OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

8.8.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/5

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

Retningslinjer for vurdering af risikostyringskapacitet

(2015/C 261/03)

Indholdsfortegnelse

Indledning

Anvendelsesområde og mål

2.1.

Retningslinjernes anvendelsesområde

2.2.

Mål

Metode

3.1.

Aktører og tidshorisonter

3.2.

Proces

3.2.1.

Risikovurdering

3.2.2.

Risikostyringsplaner

3.2.3.

Gennemførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger

3.3.

Retningslinjernes formål

Vurderingens indhold

4.1.

Risikovurdering

4.2.

Risikostyringsplaner

4.3.

Gennemførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger

Resume

Liste over referencer og relevante dokumenter

1. INDLEDNING

På baggrund af den signifikante forøgelse af antallet og alvoren af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i de seneste år, som i stort omfang skyldes klimaforandringer, og i en situation, hvor fremtidige katastrofer bliver mere ekstreme og mere komplekse med vidtrækkende og længere varende konsekvenser spiller katastrofeforebyggelsen en afgørende rolle i indsatsen for at forbedre beskyttelsen og modstandsdygtigheden over for katastrofer. Der er derfor behov for en yderligere indsats og en samlet tilgang til styring af katastroferisici, som sammenknytter risikoforebyggelse, beredskab og modforanstaltninger.

Medlemsstaterne har inden for rammerne af afgørelsen om EU's civilbeskyttelsesmekanisme (»afgørelsen«) (1), der trådte i kraft den 1. januar 2014, aftalt at gennemføre en række foranstaltninger til forebyggelse af katastrofer, herunder at stille »…vurderingen af deres risikostyringskapacitet på nationalt eller relevant subnationalt niveau til rådighed for Kommissionen hvert tredje år efter færdiggørelsen af de relevante retningslinjer« (2). Afgørelsen fastsætter, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne skal fastlægge retningslinjer »om indhold, metode og struktur i disse vurderinger« (3).

Sammen med eksperter fra medlemsstaterne er der derfor udarbejdet følgende retningslinjer med afsæt i den nye afgørelse og under hensyntagen til eksisterende god praksis i medlemsstaterne samt de senest indhøstede erfaringer med udarbejdelse af nationale risikovurderinger (4). Retningslinjerne er også baseret på resultaterne af en workshop, der blev afholdt af Rådets italienske formandskab i juli 2014, og Rådets efterfølgende konklusioner om vurdering af risikostyringskapaciteten (»rådskonklusionerne«), der blev vedtaget i oktober 2014 (5). Retningslinjerne er desuden baseret på Kommissionens retningslinjer for nationale risikovurderinger til katastrofestyring (»risikovurderingsretningslinjerne«) (6).

Formålet med disse retningslinjer er at give medlemsstaterne en ikkebindende, samlet og fleksibel metode, der kan være dem til hjælp ved evaluering af deres egne risikostyringskapaciteter.

Retningslinjerne vil kunne revideres på baggrund af erfaringerne med den praktiske gennemførelse i medlemsstaterne.

2. ANVENDELSESOMRÅDE OG MÅL

2.1. Retningslinjernes anvendelsesområde

Afgørelsen definerer risikostyringskapacitet som »en medlemsstats eller dens regioners evne til at mindske, indrette sig efter eller modvirke de risici (virkninger og sandsynlighed for en katastrofe), der er identificeret i dens risikovurderinger, så de når niveauer, som kan accepteres i den pågældende medlemsstat«.

Det vil være op til de enkelte medlemsstater at vurdere, hvilke niveauer der er acceptable i den specifikke kontekst for de forskellige risici. Denne fleksibilitet blev fastsat med afgørelsen for at tage hensyn til de forskelligartede situationer i medlemsstaterne. Hvilke niveauer, der er acceptable, er imidlertid normalt et implicit element i enhver kapacitetsvurdering. Med tiden og på baggrund af erfaringerne kan visse af de valg, der træffes i den henseende, blive mere eksplicitte i de nationale vurderinger. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anbefalede for nyligt, at der fastlægges metoder, som kan anvendes ved fastlæggelse af acceptable risikoniveauer for berørte parter på alle niveauer, og at disse metoder og resultater offentliggøres med henblik på at højne informationsniveauet hos alle berørte parter (7).

Det specificeres i afgørelsen, at risikostyringskapaciteten vurderes med hensyn til den »tekniske, finansielle og administrative kapacitet« i en medlemsstat til enten på nationalt plan eller relevant regionalt plan at gennemføre a) passende risikovurderinger, b) risikostyringsplanlægning med henblik på forebyggelse og beredskab og c) risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Vurderingen af risikostyringskapaciteten dækker derfor hele risikostyringsforløbet.

Medlemsstaterne kan vurdere risikostyringskapaciteten for individuelle risici eller vurdere den samlede risikostyringskapacitet ved en tilgang, der omfatter multiple risici. Det foreslås i retningslinjerne, at man dækker naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i afgørelsen om EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

2.2. Mål

Retningslinjerne har til formål at:

1)	hjælpe medlemsstaternes myndigheder med at indsamle yderligere oplysninger om styrken og eventuelle svagheder ved deres system til katastrofestyring, definere god praksis og iværksætte forbedringer

2)	bidrage til fastlæggelse og deling af videns- og evidensbaserede politikker og metoder til katastrofestyring på de relevante administrative niveauer i medlemsstaterne og på tværs af flere sektorer og forskellige, men sammenhængende politikkompetencer

3)	lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om indsatsen for at styre risici inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen og andre relevante systemer til katastrofestyring.

Som fastsat i afgørelsen vil Kommissionen bistå medlemsstaterne med at nå disse mål på en række måder, herunder ved at lette udveksling af erfaringer vedrørende risikostyringskapaciteten og vurderingen af denne (8).

3. METODE

3.1. Aktører og tidshorisonter

Erfaringerne fra medlemsstaterne og andre lande viser, at der er fordele ved at lade én enhed koordinere vurderingen af den nationale risikostyringskapacitet. Navnlig kan udpegningen af et koordineringsorgan med ansvar for at bidrage til styring af vurderingen hjælpe med til at sikre, at der anvendes en kohærent metode, og fremme deling af god praksis. Samtidigt vil vurderingsniveauet — enten på nationalt eller et passende regionalt niveau — blive besluttet af de enkelte medlemsstater ud fra deres egne forvaltningssystemer.

Medlemsstaterne har aftalt at foretage disse vurderinger hvert tredje år, og at de første skal foreligge tre år efter fremlæggelsen af retningslinjerne. Det er vigtigt, at der foretages jævnlige vurderinger for at sikre fortsat forbedring af risikostyringskapaciteten, herunder identifikation af behov og efterfølgende gennemførelse af relevante foranstaltninger.

3.2. Proces

Vurderingen af risikostyringskapaciteten dækker hele risikostyringsprocessen, dvs. risikostyring, risikostyringsplanlægning med henblik på forebyggelse og beredskab og gennemførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.

3.2.1. Risikovurdering

Formålet med risikovurderingerne er at nå frem til en fælles forståelse — med alle de relevante berørte parter — af de risici, man står over for, og deres relative prioritet. De risici, der identificeres, vurderes og prioriteres ved risikovurderingen, udgør grundlaget for risikostyringsplanlægning og efterfølgende gennemførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger (9). Det anbefales i risikovurderingsretningslinjerne, at medlemsstater, som gennemfører deres nationale risikovurderingsproces for første gang, koncentrerer sig om de vigtigste risikoscenarier (10).

3.2.2. Risikostyringsplaner

Risikostyringsplanerne kan udarbejdes for individuelle risici eller under anvendelse af en samlet tværsektoriel tilgang eller en tilgang, der omfatter multiple risici. Det specifikke mål med planlægningen er at afgøre, hvordan man kan begrænse, tilpasse sig til eller afbøde hver enkelt risiko, hvad angår konsekvenser og sandsynlighed ved gennemførelse af udvalgte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger (11). Planerne skal også angive de krævede ressourcer og tidshorisonter og uddelegere ansvar efter behov.

Der vil først skulle identificeres, prioriteres og derefter udvælges passende foranstaltninger i forbindelse med en beslutningstagningsproces, der i tilstrækkelig grad inddrager alle relevante berørte parter, således at der sikres en god forståelse af foranstaltningerne, deres nødvendighed og prioritering og herigennem opnås bred støtte. De første elementer i metoden til identificering og prioritering af sådanne foranstaltninger er inkluderet i retningslinjerne for risikovurdering i afsnittet om risikoevaluering (12). Andre eksempler, som medlemsstaterne kunne ønske at tage i betragtning, omfatter det værktøj til måling af civilbeskyttelseskapacitet (Civil Defence Emergency Management (CDEM) Capability Assessment Tool), der er udarbejdet af New Zealands ministerium for civilforsvar og beredskabsstyring (13), den hollandske nationale sikkerhedsstrategi eller planerne fra det franske Direction de la Défense et de la Sécurité Civile, ORSEC (14) — Organisation de la Réponse de Sécurité Civile. Der findes en mere udførlig liste over god praksis på EU's platform for klimatilpasning (15). En udvidelse af listen over god praksis og gode eksempler kan med tiden bidrage til vurderingsprocessen.

Metoderne til planlægning af risikostyring på nationalt eller regionalt plan vil skulle tilpasses medlemsstaternes behov og forvaltningsstrukturer. Dette kan omfatte en risikostyringsplan for hver enkelt eller alle kombinerede risici, som opdeler de vigtigste risici på gennemførlige foranstaltninger — dvs. forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger — med henblik på at begrænse, tilpasse sig til eller afbøde identificerede risici, således at de når acceptable niveauer. Dette kan også omfatte en sammenligning af forskellige foranstaltninger med hensyn til deres positive nettoeffekt og omkostningerne ved deres gennemførelse.

Det er vigtigt, at planlægningsprocessen identificerer og fører frem til en udvælgelse af egnede og konkrete forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, der kan gennemføres. Der skal i den forbindelse tages højde for resultaterne af risikovurderingen.

3.2.3. Gennemførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger

Medlemsstaterne bør inden for rammerne af den tredje akse af vurderingen af risikostyringskapaciteten vurdere deres evne til at gennemføre de foranstaltninger, der er identificeret i forbindelse med risikostyringsplanerne. Gennemførelsen omfatter tildeling af ansvar og ressourcer, overvågningsforpligtelser samt en proces med evaluering og opsummering af indhøstede erfaringer.

3.3. Retningslinjernes formål

Der foreslås i retningslinjerne en metode til vurdering, der ikke er udtømmende og vil skulle tilpasses til behovene i de enkelte medlemsstater. De bør ses som et fælles udgangspunkt og fremme en fælles forståelse af de elementer, som en vurdering af den nationale risikostyringskapacitet bør omfatte.

Vurderingen af risikostyringskapaciteten bør indledes med en detaljeret (kvalitativ og, om nødvendigt, kvantitativ) beskrivelse af risikostyringsprocessen. De spørgsmål, der er opført i afsnit 4, skal tjene som vejledning for medlemsstaternes nationale eller regionale enheder ved vurdering af deres egen risikostyringskapacitet på grundlag af et sæt kriterier for den administrative, tekniske og finansielle kapacitet. Ved besvarelsen af disse centrale spørgsmål er det vigtigt, at man kvalitativt og i videst mulig udstrækning også kvantitativt dækker situationen, og det skal angives, hvilke behov der er identificeret, og hvilke foranstaltninger der er iværksat eller kan iværksættes.

Det er vigtigt ikke blot at foretage en vurdering af den generelle administrative, tekniske og finansielle kapacitet for på passende vis at vurdere katastrofestyringsprocessens tre dimensioner, men også at vurdere kapaciteten på baggrund af de prioriterede risici (herunder risici, der er identificeret i forbindelse med den nationale risikovurderingsproces) for at kunne foretage en realistisk vurdering af styringen af konkrete risici.

Vurderingen af risikostyringskapaciteten kunne opsummeres ved hjælp af den model, der er beskrevet i afsnit 5, og som er en kort redegørelse for evaluering af egen katastrofestyringskapacitet.

4. VURDERINGENS INDHOLD

Vurderingen på nationalt og/eller passende regionalt niveau bør omfatte tre elementer: risikovurderinger, risikostyringsplaner og gennemførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Der bør for hvert enkelt element fokuseres på aspekter vedrørende administrativ, teknisk og finansiel kapacitet, f.eks. rammer, koordinering, ekspertise, berørte parter, information og kommunikation, metode, infrastruktur, udstyr og finansiering.

4.1. Risikovurdering

Dette afsnit indeholder en række spørgsmål dækkende den administrative, tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre risikovurderinger.

Med henblik på vurdering af den administrative kapacitet er det vigtigt at fokusere på eksistensen af relevante rammer, tildeling af kompetencer og ansvar, eksistensen af krævet ekspertise, omfanget af inddragelsen af eksterne berørte parter og kommunikation.

Med henblik på vurdering af den tekniske kapacitet er det vigtigt at fokusere på vurdering af anvendelsen af egnede metoder og infrastruktur. Gennemførelse af en samlet risikovurdering kan eventuelt også inkludere grænseoverskridende og tværsektorielle risikoaspekter samt indvirkning på infrastruktur.

Med henblik på vurdering af den finansielle kapacitet er det vigtigt at fokusere på adgangen til finansielle ressourcer.

Tilstrækkeligt detaljerede svar på hvert spørgsmål skal omfatte redegørelser for risikovurderingernes art, for den måde, de gennemføres på, for tidspunktet for deres gennemførelse samt relevante og tilgængelige data, tal og referencer.

Rammer

Risikovurderinger skal indgå i et sæt overordnede rammer.

Spørgsmål 1: Indgår risikovurderingen i overordnede rammer?

Angiv, om disse rammer er lovgivningsmæssige eller proceduremæssige, og om de er gældende på et nationalt og/eller et relevant regionalt niveau.

Koordinering

En risikostyringsstruktur uddelegerer klare ansvar til alle enheder, der deltager i risikovurderingen, således at man undgår overlapninger eller misforhold mellem ansvar og kapacitet.

Spørgsmål 2: Er de relevante enheder, der deltager i risikovurderingen, tildelt klart definerede ansvar og roller/funktioner?

Beskriv, på hvilket grundlag ansvaret for risikovurdering er fordelt inden for forvaltningen, om der er redegjort skriftligt for dette grundlag eller de anvendte procedurer (f.eks. i lovgivning), og hvordan eventuelt forekommende overlapninger eller behov adresseres.

Spørgsmål 3: Er ansvaret for at vurdere specifikke risici tildelt de mest egnede enheder?

Beskriv, hvordan de pågældende enheder er inddraget i risikovurderingen, og hvordan der sikres klarhed over, hvem der har ansvar for eller ejerskab til at tage hånd om særlige risici efter risikovurderingen.

Spørgsmål 4: Er der i risikovurderingerne taget hensyn til risicienes tværsektorielle dimension?

Angiv, hvilke af de vurderede risici der omfatter en tværsektoriel dimension og multiple risici, og i hvilket omfang der tages hensyn hertil ved bestemmelsen af risikoscenariet. Forklar i givet fald, hvordan der samarbejdes med andre nationale og/eller relevante regionale myndigheder om gennemførelsen af disse risikovurderinger.

Ekspertbistand

De eksperter, der gennemfører risikovurderingen, bør have de nødvendige kompetencer og ansvar og have gennemgået tilstrækkelig uddannelse til at foretage risikovurderingen.

Spørgsmål 5: Foretages der jævnligt en revision af fordelingen af ansvar i forbindelse med risikovurderingen?

Forklar, hvilke enheder eller myndigheder der deltager i risikovurderingen, hvordan de identificeres/udvælges, og hvilke kompetencer der tages hensyn til ved tildelingen af ansvar.

Spørgsmål 6: Er eksperterne med ansvar for risikovurderingen tilstrækkeligt informeret, uddannet og erfarne til at evaluere risiciene?

Forklar, hvilken uddannelse eksperterne i givet fald gennemgår, hvilket erfaringsgrundlag de har, og hvilken teknisk ekspertise, og hvilke tekniske værktøjer der anvendes og anses for nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af risikovurderingerne.

Andre berørte parter

Risikovurderingskapaciteten afhænger i stigende grad af inddragelsen af forskellige offentlige og private berørte parter. Enheder, der gennemfører risikovurderinger, kan samarbejde med en række berørte parter, herunder fra den private sektor, universiteter og andre offentlige instanser, som ikke er direkte inddraget i vurderingsprocessen.

Spørgsmål 7: Er der inddraget relevante berørte parter i risikovurderingsprocessen?

Angiv, hvilke berørte parter der er inddraget i risikovurderingsprocessen? Der kan være tale om universiteter, forskningsorganisationer, den private sektor og offentlige instanser, der ikke bidrager direkte til vurderingsprocessen, herunder fra andre medlemsstater eller internationale organisationer. Medlemsstaterne kan gøre opmærksom på indhøstede erfaringer, der eventuelt kan videreformidles.

Oplysninger og kommunikation

Vurderingen af risici kræver effektive informations- og kommunikationssystemer. Forståelse af den krævede administrative kapacitet til videreformidling af resultater af risikovurderinger og dens relevans for en samlet kommunikationsstrategi kan bidrage til at forbedre informationsdeling, datadeling og videreformidling i forhold til relevante berørte parter.

Spørgsmål 8: Råder man over den nødvendige administrative kapacitet til at videreformidle resultaterne af risikovurderinger til offentligheden.

Forklar, hvordan videreformidlingen af risikovurderingsresultaterne til borgerne er tilrettelagt.

Spørgsmål 9: Råder man over den nødvendige administrative kapacitet til intern videreformidling af resultaterne af risikovurderinger, herunder scenarier, indhøstede erfaringer m.m.?

Forklar, hvordan informationsstrømmen er tilrettelagt mellem forskellige offentlige myndigheder og forskellige niveauer i forvaltningen.

Spørgsmål 10: Integreres resultaterne af risikovurderingerne i en risikokommunikationsstrategi?

Forklar, hvorledes videreformidlingen af risikovurderingsresultater til offentligheden indgår i en national og/eller regional risikokommunikationsstrategi.

Metode

Spørgsmål 11: Har den nationale eller regionale enhed udviklet en metode til risikovurdering? Er denne metode fastlagt eller offentliggjort, og hvad er de centrale elementer ved denne metode?

Redegør for den nationale eller regionale tilgang til risikovurdering (for hver enkelt risiko, scenarier, eksempler fra virkeligheden, generiske eksempler m.m.) og for den metode, der anvendes til at analysere mulige konsekvenser, metoden til beregning af sandsynlighed, overvejelser eller metoder med hensyn til prioritering og udelukkelse af risici. Angiv, om risikovurderingerne revideres og med hvilken hyppighed, om metoden er beskrevet i et dokument, om risikovurderingsmetoden er tilgængelig og for hvem samt om risikovurderingsresultaterne er tilgængelige for offentligheden.

Spørgsmål 12: Er der i risikovurderingerne taget hensyn til risicienes grænseoverskridende dimensioner?

Forklar, hvilke af de vurderede risici der omfatter en grænseoverskridende dimension, og i hvilket omfang den grænseoverskridende dimension er inkluderet i risikovurderingen (f.eks. opstilling af scenarier). Medlemsstaterne kan i givet fald beskrive arten af deres samarbejde med andre medlemsstater om gennemførelse af risikovurderinger med en grænseoverskridende dimension.

Spørgsmål 13: Omfatter risikovurderingerne infrastruktur?

Angiv, hvilke typer central (både national og europæisk) infrastruktur, der indgår i opstillingen af scenarier og evalueringen af risici. Disse kan bl.a. omfatte veje, bygninger, dæmninger, jernbaner, broer, satellitter, underjordiske rørledninger, kabler, hospitaler og beskyttelsesfaciliteter.

Informations- og kommunikationsteknologi

Spørgsmål 14: Råder man over passende ikt-infrastruktur til gennemførelse af risikovurderinger?

Hvilken type infrastruktur — ikt-værktøjer, satellitter m.m. — er tilgængelig til at gennemføre risikovurderinger? Medlemsstaterne kan beskrive igangværende forskning med henblik på udvikling af ny ikt-infrastruktur til støtte for vurderingen af risici. I tilfælde, hvor infrastruktur deles med andre lande, kan medlemsstaterne også beskrive arten af det eksisterende samarbejde (f.eks. deling af satellitbilleder).

Spørgsmål 15: Foreligger der passende information og data (herunder historiske data) til gennemførelse af risikovurderinger?

Angiv, hvilke informationskilder og data der anvendes, og hvorvidt der findes databaser til gennemførelse af risikovurderinger. Medlemsstaterne kan oplyse, om der er en ny udvikling i gang, som kan forbedre indsamlingen af data og oplysninger.

Finansiering

Finansieringen dækker den overordnede identifikation, skøn og afsættelse af midler, der kræves for at opdatere risikovurderingerne.

Spørgsmål 16: Er der tilstrækkelig finansiel kapacitet til at gennemføre og opdatere arbejdet med risikovurderinger?

Forklar, om der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til at gennemføre risikovurderinger og til at sikre opdatering af de eksisterende vurderinger.

4.2. Risikostyringsplaner

Dette afsnit indeholder en række spørgsmål vedrørende den administrative, tekniske og finansielle kapacitet til udarbejdelse af risikostyringsplaner.

Med henblik på vurdering af den administrative kapacitet er det vigtigt at fokusere på koordineringen af processen, eksistensen af relevant ekspertise, eksistensen af relevante metoder, omfanget af inddragelsen af eksterne berørte parter samt kommunikation.

Med henblik på vurderingen af den tekniske kapacitet er det vigtigt at fokusere på anvendelsen af egnet udstyr.

Med henblik på vurderingen af den finansielle kapacitet er det vigtigt at fokusere på adgangen til finansielle ressourcer.

Tilstrækkeligt detaljerede svar på hvert spørgsmål kunne omfatte redegørelse for, hvad der er gjort, hvorledes det er gjort, hvornår det blev gjort samt data, tal og referencer alt efter deres relevans og tilgængelighed.

Koordinering

En risikostyringsstruktur uddelegerer klare ansvar til alle, der deltager i planlægningen af risikostyringen, således at man undgår overlapninger eller misforhold mellem ansvar og kapacitet.

Spørgsmål 17: Er de enheder, der deltager i planlægningen af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, tildelt klart definerede ansvar og roller/funktioner?

Forklar, på hvilket grundlag ansvaret for planlægningsprocessen er fordelt inden for forvaltningen, om dette grundlag eller de pågældende procedurer foreligger skriftligt (f.eks. i lovgivning), og hvordan eventuelt forekommende overlapninger eller behov adresseres, og hvorvidt den tværsektorielle dimension er dækket.

Spørgsmål 18: Er ansvaret for planlægning vedrørende specifikke risici placeret, og evalueres det jævnligt?

Forklar, hvordan det sikres, at ansvaret for planlægning varetages, og om der foreligger en procedure for tildeling af ansvar vedrørende specifikke risici.

Ekspertbistand

Der bør foreligge metoder til udarbejdelse af planer for arbejdsstyrken, således at man sikrer en optimal bemandingssituation. De eksperter, der har til opgave at udarbejde risikostyringsplanerne, bør råde over de nødvendige oplysninger og modtage passende uddannelse.

Spørgsmål 19: Er der et tilstrækkeligt antal eksperter til at planlægge forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, der er baseret på identificerede risici i risikovurderingen?

Angiv, hvilke enheder eller myndigheder der deltager i planlægningsprocessen, hvordan de identificeres/udvælges, og om bemandingen er tilstrækkelig.

Spørgsmål 20: Tilbydes der effektiv uddannelse til eksperter på forskellige niveauer, der er ansvarlige for at planlægge forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?

Angiv, om der findes uddannelse for eksperter, som gennemfører planlægningsaktiviteter, og i givet fald hvilken form for uddannelse.

Spørgsmål 21: Er de eksperter, der deltager i planlægning af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, informeret om de overordnede politikmål/-prioriteter i forbindelse med katastroferisikostyring?

Angiv, om der findes der en risikostyringsproces, og hvordan prioriteter eller processer i givet fald videreformidles til de eksperter, der er inddraget i planlægning af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.

Spørgsmål 22: Findes der en proces, som kan sikre, at den viden, som besiddes af eksperter, der har fået til opgave at planlægge forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, bevares og øges yderligere?

Forklar, hvordan der udveksles viden mellem de eksperter, der deltager i planlægningsprocessen, og hvordan sikres det, at viden ikke går tabt.

Metode

Den nationale eller regionale enhed bør have udviklet en metode til udarbejdelse af risikostyringsplaner, der tager hensyn til de forventede konsekvenser af identificerede risici, som vurderes i henhold til en metode, der er udviklet og prioriteret efter behov.

Spørgsmål 23: Har de forskellige ansvarlige enheder udviklet metoder til planlægning af risikostyring? Hvad er de centrale elementer ved disse metoder?

Beskriv de nationale eller regionale tilgange til planlægning og de metoder, der anvendes til at udarbejde forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger og til at analysere deres mulige indvirkning på risikoforebyggelsen.

Spørgsmål 24: Omfatter metoderne til planlægning af risikostyring identifikation af infrastruktur, der er relevant for at mindske identificerede risici?

Angiv, hvordan man identificerer relevant infrastruktur, hvordan man vurderer den i forhold til afbødning af risici, hvorvidt der er udarbejdet en liste over relevant infrastruktur, som jævnligt revideres, og hvorvidt investeringsbehovene er identificeret.

Andre berørte parter

Evnen til at styre risici afhænger i stigende grad af inddragelsen af og samarbejdet med forskellige offentlige og private berørte parter, f.eks. risikostyringsorganer, sundhedsvæsenet, brandvæsener, politistyrker, transportsektoren, elforsyningssektoren, kommunikationsoperatører, frivillige organisationer, borgere, frivillige, videnskabelige eksperter, de væbnede styrker eller organisationer i andre medlemsstater.

Spørgsmål 25: Er de relevante offentlige og private berørte parter informeret og inddraget i planlægningsprocessen?

Forklar tilgangen til inddragelse af offentlige/private berørte parter, hvilken type berørte parter der bidrager til planlægningsprocessen, og hvilke erfaringer der eventuelt kan deles.

Spørgsmål 26: Informeres den offentlige eller private sektor om nogle af de risici, der er identificeret i risikovurderingerne, og hvordan tilskynder man i givet fald til, at offentlighed og virksomheder planlægger forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?

Redegør for samspillet med partnerorganisationer i planlægningsprocessen, forklar hvilke ordninger, der eventuelt er på plads, og hvordan der tilskyndes til at sikre tilstrækkelig kvalitet og angiv, hvordan forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger planlagt af disse organisationer bidrager til den forventede risikoafbødning.

Spørgsmål 27: Er de nationale eller regionale enheder inddraget i grænseoverskridende planlægning af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?

Forklar, hvilke grænseoverskridende planlægningsaktioner disse enheder senest har deltaget i, om der er konkrete tiltag vedrørende yderligere samarbejde med afsæt i denne fælles planlægningsproces (f.eks. aftalememorandummer eller aftaler på tjenesteniveau) eller eventuelle erfaringer, der kan deles.

Oplysninger og kommunikation

Styringen af komplekse risici kræver effektive informations- og kommunikationssystemer til udarbejdelse af planer til forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Nationale eller regionale enheder skal derfor sikre, at de har regler og procedurer på plads, der muliggør informationsdeling, datadeling og kommunikation i forhold til de forskellige berørte parter.

Spørgsmål 28: Er de relevante berørte parter, herunder borgerne, informeret om centrale elementer ved planlægning af risikostyring?

Forklar, hvorledes informationsstrømmen mellem forskellige offentlige og private berørte parter og forskellige niveauer inden for den offentlige forvaltning tilrettelægges for at sikre, at de relevante berørte parter bevidstgøres, og for at de kan bidrage med deres viden. Medlemsstaterne kunne også forklare nærmere, hvordan kommunikationen i forhold til borgerne om planlægning af visse forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger tilrettelægges, og om der eventuelt er visse erfaringer, der kan deles.

Udstyr

Med vurderingen af den tekniske kapacitet evalueres det, om der er adgang til det udstyr, der er nødvendigt til at planlægge forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Der kunne være tale om softwareværktøjer til støtte for planlægningsprocessen.

Spørgsmål 29: Er der adgang til udstyr og værktøjer, der er nødvendige for at understøtte og/eller gennemføre planlægning af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?

Forklar, hvilket udstyr og hvilke værktøjer der eventuelt er adgang til, om der er yderligere behov, misforhold og/eller overlapninger.

Finansiering

Finansieringen omfatter den samlede identifikation af, skøn over og tildeling af midler, der anses for at være nødvendige for at opfylde mulige forpligtelser i forbindelse med risikostyringen (finansiering af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger), der er resultatet af risikoprioriteringen. Den omfatter også de berørte parters deltagelse i finansiering af risikostyringen, hvis det er relevant.

Spørgsmål 30: Er finansieringsbehovene i forbindelse med gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltningerne skønnet, og er der identificeret mulige finansieringskilder som led i planlægningsprocessen?

Angiv, om der findes en metode til at skønne finansieringsbehovene, hvilke finansieringskilder der er identificeret, og om der er eller vil blive ansøgt om EU-finansiering.

Spørgsmål 31: Gøres der overvejelser om fremtidige investeringsplaner og den private sektors mulige finansiering som led i planlægningsprocessen?

Forklar, hvordan en eventuel planlægningsproces bidrager til at identificere fremtidige investeringsprioriteter, i hvor vidt omfang private organisationer er inddraget i denne proces, og om der efterlyses samarbejde med den private sektor om finansiering af prioriterede investeringer.

Spørgsmål 32: Er der som led i planlægningen på forhånd fastlagt procedurer eller udarbejdet planer til at sikre, at der er finansiering på plads til de forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, der er nødvendige til at begrænse de identificerede risici?

Forklar, hvordan budgetspørgsmål og retlige spørgsmål vedrørende fleksibel ressourcetildeling behandles under planlægningen, om der træffes konkrete foranstaltninger, der giver mulighed for fleksibilitet, og hvorvidt der er retlige eller politiske hindringer for en sådan tilgang.

4.3. Gennemførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger

Dette afsnit indeholder en række spørgsmål vedrørende den administrative, tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.

Med henblik på vurdering af den administrative kapacitet er det vigtigt at fokusere på fastlæggelse af en relevant strategi, politikker og metoder, adgang til relevant ekspertise, koordinering af processen samt omfanget af inddragelsen af berørte parter og kommunikation og procedurer, der er på plads.

Med henblik på vurderingen af den tekniske kapacitet er det vigtigt at fokusere på anvendelsen af egnet infrastruktur, udstyr og forsyninger samt adgangen til relevant teknisk ekspertise.

Med henblik på vurderingen af den finansielle kapacitet er det vigtigt at fokusere på adgangen til finansielle ressourcer.

Tilstrækkeligt detaljerede svar på hvert spørgsmål kunne omfatte redegørelse for, hvad der er gjort, hvorledes det er gjort, hvornår det blev gjort samt relevante og tilgængelige data, tal og referencer.

Strategi/politik/metode

De nationale eller regionale enheder har udviklet metoder til gennemførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Den forventede effekt af planlagte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger til risikobegrænsning vurderes, og foranstaltningerne prioriteres og tilpasses i overensstemmelse hermed.

Spørgsmål 33: Er gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger knyttet sammen med planer til risikostyring? Er den led i en strategi eller politik, og er der fastlagt en metode?

Beskriv den nationale eller regionale metode, der knytter planlægningen sammen med gennemførelsen af foranstaltninger, forklar, hvordan gennemførelsen sker, hvordan indvirkningen på risikobegrænsning, tilpasning og afbødning analyseres og denne analyse inddrages i planlægning og risikovurdering med behørig hensyntagen til sammenhængen med eventuelt eksisterende forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger vedrørende tilpasning til klimaforandringerne.

Spørgsmål 34: Er der udviklet metoder til indberetning af skade og tab af menneskeliv, og er skadesomkostningerne skønnet, dokumenteret og lagret?

Forklar, hvilke metoder til indberetning af skade og tab af menneskeliv, der er udviklet, om sådanne oplysninger videreformidles til berørte parter og borgere, hvorvidt de berørte parter bidrager til skadesindberetningen og/eller til at foretage skøn over omkostninger, hvorvidt skaderne dokumenteres og lagres regelmæssigt eller lejlighedsvist, hvilken periode der er dækket, og om disse indberetninger er tilgængelige for offentligheden.

Koordinering

En risikostyringsstruktur uddelegerer klare ansvar til alle enheder, der deltager i gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, således at man undgår overlapninger eller misforhold mellem ansvar og kapacitet.

Spørgsmål 35: Er de enheder, der deltager i gennemførelsen af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, tildelt klart definerede ansvar og roller/funktioner?

Forklar, på hvilket grundlag ansvaret for gennemførelsen er fordelt inden for forvaltningen, om de pågældende procedurer foreligger skriftligt (f.eks. i lovgivning), og hvordan eventuelt forekommende overlapninger, yderligere behov eller misforhold adresseres, og hvorvidt den tværsektorielle dimension er dækket.

Ekspertbistand

Der er metoder på plads til udarbejdelse af planer for arbejdsstyrken, således at en optimal bemandingssituation sikres. Der foreligger værktøjer til optimering af personalets indsats, som omfatter jævnlig evaluering af uddannelses- og udviklingsbehov.

Spørgsmål 36: Er fordelingen af ansvaret for de eksperter, der deltager i gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, ajourført, og findes der tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger baseret på planlægningsprocessen?

Forklar, hvilke enheder (f.eks. myndigheder eller agenturer) der deltager i gennemførelsen af foranstaltninger, hvordan disse enheder identificeres/udvælges, hvilke kompetencer hos personalet der tages i betragtning ved tildeling af ansvar, og om bemandingen anses for at være passende.

Spørgsmål 37: Er eksperterne med ansvar for gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger tilstrækkeligt informeret, uddannet og erfarne?

Forklar, hvilken form for uddannelse der eventuelt er tilgængelig for personale, som er inddraget i gennemførelse af foranstaltninger, hvor ofte de pågældende personer allerede har medvirket til at gennemføre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, og hvordan målene, prioriteterne eller processerne er blevet videreformidlet til det personale, der deltager i gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.

Andre berørte parter

Evnen til at styre risici afhænger i stigende grad af inddragelsen af og samarbejdet med forskellige offentlige og private berørte parter, f.eks. katastrofehjælpsorganisationer, sundhedstjenester, brandvæsener, politistyrker, transport-, elektricitets- og kommunikationsoperatører, frivillige organisationer, borgere, frivillige, videnskabelige eksperter, væbnede styrker eller organisationer i andre medlemsstater (tværnational risikostyring). Indsats over for de nye risici kræver derfor, at der opbygges et beredskabsnetværk, som kan mobilisere al den krævede kapacitet hos en lang række berørte parter.

Spørgsmål 38: Er de relevante berørte parter informeret om og inddraget i gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?

Forklar tilgangen til offentlige/private berørte parters eller netværksforvalteres inddragelse, hvilken type berørte parter der bidrager til gennemførelse af foranstaltninger, og eventuelle erfaringer der kan deles.

Spørgsmål 39: Er den nationale eller regionale enhed inddraget i gennemførelsen af grænseoverskridende forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?

Forklar, hvilke grænseoverskridende forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger der gennemføres, hvilke andre berørte parter der er inddraget, hvorvidt der kom konkrete samarbejdsresultater ud af den fælles gennemførelse af foranstaltninger (f.eks. aftalememorandummer eller aftaler på tjenesteniveau) eller om der er andre indhøstede erfaringer, der kan deles.

Spørgsmål 40: Er disse offentlige eller private berørte parters gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger tilstrækkeligt god til, at man kan nå de forventede resultater med begrænsning af risici.

Er der aftaler på plads, som kan sikre tilstrækkeligt god kvalitet? Hvordan bidrager de forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, som gennemføres af disse organisationer, til den forventede risikobegrænsning? Er der eventuelle erfaringer, der kan deles?

Procedurer

Risikostyringen vil skulle omfatte udvikling af etablerede processer for at sikre, at risikostyringssystemet fungerer. Med henblik på gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger vil der derfor skulle defineres procedurer, der bidrager til risikobegrænsning.

Spørgsmål 41: Omfatter gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger fastlæggelse af procedurer til tidlig varsling, aktivering, dispatching, desaktivering eller overvågning?

Forklar, om der er procedurer på plads, hvordan de virker i praksis, om der fastlægges operative standardprocedurer, til hvilken indsats disse procedurer fastlægges, og angiv, hvilke erfaringer der kan deles.

Oplysninger og kommunikation

Styringen af komplekse risici kræver effektive informations- og kommunikationssystemer til gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Nationale eller regionale enheder er derfor nødt til at sikre, at de har regler og procedurer på plads, der muliggør informationsdeling, datadeling og kommunikation i forhold til de forskellige berørte parter, herunder borgerne, på ethvert tidspunkt under gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltningerne.

Spørgsmål 42: Er de nødvendige oplysninger tilgængelige, og udveksles de jævnligt inden for den nationale eller regionale enhed?

Forklar, hvorledes informationsstrømmen mellem forskellige offentlige enheder og mellem forskellige niveauer inden for den offentlige forvaltning tilrettelægges for at sikre, at de relevante tjenester er informeret og kan bidrage med deres viden.

Spørgsmål 43: Er der kommunikationsstrategier på plads, herunder vedrørende anvendelse af forskellige medieværktøjer (inkl. sociale medier), til effektiv informering af borgerne med henblik på at øge bevidstheden og opbygge tillid?

Beskriv nærmere, hvordan information og kommunikation rettet mod borgerne før, under og efter gennemførelse af foranstaltningerne tilrettelægges, og om der er erfaringer herfra, der kan deles.

Infrastruktur inklusive it

Med denne del af den tekniske kapacitetsvurdering evalueres det, om den eksisterende infrastruktur, f.eks. veje, bygninger, dæmninger, jernbaner, broer, satellitter, underjordiske rørledninger, kabler, hospitaler, beskyttelsesfaciliteter, systemer til tidlig varsling m.m., der anses for at have relevans for begrænsning af identificerede risici, er i overensstemmelse med visse sikkerheds- eller resultatnormer.

Spørgsmål 44: Er infrastrukturens tilstand relevant for gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, der er analyseret?

Forklar, hvorledes infrastruktur der er vigtig med hensyn til at begrænse specifikke risici, identificeres, hvorledes der foretages vurdering af dens tilstand med hensyn til begrænsning af risici, angiv, om der udarbejdes en liste over relevant infrastruktur, som jævnligt revideres, om investeringsbehovene er identificerede, om medlemsstaterne har en politik for meget vigtig infrastruktur.

Udstyr og forsyninger

Med vurderingen af den tekniske kapacitet evalueres det, om forebyggelses- og beredskabsudstyret opfylder de krævede normer, der er nødvendige for gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.

Spørgsmål 45: Findes der en opgørelse over det tilgængelige udstyr, der er nødvendigt til gennemførelse af de planlagte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger? Omfatter gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger identifikation af mulige udstyrsbehov baseret på den eksisterende opgørelse?

Angiv, om der er udarbejdet en opgørelse over tilgængeligt udstyr og dets anvendelse, og om den ajourføres. Forklar, hvilke udstyrsbehov der i givet fald identificeres i forbindelse med gennemførelsesprocessen for at sikre en passende begrænsning af de risici, der er adresseret i planlægningsprocessen, og angiv, om der udarbejdes og gennemføres analyser af opgørelser over tilgængeligt udstyr med henblik på at vurdere, om det er tilstrækkeligt til at påvise yderligere behov eller misforhold og angiv endelig, hvilke skridt der tages for at opfylde behovene.

Spørgsmål 46: Foretages der en identificering af forsyningskæderisici i forbindelse med gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, og er der truffet foranstaltninger til at reducere risikoen for forsyningsmangler?

Angiv, hvilke forsyningskæderisici der i givet fald identificeres, hvordan konsekvenserne af disse risici analyseres, hvilke foranstaltninger der i givet fald træffes for at reducere disse risici, samt om der indgås grænseoverskridende aftaler eller samarbejdsaftaler for at begrænse sådanne risici.

Teknisk ekspertise

Den tekniske ekspertise omfatter de tilgængelige færdigheder og de metoder, som er udviklet til gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Den tekniske ekspertise er en immateriel kapacitet, men det er nødvendigt at værne om den, enten gennem dokumentation eller deling eller læring.

Spørgsmål 47: Har eksperter, som har til opgave at gennemføre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, den nødvendige tekniske ekspertise til at sikre passende gennemførelse af foranstaltningerne, og sikres det, at man bevarer denne viden og øger den yderligere?

Angiv, hvilken teknisk ekspertise der anvendes og anses for at være nødvendig for at gennemføre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, hvilke tekniske værktøjer der i givet fald anvendes til gennemførelse, om eksperterne modtager uddannelse med henblik på fortsat opdatering af viden, således at de kan anvende de tekniske værktøjer på passende måde, angiv hvordan viden deles mellem de personer, der deltager i gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, og hvordan der tilskyndes til faglig udvikling.

Spørgsmål 48: Har de eksperter, der har til opgave at gennemføre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, den nødvendige viden til at gennemføre indkøbs- og logistikprocedurer til gennemførelse af disse opgaver, og er de uddannet i tilstrækkeligt omfang til at anvende disse procedurer?

Angiv, hvordan der undervises, og hvilken undervisning der gives for at opbygge eller udvikle ekspertise eller enhver anden foranstaltning, der kan bidrage til at erhverve viden.

Spørgsmål 49: Har de eksperter, der har til opgave at gennemføre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, den nødvendige viden til at gennemføre planlægning vedrørende livscyklus- og spidsbelastningskapacitet, og anvendes der særlige metoder til at vurdere, hvordan udstyr og systemer fungerer, og således at det er muligt at øge kapaciteten i nødstilfælde?

Angiv, om der anvendes særlige metoder til gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, og hvilken undervisning der i givet fald gives for at opbygge eller udvikle ekspertise eller andre eksisterende foranstaltninger, der kan bidrage til at erhverve viden.

Finansiering af gennemførelsesforanstaltninger

Det skal i denne forbindelse vurderes, om der er sikkerhed for, at der er adgang til finansielle ressourcer, som hurtigt kan tages i brug til finansiering i sandsynlige nødssituationer som identificeret i forbindelse med risikovurderingen og -planlægningen.

Spørgsmål 50: Er der i forbindelse med gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, som er nødvendige for at begrænse, tilpasse sig til eller afbøde identificerede risici, fastlagt et budget, et retsgrundlag og procedurer med henblik på forudgående planlægning af fleksibel ressourceanvendelse?

Angiv, hvordan budgetspørgsmål og retlige spørgsmål vedrørende fleksibel ressourcetildeling behandles i gennemførelsesprocessen, og hvorvidt der træffes eller iværksættes konkrete foranstaltninger, som giver mulighed for fleksibilitet, og om der er misforhold eller yderligere behov eller retlige eller politiske hindringer for en sådan tilgang.

Spørgsmål 51: Indebærer gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger indgåelse af aftaler med de berørte parter, som regulerer delingen af omkostninger?

Angiv, om der foreligger planer vedrørende deling af den finansielle byrde; angiv, hvilke berørte parter medlemsstaterne i givet fald har taget kontakt til, og hvorvidt der søges eller er indgået aftaler for at dække disse omkostninger.

5. RESUME

Efter vurderingen vil medlemsstaterne have et godt tværsektorielt overblik over de forskellige risici, de vil skulle adressere. De vil vide, om planerne til risikostyring er hensigtsmæssige, og hvilke faktiske resultater der opnås hermed, og herunder identificere passende forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, og de vil kunne danne sig et klart billede af gennemførelsesprocesserne for de relevante foranstaltninger.

Nedenstående tabel kan anvendes som værktøj til at udarbejde en sammenfatning af de forskellige komponenter i vurderingen af den nationale risikostyringskapacitet. Tabellen vil supplere vurderingen af risikostyringskapaciteten på nationalt eller passende regionalt niveau, som medlemsstaterne i overensstemmelse med afgørelsen skal gennemføre og forelægge for Kommissionen hvert tredje år at regne fra færdiggørelsen af disse retningslinjer.

For hvert af nedenstående spørgsmål anvendes der følgende niveauinddeling:

— i/r (ikke relevant): Kapacitet ikke identificeret eller ikke fundet relevant at udvikle

— (1): Der bør tages hensyn til kapacitet — arbejdet er endnu ikke gået i gang

— (2): Kapacitet er identificeret — der er gjort indledende fremskridt

— (3): Kapacitet er taget i brug på centrale områder

— (4): Kapaciteten er integreret og forbedres

— Bemærkninger: Yderligere begrundelse for valg af niveau.

	Spørgsmål	Nivelleringsapparater					Bemærkninger
Risikovurdering	Spørgsmål 1: Indgår risikovurderingen i overordnede rammer?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 2: Er de enheder, der deltager i risikovurderingen, tildelt klart definerede ansvar og roller/funktioner?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 3: Er ansvaret for at vurdere specifikke risici tildelt de mest relevante enheder?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 4: Er der i risikovurderingerne taget hensyn til risicienes tværsektorielle dimension?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 5: Foretages der jævnligt en revision af fordelingen af ansvar i forbindelse med risikovurderingen?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 6: Er eksperterne med ansvar for risikovurderingen tilstrækkeligt informeret, uddannet og erfarne til at evaluere risiciene?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 7: Er der inddraget relevante berørte parter i risikovurderingsprocessen?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 8: Råder man over den nødvendige administrative kapacitet til at videreformidle resultaterne af risikovurderingerne til offentligheden?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 9: Råder man over den nødvendige administrative kapacitet til intern videreformidling af resultaterne af risikovurderinger, herunder scenarier, indhøstede erfaringer m.m.?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 10: Integreres resultaterne af risikovurderingerne i en risikokommunikationsstrategi?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 11: Har den nationale eller regionale enhed udviklet en metode til risikovurdering? Er denne metode fastlagt eller offentliggjort, og hvad er de centrale elementer ved denne metode?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 12: Er der i risikovurderingerne taget hensyn til risicienes tværsektorielle dimension?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 13: Omfatter risikovurderingerne infrastruktur?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 14: Råder man over passende ikt-infrastruktur til gennemførelse af risikovurderinger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 15: Foreligger der passende information og data (herunder historiske data) til gennemførelse af risikovurderinger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 16: Er der tilstrækkelig finansiel kapacitet til at gennemføre og opdatere arbejdet med risikovurderinger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
Risikostyringsplaner	Spørgsmål 17: Er de enheder, der deltager i planlægningen af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, tildelt klart definerede ansvar og roller/funktioner?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 18: Er ansvaret for planlægning vedrørende specifikke risici placeret, og evalueres det jævnligt?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 19: Er der et tilstrækkeligt antal eksperter til at planlægge forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, der er baseret på identificerede risici i risikovurderingen?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 20: Tilbydes der effektiv uddannelse til eksperter på forskellige niveauer, der er ansvarlige for at planlægge forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 21: Er de eksperter, der deltager i planlægning af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, informeret om de overordnede politikmål/-prioriteter i forbindelse med katastroferisikostyring?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 22: Findes der en proces, som kan sikre, at den viden, som besiddes af eksperter, der har fået til opgave at planlægge forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, bevares og øges yderligere?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 23: Har de forskellige ansvarlige enheder udviklet metoder til planlægning af risikostyring? Hvad er de centrale elementer ved disse metoder?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 24: Omfatter metoderne til udarbejdelse af planer til risikostyring identifikation af infrastruktur, der er relevant for at mindske identificerede risici?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 25: Er de relevante offentlige og private berørte parter informeret og inddraget i planlægningsprocessen?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 26: Informeres offentlige eller private virksomheder om nogle af de risici, der er identificeret i risikovurderingerne, og hvordan tilskynder man i givet fald til, at offentligheden og disse virksomheder planlægger forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 27: Er de nationale eller regionale enheder inddraget i grænseoverskridende planlægning af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 28: Er de relevante berørte parter, herunder borgerne, informeret om centrale elementer ved planlægning af risikostyring?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 29: Er der adgang til udstyr og værktøjer, der er nødvendige for at understøtte og/eller gennemføre planlægning af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 30: Er finansieringsbehovene i forbindelse med gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltningerne skønnet, og er der identificeret mulige finansieringskilder som led i planlægningsprocessen?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 31: Gøres der overvejelser om fremtidige investeringsplaner og den private sektors finansiering som led i planlægningsprocessen?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 32: Er der som led i planlægningen på forhånd fastlagt procedurer eller udarbejdet planer til at sikre, at der er finansiering på plads til de forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, der er nødvendige til at begrænse de identificerede risici?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
Gennemførelse af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger	Spørgsmål 33: Er gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger knyttet sammen med planer til risikostyring? Er den led i en strategi eller politik, og er der fastlagt en metode?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 34: Er der udviklet metoder til indberetning af skade og tab af menneskeliv, og er skadesomkostningerne skønnet, dokumenteret og lagret?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 35: Er de enheder, der deltager i gennemførelsen af risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, tildelt klart definerede ansvar og roller/funktioner?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 36: Er fordelingen af ansvaret for de eksperter, der deltager i gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, ajourført, og findes der tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger baseret på planlægningsprocessen?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 37: Er eksperterne med ansvar for gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger tilstrækkeligt informeret, uddannet og erfarne?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 38: Er de relevante berørte parter informeret om og inddraget i gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 39: Er den nationale eller regionale enhed inddraget i gennemførelsen af grænseoverskridende forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 40: Er disse offentlige eller private berørte parters gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger tilstrækkeligt god til, at man kan nå de forventede resultater med begrænsning af risici.	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 41: Omfatter gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger f.eks. fastlæggelse af procedurer til tidlig varsling, aktivering, dispatching, desaktivering eller overvågning?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 42: Er de nødvendige oplysninger tilgængelige, og udveksles de jævnligt inden for den nationale eller regionale enhed?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 43: Er der kommunikationsstrategier på plads, herunder vedrørende anvendelse af forskellige medieværktøjer (inkl. sociale medier), til effektiv informering af borgerne med henblik på at øge bevidstheden og opbygge tillid?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 44: Er infrastrukturens tilstand relevant for gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, der er analyseret?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 45: Findes der en opgørelse over det tilgængelige udstyr, der er nødvendigt til gennemførelse af de planlagte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger? Omfatter gennemførelsen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger identifikation af mulige udstyrsbehov baseret på den eksisterende opgørelse?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 46: Foretages der en identificering af forsyningskæderisici i forbindelse med gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, og er der truffet foranstaltninger til at reducere risikoen for forsyningsmangler?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 47: Har eksperter, som har til opgave at gennemføre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, den nødvendige tekniske ekspertise til at sikre passende gennemførelse af foranstaltningerne, og sikres det, at man bevarer denne viden og øger den yderligere?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 48: Har de eksperter, der har til opgave at gennemføre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, den nødvendige viden til at gennemføre indkøbs- og logistikprocedurer til gennemførelse af disse opgaver, og er de uddannet i tilstrækkeligt omfang til at anvende disse procedurer?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 49: Har de eksperter, der har til opgave at gennemføre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, den nødvendige viden til at gennemføre planlægning vedrørende livscyklus- og spidsbelastningskapacitet, og anvendes der særlige metoder til at vurdere, hvordan udstyr og systemer fungerer, og således at det er muligt at øge kapaciteten i nødstilfælde?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 50: Er der i forbindelse med gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, som er nødvendige for at begrænse, tilpasse sig til eller afbøde identificerede risici, fastlagt et budget, et retsgrundlag og procedurer med henblik på forudgående planlægning af fleksibel ressourceanvendelse?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)
	Spørgsmål 51: Indebærer gennemførelse af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger indgåelse af aftaler med de berørte parter, som regulerer delingen af omkostninger?	i/r	(1)	(2)	(3)	(4)

6. LISTE OVER REFERENCER OG RELEVANTE DOKUMENTER

A Simple Guide to Risk and its Management, Broadleaf Capital International PTY Ltd., 2012 (baseret på ISO 31000:2009)

http://broadleaf.com.au/old/pdfs/trng_tuts/Tut_Simple_Guide_to_Risk_v11.pdf

An overview of the EFQM Excellence Model, EFQM, Bruxelles; modellen kan anvendes til at vurdere en organisations kapacitet på det pågældende tidspunkt

http://www.efqm.org/

Best Practices on Flood Prevention and Mitigation, der blev fremlagt på et møde for vandforvaltningsansvarlige i Athen i juni 2003, og som var udarbejdet af Nederlandene og Frankrig (en ajourføring af Guidelines on Sustainable Flood Prevention of 2000 udarbejdet af De Forenede Nationers Kommission for Europa (UN/ECE)

http://ec.europa.eu/environment/water/flood_risk/pdf/flooding_bestpractice.pdf

Civil Defence Emergency Capability Assessment Tool v. 4.2 (final) — CDEM Capability Assessment Tool, baseret på New Zealands National CDEM Strategy, som er et Excelværktøj, der fokuserer på organisatorisk kapacitet med hensyn til efterlevelse, performance og resultater

http://www.civildefence.govt.nz/cdem-sector/monitoring-and-evaluation/cdem-capability-assessment-tool-/

Core Capabilities Crosswalk, U.S. Department of Homeland Security, Federal Emergency Management Agency (FEMA), opdatering: juni 2013

http://www.fema.gov/core-capabilities

Rådets konklusioner af 26. april 2010, Rådsdokument 7788/10. Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis: Fem skridt hen imod et mere sikkert EU« (KOM(2010) 673) af 22.11.2010.

Rådets konklusioner af 26. september om vurdering af risikostyringskapaciteten (13375/14)

Department of Homeland Security Risk Lexicon, Risk Steering Committee/USA, september 2010

https://www.dhs.gov/xlibrary/assets/dhs-risk-lexicon-2010.pdf

Rådets Direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27)

Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1)

Emergency Management Planning Guide 2010-2011, Public Safety Canada, 2010

http://www.publicsafety.gc.ca/cnt/rsrcs/pblctns/mrgnc-mngmnt-pnnng/index-eng.aspx

EN-eurokodekserne er en serie på 10 EU-standarder, EN 1990-EN 1999, der sikrer en fælles tilgang til udformning af bygninger og andre bygningsarbejder og bygningsprodukter

http://eurocodes.jrc.ec.europa.eu/home.php

Europa-Kommissionen: Retningslinjer for konsekvensanalyser (SEC(2009) 92

http://ec.europa.eu/smart-regulation/impact/commission_guidelines/commission_guidelines_en.htm

Europa-Kommissionen: Overview of natural and man-made disaster risks in the EU, European Commission, SWD (2014) 134 final af 8.4.2014

Europa-Kommissionen: En fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (KOM(2009) 82 endelig udg. af 23.2.2009

Guidance on Implementing the Capacity Development Provisions of the Safe Drinking Water Act amendments of 1996, United Environmental Protection Agency, USA, juli 1998

http://www.epa.gov/ogwdw/smallsystems/pdfs/guidfin.pdf

Guide ORSEC Départemental, Direction générale de la sécurité civile et de la gestion des crises,

http://www.interieur.gouv.fr/Le-ministere/Securite-civile/Documentation-technique/Planification-et-exercices-de-Securite-civile

ISO 22300:2012 Societal Security — Terminology

http://www.iso.org/iso/catalogue_detail.htm?csnumber=56199

ISO/CD 22325 Societal Security: Emergency management — Guidelines for emergency management capability assessment (for businesses)

ISO/IEC/FDIS International Standard 31010: Risk Management — Risk Assessment Techiques (2009)

ISO International Standard 31000 (2009): Risk Management — Principles and Guidelines

Methode für die Risikoanalyse im Bevölkerungsschutz, Bundesamt für Bevölkerungsschutz und Katastrophenhilfe, Wissenschaftsforum Band 8, 2010

http://www.bbk.bund.de/SharedDocs/Downloads/BBK/DE/Publikationen/Wissenschaftsforum/Bd8_Methode-Risikoanalyse-BS.pdf?__blob=publicationFile

OECD Risk Management, OECD Working Papers on Public Governance no. 23, Charles Baubion, 2013;

http://www.oecd-ilibrary.org/governance/oecd-working-papers-on-public-governance_19934351

OECD Reviews of Risk Management Policies, Italy — Review of the Italian National Civil Protection System, OECD, 2010

http://www.oecd.org/italy/oecdreviewsofriskmanagementpoliciesitaly.htm

OECD Recommendations of the Council on the Governance of Critical Risks, Meeting of the OECD Council at Ministerial Level, Paris, 6-7 May 2014

http://www.oliverwyman.com/content/dam/oliver-wyman/global/en/2014/may/OECD%20-%20Recommendations%20on%20the%20governance%20of%20critical%20risks%20-%202014.pdf

Risk Management Assessment Framework — A tool for departments, HM Treasury, UK, July 2009, a tool for assessing the standard of risk management in an organisation based on the EFQM excellence model

https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/191516/Risk_management_assessment_framework.pdf

UNISDR Terminology on Disaster Risk Reduction, United Nations 2009

http://www.unisdr.org/we/inform/terminology

(1) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(2) Ibid, artikel 6, litra c).

(3) Ibid, artikel 5, litra f).

(4) Se »Overview of natural and man-made disaster risk in the EU« (SWD(2014) 134 final af 8.4.2014).

(5) 13375/14.

(6) »Commission Risk Assessment and Mapping Guidelines for Disaster Management« (SEC(2010) 1626 final af 21.12.2010).

(7) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling: »Boosting Resilience through Innovative Risk Governance«, OECD Reviews of Risk Management Policies, 2014, s. 48-51, ISBN 978-92-64-20910-7.

(8) Dette kunne omfatte nedsættelse af en international gruppe af eksperter, som kan støtte vurderingen i alle processens faser, samt et peer review-program, hvorigennem medlemsstaterne kan lære af hinanden med hensyn til styring af katastroferisici.

(9) Skadernes omfang afhænger til dels af de eksisterende begrænsnings- og forebyggelsesforanstaltninger. Risikovurderingen tager hensyn til eksisterende foranstaltninger ved vurdering af risikokonsekvenser, -sandsynlighed og -prioritering.

(10) SEC(2010) 1626 final af 21.12.2010, s. 29.

(11) Der skal ved planlægningen tages højde for planer, der er udarbejdet for sektorielle risici, f.eks. risikostyringsplaner for oversvømmelser under direktivet om oversvømmelser (direktiv 2007/60/EF).

(12) Side 30 i risikovurderingsretningslinjerne.

(13) http://www.civildefence.govt.nz/cdem-sector/monitoring-and-evaluation/cdem-capability-assessment-tool-/

(14) Guide ORSEC Départemental, Direction générale de la sécurité civile et de la gestion des crises, http://www.interieur.gouv.fr/Le-ministere/Securite-civile/Documentation-technique/Planification-et-exercices-de-Securite-civile

(15) http://climate-adapt.eea.europa.eu/data-and-downloads?searchtext=&searchsectors=DISASTERRISKREDUCTION&searchtypes=ACTION#

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 261

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	58. årgang 8. august 2015

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	UDTALELSER
	Europa-Kommissionen
2015/C 261/01	Udtalelse fra Kommissionen af 7. august 2015 om udkast til Den Europæiske Centralbanks forordning om indsamlingen af granulære data om kreditter og kreditrisikodata	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2015/C 261/02	Euroens vekselkurs	4
2015/C 261/03	Kommissionens meddelelse — Retningslinjer for vurdering af risikostyringskapacitet	5
2015/C 261/04	Liste over anerkendte tredjelande for så vidt angår ordninger for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser til søfarende i henhold til direktiv 2008/106/EF (Situation pr. 1. august 2015) ( 1 )	25
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2015/C 261/05	Bindende tariferingsoplysninger	28

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0941
JPY	japanske yen	136,43
DKK	danske kroner	7,4620
GBP	pund sterling	0,70510
SEK	svenske kroner	9,5744
CHF	schweiziske franc	1,0738
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,0410
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,024
HUF	ungarske forint	310,35
PLN	polske zloty	4,1853
RON	rumænske leu	4,4115
TRY	tyrkiske lira	3,0512
AUD	australske dollar	1,4809
CAD	canadiske dollar	1,4313
HKD	hongkongske dollar	8,4811
NZD	newzealandske dollar	1,6647
SGD	singaporeanske dollar	1,5136
KRW	sydkoreanske won	1 272,46
ZAR	sydafrikanske rand	13,8948
CNY	kinesiske renminbi yuan	6,7940
HRK	kroatiske kuna	7,5515
IDR	indonesiske rupiah	14 809,32
MYR	malaysiske ringgit	4,2960
PHP	filippinske pesos	50,040
RUB	russiske rubler	70,2133
THB	thailandske bath	38,460
BRL	brasilianske real	3,8579
MXN	mexicanske pesos	17,8180
INR	indiske rupee	69,8200


	(1) EØS-relevant tekst