12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-412/04) (1)

(Traktatbrud - offentlige bygge- og anlægskontrakter, offentlige indkøb og offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF, 93/37/EØF og 93/38/EØF - gennemsigtighed - ligebehandling - kontrakter, som på grund af deres værdi ikke er omfattet af disse direktivers anvendelsesområde)

(2008/C 92/02)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved X. Lewis og K. Wiedner, som befuldmægtigede, og avocat G. Bambara)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I. Braguglia og M. Fiorilli, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Den Franske Republik (ved G. de Bergues, som befuldmægtiget), Kongeriget Nederlandene (ved H.G. Sevenster og M. de Grave, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (EFT L 199, s. 1), af Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 199, s. 54), af Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 199, s. 84) og af Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1) — tilsidesættelse af artikel 43 og 49 EF — tilsidesættelse af princippet om gennemsigtighed og ligebehandlingsprincippet

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til:

—

Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997, idet den har vedtaget artikel 2, stk. 1, i lov nr. 109, rammelov om offentlige bygge- og anlægskontrakter (legge quadro in materia di lavori pubblici), af 11. februar 1994, som ændret ved lov nr. 166 af 1. august 2002

—	direktiv 93/37, med senere ændringer, idet den har vedtaget artikel 2, stk. 5, i nævnte lov, med senere ændringer, og

—	direktiv 92/50 og Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, idet den har vedtaget artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 4, i samme lov, med senere ændringer.

2)	I øvrigt frifindes Den Italienske Republik.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Den Italienske Republik bærer deres egne omkostninger.

4)	Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 300 af 4.12.2004.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-132/05) (1)

(Traktatbrud - forordning (EØF) nr. 2081/92 - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - »Parmigiano Reggiano«-ost - anvendelse af betegnelsen »parmesan« - forpligtelse for en medlemsstat til ex officio at retsforfølge uretmæssig brug af en beskyttet oprindelsesbetegnelse)

(2008/C 92/03)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. de March, S. Grünheid og B. Martenczuk, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Den Tjekkiske Republik (ved T. Boček, som befuldmægtiget), Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. Aiello)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og A. Dittrich, som befuldmægtigede, og Rechtsanwalt M. Loschelder)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (ved J. Molde, som befuldmægtiget), Republikken Østrig (ved E. Riedl, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208, s. 1) — manglende foranstaltninger til hindring af anvendelsen af betegnelsen »Parmesan« for varer, der ikke opfylder de for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano« fastsatte betingelser

Konklusion

1)	Forbundsrepublikken Tyskland frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

3)	Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Den Italienske Republik og Republikken Østrig bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 132 af 28.5.2005.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. februar 2008 — Tele2 Telecommunication GmbH mod Telekom-Control-Kommission (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-426/05) (1)

(Elektronisk kommunikation - net og tjenester - fælles retsregler - artikel 4 og 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) - påklage - markedsanalyseprocedure)

(2008/C 92/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tele2 Telecommunication GmbH

Sagsøgt: Telekom-Control-Kommission

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 4, stk. 1, og artikel 16, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33) — markedsanalyseprocedure — begrebet »berørte« parter — national ret, hvorefter kun en virksomhed, som er adressat for beslutningen om at indføre, ændre eller ophæve specifikke forpligtelser, har status som »berørt part«, under udelukkelse af konkurrerende virksomheder

Konklusion

Begrebet »berørt« bruger eller virksomhed som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (»rammedirektivet«) og »berørt« part som omhandlet i direktivets artikel 16, stk. 3, skal fortolkes således, at dette kan omfatte ikke alene en (tidligere) stærk virksomhed på det relevante marked, der er genstand for en beslutning fra en national tilsynsmyndighed, truffet under en markedsanalyseprocedure som omhandlet i direktivets artikel 16, og som er adressat herfor, men også de brugere og konkurrerende virksomheder til en sådan virksomhed, som ikke selv er adressater for beslutningen, men hvis rettigheder påvirkes ugunstigt af beslutningen.

En national bestemmelse, som under en administrativ procedure, der ikke har karakter af tvistemål, kun anerkender en (tidligere) stærk virksomhed på det relevante marked, over for hvilken specifikke forpligtelser er indført, ændret eller ophævet, som part, er i princippet ikke i strid med rammedirektivets artikel 4. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at sikre sig, at den nationale procesret beskytter de rettigheder, som brugere og virksomheder, som er konkurrenter til en (tidligere) stærk virksomhed på det pågældende marked, har i henhold til fællesskabsretten, på en måde, som ikke er mindre gunstig end med hensyn til beskyttelsen af tilsvarende nationale rettigheder, og som ikke hæmmer effektiviteten af den retlige beskyttelse af de nævnte brugere og virksomheder, som er sikret ved artikel 4 i direktiv 2002/21.

(1) EUT C 22 af 28.1.2006.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/4

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-201/06) (1)

(Traktatbrud - plantebeskyttelsesmidler - parallelimport - procedure for markedsføringstilladelse - betingelser - fælles oprindelse for parallelimporterede plantebeskyttelsesmidler og for referenceprodukter)

(2008/C 92/05)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og R. Loosli-Surrans, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Nederlandene (ved H.G. Sevenster, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — artikel 28 EF — krav om fælles oprindelse for plantebeskyttelsesprodukter, der er parallelimporteret og for referenceprodukter

Konklusion

1)	Den Franske Republik frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Nederlandene bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 165 af 15.7.2006.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/4

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. februar 2008 — Netto Supermarkt GmbH & Co. OHG mod Finanzamt Malchin (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof, Tyskland)

(Sag C-271/06) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 15, nr. 2 - fritagelse for leveringer af goder til udførsel til steder uden for Fællesskabet - betingelserne for fritagelse ikke opfyldt - bevis for udførsel forfalsket af køberen - leverandør, der har udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforhold)

(2008/C 92/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Netto Supermarkt GmbH & Co. OHG

Sagsøgt: Finanzamt Malchin

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af fællesskabsretten med hensyn til moms, bl.a. artikel 15, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — tilbagebetaling af moms på varer til udførsel, der er opnået på grundlag af forfalskede dokumenter — afgiftsfritagelse ud fra rimelighedsbetragtninger

Konklusion

Artikel 15, nr. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en medlemsstat indrømmer fritagelse for merværdiafgift knyttet til levering af goder til udførsel til steder uden for Det Europæiske Fællesskab, når betingelserne for en sådan fritagelse ikke er opfyldt, men hvor den afgiftspligtige ikke ved udvisning af almindelig agtpågivenhed i handelsforhold kunne have indset dette, fordi de beviser for udførsel, som køberen fremlagde, var forfalskede.

(1) EUT C 224 af 16.9.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. februar 2008 — Telecom Italia SpA mod Ministero dell'Economia e delle Finanze, Ministero delle Comunicazioni (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio, Italien)

(Sag C-296/06) (1)

(Teletjenester - direktiv 97/13/EF - artikel 6, 11, 22 og 25 - gebyrer og afgifter for generelle tilladelser og for individuelle tilladelser - forpligtelse pålagt den tidligere indehaver af en eksklusiv rettighed - midlertidig opretholdelse)

(2008/C 92/07)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Telecom Italia SpA

Sagsøgte: Ministero dell'Economia e delle Finanze, Ministero delle Comunicazioni

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — fortolkning af artikel 11, 22 og 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester (EFT L 117, s. 15) — muligheden for at pålægge afgifter og bidrag, som ikke er godkendt ved direktivet

Konklusion

Artikel 6, 11, 22 og 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester er til hinder for, at en medlemsstat afkræver en udbyder, der er tidligere indehaver af en eksklusiv rettighed vedrørende offentlige teletjenester og nu er indehaver af en generel tilladelse, betaling af en økonomisk byrde som den afgift, der er tvist om i hovedsagen, svarende til det beløb, der tidligere blev afkrævet som modydelse for den eksklusive rettighed, i et år fra den dag, hvor direktivet skulle være gennemført i national ret, dvs. indtil den 31. december 1998.

(1) EUT C 224 af 16.9.2006.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Marie-Claude Girardot

(Sag C-348/06 P) (1)

(Appel - midlertidigt ansat - erstatningssøgsmål - fortabt ansættelsesmulighed - faktisk og reelt tab - fastsættelse af, i hvilket omfang skaden skal erstattes)

(2008/C 92/08)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Marie-Claude Girardot (ved avocats C. Bernard-Glanz og S. Rodrigues)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 6. juni 2006 i sag T-10/02, Girardot mod Kommissionen, hvorved Retten fastsatte den økonomiske kompensation, som Kommissionen skal betale Marie-Claude Girardot i henhold til Rettens mellemdom af 31. marts 2004, til et beløb på 92 785 EUR med tillæg af renter fra den 6. september 2004 svarende til den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for hovedtransaktioner vedrørende refinansiering, forhøjet med to point — tilsidesættelse af artikel 236 EF og af betingelserne for erstatningsansvar for Kommissionen — metode til beregning af det beløb, som en fællesskabsinstitution skal betale som kompensation for en mistet mulighed for at blive ansat i institutionen, der skyldes en af institutionen truffet ulovlig afgørelse

Konklusion

1)	Appellen og kontraappellen forkastes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler omkostningerne i appelsagen.

3)	Marie-Claude Girardot betaler omkostningerne i kontraappellen.

(1) EUT C 249 af 14.10.2006.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/6

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. februar 2008 — Ministero dell'Economia e delle Finanze mod Part Service Srl, under konkurs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-425/06) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og artikel 13, punkt B, litra a) og d) - leasing - kunstig opdeling af ydelsen - retsvirkning - nedsættelse af beskatningsgrundlaget - fritagelser - misbrug - betingelser)

(2008/C 92/09)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger Ministero dell'Economia e delle Finanze

Sagsøgt: Part Service Srl, under konkurs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte suprema di cassazione — fortolkning af Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EUT L 145, s. 1) — leasingtransaktion opdelt i flere kontrakter med en afgiftsfordel som resultat — fortolkning af begrebet retsmisbrug som fastlagt af Domstolen i sag C-255/02, Halifax plc. m.fl.

Konklusion

Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at der foreligger misbrug, når opnåelse af en afgiftsfordel er hovedformålet med den eller de omhandlede transaktioner.

2)	Det tilkommer den forelæggende ret på baggrund af de fortolkningskriterier, som fremgår af denne dom, at fastslå, om de i hovedsagen omhandlede transaktioner med henblik på anvendelse af merværdiafgiften kan anses for at udgøre misbrug i sjette direktiv 77/388's forstand.

(1) EUT C 326 af 30.12.2006.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. februar 2008 — Maira María Robledillo Núñez mod Fondo de Garantía Salarial (Fogasa) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social Único de Algeciras — Spanien)

(Sag C-498/06) (1)

(Socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens - direktiv 80/987/EØF, som ændret ved direktiv 2002/74/EF - artikel 3, stk. 1, og artikel 10, litra a) - godtgørelse for uberettiget afskedigelse aftalt ved udenretligt forlig - betaling sikret af garantiinstitutionen - betaling betinget af retsafgørelse - princippet om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling)

(2008/C 92/10)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social Único de Algeciras

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maira María Robledillo Núñez

Sagsøgt: Fondo de Garantía Salarial (Fogasa)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado de lo Social Único de Algeciras — fortolkning af artikel 3 i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 23), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 (EFT L 270, s. 10) — rækkevidden af den garanti, der stilles af garantiinstitutionen — erstatning i tilfælde af uberettiget ophør af arbejdsforholdet — nationale bestemmelser, der betinger en sådan erstatning af, at der foreligger en dom eller en administrativ afgørelse — princippet om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002, skal fortolkes således, at en medlemsstat kan udelukke godtgørelse for uberettiget afskedigelse fra den garanti for betaling, som garantiinstitutionen i medfør af denne bestemmelse skal sikre, såfremt sådanne godtgørelser er tilkendt ved udenretligt forlig, og såfremt en sådan udelukkelse er objektivt begrundet og udgør en foranstaltning, der er nødvendig for at undgå misbrug i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 10, litra a).

(1) EUT C 56 af 10.3.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/7

Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2008 — Sabine Mayr mod Bäckerei und Konditorei Gerhard Flöckner OHG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof, Østrig)

(Sag C-506/06) (1)

(Socialpolitik - direktiv 92/85/EØF - foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer - begrebet »gravid arbejdstager« - forbud mod afskedigelse af gravide arbejdstagere i perioden fra graviditetens indtræden til udløbet af barselsorloven - kvindelig arbejdstager afskediget, mens hendes æg på tidspunktet for meddelelsen af afskedigelsen er blevet in vitro-befrugtet, men endnu ikke sat op i livmoderen - direktiv 76/207/EØF - ligebehandling af mandlige og kvindelige arbejdstagere - kvindelig arbejdstager i in vitro-fertilitetsbehandling - forbud mod afskedigelse - rækkevidde)

(2008/C 92/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sabine Mayr

Sagsøgt: Bäckerei und Konditorei Gerhard Flöckner OHG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348, s. 1) — afskediget kvindelig arbejdstager, hvis æg på tidspunktet for afskedigelsen var blevet in vitro-befrugtet, men endnu ikke sat op — spørgsmål om denne kvindelige arbejdstager kunne anses for at være »gravid arbejdstager«

Konklusion

Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), og navnlig forbuddet mod afskedigelse af gravide arbejdstagere i direktivets artikel 10, stk. 1, skal fortolkes således, at de ikke omfatter en kvindelig arbejdstager, som undergår en in vitro-befrugtning, når befrugtningen af arbejdstagerens æg med hendes partners sædceller allerede har fundet sted på tidspunktet for meddelelsen af afskedigelsen, således at der findes in vitro-befrugtede æg, men disse imidlertid endnu ikke er blevet sat op i kvindens livmoder.

Artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår er til hinder for afskedigelse af en arbejdstager, der under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende befinder sig på et fremskredent stadium af en in vitro-fertilitetsbehandling, dvs. mellem follikelpunktionen og den umiddelbart herpå følgende opsætning af de in vitro-befrugtede æg i den pågældende arbejdstagers livmoder, for så vidt som det godtgøres, at afskedigelsen i det væsentlige er støttet på den omstændighed, at den berørte har undergået en sådan behandling.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/8

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. februar 2008 — Malina Klöppel mod Tiroler Gebietskrankenkasse (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Innsbruck — Østrig)

(Sag C-507/06) (1)

(Ret til østrigsk børnepasningsydelse - manglende hensyntagen til perioder, hvori der er oppebåret familieydelser i en anden medlemsstat - forordning (EØF) nr. 1408/71)

(2008/C 92/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Innsbruck

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Malina Klöppel

Sagsøgt: Tiroler Gebietskrankenkasse

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Innsbruck — fortolkning af artikel 72 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1386/2001 af 5. juni 2001 (EFT L 187, s. 1), samt artikel 10, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 74, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 410/2002 af 27. februar 2002 (EFT L 62, s. 17) — ret til børnepasningsydelse — mulighed for forlængelse fra 30 til 36 måneder af perioden, hvor ydelsen kan oppebæres, såfremt pasningen og tildelingen af ydelsen overføres til den anden forælder — ikke hensyntagen til perioder, tilbagelagt af faderen i fællesskab med moderen, hvor der er blevet oppebåret en tilsvarende ydelse, udbetalt til den anden forælder i en anden medlemsstat

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1386/2001 af 5. juni 2001, er til hinder for, at en medlemsstat med henblik på tildeling af en familieydelse som den østrigske børnepasningsydelse afviser at tage hensyn til den periode, hvori der er oppebåret en lignende ydelse i en anden medlemsstat, på samme måde som den ville have gjort, såfremt denne periode var blevet tilbagelagt på dens eget område.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/8

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 21. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-211/07) (1)

(Traktatbrud - ukorrekt gennemførelse - direktiv 84/5/EØF - artikel 1, stk. 4 - lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - betingelser for udelukkelse af erstatning til passagerer i et motorkøretøj, der ikke er forsikret)

(2008/C 92/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Irland (ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 1, stk. 4, i Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT L 8, s. 17) — erstatning for skader forvoldt af køretøjer, der ikke er tilstrækkeligt forsikrede — betingelser for udelukkelse, som går videre end de betingelser, der er fastsat i direktivet

Konklusion

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 4, tredje afsnit, i Rådets direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer, idet det har opretholdt artikel 5, stk. 2 og 3, i aftalen om forsikring af motorkøretøjer (Motor Insurance Agreement), der blev indgået den 31. maj 2004 mellem den irske transportminister og Motor Insurers' Bureau of Ireland.

