3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/1

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/203/EU (1) blev aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning undertegnet den 17. maj 2013 med forbehold af dens indgåelse.

(2)

Aftale bør godkendes —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/3

a)

for Unionen: Europa-Kommissionen, for så vidt angår dens beføjelser i henhold til Unionens konkurrenceregler, og

b)

for Schweiz: Wettbewerbskommission, herunder dennes sekretariat.

a)

for Unionens vedkommende artikel 101, 102 og 105 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (i det følgende benævnt »forordning (EF) nr. 139/2004«), artikel 53 og 54 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt »EØS-aftalen«) sammenholdt med artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt gennemførelsesbestemmelser hertil og alle ændringer heraf og

b)

for Schweiz' vedkommende Bundesgesetz über Kartelle und andre Wettbewerbsbeschränkungen af 6. oktober 1995 (i det følgende benævnt »den schweiziske konkurrencelov«) samt gennemførelsesbestemmelser hertil og ændringer heraf.

a)

for Unionens vedkommende forstås herved oplysninger indhentet gennem begæringer om oplysninger efter artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (1) (i det følgende benævnt »forordning (EF) nr. 1/2003«), mundtlige udtalelser efter artikel 19 i forordning (EF) nr. 1/2003 og kontrolbesøg gennemført af Europa-Kommissionen eller på dennes vegne efter artikel 20, 21 eller 22 i forordning (EF) nr. 1/2003 eller oplysninger opnået ved anvendelse af forordning (EF) nr. 139/2004

b)

for Schweiz' vedkommende forstås herved oplysninger opnået gennem begæringer om oplysninger efter § 40 i den schweiziske konkurrencelov, mundtlige udtalelser efter artikel 42, stk. 1, i den schweiziske konkurrencelov og kontrolbesøg gennemført af konkurrencemyndigheden efter artikel 42, stk. 2, i den schweiziske konkurrencelov eller oplysninger opnået ved anvendelse af forordningen om kontrol med fusioner af 17. juni 1996.

a)

for Unionens vedkommende oplysninger opnået på grundlag af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager, og

b)

for Schweiz' vedkommende oplysninger opnået på grundlag af artikel 49a, stk. 2, i den schweiziske konkurrencelov og artikel 8-14 i forordningen om pålæg af sanktioner for ulovlige konkurrencebegrænsninger af 12. marts 2004.

a)

for Unionens vedkommende oplysninger opnået på grundlag af artikel 10a i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (1) (i det følgende benævnt »forordning (EF) nr. 773/2004«), og

b)

for Schweiz' vedkommende oplysninger opnået på grundlag af artikel 29 i den schweiziske konkurrencelov.

a)

håndhævelsesforanstaltninger over for andre former for konkurrencebegrænsende aktiviteter end fusioner rettet mod en virksomhed, der er registreret eller oprettet efter lovgivningen i den anden parts område

b)

håndhævelsesforanstaltninger over for en adfærd, som den anden part antages at have krævet, fremmet eller godkendt

c)

håndhævelsesforanstaltninger over for en fusion eller virksomhedsovertagelse, hvor en eller flere af deltagerne i transaktionen er en virksomhed, der er registreret eller oprettet efter lovgivningen på den anden parts område

d)

håndhævelsesforanstaltninger over for en fusion eller virksomhedsovertagelse, hvor en virksomhed, der kontrollerer en eller flere af transaktionens parter, er registreret eller oprettet efter lovgivningen på den anden parts område

e)

håndhævelsesforanstaltninger rettet mod konkurrencebegrænsende aktiviteter, bortset fra fusioner, der for en væsentlig dels vedkommende finder sted eller har fundet sted på den anden parts område, og

f)

håndhævelsesforanstaltninger af indgribende karakter, der udtrykkeligt påbyder eller forbyder en bestemt adfærd på den anden parts område eller pålægger virksomheder på dette område bindende forpligtelser.

a)

for Unionens vedkommende, når der indledes en procedure efter artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 139/2004

b)

for Schweiz' vedkommende, når der indledes en procedure efter artikel 33 i den schweiziske konkurrencelov.

a)

for Unionens vedkommende, når der indledes en procedure efter artikel 2 i forordning (EF) nr. 773/2004

b)

for Schweiz' vedkommende, når der indledes en procedure efter artikel 27 i den schweiziske konkurrencelov.

a)

en sådan samordnings betydning for, hvilke muligheder begge parters konkurrencemyndigheder har for at nå målene for deres håndhævelsesforanstaltninger

b)

de relative muligheder, parternes konkurrencemyndigheder har for at opnå de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre håndhævelsesforanstaltningerne

c)

muligheden for at undgå modstridende påbud og unødvendige byrder for de virksomheder, der er genstand for håndhævelsesforanstaltningerne, og

d)

mulighederne for en mere effektiv brug af parternes ressourcer.

a)

i god tid at give den anden part meddelelse om afgørende forhold, der kan berøre nævnte parts interesser

b)

at give den anden part mulighed for at fremsætte bemærkninger, og

c)

at tage hensyn til bemærkninger fremsat af den anden part, samtidig med at parternes ret til at træffe egne beslutninger respekteres.

a)

hvilken relativ betydning de konkurrencebegrænsende aktiviteters faktiske eller potentielle virkninger har for den håndhævende parts væsentlige interesser i forhold til virkningerne for den anden parts væsentlige interesser

b)

hvilken relativ betydning for de konkurrencebegrænsende aktiviteter en adfærd eller transaktioner, der finder sted på en parts område, har i forhold til en adfærd eller transaktioner, der finder sted på den anden parts område

c)

i hvilket omfang den anden parts håndhævelsesforanstaltninger over for de samme virksomheder kan blive påvirket og

d)

i hvilket omfang de to parter vil pålægge virksomhederne indbyrdes modstridende påbud.

a)

oplysninger opnået under en undersøgelsesprocedure må kun videregives, når begge konkurrencemyndigheder har indledt en undersøgelse af den samme eller en dermed forbundet adfærd eller transaktion

b)

anmodning om sådanne oplysninger skal fremsættes skriftligt og indeholde en generel beskrivelse af genstanden for og arten af den undersøgelse eller sag, anmodningen vedrører, og de relevante lovbestemmelser. Den skal desuden angive, hvilke virksomheder der på anmodningstidspunktet vides at være impliceret i undersøgelsen eller sagen, og

c)

den anmodede konkurrencemyndighed afgør i samråd med den anmodende konkurrencemyndighed, hvilke oplysninger i dens besiddelse der er relevante og kan videregives.

a)

opnåelse af en retskendelse i forbindelse med offentlig håndhævelse af en parts konkurrencelovgivning

b)

videregivelse til virksomheder, over for hvilke der er indledt undersøgelse eller rejst sag efter parternes konkurrencelovgivning, og mod hvilke sådanne oplysninger kan anvendes, hvis dette kræves i henhold til den modtagende parts lovgivning

c)

videregivelse til domstole i appelsager

d)

videregivelse i det omfang, hvor det er tvingende nødvendigt for udøvelse af retten til aktindsigt i henhold til en parts lovgivning.

