19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/1

(1)

Den (8. juli 2008) gennemgik Rådet Belgiens opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2007-2011 (2).

(2)

I de seneste 10 år har den årlige vækst i det reale BNP ligget på omkring 2,25 % i gennemsnit, hvilket er lidt højere end gennemsnitsvæksten i euroområdet. Denne forholdsvise høje vækst i BNP har medført faldende ledighed, samtidig med at beskæftigelsesraten (især blandt yngre og ældre arbejdstagere) og antallet af arbejdstimer fortsat ligger lavt, hvilket afspejler en høj skat på arbejde, et ufleksibelt arbejdsmarked, ringe krav om jobsøgning og en reel pensionsalder, der ligger lavt.

Budgettet har ligget omkring balance siden 2000 (bortset fra 2005), og gældskvoten, som var faldet fra 134 % af BNP i 1993 til 108 % af BNP i 2000, er fortsat faldet markant og ligger nu under 85 % af BNP. En øget beskæftigelsesrate vil sammen med en forbedret budgetstilling bidrage til de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

(3)

Ifølge det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes den reale BNP-vækst at falde fra 2,8 % i 2007 til 1,9 % i 2008 for derefter at stabilisere sig på omkring 2 % i de efterfølgende år. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (3) forekommer scenariet for 2008 og 2009 at være baseret på optimistiske vækstforudsætninger set over for de forværrede eksterne omstændigheder og den højere inflation, der har kunnet konstateres efter, at fremskrivningerne i programmet var færdige. Vækstforudsætningerne for 2010-2011 er temmelig plausible. I programopdateringen forventes inflationen at stige til 3,0 % i 2008 for derefter at falde til 1,75 % i perioden 2009-2011. Programmets inflationsfremskrivninger for 2008-2009 forekommer at ligge på den lave side i betragtning af stigningen i prisen på råvarer og forarbejdede fødevarer i de seneste måneder. Desuden virker programmets beskæftigelsesfremskrivninger med en stigning på omkring 1 % årligt til at være sat forholdsvis højt, i lyset af at væksten i BNP har ligget under potentialet i hele programperioden. Mens programmets fremskrivninger af lønvæksten ligger lavt for 2008, forekommer de at ligge højt for de efterfølgende år (3,25 til 3,5 %), især i forhold til den forventede lave inflation.

(4)

I 2007 udgjorde det offentlige underskud 0,2 % af BNP i forhold til et mål om et overskud på 0,3 % af BNP i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Det ringere resultat i 2007 skyldes i hovedsagen, at udgifterne voksede mere end planlagt og indtrådte til trods for en overraskende positiv vækst i indtægterne. Udgifterne, som var større end forventet, afspejlede især en mærkbar stigning i tilskud til virksomheder som led i servicekuponordningen og ringere resultater fra engangsforanstaltninger end forventet især på grund af, at planlagte udgiftsnedbringende engangsforanstaltninger ikke blev gennemført. De sociale bidrag var højere end planlagt, men dette blev i vid udstrækning modsvaret af, at en række planlagte engangsforanstaltninger ikke blev gennemført.

Således harmonerede budgetgennemførelsen i 2007 ikke fuldt ud med opfordringen i Rådets udtalelse af 27. marts 2007 om den tidligere opdatering af stabilitetsprogrammet (4) og med eurogruppens retningslinjer for budgetpolitikken fra april 2007, da de ekstraordinære indtægter blev anvendt til højere end forventede udgifter.

(5)

Hovedmålet med programmets mellemfristede budgetstrategi er at sikre en stadig reduktion af gældskvoten, som i 2007 stadig udgjorde hele 85 % af BNP, til omkring 71 % af BNP i 2011 ved en gradvis opbygning af et nominelt budgetoverskud til 1 % af BNP i 2011 med udgangspunkt i et budget i balance i 2008. Det nominelle overskud, der har været for nedadgående siden 2001 (fra 7,0 % til 3,7 % af BNP i 2007) parallelt med den fremadskridende gældsnedbringelse, forventes at stige til 4,4 % af BNP i 2011. Som følge af det ringere end forventede resultat i 2007 ligger budgetmålene (både nominelt og strukturelt) under målene i den forudgående opdatering for hele programperioden. Den strukturelle balance, der udregnes efter den i fællesskab aftalte metode, forventes at gå fra et underskud på 0,25 % af BNP i 2007 til et overskud på knap 1,5 % af BNP i 2011. I forhold til hvad der var forudset i den forudgående opdatering af stabilitetsprogrammet, forsinkes opnåelsen af den mellemfristede målsætning — et overskud på 0,5 % af BNP strukturelt set (dvs. konjunkturjusteret og med fradrag af engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) — med ét år til 2009. Justeringen foretages på både udgifts- og indtægtssiden. Den planlagte reduktion af udgifterne på 0,7 procentpoint af BNP nominelt set skyldes overvejende et fald i renteudgifterne, der følger af den fremregnede nedgang i gældskvoten. Indtægtsstigningen udgør 0,5 % af BNP og skyldes forventet vækst i udskrivningsgrundlaget. I modsætning til den forudgående opdatering indeholder programmet udtrykkeligt ingen planer om brug af engangsforanstaltninger efter 2008.

