27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/1

—

Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (1)

—

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010),

—

solidaritet er en af de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union. Økonomisk og social samhørighed er således egentlige mål for de europæiske samfundsmodeller

—

aktiv integration af unge forudsætter en kombination af tilstrækkelige indkomsttilskud, rummelige arbejdsmarkeder, der fremmer integration, og adgang til kvalitetstjenesteydelser

—

målene i Lissabonstrategien om at skaffe flere og bedre arbejdspladser og udrydde fattigdom i 2010, herunder målene i den europæiske ungdomspagt, ikke er nået, og at det derfor er nødvendigt fortsat at arbejde for disse mål

—

den økonomiske og finansielle krises negative følger for vækst og beskæftigelse i særlig grad påvirker grupper, der befinder sig i sårbare situationer, eller som er truet af udstødelse, f.eks. unge, med en stigning i fattigdommen blandt dem til følge

—

et af de vigtigste værktøjer til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er beskæftigelse. Europa har behov for et højere produktivitetsniveau og kvalitetsbeskæftigelse. Niveauet for fattigdom blandt unge i beskæftigelse (10 %) (2) viser dog, at ikke alle job giver tilstrækkelig sikkerhed.

—

ungdomsarbejdsløsheden har nået yderst foruroligende niveauer: i Den Europæiske Union er hver femte unge under 25 år arbejdsløs. Endvidere er hver femte unge mellem 18 og 24 år udsat for risiko for fattigdom (2).

—

den demografiske udfordring, der skyldes en aldrende befolkning, kræver et generationsoverskridende svar samt generationsoverskridende dialog og solidaritet,

—

Den Europæiske Unions sociale og økonomiske interesser forudsætter, at unges potentiale udnyttes fuldt ud

—

det derfor er af afgørende betydning at sikre social integration og lige muligheder for unge, der sætter dem i stand til at deltage aktivt og ligeligt i det økonomiske, sociale, demokratiske og kulturelle liv, med særlig hensyntagen til unge med færre muligheder

—

arbejdsløshed, fattigdom, social og økonomisk udstødelse og alle former for forskelsbehandling er hindringer for de unges trivsel og kan hindre, at de deltager aktivt i samfundslivet. Bedre integration af unge i samfundet og unges aktive deltagelse i fuldt omfang på arbejdsmarkedet kombineret med forbedret adgang til kvalitetsuddannelse samt tilstrækkelig og mere målrettet social beskyttelse og sociale ydelser er afgørende værktøjer til fattigdomsbekæmpelse, forbedring af livskvalitet og fremme af social samhørighed

—

investering i unge som en væsentlig ressource for vækst og beskæftigelse og fremme af deres sociale integration vil befæste et mere sammenhængende samfund, hvor alle unge har lige muligheder for at deltage,

—

at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og give muligheder for mere sikker beskæftigelse på ikke-diskriminerende vilkår

—

at tilvejebringe forbedret adgang til kvalitetsuddannelse og lette en gnidningsfri overgang til arbejdsmarkedet fra uddannelse eller arbejdsløshed og inaktivitet

—

at gøre det lettere at forene privatliv, familieliv og arbejdsliv

—

at forebygge fattigdom og social udstødelse af unge samt videreførelse af disse problemer fra generation til generation,

—

princippet om lige muligheder under særlig hensyntagen til kønsspørgsmålet og unge med færre muligheder

—

inddragelse af alle relevante aktører på lokalt, regionalt, nationalt og EU-plan

—

betydningen af en struktureret dialog på ungdomsområdet skal fremhæves, især resultatet af den nuværende runde vedrørende ungdomsarbejdsløshed,

—

specifikke initiativer på ungdomsområdet

og

—

integrering af initiativer med henblik på at indarbejde et ungdomsperspektiv i andre relevante politikområder.

i)

fremme af uddannelse og ikke-formel læring for at øge beskæftigelsesevne ved:

ii)

tilskyndelse til overgang mellem uddannelsesordninger og arbejdsmarkedet for at forebygge arbejdsløshed og social udstødelse af unge ved:

iii)

fremme af kvalitetsbeskæftigelse for unge ved:

iv)

fremme af selvstændig beskæftigelse og iværksætterånd ved:

v)

bibeholdelse, udvikling og, når det er hensigtsmæssigt, fastlæggelse af de nødvendige foranstaltninger til at tilvejebringe adgang til tilstrækkelig social beskyttelse og til tjenester af høj kvalitet, herunder sundhedspleje, børnepasning og boligstøtte, med særlig vægt på forbedring af de sociale tjenester rettet mod unge familier,

—

oprette kanaler til kommunikation og samarbejde med andre relevante politikområder og afdelinger både inden for og mellem de forskellige EU-institutioner og inden for medlemsstaterne, idet der lægges særlig vægt på aktiviteter, der udføres inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode på andre områder, især området for social beskyttelse og integration, uddannelse og beskæftigelse.

—

tilskynde til anerkendelse af ikke-formel og uformel læring, der supplerer formel uddannelse og spiller en nyttig rolle til støtte for den virkningsfulde sociale og økonomiske integration af unge, især unge med færre muligheder. I denne forbindelse er det særlig vigtigt, at personer, der er aktive på ungdomsområdet, arbejder med sådanne unge, og at deltagelsen i programmet »Aktive unge« fremmes

—

fremme instrumenter til gensidig læring og udveksling af bedste praksis gennem seminarer på højt plan eller ekspertgruppemøder om spørgsmål vedrørende den sociale integration af unge og deres fulde deltagelse på arbejdsmarkedet. I denne forbindelse bør der ske en effektiv udbredelse af resultaterne af sådanne aktiviteter ved at bruge eksisterende platforme, når det er hensigtsmæssigt

—

anvende de til rådighed værende EU-midler effektivt til at støtte processen med social integration af unge inden for uddannelse eller beskæftigelse og til at bekæmpe arbejdsløshed og fattigdom, især Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne eller andre relevante EU-fonde eller -programmer såsom PROGRESS

—

fortsat støtte og fremme den tværfaglige forskning i unge og deres levevilkår under hensyntagen til det socioøkonomiske miljø og de muligheder og hindringer, som dette skaber for den sociale integration af unge og deres beskæftigelsesevne

