29.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 764/2006

af 22. maj 2006

om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabet og Kongeriget Marokko har forhandlet om og paraferet en fiskeripartnerskabsaftale, der giver EF-fiskere mulighed for at fiske i de farvande, som hører under Kongeriget Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion.

(2)

Det er i Fællesskabets interesse at godkende nævnte aftale.

(3)

Der bør fastlægges en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko godkendes på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne forordning.

Artikel 2

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til aftalen, fordeles mellem medlemsstaterne efter følgende fordelingsnøgle:

Fiskeritype

Fartøjstype

Medlemsstat

Licenser eller kvote

Ikke-industrielt pelagisk fiskeri nordpå

Notfartøjer

Spanien

20

Ikke-industrielt fiskeri nordpå

Langlinefartøjer med bundline

<40 GT

Spanien

20

Portugal

7

Langlinefartøjer med bundline

>40 GT <150 GT

Portugal

3

Ikke-industrielt fiskeri sydpå

 

Spanien

20

Demersalt fiskeri

Langlinefartøjer med bundline

Spanien

7

Portugal

4

Trawlere

Spanien

10

 

 

Italien

1

Tunfiskeri

Stangfartøjer

Spanien

23

Frankrig

4

Industrielt pelagisk fiskeri

 

Tyskland

4 850 t

Litauen

15 520 t

Letland

8 730 t

Nederlandene

19 400 t

Irland

2 500 t

Polen

2 500 t

Storbritannien

2 500 t

Spanien

400 t

 

 

Portugal

1 333 t

 

 

Frankrig

2 267 t

Forvaltningen af fangstmulighederne gennemføres i fuld overensstemmelse med artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2). Hvis de fangstmuligheder, der er fastsat i protokollen til aftalen, ikke udnyttes fuldt ud med licensansøgningerne fra disse medlemsstater, kan Kommissionen tage licensansøgninger fra enhver anden medlemsstat i betragtning.

Artikel 3

De medlemsstater, hvis fartøjer fisker i henhold til aftalen, giver Kommissionen meddelelse om, hvor store mængder af hver bestand de fanger i den marokkanske fiskerizone efter de nærmere bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 af 14. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 vedrørende kontrollen af EF-fiskerfartøjernes fangster i tredjelandes farvande og på åbent hav (3).

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 2006.

På Rådets vegne

J. PRÖLL

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 16.5.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(3)  EFT L 73 af 15.3.2001, s. 8.


FISKERIPARTNERSKABSAFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og

KONGERIGET MAROKKO,

i det følgende benævnt »Marokko«,

i det følgende tilsammen benævnt »parterne«,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der er snævert samarbejde mellem Fællesskabet og Marokko som led i Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side, og at parterne har et fælles ønske om at udbygge disse forbindelser yderligere,

SOM TAGER HENSYN TIL bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention,

SOM ER BEVIDST OM vigtigheden af de principper, der blev fastlagt i den adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, som FAO-konferencen vedtog i 1995,

SOM ER BESLUTTET PÅ i fælles interesse at samarbejde om at skabe et ansvarligt fiskeri for at sikre, at de biologiske ressourcer i havet bevares på langt sigt og udnyttes bæredygtigt, bl.a. gennem indførelse af en kontrolordning for alt fiskeri, så foranstaltningerne til forvaltning og bevarelse af disse ressourcer bliver effektive,

SOM ER OVERBEVIST OM, at et sådant samarbejde bør baseres på, at initiativer og foranstaltninger, hvad enten de gennemføres i fællesskab eller unilateralt, supplerer hinanden, er forenelige med den fastlagte politik og skaber en synergieffekt,

SOM ER BESLUTTET PÅ i den forbindelse som led i sektorpolitikken for fiskeriet i Marokko at fremme udviklingen af et partnerskab med henblik på at finde egnede metoder til at sikre, at en sådan politik gennemføres effektivt, og at inddrage erhvervslivet og civilsamfundet i processen,

SOM ØNSKER, at der fastsættes nærmere bestemmelser og vilkår for EF-fartøjernes fiskeri i de marokkanske fiskerizoner og for EF-støtten til skabelse af et ansvarligt fiskeri i disse fiskerizoner,

SOM ER FAST BESLUTTET PÅ at udvide det økonomiske samarbejde inden for fiskeriet og dertil knyttede aktiviteter ved at tilvejebringe og udvikle investeringer, hvori der deltager virksomheder fra begge parter,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

Ved denne aftale fastsættes der principper, regler og procedurer for:

økonomisk, finansielt, teknisk og videnskabeligt samarbejde inden for fiskeriet med henblik på at skabe et ansvarligt fiskeri i de marokkanske fiskerizoner, så fiskeressourcerne bevares og udnyttes på en bæredygtig måde, og at udvikle det marokkanske fiskerierhverv

EF-fartøjers adgang til de marokkanske fiskerizoner

fiskeriovervågningsforanstaltninger i de marokkanske fiskerizoner for at sikre, at ovennævnte betingelser overholdes, at foranstaltningerne til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne bliver effektive, og at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri bekæmpes

partnerskaber mellem virksomheder med henblik på i fælles interesse at udvikle økonomisk virksomhed inden for fiskeriet og dertil knyttede aktiviteter.

Artikel 2

Definitioner

I denne aftale, protokollen og bilaget forstås ved:

a)

»marokkansk fiskerizone«: farvande henhørende under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion

b)

»de marokkanske myndigheder«: ministeriet for landbrug, udvikling af landdistrikter og havfiskeri — departementet for havfiskeri

c)

»EF-myndighederne«: Europa-Kommissionen

d)

»EF-fartøj«: et fiskerfartøj, der fører en EF-medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet

e)

»Den Blandede Komité«: en komité, der består af repræsentanter for Fællesskabet og Marokko, og hvis opgaver er nærmere beskrevet i artikel 10 i denne aftale.

Artikel 3

Principper og mål for denne aftale

1.   Parterne forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i de marokkanske fiskerizoner efter princippet om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande.

2.   Parterne forpligter sig til at følge principperne om dialog og forudgående samråd, navnlig i forbindelse med gennemførelse dels af sektorpolitikken for fiskeriet, dels af EF-politikker og ‐foranstaltninger, som kan få indvirkning på det marokkanske fiskerierhverv.

3.   Parterne samarbejder også om at foretage forhåndsevaluering, løbende evaluering og efterfølgende evaluering af foranstaltninger, programmer og aktioner, der gennemføres efter bestemmelserne i denne aftale.

4.   Parterne forpligter sig til at sørge for, at denne aftale gennemføres efter principperne om god økonomisk og social styring.

5.   Påmønstringen af marokkanske søfolk på EF-fartøjer sker på basis af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, som gælder umiddelbart for ansættelseskontrakter og generelle ansættelsesvilkår i den forbindelse. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

Artikel 4

Videnskabeligt samarbejde

1.   Fællesskabet og Marokko samarbejder i aftalens gyldighedsperiode med henblik på at følge udviklingen i ressourcernes tilstand i de marokkanske fiskerizoner. I den forbindelse er det blevet aftalt at holde et fælles videnskabeligt møde hvert år skiftevis i Fællesskabet og Marokko.

2.   På grundlag af konklusionerne fra det årlige videnskabelige møde og den bedste videnskabelige rådgivning holder parterne samråd i Den Blandede Komité, der er fastsat i artikel 10, for i fællesskab i nødvendigt omfang at træffe foranstaltninger, som skal sikre, at fiskeressourcerne forvaltes bæredygtigt.

3.   Parterne forpligter sig til at rådføre sig med hinanden enten direkte eller gennem internationale organisationer for at sikre forvaltningen og bevarelsen af de biologiske ressourcer og for at samarbejde om den videnskabelige forskning i forbindelse hermed.

Artikel 5

EF-fartøjers adgang til fiskeri i de marokkanske fiskerizoner

1.   Marokko forpligter sig til at give EF-fartøjer tilladelse til at fiske i sine fiskerizoner i henhold til denne aftale, herunder protokollen og bilaget.

2.   Fiskeriet i henhold til denne aftale er undergivet gældende marokkansk lovgivning. De marokkanske myndigheder meddeler Kommissionen enhver ændring af nævnte lovgivning. EF-fartøjerne skal iagttage lovgivningen inden én måned, jf. dog eventuelle bestemmelser, som parterne måtte aftale.

3.   Marokko sørger for, at fiskerikontrolbestemmelserne i protokollen anvendes effektivt. EF-fartøjerne skal samarbejde med de marokkanske fiskerikontrolmyndigheder.

4.   Fællesskabet forpligter sig til at træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at fartøjerne overholder bestemmelserne i denne aftale og fiskerilovgivningen for de farvande, der hører under Marokkos jurisdiktion, i overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention.

Artikel 6

Fiskeribetingelser

1.   EF-fartøjer må kun fiske i de marokkanske fiskerizoner, hvis de har fået udstedt fiskerilicens i henhold til denne aftale. EF-fartøjer må kun fiske, hvis de har fået udstedt en fiskerilicens af de ansvarlige marokkanske myndigheder på anmodning af Fællesskabets ansvarlige myndigheder.

2.   De marokkanske myndigheder kan udstede licenser til EF-fartøjer for fiskerityper, der ikke er omfattet af den gældende protokol. I tråd med den partnerskabsånd, der indføres ved denne aftale, skal Europa-Kommissionen dog først godkende udstedelsen af sådanne licenser. Proceduren for ansøgning om fiskerilicens for et fartøj, de gældende afgifter og de nærmere bestemmelser for rederens betaling af disse afgifter fastsættes af parterne i fællesskab.

3.   De kontraherende parter sørger gennem et passende administrativt samarbejde mellem deres ansvarlige myndigheder for, at disse betingelser og nærmere bestemmelser overholdes.

Artikel 7

Finansiel modydelse

1.   Marokko får en finansiel modydelse fra Fællesskabet, jf. betingelserne i protokollen og bilaget. Den finansielle modydelse er sammensat af to elementer, nemlig:

a)

en finansiel kompensation for EF-fartøjernes adgang til de marokkanske fiskerizoner, uden at det i øvrigt berører de beløb, som EF-fartøjerne skal betale i licensafgift

b)

finansiel støtte fra Fællesskabet til indførelse af en national fiskeripolitik, der bygger på ansvarligt fiskeri og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i de marokkanske farvande.

