15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. juli 2008 — Kongeriget Sverige og Maurizio Turco mod Rådet for Den Europæiske Union, Kongeriget Danmark, Republikken Finland, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P) (1)

(Appel - aktindsigt i institutionernes dokumenter - forordning (EF) nr. 1049/2001 - juridisk rådgivning)

(2008/C 209/02)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Kongeriget Sverige (ved K. Wistrand og A. Falk, som befuldmægtigede) og Maurizio Turco (ved avocaten O. Brouwer og C. Schillemans)

Intervenient til støtte for appellanten: Kongeriget Nederlandene (ved H.G. Sevenster, C.M. Wissels og M. de Grave, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-C. Piris, M. Bauer og B. Driessen, som befuldmægtigede), Kongeriget Danmark (ved B. Weis Fogh, som befuldmægtiget), Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski og J. Heliskoski, som befuldmægtigede), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved V. Jackson, S. Nwaokolo og T. Harris, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Stratford), Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Petite, C. Docksey og P. Aalto, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) den 23. november 2004 i sag T-84/03, Maurizio Turco mod Rådet, hvorved Retten frifandt Rådet for påstanden om annullation af Rådets beslutning om delvis afslag på at give Turco aktindsigt i visse dokumenter, der figurerede på dagsordenen for Rådets 2455. møde den 14. og 15. oktober 2002 om »Retlige og indre anliggender«.

Konklusion

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret den 23. november 2004, Turco mod Rådet (sag T-84/03), ophæves, for så vidt den vedrører beslutningen truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 19. december 2002 om at give Maurizio Turco afslag på aktindsigt i udtalelse nr. 9077/02 fra Rådets Juridiske Tjeneste vedrørende et forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, og for så vidt Maurizio Turco og Rådet ved dommen pålægges at betale hver halvdelen af omkostningerne i sagen.

2)	Rådet for Den Europæiske Unions beslutning af 19. december 2002 om at give Maurizio Turco afslag på aktindsigt i udtalelse nr. 9077/02 fra Rådets Juridiske Tjeneste annulleres.

3)	Rådet for Den Europæiske Union betaler de omkostninger, som er afholdt af Kongeriget Sverige under appelsagen, tillige med de omkostninger, som er afholdt af Maurizio Turco dels under appelsagen, dels under sagen, hvori De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans har afsagt nævnte dom.

4)	Kongeriget Danmark, Kongeriget Nederlandene, Republikken Finland, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer deres egne omkostninger i appelsagerne.

5)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger under sagen i første instans.

(1) EUT C 106 af 30.4.2005.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/3

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-462/05) (1)

(Traktatbrud - formaliteten - retskraft - sjette momsdirektiv - artikel 4, stk. 5, første afsnit, artikel 12, stk. 3, litra a), og artikel 28, stk. 2, litra e))

(2008/C 209/03)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal og M. Afonso, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Fernandes, Â. Seiça Neves og R. Laires, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 12 og 28 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — opretholdelse af en reduceret sats på 5 % for bropenge for benyttelse af broen over Tejo-floden i Lissabon

Konklusion

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12 og 28 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2001/4/EF af 19. januar 2001, idet den har opretholdt en reduceret momssats på 5 % for bropenge for benyttelse af broerne over Tejo-floden i Lissabon.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 60 af 11.3.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-39/06) (1)

(Traktatbrud - statsstøtte - tilskud til investering og beskæftigelse - forpligtelse til tilbagesøgning - manglende opfyldelse - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning)

(2008/C 209/04)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Gross og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 249 EF samt artikel 1, 2 og 3 i Kommissionens beslutning 2003/643/EF af 13. maj 2003 om Tysklands statsstøtte til fordel for Kahla Porzellan GmbH og Kahla/Thüringen Porzellan GmbH (meddelt under nr. K(2003) 1520, støtteforanstaltning nr. C 62/00, ex NN 142/99) (EUT L 227, s. 12) — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige foranstaltninger for at kræve tilbagebetaling af støtte erklæret uforenelig med det fælles marked

Konklusion

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, 2 og 3 i Kommissionens beslutning af 30. oktober 2002, som affattet ved beslutning 2003/643/EF af 13. maj 2003 om Tysklands statsstøtte til fordel for Kahla Porzellan GmbH og Kahla/Thüringen Porzellan GmbH, idet den ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at kræve tilbagebetaling af støtte, der ved nævnte beslutnings artikel 1, stk. 2, litra d) og g), er erklæret for uforenelig med det fælles marked.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 60 af 11.3.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/4

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. juni 2008 — Finanzamt Hamburg-Am Tierpark mod Burda GmbH, tidligere Burda Verlagsbeteiligungen GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof, Tyskland)

(Sag C-284/06) (1)

(Skattelovgivning - etableringsfrihed - direktiv 90/435/EØF - selskabsskat - fælles skatteordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - kapitalselskaber - udlodning af overskud og formueforøgelser - kildeskattebegrebet - skattegodtgørelse - behandlingen af hjemmehørende aktionærer og ikke-hjemmehørende aktionærer)

(2008/C 209/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Hamburg-Am Tierpark

Sagsøgt: Burda GmbH, tidligere Burda Verlagsbeteiligungen GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6), nu artikel 5 i Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 om ændring af direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 7, s. 41) — begrebet kildeskat — national lovgivning om beskatning af indtægter og formueforøgelser i et datterselskab i tilfælde af udlodning af udbytte til moderselskabet, selv om de ikke ville være skattepligtige, såfremt de var forblevet i datterselskabet — fortolkning af EF-traktatens artikel 43, 56 og 58 — national lovgivning, hvorefter udlodning af udbytte i et kapitalselskab skal modregnes i selskabets egenkapitalandele, hvilket fører til en beskatning, selv om udbyttet udloddes til ikke-hjemmehørende aktionærer, der ikke kan fradrage selskabsskatter i deres egen skat

Konklusion

Det udgør ikke kildeskat som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, såfremt en national bestemmelse ved udlodning af overskud fra et datterselskab til et moderselskab fastsætter, at der i datterselskabet sker beskatning af indtægter og formueforøgelser, som ikke ville have været skattepligtige, såfremt de var forblevet i datterselskabet og ikke var blevet udloddet til moderselskabet.

EF-traktatens artikel 52 (efter ændring nu artikel 43 EF) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for anvendelsen af en national foranstaltning som § 28, stk. 4, i lov af 1996 om selskabsskat (Körperschaftsteuergesetz 1996) i den affattelse, som finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, hvorefter beskatningen af udbytte, som et datterselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, udlodder til sit moderselskab, er undergivet den samme korrektionsmekanisme, uanset om moderselskabet er hjemmehørende i denne samme medlemsstat eller i en anden medlemsstat, og selv om et ikke-hjemmehørende moderselskab i modsætning til et hjemmehørende moderselskab ikke er berettiget til en skattegodtgørelse i den medlemsstat, hvor dets datterselskab er hjemmehørende.

(1) EUT C 237 af 30.9.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-319/06) (1)

(Traktatbrud - udstationering af arbejdstagere - fri udveksling af tjenesteydelser - direktiv 96/71/EF - bestemmelser af hensyn til den offentlige orden (ordre public) - ugentlig hviletid - forpligtelse til at fremlægge dokumenter om en udstationering alene på de nationale myndigheders opfordring hertil - forpligtelse til at udpege en ad hoc-befuldmægtiget, som opbevarer alle de dokumenter, der er nødvendige for kontrollen)

(2008/C 209/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Enegren og G. Rozet, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 EF og 50 EF og mangelfuld gennemførelse af artikel 3, stk. 1, og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT 1997 L 18, s. 1) — forpligtelse til at have en ad hoc-befuldmægtiget person, der er bosiddende i Luxembourg, og som opbevarer alle de dokumenter, der er nødvendige med henblik på at føre kontrol — anvendelse af nationale bestemmelser om arbejds- og ansættelsesvilkår, som i visse henseender går ud over kravene i direktivet og i andre henseender ikke opfylder dem

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, sammenholdt med direktivets artikel 3, stk. 10, samt artikel 49 EF og 50 EF,

—	ved at have erklæret, at bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, nr. 1, 2, 8 og 11, i lov af 20. december 2002 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71 udgør ufravigelige bestemmelser vedrørende den offentlige orden (ordre public)

—	ved at have foretaget en ufuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

—

ved i artikel 7, stk. 1, i nævnte lov af 20. december 2002 at have fastsat betingelser vedrørende forpligtelsen til at afgive de oplysninger, som er nødvendige for, at de kompetente nationale myndigheder kan føre kontrol, som ikke er tilstrækkeligt klare til at garantere retssikkerheden for de virksomheder, som ønsker at udstationere arbejdstagere i Luxembourg

—	ved at bestemme i denne lovs artikel 8, at de dokumenter, som er nødvendige for kontrollen, skal opbevares i Luxembourg af en ad hoc-befuldmægtiget person, som er bosiddende dér.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 224 af 16.9.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. juni 2008 — Arthur Wiedemann (sag C-329/06) mod Land Baden-Württemberg og Peter Funk (sag C-343/06) mod Stadt Chemnitz (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Sigmaringen og Verwaltungsgericht Chemnitz — Tyskland)

(Forenede sager C-329/06 og C-343/06) (1)

(Direktiv 91/439/EØF - gensidig anerkendelse af kørekort - inddragelse af kørekort i en medlemsstat på grund af brug af euforiserende stoffer eller alkohol - nyt kørekort udstedt i en anden medlemsstat - nægtelse af anerkendelse af førerretten i førstnævnte medlemsstat - bopæl, som ikke er i overensstemmelse med direktiv 91/439/EØF)

(2008/C 209/07)

Processprog: tysk

De forelæggende retter

Verwaltungsgericht Sigmaringen og Verwaltungsgericht Chemnitz

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Arthur Wiedemann (sag C-329/06) og Peter Funk (sag C-343/06)

Sagsøgte: Land Baden-Württemberg (sag C-329/06) og Stadt Chemnitz (sag C-343/06)

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Sigmaringen og Verwaltungsgericht Chemnitz — fortolkning af artikel 1, stk. 2, artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 2 og 4, samt af bilag III, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort (EFT L 235, s. 1) — afslag på at anerkende gyldigheden af et kørekort, der er opnået i en anden medlemsstat ved svigagtigt forhold begået af indehaveren, over for hvem der i bopælsstaten er truffet en administrativ afgørelse om inddragelse af det nationale kørekort på grund af brug af narkotika — retsmisbrug

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 2 og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagerne, på sit område nægter at anerkende den førerret, der følger af et kørekort, som er udstedt af en anden medlemsstat på et senere tidspunkt, der ligger uden for en periode med forbud mod at ansøge om et nyt kørekort, som er fastsat for den pågældende persons vedkommende, og dermed gyldigheden af dette kørekort, så længe dets indehaver ikke har opfyldt betingelserne i den førstnævnte medlemsstats lovgivning for udstedelse af et nyt kørekort efter en inddragelse af et tidligere udstedt kørekort, herunder en undersøgelse af egnetheden til at føre motorkøretøj, hvorved det attesteres, at de omstændigheder, der begrundede inddragelsen, ikke længere foreligger.

Under de samme omstændigheder er nævnte bestemmelser ikke til hinder for, at en medlemsstat på sit område nægter at anerkende den førerret, der følger af et kørekort, som er udstedt af en anden medlemsstat på et senere tidspunkt, hvis det på grundlag af angivelser på selve kørekortet eller andre uanfægtelige oplysninger, der hidrører fra udstedelsesmedlemsstaten, står fast, at indehaveren, som på den førstnævnte medlemsstats område har været omfattet af en foranstaltning, hvorved et tidligere udstedt kørekort er blevet inddraget, ikke havde sædvanlig bopæl på udstedelsesmedlemsstatens område på det tidspunkt, hvor kørekortet blev udstedt.

Artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 og 4, i direktiv 91/439, som ændret ved forordning nr. 1882/2003, er til hinder for, at en medlemsstat, som i henhold til dette direktiv er forpligtet til at anerkende den førerret, der følger af et kørekort, som er udstedt af en anden medlemsstat, midlertidigt suspenderer denne førerret, mens den sidstnævnte medlemsstat kontrollerer fremgangsmåden ved udstedelsen af kørekortet. I den samme situation er nævnte bestemmelser derimod ikke til hinder for, at en medlemsstat træffer beslutning om at suspendere nævnte førerret, hvis det fremgår af angivelserne på kørekortet eller andre uanfægtelige oplysninger, der hidrører fra udstedelsesmedlemsstaten, at bopælskravet i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i nævnte direktiv ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor kørekortet blev udstedt.

(1) EUT C 249 af 14.10.2006.

EUT C 281 af 18.11.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. juni 2008 — Matthias Zerche (sag C-334/06) og Manfred Seuke (sag C-336/06) mod Landkreis Mittweida, og Steffen Schubert (sag C-335/06) mod Landkreis Mittlerer Erzgebirgskreis (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Chemnitz — Tyskland)

(Forenede sager C-334/06 — C-336/06) (1)

(2008/C 209/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Chemnitz

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Matthias Zerche (sag C-334/06), Manfred Seuke (sag C-336/06) og Steffen Schubert (sag C-335/06)

Sagsøgte: Landkreis Mittweida og Landkreis Mittlerer Erzgebirgskreis

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Chemnitz — fortolkning af artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237, s. 1) — afslag på at anerkende gyldigheden af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat efter udløbet af et midlertidigt forbud mod at erhverve nyt kørekort, i en situation hvor indehaverens nationale kørekort har været inddraget på grund af kørsel i beruset tilstand, og den pågældende har været ude af stand til at fremlægge en medicinsk-psykologisk erklæring, der kræves for at opnå et nyt kørekort i hans bopælsstat — retsmisbrug.

Konklusion

(1) EUT C 261 af 28.10.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/7

Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. juli 2008 — Chronopost (sag C-341/06 P), La Poste (sag C-342/06 P) mod Union française de l'express (UFEX), DHL Express (France) SAS, Federal express international (France) SNC, CRIE SA, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Den Franske Republik

(Forenede sager C-341/06 P og C-342/06 P) (1)

(Appel - lovligheden af en procedure for Retten - Rettens dom - annullation - hjemvisning - Rettens anden dom - dommerkollegiets sammensætning - statsstøtte - postsektoren - offentlig virksomhed, der har fået overdraget at udføre en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse - logistisk og forretningsmæssig bistand til et datterselskab - datterselskab, der opererer på et ikke-monopoliseret marked - overførsel af kurertjeneste til dette datterselskab - begrebet »statsstøtte« - Kommissionens beslutning - bistand og overførsel, der ikke udgør statsstøtte - begrundelse)

(2008/C 209/09)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Chronopost SA (ved avocat D. Berlin) (sag C-341/06 P) og La Poste (ved avocat H. Lehman) (sag C-342/06 P),

De andre parter i appelsagen: Union française de l'express (UFEX), DHL Express (France) SAS, Federal express international (France) SNC, CRIE SA (ved avocats Morgan de Rivery og J. Derenne), Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito, som befuldmægtiget), og Den Franske Republik (ved G. de Bergues og F. Million, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) den 7. juni 2006 i sag T-613/97, Ufex m.fl. mod Kommissionen, hvorved denne annullerede Komissionens beslutning 98/365/EF af 1. oktober 1997 om Frankrigs påståede støtte til SFMI-Chronopost, for så vidt som den fastslår, at hverken den logistiske og forretningsmæssige bistand, som La Poste har ydet sit datterselskab SFMI-Chronopost, eller overdragelsen af Postadex udgør statsstøtte til SFMI-Chronopost — tilsidesættelse af princippet om retten til en retfærdig rettergang som følge af Rettens manglende upartiskhed (Rettens sammensætning delvis identisk med sammensætningen ved afsigelsen af en tidligere dom, ophævet af Domstolen) — magtfordrejning og tilsidesættelse af artikel 230 EF og 253 EF — tilsidesættelse af statsstøttebegrebet og dermed artikel 87 EF.

Konklusion

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 7. juni 2006, UFEX m.fl. mod Kommissionen (sag T-613/97), ophæves, dels i det omfang den annullerer Kommissionens beslutning af 1. oktober 1997 om Frankrigs påståede støtte til SFMI-Chronopost for så vidt som denne fastslår, at hverken den logistiske og forretningsmæssige bistand, som La Poste har ydet sit datterselskab, SFMI-Chronopost, eller overførslen af Postadex udgør statsstøtte til SFMI-Chronopost, dels i det omfang der heri følgelig træffes afgørelse om omkostningerne.

2)	Sag T-613/97 anlagt ved De Europæiske Fællesskabets Ret i Første Instans afvises.

3)	Hver part samt Den Franske Regering bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 249 af 14.10.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2008 — pressetext Nachrichtenagentur GmbH mod Republik Österreich (Bund), APA-OTS Originaltext-Service GmbH, APA AUSTRIA PRESSE AGENTUR registrierte Genossenschaft mit beschränkter Haftung (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesvergabeamt — Østrig)

(Sag C-454/06) (1)

(Offentlige aftaler - direktiv 92/50/EØF - fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - begrebet »indgåelse«)

(2008/C 209/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesvergabeamt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: pressetext Nachrichtenagentur GmbH

Sagsøgt: Republik Österreich (Bund), APA-OTS Originaltext-Service GmbH, APA AUSTRIA PRESSE AGENTUR registrierte Genossenschaft mit beschränkter Haftung

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesvergabeamt — fortolkning af artikel 82 EF, artikel 3, stk. 1, artikel 8 og 9, artikel 11, stk. 3, litra b), i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1), og artikel 1, stk. 3, samt artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395, s. 33), samt de generelle principper i fællesskabsretten — tjenesteydelsesaftale indgået på ubestemt tid uden en udbudsprocedure i statens navn med et presseagentur, der betragtes som det eneste agentur for den nationale presse — overdragelse med ordregivers samtykke af gennemførelsen af forskellige dele af kontrakten til et selskab, der fuldt ud kontrolleres af tjenesteyderen, samt andre ændringer af kontrakten vedrørende afkald på opsigelse fra ordregivers side, vederlag og prisnedslag til fordel for ordregiver — spørgsmålet, om disse ændringer er »indgåelse af en aftale«, som kræver forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

Konklusion

Begrebet »indgåelse« i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler og begrebet »indgås« i samme direktivs artikel 8 og 9 skal fortolkes således, at det ikke omfatter en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor tjenesteydelser, som blev udført for den ordregivende myndighed af den tidligere tjenesteyder, overføres til en anden tjenesteyder, som er et kapitalselskab, hvori den tidligere tjenesteyder er eneste selskabsdeltager og kontrollerer den nye tjenesteyder gennem instrukser, for så vidt som den tidligere tjenesteyder fortsat påtager sig ansvaret for de kontraktmæssige forpligtelser.

Begrebet »indgåelse« i artikel 3, stk. 1, i direktiv 92/50 og begrebet »indgås« i samme direktivs artikel 8 og 9 skal fortolkes således, at det ikke omfatter en tilpasning af den oprindelige aftale under hensyn til ændrede ydre omstændigheder, såsom en omregning til euro af de priser, der oprindeligt var udtrykt i national valuta, den ubetydelige nedsættelse af disse priser med henblik på op- eller nedrunding, eller henvisningen til et nyt prisindeks, der som erstatning for det tidligere fastsatte indeks var fastsat i den oprindelige aftale.

Begrebet »indgåelse« i artikel 3, stk. 1, i direktiv 92/50 og begrebet »indgås« i samme direktivs artikel 8 og 9 skal fortolkes således, at det ikke omfatter en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvori en ordregivende myndighed gennem et tillæg med tilslagsmodtageren under den periode, i hvilken en tjenesteydelsesaftale indgået for en tidsubegrænset periode er gyldig, aftaler en fornyelse i tre år af en klausul om afkald på retten til at opsige aftalen, der er bortfaldet på det tidspunkt, hvor der er indgået aftale om den nye klausul, og hvor myndigheden indgår aftale med tilslagsmodtageren om at fastsætte større rabatter end de oprindeligt fastsatte for visse priser, bestemt på baggrund af mængderne på et givent område.

(1) EUT C 326 af 30.12.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/8

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. juni 2008 — Skatteverket mod Gourmet Classic Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Regeringsrätten — Sverige)

(Sag C-458/06) (1)

(Domstolens kompetence - direktiv 92/83/EØF - harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer - artikel 20, første led - alkohol i vin til madlavning - fritagelse for harmoniseret punktafgift)

(2008/C 209/11)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Regeringsrätten

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skatteverket

Sagsøgt: Gourmet Classic Ltd

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Regeringsrätten — fortolkning af artikel 20, første led, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316, s. 21) — afgiftsfritagelse — vin til madlavning med et alkoholindhold på 4,8 % pr. 100 kg som tilberedt produkt.

Konklusion

Såfremt alkohol i vin til madlavning har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., skal den tariferes som ethanol som omfattet af artikel 20, første led, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

(1) EUT C 326 af 30.12.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. juni 2008 — O2 Holdings Limited & O2 (UK) Limited mod Hutchison 3G UK Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-533/06) (1)

(Varemærker - direktiv 89/104/EØF - artikel 5, stk. 1 - varemærkeindehaverens eneret - brug af et tegn, der er identisk med eller ligner et varemærke, i en sammenlignende reklame - begrænsning af varemærkets virkninger - sammenlignende reklame - direktiv 84/450/EØF og 97/55/EF - artikel 3a, stk. 1 - lovlighedsbetingelser for den sammenlignende reklame - anvendelse af en konkurrents varemærke eller af et tegn, der ligner dette varemærke)

(2008/C 209/12)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: O2 Holdings Limited & O2 (UK) Limited

Sagsøgt: Hutchison 3G UK Limited

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal — fortolkning af artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. ecember 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1) og af artikel 3a i Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (EFT L 250, s. 17) — brug af en konkurrents varemærke i en reklame med det formål at sammenligne kendetegnene ved og navnlig prisen for de varer og tjenesteydelser, som markedsføres af annoncøren, med kendetegnene ved og prisen for konkurrentens varer og tjenesteydelser.

Konklusion

Artikel 5, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og artikel 3a, stk. 1, i Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om vildledende reklame og sammenlignende reklame, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997, skal fortolkes således, at indehaveren af et registreret varemærke ikke kan forbyde tredjemands brug af et tegn, der er identisk med eller ligner hans varemærke, i en sammenlignende reklame, der opfylder alle de lovlighedsbetingelser, der er fastsat i den nævnte artikel 3a, stk. 1.

Når betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra b), i direktiv 89/104 for at forbyde brugen af et tegn, der er identisk med eller ligner et registreret varemærke, er opfyldt, er det imidlertid udelukket, at den sammenlignende reklame, hvori det nævnte tegn er anvendt, opfylder lovlighedsbetingelsen, der er fastsat i artikel 3a, stk. 1, litra d), i direktiv 84/450, som ændret ved direktiv 97/55.

