6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/1

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Direktoratet for Landbrugslovgivning

Kontor M.2 Konkurrencevilkår

Rue de la Loi/Wetstraat 130

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: Agri-State-Aids@ec.europa.eu

6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/1

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 (3) udløber den 31. december 2013.

(2)

Indholdet af den fremtidige fritagelsesforordning for støtte til små og mellemstore virksomheder, der er beskæftiget inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter, afhænger af en række andre instrumenter, særlig den nye generelle gruppefritagelsesforordning, der erstatter Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) (4). Indholdet afhænger også af de fremtidige regler for udviklingen af landdistrikterne (5). Disse instrumenter vil endnu ikke være trådt i kraft den 1. januar 2014 eller gælder endnu ikke fuldt ud på denne dato.

(3)

Af disse grunde bør anvendelsesperioden for forordning (EF) nr. 1857/2006 udvides til den 30. juni 2014.

(4)

Forordning (EF) nr. 1857/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 1857/2006 bør det præciseres, at henvisninger til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (6) efter ophævelsen af sidstnævnte forordning bør forstås som henvisninger til den ophævede forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte —

6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/3

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Direktoratet for Landbrugslovgivning

Kontor M.2 Konkurrencevilkår

Rue de la Loi/Wetstraat 130

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: Agri-State-Aids@ec.europa.eu

6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/3

(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 3, i traktaten. I medfør af artikel 109 i traktaten kan Rådet imidlertid bestemme, at visse former for støtte er fritaget for denne anmeldelsespligt. I henhold til artikel 108, stk. 4, i traktaten kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte. Ved forordning (EF) nr. 994/98 besluttede Rådet i henhold til artikel 109 i traktaten, at de minimis-støtte udgør en sådan form for statsstøtte. De minimis-støtte, som er en støtte, der ydes til den samme virksomhed over en given periode, og som ikke overstiger et vist nærmere fastsat beløb, anses derfor for ikke at opfylde alle kriterier i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af anmeldelsespligten.

(2)

Kommissionen har i adskillige afgørelser præciseret begrebet støtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1. Kommissionen har også bekendtgjort, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, under hvilket traktatens artikel 107, stk. 1, ikke finder anvendelse, første gang i sin meddelelse om de minimis-støtteordninger (3) og senere i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 (5). Under hensyn til de særlige regler, der anvendes i landbrugssektoren, og risikoen for, at selv lave støttebeløb kan opfylde kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, blev landbrugssektoren ved forordning (EF) nr. 69/2001 udelukket fra nævnte forordnings anvendelsesområde. Forordning (EF) nr. 1998/2006, der erstattede forordning (EF) nr. 69/2001, udelukker fortsat primærproduktion af landbrugsprodukter fra sit anvendelsesområde, men inkluderer forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter under den generelle ordning.

(3)

Da flere års erfaringer har vist, at selv meget små støttebeløb, der ydes til den primære landbrugsproduktion, ikke opfylder kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, såfremt visse betingelser er opfyldt, fastsatte Kommissionen bestemmelser om ydelse af de minimis-støtte i nævnte sektor i Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (6). Forordningen omfattede både primærproduktion og forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter ophævede Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 fra den 1. januar 2008 (7). I henhold til nævnte forordning, der fandt anvendelse på virksomheder i landbrugsproduktionssektoren, ansås det samlede de minimis-støttebeløb, der ydes til en enkelt virksomhed, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, ikke for at opfylde alle kriterier i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hvis det ikke oversteg 7 500 EUR pr. modtager over en treårig periode og et kumuleret beløb pr. medlemsstat svarende til 0,75 % af den årlige produktion i landbrugssektoren.