2.   Den del af den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), fastsættes i fællesskab efter bestemmelserne i protokollen ud fra de mål, som parterne har opstillet for sektorpolitikken for fiskeriet i Marokko, og en årlig og flerårig programmering af sektorpolitikkens gennemførelse.

Artikel 8

Fremme af samarbejdet mellem økonomiske aktører

1.   Parterne tilskynder til økonomisk, videnskabeligt og teknisk samarbejde inden for fiskeriet og dertil knyttede aktiviteter. De holder samråd for at koordinere de forskellige foranstaltninger, der måtte blive truffet i den forbindelse.

2.   Parterne fremmer udvekslingen af oplysninger om fangstmetoder, fiskeredskaber, konserveringsmetoder og metoder til industriel forarbejdning af fiskevarer.

3.   Parterne skal bestræbe sig for at skabe gunstige vilkår for udbygning af forbindelserne mellem deres virksomheder på det tekniske, økonomiske og handelsmæssige område ved at medvirke til at skabe et gunstigt miljø for udviklingen af erhvervsvirksomhed og investeringer.

4.   Parterne tilskynder især til at fremme investeringer af fælles interesse under overholdelse af gældende lovgivning i Marokko og Fællesskabet.

Artikel 9

Administrativt samarbejde

De kontraherende parter, der ønsker at sikre, at foranstaltningerne til forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne gennemføres effektivt:

udvikler et administrativt samarbejde for at sikre, at deres respektive fartøjer overholder bestemmelserne i denne aftale og Marokkos havfiskerilovgivning

samarbejder om forebyggelse og bekæmpelse af ulovligt fiskeri, navnlig ved at udveksle oplysninger og etablere et nært administrativt samarbejde.

Artikel 10

Den Blandede Komité

1.   Der oprettes en blandet komité bestående af repræsentanter for de to parter, som skal overvåge, at denne aftale anvendes korrekt. Den Blandede Komité skal endvidere:

a)

overvåge, hvordan aftalen gennemføres, hvordan den fortolkes, og hvordan den fungerer

b)

fastlægge og evaluere den årlige og flerårige programmering, jf. artikel 7, stk. 2

c)

sikre den nødvendige kontakt i fiskerispørgsmål af fælles interesse

d)

fungere som forum for mindelig bilæggelse af tvister, som fortolkningen eller anvendelsen af aftalen måtte give anledning til

e)

eventuelt revurdere fiskerimulighederne og dermed den finansielle modydelse

f)

udføre enhver anden opgave, som parterne bliver enige om at pålægge den, herunder opgaver i forbindelse med bekæmpelse af ulovligt fiskeri og i forbindelse med administrativt samarbejde.

2.   Den Blandede Komité holder møde mindst én gang om året skiftevis i Marokko og i Fællesskabet, og formandskabet varetages af den part, der holder mødet. Den holder ekstraordinært møde, hvis en af parterne anmoder om det.

Artikel 11

Anvendelsesområde

Denne aftale gælder dels for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab anvendes, på de betingelser, der er fastlagt i denne traktat, dels for Marokkos område og de farvande, der hører under marokkansk jurisdiktion.

Artikel 12

Varighed

Denne aftale gælder i fire år fra ikrafttrædelsesdatoen, og den forlænges stiltiende i yderligere perioder på fire år, medmindre den opsiges efter artikel 14.

Artikel 13

Bilæggelse af tvister

De kontraherende parter konsulterer hinanden i tilfælde af tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale.

Artikel 14

Opsigelse

1.   Aftalen kan opsiges af en af parterne, hvis der er tungtvejende grunde til det såsom nedgang i de befiskede bestande, ufuldstændig udnyttelse af de fiskerimuligheder, som EF-fartøjerne har fået tildelt, eller manglende overholdelse af parternes forpligtelse til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

2.   Den part, der ønsker at opsige aftalen, skal mindst seks måneder før udløbet af første periode eller hver yderligere periode skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige aftalen.

3.   Efter meddelelsen om opsigelse som omhandlet i stk. 2 skal parterne holde samråd.

4.   Den finansielle modydelse, jf. artikel 7, for det år, i hvilket opsigelsen får virkning, nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis.

Artikel 15

Suspension

1.   Aftalen kan på en parts initiativ suspenderes i tilfælde af alvorlig uenighed om anvendelsen af dens bestemmelser. Den part, der ønsker at suspendere aftalen, skal senest tre måneder inden datoen for suspensionens ikrafttræden skriftligt meddele den anden part, at den agter at suspendere aftalen. Efter modtagelsen af en sådan meddelelse skal parterne holde samråd med henblik på at løse deres tvist i mindelighed.

2.   Den finansielle modydelse, jf. artikel 7, nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis efter suspensionens varighed, jf. dog artikel 7, stk. 4, i protokollen.

Artikel 16

Protokollen og bilaget med tillæg udgør en integrerende del af denne aftale.

Artikel 17

Sprog og ikrafttræden

Denne aftale, der er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og arabisk, og hvor hver tekst har samme gyldighed, træder i kraft på den dato, hvor parterne giver hinanden meddelelse om, at de nødvendige procedurer i forbindelse hermed er afsluttet.

PROTOKOL

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

Artikel 1

Anvendelsesperiode og fiskerimuligheder

1.   Fiskerimulighederne i henhold til aftalens artikel 5 er for en periode på fire år fra den 1. marts 2006 som fastsat i det skema, der er knyttet til denne protokol.

2.   Stk. 1 finder anvendelse, jf. dog protokollens artikel 4 og 5.

3.   Efter aftalens artikel 6 må fartøjer, der fører en EF-medlemsstats flag, kun fiske i de marokkanske fiskerizoner, hvis de har fået udstedt fiskerilicens i henhold til denne protokol, og efter de nærmere bestemmelser i bilaget til denne protokol.

Artikel 2

Finansiel modydelse — Betalingsbetingelser

1.   Den finansielle modydelse, jf. aftalens artikel 7, fastsættes for perioden i artikel 1 til 144 400 000 EUR (1).

2.   Stk. 1 anvendes, jf. dog protokollens artikel 4, 5, 6 og 10.

3.   Den finansielle modydelse i stk. 1 betales af Fællesskabet i årlige rater a 36 100 000 EUR i protokollens anvendelsesperiode.

4.   Fællesskabet skal betale den finansielle modydelse senest den 30. juni 2006 for det første år og senest den 1. marts for de følgende år.

5.   Den finansielle modydelse skal indbetales til Trésorier Général du Royaume (Marokkos finansministerium) på en konto i Marokkos statskasse. De marokkanske myndigheder meddeler de fornødne bankoplysninger.

6.   De marokkanske myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, jf. dog protokollens artikel 6.

Artikel 3

Videnskabelig koordinering

1.   Parterne forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i de marokkanske fiskerizoner efter princippet om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande.

2.   Fællesskabet og de marokkanske myndigheder samarbejder i protokollens anvendelsesperiode med henblik på at følge udviklingen i ressourcernes tilstand i de marokkanske fiskerizoner. I den forbindelse holdes der hvert år et fælles videnskabeligt møde, jf. aftalens artikel 4, stk. 1.

3.   På grundlag af konklusionerne fra det årlige videnskabelige møde og den bedste videnskabelige rådgivning holder parterne samråd i Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 10, for i fællesskab i nødvendigt omfang at træffe foranstaltninger til bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne.

Artikel 4

Revision af fiskerimuligheder

1.   Fiskerimulighederne i artikel 1 kan efter aftale udvides, hvis en sådan udvidelse ifølge konklusionerne fra det videnskabelige møde, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, ikke er til hinder for en bæredygtig udnyttelse af de marokkanske fiskeressourcer. I så fald forhøjes den finansielle modydelse i artikel 2, stk. 1, forholdsmæssigt og pro rata temporis. Fællesskabets samlede finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af beløbet i artikel 2, stk. 1.

2.   Hvis parterne derimod bliver enige om at vedtage foranstaltninger som omhandlet i artikel 3, stk. 3, der indebærer, at fiskerimulighederne i artikel 1 reduceres, nedsættes den finansielle modydelse forholdsmæssigt og pro rata temporis. Hvis de samlede fiskerimuligheder som fastsat i protokollen ikke kan udnyttes, kan Fællesskabet suspendere den finansielle modydelse, jf. dog bestemmelserne i protokollens artikel 6.

3.   Fordelingen af fiskerimulighederne mellem de forskellige fartøjskategorier kan ligeledes revideres efter aftale mellem parterne og under overholdelse af eventuelle henstillinger fra det årlige videnskabelige møde om forvaltning af de bestande, der kunne blive berørt at en sådan omfordeling. Parterne aftaler en passende justering af den finansielle modydelse, hvis en sådan omfordeling af fiskerimulighederne gør det berettiget.

4.   En eventuel revision af de fiskerimuligheder, der er fastsat i stk. 1, stk. 2, første punktum, og stk. 3, aftales mellem parterne i Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 10.

Artikel 5

Forsøgsfiskeri

Parterne tilskynder til forsøgsfiskeri i de marokkanske fiskerizoner på basis af resultaterne af undersøgelser foretaget under ledelse af Den Fælles Videnskabelige Komité, der er nedsat ved denne aftale. Med henblik herpå holder parterne samråd, hvis en af parterne anmoder herom, og træffer fra tilfælde til tilfælde beslutning om arter (fx svampe), betingelser og andre relevante parametre.

Tilladelser til forsøgsfiskeri gives for en forsøgsperiode på højst seks måneder.

Hvis parterne konkluderer, at forsøgsfiskeriet har givet positive resultater, kan Fællesskabet efter den samrådsprocedure, der er fastsat i artikel 4, få tildelt nye fiskerimuligheder for protokollens resterende anvendelsesperiode. I så fald forhøjes den finansielle modydelse.

Artikel 6

Partnerskabsaftalens bidrag til indførelse af en sektorpolitik for fiskeriet i Marokko

1.   Hvert år anvendes 13 500 000 EUR af den finansielle modydelse, der er omhandlet i denne protokols artikel 2, stk. 1, til at udvikle og indføre en sektorpolitik for fiskeriet i Marokko med henblik på at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i de marokkanske farvande. Af dette beløb tildeles i alt 10 050 000 EUR om året i EF-støtte, jf. aftalens artikel 7, stk. 1, litra b).