a)

kan Europa-Kommissionen underrette de kompetente myndigheder i en medlemsstat, hvis dennes væsentlige interesser berøres af notifikationer modtaget fra den schweiziske konkurrencemyndighed i henhold til artikel 3

b)

kan Europa-Kommissionen underrette de kompetente myndigheder i en medlemsstat om ethvert samarbejde om og enhver samordning af håndhævelsesforanstaltninger

c)

må Europa-Kommissionen kun videregive oplysninger modtaget fra den schweiziske konkurrencemyndighed i henhold til denne aftales artikel 7 til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, når det sker med henblik på at opfylde sin oplysningspligt efter artikel 11 og 14 i forordning (EF) nr. 1/2003 og artikel 19 i forordning (EF) nr. 139/2004, og

d)

må Europa-Kommissionen kun videregive oplysninger modtaget fra den schweiziske konkurrencemyndighed i henhold til aftalens artikel til EFTA-Tilsynsmyndigheden når det sker med henblik på at opfylde sin oplysningspligt efter artikel 6 og 7 i protokol 23 til EØS-aftalen angående samarbejde mellem tilsynsmyndigheder.

a)

udveksle oplysninger om deres igangværende håndhævelsesforanstaltninger og prioriteringer i relation til parternes respektive konkurrencelovgivning

b)

udveksle oplysninger om økonomiske sektorer af fælles interesse

c)

drøfte politikspørgsmål af fælles interesse, og

d)

drøfte andre spørgsmål af fælles interesse i forbindelse med anvendelsen af parternes respektive konkurrencelovgivning.

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/10

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Bra«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96 (2).

(2)

Eftersom den pågældende ændring ikke er af mindre omfang, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, litra a), i nævnte forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør ændringen af varespecifikationen godkendes —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/11

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 (2) er der fastsat kvoter for 2014.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2014, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/13

(1)

Artikel 15, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014 (2) gør det muligt for operatører som led i traditionel og regional samhandel at eksportere og som led i traditionel samhandel at forsende forarbejdede produkter, der indeholder råvarer, som har været omfattet af den særlige forsyningsordning, som omhandlet i forordning (EU) nr. 228/2013, artikel 10. Forarbejdningsvirksomheder, der agter at eksportere eller forsende disse produkter som led i traditionel eller regional eksport, kan gøre dette inden for de årlige produktmængder, der er angivet i bilag II til V til gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014. Listen over tredjelande, som disse produkter kan eksporteres til, findes i bilag VI til nærværende gennemførelsesforordning.

(2)

De franske myndigheder anmodede Kommissionen om at tilpasse listen i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014 for så vidt angår Martinique ved at ændre de årlige produktmængder for forarbejdede produkter, der svarer til koderne KN 0403 10 og KN 1101 00, og ved at tilføje produktmængder, der svarer til KN 2202, KN 2105 og KN 2007. De franske myndigheder anmodede Kommissionen om at tilpasse denne liste for Guadeloupe ved at ændre de årlige produktmængder for de produkter, der svarer til koderne KN 1101 00 og KN 2309 90, og ved at tilføje produktmængder for de produkter, der svarer til koderne KN 0402 10 og KN 2007, 2008 og 2009. De anmodede ligeledes Kommissionen om at tilføje nye tredjelande til Martinique og Guadeloupe på listen i bilag VI til nærværende gennemførelsesforordning.

(3)

De årlige mængder af forarbejdede produkter, der kan eksporteres eller forsendes fra De Kanariske Øer som led i traditionel transport og forsendelse, er opført i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014, og de årlige mængder, der kan eksporteres fra De Kanariske Øer som led i regional samhandel, er opført i bilag V til gennemførelsesforordningen.

(4)

De spanske myndigheder anmodede Kommissionen om at forenkle listerne i bilag IV og V til gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014 ved at sammenlægge mængderne af forarbejdede produkter under underpositionerne, der vedrører koderne KN 1806 og KN 1905.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/17

(1)

Rådet indførte oprindeligt ved forordning (EF) nr. 1514/2002 (2) de gældende antidumpingforanstaltninger (»de oprindelige foranstaltninger«) over for importen af visse rørfittings (»rørfittings« eller »den pågældende vare«) med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia (»de pågældende lande«).

(2)

Den gældende antidumpingtold for Malaysia er på 75 %, undtagen for virksomhederne Anggerik Laksana Sdn Bhd og Pantech Steel Industries Sdn Bhd, som er pålagt en antidumpingtold på henholdsvis 59,2 % og 49,9 %. For Republikken Korea er tolden på 44 % for alle virksomheder.

(3)

De oprindelige foranstaltninger blev opretholdt ved Rådets forordning (EF) nr. 1001/2008 (3), senest ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 363/2010 (4) (»de gældende foranstaltninger«).

(4)

Uden for anvendelsesområdet for denne procedure gælder der i øjeblikket antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare i forbindelse med eksporten fra Folkerepublikken Kina og Thailand (5). Foranstaltningerne over for den pågældende vare med oprindelse i Kina blev udvidet til at omfatte import af samme vare afsendt fra Taiwan (6), Indonesien (7), Sri Lanka (8) og Filippinerne (9). Den 3. september 2014 indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, vedrørende importen af rørfittings fra Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (10). Antidumpingforanstaltningerne over for eksporten fra Thailand er udløbet.

(5)

I januar 2013 blev der indført foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Tyrkiet (11).

(6)

Den 8. februar 2013 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en meddelelse om det forestående udløb (12) af de gældende antidumpingforanstaltninger over for rørfittings med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia.

(7)

Den 26. juni 2013 modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundforordningen«).

(8)

Anmodningen blev indgivet af Defence Committee of the Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 40 % af den samlede EU-produktion af den pågældende vare.

(9)

Anmodningen blev begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(10)

Den 15. oktober 2013 indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (13).

(11)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at henvende sig for at deltage i den fornyede undersøgelse. Kommissionen underrettede udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, brugere og importører, eksporterende producenter i Republikken Korea og Malaysia og de koreanske og malaysiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at samarbejde.

(12)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger om indledningen af undersøgelsen og anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den muligvis ville udtage en stikprøve af EU-producenter, importører og eksporterende producenter fra Korea, jf. grundforordningens artikel 17.

(14)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter og opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Stikprøven blev udtaget på grundlag af produktions- og salgsmængder af samme vare i den fornyede undersøgelsesperiode (»NUP«) i Unionen, samtidig med at der sikredes geografisk spredning, og den bestod af fire EU-producenter eller grupper af EU-producenter (fem enkeltvirksomheder) i Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien og Østrig. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, og de foreløbigt udvalgte virksomheder blev bibeholdt i den endelige stikprøve.

(15)

Efter indledningen af proceduren var Kommissionen imidlertid nødt til at udelukke to EU-producenter fra stikprøven på grund af manglende samarbejdsvilje. De to resterende virksomheder/virksomhedsgrupper (3 enkeltvirksomheder) tegner sig for 49 % af EU-produktionen og for 45 % af EU-salget og har produktionsanlæg i tre forskellige lande. Derfor blev den ændrede stikprøve stadig anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(16)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Der var dog ingen importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Korea om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Republikken Koreas mission ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, som kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(18)

To koreanske eksporterende producenter indsendte de ønskede oplysninger, men kun den ene indvilligede i at samarbejde og indgå i stikprøven. Det blev derfor besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning af de koreanske eksporterende producenter.