—

sikre, at eksisterende indikatorer inddrager en ungdomsdimension for indsamling og analyse af data om aktiv integration af unge og om bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at foretage sammenlignende vurderinger i lyset af deres resultater

—

indføre passende mekanismer til overvågning og evaluering af de resultater, der er opnået med foranstaltningerne i punkt 7, særlig ved hjælp af EU-ungdomsrapporten,

—

anerkende unges afgørende rolle i skabelsen af den intelligente, bæredygtige og inklusive vækst, der er nødvendig for Europas fremtidige velstand

—

sikre, at det ungdomspolitiske bidrag, der dækker områder såsom mobilitet, deltagelse, ikke-formel og uformel læring, frivilligt arbejde og ungdomsarbejde, integreres fuldt ud i gennemførelsen af Europa 2020-strategien

—

anerkende spørgsmålenes tværsektorielle karakter og derfor fremme

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/7

(1)

Den 26. april 2010 gennemgik Rådet Østrigs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2009-2013.

(2)

Den internationale finansielle og økonomiske krise har forårsaget den største recession af den østrigske økonomi siden krigen. Nedgangen har hovedsaglig ramt Østrig i form af faldende eksport, hvilket er en afspejling af kollapset i verdenshandelen, et fald i de faste investeringer som følge af faldende efterspørgsel og strengere betingelser på kreditmarkederne. Ifølge de seneste officielle vurderinger faldt BNP med omkring 3,6 % (2) i 2009. Den stærkt eksportorienterede fremstillingssektor er hårdest ramt.

Væksten i det private forbrug spiller en stabiliserende rolle, selv om væksten var mindre end i de foregående år. Forbrugerpriserne steg med blot 0,4 % i 2009, hvilket hovedsagelig skyldes basiseffekterne af de faldende priser på brændstof og fyringsolie og trykket på fortjenstmarginerne på grund af den svage efterspørgsel. Recessionen begyndte at have virkninger for arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen faldt med 1,4 % i 2009, hvilket skabte en arbejdsløshedsprocent på 5,0 % (en stigning fra 3,8 % i det forudgående år). Den østrigske regerings reaktion bestod i vedtagelsen af en omfattende pakke af diskretionære finanspolitiske incitamenter i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Som resultat af stimuleringsforanstaltningerne og de automatiske stabilisatorers funktion blev de offentlige finanser væsentligt forringet, og det offentlige underskud voksede til 3,5 % af BNP (en stigning fra 0,4 % af BNP i 2008), og den offentlige gæld voksede til 66,5 % af BNP i 2009. Rådet fastslog den 2. december 2009, at Østrig havde et uforholdsmæssigt stort underskud og henstillede til Østrig, at det skulle korrigere underskuddet senest i 2013. Selv om Østrigs finanser var tæt på at være i balance, da krisen brød ud, er de offentlige finanser blevet så væsentligt forringet, at omfattende konsolideringsforanstaltninger er påkrævet.

(3)

Selv om en stor del af det konstaterede fald i det reale BNP i forbindelse med krisen er konjunkturbestemt, er niveauet for det potentielle output også blevet påvirket negativt. Krisen kan også påvirke den potentielle vækst på mellemlang sigt i form af lavere investeringer, begrænsede kreditmuligheder og stigende strukturel arbejdsløshed. Konsekvenserne af den økonomiske krise forværrer desuden den demografiske aldrings ugunstige virkninger på det potentielle output og de offentlige finansers holdbarhed. Det vil på denne baggrund være afgørende at fremskynde tempoet i strukturreformerne med sigte på at støtte den potentielle vækst. Det er navnlig vigtigt for Østrig at iværksætte reformer med henblik på at øge udbuddet af arbejdskraft (særligt med yderligere incitamenter til at få flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet) og uddannelse (ved at forbedre situationen for de ugunstigt stillede unge).

(4)

Det makrøonomiske scenario, der ligger til grund for stabilitetsprogrammet i januar 2010, regner med, at Østrigs reale BNP vokser fra – 3,4 % i 2009 til 1,5 % i 2010-11 og omkring 2 % derefter. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (3) forekommer dette scenario at være en anelse optimistisk for 2010 og baseret på troværdige vækstantagelser for 2011-2013. Forskellene i vækstfremskrivningerne for 2010 stammer fra programmets højere bidrag fra nettoeksporten, end det er tilfældet i Kommissionens prognose fra efteråret 2009. Programmets fremskrivninger vedrørende inflationen synes realistiske.

(5)

Ifølge programmet anslås underskuddet på de offentlige finanser i 2009 til 3,5 % af BNP. Den kraftige forværring fra et underskud på 0,4 % af BNP i 2008 afspejler i vidt omfang krisens konsekvenser for de offentlige finanser, men den skyldes også incitamenter, som beløber sig til 1,5 % af BNP, og som regeringen vedtog i tråd med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Hovedparten af de finanspolitiske foranstaltninger i 2009 var af permanent karakter (omkring 1,3 % af BNP i 2009, sammenlignet med 0,2 % af BNP i de midlertidige foranstaltninger). I overensstemmelse med den af Rådet anbefalede exitstrategi og med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store overskud senest i 2013 og vende tilbage til en situation med bæredygtige offentlige finanser vil finanspolitikken forblive ekspansiv i 2010, mens den vil blive strammet fra og med 2011.

(6)

I henhold til programmet vil det nominelle statsunderskud stige fra 3,5 % i 2009 til 4,7 % i 2010. I programmet regnes med en så godt som uændret udgiftskvote i 2010, idet reduktionen af BNP på over 1 % næsten udelukkende skyldes, at indtægterne forventes mindsket. Opdateringen omfatter ikke yderligere foranstaltninger ud over dem, der var kendt på tidspunktet for den seneste undersøgelse af Østrigs situation under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling om, at Østrig skal »gennemføre finanspolitiske foranstaltninger i 2010 som påtænkt«.