2.   Marokko anvender og forvalter dette beløb ud fra de mål, som parterne sammen opstiller, og den årlige og flerårige programmering i forbindelse hermed.

3.   Uden at det berører de mål, som de to parter opstiller, og i overensstemmelse med de nuværende prioriteter i den marokkanske fiskeripolitik med henblik på bæredygtig og ansvarlig forvaltning af fiskeriet:

a)

skal Marokko anvende mindst 4,75 mio. EUR af beløbet i stk. 1 til modernisering og opgradering af kystfiskerflåden

b)

skal der afsættes 1,25 mio. EUR om året til et program for eliminering af drivgarn

c)

anvender Marokko restbeløbet til andre dele af sin fiskeripolitik, bl.a.:

videnskabelig forskning

omstrukturering af det ikke-industrielle fiskeri

opgradering af distributionsnet og fremme af det indenlandske forbrug

mekanisering af losning og håndtering

uddannelse

støtte til erhvervsorganisationer.

Artikel 7

Støtte til skabelse af et ansvarligt fiskeri

1.   På forslag af Marokko og med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i artikel 6 aftaler Fællesskabet og Marokko i Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 10, hurtigst muligt efter denne protokols ikrafttræden og under alle omstændigheder senest tre måneder efter ikrafttrædelsesdatoen:

a)

de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan prioriteterne i den marokkanske fiskeripolitik til skabelse af et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri skal gennemføres, navnlig prioriteterne i artikel 6, stk. 2

b)

de årlige og flerårige mål, samt hvilke kriterier og procedurer der skal anvendes for at kunne foretages en årlig evaluering de opnåede resultater.

2.   Enhver ændring af disse retningslinjer, mål og evalueringskriterier og -indikatorer skal godkendes af begge parter i Den Blandede Komité.

3.   For det første år af protokollens gyldighedsperiode skal Fællesskabet på det tidspunkt, hvor retningslinjer, mål og evalueringskriterier og -indikatorer godkendes i Den Blandede Komité, underrettes om, hvordan Marokko anvender beløbet omhandlet i artikel 6, stk. 2. For hvert af de følgende år skal Marokko underrette Fællesskabet om, hvordan beløbet anvendes, inden den 30. september året før.

4.   Hvis midtvejsevalueringen af protokollen viser, at de indtil da opnåede resultater gør det berettiget, kan Fællesskabet efter samråd i Den Blandede Komité kræve, at beløbet i protokollens artikel 6, stk. 1, justeres med op til 50 % for at bringe de midler, som Marokko har anvendt, i tråd med de faktiske resultater af gennemførelsen af dets fiskeripolitik.

Artikel 8

Økonomisk integration af EF-aktører i Marokkos fiskerierhverv

1.   Parterne forpligter sig til at fremme den økonomiske integration af EF-aktører i alle dele af fiskerierhvervet i Marokko.

2.   I det første år af protokollens anvendelsesperiode vil der støttet af Europa-Kommissionen blive lanceret et initiativ, der skal gøre private EF-aktører bevidst om de handels- og industrimæssige muligheder, herunder muligheder for direkte investeringer, inden for alle dele af det marokkanske fiskerierhverv.

3.   Med henblik herpå agter Marokko som et incitament endvidere at indrømme EF-fiskere, der lander deres fangster fra de marokkanske fiskerizoner i marokkansk havn navnlig med henblik på afsætning til lokale forarbejdningsvirksomheder, forædling i Marokko eller transport ad landjorden, en afgiftsnedsættelse, jf. bestemmelserne i bilaget.

4.   Parterne beslutter ligeledes at nedsætte en reflektionsgruppe, som skal se på, hvilke hindringer der er for direkte EF-investeringer i det marokkanske fiskerierhverv, og hvilke foranstaltninger der kan træffes for at skabe lempeligere betingelserne for sådanne investeringer.

Artikel 9

Tvister — Suspension af protokollens anvendelse

1.   Ved enhver tvist mellem parterne om fortolkningen af protokollens bestemmelser og deres anvendelse bør parterne holde samråd i Den Blandede Kommission, der er omhandlet i aftalens artikel 10, og som om nødvendigt indkaldes til ekstraordinært møde.

2.   En part kan suspendere protokollens anvendelse, hvis tvisten mellem parterne betragtes som alvorlig, og hvis samrådet i Den Blandede Komité, jf. stk. 1, ikke har gjort det muligt at finde en mindelig løsning.

3.   For at protokollens anvendelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en sådan suspension, meddele dette skriftligt senest tre måneder inden datoen for suspensionens ikrafttræden.

4.   I tilfælde af suspension fortsætter parterne samrådet for at finde en mindelig løsning på deres tvist. Når en sådan løsning er fundet, anvendes protokollen på ny, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis, efter hvor længe protokollens anvendelse har været suspenderet.

Artikel 10

Suspension af protokollens anvendelse på grund af manglende betaling

Hvis Fællesskabet ikke betaler i overensstemmelse med artikel 2, kan protokollens anvendelse suspenderes på følgende betingelser, jf. dog artikel 4:

a)

De kompetente marokkanske myndigheder sender Europa-Kommissionen en meddelelse om manglende betaling. Europa-Kommissionen foretager den fornødne kontrol og betaler i givet fald senest 30 arbejdsdage efter datoen for modtagelse af meddelelsen.

b)

Hvis der inden udløbet af fristen i artikel 2, stk. 4, ikke er betalt eller givet behørig begrundelse for undladt betaling, kan de kompetente marokkanske myndigheder suspendere protokollens anvendelse. De underretter straks Europa-Kommissionen herom.

c)

Protokollen anvendes på ny, så snart den pågældende betaling har fundet sted.

Artikel 11

National lovgivning

Aktiviteter, der udøves af fartøjer, som fisker i henhold til denne protokol og dens bilag, navnlig omladning, anvendelse af havnefaciliteter, proviantering mv., er underkastet gældende marokkansk lovgivning.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne protokol og dens bilag træder i kraft på datoen for aftalens ikrafttræden.

Skema 1: Fiskemuligheder

Fiskeritype

Ikke-industrielt fiskeri

Demersalt fiskeri

Industrielt pelagisk fiskeri

Pelagisk fiskeri nordpå: not

Ikke-industrielt fiskeri sydpå: line, stang, tejne

Ikke-industrielt fiskeri nordpå: bundline

Ikke-industrielt tunfiskeri: stangfartøjer

Bundline, bundtrawl og forankret multifilamentnedgarn

Bestand C

 

 

 

 

 

Tonnage: 60 000 t

20 fartøjer

20 fartøjer

30 fartøjer

27 fartøjer

22 fartøjer

 


(1)  Hertil kommer følgende midler:

Som led i de iværksatte Meda-programmer (program for virksomhedsstøtte, støtte til erhvervsorganisationer og støtte til gennemførelse af associationsaftalen) vil der blive afsat en samlet bevilling på ca. 3 mio. EUR (over fire år) til ledsageforanstaltninger for aktører i fiskerierhvervet (rådgivning af virksomheder og sammenslutninger, låneadgang for SMV, …) og justering af de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer i partnerskab med medlemsstaternes institutioner og administrationer.

De afgifter, som rederne skal betale i henhold til kapitel I, nr. 4, i bilaget, og som skal indbetales direkte til Marokko på den konto, der er fastsat i kapitel I, nr. 5, i bilaget, anslås til ca. 3 400 000 EUR om året.

BILAG

Betingelser for EF-fartøjers fiskeri i de marokkanske fiskerizoner

KAPITEL I

BESTEMMELSER FOR ANSØGNING OM OG UDSTEDELSE AF LICENSER

1.   Ansøgning om licenser

1.

Kun EF-fartøjer, der opfylder visse betingelser, kan få udstedt licens til fiskeri i de marokkanske fiskerizoner.

2.

Et fartøj har kun lov til at fiske i Marokko, hvis rederen, fartøjsføreren og selve fartøjet ikke har forbud mod at fiske der. De må ikke have noget mellemværende med de marokkanske myndigheder, dvs. de skal have opfyldt alle tidligere indgåede forpligtelser i forbindelse med deres fiskeri i Marokko i henhold til de fiskeriaftaler, der er indgået med Fællesskabet.

3.

De kompetente EF-myndigheder indgiver til det marokkanske ministerium for landbrug, udvikling af landdistrikter og havfiskeri — departementet for havfiskeri (i det følgende benævnt »departementet«), lister over de fartøjer, der ansøger om at fiske inden for de begrænsninger, der er fastsat i databladene knyttet som bilag til protokollen, senest 20 dage inden gyldighedsperioden for de ønskede licenser begynder.

4.

I listerne gives der for hver fiskeritype og for hver zone oplysning om anvendt tonnage og antal fartøjer samt for hvert enkelt fartøj, de væsentligste specifikationer og betalingerne pr. kategori. For kategorierne »Langlinefartøjer« og »Ikke-industrielt fiskeri« meddeles det ligeledes for hvert fartøj, hvilket eller hvilke redskaber der vil blive anvendt i den periode, som ansøgningen vedrører.

Licensansøgningen skal endvidere vedlægges en datafil med alle oplysninger, der er nødvendige for at kunne udstede fiskerilicenser, i et format, der er kompatibelt med den software, der anvendes i departementet.

5.

De individuelle ansøgninger indgives til departementet på en formular som vist i tillæg 1.

6.

Sammen med hver licensansøgning indgives følgende dokumenter:

en kopi af målebrevet, behørigt bekræftet af flagmedlemsstaten, med angivelse af fartøjets tonnage

et nyligt, bekræftet farvefoto (mindst 15 × 10 cm), der viser fartøjet fra siden i dets aktuelle stand

bevis for betaling af fiskerilicensafgifter, andre afgifter og udgifter til observatører

alle andre dokumenter eller attester, der kræves efter de relevante bestemmelser for de forskellige fartøjstyper, jf. denne protokol.

2.   Udstedelse af licenser

1.

Fiskerilicenserne udstedes af departementet via Europa-Kommissionens delegation i Marokko (i det følgende benævnt »delegationen«) til alle fartøjer senest 15 dage efter modtagelse af fuldstændig dokumentation, jf. punkt 1, nr. 6.

2.