(6)

Budgetresultatet kan blive værre end forventet i programmet. For det første kan de makroøkonomiske omstændigheder være ringere end forudset i programopdateringen, især i 2008 og 2009. Især gælder det, at de gunstige forudsætninger vedrørende beskæftigelses-, løn- og forbrugsvækst kan have medført, at skatteindtægterne er blevet overvurderet. Derudover forekommer den forventede skatteelasticitet at være sat højt for 2008. Hvad angår primære udgifter indeholder programmet ingen af de foranstaltninger, der må være nødvendige for at opnå den planlagte justering på baggrund af udgifterne til en aldrende befolkning og lønstigninger, der forventes at blive forholdsvis store. Derudover gælder det, at justeringens sammensætning bortset fra de lavere renteudgifter især ligger på indtægtssiden, hvilket muligvis kan mindske justeringens holdbarhed. Endelig gælder det, at mens budgettet stort set har været i balance i de seneste år, er målsætningen om budgetoverskud blevet udskudt. På trods af de gode makroøkonomiske vilkår i 2007 nåedes budgetmålet ikke, da der ikke blev indsat en regering med fulde beføjelser efter parlamentsvalget i juni. I 2008 lader der til at være behov for yderligere foranstaltninger, hvis målet skal nås. På baggrund af risiciene ved de makroøkonomiske udsigter og de nævnte budgetmål kan udviklingen i gældskvoten forventes at blive noget mindre gunstig end programmets fremregninger, selv om gælden fortsat er klart for nedadgående.

(7)

I lyset af denne risikovurdering er budgetstillingen i programmet muligvis ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes i 2009 som planlagt i programmet. Gennem hele programperioden vil der imidlertid være en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP i en situation med normale konjunkturudsving. Der bør træffes yderligere strukturelle budgetforanstaltninger i 2008 inden for den planlagte budgetkontrol for at hæve tilpasningstempoet i retning af den mellemfristede målsætning.

Dette vil sikre, at målsætningen om et budget i balance nås i 2008, hvis der ikke indtræffer negative vækstoverraskelser. I 2009 bør der følges op med foranstaltninger, især på udgiftssiden, så man opnår forbedringen på 0,5 % af BNP i henhold til stabilitets- og vækstpagten, og så den mellemfristede målsætning opnås efter planen. Rådet har også bemærket, at budgetplanerne for 2008 ikke fuldt ud stemmer overens med Eurogruppens retningslinjer for budgetpolitikken. Selv om gældskvoten i realiteten falder mindre end i programmet, lader den til at falde i tilstrækkelig grad i retning af referencesatsen for hele programperioden.

(8)

Belgien synes at stå over for en mellemstor risiko for så vidt angår den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser. De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring er større end gennemsnittet i EU-27, hvilket overvejende skyldes den relativt store stigning i pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP i de kommende årtier. Den reelle pensionsalder i Belgien ligger blandt de laveste i EU, og målet med generationspagten, der indeholder en række ændringer af pensionssystemet, er at få den hævet. Selv om dette er et skridt i den rigtige retning, viser de nationale fremskrivninger, at denne reform ikke mindsker holdbarhedsgabet. Selv om den i programmet beregnede budgetstilling i 2007 er lidt værre end udgangspunktet i det foregående program, bidrager den til at dæmpe de forventede langsigtede budgetmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning, men er dog ikke tilstrækkelig til at kompensere for det fremtidige udgiftstryk. Fastholdelse af store primære overskud på mellemlang sigt, så gældskvoten bringes under referencesatsen i traktaten, og implementering af yderligere foranstaltninger med henblik på at dæmpe den betydelige stigning i aldersrelaterede udgifter vil bidrage til at mindske risikoen for holdbarheden i de offentlige finanser.

