22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/1

1.

hilser tredje rapport om social og økonomisk samhørighed velkommen. Denne er, ligesom anden rapport, et komplet dokument med detaljerede oplysninger, hovedsageligt om EU's politikker;

2.

er tilfreds med de senere års resultater, hvad angår samhørighed og EU-regionalpolitikkens positive indvirkning på Fællesskabets sociale og økonomiske samhørighed som helhed. Udvalget påpeger på ny, at den i traktaten fastlagte samhørighedspolitik er det vægtigste og mest relevante redskab til at gennemføre principperne om solidaritet og samarbejde og således udgør en af de vigtigste hjørnesten i integrationen af EU's befolkninger og territorier;

3.

tager hensyn til, at EU's befolkningstal efter udvidelsen vil vokse fra 380 mio. (EU 15) til 454 mio. (EU 25) indbyggere eller 485 mio. (EU 27) indbyggere. Denne befolkningsvækst på ca. 20 % finder sted samtidig med, at EU's BNP stiger med blot 5 %. Det gennemsnitlige BNP pr. indbygger vil falde med 12,5 %. I stedet for i dag 84 mio. indbyggere vil der bo over 123 mio. EU-indbyggere i mindre udviklede regioner;

4.

bifalder, at den europæiske samhørighedspolitik prioriterer de nye medlemsstater og derved bekræfter EU's hensigt om at udjævne de socioøkonomiske forskelle i et udvidet EU. Den fremgangsmåde er fra begyndelsen blevet støttet af Regionsudvalget i solidaritet med de nye medlemsstater;

5.

tager til efterretning, at der trods de opnåede fremskridt fortsat er mange socioøkonomiske problemer i regionerne i det »gamle« EU-15, som det påpeges i tredje samhørighedsrapport, f.eks. efterslæbet i BNP pr. indbygger, høj ledighed, lav økonomisk vækst samt mangel på F & U-midler og udenlandske direkte investeringer;

6.

påpeger, at et EU med 25, hhv. 27 medlemsstater vil være karakteriseret ved endnu større territorial, økonomisk og social ubalance. Dette vil nødvendiggøre en politik for territorial, social og økonomisk samhørighed, som tager hensyn til globaliseringens indvirkning på økonomien og dens konsekvenser i form af f.eks. gradvis liberalisering af den internationale handel;

7.

understreger, at samhørighedspolitikkens regionale dimension, som i henhold til EF-traktatens artikel 158 har til formål at styrke det økonomiske og sociale sammenhold med henblik på en harmonisk udvikling af Unionen som helhed, i dag er mere relevant og passende end nogensinde tidligere. Regionsudvalget minder desuden om betydningen af, at den regionale dimension systematisk tages i betragtning ved udformningen af EU-politik og national politik;

8.

støtter forslagene om at styrke partnerskabet og samarbejdet mellem lokale, regionale, nationale og EU-kompetenceområder i hele programmerings-, gennemførelses- og kontrolprocessen under struktur- og samhørighedsfondene og anmoder Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til at udnytte muligheden for at indgå trepartsaftaler, hvor dette er relevant;

9.

konstaterer desuden, at gennemførelsen af Lissabon-strategiens mål ikke foregår i det ønskede tempo;

10.

finder, at Kommissionens budgetforslag om at afsætte 0,41 % af bruttonationalproduktet (der stiger til 0,46 %, når støtte til landdistriktsudvikling og fiskeri medregnes), dvs. 345 mia. EUR til finansiering af de tre mål (78 % til konvergensmålet, 18 % til målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og 4 % til territorialt samarbejde), er et acceptabelt kompromis for den fremtidige samhørighedspolitik;

11.

mener, at der til gennemførelsen af en samhørighedspolitik, der opfylder EU's ambitioner i Lissabon-strategien, må afsættes mindst 0,46 % af BNP, som det var tilfældet i 1999 i EU-15;

12.

er enig med Kommissionen i, at dennes budgetforslag er tilstrækkeligt til at fastholde støtten til regionerne i det nuværende EU og samtidig bistå de nye medlemsstater på et lige grundlag, hvis man kan garantere en ligelig fordeling af ressourcerne og fokusere på de alvorligste problemer;

13.

bifalder, at der ved finansielle overførsler til de nye medlemsstater opretholdes et absorptionsloft på 4 % af det nationale BNP, og at der i denne beregning tages hensyn til de ressourcer, som overføres som led i den fælles landbrugs- og fiskeripolitik;

14.

bifalder forslaget i samhørighedsrapporten om, at det nye mål om konvergens foruden regioner (på NUTS II-niveau) med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet også bør omfatte regioner, der påvirkes af den såkaldte statistiske effekt;

15.

bifalder, at de nuværende bestemmelser vedrørende mål 1 i stor udstrækning vil blive bevaret og anvendt overalt i det udvidede EU;

16.

støtter forslaget om, at Samhørighedsfonden skal inkluderes i det nye prioriterede konvergensmål. Dette vedrører såvel anvendelsen af 90 %-kriteriet for udvælgelse af medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, som koblingen mellem mål 1-programmerne og Samhørighedsfondens foranstaltninger inden for infrastrukturudvikling. Eftersom Samhørighedsfonden finansieres med mål 1-ressourcer, må der også tages hensyn til fondens udbetalinger ved fordelingen af de øvrige mål 1-ressourcer på regionerne; for de medlemsstater, der ikke længere vil være støtteberettigede som følge af udvidelsen, kan der kun findes en politisk løsning mellem medlemsstaterne;

17.

kræver, at fordelingen af ressourcer under det nye mål 1 skal foregå under hensyntagen til objektive og gennemsigtige kriterier, der tager højde for problemer og behov i de regioner, der modtager støtte. Den formel, der blev defineret på Berlin- og Københavnstopmøderne for den nuværende støtteperiode, bør generelt også anvendes fremover. Der bør imidlertid i højere grad end i dag lægges vægt på regionernes levestandard og ledighed;

18.

tager til efterretning, at man ud fra Kommissionens nuværende data kan konstatere, at 17 regioner med ca. 19 mio. indbyggere vil miste den »traditionelle« mål 1-støtte af den simple grund, at EU-gennemsnittet for BNP pr. indbygger vil falde på grund af udvidelsen (den såkaldte statistiske effekt);

19.

ser positivt på Kommissionens forslag om, at der skal findes en løsning for disse regioner inden for det nye konvergensmål;

20.

noterer sig Kommissionens forslag om, at overgangsordningen for regioner med udviklingsefterslæb, der berøres af den statistiske effekt, ophører i 2013. Udvalget understreger imidlertid, at de berørte regioner under hensyntagen til ligebehandlingsprincippet ikke automatisk bliver udelukket fra en eventuel indfasning i det nye mål om styrkelse af konkurrenceevnen og jobskabelse i finansieringsperioden efter 2013. Den fremtidige støtte må afhænge af den socioøkonomiske situation i disse regioner ved udløbet af den næste støtteperiode;

21.

støtter EU-kommissær Michel Barniers kompromisforslag om, at disse regioner ved begyndelsen af støtteperioden bør være berettiget til 85 % af støtteniveauet for de »klassiske« mål 1-regioner, og at denne sats derefter skal reduceres til 60 % ved støtteperiodens udløb, forudsat at der afsættes de midler, som er nødvendige i henhold til Kommissionens forslag til finansielle overslag for 2007-2013. Samtidig godkender Regionsudvalget Kommissionens plan om i sit fremtidige forordningsforslag at medtage en bestemmelse, hvorefter disse regioner kan nå op på 100 % støtte, hvis midlerne til mål-1 regionerne ikke udnyttes fuldt ud; sådanne uudnyttede midler overføres til en reserve og omfordeles inden for den enkelte medlemsstat midt i programperioden 2007-2013;

22.

noterer sig Kommissionens forslag om, at statsstøtte — i henhold til EU-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) — også fremover skal være mulig for de regioner i de gamle og nye medlemsstater, som falder ind under det nye konvergensmål;

23.

kræver, at de regioner, som berøres af den statistiske effekt, omfattes af artikel 87, stk. 3, litra a), i hele støtteperioden;

24.

kræver, at de regioner, der berøres af den naturlige effekt (regioner under indfasning), skal overføres fra artikel 87, stk. 3, litra a), til artikel 87, stk. 3, litra c), i løbet af støtteperioden;

25.

godtager Kommissionens forslag om at skabe et mål for alle regioner, som ikke falder ind under konvergensmåltyperne; der bør tages særligt hensyn til regioner med store socioøkonomiske problemer og større, strukturelle tilpasningskrav, som bør defineres på grundlag af fælles kriterier; udvalget godtager ligeledes, at dette nye mål omfatter det regionale niveau som helhed;.

26.

støtter Kommissionens beslutning om at basere støtten under det nye mål om styrkelse af konkurrenceevne og jobskabelse på en fremgangsmåde, der inddrager hele det regionale område og knytter tematisk an til Lissabon- og Göteborg-strategierne, uden at glemme forsyningspligtydelsene; eventuelle tiltag må imidlertid være så rummelige, at der fortsat er plads til at tilgodese de europæiske regioners forskelligartethed og mangfoldighed i en integreret tilgang til regionalpolitikken;

27.

kræver, at Kommissionen i sine bestræbelser for at efterleve Lissabon-strategierne kortlægger erfaringerne med god praksis fra tidligere programmer for nyskabende aktioner og benytter dem som ledetråd for støtte til »innovation og videnbaseret økonomi« for at undgå en dyr og unødig »genopfindelse af hjulet«;

28.

er tilfreds med, at de regioner, som på grund af deres positive udvikling ikke længere er berettiget til støtte under det nye konvergensmål, nu inkorporeres i det nye mål om konkurrenceevne og jobskabelse under rubrikken »indfasning«; udvalget anmoder om, at der for de regioner, der i kraft af den naturlige effekt overskrider tærsklen på 75 % af BNP pr. indbygger af gennemsnittet for EU-15, anvendes den samme procedure, som den, der blev indført for lignende tilfælde for perioden 2000-2006. Det vil gøre anvendelsen af midlerne mere fleksibel, så der opnås en konsolidering af den økonomiske udvikling i de regioner, der udgår i kraft af den naturlige effekt;

29.

bifalder koblingen mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi og foranstaltningerne under Den Europæiske Socialfond; gør imidlertid under henvisning til nærhedsprincippet opmærksom på, at regionerne og kommunerne skal inddrages mere og bedre i forbindelse med programmering og gennemførelse af foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond. Disse foranstaltninger bør stemme overens med den europæiske beskæftigelsesstrategi og dens nationale del, den nationale handlingsplan for beskæftigelse. De bør også stemme overens med andre regionale handlingsplaner, der indvirker på de regionale arbejdsmarkeder, og også omfatte foranstaltninger, som for tiden iværksættes under Equal-programmet;

30.

anmoder om, at støtte under det nye afsnit om konkurrenceevne fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af objektive sociale, økonomiske og territoriale kriterier under hensyntagen til problemer og behov i de regioner, som modtager støtte; anmoder desuden om, at der ved medlemsstaternes fordeling af midlerne til målet om konkurrenceevne og beskæftigelse mellem regionerne tages hensyn til regionaludvikling, regional konkurrenceevne og socioøkonomiske indikatorer i EU som helhed;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest at stille forslag om fremtiden for statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra (c), samt at overveje, hvordan territorial differentiering kan indarbejdes i bestemmelserne ved hjælp af passende, relevante indikatorer; for at nå målet om territorial samhørighed er det nødvendigt, at territorial differentiering indgår i statsstøttepolitikken, så de offentlige investeringer kan målrettes til områder, hvor der er påvist markedssvigt; i den forbindelse må man undgå for store forskelle mellem de tilladte støttelofter i naboregioner;

32.

anmoder om, at der for de regioner, der ikke falder ind under konvergensmålet, opstilles rammebestemmelser om støtte, således at de også — i overensstemmelse med nærhedsprincippet — kan fremme deres strukturudvikling og udjævne tværregionale forskelle. Dette indebærer, at bestemmelserne i artikel 87, stk. 3, litra c), fastholdes for regioner med strukturtilpasningsbehov, defineret på grundlag af fælles kriterier;

33.

insisterer på, at regioner med strukturelle ulemper, som skyldes geografiske eller demografiske forhold, skal være omfattet af bestemmelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c);

34.

påskønner skabelsen af et specifikt mål for tværnationalt, grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde og for den andel af bevillingerne, der foreslås til regionalt samarbejde;

35.

støtter anerkendelsen af søgrænser inden for rammerne af grænseoverskridende samarbejde og mener, at regionerne sammen med medlemsstaterne bør deltage i fastlæggelsen og udvælgelsen af de støtteberettigede søgrænser;

36.

kræver, at tværregionalt samarbejde i EU fortsat fremmes. Det er foruroligende, at samhørighedsrapporten kun forudser tværregionalt samarbejde inden for regionalprogrammernes rammer. Det er ikke nok at henvise til sådanne støttemuligheder, da videreudviklingen af komplekse samarbejdsprogrammer i så fald vil være afhængig af udformningen af interne strukturpolitiske strategier. Det bør desuden sikres, at grænseoverskridende samarbejde fortsat kan finde sted ved ydre og indre grænser, herunder »tidligere« indre grænser;

37.

slår trods bemærkningerne i punkt 36 til lyd for, at de regioner, som ønsker det, skal have mulighed for at integrere forvaltningen af programmer, på grundlag af samarbejdsmål, i deres almindelige programmer;

38.

bifalder forslaget om at oprette et »nyt retligt instrument« for grænseoverskridende samarbejde og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en bedre definition af dette instruments opgave og betydning samt sikre, at dette ikke resulterer i forsinkelser i opstarten og gennemførelsen af de nye programmer, og at de eksisterende samarbejdstiltag fortsætter;

39.

vurderer skabelsen af et »nyt naboskabsinstrument« som noget positivt og understreger, at det er vigtigt at aktivere dette nye instrument hurtigt, så det kan anvendes i den nye programplanlægningsperiode på basis af de erfaringer, man allerede i indeværende periode har fået inden for Interreg-programmerne;

40.

opfordrer Kommissionen til at foreslå et nyt retligt instrument til fremme af det decentrale tværregionale samarbejde, der besluttes på regionalt og lokalt plan;

41.

anbefaler, at de forskellige instrumenter til regionalt og lokalt samarbejde støtter etablering og styrkelse af bynetværk og brede initiativer til etablering af decentraliseret samarbejde mellem lokale og/eller regionale myndigheder;

42.

ser positivt på, at Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 299, stk. 2, ligesom tidligere foreslår, dels at det nye konvergensmål skal omfatte et særligt program, der skal kompensere for begrænsningerne i regionerne i EU's yderste periferi, dels at der iværksættes et »naboskabsinitiativ« for disse regioner under de nye programmer for »territorialt EU-samarbejde« for at give dem de nødvendige midler til, at de effektivt kan varetage deres opgave som aktiv grænse for EU og dermed bidrage til det europæiske samarbejde. Udvalget opfordrer imidlertid Kommissionen til at fremsætte præcise forslag til, hvordan sådanne bestemmelser kan koordineres med det nye forslag om et »naboskabsinitiativ« og målet om regionalt og lokalt samarbejde;

43.

påskønner de hidtidige bestræbelser på at tage hensyn til byområders problemer inden for rammerne af en bredere regional og national strategi, men anmoder Kommissionen om at forbedre definitionen af kriterierne for byområders støtteberettigelse under hensyntagen til den rolle, som byer på de lavere regionale og lokale niveauer spiller for en afbalanceret udvikling i regionerne;

44.

mener, at regionalpolitikkens bydimension ikke blot bør fokusere på byfornyelse, men også på byområders rolle som økonomisk drivkraft for hele regionen og på forholdet mellem by- og landområder;

45.

støtter Kommissionens forslag om i henhold til samhørighedsprincippet at styrke byernes inddragelse i gennemførelsen af »bydimensionen«;

46.

bifalder Kommissionens syn på regioner med strukturelle handicap, der skyldes deres geografiske eller demografiske situation, f.eks. bjergregioner, tyndtbefolkede regioner og øregioner. Regionsudvalget opfordrer desuden til, at man i berettiget omfang og under hensyntagen til, hvor hårde vilkår der er tale om, træffer særlige foranstaltninger for at integrere de pågældende regioner i det indre marked på rimelige vilkår. Det bør tages med som et kriterium, at det for nogle regioner på grund af deres territoriale og demografiske særtræk er forbundet med store omkostninger at garantere essentielle serviceydelser til befolkningen;

47.

bekræfter, at samhørighedspolitikken skal betragtes som en horisontal politik, der fremmer økonomisk og social samhørighed på grundlag af bæredygtig udvikling, og som spiller en afgørende rolle for integrationen mellem Unionens befolkninger og territorier. Alle EU's politikker skal bidrage til at realisere målet om samhørighed;

48.

tager til efterretning, at Kommissionen agter at integrere Leader+-initiativet i de centrale politikker, men er bekymret over, at landbrugsudvikling inkluderes i den fælles landbrugspolitiks anden søjle, fordi regionaliseringen dér indtager en beskeden plads og landbrugsproduktionen spiller en dominerende rolle, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at landdistrikterne i bredere forstand i større omfang tilskyndes til at deltage i foranstaltningerne på indsatsområdet »tilgængelighed og forsyningspligtydelser« under målet for konkurrenceevne;

49.

mener, at der ved planlægningen bør foregå en afstemning mellem brug af midler til landdistriktsudvikling fra den anden søjle i EU's landbrugspolitik og brug af midler fra det nye mål 2 om konkurrence og beskæftigelse. Denne afstemning bør foregå på regionalt plan;

50.

bifalder, at der skal skabes ét samlet instrument for udviklingen af landbrugs- og fiskeriområder, og opfordrer Kommissionen til at redegøre for, hvordan dette instrument skal fungere uden for konvergensmålet; finder det nødvendigt især at rette dette instrument mod foranstaltninger, som kan opveje de største problemer for landdistrikerne: affolkning, befolkningens aldring og utilstrækkeligt lokalt udviklingspotentiale;

51.

kræver, at foranstaltningerne inden for rammerne af EF-forordningen om udvikling af landdistrikterne kommer til at omfatte andre landbrug- og landbrugsrelaterede sektorer end støtte til landbrugsproduktionen, herunder landbrugstjenester. Det bør sikres, at fordelingen af ressourcerne sker under hensyntagen til såvel konvergenskravene som behovet for midler til at varetage de opgaver, der følger af reformen af den fælles landbrugspolitik;

52.

bifalder Kommissionens forslag om at bevare centrale programplanlægnings- og forvaltningselementer også i den fremtidige strukturfondsimplementering, herunder en flerårig planlægningsperiode, en strategisk fremgangsmåde inden for rammerne af én samlet strategi samt fremme af offentligt-private partnerskaber på regionalt niveau og udbygning af partnerskaber mellem de forskellige forvaltningsniveauer: lokalt, regionalt, nationalt og europæisk;

53.

opfordrer til, at regionerne inddrages bedre i et mere effektivt og åbent system, der kontrollerer tildeling, fordeling og anvendelse af strukturfondsmidler;

54.

bemærker, at Kommissionen har overtaget mange af de lokale og regionale myndigheders forslag om forenkling af fondens forvaltning, idet

55.

understreger, at forenklingen af Kommissionens programplanlægningsprocedure ikke bør påføre de regionale og lokale myndigheder eller projektejere en øget byrde. Skabelsen af såkaldte enkeltfondsprogrammer under det nye mål l kan f.eks. resultere i, at der udvikles endnu flere programmer, hvilket ikke medfører forbedringer for regionerne. Det ville være bedre at bevare de nuværende bestemmelser for operationelle programmer og kun ophæve kravet om integration af fondene i forbindelse med de prioriterede felter og programforanstaltningerne. For naboregioners vedkommende bør det også fremover være muligt at iværksætte overlappende operationelle programmer og fælles finansieringsplaner;

56.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til brugerne, når regionalpolitikken forenkles;

57.

anmoder Kommissionen om at præcisere, hvilken rolle det foreslåede strategipapir skal spille i forbindelse med programlægningsfasen på nationalt/regionalt niveau, og hvilke konsekvenser den årlige høring vedrørende de nationale situationsrapporter vil have. Regionsudvalget går ud fra, at der vil blive taget hensyn til den forfatningsmæssige situation i medlemsstaterne, og anmoder Kommissionen om at tage højde for, at dette strategipapir udarbejdes i et partnerskabsbaseret, ligeberettiget samarbejde i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet;

58.

finder det tilstrækkeligt, at EU-institutionerne højst hvert andet år gennemgår prioriteterne og de opnåede resultater. Dette kunne ske på forårstopmødet, der skal fokusere på Lissabon- og Göteborgdagsordenen. Programmernes gennemførelse på regionalt plan bør dog ikke forsinkes heraf, og deres struktur ikke ændres

59.

bemærker, at Kommissionen ikke har accepteret udvalgets forslag om at ændre n+2-reglen gennem en n+3-regel, som ville mindske problemerne i forbindelse med gennemførelse af store projekter, og opfordrer Kommissionen til at genoverveje disse forslag (fra de lokale og regionale myndigheder) samt fremlægge en detaljeret begrundelse, såfremt de afvises.

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/7

1)

den eksponentielle udvikling inden for lavprisflyselskaber i Europa har gjort det muligt at udvikle et netværk af tjenester, som tilvejebringer tværregionale punkt-til-punkt flyforbindelser samt forbindelser fra regionerne til internationale fordelingslufthavne;

2)

den fortsatte udvikling af dette netværk har en klar og ubestridelig regional dimension; den fremmer forbindelserne mellem regionerne, støtter borgernes mobilitet, stimulerer den økonomiske udvikling og beskæftigelsen, fremmer turisme, støtter genrejsningen af fjerntliggende og mindre udviklede regioner i særdeleshed og har dermed en positiv indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Europa;

3)

Kommissionens nylige afgørelse i Ryanair/Charleroi (Belgien) sagen bekræfter, at Kommissionen støtter en yderlig udvikling af sektoren for lavprisflyselskaber. Den har imidlertid påpeget den usikkerhed, der hersker omkring betydningen af den fremtidige udvikling af tværregionale flyforbindelser for regionerne, deres lufthavne og lavprisselskaber samt for erhvervslivet og den almindelige borger;

4)

det fornuftige i regionernes investeringer i deres lufthavnsinfrastrukturer og i flyselskabernes investeringer i lavprisruter er blevet anfægtet med Kommissionens anvendelse af EU's konkurrence- og statsstøtteregler;

5)

denne situation mindsker væsentligt de offentlige myndigheders mulighed for at målrette offentlige investeringer til lufthavnsinfrastrukturer og luftfartsydelser, hvor dette er i overensstemmelse med behovet for at forbedre den økonomiske, sociale og territorielle samhørighed i hele EU —

1.

understreger, at udarbejdelsen af en meddelelse fra Kommissionen om regionale lufthavne og af reviderede retningslinjer for statsstøttens rolle i fremme af udviklingen af regionale lufthavne og luftfartsydelser giver anledning til at skabe den klarhed, der er påkrævet for at sikre, at lavpristjenesteydelser får en positiv indvirkning på regionaludviklingen,

2.

bifalder, at det har lejlighed til at udtalelse sig, før Kommissionens dokumenter udarbejdes, så Kommissionen dermed kan støtte sig til dets synspunkter,

3.

bekræfter, at disse synspunkter i alt væsentligt tager afsæt i Regionsudvalgets perspektivudtalelse om »Regionale lufthavnes kapacitet« (CdR 393/2002), der blev vedtaget den 2. juli 2003,

4.

gentager, at regionale lufthavne må betragtes som et aktiv, der er særligt vigtigt for udviklingen af regionale og lokale økonomier,

5.

gør Kommissionen opmærksom på, at lufttransportens sociale og økonomiske betydning vil vokse med EU's udvidelse, og at flyvninger fra regionale lufthavne, herunder dem, der varetages af lavprisselskaber, giver en region mulighed for at få hurtigere og lettere adgang til de vigtigste centre i EU og resten af verden,

6.

understreger, at regionale lufthavne er et element i en regions adgangsinfrastruktur, som også omfatter veje, jernbaner osv., og lige som offentlige investeringer i disse adgangsformer bør støttes, således bør man også lette og anspore til offentlige investeringer i regional lufthavnsinfrastruktur; Regionsudvalget udtrykker derfor tilfredshed med Kommissionens accept af offentlig støtte til nye regionale luftfartsydelser, herunder dem, lavprisselskaber leverer,

7.

understreger over for Kommissionen, at der bør tages hensyn til følgende hovedbetragtninger:

1.

Transport er en nøglefaktor i den økonomiske og sociale integration i Europa. EU's udvidelse vil skabe øget arbejdskraftmobilitet og dermed større social udveksling Dette vil på sin side øge betydningen af netværket af regionale luftfartsydelser, herunder dem, lavprisselskaberne leverer, og skabe forbindelser mellem regionerne. Flytransportens betydning for udviklingen af de sociale strukturer i EU vil tage til. Eksistensen af regionale lufthavne og tværregionale flyforbindelser er derfor nøje forbundet med den økonomiske og sociale udvikling i regionerne.

2.

Regionale lufthavne muliggør en hurtigere og lettere adgang til en region. Flyruter fra regionale lufthavne skaber punkt-til-punkt forbindelser mellem regionerne samt forbindelser fra regionen til internationale fordelingslufthavne. Sådanne tjenester betyder, at borgere bosiddende på øer, i regioner i Central- og Østeuropa og i lande i udkanten af EU i højere grad kan deltage i Europa, og fremmer således social integration.

3.

Med en yderligere udvikling af netværket af regionale flyruter ville man på én dag kunne rejse tur/retur fra en hvilken som helst region i EU til de vigtige økonomiske, politiske og forskningsmæssige centre i medlemsstaten og i EU.

4.

Udviklingen af regionale lufthavne og luftfartsydelser, herunder dem, lavprisselskaberne leverer, må foregå som led i udviklingen af et inter-modalt transportsystem og bidrage til at opfylde de økonomiske, miljømæssige og sociale mål i Kommissionens rammer for regional samhørighed.

5.

Udviklingen af regionale lufthavne og flyruter må planlægges i overensstemmelse med principperne om bæredygtig udvikling, således at udviklingen opfylder nutidens behov, men uden at gribe ind i fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres egne behov.

6.

Regionale lufthavne har overskudskapacitet, når det gælder plads i terminaler og slots på start- og landingsbaner, som kan udnyttes til tværregionale punkt-til-punkt flyruter, som ligger ud over og supplerer feeder ruter fra den regionale lufthavn til internationale fordelingslufthavne. Udviklingen af netværket af tværregionale flyruter kan derfor være med til at mindske presset på internationale fordelingslufthavne og nationale lufthavne. Overbelastning i sådanne fordelingslufthavne kan mindskes yderligere ved at man udvikler en række regionale lufthavne, der skal fungere som gateway-lufthavne, baseret på deres placering, kapacitet, faciliteter og nuværende drift. Etableringen af tværregionale lavprisruter har en vigtig rolle at spille i udviklingen af dette bredere netværk af regionale flyruter.

7.

Ved opstillingen af en planlægningsramme for udvikling af regionale lufthavne og tværregionale flyruter må de offentlige myndigheder forsøge at skabe en passende balance mellem tværregionale ruter og ruter fra regionerne til fordelingslufthavne. Denne balance vil til dels være bestemt af de enkelte regioners økonomiske og sociale målsætninger.

8.

EU-omspændende flyaftaler (såsom Open Skies) bør ikke indgås på bekostning af regionale lufthavne. Sådanne aftaler eller initiativer skal tage højde for bredere regionale forhold, og der bør skabes en modvægt for at sikre, at den regionale konkurrenceevne bevares.

9.

Regionale lufthavne er vigtige adgangspunkter til regionerne. Ruter fra regionale lufthavne, herunder dem, lavprisselskaberne beflyver, kan komme til at spille en nøglerolle i skabelsen af regional samhørighed. For at realisere dette potentiale må der skabes sikrere rammer for offentlige og private investeringer. Dette er især tilfældet, når det drejer sig om investeringer i lufthavnsinfrastruktur, dvs. de mere langsigtede investeringer. Kommissionen bør være mere opmærksom på den vigtige rolle, regionale lufthavne og flyruter spiller i den multi-modale tilgang til udviklingen af det transeuropæiske transportnetværk. Især bør Kommissionen tage hensyn til det investeringspotentiale, der ligger i tværregionale punkt-til-punkt flyruter, og som kan supplere udviklingen af højhastighedsnet

10.

Et udbud af regionale flyruter, og især lavprisruter, fra regionale lufthavne forbedrer adgangen til den globale økonomi. Dette forhold kombineret med de lavere omkostninger til arbejdskraft og faciliteter, der er i de mere fjerntliggende regioner, kan få erhvervslivet til at placere nye økonomiske investeringer i regionen. Eksisterende virksomheder vil kunne udvikle deres markedsandel, da de kan nå andre dele af medlemsstaten, EU og resten af verden.

11.

Den samlede økonomiske virkning, der kan opnås gennem udviklingen af regionale flyruter fra regionale lufthavne, bør vurderes under følgende fire stikord:

12.

Den forbedrede adgang til europæiske og internationale markeder, som en regional lufthavn er i stand til at skabe, kan være med til at fastholde faglært arbejdskraft i en region. Udviklingen af tværregionale lavprisruter, som udgår fra en regional lufthavn, kan skabe yderligere arbejdspladser og uddannelsesmuligheder lokalt og i regionen som helhed. Især vil placering af tekniske og understøttende tjenesteydelser i en regional lufthavn øge behovet i regionen for veluddannede ingeniører og teknikere, som kan betjene luftfartsindustrien. Den deraf følgende forøgelse af beskæftigelsesmulighederne i regionen mindsker behovet for social støtte og skaber samtidig mere velstand. Endvidere kan lavprisselskaber bidrage til at diversificere, tidsmæssigt sprede og sætte skub i turistudbuddet, hvilket vil forbedre kvaliteten heraf og følgelig gøre regionerne mere attraktive som turistmål.

13.

Udviklingen af lavprisruter med tværregionale punkt-til-punkt forbindelser fra regionale lufthavne kan blive en effektiv katalysator for økonomisk udvikling i regionerne i overensstemmelse med de økonomiske og sociale mål i Kommissionens rammer for regional samhørighed. Udviklingen af netværket af tværregionale punkt-til-punkt flyruter fra regionale lufthavne kan bidrage væsentligt til at forbedre regionernes og dermed EU's økonomiske konkurrenceevne.

14.

De mindre regionale lufthavne ventes at få brug for offentlige midler til dækning af driftsomkostninger og investeringer i ny infrastruktur. Til gengæld kan de fungere som udgangspunkt for regionale flyruter, som generelt gør de mere fjerntliggende regioner mere tilgængelige, hvilket på sin side giver betydelige økonomiske og sociale fordele i den region, der flyves til.

15.

Der må lægges større vægt på den offentlige servicefunktion i tværregionale punkt-til-punkt flyruter fra lufthavne, som kæder regionen sammen med resten af EU og verden.

16.

Der bør anvendes offentlige investeringer inden for en målrettet strategi for tilvejebringelse af infrastrukturer og tjenesteydelser, som gennem en forbedring af regionernes økonomiske konkurrenceevne giver borgerne mulighed for at udnytte deres kunnen.

17.

Anvendelse af offentlige investeringer for at sikre en mere afbalanceret fordeling af erhvervsaktiviteter i hele EU er i overensstemmelse med Kommissionens regionalpolitiske mål om at opnå en mere bæredygtig udviklingsstruktur ved at mindske presset fra overkoncentration, overbelastning og flaskehalse i transportsystemet.

18.

De offentlige investeringers rolle må altid anskues tilstrækkeligt fleksibelt og afspejle den forskellige udviklingsgrad i de enkelte regioner i EU og de specifikke prioriteter for økonomien og den fysiske planlægning i en region, som de regionale og lokale myndigheder har opstillet.

19.

Det må erkendes, at det er i offentlighedens interesse at opretholde og udbygge netværket af regionale flyruter fra regionale lufthavne, herunder de ruter, som lavprisselskaberne beflyver. Nøje målrettede offentlige investeringer kan sætte et beskedent skub i udviklingen, som kan indebære betydelige fordele for den lokale og den regionale økonomi. Bortfald af offentlige investeringer i disse tilfælde kan medføre, at tværregionale lavprisflyruter ikke får mulighed for at fungere som en katalysator for skabelse af regional samhørighed og forbedret økonomisk konkurrenceevne. I rammerne for anvendelse af offentlige investeringer må der følgelig i bredere forstand kunne tages passende hensyn til jobskabelse, genrejsning, social integration og miljømæssige og regionale og lokale programmer for økonomisk udvikling i en region

20.

Retningslinjerne bør skabe passende klarhed over, hvordan Kommissionen vil fortolke EU's konkurrence- og statsstøtteregler, så de regionale og lokale myndigheder får den nødvendige vejledning i decideret at anvende offentlige investeringer til at støtte realiseringen af de regionale lufthavnes og lavprisruternes potentiale, så de kan bidrage til at opfylde Kommissionens regionalpolitiske mål.

21.

Kommissionen må udarbejde retningslinjerne i fuldt samråd med repræsentanter for de regionale og lokale myndigheder.

22.

Retningslinjerne må anerkende og overholde princippet om regional mangfoldighed. De må afspejle den varierende udviklingsgrad i de forskellige regioner i EU. De bør tage hensyn til de naturbestemte handicap i den pågældende region og til de øvrige transportmidlers udviklingsniveau i regionen og til dens perifere beliggenhed samt til afhængigheden af store lufthavne. De bør give de regionale og lokale myndigheder mulighed for at tillægge visse lufthavnsinfrastrukturer og regionale luftfartsydelser en regional betydning, når de er i overensstemmelse med de specifikke prioriteter for økonomien og den fysiske planlægning, de pågældende myndigheder har opstillet.

23.

Retningslinjerne bør ikke indeholde strenge eller nøje foreskrevne tærskler, men i stedet give de regionale og lokale myndigheder mulighed for at vurdere fordelene ved offentlige investeringer fra sag til sag.

24.

De bør klart udtale, at offentlige investeringer er tilladt som en støtte til tilvejebringelse af regionale luftfartsydelser, men kun på den betingelse, at der bliver fri adgang til investeringen for alle flyselskaber og at tildelingen sker efter forudfastsatte kriterier. Disse kriterier bør omfatte den særlige den særlige fordel, der er for regionale økonomier ved at udvikle tværregionale lavprisruter, der kan fungere som en katalysator for investeringer i regionerne.

25.

De bør give offentlige investeringer mulighed for at yde et væsentligt bidrag til dækning af de startomkostninger — herunder til regionalt målrettede markedsføringskampagner finansieret over lokale skatter — der er forbundet med etableringen af sådanne tjenesteydelser.

26.

Retningslinjerne bør gøre det muligt at anvende offentlige investeringer til udbygning eller tilvejebringelse af yderligere lufthavnsinfrastrukturer, hvor dette er nødvendigt for at støtte udviklingen af nye regionale ruter.

27.

Retningslinjerne bør i deres anvendelse ikke være begrænset til rent markedsøkonomiske principper, men tage hensyn til de bredere sociale, miljømæssige og regionaludviklingsmæssige aspekter af udviklingen af nye regionale luftfartsydelser, herunder dem, lavprisselskaberne leverer.

28.

Retningslinjerne bør fremme udviklingen af regionale lufthavne og tværregionale ruter som led i det bredere transeuropæiske transportnet.

29.

Retningslinjerne bør kædes nøje sammen med et krav om, at investeringer skal planlægges i overensstemmelse med principperne om bæredygtig udvikling, således at udviklingen opfylder nutidens behov, men uden at gribe ind i fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres egne behov.

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/12

1.1

Regionsudvalget har også i tidligere udtalelser altid udtrykt tilfredshed med Lissabon-strategien, som har anerkendt den tætte sammenhæng mellem økonomi-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.

1.2

Kommissionens meddelelse er et vigtigt skridt i den udvikling, som blev startet på topmødet i Lissabon om beskyttelse af det sociale aspekt af EU's politik.

1.3

Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at der er vilje til at forfølge de fastlagte målsætninger i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som Regionsudvalget allerede har udtrykt tilfredshed med, også i forbindelse med resultattavlen over gennemførelsen af den sociale dagsorden.

1.4

Regionsudvalget værdsætter Kommissionens udtømmende meddelelse, som anlægger en betydningsfuld samlet tilgang til den behandlede problemstilling.

1.5

Regionsudvalget værdsætter Kommissionens indsats for at gennemgå de forskellige aspekter af social- og arbejdsmarkedspolitikken og udarbejde forslag på de forskellige områder med alle deres facetter, og foranstaltninger, som skal gennemføres på alle niveauer — i EU-regi, nationalt, regionalt og lokalt — for at sikre alle EU's borgere en god livskvalitet.

1.6

Regionsudvalget er overbevist om, hvilket i øvrigt også fremgår af mange af Kommissionens dokumenter, at der er behov for at udforme instrumenter, som er bedre egnet til at udnytte og tydeliggøre beskæftigelsespotentialet i EU, som er meget stort.

1.7

Regionsudvalget anerkender og understreger den forbedring af livskvaliteten, som muligheden for at få et tilfredsstillende arbejde indebærer for den enkelte borger, både ud fra et økonomisk og fagligt synspunkt.

1.8

Regionsudvalget værdsætter især den opfattelse, som understreges i meddelelsen vedrørende social beskyttelse, at socialsikringsordningerne ikke skal erstatte den enkeltes evne til at være ansvarlig for kvaliteten af sit eget liv. De skal derimod være en støtte til at holde modet oppe hos den enkelte og skabe de nødvendige sociale forudsætninger, så han/hun kan udfylde rollen som EU-borger og undgå at hænge fast i fattigdom og social udstødelse.

1.9

Regionsudvalget understreger på linje med Kommissionen behovet for at forebygge fattigdom og social udstødelse blandt befolkningens allersvageste kategorier gennem effektive forebyggelses- og revalideringsforanstaltninger.

1.10

Regionsudvalget er enigt med Kommissionen, når den understreger, at de ydelser som især de lokale og regionale myndigheder yder borgeren, herunder pasning og social opdragelse af børn samt pleje og forsorg til ældre, handicappede osv., er grundlæggende for at sikre EU-borgerens muligheden for at udføre et tilfredsstillende arbejde.

1.11

Regionsudvalget værdsætter især den betydning som tillægges nødvendigheden af at fremme ydelser for ældre og finder det endvidere passende at understrege, at disse ydelser ikke kun skal opfattes som plejehjemsfaciliteter uden for familien. På grundlag af indhøstede erfaringer på lokalt og regionalt plan viser det sig nemlig, at det — hvor det er muligt — er de ydelser, som leveres i hjemmet, der er til størst gavn og som gør det muligt at tilgodese såvel den ældres og som dennes families velfærd.

1.12

Regionsudvalget anerkender, at grunden til, at dokumentet ikke henviser til kandidatlandene er, at Kommissionen i udarbejdelsen af meddelelsen har benyttet sig af spørgeskemaer, som også er blevet fremsendt til kandidatlandene, der desværre ikke har indgivet udtømmende besvarelser. Det har således ikke været muligt at indbefatte dem i evalueringen af de forskellige anvendte strategier til fremme af beskæftigelsen.

2.1

Hvad angår de revalideringsforanstaltninger, som Kommissionen taler om i forbindelse med de foranstaltninger, hvis sigte er at støtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt de udsatte sociale grupper, som f.eks. handicappede, bemærker Regionsudvalget, at det drejer sig om rene sociale tiltag og ikke kun lægelige, hvilket Kommissionen synes at mene meddelelsen. I mange tilfælde er forhindringen for indtræden på arbejdsmarkedet faktisk ikke alene lægeligt og objektivt fysisk begrundet, men også af materiel, psykologisk, menneskelig og social art. Kommissionen bør derfor i større grad understrege, ikke kun i konklusionen, den rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i gennemførelsen af disse mere vidtrækkende plejemæssige og sociale tiltag, der naturligvis må ledsages af rene revalideringstiltag i ordets lægelige betydning, og disse må først og fremmest henlægges til det nationale plan.

2.2

Regionsudvalget understreger, hvilket det allerede har peget på i andre udtalelser, at de planlagte tiltag på området for social beskyttelse, bør rationaliseres og synkroniseres med tiltagene for den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken. Dette bør hele tiden foregå via høring og inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, da de er det mellemled, som lettest kan nå befolkningens svageste grupper.

2.3

Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at fremhæve NGO'ernes rolle. De nævnes ikke i meddelelsen, men er uomgængelige samarbejdspartnere for de lokale og regionale myndigheder i arbejdet med at finde konkrete løsninger på problemstillinger af social karakter, især ved at give de borgere, som risikerer social udstødelse, mulighed for at komme i kontakt med arbejdsmarkedet, blandt andet via de lokale og regionale myndigheder.

2.4

Regionsudvalget henstiller til Kommissionen, at den også fremover — som den har gjort i meddelelsen — tager udgangspunkt i de centrale punkter, som allerede blev defineret i forbindelse med moderniseringen af den sociale sikring, hvis målsætninger Det Europæiske Råd har anerkendt: jobkvalitet, garanti for pensionsordninger, social integration og sundhedsbeskyttelse.

2.5

Regionsudvalget henviser til den tredje rapport om økonomisk og social samhørighed, som Europa-Kommissionen fremlagde den 18. februar 2004, hvori det hedder, at særlige geografiske og naturlige handicap kan skærpe udviklingsproblemer især i de ultraperifere regioner og på mange øer. Kommissionen bør tage initiativ til at mindske disse handicap ved at støtte eller træffe uddannelsesmæssige foranstaltninger og initiativer til, at øer og fjerntliggende regioner moderniserer den sociale beskyttelse, således at deres egne borgere, især dem der har vanskeligt ved at finde job uden for deres fødeegn, får flere og bedre jobmuligheder.

2.6

Regionsudvalget bekræfter sin overbevisning om, at behovet for et EU, der er tættere på borgerne, mere demokratisk og mere gennemsigtig kræver en tættere inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet, også gennem NGO'er, i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker.

2.7

Regionsudvalget gentager i forbindelse med denne meddelelse de bemærkninger, det fremsatte i sin udtalelse (CdR 15/2003) om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Status over fem år med den europæiske beskæftigelsesstrategi« og om dens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS)«»En strategi for fuld beskæftigelse og bedre job til alle« (KOM(2003) 6 endelig), hvori det påpeges:

2.8

Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til, at den i eventuelle meddelelser, hvori den måtte behandle problemstillinger om nødvendigheden af større fleksibilitet på arbejdet, fortsat betoner behovet for at støtte arbejdstagere, der beslutter sig for at gå over til andre erhverv. Uden passende foranstaltninger til social beskyttelse er fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, som i øvrigt allerede er uomgængelig på grund af det globale markeds beskaffenhed, også i fare.

2.9

Regionsudvalget mener, at en basal økonomisk tryghed er vigtig både for lavtlønnede og arbejdstagere med et ansvar på mellem- eller højt niveau. Desuden er der brug for støtte til uddannelse og efteruddannelse.

2.10

Regionsudvalget bemærker, at de sociale sikringsordninger og ikke mindst de økonomisk baserede bør inddrage arbejdsgiverne, som nok bedre kan overvåge de specifikke situationer og derfor bedre kan iværksætte de tiltag, som skal tilskynde til at finde anden beskæftigelse. Det kan f.eks. komme til udtryk ved eventuelt at hjælpe en handicappet arbejdstager til at finde et nyt job i samme eller en anden virksomhed.

2.11

Regionsudvalget henstiller til under fuld hensyntagen til medlemsstaternes lovgivningsmæssige autonomi hvad angår socialpolitik at iværksætte alle de nødvendige foranstaltninger til at bevidstgøre medlemsstaterne om betydningen af de retningslinjer, som Kommissionen foreslår i konklusionerne for meddelelsen og den strategiske rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller.

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/15

1.1

mener, at Equal er et af de vigtigste instrumenter til at skabe og udbrede nyskabende metoder på området for beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitik;

1.2

understreger, at de lokale myndigheder har bakket kraftigt op om Equal lige fra starten, eftersom det giver en vigtig mulighed for at forbedre og videreudvikle beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne på det lokale og regionale niveau. Lokale og regionale myndigheder ser også positivt på Equal's partnerskabsmetode, som er i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik;

1.3

mener, at mainstreaming af innovative teknologier og udvikling af praktiske tilgange og langsigtede kompetencer bør være centrale målsætninger; mener ikke, at resultaterne bør udskilles fra mainstreamingmetoderne, men derimod kædes sammen med dem med henblik på at tilføje nye dimensioner og øge effektiviteten. Lokale og regionale myndigheder kan bidrage til at forankre nye metoder i de lokale tjenesteydelsessystemer og lokalpolitiknetværker;

1.4

understreger, at spørgsmålet om romaerne især har relevans og betydning for de lokale og regionale myndigheder. Med udvidelsen bliver romaerne den største etniske minoritetsgruppe i EU. På trods af, at romaerne i over 700 år har levet inden for grænserne af det, der i dag er EU, er de nok fortsat det mest forskelsbehandlede folk blandt alle EU's borgere. De lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle i håndteringen af de problemer, som romaerne står over for, hvilket repræsentanter for europæiske organisationer for romaerne selv erkender;

1.5

understreger også det alvorlige fænomen, som handel med kvinder og børn udgør; mener, at lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle for fremme af fællesskabets velfærd, og at de skal tage hånd om de personlige og sociale konsekvenser (i form af f.eks. støtte til ofre, henholdsvis f.eks. forebyggelse af kriminalitet), som menneskehandelen og dette aspekt af sexindustrien har;

1.6

mener, at lokale og regionale myndigheder skal ses som nøglepartnere i gennemførelsen af Equal og mainstreamingen af dets resultater;

2.1

bifalder indførelsen af en bekræftelsesfase for aktion 2; henstiller, at aktion 3-aktiviteterne (formidling og mainstreaming) integreres på samme måde for at støtte håndteringen af de medfinansieringsproblemer, der kan følge af, at aktion 3-aktiviteterne ikke i sig selv har mange af de typer output, som finansieringsformidlere generelt efterlyser (dvs. direkte aktiviteter til støtte for modtageren);

2.2

bifalder muligheden for at udvide partnerskaberne til at omfatte samarbejde med tiltrædelseslandene, hvilket finansforordningerne delvist stod i vejen for i første runde;

2.3

mener, at man i forbindelse med, at der i højere grad eksperimenteres med beskyttelse mod arbejdsløshed, jobkvalitet og direkte jobskabelse, bør tilskynde udviklingspartnerskaberne til at trække på de erfaringer, man har gjort i første runde, og på den bedste praksis, man måtte have fundet frem til især i de tilfælde, hvor de anvendte metoder ikke har givet det ønskede resultat;

2.4

understreger betydningen af, at arbejdstagerne fastholdes længere tid på arbejdsmarkedet. Kommissionens anerkendelse heraf hilses velkommen i lyset af den generelle aldring af befolkningen, men også i relation til områder med tradition for sværindustri, hvor mange ældre arbejdstagere har været eller bliver nødt til at lade sig omskole for at kunne finde beskæftigelse i servicesektoren eller andre industrier;

2.5

mener, at det er vigtigt at anerkende, at det kan være svært at få arbejdsgivere til at satse på arbejdstagernes mangfoldighed, men opfordrer til, at man lærer fra den bedste praksis, der blev udviklet under første runde rundt omkring i medlemsstaterne;

2.6

bifalder den støtte, der vil blive givet til håndtering af nye udfordringer forbundet med de problemer, som romaerne og ofrene for menneskehandel står over for; mener, at disse og andre nye udfordringer i EU bør tages op i de rette fora på lokalt, regionalt og nationalt plan, og at dette ikke vil få negative konsekvenser for andre indsatsområder;

2.7

mener, at det er afgørende, at alle lande overholder samme tidsplan for at fremme etableringen af tværnationale partnerskaber på det rette tidspunkt med leveringsperioder, der begynder samtidigt, for at sikre, at partnerskaberne er effektive. Dette var ikke tilfældet i første runde. Det hilses velkomment, at Kommissionen gentager betydningen heraf;

2.8

glæder sig over muligheden for at bygge videre på gruppeaktiviteterne i de tematiske netværk på nationalt og europæisk niveau i anden runde og forventer, at Kommissionen vil se et større udbytte heraf samt en øget virkning i anden runde. Ideen om tematiske netværksgrupper tog langsomt form i løbet af første runde. Regionsudvalget mener, at forvaltningsmyndighederne har en vigtig rolle at spille i forbindelse med at støtte udviklingspartnerskaberne i at deltage, herunder ved at være proaktive i udpegelsen af nøglepersoner og -politikker, der kan maksimere virkningen af partnerskabernes arbejde. Det vil være nyttigt at øge integrationen mellem de tematiske netværksgrupper, som er ansvarlige for at udarbejde nationale og europæiske dokumenter i tilknytning til den europæiske beskæftigelsesstrategi og den sociale integrationspolitik. Dette vil fremme mainstreamingen, der karakteriseres som en udfordring;

2.9

bifalder forslagene om mainstreaming, hvormed strukturfondsprogrammernes mål 1, 2 og 3 sikres input fra Equal; henstiller, at de tematiske netværksgrupper formelt forbindes hermed;

2.10

mener, at det er vigtigt, at man ikke mister fordelene af det tværnationale arbejde på beskæftigelsesområdet efter 2006, og henstiller derfor, at der indføres et tværnationalt element i Europa-Kommissionens forslag om at udskifte de nuværende programmer med ESF-programmerne (såvel som i det regionale EFRU-program).

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/17

1.1

bifalder Kommissionens meddelelse om fremme af andelsselskaber i Europa, hvis sigte er at fremme brugen af andelsforetagender i Europa ved at sætte større fokus på dem og skabe øget forståelse for deres særlige karakteristika. Bedre indsigt i, hvordan andelsselskaber fungerer, videreudvikling af lovgivningen om sådanne selskaber samt bevarelse og forbedring af andelsselskabernes position og input bidrager alt sammen til opnåelsen af Fællesskabets målsætninger;

1.2

er enig med Kommissionen i, at SMV'er kan benytte andelsselskaber som redskab til at gennemføre fælles aktiviteter og forbedre deres markedsposition og som middel til at levere tjenester af høj kvalitet til deres kunder/medlemmer, navnlig når det gælder »nærhedstjenester« som sundhed, socialsikring og velfærd. Medarbejderkooperativer kan yde et positivt bidrag til opbygning af et videnbaseret samfund;

1.3

understreger betydningen af Kommissionens mål om at finde metoder til at øge SMV'ernes vilje og evne til at benytte andelsselskabet som virksomhedsform, når det gælder etablering af fælles erhvervsaktiviteter eller grupper af virksomheder;

1.4

anerkender betydningen af at organisere en struktureret udveksling af information, at identificere god praksis samt at skabe opmærksomhed omkring kooperative projekter, hvori SMV'er medvirker;

1.5

støtter bestræbelser i retning af at undersøge, hvordan man kan indsamle mere præcise statistiske data om andelsforetagender;

1.6

understreger betydningen af, at andelsforetagender får adgang til programmer vedrørende almen uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang uddannelse og eLearning, samt at universiteter og gymnasiale uddannelsesinstitutioner tilskyndes til at organisere ledelsesuddannelser med sigte på den kooperative sektor;

1.7

finder det særdeles vigtigt at identificere og udbrede god praksis inden for virksomhedsrådgivning til andelsforetagender;

1.8

understreger betydningen af andelsforetagenders finansiering. Det er nødvendigt at undersøge, om det er muligt at indføje en specifik reference til andelsselskaber i de finansielle instrumenter, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond, specielt de fonde, der indgår i »det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder«. Man bør også tilstræbe at sikre, at andelsselskaber har fuld adgang til andre fællesskabsprogrammer og til information om disse programmer;

1.9

støtter Kommissionens plan om at studere politikker, god praksis og lovgivning vedrørende sociale andelsforetagender;

1.10

opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at drøfte gennemførelsen af forordningen og statutten for det europæiske andelsselskab (SCE);

1.11

støtter Kommissionens samarbejde med medlemsstaterne med henblik på forbedring af lovgivningen om andelsselskaber;

1.12

bifalder bestræbelser på at udforme modellove for andelsforetagender;

1.13

finder det vigtigt, at man i forbindelse med revisionen af SCE-forordningen er opmærksom på muligheden for at forenkle forordningen ved at foreslå vedtagelse af fælles EU-regler, i det omfang det er muligt;

1.14

fremhæver andelsselskabernes vigtige bidrag til udviklingen af landbruget i de nye medlemsstater ved at støtte samarbejdet mellem landbrug i forbindelse med indkøb, markedsføring af produkter og forbedring af produktionen.

2.1

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at undersøge mulighederne for at gennemføre og støtte initiativer fra interessentside med henblik på at skabe opmærksomhed blandt offentlige myndigheder og private erhvervsdrivende om den kooperative models potentiale i forbindelse med etablering af virksomhed eller grupper af små virksomheder;

2.2

finder det vigtigt, at Kommissionen undersøger muligheden for at organisere en struktureret udveksling af information og erfaringer og at identificere god praksis i forbindelse med drift af erhvervsvirksomhed som andelsselskab. Kommissionen bør også i samarbejde med medlemsstater og interessenter undersøge behovet for at gennemføre benchmarking af nationale politikker og praksis;

2.3

opfordrer til at eksperimentere med satellitteknik og andre metoder til indsamling af nødvendige statistiske data om andelsforetagender i Europa;

2.4

finder det vigtigt, at andelsforetagender får adgang til programmer vedrørende almen uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang uddannelse og eLearning, herunder navnlig til internationale programmer og specialiserede netværk, der skal udvikle god praksis på innovative områder;

2.5

understreger betydningen af at identificere og udbrede kendskabet til god praksis med hensyn til offentlige virksomhedsstøttetjenester;

2.6

finder det vigtigt hurtigt at få undersøgt, om det er muligt at indføje en særlig henvisning til andelsselskaber i de finansielle instrumenter, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond og indgår i det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder, samt at sikre, at andelsselskaber er støtteberettigede under andre fællesskabsprogrammer, og at de har fuld adgang til information om disse programmer;

2.7

opfordrer Kommissionen til grundigere at studere politikker, god praksis og lovgivning vedrørende sociale andelsforetagender i Europa samt andelsforetagendernes sociale og jobskabelsesmæssige virkninger og til at rapportere herom til EU's institutioner;

2.8

henstiller, at Kommissionen snarest indleder drøftelser med de embedsmænd i medlemsstaterne, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU-lovgivningen om andelsselskaber. Drøftelserne bør først og fremmest dreje sig om de spørgsmål, der kræver nationale foranstaltninger eller er omfattet af national lovgivning;

2.9

understreger behovet for at samarbejde med de offentlige myndigheder, navnlig i de nye medlemsstater, om at forbedre andelslovgivningen. Desuden må Kommissionen kræve, at medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af ny andelslovgivning informerer både den og hinanden;

2.10

understreger betydningen af, at Kommissionen anmoder nationale og europæiske organisationer om at udarbejde »modellove« og er villig til at bistå dem hermed;

2.11

henstiller, at Kommissionen aktivt overvåger gennemførelsen af SCE-forordningen og opstiller en liste over områder, hvor der er behov for ændringer, så at forordningen fem år efter sin ikrafttræden kan forenkles og styrkes, hvor det er nødvendigt;

2.12

bifalder, at Kommissionen vil søge at sikre, at andelsselskabers og andre socialøkonomiske virksomheders bidrag til udviklingen af landbruget udnyttes via fællesskabsinitiativer;

2.13

understreger, at Kommissionen og medlemsstaternes regeringer bør undersøge, om andelsselskaberne kan sikres skattelettelser på grund af deres regionale eller sociale fortjenester og på den betingelse, at de i alt væsentligt overholder de oprindelige, grundlæggende principper for andelsselskaber, dvs. princippet om demokrati og solidaritet og at andelshaverne — hvad enten de er arbejdstagere eller forbrugere — direkte varetager erhvervslederfunktionen;

2.14

henleder opmærksomheden på andelsselskabernes potentiale med hensyn til at udvikle den lokale økonomi og skabe nye innovative former for beskæftigelse på lokalt og regionalt plan;

2.15

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme oprettelsen af andelsselskaber (især til markedsføring) inden for de nye former for landbrug og landbrugsaktiviteter som f.eks. økologisk landbrug og akvakultur. Det kunne ske i form af uddannelse, faciliteter, juridisk rådgivning, registrering af deltagere osv.

2.16

opfordrer kommuner og regioner til i deres industripolitik at tage større hensyn til den kooperative virksomhedsform;

2.17

minder om, at andelsselskaberne rummer muligheder for at forbedre beskæftigelse, serviceudbud og økonomisk genoprettelse i fjerntliggende områder med mangel på kapital.

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/19

1.

Forøgelse af energieffektiviteten i slutanvendelserne er nødvendig for at beskytte miljøet, reducere energibehovet og opfylde Kyoto-målene, og videreudvikling af et marked for energieffektivitet i slutanvendelserne og for energitjenester vil yde et vigtigt bidrag hertil;

2.

Regionerne og kommunerne i Europa har i årevis været pionerer i forbindelse med energibesparelse, f.eks. ved at udnytte vedvarende energikilder og afprøve intelligente energisystemer;

3.

Mange regioner og kommuner i Europa har forpligtet sig til at opfylde Kyoto-målsætningerne;

4.

Energibesparelse må først slå igennem i borgernes bevidsthed; som det politiske niveau, der er tættest på borgerne, kan de kommunale og regionale myndigheder bidrage hertil, hvilket EU må give dem den nødvendige frihed til —

1.1

er som Kommissionen af den opfattelse, at det er et vigtigt mål at forøge energieffektiviteten i slutanvendelserne. Det bifalder, at Kommissionen vil bidrage til at videreudvikle et marked for energitjenester og energieffektivitet i slutanvendelserne. Også set fra Regionsudvalgets synspunkt er det nødvendigt at styrke markedet for energitjenester og energieffektivitet og dermed nedbringe emissionerne og fremme den bæredygtige udvikling;

1.2

betragter i princippet direktivforslaget som et rigtigt instrument til realisering af disse målsætninger;

1.3

støtter fuldt ud det opstillede klimabeskyttelsesmål og den deraf følgende reduktionsforpligtelse. Der er også allerede i medlemsstaterne, regionerne og kommunerne truffet en lang række foranstaltninger, som sigter mod at opfylde denne forpligtelse (f.eks. Energibesparelsesloven i Forbundsrepublikken Tyskland, der blev vedtaget af Forbundsdagen den 1. april 2004). Hertil hører også anstrengelser for at forbedre energieffektiviteten i alle forbrugssektorer;

1.4

er af den opfattelse, at energieffektiviseringstiltag som energibesparelser hos slutforbrugerne og udbud af energitjenester bør være led i konceptet konkurrencebaserede markeder, samtidig med at det understreges, at prioriteten er at støtte den offentlige sektor, så den kan fortsætte med at varetage sine opgaver for så vidt angår kvalitet, sikkerhed og adgang;

1.5

anfægter ikke, at der er behov for egnede rammebetingelser, hvis energieffektiviteten hos slutforbrugeren skal forbedres afgørende. Det opnås bedst ved at stimulere og forøge efterspørgselen efter egnede teknikker og procedurer. Forslaget om i stedet at forpligte virksomhederne til at udbyde disse ting forekommer problematisk. Virksomhederne skulle så have procedurer og teknikker på lager, som ingen køber er tvunget til at efterspørge, hvilket vil resultere i højere priser for forbrugerne;

1.6

finder direktivforslaget systemstridigt, for så vidt som det ser bort fra væsentlige strukturer i det indre marked for energi. Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at leverandører i detailleddet og distributører til dels gratis tilbyder deres kunder i alle slutforbrugssektorer energitjenester og energieffektiviseringstiltag. Men i det åbne marked lader udbuddet sig vanskeligt styre. Desuden er de berørte markedsaktører som f.eks. specialiserede energidistributionsvirksomheder og energileverandører, der først er ved at trænge ind på markedet, for forskellige til, at de kan underkastes de samme eller blot sammenlignelige regler;

1.7

betragter netoperatørernes pligt til at tilbyde og levere slutkunderne energitjenester som en overtrædelse af direktivet om det indre marked;

1.8

finder, at opbygning af nye myndighedsstrukturer med de påtænkte overvågnings- og kontrolforpligtelser er et kostbart og kun i begrænset omfang egnet middel til at øge energieffektiviteten i slutanvendelserne og fremme udviklingen af et marked for energieffektivitet i slutanvendelserne og energitjenester. Medlemsstaterne skal have mulighed for at gøre brug af allerede eksisterende organer til at udføre disse opgaver. Ifølge direktivforslaget »bør« udgifterne til de foranstaltninger, der træffes for at nå den tilstræbte energibesparelse, ikke overstige udbyttet af dem. Men da det er uklart, hvordan en sådan cost-benefit-analyse skal gennemføres, er dette blot at betragte som et programmatisk udsagn uden praktisk betydning, og konsekvensen er, at udgifterne kan udvikle sig helt uden noget rimeligt forhold til udbyttet. Man må derfor frygte, at visse omkostninger, som omtalt i art. 10 b), via distributionstaksterne væltes over på slutbrugerne;

1.9

opfordrer til, at indførelsen af en fælles effektivitetsrate på 1 % i medlemsstaterne ikke fører til konkurrenceforvridning, da de stater, der allerede har nået et højt effektivitetsniveau, kun kan gennemføre yderligere effektivisering med relativt høje omkostninger. Der skal sikres behørig hensyntagen til medlemsstaternes hidtidige bestræbelser. Der skal i henhold til bilag 1 i direktivforslaget tages behørigt hensyn til medlemsstaternes energibesparelsesforanstaltninger siden 1991 på en sådan måde, at konkurrenceforvridning udelukkes. Endvidere er Regionsudvalget imod at belaste de offentlige myndigheder uforholdsmæssig hårdt og slår til lyd for, at den offentlige og den private sektor behandles ens;

1.10

betragter de påtænkte foranstaltninger som f.eks. det ensartede besparelsesmål og etableringen af nye bureaukratiske kontrolmekanismer og tvungne markeder for energitjenester som et, alt efter omfang og intensitet, vidtgående indgreb i medlemsstaternes energipolitik.

2.1

opfordrer Kommissionen til på væsentlige punkter at revidere direktivforslaget, hvis målsætning er særdeles positiv. Revisionen skulle først og fremmest have til formål via information, rådgivning, støtte o.l. at videreudvikle og styrke efterspørgslen efter energitjenester. Det foreslår derfor, at der på EU-niveau iværksættes en oplysningskampagne, som skal skabe øget opmærksomhed omkring fordelene ved energibesparelser;

2.2

beder Kommissionen tage hensyn til subsidiaritetsprincippet, idet det også for fremtiden bør overlades til medlemsstaterne, regionerne og kommunerne at sørge for kvalifikation, certificering og godkendelse af energitjenesteleverandører og for overvågning af energisynsordningerne og markedet for energitjenester, at opstille energieffektiviseringsprogrammer og at tilvejebringe offentligt kontrollerede finansieringsmuligheder;

2.3

foreslår, at bestemmelsernes detaljeringsgrad begrænses i et sådant omfang, at den bliver forenelig med Kommissionens ønske om deregulering, afbureaukratisering og forenkling;

2.4

opfordrer Kommissionen til ikke at belaste den offentlige sektor uforholdsmæssigt hårdt med hensyn til energibesparelsesmål. Den offentlige og den private sektor skal gøres lige ansvarlige for at bidrage til det generelle mål om øget energieffektivitet;

2.5

gør opmærksom på, at det for at overholde direktivforslagets forpligtelser bliver nødvendigt at træffe overvågningsforanstaltninger, indsamle data og udarbejde rapporter til Kommissionen. Med henblik herpå skal der opbygges ny — hidtil ikke påkrævet — personalemæssig kapacitet ikke blot i den offentlige forvaltning, men også i virksomhederne, f.eks. til at indsamle og videregive hidtil ikke relevante data vedrørende slutkunderne (f.eks. angående fyringsolie) og til at forestå salg af energitjenester. Det bør der tages hensyn til i forbindelse med lovgivningen;

2.6

minder Kommissionen om, at det nye direktivforslag skal bringes i fuld overensstemmelse med målsætningerne i alle lovbestemmelser på energiområdet, herunder navnlig bestemmelserne i direktivet om det indre energimarked.

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/22

1)

E-forvaltning bidrager ikke kun til at øge effektiviteten i den offentlige administration, men også til at fremme demokratiet ved at forbedre forvaltningen og give borgerne bedre muligheder for at deltage i det offentlige liv,

2)

Det er nødvendigt med et klart engagement fra den politisk top, hvis e-forvaltningsstrukturer og -tjenester skal kunne gennemføres. De fleste juridiske barrierer findes ikke på EU-niveau, men på nationalt, regionalt og lokalt niveau,

3)

Forskelle i traditioner og retsgrundlag i de nuværende og kommende medlemsstater gør det vanskeligt at fastlægge fælles standarder for leveringen af offentlige tjenester,

1.1

bifalder den vægt, som Kommissionen tillægger e-forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af Lissabon-målsætningerne, og understreger især, at de regionale og lokale myndigheder kan yde et vigtigt bidrag til fremme og udnyttelse af mulighederne ved e-forvaltning på grund af den brede vifte af tjenesteydelser og lovregler, som de stiller til rådighed for borgere og virksomheder;

1.2

understreger de regionale og lokale myndigheders særlige karakter, for så vidt angår deres størrelse og tætte kontakt til borgerne, som gør det muligt at sætte skub i innovationen, at fremme kendskabet til og forståelsen for de væsentligste service- og brugerbehov samt direkte deltagelse på individuelt plan og fællesskabsplan. Dette giver myndighederne mulighed for at fremme tilegnelsen af nye kvalifikationer og bidrage til de adfærdsændringer, som er nødvendige for at kunne få fuldt udbytte af e-forvaltning i praksis;

1.3

tilslutter sig beskrivelsen af e-forvaltning som brug af informations- og kommunikationsteknologi inden for offentlig forvaltning kombineret med organisatorisk omstilling og udvikling af nye kvalifikationer;

1.4

understreger, at det er af afgørende betydning, at der skabes og investeres i uddannelses- og udviklingsmuligheder, således at et bredt spektrum af personer kan tage del i udviklingen af e-forvaltning;

1.5

understreger, at værdien af e-forvaltning ligger i forvandlingen af leveringen af offentlige tjenester og en større deltagelse fra borgernes side i de demokratiske processer og udviklingen af de offentlige politikker, dvs. i en omfattende modernisering inden for leveringen af offentlige tjenester og interaktion med borgerne;

1.6

gør opmærksom på, at det ikke er billigt at foretage en sådan omstilling på alle myndighedsniveauer, eftersom der til stadighed skal afsættes betydelige ressourcer. Dette forstærkes af behovet for at bevare eksisterende systemer i overgangsperioder, hvilket især gælder myndigheder, som ikke befinder sig i et kommercielt miljø;

1.7

bemærker, at det er nødvendigt at gå over til bredbånd for at opnå en høj grad af tilslutning og interaktion. Regionsudvalget bifalder derfor, at Kommissionen anbefaler bredbåndsforbindelser til alle offentlige administrationer fra 2005, og mener, at det er nødvendigt med finansieringsstøtte for at muliggøre en sådan overgang navnlig i de områder, hvor det nuværende udviklingsniveau og -tempo, for så vidt angår adgang til e-forvaltning, er relativt begrænset;

1.8

bifalder den sondring, der foretages i meddelelsen mellem e-forvaltningsskik og e-forvaltning og finder, at førstnævnte begreb, der i bredere forstand omfatter vigtige sociale tjenester, er yderst relevant for de lokale og regionale myndigheders interesser;

1.9

anbefaler, at der indføres en fælles ramme for forskningskvalitet for at sikre offentliggørelsen af den kvalitative og kvantitative vurdering, som foretages af alle vigtige programmer og projekter. Dette indebærer offentliggørelse af både succeser og en ærlig analyse af fiaskoer med henblik på at forbedre uddannelse og fremtidig praksis;

1.10

mener, at partnerskaber, oprettelsen af konsortier og udvikling af joint ventures på alle niveauer blandt offentlige organer, og hvor muligt private organisationer, både på nationalt plan og EU-plan har afgørende betydning, når det drejer sig om at udnytte innovationen og undgå forældelse, videreformidle eksisterende og fremtidig god praksis samt få mest ud af de offentlige udgifter;

1.11

erkender, at e-forvaltning kan bidrage til at bevare og fremme kulturel mangfoldighed, lige adgang til tjenester samt deltagelse i politik og processer blandt regionernes befolkninger, og erkender, at de lokale og regionale myndigheder spiller en unik rolle i den forbindelse. Dette gør det alt sammen vigtigt med forskningsarbejde af høj kvalitet som grundlag for bestræbelserne på at sikre alle borgere adgang;

1.12

er bevidst om, at det er nødvendigt at indføre teknologier, der værner om privatlivet og øger sikkerheden, for at skabe tillid blandt brugerne af tjenesterne, men finder, at der bør sikres en balance, således at der ikke vedtages protokoller, som urimeligt hæmmer elektronisk overførsel af information, der vedrører bestemte personer;

1.13

bemærker, at denne meddelelse er et led i en række moderniseringsinitiativer, der generelt vil kunne ændre interaktionen mellem borgere og myndigheder til det bedre, navnlig med hensyn til social inddragelse, men mener dog, at den isolation, som følger af en begrænset mellemmenneskelig interaktion, vil kunne bringe den sociale samhørighed i fare, hvilket man bør sikre sig imod.

2.1

anbefaler, at Kommissionen i sine bestræbelser på at fremme e-forvaltning lægger vægt på at sikre fælles standarder, rammer for udveksling af information og effektiv interoperabilitet med henblik på at udbrede kendskabet til europadækkende tjenester og lette adgangen til information om nationale og regionale tjenester for alle EU's borgere. Der bør desuden garanteres sikkerhed i forbindelse med alle transaktioner og dataoverførsler. Befolkningens tillid og internetbrug er direkte forbundet med spørgsmålet om sikkerhed;

2.1 a)

anbefaler, at Kommissionen øger sin indsats med henblik på at sikre en reel og effektiv koordinering af foranstaltningerne under de forskellige e-forvaltningsprogrammer, navnlig IDA, eTEN og det sjette rammeprograms forskning i e-forvaltning, for at sikre de bedste resultater og optimal udnyttelse af den indsats og de midler, som EU bruger på at udvikle e-forvaltning;

2.1 b)

anbefaler, at Kommissionen nøje undersøger den lokale og regionale dimension i foranstaltningerne under programmerne for e-forvaltning;

2.2

anbefaler, at regeringerne og EU's strukturfonde støtter indførelsen af bredbåndsteknologi på områder, hvor det ikke er kommercielt rentabelt, for at sikre, at e-forvaltning er til rådighed i hele EU, og navnlig i de områder, hvor adgangen og/eller udviklingen af adgang er begrænset. Der bør tages hensyn til regionernes særlige karakteristika, især geografisk størrelse og befolkningstal, ved fastlæggelsen af offentlige støtteforanstaltninger til opbygning af den infrastruktur, der er nødvendig for at sikre adgang i hele EU;

2.3

fastholder, at det i det mindste i en overgangsfase er vigtigt at iværksætte kurser i anvendelsen af e-forvaltning og etablere særlige faciliteter for handicappede, ældre og lavtuddannede for at sikre, at disse grupper inddrages i informationssamfundet, og forhindre enhver form for diskrimination;

2.4

bifalder bemærkningen om, at tilgængelighed ikke er nogen garanti for online-brug, og opfordrer kraftigt til, at man på efterspørgselssiden undersøger præferencer og barrierer, både med hensyn til tjenestens art og adgangsmetoder, og på udbudssiden undersøger innovationsindsatsen for at indkredse de kanaler, der kan tiltrække et større spektrum af brugere uanset geografisk placering, alder, køn og socioøkonomisk tilhørsforhold;

2.5

understreger, at informationsteknologiens muligheder bør udnyttes fuldt ud, når de nuværende offentlige tjenesters kvalitet og produktivitet forbedres gennem de traditionelle kanaler;

2.6

anbefaler, at der vedtages en protokol, hvorefter e-forvaltningsprogrammer og –projekter, som modtager offentlig støtte, skal udveksle resultater og aflægge rapport om gevinsterne ved initiativet og de indhøstede erfaringer;

2.7

opfordrer Kommissionen til at støtte de lokale og regionale myndigheder i deres bestræbelser på at indføre e-forvaltning på forskellige sprog med særlig fokus på regionale og mindre udbredte sprog;

2.8

er enig i, at det er komplekst at evaluere større initiativer inden for nye aktivitetsområder, men opfordrer dog til, at der fra begyndelsen opstilles klare mål, og at der foretages en åben, kritisk vurdering af udfaldet (både succeser og fiaskoer), for så vidt angår en række kriterier vedrørende relevans, effektivitet og funktionalitet, med det formål at opnå en fremtidig forbedring.

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/24

1)

Mængden af uønskede elektroniske reklamehenvendelser, også kaldet skidtpost eller »spam«, har efterhånden antaget foruroligende dimensioner. Fra at have udgjort 7 % i 2001 anslås det nu, at over halvdelen af verdens elektroniske post er skidtpost.

2)

Skidtpost er ikke kun et problem med hensyn til privatlivets fred, vildledning af kunderne og beskyttelse af mindreårige og af menneskers værdighed — skidtpost udgør også en kommerciel trussel. Skidtpost medfører ekstra omkostninger for virksomhederne og tab af produktivitet og truer med at underminere forbrugernes tillid.

3)

EU vedtog i juli 2002 direktiv 2002/58/EF om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation. Med dette direktiv indførtes tilvalgsprincippet for e-post. Fristen for omsættelse af direktivet i national lovgivning blev sat til den 31. oktober 2003.

4)

Lovgivning er et første skridt til at bekæmpe problemer med skidtpost, men lovgivning kan ikke stå alene. Der er brug for yderligere handling, hvis direktivet skal have den ønskede effekt —

1.1

er enig i Kommissionens konklusion: skidtpost er i dag en af internettets største udfordringer, der ikke blot omfatter effektiv håndhævelse og internationalt samarbejde, men også tiltag fra erhvervslivets side i form af selvregulering og tekniske løsninger, samt forbrugeroplysning;

1.2

bifalder Kommissionens bistand til medlemsstaterne og dens fortsatte bestræbelser på at tilskynde medlemsstaterne til at omsætte direktiv 2002/58/EF om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation og ser gerne, at denne bistand også bliver udstrakt til tiltrædelseslandene fra maj 2004;

1.3

noterer sig, at uønskede reklamehenvendelser underminerer tilliden til informationsnet, ligesom mængden af e-post nedsætter systemernes responstider. Da der er tale om et grænseoverskridende og internationalt problem, kan EU's politik efter Regionsudvalgets opfattelse ikke få succes uden aftaler og samarbejde med internationale organisationer og toneangivende lande uden for EU;

1.4

beklager, at Kommissionen ikke anerkender de lokale og regionale myndigheders evne til at danne bro til lokalsamfundene og den brede befolkning, og anmoder Kommissionen om behørigt at tage i betragtning, at de lokale og regionale kan yde et betydeligt bidrag i forbindelse med bekæmpelse af uønskede reklamehenvendelser;

1.5

understreger, at de lokale og regionale myndigheder kan inddrages i skidtpostbekæmpelsen på mange forskellige planer. De kan bevidstgøre og formidle information, og de kan mere generelt spille en rolle i kraft af deres placering tæt på borgere, organisationer og virksomheder;

1.6

minder endvidere om sit tidligere fremsatte forslag om, at der træffes foranstaltninger til at oplyse skolebørn om såvel sikkerhedsaspekter ved informationssamfundet som konsekvenserne af computer-relateret kriminalitet;

1.7

henleder opmærksomheden på, at de lokale og regionale myndigheder har en helt generel forpligtelse til at beskytte befolkningen;

1.8

erkender, at lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med sikring af en afbalanceret udvikling af videns- og informationssamfundet i Den Europæiske Union — ikke mindst efter udvidelsen — med henblik på større økonomisk og social samhørighed i regioner, byer og distrikter i hele Europa. Lokale og regionale myndigheder har enestående muligheder for at sikre den bredest mulige adgang til fællesskabsinitiativer, med særlig fokus på dårligt stillede grupper;

1.9

konstaterer, at det lokale og regionale styre ikke kun har ansvaret for offentlige on line-tjenester, men også for informations- og kommunikationsteknologier knyttet til sundhedsvæsen og livslang læring (eftersom IT-færdigheder nu regnes for grundlæggende viden). Det lokale og regionale styre er også aktivt med, når det gælder fremme af datasikkerhed, udvikling af om line-indholdstjenester inden for kultur og turisme, bedre adgang til on line-tjenester og, ikke mindst, udvikling af kompatible processer såvel internt i forvaltningen som generelt mellem forskellige organisationer. Regionsudvalget er derfor overbevist om, at det er af vital betydning at sikre effektiv og uhindret elektronisk kommunikation.

2.1

slår til lyd for at understrege betydningen af, at ansøgerlande inddrages aktivt. Internettet kender ikke til traditionelle nationale grænser, og indsatsen på europæisk plan bør derfor ikke begrænses til EU's medlemsstater. Konsekvenserne af manglende informationssystemer og netværkssikkerhed i de mindre udviklede egne af Europa kan uddybe forskellen i it-udvikling mellem disse og de mere udviklede og sikre egne;

2.2

foreslår en indsats for fremme af engagementet hos verdens vigtigste software-producenter i forskning i netværk og informationssikkerhed samt i umiddelbar implementering af forskningens resultater. Sikkerhed bør være et højt prioriteret emne i telekommunikationstjenester og hos internetudbydere i Europa, og der bør i højere grad etableres bånd til aktiviteter og organisationer uden for EU;

2.3

opfordrer Kommissionen til at gøre brug af de lokale og regionale myndigheders muligheder for at kommunikere med borgerne på lokalt plan. F.eks. kan biblioteker, medborgerhuse og andre offentlige bygninger anvendes til at udbrede kendskabet og give borgerne adgang til informationer. Disse faciliteter muliggør direkte kontakt til offentligheden, herunder til dårligt stillede grupper;

2.4

foreslår, at mange af de problemer, der er forbundet med sikker anvendelse af internettet, bliver løst på lokalt plan, f.eks. gennem en intensiv uddannelseskampagne, der skal øge bevidstheden omkring emnet. De lokale og regionale myndigheder kan give anvisninger på information vedrørende bekæmpelse af uønskede reklamehenvendelser;

2.5

foreslår, at skolerne som led i deres uddannelsesmæssige funktion gør de unge opmærksomme på behovet for sikkerhed i informationssamfundet;

2.6

foreslår, at de lokale og regionale myndigheder via deres kontakter tilskynder erhvervsorganisationer til at træffe positive foranstaltninger mod skidtpost;

2.7

ønsker desuden at understrege betydningen af samarbejde i EU og ikke mindst det lokale og regionale styres rolle i forbindelse med sikringen af dette samarbejde.

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/27

1.1

påskønner den centrale rolle, de audiovisuelle medier spiller for udviklingen af et pluralistisk samfund i Europa, sikringen af den regionale og lokale identitet og udøvelsen af de demokratisk legitimerede borgerrettigheder,

1.2

understreger målsætningen om at tilpasse den retlige ramme for audiovisuelle medier på en sådan måde, at det bliver muligt at fremme deres positive videreudvikling og sætte dem i stand til at udfylde deres vigtige rolle,

1.3

finder det nødvendigt også at medtage andre overordnede mål af almen interesse, der hænger sammen med reguleringen af det audiovisuelle område, såsom konkurrence, forbrugerbeskyttelse eller telekommunikationsret, og glæder sig over, at Kommissionen har benyttet lejligheden til at udarbejde en meddelelse om videreudviklingen af den europæiske regulering på hele det audiovisuelle område,

1.4

finder det fornuftigt, at man netop på tidspunktet for EU's udvidelse tydeliggør den retlige ramme for den audiovisuelle politik og fastlægger tidsplanen for dens videreudvikling og dermed også tilstræber retssikkerhed for tiltrædelseslandene i så god tid og så stor udstrækning som muligt,

1.5

ser i den fortsatte tekniske innovation såsom fladskærmstv store muligheder for at videreudvikle den audiovisuelle sektor og understreger nødvendigheden af at tage hensyn hertil ved fastsættelsen af yderligere rammer,

1.6

er enigt i og understreger de grundlæggende principper, Kommissionen følger i forbindelse med en reguleringsramme på det audiovisuelle område,

1.7

deler principielt den positive vurdering, at direktivet om fjernsyn uden grænser har givet et sæt stabile og sikre lovgivningsrammer for radio- og tv-udsendelser, som i alt væsentligt har sikret fri bevægelighed for radio- og tv-udsendelser i Fællesskabet, og henviser i den forbindelse til sin udtalelse (CdR 90/2003 fin),

1.8

understreger oprindelseslandsprincippets betydning som et grundprincip inden for den audiovisuelle sektor i det indre marked, men deler også den bekymring, der kom til udtryk under samrådet, nemlig at radio- og tv-selskaberne som følge af de mange forskellige nationale love kan udsøge sig den medlemsstat, der har den mest liberale lovgivning,

1.9

er enigt med Kommissionen i, at der kan blive behov for en gennemgribende revision af direktivet for at tage hensyn til ændringer,

1.10

ville med tanke på den udvikling og de forandringer, der er sket på det audiovisuelle marked, have bifaldet et initiativ fra Kommissionen til at sikre en hurtig og omfattende videreudvikling af fjernsynsdirektivet til en sammenhængende europæisk lovgivningsramme for spredning af audiovisuelt indhold med gradueret »reguleringstæthed« for de tjenester, som omfattes af fjernsynsdirektivet, og informationssamfundets tjenester,

1.11

mener, at de øvrige problemer i forbindelse med anvendelsen af fjernsynsdirektivet ikke bør løses gennem fortolkningsmeddelelser, men gennem en hurtig videreudvikling af fjernsynsdirektivet for at opnå den nødvendige retssikkerhed,

1.12

understreger betydningen af at overholde konkurrencereglerne inden for den audiovisuelle politik,

1.13

understreger vigtigheden af at bevare og videreudvikle mediepluralismen i Europa, EU's medlemsstater og regioner,

1.14

påpeger, at den lovgivningsmæssige ramme er nødvendig for informationssamfundets tjenester såsom e-handel og adgang til nye tjenester, og glæder sig i forbindelse med kravet om gradueret reguleringstæthed over, at Kommissionen ikke har til hensigt at opgive sondringen mellem informationssamfundets tjenester og de tjenester, som omfattes af direktivet om fjernsyn uden grænser,

1.15

understreger nødvendigheden af en forbrugervenlig overgang fra analog til digital radio- og tv-spredning,

1.16

fremhæver, hvilken fremtrædende betydning retten til information har for de europæiske borgeres individuelle rettigheder, og glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med samrådene er særlig opmærksom på retten til information, når det gælder begivenheder af særlig samfundsmæssig betydning, og her finder anledning til dyberegående overvejelser,

1.17

understreger den vigtige rolle, regional filmstøtte spiller, og er af den overbevisning, at den regionale og lokale audiovisuelle produktion får voksende betydning og sammen med de nationale produktioner danner modvægt til produktioner fra ikke-europæiske lande,

1.18

understreger, at det er nødvendigt med foranstaltninger til at fremme europæiske værker, og mener, at programstøtten til europæiske værker, fra uafhængige producenter udgør et vigtigt bidrag til at sikre et mangfoldigt audiovisuelt landskab i Europa, der især også egner sig til at værne om og tydeliggøre Europas lokale og regionale arv. Med den hidtidige kvoteordning er dette mål dog ikke blevet tilfredsstillende opfyldt,

1.19

fremhæver, at det er nødvendigt med afbalancerede bestemmelser for så vidt angår de kvalitative og kvantitative forudsætninger for reklamer,

1.20

glæder sig over, at Kommissionen er parat til at overveje en videreudvikling af henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed,

1.21

ser i retten til berigtigelse et vigtigt element til beskyttelse af menneskerettighederne og ytringsfriheden og støtter planerne om at udvide denne ret til at omfatte alle medier,

1.22

støtter Kommissionens planer om at ajourføre henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed med særlig vægt på mediekendskab, retten til berigtigelse og foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling eller tilskyndelse til had i alle online-medier,

1.23

forstår, at det er nødvendigt med sam- og selvreguleringsmodeller i de enkelte medlemsstater, som betyder, at nationale og regionale særpræg kan komme til udtryk, men støtter samtidig planerne om at iværksætte en undersøgelse af samreguleringsmodeller i mediesektoren for at se nærmere på deres indvirkning på og forenelighed med den europæiske rammelovgivning,

1.24

understreger nødvendigheden af, at EU fortsætter med på omfattende vis at sikre den europæiske audiovisuelle model også internationalt, og især i WTO-forhandlingerne.

2.1

anbefaler, at det tilstræbes i hast at revidere og videreudvikle fjernsynsdirektivet for at tilvejebringe den nødvendige retssikkerhed, ikke mindst med henblik på tiltrædelseslandene, og at tilpasse det til den fortsatte tekniske udvikling,

2.2

anbefaler, at man i forbindelse med videreudviklingen af fjernsynsdirektivet og rammebetingelserne for det audiovisuelle område tager hensyn til og støtter de audiovisuelle mediers og den audiovisuelle produktions store betydning for den regionale og lokale identitets udvikling og udfoldelse. I den sammenhæng handler det også om på nationalt plan at bremse og/eller kompensere for industriens stærke koncentration,

2.3

anbefaler, at man på baggrund af mediernes fremadskridende konvergens tilstræber en afgrænsning af retsreglerne dikteret af produktionernes indhold, uafhængigt af de tekniske platforme,

2.4

går ind for, at de kvalitative reklameregler bibeholdes i det hidtidige omfang, særlig hvad angår beskyttelse af børn og unge og adskillelse af reklamer og redaktionelt indhold,

2.5

tilskynder derimod til yderligere revision af de kvantitative reklameregler under hensyntagen til brugernes tiltagende valg- og kontrolmuligheder for netop forud for EU's udvidelse via større fleksibilitet at sende et signal om afvikling af bureaukratiske regler,

2.6

anbefaler, at reklamereglerne også anvendes på de såkaldte nye reklameformer som opdelt skærm og virtuel og interaktiv reklame, og at der med egnede forskrifter, der opretholder den klare adskillelse mellem redaktionelt indhold og reklame, skabes retsklarhed omkring anvendelsen af disse reklameformer,

2.7

bifalder, at man som led i den audiovisuelle politik også inddrager emner som konkurrencepolitik, beskyttelse af ophavsrettigheder og forbrugerbeskyttelse, der hænger mere og mere sammen med fjernsynsdirektivet, og anbefaler, at der i lovgivningen fremover i stadig større omfang tages hensyn til denne sammenhæng,

2.8

understreger, at der med henblik på de ti nye medlemsstaters indtræden må gøres en indsats for at sikre, at bestemmelserne om beskyttelse af mindreårige og af menneskerettighederne kontinuerligt overholdes inden for hele det audiovisuelle område,

2.9

opfordrer derfor til, at man i det varslede forslag om ajourføring af Rådets henstilling om beskyttelse af mindreårige og af den menneskelige værdighed forstærker bestræbelserne på at udvikle effektive selv- og samreguleringsintrumenter, herunder også på at intensivere udvekslingen af oplysninger om forbilledlig adfærd og netværkssamarbejde, specielt med henblik på det digitale online-miljø,

2.10

anbefaler, at man i det varslede forslag lægger særlig vægt på foranstaltninger til fremme af mediekendskab, da Kommissionen har ret i konstateringen »At vide, hvor man kan finde oplysninger, og hvordan disse skal fortolkes, er i dag en evne, som er af stor betydning.« Regionsudvalget anbefaler også, at dette nødvendige forslag til fremme af mediekendskab omfatter alle EU-sprogene, og således sikre hvert af sprogene en vis minimal repræsentation og informationsindhold,

2.11

går ind for, at retten til information bevares også i forbindelse med begivenheder, som er omfattet af eksklusivaftaler, og begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse; Regionsudvalget understreger, at reglerne om udsendelse af store begivenheder i ukodet tv bør udformes fleksibelt under hensyntagen til de særlige sproglige forhold i hvert enkelt land, og at det bør forsøges at opstille en europæisk liste over store begivenheder, og det opfordrer til, at der på europæisk plan indføres en ret til kortfattet tv-dækning vedrørende informationer af almen interesse,

2.12

anbefaler, at det under indtryk af den positive udvikling på det europæiske marked for audiovisuelle produktioner i højere grad end hidtil overvejes til fremme af europæiske biograf- og tv-film at gå over fra de hidtidige kvoteregler i fjernsynsdirektivets artikel 4 og 5 til en kraftigere støtte til produktion og markedsføring som led i støtteprogrammer; det understreger, at der ved evalueringen af disse værker navnlig bør tages hensyn til bevarelse af den europæiske kultur og til regionalpolitiske og økonomiske konsekvenser. Der bør derfor udvikles et specifikt støtteprogram for produktion og distribution af regional karakter og/eller på de forskellige europæiske sprog,

2.13

gentager sin opfordring til i betragtning af de nødvendige investeringer i forbindelse med overgangen til digital produktion og spredning og af de lokale og regionale fjernsynstjenesters omfattende mængde af egne produktioner at overveje mulighederne for at tillade støtte til udbredelse af regionale og lokale fjernsynstjenester, så den kulturelle og regionale mangfoldighed kan sikres også i den digitale tv-fremtid. I den forbindelse foreslås det at prioritere støtte til gennemførelse af investeringer i digitalisering af de regionalt forankrede audiovisuelle tjenester,

2.14

går ind for, at det også ved videreudviklingen af fjernsynsdirektivet sikres, at public service-radio og -tv kan løse deres opgaver i overensstemmelse med medlemsstaternes retningslinjer, og går også ind for støtte til regionale public service-operatører.

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/30

1)

Regionsudvalget finder, at Den Europæiske Flygtningefond i sin anden fase bør udformes til et mere effektivt og vigtigt redskab for at opfylde de hovedmål, der er opstillet for fonden, nemlig at have ansvaret for fordeling mellem medlemsstaterne og gennemførelse af en fælles asylpolitik i alle medlemsstater;

2)

Regionsudvalget anser det for nødvendigt, at de opstillede mål nås, så man kan garantere tilstrækkelige midler til fonden i hele dens virkeperiode under særlig hensyntagen til udvidelsen af EU og de nye medlemsstaters behov —

1.1

godkender de nedenfor nævnte ændringsforslag i Kommissionens forslag.

1.2

påskønner det arbejde, som Kommissionen, medlemsstaterne, regioner, kommuner, organisationer, flygtningene selv samt andre aktører har udført for at opfylde målene for første fase af Flygtningefonden.

1.3

er tilfreds med Kommissionens udarbejdelse af et nyt forslag og finder, at det på en tilfredsstillende måde tager hensyn til en betydelig del af resultaterne fra evalueringen af første fase og af de forskellige aktørers vurderinger.

1.4

finder, at det princip og den ordning, som foreslås vedrørende ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne, er retfærdige.

1.5

mener, at forslagene om at afsætte et fast støttebeløb samt fastlægge et loft for teknisk og administrativ støtte til gennemførelse af foranstaltninger i medlemsstaterne er et nødvendigt minimum for at sikre, at alle medlemsstater deltager i programmet og udvikler egne ordninger med henblik på at bringe dem op på et fælles europæisk niveau; understreger, at også i de medlemsstater, som deltog i første fase af Den Europæiske Flygtningefond, har især de lokale aktører brug for yderligere uddannelse og vejledning for at gennemføre projekter på højt niveau.

1.6

anser det for vigtigt at sikre, at enhver person, der har opnået international beskyttelse i en af medlemsstaterne, kan få adgang til fondens foranstaltninger, uanset via hvilken national procedure de er kommet til den pågældende medlemsstat; understreger endvidere, at man ved programmets gennemførelse bør tage særlig højde for de mest udsatte flygtninges særlige behov. Nogle af de mest udsatte grupper er uledsagede mindreårige, enlige kvinder, herunder enlige mødre, personer, der er blevet tortureret eller behandlet umenneskeligt eller nedværdigende eller misbrugt, og som har brug for særlig lægebehandling.

1.7

støtter Kommissionens forslag om en overordnet tilgang til flygtningepolitikken, så fonden under hensyntagen til lokale, regionale og nationale forhold både kan yde støtte til forbedring af asylansøgernes forhold, fremme af integration og repatriering.

1.8

anser det for vigtigt, at man ud over nationale foranstaltninger også støtter såvel fællesskabsforanstaltninger som nødforanstaltninger. Fællesskabsforanstaltningerne kan blive et vigtigt redskab til strategisk planlægning og udvikling på europæisk niveau, hvis de anvendes til at udvikle brede konkrete projekter på både politisk niveau og regionalt og lokalt plan, der supplerer hinanden. Det er nødvendigt at afsætte en tilstrækkelig andel af fondens støttemidler til fællesskabsforanstaltninger under hensyntagen til foranstaltningernes indbyrdes komplementaritet og åbne gennemførelse.

1.9

betoner, at virkningerne af modtagelsen af asylansøgere og flygtninge mærkes tydeligst i de lokalsamfund, som modtager disse grupper, og opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i sådanne beslutninger om modtagelse og integration i deres lokalsamfund.

1.10.

understreger, at fremme af integration er et af nøglespørgsmålene i en europæisk flygtninge- og asylpolitik, som respekterer menneskerettighederne, og at et heldigt udfald er af afgørende betydning for en afbalanceret udvikling af lokalsamfundene fremover.

1.11.

understreger, at alle har ret til at blive repatrieret til deres hjemland på en frivillig og sikker måde, som respekterer deres menneskeværd.

1.12.

støtter Kommissionens bestræbelser på at forbedre den strategiske planlægning af programmet ved flerårig programplanlægning.

1.13.

påpeger, at den strategiske planlægning skal foregå på en åben måde i et ægte partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne, hvad enten der er tale om foranstaltninger i medlemsstaterne, fællesskabsforanstaltninger eller nødforanstaltninger.

1.14.

understreger især, at de regionale og lokale aktører spiller en central rolle, eftersom de har ansvaret for at modtage asylansøgere og flygtninge samt for foranstaltninger til fremme af integrationen; beklager derfor, at det ikke er lykkedes for Kommissionen i sit forslag at sikre en tilstrækkelig bred høring af de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med planlægningen af programmets gennemførelse og beslutning om finansieringen heraf. Især er det ikke lykkedes at sikre i forslaget, at de regionale og lokale aktører som udviklere af god praksis kan deltage i Fællesskabets tiltag.