Fiskerilicenserne udstedes på basis af oplysningerne i databladene knyttet som bilag til protokollen med angivelse bl.a. af fiskerizone, afstand fra kysten, anvendte redskaber, de vigtigste arter, tilladt maskestørrelse, tolererede bifangster samt fiskekvoter for pelagiske trawlere.

3.

Der kan kun udstedes fiskerilicenser for fartøjer, der har opfyldt alle fornødne administrative formaliteter i den forbindelse.

4.

Parterne er enige om at fremme indførelsen af en elektronisk licensordning.

3.   Licensernes gyldighed og anvendelse

1.

Licensernes gyldighedsperioder er således:

første periode: fra ikrafttrædelsen til 31. december 2006

anden periode: fra 1. januar 2007 til 31. december 2007

tredje periode: fra 1. januar 2008 til 31. december 2008

fjerde periode: fra 1. januar 2009 til 31. december 2009

femte periode: fra 1. januar 2010 til datoen for protokollens udløb.

2.

Licensen gælder kun i den periode, der er betalt afgift for, og kun for den fiskerizone, de redskabstyper og den fiskeritype, der er angivet i den pågældende licens.

3.

En licens udstedes for et bestemt fartøj og kan ikke overdrages. På anmodning fra Kommissionen vil en licens, der er udstedt for et bestemt fartøj, i tilfælde af force majeure, der er behørigt konstateret af de kompetente myndigheder i flagstaten, dog hurtigst muligt blive erstattet af en licens for et andet fartøj til samme fiskeritype, uden at den tilladte tonnage for denne type dog må overskrides.

Rederen for det fartøj, der skal erstattes, eller dennes repræsentant indgiver den annullerede licens til departementet via Europa-Kommissionens delegation.

4.

Fiskerilicensen skal altid medføres om bord på det fartøj, den gælder for, og skal ved enhver kontrol fremvises for kontrolmyndighederne.

5.

Fiskerilicenser gælder i ét år, seks måneder eller tre måneder. For industrielt pelagisk fiskeri kan der imidlertid udstedes fiskerilicenser for en måned, ligesom allerede udstedte licenser kan fornyes for en yderligere periode på en måned.

4.   Fiskerilicensafgifter og andre afgifter

1.

De årlige fiskerilicensafgifter fastsættes efter gældende marokkansk lovgivning.

2.

Licensafgifterne gælder for det kalenderår, hvor licensen udstedes, og betales på tidspunktet for første licensansøgning i det pågældende år. I licensafgifterne indgår alle andre relevante afgifter eller skatter, bortset fra havneafgifter og afgifter på tjenesteydelser.

3.

Ud over fiskerilicensafgifterne skal der for hvert fartøj endvidere betales afgifter efter satserne i de datablade, der er knyttet som bilag til protokollen.

4.

For det første og det sidste år, hvor aftalen gælder, beregnes afgifterne i forhold til fiskerilicensens faktiske gyldighedsperiode.

5.

Enhver ændring af fiskerilicenslovgivningen skal meddeles delegationen senest to måneder inden ikrafttrædelsen.

5.   Betalingsbetingelser

Fiskerilicensafgifter, øvrige afgifter og udgifter til observatører indbetales til Trésorier Principal du Maroc (den marokkanske statskasse) på konto 290 130 0065 A i Bank Al Maghrib — Marokko, og først derefter udstedes fiskerilicenserne.

De fangstafgifter, som de pelagiske trawlere skal betale, skal erlægges kvartalsvis ved udgangen af kvartalet efter det kvartal, hvor fangsterne blev taget.

KAPITEL II

BESTEMMELSER FOR FARTØJER, DER FISKER EFTER STÆRKT VANDRENDE ARTER (TUNFISKERFARTØJER)

1.

Afgifterne fastsættes til 25 EUR pr. ton, der fanges i de marokkanske fiskerizoner.

2.

Licenserne udstedes for et kalenderår efter betaling af et standardforskudsbeløb på 5 000 EUR pr. fartøj.

3.

For det første og det sidste år, hvor aftalen gælder, beregnes forskuddet i forhold til fiskerilicensens gyldighedsperiode.

4.

Førere af fartøjer, for hvilke der er udstedt licenser for stærkt vandrende arter, skal føre en logbog som vist i tillæg 6 til bilaget.

5.

De skal endvidere sende en kopi af nævnte logbog til deres kompetente myndigheder senest 15 dage inden udgangen af tredje måned efter den måned, som den vedrører. Disse myndigheder sender straks kopierne til delegationen, som videresender dem til departementet inden udgangen af den tredje måned efter den måned, som de vedrører.

6.

Delegationen forelægger inden den 30. april hvert år departementet en opgørelse over, hvad der skal betales i afgifter for det foregående fangstår på grundlag af de fangstopgørelser, som de enkelte redere har opstillet, og som er blevet valideret af de videnskabelige institutter i medlemsstaterne, som det påhviler at kontrollere fangstdataene, såsom IRD (Institut de recherche pour le développement), IEO (Instituto Español de Oceanografía), INIAP (Instituto Nacional de Investigação Agrária e das Pescas) og INRH (Institut national de recherche halieutique).

7.

For det sidste år, hvor aftalen gælder, meddeles det senest fire måneder efter aftalens udløb, hvad der skyldes i afgifter for det foregående fangstår.

8.

Den endelige opgørelse sendes til de relevante redere, og disse har 30 dage regnet fra meddelelsen om departementets godkendelse af tallene til at opfylde de finansielle forpligtelser over for deres kompetente myndigheder. Betalingen, der sker i euro, påhviler delegationen, som via departementet indbetaler det skyldige beløb til Trésorier Principal du Maroc (den marokkanske statskasse) på den konto, der er nævnt i kapitel I, nr. 5, senest halvanden måned efter nævnte meddelelse.

9.

Hvis opgørelsen udviser et beløb, der er lavere end ovennævnte forskud, får rederen ikke saldoen tilbagebetalt.

10.

Rederne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der fremsendes kopier af logbogen, og at eventuelle ekstrabetalinger foretages inden for de frister, der er fastsat i nr. 6 og 7.

11.

Manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til nr. 6 og 7 medfører automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil rederen har opfyldt sine forpligtelser.

KAPITEL III

FISKERIZONER

Fiskerizonerne for hver fiskeritype i Marokkos atlantiske zone er fastsat i databladene (tillæg 2). Marokkos Middelhavszone, som ligger øst for 35o48' N — 6o20' V (Cap Spartel), er ikke omfattet af denne protokol.

KAPITEL IV

NÆRMERE BESTEMMELSER FOR FORSØGSFISKERI

Parterne beslutter sammen med de EF-fiskere, der skal deltage i forsøgsfiskeriet, hvilken periode der er mest velegnet, og hvilke betingelser der skal gælde. For at lette fartøjernes undersøgelsesarbejde fremlægger Marokkos regering de foreliggende videnskabelige oplysninger og andre basisoplysninger.

Marokkos fiskerierhverv vil blive kraftigt inddraget (koordinering af og dialog om betingelserne for forsøgsfiskeri).

Forsøgstogterne skal vare i højst seks og mindst tre måneder, medmindre parterne er enige om at ændre varigheden.

Udvælgelse af kandidater til deltagelse i forsøgsfiskeri

Europa-Kommissionen meddeler de marokkanske myndigheder ansøgningerne om licenser til forsøgsfiskeri. Den sender dem de tekniske data:

fartøjets tekniske specifikationer

officerernes fagkundskaber om fiskeri

forslag til tekniske parametre for forsøgstogtet (varighed, redskab, udforskningsområde osv.).

Marokkos regering indleder om nødvendigt en dialog dels med Europa-Kommissionen, dels med de involverede redere, om de tekniske aspekter.

Før togtets begyndelse forelægger rederne de marokkanske myndigheder og Europa-Kommissionen:

en erklæring om de fangster, der allerede er om bord

de tekniske specifikationer for det fiskeredskab, der anvendes på togtet

en forsikring om, at de overholder Marokkos fiskerilovgivning.

Under togtet har rederne følgende forpligtelser:

De skal sende de marokkanske myndigheder og Europa-Kommissionen en ugentlig rapport om fangsterne pr. dag og pr. træk med angivelse af de tekniske parametre for togtet (position, dybde, dag og klokkeslæt, fangster og andre bemærkninger eller kommentarer).

De skal meddele fartøjets position, fart og kurs via FOS.

De skal sørge for, at der er en marokkansk videnskabsmand eller en observatør udvalgt af de marokkanske myndigheder om bord. Det er observatørens rolle at indsamle videnskabelige oplysninger fra og udtage prøver af fangsterne. Observatøren behandles som officer, og rederen skal betale observatørens leveomkostninger under hans ophold om bord på fartøjet. Beslutningen om, hvor længe en observatør skal være om bord, og i hvilken havn han skal tages om bord og sættes i land, træffes i forståelse med de marokkanske myndigheder. Medmindre andet er aftalt mellem parterne, vil et fartøj aldrig blive tvunget til at anløbe havn mere end én gang hver anden måned.

De skal lade deres fartøj underkaste inspektion, inden det forlader de marokkanske farvande, hvis de marokkanske myndigheder anmoder om det.

De skal overholde Marokkos fiskerilovgivning.

Fangster, inkl. bifangster, under det videnskabelige forsøgstogt, forbliver rederens ejendom, forudsat de overholder de bestemmelser, som Den Blandede Komité har fastsat herfor.

De marokkanske myndigheder udpeger en kontaktperson, der er ansvarlig for at løse eventuelle uforudsete vanskeligheder, der kan hæmme forsøgsfiskeriets udvikling.

KAPITEL V

BESTEMMELSER FOR SATELLITOVERVÅGNING AF EF-FISKERFARTØJER, DER FISKER I DE MAROKKANSKE FISKERIZONER I HENHOLD TIL DENNE AFTALE

1.

Alle fiskerfartøjer med en længde overalt på over 15 m, der fisker i henhold til denne aftale, satellitovervåges, når de befinder sig i de marokkanske fiskerizoner.

2.

Med henblik på satellitovervågning meddeler de marokkanske myndigheder Fællesskabet koordinaterne (bredde- og længdegrader) for de marokkanske fiskerizoner.

De marokkanske myndigheder sender disse oplysninger i elektronisk format udtrykt i grader, minutter og sekunder.