(9)

Stabilitetsprogrammet synes i nogen grad at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. I begge rapporter vurderes de offentlige finansers holdbarhed især på baggrund af en aldrende befolkning som en hovedudfordring for den belgiske økonomi. Stabilitetsprogrammet indeholder imidlertid ingen kvalitativ vurdering af de samlede konsekvenser af gennemførelsesrapporten fra oktober 2007 om det nationale reformprogram inden for den mellemfristede finanspolitiske strategi eller systematiske oplysninger om de direkte budgetudgifter eller besparelser ved hovedreformerne i det nationale reformprogram. På den anden side tager budgetfremskrivningerne i programmet højde for konsekvenserne for de offentlige finanser ved de initiativer, der allerede er gennemført på grundlag af det nationale reformprogram.

(10)

Programmets budgetstrategi er i det store og hele i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der udgør en del af de integrerede retningslinjer for medlemsstaterne i euroområdet, der er udstedt inden for rammerne af Lissabonstrategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og frivillige data (5).

i)

at tage yderligere strukturelle budgetforanstaltninger for at sikre, at målsætningen om et budget i balance nås i 2008, hvis der ikke indtræffer negative vækstoverraskelser. Og at sikre, at den mellemfristede målsætning nås i 2009 ved gennemførelse af benchmarkjusteringen på 0,5 % af BNP strukturelt set, herunder gennemførelse af yderligere strukturforanstaltninger, især på udgiftssiden

ii)

i lyset af det stadig høje gældsniveau og den fremregnede stigning i udgifterne til en aldrende befolkning at fortsætte med at styrke de offentlige finansers holdbarhed på længere sigt ved at skabe store strukturelle primære overskud og gennemføre reformer for at øge beskæftigelsesfrekvensen og den potentielle vækst samt at holde budgetudgifterne ved en aldrende befolkning i ave.

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/6

(1)

Den 8. juli 2008 gennemgik Rådet Polens opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2007-2010 (2).

(2)

Polen har på det seneste gjort fremskridt med hensyn til at reducere forskellen i forhold til de gennemsnitlige indkomstniveauer i EU, idet den reale BNP-vækst steg fra omkring 4,5 % i gennemsnit i 2003-2005 til over 6 % i 2006-2007. Den arbejdskraftintensive vækst i produktionen forbedrede i høj grad situationen på arbejdsmarkedet, idet arbejdsløsheden faldt fra næsten 20 % i 2003 til 9,5 % i 2007. Foruden en ekstraordinær vækst i beskæftigelsen afspejler faldet i arbejdsløsheden en stadig mindre arbejdsstyrke som følge af migration. Forvridningerne af incitamenter til at tage arbejde, som forstærkes af en omfattende emigration, øger endvidere manglen på arbejdskraft i visse sektorer. Det stramme arbejdsmarked lægger pres på lønningerne, hvilket sammen med højere fødevare- og oliepriser har haft en negativ indvirkning på HICP-inflationen, som efter en periode med en vellykket afdæmpning fra 2005 til første halvdel af 2007 steg betydeligt i slutningen af 2007. Efter at være toppet med 6,25 % af BNP i 2003 faldt det offentlige underskud i gennemsnit med over 1 procentpoint om året og lå på 2 % af BNP i 2007. I de seneste år har resultaterne stort set været bedre end målene takket være positive vækstoverraskelser, som har resulteret i uventede indtægter, samt den ufuldstændige gennemførelse af udgiftsplaner. En yderligere budgetkonsolidering vil være stærkt afhængig af en reform af systemet for sociale overførsler (hovedsagelig førtidspensioner og invaliditetsydelser) og en forøgelse af erhvervsfrekvensen.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes den reale BNP-vækst at falde gradvis fra 6,5 % i 2007 til 5,2 % i gennemsnit i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (3) forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer at være i den lave ende, hvilket afspejler de overvejende positive antagelser om importpriserne og en forholdsvis lav stigning i den nominelle løn pr. ansat.

(4)

Resultatet for det offentlige underskud i 2007 var 2,0 % af BNP, i forhold til de 3,4 %, der blev fremskrevet i konvergensprogrammet fra november 2006. Hovedårsagen var en langt højere real og nominel BNP-vækst end antaget i november 2006, men udgifterne blev også holdt nede. Virksomhedernes høje rentabilitet gav især mulighed for at bremse væksten i tilskud, mens det hurtige fald i arbejdsløsheden og den manglende indeksering i henhold til Hausnerplanen (4) også begrænsede væksten i sociale overførsler. Desuden var aflønningen af ansatte i den offentlige sektor lavere end planlagt. Endelig var de offentlige investeringer lavere end fremskrevet som følge af en langsommere absorbering af EU-midler end planlagt. Som helhed var udgiftskvoten 1,5 procentpoint lavere end fremskrevet i november 2006. På indtægtssiden viste indtægterne fra indirekte skatter og sociale bidrag sig at være bedre end forventet i november 2006, hovedsagelig takket være en langt højere beskæftigelse og lønvækst. Disse positive overraskelser blev udlignet af et dårligere resultat inden for andre indtægtsposter (direkte skatter som følge af en forhøjelse af skalatrinnene). Dette resulterede som helhed i en indtægtskvote, som lå en smule under den planlagte. Med en forbedring af den strukturelle saldo på ca. 1,5 procentpoint opfyldte budgetgennemførelsen i år 2007 rigeligt opfordringen i Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om den forrige opdatering af konvergensprogrammet (5).

(5)

Hovedmålet for budgetstrategien er en varig reduktion af det strukturelle offentlige underskud (konjunkturkorrigeret underskud ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) med det formål at nå den mellemfristede målsætning for budgetstillingen, som er et strukturelt underskud på 1 % af BNP, i 2011, dvs. et år efter programperioden. Dette er i overensstemmelse med det forrige konvergensprogram, ifølge hvilket den mellemfristede målsætning skulle nås »efter 2010«. Efter en forværring med 0,5 procentpoint til 2,5 % af BNP i 2008 forventes det samlede underskud forbedret til 1,5 % senest i 2010. Den primære saldo følger en lignende kurs og forventes at stige fra – 0,2 % af BNP i 2008 til 0,8 % i 2010. På baggrund af en begrænset vækst i produktionen forventes ændringerne i den strukturelle saldo beregnet i henhold til den i fællesskab aftalte metode at være større, idet det strukturelle underskud indsnævres fra ca. 2,75 % af BNP i 2008 til lidt over 1 % i 2010. Budgettilpasningen er udgiftsbaseret og back-loaded til 2009 og 2010. I 2008 skyldes forværringen af underskuddet hovedsagelig en stærk stigning i investeringskvoten samt et stort fald i de sociale bidrag (opvejes delvis af en stigning i andre indtægter). I 2009-2010 skal konsolideringen hovedsagelig nås gennem tilbageholdenhed med hensyn til aflønning af ansatte, sociale overførsler og forbrug i produktionen. Det planlagte tempo i underskudsreduktionen mellem 2007 og 2009 er lavere end i den forrige opdatering, men udgangspunktet (2007) og hvert af de nye underskudsmål i opdateringen af konvergensprogrammet fra marts 2008 er bedre end målene i opdateringen fra november 2006.

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalancerede i 2008, men resultaterne kunne være værre end fremskrevet i programmet derefter. Programmets underskudsmål for 2008 er det samme som i prognosen fra foråret 2008 (2,5 % af BNP). Likviditetsdataene for det centrale budget for første kvartal af 2008 tyder på et indtægtsresultat, som ligger over budgetfremskrivningerne, men programmet antager en lidt højere vækst i 2008 end i Kommissionens prognose fra foråret 2008, og et stadig stigende lønpres i den offentlige sektor indebærer en risiko for de offentlige finanser.

På den anden side vil en højere inflation end antaget i programmet reducere udgiftskvoten i 2008, idet udgifterne hovedsagelig fastsættes i nominelle termer. I 2009 kunne den højere inflation i 2008 imidlertid stimulere lønvæksten i den offentlige sektor og medføre højere pensioner og sociale ydelser end antaget i programmet, hvilket yderligere skærpes af en reform af indekseringsmekanismen, som fra 2008 knytter de sociale ydelser ikke blot til forbrugerpriserne, men delvis også til lønningerne. Mens parlamentet allerede har vedtaget skattenedsættelser, er de opvejende foranstaltninger endnu ikke specificeret og gennemført. Hvis den yderligere høje vækst i beskæftigelsen, som antages af regeringen, ikke fastholdes, kan det være vanskeligt at videreføre den jobskabende og vækstbaserede budgetkonsolidering efter 2008. På den anden side tegner udviklingen i den offentlige saldo godt: indtægterne har ofte vist sig at være højere end fremskrevet, mens udgiftsplanerne ikke er blevet opfyldt.

(7)

På baggrund af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være forenelig med en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2007 som henstillet af Rådet. Det vil imidlertid ikke inden for programperioden kunne sikres, at der er en sikkerhedsmargen mod overskridelse af underskudsgrænsen på 3 % af BNP. Endvidere er budgetstillingen i programmet muligvis ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning nås i 2011 som forudset i programmet. Eftersom økonomien har gode vækstbetingelser, er det tilpasningstempo i retning af den mellemfristede målsætning, der er indeholdt i programmet, ikke tilstrækkeligt, og det må styrkes i 2008 for at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Derefter bør det understøttes af foranstaltninger. Skulle der vise sig et inflations- og lønpres, vil der desuden være behov for en strammere finanspolitisk stilling end planlagt i programmet for at undgå overophedning.

(8)

Polen ser ud til at stå over for en lav risiko med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser. Selv om budgetstillingen i 2007 omfatter et mindre strukturelt primært underskud, der er baseret på konvergensprogrammet, er den langsigtede budgetmæssige indvirkning af aldringen ifølge de fremskrivninger, der blev foretaget i 2005, og på grundlag af den fælles metodologi blandt de laveste i EU. Fra 2008 vil de sociale ydelser imidlertid ikke blot blive indekseret i forhold til forbrugerpriserne, men også delvis i forhold til lønningerne, hvilket vil øge udgifterne på lang sigt. En yderligere konsolidering af de offentlige finanser, herunder reformen af førtidspensioneringsordningen (indførelse af »efterløn«, som begrænser førtidspensionering til visse erhverv) som ønsket i konvergensprogrammet, vil derfor bidrage til både at stimulere arbejdskraftens aktivitet og beskæftigelsen og begrænse risiciene i forbindelse med holdbarheden af de offentlige finanser.

(9)

Konvergensprogrammet synes at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Begge programmer lægger bl.a. op til en reform af førtidspensioneringsordningen og invaliditetsydelserne, en reform af landbrugernes sociale fond, en reform på sundhedsområdet, en omorganisering og decentralisering af de offentlige finanser og en flerårig budgetplanlægning. Konvergensprogrammet indeholder imidlertid ikke en kvalitativ vurdering af den samlede indvirkning af rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram inden for den mellemfristede finanspolitiske strategi (f.eks. en drøftelse af indvirkningerne på den potentielle vækst og beskæftigelsen). Programmet rummer dog systematiske oplysninger om de direkte budgetomkostninger ved de vigtigste reformer, der er indeholdt i det nationale reformprogram.

(10)

Konvergensprogrammets budgetstrategi er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer med hensyn til budgetpolitik, som er udstukket i forbindelse med Lissabonstrategien. Selv om programmet forventer en fortsat finanspolitisk konsolidering, nævnes der ikke yderligere mekanismer til bedre kontrol med udgifterne.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet visse mangler i de frivillige data.

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/10

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/13

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/15

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5182. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/15

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5134. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/16

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/17

1.

Denne meddelelse indeholder baggrundsinformation om forordning (EF) nr. 715/2007 (Euro 5 og 6) og om gennemførelseslovgivningen hertil. I denne forordning fastsættes kravene vedrørende typegodkendelse af lette køretøjer med hensyn til emissionsniveau og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer. De tekniske krav træder i kraft i to faser, således at emissionsgrænseværdierne i henhold til Euro 5- og Euro 6-normerne træder i kraft henholdsvis den 1. september 2009 og den 1. september 2014.

2.

Formålet med denne meddelelse er at redegøre for Kommissionens hensigter med hensyn til denne lovgivning. Forordningen og gennemførelsesforanstaltningerne hertil indeholder detaljerede tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre de generelle krav. Kommissionen vurderer imidlertid, at det i fremtiden vil være nødvendigt at revidere lovgivningen på en række områder.

3.

Den gældende forordning indeholder samtlige krav, der skal opfyldes med henblik på typegodkendelse af køretøjer, der opfylder de oprindelige Euro 5-normer. Kommissionen agter i fremtiden yderligere at præcisere de relevante krav, der skal finde anvendelse enten midtvejs i Euro 5-fasen eller ved den fulde gennemførelse af Euro 6-fasen. De bestemmelser, der skal tages op til fornyet overvejelse, er beskrevet i denne meddelelse.

4.

Reviderede prøvningsprocedurer for måling af partikelmasse og partikelantal er under fastlæggelse med henblik på indarbejdelse i FN/ECE-regulativ nr. 83. Når disse prøvningsprocedurer er fastlagt, vil det være nødvendigt hurtigst muligt at opdatere gennemførelseslovgivningen for Euro 5 og 6.

5.

Forordning (EF) nr. 715/2007 giver Kommissionen beføjelse til at indføre emissionsgrænseværdier for partikelantal for benzinkøretøjer. Der var i forbindelse med udarbejdelsen af gennemførelseslovgivningen enighed om, at det var nødvendigt at indhente flere oplysninger om disse køretøjers emissioner, inden der blev vedtaget endelige normer på området. Der blev således ikke fastsat grænseværdier for Euro 5-køretøjer. Ifølge forordning (EF) nr. 715/2007 skal der senest i forbindelse med Euro 6-fasen fastsættes en grænseværdi. Kommissionen har derfor til hensigt at undersøge partikelemissionen fra køretøjer med styret tænding og foreslå en grænseværdi for partikelantal for Euro 6-køretøjer, inden Euro 6-kravene træder i kraft.

6.

Den oprindelige udgave af gennemførelseslovgivningen indeholder ingen referencebrændstofspecifikationer for ethanol (E75), der kan anvendes af blandingsbrændstofkøretøjer i forbindelse med lavtemperaturprøvning af emissionsniveauet (type 6-prøvning). Kommissionen agter snart at færdigbearbejde specifikationerne for referencebrændstoffet for ethanol (E75), der kan anvendes i forbindelse med lavtemperaturprøvning. Dette arbejde bør være færdigt inden datoerne i artikel 10, stk. 6, i forordning (EF) nr. 715/2007, da Euro 5-blandingsbrændstofkøretøjer, der godkendes efter disse datoer, skal underkastes lavtemperaturprøvning med henblik på typegodkendelse.

7.

Forordning (EF) nr. 715/2007 pålægger Kommissionen at foretage en gennemgang af de emissionsgrænseværdier, der gælder ved lavtemperaturprøvning ved – 7 °C af benzindrevne køretøjer. Der kan være et problem, fordi de nuværende emissionsgrænseværdier, der er videreført fra Euro 3 og 4, ikke længere er egnede for køretøjer, der skal opfylde Euro 5- og 6-emissionsnormerne.

8.

Herudover har man til hensigt at gennemgå fabrikanternes oplysningspligt over for typegodkendelsesmyndighederne med hensyn til dieselkøretøjers egenskaber ved lave temperaturer. Der er nemlig risiko for øget NOx-emission ved lave temperaturer fra dieselkøretøjer, der er udstyret med systemer til udstødningsgasrecirkulation (EGR) og NOx-efterbehandling. Der bør i forbindelse med denne gennemgang tages stilling til, om lavtemperaturprøvningerne af emissionsniveauet skal udvides til også at gælde Euro 6-dieselkøretøjer, og om der på et senere tidspunkt bør indføres en specifik grænseværdi på området.

9.

Kommissionen har som følge af den øgede anvendelse af biobrændstoffer til hensigt at foretage en gennemgang af prøvningsprocedurerne for fordampningsemissioner. Det bør i forbindelse med denne gennemgang overvejes, om man bør tilstræbe en større global harmonisering gennem en tilnærmelse mellem de europæiske og de amerikanske prøvningsprocedurer. I så fald bør man overveje at indføre overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning eller holdbarhedskrav med henblik på at begrænse de ethanolholdige brændstoffers langsigtede virkninger på fordampningsemissionerne.

10.

Lette køretøjers emissioner og brændstofforbrug måles ved hjælp af en standardiseret prøvningsprocedure, der bygger på den såkaldte New European Driving Cycle (NEDC). Forordning (EF) nr. 715/2007 pålægger Kommissionen at følge udviklingen på dette område og at foreslå ændringer, hvis procedurerne ikke længere er hensigtsmæssige eller afspejler de faktiske emissioner. Kommissionen er af den opfattelse, at proceduren bør opdateres, og den agter derfor at revidere prøvningscyklussen, således at den reelt afspejler de faktiske emissioner i trafikken. Denne gennemgang er ikke altafgørende for udviklingen på FN/ECE-niveau, men den kan bidrage til udarbejdelsen af en global og harmoniseret prøvningscyklus for lette køretøjer. Det kan ligeledes overvejes at indføre krav vedrørende »off-cycle«-emissioner som supplement til standardprøvningsproceduren.

11.

Der blev med Euro 5- og 6-lovgivningen indført en meget tydeligere og enklere sondring mellem emissionskravene til lette køretøjer og tunge køretøjer. Lovgivningen tager nu udgangspunkt i referencemasse, således at alle køretøjer under 2 610 kg betragtes som lette køretøjer. Denne referencemasse bygger på de nuværende grænseværdier for laboratoriebaseret emissionsprøvning. Kommissionen mener, at denne massegrænseværdi muligvis er for lav og derfor bør revideres. I betragtning af køretøjers masse i dag vil det i den fremtidige lovgivning muligvis være nødvendigt med en højere grænseværdi for referencemasse.

12.

Ifølge forordning (EF) nr. 715/2007 bør man i forbindelse med fastsættelsen af nye emissionsgrænseværdier overveje at indføre masseneutrale emissionsnormer. Denne fremgangsmåde, som er valgt i den amerikanske lovgivning, vil medføre, at sondringen mellem kategori I-, II- og III-køretøjer i klasse N1, der blev indført udelukkende med henblik på emissionslovgivningen, og som for nylig er blevet anvendt i lovgivningen om mobile luftkonditioneringsanlæg, vil blive ophævet. I den nuværende fase vil det være forholdsvis nemt at indføre masseneutrale emissionsnormer for benzinkøretøjer på grund af deres emissionsbegrænsende systemers udformning. For dieselkøretøjer vil indførelsen af systemer til efterbehandling af NOx medføre en øget begrænsning af udstødningsemissioner og fjerne det oprindelige argument for, at tunge køretøjer skal være underlagt højere emissionsgrænseværdier. Inden den fremlægger et forslag i denne henseende, skal Kommissionen dog først foretage en feasibility-undersøgelse og en omkostningseffektivitetsanalyse.

13.

I henhold til forordning (EF) nr. 715/2007 skal Kommissionen undersøge, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at ændre fremgangsmåden for beregning af CO2-emissioner fra køretøjer således, at den også omfatter andre drivhusgasser, f.eks. metanemissioner. En sådan ændring vil sandsynligvis have en meget lille indvirkning på emissionstallene for de fleste benzin- eller dieselkøretøjer, men den kan få større betydning for gaskøretøjer. Da det ikke vedrører så stort et antal køretøjer, vil en sådan ændring dog ikke få højeste prioritet på nuværende tidspunkt. Kommissionen vil derfor eventuelt undersøge, om det er hensigtsmæssigt at vælge en fremgangsmåde baseret på et større antal drivhusgasser.

14.

Gennemførelseslovgivningen indeholder kun faste forringelsesfaktorer for Euro 5-dieselkøretøjer. Der blev ikke fastsat faktorer for Euro 6-dieselkøretøjer på grund af usikkerheden omkring holdbarheden af fremtidige dieselmotorer og systemer til efterbehandling af udstødningsgas. For at indføre faste forringelsesfaktorer for Euro 6-dieselkøretøjer skal Kommissionen først undersøge holdbarheden af dieselkøretøjer, der opfylder Euro 6-emissionsgrænseværdierne.

15.

Kommissionen agter at foretage en gennemgang af kravene vedrørende typegodkendelse af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger for at tage hensyn til de reviderede OBD-krav og indførelsen af nye forureningsbegrænsende teknologier. Holdbarhedskravene i forbindelse med udskiftningen af periodisk regenererende systemer skal ligeledes gennemgås.

16.

Gennemførelseslovgivningen indeholder ingen OBD-grænseværdier for Euro 6-køretøjer, bortset fra midlertidige grænseværdier, der er fastsat for at fremme indførelsen af Euro 6-dieselkøretøjer. De endelige Euro 6-grænseværdier skal først bekræftes af Kommissionen, før sådanne køretøjer kan typegodkendes.

17.

Skema 1 indeholder et foreløbigt forslag fra Kommissionen med hensyn til Euro 6-grænseværdier. Dette skema viser de grænseværdier, som Kommissionen anbefaler for Euro 6-køretøjer.

18.

Disse OBD-grænseværdier afspejler stort set de grænseværdier, der gælder for hovedparten af lette køretøjer i USA og Canada, hvor de fleste køretøjers OBD-system er i overensstemmelse med kravene fastsat af Californian Air Resources Board (CARB). CARB fastsætter grænseværdierne som en multiplikationsfaktor på enten 1,5 eller 1,75 af emissionsgrænseværdien. Tallene i skema 1 er opnået på dette grundlag, men der er anvendt en højere faktor på 2 for partikelgrænseværdierne, hvilket afspejler de lave koncentrationer i udstødningsgasserne. CARB indeholder frem til slutningen af 2012 en række lempede OBD-grænseværdier for dieselkøretøjer. Euro 6-grænseværdierne træder herefter i kraft to år senere.

19.

Branchen har fremsat forslag til OBD-grænseværdier for Euro 6-fasen, der overstiger grænseværdierne med faktorer fra 1,9 til 5,5 for benzinkøretøjer og fra 2,6 til 5,5 for dieselkøretøjer.

20.

Kommissionen ser ikke nogen grund til, at der i Euro 6-fasen skal gælde andre OBD-krav med hensyn til emissionsgrænseværdier end i USA og Canada. Diagnoseprincipperne for benzinkøretøjer er udviklet i USA og er et særdeles velbeskrevet område, således at de nemt vil kunne indføres i EU. En konsulentvirksomhed, der har undersøgt OBD-grænseværdierne, har desuden konstateret, at lavere OBD-grænseværdier for benzinkøretøjer både er omkostningseffektivt og medfører en række miljømæssige fordele.

21.

Kommissionen er bevidst om, at grænseværdierne for dieselkøretøjer er teknologistimulerende, særlig med hensyn til partikler. Sådanne grænseværdier anses for nødvendige, da det er hensigtsmæssigt at detektere mangler i efterbehandlingsanordninger, f.eks. partikelfiltre, der kan være udsat for uautoriseret indgreb i tilfælde af blokering. Det er desuden vigtigt med gode dieseldiagnoser for den langsigtede sikring af dieselteknologiens konkurrenceevne i andre dele af verden. Det vil således fremme dieselteknologiens konkurrenceevne, hvis de foreslåede OBD-grænseværdier for Euro 6 vedtages.

22.

Kommissionen vil i forbindelse med sine undersøgelser af gennemførligheden af OBD-grænseværdierne for Euro 6 fokusere på den tekniske gennemførlighed af de foreslåede grænseværdier for køretøjer med kompressionstænding og af OBD-partikelgrænseværdierne for køretøjer med styret tænding. Der skal i forbindelse med denne gennemgang tages hensyn til den seneste teknologiske udvikling inden for udstødningssensorer, herunder sensorer af partikelmasse og partikelantal, og udviklingen inden for trykføling og modelleringsteknikker til forudsigelse af partikelfiltres sodbelastningsniveauer.

23.

Kommissionen agter ligeledes at undersøge, om OBD-grænseværdierne for både partikelmasse og partikelantal skal finde anvendelse i Euro 6-fasen. Det er på nuværende tidspunkt svært at sige, om det er teknisk muligt at indføre grænseværdier for partikelantal.

24.

Kommissionen har planlagt at undersøge OBD-grænseværdierne inden den 1. september 2010.

25.

Ud over OBD-grænseværdierne agter Kommissionen at undersøge, hvorledes kravene til OBD-systemers egenskaber efter ibrugtagning fungerer i praksis. Dette omfatter offentliggørelsen af vejledninger, hvor det synes relevant, og særlig vedrørende:

26.

Kommissionen vil ligeledes overveje, om det ikke i forbindelse med den obligatoriske anvendelse af Euro 6-grænseværdierne ville være hensigtsmæssigt at indføre de krav vedrørende klassificering af OBD-funktionsfejl, der er harmoniseret på verdensplan.

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/21

1.

tilbagekaldelse af den tilladelse, der er udstedt til JSC OGRES KOMERCBANKA (adresse: 12 E. Birznieka-Upisa St., LV-1050 Riga; registreringsnr. 40003150023)

2.

indgivelse af anmodning om likvidation af JSC OGRES KOMERCBANKA til distriktsretten i Riga.

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/22

1.

Kommissionen skal meddele, at medmindre der indledes en fornyet undersøgelse efter følgende procedure, udløber gyldigheden af de nedenfor anførte antidumpingforanstaltninger på de i tabellen angivne tidspunkter, jf. artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1).

4.

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96.

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/23

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/25

1.

Den 14. juli 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Kenwood Corporation (»Kenwood«, Japan), fusionerer fuldt ud med Victor Company of Japan Ltd (»JVC«, Japan) ved overførsel af aktier, jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5221 — Kenwood/JVC/Holdco sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse: