglerne på det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale (10), som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (11).

(14)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning et led i udviklingen af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab har indgået med Det Schweiziske Forbund om denne stats associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (12), som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse af 25. oktober 2004 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og på Det Europæiske Fællesskabs vegne af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i den pågældende aftale (13) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. De pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, skal overholde de minimumssikkerhedsstandarder, der er fastsat i bilaget.

2. Pas og rejsedokumenter skal omfatte et lagringsmedium, der indeholder et ansigtsbillede. Medlemsstaterne skal også indsætte fingeraftryk i interoperable formater. Oplysningerne skal sikres, og lagringsmediet skal have tilstrækkelig kapacitet og være i stand til at sikre oplysningernes integritet, ægthed og fortrolige karakter.

3. Denne forordning finder anvendelse på pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder. Den finder ikke anvendelse på identitetskort, som medlemsstaterne udsteder til deres statsborgere eller på midlertidige pas eller rejsedokumenter med en gyldighed på højst 12 måneder.

Artikel 2

Der udarbejdes efter proceduren i artikel 5, stk. 2, yderligere tekniske specifikationer for passet for så vidt angår:

a)	yderligere sikkerhedselementer og -krav, herunder bedre standarder til sikring mod efterligning og forfalskning

b)	tekniske specifikationer for lagringsmediet for de biometriske oplysninger og sikring heraf, herunder forebyggelse af uautoriseret adgang

c)	kvalitetskrav og fælles standarder for ansigtsbilledet og fingeraftrykkene.

Artikel 3

1. I overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 2, kan det besluttes, at de i artikel 2 omhandlede specifikationer er hemmelige og ikke må offentliggøres. I så fald meddeles de kun til de organer, der udpeges af medlemsstaterne til at forestå trykningen, og til personer, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller af Kommissionen.

2. Hver medlemsstat udpeger ét enkelt organ som ansvarligt for trykning af pas og rejsedokumenter. Medlemsstaten meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater navnet på dette organ. Et og samme organ kan udpeges af to eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat har ret til i stedet at udpege et andet organ. Den underretter i så fald Kommissionen og de andre medlemsstater herom.

Artikel 4

1. Medmindre andet følger af bestemmelserne om databeskyttelse har den person, til hvem passet eller rejsedokumentet er udstedt, ret til at kontrollere de personoplysninger, som er indført i passet eller rejsedokumentet, og til om fornødent at anmode om at få dem berigtiget eller slettet.

2. Pas og rejsedokumenter må ikke indeholde maskinlæsbare oplysninger, medmindre det er foreskrevet i denne forordning eller i bilaget hertil, eller de er indført i passet af den udstedende medlemsstat ifølge dens nationale lovgivning.

3. Ved anvendelsen af denne forordning må biometriske oplysninger i pas og rejsedokumenter kun anvendes for at kontrollere

a)	dokumentets ægthed

b)	indehaverens identitet ved hjælp af umiddelbart tilgængelige, sammenlignelige oplysninger, når forevisning af pas eller andre rejsedokumenter er lovpligtig.

Artikel 5

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1683/95.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Medlemsstaterne anvender denne forordning

a)	for så vidt angår ansigtsbilledet: senest 18 måneder

b)	for så vidt angår fingeraftryk: senest 36 måneder

efter vedtagelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2. Gyldigheden af allerede udstedte pas og rejsedokumenter berøres dog ikke.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2004.

På Rådets vegne

B. R. BOT

Formand

(1) EUT C 98 af 23.4.2004, s. 39.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 2.12.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT C 310 af 28.10.2000, s. 1.

(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(5) EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(7) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 871/2004 (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 29).

(8) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(9) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(10) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(11) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(12) Rådets dok. 13054/04 tilgængeligt på: http://register.consilium.eu.int

(13) Rådets dok. 13464/04 og 13466/04 tilgængelige på: http://register.consilium.eu.int

BILAG

MINIMUMSSIKKERHEDSSTANDARDER I PAS OG REJSEDOKUMENTER, SOM MEDLEMSSTATERNE UDSTEDER

Indledning

I dette bilag fastlægges det sikkerhedsniveau, medlemsstaternes pas og rejsedokumenter som et minimum skal opfylde. Bilagets bestemmelser vedrører navnlig persondatasiden. De almindelige sikkerhedsfeatures gælder også de øvrige dele af pas og rejsedokumenter.

Persondatasiden kan indeholde forskelligt generelt materiale. I dette bilag defineres det sikkerhedsniveau, der som et minimum skal være opfyldt med hensyn til det mere specielle materiale, der anvendes.

1. Materiale

Det papir, der benyttes til de dele af pas og rejsedokumenter, der indeholder personoplysninger eller andre oplysninger, skal opfylde følgende minimumskrav:

—	ingen optiske blegemidler

—	totonede vandmærker

—	sikkerhedsreagenser til beskyttelse mod forsøg på kemisk radering

—	farvede fibre (både delvis synlige og delvis fluorescerende i UV-lys eller usynlige og fluorescerende i mindst to farver)

—	UV-fluorescerende planchetter anbefales (og er obligatoriske for selvklæbende mærkater)

—	sikkerhedstråd anbefales.

Hvis persondatasiden har form af en selvklæbende mærkat, behøver papiret til denne side ikke at indeholde vandmærke. Papiret til forsatsen behøver heller ikke at indeholde vandmærke. Sikkerhedsreagenser er kun nødvendige på forsatsen, hvis der anbringes oplysninger dér.

Hæftetråd bør beskyttes mod udskiftning.

Hvis et persondatakort, der skal indsættes i passet, udelukkende er fremstillet af et syntetisk materiale, kan de kendetegn til konstatering af ægthed, der anvendes i paspapir, sædvanligvis ikke benyttes. Ved selvklæbende mærkater og persondatakort skal der kompenseres for de manglende kendetegn i materialerne ved anvendelse af sikkerhedstryk, brug af et middel til sikring imod kopiering eller ved anvendelse af en udfærdigelsesteknik i henhold til afsnit 3, 4 og 5, der er mere vidtgående end nedenstående minimumsstandarder.

2. Persondatasiden

Passet skal indeholde en maskinlæsbar persondataside, der overholder de specifikationer, som er anført i ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare pas (del 1), og udfærdigelsesprocedurerne skal overholde de specifikationer for maskinlæsbare pas, som er fastsat i nævnte dokument.

Billedet af indehaverens ansigt skal også anbringes på denne side og må ikke indsættes, men skal integreres i materialet til persondatasiden ved hjælp af de udfærdigelsesteknikker, der er omhandlet i afsnit 5 i dette bilag.

Personoplysningerne indføres på passets første side efter titelsiden. Under alle omstændigheder må personoplysninger fremover ikke anbringes på forsatsarket.

Persondatasiden skal have et layout, der gør det muligt at skelne den fra de øvrige sider.

3. Trykteknikker

Følgende trykteknikker anvendes:

Bundtryk:

—	tofarvet guillochetryk eller tilsvarende struktur

—	iristryk, så vidt muligt fluorescerende

—	UV-fluorescerende tryk

—	motiver til effektiv sikring mod efterligning og forfalskning (specielt på persondatasiden) eventuelt også med mikroskrift

—	der skal på papirpassider og selvklæbende mærkater anvendes reagensfarver

—	hvis paspapiret er godt beskyttet mod forsøg på forfalskning, er brugen af reagensfarver valgfri.

B.	Fortrykt tekst: med integreret mikroskrift (hvis det ikke allerede findes i bundtrykket).

Nummerering:

På alle sider i passet bør passets individuelle nummer være trykt (helst med særlige tal- eller skrifttyper og med UV-fluorescerende farve), perforeret eller i persondatakort integreret med den samme teknik som den, der anvendes til personoplysningerne. Ved persondatakort anbefales det, at passets nummer er synligt på begge sider af kortet. Hvis personoplysningerne er anført på en selvklæbende mærkat, trykkes passets nummer med fluorescerende farve og særlige tal- eller skrifttyper.

Hvis personoplysningerne er anført på en selvklæbende mærkat eller på en ikke-lamineret papirside i passet, skal der tillige anvendes dybtryk med kipeffekt (»latent image«), mikroskrift og optisk variabel trykfarve samt DOVID (Diffractive Optically Variable Image Device). Til persondatakort, som udelukkende består af et syntetisk materiale, skal der ligeledes anvendes yderligere optisk variable anordninger, i det mindste ved brug af DOVID eller tilsvarende foranstaltninger.

4. Beskyttelse mod kopiering

En optisk variabel anordning (OVD) eller et tilsvarende sikkerhedselement, som giver det samme identifikations- og sikkerhedsniveau som det sikkerhedselement, der på nuværende tidspunkt anvendes i det ensartet udformede visum, skal anvendes på persondatasiden og have form af diffraktive strukturer, der varierer, når de ses fra forskellige vinkler (DOVID), integreret i varmlaminatet eller et tilsvarende laminat (der skal være så tyndt som muligt) eller anbragt som OVD-film, eller på selvklæbende mærkater eller en ikke-lamineret papirside i passet påført som metalliseret eller delvis demetalliseret OVD (med dybtryk) eller tilsvarende sikkerhedselementer.

OVD-sikkerhedselementerne bør integreres i dokumentet som en del af de forskellige lag, der effektivt sikrer mod efterligning og forfalskning. I dokumenter, der er fremstillet af papir, skal de integreres over så stor en overflade som muligt som et element i varmlaminatet eller et tilsvarende laminat (der skal være så tyndt som muligt) eller sikkerhedsfilmen som beskrevet i afsnit 5. I dokumenter, der er fremstillet af et syntetisk materiale, bør de integreres i kortlaget over så stor en overflade som muligt.

Hvis et persondatakort, der er fremstillet af et syntetisk materiale, personaliseres ved hjælp af lasergravering, og et optisk variabelt lasermærke (MLI/CLI) integreres heri, skal der anvendes en diffraktiv OVD, i det mindste i form af en påført metalliseret eller transparent DOVID, for at opnå øget beskyttelse mod kopiering.

Hvis en persondataside er fremstillet af et syntetisk materiale med papirkerne, anvendes en diffraktiv OVD, i det mindste i form af en påført metalliseret eller transparent DOVID, for at opnå øget beskyttelse mod kopiering.

5. Teknikker i forbindelse med udstedelse

For at beskytte pasoplysningerne tilstrækkeligt mod forsøg på efterligning og forfalskning, skal personoplysningerne, herunder pasindehaverens foto og dennes underskrift samt de vigtigste oplysninger i forbindelse med udstedelsen, fremover integreres i dokumentmaterialet. Der må ikke længere anvendes konventionelle metoder til fastgørelse af fotografiet.

Følgende teknikker kan anvendes:

—	laserprint

—	termoprint

—	inkjet-print

—	fotografisk tryk

—	lasergravering, som effektivt trænger ind i kortlagene.

For at sikre personoplysninger og udstedelsesdata tilstrækkeligt mod forsøg på forfalskning er varmlaminering eller tilsvarende laminering (der skal være så tynd som muligt) med en sikkerhedsfeature til forhindring af kopiering obligatorisk, hvis der anvendes laserprint, termoprint eller fotografisk tryk.

Rejsedokumenter skal udstedes i maskinlæsbar form. Persondatasidens layout skal overholde de specifikationer, som er anført i ICAO-dokument 9303, del 1, og udfærdigelsesprocedurerne skal overholde de specifikationer, som er fastsat i nævnte dokument for maskinlæsbare dokumenter.

29.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 385/7

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2253/2004

af 23. december 2004

om ændring af forordning (EØF) nr. 2237/77 om det bedriftsskema, der skal anvendes ved konstateringen af landbrugsbedrifternes indkomstforhold

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning nr. 79/65/EØF af 15. juni 1965 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1), særlig artikel 7, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2237/77 (2) er det fastsat, hvad bedriftsskemaet skal indeholde.

(2)

I forbindelse med de data, der indsamles til bedriftsskemaet, må der tages hensyn til udviklingen i den fælles landbrugspolitik. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (3) er der foretaget en gennemgribende ændring af den måde, hvorpå der betales støtte til landbrugerne i EF. Der må tages hensyn til disse ændringer i bedriftsskemaet for at kunne overvåge landbrugsindkomsternes udvikling korrekt og skabe et tilfredsstillende grundlag for forretningsanalyser af bedrifterne.

(3)	Bedriftsskemaet må tilpasses som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse.

(4)	Forordning (EØF) nr. 2237/77 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Da nogle af ændringerne finder anvendelse fra og med 2004, bør ændringerne af bedriftsskemaet gælde fra regnskabsåret 2004.

(6)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I og II til forordning (EØF) nr. 2237/77 ændres som angivet i henholdsvis bilag I og II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes med virkning fra regnskabsåret 2004, der begynder i perioden fra den 1. januar til og med den 1. juli 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2004.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 109 af 23.6.1965, s. 1859/65. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 660/2004 (EUT L 104 af 8.4.2004, s. 97).

(2) EFT L 263 af 17.10.1977, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1837/2001 (EFT L 255 af 24.9.2001, s. 1).

(3) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 864/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 48).

BILAG I

I bilag I til forordning (EØF) nr. 2237/77 foretages følgende ændringer:

I tabel A (GENERELLE OPLYSNINGER OM BEDRIFTEN) affattes linjerne vedrørende rubrik nummer 1 og 2 således:

»Rubriknummer og beskrivelse

Løbenummer

Bedriftens nummer

—

Område

—	Underområde

—	Bedriftens løbenummer

»Fri«

4-5

Oplysninger om edb-records og regnskabskontoret

—	Antal grupper på 10 data

»Fri«

7-16

—	Regnskabskontorets nummer (fakultativt)

17«

Tabel M affattes således:

»M. DIREKTE BETALINGER BASERET PÅ AREALER ELLER ANIMALSK PRODUKTION — efter Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 (1), (EF) nr. 1254/1999 (2) og (EF) nr. 1782/2003 (3) (rubrik 601 til 680 og 700 til 772)

Produkt eller produktkombination (rubrik)			Antal basisenheder for betalinger	Samlet støtte	Referencebeløb
(1)	(2)	(3)	(4)	(5)	(6)	(7)	(8)	(9)	(10)
xxx	fri	fri				fri«.

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1.

(2) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21.

(3) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

BILAG II

I bilag II til forordning (EØF) nr. 2237/77 foretages følgende ændringer:

Punkt 107 affattes således:

»107. Momsordning

Den momsordning (løbenummer 400), som bedriften er underlagt, anføres for hver bedrift med kodenummeret i følgende liste:

	Løbenummer 400 Kode
BELGIEN
Régime normal obligatoire	1
Régime normal sur option	2
Régime agricole	3
TJEKKIET
Registreret	1
DANMARK
Moms (= normal)	1
TYSKLAND
Pauschalierender Betrieb	1
Optierender Betrieb	2
Getränke erzeugender Betrieb	3
Betrieb mit Kleinumsatz	4
ESTLAND
Normal	1
Speciel	2
GRÆKENLAND
Normal ordning	1
Landbrugsordning	2
SPANIEN
Normal ordning	1
Forenklet ordning	2
Landbrugsordning	3
FRANKRIG
TVA sur option avec autorisation pour animaux vivants	2
Remboursement forfaitaire	3
IRLAND
Landbrug	1
Registered (= normal)	2
ITALIEN
Regime esonerato	1
Regime speciale agricolo	2
Regime normal	3
CYPERN
Normal	1
Landbrug	2
Moms opkræves ikke	3
LETLAND
Normal	1
Landbrug	2
LITAUEN
Normal	1
Moms opkræves ikke	2
LUXEMBURG
Régime normal obligatoire	1
Régime normal sur option	2
Régime forfaitaire de l'agriculture	3
UNGARN
Normal	1
Landbrug	2
MALTA
Normal	1
NEDERLANDENE
Algemene regeling verplicht	1
Algemene regeling op aanvraag	2
Landbouwregeling	3
ØSTRIG
Pauschalierender Betrieb	1
Optierender Betrieb	2
POLEN
Normal	1
Landbrug	2
PORTUGAL
Landbrugsordning	1
Normal ordning	2
SLOVENIEN
Normal	1
Landbrug	2
SLOVAKIET
Registreret	1
Fritaget	2
FINLAND
Normal ordning	1
SVERIGE
Normal ordning	1
DET FORENEDE KONGERIGE
Exempt	1
Registered	2

Underopdeling af momsordningen (kun Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn og Polen)

	Løbenummer 401
SPANIEN
	Når der anvendes to ordninger på bedriften, anføres momsordningskoden for den sekundære ordning (som angivet under løbenummer 400)
FRANKRIG
Sans TVA obligatoire sur activités connexés	0
Avec TVA obligatoire sur activités connexés	1
ITALIEN
Momsordning for agroturisme (“agriturismo«) som sekundær aktivitet
Regime speciale agriturismo	1
Regime speciale agriturismo	2
UNGARN
	Når der anvendes to ordninger på bedriften, anføres momsordningskoden for den sekundære ordning (som angivet under løbenummer 400)
POLEN
	Når der anvendes to ordninger på bedriften, anføres momsordningskoden for den sekundære ordning (som angivet under løbenummer 400)«

Punkt 113 affattes således:

113. ‘Heraf: Det samlede beløb i rubrik 112 opdelt på:

Kategorier husdyr (rubrik 22 til 50) undtagen tilskud til kvæg i kode 700 og 770 nedenfor.

Produkter (rubrik 120 til 313 og underrubrikker) undtagen arealbetalinger i kode 600 og betalinger i kode 670 og 680 nedenfor.

Særlige koder, der er anført i følgende liste:

—	Kode 600 henviser til de samlede arealbetalinger, der er baseret på forordning (EF) nr. 1251/1999 og (EF) nr. 1782/2003, inklusive arealbetalinger for jordudtagning og energiafgrøder. Det samlede beløb og de nærmere oplysninger anføres også i tabel M.

—	Kode 670 henviser til støtten i henhold til enkeltbetalingsordningen, der er baseret på Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003. Det samlede beløb og de nærmere oplysninger anføres også i tabel M.

—	Kode 680 henviser til støtten i henhold til generelle arealbetalingsordning, der er baseret på Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003. Det samlede beløb anføres også i tabel M.

—	Kode 700 henviser til de samlede direkte betalinger under den fælles markedsordning for oksekød, der er baseret på forordning (EF) nr. 1254/1999 og (EF) nr. 1782/2003. Det samlede beløb og de nærmere oplysninger anføres også i tabel M.

—	Kode 770 henviser til mælkepræmien og tillægsbetalingerne, der er baseret på Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003. Det samlede beløb og de nærmere oplysninger anføres også i tabel M.

—	Kode 800 henviser til den direkte støtte til landbrugsproduktionsmetoder, der tager sigte på at beskytte miljøet, bevare landskabet eller forbedre dyrevelfærden.

—	Kode 810 henviser til betalingerne til landmænd, der er underlagt restriktioner, hvad angår den landbrugsmæssige udnyttelse, i områder med miljørestriktioner.

—	Kode 820 henviser til udligningsgodtgørelserne i ugunstigt stillede områder.

—	Kode 830 henviser til støtten, der skal hjælpe landmændene med at tilpasse sig til strenge normer, som er baseret på EF-lovgivningen.

—	Kode 835 henviser til støtte til dækning af omkostningerne ved bedriftsrådgivningstjenester.

—	Kode 840 henviser til støtten til landbrugsproduktionsmetoder, der sigter på at forbedre landbrugsprodukternes kvalitet.

—	Kode 900 henviser til støtten til skovrejsning på landbrugsarealer.