3.

Parterne udveksler oplysninger om X.25-adresser og om de specifikationer, der benyttes i de elektroniske meddelelser mellem deres kontrolcentre, jf. betingelserne i punkt 5 og 7. Disse oplysninger omfatter så vidt muligt navn, telefonnummer, faxnummer og elektronisk adresse (internet eller X.400), der kan benyttes ved almindelig kommunikation mellem kontrolcentrene.

4.

Fartøjernes position bestemmes med en fejlmargin på under 500 m og med et konfidensinterval på 99 %.

5.

Når et fartøj, der fisker i henhold til fiskeriaftalen og satellitovervåges efter EF-lovgivningen, sejler ind i de marokkanske fiskerizoner, sender flagstatens kontrolcenter straks en positionsmelding til Marokkos center for fiskeriovervågning og –kontrol (CSC), og derefter en ny positionsmelding senest hver anden time (identifikation af fartøj, længdegrad, breddegrad, kurs og fart). Disse meddelelser identificeres som positionsmeldinger.

6.

De i nr. 5 omhandlede meddelelser overføres elektronisk i X.25-format eller via en anden sikker protokol. Meddelelserne fremsendes i realtid efter formatet i skema II.

7.

Hvis der opstår en teknisk fejl i fiskerfartøjets udstyr til permanent satellitovervågning, eller det ikke er funktionsdygtigt, sørger fartøjsføreren for i tide at sende oplysningerne i nr. 5 til flagstatens kontrolcenter og Marokkos CSC pr. fax. I så fald skal der sendes en sammenfattende positionsmelding hver fjerde time. Den sammenfattende positionsmelding skal bestå af positionsmeldingerne som registreret af fartøjets fører hver anden time, jf. betingelserne i nr. 5.

Flagstatens kontrolcenter sender straks disse meddelelser til Marokkos CSC. Det defekte udstyr skal repareres eller udskiftes inden højst en måned. Hvis denne frist ikke overholdes, skal fartøjet enten sejle ud af de marokkanske fiskerizoner eller anløbe en marokkansk havn.

8.

Flagstaternes kontrolcentre overvåger deres fartøjers bevægelser i de marokkanske farvande hver time. Hvis fartøjerne ikke overvåges efter de fastsatte betingelser, underrettes Marokkos CSC straks herom, og proceduren i nr. 7 anvendes.

9.

Hvis Marokkos CSC konstaterer, at flagstaten ikke meddeler oplysningerne i nr. 5, underrettes Europa-Kommissionens kompetente myndigheder straks herom.

10.

De overvågningsdata, der meddeles den anden part efter disse bestemmelser, er udelukkende til brug for de marokkanske myndigheder i deres kontrol og overvågning af EF-flåden, der fisker i henhold til fiskeriaftalen mellem Fællesskabet og Marokko. Sådanne data må under ingen omstændigheder meddeles andre parter.

11.

Satellitovervågningsudstyrets soft- og hardwarekomponenterne skal være pålidelige, må ikke tillade forfalskning af positionsoplysninger og må ikke kunne manipuleres manuelt.

Systemet skal være fuldstændigt automatisk og konstant funktionsdygtigt uanset de ydre forhold, herunder bl.a. vejrforhold. Det er forbudt at ødelægge eller beskadige satellitovervågningssystemet, at gøre det ufunktionsdygtigt eller på anden måde at foretage indgreb i det.

Fartøjsføreren sørger for:

at data ikke ændres

at satellitovervågningsudstyrets antenne eller antenner på ingen måde obstrueres

at strømforsyningen til satellitovervågningsudstyret ikke afbrydes

at satellitovervågningsudstyret ikke demonteres.

12.

Parterne er enige om på anmodning at udveksle oplysninger om det udstyr, der benyttes til satellitovervågning, for at kontrollere, om alle dele af udstyret er fuldt forenelige med den anden parts krav efter disse bestemmelser. Der vil i den forbindelse blive holdt et første møde inden protokollens ikrafttræden.

13.

Enhver tvist om fortolkningen eller anvendelsen af disse bestemmelser søges løst ved samråd mellem parterne i Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 10.

14.

Parterne er enige om, at de om nødvendigt tager disse bestemmelser op til revision i Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 10.

KAPITEL VI

FANGSTOPGØRELSER

1)   Logbog

1.

Fartøjsførerne er forpligtet til at anvende den særlige logbog for fiskeri i de marokkanske fiskerizoner og at ajourføre den efter bestemmelserne i de forklarende bemærkninger til denne logbog.

2.

De skal sende en kopi af logbogen til deres kompetente myndigheder senest 15 dage inden udgangen af tredje måned efter den måned, som den vedrører. Disse myndigheder sender straks kopierne til delegationen, som videresender dem til departementet inden udgangen af den tredje måned efter den måned, som de vedrører.

3.

Manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til nr. 1 og 2 medfører automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil rederen har opfyldt sine forpligtelser.

2)   Kvartalsvise fangstopgørelser

1.

Delegationen giver inden udløbet af den tredje måned i hvert kvartal departementet meddelelse om alle EF-fartøjernes fangstmængder i det foregående kvartal.

2.

Oplysningerne gives pr. måned og opdeles efter fiskeritype, efter fartøj og efter art som angivet i logbogen.

3.

Disse oplysninger sendes ligeledes til departementet i en edb-fil i et format, der er foreneligt med den software, som ministeriet anvender.

3)   Oplysningernes pålidelighed

Oplysningerne i de dokumenter, der er omhandlet i nr. 1 og 2 ovenfor, skal afspejle de faktiske fiskeriforhold, så de kan indgå i grundlaget for overvågning af fiskeressourcernes udvikling.

KAPITEL VII

PÅMØNSTRING AF MAROKKANSKE SØFOLK

1.

De redere, der får udstedt fiskerilicens i henhold til denne aftale, skal i hele perioden, hvor de befinder sig i de marokkanske farvande, påmønstre marokkanske søfolk som følger:

a)

Pelagiske trawlere

Tonnage under 150 GT: frivillig påmønstring af marokkanske søfolk

Tonnage under 5 000 GT: 6 søfolk

Tonnage på 5 000 GT eller derover: 8 søfolk.

Hvis disse fartøjer fisker mindre end en måned om året i de marokkanske fiskerizoner, er de fritaget for forpligtelsen til at påmønstre marokkanske søfolk.

Hvis sådanne fartøjers fiskerilicenser fornyes for en periode på over en måned om året, skal de pågældende redere betale det standardbeløb, der er fastsat i dette kapitels nr. 10, for den første måned. De skal fra den første dag i den anden måned, hvor fiskerilicensen gælder, opfylde deres forpligtelse til at påmønstre marokkanske søfolk.

b)

Ikke-industrielt fiskeri nordpå: frivillig påmønstring af marokkanske søfolk.

c)

Ikke-industrielt fiskeri sydpå: 2 søfolk.

d)

Notfartøjer nordpå: 2 søfolk.

e)

Trawlere og langlinefartøjer til dybhavsfiskeri: 8 søfolk.

f)

Stangfartøjer til tunfiskeri: 3 søfolk.

2.

Rederne vælger selv, hvilke søfolk de påmønstrer.

3.

Havfiskernes arbejdskontrakter indgås mellem rederne eller deres repræsentanter og havfiskerne.

4.

Rederen eller dennes repræsentant meddeler departementet navnene på de marokkanske søfolk, der er påmønstret det pågældende fartøj, og bekræfter, at de er opført på besætningslisten.

5.

ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder automatisk for søfolk påmønstret EF-fiskerfartøjer. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-diskrimination, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

6.

De marokkanske søfolks arbejdskontrakter, som de underskrivende parter modtager en kopi af, indgås mellem redernes repræsentant(er) på den ene side og søfolkene og/eller deres fagforeninger eller disses repræsentanter på den anden side i forståelse med de kompetente marokkanske myndigheder. Kontrakterne sikrer, at søfolkene er medlem af den for dem relevante socialsikringsordning, som omfatter livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring.

7.

Rederen eller dennes repræsentant skal senest to måneder efter licensudstedelsen sende en kopi af kontrakten, der er behørigt påtegnet af de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, direkte til departementet.

8.

De marokkanske søfolks hyre betales af rederne. Den aftales mellem rederne eller disses repræsentanter og de pågældende marokkanske søfolk eller deres repræsentanter, inden licenserne udstedes. De lokale søfolks lønvilkår må ikke være dårligere end dem, der gælder for marokkanske besætningsmedlemmer, skal følge ILO-normerne, og må under ingen omstændigheder være ringere end disse.

9.

Hvis en eller flere af de hyrede søfolk ikke møder frem på det for fartøjet fastsatte afgangstidspunkt, kan fartøjet sejle ud på den planlagte fangstrejse, efter at påmønstringshavnens kompetente myndigheder er blevet underrettet om, at der ikke er det foreskrevne antal sømænd om bord, og efter at besætningslisten er blevet ajourført. Disse myndigheder underretter departementet herom.

Rederen er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fartøjet senest på den næste fangstrejse påmønstrer det antal søfolk, som aftalen foreskriver.

10.

Hvis de pågældende EF-fartøjers redere af andre grunde end den, der er nævnt i nr. 9, ikke påmønstrer marokkanske søfolk, skal de inden tre måneder for hver fiskedag i de marokkanske fiskerizoner betale et standardbeløb på 20 EUR pr. sømand.

Beløbet anvendes til uddannelse af marokkanske havfiskere og indbetales på den konto, der er omhandlet i kapitel I, nr. 5.

11.

Delegationen sender to gange om året, nemlig den 1. januar og den 1. juli, departementet en liste over de marokkanske søfolk, der er påmønstret EF-fartøjerne, hvoraf det fremgår, at de er opført på besætningslisten, og hvilket fartøj de er påmønstret.

12.

Hvis redere gentagne gange ikke påmønstrer de foreskrevne antal marokkanske søfolk medfører det, undtagen i tilfældet i nr. 9, automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil denne forpligtelse er opfyldt.

KAPITEL VIII

OVERVÅGNING OG OBSERVATION AF FISKERIET

A.   Observation af fiskeriet

1.

Fartøjer, der har tilladelse til at fiske i de marokkanske fiskerizoner i henhold til aftalen, skal tage observatører udpeget af Marokko om bord på følgende vilkår:

1.1.

