MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

13.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 150/2

Euroens vekselkurs (1)

12. maj 2017

(2017/C 150/02)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0876
JPY	japanske yen	123,82
DKK	danske kroner	7,4402
GBP	pund sterling	0,84588
SEK	svenske kroner	9,6673
CHF	schweiziske franc	1,0963
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,3665
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,576
HUF	ungarske forint	310,24
PLN	polske zloty	4,2170
RON	rumænske leu	4,5450
TRY	tyrkiske lira	3,9038
AUD	australske dollar	1,4731
CAD	canadiske dollar	1,4941
HKD	hongkongske dollar	8,4761
NZD	newzealandske dollar	1,5892
SGD	singaporeanske dollar	1,5314
KRW	sydkoreanske won	1 226,52
ZAR	sydafrikanske rand	14,6336
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,5047
HRK	kroatiske kuna	7,4225
IDR	indonesiske rupiah	14 497,16
MYR	malaysiske ringgit	4,7243
PHP	filippinske pesos	54,087
RUB	russiske rubler	62,3148
THB	thailandske bath	37,778
BRL	brasilianske real	3,4227
MXN	mexicanske pesos	20,5521
INR	indiske rupee	69,9395

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

13.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 150/3

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Offentliggørelse af det samlede antal kvoter i omsætning med henblik på markedsstabilitetsreserven under EU's emissionshandelssystem, som er oprettet ved direktiv 2003/87/EF

(2017/C 150/03)

1. Indledning

I 2015 traf Rådet og Europa-Parlamentet afgørelse om oprettelse af en markedsstabilitetsreserve (1) under EU's emissionshandelssystem (ETS), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2). Markedsstabilitetsreserven tages i brug i 2019. Formålet med markedsstabilitetsreserven er at undgå, at EU's kulstofmarked drives med et stort strukturelt overskud af kvoter med en deraf følgende risiko for, at dette vil hindre EU's emissionshandelssystem i at sende det nødvendige investeringssignal til opnåelse af EU's emissionsreduktionsmål på en omkostningseffektiv måde.

Ifølge afgørelsen skal Kommissionen fra og med 2017 senest den 15. maj hvert år offentliggøre den samlede mængde kvoter i omsætning. Dette tal afgør, hvorvidt kvoter, der efter planen skal auktioneres i det efterfølgende år, skal overføres til reserven.

Med denne meddelelse, som vedrører 2016, offentliggøres for første gang den samlede mængde kvoter i omsætning med henblik på markedsstabilitetsreserven. I den øvrige del af denne meddelelse redegøres der i detaljer for, hvordan dette tal er beregnet. Eftersom markedsstabilitetsreserven først vil blive anvendt fra 2019, er nærværende publikation til orientering. I overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i afgørelsen om markedsstabilitetsreserven vil det ikke medføre, at der bliver overført kvoter til reserven.

2. Markedsstabilitetsreservens funktion

Markedsstabilitetsreserven fungerer automatisk, når det samlede antal kvoter i omsætning ligger uden for et fastsat interval. Kvoter lægges til reserven, hvis det samlede antal kvoter i omsætning overstiger tærskelværdien på 833 millioner kvoter (3). Kvoter frigives fra reserven, hvis det samlede antal kvoter i omsætning er lavere end tærskelværdien på 400 millioner kvoter. Kvoter lægges til reserven ved at auktionere mindre og frigives fra reserven ved at auktionere 100 millioner flere kvoter i fremtiden.

Offentliggørelsen af det samlede antal kvoter i omsætning på grundlag af, hvilke kvoter der bliver lagt til eller frigivet fra reserven, er derfor en vigtig del af anvendelsen af reserven.

3. Samlet mængde kvoter i omsætning

Ifølge artikel 1, stk. 4, i afgørelse (EU) 2015/1814 er den samlede mængde kvoter i omsætning »lig med den akkumulerede mængde kvoter, der er udstedt i perioden siden den 1. januar 2008, inklusive den mængde, der er udstedt i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF i samme periode, og tilladelser til at anvende internationale kreditter, der er udnyttet af anlæg henhørende under EU ETS, for så vidt angår emissioner frem til den 31. december det givne år, minus den akkumulerede mængde verificerede emissioner i ton fra anlæg henhørende under EU ETS mellem den 1. januar 2008 og den 31. december i det samme givne år, eventuelle kvoter annulleret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF og mængden af kvoter i reserven«.

Det samlede antal kvoter i omsætning, der er relevant for tilførsel til og frigivelse fra markedsstabilitetsreserven, beregnes kort sagt ud fra følgende formel:

Samlet antal kvoter i omsætning = udbud – (efterspørgsel + kvoter i markedsstabilitetsreserven)

Tre forskellige elementer bestemmer det samlede antal kvoter i omsætning: for det første udbuddet af kvoter siden den 1. januar 2008, for det andet antallet af kvoter, der er returneret og annulleret (»efterspørgsel«), og for det tredje reservens beholdning.

Luftfartskvoter og verificerede luftfartsemissioner tages ikke i betragtning.

3.1. Udbud

Udbuddet af kvoter på markedet er bestemt af fem forskellige faktorer:

—	kvoter, der er overført i perioden 2008-2012 (»fase 2«)

—	kvoter, der er auktioneret mellem den 1. januar 2013 (4) og den 31. december 2016

—	kvoter, der er tildelt gratis fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016, herunder kvoter, der er tildelt fra reserven for nytilkomne (NER)

—	kvoter, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har værdisat i forbindelse med NER300-programmet, og

—	internationale kreditanvendelsesrettigheder, der er udnyttet af anlæg med hensyn til emissioner frem til den 31. december 2016.

Antallet af kvoter, der er overført fra fase 2 i EU's emissionshandelssystem, er på 1 749 540 826 kvoter (5). Denne »overførsel i alt« udgør det samlede antal kvoter udstedt i løbet af fase 2 af EU ETS, som ikke er returneret til dækning af verificerede emissioner eller annulleret. Med henblik på fastsættelse af det samlede antal kvoter i omsætning udgør den derfor antallet af ETS-kvoter i omsætning ved begyndelsen af perioden 2013-2020 (»fase 3«) pr. 1. januar 2013 og tages som sådan i betragtning ved beregningen.

Ifølge rapporterne fra auktionerne på den fælles auktionsplatform og de relevante fravalgsplatforme (6) er antallet af kvoter, som er blevet auktioneret mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2016, herunder via de såkaldte tidlige auktioner, 2 774 262 500.

Antallet af kvoter, der er tildelt gratis, herunder kvoter tildelt fra NER, i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016 er 3 600 800 263 (7).

300 000 000 kvoter er blevet værdisat af EIB i forbindelse med NER300-programmet (8).

De internationale kreditanvendelsesrettigheder, der er udnyttet af anlæg med hensyn til emissioner frem til den 31. december 2016, svarer til 408 812 200 (9).

3.2. Efterspørgsel

Efterspørgslen består af de samlede verificerede emissioner fra anlæg for perioden 1. januar 2013 (10) til den 31. december 2016, som er 7 139 317 195 (11), og annullerede kvoter for samme periode, som svarer til 193 697 kvoter.

3.3. Markedsstabilitetsreservens beholdning

Eftersom markedsstabilitetsreserven først vil blive anvendt fra 2019, er der p.t. ingen kvoter i reserven.

3.4. Samlet mængde kvoter i omsætning

I lyset af det foregående beløber det samlede antal kvoter i omsætning sig til 1 693 904 897 kvoter.

4. Konklusion

I overensstemmelse med de aftalte regler for markedsstabilitetsreserven tilføres der ikke kvoter til reserven som følge af den offentliggjorte indikator for 2017.

Næste offentliggørelse vil finde sted i maj 2018. Den vil resultere i fastsættelsen af den første tilførsel af kvoter til reserven for perioden januar til august 2019.

Tabel 1

Oversigt

Udbud

a)	Overførsel fra fase 2

1 749 540 826

b)	Samlet antal kvoter tildelt gratis fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016, herunder fra NER

3 600 800 263

c)	Samlet antal kvoter auktioneret fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016, herunder via tidlige auktioner

2 774 262 500

d)	Antallet af kvoter, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har værdisat i forbindelse med NER300-programmet

300 000 000

e)	Internationale kreditanvendelsesrettigheder, der er udnyttet af anlæg med hensyn til emissioner frem til den 31. december 2016

408 812 200

I alt (udbud)

8 833 415 789

Efterspørgsel

a)	Ton verificerede emissioner fra anlæg henhørende under EU ETS mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2016

7 139 317 195

b)	Kvoter annulleret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF pr. 31. december 2016

193 697

I alt (efterspørgsel)

7 139 510 892

Markedsstabilitetsreservens beholdning

Antal kvoter i reserven

Samlet mængde kvoter i omsætning

1 693 904 897

(1) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF(EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).

(2) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

(3) Tærskelværdien afspejler den aktuelle lovgivning. Ændringer i markedsstabilitetsparametrene, som overvejes i forbindelse med revisionen af ETS, vil kunne ændre den midlertidigt.

(4) Dette tal indbefatter de såkaldte »tidlige auktioner«, dvs. kvoter for perioden 2013-2020, som er blevet auktioneret før den 1. januar 2013.

(5) Se rapport om kulstofmarkedet 2015, COM(2015) 576.

(6) Findes på: http://www.eex.com/en/products/environmental-markets/emissions-auctions/archive og https://www.theice.com/marketdata/reports/148.

(7) Baseret på udtræk fra EU-transaktionsjournalen (EUTL) den 1. april 2017.

(8) Første tranche på 200 millioner kvoter solgt i 2011 og 2012 og anden tranche på 100 millioner kvoter solgt i 2013 og 2014, se https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/lowcarbon/ner300/docs/summary_report_ner300_monetisation_en.pdf for yderligere oplysninger.

(9) Baseret på udtræk fra EUTL den 1. april 2017.

(10) Hvad angår verificerede emissioner i perioden 2008-2012 se venligst forklaringerne vedrørende overførsel i alt (afsnit 3.1).

(11) De samlede verificerede emissioner er baseret på udtræk fra EUTL den 1. april 2017 for at tage højde for verificerede emissioner, som blev rapporteret inden den 31. marts 2017. Emissioner rapporteret efter denne dato fremgår følgelig ikke af denne total.

13.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 150/6

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8477 — LGP/OMERS/OPE Caliber Holdings)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2017/C 150/04)

Den 5. maj 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Leonard Green & Partners, L.P. (»LGP«, USA) og OPE USA Investment Corporation (»OPE«), en virksomhed, som indgår i OMERS Group (»OMERS Group«, Canada), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over OPE Caliber Holdings Inc., der sammen med dets helejede datterselskaber udgør Caliber Collision Centers (»CCC«, USA).

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—	LPG er et privat amerikansk investeringsselskab med hovedkvarter i Los Angeles. LPG's primære fokus er detailhandel, forbrugerprodukter, sundhedspleje, wellness, handel, forbrugertjenester og distribution

—	OMERS er forvalter af en pensionsordning for kommunalt ansatte i Ontario i Canada (Ontario Municipal Employees Retirement System Primary Pension Plan)

—	CCC driver et net af centre for reparation af kollisionsskadede biler i USA. CCC er udelukkende aktiv i USA og har ingen nuværende eller planlagte forretningsmæssige aktiviteter eller indtægter i EØS. CCC kontrolleres for øjeblikket udelukkende af OPE.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8477 — LGP/OMERS/OPE Caliber Holdings sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

13.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 150/8

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2017/C 150/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

»PORC NOIR DE BIGORRE«

EU-nr.: PDO-FR-02106 — 14.1.2016

BOB ( X ) BGB ( )

1. Betegnelse

»Porc noir de Bigorre«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.1. Kød (og slagteaffald), fersk

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Kødet fra »Porc noir de Bigorre« fremstilles af gasconske racerene parteringssvin, han- og hundyr, der slagtes i en alder af mindst 12 måneder og højst 24 måneder.

Slagtekroppene har en vægt på mindst 100 kg, en fedttykkelse på mindst 30 mm og en muskeltykkelse på mindst 45 mm, som måles nederst på ryggen.

Fedtet indeholder neophytadien, som er en kulbrintemarkør fra indtagelse af græs i en mængde på over 0,4 Unité Arbitraire de Zone (vilkårlige zoneenheder), der analyseres på grundlag af rygfedtet.

Kødet har en kraftig rød farve. Farven, der vurderes ved hjælp af den japanske skala på musklen Gluteus medius, er mindst 3. Det ydre fedt er hvidt, og den intramuskulære fedtprocent på den lange rygmuskel (Longissimus dorsi) er mindst 2,5 %.

Når kødet er tilberedt, har det en fiberfattig, smeltende og saftig konsistens, og det er velsmagende og mørt.

Kødet sælges i kølet form. Det er forbudt at sælge optøet, kølet kød.

3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Under diegivningen kan pattegrisene fodres med et tilskud, der består af en blanding af korn, soja og mælkepulver. Den enkelte pattegris må højst indtage 5 kg af dette foder i denne periode. Foderet kan komme fra områder uden for det geografiske område. Alt foderet kan imidlertid ikke komme fra det geografiske område, hvor de topografiske og klimatiske forhold ikke gør det muligt at producere alle planteråstofferne, navnlig de proteiner og bælgfrugter, der er nødvendige for, at dyrene får et afbalanceret foder. Denne del af foderet, der er begrænset til 5 kg, udgør en mindre mængde end den mængde, som pattegrisen får ved diegivningen, hvor den indtager i gennemsnit 40 l modermælk, hvilket i tørstof udgør ca. 8 kg, fra det geografiske område. Blandingen af korn, soja og mælkepulver kan ikke certificeres som kommende fra det afgrænsede geografiske område på grund af de forskellige forsyningskilder.

Efter afvænningen fodres pattegrisene med en kornfoderblanding (mindst 70 vægtprocent af råstoffet), eventuelt suppleret med en proteinkilde (rapskager, solsikkekager, hestebønner og ærter) og mineraler og vitaminer. Kornet skal komme fra det geografiske område.

Når svinene er mindst 3,5 måneder og højst 6 måneder gamle, opdrættes de på græsarealer i opfedningsperioden med en belægningsgrad på højst 20 dyr pr. hektar, hvor svinene får en del af foderet fra græsningen. De opfordres således med græs, primært kløver og græsarter, frugter og andre ressourcer fra miljøet.

De får et fodertilskud som et supplement i opfedningsprocessen. Dette foder består af mindst 70 % korn (hvede, havre, byg, rug og triticale), eventuelt suppleret med kornprodukter og/eller en proteinkilde (hestebønner, ærter, rapskager eller solsikkekager) og mineraler og vitaminer. Kornet skal komme fra det geografiske område. Kun protein-, mineral- og vitamintilskuddene kommer fra områder uden for det geografiske område. På grund af de miljømæssige forhold produceres der ikke tilstrækkeligt foder i det geografiske område.

Det daglige fodertilskud pr. svin er højst 3 kg, udtrykt i tørstof.

Disse regler sikrer en foderandel på mindst 72,6 % fra det geografiske område i dyrets levetid.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Svinene er født, opdrættet, opfedet og slagtet i det geografiske område.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Den enkelte slagtekrop identificeres med en etikette, som er fastgjort på den indvendige side af hver halve slagtekrop i samme højde som svinekammen, og som omfatter slagtedatoen, nummeret på besætningen af fedesvin, slagteriets nummer, svinets identifikationsnummer og betegnelsen »NB«.

Indtil den endelige forhandler ledsages slagtekroppene af en etikette, der foruden de lovpligtige påskrifter som minimum angiver følgende: opdrætterens navn, opdrættets nummer, svinets identifikationsnummer og slagtedatoen.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område omfatter følgende kommuner eller dele af kommuner:

Kommuner, som er omfattet i deres helhed:

Departementet Haute-Garonne:

Ardiège, Aspret-Sarrat, Ausson, Bagiry, Balesta, Barbazan, Blajan, Bordes-de-Rivière, Boudrac, Boulogne-sur-Gesse, Cardeilhac, Cassagnabère-Tournas, Cazaril-Tambourès, Charlas, Ciadoux, Cier-de-Rivière, Clarac, Cuguron, Le Cuing, Eup, Franquevielle, Galié, Génos, Gensac-de-Boulogne, Gourdan-Polignan, Huos, Labarthe-Rivière, Labroquère, Lalouret-Laffiteau, Larcan, Larroque, Lécussan, Lespugue, Lodes, Loudet, Lourde, Lunax, Luscan, Malvezie, Martres-de-Rivière, Mont-de-Galié, Montgaillard-sur-Save, Montmaurin, Montréjeau, Nénigan, Nizan-Gesse, Ore, Payssous, Pointis-de-Rivière, Ponlat-Taillebourg, Régades, Saint-Bertrand-de-Comminges, Saint-Gaudens, Saint-Ignan, Saint-Lary-Boujean, Saint-Loup-en-Comminges, Saint-Marcet, Saint-Pé-d'Ardet, Saint-Pé-Delbosc, Saint-Plancard, Saman, Sarrecave, Sarremezan, Sauveterre-de-Comminges, Saux-et-Pomarède, Sédeilhac, Seilhan, Les Tourreilles, Valcabrère, Valentine, Villeneuve-de-Rivière og Villeneuve-Lécussan.

Departementet Gers:

—	kommunerne i distriktet Mirande-Astarac, undtagen Lamazère

—	kommunerne i distriktet Pardiac-Rivière-Basse, undtagen Castelnau-d'Anglès, L'Isle-de-Noé, Izotges, Montesquiou og Mouchès

—

i distriktet Astarac-Gimone, kommunerne Arrouède, Aujan-Mournède, Bellegarde, Bézues-Bajon, Cabas-Loumassès, Chélan, Cuélas, Esclassan-Labastide, Labarthe, Lalanne-Arqué, Lourties-Monbrun, Manent-Montané, Masseube, Moncorneil-Grazan, Monlaur-Bernet, Mont-d'Astarac, Panassac, Ponsan-Soubiran, Pouy-Loubrin, Saint-Arroman, Saint-Blancard, Samaran, Sarcos, Seissan og Sère

—	i distriktet Fezensac, kommunerne Gazax-et-Baccarisse, Peyrusse-Grande, Peyrusse-Vieille og Saint-Pierre-d'Aubézies.

Departementet Pyrénées-Atlantiques:

Aast, Bédeille, Bentayou-Sérée, Casteide-Doat, Castéra-Loubix, Coarraze, Ger, Labatmale, Labatut, Lamayou, Maure, Monségur, Montaner, Montaut, Ponson-Debat-Pouts, Ponson-Dessus, Pontacq, Pontiacq-Viellepinte, Saint-Vincent og Saubole.

Departementet Hautes-Pyrénées:

—	kommunerne i distrikterne: Aureilhan, Bordères-sur-l’Échez, Les Coteaux, Moyen Adour, Ossun, Val d’Adour-Rustan-Madiranais, La Vallée de l’Arros et des Baïses (undtagen Asque, der kun er omfattet delvist) og Vic-en-Bigorre.

—

følgende kommuner: Adast, Adé, Anères, Les Angles, Anla, Antichan, Antist, Aragnouet, Arcizac-ez-Angles, Argelès-Gazost, Arné, Arrayou-Lahitte, Arrodets-ez-Angles, Artigues, Aspin-en-Lavedan, Astugue, Aventignan, Aveux, Avezac-Prat-Lahitte, Ayros-Arbouix, Ayzac-Ost, Barlest, La Barthe-de-Neste, Bartrès, Bazus-Neste, Bertren, Bize, Bizous, Boô-silhen, Bourréac, Campistrous, Cantaous, Capvern, Cheust, Clarens, Créchets, Escala, Escoubès-Pouts, Gaudent, Gazave, Gembrie, Générest, Ger, Gerde, Geu, Gez, Gez-ez-Angles, Hautaget, Hiis, Ilheu, Izaourt, Izaux, Jarret, Julos, Juncalas, Labastide, Laborde, Lagrange, Lannemezan, Lau-Balagnas, Lézignan, Lombrès, Lortet, Loubajac, Lourdes, Loures-Barousse, Lugagnan, Mazères-de-Neste, Mazouau, Montégut, Montgaillard, Montoussé, Montsérié, Nestier, Neuilh, Omex, Ordizan, Ossun-ez-Angles, Ousté, Pailhac, Paréac, Peyrouse, Pierrefitte-Nestalas, Pinas, Poueyferré, Pouzac, Préchac, Réjaumont, Saint-Arroman, Saint-Créac, Sainte-Marie, Saint-Laurent-de-Neste, Saint-Paul, Samuran, Sarp, Sassis, Sère-en-Lavedan, Sère-Lanso, Siradan, Sireix, Soulom, Tajan, Tarbes, Tibiran-Jaunac, Trébons, Troubat, Tuzaguet, Uglas og Viger.

Kommuner, som er delvist omfattet:

Departementet Haute-Garonne:

Antichan-de-Frontignes, Chaum, Cierp-Gaud, Esténos, Fronsac, Frontignan-de-Comminges, Marignac og Saint-Béat.

Departementet Hautes-Pyrénées:

Adervielle-Pouchergues, Agos-Vidalos, Ancizan, Arcizans-Avant, Arcizans-Dessus, Ardengost, Armenteule, Arras-en-Lavedan, Arreau, Arrens-Marsous, Artalens-Souin, Aspin-Aure, Asque, Asté, Aucun, Avajan, Bagnères-de-Bigorre, Bareilles, Barran-coueu, Bazus-Aure, Beaucens, Beaudéan, Berbérust-Lias, Betpouey, Beyrède-Jumet, Bordères-Louron, Bourisp, Bramevaque, Bun, Cadéac, Cadeilhan-Trachère, Camous, Campan, Camparan, Cauterets, Cazarilh, Cazaux-Debat, Cazaux-Fréchet-Anéran-Camors, Chèze, Esbareich, Esparros, Esquièze-Sère, Estaing, Estarvielle, Estensan, Esterre, Ferrère, Fréchet-Aure, Gaillagos, Gazost, Gèdre, Génos, Germs-sur-l'Oussouet, Gouaux, Grezian, Grust, Guchan, Guchen, Hèches, Ilhet, Jézeau, Labas-sère, Lançon, Loudenvielle, Luz-Saint-Sauveur, Mauléon-Barousse, Nistos, Ossen, Ourde, Ourdis-Cotdoussan, Ourdon, Ouzous, Ris, Sacoué, Sailhan, Saint-Lary-Soulan, Saint-Pastous, Saint-Pé-de-Bigorre, Saint-Savin, Saléchan, Saligos, Salles, Sarrancolin, Sazos, Ségus, Seich, Sers, Sost, Thèbe, Tramezaïgues, Uz, Viella, Vielle-Aure, Vielle-Louron, Vier-Bordes, Viey, Vignec, Villelongue, Viscos og Vizos.

5. Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Det karakteristiske naturlige miljø i produktionsområdet Bigorre består af bakker og dale, der er dannet i aflejringer fra Pyrenæerne. Den generelt dybe og sure jord og det fugtige og milde klima sikrer en næsten kontinuerlig og betydelig græsvækst hele året, undtagen i en kort periode om vinteren. Miljøet, som ofte er vanskeligt på grund af det ujævne terræn og de mange træer, er velegnet til at skabe græsningsområder til svinene med både græsarealer og skovbevoksede områder.

Bigorreområdet opstod som sådant for mere end 2 000 år siden under romernes herredømme. Tilknytningen mellem det sorte svin og Bigorre gjorde sig gældende fra det 11. århundrede, da de cluniacensiske benediktinermunke grundlagde en lang række abbedier specifikt i Bigorre og udviklede produktion og opdræt af det sorte svin, som er specielt egnet til udnyttelse af det naturlige og landbrugsmæssige miljø i Bigorre.

Selv om opdræt af svin af den gasconske race i vid udstrækning har bredt sig ud over Bigorreområdet, blev det især koncentreret i dette område blandt en udvalgt kreds fra det 17. århundrede og navnlig i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor opdrættet ellers var lige ved at forsvinde. Bevarelsen af racen og udviklingen af opdrættet foregik i 1980'erne på grundlag af den resterende gruppe i Bigorre.

Denne Middelhavsrace er kendetegnet ved svinebørsternes grå til sorte farve og den langsomme vækst. Det er et vandresvin med slanke fødder og fleksible, korte ben. Det er fuldstændig tilpasset livet på græsningsarealer i et ofte skrånende terræn. Det er usædvanligt hårdført med en evne til at modstå store klimatiske og fodermæssige udsving og til hurtigt at ophobe fedtreserver, når der er rigelig føde. Det tåler dårligt varme og vind, og derfor vælger man græsningsarealer med træer, der giver skygge, og/eller hække. Det kan udnytte vanskeligt dyrkbare miljøer (skove, hedearealer, stærkt skrånende græsmarker) og samtidig vedligeholde dem.

Den genetiske udvælgelse af denne race foregår i dag især ud fra søernes lærenemhed og moderegenskaber, som er vigtige egenskaber i forbindelse med denne type opdræt.

»Porc noir de Bigorre« lever på et græsningsareal, fra svinet er seks måneder gammelt. I hele denne afslutningsfase indtager de svin, som har nået voksenstørrelsen, dagligt 5-6 kg føde. Da tilskudsfodermængden er begrænset til 3 kg om dagen, skal de derfor finde 2-3 kg føde fra selve græsningsarealet. Denne føde består primært af græs. En måling foretaget på et græsareal viser, at svinene indtager op til 2,9 kg græs om dagen. Svinene finder desuden på græsningsarealerne frugter (agern, kastanjer osv.) i sæsonen og rødder, regnorme, insekter osv., som supplerer deres føde. Om efteråret, hvor der er mange frugter på nogle græsningsarealer, æder svinene fortrinsvist disse og indtager kun lidt tilskudsfoder.

Produktets egenart

Kødet har følgende kendetegn:

—	en slagtevægt på mindst 100 kg, en fedttykkelse på mindst 30 mm og en muskeltykkelse på mindst 45 mm, som måles ved mininyren

—	en kraftig rød farve. Farven, der vurderes ved hjælp af den japanske skala på musklen Gluteus medius, er mindst 3.

—	et ydre hvidt fedtlag den intramuskulære fedtprocent på den lange rygmuskel (Longissimus dorsi) er mindst 2,5 %, idet gennemsnitsværdien er 4 % i forhold til 1,5 % for konventionelle svin.

Når kødet er tilberedt, så det er rosa, har det en fiberfattig, smeltende og saftig konsistens, og det er velsmagende og mørt med en fedtkant omkring skiven, og en intens smag.

Årsagssammenhæng

Den gasconske race har egenskaber, der er en følge af opdrætternes udvælgelse gennem århundreder, og som gør den fuldkommen tilpasset til dette miljø og den anvendte type opdræt, dvs. dets evne til at vandre og modstå klimatiske og fodermæssige udsving.

På græsningsarealerne tager svinene meget på i vægt. Græsningsarealet giver svinene mulighed for og tvinger dem til regelmæssig fysisk aktivitet, hvilket medfører en udvikling af musklerne, der giver et mere marmoreret og mere myoglobinholdigt kød, som derfor er mere rødt.

Den føde, som de finder på græsningsarealerne, indeholder aromatiske forbindelser, som påvirker kødets organoleptiske egenskaber. Den varierer naturligvis i forhold til årstiden, men udgør i den afsluttende opfedningsperiode ca. 50 % af den daglige mængde, som svinene indtager. Denne andel sikres ved en lav belægningsgrad på græsningsarealet og ved begrænsning af tilskudsfodermængden.

Det er primært i den afsluttende opfedningsperiode, dvs. på græsningsarealet, at det fedtvæv, der på forskellige måder betinger de organoleptiske egenskaber, bliver dannet. Foderets store indhold af græs og korn med lavt fedtindhold (navnlig hvede og byg) fremmer indholdet af antioxydanter, oliesyre, omega 3 samt den endogene syntese af fedtsyrer med en lav oxyderbarhed. Foderets art bestemmer derfor sammensætningen af fedtstoffer med fedtsyrer. Føden bidrager således til dette køds særlige organoleptiske egenskaber.

Parteringssvin slagtes i en ret høj alder (12-24 måneder i forhold til 5-6 måneder for industrielle parteringssvin) efter et liv med en kontinuerlig muskelaktivitet, hvilket giver kødet en kraftig farve og en konsistens, som man ikke finder hos dyr fra klassisk opdræt.

Endelig har kødet fra »Porc noir de Bigorre« takket være racen, føden og den særlige opdrætsmetode typiske træk såsom en kraftig rød farve, et ydre hvidt fedtlag, en fiberfattig, mør, saftig og smeltende konsistens og en intens smag.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCPorcNoirDeBigorre2016.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 150

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	60. årgang 13. maj 2017

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2017/C 150/01	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8462 — KKR/CDPQ/USI Insurance Services) ( 1 )	1

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2017/C 150/04	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8477 — LGP/OMERS/OPE Caliber Holdings) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	6
2017/C 150/05	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8286 — RHI/Magnesita Refratários) ( 1 )	7
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2017/C 150/06	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	8

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2017/C 150/02	Euroens vekselkurs	2
2017/C 150/03	Meddelelse fra Kommissionen — Offentliggørelse af det samlede antal kvoter i omsætning med henblik på markedsstabilitetsreserven under EU's emissionshandelssystem, som er oprettet ved direktiv 2003/87/EF	3


	(1) EØS-relevant tekst.