—	Kode 910 henviser til anden støtte til skovbrug.

—	Kode 951 henviser til præmier for og tilskud til animalsk produktion, der ikke er indbefattet i koderne ovenfor.

—	Kode 952 henviser til præmier for og tilskud til afgrøder, der ikke er inkluderet i koderne ovenfor.

—	Kode 953 henviser til præmier for og tilskud til udvikling af landdistrikterne, der ikke er indbefattet i koderne ovenfor.

—	Kode 955 henviser til supplerende støtte, der er baseret på Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003.

—	Kode 998 omfatter betalinger for ulykker og godtgørelser for tab af produktion eller produktionsmidler fra offentlige myndigheder. (For erstatning fra privat forsikring anvendes tabel F og rubrik 181 i tabel K).

—	Kode 999 omfatter præmier og tilskud af usædvanlig karakter (f.eks. agromonetær udligning). I betragtning af deres usædvanlige karakter registreres disse betalinger ud fra de udbetalte beløb.

—	Kode 1052 og 2052 henviser til godtgørelser for ophør med mælkeproduktion. Årlige betalinger registreres under kode 1052, engangsudbetalinger under kode 2052.

—	Kode 950 anvendes for generelle tilskud, der ikke kan henføres til nogen aktivitet (= ikke under nogen af ovennævnte koder).«.

I afdeling K affattes titlen og de første tre afsnit således:

»K. PRODUKTION (bortset fra husdyr)

Visse produktrubrikker er underopdelt i underrubrikker. I sådanne tilfælde anføres oplysninger i kolonne 4 til 10 både i underrubrikkerne og hovedrubrikken. I dette tilfælde anføres underrubrikkernes aggregat i hovedrubrikken.

Der foretages særskilte angivelser for afgrøder på udtagne arealer efter Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 og (EF) nr. 1782/2003. Der foretages også særskilte angivelser, hvis den samme afgrøde dyrkes både med kunstig vanding og uden kunstig vanding.

Data for afgrøder på roden anføres under den relevante rubrik med undtagelse af arealer, som ikke skal anføres. Det samme gælder for afgrøder fra jord, der forpagtes lejlighedsvis for mindre end et år.«.

Punkt 146 affattes således:

»146.

Udtagen jord: arealer, som der ikke høstes på i hele regnskabsåret. Arealer, der er udtaget for at efterkomme Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 og (EF) nr. 1782/2003 og ikke dyrkes, skal også anføres. Omfatter også udtagne arealer med plantedække. Udtagne arealer med tilladt nonfood-afgrøde i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 og (EF) nr. 1782/2003 anføres i den relevante afgrøderubrik med »afgrødetype«kode 8 eller 9.«.

I underafdelingen KOLONNER I TABEL K affattes teksten vedrørende kolonne 2 (Afgrødetype) og kolonne 3 (Manglende data) således:

»Afgrødetype (kolonne 2)

Der skelnes mellem følgende typer afgrøder og tilsvarende koder:

Kode 0

Denne kode anvendes for animalske produkter, forarbejdede produkter, oplagrede produkter og biprodukter

A. Markafgrøder (herunder friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes som frilandskultur i vekseldrift med landbrugsafgrøder. Afgrøder fra arealer, der er udtaget efter forordning (EF) nr. 1251/1999 eller (EF) nr. 1782/2003, er ikke medregnet).

Kode 1

Ikke-kunstvandede hovedafgrøder

Hovedafgrøderne omfatter:

—	monokulturer, dvs. afgrøder, der dyrkes som de eneste på et givet areal i det pågældende regnskabsår

—	blandingskulturer: afgrøder, der sås, passes og høstes samtidigt, og hvoraf det endelige produkt fremtræder som en blanding

—	blandt de afgrøder, der dyrkes efter hinanden i løbet af samme regnskabsår på et givet areal, den afgrøde, som lægger beslag på jorden i længst tid.

Kode 2

Ikke-kunstvandede mellemafgrøder

Afgrøder, som i en vis periode dyrkes sammen på samme areal, og som normalt giver hver sin særskilte høst i løbet af regnskabsåret. Det samlede areal opdeles på de pågældende afgrøder i forhold til det areal, som hver af dem rent faktisk lægger beslag på.

Kode 3

Ikke-kunstvandede efterafgrøder

Afgrøder, der dyrkes efter hinanden i samme regnskabsår på et givet areal, og som ikke betragtes som hovedafgrøder.

Kode 6

Kunstvandede hoved- eller mellemafgrøder

Kode 7

Kunstvandede efterafgrøder

En afgrøde betragtes som kunstvandet, når vand normalt tilføres kunstigt.

De to sidstnævnte afgrødetyper anføres, såfremt oplysningerne fremgår af bedriftens regnskaber.

B. Gartneriafgrøder og blomsterprodukter dyrket på friland

Kode 4

Friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes som gartneriafgrøder på friland (se rubrik 137) og blomster og prydplanter dyrket på friland (se rubrik 140).

C. Overdækkede afgrøder

Kode 5

Friske grøntsager, meloner og jordbær, overdækket (se rubrik 138), blomster og prydplanter (etårige eller flerårige), overdækket (se rubrik 141), permanente afgrøder, overdækket (se rubrik 156). Eventuelt også rubrik 143, 285 og 157.

D. Afgrøder på arealer, der er udtaget efter Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 eller (EF) nr. 1782/2003.

Kode 8	:	Ikke-kunstvandede afgrøder på udtagne arealer.
Kode 9	:	Kunstvandede afgrøder på udtagne arealer.

E. Energiafgrøder

Kode 10

Energiafgrøder (artikel 88 til 92 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003).

Manglende data (kolonne 3)

Kode 0	:	Der angives kode 0, når ingen data mangler.
Kode 1	:	Kode 1 anføres, hvis arealet for en afgrøde ikke er angivet (jf. kolonne 4), fx ved salg af afsættelige afgrøder, som er købt på roden, eller som stammer fra arealer, der forpagtes lejlighedsvis for et tidsrum på mindre end et år, og i tilfælde, hvor en produktion er opnået ved forarbejdning af opkøbte animalske eller vegetabilske produkter.
Kode 2	:	Gør salgsvilkårene det ikke muligt at angive den faktiske produktionsmængde (kolonne 5), anføres kode 2 i denne kolonne for afgrøder på kontrakt.
Kode 3	:	Gør salgsvilkårene det ikke muligt at angive den faktiske produktionsmængde, og er afgrøderne ikke på kontrakt, anføres kode 3.
Kode 4	:	Hvis areal og faktisk produktionsmængde ikke foreligger, anføres kode 4.
Kode 8	:	For produktkode 146 anføres kode 8, hvis et areal er udtaget for at efterkomme Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 eller (EF) nr. 1782/2003 og der intet dyrkes på arealet (inklusive eventuelt plantedække).«.

Afdeling L affattes således:

»L. KVOTER OG ANDRE RETTIGHEDER

Mængden af en erhvervet kvote anføres altid i kolonne 9.

Også kvoter, der oprindelig blev erhvervet gratis, anføres til løbende markedspriser, hvis transaktionerne ikke er knyttet til jord. Kvoter, der ikke kan forhandles særskilt fra tilhørende areal, anføres kun i tabel G.

Nogle data anføres samtidigt, individuelt eller som dele af aggregater, i andre rubrikker i tabel F, G og/eller K.

Følgende rubrikker anvendes:

401	mælk
402	ammekopræmie
404	præmie for moderfår og geder
421	sukkerroer
422	tobak
423	kartofler til stivelsesproduktion
441	ammoniak
442	organisk gødning
470	betalingsrettigheder under enkeltbetalingsordningen (fakultativt)
499	andet.

KOLONNER I TABEL L

Kvoter eller andre rettigheder (kolonne 1

Rubrik for kvote eller rettighed.

Datatype (kolonne 2)

Kode 1	:	Aktiv-relaterede angivelser: køb og salg
Kode 2	:	Indkomstrelaterede angivelser: leasing eller leje af kvoter

(kolonne 3). »Fri.«

Betalinger (kolonne 4)

For kode 1 i kolonne 2:

Beløb betalt for køb af kvoter eller andre rettigheder.

For kode 2 i kolonne 2:

Beløb betalt for leasing eller leje af kvoter eller andre rettigheder. Anføres også i ”Betalt leje” i rubrik 85 i tabel F.

Indtægter (kolonne 5)

For kode 1 i kolonne 2:

Beløb modtaget for salg af kvoter eller andre rettigheder.

For kode 2 i kolonne 2:

Beløb modtaget for udlejning eller leasing af kvoter eller andre rettigheder. Anføres også i »Andre former for provenu og indtægter« i rubrik 181 i tabel K.

Status ved regnskabsårets begyndelse (kolonne 6)

For kode 1 i kolonne 2:

Værdien ved regnskabsårets begyndelse af de mængder, som brugeren råder over, hvad enten de oprindelig blev erhvervet gratis eller købt, anføres til løbende markedspriser, hvis transaktionerne ikke er knyttet til jord.

For kode 2 i kolonne 2:

Intet.

Afskrivninger (kolonne 7)

Afskrivninger af kvoter og andre rettigheder kan anføres i denne kolonne. Afskrivninger af kvoter og andre rettigheder anføres ikke i tabel G (position 340).

Status ved regnskabsårets slutning (kolonne 8)

For kode 1 i kolonne 2:

Værdien ved regnskabsårets slutning af de mængder, som brugeren råder over, hvad enten de oprindelig blev erhvervet gratis eller købt, anføres til løbende markedspriser, hvis transaktionerne ikke er knyttet til jord.

For kode 2 i kolonne 2:

Intet.

Mængde (kolonne 9)

Der benyttes følgende enheder:

—	rubrik 401 og 421 til 442: hkg

—	rubrik 402 og 404: antal basispræmieenheder

—	rubrik 470: antal rettigheder

—	rubrik 499: ingen angivelse.

Afgifter, tillægsafgift (kolonne 10)

Anføres kun en gang, med kolonne 2 = 2.

Rubrik 401: Tillægsafgift for produktionen af mælk i regnskabsåret, ellers det betalte beløb. 0 anføres, hvis der er en kvote, men ingen betaling.«.

Afdeling M affattes således:

»M. DIREKTE BETALINGER BASERET PÅ AREALER ELLER ANIMALSK PRODUKTION — efter Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999(1), (EF) nr. 1254/1999 og (EF) nr. 1782/2003 (rubrik 600 til 680 og 700 til 772) (1)

600.

Arealbetalinger efter Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 og (EF) nr. 1782/2003

De samlede arealbetalinger skal også anføres i tabel J med kode 600. Den omfatter også arealbetalinger for jordudtagning og støtte til energiafgrøder.

Udspecificering af rubrik 600:

Rubrik 621 til 638 udfyldes kun for kunstvandede afgrøder, når disse behandles særskilt i den nationale regionaliseringsplan. Disse arealer og de tilhørende betalinger skal i så fald ikke medregnes i rubrik 601 til 618. Hvis de kunstvandede arealer ikke behandles særskilt i den nationale regionaliseringsplan, anføres de i rubrik 601 til 618.

601.

Arealbetalinger for ikke-kunstvandede arealer

Summen af rubrik 602 til 618.

De forskellige underrubrikker udfyldes i det mindste, når medlemsstaten i sin regionaliseringsplan har fastsat en anden godtgørelsesordning (med hensyn til referenceudbytter, støttebeløb pr. enhed og samlet støtteberettiget areal) for de forskellige støtteberettigede afgrøder.

602.

Arealbetalinger for korn

603.

Arealbetalinger for oliefrø

604.

Arealbetalinger for proteinafgrøder

605.

Arealbetalinger for korn til ensilering

606.

Arealbetalinger for kornmajs

607.

Arealbetalinger for majs til ensilering

608.

Supplement til arealbetalinger for hård hvede i de traditionelle produktionsområder eller særlig støtte for hård hvede som omhandlet i artikel 5, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 og i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003.

609.

Arealbetalinger for andre markafgrøder

611.

Arealbetalinger for græs til ensilering

612.

Arealbetalinger for spindhør

613

Arealbetalinger for spindhamp

614.

Præmie for proteinafgrøder (hvis den ikke indgår i 604.)

618.

Særlig kvalitetspræmie for hård hvede (hvis den ikke indgår i 608.)

621.

Arealbetalinger for kunstvandede arealer

Summen af rubrik 622 til 638.

622.

Arealbetalinger for kunstvandet korn

623.

Arealbetalinger for kunstvandet oliefrø

624.

Arealbetalinger for kunstvandede proteinafgrøder

625.

Arealbetalinger for kunstvandet korn til ensilering

626.

Arealbetalinger for kunstvandet kornmajs

627.

Arealbetalinger for kunstvandet majs til ensilering

628.

Supplement til arealbetalinger for kunstvandet hård hvede i de traditionelle produktionsområder eller særlig støtte for hård hvede som omhandlet i artikel 5, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 og i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003

629.

Arealbetalinger for andre kunstvandede markafgrøder

632.

Arealbetalinger for kunstvandet spindhør

633.

Arealbetalinger for kunstvandet spindhamp

634.

Præmie for kunstvandede proteinafgrøder (hvis den ikke indgår i 624)

638.

Særlig kvalitetspræmie for kunstvandet hård hvede (hvis den ikke indgår in 628)

650.

Arealbetalinger for jordudtagning

655.

Støtte til energiafgrøder

670.

Enkeltbetalingsordningen efter Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003

Den samlede støtte under enkeltbetalingsordningen skal også anføres i tabel J med kode 670.

Udspecificering af rubrik 670 (fakultativt):

671.	Støtte under enkeltbetalingsordningen (undtagen støtte i rubrik 672 til 674); indbefatter også støtte til græsarealer/permanente græsarealer, hvis der ikke er foretaget nogen differentiering
672.	Støtte under enkeltbetalingsordningen til græsarealer/permanente græsarealer
673.	Betalinger under enkeltbetalingsordningen for jordudtagning
674.	Støtte under enkeltbetalingsordningen baseret på særlige rettigheder

680.

Den generelle arealbetalingsordning efter Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003

Den samlede støtte under den generelle arealbetalingsordning skal også anføres i tabel J med kode 680.

700.

Direkte betalinger for oksekødsproduktion efter Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 og (EF) nr. 1782/2003

De samlede direkte betalinger for oksekød skal også anføres i tabel J med kode 700.

Følgende tabel viser rubrikkerne for alle typer direkte betalinger for oksekød efter forordning (EF) nr. 1254/1999 og (EF) nr. 1782/2003, men angivelse af visse oplysninger om “antal basisenheder« og “støtte i alt« er fakultativ. I forbindelse med supplerende betalinger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1254/1999, er det vigtigt at undgå dobbelt bogføring. Derfor:

—	bogføres supplement til ammekopræmie i rubrik 764 kun, hvis det ikke allerede er anført i rubrik 731

—	bogføres supplement til slagtepræmie i rubrik 762 kun, hvis det ikke allerede er anført i rubrik 742

—	bogføres supplerende betalinger for handyr i rubrik 763 kun, hvis de ikke allerede er anført i rubrik 710 til 715.

Rubrik		Antal basisenheder for betalinger	Støtte i alt
700	Samlede betalinger for oksekød (sum af rubrik 710, 720, 730, 740, 750 og 760)	—	obligatorisk
710	Særlig præmie (sum af rubrik 711 og 715)	obligatorisk	obligatorisk
711	Særlig præmie for tyre	obligatorisk	obligatorisk
715	Særlig præmie for stude	obligatorisk	obligatorisk
720	Sæsonpræmie	obligatorisk	obligatorisk
730	Ammekopræmie (sum af rubrik 731 og 735)	—	obligatorisk
731	Ammekopræmie for ammekøer og kvier, i alt (sum af rubrik 732og 733)	obligatorisk	obligatorisk
732	Ammekopræmie for ammekøer	fakultativt	fakultativt
733	Ammekopræmie for kvier	fakultativt	fakultativt
735	Ammekopræmie: supplerende national ammekopræmie	obligatorisk	obligatorisk
740	Slagtepræmie (sum af rubrik 741 og 742)	—	obligatorisk
741	Slagtepræmie: 1 til 7 måneder	fakultativt	obligatorisk
742	Slagtepræmie: 8 måneder og derover	obligatorisk	obligatorisk
750	Ekstensiveringsbeløb i alt (eller sum af rubrik 751og 753)	obligatorisk	obligatorisk
751	Ekstensiveringsbeløb for handyr og ammekøer	fakultativt	fakultativt
753	Ekstensiveringsbeløb for malkekøer	fakultativt	fakultativt
760	Supplerende betalinger (nationale midler) (sum af rubrik 761 og 769)	—	obligatorisk
761	Betalinger for antal kreaturer, i alt (eller sum af rubrik 762, 763, 764, 765 og 766)	—	obligatorisk
762	Supplement til slagtepræmie for kreaturer på 8 måneder og derover	fakultativt	fakultativt
763	Tyre	fakultativt	fakultativt
764	Supplement til ammekopræmie	fakultativt	fakultativt
765	Supplement til ammekopræmie	fakultativt	fakultativt
766	Kvier	fakultativt	fakultativt
769	Kvier	fakultativt	obligatorisk

770.

Mælkepræmie, inklusive tillægsbetalinger efter forordning (EF) nr. 1782/2003

Rubrik		Antal basisenheder for betalinger	Støtte i alt
770.	Mælkepræmie og tillægsbetalinger	obligatorisk	obligatorisk
771.	obligatorisk	obligatorisk	obligatorisk
772.	Tillægsbetalinger	fakultativt	fakultativt

KOLONNER I TABEL M

Produkt eller produktkombination (kolonne 1)

(kolonne 2 og 3)»Fri«

Antal basisenheder for betalinger (kolonne 4).

For rubrik 600 til 655, 680 og 769 angives det areal i ar, som der skal udbetales støtte for til producenten. For rubrik 710 til 766 anføres antallet af betalinger. For rubrik 670 til 674 anføres antallet af aktiverede rettigheder. For rubrik 770 til 772 anføres størrelsen af den individuelle referencemængde (i hkg).

Støtte i alt (kolonne 5)

Summen af den støtte, der er modtaget eller fastslået ret til i regnskabsåret.

Referenceudbytte (kolonne 6)

For rubrik 602 til 613, 622 til 633 og 650 anføres det referenceudbytte (i kg/ha), som var beregningsgrundlag for de præmier, der modtages. Hvis denne oplysning ikke findes i bedriftens regnskaber, kan den indføjes af forbindelsesorganet på grundlag af de regionale tal og bedriftens beliggenhed.

(kolonne 7 til 10). »Fri«.«

(1) I givet fald kan disse koder også anvendes for supplerende national direkte støtte i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet."

29.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 385/28

RÅDETS AFGØRELSE

af 2. juni 2004

om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, og det dertil knyttede aftalememorandum

(2004/911/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 94 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, artikel 300, stk. 3, første afsnit, og artikel 300, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa–Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 16. oktober 2001 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger med Det Schweiziske Forbund om en passende aftale om, at Det Schweiziske Forbund indfører foranstaltninger svarende til dem, der anvendes i Fællesskabet til at sikre en reel beskatning af renteindtægter fra opsparing.

(2)	Anvendelsen af bestemmelserne i direktiv 2003/48/EF (2) afhænger af, at Det Schweiziske Forbund anvender foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i dette direktiv, i overensstemmelse med en aftale mellem Det Schweiziske Forbund og Fællesskabet.

(3)

Fællesskabet har besluttet at imødekomme anmodningen fra Det Schweiziske Forbund om indarbejdelse i aftalen af foranstaltninger svarende til ordningerne i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (3) og Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. (4)

(4)	Aftalen og aftalememorandummet bør undertegnes og godkendes på Fællesskabets vegne

(5)	Det er nødvendigt at indføre en forenklet og hurtig procedure med henblik på eventuelle tilpasninger af bilag I og II til aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, og det dertil knyttede aftalememorandum, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen og det dertil knyttede aftalememorandum er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Kommissionen bemyndiges til på Fællesskabets vegne at godkende ændringer af aftalens bilag, som skal sikre, at bilagene er i overensstemmelse med de oplysninger om kompetente myndigheder, der er anmeldt i henhold til artikel 5, litra a), i direktiv 2003/48/EF og med oplysningerne i direktivets bilag.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjede til på Fællesskabets vegne at undertegne aftalen, det dertil knyttede aftalememorandum samt den brevveksling, der er omhandlet i aftalens artikel 22, stk. 2, og i aftalememorandummet.

Artikel 4

Formanden for Rådet foranstalter på Fællesskabets vegne den notifikation (5), der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, i aftalen.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 2. juni 2004.

På Rådets vegne

C. McCREEVY

Formand

(1) Udtalelse af 30. marts 2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38.

(3) EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6.

(4) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49.

(5) Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«,

eller »kontraherende parter«,

ER BLEVET ENIGE OM AT INDGÅ FØLGENDE AFTALE:

Artikel 1

Tilbageholdelse fra schweiziske betalende agenters side

1. Rentebetalinger, som af en betalende agent, der er etableret på schweizisk område, udbetales til retmæssige ejere i den i artikel 4 fastlagte betydning, der er hjemmehørende i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt »medlemsstat«, er med forbehold af stk. 2 og artikel 2 genstand for en tilbageholdelse fra rentebetalingsbeløbet. Tilbageholdelsessatsen er 15 % i de første tre år fra datoen for denne aftales anvendelse, 20 % i de efterfølgende tre år og derefter 35 %.

2. Rentebetalinger i forbindelse med fordringer emitteret af debitorer, der er hjemmehørende i Schweiz eller hører til ikke-hjemmehørende personers faste driftssteder i Schweiz, er undtaget fra tilbageholdelse. I denne aftale har »fast driftssted« samme betydning som i den relevante overenskomst om dobbeltbeskatning mellem Schweiz og debitors bopælsstat. Findes der ikke en sådan overenskomst, forstås ved »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket en debitors forretninger udføres helt eller delvis.

3. Hvis Schweiz imidlertid nedsætter sin sats for forskudsbeskatning af rentebetalinger af schweizisk oprindelse til fysiske personer, der har bopæl i medlemsstaterne, til under 35 %, skal det foretage en tilbageholdelse fra sådanne rentebetalinger. Tilbageholdelsessatsen skal svare til forskellen mellem den i stk. 1 fastsatte tilbageholdelsessats og den nye forskudsbeskatningssats. Den må dog ikke være højere end den i stk. 1 fastsatte sats.

Hvis Schweiz indskrænker anvendelsesområdet for sin lovgivning om forskudsskat på rentebetalinger til fysiske personer med bopæl i medlemsstaterne, skal rentebetalinger, der således undtages fra forskudsbeskatning, gøres til genstand for tilbageholdelse til de i stk. 1 fastsatte satser.

4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på renter betalt af schweiziske investeringsfonde, der på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden eller senere er fritaget fra schweizisk forskudsskat på deres betalinger til fysiske personer, som er hjemmehørende i en af medlemsstaterne.

5. Schweiz træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de opgaver, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, udføres af de betalende agenter, som er etableret på schweizisk område, og fastsætter specifikt de nærmere bestemmelser om procedurer og bøder.

Artikel 2

Frivillig oplysning

1. Schweiz fastlægger en procedure, som gør det muligt for den i artikel 4 omhandlede retmæssige ejer at undgå den tilbageholdelse, der er fastlagt i artikel 1, ved udtrykkeligt at bemyndige sin betalende agent i Schweiz til at indgive information om rentebetalingerne til den kompetente myndighed i denne stat. En sådan bemyndigelse omfatter alle de rentebetalinger, som den betalende agent udbetaler til den retmæssige ejer.

2. Den information, som den betalende agent i tilfælde af den retmæssige ejers udtrykkelige bemyndigelse skal indgive, omfatter som et minimum følgende:

a)	den retmæssige ejers identitet og bopæl fastlagt i henhold til artikel 5

b)	den betalende agents navn og adresse

c)	den retmæssige ejers kontonummer eller, dersom et sådant ikke findes, identifikation af den fordring, der giver anledning til renten, og

d)	rentebetalingsbeløbet beregnet i henhold til artikel 3.

3. Den schweiziske kompetente myndighed videregiver den i stk. 2 omhandlede information til den kompetente myndighed i den retmæssige ejers bopælsmedlemsstat. Indberetningen af information skal være automatisk og finde sted mindst en gang om året inden for 6 måneder efter udgangen af skatteåret i Schweiz for alle rentebetalinger i det pågældende år.

4. Når den retmæssige ejer vælger denne procedure med frivillig oplysning eller på anden vis opgiver sin renteindtægt fra en schweizisk betalende agent til skattemyndighederne i sin bopælsmedlemsstat, skal renteindtægten beskattes i denne medlemsstat til samme satser som dem, der gælder for lignende indtægter indtjent i denne medlemsstat.

Artikel 3

Grundlaget for påligning af tilbageholdelse

1. Den betalende agent skal foretage tilbageholdelse i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, på følgende måde:

a)	i tilfælde af en rentebetaling i den betydning, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra a): af det bruttorentebeløb, der er betalt eller krediteret

b)	i tilfælde af en rentebetaling i den betydning, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra b) eller d): af det rente– eller indtægtsbeløb, der er omhandlet i nævnte litra

c)	i tilfælde af en rentebetaling i den betydning, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra c): af det rentebeløb, der er omhandlet i nævnte litra.

2. I forbindelse med stk. 1 fradrages det tilbageholdte beløb pro rata for den periode, i hvilken den retmæssige ejer har været indehaver af en fordring. Hvis den betalende agent ikke er i stand til at fastslå perioden på grundlag af den information, agenten råder over, skal den retmæssige ejer anses for at have været indehaver af fordringen i hele den periode, den har eksisteret, medmindre ejeren kan fremlægge bevis for erhvervelsesdatoen.

3. Andre former for skatter og tilbageholdelser end den i denne aftale omhandlede tilbageholdelse fra samme rentebetaling krediteres det tilbageholdelsesbeløb, der er beregnet i overensstemmelse med denne artikel.

4. Stk. 1, 2 og 3 gælder med forbehold af artikel 1, stk. 2.

Artikel 4

Definition af retmæssig ejer

1. I denne aftale forstås ved »retmæssig ejer« enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en rentebetaling er sikret, medmindre den pågældende fysiske person fremlægger bevis for, at rentebetalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel. En fysisk person anses ikke for at være retmæssig ejer, hvis den pågældende:

a)	optræder som betalende agent i henhold til artikel 6, eller

b)	optræder på vegne af en juridisk person, en investeringsfond eller et sammenligneligt eller tilsvarende organ for kollektiv investering i værdipapirer, eller

c)	optræder på vegne af en anden fysisk person, der er den retmæssige ejer, og som meddeler den betalende agent sin identitet og sit bopælsland.

2. Hvis den betalende agent har oplysninger, der tyder på, at den fysiske person, der modtager en rentebetaling, eller for hvem en rentebetaling er sikret, muligvis ikke er den retmæssige ejer, træffer agenten rimelige foranstaltninger til at fastslå den retmæssige ejers identitet. Hvis den betalende agent er ude af stand til at identificere den retmæssige ejer, behandler agenten den pågældende fysiske person som den retmæssige ejer.

Artikel 5

Den retmæssige ejers identitet og bopæl

For at fastslå den i artikel 4 definerede retmæssige ejers identitet og bopæl skal den betalende agent føre et register med oplysninger om efternavn, fornavn, adresse og bopæl i overensstemmelse med de schweiziske forskrifter til bekæmpelse af hvidvaskning af penge. For kontraktlige forbindelser, der er optaget, eller, hvis sådanne kontraktlige forbindelser ikke findes, for transaktioner, der er gennemført den 1. januar 2004 eller derefter, fastslås bopælen for fysiske personer, der fremviser et pas eller et officielt identitetskort udstedt af en medlemsstat, og som erklærer at have bopæl i en stat, som ikke er en medlemsstat eller Schweiz, ved hjælp af en skattemæssig bopælsattest udstedt af den kompetente myndighed i den stat, hvor den fysiske person hævder at være hjemmehørende. Hvis en sådan attest ikke kan fremvises, anses bopælen for at befinde sig i den medlemsstat, der har udstedt passet eller ethvert andet officielt identitetsdokument.

Artikel 6

Definition af betalende agent

I denne aftale forstås ved »betalende agent« i Schweiz banker i henhold til schweizisk banklovgivning, børshandlere i henhold til forbundsloven om børser og værdipapirhandel, fysiske og juridiske personer med bopæl i eller etableret i Schweiz, interessentskaber og faste driftssteder for udenlandske selskaber, som, også selvom det kun sker lejlighedsvis, accepterer, opbevarer, investerer eller overfører aktiver for tredjeparter eller blot betaler eller sikrer betalingen af renter som led i deres forretningsvirksomhed.

Artikel 7

Definition af rentebetalinger

1. I denne aftale forstås ved »rentebetalinger«:

renter betalt eller krediteret en konto vedrørende fordringer af enhver art, herunder renter betalt af schweiziske betalende agenter på »fiduciary deposits« til fordel for retmæssige ejere som defineret i artikel 4, med eller uden prioritetsgaranti eller klausuler om andel i debitors overskud, navnlig indtægter fra statsgældsbeviser og indtægter fra obligationer eller forskrivninger, herunder præmier eller gevinster i tilknytning til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, men ikke renter på lån mellem private fysiske personer, der ikke handler som led i deres forretningsvirksomhed. Strafrenter for sen betaling betragtes ikke som rentebetalinger.

b)	påløbne eller kapitaliserede renter i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af de i litra a) omhandlede fordringer

indkomst afledt af rentebetalinger, enten direkte eller via en enhed omhandlet i artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af ventebetalinger, i det følgende benævnt »direktivet«, udloddet af

i)	institutter for kollektiv investering med hjemsted i en medlemsstat

ii)	enheder med hjemsted i en medlemsstat, der gør brug af den i direktivets artikel 4, stk. 3, fastsatte mulighed, og som underretter den betalende agent herom

iii)	institutter for kollektiv investering etableret uden for de kontraherende parters område

iv)	schweiziske investeringsfonde, som på tidspunktet for eller efter denne aftales ikrafttræden er fritaget for schweizisk forskudsbeskatning af deres betalinger til fysiske personer, som har bopæl i en medlemsstat

indkomst i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af andele eller enheder i følgende institutter og enheder, hvis de direkte eller indirekte via andre institutter for kollektiv investering eller enheder som omhandlet nedenfor investerer mere end 40 % af deres aktiver i fordringer omhandlet i litra a):

i)	institutter for kollektiv investering med hjemsted i en medlemsstat

ii)	enheder med hjemsted i en medlemsstat, der gør brug af den i direktivets artikel 4, stk. 3, fastsatte mulighed og underretter den betalende agent herom

iii)	institutter for kollektiv investering etableret uden for de kontraherende parters område

iv)	schweiziske investeringsfonde, som på tidspunktet for eller efter denne aftales ikrafttræden er fritaget for schweizisk forskudsbeskatning af deres betalinger til fysiske personer, som har bopæl i en medlemsstat.

2. I henseende til stk. 1, litra c), skal den samlede indkomst, dersom en betalende agent ikke har nogen oplysninger om, hvor stor en del af indkomsten der afledes af rentebetalinger, betragtes som rentebetaling

3. I henseende til stk. 1, litra d), skal procentsatsen, dersom en betalende agent ikke har nogen oplysninger om procentsatsen for de aktiver, der er investeret i fordringer eller i andele eller enheder i henhold til nævnte stykke, anses for at være højere end 40 %. Hvis agenten ikke er i stand til at fastlægge beløbet for den indkomst, som den retmæssige ejer har realiseret, betragtes indkomsten som værende provenuet af afståelsen, indfrielsen eller tilbagekøbet af andelene eller enhederne.

4. Indkomster i relation til institutter eller enheder, som har investeret op til 15 % af deres aktiver i fordringer i den i stk. 1, litra a), anførte betydning, betragtes ikke som rentebetaling i henhold til stk. 1, litra c) og d).

5. Den i stk. 1, litra d), og stk. 3 omhandlede procentsats skal fra den 1. januar 2011 være 25 %.

6. De i stk. 1, litra d), og stk. 4 omhandlede procentsatser fastsættes under henvisning til investeringspolitikken som fastlagt i fondsbestemmelserne eller vedtægterne for de berørte institutter eller enheder og, hvis sådanne ikke findes, under henvisning til den faktiske sammensætning af de berørte institutters eller enheders aktiver.

Artikel 8

Deling af provenu

1. Schweiz beholder 25 % af det provenu, der fremkommer som følge af tilbageholdelsen i henhold til denne aftale og overfører 75 % af provenuet til den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har bopæl.

2. Disse overførsler finder hvert år sted i form af en enkelt betaling pr. medlemsstat senest inden for en periode på 6 måneder efter afslutningen af skatteåret i Schweiz.

Artikel 9

Afskaffelse af dobbeltbeskatning

1. Hvis renter modtaget af en retmæssig ejer har været genstand for en tilbageholdelse fra den betalende agent i Schweiz, indrømmer den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, ham en skattegodtgørelse svarende til det tilbageholdte beløb. Hvis dette beløb er højere end det skyldige skattebeløb for hele det rentebeløb, der er genstand for tilbageholdelse i henhold til den nationale lovgivning, skal den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, tilbagebetale det overskydende beløb af den tilbageholdte skat til den retmæssige ejer.

2. Hvis renter modtaget af en retmæssig ejer har været genstand for anden form for skat og tilbageholdelse end det, der er omhandlet i denne aftale, og den medlemsstat, hvor den pågældende har skattemæssig bopæl, indrømmer skattegodtgørelse for sådanne skatter og tilbageholdelser i henhold til sin nationale lovgivning eller dobbeltbeskatningsoverenskomster, krediteres disse andre skatter og tilbageholdelser, før proceduren i stk. 1 tages i anvendelse. Den medlemsstat, hvor den pågældende har skattemæssig bopæl, skal acceptere de attester, der udstedes af schweiziske betalende agenter som behørigt bevis for skatten eller tilbageholdelsen ud fra den forståelse, at den kompetente myndighed i den skattemæssige bopælsmedlemsstat gennem den schweiziske kompetente myndighed vil kunne få kontrolleret oplysningerne i de attester, der er udstedt af schweiziske betalende agenter.

3. Den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, kan i stedet for den ordning med skattegodtgørelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, foretage tilbagebetaling af den tilbageholdelse, der er omhandlet i artikel 1.

Artikel 10

Informationsudveksling

1. De kompetente myndigheder i Schweiz og i en medlemsstat udveksler informationer om adfærd, der udgør skattesvig i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til, eller tilsvarende for indkomst, der er omfattet af aftalen. »Tilsvarende« omfatter kun overtrædelser med samme ulovlighedsgrad som skattesvig i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til. Som svar på en behørigt begrundet anmodning skal den stat, som anmodningen er rettet til, videregive information med hensyn til spørgsmål, som den stat, der fremsætter anmodningen, er ved eller påtænker at undersøge som led i en administrativ, civilretlig eller strafferetlig procedure. Uden at det berører anvendelsesområdet for informationsudveksling som omhandlet i dette stykke, udveksles information i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Schweiz og medlemsstaterne, og behandles som fortrolige i overensstemmelse dermed.

2. Den stat, som anmodningen er rettet til, skal, når den afgør, om der kan videregives information som svar på anmodningen, anvende de regler om forældelsesfrist, der gælder i henhold til lovgivningen i den stat, som fremsætter anmodningen, og ikke de regler om forældelsesfrist, der gælder hos den selv.

3. Den stat, som anmodningen er rettet til, skal videregive information, når den stat, der fremsætter anmodningen, har en rimelig mistanke om, at den pågældende adfærd udgør skattesvig eller tilsvarende. Den stat, der fremsætter anmodningen, kan basere sin mistanke om skattesvig eller tilsvarende på:

a)	dokumenter, uanset om de er bekræftede eller ej, herunder også, men ikke udelukkende, virksomhedsregistre, regnskabsbøger eller information om bankkonti

b)	vidnesbyrd fra skatteyderen

c)	information fra en meddeler eller anden tredjemand, som er uafhængigt bekræftet eller på anden vis må formodes at være pålidelig, eller

d)	indiciebevis.

4. Schweiz indleder bilaterale forhandlinger med hver af medlemsstaterne for at definere individuelle kategorier af tilfælde, der kommer ind under »tilsvarende«, i overensstemmelse med de pågældende staters skatteprocedurer.

Artikel 11

Kompetente myndigheder

I denne aftale forstås ved »kompetente myndigheder« de myndigheder, der er opført i bilag I.

Artikel 12

Konsultation

Hvis der opstår en uoverensstemmelse mellem den schweiziske kompetente myndighed og en eller flere af de kompetente myndigheder, der henvises til i artikel 11, med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, bestræber de sig på at løse den efter fælles overenskomst. De skal straks underrette Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og de andre medlemsstaters kompetente myndigheder om resultaterne af deres konsultationer. I forbindelse med spørgsmål om fortolkning kan Kommissionen efter anmodning fra enhver af de kompetente myndigheder deltage i konsultationer.

Artikel 13

Revision

1. De kontraherende parter konsulterer hinanden mindst hvert tredje år eller efter anmodning fra en af de kontraherende parter med henblik på at undersøge og — hvis de kontraherende parter skønner det nødvendigt — forbedre aftalens tekniske funktion og vurdere den internationale udvikling. Konsultationerne holdes inden for en frist på én måned efter anmodningen eller i hastende tilfælde hurtigst muligt.

2. På grundlag af en sådan vurdering kan de kontraherende parter konsultere hinanden for at undersøge, om det er nødvendigt at ændre aftalen under hensyntagen til den internationale udvikling.

3. Så snart der foreligger tilstrækkelige erfaringer med den fuldstændige gennemførelse af aftalens artikel 1, stk. 1, konsulterer de kontraherende parter hinanden for at undersøge, om det er nødvendigt at ændre aftalen under hensyntagen til den internationale udvikling.

4. Med henblik på de i stk. 1, 2 og 3 nævnte konsultationer skal hver kontraherende part underrette den anden kontraherende part om eventuelle udviklinger, som vil kunne få indflydelse på, om denne aftale fungerer korrekt. Det omfatter også enhver form for relevant aftale mellem en af de kontraherende parter og et tredjeland.

Artikel 14

Forbindelse med bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster

Bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Schweiz og medlemsstaterne er ikke til hinder for, at der foretages den tilbageholdelse, der er fastlagt i denne aftale.

Artikel 15

Betaling af udbytter, renter og royalties mellem selskaber

1. Uden at det berører anvendelsen af nationale eller aftalebaserede bestemmelser om forebyggelse af svig eller misbrug i Schweiz og i medlemsstaterne, skal udbytter, der betales af datterselskaber til moderselskaber, ikke beskattes i kildestaten, når

—	moderselskabet direkte ejer mindst 25 % af kapitalen i et sådant datterselskab i en periode på mindst to år, og

—	et selskab er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, og det andet selskab er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, og

—	ingen af selskaberne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst med noget tredjeland er skattemæssigt hjemmehørende i det pågældende tredjeland, og

—	begge selskaber er underlagt selskabsskat uden fritagelse, og begge er aktieselskaber (1).