Artikel 5, stk.1, litra b), i direktiv 89/104 skal fortolkes således, at indehaveren af et registreret varemærke ikke kan forbyde tredjemands brug i en sammenlignende reklame af et tegn, der ligner dette varemærke, for varer eller tjenesteydelser, der er af samme eller lignende art som dem, det nævnte varemærke er blevet registreret for, når denne brug ikke giver anledning til en risiko for forveksling i offentlighedens bevidsthed, og det er herved uden betydning, hvorvidt den nævnte sammenlignende reklame opfylder alle lovlighedsbetingelserne, der er fastsat i artikel 3a i direktiv 84/450, som ændret ved direktiv 97/55.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/10

Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. juli 2008 — Motosykletistiki Omospondia Ellados NPID (MOTOE) mod Elliniko Dimosio (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Dioikitiko Efeteio Athinon, Grækenland)

(Sag C-49/07) (1)

(Artikel 82 EF og 86 EF - begrebet »virksomhed« - sammenslutning uden erhvervsmæssigt formål, der i Grækenland repræsenterer Fédération internationale de motocyclisme - begrebet »økonomisk aktivitet« - særlig lovbestemt ret til at give samtykke til ansøgninger om tilladelse til at afholde motorcykelvæddeløb - samtidig udøvelse af aktiviteter såsom afholdelse af motorcykelvæddeløb samt indgåelse af sponsor-, reklame- og forsikringskontrakter)

(2008/C 209/13)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Dioikitiko Efeteio Athinon

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Motosykletistiki Omospondia Ellados NPID (MOTOE)

Sagsøgt: Elliniko Dimosio

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Diikitiko Efetio Athinon — fortolkning af artikel 82 EF og 86 EF — begrebet virksomhed — almennyttig automobilklub (ELPA), som repræsenterer Fédération Internationale de Motocyclisme, og som har eneret til at tillade motorvæddeløb — forening, som parallelt udøver økonomisk virksomhed, såsom reklamevirksomhed, forsikringsvirksomhed, indgåelse af sponsorkontrakter og finansiering af priser

Konklusion

En juridisk person, hvis aktiviteter ikke blot består i, at den medvirker i de administrative afgørelser om tilladelse til afholdelse af motorcykelvæddeløb, men også består i, at den selv arrangerer sådanne væddeløb og i den forbindelse indgår sponsor-, reklame- og forsikringskontrakter, er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 82 EF og 86 EF. Disse bestemmelser er til hinder for nationale bestemmelser, hvorved en juridisk person, der tilrettelægger motorcykelvæddeløb og i den forbindelse indgår sponsor-, reklame- og forsikringskontrakter, tildeles beføjelse til at meddele samtykke til ansøgninger om tilladelse, der indgives med henblik på tilrettelæggelse af sådanne væddeløb, uden at denne beføjelse er undergivet begrænsninger, forpligtelser og kontrol.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/10

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. juni 2008 — Commune de Mesquer mod Total France SA og Total International Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-188/07) (1)

(Direktiv 75/442/EØF - håndtering af affald - begrebet affald - princippet om, at forureneren betaler - indehaveren af affaldet - tidligere indehavere - producenten af det produkt, som affaldet hidrører fra - kulbrinter og fuelolie - skibsforlis - konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening - FIPOL)

(2008/C 209/14)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Commune de Mesquer

Sagsøgte: Total France SA og Total International Ltd

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 1 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39), som ændret ved direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32), og af kategori Q 4 i bilag I, samt af artikel 1, litra b) og c), og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (EUT L 114, s. 9) — begrebet affald — spørgsmålet om kulbrinter og fuelolie er omfattet, enten i sig selv eller blandet med vand og sand — producentens og/eller affaldsindehaverens ansvar i tilfælde, hvor transporten udføres af tredjemand.

Konklusion

Et stof som det i hovedsagen omhandlede, dvs. fuelolie, der sælges som brændstof, udgør ikke affald i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i Rådets direktiv 75/442 af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af 24. maj 1996, når det udnyttes eller sælges på økonomisk fordelagtig måde og faktisk kan anvendes som brændstof, uden at en forudgående forarbejdning er nødvendig.

Olieprodukter, som udledes i havet ved et uheld på grund af et skibs forlis, og som blandes med vand og sedimenter og flyder med strømmen langs en medlemsstats kyst, indtil de bliver skyllet i land på denne, udgør affald i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, når de ikke længere kan udnyttes eller sælges uden forudgående forarbejdning.

Ved anvendelsen af artikel 15 i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, på udledning af olieprodukter i havet ved uheld, som har forårsaget en forurening af en medlemsstats kyster, gælder følgende:

—

Den nationale domstol kan anse sælgeren af disse olieprodukter og befragteren af det skib, der transporterer dem, for at være den, der har frembragt det nævnte affald, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, litra b), i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, og dermed for at være »tidligere indehaver« ved anvendelsen af direktivets artikel 15, andet led, første del, såfremt den nationale domstol på grundlag af sagens omstændigheder — som det alene tilkommer denne at vurdere — når frem til den konklusion, at denne sælger/befragter har medvirket til risikoen for, at der opstod den forurening, som indtraf på grund af skibsforliset, navnlig såfremt han har undladt at træffe foranstaltninger til at forebygge en sådan hændelse, såsom foranstaltninger vedrørende valg af skib.

—

Hvis det viser sig, at de omkostninger, som er forbundet med bortskaffelsen af affald, der er frembragt ved, at olieprodukter er udledt i havet ved et uheld, ikke overtages af den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening eller ikke kan overtages af den, fordi det maksimale erstatningsbeløb for det pågældende skadestilfælde er overskredet, og hvis det ifølge en medlemsstats nationale ret, herunder den ret, der gælder som følge af internationale konventioner, på grund af de fastsatte ansvarsbegrænsninger og/eller ansvarsfritagelser er udelukket, at disse omkostninger afholdes af ejeren og/eller befragteren af skibet, selv om disse må anses for »indehavere« af affaldet i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, litra c), i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, skal national ret for at sikre en gennemførelse af direktivet, der er i overensstemmelse med dettes artikel 15, være således udformet, at det kan pålægges producenten af det produkt, som det frembragte affald hidrører fra, at bære disse omkostninger. I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, kan producenten imidlertid kun forpligtes til at bære disse omkostninger, såfremt han ved sin virksomhed har medvirket til risikoen for, at der opstod den forurening, som er forvoldt på grund af skibets forlis.

(1) EUT C 129 af 9.6.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/11

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2008 — Nationale Raad van Dierenkwekers en Liefhebbers VZW, Andibel VZW mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Belgien)

(Sag C-219/07) (1)

(Artikel 30 EF - forordning (EF) nr. 338/97 - beskyttelse af vilde dyr og planter - forbud mod opbevaring af pattedyr af visse arter, som er nævnt i eller ikke er omfattet af forordningen - opbevaring tilladt i andre medlemsstater)

(2008/C 209/15)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Nationale Raad van Dierenkwekers en Liefhebbers VZW, Andibel VZW

Sagsøgt: Belgische Staat

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State van België — fortolkning af artikel 30 EF i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT 1997 L 61, s. 1) — national lovgivning om fastsættelse af listen over arter, som må holdes i den pågældende medlemsstat, som medfører forbud mod hold af arter, der er nævnt i bilag B, C og D til forordningen, samt af de arter, der ikke er omfattet af forordningen — hold tilladt i andre medlemsstater med en lovgivning, der er i overensstemmelse med forordningen

Konklusion

Artikel 28 EF og 30 EF er hverken i sig selv, eller sammenholdt med Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed, til hinder for en national regulering som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et forbud mod at indføre, holde og forhandle pattedyr af andre arter end dem, der udtrykkeligt er omfattet af denne regulering, finder anvendelse på arter af pattedyr, som ikke er optaget på listen i forordningens bilag A, såfremt det ikke er muligt at beskytte eller tage hensyn til de interesser og krav, som er nævnt i denne doms præmis 27-29, lige så effektivt ved hjælp af foranstaltninger, som begrænser samhandelen inden for Fællesskabet mindre.

Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve:

—	om udfærdigelsen og efterfølgende ændringer af den nationale liste over arter af pattedyr, det er tilladt at holde, beror på kriterier, som er objektive og ikke er forskelsbehandlende

—	om en procedure, hvorefter de interesserede kan få opført arter af pattedyr på den fastsatte liste, er let tilgængelig, kan afsluttes inden for en rimelig frist, og om et eventuelt afslag, som skal være begrundet, kan indbringes for domstolene

—

om ansøgninger, som tilsigter at få opført en art pattedyr på den pågældende liste, eller som opfylder en individuel undtagelsesgrund til at holde enheder af arter af pattedyr, som ikke er optaget på listen, kun kan afslås af de kompetente forvaltningsmyndigheder, hvis det at holde enheder af de berørte arter udgør en reel risiko i forhold til beskyttelsen af de ovennævnte interesser og krav, og

—

om de betingelser, der er fastsat i artikel 3a, stk. 2, nr. 3, litra b), og artikel 6 i lov af 14. august 1986 om beskyttelse af dyr og disses velfærd, som ændret ved lov af 4. maj 1995, for at holde enheder af arter af pattedyr, som ikke er optaget på listen, er objektivt begrundet, og om de går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det mål, den nationale regulering samlet set forfølger.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/12

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-220/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/22/EF - elektronisk kommunikation - udpegning af virksomheder til at varetage forsyningspligten - ukorrekt gennemførelse)

(2008/C 209/16)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J.-P. Keppenne og M. Shotter, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og B. Messmer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — ukorrekt gennemførelse af [artikel 8, 12 og 13] i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — forpligtelse til at anvende en effektiv, objektiv, transparent og ikke-diskriminerende metode til udpegning af virksomheder til at varetage forsyningspligten — national lovgivning, som på forhånd udelukker erhvervsdrivende, der ikke er i stand til at varetage forsyningspligten på hele det nationale område

Konklusion

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, artikel 12 og 13 samt bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) ved gennemførelsen i national ret af bestemmelser om udpegning af virksomheder, der kan varetage den forsyningspligt, som Den Franske Republik har indført.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/12

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 24. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-272/07) (1)

(Offentligt udbud - direktiv 2004/18/EF - samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2008/C 209/17)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114)

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/13

Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 23. april 2008 — The Test Claimants in the CFC and Dividend Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division (Det Forenede Kongerige))

(Sag C-201/05) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - direkte beskatning - selskabsskat - aktieudbytte, som af et ikke-hjemmehørende selskab betales til et hjemmehørende selskab - ordningen for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC) - situation vedrørende tredjelande - kvalifikation af krav fremsat mod skattemyndighederne - en medlemsstats ansvar for tilsidesættelse af fællesskabsretten)

(2008/C 209/18)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Test Claimants in the CFC and Dividend Group Litigation

Sagsøgt: Commissioners of Inland Revenue

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division — fortolkning af artikel 43 EF, 49 EF og 53 EF — national skattelovgivning — selskabsbeskatning — fritagelse — udbytte, der udbetales fra andre selskaber til et selskab, der er hjemmehørende på det nationale område — situationen varierer alt efter, i hvilken stat de andre selskaber er hjemmehørende

Konklusion

Artikel 43 EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter udbytte, som et hjemmehørende selskab modtager fra et andet hjemmehørende selskab, er fritaget for selskabsskat, mens udbytte, som et hjemmehørende selskab modtager fra et ikke-hjemmehørende selskab, i hvilket det hjemmehørende selskab besidder en ejerandel, der giver det en sådan indflydelse på beslutningerne i dette ikke-hjemmehørende selskab, at det kan træffe afgørelse om dette selskabs drift, selskabsbeskattes, samtidig med at der ydes en skattegodtgørelse for den skat, som det udloddende selskab faktisk har betalt i den stat, hvor det er hjemmehørende, for så vidt som den skattesats, der gælder for udbytte af udenlandsk oprindelse, ikke er højere end den skattesats, der gælder for udbytte af indenlandsk oprindelse, og skattegodtgørelsen mindst svarer til det beløb, der er betalt i den medlemsstat, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende, op til et maksimum på det beløb, som beskatningen i den medlemsstat, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende, udgør.

Artikel 56 EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter udbytte, som et hjemmehørende selskab modtager fra et andet hjemmehørende selskab, er fritaget for selskabsskat, mens udbytte, som et hjemmehørende selskab modtager fra et ikke-hjemmehørende selskab, i hvilket det hjemmehørende selskab besidder mindst 10 % af stemmerettighederne, selskabsbeskattes, samtidig med at der ydes en skattegodtgørelse for den skat, som det udloddende selskab faktisk har betalt i den stat, hvor det er hjemmehørende, for så vidt som den skattesats, der gælder for udbytte af udenlandsk oprindelse, ikke er højere end den skattesats, der gælder for udbytte af indenlandsk oprindelse, og skattegodtgørelsen mindst svarer til det beløb, der er betalt i den medlemsstat, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende, op til et maksimum på det beløb, som beskatningen i den medlemsstat, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende, udgør.

Artikel 56 EF skal desuden fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter udbytte, som et hjemmehørende selskab modtager fra et andet hjemmehørende selskab, er fritaget for selskabsskat, mens udbytte, som et hjemmehørende selskab modtager fra et ikke-hjemmehørende selskab, i hvilket det besidder mindre end 10 % af stemmerettighederne, selskabsbeskattes, uden at det hjemmehørende selskab ydes en skattegodtgørelse for den skat, som det udloddende selskab faktisk har betalt i den stat, hvor det er hjemmehørende.

Artikel 56 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der tillader en fritagelse for selskabsskat for visse udbytter, som hjemmehørende forsikringsselskaber modtager fra hjemmehørende selskaber, men udelukker en sådan fritagelse for tilsvarende udbytter modtaget fra ikke-hjemmehørende selskaber, for så vidt som dette indebærer en mindre fordelagtig behandling af sidstnævnte udbytter.

Artikel 43 EF og 48 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for, at der i beskatningsgrundlaget for et hjemmehørende selskab, der er etableret i en medlemsstat, medregnes overskud, der er optjent af et kontrolleret udenlandsk selskab i en anden medlemsstat, når disse overskud dér beskattes på et lavere niveau end det, der finder anvendelse i den første stat, medmindre en sådan medregning kun angår rent kunstige arrangementer, der har til formål at undgå den normalt skyldige nationale skat.

Anvendelsen af en sådan skattemæssig foranstaltning skal derfor undlades, når det på grundlag af objektive omstændigheder, som kan efterprøves af tredjemand, fremgår, at det kontrollerede udenlandske selskab, uanset at der foreligger skattemæssige bevæggrunde, reelt er etableret i værtsmedlemsstaten og dér faktisk udøver økonomisk virksomhed.

Artikel 43 EF og 48 EF skal imidlertid fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national skattelovgivning, der pålægger visse overensstemmelseskrav, når det hjemmehørende selskab søger at opnå fritagelse for den skat, der allerede er betalt af dette kontrollerede selskabs overskud i den stat, hvor dette selskab er hjemmehørende, for så vidt som disse krav har til formål at kontrollere, at det kontrollerede udenlandske selskabs etablering er reel, og at det faktisk udøver en økonomisk virksomhed, uden at dette indebærer unødige administrative byrder.

Artikel 56 EF — 58 EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der indrømmer en skattemæssig fordel med hensyn til selskabsskat for visse udbytter, som hjemmehørende selskaber modtager fra hjemmehørende selskaber, men udelukker en sådan fritagelse for tilsvarende udbytter modtaget fra selskaber med hjemsted i et tredjeland, navnlig såfremt indrømmelsen af denne fordel er undergivet betingelser, hvis overholdelse kun kan kontrolleres af denne medlemsstats kompetente myndigheder ved indhentelse af oplysninger fra det tredjeland, hvor det udloddende selskab har hjemsted.

Når der ingen fællesskabsretlige bestemmelser findes på området, tilkommer det hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at udpege de kompetente retter og fastsætte de processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som fællesskabsrettens direkte virkning medfører for borgerne, herunder kvalifikationen af de krav, der fremsættes af de skadelidte ved de nationale retter. Disse retter er imidlertid forpligtet til at sikre, at borgerne har en effektiv søgsmålsadgang, således at de kan opnå tilbagebetaling af den skat, der er opkrævet med urette, og af beløb, der er betalt til den pågældende medlemsstat eller indeholdt af denne i direkte forbindelse med denne skat. Hvad angår andre tab, som en person har lidt som følge af en tilsidesættelse af fællesskabsretten, der kan tilregnes en medlemsstat, er medlemsstaten, under de betingelser, der fremgår af præmis 51 i dom af 5. marts 1996, Brasserie du pêcheur og Factortame (forenede sager C-46/93 og C-48/93), forpligtet til at erstatte det tab, der er forvoldt borgere, uden at dette udelukker, at staten i henhold til national ret kan ifalde ansvar efter mindre restriktive betingelser.

Den forelæggende ret kan, når det fremgår, at en medlemsstats lovgivning udgør en restriktion for etableringsfriheden, som er forbudt ved artikel 43 EF, eller en restriktion for de frie kapitalbevægelser, som er forbudt ved artikel 56 EF, ved afgørelsen af, hvilke tab der skal erstattes, undersøge, om de skadelidte på passende måde har søgt at undgå skaderne eller begrænse disses omfang, og navnlig om de skadelidte i rette tid har gjort brug af alle de retsmidler, der stod til deres disposition. For at undgå, at udøvelsen af de rettigheder, som artikel 43 EF og 56 EF tillægger borgerne, gøres umulig eller uforholdsmæssig vanskelig, kan den forelæggende ret imidlertid afgøre, om anvendelsen af denne lovgivning, i givet fald sammenholdt med de relevante bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster, under alle omstændigheder ville have ført til, at sagsøgerne i hovedsagen havde fået afslag på deres anmodninger over for denne medlemsstats skattemyndigheder.

(1) EUT C 182 af 23.7.2005.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/14

Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 12. juni 2008 — Confcooperative Friuli Venezia Giulia (sag C-23/07), Luigi Soini (sag C-23/07 og C-24/07), Azienda Agricola Vivai Pinat Mario & Figlio (sag C-23/07), Cantina Produttori Cormòns Soc.cons.arl (sag C-24/07) mod Ministero delle Politiche agricole, alimentari e forestali, Regione Friuli-Venezia Giulia (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale del Lazio — Italien)

(Forenede sager C-23/07 og C-24/07) (1)

(Landbrug - forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 753/2002 og (EF) nr. 1429/2004 - fælles markedsordning for vin - etikettering af vin - anvendelse af navne på druesorter eller synonymer herfor - anvendelse af den geografiske betegnelse »Tokaj« for vine med oprindelse i Ungarn - mulighed for at anvende druesortsbetegnelsen »Tocai friulano« eller »Tocai italico« som tilføjelse til den geografiske angivelse af visse vine med oprindelse i Italien - udelukket efter en overgangsperiode på 13 år, som udløb den 31. marts 2007 - gyldighed - retsgrundlag - artikel 34 EF - forbud mod forskelsbehandling - folkerettens principper vedrørende traktater - Ungarns tiltrædelse af Den Europæiske Union - TRIPs-aftalens artikel 22-24)

(2008/C 209/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale amministrativo regionale del Lazio

Parter i hovedsagerne

Sagsøgere: Confcooperative Friuli Venezia Giulia (sag C-23/07), Luigi Soini (sag C-23/07 og C-24/07), Azienda Agricola Vivai Pinat Mario & Figlio (sag C-23/07), Cantina Produttori Cormòns Soc.cons.arl (sag C-24/07)

Sagsøgte: Ministero delle Politiche agricole, alimentari e forestali, Regione Friuli-Venezia Giulia

Sagernes genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Tribunale amministrativo regionale del Lazio — fortolkning af forordning nr. 1493/1999 og nr. 753/2002, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1429/2004 af 9. august 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EUT L 263, s. 11) — fortolkning af artikel 34, stk. 2, EF — betegnelse for vine fremstillet i Ungarn og i Fællesskabet — fjernelse af betegnelsen »Tocai friulano« — forskelsbehandling af producenter og brugere af nævnte betegnelse i forhold til producenter og brugere af andre betegnelser

Konklusion

Akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, skal fortolkes således, at i overensstemmelse med tiltrædelsesaktens artikel 2 udgør bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter en del af den fællesskabsret, som var gældende den 1. maj 2004, for så vidt som de medfører et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« ved betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter udløbet af overgangsperioden den 31. marts 2007, og disse bestemmelser fandt fortsat anvendelse efter denne dato, da de blev overtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1429/2004 af 9. august 2004 om ændring af forordning nr. 753/2002.

Artikel 53 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin udgør tilstrækkelig hjemmel for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til at vedtage bestemmelserne i forordning nr. 753/2002, som forordning nr. 1429/2004 har overtaget, og som medfører et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« til betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter overgangsperiodens udløb den 31. marts 2007.

Artikel 34, stk. 2, andet afsnit, EF er ikke til hinder for bestemmelserne i forordning nr. 753/2002, som forordning nr. 1429/2004 har overtaget, og som indebærer et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« til betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter overgangsperiodens udløb den 31. marts 2007.

Artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 753/2002 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for de bestemmelser i forordning nr. 753/2002, som forordning nr. 1429/2004 har overtaget, og som medfører et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« til betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter overgangsperiodens udløb den 31. marts 2007.

Artikel 50 i forordning nr. 1493/1999 skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at der ved anvendelsen af bestemmelserne i artikel 23 og 24 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, som er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), som blev undertegnet i Marrakech den 15. april 1994 og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguayrundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence, navnlig aftalens artikel 24, stk. 6, vedtages foranstaltninger som dem, der er indeholdt i forordning nr. 753/2002, som forordning nr. 1429/2004 har overtaget, og som medfører et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« til betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter overgangsperiodens udløb den 31. marts 2007.

(1) EUT C 82 af 14.4.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/15

Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 14. maj 2008 — Jonathan Pilato mod Jean-Claude Bourgault (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Prud'homie de pêche — Frankrig)

(Sag C-109/07) (1)

(Begrebet en national ret - Domstolen ikke kompetent)

(2008/C 209/20)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Prud'homie de pêche

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jonathan Pilato

Sagsøgt: Jean-Claude Bourgault

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Prud'homie de pêche de Martigues — fortolkning af artikel 11a i Rådets forordning (EF) nr. 894/97 af 29. april 1997 om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne, som ændret ved Rådets forordning (EF) 1239/98 af 8. juni 1998 — definition af begrebet »drivgarn«- er redskabet »thonaille« omfattet? — det miljømæssige formål med det i den nævnte artikel fastsatte forbud — bestemmelsens gyldighed navnlig set i lyset af det anvendte retsgrundlag for dens vedtagelse

Konklusion

De Europæiske Fællesskabers Domstol har ikke kompetence til at besvare de spørgsmål, som Prud'homie de pêche de Martigues har forelagt ved afgørelse af 17. december 2006.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/16

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 16. april 2008 — Club Náutico de Gran Canaria mod Comunidad Autónoma de Canarias (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Canarias, Spanien)

(Sag C-186/07) (1)

(Anmodning om præjudiciel afgørelse - sjette momsdirektiv - fritagelser - tjenesteydelser, der har en nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning - anvendelse på De Kanariske Øer - rent intern situation - henvisning - åbenbart afvisningsgrundlag for anmodningen om præjudiciel afgørelse)

(2008/C 209/21)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Canarias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Club Náutico de Gran Canaria

Sagsøgt: Comunidad Autónoma de Canarias

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Superior de Justicia de Canarias — fortolkning af Domstolens dom i sag C-124/96, hvorved Domstolen fastslog, at en national lovgivning, hvorefter momsfritagelsen for tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning begrænses, er uforenelig med artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag — anvendelse på De Kanariske Øer

Konklusion

Den anmodning om præjudiciel afgørelse, som Tribunal Superior de Justicia de Canarias har forelagt Domstolen ved afgørelse af 28. september 2006, afvises.

(1) EUT C 129 af 9.6.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/16

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 11. april 2008 — Focus Magazin Verlag GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Merant GmbH

(Sag C-344/07 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - risiko for forveksling - ordmærket »FOCUS«)

(2008/C 209/22)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Focus Magazin Verlag GmbH (ved Rechtsanwälte M. Herrmann og B. Müller)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Merant GmbH (ved Rechtsanwalt A. Schultz)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 16. maj 2007 i sag T-491/04, Merant mod KHIM, hvorved Retten annullerede afgørelse R 542/2002-2 truffet den 18. oktober 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), som tog en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse til følge, hvorved denne delvist afslog ansøgningen om registrering af EF-ordmærket »FOCUS« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 6, 7, 8, 9, 14, 15, 16, 21, 24, 25, 26, 28, 29, 32, 33, 34, 35, 36, 38, 39, 41 og 42 i en indsigelsessag indledt af indehaveren af det nationale figurmærke »MICRO FOCUS« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 41 og 42 — risiko for forveksling mellem to varemærker

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Focus Magazin Verlag GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 79 af 29.3.2008.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/17

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 5. maj 2008 — Hospital Consulting Srl, ATI HC, Kodak SpA og Tecnologie Sanitarie SpA mod Esaote SpA, ATI, Ital Tbs Telematic & Biomedical Service SpA, Draeger Medica Italia SpA og Officina Biomedica Divisione Servizi SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-386/07) (1)

(Procesreglementet - artikel 92, stk. 1, og artikel 104, stk. 3 - fællesskabsretlige konkurrenceregler - nationale ordninger vedrørende salærtariffen for advokater - fastsættelse af minimumsalærer - delvis afvisning - spørgsmål, som kan besvares i medfør af retspraksis fra Domstolen)

(2008/C 209/23)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Hospital Consulting Srl, ATI HC, Kodak SpA og Tecnologie Sanitarie SpA

Sagsøgte: Esaote SpA, ATI, Ital Tbs Telematic & Biomedical Service SpA, Draeger Medica Italia SpA og Officina Biomedica Divisione Servizi SpA

Procesdeltager: Azienda Sanitaria locale ULSS no 15 (Alta Padovana, Regione Veneto)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Consiglio di Stato — fortolkning af artikel 10, og artikel 81, stk. 1, EF i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået (EFT L 77, s. 36) — en national faglig organisations fastsættelse af obligatoriske tariffer for advokatydelser, som er underlagt ministeriel godkendelse — national lovgivning, som forbyder retter i forbindelse med retsafgørelser om sagsomkostninger at fravige de fastsatte minimumsalærer

Konklusion

Artikel 10 EF og 81 EF er ikke til hinder for en national lovgivning, som i princippet forbyder en fravigelse af de ved ministerielt dekret godkendte minimumsalærer på grundlag af et forslag udarbejdet af en advokatorganisation såsom Consiglio nazionale forense, og som også forbyder retten i forbindelse med en afgørelse om de sagsomkostninger, som den tabende part skal betale den vindende part, at fravige de nævnte minimumsalærer.

2)	Det tredje spørgsmål forelagt af Consiglio di Stato ved afgørelse af 13. januar 2006 kan ikke antages til realitetsbehandling.

(1) EUT C 283 af 24.11.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/17

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 21. maj 2008 — Karol Mihal mod Daňový úrad Košice V (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Den Slovakiske Republik)

(Sag C-456/07) (1)

(Artikel 104, stk. 3, første afsnit, i procesreglementet - sjette momsdirektiv - afgiftspligtige personer - artikel 4, stk. 5, første afsnit - offentligretlige organer - fogeder - fysiske og juridiske personer)

(2008/C 209/24)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Karol Mihal

Sagsøgt: Daňový úrad Košice V

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Najvyšší súd Slovenskej republiky — fortolkning af artikel 4, stk. 5, første afsnit, i direktiv 77/388/EØF: Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag — afgiftsfritagelse for et offentligretligt organ, som udøver virksomhed eller foretager transaktioner i egenskab af offentlig myndighed — fogeder omfattet heraf ved udøvelsen af deres offentlige funktioner — direkte virkning

Konklusion

Virksomhed, som udøves af en privat person, såsom fogedvirksomhed, er ikke fritaget for merværdiafgiften, alene fordi virksomheden henhører under den offentlige myndigheds prærogativer. Selv om det antages, at en foged ved varetagelsen af sine funktioner udøver myndighedsprærogativer, udøver den pågældende i henhold til den i hovedsagen omhandlede lovgivning ikke denne virksomhed som offentligretligt organ, da den pågældende ikke er integreret i det offentliges forvaltningsapparat, men derimod i form af selvstændig økonomisk virksomhed, som udøves inden for rammerne af et liberalt erhverv, og den pågældende er derfor ikke omfattet af fritagelsen i artikel 4, stk. 5, første afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.

(1) EUT C 315 af 22.12.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/18

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 22. maj 2008 — M. Ilhan mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden Den Haag — Nederlandene)

(Sag C-42/08) (1)

(Artikel 104, stk. 3, første afsnit, i procesreglementet - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 49 EF-55 EF - motorkøretøjer - anvendelse af et motorkøretøj i en medlemsstat, der er indregistreret og lejet i en anden medlemsstat - pålæggelse af afgift på dette køretøj i førstnævnte medlemsstat)

(2008/C 209/25)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden Den Haag

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M. Ilhan

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden Den Haag — fortolkning af artikel 49 EF-55 EF — national ordning, hvorefter der opkræves registreringsafgift ved et køretøjs første anvendelse på national offentlig vej, uden at der tages hensyn til varigheden af køretøjets anvendelse på offentlig vej — afgiftspligt for en person med bopæl i en anden medlemsstat, som har lejet et køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, og som hovedsageligt skal anvendes i den førstnævnte medlemsstat til erhvervsmæssige og private formål for et tidsrum af tre år

Konklusion

Artikel 49 EF-55 EF er til hinder for anvendelsen af en national ordning, som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en person, som er bosat eller har hjemsted i en medlemsstat, og som hovedsageligt i denne medlemsstat anvender et motorkøretøj, der er indregistreret og lejet i en anden medlemsstat, er forpligtet til at betale en afgift ved den første anvendelse af køretøjet på offentlig vej i førstnævnte medlemsstat, uden at der tages hensyn til varigheden af lejekontrakten for køretøjet eller den faktiske anvendelse af køretøjet i denne medlemsstat.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/18

Appel iværksat den 3. april 2008 af Japan Tobacco, Inc. til prøvelse af dom afsagt den 30. januar 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-128/06, Japan Tobacco, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) — Torrefacção Camelo

(Sag C-136/08 P)

(2008/C 209/26)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Japan Tobacco, Inc. (ved abogada A. Ortiz López, abogado S. Ferrandis González og abogada E. Ochoa Santamaría)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Torrefacção Camelo Lda

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans' dom af 30. januar 2008 i sag T-128/06 ophæves, og der afsiges dom, hvorved det, idet den pågældende afgørelse ændres, fastslås, at det er nødvendigt at anvende forbuddet i artikel 8, stk. 5, i forordningen om EF-varemærker (1) på den foreliggende sag, og hvorved det under hensyntagen til de argumenter, der er fremsat af Japan Tobacco, følgelig besluttes at afslå registreringen af EF-varemærke nr. 1 469 121.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har i appelskriftet gjort gældende, at Retten har tilsidesat forordningen om EF-varemærker og nærmere bestemt artikel 8, stk. 5. Retten har nemlig på trods af, at den har anerkendt, at det ældre varemærke er velkendt, at de omhandlede varemærker ligner hinanden, og at der er lighed mellem de varer, der er omfattet af de omhandlede varemærker, krævet et faktisk, egentligt og aktuelt bevis for, at der er sket en krænkelse af det ældre varemærke, selv om der i henhold til nævnte artikel blot kræves risiko for, at der sker krænkelse af varemærket, at der sker utilbørlig udnyttelse af dets særpræg, eller at det påføres skade.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/19

Sag anlagt den 16. april 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-160/08)

(2008/C 209/27)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Kellerbauer og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 92/50/EØF (1) og 2004/18/EF (2) samt principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 43 EF og 49 EF), idet den ikke har offentliggjort meddelelser om tildelte kontrakter og ikke har tildelt tjenesteydelseskontrakter på området for offentlige redningstjenester ved offentligt udbud, henholdsvis ved ikke at tildele disse kontrakter på en gennemsigtig måde.

—	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført, at den efter at have modtaget flere klager er blevet gjort opmærksom på praksis for tildeling af tjenesteydelseskontrakter på området for offentlige redningstjenester i Forbundsrepublikken Tyskland. Med disse klager er der klaget over, at kontrakter på dette område som regel ikke tildeles efter udbud eller på en gennemsigtig måde. Efter Kommissionens opfattelse er det generelt lave antal EF-udbud af redningstjenesteydelser foretaget af lokale myndigheder som ansvarlige for den offentlige redningstjeneste (13 bekendtgørelser om offentlige udbud i et tidsrum på seks år, gennemført af kun 11 ud af de mere end 400 tyske Landkreise, henholdsvis byer ikke omfattet af en Landkreis) et indicium for en i Tyskland udbredt praksis med ikke at tildele disse redningstjenesteydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i de europæiske udbudsdirektiver. Endvidere er disse kontrakter tildelt uden foranstaltninger til at sikre en passende gennemsigtighed og at undgå forskelsbehandling.

Forbundsrepublikken Tyskland har med denne tildelingspraksis tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 92/50/EØF og 2004/18/EF samt de i artikel 43 EF og 49 EF fastsatte principper om etableringsfrihed og den frie bevægelighed for tjenesteydelser, navnlig forbuddet mod forskelsbehandling, der er omfattet af disse principper.

Lokale myndigheder med ansvar for redningstjenesten er omfattet af begrebet ordregivende myndighed, som omhandlet i artikel 1, litra b, i direktiv 92/50/EØF og artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF. Det burde endvidere være ubestridt, at kontrakter, der tildeles på området for offentlige redningstjenester, udgør offentlige, gensidigt bebyrdende kontrakter, der er omfattet af de nævnte direktiver, og at de klart ligger over den relevante tærskelværdi, for at disse direktiver finder anvendelse. Det følger af samtlige disse omstændigheder, at de omhandlede tjenesteydelseskontrakter skulle have været tildelt efter de procedurer, der er fastsat i direktiverne, og under overholdelse af direktivernes almindelige bestemmelser om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling.

Da den foreliggende sag omhandler kontrakter, der er af åbenbar interesse ud over landegrænserne, er foruden forpligtelserne i henhold til direktiv 92/50/EØF og direktiv 2004/18/EF også de almindelige grundprincipper om etableringsfrihed og den frie bevægelighed for tjenesteydelser i EF-traktaten tilsidesat ved de uden gennemsigtighed tildelte kontrakter.

Redningstjenesteydelser er, ligesom det er tilfældet for transportydelser og lægebehandling inden for rammerne af den offentlige redningstjeneste, ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 45 EF, sammenholdt med artikel 55 EF, hvorefter virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en medlemsstat, ikke er omfattet af EF-traktatens kapitel om etableringsfrihed og den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 45, der som en undtagelse fra de grundlæggende frihedsrettigheder skal fortolkes indskrænkende, begrænser sig strengt til den virksomhed, der som sådan er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. Spørgsmålet, om der udøves offentlig myndighed, skal ikke besvares med henvisning til den offentligretlige karakter af den omhandlede virksomhed. Derimod er det afgørende muligheden for at anvende højhedsrettigheder og tvangsforanstaltninger over for borgerne.

Kommissionen er overbevist om, at tildelingspraksis på området for redningstjenester også ved deltagelse af udenlandske tjenesteydere vil kunne udformes således, at en dækkende, hurtig redningstjeneste af høj kvalitet i alle landsdele vil være sikret.

(1) EFT L 209, s. 1.

(2) EUT L 134, s. 114.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/20

Appel iværksat den 29. april 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 14. februar 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-351/05, Provincia di Imperia mod Kommissionen

(Sag C-183/08 P)

(2008/C 209/28)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og L. Flynn, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Provincia di Imperia

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. februar 2008 i sag T-351/05 ophæves.

—	Den af Provincia di Imperia anlagte sag afvises.

—	Provincia di Imperia tilpligtes at betale Kommissionens omkostninger i denne sag.

Anbringender og væsentligste argumenter

I appelskriftet har Kommissionen kritiseret den appellerede dom for at have tilsidesat betingelserne for at realitetsbehandle et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, særligt ved at antage, at sagsøgeren i første instans havde søgsmålsinteresse. Et annullationssøgsmål anlagt af en fysisk eller juridisk person kan nemlig kun admitteres, såfremt søgsmålet med sit resultat kan tilføre sagsøgeren en fordel. I det foreliggende tilfælde er det imidlertid åbenbart, at sagsøgerens sag må afvises, for så vidt som en dom om annullation af den anfægtede retsakt ikke i sig selv kan »tilføre« denne person en fordel. Tildeling af støtte er faktisk en gestus, der indrømmes af Kommissionen, og en bydende, som besvarer en indkaldelse af forslag, har derfor ikke nogen ret til at opnå en sådan støtte.

Kommissionen har subsidiært gjort gældende, at selv om sagsøgeren i første instans havde søgsmålsinteresse på tidspunktet for sagens anlæg, ville en sådan interesse under alle omstændigheder være faldet bort på tidspunktet for afsigelsen af den appellerede dom, for så vidt som hele det fastsatte budget for indkaldelse af forslag ville være opbrugt, og programmeringsfasen afsluttet.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/20

Appel iværksat den 16. maj 2008 af American Clothing Associates SA til prøvelse af dom afsagt den 28. februar 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-215/06, American Clothing Associates SA mod KHIM

(Sag C-202/08 P)

(2008/C 209/29)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: American Clothing Associates SA (ved avocats P. Maeyaert, N. Clarembeaux og C. De Keersmaeker)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt af Retten i Første Instans ophæves, for så vidt som Retten har fundet, at Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) ikke tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra h), i forordningen om EF-varemærker (1), da det traf sin afgørelse af 4. maj 2006 (sag R 1463/2005-1), for så vidt som afgørelsen vedrørte registreringen af det ansøgte varemærke for varer i klasse 18 »Læder og læderimitationer samt varer fremstillet af disse materialer og ikke indeholdt i andre klasser; skind og huder; kufferter og rejsetasker; paraplyer, parasoller og spadserestokke; piske og sadelmagervarer« og 25 »Beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning«.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel påberåbt sig et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra h), i forordningen om EF-varemærker og artikel 6 c, stk. 1, litra a), i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret af 20. marts 1883, som revideret og ændret (2). Dette anbringende støttes i det væsentlige på fire argumenter.

Appellanten har med det første argument kritiseret den appellerede dom for ikke at tage hensyn til betydningen af et statsemblems væsentligste funktion for vurderingen af emblemets beskyttelsesområde. Et statsemblem henviser nemlig til symboler for en stats identitet og suverænitet, der er udarbejdet i henhold til et kunstsprog og en præcis videnskab om våbenskjolde. Et emblem kan derfor kun afvises fra registrering som varemærke eller bestanddel af et varemærke, hvis det vil være til skade for en stats identitet eller suverænitet. Den blotte gengivelse af et tegn, som ligner et statsemblem, der kun har få eller ingen heraldiske egenskaber, som bestanddel af et varemærke kan derimod ikke påvirke emblemets væsentligste funktion.

Appellanten har med det andet argument kritiseret Retten for ikke at have taget hensyn til betydningen af et statsemblems heraldiske egenskaber, da den fastslog, at det ud fra samme heraldiske beskrivelse er muligt at foretage flere forskellige kunstneriske fortolkninger af et og samme emblem. Ifølge appellanten har Pariserkonventionens artikel 6 c, stk. 1, litra a), og begrebet »efterligning ud fra et heraldisk synspunkt« ikke til formål at beskytte symbolet som sådant, men en præcis kunstnerisk fortolkning eller et særligt grafisk værk, som er resultatet af anvendelsen af den heraldiske kunst og videnskab.

Appellanten har med det tredje argument kritiseret den appellerede dom for ikke at tage hensyn til rækkevidden af begrebet »heraldisk efterligning« og derved anlægge en fortolkning af forordningen om EF-varemærker og Pariserkonventionen, som giver de berørte stater et næsten absolut monopol på tegn, som ikke har heraldiske egenskaber, eller tegn, som ikke har særlige markante heraldiske egenskaber, i forhold til registreringen eller anvendelsen heraf som bestanddel af et varemærke.

Appellanten har med det fjerde argument endelig kritiseret Retten for uden videre at anse visse omstændigheder i sagen for irrelevante, såsom de heraldiske egenskaber, der søges beskyttet, helhedsindtrykket af et varemærke, der indeholder en bestanddel i form af et statsemblem eller en efterligning heraf, den beskyttelse, som ydes i det berørte statsemblems oprindelsesland, eller betingelserne for brugen af det ansøgte varemærke.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

(2) United Nations Treaty Series, bind 828, nr. 11847, s. 108.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Umweltsenat (Østrig) den 19. maj 2008 — Umweltanwalt von Kärnten, de andre parter: Kärntner Landesregierung og Alpe Adria Energia SpA

(Sag C-205/08)

(2008/C 209/30)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Umweltsenat

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Umweltanwalt von Kärnten

De andre parter: Kärntner Landesregierung og Alpe Adria Energia SpA

Præjudicielt

Skal Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (1) (EFT L 175, s. 40) som ændret ved Rådets såkaldte ændringsdirektiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (2) (EFT L 73) og Europa-Parlamentets og Rådets såkaldte offentlig deltagelsesdirektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (3) (EFT L 156) fortolkes således, at en medlemsstat også har pligt til at efterprøve de i bilag I til direktivet anførte projekttyper — nemlig i nr. 20, anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km — i forbindelse med planlagte anlægsarbejder på to eller flere medlemsstaters område, når grænseværdien, der udløser kravet om efterprøvelse (her længden på 15 km), ikke nås eller bliver overskredet på den del af anlægsarbejdet, som ligger på medlemsstatens område, mens dette er tilfældet for de dele af anlægsarbejdet, som ligger i nabostaten/-staterne?

(1) EFT L 175, s. 40.

(2) EFT L 73, s. 5.

(3) EFT 156, s. 17.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/22

Appel iværksat den 20. maj 2008 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt den 28. februar 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-215/06, American Clothing Associates mod KHIM

(Sag C-208/08 P)

(2008/C 209/32)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: American Clothing Associates SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt den 28. februar 2008 af Retten i Første Instans i sag T-215/06 ophæves, for så vidt som Retten har fundet, at artikel 7, stk. 1, litra h), i forordningen om EF-varemærker (1) ikke finder anvendelse på varemærker, der betegner tjenesteydelser.

—	American Clothing Associates SA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel påberåbt sig et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra h), i forordningen om EF-varemærker, sammenholdt med artikel 6 c i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret af 20. marts 1883, som revideret og ændret (2). Modsat det af Retten fastslåede finder sidstnævnte artikel, som artikel 7, stk. 1, litra h), i forordningen om EF-varemærker henviser til, nemlig både anvendelse på varemærker, der betegner varer, og varemærker, der betegner tjenesteydelser.

Appellanten har i denne henseende først og fremmest anført, at Retten har begået en retlig fejl ved at fortolke Pariserkonventionens artikel 6 c bogstaveligt og isoleret, uden hensyntagen til bestemmelsens ånd og konventionen i almindelighed, der med de ændringer, som blev indført i Lissabon den 31. oktober 1958, har udvidet bestemmelserne om varemærker til at omfatte servicemærker med undtagelse af visse bestemmelser, som ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at fællesskabslovgiver selv bestrider, at det er nødvendigt at foretage en sondring mellem varemærker for varer og servicemærker, da artikel 29 i EF-varemærkeforordningen, som gennemfører Pariserkonventionens artikel 4 A vedrørende prioritet, udtrykkeligt nævner tjenesteydelser omfattet af en varemærkeansøgning.

Sagsøgeren har for det tredje anført, at artikel 16 i den traktat om varemærkeret, der blev vedtaget i Genève den 27. oktober 1994, i modsætning til det, Retten fastslog i den appellerede dom, skal fortolkes således, at den klarlægger anvendelsesområdet for Pariserkonvention, dog uden at udvide anvendelsesområdet til situation, som konventionen udelukker i den nuværende affattelse.

Endelig har sagsøgeren fremhævet, at Domstolen i en nyligt afsagt dom selv — i det mindste implicit — har anerkendt, at Pariserkonventionen kræver ligebehandling mellem varemærker for varer og servicemærker.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

(2) United Nations Treaty Series, bind 828, nr. 11847, s. 108.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 22. maj 2008 — E. Friz GmbH mod Carsten von der Heyden

(Sag C-215/08)

(2008/C 209/33)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: E. Friz GmbH

Sagsøgt: Carsten von der Heyden

Præjudicielle spørgsmål

Skal bestemmelsen i artikel 1, stk. 1, første punktum, i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted (1) fortolkes således, at en forbrugers indtrædelse i et personselskab, et personhandelsselskab, en forening eller et andelsselskab er omfattet af bestemmelsen, hvis formålet med indtrædelsen ikke fortrinsvis består i at blive medlem af selskabet, foreningen eller andelsselskabet, men derimod, at deltagelsen som medlem blot er en anden form for kapitalanbringelse eller opnåelse af ydelser, der typisk er led i gensidigt bebyrdende kontrakter, hvilket navnlig ofte er tilfældet ved deltagelse i en lukket ejendomsfond?

Skal bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted fortolkes således, at den er til hinder for en national (dommerskabt) retsvirkning, jf. direktivets artikel 7, hvorefter en forbruger, der er indtrådt i selskabet i en dørsalgssituation, ved sin tilbagekaldelse af indtrædelsen får et krav på sit tilgodehavende i forbindelse med sin udtræden mod selskabet, der beregnes på det tidspunkt, hvor tilbagekaldelsen bliver virksom, mod selskabet, foreningen eller andelsselskabet, dvs. et beløb, der svarer til værdien af hans selskabs-, forenings-, eller andelsselskabsandel på tidspunktet for udtrædelsen, med den (mulige) følge, at han på grund af selskabets, foreningens eller andelsselskabets økonomiske udvikling enten får mindre end værdien af sit indskud tilbage, eller at han i forhold til selskaberne bliver pålagt betalingsforpligtelser ud over tabet af det ydede indskud, da tilgodehavendet er negativt?

(1) EFT L 372, s. 31.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/23

Sag anlagt den 22. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-221/08)

(2008/C 209/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal og W. Mölls, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 95/59/EF (1) af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, idet det har fastsat minimumsdetailsalgspriser og maksimale detailsalgspriser for cigaretter.

—	Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF, idet det har undladt at meddele de nødvendige oplysninger om anvendelig irsk lovgivning, der gør det muligt for Kommissionen at gennemføre dens opgave med kontrol af overholdelsen af direktiv 95/59.

—	Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til Tobacco Products (Control of Advertising, Sponsorship and Sales Promotion) (No. 2) Regulations 1986 (bekendtgørelse af 1986 om tobaksvarer (kontrol med reklamer, sponsorering og salgsfremme) (nr. 2)) og de aftaler, der er indgået med fabrikanter og importører af tobak til gennemførelse af denne bekendtgørelse, fastsætter Irland en minimumspris for cigaretter, der højest må være 3 % lavere end gennemsnitsprisen for cigaretter i den omhandlede kategori. Idet fabrikanter og importører ikke kan fastsætte priser, der er højere end 3 % over gennemsnitsprisen, fastsætter Irland tillige en maksimal pris for cigaretter. En sådan ordning er i strid med artikel 9, stk. 1, i direktiv 95/59, hvorefter tobaksfabrikanter »[frit] fastsætter de maksimale detailsalgspriser for hver enkelt af deres varer«.

I henhold til artikel 10 EF skal medlemsstaterne lette Kommissionens opgaver, navnlig ved efterkommelse af de anmodninger om oplysninger, som bliver fremsat i forbindelse med en traktatbrudsprocedure. Kommissionen har gjort gældende, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF, eftersom det ikke har fremlagt nogen oplysninger om den anvendelige irske lovgivning, på trods af Kommissionens gentagne anmodninger.

(1) EFT L 291, s. 40.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/24

Sag anlagt den 21. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-222/08)

(2008/C 209/35)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet og A. Nijenhuis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kongeriget Belgien ved gennemførelsen af bestemmelserne om beregning af omkostninger og finansiering i forbindelse med forsyningspligtydelser ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og bilag IV, del A, i direktiv 2002/22/EF.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Direktiv 2002/22 regulerer blandt andet de tilfælde, hvor slutbrugernes behov ikke opfyldes tilfredsstillende af markedet, og indeholder bestemmelser vedrørende adgangen til forsyningspligtydelser. Direktivets artikel 12, stk. 1, bestemmer, at hvis de nationale tilsynsmyndigheder finder, at varetagelsen af forsyningspligten kan udgøre en urimelig byrde for virksomheder med forsyningspligt, beregnes nettoomkostningerne herved på den i artikel 12 anførte måde. Bilag IV, del A, indeholder bestemmelser om beregningen af nettoomkostninger. Artikel 13, stk. 1, bestemmer, at såfremt de nationale tilsynsmyndigheder på grundlag af den i artikel 12 omhandlede nettoomkostningsberegning mener, at en virksomhed pålægges en urimelig byrde, skal medlemsstaterne efter anmodning fra en udpeget virksomhed beslutte at indføre en kompensationsordning.

Efter Kommissionens opfattelse har Belgien ikke gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og bilag IV, del A, forskriftsmæssigt. Den belgiske regering har således ikke truffet bestemmelse om, hvorvidt udbud af sociale takstvilkår ved levering af forsyningspligtydelser udgør en urimelig byrde for de udpegede virksomheder. Hermed overholder de belgiske regler ikke de krav til beregningen af nettoomkostninger, som bl.a. er fastsat i den sidste del af direktivets bilag IV, del A.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Oldenburg (Tyskland) den 26. maj 2008 — Stadt Papenburg mod Bundesrepublik Deutschland

(Sag C-226/08)

(2008/C 209/36)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Oldenburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stadt Papenburg

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Præjudicielle spørgsmål

Åbner artikel 4, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper (1) samt vilde dyr og planter mulighed for, at en medlemsstat i forhold til en eller flere lokaliteter nægter at give sit samtykke til det af Kommissionen udarbejdede udkast til en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning, hvis dette sker af andre grunde end naturbeskyttelse?

2)	Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende: Omfatter disse grunde også kommuners eller kommunesammenslutningers interesser, navnlig disses planlægning, hensigter om planlægning og andre interesser med henblik på den videre udvikling af deres eget område?

Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende: Kræves det i henhold til tredje betragtning til direktiv 92/43/EØF, direktivets artikel 2, stk. 3, eller andre fællesskabsretlige bestemmelser, at medlemsstaterne og Kommissionen tager hensyn til sådanne grunde i forbindelse med samtykke til og opstillingen af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning?

Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende: Vil en kommune, der berøres af optagelsen af en bestemt lokalitet på listen, efter den endelige vedtagelse af listen — ud fra et fællesskabsretligt synspunkt — under en retssag kunne gøre gældende, at listen er i strid med fællesskabsretten, fordi der ikke er taget hensyn til eller ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til dens interesser?

Skal løbende foranstaltninger til vedligeholdelse af sejlrenden i flodmundinger, som der i henhold til national ret allerede var givet endelig tilladelse til inden udløbet af fristen for gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF, underkastes en vurdering af virkningerne på lokaliteten i henhold til direktivets artikel 6, stk. 3 og 4, hvis foranstaltningerne fortsætter efter områdets optagelse på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning?

(1) EFT 1992 L 206, s. 7.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/25

Sag anlagt den 29. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-232/08)

(2008/C 209/37)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. van Rijn og K. Banks, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 2371/2002 (1) og artikel 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 (2), idet det har tilladt, at fiskerfartøjer har en maskineffekt, der overskrider grænserne i henhold til artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 850/98 (3).

—	Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at den nederlandske regering har tilsidesat sin håndhævelsesforpligtelse, idet den bevidst tillader overskridelser af bestemmelsen om den maksimale maskineffekt for fiskeriet i »rødspættekassen«.

Det fremgår på den ene side af oplysninger fra den nederlandske regering, at nederlandske eurokuttere, der deltager i det private arrangement, først med virkning fra den 1. maj 2009 skal efterkomme den maksimalt tilladte maskineffekt på 300 hk. På den anden side fremgår det af disse oplysninger, at der systematisk anvendes en tolerancemargen på 12,5 % ved kontrollen med overholdelsen af denne bestemmelse, og at overskridelser af den maksimalt tilladte maskineffekt derfor ikke sanktioneres, når de ligger inden for denne margen.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20.12.2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358, s. 59).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12.10.1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EFT L 261, s. 1).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30.3.1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125, s. 1).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 30. maj 2008 — Milan Kyrian mod Celní úřad Tábor

(Sag C-233/08)

(2008/C 209/38)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Milan Kyrian

Sagsøgt: Celní úřad Tábor

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 12, stk. 3, i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (1) fortolkes således, at såfremt eksekutionsforanstaltningerne er blevet anfægtet ved en ret i den medlemsstat, hvor den myndighed, som anmodes om bistand, befinder sig, er denne ret forpligtet til i overensstemmelse med retsforskrifterne i denne medlemsstat at prøve, hvorvidt det dokument, der hjemler ret til eksekution (eksekutionsdokumentet), er eksigibelt, og hvorvidt det er blevet forskriftsmæssigt forkyndt for skyldneren?

Følger det af almindelige fællesskabsretlige principper, navnlig princippet om en retfærdig rettergang, princippet om en god forvaltningsskik og retsstatsprincippet, at forkyndelsen for skyldneren af det dokument, der hjemler ret til eksekution (eksekutionsdokumentet), på et sprog, som han ikke forstår, og som desuden ikke er et officielt sprog i den stat, hvori dokumentet forkyndes for skyldneren, udgør en fejl, som gør det muligt at afvise inddrivelse på grundlag det dokument, der hjemler ret til eksekution (eksekutionsdokumentet)?

(1) EFT L 73, s. 18.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 3. juni 2008 — Google France og Google Inc. mod Louis Vuitton Malletier

(Sag C-236/08)

(2008/C 209/39)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation (Afdelingen for Handel, Finans og Økonomi)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Google France og Google Inc.

Sagsøgt: Louis Vuitton Malletier

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (1) og artikel 9, stk. 1, litra a) og b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (2) fortolkes således, at udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling, som stiller søgeord, der gengiver eller efterligner indregistrerede varemærker, til annoncørernes rådighed, og som i henhold til kontrakten om denne ydelse tilrettelægger en særlig målrettet reklamering ved hjælp af disse søgeord med data om salgsfremmende links til websteder, hvorfra der udbydes ulovligt kopierede varer, gør brug af disse varemærker på en måde, som indehaveren er berettiget til at forbyde?

2)	Vil indehaveren i tilfælde, hvor varemærkerne er velkendte varemærker, kunne modsætte sig en sådan brug på grundlag af direktivets artikel 5, stk. 2, og forordningens artikel 9, stk. 1, litra c)?

Kan udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling i tilfælde, hvor en sådan brug ikke udgør en brug, som vil kunne forbydes af indehaveren af varemærket i kraft af direktivet eller forordningen, anses for at levere en informationssamfundstjeneste, som består i at lagre oplysninger tilvejebragt af en tjenestemodtager i den forstand, som artikel 14 i direktiv 2000/31 af 8. juni 2000 (3) omhandler, således at selskabet først vil kunne drages til ansvar, når det er blevet underrettet af indehaveren af varemærket om annoncørens ulovlige brug af tegnet?

(1) EFT 1989 L 40, s. 1.

(2) EFT 1994 L 11, s. 1.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178, s. 1).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 3. juni 2008 — Google France mod Viaticum og Luteciel

(Sag C-237/08)

(2008/C 209/40)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation (Afdelingen for Handel, Finans og Økonomi)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Google France

Sagsøgte: Viaticum og Luteciel

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (1) fortolkes således, at udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling, som stiller søgeord, der gengiver eller efterligner indregistrerede varemærker, til annoncørernes rådighed, og som i henhold til kontrakten om denne ydelse tilrettelægger en særlig målrettet reklamering ved hjælp af disse søgeord med data om salgsfremmende links til websteder, hvorfra der udbydes varer af samme eller lignende art som dem, det registrerede varemærke betegner, gør brug af disse varemærker på en måde, som indehaveren er berettiget til at forbyde?

Kan udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling i tilfælde, hvor en sådan brug ikke udgør en brug, som vil kunne tænkes at kunne forbydes af indehaveren af varemærket i kraft af direktivet eller [Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker] (2), anses for at levere en informationssamfundstjeneste, som består i at lagre oplysninger tilvejebragt af en tjenestemodtager i den forstand, som artikel 14 i direktiv 2000/31 af 8. juni 2000 (3) omhandler, således at selskabet først vil kunne drages til ansvar, når det er blevet underrettet af indehaveren af varemærket om annoncørens ulovlige brug af tegnet?

(1) EFT 1989 L 40, s. 1.

(2) EFT 1994 L 11, s. 1.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 3. juni 2008 — Google France mod CNRRH, Pierre-Alexis Thonet, Bruno Raboin og Tiger

(Sag C-238/08)

(2008/C 209/41)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation (Afdelingen for Handel, Finans og Økonomi)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Google France

Sagsøgte: CNRRH, Pierre-Alexis Thonet, Bruno Raboin, Tiger (som ved en franchisingaftale er tilsluttet anpartsselskabet »Unicis«

Præjudicielle spørgsmål

Udgør det i sig selv en krænkelse af den eneret, som tilkommer varemærkeindehaveren i henhold til artikel 5 i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 (1), at en erhvervsdrivende — via en kontrakt om søge- og annonceringsydelser mod betaling på internettet — foretager en reservation af et søgeord, som i tilfælde af en søgning på dette ord fremkalder et link, der giver mulighed for at besøge den erhvervsdrivendes websted, hvorfra han udbyder varer og tjenesteydelser, når dette søgeord — uden varemærkeindehaverens tilladelse — gengiver eller plagierer et varemærke, som er registreret af tredjemand som betegnelse for varer af samme eller lignende art?

Skal artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således, at udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling, som stiller søgeord, der gengiver eller efterligner indregistrerede varemærker, til annoncørernes rådighed, og som i henhold til kontrakten om denne ydelse tilrettelægger en særlig målrettet reklamering ved hjælp af disse søgeord ved skabelse af salgsfremmende links til websteder, hvorfra der udbydes varer af samme eller lignende art som dem, det registrerede varemærke betegner, gør brug af disse varemærker på en måde, som indehaveren er berettiget til at forbyde?

Kan udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling i tilfælde, hvor en sådan brug ikke udgør en brug, som vil kunne forbydes af indehaveren af varemærket i kraft af direktivet eller [Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker] (2), anses for at levere en informationssamfundstjeneste, som består i at lagre oplysninger tilvejebragt af en tjenestemodtager i den forstand, som artikel 14 i direktiv 2000/31 af 8. juni 2000 (3) omhandler, således at selskabet først vil kunne drages til ansvar, når det er blevet underrettet af indehaveren af varemærket om annoncørens ulovlige brug af tegnet?

(1) Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1).

(2) EFT 1994 L 11, s. 1.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/28

Sag anlagt den 4. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-244/08)

(2008/C 209/42)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Aresu og M. Afonso, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik for så vidt angår tilbagebetaling af moms til en afgiftspligtig person, der har hjemsted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, selv om der er etableret et fast forretningssted, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1 i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF (1) af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, der vedrører foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, og artikel 1 i Rådets trettende direktiv 86/560/EØF (2) af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, der vedrører foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område, idet den forpligter en afgiftspligtig person, som har hjemsted i en medlemsstat eller et tredjeland, men som har et fast forretningssted, hvorfra der i den omhandlede periode er leveret varer og tjenesteydelser i Italien, til at få tilbagebetalt af den indgående moms i henhold til de ordninger, som er angivet i ovennævnte direktiver, i stedet for gennem fradrag i tilfælde, hvor varerne og tjenesteydelserne ikke erhverves gennem det faste driftssted i Italien, men direkte gennem stedet for den pågældendes hovedvirksomhed.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at en italiensk foranstaltning er i strid med fællesskabsretten, idet den forpligter en momspligtig person, som har hjemsted i en medlemsstat eller et tredjeland, men som har et fast forretningssted, hvorfra der i den omhandlede periode er leveret varer og tjenesteydelser i Italien, til at få tilbagebetalt den indgående moms i henhold til de ordninger, som er angivet i direktiv 79/1072/EØF (ottende direktiv) og direktiv 86/560/EØF (trettende direktiv) i stedet for gennem den almindelige fradragsordning, som er foreskrevet i direktiv 77/388/EØF (3) (sjette direktiv), i de tilfælde, hvor varerne og tjenesteydelserne ikke erhverves gennem det faste driftssted i Italien, men direkte gennem stedet for den pågældendes hovedvirksomhed i udlandet.

Denne foranstaltning, som indebærer en forøgelse af de omhandlede afgiftspligtige personers fiskale forpligtelser, er ifølge Kommissionen i strid med de bestemmelser og de principper, som ligger til grund for de nævnte momsdirektiver, og hvorefter en udenlandsk afgiftspligtig person, som har et fast driftssted i Italien, og som herfra udfører handelstransaktioner i Italien, skal kunne anvende den i sjette direktiv omhandlede almindelige fradragsordning, selv om disse transaktioner måtte blive udøvet fra stedet for den pågældendes primære etablering.

(1) EFT L 331, s. 11.

(2) EFT L 326, s. 40.

(3) EFT L 145, s. 1 — Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/29

Sag anlagt den 3. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland

(Sag C-246/08)

(2008/C 209/43)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Aalto og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Finland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Finland ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, samt artikel 4, stk. 1, 2 og 5, i sjette momsdirektiv 77/388/EØF (1), idet den ikke har pålagt juridisk rådgivning, der delvist mod vederlag ydes af statslige retshjælpskontorer (hvis medarbejdere fungerer som offentlige retshjælpsadvokater) i henhold til lovgivningen om retshjælp, merværdiafgift, mens sådanne tjenesteydelser er merværdiafgiftspligtige, hvis de leveres af private udbydere.

—	Republikken Finland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Personer, der i Finland modtager retshjælp, kan i retssager vælge mellem bistand fra en offentlig retshjælpsadvokat og fra en privat udbyder. I sådanne sager er tjenesteydelser, der præsteres delvist mod vederlag af en offentlig retshjælpsadvokat, fritaget for merværdiafgift, mens der opkræves merværdiafgift af tjenesteydelser, som en privat udbyder præsterer delvist mod vederlag. Efter Kommissionens opfattelse er der i det foreliggende tilfælde tale om en forskellig merværdiafgiftsmæssig behandling af tjenesteydelser, der er de samme, hvilket indvirker på Fællesskabets egne indtægter.

De tjenesteydelser, som leveres af statslige retshjælpskontorer i forbindelse med retssager, er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sjette momsdirektivs artikel 4, stk. 5, første afsnit. De omhandlede tjenesteydelser er entydigt fritaget for merværdiafgift, hvis de leveres gratis. Men hvis modtageren af retshjælp betaler for den, kan de statslige retshjælpskontorer ikke gøre krav på fritagelse for merværdiafgift for deres vedkommende.

I henhold til sjette momsdirektivs artikel 4, stk. 5, andet afsnit, skal offentligretlige organer anses for afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed, de udøver, såfremt en anden behandling ville føre til konkurrencefordrejning af en vis betydning. Også i det foreliggende tilfælde skal det lægges til grund, at de statslige retshjælpskontorer udøver sådan virksomhed; Kommissionen er af den opfattelse, at en behandling af disse som ikke-afgiftspligtige her ville føre til konkurrencefordrejning af en vis betydning. Af denne grund skal de anses for merværdiafgiftspligtige personer.

(1) EFT L 145, s. 1.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/29

Sag anlagt den 9. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-248/08)

(2008/C 209/44)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved Eleni Tserepa — Lacombe og A. Markoulli)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, litra b), artikel 10-15, 17, 18 og 26, i forordning (EF) nr. 1774/2002 (1) om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har i denne sag nedlagt påstand om, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, litra b), artikel 10-15, 17, 18 og 26, i forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Det bemærkes, at nærværende sag omhandler to overtrædelsesprocedurer (procedure 2001/5217 og 2006/2221), som er iværksat, fordi Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til bestemte artikler i nævnte forordning.

Forordningen bestemmer bl.a., at animalsk affald, efter unødig forsinkelse at være indsamlet, transporteret og identificeret bl.a. bortskaffes som affald, efter at være blevet forarbejdet ved de bestemte processer, som fastsættes i forordningen alt efter den kategori, hvortil det henhører [artikel 4, stk. 2, litra c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, litra b)]. Forordningen fastsætter også procedurer vedrørende bortskaffelse af farligt materiale ved forbrænding [artikel 4, stk. 2, litra a)]. Forordningen opstiller ligeledes betingelserne for godkendelse af forarbejdningsanlæg for affald, mellemprodukter, anlæg til lager, forbrænding og medforbrænding, samt til forarbejdning af materialer henhørende under kategori 1 og kategori 2, oliekemiske anlæg under kategori 2 og kategori 3 samt biogas- og komposteringsanlæg (artikel 10-15). Forordningen fastsætter ligeledes betingelserne for myndighedernes godkendelse af kategori 3-forarbejdningsanlæg og anlæg til fremstilling af foder til selskabsdyrtekniske anlæg (artikel 17 og 18). Ligeledes i henhold til forordningen skal myndighederne med regelmæssige mellemrum foretage kontrol af og føre tilsyn med anlæg, der er godkendt i overensstemmelse med forordningen, i henhold til de forskellige fastsatte kriterier og træffe de nødvendige foranstaltninger, såfremt forordningens krav ikke er opfyldt (artikel 26).

Kommissionen hævder under henvisning til en række undersøgelsesbesøg fra Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO), at Den Hellenske Republik såvel ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse og i den supplerende begrundede udtalelse som efter fristerne ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at udbedre de tilsidesættelser, som den foreholdes og følgelig for at efterkomme de forpligtelser, som påhviler den i henhold til ovennævnte artikler i forordningen.

FVO har siden 2004 foretaget flere undersøgelsesbesøg i Grækenland med henblik på kontrol af tilsidesættelserne ved anvendelsen af forordningens bestemmelser. Efter at FVO havde konstateret visse fremskridt som følge af de råd, som FVO gav de Hellenske myndigheder vedrørende grundlaget for deres kontrol, og efter vedtagelsen af særlige lovbestemmelser oktober 2006 med henblik på indførelsen af de nødvendige lovbestemmelser vedrørende anvendelsen af forordningens bestemmelser, konkret for så vidt angår godkendelsen af forbrændingsanlæg og affald, fastslog FVO's inspektører gentagne gange og ved kontrol på stedet indtil april 2007, således som det også fremgår af det sidste undersøgelsesbesøg, at de Hellenske myndigheder ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme de forpligtelser, som påhviler den i henhold til nævnte bestemmelse i forordningen.

Det bemærkes desuden, at den manglende eller tilstrækkelige gennemførelse af de nævnte forordnings bestemmelser for hovedpartens vedkommende beror på et ineffektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder på regionalt niveau. Som det fremgår af de græske myndigheders besvarelser vedrørende de konstateringer, som FVO angav i dens undersøgelsesrapporter, sikrede karakteren af myndighedernes officielle kontrol og de sanktioner, som var planlagt i den nationale lovgivning, ikke effektivt anvendelsen af nævnte forordning.

(1) EUT L 273 af 10.10.2002, s. 1.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/30

Sag anlagt den 10. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-249/08)

(2008/C 209/45)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Banks og C. Cattabriga, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2241/87 (1) af 23. juli 1987 om fastsættelse af visse foranstaltninger til kontrol af fiskeri, og artikel 2, stk. 1, samt artikel 31, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 (2) af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, idet den har undladt på tilfredsstillende vis at kontrollere, inspicere og overvåge udøvelse af fiskeri på sit område og i de farvande, der hører under dens højhedsområde eller jurisdiktion, navnlig for så vidt angår iagttagelsen af de bestemmelser, som regulerer opbevaring om bord og anvendelse af drivgarn, og

—

idet den ikke i tilstrækkeligt omfang har sørget for, at der træffes passende foranstaltninger over for de personer, som er ansvarlige for overtrædelser af fællesskabsforskrifterne om opbevaring om bord og anvendelse af drivgarn, navnlig for så vidt angår præventivt virkende sanktioner over for nævnte personer.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.	Siden indførslen i 1992 er forbuddet mod opbevaring om bord og anvendelse af drivgarn, hvis længde er større end 2,5 km, og siden 2001, uanset længde, systematisk og i vidt omfang blevet tilsidesat af den italienske fiskerflåde.

2.	Ifølge Kommissionen skyldes de omfattende og alvorlige overtrædelser det italienske kontrolsystems ineffektivitet for så vidt angår iagttagelsen af dette forbud og den utilstrækkelige strenghed af de sanktioner, som er foreskrevet i den italienske lovgivning for overtrædelse heraf.

Kommissionen har i denne forbindelse påpeget, at kontrollen med anvendelsen af drivgarn udføres af et flertal af indbyrdes konkurrerende aktører, at denne opgave har lavere prioritet end de andre opgaver, som er blevet tildelt disse aktører, og at koordineringen heraf er uhensigtsmæssig. Manglen på menneskelige ressourcer og på den tid og de hjælpemidler, der er påkrævet, er således til hinder for en effektiv kontrol.

Derudover savnes der en hensigtsmæssig strategisk planlægning og programmering af kontrollen med anvendelsen af drivgarn. Kommissionen har i denne henseende bemærket, at kontrolvirksomheden bør tage hensyn til specifikke risikofaktorer og udføres på baggrund af en fuldstændig, integreret og rationel strategi. Derudover bør kontrolvirksomheden hovedsageligt være koncentreret omkring visse perioder af året og rettet imod visse særskilte regioner og kontrolområder. De italienske myndigheder har imidlertid ikke vedtaget nogen foranstaltninger i denne henseende.

De myndigheder, som har ansvaret for kontrollen med drivgarnsfiskeriet, har desuden ikke tilgang til de oplysninger om fiskefartøjernes position, som indsamles gennem det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem (VMS), der er foreskrevet i artikel 3 i forordning nr. 2847/93. Det fremgår i øvrigt af en undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, at et relativt stort antal fiskefartøjer endnu ikke er forsynet med sådanne satellitsporingsanordninger, der er nødvendige, for at VMS-systemet kan fungere. Den indsamling og datamatisering af logbøger, landingsopgørelser og salgsnotaer, som er foreskrevet i forordning nr. 2847/93, og så meget mere sammenholdelsen heraf med de oplysninger, som er indsamlet gennem VMS-systemet, er langtfra effektiv.

6.	De italienske myndigheders kontrol af anvendelsen af drivgarn er således utilstrækkelig. Det samme gælder sanktionerne for overtrædelser af de fællesskabsretlige bestemmelser vedrørende opbevaring om bord og anvendelse af drivgarn.

Kommissionen har i denne forbindelse for det første gjort gældende, at i modsætning til hvad der er fastsat i artikel 9a i forordning nr. 3094/86 (3) og i de bestemmelser, der efterfølgende har gentaget og udvidet indholdet af disse bestemmelser, forbyder den gældende italienske lovgivning om sanktioner kun anvendelsen eller forsøg på anvendelse af drivgarn, men ikke den blotte opbevarelse heraf om bord.

Når der for det andet konstateres, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod anvendelsen af drivgarn, informerer de lokale kontrolmyndigheder ikke altid de kompetente myndigheder, hvilket oftest skyldes social pression. Under alle omstændigheder bliver der ikke fulgt op på disse oplysninger, og der pålægges ikke nogen sanktioner. Antallet og størrelsen af de pålagte sanktioner er ufatteligt lavt.

Kommissionen har følgelig gjort gældende, at det med tydelighed er bevist, at den kontrol- og sanktionsordning, som er indført i Italien med henblik på at sikre overholdelsen af de fællesskabsretlige bestemmelser om drivgarn, er utilstrækkelig til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som medlemsstaterne pålægges ved artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 2241/84 og artikel 2, stk. 1, samt artikel 31, stk. 1 og 2, i forordning nr. 2847/93.

(1) EFT L 207, s. 1.

(2) EFT L 261, s. 1.

(3) Rådets forordning (EØF) nr. 3094/86 af 7.10.1986 om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne, EFT L 288, s. 1.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale della Campania (Italien) den 16. juni 2008 — Futura Immobiliare srl Hotel Futura m.fl. mod Comune di Casoria

(Sag C-254/08)

(2008/C 209/46)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale della Campania

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Futura Immobiliare srl Hotel Futura m.fl.

Sagsøgt: Comune di Casoria

Præjudicielt spørgsmål

Er de nationale bestemmelser i artikel 58 ff. i lovdekret nr. 507 af 1993 og de overgangsbestemmelser, der har forlænget varigheden heraf i kraft af artikel 11 i præsidentdekret nr. 158 af 1999 med efterfølgende ændringer, samt i artikel 1, stk. 184, i lov nr. 296 af 2006, hvorved man opretholder en ordning af fiskal karakter i relation til dækning af omkostningerne til affaldsbortskaffelsesydelser, og hvorved man udsætter gennemførelsen af et takstsystem, i medfør af hvilket omkostningerne til ydelserne bæres af dem, der producerer og afleverer affaldet, forenelige med artikel 15 i fællesskabsdirektiv nr. 75/442/EØF (1), som ændret ved artikel 1 i direktiv nr. 91/156/EØF (2) samt med påberåbte »forureneren betaler-princippet«?

(1) EFT L 194, s. 39.

(2) EFT L 78, s. 32.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/32

Sag anlagt den 17. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-257/08)

(2008/C 209/47)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell og L. Prete, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 1. april 2007.

(1) EUT L 102, s. 35.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/32

Sag anlagt den 17. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-259/08)

(2008/C 209/48)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og D. Recchia)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til nedennævnte bestemmelser, idet den ikke truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme de forpligtelser, der følger af artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, artikel 5 og artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (1)

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har undersøgt, om de foranstaltninger, den Hellenske Republik har truffet til gennemførelse af direktiv 79/409/EØF, er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Det fremgår af denne undersøgelse, at nogle af direktivets bestemmelser ikke er blevet gennemført fuldt ud og/eller ikke er blevet gennemført korrekt.

Kommissionen er navnlig af den opfattelse, at Den Hellenske Republik ikke har gennemført artikel 3, stk. 1, i direktiv 79/409/EØF, eftersom den ikke har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for alle de i artikel 1 omhandlede fuglearter.

Kommissionen er ligeledes af den opfattelse, at artikel 3, stk. 2, i direktiv 79/409EØF ikke er blevet gennemført fuldt ud og korrekt, idet gennemførelseslovgivningen ikke giver adgang til at føre kontrol med lovligheden af udpegningen af en lokalitet som SBO, ikke indeholder nogen bestemmelse om beskyttelse af de leveområder, der ligger uden for SBO'erne, men som grænser op til disse, og desuden ikke indeholder nogen bestemmelse om spørgsmålet om genskabelse af ødelagte biotoper, og oprettelse af nye biotoper, selv om der herved er tale om vigtige formål, der forfølges med direktivet.

Kommissionen har endvidere fremhævet, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/409/EØF heller ikke er blevet gennemført korrekt, for så vidt som der ikke er fastsat nogen formel procedure for udpegningen af områder som SBO, der ikke er en udtrykkelig henvisning til og forbindelse mellem de arter, der er anført i bilag I, og forpligtelserne til udpegning af SBO'er, og der ikke er nogen henvisning til forpligtelsen til at tage hensyn til tendenser og variationer vedrørende størrelsen af bestanden af de beskyttede arter.

Kommissionen har dernæst konstateret, at artikel 5 i direktiv 79/409/EØF ikke er blevet gennemført fuldt ud og korrekt, eftersom det græske regelsæt ikke indeholder nogen generel bestemmelse om beskyttelse af arterne, som direktivet foreskriver, men derimod kun tager sigte på jagt. Forbuddet mod forsætligt at dræbe de beskyttede arter og forsætligt at indsamle deres æg er desuden ikke blevet gennemført.

Endelig har Kommissionen gjort gældende, at artikel 8, stk. 1, i direktiv 79/409/EØF ikke er blevet korrekt gennemført, eftersom det græske regelsæt ikke indeholder et generelt forbud mod anvendelse af alle midler, indretninger eller metoder til massefangst eller -drab eller ikke-selektiv fangst eller drab, som kan medføre, at en art forsvinder lokalt.

7.	Kommissionen er således af den opfattelse, at Den Hellenske Republik ikke fuldt ud og/eller korrekt har opfyldt de forpligtelser, der følger af artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, artikel 5 og artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle.

(1) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 19. juni 2008 — CopyGene A/S mod Skatteministeriet

(Sag C-262/08)

(2008/C 209/50)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter

Sagsøger: CopyGene A/S

Sagsøgte: Skatteministeriet

Præjudicielle spørgsmål

Skal begrebet transaktioner »i nær tilknytning« til hospitalsbehandling i 6. momsdirektivs (1) artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, fortolkes således, at det indeholder et tidsmæssigt krav, således at den hospitalsbehandling, som ydelsen er i nær tilknytning til, skal eksistere og være konkret gennemført, påbegyndt eller forventet igangsat, eller er det tilstrækkeligt, at ydelsen potentielt vil være i nær tilknytning til en mulig, men endnu ikke eksisterende og fastlagt fremtidig hospitalsbehandling, således at de ydelser, der leveres af en stamcellebank, og som består i indsamling, transport, analyse og opbevaring af navlesnorsblod fra nyfødte til autolog anvendelse, er omfattet af begrebet?

Er det i den forbindelse af betydning, at de beskrevne ydelser ikke kan udføres på et senere tidspunkt end i forbindelse med en fødsel?

Skal 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, fortolkes således, at bestemmelsen omfatter generelle forebyggende ydelser, når ydelserne leveres forinden hospitalsbehandlingen eller plejen finder sted, og inden at hospitalsbehandlingen eller plejen såvel tidsmæssigt som sundhedsmæssigt er aktuel?

Skal begrebet »andre lignende behørigt anerkendte institutioner« i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, fortolkes således, at det omfatter private stamcellebanker, hvis ydelser — der udføres og leveres af professionelt sundhedspersonale i form af sygeplejersker, jordemødre og bioanalytikere — består i indsamling, transport, analyse og opbevaring af navlesnorsblod fra nyfødte med henblik på autolog anvendelse i forbindelse med en eventuel fremtidig hospitalsbehandling, når de pågældende stamcellebanker ikke modtager støtte fra den offentlige sygesikring, og når udgifterne til de ydelser, som præsteres af disse stamcellebanker, ikke dækkes af den offentlige sygesikring?

Er det i den forbindelse af betydning, om en privat stamcellebank har opnået tilladelse af en medlemsstats kompetente sundhedsmyndigheder til håndtering af væv og celler — i form af forarbejdning, konservering og opbevaring af stamceller fra navlestrengsblod til autolog anvendelse — i henhold til national lovgivning, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (2)?

Er det af betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-3, om de omhandlede ydelser leveres med henblik på en eventuel allogen anvendelse og præsteres af en privat stamcellebank, der har opnået tilladelse af en medlemsstats kompetente sundhedsmyndigheder til håndtering af væv og celler — i form af forarbejdning, konservering og opbevaring af stamceller fra navlestrengsblod til allogen anvendelse — i henhold til national lovgivning, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/23EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).

(2) EUT L 102 af 7.4.2004, s. 1.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/34

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta Domstolen (Sverige) den 19. juni 2008 — Djurgården-Lilla Värtans Miljöskyddsförening mod Stockholms kommun ved marknämnd

(Sag C-263/08)

(2008/C 209/51)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta Domstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Djurgården-Lilla Värtans Miljöskyddsförening

Sagsøgt: Stockholms kommun ved marknämnd

Præjudicielle spørgsmål

Skal VVM-direktivets (1) bilag II, punkt 10, fortolkes således, at det omfatter virksomhed, der indebærer bortledning af indsivende grundvand fra en kraftledningstunnel og infiltration (tilførsel) af vand i jord eller bjerg for at kompensere for en eventuel grundvandssænkning samt opførsel og vedligeholdelse af anlæg til bortledning og infiltration?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Indebærer bestemmelsen i artikel 10 a i VVM-direktivet — hvoraf fremgår, at den berørte offentlighed på visse betingelser skal have ret til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af en afgørelse — tillige et krav om, at den berørte offentlighed skal have ret til at appellere en domstols afgørelse i en sag om tilladelse i en situation, hvor den berørte offentlighed har haft mulighed for at deltage i domstolens behandling af spørgsmålet om tilladelse og haft lejlighed til at udtale sig i den forbindelse?

Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende: Skal artikel 1, stk. 2, artikel 6, stk. 4, og artikel 10 a i VVM-direktivet fortolkes således, at der kan stilles forskellige nationale krav, når det gælder den berørte offentlighed, som er omhandlet i henholdsvis artikel 6, stk. 4, og artikel 10 a, med den virkning at små, lokalt etablerede miljøbeskyttelsesforeninger har ret til at deltage i den beslutningsproces, som er nævnt i artikel 6, stk. 4, vedrørende projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i det område, hvor foreningen har sit virke, men ikke en sådan ret til at appel, som omhandlet i artikel 10 a?

(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/35

Sag anlagt den 24. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Ungarn

(Sag C-270/08)

(2008/C 209/53)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Ungarn

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Republikken Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 12. juni 2007.

(1) EUT L 149, s. 22.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/35

Sag anlagt den 24. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-272/08)

(2008/C 209/54)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Condou-Durande og E. Adsera Ribera, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 38 i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelsen af direktiv 2004/38/EF udløb den 10. oktober 2006.

(1) EUT L 304, s. 12.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/36

Sag anlagt den 25. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-273/08)

(2008/C 209/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og A. Alcover San Pedro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås at, Storhertugdømmet Luxembourg har undladt at opfylde de forpligtelser, der påhviler det i henhold til artikel 6, stk. 1, 2 og 3, artikel 7, stk. 1 og 2, samt artikel 8, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (1), idet Luxembourg hverken har forelagt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sine programmer for mindskelse af de nationale emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH3), sine nationale emissionsopgørelser for SO2, NOx, VOC og NH3 eller sine årlige emissionsfremskrivninger for 2010 for SO2, NOx, VOC og NH3.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført, at Storhertugdømmet Luxembourg ikke har forelagt tre typer af dokumenter vedrørende nationale emissionslofter for svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH3) inden for de i direktiv 2001/81/EF fastsatte frister.

For det første har sagsøgte undladt at opfylde den forpligtelse, der er fastsat i direktivets artikel 6, stk. 1, 2 og 3, til at udarbejde programmer for gradvis mindskelse af de nationale emissioner af de nævnte forureningsstoffer.

For det andet og tredje har Luxembourg for så vidt angår disse forureningsstoffer ikke overholdt bestemmelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, med hensyn til udarbejdelsen og den årlige ajourføring af de nationale emissionsopgørelser og emissionsfremskrivninger for 2010.

Endelig har Storhertugdømmet undladt at opfylde sin forpligtelse til at forelægge Kommissionen de tre typer af dokumenter inden for de frister, der er fastsat i direktivets artikel 8, stk. 1 og 2.

(1) EFT L 309, s. 22.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/36

Sag anlagt den 27. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-282/08)

(2008/C 209/56)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Roels og W. Wils, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen disse.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/29/EF udløb den 12. juni 2007. På tidspunktet for denne sags anlæggelse havde sagsøgte endnu ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) EUT 149, s. 22.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/37

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea Hovrätt — Miljööverdomstolen (Sverige) den 30. juni 2008 — Kemikalieinspektionen mod Nordiska Dental AB

(Sag C-288/08)

(2008/C 209/57)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Svea Hovrätt — Miljööverdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kemikalieinspektionen

Sagsøgt: Nordiska Dental AB

Præjudicielle spørgsmål

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske produkter (1) fortolkes således, at de er til hinder for anvendelsen af et nationalt forbud mod erhvervsmæssig udførsel af amalgam med kviksølv til tandfyldninger, der er begrundet i hensyn til miljø- og sundhedsbeskyttelse?

b)	Har det nogen betydning for fortolkningen, at produktet er forsynet med EF-mærkning?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er §§ 8 og 11 i bekendtgørelse (1998:944) om forbud og andre forskrifter for brug, import eller eksport af kemiske produkter, som er begrundet med de tidligere nævnte formål, da forenelige med artikel 29 og 30 EF, når bestemmelserne anvendes på amalgam med kviksølv til tandfyldninger, som er forsynet med EF-mærkning?

(1) EFT L 169, s. 1.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/39

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2008 — Alitalia mod Kommissionen

(Sag T-301/01) (1)

(Statsstøtte - de italienske myndigheders rekapitalisering af Alitalia - beslutning om at erklære støtten forenelig med fællesmarkedet - beslutning truffet som følge af en dom afsagt af Retten, som ophævede en tidligere beslutning - formaliteten - tilsidesættelse af artikel 233 EF - tilsidesættelse af artikel 87 EF og artikel 88 EF - betingelser for godkendelse af støtten - begrundelsespligt)

(2008/C 209/65)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Alitalia — Linee aeree italiene Spa (Rom, Italien) (ved avvocati M. Siragusa, G.M. Roberti, G. Scassellati Sforzolini, F. Moretti og F. Sciaudone)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Di Bucci, som befuldmægtiget, bistået af avocats A. Abate og G. Conte)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2001/723/EF af 18. juli 2001 om Alitalias rekapitalisering (EFT L 271, s. 28)

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Alitalia — Linee aeree italiane SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 44 af 16.2.2002.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/39

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2008 — Deutsche Post mod Kommissionen

(Sag T-266/02) (1)

(Statsstøtte - foranstaltninger truffet af de tyske myndigheder til fordel for Deutsche Post AG - beslutning, der erklærer en støtte uforenelig med fællesmarkedet og kræver tilbagesøgning heraf - tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse - kompensation for meromkostninger som følge af salg med tab i sektoren for dør til dør-pakketjenester - manglende fordel)

(2008/C 209/66)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Post AG (Bonn, Tyskland) (ved avocats J. Sedemund og T. Lübbig)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Kreuschitz og J. Flett, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (ved W.-D. Plessing og M. Lumma, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Bundesverband Internationaler Express- und Kurierdienste eV (BIEK) (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved avocats F. Mitzkus, T. Wambach og R. Wojtek) og UPS Europe NV/SA (Bruxelles, Belgien) (først ved avocats T. Ottervanger og A. Bijleveld, derefter ved avocat Ottervanger)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2002/753/EF af 19. juni 2002 om Forbundsrepublikken Tysklands foranstaltninger til fordel for Deutsche Post AG (EFT L 247, s. 27).

Konklusion

1)	Kommissionens beslutning 2002/753/EF af 19. juni 2002 om Forbundsrepublikken Tysklands foranstaltninger til fordel for Deutsche Post AG annulleres.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler Deutsche Posts omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland, Bundesverband Internationaler Express- und Kurierdienste eV (BIEK) og UPS Europe NV/SA bærer deres egne omkostninger.

(1) EFT C 274 af 9.11.2002.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/40

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — Saint-Gobain Gyproc Belgium mod Kommissionen

(Sag T-50/03) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for gipsplader - beslutning, hvori der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF - bøde - overtrædelsens grovhed og varighed - formildende omstændigheder)

(2008/C 209/67)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Saint-Gobain Gyproc Belgium NV, tidligere BPB Belgium NV, tidligere Gyproc Benelux NV (Beveren-Kallo, Belgien) (ved avocats J.-F. Bellis, P. L'Ecluse og M. Favart)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved F. Castillo de la Torre og C. Ingen-Housz, derefter ved F. Castillo de la Torre og F. Arbault, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sag anlagt i henhold til artikel 229 EF og 230 EF med henblik på nedsættelse af den bøde, som blev pålagt Gyproc ved Kommissionens beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 om en procedure i henhold til […] artikel 81 [EF] i en sag mod BPB PLC, Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV (Sag COMP/E-1/37.152 — Gipsplader) (EUT 2005 L 166, s. 8).

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Saint-Gobain Gyproc Belgium NV betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 101 af 26.4.2003.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/40

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — Knauf Gips mod Kommissionen

(Sag T-52/03) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for gipsplader - beslutning, hvori der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF - aktindsigt - samlet og vedvarende overtrædelse - pålæggelse af ansvar - bøde - retningslinjer for beregningen af bøder - samarbejde under den administrative procedure)

(2008/C 209/68)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Knauf Gips KG, tidligere Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG (Iphofen, Tyskland) (først ved avocats M. Klusmann og F. Wiemer, derefter ved avocat M. Klusmann)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved F. Castillo de la Torre og S. Rating, derefter ved F. Castillo de la Torre og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 om en procedure i henhold til […] artikel 81 [EF] i en sag mod BPB PLC, Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV (Sag COMP/E-1/37.152 — Gipsplader) (EUT 2005 L 166, s. 8) og subsidiært påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Knauf Gips KG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 124 af 24.5.2003.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/41

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — BPB mod Kommissionen

(Sag T-53/03) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for gipsplader - beslutning, hvori der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF - samlet og vedvarende overtrædelse - gentagne overtrædelser - bøde - retningslinjer for beregningen af bøder - samarbejdsmeddelelsen)

(2008/C 209/69)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BPB plc (Slough, Det Forenede Kongerige) (ved T. Sharpe, QC, og solicitor A. Noury)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre, som befuldmægtiget, bistået af J. Flynn, QC, og barrister C. Kilroy)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 om en procedure i henhold til […] artikel 81 [EF] i en sag mod BPB PLC, Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV (Sag COMP/E-1/37.152 — Gipsplader) (EUT 2005 L 166, s. 8) og subsidiært påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, som blev pålagt sagsøgeren.

Konklusion

Den bøde, der pålægges BPB plc ved artikel 3 i beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 om en procedure i henhold til […] artikel 81 [EF] i en sag mod BPB PLC, Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV (Sag COMP/E-1/37.152 — Gipsplader), fastsættes til 118,8 mio. EUR.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Kommissionen bærer 10 % af sine egne omkostninger og betaler 10 % af BPB's omkostninger.

4)	BPB bærer 90 % sine egne omkostninger og betaler 90 % af Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 101 af 26.4.2003.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/41

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — Lafarge mod Kommissionen

(Sag T-54/03) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for gipsplader - beslutning, hvori der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF - pålæggelse af ansvar - afskrækkende virkning - gentagne overtrædelser - bøde - retningslinjer for beregningen af bøder)

(2008/C 209/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Lafarge SA (Paris, Frankrig) (først ved avocats H. Lesguillons, J.C. Bermond, N. Jalabert-Doury, A. Winckler, F. Brunet og I. Simic, derefter ved N. Jalabert-Doury, A. Winckler og F. Brunet)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved F. Castillo de la Torre og C. Ingen-Housz, derefter ved F. Castillo de la Torre og F. Arbault, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Marquardt og E. Karlsson, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 om en procedure i henhold til […] artikel 81 [EF] i en sag mod BPB PLC, Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV (Sag COMP/E-1/37.152 — Gipsplader) (EUT 2005 L 166, s. 8) og subsidiært påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Lafarge SA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 101 af 26.4.2003.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/42

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2008 — Região autónoma dos Açores mod Rådet

(Sag T-37/04) (1)

(Annulationssøgsmål - forordning (EF) nr. 1954/2003 - fiskeri - forvaltning af fiskeriindsatsen - Fællesskabets fiskerizoner og fiskeressourcer - sag anlagt af en regional myndighed - individuelt berørte personer - afvisning)

(2008/C 209/71)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Região autónoma dos Açores (Portugal) (først ved solicitors M. Renouf, S. Crosby og C. Bryant samt barrister H. Mercer, derefter ved solicitor M. Renouf og C. Bryant samt barrister H. Mercer)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J. Monteiro og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Seas at Risk VZW, tidligere Stichting Seas at Risk Federation (Bruxelles, Belgien), WWF — World Wide Fund for Nature (Gland, Schweiz) og Stichting Greenpeace Council (Amsterdam, Nederlandene) (ved solicitor R. Buxton og barrister D. Owen)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. van Rijn og B. Doherty, som befuldmægtigede) og Kongeriget Spanien (abogado del Estado N. Díaz Abad)

Sagens genstand

Delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 af 4. november 2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 685/95 og (EF) nr. 2027/95 (EFT L 289, s. 1).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Região autónoma dos Açores bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger, herunder omkostningerne i sagen vedrørende foreløbige forholdsregler.

3)	Kongeriget Spanien og Kommissionen bærer deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i sagen vedrørende foreløbige forholdsregler.

4)	Seas at Risk VZW og WWF — World Wide Fund for Nature bærer deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i sagen vedrørende foreløbige forholdsregler.

5)	Stichting Greenpeace Council bærer sine egne omkostninger under den foreliggende sag.

6)	Porto de Abrigo — Organização de Produtores da Pesca CRL og GÊ-Questa — Associação de Defesa do Ambiente bærer deres egne omkostninger i sagen vedrørende foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/42

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — AC-Treuhand mod Kommissionen

(Sag T-99/04) (1)

(Konkurrence - karteller - organiske peroxider - bøder - artikel 81 EF - retten til forsvar - ret til en retfærdig rettergang - begrebet ophavsmand - princippet om, at strafbare forhold og straffe skal have lovhjemmel (nullum crimen, nulla poena sine lege) - retssikkerhedsprincippet - berettiget forventning)

(2008/C 209/72)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: AC-Treuhand AG (Zürich, Schweiz) (ved avocats M. Karl, C. Steinle og J. Drolshammer)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Bouquet, som befuldmægtiget, bistået af avocat A. Böhlke)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/349/EF af 10. december 2003 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP/E-2/37.857 — Organiske peroxider) (EUT 2005 L 110, s. 44).

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	AC-Treuhand AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 118 af 30.4.2004.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/43

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2008 — Compagnie maritime belge mod Kommissionen

(Sag T-276/04) (1)

(Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - linjekonference - beslutning, hvorved der pålægges en bøde på grundlag af en tidligere beslutning, som blev delvist annulleret af Domstolen - forordning (EØF) nr. 2988/74 - rimelig frist - retten til forsvar - retssikkerhed - materiel retskraft)

(2008/C 209/73)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Compagnie maritime belge SA (Antwerpen, Belgien) (ved avocat D. Waelbroeck)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved É. Gippini Fournier, P. Hellström og F. Amato, som befuldmægtigede, derefter ved É. Gippini Fournier, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning nr. 2005/480/EF af 30. april 2004 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 82 (sag COMP/D2/32448 og 32450) (resumé i EUT 2005 L 171, s. 28), hvorved sagsøgeren blev pålagt en bøde for linjekonferencen CEWAL's påståede misbrug af en kollektiv, dominerende stilling, subsidiært nedsættelse af denne bøde

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Compagnie maritime belge SA bærer to tredjedele af sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af omkostningerne afholdt af Compagnie maritime belge.

(1) EUT C 262 af 23.10.2004.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/43

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2008 — Trubowest Handel og Makarov mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-429/04) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - antidumpingtold - antidumpingforordning (EF) nr. 2320/97 - advokathonorarer i nationale retssager - afvisning - økonomisk og ikke-økonomisk skade - årsagsforbindelse)

(2008/C 209/74)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Trubowest Handel GmbH (Köln, Tyskland) og Viktor Makarov (ved advokaterne K. Adamantopoulos og E. Petritsi)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, bistået af advokat G. Berrisch) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Khan og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Erstatningssag i henhold til artikel 288 EF med påstand om erstatning af det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2320/97 af 17. november 1997 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Ungarn, Polen, Rusland, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet, om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1189/93 og om afslutning af proceduren vedrørende import af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien (EFT L 322, s. 1).

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Trubowest Handel GmbH og Viktor Makarov betaler deres egne omkostninger og de omkostninger, som er afholdt af Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 31 af 5.2.2005.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/44

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — Franchet og Byk mod Kommissionen

(Sag T-48/05) (1)

(Ansvar uden for kontrakt - personalesag - OLAF's undersøgelser - »Eurostat-sagen« - overgivelse til de nationale myndigheder af oplysninger vedrørende handlinger, der kan medføre strafferetlig forfølgning - manglende forudgående underretning af den berørte tjenestemand og af OLAF-Overvågningsudvalget - læk til pressen - OLAF's og Kommissionens videregivelse af oplysninger - ikke-økonomisk skade - årsagssammenhæng)

(2008/C 209/75)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Yves Franchet (Nice, Frankrig) og Daniel Byk (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats G. Vandersanden og L. Levi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved fuldmægtig J.-F. Pasquier)

Sagens genstand

Påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af fejl, som Kommissionen og OLAF angiveligt har begået ved undersøgelsen af »Eurostat-sagen«.

Konklusion

1)	Kommissionen betaler Yves Franchet og Daniel Byk et beløb på 56 000 EUR.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 93 af 16.4.2005.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/44

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — Huvis mod Rådet

(Sag T-221/05) (1)

(Dumping - import af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Republikken Korea - forordning om afslutning af en interimsundersøgelse - anvendelse af en metode, som adskiller sig fra den, som blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse - behov for en ændring af omstændighederne - anmodning om justering ud fra kreditomkostninger - betalingsfrister - bevisbyrde - princip om god forvaltningsskik - artikel 2, stk. 10, litra b) og g), og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 384/96)

(2008/C 209/76)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Huvis Corp. (Gangnam-gu, Seoul, Sydkorea) (ved avocats J.-F. Bellis, F. Di Gianni og R. Antonini)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, bistået af avocat G. Berrisch)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Righini og K. Talabér-Ricz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 428/2005 af 10. marts 2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Saudi-Arabien, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2852/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Republikken Korea og om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af sådanne varer med oprindelse i Taiwan (EUT L 71, s. 1), dels en påstand i henhold til artikel 241 EF med henblik på at det erklæres, at bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1), ikke finder anvendelse, for så vidt som de støtter de anfægtede konklusioner i forordning nr. 428/2005.

Konklusion

Artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 428/2005 af 10. marts 2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Saudi-Arabien, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2852/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Republikken Korea og om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af sådanne varer med oprindelse i Taiwan annulleres, for så vidt som den antidumpingtold, der er fastsat for eksport til De Europæiske Fællesskaber af varer, som er fremstillet og udført af Huvis Corp., overstiger den told, som ville være blevet pålagt, såfremt der var foretaget en justering af den normale værdi som følge af importafgifter og indirekte skatter ved anvendelse af »inputmetoden«, som blev benyttet i den oprindelige undersøgelse.

2)	I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler 70 % af de af Huvis Corp. afholdte omkostninger.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 193 af 6.8.2005.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/45

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2008 — Marcuccio mod Kommissionen

(Forenede sager T-296/05 og T-408/05) (1)

(Social sikring - anmodning om godtgørelse af lægeudgifter med 100 % - stiltiende og udtrykkeligt afslag på anmodningerne)

(2008/C 209/77)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (først ved avocat A. Distante, dernæst ved avocats G. Cipressa og L. Garofalo)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis Kayser og J. Currall, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Bl.a. påstand om annullation af to stiltiende afgørelser truffet af afregningskontoret ved De Europæiske Fællesskabers fælles sygesikringsordning, hvorved sagsøgeren fik afslag på godtgørelse af 100 % af visse lægeudgifter, som han havde afholdt, samt en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale ham et beløb for visse lægeudgifter.

Konklusion

1)	Sagerne afvises.

2)	Hver part bærer deres egne sagsomkostninger.

(1) EUT C 257 af 15.10.2005.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/46

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2008 — Apple Computer mod KHIM — TKS-Teknosoft (QUARTZ)

(Sag T-328/05) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket QUARTZ - det ældre EF-figurmærke QUARTZ - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem varerne - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 209/79)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Apple Computer, Inc. (Cupertino, Californien, De Forenede Stater) (ved solicitors P. Rawlinson, S. Jones, J. Rutter og T.M. D'Souza Culora)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. García Murillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: TKS-Teknosoft SA (Trélex, Schweiz) (ved avocats C. Moreau, T. van Innis og K. Manhaeve)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. april 2005 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 416/2004-4) vedrørende en indsigelsessag mellem TKS-Teknosoft SA og Apple Computer, Inc.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Apple Computer Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 281 af 18.11.2005.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/46

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2008 — Audi mod KHIM (Vorsprung durch Technik)

(Sag T-70/06) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket Vorsprung durch Technik - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - undersøgerens delvise afslag på registrering - retten til at blive hørt)

(2008/C 209/80)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Audi AG (Ingolstadt, Tyskland) (ved avocats S.O. Gillert og F. Schiwek)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. december 2005 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 237/2005-2) om delvist afslag på klagen over undersøgerens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere ordmærket Vorsprung durch Technik for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 12, 14, 25, 28, 37-40 og 42.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Audi AG bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger.

(1) EUT C 96 af 22.4.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/47

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — Sviluppo Italia Basilicata mod Kommissionen

(Sag T-176/06) (1)

(Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) - nedsættelse af finansiel bistand - annullationssøgsmål - fond med risikokapital - sidste frist for gennemførelsen af investeringer - procedure - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af retssikkerheden - proportionalitetsprincippet - begrundelse - erstatningssøgsmål)

(2008/C 209/81)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Sviluppo Italia Basilicata SpA (Potenza, Italien) (ved avocats F. Sciaudone, D. Fioretti, S. Frazzani og R. Sciaudone)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn og M. Velardo, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 1706 af 20. april 2006 om nedsættelse af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings økonomiske bistand, som var tildelt som led i en fællesskabsstøtte til strukturelle interventioner i de regioner, der fremgår af »Mål 1« i Italien, inden for globaltilskuddet til gennemførelse af foranstaltninger til fremme af små og mellemstore virksomheder, som virker i regionen Basilicata, dels en påstand om erstatning for den skade, denne beslutning har forvoldt.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sviluppo Italia Basilicata SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 190 af 12.8.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/47

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2008 — Kommissionen mod D

(Sag T-262/06 P) (1)

(»Appel - personalesag - tjenestemænd - annullation i første instans af Kommissionens afgørelse - erhvervssygdom - afslag på at anerkende den sygdom, tjenestemanden lider af, eller forværringen heraf som en erhvervssygdom - realitetsbehandling af appellen - realitetsbehandling af anbringendet behandlet i første instans - retskraft«)

(2008/C 209/82)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: D (Bruxelles, Belgien) (ved avocats J. Van Rossum, S. Orlandi, J.-N. Louis, A. Coolen og É. Marchal)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Axa Belgium (først ved avocats C. Goossens, P. Meessen og S. Wilmet, derefter ved C. Goossens og P. Meessen)

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt den 12. juli 2006 af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) i sag F-18/05, D mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om, at denne dom ophæves.

Konklusion

1)	Dom afsagt den 12. juli 2006 af Retten for EU-personalesager i sag F-18/05, D mod Kommissionen, ophæves.

2)	Sagen hjemvises til Personaleretten.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 294 af 2.12.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/48

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2008 — Hartmann mod KHIM (E)

(Sag T-302/06) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket E - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - retlig fejl - manglende konkret bedømmelse - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 209/83)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Paul Hartmann AG (Heidenheim, Tyskland) (ved avocat K. Gründig-Schnelle)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. september 2006 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 850/2006-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket E som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 5. september 2006 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 805/2006-4) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler Paul Hartmann AG's omkostninger.

(1) EUT C 310 af 16.12.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/48

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2008 — Reber mod KHIM — Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli AG (Mozart)

(Sag T-304/06) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket Mozart - sagens genstand - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - begrundelsespligt - berettiget forventning - ligebehandling - legalitetsprincippet - artikel 7, stk. 1, litra c), artikel 51, stk. 1, litra), artikel 73, første punktum, og artikel 74, stk. 1, første punktum, i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 209/84)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Paul Reber GmbH & Co. KG (Bad Reichenhall, Tyskland) (ved avocat O. Spuhler)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli AG (Kilchberg, Schweiz) (ved avocats R. Lange og G. Hild)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. september 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 97/2005-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli AG og Paul Reber GmbH & Co. KG.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Paul Reber GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger.

3)	Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli AG bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 326 af 30.12.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/49

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 2. juli 2008 — Stradivarius España mod KHIM — Ricci (Stradivari 1715)

(Sag T-340/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Stradivari 1715 - de ældre EF-figurmærker Stradivarius - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 209/85)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Stradivarius España (Arteixo, Spanien) (ved avocats G. Marín Raigal og P. López Ronda)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Montalto og A. Sempio, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Cristina Ricci (Reggello, Italien) (ved avocats P. Roncaglia, G. Lazzaretti, M. Boretto og E. Gavuzzi)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. september 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1024/2005-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Stradivarius España, SA og Cristina Ricci.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Stradivarius España, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 326 af 30.12.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/49

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — Kommissionen mod Economidis

(Sag T-56/07 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - annullation i første instans af Kommissionens afgørelse om udnævnelse af en afdelingschef - afslag på sagsøgerens ansøgning - udnævnelse af en anden ansøger - fastsættelse af niveauet for den ledige stilling i stillingsopslaget - princippet om adskillelse af lønklasse og funktion - medhold i appellen - tvist, der er moden til afgørelse - frifindelse)

(2008/C 209/86)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Ioannis Economidis (Woluwé-Saint-Étienne, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Europa-Parlamentet (ved C. Burgos og A. Lukošiūtė, som befuldmægtigede); Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Simm og I. Sulce, som befuldmægtigede) og De Europæiske Fællesskabers Revisionsret (ved T. Kennedy, J.-M. Stenier et B. Schäfer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt den 14. december 2006 af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) i sag F-122/05, Economidis mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Dom afsagt den 14. december 2006 af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) i sag F-122/05, Economidis mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), ophæves.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes i sag F-122/05, som Ioannis Economidis har anlagt ved Personaleretten.

3)	Ioannis Economidis og Kommissionen betaler deres egne omkostninger både for Personaleretten og for nærværende ret.

4)	Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og De Europæiske Fællesskabers Revisionsret betaler deres egne omkostninger.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/50

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — Lancôme mod KHIM — CMS Hasche Sigle (COLOR EDITION)

(Sag T-160/07) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket COLOR EDITION - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 - retlig interesse - artikel 55 i forordning nr. 40/94)

(2008/C 209/88)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Lancôme parfums et beauté & Cie SNC (Paris, Frankrig) (ved avocat E. Baud)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: CMS Hasche Sigle (Köln, Tyskland)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. februar 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 231/2006-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem CMS Hasche Sigle og Lancôme parfums et beauté & Cie SNC.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Lancôme parfums et beauté & Cie SNC bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger.

(1) EUT C 140 af 23.6.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/51

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2008 — AWWW mod FEACVT

(Sag T-211/07) (1)

(Offentlige kontrakter - EF-udbudsprocedure - afslag på et bud - udvælgelseskriterier - tildelingskriterier - begrundelsespligt)

(2008/C 209/90)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AWWW GmbH ArbeitsWelt-Working World (Göttingen, Tyskland) (ved Rechtsanwälte B. Schreier og V. Wellens, samt solicitor G. Dennis)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (FEACVT) (ved solicitor C. Callanan)

Sagens genstand

Påstand om annullation af FEACVT's beslutning af 17. april 2007 om afslag på sagsøgerens bud som led i en EF-udbudsprocedure vedrørende levering af tjenesteydelser i form af information om og analyse af arbejdskvaliteten, beskæftigelse, arbejdsmarkedsrelationer og omstrukturering i Europa.

Konklusion

1)	Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene frifindes.

2)	AWWW GmbH ArbeitsWelt-Working World betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 183 af 4.8.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/51

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. juli 2008 — Entrance Services mod Parlamentet

(Sag T-333/07) (1)

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - offentligt EF-udbud - rengøring og vedligeholdelse af automatisk udstyr, snedkerkonstruktioner og tilhørende udstyr i Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles - forkastelse af et bud - alvorlig fejl i forbindelse med udøvelse af erhverv - artikel 93 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002)

(2008/C 209/91)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Entrance Services (Vilvoorde, Belgien) (ved avocats A. Delvaux og V. Bertrand)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved M. Ecker og P. López-Carceller, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Parlamentets beslutning om at forkaste det bud, sagsøgeren havde afgivet, og tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, inden for rammerne af et offentligt udbud af en kontrakt vedrørende rengøring og vedligeholdelse af automatisk udstyr, snedkerkonstruktioner og tilhørende udstyr i Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles.

Konklusion

Europa-Parlaments beslutning om at forkaste det bud, Entrance Services havde afgivet, og tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, inden for rammerne af et offentligt udbud af en kontrakt vedrørende rengøring og vedligeholdelse af automatisk udstyr, snedkerkonstruktioner og tilhørende udstyr i Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles, annulleres.

2)	Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/52

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 8. juli 2008 — Fondazione Opera S. Maria della Carità m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-234/00 R, T-235/00 R og T-283/00 R)

(Særlige rettergangsformer - begæring om udsættelse af gennemførelsen - formaliteten)

(2008/C 209/92)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Fondazione Opera S. Maria della Carità (Venedig, Italien), Codess Sociale Cooperativa sociale Soc. Coop. rl m.fl. (Venedig, Italien) (ved avocats F.G. Gaiulli og I. Gianniotti), og Metropolitan Srl e Comitato »Venezia Vuole Vivere« (Venedig, Italien) (ved avocat A. Bianchini)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Righini og V. Di Bucci, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT 2000 L 150, s. 50).

Konklusion

1)	Sagerne T-234/00 R, T-235/00 R og T-283/00 R adskilles, idet de forbliver indbyrdes forenede, fra de øvrige sager, der er omfattet af kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 2. juli 2008.

2)	Begæringerne om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/52

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 20. juni 2008 — Leclercq mod Kommissionen

(Sag T-299/06) (1)

(Annullationssøgsmål - sagsøgerens passivitet - ufornødent at træffe afgørelse)

(2008/C 209/93)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Sylvie Leclercq (Bruxelles, Belgien) (tidligere ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Joris og P. Costa de Oliveira, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 27. juli 2006, hvorved den i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter gav sagsøgeren afslag på aktindsigt i visse dokumenter

Konklusion

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Sylvie Leclercq betaler sine egne sagsomkostninger samt Kommissionens sagsomkostninger. Republikken Finland bærer sine egne sagsomkostninger.

(1) EUT C 326 af 3.12.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/53

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 17. juni 2008 — FMC Chemical og Arysta Lifesciences mod EFSA

(Sag T-311/06) (1)

(Annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - direktiv 91/414/EØF - plantebeskyttelsesmidler - udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet - retsakt, der ikke kan anfægtes ved et søgsmål - forberedende retsakt - afvisning)

(2008/C 209/94)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: FMC Chemical SPRL (Bruxelles, Belgien) og Arysta Lifesciences SAS (Noguères, Frankrig) (ved avocats C. Mereu og K. Van Maldegem)

Sagsøgt: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (først ved A. Cuvillier og D. Detken, derefter ved A. Cuvillier og S. Gabbi, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: European Crop Protection Association (ECPA) (Bruxelles, Belgien) (ved avocats D. Waelbroeck og N. Rampal)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Doherty, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af udtalelse afgivet af EFSA den 28. juli 2006 vedrørende vurderingen af aktivstoffet carbofurane i henhold til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1), dels en påstand om erstatning for det lidte tab.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	FMC Chemical SPRL (Bruxelles, Belgien), Arysta Lifesciences SAS, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), European Crop Protection Association (ECPA) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler deres egne omkostninger.

(1) EUT C 326 af 30.12.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/53

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 17. juni 2008 — FMC Chemical mod EFSA

(Sag T-312/06) (1)

(2008/C 209/95)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: FMC Chemical SPRL (Bruxelles, Belgien) (ved avocats C. Mereu og K. Van Maldegem)

Sagsøgt: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (først ved A. Cuvillier og D. Detken, derefter ved A. Cuvillier og S. Gabbi, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: European Crop Protection Association (ECPA) (Bruxelles, Belgien) (ved avocats D. Waelbroeck og N. Rampal)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Doherty, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	FMC Chemical SPRL (Bruxelles, Belgien), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), European Crop Protection Association (ECPA) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler deres egne omkostninger.

(1) EUT C 326 af 30.12.2006.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/54

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 17. juni 2008 — Dow AgroSciences mod EFSA

(Sag T-397/06) (1)

(Annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - direktiv 91/414/EØF - plantebeskyttelsesmidler - udtalelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmålet - forberedende retsakt - afvisning)

(2008/C 209/96)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Dow AgroSciences Ltd (Hitchin, Det Forenede Kongerige) (ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu)

Sagsøgt: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (først ved A. Cuvillier og D. Detken, som befuldmægtigede, derefter ved A. Cuvillier og S. Gabbi, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Parpala og B. Doherty, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af EFSAs udtalelse af 28. juli 2006 om vurdering af aktivstoffet haloxyfop-R i henhold til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1) og for det andet en påstand om erstatning for det lidte tab.

Konklusion

1)	Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet frifindes.

2)	Dow AgroSciences Ltd, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 42 af 24.2.2007.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/54

Appel iværksat den 2. maj 2008 af Erika Krcova til prøvelse af dom afsagt den 18. oktober 2007 af EU-Personaleretten i sag F-112/06, Krcova mod Domstolen

(Sag T-498/07 P)

(2008/C 209/98)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Erika Krcova (Trnava, Slovakiet) (ved avocat J. Rooy)

Den anden part i appelsagen: De Europæiske Fællesskabers Domstol

Appellantens påstande

—	Dom afsagt den 18. oktober 2007 af EU-Personaleretten (Anden Afdeling), Krcova mod Domstolen (sag F-112/06, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) ophæves.

—

Afgørelse truffet den 17. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Domstol, hvorved sagsøgeren blev afskediget ved prøvetidens udløb, annulleres, og om nødvendigt annulleres afgørelse truffet den 16. september 2005 om forlængelse af prøvetiden med to måneder samt udtalelsen vedrørende prøvetiden af 12. september 2005, hvis konklusion er, at sagsøgeren skulle afskediges.

—	De Europæiske Fællesskabers Domstol tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for EU-Personaleretten og for Retten i Første Instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har sagsøgeren nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt den 18. oktober 2007 af EU-Personaleretten (Personaleretten), sag F-112/06, Krcova mod Domstolen, hvorved sagsøgeren ikke fik medhold i en påstand om annullation af Domstolens afgørelse om afskedigelse af sagsøgeren ved prøvetidens udløb.

Sagsøgeren har kritiseret Personaleretten for at have truffet afgørelse ultra petita, og for at have foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 34 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/55

Sag anlagt den 12. maj 2008 — Rui Manuel Alves dos Santos mod Kommissionen

(Sag T-184/08)

(2008/C 209/99)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Rui Manuel Alves dos Santos (Rominha, Alvaiázere, Portugal) (ved advogado A. Marques Fernandes)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning, vedtaget i forbindelse med sag 89 0488 P1, meddelt til sagsøgeren den 3. marts 2008, hvorved sagsøgeren blev pålagt at tilbagebetale et beløb stort 25 485,00 EUR, svarende til 5 109 287 PTE, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Uddannelsesprogrammet er blevet fuldstændigt gennemført.

Revisorerne anvendte kriterier, der lå langt fra realiteterne, og konkluderede med støtte i grunde, som sagsøgeren ikke havde indflydelse på, at omkostningerne ikke var berettigede.

Samtlige omkostninger burde have været betragtet som berettigede og have været taget i betragtning ved den endelige beregning.

Efter næsten tyve års forløb udgør tilbagebetaling af ethvert beløb en åbenbar urimelighed og en tilsidesættelse af de grundlæggende principper om proportionalitet og retssikkerhed for borgerne i forhold til lovgivningen og institutionerne.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/55

Sag anlagt den 23. maj 2008 — Polson m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-197/08)

(2008/C 209/100)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Magnus Polson (Lerwick, Det Forenede Kongerige), Garry Sandison (Lerwick, Det Forenede Kongerige), Andrew Anderson (Whalsay, Det Forenede Kongerige) og Ian Johnston (Lerwick, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor R. Murray og R. Thompson, QC)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Artikel 1, stk. 2, og artikel 3, 4 og 5 i Kommissionens beslutning af 13. november 2007 — Statsstøtte C 39/2006 (ex NN 94/2005) om ordningen for førstegangsandelshavere gennemført af Det Forenede Kongerige annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har i denne sag nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/166/EF af 13. november 2007 — Statsstøtte C 39/2006 (ex NN 94/2005) om ordningen for førstegangsandelshavere gennemført af Det Forenede Kongerige (1). Kommissionen fandt i den anfægtede beslutning, at støtten var uforenelig med fællesmarkedet, for så vidt som den angår støtte ydet til førstegangserhvervelse af en andel i et brugt fiskerfartøj, og pålagde Det Forenede Kongerige at søge støtten tilbagebetalt. Sagsøgerne er modtagere af den støtte, der skal tilbagesøges.

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede beslutning af følgende grunde:

—

Kommissionen har begået en retlig fejl ved at fastslå, at alle de betalinger, der blev foretaget for førstegangserhvervelse af en andel i et brugt fiskerfartøj, var uforenelig med fællesmarkedet og skulle tilbagebetales. Sagsøgerne har gjort gældende, at den ydede støtte er omfattet af Kommissionens forordning nr. 875/2007 (2) og derfor burde betragtes som de minimis-støtte, der er forenelig med fællesmarkedet. Sagsøgerne anfører, at artikel 1, stk. 2, og artikel 3, 4 og 5 i den anfægtede beslutning ulovligt udvides til at omfatte støttemodtagere, der i det væsentlige overholdt Fællesskabets rammebestemmelser.

—

Kommissionen har begået en retlig fejl ved at fastslå, at tilbagesøgningen af de gennemførte betalinger vil være i overensstemmelse med artikel 14, stk.1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (3) og retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

(1) EUT 2008 L 55, s. 27.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 875/2007 af 24.7.2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i fiskerisektoren og om ændring af forordning (EF) nr. 1860/2004 (EUT L 193, s. 6).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/56

Sag anlagt den 9. juni 2008 — Habanos mod KHIM — Tabacos de Centroamérica (KIOWA)

(Sag T-207/08)

(2008/C 209/101)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Corporación Habanos, SA (Havana, Cuba) (ved abogado V. Gil Vega og abogada A. Ruiz López)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Tabacos de Centroamérica, SL (Pozuelo de Alarcón, España)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 31. marts 2008 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres, og det fastslås, at der er lighed såvel som risiko for forveksling mellem ord- og figurmærket KIOWA og de ældre ord- og figurmærker COHIBA, der betegner varer af samme art, samt at der fra sagsøgerens side foreligger en forsætlig utilbørlig udnyttelse/beskadigelse af varemærkets særpræg eller renomméet for de nævnte ældre varemærker COHIBA, og på den baggrund afslås registreringen af EF-varemærket nr. 3.963.931 KIOWA (ord- og figurmærke), eller subsidiært annulleres nævnte afgørelse truffet af Harmoniseringskontoret, og det bestemmes, at sagen skal hjemvises til Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, således at anbringenderne og beviserne vedrørende artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 kan undersøges og vurderes.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Tabacos de Centroamérica, S.L.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »KIOWA« for varer i klasse 34 (ansøgning nr. 3.963.931)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Corporación Habanos, SA, der driver virksomhed under firmanavnet Habanos, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærket »COHIBA« (EF-varemærke nr. 3.323.292), ordmærket »COHIBA« (det spanske varemærke nr. 1.271.173) og figurmærket »COHIBA« (det spanske varemærke nr. 2..052.344) for varer i klasse 34

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Navnlig en høj grad af lighed mellem de omtvistede varemærker, der fører til en risiko for forveksling

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/57

Sag anlagt den 11. juni 2008 — Bundesverband Deutscher Milchviehhalter m.fl. mod Rådet

(Sag T-217/08)

(2008/C 209/102)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Bundesverband Deutscher Milchviehhalter eV (Bonn, Tyskland), Romuald Schaber (Petersthal, Tyskland), Stefan Mann (Eberdorfergrund, Tyskland) og Walter Peters (Körchow, Tyskland) (ved Rechtsanwälte W. Renner og O. Schniewind)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—	Rådets forordning (EF) nr. 248/2008 af 17. marts 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår de nationale mælkekvoter (EUT L 76, s. 6) annulleres.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne anfægter forordning (EF) nr. 248/2008 (1), hvorved de i bilag IX til forordning (EF) nr. 1234/2007 (2) fastsatte nationale mælkekvoter blev forhøjet med 2 % for at fremme mælkeproduktionen inden for Fællesskabet med henblik på at efterkomme den stigende efterspørgsel efter mejeriprodukter.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgerne for det første gældende, at forhøjelsen af de nationale mælkekvoter udgør magtfordrejning, da den forfølger andre formål end dem, der er angivet i betragtningerne.

Endvidere udgør den anfægtede forordning en tilsidesættelse af EF-traktaten, idet der er foretaget urigtig anvendelse af artikel 37 EF, stk. 2, som hjemmelsbestemmelse, idet der ikke er taget hensyn til de i artikel 33, stk. 1, litra a) og b), EF nævnte formål, idet miljøbeskyttelseskrav i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 6 EF, med urette ikke er blevet taget i betragtning, og idet pligten i henhold til artikel 151 EF til at fremme og bevare den fælles kulturarv er blevet tilsidesat.

Endvidere er der sket tilsidesættelse af sagsøgerens erhvervsfrihed og ejendomsret samt af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 248/2008 af 17.3.2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår de nationale mælkekvoter (EUT L 76, s. 6).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299, s. 1).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/57

Sag anlagt den 18. juni 2008 — Szomborg mod Kommissionen

(Sag T-228/08)

(2008/C 209/103)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Grzegrorz Szomborg (Jastarnia, Polen) (ved adwokat R. Nowosielski)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 27 i Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 (1), idet den har undladt at fremlægge en videnskabelig vurdering af virkningerne af brugen af specielt hildingsgarn, toggegarn og indfiltringsgarn på hvaler og at sende resultaterne heraf til Europa-Parlamentet og Rådet.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 27 i forordning nr. 2187/2005 var Kommissionen forpligtet til senest den 1. januar 2008 at sørge for, at der gennemføres en videnskabelig vurdering af virkningerne af brugen af specielt hildingsgarn, toggegarn og indfiltringsgarn på hvaler, og at resultaterne heraf sendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Da Kommissionen ikke havde fremlagt en sådan ekspertudtalelse inden for den fastsatte frist, opfordrede sagsøgeren med skrivelse af 25. februar 2008 Kommissionen til at handle. I besvarelsen på opfordringen fra sagsøgeren erklærede Kommissionen, at den pågældende videnskabelige vurdering endnu ikke var blevet fremlagt, fordi andre interesserede parter ikke havde samarbejdet.

Sagsøgeren anser det under disse omstændigheder for uomtvistet, at Kommissionen ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 27 i forordning nr. 2187/2005, og har derfor anlagt nærværende passivitetssøgsmål i medfør af artikel 232 EF.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21.12.2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 349, s. 1).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/58

Sag anlagt den 17. juni 2008 — Luxembourg mod Kommissionen

(Sag T-232/08)

(2008/C 209/104)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Storhertugdømmet Luxembourg (ved F. Probst, som befuldmægtiget, og avocat M. Theisen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning K(2008) 1283 af 8. april 2008 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som Storhertugdømmet Luxembourg har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, annulleres, idet den udelukker fællesskabsfinansiering af et beløb på 949 971,51 EUR i udgifter afholdt af de udbetalende organer, fordi de ikke er i overensstemmelse med EF-forskrifterne.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2008/321/EF af 8. april 2008 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), idet den for regnskabsåret 2004 og 2005 udelukker visse udgifter, som Luxembourg har afholdt.

Sagsøgeren har vedrørende planlægningen af kontroller på stedet af støttemodtagerne gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt har bebrejdet sagsøgeren for at have gennemført de fleste af disse kontroller under den samme periode i løbet af året, i stedet for at fordele dem over hele året, og uden altid at tage hensyn til den optimale periode for at undersøge visse forpligtelser.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at de kontroller, som blev gennemført på stedet, faktisk vedrørte alle støttemodtagernes engagementer og forpligtelser siden starten af den periode, der er omfattet af forpligtelsen, i modsætning til det af Kommissionen hævdede under den administrative fase ved forligsorganet.

Det er sagsøgerens opfattelse vedrørende dokumentationen af kontrollerne på stedet, at den blotte omstændighed, at rapporterne om kontrollen ikke er tilstrækkeligt detaljerede, som hævdet af Kommissionen under den administrative fase, ikke ipso facto betyder, at kontrollerne ikke blev gennemført, og det beviser ikke en reel økonomisk risiko, som kan føre til anvendelsen af en finansiel korrektion.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at den manglende anvendelse af sanktioner i tilfælde af en konstatering af, at støttemodtagerne har foretaget for høje angivelser, ikke vil kunne udgøre grundlaget for en finansiel korrektion på 5 %, da det reelle niveau for de ikke-forskriftsmæssige udgifter kan fastslås nøjagtigt. I øvrigt er størrelsen af de ikke-forskriftsmæssige udgifter ifølge sagsøgeren særdeles beskeden i forhold til det samlede beløb, som Fællesskabet har betalt.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/58

Sag anlagt den 10. juni 2008 — EuroChem MCC mod Rådet

(Sag T-234/08)

(2008/C 209/105)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: EuroChem Mineral and Chemical Company OAO (EuroChem MCC) (Moskva, Rusland) (ved lawyers P. Vander Schueren og B. Evtimov)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets forordning (EF) nr. 238/2008 af 10. marts 2008 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende antidumpingtolden på import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 annulleres, for så vidt som der herved pålægges sagsøgeren, selskabets produktionsdatterselskaber og de i betragtning 10 til den anfægtede forordning anførte forbundne selskaber en antidumpingtold.

—

I lyset af alvoren af de fastslåede tilsidesættelser af fællesskabsretten tilpligtes de kompetente institutioner at indstille pålæggelse af antidumpingtold for så vidt angår sagsøgeren og selskabets produktionsdatterselskaber samt forbundne selskaber, indtil fællesskabsinstitutionerne har vedtaget de til efterkommelse af den af Retten afsagte dom nødvendige foranstaltninger.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der er en russisk producent og eksportør af urinstof- og ammoniumnitratopløsninger, har i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 238/2008 (1) (herefter »den anfægtede forordning«).

Til støtte for annullationssøgsmålet gør sagsøgeren et hovedanbringende, der er opdelt i tre led, gældende. Sagsøgeren gør gældende, at fællesskabsinstitutionerne foretog en urigtig fastsættelse af den normale værdi for sagsøgeren, hvilket førte til den kunstige forhøjelse heraf, og at de foretog en urigtig sammenligning med eksportprisen og derfor med urette konkluderede, at der forelå dumping, hvorved de tilsidesatte grundforordningens (2) artikel 1 og 2, idet de foretog en række åbenbart urigtige skøn og tilsidesatte grundlæggende fællesskabsretlige principper. Ifølge sagsøgeren førte disse retsstridige forhold direkte til den uberettigede afslutning af den delvise interimsundersøgelse uden ændring af antidumpingforanstaltningen vedrørende sagsøgeren.

Sagsøgeren gør med anbringendets første led nærmere bestemt gældende, at fællesskabsinstitutionerne foretog urigtig retsanvendelse og tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 5, idet de bortså fra en væsentlig del af sagsøgerens produktionsomkostninger, der blev anset for upålidelige, og/eller idet de de facto anvendte en metode til fastlæggelse af den væsentligste del af sagsøgerens normale værdi, der ikke var støttet på markedsøkonomi.

Sagsøgeren gør med anbringendets andet led gældende, at Kommissionen, idet den vedtog at justere gasprisen, tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 5, andet punktum, og/eller foretog et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen angav en utilstrækkelig begrundelse, idet den foretog justering af gasprisen på grundlag af gasprisen inden for Fællesskabet i Waidhaus i Tyskland og idet den undlod at trække den russiske eksporttold på 30 % fra justeringsbeløbet.

Sagsøgeren gør med anbringendets tredje led gældende, at fællesskabsinstitutionerne tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 10, og foretog en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, idet den fra sagsøgerens eksportpris fratrak det første salg til en uafhængig kunde, generelle og administrative omkostninger og provision vedrørende forbundne selskaber, der er ordinære dele af den økonomiske enhed, der udgøres af sagsøgeren og selskabets integrerede salgsafdeling.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 238/2008 af 10.3.2008 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende antidumpingtolden på import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 75, s. 14).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/59

Sag anlagt den 9. juni 2008 — Acron og Dorogobuzh mod Rådet

(Sag T-235/08)

(2008/C 209/106)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Acron OAO (Veliky Novgorod, Rusland) og Dorogobuzh OAO (Verkhnedneprovsky, Rusland) (ved lawyers P. Vander Schueren og B. Evtimov)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 af 10. marts 2008 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96, i det omfang den pålægger sagsøgerne og de hermed forbundne virksomheder som defineret i 11. betragtning til den anfægtede forordning en antidumpingtold.

—

De kompetente institutioner pålægges, på baggrund af grovheden af tilsidesættelsen af fællesskabsretten, at ophøre med at pålægge sagsøgerne og de hermed forbundne virksomheder antidumpingtold, indtil Fællesskabets institutioner har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Rettens afgørelse.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne, der er russiske producenter og eksportører af ammoniumnitrat, har i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 (herefter »den anfægtede forordning«) (1).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne gjort en enkelt påstand om annullation gældende, som støttes af to anbringender. Sagsøgerne har anført, at Fællesskabets institutioner ukorrekt fastsatte sagsøgernes normale værdi, hvilket indebar en kunstig stigning. Følgelig blev der fejlagtigt fastslået dumping under tilsidesættelse af artikel 1 og 2 i grundforordningen (2), idet der blev foretaget en række åbenbart fejlagtige bedømmelser samt tilsidesættelser af grundlæggende fællesskabsretlige principper. Disse tilsidesættelser var ifølge sagsøgerne en direkte årsag til den ubegrundede afslutning af den delvise interimsundersøgelse, uden at antidumpingforanstaltningen blev ændret for så vidt angår sagsøgerne.

Sagsøgerne har nærmere bestemt med det første anbringende gjort gældende, at fællesskabsinstitutionerne har gjort sig skyldige i en urigtig retsanvendelse og har tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 3 og stk. 5, idet de anså en vigtig del af sagsøgernes produktionsomkostninger for at være utroværdige og/eller ved reelt at anvende et ikke-markedsøkonomisk system ved fastsættelsen af hovedbestanddelen af sagsøgernes normale værdi.

Endvidere har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen, efter at have besluttet at gennemføre justeringerne af gas, tilsidesatte artikel 2, stk. 5, andet punktum, og/eller gjorde sig skyldig i en åbenbar fejlagtig bedømmelse samt angav en mangelfuld begrundelse, idet den gennemførte justeringerne af gas på grundlag af gasprisen inden for Fællesskabet, i Waidhaus Germany, og da den ikke fra justeringsbeløbet fradrog den russiske eksporttold på russisk gas på 30 %.

Sagsøgerne har gjort gældende, at såfremt dumpingmargenen var blevet fastsat korrekt i overensstemmelse med grundforordningen og de grundlæggende fællesskabsretlige principper, ville fællesskabsinstitutionerne have fastslået, at der ikke forelå dumping eller blot de minimis dumping, og antidumpingforanstaltningerne kunne have været ophævet eller væsentligt ændret med hensyn til sagsøgerne og de hermed forbundne virksomheder.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 af 10.3.2008 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 75, s. 1).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/60

Sag anlagt den 13. juni 2008 — Comtec Translations mod Kommissionen

(Sag T-239/08)

(2008/C 209/107)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Comtec Translations Ltd (Leamington Spa, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors L.R. Scott og E. Bentley)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Beslutningen annulleres, og sagsøgerens bud hjemvises til fornyet overvejelse.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har ved dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 16. april 2008 om ikke at acceptere sagsøgerens bud afgivet inden for rammerne af udbud om indgåelse af rammekontrakter om oversættelse af dokumenter vedrørende Den Europæiske Unions politikker og forvaltning fra alle officielle sprog til engelsk (udbudsbekendtgørelse No FL-GEN07-EN) (1). Som begrundelse for ikke at antage sagsøgerens bud blev angivet utilstrækkelig teknisk eller faglig kapacitet, samt at faglig erfaring ikke forelå eller ikke i tilstrækkeligt omfang var godtgjort.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført et enkelt anbringende. Sagsøgeren har gjort gældende, at den administrative procedure ikke blev gennemført forskriftsmæssigt, og at sagsøgerens processuelle rettigheder ikke blev respekteret. Sagsøgeren har anført, at virksomheden i gennem flere år har udført vellykkede oversættelser til engelsk for Kommissionen inden for rammerne af kontrakter, der er underskrevet tidligere, og som regelmæssigt er forlænget, og at disse oversættelser er blevet bedømt som tilfredsstillende, hvad angår kvaliteten af ydelserne. Sagsøgeren har gjort gældende, at beslutningen fra bedømmelseskomiteen undlod at tage hensyn til — eller undlod at tage tilstrækkeligt hensyn til — at sagsøgeren med succes har udført oversættelsesopgaver for Kommissionen igennem 12 år, ligesom den heller ikke inddrog dokumenter, der beviste de tekniske og faglige kvalifikationer hos sagsøgerens personale, kvalitetsmanagere og underentreprenører.

(1) Bekendtgørelse af offentligt udbud: EUT 2007 S 180-219517.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/60

Sag anlagt den 16. juni 2008 — Procter & Gamble mod KHIM — Laboratorios Alcala Farma (oli)

(Sag T-240/08)

(2008/C 209/108)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Procter & Gamble Company (Cincinnati, De Forende Stater) (ved solicitors N. Beckett og T. Scourfield)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Laboratorios Alcala Farma SL (Alcala de Henares, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 2. april 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1481/2007-2) og afgørelse truffet den 17. juli 2007 af Indsigelsesafdelingen ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (indsigelsessag nr. B 893 216) annulleres.

—	Sagsøgers indsigelse mod registrering af ansøgning af 4. oktober 2004 om figurmærket »oli« som EF-varemærke for varer i klasse 3 og 5 tages til følge

—	Harmoniseringskontoret pålægges at give afslag på ansøgningen af 4. oktober 2004.

—	De andre parter i sagerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Laboratorios Alcala Farma SL

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »oli« for varer i klasse 3 og 5 — ansøgning nr. 4 059 176

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Procter & Gamble Company

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkerne »OLAY« for varer i klasse 3 og 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes i sin helhed.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet de omtvistede varemærker ligner hinanden, og brugen af det ansøgte varemærke kan skabe risiko for forveksling.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/61

Sag anlagt den 20. juni 2008 — CBI og Abisp mod Kommissionen

(Sag T-241/08)

(2008/C 209/109)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Coordination Bruxelloise d'Institutions sociales et de santé (CBI) (Bruxelles, Belgien) og Association Bruxelloise des Institutions de Soins Privées (Abisp) (Bruxelles, Belgien) (ved avocat D. Waelbroeck og solicitor D. Slater)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens bekræftende beslutning annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 10. april 2008, der ifølge sagsøgerne bekræfter Kommissionens beslutning af 10. januar 2008 om afvisning af den klage, sagsøgerne havde indgivet den 7. september og den 17. oktober 2005 over den statsstøtte, som blev ydet af Kongeriget Belgien til offentlige hospitaler i IRIS-nettet i hovedstadsregion Bruxelles, og om afslag på at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 2, EF.

Sagsøgerens søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er fremført i sag T-128/08, CBI og Abisp mod Kommissionen (1).

(1) EUT 2008, C 142, s. 30.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/61

Sag anlagt den 23. juni 2008 — Ravensburger mod KHIM — Educa Borras (EDUCA Memory game)

(Sag T-243/08)

(2008/C 209/110)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Ravensburger AG (Ravensburg, Tyskland) (ved lawyer G. Würtenberger samt lawyer og solicitor R. Kunze)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Educa Borras SA (Sant Quirze del Valles, Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. april 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 597/2007-2 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »EDUCA Memory game« for varer, der henhører under klasse 28 — EF-varemærke registreret under nr. 495 036

Indehaver af EF-varemærket: Educa Borras SA

Indgiver af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Ravensburger AG

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det internationale ordmærke »MEMORY«, registreringsnr. R 393 512, Benelux-ordmærket »MEMORY«, registreringsnr. 38 328, det tyske ordmærke »MEMORY«, registreringsnr. 964 625.

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Annullation af Annullationsafdelingens afgørelse

Søgsmålsgrunde: 1) tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret fejlagtigt konkluderede, at det med det pågældende EF-varemærke potentielt kolliderende element er af rent beskrivende karakter og således ikke kan bevirke en risiko for forveksling med sagsøgerens ældre varemærker, 2) tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret fejlagtigt krævede, at sagsøgeren skulle godtgøre en risiko for forveksling, 3) tilsidesættelse af artikel 74 i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke behørigt tog praksis vedrørende etikettering på det pågældende marked i betragtning, og 4) tilsidesættelse af artikel 75 i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke foranstaltede en høring, hvilket sagsøgeren anmodede om.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/62

Sag anlagt den 20. juni 2008 — C-Content mod Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

(Sag T-247/08)

(2008/C 209/111)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: C-Content BV ('s Hertogenbosch, Nederlandene) (ved advocaat M. Meulenbelt)

Sagsøgt: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (Publikationskontoret) har tilsidesat fællesskabslovgivningen vedrørende udbud og kontrakter som anført i stævningen.

—	Publikationskontoret tilpligtes at betale erstatning for udgifter og tab påført sagsøgeren som anført i stævningen.

—	Publikationskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i denne sag fremsat et krav om erstatning uden for kontraktforhold som følge af de tab, som selskabet angiveligt har lidt som følge af de uregelmæssigheder, som Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (Publikationskontoret) angiveligt har begået i forbindelse med visse udbudsprocedurer vedrørende elektronisk publikation.

Sagsøgeren har anført en række anbringender til støtte for påstanden om erstatning for hver enkel anfægtet udbudsprocedure.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Publikationskontoret tilsidesatte god forvaltningsskik og pligten til at udvise omhu samt ligebehandlingsprincippet, gennemsigtighedsprincippet og princippet om den berettigede forventning:

I udbudsprocedure nr. 2034 om fremstilling og duplikering af CD-ROM indeholdende Den Europæiske Unions Tidendes L-udgave og C-udgave: Ved at tildele kontrakten til en af sagsøgerens konkurrenter, til trods for at sagsøgeren havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud; ved at ændre hovedkravene og lempe udbudskravene under udbudsproceduren, eller efter at den udvalgte bydende var fundet, uden at underrette de øvrige deltagere i proceduren; ved at afvise at foretage en korrekt prøvelse af resultatet af udbudsproceduren, efter at Publikationskontoret havde fået kendskab til indvendinger vedrørende resultatet af udbudsproceduren; ved at undlade at organisere en ny udbudsprocedure i stedet for at fortsætte kontrakt nr. 2034 på grundlag af væsentlige sænkede krav.

I udbudsprocedure nr. 6019 vedrørende tjenester angående elektroniske publikationer, navnlig tillæg (S) til Den Europæiske Unions Tidende efter de ti nye medlemsstaters tiltrædelse: ved at aflyse udbuddet under henvisning til artikel 101 i forordning nr. 1605/2002 (1) på grund af videregivelse af fortrolige oplysninger. Sagsøgeren har gjort gældende, at denne videregivelse ikke kan have påvirket resultatet af udbudsproceduren, eftersom oplysningerne allerede var almindeligt kendte, og at buddene allerede var afgivet på tidspunktet for videregivelsen. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Publikationskontoret ikke fremkom med en tilstrækkelig begrundelse. Det gøres endelig gældende, at aflysningen medførte et betydeligt tab for sagsøgeren, som havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud af de to tilbageværende bud i det aflyste udbud.

I udbudsprocedure nr. 1695 vedrørende tjenester angående elektroniske publikationer, navnlig tillæg (S) til Den Europæiske Unions Tidende: ved at anvende forlængelsen af kontrakt nr. 1695 til at ændre den. Sagsøgeren har gjort gældende, at Publikationskontoret ikke havde hjemmel til at fortsætte anvendelsen af kontrakten eller til at godkende dens forlængelse, og dermed heller ikke til at ændre kontrakten ved at udskifte underentreprenøren. Sagsøgeren har anført, at Publikationskontoret undlod at gennemføre seriøse forhandlinger eller undersøge muligheden for at bevare sagsøgeren som eksisterende primære underentreprenør gennem den resterende periode.

Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet som direkte følge af de ovennævnte retsstridige forhold mistede sin stilling som Publikationskontorets softwareleverandør og blev påført væsentlige udgifter, tab og mistet fortjeneste, som Publikationskontoret efter sagsøgerens opfattelse har pligt til at erstatte.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/63

Sag anlagt den 24. juni 2008 — Coin mod KHIM — Dynamiki Zoi (FITCOIN)

(Sag T-249/08)

(2008/C 209/112)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Coin SpA (Mestre, Venezia, Italien) (ved lawyers P. Perani og P. Pozzi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Dynamiki Zoi Anonymi Etairia (Peristeri, Grækenland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 15. april 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1429/2007-1) omgøres.

—	EF-varemærkeansøgning med registreringsnr. 3 725 298 »FITCOIN« afslås.

—	Harmoniseringskontoret og Dynamiki Zoi Anonymi Etairia tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne for Indsigelsesafdelingen og appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Dynamiki Zoi Anonymi Etairia

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »FITCOIN« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25, 28, 35, 36 og 41 — ansøgning nr. 3 725 298

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Coin SpA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det italienske varemærke »coin«, registreringsnr. 160 126, for varer i klasse 25. Det italienske varemærke »coin«, registreringsnr. 253 233, for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25, 28, 35, 36 og 41. Det italienske varemærke »coin«, registreringsnr. 240 305, for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25, 28, 35, 36 og 41. Det italienske varemærke »coin«, registreringsnr. 169 548, for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25, 28, 35, 36 og 41, udvidet til at omfatte Benelux, Frankrig, Ungarn, Østrig og Portugal. Det italienske varemærke »coin«, registreringsnr. 240 286, for varer og tjenesteydelser i klasse 25, udvidet til at omfatte Benelux, Frankrig, Ungarn og Østrig. EF-varemærket »coin«, registreringsnr. 109 827 for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25, 28 og 35. Det internationale varemærke »coin«, registreringsnr. R 381 015, for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25, 28, 35, 36 og 41, udvidet til at omfattet Benelux, Tyskland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Østrig, Portugal og Slovenien.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8 i Rådets forordning nr. 40/94, idet de omtvistede varemærker visuelt og fonetisk set ligner hinanden, og de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af de omhandlede varemærker, er af samme art. Tilsidesættelse af artikel 8 i Rådets forordning nr. 40/94, da brugen af det ansøgte varemærke vil kunne skabe forveksling.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/64

Sag anlagt den 18. juni 2008 — Batchelor mod Kommissionen

(Sag T-250/08)

(2008/C 209/113)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Edward William Batchelor (Bruxelles, Belgien) (ved solicitor F. Young, barrister A. Barav og lawyer D. Reymond)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af det stiltiende afslag, som Europa-Kommissionen anses for at have givet den 9. april 2008 i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordningen om aktindsigt, og det udtrykkelige afslag, som Kommissionen gav den 16. maj 2008 i forbindelse med en anmodning om aktindsigt indgivet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L, s. 43).

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette annullationssøgsmål efter artikel 230 EF er rettet mod Kommissionens stiltiende afslag af 9. april 2008 og dens udtrykkelige afslag af 16. maj 2008, der blev givet i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) (»forordningen om aktindsigt«), hvorved Kommissionen gav afslag på sagsøgerens anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende underretning om foranstaltninger truffet i henhold til artikel 3a, stk. 1, i Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelsen af tv- radiospredningsvirksomhed.

Sagsøgeren har anført, at den anfægtede beslutning tilsidesætter artikel 253 EF og artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i forordningen om aktindsigt og derfor bliver ugyldig på grund af en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, navnlig ved ikke at give tilstrækkelig begrundelse for afslaget på aktindsigt i de anførte dokumenter. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den anfægtede beslutning ved at give afslag på aktindsigt i de anførte dokumenter har tilsidesat artikel 255 EF og artikel 1, litra a), artikel 2, stk. 1, artikel 3 og artikel 4, stk. 1-6, i forordningen om aktindsigt. Navnlig har sagsøgeren anført, at den anfægtede beslutning tilsidesætter forordningen om aktindsigt, idet den fastslår, at undtagelserne i artikel 4, stk. 3, andet afsnit og i artikel 4, stk. 2, første og tredje led, finder anvendelse, og endelig at den anfægtede beslutning ved ikke at give en begrundelse for det delvise afslag på aktindsigt i de anførte dokumenter tilsidesætter artikel 4, stk. 6, i forordningen om aktindsigt.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L, s. 43).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/64

Sag anlagt den 26. juni 2008 — Tipik mod Kommissionen

(Sag T-252/08)

(2008/C 209/114)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Tipik Communication Agency SA (Bruxelles, Belgien) (ved avocats E. Gillet, L. Levi og C. Dubois)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af ukendt dato om at forkaste det bud, sagsøgeren havde afgivet inden for rammerne af et offentligt udbud af en kontrakt vedrørende bl.a. internetwebstedet EUROPA (PO/2007-31/C2), annulleres.

—	Kommissionens beslutning af ukendt dato om at tildele nævnte offentlige kontrakt til et af selskabet European Service Network anført konsortium annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af vedtagelsen af disse uretmæssige beslutninger, der beløber sig til 5 063 773,29 EUR med tillæg af morarenter fra den dag, hvor Retten afsiger dom i sagen, indtil fuldstændig betaling finder sted. Den rentesats, der skal anvendes, skal beregnes på grundlag af den sats, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank for de vigtigste refinansieringstransaktioner, som var gældende i den pågældende periode, plus tre procentpoint.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning om at forkaste selskabets bud, der blev afgivet inden for rammerne af et offentligt udbud med betegnelsen »Kommunikation via Europa — EU's officielle websted samt andre informations- og kommunikationsprodukter, online og trykte, forvaltet af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation — Redaktionel, grafisk og teknisk samt oversættelsesmæssig bistand i forbindelse med design, produktion og vedligeholdelse« (EUT 2007, S 193-234221), og beslutningen om at tildele kontrakten til det af European Service Network anførte konsortium. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om erstatning for den skade, der hævdes at være lidt som følge af de af Kommissionen foretagne fejl.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren principalt gældende, at Kommissionen burde have udelukket det af European Service Network anførte konsortium fra udbudsproceduren, for så vidt som det var blevet erklæret, at et af dette konsortiums medlemmer havde foretaget alvorlig misligholdelse af sine aftalemæssige forpligtelser inden for rammerne af en kontrakt vedrørende et udbud af tjenesteydelser for Publikationskontoret, som var tilsvarende dem, der er genstand for den omhandlede kontrakt.

Subsidiært gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn ved gennemgangen af det bud, der var afgivet af det af European Service Network anførte konsortium, idet konsortiet blev tildelt samme antal point som sagsøgeren for det kvalitative kriterium, selv om Kommissionen ikke havde nogen sikkerhed vedrørende konsortiets evne til at levere tilfredsstillende tekniske løsninger vedrørende dette punkt.

Sagsøgeren gør gældende, at disse uregelmæssigheder medfører ansvar for Kommissionen, der for det første har handlet culpøst og for det andet har foretaget en grov og åbenbar overtrædelse af grænserne for dens skønsbeføjelse.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/65

Sag anlagt den 16. juni 2008 — Montero Padilla mod KHIM — Padilla Requena (JOSE PADILLA)

(Sag T-255/08)

(2008/C 209/115)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Eugenia Montero Padilla (Madrid, Spanien) (ved abogados G. Aguillaume Gandasegui og P. Linde Puelles)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: José María Padilla Requena

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. marts 2008 af Harmoniseringskontoret annulleres og ansøgningen om registrering af EF-varemærket »JOSE PADILLA« for klasse 9, 25 og 41 afslås.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: José María Padilla Requena

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »JOSE PADILLA« (registreringsansøgning nr. 2.844.066) for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 25 og 41

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Eugenia Montero Padilla

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske ordmærke »JOSE PADILLA« for varer og tjenesteydelser i klasse 41

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 4, artikel 7, stk. 1, litra a), b), c) og f), og artikel 8, stk. 1 og 5, i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/66

Sag anlagt den 24. juni 2008 — Wrigley mod KHIM — Mejerigaarden (POLAR ICE)

(Sag T-256/08)

(2008/C 209/116)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Wm.Wrigley Jr. Company (Chicago, De Forenede Stater) (ved lawyers M. Kinkeldey, S. Schäffler og A. Bognár)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mejerigaarden Holding A/S (Thisted, Danmark)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 15. april 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 845/2006-2 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Wm.Wrigley Jr. Company

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »POLAR ICE« for varer i klasse 3, 5 og 30.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Mejerigaarden Holding A/S

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurvaremærket »Polar is«, registreringsnummer 1 273 564, for varer i klasse 30. Dansk varemærkeregistrering nr. VR 1971 03528 af ordmærket »POLAR IS« for varer i klasse 30. Dansk varemærkeregistrering nr. VR 1994 07979 af ordmærket »POLAR MAXI« for varer i klasse 30.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning nr. 40/94, da de omtvistede varemærker udviser relevante visuelle, fonetiske og begrebsmæssige forskelle, som er tilstrækkelige til at undgå enhver risiko for forveksling.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/68

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 24. april 2008 — Dalmasso mod Kommissionen

(Sag F-61/05) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - ansættelse - indplacering i ansættelsesgruppe - ansøgning om justering af den indplacering og det vederlag, der blev fastsat ved ansættelsen - tidligere hjælpeansat ansat som kontraktansat - artikel 3a og artikel 80, stk. 2 og 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - arbejdsopgaver, der henhører under forskellige ansættelsesgrupper - ligebehandling - søgsmålet ugrundet)

(2008/C 209/122)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Raffaele Dalmasso (Schaerbeek, Belgien) (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og I. Sulce, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Personalesag — dels en påstand om annullation af Kommissionens afslag på den klage, som sagsøgeren, en tidligere hjælpeansat, havde indgivet over afgørelsen om fastsættelse af hans indplacering og vederlag som kontraktansat, og dels en påstand om erstatning (tidligere sag T-269/05)

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 229 af 17.9.2005, s. 30 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-269/05 og henvist til Retten for EU-personalesager ved kendelse af 15.12.2005).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/68

Personalerettens dom (plenum) af 24. juni 2008 — Cerafogli og Paolo Poloni mod ECB

(Sag F-116/05) (1)

(Personalesag - ECB's personale - vederlag - metoden til beregning af den årlige tilpasning af lønningerne - opfyldelse af en dom afsagt af en af Fællesskabets retsinstanser - bekræftende retsakt - afvisning)

(2008/C 209/123)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Maria Concetta Cerafogli og Paolo Poloni (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved avocats G. Vandersanden og L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved F. Malfrère og K. Sugar, som befuldmægtigede, og bistået af avocat H.-G. Kamann)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af sagsøgernes lønsedler for juli 2001, således som de blev udfærdiget af Den Europæiske Centralbank i maj 2005 til opfyldelse af Rettens dom af 20. november 2003 i sag T-63/02, Cerafogli og Poloni mod ECB, dels en påstand om erstatning

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 48 af 25.2.2005 (sagen er oprindelig registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-431/05 og hjemvist til EU-Personaleretten ved kendelse af 15.12.2005).

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/69

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 3. april 2008 — Bakema mod Kommissionen

(Sag F-68/06) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - indplacering i lønklasse - ansættelsesgruppe IV - eksamensbevis - erhvervserfaring)

(2008/C 209/126)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Reint J. Bakema (Zuidlaren, Nederlandene) (ved avocats L. Rijpkema og A. Kootstra)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og M. Velardo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afslag på at omplacere sagsøgeren fra lønklasse 14 til lønklasse 16 i ansættelsesgruppe IV og på at anse hans »kandidaatsdiploma« for at attestere fuldførelsen af en videregående uddannelse som omhandlet i artikel 82 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og i artikel 2 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de procedurer, der regulerer ansættelse og beskæftigelse af kontraktansatte i Kommissionen.

Konklusion

1)	Den afgørelse, hvorved ansættelsesmyndigheden har indplaceret Reint Bakema i ansættelsesgruppe IV, lønklasse 14, løntrin 1, i henhold til kontrakt indgået den 25. oktober 2005, ved hvilken han blev tilknyttet Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber som kontraktansat, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 212 af 2.9.2006, s. 48.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/70

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 24. april 2008 — Longinidis mod Cedefop

(Sag F-74/06) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - omplacering - klageudvalg - sammensætning og forretningsorden - illoyal optræden - afskedigelse - begrundelse - åbenbart urigtigt skøn - magtfordrejning)

(2008/C 209/127)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Pavlos Longinidis (Panorama, Grækenland) (ved avocats N. Korogiannakis og N. Keramidas)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) (ved M. Fuchs, som befuldmægtiget, bistået af avocat P. Anestis)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af den afgørelse, som ledelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) traf om at bringe sagsøgerens tidsubegrænsede ansættelseskontrakt til ophør, samt af en række afgørelser vedrørende bl.a. Cedefop's klageudvalg, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 237 af 30.9.2006, s. 15.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/70

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 8. maj 2008 — Kerstens mod Kommissionen

(Sag F-119/06) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - formaliteten - organigram - akt, der indeholder et klagepunkt - omplacering - ændring af funktioner - tjenestens interesse - overensstemmelse mellem stilling og lønklasse - skjult disciplinær sanktion - magtfordrejning)

(2008/C 209/128)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Petrus Kerstens (Overijse, Belgien) (ved avocat C. Mourato)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Herrmann og M. Velardo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af den af Styrelseskomitéen for Forvaltnings- og Lønudbetalingskontoret trufne afgørelse af 8. december 2005 om ændring af kontorets organigram, idet denne afgørelse har haft til formål at omplacere sagsøgeren, som på dette tidspunkt var chef for enheden »Ressourcer«, til undersøgelses- og analysearbejde, dels en påstand om erstatning

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 294 af 2.12.2006, s. 68.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/71

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 22. maj 2008 — Pascual-García mod Kommissionen

(Sag F-145/06) (1)

(Personalesag - almindelig udvælgelsesprøve - adgangsbetingelser - krav om erhvervserfaring - afvisning af at ansætte en ansøger, der er opført på reservelisten - ansættelsesudvalgets og ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse)

(2008/C 209/129)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Cesar Pascual-García (Madrid, Spanien) (ved avocats B. Cortese og C. Cortese)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og M. Velardo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af afgørelsen af 7. april 2006 truffet af generaldirektøren for Kommissionens Fælles Forskningscenter om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til den i stillingsopslag KOM/2005/2969 — B*3/B*11 — IHCP — Ispra omhandlede stilling og om at tilføje en anmærkning i reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/B/23/04, hvorved Kommissionens tjenestegrene underrettes om, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at deltage i nævnte udvælgelsesprøve.

Konklusion

Afgørelsen af 7. april 2006 truffet af generaldirektøren for Kommissionens Fælles Forskningscenter om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til den i stillingsopslag KOM/2005/2969 — B*3/B*11 — IHCP — Ispra omhandlede stilling og om at tilføje en anmærkning i reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/B/23/04, hvorved Kommissionens tjenestegrene underrettes om, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at deltage i nævnte udvælgelsesprøve, annulleres.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007, s. 42.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/71

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 26. juni 2008 — Joseph mod Kommissionen

(Sag F-54/07) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - sag anlagt for sent - uforudsigelig omstændighed - ansættelse - artikel 3a, 3b og artikel 85 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - kontraktens længde - Kommissionens afgørelse af 28. april 2004 vedrørende den maksimale varighed for benyttelse af ikke-permanent personale i Kommissionens tjenestegrene - artikel 12 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de procedurer, der regulerer ansættelse og beskæftigelse af kontraktansatte i Kommissionen - ligebehandling)

(2008/C 209/130)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Anne Joseph (Damas, Syrien) (ved avocats N. Lhoëst og S. Fernandez Menendez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af sagsøgerens ansættelseskontrakt som kontraktansat for så vidt som dens varighed ikke er fastsat til 3 år, men til 15 måneder med hjemmel i dels Kommissionens afgørelse af 28. april 2004 vedrørende den maksimale varighed for benyttelse af ikke-permanent personale i Kommissionens tjenestegrene, og dels i artikel 12 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de procedurer, der regulerer ansættelse og beskæftigelse af kontraktansatte i Kommissionen.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 199 af 25.8.2007, s. 50.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/72

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 26. juni 2008 — Nijs mod Revisionsretten

(Sag F-5/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet for Retten i Første Instans - summarisk angivelse af anbringenderne i stævningen - klagefrist - nye omstændigheder - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2008/C 209/131)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bart Nijs (Bereldange, Luxembourg) (ved avocat F. Rollinger)

Sagsøgt: Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Kennedy, J.-M. Stenier, G. Corstens og J. Vermer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse A*11 i forfremmelsesåret 2006 — annullation af en række afgørelser vedrørende sagsøgerens og andre tjenestemænd ved Revisionsrettens karriere — annullation af resultatet af valget i 2006 afholdt af Revisionsrettens personaleudvalg — erstatningspåstand

Konklusion

1)	Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber frifindes, da søgsmålet delvis åbenbart skal afvises fra realitetsbehandling, dels er åbenbart ugrundet.

2)	Bart Nijs betaler alle sagens omkostninger.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007, s. 44.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/73

Sag anlagt den 19. maj 2008 — Bartha mod Kommissionen

(Sag F-50/08)

(2008/C 209/134)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Gábor Bartha (Bruxelles, Belgien) (ved avocat P. Homiki)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af EPSO's afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/AD/56/06.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelse truffet den 19. november 2007 af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors udvælgelseskomité vedrørende resultatet af udvælgelsesprøven »EPSO/AD/56/06, fuldmægtige (AD5) med ungarsk statsborgerskab«.

—	Annullation af afgørelse truffet den 23. januar 2008 af EPSO's udvælgelseskomité om afslag på klagen over resultatet af deltagelsen i udvælgelsesprøven.

—	Annullation af afgørelse truffet den 31. marts 2008 af EPSO's udvælgelseskomité om stadfæstelse af afslaget på klagen over resultatet af deltagelsen i udvælgelsesprøven.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for skade som følge af de annullerede afgørelser.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/73

Sag anlagt den 5. juni 2008 — De Nicola mod EIB

(Sag F-55/08)

(2008/C 209/135)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved avvocato L. Isola)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels en påstand om delvis annullation af en afgørelse truffet af appeludvalget vedrørende bedømmelsen af sagsøgeren for 2006. Dels fastslås det, at sagsøgeren har været udsat for mobning, der har tilføjet ham skade, og EIB påbydes at ophøre hermed og tilpligtes at betale erstatning for den forvoldte skade.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af den afgørelse, der blev meddelt ved e-mail af 17. november 2007, og som han fik kopi af den 19. december 2007, for så vidt som appeludvalget herved afslog sagsøgerens klage over den bedømmelse, han havde modtaget fra sine overordnede for året 2006, for så vidt som det heri lægges til grund, at sagsøgeren havde frafaldet det, han havde gjort gældende med hensyn til de procedurefejl, bedømmelsen fra 2006 var behæftet med, og endelig for så vidt som sagsøgeren heri antages at have taget bekræftende til genmæle overfor hans overordnedes anklager.

—	De forfremmelser, der blev truffet afgørelse om den 13. juli 2007, annulleres, for så vidt sagsøgeren herved ikke var medtaget blandt de personer, der overgik fra tjenestegruppe E til tjenestegruppe D.

—

Annullation af de hermed forbundne, følgende og stiltiende akter, herunder af den udtrykkelige bedømmelse af sagsøgeren for året 2006, også for så vidt som han ikke tildeles karakteren A eller karakteren B+ og ikke forfremmes til tjenestegruppe D, og, i givet fald, efter at det er blevet fastslået, at de (kvantitative og ikke-kvantitative) begrænsninger, der fulgte af de instruktioner, som personaleafdelingen havde fastlagt, er ugyldige og ikke kan finde anvendelse.

—	Det fastslås, at sagsøgeren har været udsat for mobning.

—	EIB tilpligtes at ophøre med at mobbe sagsøgeren og at erstatte fortidige eller fremtidige fysiske, psykiske og materielle skader.

—	EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 209

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	51. årgang 15. august 2008

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2008/C 209/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 197 af 2.8.2008	1