ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2012.231.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 231 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
55. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2012/C 231/01 |
||
2012/C 231/02 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb |
|
2012/C 231/03 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb |
|
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2012/C 231/04 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6663 — Ryanair/Aer Lingus III) ( 1 ) |
|
2012/C 231/05 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6668 — Mondi/Nordenia) ( 1 ) |
|
|
ANDET |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2012/C 231/06 |
||
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
2.8.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 231/1 |
Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner (1):
0,75 % pr. 1. august 2012
Euroens vekselkurs (2)
1. august 2012
2012/C 231/01
1 euro =
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,2298 |
JPY |
japanske yen |
96,20 |
DKK |
danske kroner |
7,4418 |
GBP |
pund sterling |
0,78750 |
SEK |
svenske kroner |
8,3189 |
CHF |
schweiziske franc |
1,2013 |
ISK |
islandske kroner |
|
NOK |
norske kroner |
7,3850 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CZK |
tjekkiske koruna |
25,358 |
HUF |
ungarske forint |
280,38 |
LTL |
litauiske litas |
3,4528 |
LVL |
lettiske lats |
0,6967 |
PLN |
polske zloty |
4,1058 |
RON |
rumænske leu |
4,5938 |
TRY |
tyrkiske lira |
2,2112 |
AUD |
australske dollar |
1,1691 |
CAD |
canadiske dollar |
1,2320 |
HKD |
hongkongske dollar |
9,5359 |
NZD |
newzealandske dollar |
1,5145 |
SGD |
singaporeanske dollar |
1,5315 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 386,34 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
10,1682 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
7,8322 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,5160 |
IDR |
indonesiske rupiah |
11 618,25 |
MYR |
malaysiske ringgit |
3,8301 |
PHP |
filippinske pesos |
51,298 |
RUB |
russiske rubler |
39,7770 |
THB |
thailandske bath |
38,726 |
BRL |
brasilianske real |
2,5221 |
MXN |
mexicanske pesos |
16,3514 |
INR |
indiske rupee |
68,2220 |
(1) Rentesats for den seneste transaktion inden den angivne dato. Ved refinansieringstransaktioner til en variabel rente er rentesatsen den marginale rentesats.
(2) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
2.8.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 231/2 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
2012/C 231/02
Den nationale side af den nye 2-euro erindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb udstedt af Belgien
Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen kendetegnene ved alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 10. februar 2009 (2), kan medlemsstaterne i euroområdet og de lande, der har indgået en monetær aftale med Fællesskabet om udstedelse af euromønter, udstede erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, forudsat at det kun drejer sig om 2-euromønter. Disse mønter har de samme tekniske kendetegn som de øvrige 2-euromønter, men på deres nationale side bærer de et særligt motiv af særlig symbolsk betydning på nationalt eller europæisk plan.
Udstedende land: Belgien
Anledning til erindringsmønten: 75-års jubilæet for »Concours Reine Elisabeth«
Beskrivelse af designet: Møntens indre del forestiller logoet for »Concours Reine Elisabeth« på et billede af Dronning Elisabeths venstre profil, flankeret henholdsvis til venstre af møntmesterens mærke og til højre af Bruxelles' mønttegn, som er et billede af ærkeenglen Michael med hjelm. Over billedet ses årstallene 1937-2012. Under billedet ses inskriptionen »QUEEN ELISABETH COMPETITION«. Angivelsen af udstedelseslandet »BE« findes til højre for billedet.
Møntens ydre side forestiller EU-flagets tolv stjerner.
Antal udstedte mønter: 5 millioner
Udstedelsesdato: Maj 2012
(1) Se EUT C 373 af 28.12.2001, s. 1 vedrørende de nationale sider af alle mønter udstedt i 2002.
(2) Se konklusionerne fra mødet i Rådet for Økonomi og Finans den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).
2.8.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 231/3 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
2012/C 231/03
Den nationale side af den nye 2-euro erindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb udstedt af Belgien
Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen kendetegnene ved alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 10. februar 2009 (2), kan medlemsstaterne i euroområdet og de lande, der har indgået en monetær aftale med Fællesskabet om udstedelse af euromønter, udstede erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, forudsat at det kun drejer sig om 2-euromønter. Disse mønter har de samme tekniske kendetegn som de øvrige 2-euromønter, men på deres nationale side bærer de et særligt motiv af særlig symbolsk betydning på nationalt eller europæisk plan.
Udstedende land: Finland
Anledning til erindringsmønten: 150-året for kunstneren Helene SCHJERFBECKS fødsel
Beskrivelse af designet: Mønten viser er stiliseret selvportræt af kunstneren med teksten Helene SCHJERFBECK til venstre og årstallene 1862-1946 til højre. Nederst på venstre side af mønten ses årstallet 2012 og angivelsen af udstedelseslandet FI.
Møntens ydre side forestiller EU-flagets tolv stjerner.
Antal udstedte mønter: 2 millioner
Udstedelsesdato: September 2012
(1) Se EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1 vedrørende de nationale sider af alle mønter udstedt i 2002.
(2) Se konklusionerne fra mødet i Rådet for Økonomi og Finans den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).
V Øvrige meddelelser
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
2.8.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 231/4 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag COMP/M.6663 — Ryanair/Aer Lingus III)
(EØS-relevant tekst)
2012/C 231/04
1. |
Den 24. juli 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Ryanair Holdings plc (»Ryanair« — Irland) gennem et offentligt købstilbud fremsat den 19. juni 2012 erhverver enekontrol over Aer Lingus Group plc (»Aer Lingus« — Irland), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. |
4. |
Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6663 — Ryanair/Aer Lingus III sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).
2.8.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 231/5 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag COMP/M.6668 — Mondi/Nordenia)
(EØS-relevant tekst)
2012/C 231/05
1. |
Den 25. juli 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Mondi Plc (»Mondi«), der indgår i Mondi-koncernen, gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over virksomheden Nordenia International (»Nordenia«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. |
4. |
Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6668 — Mondi/Nordenia sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).
ANDET
Europa-Kommissionen
2.8.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 231/6 |
Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer
2012/C 231/06
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.
ENHEDSDOKUMENT
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006
»PANFORTE DI SIENA«
EF-Nr.: IT-PGI-0005-0795-28.01.2010
BGB ( X ) BOB ( )
1. Betegnelse:
»Panforte di Siena«
2. Medlemsstat eller tredjeland:
Italien
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:
3.1. Produkttype:
Kategori 2.4. — |
Brød, wienerbrød, kager og andet bagværk samt konfekturevarer |
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:
Betegnelsen »Panforte di Siena« tildeles et konfektureprodukt, der er opnået ved tilberedning og bagning i ovn af en dejmasse bestående af mel, kandiseret frugt, tørret frugt og en blanding af sukker, honning og krydderier. Ved markedsføringen kan produktet fremstå i to varianter:
— |
en hvid variant, hvis overfladen er bestrøet med florsukker |
— |
en sort variant, hvis overfladen består af krydderier. |
De fysiske egenskaber, der kendetegner »Panforte di Siena«, er:
— |
Form: rund eller rektangulær, når den markedsføres som hel, trekantet eller firkantet, når den sælges i udskårne stykker. |
— |
Dimensioner: højde fra 14 mm til 45 mm, ved den runde form: diameter fra 10 cm til 38 cm, ved den rektangulære form: fra 10 cm til 20 cm (den korte side) og fra 20 cm til 40 cm (ved den lange side), vægten varierer afhængig af størrelsen og er mellem 33 gram og 6 kg. |
— |
Konsistens: dejagtig, udviser moderat modstand ved udskæring. |
— |
Ydre udseende: overfladen er kløftet og uregelmæssig |
den hvide variant: den hvide farve skyldes florsukkeret, som overfladen er bestrøet med. Florsukkeret kan også medfølge i en lille pose og strøs på produktet, når det forbruges
den sorte variant: den mørkebrune farve skyldes, at overfladen består af en krydderiblanding.
Kemiske egenskaber: vandindhold i det færdige produkt: højst 15 %.
Organoleptiske egenskaber:
— |
Smag: sødlig med eftersmag af kandiseret frugt og mandel og anstrøg af krydderier, der ved den hvide variant er mild, og ved den sorte variant er mere udpræget. |
3.3. Råvarer (udelukkende for forarbejdede produkter):
»Panforte di Siena« fremstilles af følgende ingredienser:
3.3.1.
3.3.1.1. |
Hvid variant:
|
3.3.1.2. |
Sort variant:
|
3.3.2.
3.3.2.1. |
Hvid variant:
Det er ikke tilladt at tilsætte andre ingredienser, tilsætningsstoffer, farvestoffer eller konserveringsmidler. |
3.3.2.2. |
Sort variant:
Det er ikke tilladt at tilsætte andre ingredienser, tilsætningsstoffer, farvestoffer eller konserveringsmidler. Ved hver variant må der anvendes flere valgfri ingredienser samtidig og i de mængder, der er angivet i varespecifikationen. |
3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):
—
3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:
Alle trin i fremstillingen skal foregå i det område, der er angivet i punkt 4, eftersom det er den eneste måde at garantere produktets organoleptiske egenskaber.
3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:
Fremstilling og pakning skal finde sted kontinuerligt for at undgå, at produktet mister sin konsistens, efter det er afkølet. I den sammenhæng er det vigtigt, at produktets fugtighed holdes på det niveau, som er angivet i punkt 3.2. Produktets tilbøjelighed til at optage fugtighed fra omgivelserne samtidig med dets tilbøjelighed til at afgive indre fugtighed, som kommer fra dejen af sukker, mel og kandiserede frugter, kan derfor give »Panforte di Siena« et gennemsigtigt udseende og gøre den løs og klæbrig og således forringe produktets organoleptiske egenskaber. »Panforte di Siena« markedsføres i tæt tilsluttende papir- eller papforpakninger. Produktet er normalt omgivet af en forseglet færdigpakning, hvorved det forhindres, at produktet optager fugtighed fra omgivelserne, og at det påvirkes af ydre faktorer, især skadelige påvirkninger forårsaget af skadedyrsangreb (af f.eks. melmøl) på mandler og mel.
3.7. Specifikke mærkningsregler:
Pakningen og omslutningsbåndet skal være forsynet med betegnelsen »Panforte di Siena« og »Indicazione geografica protetta« skrevet helt ud eller forkortet (IGP) samt følgende yderligere oplysninger:
|
navn, firmanavn, adresse på fremstillings- og pakkevirksomheden |
|
det grafiske symbol for produktet, således som det er vist i dette punkt, der skal anvendes i umiddelbar forbindelse med den beskyttede geografiske betegnelse. |
Det er valgfrit, om følgende oplysninger, som er udtryk for den lokale tradition, angives:
|
»bianco« eller »Margherita« ved den hvide variant |
|
»nero« ved den sorte version. |
Der må ikke anføres andre oplysninger end de udtrykkeligt tilladte.
Det der tilladt at anvende angivelser, der henviser til private mærker, når blot de ikke indeholder nogen anprisninger eller kan vildlede forbrugerne, samt andre sandfærdige og dokumenterbare henvisninger, der er tilladt i henhold til gældende lovgivning, og som ikke er i strid med nærværende varespecifikations formål og indhold.
Betegnelsen »Panforte di Siena« skal være angivet på italiensk.
Logoet: består af en »balzana« (byskjoldet, som er hvidt foroven og sort forneden) og omgivet af et gult bånd i Pantone 1205 (5 % M/30 % Y), hvor enderne er bøjet omkring foroven.
Båndet bærer inskriptionen »Panforte di Siena« med skrifttypen Gill Extra Bold Condensed med sort farve, der følger båndets forløb. Ved hjørnet forneden er betegnelsen »Panforte« adskilt fra »Siena« ved en sort stiliseret blomst med fem blade. For oven står med guldgul farve i Pantone 117 (30C/40 % M/70 % Y). betegnelsen »IGP« med sorte bogstaver med skrifttypen Gill Extra Bold Condensed. Bogstaverne har en hvid skygge, der er omgivet af en sort yderkant. Umiddelbart herunder står angivelsen »Indicazione geografica protetta« fordelt på tre linjer med sorte bogstaver med skrifttypen Gill Extra Bold. Logoet kan størrelsesmæssigt tilpasses til de forskellige anvendelsesformål. Højden må dog ikke formindskes med mere end 1,4 cm.
4. Afgrænsning af det geografiske område:
Fremstillingen og pakningen af »Panforte di Siena« omfatter hele det administrative område, der udgøres af provinsen Siena.
5. Tilknytning til det geografiske område:
5.1. Det geografiske områdes egenart:
Produktionen af »Panforte di Siena« tog sin begyndelse i klostre og krydderiforretninger i Siena i 1200-tallet, efterhånden som samhandelen og forretningslivet i byerne blomstrede op takket være pilgrimsruten Via Francigena. I denne særlige kontekst udviklede sig hurtigt den sienesiske bagværksfremstillings særlige kendetegn, der kan sammenfattes som den enestående kreativitet, der kommer til udtryk gennem de mange forskelligartede typiske produkter, der sælges, den storstilede anvendelse af krydderier, som var mulig på grund af byens hurtige økonomiske fremgang og især gennem kolonialhandlernes faglige kunnen, hvis succes og berømmelse nåede langt ud over bymuren. Det er netop denne særlige kunnen, der i århundredernes løb befæstede sig og omhyggeligt blev bevaret af de sienesiske krydderihandlere, som udgjorde grundlaget for fremkomsten i 1800-tallet af den lokale bager- og konditorindustri, der i dag stadig er den største økonomiske sektor med hensyn til beskæftigede, omsætning og eksport.
Ansøgningen om registrering af IGP »Panforte di Siena« begrundes i produktets anseelse, som har været bekræftet i flere århundreder, og som er resultatet af en række økonomiske og kulturelle faktorer. Fremstillingen af bagværket, der i begyndelsen kun fandt sted inden for Sienas bymur og bredte sig til hele provinsen Siena i 1772, er altid blevet og bliver stadig udført af en fagkyndig, en »panfortaio«, der som navnet antyder netop besidder en højt specialiseret faglig kunnen. Denne særlige stillingsbetegnelse henviser til den særlige professionalitet, som kræves i nogle trin i fremstillingen, som f.eks. ved kontrollen af ingrediensernes ensartede beskaffenhed og produkternes formning. En anden aktør, som kan være den samme person, som den foregående, er »canditore«, dvs. den person, som har ansvaret for at overvåge, at kandiseringen bliver perfekt, og at produktets sukkerindhold er afbalanceret.
5.2. Produktets egenart:
»Panforte di Siena« er kendetegnet ved en fyldig smag og fast konsistens. Ved udskæring har den et skinnende udseende og forskellige farver som hvid fra mandeldejen, skinnende grøn fra den kandiserede cedro og orange fra den kandiserede appelsin og kandiserede modne melon. Den indeholder hele mandler, som er jævnt fordelt, hvilket giver produktet dets typiske konsistens. Blandingen af de forskellige ingredienser, hvor mandlernes fiberrige struktur blandes med de kandiserede frugters og dejens bløde struktur, er bestemmende for konsistensen ved indtagelsen. De forskellige ingrediensers smag, som forstærkes og bindes sammen af krydderblandingen, giver produktet dets karakteristiske smag.
»Panforte di Sienas« uomstridte anseelse beror på, at det har befæstet sin position som en typisk og uerstattelig julekage.
5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):
»Panforte di Siena« er uden tvivl den vigtigste ambassadør for den sienesiske traditionelle kogekunst. Den er kendt over hele verden, og har en historie, hvis oprindelse kan føres tilbage til middelalderen. Det bør præciseres, at på den tid var »Panforte« eftertragtet, ikke bare som et værdifuldt levnedsmiddel, men også som et lægemiddel, en form for placebo i kraft af indholdet af krydderier i dejen. I det gamle apotek på Piazza del Campo i Siena kan man på væggene ovenover disken endnu i dag beundre de værdifulde billeder og guldinskriptioner, der henviser til Panforti, Ricciarelli og andre typiske produkter i Siena.
Den kyndige og rigelige anvendelse af krydderier i dejen afspejler »Panforte di Sienas« sieniske oprindelse, eftersom byen Siena siden middelalderen havde monopol på handelen med krydderier takket være sin strategiske beliggenhed og var en af Europas rigeste og mest udviklede byer, som lå langs pilgrimsruten Via Francigena.
Mange århundreder tilbage har man i klostre og krydderihandler specialiseret sig i en dygtig anvendelse af krydderier af høj kvalitet og i rigelig mængde, og det er kendetegnende, at de mest ansete producenter af »Panforte di Siena« ofte fra begyndelsen var lokale krydderihandlere.
Området omkring Siena har altid været kendetegnet ved en rigelig produktion af hvede og mel (især i området »Crete Senesi«), nødder (især mandler og hasselnødder) og honning. Visse kandiserede frugters anvendelse og oprindelse vidner i øvrigt om den sienesiske indflydelse. Et særligt kendetegn ved »Panforte di Siena« er navnlig den usædvanlige anvendelse af melon. Den har sin oprindelse i, at der i området vokser en lokal sort kaldet »zatti«, som producenterne af Panforte havde opdaget var meget anvendelig til kandisering, eftersom den har en meget tynd skal og et særlig sødligt og stærkfarvet frugtkød. Det har ført til, at denne frugt i meget lang tid tilbage er blevet dyrket i stor stil på Sienas marker for herefter at blive anvendt i produktionen af »Panforte di Siena«.
Anvendelsen af navnet »Panforte« kan føres tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Fra dette århundrede overgik man også fra at fremstille bagværket i krydderihandlerne til en produktion i større skala. Dermed kunne produktet også sælges i store mængder uden for Siena, først og fremmest i butikker i Firenze. Den første fabrik til fremstilling af »Panforte di Siena« blev grundlagt af Natale Pepi i 1810, efter at Napoleon havde givet ordre til, at apoteket på sygehuset Santa Maria della Scala skulle lukkes. Det var også i 1800-tallet, at Artusi omtaler »panforte« i sit hovedværk »La scienza in cucina e l'arte di mangiare bene« (Kogekunsten og kunsten at spise godt) (1891) som et af de typiske bagværk fra Siena (1891). Siden da har der ikke været italienske eller andre rejsebøger, som ikke nævner dette bagværk som en del af Sienas kogekunst. I den sammenhæng fortjener rejsebogen Touring Club Italiano (1931), som bekræfter produktets store anseelse, at blive citeret: »den sienesiske bager- og konditorindustri kan være stolt af den verdensberømte specialitet panforte di Siena«. Den hvide variants fremkomst kan tidsbestemmes nøjagtigt til 1879, hvor man til ære for dronning Margherita, som i aflagde besøg i Siena for at overvære hestevæddeløbet Palio i august, for første gang fremstillede bagværket med færre krydderier og bestrøede overfladen med florsukker og omdøbte det til »panforte Margherita«. Successen var umiddelbar og gav bagværket dets ubestridelige anseelse, selv under betegnelsen »panforte bianco«. Fremstillingen af »Panforte di Siena« begyndte i starten af september, hvor det var lettere at skaffe visse ingredienser som f.eks. nødder og fortsatte helt til årets slutning. Kagen blev herefter spist i juledagene. I dag fremstilles »Panforte di Siena« ikke kun med henblik på julehøjtiden. »Panforte di Siena« fremstilles af forskellige mellemstore fabrikker og af mange bagerier og konditorier i hele området, og de tegner sig for ca. halvdelen af den samlede omsætning af typiske sienesiske bagværk.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:
(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)
Den ansøgende myndighed har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af den beskyttede geografiske betegnelse »Panforte di Siena« i Gazzetta Ufficiale (det italiensk statstidende) nr. 244 af 19. oktober 2005.
Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på webstedet:
http://www.politicheagricole.it/DocumentiPubblicazioni/Search_Documenti_Elenco.htm?txtTipoDocumento=Disciplinare%20in%20esame%20UE&txtDocArgomento=Prodotti%20di%20Qualit%E0>Prodotti%20Dop,%20Igp%20e%20Stg
eller direkte på ministeriets websted (http://www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Prodotti di qualità« (i skærmens venstre side) og derefter på »Disciplinari di produzione all’esame dell’UE [regolamento (CE) n. 510/2006]«.
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.