Estland kan imidlertid, så længe det beskatter udloddet udbytte uden at beskatte udbytter, der ikke udloddes, og senest indtil den 31. december 2008, fortsat anvende denne beskatning på udbytte udloddet fra estiske datterselskaber til deres moderselskaber etableret i Schweiz.

2. Uden at det berører anvendelsen af nationale eller overenskomstbaserede bestemmelser om forebyggelse af svig eller misbrug i Schweiz og i medlemsstaterne, skal renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber eller deres faste driftssteder, ikke beskattes i kildestaten, når

—	sådanne selskaber er associerede ved direkte at eje mindst 25 % i en periode på mindst to år, eller begge ejes af et tredje selskab, som direkte ejer mindst 25 % af kapitalen i både det første og det andet selskab i en periode på mindst to år, og

—	et selskab er skattemæssigt hjemmehørende eller et fast driftssted er beliggende i en medlemsstat, og det andet selskab er skattemæssigt hjemmehørende eller det andet faste driftssted er beliggende i Schweiz, og

—	ingen af selskaberne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster med noget tredjeland er skattemæssigt hjemmehørende i det pågældende tredjeland, og ingen af de faste driftssteder befinder sig i det pågældende tredjeland, og

—	alle selskaber er underlagt selskabsskat uden specifik fritagelse med hensyn til betalinger af renter og royalties, og alle er aktieselskaber (1).

I de tilfælde hvor der i henhold til Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater, fastsættes en overgangsperiode for en bestemt medlemsstat, skal den pågældende medlemsstat dog først iagttage ovenstående ordninger for betaling af renter og royalties efter udløbet af overgangsperioden.

3. Eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Schweiz og medlemsstaterne, som på tidspunktet for vedtagelsen af denne aftale indeholder bestemmelser om en gunstigere beskatning af betalinger af dividender, renter og royalties, berøres ikke heraf.

Artikel 16

Overgangsbestemmelser for omsættelige værdipapirer (2)

1. Fra datoen for anvendelsen af denne aftale og så længe mindst en af medlemsstaterne også anvender lignende bestemmelser, dog senest indtil den 31. december 2010, betragtes nationale og internationale obligationer og andre omsættelige værdipapirer, som første gang er emitteret før den 1. marts 2001, eller for hvis vedkommende det oprindelige emissionsprospekt før denne dato blev godkendt af de kompetente myndigheder i emissionsstaten, ikke som fordringer i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), forudsat at der ikke er foretaget nogen yderligere emissioner af sådanne omsættelige værdipapirer den 1. marts 2002 eller derefter.

Så længe mindst en af medlemsstaterne også anvender lignende bestemmelser, finder bestemmelserne i denne artikel dog fortsat anvendelse efter den 31. december 2010 med hensyn til omsættelige værdipapirer:

—	der indeholder en klausul om »gross–up« og førtidig indfrielse, og

—	hvor den betalende agent som defineret i artikel 6 er etableret i Schweiz, og

—	den betalende agent betaler renter direkte til eller sikrer betaling af renter til umiddelbar fordel for en retmæssig ejer, der er hjemmehørende i en af medlemsstaterne.

Hvis og når alle medlemsstater ophører med at anvende lignende bestemmelser, finder bestemmelserne i denne artikel kun fortsat anvendelse for omsættelige værdipapirer:

—	der indeholder en klausul om »gross–up« og førtidig indfrielse, og

—	hvor emittentens betalende agent er etableret i Schweiz, og

—	den betalende agent betaler renter direkte til eller sikrer betaling af renter til umiddelbar fordel for en retmæssig ejer, der er hjemmehørende i en af medlemsstaterne.

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter er foretaget en yderligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af en regering eller en dermed beslægtet enhed, der handler i egenskab af offentlig myndighed, eller hvis rolle er anerkendt ved en international traktat (opført i bilag II til denne aftale), betragtes hele emissionen af dette værdipapir bestående af den oprindelige emission og enhver yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a).

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter er foretaget en yderligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af enhver anden emittent, der ikke er omfattet af fjerde afsnit, betragtes en sådan yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a).

2. Denne artikel forhindrer ikke Schweiz og medlemsstaterne i fortsat at beskatte indtægter fra de i stk. 1 omhandlede omsættelige værdipapirer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

Artikel 17

Undertegnelse, ikrafttræden og gyldighedsperiode

1. Denne aftale kræver de kontraherende parters ratifikation eller godkendelse i overensstemmelse med deres egne procedurer. De kontraherende parter underretter hinanden, når disse procedurer er tilendebragt. Aftalen træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste notifikation.

2. Med forbehold af opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav i Schweiz og kravene i EF-lovgivningen vedrørende indgåelse af internationale aftaler og af bestemmelserne i artikel 18 gennemfører og anvender Schweiz og, i de tilfælde hvor det er relevant, Fællesskabet effektivt denne aftale fra den 1. januar 2005 og underretter hinanden herom.

3. Denne aftale gælder, indtil den opsiges af en kontraherende part.

4. Hver af de kontraherende parter kan opsige denne aftale ved notifikation herom til den anden part. I så tilfælde ophører aftalen med at være i kraft 12 måneder efter notifikationen.

Artikel 18

Anvendelse og suspension af anvendelse

1. Anvendelsen af denne aftale er betinget af, at medlemsstaternes afhængige eller associerede territorier, der er nævnt i rapporten fra Rådet (økonomiske og finansielle spørgsmål) til Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira, den 19. og 20. juni 2000, samt Amerikas Forenede Stater, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino indfører og gennemfører foranstaltninger, der er i overensstemmelse med eller svarer til foranstaltningerne i direktivet eller i denne aftale, med undtagelse af artikel 15 i denne aftale, og at det sker med samme gennemførelsesdatoer.

2. De kontraherende parter fastslår efter fælles overenskomst mindst 6 måneder før den i artikel 17, stk. 2, omhandlede dato, om betingelsen i stk. 1 vil blive opfyldt under hensyntagen til ikrafttrædelsesdatoerne for de relevante foranstaltninger i de pågældende tredjelande og afhængige eller associerede territorier. Hvis de kontraherende parter ikke fastslår, at betingelsen vil blive opfyldt, fastsætter de efter fælles overenskomst en ny dato for artikel 17, stk. 2.

3. Uanset stk. 1 og 2 gælder artikel 15 for Spanien med virkning fra ikrafttrædelsesdatoen for en bilateral aftale mellem Spanien og Schweiz om udveksling af information efter anmodning i administrative, civilretlige eller strafferetlige sager om skattesvig som defineret i lovene i den stat, som anmodningen er rettet til, eller tilsvarende med hensyn til indkomsttyper, der ikke er omfattet af denne aftale, men som er omfattet af en overenskomst eller en aftale om afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og kapital mellem Spanien og Schweiz.

4. Anvendelsen af denne aftale eller af dele deraf kan suspenderes af en af de kontraherende parter med omgående virkning gennem notifikation af den anden part, såfremt direktivet eller en del af direktivet ophører med at gælde enten midlertidigt eller permanent i overensstemmelse med gældende EF-ret eller i tilfælde af, at en medlemsstat måtte suspendere anvendelsen af sine gennemførelsesbestemmelser.

5. De kontraherende parter kan hver især suspendere anvendelsen af denne aftale gennem notifikation af den anden part i tilfælde af, at et af de tredjelande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1, efterfølgende måtte ophøre med at anvende de i samme stykke omhandlede foranstaltninger. En suspension af anvendelsen må tidligst finde sted to måneder efter notifikationen. Anvendelsen af denne aftale genoptages, så snart foranstaltningerne genindføres.

Artikel 19

Krav og slutopgørelse

1. Hvis denne aftale opsiges eller dens anvendelse suspenderes enten helt eller delvis, berøres fysiske personers krav i henhold til artikel 9 ikke deraf.

2. Schweiz skal i så tilfælde udarbejde en slutopgørelse ved udløbet af denne aftales gyldighedsperiode og udbetale et slutbeløb til medlemsstaterne.

Artikel 20

Territorialt anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Schweiz' område.

Artikel 21

Bilag

1. Bilagene udgør en integrerende del af denne aftale.

2. Listen over kompetente myndigheder i bilag I kan ændres ved notifikation til den anden kontraherende part, af Schweiz for så vidt angår den i litra a), i bilaget nævnte myndighed og af Fællesskabet for så vidt angår de øvrige myndigheder.

Listen over beslægtede enheder i bilag II kan ændres efter fælles overenskomst.

Artikel 22

Sprog

1. Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

2. Tekstudgaven af denne aftale på maltesisk vil blive bekræftet af de kontraherende parter på grundlag af en brevveksling. Denne tekst får samme gyldighed som teksterne på de i stk. 1 nævnte sprog.

EN FE DE LO CUAL, los plenipotenciarios abajo firmantes suscriben el presente Acuerdo.

NA DŮKAZ ČEHOŽ připojili níže podepsaní zplnomocnění zástupci k této smlouvě své podpisy.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

ZU URKUND DESSEN haben die unterzeichneten Bevollmächtigten ihre Unterschriften unter dieses Abkommen gesetzt.

SELLE KINNITUSEKS on täievolilised esindajad käesolevale lepingule alla kirjutanud.

ΣΕ ΠΙΣΤΩΣΗ ΤΩΝ ΑΝΩΤΕΡΩ, οι υπογράφοντες πληρεξούσιοι έθεσαν την υπογραφή τους κάτω από την παρούσα συμφωνία.

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned Plenipotentiaries have hereunto set their hands.

EN FOI DE QUOI, les plénipotentiaires soussignés ont apposé leurs signatures au bas du présent accord.

IN FEDE DI CHE, i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto la propria firma in calce al presente accordo.

TO APLIECINOT, attiecīgi pilnvarotas personas ir parakstījušas šo nolīgumu.

TAI PALIUDYDAMI, šį Susitarimą pasirašė toliau nurodyti įgaliotieji atstovai.

FENTIEK HITELÉÜL e megállapodást az alulírott meghatalmazottak alább kézjegyükkel látták el.

B'XIEHDA TA' DAN, il-Plenipotenzjari hawn taħt iffirmati ffirmaw dan il-Ftehim.

TEN BLIJKE WAARVAN de ondergetekende gevolmachtigden hun handtekening onder deze overeenkomst hebben geplaatst.

W DOWÓD CZEGO, niżej podpisani pełnomocnicy złożyli swoje podpisy.

EM FÉ DO QUE, os plenipotenciários abaixo assinados apuserem as suas assinaturas no final do presente Acordo.

NA DÔKAZ ČOHO dolupodpísaní splnomocnení zástupcovia podpísali túto dohodu.

V POTRDITEV TEGA so spodaj podpisani pooblaščenci podpisali ta sporazum.

TÄMÄN VAKUUDEKSI allamainitut täysivaltaiset edustajat ovat allekirjoittaneet tämän sopimuksen.

TILL BEVIS HÄRPÅ har undertecknade befullmäktigade undertecknat detta avtal.

Hecho en Luxemburgo, el veintiseis de octubre del dos mil cuatro.

V Lucemburku dne dvacátého šestého října dva tisíce čtyři.

Udfærdiget i Luxembourg den seksogtyvende oktober to tusind og fire.

Geschehen zu Luxemburg am sechsundzwanzigsten Oktober zweitausendundvier.

Kahe tuhande neljanda aasta oktoobrikuu kahekümme kuuendal päeval Luxembourgis.

Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι έξι Οκτωβρίου δύο χιλιάδες τέσσερα.

Done at Luxembourg on the twenty-sixth day of October in the year two thousand and four.

Fait à Luxembourg, le vingt-six octobre deux mille quatre.

Fatto a Lussembourgo, addì ventisei ottobre duemilaquattro.

Luksemburgā, divi tūkstoši ceturtā gada divdesmit sestajā oktobrī.

Priimta du tūkstančiai ketvirtų metų spalio dvidešimt šeštą dieną Liuksemburge.

Kelt Luxembourgban, a kettőezer negyedik év október huszonhatodik napján.

Magħmula fil-Lussemburgu fis-sitta u għoxrin jum ta' Ottubru tas-sena elfejn u erbgħa.

Gedaan te Luxemburg, de zesentwintigste oktober tweeduizendvier.

Sporządzono w Luksemburgu w dniu dwudziestym szóstym października roku dwutysięcznego czwartego.

Feito em Luxemburgo, em vinte e seis de Outubro de dois mil e quatro.

V Luxemburgu dvadsiateho šiesteho októbra dvetisícštyri.

V Luxembourgu, dne šestindvajsetega oktobra leta dva tisoč štiri.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäkuudentena päivänä lokakuuta vuonna kaksituhattaneljä.

Som skedde i Luxemburg den tjugosjätte oktober tjugohundrafyra.

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

(1) Med hensyn til Schweiz dækker udtrykket »aktieselskab«:

—	société anonyme/Aktiengesellschaft/società anonima

—	société à responsabilité limitée/Gesellschaft mit beschränkter Haftung/società a responsabilità limitata

—	société en commandite par actions/Kommanditaktiengesellschaft/società in accomandita per azioni.

(2) Ligesom i direktivet finder disse overgangsbestemmelser også anvendelse på omsættelige værdipapirer, der indehaves gennem investeringsfonde.

BILAG I

LISTE OVER KOMPETENTE MYNDIGHEDER

I forbindelse med denne aftale er følgende myndigheder »kompetente myndigheder«:

a)	i Schweiz, le Directeur de l’Administration fédérale des Contributions/der Direktor der Eidgenössischen Steuerverwaltung/il direttore dell'Amministrazione federale delle contribuzioni eller dennes stedfortræder eller repræsentant

b)	i Kongeriget Belgien: De Minister van Financiën/Le Ministre des Finances eller en bemyndiget repræsentant

c)	i Den Tjekkiske Republik: Ministr financí eller en bemyndiget repræsentant

d)	i Kongeriget Danmark: Skatteministeren eller en bemyndiget repræsentant

e)	i Forbundsrepublikken Tyskland: Der Bundesminister der Finanzen eller en bemyndiget repræsentant

f)	i Estland: Rahandusminister eller en bemyndiget repræsentant

g)	i Den Hellenske Republik: Ο Υπουργός των Οικονομικών eller en bemyndiget repræsentant

h)	i Kongeriget Spanien: El Ministro de Hacienda eller en bemyndiget repræsentant

i)	i Den Franske Republik: Le Ministre chargé du budget eller en bemyndiget repræsentant

j)	i Irland: The Revenue Commissioners eller deres bemyndigede repræsentanter

k)	i Den Italienske Republik: Il Capo del Dipartimento per le Politiche Fiscali eller en bemyndiget repræsentant

l)	i Cypern: Υπουργός Οικονομικών eller en bemyndiget repræsentant

m)	i Letland: Finanšu ministrs eller en bemyndiget repræsentant

n)	i Litauen: Finansų ministras eller en bemyndiget repræsentant;

o)	i Storhertugdømmet Luxembourg: Le Ministre des Finances eller en bemyndiget repræsentant; med henblik på anvendelsen af artikel 10 er den kompetente myndighed dog le Procureur Général d'État luxembourgeois

p)	i Ungarn: A pénzügyminiszter eller en bemyndiget repræsentant

q)	i Malta: Il-Ministru responsabbli għall-Finanzi eller en bemyndiget repræsentant

r)	i Kongeriget Nederlandene: De Minister van Financiën eller en bemyndiget repræsentant

s)	i Republikken Østrig: Der Bundesminister für Finanzen eller en bemyndiget repræsentant

t)	i Polen: Minister Finansów eller en bemyndiget repræsentant

u)	i Den Portugisiske Republik: O Ministro das Finanças eller en bemyndiget repræsentant

v)	i Slovenien: Minister za finance eller en bemyndiget repræsentant

w)	i Slovakiet: Minister financií eller en bemyndiget repræsentant

x)	i Republikken Finland: Valtiovarainministeriö/Finansministeriet eller en bemyndiget repræsentant

y)	i Kongeriget Sverige: Finansdepartementet eller en bemyndiget repræsentant,

i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og de europæiske territorier, for hvilke Det Forenede Kongerige har ansvaret for de eksterne forbindelser: the Commissioners of Inland Revenue eller deres bemyndigede repræsentant og den kompetente myndighed i Gibraltar, som Det Forenede Kongerige udpeger i overensstemmelse med de aftalte ordninger vedrørende de gibraltariske myndigheder i forbindelse med EU- og EF-instrumenter og dertil knyttede traktater meddelt medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner af 19. april 2000, som Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union skal sende en kopi af til Schweiz, og som finder anvendelse på denne aftale.

BILAG II

LISTE OVER BESLÆGTEDE ENHEDER

I forbindelse med artikel 16 i denne aftale skal følgende enheder betragtes som en »dermed beslægtet enhed, der handler i egenskab af offentlig myndighed, eller hvis rolle er anerkendt ved en international traktat«

ENHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION:

Belgien

Vlaams Gewest (regionen Flandern)

Région wallonne (regionen Vallonien)

Région de Bruxelles Capitale/Brussels Hoofdstedelijk Gewest (Bruxelles–regionen)

Communauté française (det franske fællesskab)

Vlaamse Gemeenschap (det flamske fællesskab)

Deutschsprachige Gemeinschaft (det tysksprogede fællesskab)

Spanien

Xunta de Galicia (regeringen i den selvstyrende region Galicien)

Junta de Andalucía (regeringen i den selvstyrende region Andalusien)

Junta de Extremadura (regeringen i den selvstyrende region Extremadura)

Junta de Castilla-La Mancha (regeringen i den selvstyrende region Castilien-La Mancha)

Junta de Castilla y León (regeringen i den selvstyrende region Castilien y Léon)

Gobierno Foral de Navarra (regeringen i den selvstyrende region Navarra)

Govern de les Illes Balears (regeringen i den selvstyrende region Balearerne)

Generalitat de Catalunya (regeringen i den selvstyrende region Catalonien)

Generalitat de Valencia (regeringen i den selvstyrende region Valencia)

Diputación General de Aragón (regeringen i den selvstyrende region Aragonien)

Gobierno de las Islas Canarias (regeringen i den selvstyrende region De Kanariske Øer)

Gobierno de Murcia (regeringen i den selvstyrende region Murcia)

Gobierno de Madrid (regeringen i den selvstyrende region Madrid)

Gobierno de la Comunidad Autónoma del País Vasco/Euzkadi (regeringen i den selvstyrende region Baskerlandet)

Diputación Foral de Guipúzcoa (provinsrådet i Guipuzcoa)

Diputación Foral de Vizcaya/Bizkaia (provinsrådet i Vizcaya)

Diputación Foral de Alava (provinsrådet i Alava)

Ayuntamiento de Madrid (Madrid kommune)

Ayuntamiento de Barcelona (Barcelona kommune)

Cabildo Insular de Gran Canaria (Gran Canarias øråd)

Cabildo Insular de Tenerife (Tenerifes øråd)

Instituto de Crédito Oficial (kreditinstituttet Instituto de Crédito Oficial)

IInstituto Catalán de Finanzas (det Catalanske kreditinstitut Instituto Catalán de Finanzas)

Instituto Valenciano de Finanzas (det valencianske kreditinstitut Instituto Valenciano de Finanzas)

Grækenland

Οργανισμός Τηλεπικοινωνιών Ελλάδος (det græske teleselskab)

Οργανισμός Σιδηροδρόμων Ελλάδος (det græske skinnenetselskab)

ημόσια Επιχείρηση Ηλεκτρισμού (det offentlige elselskab)

Frankrig

Caisse d’amortissement de la dette sociale (CADES) (fonden til dækning af underskuddet på den sociale sikringsordning)

Agence française de développement (AFD) (det franske agentur for udviklingsbistand)

Réseau ferré de France (RFF) (Frankrigs skinnenet)

Caisse nationale des autoroutes (CNA) (de franske motorvejes finansieringsselskab)

Assistance publique — hôpitaux de Paris (APHP) (Paris’ sociale sygehusselskab)

Charbonnages de France (CDF) (Frankrigs kulminer)

Entreprise minière et chimique (EMC) (mine- og kemiselskabet)

Italien

Regionerne

Provinserne

Kommunerne

Cassa Depositi e Prestiti (det offentlige deponerings- og låneinstitut)

Letland

Pašvaldības (lokale myndigheder)

Polen

gminy (kommuner)

powiaty (distrikter)

województwa (provinser)

związki gmin (kommuneforeninger)

powiatów (distriktforeninger)

województw (provinsforeninger)

miasto stołeczne Warszawa (hovedstaden Warszawa)

Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa (Agenturet for omstrukturering og modernisering af landbruget)

Agencja Nieruchomości Rolnych (landbrugsejendomsagenturet)

Portugal

Região Autónoma da Madeira (den selvstyrende region Madeira)

Região Autónoma dos Açores (den selvstyrende region Azorerne)

Kommunerne

Slovakiet

mestá a obce (kommuner)

Železnice Slovenskej republiky (det slovakiske jernbaneselskab)

Štátny fond cestného hospodárstva (statens vejforvaltningsfond)

Slovenské elektrárne (slovakiske kraftværker)

Vodohospodárska výstavba (vandøkonomisk selskab)

INTERNATIONALE ENHEDER:

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

Den Europæiske Investeringsbank

Den Asiatiske Udviklingsbank

Den Afrikanske Udviklingsbank

Verdensbanken/IBRD/IMF

Den Internationale Finansieringsinstitution

Den Interamerikanske Udviklingsbank

Europarådets Socialudviklingsfond

Euratom

Det Europæiske Fællesskab

Den Andinske Udviklingsfond (CAF)

Eurofima

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Den Nordiske Investeringsbank

Den Caribiske Udviklingsbank

Bestemmelserne i artikel 16 gælder med forbehold af internationale forpligtelser, som de kontraherende parter måtte have indgået over for ovennævnte internationale enheder.

ENHEDER I TREDJELANDE:

De enheder, der opfylder følgende kriterier:

1)	Enheden betragtes helt klart som en offentlig enhed efter de nationale kriterier.

2)	Den offentlige enhed er en ikke-kommerciel producent, der administrerer og finansierer en gruppe aktiviteter og især leverer ikke-kommercielle varer og tjenester, der skal være til gavn for samfundet, og som reelt styres af det offentlige.

3)	Den offentlige enhed er en stor og regelmæssig emittent af værdipapirer.

4)	Den pågældende stat kan garantere, at den offentlige enhed ikke vil foretage førtidig indfrielse, hvis der findes »gross-up«-klausuler.

AFTALEMEMORANDUM

mellem Det Europæiske Fællesskab, Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien Og Nordirland og Det Schweiziske Forbund

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

KONGERIGET BELGIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

1. INDLEDNING

Schweiz og Fællesskabet er ved at indgå en aftale om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (i det følgende benævnt »direktivet«). Dette aftalememorandum supplerer nævnte aftale.

2. ADMINISTRATIV BISTAND I TILFÆLDE AF SKATTESVIG ELLER TILSVARENDE

Så snart aftalen er undertegnet, indleder Schweiz og hver af Den Europæiske Unions medlemsstater bilaterale forhandlinger med henblik på:

—

i deres respektive overenskomster om dobbeltbeskatning af indkomst og kapital at indarbejde bestemmelser om administrativ bistand i form af udveksling af information efter anmodning vedrørende alle administrative, civilretlige eller strafferetlige sager om skattesvig i henhold til lovene i den stat, som anmodningen er rettet til, eller tilsvarende med hensyn til indkomsttyper, der ikke er omfattet af denne aftale, men som er omfattet af deres respektive overenskomster

—	at definere individuelle kategorier af tilfælde, der falder ind under »tilsvarende« i overensstemmelse med de skatteprocedurer, der anvendes af de pågældende stater.

3. FORHANDLINGER MED ANDRE TREDJELANDE MED HENBLIK PÅ AT SIKRE TILSVARENDE FORANSTALTNINGER

I den overgangsperiode, der fastsættes i direktivet, vil Fællesskabet indlede drøftelser med andre vigtige finansielle centre for at søge at opnå, at nævnte jurisdiktioner indfører foranstaltninger svarende til dem, der skal anvendes af Fællesskabet.

4. HENSIGTSERKLÆRING

De parter, der undertegner dette aftalememorandum, erklærer, at de finder, at den i punkt 1 omhandlede aftale og dette aftalememorandum udgør en acceptabel og afbalanceret ordning, som kan anses for at beskytte parternes interesser. De vil derfor gennemføre de aftalte foranstaltninger i god tro og vil ikke handle ensidigt til skade for ordningen uden behørig grund.

Hvis der konstateres betydelige forskelle mellem anvendelsesområdet for direktivet som vedtaget den 3. juni 2003 og aftalens anvendelsesområde, specielt med hensyn til aftalens artikel 1, stk. 2, og artikel 6, indleder de kontraherende parter straks konsultationer i henhold til aftalens artikel 13, stk. 1, for at sikre, at foranstaltningerne i aftalen fortsat er af tilsvarende art.

Undertegnet i Luxembourg, den 26. oktober 2004 i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Tekstudgaven på maltesisk vil blive bekræftet af de undertegnende parter på grundlag af en brevveksling. Denne tekst får samme gyldighed som teksterne på de i foregående afsnit nævnte sprog.

Pour le Royaume de Belgique

Voor het Koninkrijk België

Für das Königreich Belgien

Za Českou republiku

På Kongeriget Danmarks vegne

Für die Bundesrepublik Deutschland

Eesti Vabariigi nimel

Για την Ελληνική Δημοκρατία

Por el Reino de España

Pour la République française

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

Per la Repubblica italiana

Για την Κυπριακή Δημοκρατία

Latvijas Republikas vārdā

Lietuvos Respublikos vardu

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

A Magyar Köztársaság részéről

Għar-Republikka ta' Malta

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

Für die Republik Österreich

W imieniu Rzeczypospolitej Polskiej

Pela República Portuguesa

Za Republiko Slovenijo

Za Slovenskú republiku

Suomen tasavallan puolesta

För Republiken Finland

För Konungariket Sverige

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

29.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 385/50

RÅDETS AFGØRELSE

af 25. oktober 2004

om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om datoen for anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger

(2004/912/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 94 sammenholdt med artikel 300, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 17, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger fastsætter, at Schweiz og eventuelt Fællesskabet, på de deri fastsatte betingelser, skal gennemføre og anvende denne aftale fra den 1. januar 2005.

(2)

Ifølge artikel 18, stk. 1, er anvendelsen af denne aftale betinget af, at visse af medlemsstaternes afhængige eller associerede territorier samt Amerikas Forenede Stater, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino indfører og gennemfører foranstaltninger, der er i overensstemmelse med eller svarer til foranstaltningerne i direktivet eller aftalen. Det fremgår af artikel 18, stk. 2, at hvis de kontraherende parter ikke mindst seks måneder før datoen i artikel 17, stk. 2, (1. januar 2005) fastslår, at betingelsen vil blive opfyldt, fastsætter de efter fælles overenskomst en ny dato med henblik på artikel 17, stk. 2. De kontraherende parter har ikke fastslået dette.

(3)

Ikke alle de pågældende tredjelande vil være i stand til at gennemføre de i artikel 18, stk. 1, omhandlede foranstaltninger inden den 1. januar 2005. Det vil endvidere først være muligt for Schweiz at gennemføre og anvende denne aftale fra den 1. juli 2005 og kun under forudsætning af, at de schweiziske forfatningsmæssige krav vil være opfyldt inden denne dato. Hvert af de tredjelande og afhængige eller associerede territorier, der er omhandlet i aftalens artikel 18, stk. 1, vil formodentlig også være i stand til at opfylde de betingelser, der er fastsat i dette stykke, før den 1. juli 2005.

(4)	Datoen den 1. juli 2005 bør derfor vedtages som ny dato for så vidt angår aftalens artikel 17, stk. 2, i overensstemmelse med aftalens artikel 18, stk. 2.

(5)	Aftalen i form af brevveksling om en ny dato for anvendelsen af aftalen om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger bør godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om datoen for anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

Teksten til aftalen i form af brevveksling er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den(de) person(er), der er beføjede til på Fællesskabets vegne at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. oktober 2004.

På Rådets vegne

R. VERDONK

Formand

AFTALE

i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om datoen for anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger

Hr.,

Jeg har den ære herved at henvise til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger. Aftalen, der vil blive ratificeret eller godkendt af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer, anvendes fra en dato, der fastsættes i henhold til proceduren i aftalens artikel 18, stk. 2.

Artikel 18, stk. 2, fastsætter, at de kontraherende parter efter fælles overenskomst mindst seks måneder før den i aftalens artikel 17, stk. 2, omhandlede dato (den 1. januar 2005) fastslår, om betingelsen i aftalens artikel 18, stk. 1, vil blive opfyldt, og at de, hvis de ikke fastslår, at betingelsen vil blive opfyldt, efter fælles overenskomst vedtager en ny dato for anvendelse af aftalen.

Artikel 18, stk. 1, fastsætter, at anvendelsen af aftalen er betinget af, at medlemsstaternes afhængige eller associerede territorier, der er nævnt i rapporten fra Rådet (økonomi og finans) til Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira af 19.-20. juni 2000, samt Amerikas Forenede Stater, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino indfører og gennemfører foranstaltninger, der er i overensstemmelse med eller svarer til foranstaltningerne i direktivet eller i aftalen, undtagen aftalens artikel 15, og at det sker med samme gennemførelsesdatoer.

På grundlag af de forhandlinger, der har fundet sted mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund, kan jeg forstå, at det i overensstemmelse med aftalens artikel 17, stk. 2, først vil være muligt for Det Schweiziske Forbund at anvende aftalen fra den 1. juli 2005 ud fra den forudsætning, at de schweiziske forfatningsmæssige krav vil være opfyldt inden denne dato.

Jeg beder Dem bekræfte, at De kan acceptere den 1. juli 2005 som den nye dato for anvendelsen af aftalen som fastsat i artikel 18, stk. 2, i aftalen, og at den schweiziske regering vil gøre sit bedste for at sikre, at denne dato vil blive overholdt. Jeg beder Dem også bekræfte, at Det Schweiziske Forbund på grundlag af de oplysninger, der blev afgivet under forhandlingerne den 21. juni 2004, og uden at det berører følgende afsnit, accepterer, at betingelserne i artikel 18, stk. 1, vil blive opfyldt.

Jeg accepterer, at Schweiz kun er forpligtet til at anvende aftalens bestemmelser fra 1. juli 2005, hvis alle EU’s medlemsstater og alle de lande og territorier, der er nævnt i aftalens artikel 18, stk. 1, anvender de deri nævnte foranstaltninger vedrørende beskatning af opsparing fra samme dato. Samme betingelse gælder også for hver enkelt EU-medlemsstat.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Hecho en Luxemburgo, el

V Lucemburku dne

Udfærdiget i Luxembourg, den

Geschehen zu Luxemburg am

Luxembourg,

Έγινε στις Λουξεμβούργο, στις

Done at Luxembourg,

Fait à Luxembourg, le

Fatto a Lussembourgo, addì

Luksemburgā,

Priimta Liuksemburge,

Kelt Luxembourgban,

Magħmul fil-Lussemburgu,

Gedaan te Luxemburg,

Sporzÿdzono w Luksemburgu, dnia

Feito em Luxemburgo,

V Luxemburgu

V Luxembourgu,

Tehty Luxemburgissa

Utfärdat i Luxemburg den

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Hr.,

Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres skrivelse af dags dato med følgende ordlyd:

»Hr.,

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.«

På grundlag af de forhandlinger, der har fundet sted mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund, kan jeg bekræfte, at Det Schweiziske Forbund er indforstået med, at den nye anvendelsesdato for nævnte aftale er den 1. juli 2005, forudsat at de schweiziske forfatningsmæssige krav er opfyldt på nævnte dato. Jeg bekræfter, at den schweiziske regering vil gøre sit bedste for at overholde denne dato.

Jeg bekræfter, at med forbehold af mine tjenestegrenes tekniske verifikation af de oplysninger, der blev afgivet under forhandlingerne den 21. juni 2004, som jeg vil bekræfte forud for undertegnelsen af aftalen på grundlag af endelige udgaver af de relevante aftaler, accepterer Det Schweiziske Forbund, at betingelserne i artikel 18, stk. 1, vil blive opfyldt, uden at det berører følgende afsnit.

Jeg er enig i, at Schweiz kun er forpligtet til at anvende aftalens bestemmelser fra 1. juli 2005, hvis alle EU’s medlemsstater og alle de lande og territorier, der er nævnt i aftalens artikel 18, stk. 1, anvender de deri nævnte foranstaltninger vedrørende beskatning af opsparing fra samme dato. Jeg accepterer, at samme betingelse også gælder for hver enkelt EU-medlemsstat.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Geschehen zu Luxemburg am

Fait à Luxembourg, le

Fatto a Lussembourgo, addì

Hecho en Luxemburgo, el

V Lucemburku dne

Udfærdiget i Luxembourg, den

Luxembourg,

Έγινε στις Λουξεμβούργο, στις

Done at Luxembourg,

Luksemburgā,

Priimta Liuksemburge,

Kelt Luxembourgban,

Magħmul fil-Lussemburgu,

Gedaan te Luxemburg,

Sporzÿdzono w Luksemburgu, dnia

Feito em Luxemburgo,

V Luxemburgu

V Luxembourgu,

Tehty Luxemburgissa

Utfärdat i Luxemburg den

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

29.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 385/55

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 14. december 2004

om fremme af en passende ordning for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber

(EØS-relevant tekst)

(2004/913/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 211, andet led, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

I maj 2003 vedtog Kommissionen en meddelelse om »modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union — vejen frem« (1). Blandt en række forslag om at styrke aktionærernes rettigheder og modernisere ledelsesstrukturen indeholdt den et initiativ, der tog sigte på at tilskynde til en passende regulering af aflønningen af medlemmer af ledelsen af selskaber i medlemsstaterne.

(2)

Aflønningen af medlemmer af ledelsen henhører med hensyn til form, struktur og niveau under selskabernes og deres aktionærers kompetence. Den bør lette rekruttereringen og fastholdelsen af medlemmer af ledelsen, der har de egenskaber, der er nødvendige for at lede et selskab. Imidlertid er aflønningen et af de centrale områder, hvor bestyrelsesmedlemmer med ledelsesansvar kan have en interessekonflikt, og hvor der bør tages rimeligt hensyn til aktionærernes interesser. Aflønningsordninger bør derfor underkastes passende foranstaltninger til kontrol af ledelsen, der er baseret på tilstrækkelige informationsrettigheder. I den forbindelse er det vigtigt at tage fuldt hensyn til de mange forskellige selskabsledelsessystemer inden for Fællesskabet, som afspejler de forskellige medlemsstaters syn på, hvilken rolle selskaber og de organer, der er ansvarlige for fastlæggelsen af lønpolitikken med hensyn til medlemmerne af ledelsen og for lønfastsættelsen for de enkelte medlemmer af ledelsen, spiller.

(3)

Videregivelse af rettidige og korrekte oplysninger fra værdipapirudstedere skaber varig tillid hos investorerne og udgør et vigtigt redskab til at fremme sund virksomhedsledelse i hele Fællesskabet. Til dette formål er det vigtigt, at børsnoterede selskaber udviser en passende åbenhed over for investorerne, så de kan give udtryk for deres synspunkter.

(4)

Ved gennemførelsen af denne henstilling bør medlemsstaterne tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for kollektive investeringsinstitutter i selskabsform og hindre, at de forskellige former for kollektive investeringsinstitutter unødigt udsættes for forskelsbehandling. Med hensyn til institutter til kollektiv investering som defineret i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (2) er der i sidstnævnte direktiv allerede fastsat en række konkrete mekanismer til god selskabsledelse. For at forhindre unødig forskelsbehandling af kollektive investeringsinstitutter i selskabsform, der ikke er omfattet af harmonisering på fællesskabsplan, bør medlemsstaterne tage hensyn til, om og i hvilket omfang disse ikke-harmoniserede kollektive investeringsinstitutter er omfattet af tilsvarende mekanismer med henblik på god selskabsledelse.

(5)

Aktionærerne bør have et klart og omfattende overblik over selskabets lønpolitik. Oplysninger herom vil sætte aktionærerne i stand til at vurdere selskabets lønpolitik og styrke selskabets ansvarlighed over for aktionærerne. Oplysninger om bestanddele af lønnen bør indgå heri. Dette bør imidlertid ikke tvinge selskabet til at offentliggøre oplysninger af fortrolig handelsmæssig art, hvilket kunne skade selskabets strategiske stilling.

(6)	Der bør også sikres passende gennemsigtighed, hvad angår politikken med hensyn til ledelsesmedlemmernes kontrakter. Dette bør omfatte oplysninger om forhold med direkte tilknytning til ledelsesmedlemmernes løn, såsom opsigelsesfrister og fratrædelsesgodtgørelser i henhold til sådanne kontrakter.

(7)

For at give aktionærerne en effektivt mulighed for at give udtryk for deres synspunkter og lejlighed til at drøfte lønpolitikken på grundlag af omfattende oplysninger uden at skulle iværksætte proceduren for at få en aktionærbeslutning optaget på dagsordenen bør lønpolitikken være et særskilt punkt på dagsordenen for den årlige generalforsamling.

(8)

For at øge ansvarligheden bør lønpolitikken forelægges til afstemning på den årlige generalforsamling. Afstemningen på generalforsamlingen kunne være rådgivende, således at der ikke ændres ved de rettigheder, som de for ledelsesmedlemmernes aflønning ansvarlige organer har. En rådgivende afstemning ville ikke medføre nogen forpligtelse til hverken at ændre ledelsesmedlemmernes kontraktmæssige rettigheder eller at ændre lønpolitikken.

(9)

Aktionærerne bør også have oplysninger, på grundlag af hvilke de kan drage individuelle ledelsesmedlemmer til ansvar for den løn, de får eller har fået. Oplysninger om lønnen til de enkelte medlemmer af selskabets ledelse, såvel medlemmer af direktionen og bestyrelsen som tilsynsførende medlemmer, i det foregående regnskabsår er derfor vigtige med henblik på at hjælpe dem til at vurdere aflønningen i lyset af selskabets samlede resultater.

(10)

Variable lønordninger, hvor medlemmerne af ledelsen aflønnes i aktier, aktieoptioner eller eventuelle andre rettigheder til at erhverve aktier eller til at blive aflønnet på grundlag af udviklingen i aktiekurser, samt væsentlige ændringer i sådanne ordninger, bør forudsætte forhåndsgodkendelse på den årlige generalforsamling. Godkendelse bør meddeles for lønordningen og de regler, der gælder for fastsættelsen af individuel aflønning i henhold til ordningen, men ikke for den individuelle aflønning af ledelsesmedlemmerne i henhold til ordningen.