(5)

Ved anvendelsen af traktatens konkurrenceregler forstås ved en virksomhed enhver enhed, uanset juridisk status og finansieringsmåde, der udøver en økonomisk aktivitet (8). Domstolen har fastslået, at alle enheder, som kontrolleres af samme enhed (de jure eller de facto), skal betragtes som en del af en enkelt virksomhed (9). Af hensyn til retssikkerheden og for at mindske den administrative byrde bør denne forordning indeholde en udtømmende liste med klare kriterier, der gør det muligt at bestemme, hvorvidt to eller flere enheder skal betragtes som en del af en enkelt virksomhed. Kommissionen har ud fra de veletablerede kriterier for definitionen af »tilknyttede virksomheder« i definitionen af SMV'er (bilag I til forordning (EF) nr. 800/2008) (10) udvalgt de kriterier, der er hensigtsmæssige i forhold til denne forordning. De kriterier er allerede velkendte for de offentlige myndigheder og bør i betragtning af denne forordnings anvendelsesområde finde anvendelse på såvel SMV'er som store virksomheder.

(6)

På grundlag af Kommissionens erfaringer med at anvende forordning (EF) nr. 1535/2007 kan det fastslås, at det maksimale støttebeløb på 7 500 EUR pr. modtager over en treårig periode kan forhøjes til 10 000 EUR, og at loftet kan forhøjes til 1 % af den årlige produktion i landbrugssektoren, uden at det påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og/eller fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene.

(7)

I betragtning af lighederne mellem forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter og ikke-landbrugsprodukter, inkluderes forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. …/2013 af … om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten på de minimis-støtte (11) [forordning (EU) nr. …/2013 (den generelle de minimis-forordning)].

(8)

Domstolen har fastslået (12), at når Unionen ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har medlemsstaterne pligt til at afstå fra enhver foranstaltning, der kan underminere eller fravige en sådan ordning Denne forordning bør derfor ikke gælde for støtte, hvis størrelse fastsættes ud fra prisen for eller mængden af produkter, der indkøbes eller bringes på markedet.

(9)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksportstøtte eller støtte, der begunstiger indenlandske produkter frem for importerede. Den bør navnlig ikke gælde for støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre medlemsstater eller tredjelande. Støtte til dækning af udgifter til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for at lancere et nyt eller et eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(10)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på kriseramte virksomheder, eftersom der ikke ydes finansiel støtte til kriseramte virksomheder, hvis der ikke foreligger en omstruktureringsplan. Der er derudover vanskeligheder forbundet med at bestemme bruttosubventionsækvivalenten for støtte til virksomheder af denne type. Der bør af hensyn til den retlige sikkerhed opstilles klare kriterier til at fastslå, om en virksomhed i denne forordning anses for at være kriseramt, uden at disse kriterier forudsætter en vurdering af alle de særlige forhold i en virksomheds situation.

(11)

Den treårsperiode, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af denne forordning, er glidende i den forstand, at man, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal tage hensyn til den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

(12)

Hvis en virksomhed er aktiv inden for landbrugsproduktionssektoren samt inden for én eller flere af de sektorer, der reguleres af forordning (EU) nr. …/2013 (den generelle de minimis-forordning), bør bestemmelserne i nævnte forordning finde anvendelse på støtte, som ydes til sidstnævnte sektorer, forudsat at medlemsstaterne ved hjælp af egnede midler, såsom ved at holde aktiviteterne adskilt eller ved at udskille omkostningerne, sikrer, at der ikke ydes de minimis-støtte, der ikke opfylder betingelserne i denne forordning, til aktiviteter i landbrugsproduktionssektoren.

(13)

Denne forordning bør fastsætte regler, der sikrer, at det ikke er muligt at omgå de maksimale støtteintensiteter fastsat i specifikke forordninger eller Kommissionens afgørelser. Den bør også fastsætte klare kumulationsregler, der er lette at anvende.

(14)

Denne forordning udelukker ikke, at en foranstaltning eventuelt ikke skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, af andre grunde end de i denne forordning nævnte, f.eks. fordi foranstaltningen er i overensstemmelse med de markedsøkonomiske principper, eller fordi foranstaltningen ikke omfatter overførsel af statsmidler.

(15)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering(»gennemsigtig støtte«). En sådan præcis beregning kan f.eks. foretages i forbindelse med tilskud, rentetilskud, begrænsede skattefritagelser eller andre instrumenter, der omfatter en øvre grænse, som sikrer, at det gældende loft ikke overskrides. En sådan øvre grænse betyder, at så længe det præcise støttebeløb ikke eller endnu ikke er kendt, skal medlemsstaten antage, at beløbet svarer til grænsen, for derved at sikre, at det loft, der er fastlagt i denne forordning, ikke overskrides, når der ydes støtte med flere forskellige støtteforanstaltninger, samt for at kunne anvende kumulationsreglerne.

(16)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør alle medlemsstater anvende den samme beregningsmetode. For at lette en sådan beregning bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til bruttosubventionsækvivalent. Bruttosubventionsækvivalenten for andre former for gennemsigtig støtte end tilskud eller for rateudbetalt støtte beregnes på grundlag af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. Med henblik på en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør de gældende markedsrentesatser i denne forordning svare til de referencesatser, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (13).

(17)

Støtte indeholdt i lån bør betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. For at forenkle behandlingen af mindre lån af kort varighed bør denne forordning indeholde en klar regel, der er enkel at anvende og tager hensyn til såvel lånebeløbet som varigheden. På grundlag af Kommissionens erfaringer kan lån, der er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og som ikke overstiger 50 000 EUR med en løbetid på fem år eller 25 000 EUR med en løbetid på ti år, anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der svarer til de minimis-loftet.

(18)

Støtte indeholdt i kapitaltilførsler bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre det samlede beløb i forbindelse med den offentlige kapitaltilførsel holdes under de minimis-loftet. Støtte i form af risikokapitalfinansiering i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, jf. [de nye retningslinjer for risikokapitalfinansiering], bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre den pågældende kapital holdes under de minimis-loftet for hver enkelt virksomhed.

(19)

Støtte indeholdt i garantier bør betragtes som gennemsigtig, hvis bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på grundlag af de minimumspræmier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse for den berørte type virksomhed. Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (14) angiver f.eks. årlige præmieniveauer, over hvilke en statsgaranti ikke anses for at udgøre støtte. For at forenkle behandlingen af kortvarige garantier, der skal sikre op mod 80 % af relativt små lån, bør denne forordning indeholde en klar regel, der er enkel at anvende og tager hensyn til såvel størrelsen af det lån, der ligger til grund for garantien, som garantiens varighed. Denne regel bør ikke finde anvendelse på garantier for underliggende transaktioner, der ikke udgør et lån, såsom garantier for aktietransaktioner. Hvis garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, det garanterede beløb ikke overstiger 75 000 EUR, og garantiens varighed ikke overstiger fem år, kan garantien anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der svarer til de minimis-loftet. Det samme gælder, hvis garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, det garanterede beløb ikke overstiger 37 500 EUR, og varigheden ikke overstiger ti år.

(20)

For lån eller garantier på mindre beløb eller med en kortere varighed end dem, der er anført i betragtning 17 og 19, bør bruttosubventionsækvivalenten beregnes ved at gange forholdet mellem det reelle beløb og det maksimale beløb, der er anført i betragtning 17 og 19, med forholdet mellem den reelle varighed og fem år og derefter med 10 000 EUR. Således ville et lån på 25 000 EUR i 2,5 år for eksempel anses for at have en bruttosubventionsækvivalent på 2 500 EUR.

(21)

På grundlag af en anmeldelse fra en medlemsstat kan Kommissionen undersøge, om en foranstaltning, der ikke består i ydelse af et tilskud, et lån, en garanti, et kapitalindskud eller risikokapitalfinansiering i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvestering, medfører en bruttosubventionsækvivalent, som ikke overstiger de minimis-loftet og derfor kan falde ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(22)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og i overensstemmelse med samarbejdsprincippet i artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union bør medlemsstaterne lette udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede de minimis-støtte, der i henhold til de minimis-reglen ydes til en enkelt virksomhed, ikke overstiger det samlede tilladte loft.