25 % af de fartøjer på over 100 GT, der har tilladelse til at fiske, skal tage observatører om bord hvert kvartal.

1.2.

Fartøjer, der driver industrielt pelagisk fiskeri, skal konstant have en videnskabelig observatør om bord i hele perioden, hvor de fisker i de marokkanske farvande.

1.3.

EF-fiskerfartøjer med en tonnage på 100 GT eller derunder skal observeres på højst 10 fangstrejser pr. år og pr. fiskeritype.

1.4.

Departementet opstiller en liste over de fartøjer, der skal tage en observatør om bord, og en liste over de observatører, der er udpeget hertil. Disse lister meddeles delegationen, så snart de er opstillet.

1.5.

Departementet meddeler via delegationen de pågældende redere navnet på den observatør, der skal tages om bord på fartøjet, samtidig med udstedelsen af licensen eller senest 15 dage før den fastsatte dato for observatørens ombordtagning.

2.

Pelagiske trawlere skal permanent have en observatør om bord. For de andre fiskerityper gælder, at der skal der være en observatør om bord på én fangstrejse pr. fartøj.

3.

Betingelserne for observatørens ombordtagning aftales mellem rederen eller dennes repræsentant og de marokkanske myndigheder.

4.

Observatøren tages om bord i den havn, som rederen har valgt, ved indledningen af den første fangstrejse i de marokkanske fiskerizoner efter meddelelse af listen over udpegede fartøjer.

5.

De pågældende redere meddeler inden to uger og med ti dages varsel, på hvilken dato og i hvilken marokkansk havn observatørerne tages om bord.

6.

Tages observatøren om bord i et andet land, afholder rederen hans rejseudgifter. Hvis et fartøj med en marokkansk observatør om bord forlader de marokkanske fiskerizoner, træffes alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at observatøren kommer hjem så hurtigt som muligt for reders regning.

7.

Hvis en videnskabelig observatør har måttet rejse forgæves, fordi en reder ikke har opfyldt sine forpligtelser, skal rederen afholde rejseudgifterne og dagpenge efter de satser, som gælder for marokkanske tjenestemænd af samme grad, for de dage, hvor den videnskabelige observatør ikke har kunnet arbejde. Hvis rederen er skyld i, at ombordtagningen blive forsinket, skal han ligeledes betale den videnskabelige observatør dagpenge som beskrevet ovenfor.

Enhver ændring af dagpengeordningen skal meddeles delegationen senest to måneder inden ikrafttrædelsen.

8.

Hvis observatøren ikke er på det aftalte sted på det aftalte tidspunkt og ikke ankommer i løbet af de efterfølgende 12 timer, løses rederen automatisk fra sin forpligtelse til at tage denne observatør om bord.

9.

Observatøren behandles om bord som officer. Observatøren har til opgave:

9.1.

at observere fartøjernes fiskeri

9.2.

at kontrollere de fiskende fartøjers position

9.3.

at udtage biologiske prøver som led i videnskabelige programmer

9.4.

at lave en fortegnelse over de anvendte fiskeredskaber

9.5.

at kontrollere logbogsoplysningerne om fangsterne i de marokkanske farvande

9.6.

at kontrollere bifangstprocenterne og lave et skøn over de genudsatte mængder af salgbare fisk, krebsdyr og blæksprutter

9.7

pr. fax eller radio at indberette fangstdata, herunder ombordværende hoved- og bifangstmængder.

10.

Fartøjsføreren træffer inden for sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre, at observatøren ikke forulempes fysisk eller psykisk under udførelsen af sine opgaver.

11.

Observatøren skal have adgang til alle faciliteter, der er nødvendige for, at han kan udføre sine opgaver. Fartøjsføreren skal give observatøren let adgang til de kommunikationsmidler, som er nødvendige for, at han kan udføre sine opgaver, til de dokumenter, der direkte vedrører fartøjets fiskeri, herunder logbog og navigationsbog, samt til de steder om bord, hvor han må have adgang for lettere at kunne udføre sine opgaver.

12.

Under sit ophold om bord:

12.1.

træffer observatøren alle passende forholdsregler til at sikre, at hans ombordtagning og tilstedeværelse om bord hverken afbryder eller hæmmer fiskeriet

12.2.

skal observatøren respektere genstande og udstyr om bord samt fortroligheden af alle fartøjets papirer.

13.

Observatøren udarbejder ved observationsperiodens afslutning inden han forlader fartøjet en aktivitetsrapport, der sendes til de kompetente marokkanske myndigheder med kopi til Europa-Kommissionens delegation. Han underskriver den i nærværelse af fartøjsføreren, som kan tilføje eller anmode om at få tilføjet eventuelle relevante bemærkninger, der hver skal efterfølges af hans underskrift. Fartøjsføreren får udleveret en kopi af rapporten, når den videnskabelige observatør går fra borde.

14.

Rederen afholder udgifterne til observatørens kost og logi, som skal være af samme kvalitet som officerernes, under hensyntagen til mulighederne om bord på fartøjet.

15.

Observatørens løn og socialbidrag betales af de kompetente marokkanske myndigheder.

16.

For at refundere Marokko udgifterne til de videnskabelige observatørers ophold om bord på fartøjerne er det fastsat, at der foruden de afgifter, som redernes skal betale, skal afholdes såkaldte »udgifter til videnskabelige observatører«. De beregnes på basis af 3,5 EUR/GT/kvartal pr. fartøj, der fisker i de marokkanske fiskerizoner.

Disse udgifter afholdes samtidig med kvartalsbetalingerne, jf. bestemmelserne i kapitel I, nr. 5, i bilaget.

17.

Manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til nr. 4 ovenfor medfører automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil rederen har opfyldt sine forpligtelser.

B.   Ordning for fælles overvågning af fiskeriet

De kontraherende parter indfører en ordning for fælles overvågning og observation af kontrol ved landing for at gøre kontrollen mere effektiv, så det sikres, at denne aftales bestemmelser overholdes.

Med henblik herpå udpeger hver kontraherende parts kompetente myndigheder en repræsentant, som skal overvære kontrollen af landinger og observere, hvordan den gennemføres, og meddeler hinanden navnet på den udpegede repræsentant.

De marokkanske myndigheders repræsentant deltager som observatør i de inspektioner, som medlemsstaternes nationale kontrolmyndigheder foretager, når fartøjer, der har fisket i de marokkanske fiskerizoner, lander deres fangster.

Han ledsager de nationale kontrolmyndigheder under deres kontrolbesøg i havne, om bord på fartøjer, på kajen, på markeder for første afsætning, hos fiskegrossister, på kølelagre og andre steder i forbindelse med landing og opbevaring af fisk inden første afsætning, og har adgang til de dokumenter, som sådanne inspektioner vedrører.

Den marokkanske repræsentant udarbejder og fremlægger en rapport om de kontrolbesøg, han har deltaget i.

Departementet meddeler delegationen 10 dage i forvejen, hvilke kontrolbesøg i havnene det ønsker at deltage i.

På anmodning af Europa-Kommissionen kan EF's fiskerikontrolmyndigheder deltage som observatør i de inspektioner, som de marokkanske myndigheder foretager i forbindelse med EF-fartøjers landing af fangster i de marokkanske havne.

De praktiske foranstaltninger i den forbindelse aftales mellem de to parters kompetente myndigheder.

KAPITEL IX

KONTROL

1.

Det Europæiske Fællesskab fører en liste, som det hele tiden holder ajour, over de fartøjer, som har fået udstedt fiskerilicens i henhold til denne protokol. Denne liste meddeles de marokkanske fiskerikontrolmyndigheder, så snart den er opstillet, og derefter hver gang den ajourføres.

2.

Teknisk kontrol

2.1.

De EF-fartøjer, der er omhandlet i nr. 1, skal én gang om året og ved ændring af fartøjets tonnage eller ændring af fiskeritype med heraf følgende anvendelse af andre fiskeredskaber anløbe marokkansk havn for at lade sig underkaste de inspektioner, der er fastsat i de gældende bestemmelser. Disse inspektioner skal finde sted inden 48 timer efter fartøjets ankomst i havn.

2.2.

Efter den tekniske kontrol udstedes der en attest til fartøjets fører for en periode svarende til licensens gyldighedsperiode, og denne periode forlænges de facto for de fartøjer, der fornyer deres licens i løbet af året. Den maksimale gyldighedsperiode er dog ét år. Denne attest skal til stadighed opbevares om bord.

2.3.

Formålet med den tekniske kontrol er at kontrollere, om de tekniske specifikationer og redskaberne om bord opfylder bestemmelserne, og om bestemmelserne vedrørende den marokkanske besætning er opfyldt.

2.4.

Udgifterne til kontrollen afholdes af rederne og fastsættes efter tariffen i den marokkanske lovgivning. De kan ikke være højere end de beløb, der normalt betales af de øvrige fartøjer for samme ydelser.

2.5.

Manglende overholdelse af bestemmelserne i nr. 2.1 og 2.2 medfører automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil rederen har opfyldt disse forpligtelser.

3.

Indsejling i og udsejling af zonen:

3.1.

EF-fartøjer meddeler mindst fire timer i forvejen departementet, at de agter at sejle ind i eller ud af de marokkanske fiskerizoner.

3.2.

Ved meddelelse om udsejling meddeler hvert fartøj endvidere, hvilken position det befinder sig på, hvor store fangster det har om bord, og hvilke arter det drejer sig om. Disse meddelelser skal fortrinsvis sendes pr. fax, idet fartøjer, der ikke er udstyret med fax, dog kan sende dem via radio, jf. de tekniske data i tillæg 8.

3.3.

Hvis et fartøj afsløres i at fiske, uden at have underrettet departementet herom, betragtes fartøjet som et fartøj uden licens.

3.4.

Faxnummer, telefonnummer og e-mail-adresse skal ligeledes meddeles ved fiskerilicensens udstedelse.

4.

Kontrolprocedurer

4.1.

Førerne af EF-fartøjer, der fisker i de marokkanske fiskerizoner, skal tillade, at marokkanske tjenestemænd, der har til opgave at foretage fiskeriinspektion og -kontrol, aflægger kontrolbesøg om bord, og skal hjælpe dem med at komme om bord og bistå dem i deres arbejde.

4.2.