(19)

I betragtning af det lave antal kendte eksporterende producenter i Malaysia planlagde Kommissionen ikke stikprøveudtagning i indledningsmeddelelsen.

(20)

Kommissionen opfordrede alle eksporterende producenter til at give sig til kende senest 15 dage efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Republikken Malaysias mission ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, som kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(21)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til alle stikprøveudtagne virksomheder i Unionen, den samarbejdsvillige koreanske virksomhed og alle kendte malaysiske eksporterende producenter.

(22)

En EU-producent besvarede ikke spørgeskemaet, mens en anden EU-producent kun indsendte et delvist besvaret spørgeskema og ikke reagerede på det brev om denne mangel, som var blevet fremsendt. Disse to EU-producenter blev efterfølgende udelukket fra stikprøven (se betragtning 15 ovenfor). En koreansk eksporterende producent besvarede spørgeskemaet. Ingen af de malaysiske eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet.

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå, om der var sandsynlighed for, at der ville finde fornyet dumping sted med deraf følgende skade, og om indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 i følgende virksomheders lokaler:

(24)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(25)

Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2010 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(26)

Den 12. september 2014 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsende bemærkninger. De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og, hvor relevant, taget i betragtning.

(27)

Den vare, der er genstand for den fornyede undersøgelse, er rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål) med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (»den pågældende vare« eller »rørfittings«).

(28)

Den fornyede undersøgelse bekræftede som i den oprindelige undersøgelse, at rørfittings fremstillet i de pågældende lande og solgt på hjemmemarkedet og/eller eksporteret til Unionen og/eller andre eksportmarkeder, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål som de varer, der sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(29)

Kommissionens har besluttet, at denne vare derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fornyet dumping fra de pågældende landes side.

(31)

En af de største koreanske producenter af rørfittings, TK Corporation, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Denne samarbejdsvillige virksomhed tegnede sig for 25 % — 40 % af eksporten fra Korea af rørfittings (det nøjagtige tal oplyses ikke af fortrolighedshensyn). TK Corporation gav Kommissionen en besvarelse af spørgeskemaet, herunder oplysninger om hjemmemarkeds- og eksportsalget og produktionsomkostningerne. Kommissionen var af den opfattelse, at analysen af koreansk dumping i NUP og dele af analysen af fornyet dumping kunne baseres på denne virksomheds data på grund af virksomhedens andel i eksporten fra Korea af rørfittings. Svaret fra TK Corporation blev kontrolleret.

(32)

I NUP blev der kun importeret ubetydelige mængder af rørfittings (under 50 ton) til Unionen fra Korea. En del af dette salg var blevet foretaget af den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent, TK Corporation. Det var klart, at disse mængder ikke var repræsentative, da de udgjorde mindre end 0,1 % af TK Corporations produktion. Desuden var det uklart, om der var betalt en antidumpingtold på importen fra TK Corporation, hvilket rejser tvivl om, hvorvidt importen faktisk var kommet ind på Unionens toldområde. Endvidere var dette salg beregnet på tre konkrete projekter med deres egne specifikationer for fittings (og således et ikke repræsentativt salg), og salget blev foretaget som en »pakke« med andre fittings (hovedsagelig rustfrit stål). Af ovennævnte årsager kunne der ikke udarbejdes en fornuftig analyse af dumping baseret på importen af rørfittings fra TK Corporation til Unionen i NUP.

(33)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gjorde TK Corporation gældende, at Kommissionen burde have baseret sin dumpinganalyse på virksomhedens eksportsalg til Unionen af følgende årsager: i) virksomhedens eksportsalg til Unionen i NUP var betydeligt og derfor repræsentativt, da det bestod af »ikke mindre end 26 fakturaer med 282 enkelttransaktioner til trods for den indførte told«, ii) i mangel af klarhed vedrørende betaling af antidumpingtold vil noget af salget (til et offshoreprojekt) ikke være underlagt antidumpingtold, hvorimod der for andet salg, der fandt sted i NUP, ikke altid blev betalt antidumpingtold af importørerne på grund af en forkert klassificering af disse varer, hvilket betød, at importørerne ikke var klar over, at der skulle betales antidumpingtold. I den mellemliggende tid blev importørerne gjort opmærksom på denne fejl, og de har siden da betalt antidumpingtolden med tilbagevirkende kraft, og iii) betingelserne for eksportsalget til Unionen var normale, da der hverken blev anvendt kortere leveringstid, eller de opkrævede priser blev gjort til genstand for krydskompensation.

(34)

Disse bemærkninger blev behørigt analyseret. Det lave niveau for eksportsalget til Unionen i absolutte tal og i forhold til virksomhedens samlede produktion af samme vare (mindre end 0,1 %) blev ikke anfægtet af TK Corporation. Kommissionen fastholder, at sådanne meget små mængder i både relative og absolutte tal ikke kan betragtes som værende repræsentative.

(35)

Desuden kunne Kommissionen på grundlag af de forelagte dokumenter ikke fastslå, hvilken del af TK Corporations påståede salg til Unionen der senere var blevet behørigt klassificeret og importeret, og påstanden om, at priserne ikke var blevet underlagt krydskompensation, kunne heller ikke efterprøves og kunne derfor ikke accepteres, da dokumentationen herfor først blev fremlagt efter kontrolbesøget. Under alle omstændigheder og for så vidt angår begge forhold, er det ikke nødvendigt for Kommissionen i lyset af konklusionen af analysen i betragtning 34 ovenfor at foretage en endelig konstatering, da selv de samlede rapporterede salgsmængder til Unionen fra TK Corporation ikke kan anses for at være tilstrækkeligt repræsentative.

(36)

Kommissionen bekræfter derfor, at TK Corporations salg til Unionen i NUP ikke kan anvendes til en brugbar dumpinganalyse i forbindelse med denne udløbsundersøgelse.

(37)

Kommissionen undersøgte, om der var en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: eksportprisen til andre markeder, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Korea samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(38)

På grund af den beskedne importmængde af rørfittings fra Korea til Unionen og den manglende pålidelighed i forbindelse med priserne ved dette salg (jf. betragtning 32-36) konkluderede Kommissionen, at data vedrørende salg af rørfittings fra Korea til andre lande bør anvendes til at bedømme det sandsynlige fremtidige eksportprisniveau til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(39)

Det blev anset for hensigtsmæssigt først at undersøge det koreanske salg til de Forenede Stater (»USA«), da markedet i modsætning til ethvert andet koreansk eksportmarked er af en størrelse, som svarer til EU-markedet med mange producenter på hjemmemarkedet, men også er kendetegnet ved en stor importandel og lave toldsatser på import, hvilket gør det til et meget konkurrencepræget marked. Endvidere er USA det vigtigste marked for eksporten fra Korea i almindelighed og også for TK Corporation.