Den prognosticerede nedgang skyldes dels de frit fungerende automatiske stabilisatorer og dels nogle diskretionære foranstaltninger. Navnlig træder visse dele af skattereformen i 2009 først i kraft i 2010, som f.eks. skattelettelser for børnefamilier og for selvstændige erhvervsdrivende, og det forventes, at de vil belaste budgettet med omkring 0,25 % af BNP. Loven om fremskyndet afskrivning, der blev vedtaget i januar 2009, vil belaste budgettet yderligere med omtrent 0,1 % af BNP. Den forventede finanspolitiske kurs vil være ekspansionær, da forværringen af den nominelle saldo afspejles i en stigning på 1,25 % af BNP i den konjunkturkorrigerede og strukturelle saldo, som den er genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet efter den i fællesskab aftalte metode. Denne ændring adskiller sig fra den ændring, der blev forklaret i oplysningerne om de diskretionære foranstaltninger, der træder i kraft i 2010 (bottom-up-metoden), der af Kommissionens tjenestegrene blev beregnet til at udgøre omkring 0,5 % af BNP. Forskellen kan delvis forklares med negative samlede virkninger, idet vækstfaktorerne nu mere skal findes i forbindelse med nettoeksporten og tidsforskudte virkninger for indtægterne fra selskabsbeskatning.

(7)

Hovedmålet med den mellemfristede budgetstrategi er at bringe underskuddet ned under referenceværdien på 3 % af BNP ved programmets slutning i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. december 2009 i henhold til artikel 126, stk. 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Programmet prognosticerer en væsentlig og ensartet konsolidering i årene 2011-2013. Det forventes, at den strukturelle saldo mindskes fra 3,9 % af BNP i 2010 til 2,2 % af BNP i 2013, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig finanspolitisk indsats på noget under 0,75 % af BNP i perioden 2011-2013. Den strukturelle primærsaldo forventes at vende fra et underskud på 1,25 % af BNP i 2010 til et overskud på 0,75 % af BNP i 2013. Programmet forudsætter, at indtægtskvoten vil forblive uændret mellem 2010 og 2013, og at konsolideringen hovedsaglig skal opnås med en indsats på udgiftssiden.

Den eneste foranstaltning, der er skitseret i programmet med henblik på at understøtte den planlagte konsolidering, er et fald i udgifterne inden for sundhedssektoren svarende til omkring 1,7 mia. EUR mellem 2010 og 2013, som den føderale regering har aftalt med de offentlige sygekasser. Da de aftalte besparelser udgør omkring 0,6 % af BNP, vil denne foranstaltning bibringe mindre end en tredjedel af den planlagte konsolidering mellem 2010 og 2013. Østrigs mellemfristede mål er at bringe budgettet i balance. På baggrund af de seneste fremskrivninger og gældens størrelse afspejler de mellemfristede mål mere end tilstrækkeligt pagtens målsætninger. Programmet forventer dog ikke, at de mellemfristede mål nås inden for programmets tidshorisont.

(8)

De budgetmæssige resultater kan vise sig at blive værre end programmets fremskrivninger for 2011 og årene efter. Mens opdateringens prognoser for indtægterne forbliver realistiske, understøttes den planlagte konsolidering på udgiftssiden kun delvis af foranstaltninger. Specifikke yderligere risici vedrører regeringens bankgarantier til støtte for den finansielle sektor, der, hvis de udløses, vil føre til stigninger i underskud og gæld. En del af omkostningerne forbundet med regeringens støtte til finanssektoren kan dog også genindvindes i fremtiden. En lille positiv risikofaktor er den mulige indførsel af en særskilt bankafgift fra 2011, der kan tilvejebringe omkring 0,2 % af BNP i indtægter.

(9)

Den offentlig gæld vurderes at udgøre 66,5 % af BNP i 2009, hvilket er en stigning fra 62,5 % året før. Ud over det voksende offentlige underskud og den faldende vækst i BNP har en betydelig stock-flow-tilpasning, som navnlig hænger sammen med bankredningsoperationer, bidraget til stigningen i gældskvoten. Den offentlige bruttogældskvote lå i 2009 over traktatens referenceværdi, og tendensen er stigende i hele programperioden. Det prognosticeres, at gældskvoten vil stige med 7,8 procentpoint i programperioden, hvilket navnlig skyldes de fortsatte høje offentlige underskud. Ud over muligheden af, at underskuddene bliver større end planlagt fra og med 2011, er udviklingen i gældskvoten behæftet med usikkerhed, da omkostningerne i forbindelse med den fremtidige drift af landets femtestørste bank Hypo Group Alpe Adria (nationaliseret i december 2009) og statsgarantierne, der blev udstedt for gælden hos Østrigs motorvejsmyndighed (ASFINAG) og de østrigske føderale jernbaner (ÖBB), er usikre.

(10)

De mellemsigtede gældsprognoser, hvori det antages, at BNP-vækstraterne kun gradvis når op på de værdier, der forventedes før krisen, og at skattetrykket vender tilbage til niveauet før krisen, og som indbefatter den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter og den forventede stigning i realrentesatserne, viser, at den budgetstrategi, der forudses i programmet, i sig selv og uden nogen yderligere politiske ændringer vil være næsten tilstrækkelig til at stabilisere gældskvoten frem til 2020.

(11)

De langfristede konsekvenser af befolkningens aldring er i Østrig lidt mindre end i EU som gennemsnit, idet pensionsudgifternes andel af BNP på lang sigt kun forventes at stige lidt. Budgetstillingen i 2009, som den vurderes i programmet, omfatter de budgetmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning. Opnås der primære overskud på mellemlang sigt, vil det bidrage til at nedbringe risiciene for de offentlige finanser holdbarhed, der i Kommissionens holdbarhedsrapport (4) fra 2009 blev vurderet til at ligge på et mellemhøjt niveau.

(12)

De eksisterende budgetrammer, der er baseret på skatteudligningsloven (»Finanzausgleichsgesetz«) og den nationale stabilitetspagt, er forholdsvis komplicerede og ikke gennemsigtige nok. Ikke alene fordeles indtægterne fra de fleste individuelle skatter på flere territoriale niveauer i fastlagte proportioner, men beslutningstagningen er inden for mange områder delt mellem flere myndigheder på forskellige niveauer. Ansvaret i forbindelse med indtægtstilvejebringelse og udgifter ligger for mange aktiviteters vedkommende ikke på det samme myndighedsniveau. Som sådan fremmer systemet ikke den mest effektive brug af midlerne. Østrig har dog for nylig påbegyndt arbejdet med en omfattende reform af budgetrammelovgivningen på føderalt niveau.