Sådanne tjenestemænd må ikke opholde sig om bord længere end nødvendigt for at udføre deres opgaver.

4.3.

Efter hver inspektion og kontrol udstedes der en attest til fartøjets fører.

5.

Opbringning

5.1.

Departementet skal inden 48 timer underrette Europa-Kommissionen om enhver opbringning af et EF-fartøj i de marokkanske fiskerizoner og om enhver sanktion truffet over for et sådant fartøj.

5.2.

Europa-Kommissionen skal samtidig have en kort rapport om omstændighederne ved og årsagerne til opbringningen.

6.

Opbringningsrapport

6.1.

Efter at de marokkanske kontrolmyndigheder har optaget rapport, skal den pågældende rapport underskrives af fartøjsføreren.

6.2.

En sådan underskrift indskrænker ikke de rettigheder og de forsvarsmuligheder, som fartøjsføreren kan påberåbe sig i forbindelse med den påståede overtrædelse.

6.3.

Føreren skal sejle sit fartøj til den havn, som de marokkanske kontrolmyndigheder anviser. Et fartøj, som overtræder gældende marokkansk havfiskerilovgivning, tilbageholdes i havn, indtil de sædvanlige administrative formaliteter i forbindelse med opbringning er afsluttet.

7.

Afvikling af opbringningssagen

7.1.

Inden en sag om formodet overtrædelse indbringes for domstolene, søges den løst ved mægling. Mæglingen skal være afsluttet senest tre arbejdsdage efter, at opbringningen har fundet sted.

7.2.

I tilfælde af mægling bestemmes bødestørrelsen efter marokkanske fiskerilovgivning.

7.3.

Hvis sagen ikke har kunnet løses ved mægling og indbringes for en domstol, skal rederen i en af de kompetente marokkanske myndigheder anvist bank stille en sikkerhed, hvis størrelse fastsættes under hensyntagen til omkostningerne ved opbringningen og størrelsen af de bøder og den erstatning, som de ansvarlige for overtrædelsen kan idømmes.

7.4.

Bankgarantien kan først frigives, når retssagen er afgjort. Den frigives straks, hvis fartøjet frifindes. Hvis fartøjet idømmes en bøde, der er mindre end den stillede sikkerhed, frigiver de kompetente marokkanske myndigheder det overskydende beløb.

7.5.

Fartøjet kan forlade havnen:

efter at de forpligtelser, som følger af mæglingen, er opfyldt, eller

efter at bankgarantien i nr. 7.3 er stillet, og de kompetente marokkanske myndigheder har godkendt den, i afventning af retssagens afslutning.

8.

Omladning

8.1.

Enhver omladning på havet af fangster er forbudt i de marokkanske fiskerizoner. Pelagiske EF-trawlere, der ønsker at omlade fangster i de marokkanske farvande, skal foretage sådan omladning i en marokkansk havn eller et andet sted anvist af de kompetente marokkanske myndigheder, idet sådanne fartøjer dog først skal indhente tilladelse fra departementet. Sådan omladning skal overvåges af en observatør eller en repræsentant for havfiskeridelegationen og kontrolmyndighederne. Ved overtrædelse af denne bestemmelse, kan overtræderen idømmes sanktioner efter gældende marokkansk lovgivning.

8.2.

Sådanne fartøjers redere skal senest 24 timer i forvejen meddele departementet følgende oplysninger:

de omladende fiskerfartøjers navn

transportfartøjets navn, flagstat, registreringsnummer og radiokaldesignal

omladningsmængden pr. art

fangsternes bestemmelsessted

omladningsdato og -ugedag.

Marokko forbeholder sig ret til at nægte omladning, hvis transportfartøjet har drevet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, det være sig i eller uden for farvande under Marokkos jurisdiktion.

8.3.

Omladning betragtes som udsejling af de marokkanske fiskerizoner. Fartøjerne skal derfor sende deres fangstopgørelser til departementet og meddele, om de agter at fortsætte fiskeriet eller forlade de marokkanske fiskerizoner.

Førere af pelagiske EF-trawlere, der lander eller omlader fangster i marokkansk havn, skal tillade, at de marokkanske fiskerikontrolmyndigheder kontrollerer sådan landing eller omladning og bistå dem med kontrollen. Efter hver inspektion og kontrol i havn udstedes der en attest til fartøjsføreren.

KAPITEL X

LANDING AF FANGSTER

De kontraherende parter, der er bevidst om betydningen af bedre integration med henblik på udvikling i fællesskab af deres respektive fiskerierhverv, har aftalt nedenstående bestemmelser for landing i marokkansk havn af en del af EF-fartøjernes fangster i de marokkanske farvande.

Den obligatoriske landing sker efter den fordeling, der er angivet i de datablade, der er knyttet som bilag til aftalen.

Finansielle incitamenter:

1.

Landinger:

 

For EF-tunfiskerfartøjer, som frivilligt lander deres fangster i marokkansk havn, nedsættes den afgift, der er fastsat i datablad 5, med 2,5 EUR pr. ton fanget i de marokkanske farvande.

 

Der gives en yderligere nedsættelse på 2,5 EUR, hvis fiskevarerne afsættes på fiskeauktionen.

 

Denne ordning, der gælder for alle EF-fartøjer for op til højst 50 % af den endelige fangstopgørelse (jf. kapitel II i bilaget), anvendes fra det første år af denne protokols gyldighedsperiode.

 

For pelagiske EF-fartøjer, der i marokkansk havn frivilligt lander mere end de obligatoriske 25 % af fangsterne, jf. datablad 6, nedsættes afgiften for hvert frivilligt landet ton med 10 %.

2.

Gennemførelsesbestemmelser:

 

Ved hver landing skal fiskeauktionen udstede en vejeseddel, der skal danne grundlag for fiskevarernes sporbarhed.

 

Ved salg på fiskeauktion skal der udstedes en »décompte des ventes et retenues« (DVR) (en salgs- og tilbageholdelsesopgørelse).

 

Kopien af vejeseddel og DVR sendes til havfiskeridelegationen i landingshavnen. Efter godkendelse i departementet får de pågældende redere besked om, hvor meget de får betalt tilbage. Dette beløb trækkes fra afgifterne for de følgende licensansøgninger.

3.

Evaluering:

De finansielle incitamenter justeres i Den Blandede Komité efter den socioøkonomiske virkning, som landingerne i det pågældende år har haft.

Tillæg

1)

Licensansøgningsskema

2)

Datablade

3)

Fremsendelse af FOS-meddelelser til Marokko, positionsmelding

4)

Afgrænsning af Marokkos fiskerizoner, koordinater for fiskerizonerne

5)

Kontaktoplysninger for Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol

6)

Logbog

7)

Fangstopgørelsesformular. Model (ikke harmoniseret endnu)

8)

Tekniske oplysninger vedrørende Marokkos radiostation

Tillæg 1

FISKERIAFTALE MELLEM MAROKKO OG DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

ANSØGNING OM FISKERILICENS

Image

Tillæg 2

Fiskeridatablad 1

Ikke-industrielt fiskeri nordpå: Pelagiske arter

Tilladt antal fartøjer

20

Tilladt fiskeredskab

Not

Højst tilladte dimensioner svarende til de i zonen fremherskende forhold, dvs. højst: 500 m × 90 m.

Fiskeri med lampara er forbudt.

Fartøjstype

< 100 GT

Afgift

67 EUR/GT/kvartal

Geografisk afgrænsning

Nord for 34o18'00'' N

Uden for 2 sømil

Målart

Sardin, ansjos og andre små pelagiske arter

Landingsforpligtelse

Første år: 25 %, andet år: 30 %, tredje år: 40 %, fjerde år: 50 %

Biologisk betinget fredningsperiode

2 måneder: februar og marts

Bemærkninger

 

Fiskevilkårene for hver kategori fastlægges i fællesskab hvert år inden udstedelse af licenserne.

Fiskeridatablad 2

Ikke-industrielt fiskeri nordpå

Tilladt antal fartøjer

30

Tilladt fiskeredskab:

Bundline

Type a): Højeste tilladte antal kroge pr. line: 2 000.

Type b): Det højeste tilladte antal kroge pr. line fastlægges senere af Den Blandede Komité i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og Marokkos lovgivning.

Fartøjstype

a)

< 40 GT: 27 licenser

b)

> 40 GT og < 150 GT: 3 licenser

Afgift

60 EUR/GT/kvartal

Geografisk afgrænsning

Nord for 34o18'00'' N

Uden for 6 sømil

Målart

Hårhaler, havruder og andre demersale arter

Landingsforpligtelse

Frivillig landing

Biologisk betinget fredning

Fra 15. marts til 15. maj

Bifangster

0 % sværdfisk og pelagiske hajer

Fiskerivilkårene for hver type fastlægges i fællesskab hvert år inden udstedelse af licenserne.

Fiskeridatablad 3

Ikke-industrielt fiskeri sydpå

Tilladt antal fartøjer

20

Tilladt fiskeredskab

Line, stang og tejne, højst to redskaber pr. fartøj.

Brugen af langline, toggegarn, forankret hildingsgarn, drivgarn, traina og net til ørnefisk er forbudt

Fartøjstype

< 80 GT

Afgift

60 EUR/GT/kvartal

Geografisk afgrænsning

Syd for 30o40'N

Uden for 3 sømil

Målart

Ørnefisk og havruder

Landingsforpligtelse

Frivillig landing

Biologisk betinget fredning

Tilladte net

Net med en maskestørrelse på 8 mm til fangst af agn, uden for 2 sømil

Bifangster

0 % for blæksprutter og krebsdyr, men dog 10 % for krabber; målrettet fiskeri efter krabber er forbudt.

10 % for andre demersale arter

Fiskerivilkårene for hver type fastlægges i fællesskab hvert år inden udstedelse af licenserne.

Fiskeridatablad 4

Demersalt fiskeri

Tilladt antal fartøjer

22 fartøjer, inklusive højst 11 trawlere pr. år.