(40)

Desuden blev alt andet eksportsalg af rørfittings fra Korea også undersøgt i løbet af undersøgelsen.

(41)

Der blev foretaget dumpingberegninger både for salg til USA og salg til alle andre eksportmarkeder (undtagen Unionen af de årsager, der er nævnt i betragtning 32-36).

(42)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1, blev den normale værdi for TK Corporation baseret på de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder på hjemmemarkedet, når det var muligt at gøre det.

(43)

For de varetyper, hvor denne metode ikke var anvendelig, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(44)

Dette skete på grundlag af de faktiske omkostninger ved TK Corporations produktion, jf. spørgeskemabesvarelsen, nemlig de faktiske omkostninger ved fremstilling plus et beløb for salgs-, administrations- og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(45)

Som forklaret i betragtning 32-36 kunne TK Corporations salg til Unionen ikke anvendes til dumpingberegningen, og derfor blev eksportpriserne baseret på virksomhedens eksport til tredjelandes markeder.

(46)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, blev eksportprisen for TK Corporation til andre lande justeret tilbage til niveauet ab fabrik ved, hvor det er relevant, at tage hensyn til omkostningerne til bl.a. transport, told og skatter.

(47)

Den vejede gennemsnitlige normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for rørfittings begge ab fabrik.

(48)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for land- og søtransport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger.

(49)

For at skelne mellem de forskellige typer af den pågældende vare indeholdt metoden med det oprindelige varekontrolnummer (VKN) til registrering af varetyper et system med 11 cifre. Dumpingberegningerne blev foretaget via et VKN med en let reduceret struktur med 7 cifre. Felterne med specifikationsstandard og materialekvalitet blev erstattet af et forenklet kriterium, hvor der sondredes mellem produkter af kulstofstål eller legeret stål. Dette skyldtes, at der kun blev konstateret en lille forskel mellem de anvendte standardspecifikationer (f.eks. ANSI eller EN), og at systemerne for materialekvalitet fulgte den anvendte standard. Derfor øgede det forenklede system graden af overensstemmelse for dumping- (og skades)beregninger for tusindvis af VKN uden at fordreje resultatet af selve beregningen.

(50)

TK Corporation anmodede Kommissionen om at øge det oprindelige VKN-system til 16 cifre, men dette krav blev afvist, da det allerede var muligt med det anvendte system at klassificere den pågældende vare effektivt. Det bør desuden påpeges, at det var åbenbart, at de beregnede dumping- (og skades)margener ikke ville ændre sig i noget væsentligt omfang, hvad enten de blev baseret på 7, 11 eller 16 cifre, fordi de gennemsnitspriser, der kræves af TK Corporation ved salg på de forskellige markeder, varierede betydeligt.

(51)

En anden beregning vedrørte metoden til beregning af den mængde, der anvendes i dumpingberegningen. TK Corporation anførte, at eftersom der i prisangivelserne til (potentielle) kunder, på salgsfakturaer og i regnskaberne anvendes stykangivelser til registrering af mængde, bør der også anvendes stykangivelse som måleenhed i beregningen. I spørgeskemaet blev der anmodet om mængde angivet i vægt, men noget af salget angav TK Corporation i stykker. For dette salg blev omregningen fra stykangivelse til vægtangivelse leveret af TK Corporation i forbindelse med proceduren vedrørende mangler. Kommissionen besluttede, at vægt var den bedste metode, idet:

(52)

Det bør desuden påpeges, at de beregnede dumpingmargener ikke syntes at ændre sig i betydelig grad, hvis de blev baseret på stykangivelse, som følge af betydelige forskelle, der blev konstateret i de gennemsnitlige priser, som blev opkrævet af TK Corporation på de forskellige markeder.

(53)

Efter fremlæggelsen af oplysninger genfremsatte TK Corporation bemærkningen om, at Kommissionen burde have baseret sine dumpingberegninger på stykangivelser snarere end på vægt. En af begrundelserne var, at TK Corporations salgs- og omkostningsdata udtrykkes i styk, og dermed ville omregningen til vægt have ført til forvridninger i beregningen af dumpingmargenen.

(54)

Med hensyn til sammenligneligheden med EU-erhvervsgrenen anførte TK Corporation, at Kommissionen ikke beregnede en skadesmargen, mens det for dumpingmargenen ikke var nødvendigt at foretage en sammenligning med EU-erhvervsgrenens omkostnings- og salgsdata. Desuden hævdede TK Corporation, at den måleenhed, der anvendes i transaktionerne, også af EU-erhvervsgrenen, ville være styk og ikke kg eller ton.

(55)

Endelig kunne TK Corporation ikke se relevansen af, at oplysningerne fra Unionens toldsteder og de koreanske eksportstatistikker registreres efter vægt.

(56)

Ovennævnte bemærkninger blev behørigt analyseret. For det første er det vigtigt at bemærke, at TK Corporation ikke indgav en »alternativ« beregning af dumping på grundlag af stykangivelse. Selv om virksomheden hævdede, at en beregning pr. styk ville give et mere nøjagtigt resultat, undlod den dog at godtgøre dette. Kommissionen gentager, at de beregnede dumpingmargener er betydelige, og som nævnt i betragtning 52 blev der ikke konstateret nogen betydelige forskelle mellem de dumpingmargener, der blev beregnet ud fra vægt, og de dumpingmargener, der blev beregnet ud fra stykangivelser. Det er med andre ord ubestridt, at uanset hvilken metode der blev anvendt, ville det blive fastslået, at der var store dumpingmargener. Det er desuden vigtigt at erindre, at omregningen fra stykangivelse til vægt i TK Corporations salgs- og omkostningsdata blev foretaget af TK Corporation selv med deres egen metode. Desuden indeholder virksomhedens katalog, der findes på dens eget websted, den omtrentlige vægt for hver type fittings.

(57)

Transaktioner foretaget af EU-erhvervsgrenen udtrykkes både i vægt og i stykker, hvilket fremgår af de fakturaer, der er kontrolleret af Kommissionen. Bortset fra fakturering er vægt den anvendte metode til bestemmelse af kapacitet, produktionsmængde og produktionsomkostninger — ikke kun i Unionen, men over hele verden og også i Korea. Råvarer, der er det største element i produktionsomkostningerne for den pågældende vare, købes i ton. Andre faktorer, f.eks. energiforbrug, arbejdskraft- og fragtomkostninger, beregnes også baseret på vægt. EU-erhvervsgrenen fastsætter også rabatter ved årets slutning til kunder ud fra mængden (i ton) købt af kunden og ikke ud fra stykangivelse. Desuden var det nødvendigt at beregne underbudsmargenerne (og det er de blevet — se betragtning 98-105) i denne udløbsundersøgelse, og derfor er argumentet om, at det ikke var nødvendigt at sammenligne den koreanske erhvervsgrens og EU-erhvervsgrenens oplysninger, jf. påstanden i betragtning 54 ovenfor, forkert.

(58)

Globale statistikker, der er indsamlet og anvendt som led i undersøgelsen, herunder koreanske eksport- og Unionens toldstatistikker, blev kun udtrykt i vægt. Disse blev blandt andet anvendt til at analysere den koreanske eksport af den pågældende vare til Unionen og til tredjelande. For at kunne etablere TK Corporations andel heraf og krydstjekke virksomhedens salgsmængder til Unionen som rapporteret i spørgeskemabesvarelsen, var det nødvendigt at omregne TK Corporations data til vægt, da det ikke ville have været muligt at konvertere de koreanske eksportstatistikker og Unionen toldstatistikker til stykker.

(59)

Endelig er det vigtigt at bemærke, at i de foregående undersøgelser (f.eks. den undersøgelse, der førte til de oprindelige foranstaltninger, og den første udløbsundersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger) samt i de nyere undersøgelser vedrørende samme vare fra Rusland og Tyrkiet er metoden baseret på vægt også blevet anvendt.

(60)

I lyset af ovenstående bekræfter Kommissionen, at påstanden om, at beregningerne burde være foretaget på grundlag af stykangivelse, bør afvises.

(61)

De beregnede dumpingmargener for TK Corporation var således på 46 % og 27 % afhængigt af eksportmarkedet.

(62)

For så vidt angår den samlede koreanske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, fik Kommissionen i løbet af undersøgelsen ingen oplysninger fra nogen af de koreanske producenter, bortset fra TK Corporation. Kommissionen var således nødt til at støtte sig til grundforordningens artikel 18 for at drage konklusioner i den forbindelse, og de oplysninger, som den har til rådighed, er de verificerede oplysninger, som TK Corporation har leveret, og som kun vedrørte den virksomhed, samt de landespecifikke oplysninger, der var indeholdt i udløbsundersøgelsen.

(63)

Den uudnyttede kapacitet, som TK Corporation har indberettet, blev behørigt kontrolleret. Ved at ekstrapolere den uudnyttede kapacitet, som TK Corporation har indberettet i NUP ud fra dens andel af den samlede koreanske eksportmængde, beregnede Kommissionen, at den samlede uudnyttede kapacitet i Korea ville være på mindst 15 000 ton, hvilket udgør ca. 25 % af det samlede EU-forbrug. Med hensyn til en sådan beregning er det dog vigtigt at bemærke, at produktionsmængden i forhold til produktionskapaciteten er særdeles virksomhedsspecifik, og at den kun er en ud af mange faktorer og bestemt ikke afgørende, selv om TK Corporation er en af de største producenter af samme vare i Korea. Kommissionen krydstjekkede derfor denne konstatering med oplysningerne i anmodningen.

(64)

Oplysningerne om den uudnyttede kapacitet i anmodningen var baseret på en skønnet kapacitet og produktionstal for alle de koreanske producenter, som ansøgeren havde udpeget. Med hensyn til produktionskapaciteten for de tre største producenter blev der anvendt offentligt tilgængelige oplysninger. For de andre (meget mindre) koreanske producenter fandtes der ingen offentligt tilgængelige oplysninger, og ansøgeren anvendte derfor andre rimelige metoder til at anslå deres produktionskapacitet. Ansøgeren antog yderligere, at der fandtes et vist niveau for koreansk hjemmemarkedsforbrug og anslog importen til Korea såvel som eksporten fra Korea for at kunne udarbejde et skøn over den uudnyttede kapacitet. Både for beregningen af produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet blev der anvendt passende fradrag for produktionen af andre varetyper, der ikke hører ind under varedækningen. De således samlede oplysninger blev klart anset for mere fyldestgørende end de oplysninger, der er omhandlet i betragtning 63. Der er ikke indkommet indlæg, der modsiger disse tal. På det grundlag og under hensyntagen til de foreliggende faktiske oplysninger anslås den uudnyttede kapacitet i Korea til at være på 119 300 ton, hvilket i sig selv er to gange større end EU-markedet i NUP.

(65)

Der mindes om, at rørfittings anvendes hovedsageligt inden for olie- og gasindustrien, bygge- og anlægssektoren, energiproduktion, skibsbygning og i industrianlæg. Ingen af de foreliggende faktiske oplysninger tyder på en væsentlig vækst eller nedgang inden for disse sektorer i Korea, og derfor anses det koreanske hjemmemarked for rørfittings for at være temmelig stabilt i de kommende år og ikke for at rumme væsentlige ekspansionsmuligheder for koreanske rørfittings. Ud over Korea er de største eksportmarkeder for disse erhvervsgrene Unionen, USA, Mellemøsten og Sydøstasien. Der blev ikke indsamlet oplysninger i forbindelse med undersøgelsen, som tyder på, at efterspørgslen på nogen af disse markeder ville falde eller stige i betydelig grad i de kommende år.

(66)

Den koreanske eksport til USA, Mellemøsten og Sydøstasien er allerede på et højt niveau, og derfor har disse markeder ikke noget betydeligt vækstpotentiale for den koreanske erhvervsgren. Der mindes også om, at der blev konstateret en betydelig dumping på 46 % for den koreanske eksport til USA. EU-markedet, som er et af de største markeder på verdensplan, er således et attraktivt vækstmarked, hvis foranstaltningerne ophæves, da dette marked hidtil ikke helt er udnyttet af de koreanske eksporterende producenter på grund af de gældende foranstaltninger.

(67)

Med hensyn til størrelse og markedsvilkår ligner markedet i USA og EU-markedet hinanden. På begge markeder findes der en lang række hjemmemarkedsproducenter, og importen udgør en betydelig markedsandel. Undersøgelsen har vist, at den gennemsnitlige salgspris på EU-markedet (under hensyntagen til alle EU-producenternes salg samt importsalget til Unionen) er på 2 600 EUR pr. ton. Den gennemsnitlige pris på EU-markedet er således lig den gennemsnitlige pris, som de koreanske eksporterende producenter opnår på markedet i USA (2 700 EUR pr. ton) med den forskel, at de ikke er underlagt foranstaltninger i USA. Det nuværende marginale koreanske salg til Unionen er således mest sandsynligt resultatet af de gældende foranstaltninger over for den pågældende vare. Der mindes om, at USA i NUP var det største eksportmarked for de koreanske eksportører. Heraf fremgår, at Unionen vil være et attraktivt marked for de koreanske eksportører, og at det kan forventes, at EU-markedet vil tiltrække lige så store mængder som markedet i USA, hvis tolden ophæves. I NUP tegnede de koreanske rørfittings sig for 20 % — 25 % af al import af rørfittings til USA og for mellem 10 % og 15 % af markedsandelen af det samlede marked for rørfittings i USA (de nøjagtige tal gives ikke af fortrolighedshensyn). Med andre ord vil de koreanske producenter sandsynligvis anvende den tilgængelige uudnyttede kapacitet, jf. betragtning 64, for at komme ind på EU-markedet igen, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(68)

Som beskrevet i betragtning 39 findes der ikke et andet marked ud over det amerikanske til den koreanske eksport, som på pålidelig vis kan anvendes i forbindelse med analysen af udviklingen på EU-markedet, hvis foranstaltningerne bortfalder. Derfor anses det ikke for at give pålidelige gennemsnitspriser, hvis man samler alt eksportsalg til markeder ud over Unionen eller USA i denne analyse, på grund af de forskellige omstændigheder, der gør sig gældende på disse (meget mindre) enkelte markeder. I lyset af begrænsningerne i denne analyse, som beskrevet ovenfor, og manglen på betydeligt vækstpotentiale på disse »andre markeder« i den nærmeste fremtid forventes det dog ikke, at disse markeder vil kunne absorbere store mængder ekstra import fra Korea.

(69)

I betragtning af ovenstående er det sandsynligt, at der vil forekomme fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Undersøgelsen viste, at det blev konstateret, at det koreanske salg af rørfittings til USA og til andre tredjelande blev eksporteret til dumpingpriser, med dumpingmargener på henholdsvis 46 % og 27 %.

(70)

Desuden er Koreas uudnyttede kapacitet væsentlig set i forhold til EU-forbruget i NUP. Hvis denne kapacitet anvendes til eksport til Unionen og til at konkurrere på prisen med EU-producenterne eller på prisen med den store import fra tredjelande, er der stor sandsynlighed for, at en sådan eksport vil blive foretaget til dumpingpriser.

(71)

Da ingen af de malaysiske eksporterende producenter samarbejdede, måtte undersøgelsen baseres på de oplysninger, Kommissionen fik fra andre kilder. I den henseende og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 undersøgte Kommissionen forskellige statistiske kilder. De importstatistikker, der er indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»database i henhold til artikel 14, stk. 6«), leverede de bedste tilgængelige oplysninger til at fastslå importmængder og -priser på EU-markedet. Andre kilder, f.eks. Eurostat, blev ikke anvendt, da den pågældende vare ikke kan udskilles fra andre varer, der også anvender den 8-cifrede kode.

(72)

Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, viste, at der ikke var nogen import til EU-markedet fra Malaysia. Det blev derfor konkluderet, at der ikke fortsat fandt dumping sted i NUP, for så vidt angår den malaysiske eksport.

(73)

Kommissionen undersøgte, om der var en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: eksportprisen til andre markeder, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Malaysia samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(74)

På grund af manglen på import af rørfittings fra Malaysia til EU's marked har Kommissionen været nødt til at anvende oplysninger fra et andet land. USA blev anset for passende, da markedet er af samme størrelse som EU-markedet med mange producenter på hjemmemarkedet, men det er også kendetegnet ved en stor importandel, hvilket gør dette marked meget konkurrencepræget. Dertil kommer, at USA er langt det største marked for eksport fra Malaysia og i NUP tegnede sig for 87 % af den malaysiske eksport. Denne tilgang er den samme som den, der blev anvendt i den tidligere undersøgelse vedrørende Malaysia og i vurderingen af »sandsynlighed for fornyet skade«.

(75)

Som følge af det manglende samarbejde fra de malaysiske eksporterende producenter blev den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 baseret på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, dvs. de anslåede produktionsomkostninger, hvortil der blev lagt 6 % for salgs-, administrations- og andre generalomkostninger samt fortjeneste, udtrykt i procent af omkostningerne ab fabrik. Det er opfattelsen, at ovennævnte procentsats er konservativt anslået. Dette bekræftes af den omstændighed, at for den eneste samarbejdsvillige producent i forbindelse med denne procedure (TK Corporation, Korea) lå det faktiske tal et godt stykke over 6 %.

(76)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og i mangel af samarbejdsvilje fra malaysiske eksporterende producenter blev eksportprisen beregnet ved at anvende de malaysiske priser for den pågældende vare ved eksport til USA fra de amerikanske importstatistikker.

(77)

Den vejede gennemsnitlige normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for rørfittings begge ab fabrik.

(78)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I denne forbindelse var procentdelen for salgs-, administrations- og andre generalomkostninger samt fortjeneste, nævnt ovenfor i betragtning 75, angivet på et ab fabrik-grundlag og udelukkede land- og søtransport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger.

(79)

Efter den ovenfor beskrevne metode, der også var blevet anvendt i den første udløbsundersøgelse, der forlængede foranstaltningerne (»de gældende foranstaltninger«), blev det konstateret, at dumpingmargenen var på 57,7 %.

(80)

Som følge af det manglende samarbejde fra Malaysia blev der ikke fremsendt oplysninger om produktion og uudnyttet kapacitet. Oplysningerne i anmodningen tyder på en samlet installeret kapacitet i Malaysia på ca. 55 000 ton og en uudnyttet kapacitet på ca. 27 000 ton. Den analyse, der førte frem til denne mængde, omfattede ikke fremstillingskapaciteten for andre varer og anses derfor for rimelig. Den malaysiske uudnyttede kapacitet på 27 000 ton svarer til ca. 40 % af det samlede EU-forbrug i NUP.

(81)

For så vidt angår udviklingen af de vigtigste markeder for brugerindustrien på verdensplan, jf. betragtning 65, er EU-markedet et af de største markeder for rørfittings, og der findes ingen oplysninger, som tyder på, at efterspørgslen på disse markeder vil falde eller stige i betydelig grad i de kommende år.

(82)

Undersøgelsen har vist, at EU-producenternes priser ved salg på EU-markedet er højere end de malaysiske priser ved eksport til andre eksportmarkeder, især det amerikanske marked. Den gennemsnitlige markedspris på EU-markedet er på 2 600 EUR pr. ton, hvorimod statistikker fra USA viser, at den gennemsnitlige pris ved import fra Malaysia til USA er på 1 600 EUR pr. ton. Dermed vil EU-markedet være et attraktivt marked for de malaysiske eksportører, hvis foranstaltningerne ophæves. Dette er særdeles relevant i betragtning af den malaysiske uudnyttede kapacitet, men der mindes også om, at i øjeblikket ledes 87 % af den malaysiske eksport til USA, hvor de malaysiske eksporterende producenter sælger til meget lavere priser.

(83)

I betragtning af ovenstående er det sandsynligt, at der vil forekomme fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Det malaysiske salg af rørfittings til USA blev konstateret eksporteret til dumpingpriser med dumpingmargener på 57,7 %.

(84)

Desuden er Malaysias uudnyttede kapacitet væsentlig set i forhold til EU-forbruget i NUP. I betragtning af prisniveauet i Unionen vil denne uudnyttede kapacitet sandsynligvis blive anvendt i det mindste delvist til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Det kan også forventes, at en god del af eksporten til USA i så fald vil blive omdirigeret til EU-markedet som følge af de gældende priser på EU-markedet sammenliget med priserne i USA.

(85)

På baggrund af ovenstående, dvs. de høje dumpingmargener, den enorme uudnyttede kapacitet i de pågældende lande samt deres store eksportkapaciteter og EU-markedets tiltrækningskraft, kan det konkluderes, at dumpingimporten fra Republikken Korea og Malaysia til Unionen vil blive genoptaget, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(86)

EU-erhvervsgrenen blev ikke udsat for nogen gennemgribende strukturelle ændringer i forhold til situationen som beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 1001/2008, der er nævnt ovenfor i betragtning 3. Samme vare fremstilledes af 22 kendte producenter i Unionen i NUP. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(87)

Den samlede EU-produktion i NUP blev fastsat til ca. 57 736 ton. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af alle foreliggende faktiske oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder de kontrollerede oplysninger fra de stikprøveudtagne virksomheder og de oplysninger, der er fremlagt af ansøgeren.

(88)

De stikprøveudvalgte virksomheder/gruppe af virksomheder i forbindelse med undersøgelsen tegner sig for 49 % af EU-produktionen og for 45 % af EU-salget (se betragtning 15 ovenfor). Oplysningerne fra stikprøven er således repræsentative for EU-erhvervsgrenens situation.

(89)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af i) mængden af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet baseret på oplysninger fra ansøgeren og ii) importen fra tredjelande baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(90)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbrug (ton)

(91)

I 2011 steg forbruget med 12 % i forhold til niveauet i 2010. Det faldt igen i 2012, men lå over niveauet i 2010 (en stigning på 6 %). Mellem 2010 og NUP steg forbruget i Unionen med 8 %.

(92)

Kommissionen fastslog importmængden på grundlag af oplysninger fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Importens markedsandel blev fastsat på grundlag af oplysninger fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og oplysninger fra ansøgeren.

(93)

Importen til Unionen fra Republikken Korea udviklede sig, som følger:

Tabel 2

Importmængde (ton) og markedsandel

(94)

I den betragtede periode var importmængden fra Republikken Korea meget lille i forhold til det samlede EU-forbrug. I NUP faldt mængden yderligere til 18 ton. Importniveauet har været på dette lave niveau siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2002 og kan således antages at være forårsaget af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(95)

Kommissionen fastslog importmængden på grundlag af oplysninger fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Importens markedsandel blev fastsat på grundlag af oplysninger fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og oplysninger fra ansøgeren.

(96)

Importen til Unionen fra Malaysia udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(97)

I den betragtede periode var importmængden fra Malaysia meget lille i forhold til det samlede EU-forbrug. Den højeste (men dog stadig meget lave) mængde blev importeret i 2010 (19,4 ton), men siden 2010 er importen stort set ophørt. Importniveauerne har svinget siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2002, men de er aldrig nået op på niveauet fra før foranstaltningernes indførelse. Det kan således antages, at de meget lave importniveauer, der har eksisteret siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2002, er resultatet af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(98)

I NUP lå den meget lave import til Unionen fra den virksomhed, der har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen (TK Corporation) væsentligt under EU-erhvervsgrenens priser på cif-niveau. Som anført i betragtning 32 herskede der imidlertid tvivl om, hvorvidt disse varer rent faktisk kom ind på EU's toldområde.

(99)

Ikke desto mindre er den samlede import fra Korea til Unionen meget lav — jf. betragtning 32, da den kun udgør 0,03 % af EU's markedsandel (jf. tabel 2 ovenfor). I betragtning af den meget begrænsede import fra Republikken Korea til Unionen og i betragtning af de mange forskellige varetyper kan priserne på denne import ikke anvendes til at fastslå prisunderbuddet.

(100)

Derfor anvendte Kommissionen de eksportpriser fra Korea til USA og til andre lande som en indikator for at fastslå, hvad underbuddet ville have været, hvis koreanske virksomheder solgte til disse priser til Unionen.

(101)

Da eksporten på verdensplan fra TK Corporation udgjorde ca. 25 % — 40 % af al eksport af rørfittings fra Republikken Korea, ansås dette salg for repræsentativt for det koreanske eksportsalg. Disse priser blev derfor anvendt til sammenligning. Kommissionen justerede eksportpriserne opad for at tage hensyn til told og gebyr for lastning og håndtering.

(102)

Den således konstaterede underbudsmargen er på 17 % for salg til USA og 10 % for salg på verdensplan.

(103)

Der var ingen virksomheder i Malaysia, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Baseret på oplysninger fra statistikkerne i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, var importen til Unionen ubetydelig i NUP (jf. tabel 3 ovenfor). I betragtning af den meget begrænsede import fra Malaysia og i betragtning af de mange forskellige varetyper kan priserne på denne import ikke anvendes til at fastslå prisunderbuddet.

(104)

Kommissionen har derfor konstateret prisunderbud ved hjælp af samme metode som i den tidligere udløbsundersøgelse, dvs. ved at sammenligne eksportpriserne fra Malaysia til USA med salgspriserne på EU-markedet. Kommissionen justerede eksportprisen for at tage hensyn til udgifterne til told, lastning og håndtering.

(105)

Den således konstaterede underbudsmargen er på 34 % for salg til USA. Kommissionen sammenlignede også salgspriserne fra Malaysia til andre lande, og underbudsmargenen for dette salg var på 28 %.

(106)

Følgende tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande i den betragtede periode med hensyn til mængde og markedsandel og gennemsnitsprisen på denne import.

Tabel 4

Import fra tredjelande

(107)

Markedsandelen for import med oprindelse i andre tredjelande end de pågældende lande nåede op på 31 % af det samlede EU-forbrug i NUP. Den største markedsandel er repræsenteret ved importen fra Folkerepublikken Kina — 11 % af det samlede EU-forbrug. Andre betydelige importmængder i NUP kom fra Thailand (4 % af EU-markedet), Vietnam (3 % af EU-markedet) og Saudi-Arabien (fra ingen import i 2010 til en markedsandel på 4 % i NUP).

(108)

De priser, hvortil disse varer blev importeret til Unionen, var forholdsvis lave sammenlignet med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser, navnlig importen fra Folkerepublikken Kina. Selv med en antidumpingtold på 58,6 % på importen fra Folkerepublikken Kina var gennemsnitsprisen for kinesisk import lavere end Unionens hjemmemarkedspris (jf. tabel 4 ovenfor).

(109)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den pågældende periode.

(110)

I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og ud fra statistikker. Oplysningerne vedrører alle kendte EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven. Oplysningerne vedrører EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(111)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(112)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. Tal vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer er baseret på kontrollerede data fra de to virksomheder eller grupper af virksomheder, der indgik i stikprøven. Disse oplysninger er derfor kun fremlagt i indekseret form eller i form af intervaller for at sikre, at den fortrolige karakter bevares.

(113)

Den samlede EU-produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(114)

Produktionsmængden steg med 20 % i den betragtede periode. Da EU-forbruget kun steg med 8 % i samme periode, blev den resterende del af produktionen eksporteret.

(115)

Kapacitetsudnyttelsen i NUP synes at være lav (32 % i NUP). Den indberettede kapacitet, der er vist i ovenstående tabel, var baseret på den teoretiske maksimale kapacitet på grundlag af 3 skiftehold om dagen, 6 dage om ugen i 48 uger om året i overensstemmelse med standardpraksis for denne bestemte erhvervsgren og den i tidligere procedurer anvendte metode. Men i realiteten anvender erhvervsgrenen kun 2 skiftehold om dagen, 5 dage om ugen i 48 uger om året. Den indberettede kapacitet afspejler således ikke nødvendigvis nøjagtigt den faktiske kapacitet i NUP.

(116)

Kapacitetsudnyttelsen gik let frem i den betragtede periode. Stigningen på 20 % i kapacitetsudnyttelsen afspejler stigningen i produktionsmængden i den betragtede periode.