2)	Irland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/9

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 26. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-273/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/51/EF - offentlige kontrakter - fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter)

(2008/C 92/14)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Kommissionens direktiv 2005/51/EF af 7. september 2005 om ændring af bilag XX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF og bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF om offentlige kontrakter (EUT L 257, s. 127)

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2005/51/EF af 7. september 2005 om ændring af bilag XX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF og bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF om offentlige kontrakter, idet det ikke har vedtaget de nødvendige bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/9

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-328/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/48/EF - håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2008/C 92/15)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157, s. 45, og — berigtigelse — L 195, s. 16)

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/10

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 16. januar 2008 — Angelo Molinari (sag C-128/07), Giovanni Galeota (sag C-129/07), Salvatore Barbagallo (sag C-130/07), Michele Ciampi (sag C-131/07) mod Agenzia delle Entrate — Ufficio di Latina (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Latina (Italien))

(Forenede sager C-128/07 — C-131/07) (1)

(Direktiv 76/207/EØF - ligebehandling af mænd og kvinder - fratrædelsesgodtgørelse - skattefordel, som tildeles arbejdstagere fra en alder, der er forskellig for mænd og kvinder)

(2008/C 92/16)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Latina

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Angelo Molinari (sag C-128/07), Giovanni Galeota (sag C-129/07), Salvatore Barbagallo (sag C-130/07), Michele Ciampi (sag C-131/07)

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Ufficio di Latina

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Commissione tributaria provinciale di Latina — fortolkning af Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40) og af Rådets direktiv 79/7/EØF om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6, s. 24) — fortolkning og rækkevidde af dommen i sag C-207/04, Vergani — anvendelse af en nedsat skattesats på beløb ved arbejdsophør for at give arbejdstagere af en vis alder en tilskyndelse til fratrædelse — skattefordel, som tildeles arbejdstagere fra en alder, der er forskellig for mænd og kvinder

Konklusion

Efter afsigelsen af dommen af 21. juli 2005 i Vergani-sagen (sag C-207/04), hvoraf følger, at en national lovgivning er uforenelig med fællesskabsretten, påhviler det den pågældende medlemsstats myndigheder at træffe de almindelige eller særlige foranstaltninger, der er egnede til på deres område at sikre overholdelsen af fællesskabsretten, idet myndighederne bevarer retten til at vælge, hvilke foranstaltninger, der skal træffes, således at national ret så hurtigt som muligt bringes i overensstemmelse med fællesskabsretten, og at borgernes rettigheder i henhold til fællesskabsretten gennemføres fuldt ud. Konstateres det, at der i strid med fællesskabsretten foreligger forskelsbehandling, har den nationale ret pligt til, så længe der ikke er vedtaget foranstaltninger, som genindfører ligebehandlingen, at tilsidesætte enhver national bestemmelse, der er diskriminerende, uden at den behøver at anmode om eller afvente, at bestemmelsen forinden ophæves af lovgiver, og den har pligt til at anvende de samme regler på den gruppe, der forskelsbehandles, som de, der gælder for personerne i den anden kategori.

Undtagelsen i artikel 7, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring finder ikke anvendelse på en skattemæssig foranstaltning, såsom den, der er fastsat i artikel 17, stk. 4a, i dekret nr. 917 fra republikkens præsident af 22. december 1986, som ændret ved lovdekret nr. 314 af 2. september 1997.

(1) EUT C 117 af 26.5.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/10

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 21. januar 2008 — Diana Mayeur mod Ministère de la santé et des solidarités (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Paris (Frankrig))

(Sag C-229/07) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF - etableringsfrihed - anerkendelse af eksamens- og kvalifikationsbeviser samt faglig erfaring - situationen for en statsborger i et tredjeland, som er indehaver af et eksamensbevis for lægeuddannelse udstedt af dette tredjeland og anerkendt af en medlemsstat, og som ønsker at opnå tilladelse til at udøve sit erhverv som læge i en anden medlemsstat, hvor hun opholder sig lovligt sammen med sin ægtefælle, der er statsborger i sidstnævnte medlemsstat)

(2008/C 92/17)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Diana Mayeur

Sagsøgt: Ministère de la santé et des solidarités

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal administratif de Paris — fortolkning af artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af forordning 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77) — gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og etableringsfrihed — forpligtelse til at tage hensyn til samtlige eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser samt ansøgerens relevante erfaring — situationen for en statsborger i et tredjeland, som er indehaver af et eksamensbevis for lægeuddannelse udstedt af dette tredjeland og anerkendt af en medlemsstat, og som ønsker at opnå tilladelse til at udøve sit erhverv som læge i en anden medlemsstat, hvor hun opholder sig lovligt sammen med sin ægtefælle, der er fællesskabsborger

Konklusion

Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af forordning 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, er ikke til hinder for, at en medlemsstat nægter at give en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en fællesskabsborger, der ikke har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, ret til at påberåbe sig fællesskabsforskrifterne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og etableringsfrihed, og forpligter ikke de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der er ansøgt om tilladelse til at udøve et reguleret erhverv, til at tage hensyn til samtlige eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, selv hvis de er erhvervet uden for Den Europæiske Union, men i det mindste er blevet anerkendt i en anden medlemsstat, samt til ansøgerens relevante erfaring, idet de skal foretage en sammenligning mellem på den ene side den kompetence, der er dokumenteret ved disse kvalifikationsbeviser og denne erfaring, og på den anden side de krav om kundskaber og kvalifikationer, der stilles ifølge national ret.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden den 9. januar 2008 — Har Vaessen Douane Service BV og Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-7/08)

(2008/C 92/18)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Har Vaessen Douane Service BV og Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 27 i forordning (EØF) nr. 918/83 (1) af 28. marts 1983, som ændret ved forordning (EØF) nr. 3357/91 (2) af 7. november 1991, fortolkes således, at den i denne artikel nævnte fritagelse kan påberåbes ved forsendelser af varer, der enkeltvis betragtet har en ringe værdi, men som, såfremt de tilbydes som en samlet forsendelse, har en samlet værdi, der overstiger værdigrænsen i artikel 27?

Skal begrebet »forsendelse fra et tredjeland til en modtager i Fællesskabet« ved anvendelsen af nævnte forordnings artikel 27 forstås således, at det også omfatter tilfælde, hvor varen befinder sig i et tredjeland før forsendelsen til modtageren, men hvor modtagerens kontraktpartner er etableret i Fællesskabet?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28.3.1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EFT L 105, s. 1).

(2) EFT L 318, s. 3.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 9. januar 2008 — 1. T-Mobile Netherlands, 2. KPN Mobile NV, 3. Raad van bestuur van de Nederlandse Mededingingsautoriteit og 4. Orange Nederland NV, procesdeltager: Vodafone Libertel BV

(Sag C-8/08)

(2008/C 92/19)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøgere:

1.	T-Mobile Netherlands

2.	KPN Mobile NV

3.	Raad van bestuur van de Nederlandse Mededingingsautoriteit

4.	Orange Nederland NV

Procesdeltager: Vodafone Libertel BV

Præjudicielle spørgsmål

1)	Hvilke kriterier skal ved anvendelse af artikel 81, stk. 1, EF lægges til grund ved bedømmelsen af, hvorvidt en samordnet praksis har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet?

Skal artikel 81 EF fortolkes således, at bevis for årsagssammenhængen mellem samordningen og adfærden på markedet ved den nationale rets anvendelse af denne bestemmelse skal føres og bedømmes i henhold til reglerne i national ret, såfremt disse regler ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret, og ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden?

Gælder der ved anvendelsen af begrebet former for samordnet praksis i henhold til artikel 81 EF en formodning for årsagssammenhæng mellem samordning og adfærd på markedet, selv når samordningen er enkeltstående og de virksomheder, der deltager i samordningen, forbliver aktive på markedet, eller kun i de tilfælde, hvor samordningen forekommer over en længere periode og har fundet sted med en vis regelmæssighed?

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 14. januar 2008 — Landbrugssag med parterne Erich Stamm, Anneliese Hauser og Regierungspräsidium Freiburg

(Sag C-13/08)

(2008/C 92/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Erich Stamm, Anneliese Hauser og Regierungspräsidium Freiburg

Præjudicielt spørgsmål

Følger det af artikel 15, stk. 1, i bilag I til aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (1), at det kun er selvstændige som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i bilag I til aftalen, som i værtslandet ikke må behandles mindre gunstigt end egne statsborgere med hensyn til adgangen til at optage og udøve en selvstændig aktivitet, eller gælder dette også for selvstændige grænsearbejdere som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i bilag I til aftalen?

(1) EFT L 114, s. 6.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 5 San Javier (Spanien) den 14. januar 2008 — Roda Golf & Beach Resort S.L.

(Sag C-14/08)

(2008/C 92/21)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 5 San Javier

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Roda Golf & Beach Resort S.L.

Præjudicielle spørgsmål

Er forkyndelse af udenretslige dokumenter, som udelukkende finder sted mellem privatpersoner, som anvender de fysiske og personalemæssige ressourcer ved domstolene og retterne i Den Europæiske Union og fællesskabsretten, omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1348/2000 (1), selv hvis der ikke er anlagt noget søgsmål? Eller alternativt:

2)	Finder forordning (EF) nr. 1348/2000 udelukkende anvendelse inden for rammerne af et retsligt samarbejde mellem medlemsstaterne og et verserende søgsmål (EF-traktatens artikel 61, litra c), artikel 67, stk. 1, og artikel 65 og sjette betragtning i præamblen til forordning nr. 1348/2000)?

(1) Forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29.5.2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (EFT L 160, s. 37).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvās apgabaltiesas (Republikken Letland) den 15. januar 2008 — SIA Schenker mod Valsts ieņēmumu dienests

(Sag C-16/08)

(2008/C 92/22)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvās apgabaltiesas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIA Schenker

Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests

Præjudicielt spørgsmål

Skal position 8528 21 90 i den kombinerede nomenklatur fortolkes således, at denne position også den 29. december 2004 skulle anvendes på aktiv matrix flydende krystal anordninger (TFT LCD — aktiv matrix flydende krystal anordning: LTA320W2-L01, LTA260W1-L02, LTM170W1-L01), der i det væsentlige består af følgende elementer:

1)	to glasplader

2)	flydende krystalkappe, der er indlagt mellem disse plader

3)	vertikale og horisontale signalaflæsere

4)	retrobelysning

5)	vektor, der frembringer højspænding til brug for retrobelysningen

6)	kontrolblok — datatransmissionsinterfase (PCB kontrol eller PWB kontrol), der sikrer den sekvensmæssige datatransmission for hver pixel (punkt) i LCD-modulet, hvorved der anvendes en særlig teknologi — LVDS (lavstrømsdiffencialsignal)?

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/13

Sag anlagt den 24. januar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-26/08)

(2008/C 92/23)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Simonsson og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (1), idet den ikke har udarbejdet og gennemført planer for affaldsmodtagelse og — håndtering for alle havne på dens område.

—	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 28. december 2002.

(1) EFT L 332, s. 81.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 25. januar 2008 — BIOS Naturprodukte GmbH mod Saarland

(Sag C-27/08)

(2008/C 92/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BIOS Naturprodukte GmbH

Sagsøgt: Saarland

Præjudicielt spørgsmål

Skal lægemiddelbegrebet i artikel 1, nr. 2, i direktiv 2001/83/EF (1), som ændret ved direktiv 2004/27/EF (2) fortolkes således, at et produkt bestemt til konsum og betegnet som et kosttilskud er et funktionslægemiddel, når det indeholder stoffer, der, såfremt den på pakningen påtrykte anbefalede mængde overholdes, er sundhedsfarlige i den i produktet indeholdte lave dosering, uden at der opnås en terapeutisk virkning, men som har terapeutisk virkning i en højere dosering?

(1) EFT L 311, s. 67.

(2) EUT L 136, s. 34.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil no 1 de Alicante (Spanien) den 28. januar 2008 — Fundación Española para la Innovación de la Artesanía (FEIA) mod Cul de Sac Espacio Creativo S.L. og Acierta Product & Position S.A.

(Sag C-32/08)

(2008/C 92/25)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil no 1 de Alicante

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fundación Española para la Innovación de la Artesanía (FEIA)

Sagsøgt: Cul de Sac Espacio Creativo S.L. og Acierta Product & Position S.A.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (1) fortolkes således, at den kun omfatter EF-design, der er frembragt inden for rammerne af et ansættelsesforhold, hvor frembringeren/designeren er part i en kontrakt, der er undergivet lovgivningen om ansættelsesforhold, og som opfylder betingelserne vedrørende afhængighed og underordnelse? Eller

Skal udtrykkene »arbejdstager« og »arbejdsgiver« i EF-designforordningens artikel 14, stk. 3, fortolkes vidt, således at de også omfatter andre forhold end ansættelsesforhold, såsom forhold, hvor en person (designeren) i medfør af en privat- eller handelsretlig kontrakt (og dermed uden at der foreligger et afhængigheds- og underordnelsesforhold eller et længerevarende forhold) forpligter sig til at frembringe et mønster eller en model (et design) for en anden person for en bestemt pris, og det frembragte følgelig anses for at tilhøre den person, som afgiver bestillingen, medmindre noget andet bestemmes i kontrakten?

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, fordi de faktiske forhold er forskellige ved mønstre og modeller, der er frembragt inden for rammerne af et ansættelsesforhold, og mønstre og modeller, der er frembragt inden for rammerne af et forhold, der ikke er et ansættelsesforhold, spørges:

a)	Finder hovedreglen i EF-designforordningens artikel 14, stk. 1, anvendelse, og må det følgelig antages, at det frembragte tilhører designeren, medmindre parterne bestemmer noget andet i kontrakten? Eller

b)	Skal EF-designdomstolen anvende den nationale lovgivning vedrørende mønstre og modeller i medfør af henvisningen i EF-designforordningens artikel 88, stk. 2?

Såfremt det i medfør af henvisningen er national ret, der skal finde anvendelse, og denne (således som det er tilfældet i spansk ret) ligestiller mønstre og modeller, der er frembragt inden for rammerne af et ansættelsesforhold (hvor det frembragte tilhører arbejdsgiveren, medmindre andet er aftalt), med mønstre og modeller, der er frembragt i henhold til en bestilling (hvor det frembragte tilhører den part, der har afgivet bestilling herpå, medmindre andet er aftalt), er det da muligt at anvende den nationale lovgivning i dette tilfælde?

5)	Hvis det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, vil en sådan løsning (hvor det frembragte tilhører den part, der har afgivet bestilling herpå, medmindre andet aftales) da ikke være i modstrid med det benægtende svar på det andet spørgsmål?