Tilladt fiskeredskab

For langlinefartøjer:

bundline

multifilamentnedgarn

For trawlere: bundtrawl

Fartøjstype

Gennemsnitlig størrelse 275 GT, som fisker på mere end 200 m dybde for trawlernes vedkommende

Afgift

53 EUR/GT/kvartal

Geografisk afgrænsning

Syd for 29 oN

Under 200 m dybdekurven for trawlere (og uden for 12 sømil for langlinefartøjer)

Målart

Senegalesisk kulmule, hårhale, stor gaffelmakrel/ustribet pelamide

Landingsforpligtelse

50 % af fangsten i Marokko

Biologisk betinget fredning

Gælder kun for trawlere

Den biologisk betingede fredning er den for blæksprutter gældende

Tilladte net

Trawlfiskeri: net med en maskestørrelse på mindst 70 mm.

Det er forbudt at fordoble trawlposen.

Det er forbudt at fordoble de tråde, der danner trawlposen.

Det højeste tilladte antal kroge pr. line fastlægges senere af Den Blandede Komité i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og Marokkos lovgivning.

Bifangster

0 % for blæksprutter og krebsdyr med undtagelse af krabber (højst 5 %)

Fiskerivilkårene for hver type fastlægges i fællesskab hvert år inden udstedelse af licenserne.

Fiskeridatablad 5

Tunfiskeri

Tilladt antal fartøjer

27

Tilladt fiskeredskab

Stang og slæbeline

Not ved fiskeri efter levende agn

Geografisk afgrænsning

Uden for 3 sømil

Fiskeri efter agn uden for 2 sømil

Hele Marokkos atlantiske zone, med undtagelse af det beskyttede område øst for en linje, som forbinder punkterne 33o30' N/7o35' V og 35o48' N/6o20' V

Målart

Tunfisk

Landingsforpligtelse

En del i Marokko til internationale markedspriser

Biologisk betinget fiskeristop

Nej

Tilladte net

Fiskeri efter agn med not med en maskestørrelse på 8 mm

Afgift

25 EUR pr. ton fangst

Forskud

Et standardforskudsbeløb på 5 000 EUR, som betales, når der ansøges om den årlige licens

Bemærkninger

 

Fiskerivilkårene for hver type fastlægges i fællesskab hvert år inden udstedelse af licenserne.

Fiskeridatablad 6

Industrielt pelagisk fiskeri

Tilladt fiskeredskab

Pelagiske eller semipelagiske

Tildelt kvote

60 000 t pr. år, højst 10 000 t pr. måned

Fartøjstype

Trawlere til industrielt pelagisk fiskeri

Tilladt antal fartøjer

Højst:

5-6 fartøjer (1) på over 3 000 GT/fartøj

2-3 fartøjer på 150-3 000 GT/fartøj

10 fartøjer <150 GT/fartøj

Samlet tonnage for de tilladte fartøjer

Højst:

Geografisk afgrænsning

Syd for 29 oN, uden for 15 sømil fra kysten (beregnet fra lavvandslinjen)

Målarter

Sardin, sardinel, makrel, hestemakrel og ansjos

Landingsforpligtelse

Hvert fartøj skal lande 25 % af fangsten i Marokko

Biologisk betinget fredning

De godkendte fiskerfartøjer skal overholde alle biologisk betingede fredninger, som ministeriet vedtager for den pågældende zone, og indstille alt fiskeri i sådanne perioder. Marokkos myndigheder meddeler Kommissionen en sådan beslutning i forvejen og oplyser, hvilken eller hvilke perioder fiskeristoppet gælder for, og hvilke zoner det drejer sig om.

Tilladte net

Mindstemaskestørrelsen for pelagiske eller semipelagiske trawl er 40 mm (strakt maske). Det pelagiske eller semipelagiske trawls pose kan forstærkes med et net med en maskestørrelse på mindst 400 mm (strakt maske) og stropper anbragt med mindst 1,5 m afstand mellem dem, med undtagelse af stroppen i enden af trawlet, som skal være placeret mindst 2 m fra posens vindue. Forstærkning eller fordobling af posen på nogen anden måde er forbudt, og trawlet må under ingen omstændigheder målrettes mod andre arter den de tilladte små pelagiske arter.

Bifangster

Højst: 3,5 % andre arter

Fangst af blæksprutter, krebsdyr og andre demersale arter eller bundfisk er strengt forbudt.

Industriel forarbejdning

Industriel forarbejdning af fangster til fiskemel og/eller ‐olie er strengt forbudt. Dog kan beskadigede fisk og fiskeaffald som følge af håndtering af fangster forarbejdes til fiskemel eller fiskeolie. Denne andel må dog højst udgøre 5 % af den samlede tilladte fangstsmængde.

Bemærkninger

Fartøjerne opdeles i tre kategorier:

Kategori 1: bruttotonnage højst 3 000 GT, loft 12 500 t/år/fartøj

Kategori 2: bruttotonnage over 3 000 GT, men dog højst 5 000 GT, loft 17 500 t/år/fartøj

Kategori 3: bruttotonnage over 5 000 GT, loft 25 000 t/år/fartøj.

Antal fartøjer/afgift:

Antal fartøjer, der har tilladelse til at fiske samtidigt: 18.

Afgift for rederen i euro pr. ton tilladt fangst: 20 EUR/t

Afgift for rederen i euro pr. ton yderligere fangst: 50 EUR/t

Fiskerivilkårene for hver type fastlægges i fællesskab hvert år inden udstedelse af licenserne.


(1)  Dette antal fartøjer kan ændres efter aftale mellem parterne. Pelagisk industrifiskeri forvaltes således, at antallet af fartøjer, som fisker samtidig, begrænses.

Tillæg 3

TRANSMISSION AF FOS-MEDDELELSER TIL MAROKKO

POSITIONSMELDING

Dataelement

Kode

Obligatorisk/Fakultativ

Bemærkninger

Record start

SR

O

Systemdata — angiver, at record'en starter

Adressat

AD

O

Meddelelsesdata — modtager. Landets alfa-3-ISO-kode

Afsender

DA

O

Meddelelsesdata — afsender. Landets alfa-3-ISO-kode

Flagstat

FS

F

 

Meddelelsestype

TM

O

Meddelelsesdata — meddelelsestype »POS«

Radiokaldesignal

RC

O

Fartøjsdata — fartøjets internationale radiokaldesignal

Den kontraherende parts interne referencenummer

IR

F

Fartøjsdata — den kontraherende parts entydige nummer (flagstatens alfa-3-ISO-kode efterfulgt af et nummer)

Eksternt registreringsnummer

XR

O

Fartøjsdata — nummeret på siden af fartøjet

Breddegrad

LA

O

Fartøjspositionsdata — fartøjets position i grader og minutter N/S GGMM (WGS-84)

Længdegrad

LO

O

Fartøjspositionsdata — fartøjets position i grader og minutter Ø/V GGMM (WGS-84)

Kurs

CO

O

Fartøjets kurs på en 360o-skala

Fart

SP

O

Fartøjets fart i tiendedele knob

Dato

DA

O

Fartøjspositionsdata — dato for registrering af positionen UTC (ÅÅÅÅMMDD)

Klokkeslæt

TI

O

Fartøjspositionsdata — klokkeslæt for registrering af positionen UTC (TTMM)

Record slut

ER

O

Systemdata — angiver, at record'en er slut

Tegnsæt: ISO 8859.1

Transmission af data struktureres således:

en dobbelt skråstreg (»//«) og en feltkode angiver transmissionens start

der anvendes en enkelt skråstreg (»/«) som separator mellem feltkode og data.

Fakultative data anføres mellem »record start« og »record slut«.

Tillæg 4

AFGRÆNSNING AF MAROKKOS FISKERIZONER

FISKERIZONERNES KOORDINATER

Fiskeridatablad

Type

Fiskerizone (breddegrad)

Afstand fra kysten

1

Ikke-industrielt fiskeri nordpå: pelagisk fiskeri

34o18'00»N — 35o48'00« N

Uden for 2 sømil

2

Ikke-industrielt fiskeri nordpå:

langline

34o18'00»N — 35o48'00« N

Uden for 6 sømil

3

Ikke-industrielt fiskeri sydpå

Syd for 30o40'00 N

Uden for 3 sømil

4

Demersalt fiskeri

Syd for 29o00'00 N

Langlinefartøjer:

Uden for 12 sømil

Trawlere:

Under 200 m-dybdekurven

5

Tunfiskeri

Hele den atlantiske zone, undtagen området afgrænset af:

35o48' N, 6o20' V/33o30' N, 7o35' V

Uden for 3 sømil, 2 sømil for agnfiskeri

6

Industrielt pelagisk fiskeri

Syd for 29o00'00 N

Uden for 15 sømil

Tillæg 5

KONTAKTOPLYSNINGER FOR MAROKKOS FISKERIOVERVÅGNINGS- OG KONTROLCENTER

Navn: CSC — Centre de Surveillance et de Contrôle de la pêche (Center for fiskeriovervågning og ‐kontrol)

Tlf. FOS: (212-3) 768 81 46

Fax FOS: (212-3) 768 81 34

E-mail FOS: alaouihamd@mpm.gov.ma; fouima@mpm.gov.ma

Tlf. CSC:

Fax CSC:

Adresse X25 = X25 bruges ikke

Meddelelse om indsejling/udsejling: Via radio (tillæg 8)

Tillæg 6

IOTC-LOGBOG FOR TUNFISKERI

Image

Tillæg 7

FISKERILOGBOG

Image

Tillæg 8

TEKNISKE OPLYSNINGER VEDRØRENDE MAROKKOS RADIOSTATION (FISKERIMINISTERIET)

MMSI:

242 069 000

Kaldesignal:

CNA 39 37

Sted:

Rabat

Frekvensbånd:

1,6-30 MHz

Emissionsklasse:

SSB-AIA-J2B

Emissionsstyrke:

800 W

Arbejdsfrekvenser

Bånd

Kanal

Emissionsfrekvens

Modtagefrekvens

Bånd 8

831

8 285 kHz

8 809 kHz

Bånd 12

1206

12 245 kHz

13 092 kHz

Bånd 16

1612

16 393 kHz

17 275 kHz

Sendetidspunkt

Periode

Tidspunkt

Hverdage

fra 8.30 til 16.30

Lørdag, søn- og helligdage

fra 9.30 til 14.00


VHF:

Kanal 16

Kanal 70 ASN

Radiotelex :

 

 

 

Type:

DP-5

 

Emissionsklasse:

ARQ-FEC

 

Nummer:

31 356

Fax:

 

 

 

Nummer

(212-3) 768 82 13/45