(11)	I betragtning af den betydning, der tillægges spørgsmålet om aflønning af medlemmer af ledelsen, er det hensigtsmæssigt at overvåge overholdelsen af denne henstilling og i tilfælde af utilstrækkelig overholdelse at overveje yderligere foranstaltninger

HENSTILLER:

Afsnit I

Anvendelsesområde og definitioner

1. Anvendelsesområde

1.1.

Medlemsstaterne bør træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at børsnoterede selskaber, som har hjemsted inden for deres område, følger denne henstilling. De bør imidlertid tage behørigt hensyn til de særlige forhold, der gælder for de institutter for kollektiv investering i værdipapirer oprettet som selskab, som er omfattet af direktiv 85/611/EØF. Medlemsstaterne bør også tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de kollektive investeringsinstitutter oprettet som selskab, som ikke er omfattet af dette direktiv, og hvis eneste formål er at investere midler fra investorer i en bred vifte af aktiver, idet de ikke søger at opnå juridisk kontrol eller ledelseskontrol over udstederne af de værdipapirer, de investerer i.

1.2.

Medlemsstaterne bør også træffe alle egnede foranstaltninger til at sikre, at børsnoterede selskaber, som ikke er registreret i en af medlemsstaterne, men har deres primære børsnotering på et reguleret marked inden for deres område, følger bestemmelserne i denne henstilling.

1.3.

Medlemsstaterne bør sikre, at denne henstilling gælder for aflønning af de ansvarlige direktører (chief executive officers), når de ikke er medlem af bestyrelsen, direktionen eller tilsynsorganet i et børsnoteret selskab.

2. Definitioner i denne henstilling

2.1.

Ved »ledelsesmedlem« forstås et medlem af bestyrelsen, direktionen eller tilsynsorganet i et børsnoteret selskab.

2.2.

Ved »børsnoteret selskab« forstås et selskab, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i betydningen i direktiv 2004/39/EF i en eller flere medlemsstater.

Afsnit II

Lønpolitik

3. Oplysning om lønpolitikken for ledelsesmedlemmer

3.1.

Ethvert børsnoteret selskab bør afgive en erklæring om selskabets lønpolitik (»lønerklæring«). Den bør være del af en uafhængig lønrapport og/eller indgå i årsregnskabet og årsrapporten eller i noterne til selskabets årsregnskaber. Lønerklæringen bør også offentliggøres på det børsnoterede selskabs webside.

3.2.

Lønerklæringen bør hovedsagelig fokusere på selskabets politik for aflønning af ledelsesmedlemmer i det følgende regnskabsår og efter forholdene også de efterfølgende år. Den bør også indeholde en oversigt over, hvordan lønpolitikken er blevet gennemført i det foregående regnskabsår. Der bør lægges særlig vægt på eventuelle væsentlige ændringer i det børsnoterede selskabs lønpolitik sammenlignet med det foregående regnskabsår.

3.3.

Lønerklæringen bør indeholde mindst følgende oplysninger:

a)	en redegørelse for den relative betydning af de variable og ikke-variable elementer i ledelsesmedlemmernes lønninger

b)	fyldestgørende oplysninger om, hvilke kriterier for præstation eventuelle rettigheder til aktieoptioner, aktier eller variable lønelementer er baseret på

c)	fyldestgørende oplysninger om forholdet mellem løn og præstation

d)	de vigtigste parametre og begrundelser for årlige bonusordninger og andre ikke-pekuniære fordele

e)	en beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved tillægs- eller førtidspensionsordninger for ledelsesmedlemmer.

Oplysningerne i lønerklæringen bør dog ikke omfatte oplysninger af fortrolig handelsmæssig art.

3.4.

Lønerklæringen bør også opridse og forklare det børsnoterede selskabs politik med hensyn til kontraktvilkårene for bestyrelsesmedlemmer med ledelsesansvar. Dette bør bl.a. omfatte oplysninger om varigheden af kontrakterne med de bestyrelsesmedlemmer med ledelsesansvar, opsigelsesfrister og en detaljeret redegørelse for bestemmelserne om fratrædelsesgodtgørelse og andre godtgørelser i forbindelse med opsigelse af kontrakter med bestyrelsesmedlemmer med ledelsesansvar.

3.5.

Der bør også gives oplysninger om forberedelses- og beslutningsprocessen forud for fastlæggelsen af det børsnoterede selskabs lønpolitik for ledelsesmedlemmer. Sådanne oplysninger bør omfatte et eventuelt løn- og vederlagsudvalgs mandat og sammensætning, navnene på eksterne konsulenter, der har medvirket ved fastlæggelsen af lønpolitikken og den årlige generalforsamlings rolle.

4. Aktionærafstemning

4.1.

Lønpolitikken eller enhver betydelig ændring af lønpolitikken bør være et særskilt punkt på dagsordenen for den årlige generalforsamling, uden at dette dog må få indflydelse på tilrettelæggelsen i de relevante organer, der er ansvarlige for fastsættelsen af ledelsesmedlemmernes løn, og den rolle, disse organer spiller.

4.2.

Lønerklæringen bør forelægges til afstemning på den årlige generalforsamling, dog uden at dette må få indflydelse på tilrettelæggelsen i de relevante organer, der er ansvarlige for fastsættelsen af ledelsesmedlemmernes løn, og den rolle, disse organer spiller. Afstemningen kan være bindende eller rådgivende.

Medlemsstaterne kan imidlertid bestemme, at der kun afholdes en sådan afstemning, hvis aktionærer, der tegner sig for mindst 25 % af det samlede antal stemmer hos de aktionærer, der er tilstede eller repræsenteret ved den årlige generalforsamling, anmoder herom. Dette berører dog ikke aktionærernes ret til at få optaget et beslutningsforslag på dagsordenen i overensstemmelse med nationale bestemmelser.

4.3.

Det børsnoterede selskab bør informere de aktionærer, der er berettigede til at få meddelelse om generalforsamlingen, om, at det har til hensigt at forelægge et forslag til beslutning om godkendelse af lønerklæringen på generalforsamlingen.

Afsnit III

De enkelte ledelsesmedlemmers aflønning

5. Oplysning om de enkelte ledelsesmedlemmers aflønning

5.1.

Der bør gives detaljeret oplysning om den samlede løn og andre fordele, der ydes til de enkelte ledelsesmedlemmer i løbet af det relevante regnskabsår, i årsregnskabet, i noterne til årsregnskabet eller efter omstændighederne i lønrapporten.

5.2.

Årsregnskabet, noterne til årsregnskabet eller efter omstændigheder lønrapporten bør mindst indeholde de oplysninger, der er opført under punkt 5.3 til 5.6, for hver person, der har været medlem af ledelsen i det børsnoterede selskab på noget tidspunkt i løbet af det relevante regnskabsår.

5.3.

Med hensyn til løn og/eller vederlag bør der gives følgende oplysninger:

a)	den samlede lønsum, som er udbetalt til eller skal udbetales til ledelsesmedlemmet for arbejde udført i løbet af det relevante regnskabsår, herunder eventuelt mødehonorarer fastsat på den årlige generalforsamling

b)	løn og fordele modtaget fra alle virksomheder, der tilhører samme koncern

c)	løn udbetalt i form af overskudsdeling og/eller bonusbetalinger og begrundelsen for, at der er indrømmet sådanne bonusbetalinger og/eller overskudsdeling

d)	enhver større ekstraaflønning af ledelsesmedlemmer for særlige tjenester uden for rammerne af ledelsesmedlemmers sædvanlige funktioner, hvis sådanne betalinger er tilladt i henhold til lovgivningen

e)	kompensation, der udbetales eller skal udbetales til hvert tidligere bestyrelsesmedlem med ledelsesansvar i forbindelse med ophøret af dennes aktiviteter i løbet af regnskabsåret

f)	et overslag over den samlede værdi af ikke-pekuniære fordele, der betragtes som løn, bortset fra dem, der er omfattet af punkt a) til e).

5.4.

Med hensyn til aktier og/eller rettigheder til at erhverve aktieoptioner og/eller alle andre aktierelaterede incitamentsordninger bør der gives følgende oplysninger:

a)	antallet af aktieoptioner eller aktier, som selskabet har tilbudt eller tildelt i løbet af det relevante regnskabsår, og de nærmere betingelser for anvendelse heraf

b)	antallet af aktieoptioner, der er gjort brug af i det pågældende regnskabsår, og for hver af dem antallet af aktier og indløsningskursen eller værdien af andelen i aktieincitamentsordningen ved udgangen af regnskabsåret

c)	antallet af aktieoptioner, der ikke er gjort brug af ved udgangen af regnskabsåret, indløsningskursen, dato for indløsning og hovedbetingelserne for udøvelsen af rettighederne

d)	enhver ændring i vilkår og betingelser for eksisterende aktieoptioner, som foretages i løbet af regnskabsåret.

5.5.

Med hensyn til tillægspensionsordninger bør der gives følgende oplysninger:

a)	når pensionsordningen er en ydelsesdefineret ordning, ændringer i ledelsesmedlemmets opsparede ydelser i henhold til ordningen i løbet af det relevante regnskabsår

b)	når pensionsordningen er en bidragsdefineret ordning, nærmere oplysninger om de bidrag, der er indbetalt eller skal indbetales af det børsnoterede selskab for det pågældende ledelsesmedlem i løbet af det relevante regnskabsår.

5.6.

Hvis det er tilladt efter national ret eller i henhold til det børsnoterede selskabs vedtægter at foretage sådanne betalinger, skal de beløb vises, som selskabet, et datterselskab eller et selskab, der er omfattet af selskabets koncernregnskab, har betalt i form af lån, forskudsbetalinger og garantier til hver person, der har arbejdet som ledelsesmedlem på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af det relevante regnskabsår, herunder udestående beløb og rentesats.

Afsnit IV

Aktiebaseret aflønning

6. Aktionærernes godkendelse

6.1.

Ordninger, hvor ledelsesmedlemmer aflønnes i form af aktier, aktieoptioner eller andre rettigheder til at erhverve aktier eller til at blive aflønnet på grundlag af aktiekursbevægelser, bør forinden godkendes af aktionærerne ved en beslutning på generalforsamlingen forud for vedtagelsen. Der bør ske godkendelse af selve ordningen og ikke af tildelingen til de enkelte ledelsesmedlemmer af sådanne aktiebaserede fordele i henhold til ordningen.

6.2.

Der bør på generalforsamlingen opnås godkendelse for følgende:

a)	indrømmelse af aktiebaserede ordninger, herunder aktieoptioner, til fordel for ledelsesmedlemmer

b)	fastlæggelse af det maksimale antal og hovedbetingelserne for indrømmelsen

c)	fristen for optionernes udøvelse

d)	betingelserne for en eventuel senere ændring i optionskursen, hvis forholdene og lovgivningen tillader det

e)	eventuelle andre langfristede incitamentsordninger, som ledelsesmedlemmerne kan opnå ret til, og som ikke tilbydes på tilsvarende betingelser til alle andre ansatte.

6.3.

Den årlige generalforsamling bør også fastsætte fristen for, hvornår det organ, der er ansvarlig for ledelsesmedlemmernes lønninger, kan tildele de enkelte ledelsesmedlemmer disse former for kompensation.

6.4.

Enhver væsentlig ændring i ordningernes vilkår og betingelser bør også være genstand for aktionærernes godkendelse i form af en beslutning på generalforsamlingen forud for vedtagelsen. I disse tilfælde bør aktionærerne informeres om samtlige vilkår i de foreslåede ændringer og om virkningen af de foreslåede ændringer.

6.5.

Hvis en sådan ordning er tilladt efter national ret eller i henhold til det børsnoterede selskabs vedtægter, bør enhver optionsordning, hvor der indrømmes rettigheder til at tegne aktier til en kurs, der er lavere end aktiens markedsværdi på den dato, hvor kursen fastsættes, eller den gennemsnitlige markedsværdi over en række dage forud for den dato, hvor indløsningskursen fastlægges, også godkendes af aktionærerne.

6.6.

Punkt 6.1. til 6.4 bør ikke anvendes på ordninger, som tilbydes på tilsvarende vilkår til ansatte i det børsnoterede selskab eller et datterselskab heraf, hvis ansatte er berettigede til at deltage i ordningen, og som er blevet godkendt på generalforsamlingen.

Afsnit V

Orientering og afsluttende bestemmelser

7. Orientering

7.1.

Før den årlige generalforsamling, hvor der forelægges et udkast til beslutning i overensstemmelse med punkt 6.1. og i overensstemmelse med national ret og/eller det børsnoterede selskabs vedtægter, bør aktionærerne orienteres om beslutningen i form af en informationsnote.

Denne bør mindst indeholde den fulde ordlyd af de aktiebaserede lønordninger eller en beskrivelse af de vigtigste betingelser og vilkår samt navnene på deltagerne i ordningerne. Informationsnoten bør belyse forholdet mellem ordningerne og den overordnede lønpolitik for ledelsesmedlemmerne.

Beslutningsudkastet bør indeholde en klar henvisning til enten selve ordningen eller resuméet af de vigtigste betingelser og vilkår heri.

7.2.

Aktionærerne bør også have oplysning om, hvordan selskabet agter at tilvejebringe de aktier, der er nødvendige for at opfylde selskabets forpligtelser i forbindelse med incitamentsordninger. Især bør det klart anføres, om selskabet agter at købe de nødvendige aktier på markedet, om det har dem i portefølje, eller om det vil udstede nye aktier.

7.3.

Disse oplysninger bør også give et overblik over omkostningerne ved ordningen i forbindelse med den planlagte anvendelse af ordningen.

7.4.

Sådanne oplysninger bør offentliggøres på det børsnoterede selskabs webside.

8. Afsluttende bestemmelser

8.1.

Medlemsstaterne opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme anvendelsen af denne henstilling senest den 30. juni 2006 og opfordres til at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet i overensstemmelse med denne henstilling, så Kommissionen kan følge situationen nøje og på dette grundlag vurdere behovet for yderligere foranstaltninger.

8.2.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2004.

På Kommissionens vegne

Charlie MCCREEVY

Medlem af Kommissionen

(1) KOM(2003) 284 endelig.

(2) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).

29.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 385/60

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 16. december 2004

om ændring af beslutning 2003/858/EF for så vidt angår import af levende akvakulturfisk og -fiskevarer til videreforarbejdning eller direkte konsum

(meddelt under nummer K(2004) 4560)

(EØS-relevant tekst)

(2004/914/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (1), særlig artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2003/858/EF af 21. november 2003 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af levende fisk samt æg og mælke herfra til opdræt og levende akvakulturfisk og -fiskevarer til konsum (2) fastsættes særlige dyresundhedsbetingelser for import til Fællesskabet af levende fisk og visse akvakulturprodukter fra tredjelande.

(2)	Definitionen af »opdræt« i beslutning 2003/858/EF er blevet udlagt på flere forskellige måder for så vidt angår beslutningens anvendelsesområde. Af hensyn til klarheden bør dette begreb derfor defineres mere præcist.

(3)

Bestemmelserne i Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (3) finder også anvendelse på levende fisk, som importeres til konsum. Af hensyn til klarheden bør artikel 4 i beslutning 2003/858/EF ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Importkravene i beslutning 2003/858/EF til fiskerivarer til videreforarbejdning bør kun gælde for arter, der er modtagelige for de sygdomme, der er nævnt i liste II i bilag A til direktiv 91/67/EØF, eller sygdomme, der anses for eksotiske i Fællesskabet. Erfaringen viser, at disse krav ikke fremgår klart af artikel 5, stk. 2, med den nuværende ordlyd, og nævnte artikel bør derfor ændres af hensyn til klarheden.

(5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 282/2004 af 18. februar 2004 om et dokument til anmeldelse og veterinærkontrol af dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande (4), har erstattet beslutning 92/527/EØF (5). Når der er tale om levende fisk til opdræt eller udsætning, bør kontrolproceduren i artikel 8 i Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (6) finde anvendelse, og det fælles veterinærdokument til brug ved import, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 282/2004, udfyldes på behørig vis af embedsdyrlægen.

(6)

Kommissionens forordning (EF) nr. 136/2004 om procedurer for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter (7) har erstattet beslutning 93/13/EØF (8). Når der er tale om visse akvakulturprodukter til videreforarbejdning i Fællesskabet, bør kontrolproceduren i artikel 8 i Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (9), finde anvendelse, og det fælles veterinærdokument til brug ved import, der er omhandlet i Kommissions forordning (EF) nr. 136/2004, udfyldes på behørig vis af embedsdyrlægen.

(7)	De certifikatudstedelsesprocedurer, der er omhandlet i artikel 7 i beslutning 2003/858/EF, bør ændres i overensstemmelse hermed, ligesom bilag VI til beslutningen bør udgå.

(8)

Af forenklings- og klarhedshensyn er det nødvendigt at bringe erklæringerne i standardcertifikaterne i bilagene til beslutning 2003/858/EF i overensstemmelse med erklæringerne i de standardcertifikater, der er fastlagt i henhold til Rådets direktiv 91/493/EØF. Bilag II, III, IV og V til beslutning 2003/858/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)	De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2003/858/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 2, stk. 2, litra g), affattes således:

»g)	»opdræt«: hold af akvatiske dyr på et brug«.

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Betingelser for import af levende akvakulturfisk til konsum

Medlemsstaterne tillader kun import til deres område af levende akvakulturfisk til direkte konsum eller videreforarbejdning før konsum, hvis:

a)	fiskene har oprindelse i tredjelande, der er godkendt i henhold til artikel 11 i direktiv 91/493/EØF, og opfylder de hygiejnebetingelser, der er fastsat i henhold til det direktiv, og

b)	sendingen opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, eller

c)	fiskene sendes direkte til en godkendt importcentral for at blive slagtet og renset.«

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2. Medlemsstaterne sørger for, at forarbejdningen af akvakulturfiskevarer af arter, som er modtagelige for EHN, ISA, VHS og IHN, finder sted på godkendte importcentraler, medmindre:

a)	fiskene er blevet renset, før de blev sendt til Det Europæiske Fællesskab, eller

b)	sundhedsstatussen på oprindelsesstedet i tredjelandet med hensyn til EHN, ISA, VHS og IHN svarer til sundhedsstatussen på det sted, hvor de skal forarbejdes.«

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Betingelser for import af akvakulturfiskevarer til direkte konsum

Medlemsstaterne tillader kun import til deres område af akvakulturfiskevarer til direkte konsum, hvis:

a)	fiskene har oprindelse i tredjelande og virksomheder, der er godkendt i henhold til artikel 11 i direktiv 91/493/EØF, og opfylder de hygiejnebetingelser, der er fastsat i henhold til det direktiv, og

b)	sendingen består af fiskerivarer, der egner sig til detailsalg til restauranter eller direkte til forbrugeren uden yderligere forarbejdning, og som er mærket i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/493/EF, og

c)	sendingen opfylder de garantier, der er fastsat i dyresundhedscertifikatet, som er udarbejdet efter modellen i bilag V under hensyntagen til de forklarende bemærkninger i bilag III.«

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Kontrolprocedurer

1. Levende fisk samt æg og mælke herfra, der importeres til opdræt, og levende akvakulturfisk, der importeres til udsætning i put and take-fiskeri, underkastes veterinærkontrol på grænsekontrolstedet i ankomstmedlemsstaten i henhold til artikel 8 i direktiv 91/496/EØF, og det fælles veterinærdokument til brug ved import, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 282/2004, udfyldes på behørig vis.

2. Levende akvakulturfisk og -fiskevarer, der importeres til direkte konsum eller til videreforarbejdning før konsum, underkastes veterinærkontrol på grænsekontrolstedet i ankomstmedlemsstaten i henhold til artikel 8 i direktiv 97/78/EF, og det fælles veterinærdokument til brug ved import, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 136/2004, udfyldes på behørig vis.«

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Forebyggelse af forurening af naturlige vandområder

1. Medlemsstaterne sørger for, at importerede levende akvakulturfisk til konsum ikke udsættes i naturlige vandområder på deres område.

2. Medlemsstaterne sørger for, at importerede akvakulturprodukter til konsum ikke forurener naturlige vandområder på deres område.

3. Medlemsstaterne sørger for, at naturlige vandområder på deres område ikke forurenes via transportvand fra importerede sendinger.«

7)	Bilag II affattes som angivet i bilag I til denne beslutning.

8)	Bilag III affattes som angivet i bilag II til denne beslutning.

9)	Bilag IV affattes som angivet i bilag III til denne beslutning.

10)	Bilag V affattes som angivet i bilag IV til denne beslutning.

11)	Bilag VI udgår.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2004.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 46 af 19.2.1991, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2) EUT L 324 af 11.12.2003, s. 37. Senest ændret ved beslutning 2004/454/EF (EUT L 156 af 30.4.2004, s. 33).

(3) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.

(4) EUT L 49 af 19.2.2004, s. 11. Ændret ved forordning (EF) nr. 585/2004 (EUT L 91 af 30.3.2004, s. 17).

(5) EFT L 332 af 18.11.1992, s. 22.

(6) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved akten vedrørende vilkårene for tiltrædelsen (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 381).

(7) EUT L 21 af 28.1.2004, s. 11.

(8) EFT L 9 af 15.1.1993, s. 33.

(9) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

BILAG I

»BILAG II

BILAG II

»BILAG III

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

a)	Eksportlandets myndigheder udsteder certifikater som vist i bilag II, IV eller V til denne beslutning under hensyntagen til, hvor fiskene eller produkterne skal sendes hen, samt hvad de skal anvendes til efter ankomsten til EF.

Afhængigt af bestemmelsesstedets status i medlemsstaten med hensyn til egtvedsyge (VHS), infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN), forårsviræmi hos karper (SVC), bakteriel nyresygdom (BKD), infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Gyrodactylus salaris (G. salaris) indsættes de relevante særlige supplerende betingelser i certifikatet.

Originalen af hvert certifikat skal bestå af et enkelt ark med tryk på begge sider, eller det skal, hvis der kræves mere end ét ark, være udformet således, at alle de nødvendige sider udgør et sammenhængende hele.

Det skal øverst til højre på hver side være mærket »Original« og være forsynet med et særligt kodenummer, som udstedes af myndighederne. Alle certifikatets sider skal være nummererede — (sidetal) af (samlet sidetal).

Det originale certifikat og de etiketter, der er nævnt i standardcertifikatet, skal udfærdiges på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor grænsekontrollen skal finde sted, og i bestemmelsesmedlemsstaten. Disse medlemsstater kan dog tillade andre sprog, eventuelt vedlagt en officiel oversættelse.

Certifikater udstedt for levende fisk samt æg og mælke herfra skal udfyldes den dag, sendingen læsses til eksport til EF. Det originale certifikat skal forsynes med et officielt stempel og underskrives af en officiel inspektør, som myndighederne har udpeget. I den forbindelse sørger eksportlandets myndigheder for, at der følges samme principper for udfærdigelse af certifikatet som dem, der er fastsat i Rådets direktiv 96/93/EF.

Underskriftens farve skal afvige fra påtrykkets farve. Det samme gælder stemplet, medmindre det er et prægestempel.

f)	Hvis certifikatet vedhæftes yderligere sider med henblik på identifikation af varerne i sendingen, skal disse sider betragtes som en del af det originale certifikat, og hver af disse sider forsynes med den udstedende officielle inspektørs underskrift og stempel.

g)	Det originale certifikat skal ledsage sendingen til EF-grænsekontrolstedet.

h)	Certifikater udstedt for levende fisk samt æg og mælke herfra er gyldige i ti døgn fra udstedelsesdatoen. Ved transport med skib forlænges dette tidsrum med sørejsens varighed.

i)	Levende fisk samt æg og mælke herfra må ikke transporteres sammen med andre fisk, æg eller mælke, der enten ikke skal sendes til EF eller også har lavere sundhedsstatus. De må desuden ikke transporteres under forhold, der ændrer deres sundhedsstatus.

Den mulige forekomst i vandet af patogener er af relevans for en vurdering af sundhedsstatus for levende fisk, æg og mælke. Den certifikatudstedende embedsmand skal derfor tage følgende i betragtning:

Oprindelsesstedet skal være det brug, hvor fiskene, æggene eller mælken er blevet opdrættet, indtil de har nået den handelsstørrelse, som er relevant for den af dette certifikat omfattede sending.«

BILAG III

»BILAG IV

BILAG IV

»BILAG V

29.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 385/74

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. december 2004

om ændring af beslutning 2001/497/EF for at indføre en alternativ standardkontrakt om overførsel af personoplysninger til tredjelande

(meddelt under nummer K(2004) 5271)

(EØS-relevant tekst)

(2004/915/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (1), særlig artikel 26, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at gøre det nemmere at overføre data fra Fællesskabet bør de registeransvarlige være i stand til at foretage internationale dataoverførsler i henhold til et enkelt sæt databeskyttelsesregler. I mangel af sådanne internationalt vedtagne databeskyttelsesregler er standardkontraktbestemmelser imidlertid en god løsning for at overføre personoplysninger fra alle medlemsstater i henhold til et fælles regelsæt. Kommissionens beslutning 2001/497/EF af 15. juni 2001 om standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger til tredjelande i henhold til direktiv 95/46/EF (2) indeholder derfor standardkontraktbestemmelser, der giver en tilstrækkelig beskyttelse ved overførsel af personoplysninger til tredjelande.

(2)

Dels er erfaringerne blevet betydeligt udbygget siden vedtagelsen af denne beslutning, dels har en gruppe erhvervssammenslutninger (3) fremlagt alternative standardkontraktbestemmelser, der ved hjælp af andre metoder skal givesamme databeskyttelsesniveau som de første standardkontraktbestemmelser, der er fastsat i beslutning 2001/497/EF.

(3)

Anvendelsen af standardkontraktbestemmelser i forbindelse med internationale dataoverførsler er frivillig, eftersom sådanne bestemmelser kun er én ud af flere muligheder i henhold til direktiv 95/46/EF for på lovlig vis at overføre personoplysninger til et tredjeland, og dataeksportører i Fællesskabet og dataimportører i tredjelandene bør således frit kunne vælge en af de to standardkontrakter eller et helt tredje retsgrundlag for dataoverførslen. Da hver standardkontrakt udgør et særskilt dokument, bør dataeksportørerne dog ikke kunne foretage ændringer i disse kontrakter eller kombinere alle eller en del af standardkontraktbestemmelserne.

(4)	Formålet med de standardkontraktbestemmelser, der fremlægges af erhvervssammenslutningerne, er at fremme anvendelsen af kontraktbestemmelser blandt de berørte aktører ved hjælp af alternative mekanismer som f.eks. mere fleksible kontrolbestemmelser og mere detaljerede regler om ret til indsigt.

(5)

Som et alternativ til et system baseret på solidarisk hæftelse som foreskrevet i beslutning 2001/497/EF indeholder de standardkontraktbestemmelser, der nu fremlægges, desuden ansvarsregler, der bygger på princippet om fornøden omhu, hvor dataeksportøren og dataimportøren er erstatningsansvarlige over for de registrerede ved overtrædelse af deres respektive kontraktforpligtelser. Dataeksportøren kan også drages til ansvar for ikke på passende vis at have bestræbt sig på at fastslå, om dataimportøren er i stand til at opfylde sine retlige forpligtelser i henhold til bestemmelserne (culpa in eligendo), og den registrerede kan anlægge sag mod dataeksportøren i denne henseende. Håndhævelsen af bestemmelse I, litra b), i de nye standardkontraktbestemmelser er af særlig betydning i denne henseende, især i forbindelse med dataeksportørens mulighed for at foretage kontrol af dataimportørens databehandlingsfaciliteter eller for at anmode om dokumentation for, at dataimportøren råder over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at opfylde sine forpligtelser.

(6)

Hvad angår de registreredes påberåbelse af tredjemandsløftet bliver dataeksportøren i højere grad inddraget i behandlingen af de registreredes klager, således at dataeksportøren er forpligtet til at tage kontakt til dataimportøren og om nødvendigt at gennemtvinge kontrakten inden for den normale frist på en måned. Hvis dataeksportøren nægter at gennemtvinge kontrakten, og dataimportørens overtrædelse af standardkontraktbestemmelserne ikke ophører, kan den registrerede påberåbe sig standardkontrakten over for dataimportøren og i sidste instans anlægge sag mod denne i en medlemsstat. Denne accept af værneting og samtykke til at efterkomme en afgørelse, truffet af en kompetent domstol eller databeskyttelsesmyndighed, præjudicerer imidlertid ikke processuelle rettigheder for dataimportører i et tredjeland, f.eks. retten til at indgive appel.

(7)

For imidlertid at undgå, at denne større fleksibilitet misbruges, bør der fastsættes bestemmelser, der giver databeskyttelsesmyndighederne mulighed for nemmere at forbyde eller suspendere dataoverførsler, der foretages på grundlag af de nye standardkontraktbestemmelser, når dataeksportøren nægter på passende vis at gennemtvinge kontrakten over for dataimportøren, eller når dataimportøren nægter at samarbejde efter bedste evne med de kompetente datatilsynsmyndigheder.

(8)

Anvendelsen af standardkontraktbestemmelser berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktiv 95/46/EF eller direktiv 2002/58/EF (4) om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikation (direktiv om beskyttelse af privatlivets fred og elektronisk kommunikation), især for så vidt angår fremsendelse af kommerciel kommunikation med henblik på direkte markedsføring.

(9)	De garantier, som de fremlagte standardkontraktbestemmelser giver, kan på dette grundlag anses for tilstrækkelige i henhold til artikel 26, stk. 2, i direktiv 95/46/EF.

(10)

Den udtalelse (5), som gruppen vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 95/46/EF, har afgivet om det beskyttelsesniveau, der opnås ved hjælp af de fremlagte standardkontraktbestemmelser, er blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen af denne beslutning.

(11)	For at vurdere gennemførelsen af ændringerne til beslutning 2001/497/EF, bør Kommissionen foretage en evaluering heraf tre år efter, at de er blevet meddelt medlemsstaterne.

(12)	Beslutning 2001/497/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(13)	De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 31 i direktiv 95/46/EF —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning nr. 2001/497/EF foretages følgende ændringer:

(1)	I artikel 1 indsættes følgende stykke: »Registeransvarlige kan vælge mellem standardkontrakt I eller II i bilaget. De må dog ikke ændre disse bestemmelser eller kombinere bestemte bestemmelser eller de to kontrakter.«

(2)

Artikel 4, stk. 2 og 3, affattes således:

»2. Når den registeransvarlige yder tilstrækkelige garantier på grundlag af standardkontrakt II i bilaget, kan de kompetente databeskyttelsesmyndigheder i forbindelse med stk. 1 gøre brug af deres beføjelser til at forbyde eller suspendere datastrømmen:

a)	når dataimportøren nægter at samarbejde efter bedste evne med databeskyttelsesmyndighederne eller at opfylde de forpligtelser, der tydeligt fremgår af kontrakten

b)	når dataeksportøren nægter på passende vis at gennemtvinge kontrakten over for dataimportøren inden for den normale frist på en måned, efter at dataeksportøren har modtaget en meddelelse fra den kompetente databeskyttelsesmyndighed.

Dataimportøren vil i forbindelse med første afsnit ikke blive anset for at nægte at samarbejde efter bedste evne eller at gennemtvinge kontrakten, når et sådant samarbejde eller en sådan gennemtvingelse er i strid med de obligatoriske krav i den nationale lovgivning, som dataimportøren er underlagt, og som ikke er mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt i et demokratisk samfund på basis af en af de grunde, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, i direktiv 95/46/EF, særlig sanktioner i henhold til international og/eller national lovgivning, oplysningspligt i skattesager eller oplysningspligt til bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

Samarbejde skal i forbindelse med første afsnit, litra a), forstås således, at det især omfatter, at dataimportøren giver adgang til sine databehandlingsfaciliteter med henblik på kontrol eller retter sig efter en anbefaling fra databeskyttelsesmyndigheden i Fællesskabet.

3. Forbud eller suspension i henhold til stk. 1 og 2 ophæves straks, når grundene til forbuddet eller suspenderingen ikke længere eksisterer.

4. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, underretter de straks Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater.«.

(3)	Artikel 5, første punktum, affattes således: »Kommissionen evaluerer gennemførelsen af denne beslutning på grundlag af alle tilgængelige oplysninger tre år efter, at medlemsstaterne har fået meddelt beslutningen og enhver ændring heraf.«.

(4)

Bilaget ændres således:

1.	Titlen »STANDARDKONTRAKTBESTEMMELSER« erstattes med »STANDARDKONTRAKT I«.

2.	Teksten i bilaget til denne beslutning indsættes.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 1. april 2005.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. december 2004.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1883/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2) EFT L 181 af 4.7.2001, s. 19.

(3) Det Internationale Handelskammer (ICC), Japan Business Council in Europe (JBCE), European Information and Communications Technology Association (EICTA), EU Committee of the American Chamber of Commerce In Belgium (Amcham), Confederation of British Industry (CBI), International Communication Round Table (ICRT) og Federation of European Direct Marketing Associations (FEDMA).

(4) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(5) Udtalelse nr. 8/2003, tilgængelig på: http://europa.eu.int/comm/privacy

BILAG

STANDARDKONTRAKT II

Standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger fra Fællesskabet til tredjelande (overførsel mellem registeransvarlige)

Dataoverførselsaftale

Mellem

_ (navn)

_ (adresse og etableringsland)

herefter »dataeksportøren«)

_ (navn)

_ (adresse og etableringsland)

herefter »dataimportøren«,

der hver især er en »part« og sammen udgør »parterne«.

Definitioner

Følgende definitioner gælder for standardkontraktbestemmelserne:

»Personoplysninger«, »særlige kategorier af oplysninger/følsomme oplysninger«, »behandle/behandling«, »registeransvarlig«, »behandler«, »registreret« og »tilsynsmyndighed/myndighed« har samme betydning som i direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 (hvor der ved »myndighed« forstås den kompetente databeskyttelsesmyndighed på det område, hvor dataeksportøren er etableret).

b)	Ved »dataeksportør« forstås den registeransvarlige, der overfører personoplysningerne.

Ved »dataimportør« forstås den registeransvarlige, som accepterer at modtage personoplysninger fra dataeksportøren med henblik på videre behandling i overensstemmelse med disse standardkontraktbestemmelser, og som ikke er underlagt lovgivningen i et tredjeland, der sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

d)	Ved »bestemmelser« forstås disse standardkontraktbestemmelser, der udgør et selvstændigt dokument, som ikke indeholder forretningsbetingelser, idet disse er omfattet af en særskilt forretningsaftale mellem parterne.

Detaljerne om overførslen (og de berørte personoplysninger) er specificeret i bilag B, der er en integrerende del af denne standardkontrakt.

I. Dataeksportørens pligter

a)	Dataeksportøren garanterer, at personoplysningerne indsamles, behandles og overføres i overensstemmelse med den for dataeksportøren gældende lovgivning.

b)	Dataeksportøren forsøger på passende vis at fastslå, om dataimportøren er i stand til at opfylde sine retlige forpligtelser i henhold til disse standardkontraktbestemmelser.

c)	Dataeksportøren giver efter anmodning herom dataimportøren kopier af den relevante databeskyttelseslovgivning eller henvisninger til samme (hvor det er relevant og uden nogen form for juridisk rådgivning) i dataeksportørens etableringsland.

Dataeksportøren besvarer forespørgsler fra registrerede og myndigheden vedrørende dataimportørens behandling af personoplysningerne, medmindre parterne har aftalt, at dataimportøren besvarer sådanne forespørgsler, hvor dataeksportøren i så fald fortsat besvarer i det omfang, det er rimeligt og muligt, og med den information, som dataeksportøren med rimelighed må anses at have adgang til, hvis dataimportøren ikke kan eller vil svare. Forespørgsler skal besvares inden for en passende tidsfrist.

Dataeksportøren giver efter anmodning herom et eksemplar af standardkontrakten til de registrerede, der er omfattet af tredjemandsløftet i henhold til bestemmelse III, medmindre standardkontrakten indeholder fortrolige oplysninger, hvor dataeksportøren i så fald kan fjerne sådanne oplysninger. Hvis oplysninger fjernes, informerer dataeksportøren de registrerede skriftligt om årsagerne til dette og om deres ret til at gøre myndigheden opmærksom på dette forhold. Dataeksportøren retter sig imidlertid efter myndighedens afgørelse med hensyn til de registreredes ret til indsigt i standardkontrakten in extenso, såfremt de registrerede har accepteret at behandle de fortrolige oplysninger, der er blevet fjernet, fortroligt. Dataeksportøren giver ligeledes et eksemplar af standardkontrakten til myndigheden, såfremt den anmoder herom.

II. Dataimportørens pligter

Dataimportøren iværksætter passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændelig eller uretmæssig tilintetgørelse, hændeligt tab, ændring, uautoriseret videregivelse eller adgang, for således at sikre et passende beskyttelsesniveau i forhold til de risici, behandlingen og arten af de oplysninger, der skal beskyttes, indebærer.

Dataimportøren iværksætter procedurer, der sikrer, at enhver tredjemand, som dataimportøren giver adgang til personoplysninger, herunder behandlere, behandler disse personoplysninger sikkert og fortroligt. Personer, der handler under dataimportørens ansvar, herunder behandlere, må kun behandle personoplysningerne efter instruks fra dataimportøren. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på personer, som i medfør af loven eller administrative forskrifter har adgang til personoplysningerne.

Dataimportøren garanterer ved kontraktens indgåelse ikke at have kendskab til eventuelle lokale retsforskrifter, der kan have en betydelig negativ indvirkning på den beskyttelse, som standardkontrakten giver, og dataimportøren garanterer at ville informere dataeksportøren (der på behørig vis informerer myndigheden), hvis der opstår kendskab til sådanne retsforskrifter.

d)	Dataimportøren garanterer at ville behandle personoplysninger til de formål, der er anført i bilag B, og at have bemyndigelse til at give de garantier og opfylde de tilsagn, der er fastsat i standardkontrakten.

Dataimportøren garanterer at ville give dataeksportøren oplysning om en kontaktperson i sin organisation, der har beføjelse til at besvare forespørgsler vedrørende behandlingen af personoplysningerne, og at ville samarbejde efter bedste evne og inden for en passende tidsfrist med dataeksportøren, den registrerede og myndigheden vedrørende sådanne forespørgsler. Hvis dataeksportørens aktiviteter ophører, eller hvis dette aftales parterne imellem, påtager dataimportøren sig ansvaret for at overholde bestemmelse I, litra e).

f)	Dataimportøren vil på anmodning fra dataeksportøren give sidstnævnte dokumentation for at være i besiddelse af tilstrækkelige finansielle ressourcer til at overholde forpligtelserne i medfør af bestemmelse III (hvilket kan omfatte passende forsikring).

Såfremt dataeksportøren fremsætter berettiget anmodning herom, lader dataimportøren med en rimelig frist og i den normale arbejdstid dataeksportøren (eller uafhængige eller uvildige kontrollører eller inspektører, der udpeges af dataeksportøren, og som dataimportøren ikke har berettigede indsigelser imod) foretage en gennemgang, kontrol og/eller certificering af de databehandlingsfaciliteter, de datafiler og den dokumentation, der er nødvendig til at foretage behandling, med henblik på at fastslå overensstemmelse med de i denne kontrakt fastsatte garantier og tilsagn. En sådan anmodning skal eventuelt tiltrædes eller godkendes af en administrativ myndighed eller tilsynsmyndighed i dataimportørens etableringsland, idet dataimportøren skal forsøge at opnå en sådan godkendelse inden for en rimelig frist.

Dataimportøren forpligter sig til at behandle personoplysningerne i overensstemmelse med enten:

i)	databeskyttelseslovgivningen i dataeksportørens etableringsland, eller

ii)

de relevante bestemmelser (1) i enhver beslutning, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 25, stk. 6, i direktiv 95/46/EF, når dataimportøren overholder de relevante bestemmelser i en sådan godkendelse eller beslutning og er etableret i et land, der er omfattet af en sådan godkendelse eller beslutning, men ikke er omfattet af en sådan godkendelse eller beslutning for så vidt angår overførsel af personoplysninger (2), eller

iii)	databehandlingsprincipperne i bilag A. Dataimportøren vælger følgende option:_ Dataimportørens initialer:_

Dataimportøren forpligter sig til ikke at videregive eller overføre personoplysninger til en tredjemandsregisteransvarlig, der er etableret uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), medmindre dataimportøren underretter dataeksportøren om overførslen og

i)	den tredjemandsregisteransvarlige behandler personoplysningerne i overensstemmelse med en kommissionsbeslutning, hvormed det konstateres, at et tredjeland sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller

ii)	den tredjemandsregisteransvarlige underskriver denne kontrakt eller en anden dataoverførselsaftale, der er godkendt af en kompetent myndighed i EU, eller

iii)	de registrerede har haft mulighed for at gøre indsigelse efter at være blevet oplyst om formålet med overførslen, om de forskellige kategorier af modtagere og om, at de lande, hvortil oplysningerne eksporteres, kan have forskellige databeskyttelsesniveauer, eller

iv)	de registrerede med hensyn til videre overførsel af følsomme oplysninger har givet deres udtrykkelige tilladelse til den videre overførsel.

III. Ansvar og tredjemandsrettigheder

Hver part er erstatningsansvarlig over for den anden part for skader, som den forvolder ved enhver overtrædelse af disse bestemmelser. Erstatningsansvaret mellem parterne er begrænset til de faktiske skader. Enhver pønalt begrundet skadeserstatning (dvs. skadeserstatning som straf for upassende adfærd) er udtrykkeligt udelukket. Hver part er erstatningsansvarlig over for de registrerede for skader som følge af enhver overtrædelse af tredjemandsrettighederne i henhold til denne kontrakt. Dette berører ikke dataeksportørens erstatningsansvar i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning.

Parterne aftaler, at de registrerede for så vidt angår deres egne personoplysninger og i medfør af tredjemandsløftet skal kunne påberåbe sig denne bestemmelse og bestemmelse I, litra b), I, litra d), I, litra e), II, litra a), II, litra c), II, litra d), II, litra e), II, litra h), II, litra i), III, litra a), V, VI, litra d), og VII over for dataimportøren eller dataeksportøren som følge af deres respektive overtrædelse af deres kontraktforpligtelser, og at de med henblik herpå skal godkende, at der vælges værneting i dataeksportørens etableringsland. De registrerede skal i sager, hvor dataimportøren påstås at have tilsidesat sine forpligtelser, først anmode dataeksportøren om at træffe passende foranstaltninger til at gøre deres rettigheder gældende over for dataimportøren. Hvis dataeksportøren ikke træffer sådanne foranstaltninger inden for en passende tidsfrist (som under normale omstændigheder er på en måned), kan de registrerede gøre deres rettigheder gældende direkte over for dataimportøren. De registrerede er berettigede til at anlægge sag direkte mod en dataeksportør, der ikke med passende omhu har bestræbt sig på at fastslå, om dataimportøren er i stand til at opfylde sine retlige forpligtelser i henhold til disse bestemmelser (det påhviler dataeksportøren at godtgøre at have udvist passende omhu).

IV. Lovvalg

Denne standardkontrakt er underlagt lovgivningen i dataeksportørens etableringsland, dog med undtagelse af de love og administrative forskrifter, der vedrører dataimportørens behandling af personoplysningerne i henhold til bestemmelse II, litra h), der udelukkende finder anvendelse, hvis dataimportøren har valgt denne option i denne bestemmelse.

V. Bilæggelse af tvister med registrerede eller myndigheden

Parterne underretter hinanden, hvis der er opstået en tvist eller fremsat et krav af en registreret eller myndigheden vedrørende behandlingen af personoplysningerne over for en af parterne eller begge parter, og de samarbejder med henblik på at finde en mindelig løsning inden for en passende tidsfrist.

Parterne accepterer at medvirke i en enhver almindelig og ikke-bindende forligsprocedure, som en registreret eller myndigheden iværksætter. Parterne kan vælge at deltage i proceduren uden personligt fremmøde (f.eks. telefonisk eller ved hjælp af andre elektroniske midler). Parterne accepterer ligeledes at ville deltage i enhver anden voldgift eller mægling eller andre tvistbilæggelsesprocedurer, der er udviklet til behandling af tvister vedrørende databeskyttelse.

Hver part skal rette sig efter enhver afgørelse fra en kompetent domstol i dataeksportørens etableringsland eller fra myndigheden, hvis den pågældende afgørelse er endelig og ikke kan gøres til genstand for appel.

VI. Ophør

Dataeksportøren kan, såfremt dataimportøren ikke overholder sine forpligtelser i henhold til denne standardkontrakt, midlertidigt suspendere overførslen af personoplysninger til dataimportøren, indtil overtrædelsen bringes til ophør eller kontrakten ophører.

Hvis:

i)	dataeksportøren i henhold til litra a) midlertidigt har suspenderet overførslen af personoplysninger til dataimportøren i mere end en måned

ii)	dataimportøren ved at overholde denne standardkontrakt overtræder lovbestemmelser eller administrative forskrifter i importlandet

iii)	dataimportøren på alvorlig eller vedvarende vis tilsidesætter de garantier eller forpligtelser, der er fastsat i denne standardkontrakt

iv)	det i en endelig afgørelse, der ikke kan gøres til genstand for appel, fra en kompetent domstol i dataeksportørens etableringsland eller fra myndigheden fastslås, at dataimportøren eller dataeksportøren har overtrådt standardkontrakten, eller

der indgives begæring om forvaltning eller likvidation af dataimportøren, enten personligt eller erhvervsmæssigt, og denne begæring ikke afvises inden for den normale frist for afvisning af sådanne begæringer i henhold til gældende lov, der afgives en erklæring om tvangslikvidation, der indsættes en bobestyrer over bestemte aktiver hos dataimportøren, der udpeges en kurator, hvis dataimportøren er en fysisk person, der indgås en frivillig gældsordning, eller der opstår lignende forhold i en hvilken som helst jurisdiktion

har dataeksportøren – uden at dette berører dataeksportørens andre rettigheder over for dataimportøren – ret til at bringe denne standardkontrakt til ophør, idet myndigheden i så fald skal underrettes på behørig vis. Dataimportøren kan i de i punkt i), ii) eller iv) beskrevne situationer ligeledes bringe denne standardkontrakt til ophør.

Hver part kan bringe denne standardkontrakt til ophør, hvis i) der i en beslutning fra Kommissionen konstateres et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau i henhold til artikel 25, stk. 6, i direktiv 95/46/EF (eller enhver retsakt, der træder i stedet herfor) for det land (eller den sektor), hvortil oplysningerne overføres og behandles af dataimportøren, eller ii) direktiv 95/46/EF (eller enhver retsakt, der træder i stedet herfor) finder direkte anvendelse i dette land.

Parterne er enige om, at de ved denne standardkontrakts ophør på ethvert tidspunkt, under enhver omstændighed og af enhver årsag (undtagen ophør i medfør af bestemmelse VI, litra c)), ikke fritages fra denne standardkontrakts forpligtelser og/eller betingelser med hensyn til behandlingen af de overførte oplysninger.

VII. Ændring af bestemmelserne

Parterne kan ikke ændre disse bestemmelser, undtagen for at ajourføre oplysninger i bilag B, idet de i så fald skal underrette myndigheden på behørig vis. Dette forhindrer ikke parterne i om nødvendigt at tilføje supplerende forretningsbestemmelser.

VIII. Beskrivelse af overførslen

De nærmere detaljer om overførslen og personoplysningerne er specificeret i bilag B. Parterne aftaler, at bilag B kan indeholde fortrolige forretningsoplysninger, som de ikke videregiver til tredjemand, medmindre det kræves i henhold til lovgivningen eller som svar til en kompetent myndighed eller en offentlig myndighed, eller som krævet i henhold til bestemmelse I, litra e). Parterne kan udarbejde supplerende bilag for at dække supplerende overførsler, idet disse skal forelægges myndigheden på behørig vis. Alternativt kan bilag B formuleres således, at det dækker flere overførsler.

Dato: _

FOR DATAIMPORTØREN

FOR DATAEKSPORTØREN

…

BILAG A

DATABEHANDLINGSPRINCIPPER

Formålsafgrænsning: Personoplysninger må kun behandles og efterfølgende anvendes eller videregives til de specifikke formål, der er beskrevet i bilag B, eller som efterfølgende godkendes af den registrerede.

Datakvalitet og dataproportionalitet: Personoplysninger skal være nøjagtige og i givet fald ajourførte. Personoplysninger skal være fyldestgørende, relevante og ikke omfatte mere, end hvad formålet, hvortil de overføres og efterfølgende behandles, tilsiger.

Gennemsigtighed: Registrerede skal have de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig behandling (f.eks. om formålet med behandlingen og om overførslen), medmindre sådanne oplysninger allerede er givet af dataeksportøren.

Sikkerhed og fortrolighed: Den registeransvarlige skal træffe tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som svarer til de risici, behandlingen indebærer, f.eks. mod hændelig eller uretmæssig tilintetgørelse eller hændeligt tab, ændring, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang. Personer, der handler under den registeransvarliges ansvar, herunder databehandlere, må kun behandle oplysninger, hvis dette sker efter instruks fra den registeransvarlige.

Ret til indsigt, berigtigelse, sletning og indsigelse: Som fastsat i artikel 12 i direktiv 95/46/EF skal de registrerede enten direkte eller gennem tredjemand have adgang til deres egne personoplysninger, som et foretagende er i besiddelse af, medmindre der er tale om et klart misbrug af denne rettighed i form af alt for hyppige, talrige, gentagne eller systematiske forespørgsler, eller medmindre der i henhold til lovgivningen i dataeksportørens etableringsland ikke skal gives adgang til sådanne oplysninger. Hvis myndigheden på forhånd har givet tilladelse hertil, skal der heller ikke gives adgang, når dette kan være til alvorlig skade for dataimportøren eller et andet foretagende, der samarbejder med dataimportøren, og deres interesser ikke skal tilsidesættes til fordel for beskyttelsen af den registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Det er ikke nødvendigt at oplyse kilderne til de pågældende personoplysninger, når dette ikke med rimelighed lader sig gøre eller vil medføre en krænkelse af andre personers rettigheder. Registrerede skal kunne opnå, at deres personoplysninger berigtiges, ændres eller slettes, når de er ukorrekte eller behandles i strid med disse principper. Hvis der er tungtvejende grunde til at antage, at en anmodning ikke er retmæssig, kan det berørte foretagende kræve yderligere dokumentation, inden der foretages berigtigelse, ændring eller sletning. Det er ikke nødvendigt at underrette tredjemand, hvortil oplysningerne er blevet videregivet, om en eventuel berigtigelse, ændring eller sletning, når dette medfører en uforholdsmæssig stor byrde. De registrerede skal også, såfremt der foreligger vægtige legitime grunde, der vedrører deres særlige situation, have mulighed for at gøre indsigelse mod, at de oplysninger, som vedrører dem, gøres til genstand for behandling. Bevisbyrden for ethvert afslag påhviler dataimportøren, og den registrerede kan til enhver tid anfægte et afslag over for myndigheden.

Følsomme oplysninger: Dataimportøren skal træffe de supplerende foranstaltninger (f.eks. vedrørende sikkerhed), som er nødvendige for at beskytte sådanne følsomme oplysninger i overensstemmelse med sine forpligtelser under bestemmelse II.

Oplysninger, der anvendes til direkte markedsføring: Når oplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring, skal der forefindes effektive procedurer, der giver den registrerede mulighed for når som helst at fravælge (opt-out) behandlingen af sine oplysninger til dette formål.

Edb-baserede afgørelser: I denne forbindelse forstås der ved »edb-baseret afgørelse« en afgørelse, truffet af dataeksportøren eller dataimportøren, der har retsvirkninger for den registrerede, eller som berører den registrerede i væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af en edb-behandling af personoplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold vedrørende den registrerede, såsom erhvervsevne, kreditværdighed, pålidelighed, adfærd osv. Dataimportøren træffer udelukkende edb-baserede afgørelser vedrørende registrerede, når:

i)	sådanne afgørelser træffes af dataimportøren ved indgåelse eller udførelse af en kontrakt med den registrerede, og

ii)	den registrerede har mulighed for at drøfte resultatet af en bestemt edb-baseret afgørelse med en repræsentant for den part, der træffer en sådan afgørelse, eller på anden vis fremsætter bemærkninger over for denne part

eller

b)	andet er fastsat i den for dataeksportøren gældende lovgivning.

BILAG B

BESKRIVELSE AF OVERFØRSLEN

(udfyldes af parterne)

VEJLEDENDE FORRETNINGSBETINGELSER (VALGFRI)

Gensidig skadesløsholdelse mellem dataeksportøren og dataimportøren:

»Parterne holder hinanden skadesløse for alle omkostninger, gebyrer, erstatningsbeløb, udgifter eller tab, som de påfører hinanden som følge af deres overtrædelse af bestemmelserne i denne standardkontrakt. Enhver skadesløsholdelse er betinget af, a) at den eller de parter, der skal holdes skadesløse (»skadesløsholdte part(-er)«), straks underretter den eller de andre parter (»skadesløsholdende part(-er)«), om ethvert krav, og b) at den eller de skadesløsholdende parter selv har fuld kontrol over, hvorledes sagen i forbindelse med et sådant krav føres, og c) den eller de skadesløsholdte parter på behørig vis samarbejder med og bistår den eller de skadesløsholdende parter med henblik på at føre sagen i forbindelse med kravet.«.

Bilæggelse af tvister mellem dataeksportøren og dataimportøren (parterne kan naturligvis aftale enhver anden alternativ tvistbilæggelsesordning eller værnetingsklausul):

»Enhver tvist mellem dataimportøren og dataeksportøren vedrørende en påstået overtrædelse af en bestemmelse i denne standardkontrakt skal afgøres endeligt i henhold til det Internationale Handelskammers regler om voldgift af en eller flere voldgiftsmænd, der udpeges i henhold til disse regler. Voldgiften skal finde sted i […]. Antallet af voldgiftsmænd er sat til […].«.

Fordeling af omkostninger:

»Hver part afholder selv omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen af denne standardkontrakt.«.

Supplerende bestemmelse om ophør

»Hvis denne standardkontrakt bringes til ophør, skal dataimportøren straks returnere alle personoplysninger og alle kopier af de personoplysninger, der er genstand for denne standardkontrakt, til dataeksportøren, eller dataimportøren skal, såfremt dataeksportøren vælger denne løsning, destruere alle kopier af disse personoplysninger og bekræfte over for dataeksportøren, at dette er gjort, medmindre dataimportøren i henhold til den nationale lovgivning eller en offentlig myndighed er forhindret i at destruere eller returnere samtlige eller en del af oplysningerne, idet disse oplysninger i så fald skal behandles fortroligt og ikke må behandles aktivt til noget formål. Såfremt dataeksportøren fremsætter anmodning herom, skal dataimportøren med en rimelig frist og i den normale arbejdstid give dataeksportøren eller en kontrollør, der udpeges af dataeksportøren, og som dataimportøren ikke har berettigede indsigelser imod, adgang til sine databehandlingsfaciliteter, således at det kan kontrolleres, at dataimportøren har truffet ovenstående foranstaltninger.«

«.

(1) Ved »relevante bestemmelser« forstås bestemmelserne i enhver godkendelse eller beslutning, undtagen bestemmelserne om håndhævelse i sådanne godkendelser eller beslutninger (idet det er nærværende bestemmelser om håndhævelse, der finder anvendelse).

(2) Bestemmelserne i bilag A5 om ret til indsigt, berigtigelse, sletning og indsigelse finder dog anvendelse, når denne option anvendes, og de går forud for lignende bestemmelser i den pågældende beslutning fra Kommissionen.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 385

Dansk udgave	Retsforskrifter	47. årgang 29. december 2004

Indhold		I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
	*	Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 2253/2004 af 23. december 2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 2237/77 om det bedriftsskema, der skal anvendes ved konstateringen af landbrugsbedrifternes indkomstforhold	7
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 2254/2004 af 27. december 2004 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler	20
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 2255/2004 af 27. december 2004 om bevis for afslutning af toldformaliteter ved import af sukker til et tredjeland, jf. artikel 16 i forordning (EF) nr. 800/1999	22
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 2256/2004 af 14. oktober 2004 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 747/2001 hvad angår fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter med oprindelse i Egypten, Malta og Cypern og hvad angår referencemængder for visse produkter med oprindelse i Malta og Cypern	24

	Berigtigelser
*	Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2004 af 29. oktober 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere ( EUT L 345 af 20.11.2004 )	87
	Berigtigelsesprotokol til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 ( EFT L 317 af 15.12.2000 )	88

	II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	Rådet
*	2004/911/EF: Rådets afgørelse af 2. juni 2004 om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, og det dertil knyttede aftalememorandum	28
	Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger	30
	Aftalememorandum	43
*	2004/912/EF: Rådets afgørelse af 25. oktober 2004 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om datoen for anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger	50
	Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om datoen for anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger	51
	Kommissionen
*	2004/913/EF: Kommissionens henstilling af 14. december 2004 om fremme af en passende ordning for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber ( 1 )	55
*	2004/914/EF: Kommissionens beslutning af 16. december 2004 om ændring af beslutning 2003/858/EF for så vidt angår import af levende akvakulturfisk og -fiskevarer til videreforarbejdning eller direkte konsum (meddelt under nummer K(2004) 4560) ( 1 )	60
*	2004/915/EF: Kommissionens beslutning af 27. december 2004 om ændring af beslutning 2001/497/EF for at indføre en alternativ standardkontrakt om overførsel af personoplysninger til tredjelande (meddelt under nummer K(2004) 5271) ( 1 )	74
	Den Europæiske Centralbank
*	2004/916/EF: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 16. december 2004 om ændring af retningslinje ECB/2004/13 om Eurosystemets levering af tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver i euro til centralbanker uden for den europæiske union, lande uden for den europæiske union og internationale organisationer (ECB/2004/20)	85


	(1) EØS-relevant tekst.