(23)

Før medlemsstaterne yder nogen form for de minimis-støtte, bør de kontrollere for deres medlemsstat, at de minimis-loftet og de nationale grænser ikke overstiges med den nye de minimis-støtte, og at de andre betingelser i denne forordning er overholdt.

(24)

For at sikre, at medlemsstaterne har nøjagtige, pålidelige og fuldstændige oplysninger, som kan give garanti for, at ny de minimis-støtte ikke kommer til at overstige det loft, som gælder for den virksomhed, der modtager støtten, og de nationale grænser bør det kræves, at medlemsstaterne opretter et centralt register over de minimis-støtte, der indeholder oplysninger om al de minimis-støtte ydet i overensstemmelse med denne forordning af enhver myndighed i den pågældende medlemsstat. Det bør stå medlemsstaterne frit for at udforme deres register og vælge den mest hensigtsmæssige mekanisme for at oprette det i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige og administrative struktur, forudsat at de sikrer, at alle medlemsstatens offentlige myndigheder har adgang til registeret for at kunne kontrollere størrelsen af den de minimis-støtte, som hver virksomhed har modtaget. Medlemsstaterne bør have tilstrækkelig tid til at oprette et sådant register.

(25)

Indtil en medlemsstat har oprettet et centralt register, og registret dækker en periode på tre år, bør medlemsstaten meddele den pågældende virksomhed beløbet for den de minimis-støtte, der er ydet, og støttens karakter af de minimis-støtte, og bør udtrykkeligt henvise til denne forordning. Før ydelsen af en sådan støtte skal den pågældende medlemsstat desuden indhente en erklæring fra virksomheden om anden de minimis-støtte omfattet af denne forordning eller andre de minimis-forordninger, som denne måtte have modtaget i løbet af det pågældende regnskabsår samt de foregående to regnskabsår.

(26)

For gøre det muligt for Kommissionen at føre tilsyn med anvendelsen af denne forordning og påvise mulige konkurrencefordrejninger bør det kræves, at medlemsstaterne giver grundlæggende oplysninger om støttebeløb ydet i overensstemmelse med denne forordning på årsbasis. Hvis medlemsstaten har oplyst Kommissionen om, hvor alle de oplysninger, der skal gives i rapporten, er gjort offentligt tilgængelige, behøver medlemsstaten ikke at indgive rapport til Kommissionen.

(27)

Under hensyn til Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør forordningens anvendelsesperiode begrænses. Såfremt forordningen ikke bliver forlænget ved gyldighedsperiodens udløb, bør medlemsstaterne have en tilpasningsperiode på seks måneder for den de minimis-støtte, der var omfattet af denne forordning —

a)

støtte, der fastsættes ud fra prisen for eller mængden af produkter, der bringes på markedet

b)

støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstater, dvs. støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

c)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede

d)

støtte til kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, litra e).

a)

lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet hverken overstiger 50 000 EUR med en løbetid på fem år eller 25 000 EUR med en løbetid på ti år. Hvis et lån tegner sig for mindre end dette beløb og/eller ydes over en periode på mindre end henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af lånet som en tilsvarende andel af det gældende loft, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, eller

b)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af den gældende referencesats på støttetidspunktet.

a)

garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån og det garanterede beløb hverken overstiger 75 000 EUR med en varighed på højst fem år eller 37 500 EUR med en varighed på højst ti år. Hvis det garanterede beløb er mindre end dette beløb og/eller garantien ydes over en periode på mindre end henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af garantien som en tilsvarende andel af det gældende loft, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, eller

b)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af minimumspræmier, der er fastsat i en meddelelse fra Kommissionen (17) eller

c)

metoden til beregning af garantiens bruttosubventionsækvivalent er forinden blevet godkendt af Kommissionen efter at være blevet anmeldt til denne i henhold til enhver forordning, som Kommissionen har vedtaget på statsstøtteområdet, og som er gældende på det pågældende tidspunkt, og den godkendte metode udtrykkeligt tager sigte på den type garantier og underliggende transaktioner, der er omhandlet i denne forordning.

a)

den samlede de minimis-støtte, der i det foregående kalenderår er ydet i den pågældende medlemsstat i henhold til denne forordning, opdelt efter støttemodtagernes erhvervssektor og størrelse (lille, mellemstor eller stor virksomhed)

b)

det samlede antal modtagere af de minimis-støtte, der i det foregående kalenderår er ydet i den pågældende medlemsstat i henhold til denne forordning, opdelt efter støttemodtagernes erhvervssektor og størrelse (lille, mellemstor eller stor virksomhed)

c)

enhver anden oplysning om anvendelsen af denne forordning, som Kommissionen måtte kræve, hvilket skal meddeles nærmere i god tid, inden rapporten skal indgives.

6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/12

6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/14

6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/15

6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/16

1.

Den 31. juli 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved 3i Group plc (»3i Group«, Det Forenede Kongerige) gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over Barclays Infrastructure Funds Management Limited (»BIFM«, Det Forende Kongerige), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6966 — 3i Group/Barclays Infrastructure Funds Management sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/17

1.

Fælles holdning 2002/402/FUSP (1) opfordrer Unionen til at indefryse midler og andre økonomiske ressourcer, der tilhører medlemmer af Al-Qaida-organisationen samt andre personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, og som er opført på den liste, der er opstillet i medfør af FN’s Sikkerhedsråds resolution UNSCR 1267 (1999) og 1333 (2000), og som ajourføres regelmæssigt af FN’s Sanktionskomité nedsat i medfør af UNSCR 1267 (1999).

Den liste, som FN’s Sanktionskomité har opstillet, omfatter:

Handlinger eller aktiviteter, der viser, at en person, gruppe, virksomhed eller enhed »har tilknytning« til Al-Qaida omfatter:

2.

FN's Sanktionskomité besluttede den 23. juli 2013 at opføre Abu Mohammed Al-Jawlani på den relevante liste. Abu Mohammed Al-Jawlani kan til enhver tid med den fornødne dokumentation rette en anmodning til FN's Ombudsperson om, at beslutningen om at optage ham på ovennævnte FN-liste tages op til fornyet overvejelse. Anmodningen stiles til følgende adresse:

For yderligere oplysninger henvises til http://www.un.org/sc/committees/1267/delisting.shtml

3.

På grundlag af den FN-beslutning, der er nævnt under punkt 2, vedtog Kommissionen forordning (EU) nr. 754/2013 (2) om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (3). Ved den ændring, som foretages i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 881/2002, tilføjes Abu Mohammed Al-Jawlani til listen i bilag I i den pågældende forordning (»bilag I«).

Følgende foranstaltninger i forordning (EF) nr. 881/2002 finder anvendelse på de personer og enheder, som indsættes i bilag I:

4.

Hvis de pågældende parter, der er blevet optaget på listen, fremsætter bemærkninger hertil, foretages der en revurdering, jf. artikel 7a i forordning (EF) nr. 881/2002 (5). De personer og enheder, der indsættes i bilag I ved forordning (EU) nr. 754/2013, kan anmode Kommissionen om at få oplyst, hvad der ligger til grund for opførelsen på listen. En sådan anmodning stiles til:

5.

De pågældende personer og enheder gøres tillige opmærksom på, at forordning (EU) nr. 754/2013 kan indbringes for Den Europæiske Unions Ret, jf. artikel 263, fjerde og sjette afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

6.

6. For en god ordens skyld gøres de personer og enheder, der er opført i bilag I, opmærksom på, at de har mulighed for at indgive en ansøgning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler og økonomiske ressourcer i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger, jf. artikel 2a i forordningen.