(1) EFT L 3, s. 1.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 28. januar 2008 — Agrana Zucker GmbH mod Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Unwelt und Wasserwirtschaft

(Sag C-33/08)

(2008/C 92/26)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agrana Zucker GmbH

Sagsøgt: Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 (1) fortolkes således, at også en sukkerkvote, der ikke kan udnyttes som følge af et præventivt markedsafkald efter artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 493/2006 af 27. marts 2006 (2), skal indgå i fastsættelsen af den midlertidige omstruktureringsafgift?

2)	Såfremt der svares bekræftende på spørgsmål 1, spørges: Er artikel 11 i forordning (EF) nr. 320/2006 forenelig med primær ret, navnlig med diskrimineringsforbuddet efter artikel 34 EF, og med princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20.2.2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 58, s. 42).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 493/2006 af 27.3.2006 om overgangsforanstaltninger i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker og om ændring af forordning (EF) nr. 1265/2001 og (EF) nr. 314/2002 (EFT L 89, s. 11).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Padova (Italien) den 28. januar 2008 — Azienda Agricola Disarò Antonio mod Cooperativa Milka 2000 Soc. coop. arl

(Sag C-34/08)

(2008/C 92/27)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Padova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Azienda Agricola Disarò Antonio

Sagsøgt: Cooperativa Milka 2000 Soc. coop. arl

Præjudicielle spørgsmål

Er Rådets forordning (EØF) nr. 1788/2003 (1) af 29. september 2003 — der indfører en tillægsafgift af mælk og mejeriprodukter, som overskrider den tildelte nationale kvote, uden hensyntagen til den periodiske ajourføring af den mængde, som er tildelt det enkelte EF-land, inden forudgående konkret undersøgelse af de respektive produktionsmængder — forenelig med traktatens artikel 32 og med målsætningerne for den fælles landbrugspolitik som dér anført, såsom forøgelse af landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften, eftersom denne mekanisme også bebyrder de italienske producenter af mælk og mejeriprodukter og således medfører risiko for, at de pågældende producenter ikke får en rimelig levestandard, eller en negativ udvikling som følge af den utilstrækkelige rentabilitet af produktionsfaktorerne, hvorved der nærmere bør henses til, at Italien er et underskudsland (jf. regeringsberetningens punkt 6.5, som nævnt ovenfor), og dermed tvunget til at importere råvarer for at støtte de industrier, der forarbejder og afsætter kvalitetsprodukter (jf. Landbrugsberetningen af 15.2.2004, nævnt ovenfor)?

Er forordning (EØF) nr. 1788/2003 forenelig med EF-traktatens artikel 33, som indfører den fælles markedsordning, og dog samtidig udelukker enhver forskelsbehandling mellem producenter eller forbrugere i Fællesskabet, men imidlertid betyder, at den ensartede anvendelse af tillægsafgiften uden effektiv identifikation af, hvilke producenter der er underskudsproducenter, og hvilke der er overskudsproducenter, ender med at diskriminere de italienske producenter, som er etableret i et underskudsland?

Er forordning (EØF) nr. 1788/2003 forenelig med traktatens artikel 34, som bestemmer, at forfølgelsen af de i artikel 33 anførte mål »bør udelukke enhver form for forskelsbehandling af Fællesskabets producenter eller forbrugere«, hvorimod denne diskrimination skabes af forordningen, der med henblik på den supplerende afgift kræver en ensartet betaling såvel af producenter i overskudslande som af producenter i underskudslande, såsom Italien?

Er Rådets forordning nr. 1788/2003 af 29. september 2003 forenelig med princippet om proportionalitet som anerkendt i artikel 5 i traktaten, når denne begrænser Fællesskabets tiltag til »det omfang, der er nødvendigt for at nå denne traktats mål«, hvorimod den ensartede anvendelse af tillægsafgiften går ud over dette formål med en fælles markedsordning, fordi den, til byrde for gennemsnittet af de ovennævnte italienske landbrugere, medfører en lav produktivitet, lav indtjening og nødvendigheden af et permanent behov for offentlig støtte?

(1) EUT L 270, s. 123.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (Tyskland) den 31. januar 2008 — Grundstücksgemeinschaft Busley/Cibrian mod Finanzamt Stuttgart-Körperschaften

(Sag C-35/08)

(2008/C 92/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Grundstücksgemeinschaft Busley/Cibrian

Sagsøgt: Finanzamt Stuttgart-Körperschaften

Præjudicielle spørgsmål

Er det i strid med artikel 56 EF, når en i Tyskland ubegrænset skattepligtig fysisk person ikke ved indkomstansættelsen i Tyskland i det år, hvor et tab er realiseret, kan fradrage tab fra udlejning og forpagtning af en i en anden EU-medlemsstat beliggende fast ejendom, i modsætning til tab fra indenlandsk fast ejendom?

b)	Er det herved relevant, om den fysiske person selv har foretaget investeringen i fast ejendom, eller foreligger der også en tilsidesættelse, hvis den fysiske person ved arv er blevet ejer af den i den anden medlemsstat beliggende ejendom?

Er det i strid med artikel 56 EF, når en i Tyskland ubegrænset skattepligtig fysisk person ved ansættelsen af indtægterne fra udleje og forpagtning af en i en anden EU-medlemsstat beliggende ejendom kun kan foretage en normalafskrivning, mens denne derimod i forhold til indenlandsk fast ejendom ville kunne foretage den forhøjede degressive afskrivning?

3)	Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende: Er de omtvistede nationale bestemmelser da i strid med den fri bevægelighed som omhandlet i artikel 18 EF?

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/16

Sag anlagt den 31. januar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-36/08)

(2008/C 92/29)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Zabbos og H. Støvlbæk)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 30, 31 og 36 i Rådets direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993 (1), idet den har vedtaget og opretholdt bestemmelser såsom artikel 29 (d.1) og (d.2) i lov 3209/03 (græsk lovtidende 304/A), som ikke er forenelige med direktivets artikel 30, 31 og 36, og ikke har tilbagetrukket eksamensbeviser, som var udstedt under tilsidesættelse af direktivets betingelser.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det er Kommissionens opfattelse, at de læger, som der henvises til i artikel 29 (d.1) og (d.2) i lov 3209/03 har erhvervet rettigheder som omhandlet i artikel 36 i Rådets direktiv 93/16/EØF, og kan følgelig udøve virksomhed som læger inden for den nationale sociale sikringsordning og er berettiget til at opnå et certifikat for deres erhvervede rettigheder. At tildele dem kvalifikationsbevis som alment praktiserende læge, uden at de gennemgår den relevante særlige uddannelse, er imidlertid i strid med direktivets artikel 30 og 31. De græske myndigheder skal følgelig tilbagetrække de eksamensbeviser, som var udstedt under tilsidesættelse af direktivets supplerende betingelser.

(1) EFT L 165 af 7.7.1993, s. 1.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af VAT and Duties Tribunal, London (Det Forenede Kongerige) den 31. januar 2008 — RCI Europe mod Commissioners of HM Revenue and Customs

(Sag C-37/08)

(2008/C 92/30)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

VAT and Duties Tribunal, London

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RCI Europe

Sagsøgt: Commissioners of HM Revenue and Customs

Præjudicielle spørgsmål

Hvilke faktorer skal i forbindelse med tjenesteydelser leveret af appellanten for

—	indmeldelsesgebyret

—	abonnementsgebyret, og

—	ombytningsgebyret,

der betales af medlemmerne af appellantens Weeks-ordning, tages i betragtning ved fastlæggelse af, om tjenesteydelser »vedrører« fast ejendom som omhandlet i sjette momsdirektivs (1) artikel 9, stk. 2, litra a), (nu artikel 45 i det nye momsdirektiv (2))?

Såfremt nogen af eller alle de tjenesteydelser, som appellanten leverer, »vedrører« fast ejendom som omhandlet i sjette momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra a), (nu artikel 45 i det nye momsdirektiv), er den faste ejendom, som hver af eller alle tjenesteydelserne vedrører, da den faste ejendom, der er indskudt i puljen, eller den faste ejendom, der ansøges om som bytte for den indskudte faste ejendom, eller begge disse faste ejendomme?

3)	Hvis nogen af disse tjenesteydelser »vedrører« begge faste ejendomme, hvorledes skal tjenesteydelsen da subsumeres under sjette momsdirektiv (nu det nye momsdirektiv)?

I lyset af de forskellige løsninger fundet af de forskellige medlemsstater, hvorledes karakteriserer sjette momsdirektiv (nu det nye momsdirektiv) da en afgiftspligtig persons indkomst fra ombytningsgebyrer modtaget for følgende leveringer:

—	lettelse af ombytning af feriebrugsrettigheder, der indehaves af et medlem af en ordning, der drives af den afgiftspligtige person, for feriebrugsrettigheder, der indehaves af et andet medlem af denne ordning, og/eller

—	levering af brugsrettigheder til indkvartering, som den afgiftspligtige person har købt af afgiftspligtige tredjepersoner for at supplere puljen af indkvartering, der står til rådighed for ordningens medlemmer?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

(2) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 4, Bilbao (Spanien) den 5. februar 2008 — Asturcom Telecomunicaciones S.L. mod Cristina Rodríguez Nogueira

(Sag C-40/08)

(2008/C 92/31)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 4, Bilbao

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Asturcom Telecomunicaciones S.L.

Sagsøgt: Cristina Rodríguez Nogueira

Præjudicielt spørgsmål

Følger det af beskyttelsen af forbrugerne i medfør af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1), at en ret, der behandler en begæring om tvangsfuldbyrdelse af en endelig voldgiftskendelse, der er afsagt, uden at forbrugeren har givet møde, af egen drift skal efterprøve voldgiftsaftalens gyldighed og følgelig skal ophæve voldgiftskendelsen, hvis den finder, at den nævnte aftale indeholder et urimeligt kontraktvilkår til skade for forbrugeren?

(1) EFT L 95, s. 29.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/17

Sag anlagt den 5. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-41/08)

(2008/C 92/32)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. van Beck og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12 i Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (1) og artikel 54 i akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, idet den ikke har vedtaget (alle) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Rådets Direktiv 96/97/EF af 20. december 1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (2) og artikel 54 i akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, idet den ikke har vedtaget (alle) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 30. april 2004.

(1) EFT L 225, s. 40.

(2) EFT L 46 af 17.2.1997, s. 20.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden den 7. februar 2008 — M. Ilhan mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-42/08)

(2008/C 92/33)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Appellant: M. Ilhan

Indstævnt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielt spørgsmål

Er EF-traktatens bestemmelser om den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 EF-55 EF) eller proportionalitetsprincippet til hinder for, at en medlemsstat anvender en lovgivning, hvorefter en person med bopæl eller hjemsted i denne medlemsstat, der har rådighed over en i en anden medlemsstat indregistreret personbil, som er lejet for et tidsrum af tre år hos et udlejningsfirma med hjemsted i sidstnævnte medlemsstat, og denne personbil hovedsageligt anvendes i førstnævnte medlemsstat til erhvervsmæssige og private formål, er forpligtet til at betale en afgift ved den første anvendelse af køretøjet på offentlig vej i førstnævnte medlemsstat, uden at der tages hensyn til varigheden af den fremtidige faktiske anvendelse i denne medlemsstat?

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/18

Sag anlagt den 11. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-48/08)

(2008/C 92/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 10. september 2006.

(1) EUT L 226, s. 4.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Judicial da Comarca do Porto (Portugal) den 13. februar 2008 — Santa Casa da Misericórdia de Lisboa mod Liga Portuguesa de Futebol Profissional (CA/LPFP), Baw International Ltd og Betandwin.Com Interactive Entertainment

(Sag C-55/08)

(2008/C 92/35)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Judicial da Comarca do Porto

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Santa Casa da Misericórdia de Lisboa

Sagsøgte: Liga Portuguesa de Futebol Profissional (CA/LPFP), Baw International Ltd og Betandwin.Com Interactive Entertainment

Præjudicielle spørgsmål

Er den omstændighed, at »retten til at drive lykke- og hasardspil« (artikel 9 i lovdekret 422/89 af 2.12.1998, som ændret ved lovdekret 10/95 af 19.1.1995 og ved lovdekret 40/2005 af 17.2.2005), og »retten til at foranstalte væddemål« (artikel 1 i lovdekret nr. 84/85 af 17.12.1985, som ændret ved lovdekret 317/2002), er forbeholdt staten, forenelig med de fællesskabsbestemmelser, […], som fastsætter principperne om fri udveksling af tjenesteydelser, fri konkurrence og forbud mod statsmonopoler?

2)	Hvilke kriterier skal der tages hensyn til ved fortolkningen af national lovgivning, der indebærer restriktioner for disse principper, med henblik på at undersøge, om en sådan restriktion er lovlig i henhold til [fællesskabsbestemmelserne]?

Er forbuddet mod reklame for lykke- og hasardspil, når dette er meddelelsens hovedindhold, i betragtning af den undtagelse, der gælder for reklame for spil, der foranstaltes af Santa Casa da Misericórdia de Lisboa, forenelig med de fællesskabsbestemmelser, […], og som fastsætter principperne om fri udveksling af tjenesteydelser, fri konkurrence og forbud mod statsmonopoler?

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tallinna Halduskohus (Republikken Estland) den 13. februar 2008 — Pärlitigu OÜ mod Maksu- ja Tolliameti Põhja maksu- ja tollikeskus

(Sag C-56/08)

(2008/C 92/36)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Tallinna Halduskohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pärlitigu OÜ

Sagsøgt: Maksu- ja Tolliameti Põhja maksu- ja tollikeskus

Præjudicielle spørgsmål

Skal Den Fælles Toldtarifs kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (1) fortolkes således, at frosset rygben (ben med fiskekød) af opdrættet atlanterhavslaks (salmo salar), som opnås ved filetering, og som er egnet til menneskeføde og sædvanligvis markedsføres som fødevare, henhører under

a)	underposition 0511 91 10»fiskeaffald« eller

b)	underposition 0303220015»Atlanterhavslaks (salmo salar), andre dele«?

Såfremt første spørgsmål besvares med b), er den i artikel 1, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 85/2006 af 17. januar 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge og om endelig opkrævning af den midlertidige told (2) da ugyldig, fordi den er i strid med proportionalitetsprincippet i artikel 5 EF, idet den mindsteimportpris, der gælder for frosset lakserygben, ifølge tabellen er højere end den mindsteimportpris, der gælder for hele fisk og rensede fisk med hoved?

(1) EFT L 256, s. 1.

(2) EUT L 15, s. 1.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 15. februar 2008 — Copad SA mod 1. Christian Dior couture SA, 2. M. Vincent Gladel, beskikket administrator for Société industrielle de lingerie (SIL) og 3. Société industrielle de lingerie (SIL)

(Sag C-59/08)

(2008/C 92/37)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Appellant: Copad SA

Indstævnt: 1. Christian Dior couture SA, 2. M. Vincent Gladel, beskikket administrator for Société industrielle de lingerie (SIL) og 3. Société industrielle de lingerie (SIL)

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 8, stk. 2, i Rådets første direktiv nr. 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (1) fortolkes således, at indehaveren af et varemærke kan gøre de rettigheder, der er knyttet til dette mærke, gældende over for en licenstager, der overtræder en bestemmelse i licensaftalen, som på grund af varemærkets prestige indeholder et forbud mod salg til sælgere af udsalgsvarer?

Skal direktivets artikel 7, stk. 1, fortolkes således, at en licenstager, der inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde markedsfører varer, der er dækket af et varemærke, under tilsidesættelse af en bestemmelse i licensaftalen, der på grund af varemærkets prestige forbyder salg til sælgere af udsalgsvarer, foretager denne markedsføring uden varemærkeindehaverens samtykke?

3)	Kan indehaveren, i det tilfælde, at spørgsmål 2) besvares benægtende, påberåbe sig en sådan bestemmelse med henblik på at modsætte sig en ny markedsføring af varerne på grundlag af samme direktivs artikel 7, stk. 2?

(1) EFT 1989 L 40, s. 1.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/20

Sag anlagt den 18. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-61/08)

(2008/C 92/38)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Zavvós og H. Støvlbæk)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og navnlig EF-traktatens artikel 43 og 45 samt direktiv 89/48/EØF (1) om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, idet Den Hellenske Republik har udstedt og opretholdt artikel 19, stk. 1, i lov om udøvelse af notarvirksomhed (lov nr. 2830/2000).

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De græske myndigheder gør gældende, at notarers virksomhed ikke er omfattet af artikel 43 EF, men af artikel 45 EF. De henviser herved til notarers udøvelse af virksomhed som offentlige funktionærer, hvilket forlener notarialakter med større beviskraft og gyldighed, som svarer til en retsafgørelse på grund af anvendelsen af statens segl, til deres virksomhed som retsudøvere, til deres rolle som juridiske rådgivere og til en række andre af deres virksomheder. De græske myndigheder henviser også til territorialitetsprincippet, som indebærer, at en græsk notar ikke kan etablere sig på et andet amtsområde.

Kommissionen er af den opfattelse, at artikel 43 EF udgør en grundlæggende fællesskabsbestemmelse og efter overgangsperiodens udløb er umiddelbart gældende i medlemsstaterne. Formålet med bestemmelsen er at sikre national behandling af enhver medlemsstats statsborger, som etablerer sig, om end alene ved oprettelse af en anden bopæl, i en medlemsstat med henblik på udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, og bestemmelsen forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ved nationale lovbestemmelser.

Undtagelsen fra etableringsfriheden i artikel 45, stk. 1, vedrører alene virksomhed, der »direkte og særligt er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed«. Ingen af de virksomheder, som de græske myndigheder har henvist til, udgør en virksomhed, som er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, således som dette begreb er fortolket i De Europæiske Fællesskabers Domstols praksis, og kan derfor ikke berettige statsborgerskabskravet.

Domstolen er af den opfattelse, at kriteriet om »virksomhed, som er direkte og særligt er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed« ikke omfatter udøvelse af opgaver af supplerende eller forberedende karakter i sammenhæng med offentlige myndigheders virksomhed, hvilke myndigheder træffer den endelige afgørelse. Domstolen har endvidere ved undersøgelse af private vagtselskabers virksomhed fastslået, at det er en forudsætning for, at der foreligger en virksomhed, som er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, at udøvelse heraf indebærer en beføjelse til »at udøve tvang« (2), hvilket givetvis ikke er tilfældet i denne sag.

Som det fremgår af en gennemgang af Domstolens praksis, kan udøvelse af offentlig myndighed ikke forveksles med en enkelt handling, som også udføres i almenvellets interesse. Den omstændighed alene, at en privat person eller et selskab i et vist omfang er forpligtet til at handle i almenvellets interesse er ikke tilstrækkeligt til, at en sådan virksomhed kan anses for udøvelse af offentlig myndighed.

Direktiv 89/48 omfatter notarers virksomhed, eftersom det vedrører de nødvendige kvalifikationer for udøvelse af et lovbestemt erhverv, og direktivets anvendelse kan ikke under henvisning til den overdragelse af højhedsrettigheder, som notarer råder over, omgås af følgende grunde:

a)	denne overdragelse udgør ingen virksomhed, som er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, som kan berettige til anvendelse af statsborgerskabskravet, og

også selv om det antages, at notarer kan anses for normale offentlige funktionærer, hvilket — henset til manglen på et underordnelsesforhold og løn som offentlige funktionærer — ikke er tilfældet, er de også i dette tilfælde ikke undtaget fra direktivets anvendelse, eftersom direktivet principielt også gælder for den offentlige tjeneste.

(1) EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.

(2) Domstolens dom af 29.10.1998, sag C-114/97, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 6717, præmis 37.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal du travail d'Esch-sur-Alzette (Storhertugdømmet Luxembourg) den 18. februar 2008 — Virginie Pontin mod T-Comalux SA

(Sag C-63/08)

(2008/C 92/39)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail d'Esch-sur-Alzette

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Virginie Pontin

Sagsøgt: T-Comalux SA

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 10 og 12 i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (1), fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at den nationale lovgiver har fastsat frister for retten for en arbejdstager, som afskediges under sin graviditet, til at anlægge sag, såsom den frist på otte dage, som er nævnt i artikel 337, stk. 1, andet led i Code du Travail eller den frist på 15 dage, som er indeholdt i samme artikels stk. 1, fjerde led?

2)	Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal fristerne på henholdsvis otte og 15 dage da anses for at være for korte til, at en arbejdstager, som afskediges under sin graviditet, kan gøre sine rettigheder gældende for en retslig instans?

Skal artikel 2 i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (2), fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at den nationale lovgiver udelukker en arbejdstager, som afskediges under sin graviditet, fra at anlægge erstatningssøgsmål for uberettiget afskedigelse, idet denne mulighed er forbeholdt andre arbejdstagere, der afskediges, i henhold til artikel L. 124-11, stk. 1 og 2 i Code du Travail?

(1) EFT L 348, s. 1.

(2) EFT L 39, s. 40.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/21

Sag anlagt den 19. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Estland

(Sag C-68/08)

(2008/C 92/40)

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Randvere og K. Simonsson)

Sagsøgt: Republikken Estland

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Republikken Estland ikke har opfyldt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (1) behørigt.

—	Republikken Estland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 28. december 2002.

(1) EFT L 332, s. 81.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/22

Sag anlagt den 28. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-71/08)

(2008/C 92/41)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (2), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 31. januar 2007.

(1) EUT L 145, s. 1.

(2) EUT L 114, s. 60.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/22

Sag anlagt den 20. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Polen

(Sag C-72/08)

(2008/C 92/42)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Vidal Puig og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF af 21. april 2004 om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (1), idet den ikke vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/36/EF udløb den 30. april 2006.

(1) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 76.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/23

Sag anlagt den 25. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta

(Sag C-76/08)

(2008/C 92/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Recchia og D. Lawunmi, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Malta

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle (1) med hensyn til jagt på vagtler (coturnix coturnix) og turtelduer (streptopelia turtur) på forårstræk, idet den ikke har opfyldt betingelserne i direktivets artikel 9.

—	Republikken Malta tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Rådets direktiv om beskyttelse af vilde fugle vedrører beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten finder anvendelse. I medfør af direktivet skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til beskyttelse, forvaltning og overvågning af disse arter og fastsætte regler for jagt på dem. Siden Republikken Maltas tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004, har de maltesiske myndigheder udøvet deres ret til at anvende undtagelsen i direktivets artikel 9, stk. 1, med henblik på at jage vagtler og turtelduer i forårsperioden, hvor de trækker til redebygningsstedet i en række lande nord for Middelhavet. Det spørgsmål, der rejses i denne sag, er, om de maltesiske myndigheder med rette kan anvende direktivets artikel 9, stk. 1, der gør det muligt at jage de pågældende arter på Malta under forårstrækket, under henvisning til, at der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning.

(1) EFT L 103, s. 1.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/23

Sag anlagt den 25. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-82/08)

(2008/C 92/44)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Enegren og M. Patakia)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/72/EF i den nationale retsorden udløb den 18. august 2006.

(1) EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/23

Sag anlagt den 26. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-87/08)

(2008/C 92/45)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53, stk. 1, i Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (1), idet den ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 31. januar 2007.

(1) EUT L 241, s. 26.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/26

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. februar 2008 — Citigroup mod KHIM — Link Interchange Network (WORLDLINK)

(Sag T-325/04) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket WORLDLINK - det ældre nationale figurmærke LiNK - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - begrænsning af de tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkeansøgningen - tjenesteydelser af samme art - lighed mellem tegnene - artikel 73 og 74 i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 92/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Citigroup, Inc., tidligere Citicorp (New York, New York, De Forenede Stater) (først ved avocats V. von Bomhard, A. Renck, A. Pohlmann, og solicitor C. Schulte, derefter ved V. von Bomhard og A. Renck)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Link Interchange Network Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister D. McFarland og solicitor R. Brown)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. maj 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 789/2002-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Link Interchange Network Ltd og Citigroup, Inc.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Citigroup, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 273 af 6.11.2004.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/26

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 28. februar 2008 — American Clothing Associates mod KHIM (gengivelse af et ahornblad)

(Sag T-215/06) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF-figurmærke, der forestiller et ahornblad - absolut registreringshindring - servicemærke - artikel 7, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 40/94 - Pariserkonventionens artikel 6c - retlige oplysninger forelagt for Harmoniseringskontorets instanser og for Retten)

(2008/C 92/53)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: American Clothing Associates SA (Evergem, Belgien) (ved avocats P. Maeyaert og N. Clarembeaux)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. maj 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1463/2005-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et tegn, der forestiller et ahornblad, som EF-varemærke.

Konklusion

Afgørelsen truffet den 4. maj 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1463/2005-1) annulleres, for så vidt som den vedrører registreringen af det ansøgte varemærke for tjenesteydelserne i klasse 40 i Nice-arrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, der svarer til følgende beskrivelse: »Skræddervirksomhed; præparering og udstopning af dyr; bearbejdning, forarbejdning og færdigbehandling af skind, læder, pelsværk og tekstiler; bogbind; fremkaldelse af fotografiske film og fotografisk trykning; træbearbejdning; presning af frugt; møllerivirksomhed; forarbejdning, hærdning og overfladebehandling af metaller«.

2)	I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 249 af 14.10.2006.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/27

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. marts 2008 — Combescot mod Kommissionen

(Sag T-414/06) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - sagens afvisning af Personaleretten - søgsmålsfrist)

(2008/C 92/54)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Philippe Combescot (Popayán, Colombia) (ved avocats A. Maritati og V. Messa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Joris og M. Velardo, som befuldmægtigede, bistået af avocat S. Corongiu)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 19. oktober 2006 i sag F-114/05, Combescot mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, hvorved dommen påstås ophævet.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Philippe Combescot bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

(1) EUT C 42 af 24.2.2007.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/27

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 22. januar 2008 — Efkon mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-298/04) (1)

(Annullationssøgsmål - direktiv 2004/52/EF - interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer - ikke individuelt berørt - afvisning)

(2008/C 92/55)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Efkon AG (Graz-Andritz, Østrig) (først ved avocat G. Zanger, derefter ved avocat M. Novak)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved U. Rösslein og A. Neergaard, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Lopes Sabino og M. Bauer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Vidal Puig og G. Braun, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om hel, eller subsidiært, delvis annullation af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (EUT L 166, s. 124, berigtigelse i EUT L 200, s. 50).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Efkon AG bærer sine egne og Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3)	Europa-Parlamentet og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 262 af 23.10.2004.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/28

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 31. januar 2008 — Aluminium Silicon Mill Products mod Kommissionen

(Sag T-151/06) (1)

(Dumping - godtgørelse af antidumpingtold - annullation af forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold - ufornødent at træffe afgørelse - omkostningsregler)

(2008/C 92/56)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aluminium Silicon Mill Products GmbH (Zug, Schweiz) (ved advokaterne L. Ruessmann og A. Willems)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Stancanelli og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 1183 endelig udg. af 3. april 2006, der delvist afviser anmodningerne om godtgørelse af antidumpingtold for import af silicium med oprindelse i Rusland.

Konklusion

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 178 af 29.7.2006.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/28

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 18. februar 2008 — Altana Pharma mod KHIM — Avensa (PNEUMO UPDATE)

(Sag T-327/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket PNEUMO UPDATE - det ældre nationale ordmærke Pneumo - søgsmålet skal dels åbenbart afvises og er dels åbenbart retligt ugrundet)

(2008/C 92/57)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Altana Pharma AG (Konstanz, Tyskland) (ved avocat H. Becker)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved R. Pethke, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Avensa AG (Zug, Schweiz)

Sagens genstand

Sag anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 11. september 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 668/2005-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Avensa AG og Altana Pharma AG.

Konklusion

1)	Søgsmålet skal dels åbenbart afvises og er dels åbenbart retligt ugrundet.

2)	Altana Pharma AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 326 af 30.12.2006.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/28

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 18. februar 2008 — Jurado Hermanos mod KHIM (JURADO)

(Sag T-410/07 R)

(Særlige rettergangsformer - EF-varemærker - slettelse af mærket - begæring om restitutio in integrum - begæring om udsættelse af slettelse af varemærket - afvisning)

(2008/C 92/58)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Jurado Hermanos, SL (Alicante, Spanien) (ved avocat C. Martín Álvarez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. López Fernández de Corres, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af slettelse af EF-varemærke nr. 24218 og retsvirkningerne af afgørelsen truffet den 3. september 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i sag R 866/2007-2 vedrørende en begæring om restitutio in integrum indgivet af Jurado Hermanos, indtil Retten har afsagt dom i hovedsagen.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/29

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 19. februar 2008 — CPEM mod Kommissionen

(Sag T-444/07 R)

(Særlige rettergangsformer - begæring om udsættelse af gennemførelse - begæringens fremsættelse - begæringen ikke taget til følge - sammenslutning - økonomisk tab - manglende uopsættelighed)

(2008/C 92/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Centre de promotion de l'emploi par la micro-entreprise (CPEM) (Marseille, Frankrig) (ved avocat C. Bonnefoi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af debetnota nr. 3240912189 af 17. december 2007 vedrørende Kommissionens beslutning K(2007) 4645 af 4. oktober 2007 om ophævelse af den finansielle støtte, som ved beslutning K(1999) 2645 af 17. august 1999 blev tildelt CPEM af Den Europæiske Socialfond (ESF).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/29

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 13. februar 2008 — Buczek Automotive mod Kommissionen

(Sag T-1/08 R)

(Særlige rettergangsformer - begæring om udsættelse af gennemførelsen - procesreglementets artikel 105, stk. 2)

(2008/C 92/60)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Buczek Automotive sp, z o.o. (Sosnowiec, Polen) (ved advokat T. Gackowski)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning K(2007) 5087 endelig udg. af 23. oktober 2007 vedrørende statsstøtte C 23/2006 (ex NN 35/2006), der blev ydet af Republikken Polen til stålproducenten Grupa Technologie Buczek.

Konklusion

Gennemførelsen af Kommissionens beslutning K(2007) 5087 endelig udg. af 23. oktober 2007 vedrørende statsstøtte C 23/2006 (ex NN 35/2006), der blev ydet af Republikken Polen til stålproducenten Grupa Technologie Buczek, udsættes, for så vidt som denne beslutning vedrører Buczek Automotive sp, Z o.o., indtil der er afsagt kendelse om endelig afgørelse af denne sag om foreløbige forholdsregler.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/29

Sag anlagt den 14. januar 2008 — Quest Diagnostics mod KHIM — ALK-Abelló (DIAQUEST)

(Sag T-22/08)

(2008/C 92/61)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Quest Diagnostics Inc. (Teterboro, De Forenede Stater) (ved lawyer R. Niebel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: ALK-Abelló A/S (Hørsholm, Danmark).

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen truffet den 25. oktober 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.

—	Afgørelsen truffet den 11. oktober 2006 af Indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret annulleres.

—	Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: ALK-Abelló A/S

Det omhandlede EF-varemærke: EF-ordmærket »DIAQUEST« for varer i klasse 1, 5 og 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Quest Diagnostics Inc.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »QUEST DIAGNOSTICS« for varer og tjenesteydelser i klasse 5, 10, 16, 35, 39 og 42 — ansøgning nr. 2 402 980 og nr. 1 958 589

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/30

Sag anlagt den 21. januar 2008 — Laboratórios Wellcome de Portugal mod KHIM — Serono Genetics Institute (FAMOXIN)

(Sag T-26/08)

(2008/C 92/62)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Laboratórios Wellcome de Portugal Lda (Algés, Portugal) (ved lawyer R. Gilbey)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Serono Genetics Institute SA (Evry, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 20. november 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 10/2007-1) annulleres og det fastslås, at den af sagsøgeren indgivne ugyldighedsbegæring tages til følge.

—	Alle Harmoniseringskontorets afgørelser, hvorved sagsøgeren er pålagt at betale sagens omkostninger, ophæves, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »FAMOXIN« for varer og tjenesteydelser i klasse 5 — EF-varemærke nr. 2 491 298

Indehaver af EF-varemærket: Serono Genetics Institute SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Laboratórios Wellcome de Portugal Lda

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det nationale ordmærke »LANOXIN« for varer i klasse 5

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 52 og artikel 56, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94, idet appelkammeret fastslog, at det ældre varemærke anvendes i forbindelse med »farmaceutiske præparater, som indeholder digoxin til behandling af hjerte-kar-sygdomme« og ikke »farmaceutiske præparater, som indeholder digoxin«, og idet appelkammeret bedømte den relevante kundekreds, opmærksomhedsniveauet for de forskellige dele af den relevante kundekreds og ligheden mellem de omtvistede varemærker og varer fejlagtigt.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/30

Sag anlagt den 21. januar 2008 — Wellcome Foundation mod KHIM — Serono Genetics Institute (FAMOXIN)

(Sag T-27/08)

(2008/C 92/63)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Wellcome Foundation Ltd (Greenford, Det Forenede Kongerige) (ved lawyer R. Gilbey)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Serono Genetics Institute SA (Evry, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 19. november 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 9/2007-1) annulleres, og det fastslås, at den af sagsøgeren indgivne ugyldighedsbegæring tages til følge.

—	Alle Harmoniseringskontorets afgørelser, hvorved sagsøgeren er pålagt at betale sagens omkostninger, ophæves, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »FAMOXIN« for varer og tjenesteydelser i klasse 5 — EF-varemærke nr. 2 491 298

Indehaver af EF-varemærket: Serono Genetics Institute SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: The Wellcome Foundation Ltd

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det nationale ordmærke »LANOXIN« for varer i klasse 5

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 52 og artikel 56, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94, idet appelkammeret fastslog, at det ældre varemærke anvendes i forbindelse med »farmaceutiske præparater til behandling af hjerte-kar-sygdomme« og ikke »farmaceutiske præparater«, og idet appelkammeret bedømte den relevante kundekreds, opmærksomhedsniveauet for de forskellige dele af den relevante kundekreds og ligheden mellem de omtvistede varemærker og varer fejlagtigt.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/31

Sag anlagt den 14. januar 2008 — Mars mod KHIM — Ludwig Schokolade (tredimensionalt varemærke, der forestiller en chokoladestang)

(Sag T-28/08)

(2008/C 92/64)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Mars, Inc. (McLean, De Forenede Stater) (ved barrister A. Bryson og solicitor G. Mills)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ludwig Schokolade GmbH & Co. KG (Bergisch Gladbach, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 23. oktober 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Et tredimensionalt varemærke, der forestiller en chokoladestang for varer i klasse 5, 29 og 30 — EF-varemærke nr. 818 864

Indehaver af EF-varemærket: Mars, Inc.

Indgiver af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Ludwig Schokolade GmbH & Co. KG

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen.

Appelkammerets afgørelse: Annullationsafdelingens afgørelse annulleres, og EF-varemærket erklæres ugyldigt.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 7, stk. 3, artikel 51, stk. 2, artikel 73 og 74, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94, idet

—	appelkammeret skulle have fastslået, at den omhandlede form væsentligt adskiller sig fra normer og branchesædvaner inden for den relevante sektor

—	appelkammeret krævede bevis for, at varemærket havde opnået fornødent særpræg i hver enkel af de relevante medlemsstater, og ikke om det havde opnået fornødent særpræg i en væsentlig del af Fællesskabets marked for chokoladestænger

—	appelkammeret i den anfægtede afgørelse lagde et punkt til grund, der ikke forudgående var blevet nævnt af hverken Harmoniseringskontoret eller Ludwig Schokolade.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/31

Sag anlagt den 23. januar 2008 — Quantum mod KHIM — Quantum Corporation (Quantum CORPORATION)

(Sag T-31/08)

(2008/C 92/65)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Quantum Corp. (San Jose, De Forenede Stater) (ved Solicitor J. Barry)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Quantum Corporation Ltd (Lefkosia, Cypern)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 17. oktober 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1271/2006-1 annulleres.

—	Der gives medhold i klagesag R 1271/2006-1.

—	Indsigelsessag B 936 288 antages til realitetsbehandling og sagen fortsættes.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale Quantums omkostninger, både i sagen for Retten og i sagerne for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Quantum Corporation Limited

Det omhandlede EF-varemærke: EF-figurmærket, der består af tegnet »Q«, og indeholder ordbestanddelene »QUANTUM CORPORATION« for varer og tjenesteydelser i klasse 35, 36 og 42 — ansøgning nr. 3 773 355

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Quantum Corp.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale og EF-ordmærket »QUANTUM« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og EF-figurmærket »Q« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen afvist

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse har lagt urigtige faktiske omstændigheder til grund, idet den ikke har taget højde for, at retningslinjer for indsigelsessager eksisterer, og for indholdet heraf. Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesatte selskabets berettigede forventning om, at den praksis, der er skitseret i retningslinjer for indsigelsessager, er materielt eksakt, da andre eventuelle indsigere også kunne have henholdt sig til dem. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at denne havde en berettiget forventning om, at retningslinjerne ville blive fulgt, og om at selskabet ville modtage en »standardskrivelse 208«, der opstiller krav om, at indsende en oversættelse af klageskriftet for at opfylde formforskrifterne. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Harmoniseringskontoret i henhold til artikel 114 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 ifalder ansvar, da det har tilsidesat sin pligt til at tilvejebringe ajourførte og præcise retningslinjer.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/32

Sag anlagt den 18. januar 2008 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-32/08)

(2008/C 92/66)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyer N. Korogiannakis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse, hvorefter sagsøgerens bud ikke blev valgt og kontrakten blev tildelt den valgte tilbudsgiver, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den omhandlede udbudsprocedure, svarende til et beløb på 65 565 EUR.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgerens retsomkostninger og andre omkostninger, der er afholdt i forbindelse med dette søgsmål, selv for det tilfælde, at sagsøgeren ikke skulle få medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for påstandene anført, at Kommissionen, i forbindelse med udbudsprocedure ENV.A.1/SER/2007/0032 for »Markedsanalyse med henblik på udviklingen af en ny strategi for« Unge europæere og miljøet»-netadressen« (EUT 2007/S 83-1008988), tilsidesatte sine forpligtelser i henhold til finansforordningen (1), dens gennemførelsesbestemmelser og direktiv 2004/18/EF (2).

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den ordregivende myndighed foretog adskillige åbenbare fejlskøn, der resulterede i afvisningen af sagsøgerens bud. Endvidere har den ordregivende myndighed angiveligt tilsidesat sin forpligtelse til at begrunde sin afgørelse, og navnlig at oplyse sagsøgeren om, hvilke fordele den tilbudsgiver, der fik tildelt kontrakten, havde i forhold til sagsøgeren.

Sagsøgeren nedlægger derfor påstand om annullation af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse om at afvise sagsøgerens bud og tildele kontrakten til den valgte entreprenør, samt om at Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, også selv om Kommissionen frifindes. Subsidiært, da kontrakten højest sandsynligt allerede vil være udført fuldt ud på tidspunktet for Domstolens afgørelse, eller hvis det ikke længere er muligt at annullere afgørelsen, nedlægger sagsøgeren påstand om økonomisk kompensation (erstatning) i overensstemmelse med artikel 235 EF og artikel 288 EF.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/33

Sag anlagt den 24. januar 2008 — Codorniu Napa mod KHIM — Bodegas Ontañón (ARTESA NAPA VALLEY)

(Sag T-35/08)

(2008/C 92/67)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Codorniu Napa Inc. (Californien, De Forenede Stater) (ved abogados X. Fàbrega Sabaté og M. Curell Aguilà)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bodegas Ontañón, S.A.

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 20. november 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 747/2006-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Codorniu Napa, Inc.

Det EF-varemærke, der ansøges om: Ordmærket »ARTESA NAPA VALLEY« for varer i klasse 33 (ansøgning nr. 3 079 159)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bodegas Ontañón, S.A

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket nr. 2 050 623 »ARTESO« for varer i klasse 33 og 35, og det spanske ordmærke nr. 844 194 »LA ARTESA« for varer i klasse 33.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen og afslag på ansøgningen om registrering.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), idet der ikke er nogen risiko for forveksling mellem de omtvistede tegn.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/33

Sag anlagt den 23. januar 2008 — Walton mod Kommissionen

(Sag T-37/08)

(2008/C 92/68)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Robert Walton (Oxford, Det Forenede Kongerige) (ved barrister D. Beard)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kommissionens afgørelse om at modregne beløbet på 36 551,58 EUR i de beløb, som tilkommer Mr. Walton i medfør af Rettens dom i sag T-144/02, var ulovlig, eller

—	det fastslås, at Kommissionens afgørelse om at modregne beløbet på 36 551,58 EUR i de beløb, som tilkommer Mr. Walton i medfør af Rettens dom i sag T-144/02, var delvis ulovlig, eller

—	det fastslås, at Kommissionens afgørelse om at modregne beløbet på 36 551,58 EUR i de beløb, som tilkommer Mr. Walton i medfør af Rettens dom i sag T-144/02, skal beregnes på ny med henblik på at fjerne Kommissionens krav om renter, og/eller

—	det bestemmes, at (a) den fastlagte fordring på 13 104,14 EUR med tillæg af renter, og/eller (b) den fastlagte fordring på 13 815,16 EUR med tillæg af renter annulleres, og

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger, og

—	Retten træffer enhver foranstaltning, som den finder rimelig og retfærdig.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen blev ved Retten i Første Instans' dom af 12. juli 2007 i sag T-144/02, Richard J. Eagle m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, pålagt at betale sagsøgeren et bestemt beløb i erstatning.

Den 16. november 2007 udbetalte Kommissionen et mindre beløb efter at have modregnet beløbet på 36 551,58 EUR. Sagsøgeren har anfægtet Kommissions afgørelse om at nedsætte det beløb, som tilkommer sagsøgeren, med dette beløb.

Sagsøgeren har støtte for søgsmålet gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl ved at træffe den anfægtede afgørelse, da afgørelsen udgjorde ulovlig procedurefordrejning, eftersom Kommissionen under sagen for Retten havde frafaldet sit modregningskrav og derfor ikke ensidigt kunne forfølge det forhold efterfølgende.

Sagsøgeren har yderligere anført, at den anfægtede afgørelse var i strid med sagsøgerens berettigede forventning, da Kommissionen havde anerkendt sagsøgerens tal i brevveksling efter Rettens dom.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at de debetnota, som den anfægtede afgørelse var baseret på, ikke udgør et tilstrækkeligt retligt grundlag for afgørelsen, og at afgørelsen var baseret på grundlæggende fejlberegninger med hensyn til de krævede renter.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/34

Sag anlagt den 22. januar 2008 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-39/08)

(2008/C 92/69)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyer N. Korogiannakis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse, hvorefter sagsøgerens bud ikke blev valgt og kontrakten blev tildelt den valgte tilbudsgiver, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den omhandlede udbudsprocedure, svarende til et beløb på 441 564,50 EUR.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgerens retsomkostninger og andre omkostninger, der er afholdt i forbindelse med dette søgsmål, selv for det tilfælde, at sagsøgeren ikke skulle få medhold.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgerens retsomkostninger og andre omkostninger, der er afholdt i forbindelse med dette søgsmål.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren afgav et bud som svar på Kommissionens offentlige udbud vedrørende værtskab, forvaltning, forøgelse, fremme og vedligeholdelse af Kommissionens internetportal »e-learning« (elearningeuropa.info) (EUT 2007, S 87-105977). Sagsøgeren anfægter Kommissionens afgørelse af 12. november 2007 om ikke at antage sagsøgerens bud, og hvorved det meddeltes sagsøgeren, at kontrakten blev tildelt en anden tilbudsgiver. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om betaling af erstatning for tab som følge af udbudsproceduren.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen foretog åbenbare fejlskøn og undlod at begrunde sin afgørelse i overensstemmelse med artikel 253 EF. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen forvekslede bedømmelseskriterier med tildelingskriterier ved bedømmelsen af buddene og anvendte bedømmelseskriterier, der ikke var oplyst over for tilbudsgiverne før fristen for afgivelse af bud. Endelig gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/34

Sag anlagt den 1. februar 2008 — Vakakis mod Kommissionen

(Sag T-41/08)

(2008/C 92/70)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vakakis International — Symvouli gia Agrotiki Anaptixi AE (Athen, Grækenland) (ved Solicitor B. O'Connor)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers ubegrundede afgørelse af 6. december 2007 (Referencenr. A3 TF TCC(2007)106233) om ikke at indbyde konsortiet, der ledes af Vakakis International SA, til en samtale angående udbudsproceduren »Teknisk bistand til støtte for politikken for udvikling af landdistrikterne« nr. EuropeAid/125241/C/SER/CY annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 21. december 2007 (Referencenr. A3 TF TCC(2007)106667) om ikke at acceptere Vakakis International SA's bud under henvisning til, at buddet ikke opfyldte de tekniske krav, annulleres.

—

Kommissionen anmodes i henhold til artikel 65, litra b), i Rettens procesreglement om at fremlægge visse dokumenter angående arbejdet udført af bedømmelsesudvalget, nedsat med henblik på at vurdere buddene fremlagt i forbindelse med udbudsproceduren EuropeAid/125241/C/SER/CY samt udarbejdelsen af listen over tilbudsgivere, der kunne komme i betragtning.

—	Der fastsættes sådanne yderligere tiltag, som Retten måtte finde nødvendige.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionens brev af 6. december 2007, hvorved sagsøgeren blev oplyst om, at selskabet ikke ville blive indbudt til en samtale, udgør en afgørelse, der savner tilstrækkelig begrundelse, hvilket er en tilsidesættelse af artikel 253 EF. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at denne fase er et centralt element i udbudsproceduren, hvortil alle tilbudsgivere, herunder dem som ikke opfylder de opstillede tekniske krav, bør indbydes til med henblik på at opretholde et konkurrencepræget miljø. Sagsøgeren har yderligere anført, at den nævnte afgørelse er retlig ukorrekt, eftersom den er baseret på manglende overholdelse af de administrative kriterier og ikke manglende overholdelse af den forudsatte tekniske standard. Dette er ifølge sagsøgeren misbrug af den beføjelse, der er tillagt Kommissionen inden for rammerne af proceduren for evalueringen af buddene.

Sagsøgeren har endvidere med hensyn til både den ovennævnte afgørelse og afgørelsen af 21. december 2007 gjort gældende, at afgørelserne er uforenelige med indholdet i Praktisk vejledning vedrørende procedurer for kontrakter i forbindelse med ekstern bistand. Sagsøgeren har endelig anført, at Kommissionens afgørelse af 21. december 2007 havde til formål at legitimere en tidligere ubegrundet afgørelse om at udelukke sagsøgeren fra udbuddet og er derfor retlig ukorrekt.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/35

Sag anlagt den 24. januar 2008 — Shetland Islands Council mod Kommissionen

(Sag T-42/08)

(2008/C 92/71)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Shetland Islands Council (ved barrister E. Whiteford, solicitor R. Murray og R. Thompson, QC)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af beslutningens artikel 1, stk. 2, og artikel 3, 4 og 5.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er en offentlig myndighed, der foretog betalinger til fiskerisektoren inden for rammerne af to generelle støtteforanstaltninger, kaldet »Støtte til fiskeri- og fiskeforarbejdningsindustrien« og »Støtte til fiskeopdrætsindustrien«, som bestod af forskellige former for støtteordninger. Kommissionen lagde til grund, at den støtte, som Det Forenede Kongerige gennemførte på grundlag af »Ordning for modernisering af fiskefartøjer«, var uforenelig med fællesmarkedet, for så vidt som den vedrørte støtte, der tildeltes moderniseringsprojekter vedrørende kapacitet i forhold til tonnage eller motorkraft.

Ved søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation i henhold til artikel 230 EF af Kommissionens beslutning C 37/2006 (ex NN 91/2005) af 13. november 2007 angående »Ordning for modernisering af fiskefartøjer« gennemført i Det Forenede Kongerige. Sagsøgeren har nærmere bestemt nedlagt påstand om annullation af den anfægtede beslutnings artikel 1, stk. 2, og artikel 2, 4 og 5 med støtte i to anbringender:

Kommissionen foretog angiveligt urigtig retsanvendelse, idet den lagde til grund, at betaling for udskiftning eller forbedring af motor ikke påvirker et fartøjs bruttotonnage eller motorkraft i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 9, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning (EF) nr. 2792/1999 (1), hvorfor den ikke er forenelig med fællesmarkedet.

Kommissionen foretog urigtig retsanvendelse, idet den lagde til grund, at tilbagebetaling af udbetalt støtte ville være forenelig med:

a)	artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 (2).

b)	de almindelige principper om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning samt ligebehandling.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17.12.1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (EFT L 337, s. 10).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/36

Sag anlagt den 24. januar 2008 — Shetland Islands Council mod Kommissionen

(Sag T-43/08)

(2008/C 92/72)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Shetland Islands Council (ved barrister E. Whiteford, solicitor R. Murray og R. Thompson, QC)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af beslutningens artikel 3, 4 og 5.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er en offentlig myndighed, der foretog betalinger til fiskerisektoren inden for rammerne af to generelle støtteforanstaltninger, kaldet »Støtte til fiskeri- og fiskeforarbejdningsindustrien« og »Støtte til fiskeopdrætsindustrien«, som bestod af forskellige former for støtteordninger. Kommissionen lagde til grund, at den støtte, som Det Forenede Kongerige gennemførte på grundlag af »foranstaltning til forbedring af fiskefabrikker«, var uforenelig med fællesmarkedet, for så vidt som den vedrørte et beløb på 92 007 GBP, der blev tildelt den 13. august 1997, 7. januar 1999, 25. februar 1999, 10. december 1999, 19. januar 2001 og 15. december 2004.

Ved søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation i henhold til artikel 230 EF af Kommissionens beslutning C 38/2006 (ex NN 93/2005) af 13. november 2007 angående »foranstaltning til forbedring af fiskefabrikker« gennemført i Det Forenede Kongerige. Sagsøgeren har nærmere bestemt nedlagt påstand om annullation af den anfægtede beslutnings artikel 3, 4 og 5, idet det gøres gældende, at Kommissionen med urette lagde til grund, at tilbagebetaling af udbetalt støtte ville være forenelig med:

1)	artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 (1).

2)	de almindelige principper om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning samt ligebehandling.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/36

Sag anlagt den 29. januar 2008 — Transportes Evaristo Molina mod Kommissionen

(Sag T-45/08)

(2008/C 92/73)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Transportes Evaristo Molina, S.A. (Santa María del Águila, Spanien) (ved abogados A. Hernández Pardo, L. Ruiz Ezquerra og M. C. Flores Hernández)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 12. april 2006 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/B-1/38.348 Repsol CPP), annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning af 12. april 2006, hvorved den sagsøgte institution accepterede REPSOL CPP's tilsagn i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1).

Beslutningen indgår i den procedure, som blev indledt efter REPSOL CPP's begæring om en negativattest, eller hvis dette ikke var muligt, en individuel fritagelse, vedrørende de standardaftaler og/eller -kontrakter, hvormed selskabet tilrettelagde sin virksomhed med distribution af motorbrændstoffer på tankstationer i Spanien.

I de tilsagn, som Kommissionen accepterede, forpligtede REPSOL CPP sig til blandt andet at forøge antallet af tankstationer, som kan skifte leverandør, idet REPSOL CPP påtog sig at give ejerne eller forpagterne af tankstationerne mulighed for at frigøre sig for de tinglige rettigheder i form af brugsret eller bygningsret, selv om det til gengæld herfor blev pålagt tankstationerne at overholde en række betingelser.

Sagsøgeren, der er forpagter af en tankstation, og som havde indgået en leveringskontrakt med REPSOL CPP, har gjort gældende, at den anfægtede beslutning har berørt virksomheden umiddelbart og individuelt siden den 19. november 2007, datoen for underretningen af REPSOL CPP om optagelsen i bilag I af virksomhedens tilsagn ved den tredje berigtigelse.

Sagsøgeren har til støtte for påstandene for det første gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 9 i forordning nr. 1/2003. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at Kommissionen — selv om den kendte til den korrekte fortolkning af konkurrencereglerne om tidsgrænserne — accepterede de af REPSOL CPP foreslåede tilsagn, og dermed overskred og tilsidesatte formålet med artikel 9 i forordning nr. 1/2003 og proportionalitetsprincippet, henset til, at de tilsagn, som blev accepteret af Kommissionen, ikke var et effektivt middel til at give et passende svar med hensyn til de bekymringer, som Kommissionen selv lagde for dagen.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet, hvorefter en borger ikke må drage fordel af sine egne ulovlige handlinger eller opnå ugrundet berigelse.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/37

Sag anlagt den 28. januar 2008 — Fusco mod KHIM — Fusco International (FUSCOLLECTION)

(Sag T-48/08)

(2008/C 92/74)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Vincenzo Fusco (ved avvocato B. Saguatti)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Antonio Fusco International SA Lussemburgo, succursale di Lugano (Lugano, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 24. oktober 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres og ændres, således at den af sagsøgeren for appelkammeret forelagte klage anses for begrundet, og følgelig bør der gives medhold i indsigelsen.

—	Harmoniseringskontoret og eventuelt intervenienten Antonio Fusco International SA tilpligtes at betale den foreliggende sags omkostninger samt omkostningerne ved sagen for appelkammeret og indsigelsesafdelingen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Antonio Fusco International SA Lussemburgo, succursale di Lugano.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket FUScollection (registreringsansøgning nr. 1 503 366) for varer i klasse 9, 18 og 25.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Vincenzo Fusco

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærket (nr. 727.375) og det italienske varemærke (nr. 489.262) »ENZO FUSCO« for varer i klasse 25.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/37

Appel iværksat den 5. februar 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 22. november 2007 af Personaleretten i sag F-109/06, Dittert mod Kommissionen

(Sag T-51/08 P)

(2008/C 92/75)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Daniel Dittert (Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg)

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 22. november 2007 i sag F-109/06, Dittert mod Kommissionen ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved Personaleretten.

—	Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Under denne appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 22. november 2007 i sag F-109/06, Dittert mod Kommissionen, hvorved Personaleretten annullerede Kommissionens afgørelse om at tildele indstævnte et antal prioritetspoints, der var utilstrækkeligt til, at han kunne forfremmes i forfremmelsesåret 2005, og Kommissionens afgørelse om udfærdigelse af listen over de forfremmede i forfremmelsesåret 2005, for så vidt som denne ikke indeholdt indstævntes navn.

Kommissionen har fremsat tre anbringender til støtte for sin appel:

Den har for det første gjort gældende, at Personaleretten har tilsidesat vedtægtens artikel 45, idet den har tillagt generaldirektørens deltagelse i proceduren for tildeling af points overdreven betydning, således at ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse uretmæssigt blev begrænset som følge af konstateringen af, at den manglende deltagelse udgør en væsentlig procedurefejl.

Kommissionen har for det andet anført, at Personaleretten i strid med vedtægtens artikel 45 har gjort indgreb i ansættelsesmyndighedens kompetence, og at den har meddelt ansættelsesmyndigheden et pålæg under overskridelse af sin kompetence.

Kommissionen har for det tredje foreholdt Personaleretten, at den ikke i tilstrækkeligt omfang har angivet en retlig begrundelse for sin konstatering af, at den omstændighed, at sagsøgeren i første instans blev tildelt et antal prioritetspoints af forfremmelsesudvalget, ikke udgjorde et passende middel til at afhjælpe en procedurefejl, som Retten anså for »væsentlig«, og som beroede på den manglende deltagelse fra generaldirektørens side. Kommissionen er desuden af den opfattelse, at Personaleretten har støttet den appellerede dom på en forvanskning af indholdet af referatet fra forfremmelsesudvalgets møde.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/38

Appel iværksat den 5. februar 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 22. november 2007 af Personaleretten i sag F-110/06, Carpi Badía mod Kommissionen

(Sag T-52/08 P)

(2008/C 92/76)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: José Carpi Badía (Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg)

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 22. november 2007 i sag F-110/06, Carpi Badía mod Kommissionen ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved Personaleretten.

—	Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Under denne appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 22. november 2007 i sag F-110/06, Carpi Badía mod Kommissionen, hvorved Personaleretten annullerede Kommissionens afgørelse om at tildele indstævnte et antal prioritetspoints, der var utilstrækkeligt til, at han kunne forfremmes i forfremmelsesåret 2005, og Kommissionens afgørelse om udfærdigelse af listen over de forfremmede i forfremmelsesåret 2005, for så vidt som denne ikke indeholdt indstævntes navn.

Kommissionen har fremsat de samme tre anbringender til støtte for sin appel, som i sag T-51/08 P, Kommissionen mod Dittert.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/38

Appel iværksat den 8. februar 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 27. november 2007 af Personaleretten i sag F-122/06, Roodhuijzen mod Kommissionen

(Sag T-58/08 P)

(2008/C 92/77)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Anton Pieter Roodhuijzen (Luxemburg, Storhertugdømmet Luxemburg)

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 27. november 2007 i sag F-122/06, Roodhuijzen mod Kommissionen ophæves.

—	Kommissionen frifindes.

—	Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger i appelsagen og i sagen for Retten i Første Instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved denne appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af den dom, Personaleretten afsagde den 27. november 2007 i sag F-122/06, Roodjuijzen mod Kommissionen, hvorved den annullerede Kommissionens afgørelse om ikke at anerkende indstævntes samlivsforhold i relation til De Europæiske Fællesskabers fælles sygeforsikringsordning.

Kommissionen har fremsat tre anbringender til støtte for sin appel:

Med det første anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Personaleretten handlede ultra vires i forhold til sin kompetence i henhold til artikel 1, stk. 2, i vedtægtens bilag VII og i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, idet den forkastede appellantens argumentation desangående og satte sin egen i stedet uden at give Kommissionen lejlighed til at gøre bemærkninger hertil, hvorved den tilsidesatte Kommissionens ret til forsvar.

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl ved fortolkningen af begrebet »partnerskab« som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i vedtægtens bilag VII, hvorefter en tjenestemands partner erhverver ret til ydelser fra den fælles sygeforsikringsordning.

Det tredje anbringende, der fremsættes subsidiært, vedrører en fejlagtig fortolkning af forbuddet mod forskelsbehandling.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/39

Sag anlagt den 7. februar 2008 — Nute Partecipazioni og La Perla mod KHIM — Worldgem Brands (NIMEI LA PERLA MODERN CLASSIC)

(Sag T-59/08)

(2008/C 92/78)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøgere: Nute Partecipazioni SpA (Bologna, Italien) og La Perla Srl (Bologna, Italien) (ved avvocati R. Morresi og A. Dal Ferro)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Worldgem Brands Srl (Olmo di Creazzo, Italien)

Sagsøgernes påstande

—

Principalt: Afgørelsen truffet den 19. november 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres og ændres, da artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker er anvendt fejlagtigt, og da denne forordnings artikel 63, stk. 6, artikel 73 og 74 er blevet tilsidesat.

—	Subsidiært: Afgørelsen truffet den 19. november 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres, da artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 er anvendt fejlagtigt, og da denne forordnings artikel 63, stk. 6, artikel 73 og 74 er blevet tilsidesat.

—	Mest subsidiært: Afgørelsen truffet den 19. november 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres og/eller ændres, da artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 er anvendt fejlagtigt, og da denne forordnings artikel 63, stk. 6, artikel 73 og 74 er blevet tilsidesat.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Harmoniseringskontoret og Worldgem Brands Srl in solidum at betale hele sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: EF-ordmærket »NIMEI LA PERLA MODERN CLASSIC« (ansøgning nr. 713 446) for varer i klasse 14. Dette varemærke har allerede været genstand for en første begæring om ugyldighed. Afgørelsen om afslag på denne første begæring om ugyldighed truffet af Første Appelkammer blev annulleret af Retten i sag T-137/05, La Perla mod KHIM — Worldgem Brands (1)

Indehaver af EF-varemærket: WORLDGEM BRANDS Srl

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Nute Partecipazioni SpA og La Perla Srl

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Omdømmet af flere italienske figurmærker »PERLA« for varer i klasse 3, 9, 14, 16, 18, 24, 25 og 35

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen om ugyldighed af registreringen af det omhandlede EF-varemærke tages til følge.

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og delvis medhold i ugyldighedsbegæringen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af loven samt fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 63, 73 og 74 i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker. Subsidiært: Tilsidesættelse af loven og fejlagtig anvendelse af samme forordnings artikel 8, stk. 1, litra b).

(1) Endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/40

Sag anlagt den 6. februar 2008 — ThyssenKrupp Acciai Speciali Terni mod Kommissionen

(Sag T-62/08)

(2008/C 92/79)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ThyssenKrupp Acciai Speciali Terni SpA (Terni, Italien) (ved avvocati T. Salonico, G. Pellegrino, G. Pellegrino, G. Barone)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede beslutning kendes ulovlig og annulleres i sin helhed, idet den omstridte foranstaltning i beslutningen antages at være statsstøtte, selv om den udgør en lovlig fortsættelse af den erstatning, som den italienske stat har ydet Terni (og dens successorer), og som er en kompensation for den ekspropriation af elektricitetsværker, der foretoges i 1962-1963.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Subsidiært annulleres beslutningen, for så vidt som den

a)	fastslår, at Italien ulovligt har udbetalt statsstøtte til ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche som følge af en overtrædelse af EF-traktatens artikel 88, stk. 3,

b)	fastslår, at der foreligger beløb, der skal opkræves hos ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche, og følgelig

c)	bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge disse beløb med tillæg af renter.

—	Mere subsidiært annulleres den anfægtede beslutning, for så vidt som den bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge støtten med tillæg af renter, idet en sådan tilbagesøgning strider mod den almindelige grundsætning om beskyttelse af den berettigede forventning.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning i denne sag er den samme som i sag T-53/08, Italien mod Kommissionen.

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som er gjort gældende under denne sag. Ud over, at der skal foreligge en overtrædelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 med fejlagtig fortolkning af den kompenserende takstforlængelse til Ternis successorer, gør sagsøgeren subsidiært gældende:

—	Tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 88, da det ikke er taget i betragtning, at den anfægtede foranstaltning endnu ikke er blevet gennemført, og at der derfor ikke er sket en tilsidesættelse af anmeldelsespligten og ikke foreligger beløb, der skal tilbagebetales.

—

Tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 samt ulovligt krav i den anfægtede beslutning om tilbagebetaling, da det strider mod grundsætningen om beskyttelse af den berettigede forventning.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/40

Sag anlagt den 6. februar 2008 — Cementir Italia mod Kommissionen

(Sag T-63/08)

(2008/C 92/80)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Cementir Italia Srl (Rom, Italien) (ved avvocati T. Salonico, G. Pellegrino, G. Pellegrino, G. Barone)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Subsidiært annulleres beslutningen, for så vidt som den

a)	fastslår, at Italien ulovligt har udbetalt statsstøtte til ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche som følge af en overtrædelse af EF-traktatens artikel 88, stk. 3,

b)	fastslår, at der foreligger beløb, der skal opkræves hos ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche, og følgelig

c)	bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge disse beløb med tillæg af renter.

—	Mere subsidiært annulleres den anfægtede beslutning, for så vidt som den bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge støtten med tillæg af renter, idet en sådan tilbagesøgning strider mod den almindelige grundsætning om beskyttelse af den berettigede forventning.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-62/08, ThyssenKrupp mod Kommissionen.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/41

Sag anlagt den 6. februar 2008 — Nuova Terni Industrie Chimiche mod Kommissionen

(Sag T-64/08)

(2008/C 92/81)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Nuova Terni Industrie Chimiche SpA (Milano, Italien) (ved avvocati T. Salonico, G. Pellegrino, G. Pellegrino, G. Barone)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Subsidiært annulleres beslutningen, for så vidt som den

a)	fastslår, at Italien ulovligt har udbetalt statsstøtte til ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche som følge af en overtrædelse af EF-traktatens artikel 88, stk. 3,

b)	fastslår, at der foreligger beløb, der skal opkræves hos ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche, og følgelig

c)	bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge disse beløb med tillæg af renter.

—	Mere subsidiært annulleres den anfægtede beslutning, for så vidt som den bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge støtten med tillæg af renter, idet en sådan tilbagesøgning strider mod den almindelige grundsætning om beskyttelse af den berettigede forventning.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-62/08, ThyssenKrupp mod Kommissionen.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/41

Sag anlagt den 13. februar 2008 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-65/08)

(2008/C 92/82)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 5. december 2007 vedrørende en procedure i henhold til artikel 21 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (sag nr. COMP/M.4685 Enel/Acciona/Endesa) annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2007) 5913 endelig udg. af 5. december 2007 vedrørende en procedure i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 139/2004 (1) (sag nr. COMP/M.4685 Enel/Acciona/Endesa). I den anfægtede beslutning fastslog Kommissionen, at Kongeriget Spanien har tilsidesat artikel 21 i forordning nr. 139/2004, idet det har stillet en række betingelser for, at Enel og Acciona sammen overtog kontrollen med Endesa, eftersom disse betingelser var uforenelige med artikel 28, 43 og 56 EF og derfor ulovligt griber ind i Kommissionens enekompetence til at tage stilling til en fusion af fællesskabsdimension. Endvidere pålagde Kommissionen Kongeriget Spanien at trække de betingelser, der var erklæret uforenelige med fællesskabsretten, tilbage.

Kongeriget Spanien har til støtte for sine påstande for det første gjort gældende, at Kommissionen manglede kompetence til at vedtage den anfægtede beslutning som led i en procedure i henhold til artikel 21 i forordning nr. 139/2004. Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat har tilsidesat artikel 21 i forordning nr. 139/2004, kan den anlægge et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF.

Kongeriget Spanien har for det andet gjort gældende, at den anfægtede beslutning er behæftet med en begrundelsesmangel, eftersom Kommissionen — for i henhold til bestemmelsen i artikel 21, stk. 4, i forordning nr. 139/2004 at vedtage foranstaltninger i forhold til Enels og Accionas åbne tilbud om overtagelse af Endesa — ikke har undersøgt de hensyn til den offentlige sikkerhed, som den spanske regering har lagt vægt på.

Endelig har Kongeriget Spanien foreholdt Kommissionen, at den har tilsidesat artikel 21, stk. 4, i forordning nr. 139/2004, eftersom de spanske myndigheder ikke var forpligtet til at meddele Kommissionen de betingelser, der var pålagt Enels og Accionas åbne tilbud om overtagelse af Endesa, eftersom de nævnte betingelser var omfattet af en legitim interesse som den offentlige sikkerhed.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24, s. 1).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/42

Sag anlagt den 12. februar 2008 — Polen mod Kommissionen

(Sag T-69/08)

(2008/C 92/83)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning af 12. oktober 2007 vedrørende artikel 111 og 172 i det polske udkast til lov om genetisk modificerede organismer, som Republikken Polen i henhold til artikel 95, stk. 5, i EF-traktaten har givet meddelelse om som undtagelser fra bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (meddelt under nummer K(2007) 4697) (1) annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2008/62/EF af 12. oktober 2007, som forkaster de foreslåede nationale bestemmelser, hvorved der fastsættes undtagelser til direktiv 2001/18/EF (2), og som Polen har meddelt i henhold til artikel 95, stk. 5, EF. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen meddelte sagsøgeren den anfægtede beslutning den 4. december 2004, hvilket er efter udløbet af seksmånedersfristen i artikel 95, stk. 6, EF, hvilket ifølge sagsøgeren betyder, at disse bestemmelser i henhold til nævnte artikel skal anses for godkendte fra det tidspunkt, hvor seksmånedersfristen udløber.

Sagsøgeren har gjort gældende, at vedtagelsen af beslutningen den 12. oktober 2007 er uden betydning for overholdelsen af fristen, idet det i denne forbindelse alene er afgørende, hvilken dato den anfægtede beslutning blev meddelt.

Sagsøgeren har følgelig fremsat følgende anbringender til støtte for sit søgsmål:

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 6, EF sammenholdt med artikel 254, stk. 3, EF

—	Tilsidesættelse af væsentlige processuelle krav, hvorefter der består en forpligtelse til at meddele adressaten en beslutning inden for den i lovgivningen fastsatte frist og følgelig at give adressaten mulighed for at gøre sig bekendt med beslutningens indhold

—	Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

(1) EUT L 16, s. 17.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12.3.2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, EFT L 106, s. 1.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/42

Sag anlagt den 13. februar 2008 — Promat mod KHIM — Prosima Comercial (PROSIMA PROSIMA COMERCIAL SA)

(Sag T-71/08)

(2008/C 92/84)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Promat GmbH (Ratingen, Tyskland) (ved Rechtsanwältin S. Beckmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Prosima Comercial, SA (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 27. november 2007 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 574/2007-2, annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Prosima Comercial, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »PROSIMA PROSIMA COMMERCIAL SA« for varer og tjenesteydelser i klasse 6, 7, 11, 16, 17, 20, 22, 35-39, 41 og 42 (ansøgning nr. 2 423 176).

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Promat GmbH.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »Promina« for varer i klasse 7 (tysk varemærke nr. 847 011)

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), idet Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked med urette lagde til grund, at varerne ikke var af samme art.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/43

Sag anlagt den 6. februar 2008 — Now Pharma mod Kommissionen

(Sag T-74/08)

(2008/C 92/85)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Now Pharma AG (Luxemburg, Luxemburg) (ved Rechtsanwälte C. Kaletta og I.-J. Tegebauer)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 4. december 2007 — K(2007) 6132 — annulleres.

—	Kommissionen pålægges i overensstemmelse med Rettens retsopfattelse at tage fornyet stilling til sagsøgerens ansøgning af 6. februar 2007.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning af 4. december 2007, hvorved der blev givet afslag på den af sagsøgeren ansøgte udpegelse af medikamentet »Extrait liquide spécial de Chelidonii radix« som lægemiddel til sjældne sygdomme som omhandlet i forordning (EF) nr. 141/2000 (1).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 3 i forordning (EF) nr. 141/2000 er blevet tilsidesat. I denne henseende er det navnlig gjort gældende, at den endegyldigt negative udtalelse fra Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering lagde et urigtigt kriterium til grund for sin afgørelse, nemlig betingelserne for markedsføring af lægemidler i artikel 8, stk. 3, litra c), i forordning nr. 141/2000. For udpegelsen som lægemiddel til sjældne sygdomme er det dog efter sagsøgerens opfattelse afgørende, at lægemidlet vil være til væsentlig gavn for personer med denne lidelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/2000 (2). Sagsøgeren mener, at denne betingelse i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 141/2000 er opfyldt, da lægemidlet er til sjældne sygdomme og vil være til væsentlig gavn.

Ud over dette kritiserer sagsøgeren frem for alt, at de sagkyndige manglede kvalifikationer og var inhabile.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16.12.1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT 2000 L 18, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 847/2000 af 27.4.2000 om fastlæggelse af bestemmelser for gennemførelse af kriterierne for udpegelse af lægemidler som lægemidler til sjældne sygdomme og definitionerne af begreberne »lignende lægemiddel« og »klinisk overlegenhed« (EFT L 103, s. 5).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/43

Sag anlagt den 22. februar 2008 — Centre de coordination Carrefour mod Kommissionen

(Sag T-94/08)

(2008/C 92/86)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Centre de coordination Carrefour SNC (Bruxelles, Belgien) (ved avocats X. Clarebout og K. Platteau)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres, idet den ikke indeholder en overgangsregel som krævet i Forum 187-dommen (1).

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen erklærede ved beslutning nr. 2003/757/EF af 17. februar 2003 Belgiens støtteordning til fordel for koordinationscentre, som er hjemmehørende i Belgien, uforenelig med det indre marked (2). Denne beslutning blev annulleret ved Domstolens dom af 22. juni 2006 (3) (herefter dommen i sagen Belgien og Forum 187 mod Kommissionen) i det omfang den ikke indeholdt overgangsforanstaltninger for så vidt angår visse koordinationscentre, med hensyn til hvilke ansøgningen om støtte i henhold til den omhandlede ordning verserede på datoen for meddelelsen af denne beslutning, eller hvis godkendelse udløb samtidig med eller kort efter beslutningens meddelelse. Sagsøgeren i nærværende sag er et af de koordinationscentre, der henvises til i dommens konklusion.

Kommissionen vedtog den 13. november 2007 en ny beslutning K(2007) 5416 endelig udg., hvorved den ændrede beslutning nr. 2003/755/EF og erklærede den belgiske lov — der blev vedtaget efter dommen i sagen Belgien og Forum 187 mod Kommissionen, som tilsigter at gøre det muligt indtil udgangen af 2010, at forlænge den overgangsperiode, hvorunder de centre, der er nævnt i dommen, kan benytte sig af ordningen — uforenelig med det indre marked. Beslutning nr. K(2007) 5416 endelig udg. bestemmer endvidere, at denne overgangsperiode udløber den 31. december 2005. Det er denne beslutning, der er genstand for nærværende sag.

Sagsøgeren har gjort tre anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Sagsøgeren har principalt gjort gældende, at den anfægtede beslutning tilsidesætter ligebehandlingsprincippet, samt Kommissionens forpligtelse til at gennemføre foranstaltningerne indeholdt i dommen i sagen Belgien og Forum 187 mod Kommissionen, eftersom den ikke bringer den forskelsbehandling til ophør, der blev konstateret i denne dom, da den overgangsperiode, der blev indrømmet sagsøgeren, er væsentligt kortere end den overgangsperiode, der blev indrømmet de centre, der befinder sig i en lignende situation som angivet af Domstolen. Sagsøgeren har gjort gældende, at den burde have været indrømmet en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2010.

Sagsøgeren har subsidiært påberåbt sig, at retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er tilsidesat, idet den anfægtede beslutning har fastsat en overgangsperiode indtil den 31. december 2005, som har tilbagevirkende kraft, og som medfører, at sagsøgeren ikke havde haft tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den ændrede ordning forud for denne dato. På den baggrund gør sagsøgeren subsidiært gældende, at den burde have været indrømmet en overgangsperiode, der tidligst udløber den 31. december 2009.

Sagsøgeren har mere subsidiært gjort gældende, at ligebehandlingsprincippet er tilsidesat, da den anfægtede beslutning behandler sagsøgeren anderledes end fire koordinationscentre, der på tidspunktet for vedtagelsen af den første beslutning, nr. 2003/757/EF, befandt sig i en sammenlignelig situation, men som opnåede en tidsubegrænset forlængelse af deres aftale. På baggrund af dette anbringende har sagsøgeren mere subsidiært gjort gældende, at den skulle have været indrømmet en overgangsperiode, der tidligst udløber den 31. december 2006.

(1) Domstolens dom af 22.6.2006, forenede sager C-182/03 og C-217/03, Belgien og Forum 187 mod Kommissionen, Sml. I, s. 5479.

(2) EUT L 282, s. 25, berigtigelse EUT 2003 L 285, s. 52.

(3) Jf. fodnote 1.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/44

Sag anlagt den 22. februar 2008 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-95/08)

(2008/C 92/87)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato G. Aiello)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 6514 af 20. december 2007, meddelt den 21. december 2007, for så vidt som det heri er fastsat, at de finansielle følger, der finder anvendelse i forbindelse med godkendelse af udgifter finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, udelukkes fra EF-finansiering og afholdes over Den Italienske Republiks budget.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den italienske regering anfægter Kommissionens beslutning K(2007) 6514 af 20. december 2007, for så vidt som det heri er fastsat, at de finansielle følger, der finder anvendelse i forbindelse med godkendelse af udgifter finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, udelukkes fra EF-finansiering og afholdes over Den Italienske Republiks budget.

Den Italienske Republik gør følgende gældende til støtte for de nedlagte påstande:

—

For så vidt angår forarbejdede frugter og grøntsager er der sket tilsidesættelse af artikel 30, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 af 29. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 218, s. 14).

—

For så vidt angår køb af kvæg på over 30 måneder bestemt til destruktion er der sket tilsidesættelse af artikel 5, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2777/2000 af 18. december 2000 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for oksekødsmarkedet (EFT L 321, s. 47) og artikel 4 i Kommissionens beslutning 97/735/EF af 21. oktober 1997 om visse beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til handel med bestemte typer af animalsk affald fra pattedyr (EFT L 294, s. 7).

—

For så vidt angår tobakspræmieordningen er der sket tilsidesættelse af artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak (EFT L 215, s. 70) og artikel 11 og 12 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 (EFT L 358, s. 17).

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/45

Sag anlagt den 20. februar 2008 — Polimeri Europa og Eni mod Kommissionen

(Sag T-103/08)

(2008/C 92/88)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Polimeri Europa SpA (Brindisi, Italien) og Eni SpA (Rom, Italien) (ved avvocati M. Siragusa, G.M. Roberti, F. Moretti, I. Perego, F. Cannizzaro, V. Ruotolo, V. Larocca og D. Durante)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Beslutningen annulleres helt eller delvis, for så vidt som den nærmere angår sagsøgerne, og der drages de nødvendige følgeslutninger for så vidt angår sanktionens størrelse.

—	Subsidiært annulleres eller nedsættes sanktionen.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved beslutning K(2007) 5910 endelig udg. af 5. december 2007 i sag COMP/F/38.629 — Kloroprengummi (herefter »KG«) — (herefter »beslutningen«) holdt Kommissionen Polimeri Europa og Eni solidarisk ansvarlige, sammen med andre virksomheder, for overtrædelse af artikel 81 EF, idet de havde (i) vedtaget at dele og fastsætte markeder, markedsandele og salg, (ii) fastsat og forøget priser på kloroprengummi samt fastsat mindstepriser, (iii) delt kunder og (iv) udvekslet fortrolige forretningsoplysninger.

Til støtte for deres anfægtelse af denne beslutning gør Polimeri Europa og Eni gældende, at den er ugyldig som følge af:

—

Tilsidesættelse af artikel 81 EF og utilstrækkelig begrundelse ved med urette at henregne ansvaret for overtrædelser begået af et datterselskab til Eni. Det gøres i denne henseende gældende, at et moderselskabs ansvar ikke kan statueres udelukkende på grundlag af dets fuldstændige ejerskab af selskabskapitalen, og at Kommissionen ikke foretog en korrekt bedømmelse af det bevismateriale, der godtgjorde datterselskabets faktiske uafhængighed af moderselskabet.

—	Uoverensstemmelse med skrivelsen om afslutning af proceduren mod det selskab, der indtil den 1. januar 2002 var ansvarlig for KG-aktiviteterne, Syndial ApA (herefter »Syndial«), og tilsidesættelse af retten til forsvar.

—	Tilsidesættelse af artikel 81 EF og utilstrækkelig begrundelse ved med urette at henregne ansvaret for overtrædelser, der blev begået i en periode, hvor et andet selskab var ansvarlig for KG-aktiviteterne, til Polimeri Europa.

—	Utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse, utilstrækkelig undersøgelse og tilsidesættelse af artikel 81 EF vedrørende bedømmelse af de faktiske omstændigheder og beviserne.

—	Utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse af beslutningen, utilstrækkelig undersøgelse og tilsidesættelse af artikel 81 EF, for så vidt som overtrædelsen kvalificeredes som en samlet og fortløbende overtrædelse.

—	Urigtig beregning af overtrædelsens varighed i lyset af det foreliggende bevismateriale.

Sagsøgerne gør gældende, at den sanktion, som de er blevet pålagt, er uretmæssig, idet den udgør en tilsidesættelse af artikel 81 EF og artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 samt en afvigelse fra retningslinjerne for beregningen af bøder.

Det gøres i denne henseende gældende, at der både er sket tilsidesættelse proportionalitetsprincippet, idet der er blevet foretaget forhøjelse for gentagelse og af afskrækkelseshensyn og er givet en utilstrækkelig begrundelse for afvisningen af at tage formildende omstændigheder i betragtning vedrørende den passive eller begrænsede rolle i forbindelse med overtrædelsen, den begrænsede deltagelse i den ulovlige adfærd, ophøret af denne deltagelse og manglende gennemførelse af aftalerne. Polimeri Europa og Eni anfægter endvidere, at det samarbejde, som Syndial og Polimeri Europa har udvist, ikke er blevet taget i betragtning med henblik på nedsættelse af bøden i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer.

Endelig gør sagsøgerne gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 81 EF og Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager ved Kommissionens urigtige bedømmelse af værdien af de af Syndial og Polimeri Europa fremlagte beviser og dens afvisning af at foretage nedsættelse af bøden i overensstemmelse med nævnte meddelelse.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/47

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 21. februar 2008 — Skoulidi mod Kommissionen

(Sag F-4/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - udveksling af tjenestemænd mellem Kommissionen og medlemsstaterne - tilrådighedsstillelse af en EF-tjenestemand ved den græske forvaltning - afslag - erstatningssøgsmål - ikke-økonomisk skade - administrativ procedure - formaliteten - materielle betingelser for at pålægge Fællesskabet ansvar uden for kontraktforhold)

(2008/C 92/94)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Eleni-Eleftheria Skoulidi, (Bruxelles Belgien) (ved avocat G. Vandersanden)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske fællesskaber (ved D. Martin og M. Velardo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt som følge af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 28. marts 2006 om ikke at tillade hende at gøre midlertidig tjeneste i det græske undervisnings- og kirkeministerium i forbindelse med udveksling af tjenestemænd mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007, s. 44.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/47

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 21. februar 2008 — Putterie-De-Beukelaer mod Kommissionen

(Sag F-31/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - evalueringsprocedure - attestationsprocedure - vurdering af kvalifikationer - tilsidesættelse af lovens anvendelsesområde - undersøgt ex officio)

(2008/C 92/95)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Françoise Putterie-De-Beukelaer, (Bruxelles Belgien) (ved avocat É. Boigelot)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005, særligt rubrik 6.5 »Kvalifikationer«, for så vidt som det med henblik på attestationsproceduren ikke anerkendes, at sagsøgeren har potentiale til at udføre opgaver omfattet af kategori B*.

Konklusion

1)	Sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 annulleres for så vidt som den ikke anerkender, at sagsøgeren har potentiale til at udføre opgaver omfattet af kategori B*.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler samtlige omkostninger.

(1) EUT C 117 af 26.5.2007, s. 38.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/48

Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 25. februar 2008 — Anselmo mod Rådet

(Sag F-85/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - ansættelse - udnævnelse - indplacering i lønklasse - ansøgere, der har bestået en intern udvælgelsesprøve - ny faktisk omstændighed - foreligger ikke - åbenbart, at sagen må afvises)

(2008/C 92/96)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Anselmo (Bruxelles, Belgien) m.fl. (ved avocat S.A. Pappas)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagens genstand

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelser om at afslå de klager, der var indgivet af sagsøgerne — beståede ansøgere efter den interne udvælgelsesprøve B/277 — over deres forskelsbehandling i forhold til de tjenestemænd, der er omfattet af attestationsproceduren.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007, s. 71.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/48

Sag anlagt den 9. november 2007 — Hecq mod Kommissionen

(Sag F-133/07)

(2008/C 92/97)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: André Hecq (Chaumont-Gistoux, Belgien) (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 12. juli 2007 for så vidt den indebærer en afvisning af sagsøgerens klage over en afgørelse fra ansættelsesmyndigheden, hvorved han fik afslag på visse ydelser, dels påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale erstatning og morarente

Sagsøgerens påstande

—

Delvis annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 12. juli 2007, for så vidt sagsøgerens påstand om ydelser som omhandlet i klagen af 10. marts 2007 afslås, og i det omfang afgørelsen indebærer et afslag på selve princippet om beregning af morarente fra 29. april 2003 på grundlag af de ydelser, der kunne have været tildelt sagsøgeren i medfør af vedtægtens artikel 73.

—	Sagsøgte tilpligtes at udbetale en erstatning på 2 000 EUR med rente på 6 % fra 19. marts 2007, med udtrykkeligt forbehold for senere forhøjelser, nedsættelser eller præciseringer.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarente på 6 % p.a. af alle de ydelser, der kan tildeles ham efterfølgende i medfør af vedtægtens artikel 73.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/48

Sag anlagt den 6. december 2007 — Van Arum mod Parlamentet

(Sag F-138/07)

(2008/C 92/98)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Rinse van Arum (Winksele, Belgien) (ved avocat W. van den Muijsenbergh)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om ændring af ansættelsesmyndighedens afgørelse om kun at tildele sagsøgeren et enkelt point for fortjeneste således, at der tildeles to points, og subsidiært annullation af nævnte afgørelse og ansættelsesmyndigheden tilpligtes for Retten at fremlægge samtlige akter og dokumenter, der har dannet grundlag for den anfægtede afgørelse. Dels påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR.

Sagsøgerens påstande

—	Ændring af ansættelsesmyndighedens afgørelse om kun at tildele sagsøgeren et enkelt point for fortjeneste således, at der tildeles to points.

—	Subsidiært; ansættelsesmyndigheden tilpligtes at fremlægge samtlige akter og dokumenter for Retten, der har dannet grundlag for de anfægtede afgørelse af 7. september og 23. november 2006, og disse afgørelser samt det paritetiske bedømmelsesudvalgs afgørelse annulleres.

—	Ansættelsesmyndigheden tilpligtes at betale sagsøgeren en symbolsk erstatning på 1 EUR.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/49

Sag anlagt den 10. december 2007 — Van Arum mod Parlamentet

(Sag F-139/07)

(2008/C 92/99)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Rinse van Arum (Winksele, Belgien) (ved avocat W. van den Muijsenbergh)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Sagsøgeren har dels nedlagt påstand om ændring af bedømmelsesrapporten, dels subsidiært ophævelse heraf. Mere subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at det pålægges, at han skal gives adgang til samtlige beviser på grundlag af visse omtvistede bemærkninger, der indeholdes i bedømmelsesrapporten vedrørende ham, og at der træffes afgørelse vedrørende de omtvistede omstændigheder og bedømmelser. Dels har sagsøgeren nedlagt påstand om, at ansættelsesmyndigheden tilpligtes at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR.

Sagsøgerens påstande

—	Ændring af bedømmelsesrapporten.

—	Subsidiært; fuldstændig ophævelse af bedømmelsesrapporten.

—	Mere subsidiært; det pålægges, at han skal gives adgang til samtlige beviser på grundlag af visse omtvistede bemærkninger, der indeholdes i bedømmelsesrapporten vedrørende ham, og at der træffes afgørelse vedrørende de omtvistede omstændigheder og bedømmelser.

—	Ansættelsesmyndigheden tilpligtes at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/49

Sag anlagt den 20. december 2007 — Maniscalco mod Kommissionen

(Sag F-141/07)

(2008/C 92/100)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Daniele Maniscalco (Rom, Italien) (ved avvocati C. Cardarello og F. D'amora)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om at indplacere sagsøgeren i ansættelsesgruppe IV, lønklasse 13, løntrin 1.

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse ADMIN.B.2/OG/jmt/D(07)23504 annulleres.

—	Sagsøgeren gives medhold i sin påstand om en højere indplacering med den deraf følgende forskel i vederlag med virkning fra datoen for udfærdigelsen af den rapport, hvori det anerkendes, at han henhører under lønklasse 16.

—	Generaldirektoratet for Personale og Administration tilpligtes — Direktion A, Personale og Karriere — tilpligtes at udbetale det beløb, der svarer til lønforskellen mellem lønklasse 13 og lønklasse 16.

—	Det anerkendes, at sagsøgeren for fremtiden skal indplaceres i lønklasse 16 og på et løntrin, der svarer til længden af hans erhvervserfaring.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/49

Sag anlagt den 21. december 2007 — Yannoussis mod Kommissionen

(Sag F-143/07)

(2008/C 92/101)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Georgios Yannoussis (Bruxelles, Belgien) (ved avocat A. Pappas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 21. december 2006 om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til den ledige stilling som chef for Kommissionens Repræsentation i Grækenland.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 21. december 2006.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/50

Sag anlagt den 24. december 2007 — Efstathopoulos mod Parlamentet

(Sag F-144/07)

(2008/C 92/102)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Spyridon Efstathopoulos (Chalandri, Grækenland) (ved avocats N. Korogiannakis og M. Michi)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2007 for så vidt angår den del, der vedrører hensyntagen til et »produktionstillæg« i sagsøgerens bruttoindkomst; den del, der vedrører den allerede iværksatte tilbagesøgning af 390 EUR i sagsøgerens alderspension; den del, der vedrører pligten til tilbagesøgning af et beløb på 10 036,99 EUR for perioden fra marts 2005 til marts 2007 og den del, der vedrører den månedlige nedsættelse af sagsøgerens pension med 600 EUR for hele den periode, hvorunder han modtog det omtvistede tillæg på 670 EUR, dvs. mellem marts 2005 og september 2007

Sagsøgerens påstande

—

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 14. september 2007, hvorved sagsøgerens klage af 9. maj 2007 over afgørelsen af 18. april 2007 blev afslået.

—	Annullation af enhver afgørelse, der vedrører eller er truffet efterfølgende eller til gennemførelse af disse afgørelser.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/50

Sag anlagt den 5. januar 2008 — Hambura mod Parlamentet

(Sag F-4/08)

(2008/C 92/103)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Johannes Hambura (Soultzbach, Frankrig) (ved Rechtsanwalt S. Hambura)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagens genstand og beskrivelse af tvisten

Den afgørelse Generaldirektoratet for Personale traf den 5. december 2007 om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesproceduren annulleres, udvælgelsesprocedure PE/95/S annulleres, og der gennemføres en ny udvælgelsesprocedure.

Sagsøgerens påstande

—	Den afgørelse, Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Personale (afdelingen for udvælgelsesproceduren) traf den 5. december 2007 om at afslå anvendelse af et elektronisk ansøgningsskema inden for rammerne af en udvælgelsesprocedure, annulleres.

—	Udvælgelsesprocedure PE/95/S, område: læge, EUT C 244 A, ophæves, og der gennemføres en ny udvælgelsesprøve under anvendelse af elektroniske ansøgningsskemaer.

—	Subsidiært, der træffes afgørelse om, at sagen behandles forud for andre i henhold til artikel 47, stk. 2, i Personalerettens procesreglement, således at sagsøgeren stadig kan nå at deltage i udvælgelsesprocedure PE/95/S.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/51

Sag anlagt den 25. januar 2008 — Jörg Mölling mod Europol

(Sag F-11/08)

(2008/C 92/104)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Jörg Mölling (Haag, Nederlandene) (ved avocat P. de Casparis)

Sagsøgt: Europol

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Europols afgørelse af 10. oktober 2007 om ikke at lade sagsøgeren deltage i udvælgelsesproceduren til stillingen som »First officer« i antinarkotikaenheden, samt af afgørelsen af 23. oktober 2007 om afslag på sagsøgerens klage.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Europols afgørelse af 10. oktober 2007 om ikke at lade sagsøgeren deltage i udvælgelsesproceduren til stillingen som »First officer« i antinarkotikaenheden, samt af afgørelsen af 23. oktober 2007 om afslag på sagsøgerens klage.

—	Europol tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/51

Sag anlagt den 8. februar 2008 — Wiame mod Kommissionen

(Sag F-15/08)

(2008/C 92/105)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Valérie Wiame (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AST/7/05, hvorved sagsøgeren blev tildelt en utilstrækkelig karakter til prøven, således at hun ikke blev opført på reservelisten

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AST/7/05, hvorved sagsøgeren blev tildelt en utilstrækkelig karakter til prøven, således at hun ikke blev opført på reservelisten.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/51

Sag anlagt den 18. februar 2008 — Ritto mod Kommissionen

(Sag F-18/08)

(2008/C 92/106)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Luis Ritto (Rom, Italien) (ved avocats J. Deliens og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 14. maj 2007 om ikke at tildele sagsøgeren husstandstillæg fra den 1. september 2001 og om tilbagesøgning af det for meget udbetalte beløb fra denne dato samt annullation af alle hermed forbundne afgørelser.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 14. maj 2007 og alle hermed forbundne afgørelser.

—	Om nødvendigt annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om afslag på sagsøgerens klage.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/52

Sag anlagt den 19. februar 2008 — Aparicio m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-20/08)

(2008/C 92/107)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Jorge Aparicio m.fl. (Antiguo Cuscatlan, Salvador) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors afgørelse om ikke at opføre sagsøgerne på listen over beståede ansøgere og i databasen CAST 27/Relex.

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors afgørelse om ikke at opføre sagsøgerne på listen over beståede ansøgere og i databasen CAST 27/Relex.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 92

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	51. årgang 12. april 2008

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2008/C 092/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 79 af 29.3.2008	1