Den første del af denne reform, der trådte i kraft den 1. januar 2009, fastsatte en ny flerårig udgiftsramme med faste lofter (for omkring 80 % af de samlede udgifter), der gælder løbende i fire på hinanden følgende år. Den forventes at forebygge konjunkturforstærkende udgifter og gøre de automatiske stabilisatorer mere effektive. Den anden del, der allerede er vedtaget og som skal træde i kraft i 2013, omfatter resultatorienteret budgettering og en modernisering af den offentlige sektors regnskabssystem og langsigtede prognoser.

(13)

Der er mulighed for at øge effektiviteten i de offentlige udgifter på en række områder, særlig inden for sundhedspleje og uddannelse, hvor Østrigs resultater er sammenlignelige med eller lidt under gennemsnittet af EU-landene, men omkostningerne er ofte større. En af grundene er den ovennævnte overlapning af de finansielle og administrative ansvarsområder på alle niveauer af den offentlige forvaltning. 2010-programmet fremhæver de planlagte besparelser inden for sundhedssektoren, der vil udgøre omkring 0,6 % af BNP i perioden 2010-2013. Programmet fremhæver desuden, at der er oprettet en arbejdsgruppe af eksperter, der skal finde ud af, hvordan effektiviteten i de offentlige udgifter kan øges på mange områder. Opdateringen er dog tavs om nye konkrete snarlige lovforslag.

(14)

Alt i alt stemmer den budgetstrategi for 2010, der er fastlagt i programmet, overens med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7. Men fra og med 2011 og på baggrund af risiciene vil budgetstrategien formentlig ikke stemme overens med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7. Strategien regner specielt med en reduktion af underskuddet til 2,7 % af BNP — og derfor en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud — i 2013, og en gennemsnitlig årlig finanspolitisk indsats på noget under 0,75 % af BNP i perioden 2011-2013, men på baggrund af risiciene kan dette vise sig ikke at være tilstrækkeligt. Konsolideringsplanen, der er fremhævet i programmet, er fra 2011 ikke underbygget af hensigtsmæssige foranstaltninger. Desuden er budgetstrategien ikke tilstrækkelig til at bringe gældskvoten tilbage på en nedadgående kurs.

(15)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle obligatoriske data og næsten alle fakultative data (5). I sin henstilling af 2. december 2009 i henhold til artikel 126, stk. 7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør opfordrede Rådet også Østrig til at redegøre for de gjorte fremskridt i gennemførelsen af Rådets henstillinger i et særskilt kapitel i opdateringerne af stabilitetsprogrammet. Det pågældende kapitel i opdateringen af programmet giver meget begrænsede oplysninger om, hvordan den østrigske regering planlægger at gøre fremskridt i gennemførelsen af Rådets henstillinger.

i)

at virkeliggøre de foranstaltninger, der anses for nødvendige for at underbygge den planlagte konsolidering fra og med 2011 for at opnå den henstillede gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats på 0,75 % af BNP og bringe det offentlige underskud ned under referenceværdien af 3 % af BNP senest 2013 og, som det foreskrives i henstillingen vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, gribe alle muligheder ud over den finanspolitiske indsats, herunder som følge af bedre økonomisk vilkår, for at fremskynde nedbringelsen af bruttogældskvoten mod referenceværdien på 60 % af BNP

ii)

at forbedre budgetrammen yderligere for at styrke den finanspolitiske disciplin på alle niveauer af den offentlige forvaltning gennem øget gennemsigtighed og ansvarlighed, navnlig ved at harmonisere de lovgivningsmæssige, administrative og finansielle ansvarsområder mellem de forskellige niveauer af den offentlige forvaltning og ved at styrke gennemførelsesmekanismerne i forbindelse med den nationale stabilitetspagt.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/12

(1)

Den 26. april 2010 gennemgik Rådet Bulgariens opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden 2009-2012.

(2)

Før den globale økonomiske og finansielle afmatning satte ind, havde Bulgarien oplevet en stærk vækst i det reale BNP, som blev understøttet af en hurtig kreditudvidelse og store tilstrømninger af udenlandske investeringer. Den solide økonomiske aktivitet var imidlertid ledsaget af stigende makroøkonomiske ubalancer såsom opbygningen af et meget stort underskud over for udlandet og en meget stor privat gæld samt et betydeligt inflationspres. Investeringsopsvinget, som var ledet af udenlandske direkte investeringer, og store lønstigninger, som langt oversteg produktivitetsgevinsterne, forværrede disse ubalancer. Efterhånden som den globale økonomiske krise slog igennem, blev den økonomiske aktivitet hårdt ramt, hvilket medførte en skrumpning i det reale BNP på 5 % i 2009.

Samtidig resulterede afmatningen i en kærkommen korrektion af ubalancerne, hvorved den gennemsnitlige inflation faldt til 2,5 % i 2009, og underskuddet på de løbende poster hurtigt faldt til 9,4 % af BNP. Selv om underskuddet på de løbende poster var fuldt finansieret med de direkte udenlandske investeringer, er landets bruttogæld over for udlandet på omkring 110 % af BNP stadig forholdsvis høj. Bulgarien har ikke vedtaget en pakke af kortsigtede finanspolitiske incitamenter som reaktion på den økonomiske afmatning. Under hensyntagen til de store makroøkonomiske ubalancer før afmatningen, jf. den europæiske økonomiske genopretningsplan, var de politiske bestræbelser hovedsagelig rettet mod finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, bl.a. gennem begrænsning af udgifterne og bedre overholdelse af skattereglerne. Som følge heraf anslog det bulgarske konvergensprogram det offentlige underskud til under 3 % af BNP i 2009 (2). På kort til mellemlang sigt er den vigtigste udfordring for økonomien at sikre en holdbar indhentningsproces uden at bringe den finanspolitiske og makroøkonomiske stabilitet i fare.

(3)

Selv om en stor del af det konstaterede fald i det reale BNP i forbindelse med krisen er konjunkturbestemt, vil væksten i det potentielle output fortsætte i et lavere tempo. Krisen kan desuden påvirke den potentielle vækst på mellemlang sigt gennem lavere investeringer, begrænsede kreditmuligheder og stigende strukturel arbejdsløshed. Konsekvenserne af den økonomiske krise forværrer desuden den demografiske aldrings ugunstige virkninger på det potentielle output og de offentlige finansers holdbarhed. På denne baggrund vil det være særdeles vigtigt at sætte fart i strukturreformerne med det formål at støtte den potentielle vækst. For Bulgariens vedkommende er det især vigtigt at gennemføre reformer inden for sundhed, pensioner, uddannelse, offentlig administration og erhvervsmiljø.

(4)

I det grundlæggende makroøkonomiske scenario, som programmet anser for referencescenariet for vurdering af budgetfremskrivningerne, forventes det, at væksten i det reale BNP vil forbedres fra – 5 % i 2009 til 0,3 % i 2010, før den retter sig op til en gennemsnitlig sats på 4¼ % i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de i øjeblikket foreliggende oplysninger (3) ser det ud til at være baseret på lettere optimistiske vækstantagelser, idet både den forventede vækst i 2010 og dens udvikling på mellemlang sigt ser ud til at ligge i den høje ende af de aktuelle prognoser. Afviklingen af de ubalancer, der startede i 2009, forventes at fortsætte igennem programperioden. Inflationen forventes fortsat at være dæmpet i 2010-2012, og fremskrivningerne for denne ser ud til at være realistiske og stort set i overensstemmelse med Kommissionens prognose fra efteråret 2009. Den eksterne balance forventes også fortsat at forbedres. Mens denne dynamik i 2009 blev drevet af en import, som faldt hurtigere end eksporten, vil korrektionen på mellemlang sigt være et resultat af, at eksporten bedres hurtigere og tidligere end importen. Selv om grundscenariet kun ser ud til at være lettere optimistisk i forhold til Kommissionens efterårsprognose — og under hensyntagen til de senest foreliggende oplysninger — afhænger dets troværdighed i høj grad af den formodede afbalancering af væksten i en mere holdbar retning, hvor eksporten er en afgørende drivkraft. I programmet præsenteres desuden et »pessimistisk« og et »optimistisk« alternativt scenario. De adskiller sig fra grundscenariet hovedsagelig med hensyn til antagelserne om tidspunktet for det økonomiske opsving og dynamikken i eksporten. I det pessimistiske scenario præsenteres en fortsat skrumpning af det reale BNP med 2 % i 2010 på baggrund af et yderligere fald i eksporten, idet det antages, at opsvinget først finder sted i 2011. Ifølge det optimistiske scenario vil et hurtigere globalt opsving øge væksten i BNP med — procentpoint i hele programperioden.

(5)

Den betydelige forværring af den offentlige saldo i 2009 afspejler i vid udstrækning krisens indvirkning på de offentlige finanser. Som følge af nødvendigheden af at fastholde makroøkonomisk stabilitet under currency board-arrangementet, indførte regeringen ikke stimulerende foranstaltninger, jf. den europæiske økonomiske genopretningsplan. Forværringen var derfor hovedsagelig drevet af en indtægtsnedgang som resultat af den uventet stærke afmatning og en ændring i sammensætningen af BNP. Indtægtstabene blev imidlertid delvis opvejet af udgiftsnedskæringer. For at stabilisere den finanspolitiske stilling gennemførte myndighederne i årets anden halvdel en finanspolitisk konsolideringspakke på 2,3 % af BNP. Pakken bestod af foranstaltninger, som skulle reducere de primære udgifter yderligere (ud over grænsen på 90 % i henhold til den eksisterende budgetgennemførelsesregel), samt foranstaltninger med henblik på bedre overholdelse af skattereglerne. Til trods for flere nedjusteringer af budgetmålet i årets løb — uanset de store yderligere besparelser — gjorde de finanspolitiske konsolideringsbestræbelser det muligt for Bulgarien at opnå et relativt lavt offentligt underskud i 2009.

(6)

I 2010 tager konvergensprogrammet sigte på at nå et afbalanceret budget. Indtægtskvoten forventes at stige til næsten 39¼ % af BNP (i forhold til 37½ % af BNP i det foregående år), understøttet af højere indirekte skatter og andre indtægter. Til trods for at der er sket et skift til en mindre skattegunstig BNP-sammensætning, forklares den store stigning i de indirekte skatteindtægter ved en forventet betydelig forbedring af overholdelsen af skattereglerne og en stigning i punktafgiftssatserne for cigaretter og elektricitet til industriproduktion. Programmet indeholder imidlertid ingen detaljerede oplysninger om den forventede stigning i andre indtægter på 1 % af BNP. De sociale bidrag forventes derimod at falde med ¼ procentpoint af BNP som følge af en sænkning af bidragssatserne på 2 procentpoint. Udgiftskvoten forventes at falde en smule med ca. ¼ procentpoint af BNP i 2010, hovedsagelig som følge af en strømlining af den offentlige administration. De nominelle lønninger i den offentlige sektor og forbruget af varer og tjenester forventes at holde sig uændret på 2008-niveauet, hvorved deres andel i procent af BNP reduceres i 2010.

Disse udgiftsformindskende foranstaltninger mere end opvejer stigningen på 0,2 % af BNP i pensioner til enkemænd og ældre personer i 2010. De faste bruttoinvesteringer vil efter planen forblive konstante i procent af BNP i 2009-2011. Som følge heraf forventes den strukturelle saldo (genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet i henhold til den i fællesskab aftalte metode) at stige som andel af BNP med 2¾ procentpoint i forhold til 2009, hvilket indebærer en planlagt restriktiv finanspolitisk stilling i 2010. »Bottom-up«-overslaget over den finanspolitiske stilling i 2010 udgør næsten halvdelen af den forventede strukturelle tilpasning på basis af de foranstaltninger, der er beskrevet i programmet. Forbedringen af den strukturelle saldo i programmet ligger betydeligt over fremskrivningerne i Kommissionens efterårsprognose.

(7)

Det vigtigste mål for den mellemfristede budgetstrategi er at fastholde et afbalanceret offentligt budget i hele programperioden. Dette opnås ved at fastholde indtægts- og udgiftskvoterne stort set uændrede på 39¼ % i gennemsnit i de sidste år af programperioden. Den mellemfristede budgetmålsætning, defineret i strukturelle termer (dvs. konjunkturkorrigeret ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), er et overskud på ½ % af BNP, som programmet tilstræber at nå fra 2010 og fremefter. På baggrund af de seneste fremskrivninger og gældsniveauet afspejler den mellemfristede budgetmålsætning mere end tilstrækkeligt pagtens målsætninger.

(8)

Budgetresultatet kan blive dårligere end forventet. Hovedrisikoen skyldes det underliggende makroøkonomiske scenario, som er baseret på lettere optimistiske vækstantagelser i programperioden. Især indtægterne kunne blive lavere end fremskrevet i 2010-2012 som følge af en langsommere og mindre udtalt økonomisk genopretning. Den fremskrevne afbalancering af væksten i retning af mindre afgiftstunge elementer indebærer endvidere en betydelig nedadgående risiko for de offentlige indtægter, mens den fulde virkning af foranstaltningerne med henblik på en bedre overholdelse af skattereglerne og en bedre budgetdisciplin endnu ikke har vist sig. På udgiftssiden er der endnu ikke gjort nærmere rede for de store besparelser i den anden udgiftskategori.

Endvidere kan mulighederne for yderligere udgiftsnedskæringer som kompensation for indtægter vise sig at være begrænsede efter den betydelige fremrykning af de finanspolitiske konsolideringsbestræbelser i 2009. Endelig indebærer den nedjustering af den offentlige saldo i 2009, der blev bebudet efter forelæggelsen af programmet, yderligere risici for budgetresultatet i 2010.

(9)

Den offentlige bruttogæld ligger et godt stykke under traktatens referenceværdi i hele programperioden. Den anslås at ligge tæt på 15 % i 2009, hvilket er en mindre stigning i forhold til året før. Det største bidrag til den lille stigning i gældskvoten kom fra forværringen af budgetsaldoen og faldet i BNP-væksten, som i et vist omfang blev opvejet af en gældsformindskende stock-flow-tilpasning. Gældskvoten forventes stort set at stabilisere sig på 2009-niveauet i programperioden, hovedsagelig som følge af de fremskrevne afbalancerede offentlige budgetter. Risiciene for den forventede udvikling i gældskvoten, bortset fra de risici, der også vedrører underskuddet, ser ud til at være stort set afbalancerede.

(10)

Den offentlige bruttogæld ligger på et lavt niveau, og de mellemfristede gældsfremskrivninger indtil 2020, som antager, at BNP-vækstraterne kun vil bedres gradvis til de værdier, der blev fremskrevet før krisen, at skattekvoterne vil vende tilbage til niveauerne fra før krisen, og som indbefatter den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter, viser, at den budgetstrategi, der forudses i programmet, i sig selv og uden nogen yderligere politiske ændringer vil være tilstrækkelig til at reducere gældskvoten og gøre det muligt at nå en nettoaktivstilling i 2020.

(11)

Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring ligger lidt under EU-gennemsnittet. Budgetstillingen i 2009 — som anslået i programmet — forstærker de budgetmæssige virkninger af befolkningens aldring for holdbarhedsgabet. Større primære overskud på mellemlang sigt som allerede forudset i programmet vil bidrage til yderligere at begrænse risiciene for holdbarheden i de offentlige finanser, som i Kommissionens holdbarhedsrapport (4) fra 2009 blev vurderet til at være lave.

(12)

De nationale budgetrammer ser ud til at være forholdsvis stærke, således som det fremgår af de gode resultater med hensyn til at nå budgetmålene, om end på baggrund af gunstige makroøkonomiske vilkår. I 2009 mildnede Bulgarien krisens negative budgetmæssige virkninger ved at gennemføre omfattende konsolideringsforanstaltninger. Manglerne i forbindelse med den nuværende finanspolitiske ramme vedrører tilstedeværelsen af visse diskretionære beføjelser hos den centrale regering. Desuden indeholder rammerne ingen flerårige regler, og de udgiftslofter, der er fastsat under den mellemfristede finanspolitiske planlægning, er kun bindende på kort sigt. Programmet rummer ingen større ændringer i den budgetmæssige ramme bortset fra en udvidelse af tidshorisonten for den mellemfristede finanspolitiske ramme fra tre til fire år, som falder sammen med regeringens mandat og dermed gør den mellemfristede politik mere forudsigelig. 90 %-reglen for budgetgennemførelsen erstattes af en bestemmelse, som tillader regeringen at udligne en sandsynlig nedgang i budgetindtægterne ved at reducere de primære udgifter til under de årlige bevillinger. Den nye regel giver større fleksibilitet og plads til, at regeringen kan føre en diskretionær konsolideringspolitik i krisetider. Manglen på en tydeligere udformning og definition af gennemførelsen af reglen medfører imidlertid en vis mangel på gennemsigtighed i den budgetmæssige ramme.

(13)

Programmet anerkender den eksisterende svaghed i kvaliteten af de offentlige finanser. Det erkender, at der er behov for at træffe hastende politiske foranstaltninger for at modvirke de ugunstige konsekvenser, som befolkningens aldring og den forværrede demografiske udvikling har for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Der præsenteres en række ambitiøse strukturelle reformforanstaltninger inden for sundhed, uddannelse, pensionssystem, offentlig administration og indtægtsforvaltning med henblik på at forbedre effektiviteten af de offentlige indtægter og udgifter og øge økonomiens vækstpotentiale for at sikre bæredygtig konvergens inden for EU. Reformerne indebærer en optimering af de eksisterende strukturer, strømlining af den offentlige beskæftigelse, ændring af omkostnings- og finansieringsmekanismen for sundhedstjenester, gennemførelse af reformforanstaltninger under den nylig vedtagne pensionsreformstrategi, foranstaltninger til reform af videregående uddannelse og F&U samt ændring af modellen for forvaltning af offentlige statsaktiver.

(14)

Under hensyntagen til ovennævnte risici for de finanspolitiske mål kan programmets budgetstrategi anses for stort set at være i overensstemmelse med pagtens krav og for at resultere i bevarelse af den makroøkonomiske stabilitet og investorernes tillid til den bulgarske økonomi. Der forventes en ret ambitiøs strukturel konsolidering på – 2¾ % af BNP i 2010, uden yderligere forbedringer i de efterfølgende år. Den planlagte konsolidering i 2010 understøttes ikke fuldstændig af foranstaltninger, der er beskrevet i programmet. Den fuldstændige opnåelse heraf afhænger desuden af et optimistisk makroøkonomisk scenario med yderligere risici som følge af opjusteringen af underskuddet for 2009. For så vidt angår 2011 og fremover kan den manglende specificering af foranstaltninger i programmet yderligere underminere den planlagte tilpasningskurs. Den mellemfristede budgetmålsætning forventes at blive nået og overskredet med en forholdsvis stor margen allerede i 2010, hvilket gør tempoet i den strukturelle konsolidering ret ambitiøst i betragtning af de dårlige tider, som økonomien oplever, og de risici for budgetstrategien, der er beskrevet ovenfor. Den overordnede finanspolitiske stilling som målt ved ændringen i den strukturelle saldo er restriktiv i 2010, stort set neutral i 2011 og giver mulighed for en finanspolitisk lempelse i 2012. Programmets mellemfristede målsætning om fastholdelse af et konjunkturkorrigeret overskud på ½ % af BNP skulle kunne nås fra 2010.

(15)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse mangler i de obligatoriske og frivillige data (5).

i)

at fortsætte med en stram finanspolitik og træffe yderligere konsolideringsforanstaltninger for at nå programmets mål for 2010 med henblik på at støtte den igangværende tilpasning i de eksterne ubalancer og bevare investorernes tillid til økonomien, idet det især gælder om at bremse lønstigningerne i den offentlige sektor for derved at bidrage til at dæmpe lønudviklingen generelt og forbedre konkurrenceevnen

ii)

at styrke effektiviteten i de offentlige udgifter ved en effektiv gennemførelse af de planlagte strukturreformer inden for offentlig administration, sundhed, uddannelse og pensioner for at øge produktiviteten og sikre en holdbar konvergens inden for EU.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/17

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M5852. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/17

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M5834. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/18

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M5810. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/19

—

oprettelsen af det europæiske digitale bibliotek Europeana, der er en flersproget onlineadgangsportal til digitalt kulturelt materiale fra hele Europa (bøger, aviser, fotos, spillefilm og audiovisuelle værker, arkivdokumenter, museumsgenstande, den bygningsmæssige og arkæologiske arv osv.), udgør en fantastisk mulighed for at præsentere medlemsstaternes kulturarv samt øge adgangen og kendskabet til denne arv

—

digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes kulturelle materiale og digital bevaring er meget vigtigt for at kunne nyttiggøre kulturarven, fremme indholdsproduktionen og hjælpe nye onlinetjenester frem,

—

meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 28. august 2009»Europeana — næste fase«, som indledte en høringsproces, der tager sigte på at analysere de mest relevante måder, hvorpå det kan garanteres, at Europeana og de bagvedliggende strategier for digitalisering, onlineadgang og digital bevaring giver europæisk kultur en varig og synlig plads i det digitale miljø

—

målet om at gøre 10 millioner digitaliserede værker tilgængelige online gennem Europeana inden udgangen af 2010

—

Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2009 om ophavsret i videnøkonomien, som eksplicit tager fat på de nye juridiske udfordringer for biblioteker og arkiver, der digitaliserer deres samlinger,

—

Kommissionens nedsættelse efter drøftelserne på samlingen om uddannelse, ungdom og kultur den 27. november 2009 af en europæisk refleksionsgruppe (»comité des sages«) om digitalisering, som navnlig vil overveje spørgsmålene i forbindelse med offentlig-private partnerskaber, og opfordrer gruppen til at iværksætte brede høringer og på bedst mulig vis benytte sig af bidrag fra medlemsstaterne og de relevante implicerede parter, samt, hvis det er relevant, regelmæssigt informere om sine aktiviteter,

—

de hidtidige fremskridt, som har ført til oprettelsen af fonden Det Europæiske Digitale Bibliotek og til lanceringen af prototypen af Europeana den 20. november 2008 som et afgørende skridt i denne proces

—

at de næste milepæle bliver forelæggelsen af Europeana 1.0 i 2010 og den efterfølgende konsolidering af platformen

—

de organisatoriske, retlige og finansielle udfordringer i forbindelse med digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og i forbindelse med digital bevaring som f.eks. spørgsmål vedrørende intellektuel ejendomsret og nødvendigheden af at skaffe yderligere finansiering til digitalisering, herunder eventuelt gennem offentlig-private partnerskaber

—

betydningen af at sikre, at disse udfordringer tackles af Kommissionen og medlemsstaterne parallelt med de skridt, som skitseres nedenfor, for at konsolidere Europeana som en kernestruktur og en fælles adgangsportal til kulturelt indhold

—

behovet for, at medlemsstaterne og Kommissionen samt de organer og institutioner, der aktivt arbejder med Europeana, øger deres bestræbelser på at udbygge og forbedre Europeana i de kommende år, både kvantitativt og kvalitativt,

—

at Europeana bør fortsætte sin udvikling som et samarbejde mellem Europas kulturinstitutioner og sit arbejde med at forbedre portalen — herunder stræbe efter en mere sammenhængende og indbydende præsentation af de digitaliserede værker, behandling af flersprogethed og forbedring af søgefaciliteterne — for at opfylde brugernes behov og forventninger

—

at der i forbindelse med en holdbar finansierings- og forvaltningsmodel med henblik på den langsigtede konsolidering af Europeana bør tages hensyn til Europeanas rolle, der består i at give bredest mulig adgang på tværs af grænserne til kulturelle samlinger, såvel som til webstedets europæiske rækkevidde og karakter og den betydelige rolle, som kulturinstitutionerne spiller

—

at digitaliseringen af og onlineadgangen til vores kulturarv til fulde bør respektere intellektuelle ejendomsrettigheder; det er nødvendigt at gøre hurtigt fremskridt i arbejdet med at finde brugbare løsninger med hensyn til at digitalisere værker, der ikke trykkes eller sælges længere, og tilbyde dem online samt med hensyn til at løse spørgsmålet om forældreløse værker,

—

at øge antallet af genstande, både værker til fri offentlig anvendelse og værker, der er omfattet af intellektuel ejendomsret, fra biblioteker, museer, arkiver og audiovisuelle samlinger, der gøres tilgængelige gennem portalen, under fuld respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder, mens der samtidig skal sikres en kvalitativ tilgang, som præsenterer Europas kulturarvs mangfoldighed og rigdom; at fortsætte det fælles arbejde for at sikre, at værker til fri offentlig anvendelse er tilgængelige i så vid udstrækning som muligt, efter at de er blevet digitaliseret

—

at fortsætte bestræbelserne på at tilskynde til en bredere geografisk spredning og finde en bedre balance mellem de forskellige typer indhold, der tilbydes gennem Europeana (bøger, fotografier, arkivdokumenter, kinematografisk og audiovisuelt materiale, museumssamlinger, osv.), under hensyn til de særlige behov, der er forbundet med ressourceintensive typer indhold såsom audiovisuelt materiale

—

at tage fuldt hensyn til den sproglige mangfoldighed som et af de vigtigste karakteristika ved Europas arv og forbedre Europeanawebstedets flersprogethed, navnlig ved at søge løsninger på problemerne i forbindelse med tværsproglig søgning og automatisk oversættelse

—

at sikre brugeren en central plads og fortsætte analysen af brugernes behov og profiler, bl.a. med henblik på at finde frem til specifikke applikationer og mekanismer, herunder dem, der tilskynder til interaktivitet ved at sætte brugeren i stand til at bidrage aktivt til webstedet, og samtidig tage de nødvendige skridt til at sikre, at indholdet uploades med respekt for de relevante retlige bestemmelser. Hvor det er muligt, bør nye Europeanaapplikationer bruge åbne formater for at inddrage så stort et udviklersamfund som muligt og lette passende genbrug og tilpasning af Europeanasoftware i andre sammenhænge

—

at øge kendskabet til Europeana blandt kulturinstitutioner over hele Europa, som kan bidrage med indhold, og blandt webstedets potentielle brugere. I denne forbindelse kan samarbejde med uddannelses- og forskningssektorerne spille en betydelig rolle og bør undersøges nærmere

—

at tage hensyn til mangfoldigheden af de forskellige kulturinstitutioner i Europa for at sikre, at alle institutioner, også de mindste, har mulighed for at deltage i udviklingen af Europeana

—

at fortsætte arbejdet med et sæt klare og bredt accepterede minimumsstandarder for interoperabilitet og fremme deres anvendelse i de institutioner, som leverer indholdet. Dette vil hjælpe kulturinstitutionerne med at tage hensyn til behovet for konsekvente metadata af høj kvalitet i digitaliseringsprocessen, som er af afgørende betydning, når der søges efter digitaliserede genstande og etableres korrelationer mellem dem

—

at arbejde i retning af en holdbar finansierings- og forvaltningsmodel for Europeana som en fælles adgangsportal til Europas kulturarv og sikre optimal brug af de finansielle instrumenter, der er til rådighed til finansiering af digitaliseringen på nationalt og europæisk plan

—

at undersøge mulighederne for, at offentlig-private partnerskaber eventuelt kan komme til at spille en rolle i forbindelse med digitalisering for at øge antallet af samlinger, der gøres tilgængelige via Europeana, under hensyn til behovet for en passende beskyttelse af rettighedshavernes, brugernes og de bidragende institutioners interesser,

—

fortsat at samarbejde om at nå de mål, der er fastsat i Rådets konklusioner af 13. november 2006 om nationale strategier for digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og om digital bevaring og i Rådets konklusioner af 20. november 2008 om adgang til digitaliseret materiale gennem det europæiske digitale bibliotek Europeana

—

at opretholde og styrke deres støtte til digitaliseringsprojekter, der iværksættes af deres kulturinstitutioner, for at øge antallet af genstande fra biblioteker, museer, arkiver og audiovisuelle samlinger fra alle medlemsstaterne og for bl.a. ved hjælp af betingelser med henblik på finansiering af digitalisering at sikre, at de i højere grad bliver til rådighed via Europeana, og at brugerne får bredest mulig adgang til indholdet

—

fortsat at øge kendskabet blandt kulturinstitutioner på alle territoriale niveauer, f.eks. ved at tilrettelægge informationsmøder for at tilskynde dem til at give deres indhold til Europeana, enten direkte eller via nationale, regionale eller tematiske centre for indsamling af materiale

—

på frivillig basis at yde den nødvendige støtte til Europeana som et supplement til fællesskabsfinansieringen indtil udgangen af 2013, og indtil der er udviklet en holdbar finansierings- og forvaltningsmodel,

—

at bidrage til at øge den brede offentligheds kendskab til Europeana, f.eks. ved at tilrettelægge kampagner i samarbejde med kulturinstitutionerne for at oplyse de potentielle brugere om webstedet

—

at lette og tilskynde til gennemførelsen af et sæt klare og fælles minimumsstandarder for interoperabilitet for Europeanas digitaliserede kulturelle indhold

—

inden for rammerne af medlemsstaternes Ekspertgruppe om Digitalisering og Digital Bevaring og i samarbejde med Europeana at udarbejde en køreplan med anbefalinger med henblik på en afbalanceret forøgelse af Europeanas indhold, der dækker alle medlemsstater og sektorer (tekst, audio, lyd og billede) og omfatter de af den europæiske kulturarvs mesterværker, som medlemsstaterne har udvalgt, og i denne ekspertgruppes regi at fortsætte deres samarbejde med Europeana om spørgsmål vedrørende forvaltnings- og finansieringsmodellen og webstedets strategiske orientering,

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/22

(1)

I artikel 10 i forordning (EF) nr. 1922/2006 fastsættes bl.a., at Rådet udpeger 18 medlemmer af, samt suppleanter til, bestyrelsen for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for en treårig periode.

(2)

Atten medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Estland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige) står for tur til at indstille medlemmer og suppleanter for perioden fra den 1. juni 2010 til den 31. maj 2013.

(3)

Regeringerne i ovennævnte medlemsstater har forelagt Rådet kandidatlister —

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/24

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/25

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/26

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/27

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/28

1.

Den 18. maj 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Sun Capital Partners V, L.P., der hører under Sun Capital Partners-koncernen (»Sun Capital«, USA), gennem opkøb af aktier og overtagelse af aktiver erhverver kontrol over en del af Rio Tinto Group (»Rio Tinto«, Det Forenede Kongerige), der består af Alcan Packaging Beauty Business (»Beauty Business«), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5866 — Sun Capital/Beauty Business sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: