MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

27.7.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 273/1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Kommissionens vejledning i strømlining af miljøvurderinger, der udføres i henhold til artikel 2, stk. 3, i direktivet om miljøkonsekvensvurdering (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU, som ændret ved direktiv 2014/52/EU)

(2016/C 273/01)

1. Indledning

Det ændrede direktiv om miljøkonsekvensvurdering (VVM-direktivet) (1) har til formål at forbedre miljøbeskyttelsen ved at integrere miljøhensyn i beslutningsprocessen med henblik på godkendelse af offentlige og private projekter, der kræver vurdering af deres mulige indvirkning på miljøet.

Proceduren for miljøkonsekvensvurdering (VVM) forbedrer også sikkerheden for erhvervslivet af hensyn til offentlige og private investeringer i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning. EU-lovgivningen kan nogle gange kræve flere miljøvurderinger for et enkelt projekt. Hver vurdering har til formål at maksimere en bestemt form for miljøbeskyttelse. Flere lovmæssige krav til og parallelle vurderinger af et enkelt projekt kan dog medføre forsinkelser, uoverensstemmelser og administrativ usikkerhed for så vidt angår deres anvendelse. Administrations- og gennemførelsesomkostningerne kan også blive øget, og der kan være uoverensstemmelser mellem de vurderinger og høringer, der er knyttet til et givet projekt.

Denne meddelelse indeholder vejledning om strømlining af proceduren for miljøkonsekvensvurderinger. Den fokuserer på visse trin af proceduren for miljøkonsekvensvurderinger og identificerer måder, hvorpå man kan strømline forskellige miljøvurderinger inden for rammerne af fælles og/eller samordnede procedurer (se kapitel 4). Denne meddelelse er ikke bindende og berører ikke spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaterne skal vælge mellem den samordnede og den fælles procedure eller kombinere dem. Endelig bør det bemærkes, at Den Europæiske Unions Revisionsret er den eneste kilde til endelig fortolkning af EU-retten.

2. Fælles og samordnede procedurer, der gennemføres i henhold til artikel 2, stk. 3, i VVM-direktivet, som ændret

VVM-direktivet (2) omfatter to procedurer med henblik på at strømline miljøvurderinger af projekter, der er underlagt direktivet om miljøkonsekvensvurdering (VVM) og andre miljøvurderinger, der følger af gældende EU-lovgivning. Det drejer sig om:

i)	den fælles procedure

ii)	den samordnede procedure.

De kan hver især eller kombineret anvendes på et projekt eller en projekttype. Samordning eller sammenlægning af miljøvurderingsprocedurer, der anvendes på et projekt for at undgå overlapninger eller redundans, samtidig med at fordelen ved synergier udnyttes fuldt ud, og den tid, der er nødvendig for godkendelse, minimeres, kaldes »strømlining«. Medlemsstaterne kan indføre samordnede og/eller fælles procedurer, der opfylder kravene i de pågældende direktiver, under hensyntagen til de særlige ordninger, der kræves.

Efter den fælles procedure foranstalter medlemsstaterne en fælles vurdering af den miljømæssige virkning af et givet projekt. Dette berører ikke eventuelle modstridende bestemmelser i anden EU-lovgivning (3). En enkelt vurdering, der udføres i overensstemmelse med VVM-direktivet, erstatter flere vurderinger af et givet projekt. En enkelt vurdering sikrer, at projektet opfylder gældende EU-lovgivning.

Efter den samordnede procedure udpeger medlemsstaterne en myndighed, der skal samordne de forskellige vurderinger af et projekts miljømæssige virkninger. Dette berører ikke eventuelle modstridende bestemmelser i anden EU-lovgivning. Et enkelt kontaktpunkt, der er ansvarligt for alle miljøvurderinger, kan forbedre klarheden og effektiviteten for såvel bygherrerne som forvaltningen og forelægge retningslinjer gennem hele denne procedure. Den udpegede myndighed spiller en vigtig rolle for samordningen og sikrer, at miljøvurderingerne forløber gnidningsløst.

Medlemsstaterne kan vælge mellem forskellige metoder for anvendelsen af hver procedure. Nogle har allerede indført samordnede og/eller fælles procedurer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i VVM-direktivet (4). Det er en medlemsstats pligt at sikre gennemførelsen af artikel 2, stk. 3, herunder ved at indføre visse ændringer i sin nationale lovgivning.

Med henblik herpå ville det, hvis en medlemsstat vælger en fælles procedure, være hensigtsmæssigt at foretage en fælles vurdering af et bestemt projekts indvirkninger på miljøet. Hvis en medlemsstat vælger en samordnet procedure, ville det være hensigtsmæssigt at udpege en myndighed til at samordne de individuelle vurderinger.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at ændre den nationale lovgivning om gennemførelse af direktivet, afhænger også af, om medlemsstaterne har inkorporeret miljøkonsekvensvurderinger i de eksisterende procedurer for tilladelse til projekter, andre procedurer eller procedurer, der er indført for at overholde målene i VVM-direktivet (artikel 2, stk. 2, i VVM-direktivet).

Kommissionen fik til opgave at forelægge retningslinjer vedrørende fastlæggelsen af eventuelle samordnede og/eller fælles procedurer for projekter, der er underkastet vurderinger i henhold til både VVM-direktivet og direktiv 92/43/EØF (»habitatdirektivet«) (5), direktiv 2000/60/EF (»vandrammedirektivet«), direktiv 2009/147/EF (»fugledirektivet«) (6) eller direktiv 2010/75/EU (»industriemissionsdirektivet«). Efter Kommissionens opfattelse er disse retningslinjer også i overensstemmelse med betragtning 37 i direktiv 2014/52/EU (7), som medlemsstaterne bør tage hensyn til ved gennemførelsen af VVM-direktivet, som ændret.

Selv om strømlining er obligatorisk — »hvor relevant« — for så vidt angår miljøkonsekvensvurderinger og »passende vurderinger« efter habitatdirektivet og/eller fugledirektivet (8), er det op til de enkelte medlemsstater at beslutte, om de vil anvende strømlining på VVM-direktivet og vandrammedirektivet eller industriemissionsdirektivet.

3. Planlægning af strømlinede procedurer

Formålet med strømlining er at indføre en fleksibel, omfattende tilgang til vurdering, der kan skræddersys efter det enkelte projekt uden at gå på kompromis med miljømålene eller virkningerne af individuelle vurderinger. Strømliningsprocessen hjælper bygherren med at overveje de vurderinger, der finder anvendelse, de myndigheder, der skal involveres, og høringsprocessen. Dette bidrager til at forhindre, at vurderingerne overlapper hinanden, og at der opstår forsinkelser i udførelsen af dem.

Uanset om man vælger den fælles eller den samordnede metode eller en kombination heraf, skal omfanget af de miljøvurderinger, der skal udføres, fastlægges på et tidligt stadium. Dette gør det muligt at identificere de miljøfaktorer, som projektet forventes at få betydelig indvirkning på. Med hensyn til effektivitet skaber planlægningen af strømlinede samordnede og/eller fælles procedurer sikkerhed og lovgivningsmæssig stabilitet. En sådan tilgang gør det lettere at udarbejde de miljørapporter og tilvejebringe de oplysninger, der kræves i de forskellige direktiver.

Hvis den fælles procedure anvendes, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at vælge en enkelt, integreret miljørapport, der omfatter de oplysninger, som er fremkommet ved alle de udførte vurderinger. For at sikre en systematisk vurderingsprocedure og overholdelse af alle de berørte direktiver anbefales det at vurdere alle relevante aspekter af et projekt lige fra starten. I tilfælde af en samordnet procedure forvalter en udpeget myndighed de forskellige vurderinger, der skal udføres. Derimod indebærer en fælles vurdering, at der kun udføres én miljøkonsekvensvurdering.

3.1. Miljøkonsekvensvurdering og passende vurdering

Det er fastsat i VVM-direktivet, at for projekter, hvor forpligtelsen til at udføre miljøkonsekvensvurderinger følger af både VVM-direktivet og habitatdirektivet, navnlig artikel 6, stk. 3-4, i habitatdirektivet (passende vurdering) og/eller fugledirektivet, sikrer medlemsstaterne, hvor relevant, at der fastlægges en samordnet og/eller fælles procedure, der opfylder kravene i disse to direktiver.

Ordet »sikrer« i første afsnit i artikel 2, stk. 3, i VVM-direktivet, som ændret, indebærer, at der er en forpligtelse til at gennemføre procedurerne. Derimod anvendes verbet »kan« i andet afsnit i samme artikel, hvilket angiver, at der er en valgmulighed. Ordene »hvor relevant« henviser til spørgsmålet om, hvorvidt de to procedurer faktisk er relevante i det konkrete tilfælde. Med andre ord, hvis det pågældende projekt kræver vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet, skal der gennemføres en samordnet eller fælles procedure, medmindre den ikke er relevant for det pågældende projekt. Det er op til den berørte medlemsstat at fastslå, om proceduren er relevant.

3.2. VVM-direktivet og anden EU-lovgivning

Der er projekter, for hvilke forpligtelsen til at udføre miljøkonsekvensvurderinger følger af både VVM-direktivet og anden EU-lovgivning (f.eks. vandrammedirektivet eller industriemissionsdirektivet). I sådanne tilfælde kan medlemsstaterne anvende den samordnede procedure, den fælles procedure eller en kombination af dem. Det er ikke obligatorisk for en medlemsstat at strømline miljøkonsekvensvurderingerne under disse omstændigheder.

F.eks. kunne visse projekter, der er anført i VVM-direktivet, berøre beskyttede arter og levesteder på Natura 2000-lokaliteter eller medføre ændringer i vandområder. Projekter, der involverer anlæg som omhandlet i VVM-direktivet og industriemissionsdirektivet, er underlagt kravene i begge direktiver. Vurderingsprocedurerne bør om muligt udføres ved hjælp af den fælles procedure, hvorved dataindsamling, offentlig høring og selve vurderingsprocessen bliver gjort mere effektiv.

4. Strømlining af miljøvurderinger: bedste praksis

4.1. Udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingsrapporten

Indholdet af miljøkonsekvensvurderingsrapporten afviger normalt fra det ene tilfælde til det andet afhængigt af projektets særlige karakteristika og det miljø, der forventes at blive berørt. De data og oplysninger, som bygherren medtager i miljøkonsekvensvurderingsrapporten, bør være i overensstemmelse med bilag IV til VVM-direktivet (9). Der kunne eventuelt tages hensyn til oplysningerne om og resultaterne af andre vurderinger, der kræves i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning, for at undgå, at vurderingerne overlapper hinanden. Den relevante lovgivning omfatter »passende vurdering« efter habitatdirektivet, industriemissionsdirektivet og vandrammedirektivet.

På grund af forskellene i omfanget af miljøkonsekvensvurderinger og passende vurderinger skal de oplysninger, der er relevante for passende vurderinger, og de relevante konklusioner heraf let kunne identificeres i miljøkonsekvensvurderingsrapporten. De oplysninger, der indsamles som led i proceduren for miljøkonsekvensvurderinger, kan ikke erstatte oplysninger vedrørende passende vurderinger, da ingen af procedurerne tilsidesætter den anden.

Det er valgfrit at fastlægge, hvor omfattende og detaljerede de miljøoplysninger, der skal fremlægges i en miljøkonsekvensanalyserapport, skal være (dvs. afgrænsning). Den kompetente myndighed skal dog afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensvurderingsrapporten, skal være, såfremt bygherren anmoder herom. Der vil blive taget særligt hensyn til projektets særlige karakteristika, herunder dets placering, tekniske kapacitet og forventede indvirkning på miljøet (10).

Afgrænsning kan være nyttigt i tilfælde, hvor de fælles og samordnede procedurer, der kræves i de relevante direktiver, kunne udføres i forskellige kombinationer. F.eks. kunne miljøkonsekvensvurderinger og passende vurderinger udføres enten som en fælles eller en samordnet procedure. Vurderinger efter vandrammedirektivet og industriemissionsdirektivet kunne tilføjes, hvor det er relevant. Vurderinger efter vandrammedirektivet og industriemissionsdirektivet kunne udføres sammen med miljøkonsekvensvurderinger og passende vurderinger eller samordnes med dem.

For at sikre miljøoplysninger af høj kvalitet anbefales det at gøre afgrænsning til et obligatorisk trin i de strømlinede vurderinger. Indførelse af rimelige tidsfrister for afgrænsning kan være nyttig i forbindelse med strømlining af vurderinger. Afgrænsning er også nyttig for bygherren, idet det sikrer gennemsigtighed og retssikkerhed. En tidlig samordningsfase, der involverer de kompetente myndigheder, offentligheden og bygherren, inden konsekvensvurdering påbegyndes, kan således gøre den samlede proces lettere og identificere eventuelle problemer fra starten.

Når den samordnede procedure anvendes, gør strømlining det muligt for bygherren at samordne dataindsamlingen og forvaltningen af de procedurer, der kræves for de forskellige miljøvurderinger. Dette burde ideelt set gøres af en ad hoc-koordinator eller et udpeget kompetent organ. Det ville så være muligt at samordne udarbejdelsen af de individuelle rapporter.

Det anbefales, at de nationale myndigheder opretter en national eller regional database med oplysninger, der beskriver miljøstanden, inden projektet udføres. Et elektronisk indsendelsessystem eller en onlineudvekslingsplatform kan f.eks. forenkle og bidrage til at centralisere de ressourcer, der er til rådighed for indsamling og formidling af data.

Hvis proceduren for miljøkonsekvensvurdering og passende vurdering gennemføres ved hjælp af den fælles procedure suppleret med en samordnet procedure for de andre vurderinger, der finder anvendelse, kunne den fælles og den samordnede procedure kombineres. Afhængigt af resultatet af afgrænsningen og projektets art kunne den bedste løsning være at udarbejde en enkelt omfattende miljørapport.

VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF MILJØKONSEKVENSVURDERINGSRAPPORTEN

—	Bygherrerne bør begynde at indsamle data, så snart det er muligt, mens projektet befinder sig på forberedelsesstadiet, på grundlag af vejledning fra de kompetente myndigheder.

—	Afgrænsning er god praksis i alle procedurer, uanset om de er fælles, samordnede eller kombinerede. Det gør det lettere at fastlægge omfanget og indholdet af den overordnede miljørapport og sikre sammenhæng i de oplysninger, der skal fremlægges på grundlag af de forskellige miljøvurderinger.

—	Hvis en medlemsstat vælger den fælles procedure, skal miljørapporten helst udarbejdes som et enkelt dokument, der indeholder alle nødvendige oplysninger og konklusioner. Den bør tage fat på de særlige karakteristika ved hver miljøvurdering, der skal udføres i forbindelse med projektet.

—	Hvis en medlemsstat vælger den samordnede procedure, kan bygherren udarbejde mere end én miljørapport. Disse rapporter kunne senere samles i ét dokument. Alternativt kunne deres indhold samordnes.

4.2. Høring og offentlig deltagelse

Offentlig deltagelse er et afgørende trin i proceduren for miljøkonsekvensvurdering og i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser, der følger af Århuskonventionen (11). VVM-direktivet fastsætter bindende krav til offentlig deltagelse (12). Tidsrammerne for høring af den berørte offentlighed om miljøkonsekvensvurderingsrapporten skal mindst være 30 dage (13). Sikring af offentlig deltagelse i miljøvurderinger muliggør effektiv differentiering af høringerne afhængigt af de særlige karakteristika ved den pågældende vurdering. Det er god praksis at informere og inddrage offentligheden fra starten af miljøvurderingsproceduren, dvs. afgrænsningsfasen. Dette gælder også for de vurderingsprocedurer, der er underlagt habitatdirektivet.

I tilfælde af en fælles procedure skal den fælles miljørapport offentliggøres inden en rimelig frist. Offentligheden skal have mulighed for at deltage effektivt i beslutningsprocedurerne på miljøområdet (14).

I tilfælde af en samordnet miljøprocedure kan den udpegede myndighed, der er ansvarlig for samordningen, sikre, at offentligheden har adgang til oplysninger og kan deltage som omhandlet i artikel 6, stk. 3 og 4, i VVM-direktivet og andre EU-retsakter, der foreskriver offentlig høring og deltagelse, sideløbende med de oplysninger, der er tilvejebragt efter VVM-direktivet.

VEJLEDNING OM HØRING OG OFFENTLIG DELTAGELSE

—	Der bør gælde bestemmelser om planlægning af offentlig deltagelse og høring på de forskellige stadier af de strømlinede miljøprocedurer. Det anbefales at inddrage offentligheden tidligt, dvs. i afgrænsningsfasen.

—	Hvis de vurderinger, der skal udføres, kræver flere offentlige høringer, bør disse gennemføres enten efter en enkelt integreret høringsprocedure eller gennem samordnede procedurer.

—	Fastsættelse af rimelige maksimumstidsrammer for information af offentligheden og gennemførelse af offentlige høringer gør proceduren hurtigere og mere effektiv for både de kompetente myndigheder og bygherrerne.

4.3. Beslutningstagning

I modsætning til VVM-direktivet er det fastsat i artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet, at resultaterne af en »passende vurdering« er bindende for tilladelsen til et projekt. Dette betyder, at de kompetente myndigheder ikke kan give tilladelse til projektet, medmindre det efter en passende vurdering konkluderes, at det ikke skader den berørte Natura 2000-lokalitets integritet.

Hvis et projekt kræver samtidig anvendelse af miljøkonsekvensvurderinger og passende vurderinger, finder den fælles eller den samordnede procedure anvendelse. Erfaringen viser, at den fælles vurdering, der involverer både miljøkonsekvensvurderinger og passende vurderinger, sikrer bedre kvalitet i vurderingen, og det er den anbefalede måde at udføre de to vurderinger på. Når det besluttes at give eller nægte tilladelse til et projekt, der både er blevet vurderet efter VVM-direktivet og artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet, skal afgørelsen derfor helst ledsages af oplysninger om den passende vurdering, og den skal være i overensstemmelse med resultaterne af denne vurdering (eller med kravene i artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet, der finder anvendelse under særlige omstændigheder (15)).

Når afgørelsen om miljøkonsekvensvurderingerne foreskriver foranstaltninger for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet og foreskriver procedurer for overvågning af sådanne virkninger, anbefales det i forbindelse med de strømlinede miljøvurderinger, at der medtages oplysninger om de alternative løsninger, afbødende foranstaltninger og, hvor relevant, kompensationsforanstaltninger, der er identificeret med hensyn til Natura 2000-lokaliteter.

VEJLEDNING OM BESLUTNINGSTAGNING

—

Den fælles procedure for miljøkonsekvensvurderinger og passende vurderinger sikrer bedre kvalitet, da den også er omfattet af bestemmelserne om offentlig høring. Når der træffes en afgørelse om at give eller nægte tilladelse til et projekt, anbefales det derfor, at afgørelsen suppleres med oplysninger om en »passende vurdering«, og at den er i overensstemmelse med resultaterne af denne vurdering.

—

Den afgørelse, der træffes efter de strømlinede vurderinger, kunne også indeholde oplysninger om de alternative løsninger, afbødende foranstaltninger og, hvor relevant, kompensationsforanstaltninger, der er identificeret med hensyn til Natura 2000-lokaliteter i forbindelse med passende vurderinger eller i den overordnede miljøkonsekvensvurderingsrapport.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1). Direktiv 2011/92/EU er en kodifikation af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 1997/11/EF, direktiv 2003/35/EF og direktiv 2009/31/EF.

(2) Det hedder som følger i artikel 2, stk. 3, i VVM-direktivet:

»3.

For projekter, for hvilke kravet om miljøkonsekvensvurdering hidrører både fra nærværende direktiv og fra Rådets direktiv 92/43/EØF og/eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF, sikrer medlemsstaterne, hvor relevant, at der fastlægges en samordnet og/eller fælles procedure, der opfylder kravene i nævnte EU-lovgivning.

For projekter, for hvilke kravet om miljøkonsekvensvurdering hidrører både fra dette direktiv og fra anden EU-lovgivning end de i første afsnit anførte direktiver, kan medlemsstaterne fastlægge en samordnet og/eller fælles procedure.

Efter den i første og andet afsnit omhandlede samordnede procedure bestræber medlemsstaterne sig på at samordne de forskellige vurderinger af et givet projekts indvirkninger på miljøet, som den relevante EU-lovgivning kræver, ved at udpege en myndighed til dette formål, uden at dette berører eventuelle modstridende bestemmelser i anden relevant EU-lovgivning.

Efter den i første og andet afsnit omhandlede fælles procedure bestræber medlemsstaterne sig på at foretage en fælles vurdering af et givet projekts indvirkninger på miljøet, som den relevante EU-lovgivning kræver, uden at dette berører eventuelle modstridende bestemmelser i anden relevant EU-lovgivning.

Kommissionen forelægger retningslinjer vedrørende fastlæggelsen af eventuelle samordnede eller fælles procedurer for projekter, der er underkastet vurderinger i henhold til både dette direktiv og direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF, 2009/147/EF eller 2010/75/EU.«

(3) I henhold til artikel 2, stk. 3, fjerde afsnit, i VVM-direktivet, som ændret, finder den fælles procedure anvendelse, »uden at dette berører eventuelle modstridende bestemmelser i anden relevant EU-lovgivning«.

(4) F.eks. blev der med Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet) indført følgende valgmulighed: »Medlemsstaterne kan vedtage en fælles procedure for at opfylde kravene i dette direktiv og i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og kontrol af forurening.« (Artikel 2a).

(5) Denne vejledning fokuserer navnlig på »passende vurdering« af virkningerne for Natura 2000-lokaliteter, dvs. områder af fællesskabsbetydning og særlige bevaringsområder under habitatdirektivet og særlige beskyttelsesområder under fugledirektivet, jf. artikel 6, stk. 3 til 4, i habitatdirektivet. Ud over en passende vurdering kan vurderingsprocedurerne følge af anvendelsen af artikel 12 og 16 i habitatdirektivet og artikel 5 og 9 i fugledirektivet.

(6) I overensstemmelse med artikel 7 i habitatdirektivet er særlige beskyttelsesområder, der er klassificeret i overensstemmelse med fugledirektivet, også underlagt bestemmelserne om passende vurdering i artikel 6 i habitatdirektivet.

(7)

»(37)

I tilfælde, hvor forpligtelsen til at gennemføre vurderinger vedrørende miljøspørgsmål hidrører fra både dette direktiv og direktiv 2009/147/EF og/eller direktiv 92/43/EØF, bør medlemsstaterne, for at forbedre vurderingens effektivitet, nedbringe den administrative kompleksitet og øge den økonomiske effektivitet, sikre, at der fastlægges samordnede og/eller fælles procedurer, der opfylder kravene i disse direktiver, hvor dette er relevant, og under hensyntagen til deres specifikke organisatoriske karakteristika. I tilfælde, hvor forpligtelsen til at gennemføre vurderinger vedrørende miljøspørgsmål, hidrører fra både dette direktiv og anden EU-lovgivning, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, direktiv 2001/42/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU og direktiv 2012/18/EU, bør medlemsstaterne kunne fastlægge samordnede og/eller fælles procedurer, der opfylder kravene i den relevante EU-lovgivning. Når der etableres samordnede eller fælles procedurer, bør medlemsstaterne udpege en myndighed, der skal være ansvarlig for udførelsen af de hermed forbundne opgaver. Under hensyntagen til institutionelle strukturer bør medlemsstaterne, hvis de finder det nødvendigt, kunne udpege mere end én myndighed.«

(8) Artikel 2, stk. 3, første afsnit, i VVM-direktivet.

(9) Artikel 5 i VVM-direktivet, som ændret.

(10) Artikel 5, stk. 2, i VVM-direktivet, som ændret.

(11) Det kræves i FN/ECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen), som EU og dets medlemsstater er part i.

(12) Vandrammedirektivet og industriemissionsdirektivet indeholder også bestemmelser om offentlig deltagelse. Medlemsstaterne skal sikre, at disse bestemmelser er overholdt i de relevante tilfælde.

(13) Artikel 6, stk. 7, i VVM-direktivet, som ændret.

(14) Artikel 6 i VVM-direktivet, som ændret.

(15) Ifølge artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet kan der, hvis det efter en passende vurdering konkluderes, at der ikke kan udelukkes negative virkninger, alligevel gives tilladelse på særligt strenge betingelser (ingen alternativ løsning, bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, kompensationsforanstaltninger for skader, der vil sikre, at Natura 2000-nettet forbliver sammenhængende). Kommissionen skal derfor underrettes i sådanne tilfælde og, under særlige omstændigheder, afgive en udtalelse.

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

27.7.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 273/8

Euroens vekselkurs (1)

26. juli 2016

(2016/C 273/04)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0997
JPY	japanske yen	114,67
DKK	danske kroner	7,4393
GBP	pund sterling	0,83710
SEK	svenske kroner	9,5124
CHF	schweiziske franc	1,0870
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,4370
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,021
HUF	ungarske forint	313,16
PLN	polske zloty	4,3629
RON	rumænske leu	4,4657
TRY	tyrkiske lira	3,3508
AUD	australske dollar	1,4599
CAD	canadiske dollar	1,4553
HKD	hongkongske dollar	8,5301
NZD	newzealandske dollar	1,5561
SGD	singaporeanske dollar	1,4925
KRW	sydkoreanske won	1 249,22
ZAR	sydafrikanske rand	15,8672
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,3357
HRK	kroatiske kuna	7,4855
IDR	indonesiske rupiah	14 488,80
MYR	malaysiske ringgit	4,4693
PHP	filippinske pesos	51,855
RUB	russiske rubler	72,8920
THB	thailandske bath	38,494
BRL	brasilianske real	3,6080
MXN	mexicanske pesos	20,6734
INR	indiske rupee	74,0420

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 273

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	59. årgang 27. juli 2016

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2016/C 273/01	Meddelelse fra Kommissionen — Kommissionens vejledning i strømlining af miljøvurderinger, der udføres i henhold til artikel 2, stk. 3, i direktivet om miljøkonsekvensvurdering (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU, som ændret ved direktiv 2014/52/EU)	1
2016/C 273/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8106 — Jones Lang Lasalle/Integral UK Holding) ( 1 )	7
2016/C 273/03	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.7986 — Sysco/Brakes) ( 1 )	7

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2016/C 273/04	Euroens vekselkurs	8
2016/C 273/05	Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur	9
2016/C 273/06	Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur	9


	(1) EØS-relevant tekst