(117)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(118)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet steg med 14 % i 2011 i forhold til de mængder, der blev solgt i 2010. Salgsmængden faldt derefter til 41 350 ton, hvilket er en stigning på 9 % i den betragtede periode.

(119)

EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev mere eller mindre stabil i den betragtede periode.

(120)

I overensstemmelse med den moderate vækst i EU-forbruget i den betragtede periode (+ 8 %) steg EU-producenternes salg med 9 %.

(121)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(122)

I den betragtede periode faldt antallet af ansatte gradvis med 10 %. Som følge heraf og tilsammen med produktionsstigningen steg produktiviteten hos EU-producenternes arbejdsstyrke, målt som produktion (ton) pr. ansat pr. år, med 34 % mellem 2010 og NUP.

(123)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(124)

I den betragtede periode faldt salgspriserne i Unionen med 6 %. Mens priserne forblev forholdsvis stabile mellem 2010 og 2012, fandt det største fald sted mellem 2011 og NUP.

(125)

Da de faste omkostninger udgjorde en betydelig del af produktionsomkostningerne, medførte produktionsstigningen på 20 % i NUP et fald i produktionsomkostningerne pr. enhed. Den gennemsnitlige enhedssalgspris faldt tilsvarende.

(126)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(127)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat fulgte en stigende tendens i den betragtede periode. Mellem 2010 og NUP steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 10 %.

(128)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(129)

Slutlagrene faldt først i 2011 med 7 % i forhold til 2010 og steg derefter med 11 % i NUP i forhold til 2010. I forhold til produktionsniveauet faldt slutlagrene med 13 % mellem 2010 og NUP.

(130)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet for EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(131)

Kommissionen fastlagde rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(132)

I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen betydelige tab. Erhvervsgrenen registrerede i 2010 et tab på – 20 %/– 15 %. Mellem 2010 og NUP faldt tabene med 33 %, men resultatet var stadig negativt i NUP, nemlig – 14 %/– 9 %. Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten var positiv i 2010. Den faldt brat i 2011 og nåede negative værdier og forblev negativ i NUP.

(133)

Investeringerne fulgte en stigende tendens. I forhold til 2010 steg de med 15 % i 2011 og med 12 % i 2012 og forblev 5 % over 2010-niveauet i NUP.

(134)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det var på – 25 %/– 20 % i 2010 og faldt derefter til ca. – 45 %/– 40 %, hvor det forblev i NUP.

(135)

Da importen fra de pågældende lande faldt betydeligt og var ubetydelig i den betragtede periode (jf. tabel 2 og 3 ovenfor), kan dumpingmargenens størrelse ikke vurderes. I lyset af den evaluering, der er omhandlet nedenfor i betragtning 136-144, blev det dog konstateret, at EU-erhvervsgrenen stadig befandt i en udsat og sårbar situation.

(136)

I forordning (EF) nr. 1001/2008 konkluderede Rådet, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare fra Republikken Korea og Malaysia, der indførtes i 2002, kun førte til en delvis genrejsning af EU-erhvervsgrenen. Den (positive) udvikling i den betragtede periode i den tidligere fornyede undersøgelse (januar 2002-juni 2007) af skadesindikatorerne kunne i høj grad tilskrives den kraftige stigning i efterspørgslen i 2007 og i 2008.

(137)

Efter 2008 forværredes EU-erhvervsgrenens situation dog betydeligt (i forhold til situationen i 2007 og 2008). Denne udvikling skyldtes i vid udstrækning faldet i efterspørgslen efter 2008.

(138)

Nogle indikatorer har vist en positiv udvikling siden 2010. Mellem 2010 og NUP steg EU-produktionen f.eks. med 20 %. Denne stigning skyldtes til dels stigningen i EU-forbruget, som steg med 8 % i samme periode. Produktionsstigningen førte til en bedre kapacitetsudnyttelse, der øgedes med mere end 20 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 9 %, hvilket svarer til stigningen i EU-forbruget, mens markedsandelen for EU-virksomheder forblev den samme. Som følge af en nedgang i antallet af ansatte med 10 % steg produktiviteten også (med 34 %).

(139)

Kapacitetsudnyttelsen var dog lav. Det skyldes til dels, at det var planlagt, at den eksisterende infrastruktur skulle anvendes med 3 skiftehold pr. dag, 6 dage pr. uge, og den maksimale kapacitet blev beregnet i overensstemmelse hermed. I den betragtede periode arbejdede EU-erhvervsgrenen imidlertid kun i to skift pr. dag, 5 dage pr. uge.

(140)

Da de faste omkostninger udgjorde en betydelig del af produktionsomkostningerne, havde EU-erhvervsgrenen store tab i den betragtede periode. Trods forbedringen på 30 % i de finansielle resultater mellem 2010 og NUP var tabene stadig betydelige i NUP (tab på mellem – 14 % og – 9 %).

(141)

Disse store tab sammen med den betydelige negative likviditet er vigtige indikatorer, der illustrerer den sårbare situation, der gjorde sig gældende for EU-erhvervsgrenen.

(142)

Det skal bemærkes, at det i Rådets forordning (EU) nr. 78/2013, hvorved der blev indført antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Rusland og Tyrkiet, blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en skadevoldende og vanskelig økonomisk situation. Den periode, som var genstand for denne procedure, gik fra januar 2008 til september 2011 og overlapper delvist den betragtede periode i den nuværende undersøgelse (14).

(143)

De foranstaltninger, der er vedtaget i ovennævnte forordning, synes at have haft en positiv virkning, da en række skadesindikatorer (f.eks. produktion, kapacitetsudnyttelse, rentabilitet, produktivitet og forbrug) viser en positiv tendens. Den nuværende undersøgelse har imidlertid vist, at EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud har genrejst sig efter den tidligere dumping.

(144)

Derfor konkluderer Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens situation stadig er sårbar og i nogle sammenhænge langt under det niveau, der kunne forventes, hvis den havde genrejst sig helt efter den skade, der var blevet konstateret i de foregående undersøgelser.

(145)

I betragtning 85 konkluderede Kommissionen, at ophævelsen af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til fornyet dumpingimport fra de pågældende lande.

(146)

Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenens situation er sårbar. Selv om situationen forbedredes en anelse i NUP, opnåede EU-erhvervsgrenen ikke på noget tidspunkt en fortjeneste i den betragtede periode.

(147)

Derfor vil enhver fornyet dumpingimport fra de pågældende lande yderligere forværre EU-erhvervsgrenens vanskelige situation. Denne import formodes at ville overtage den markedsandel, som EU-erhvervsgrenen har haft på EU-markedet. Dette vil føre til en endnu lavere kapacitetsudnyttelse i EU-erhvervsgrenen, hvilket er et af de afgørende elementer, der bidrager til de negative resultater hos EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode.

(148)

Enhver fornyet dumpingimport vil medføre et endnu voldsommere pristryk på EU-erhvervsgrenen og dermed bidrage til en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens finansielle resultater.

(149)

Kommissionen konkluderer derfor, at en ophævelse af foranstaltningerne over for Republikken Korea og Malaysia sandsynligvis vil føre til fornyet dumpingimport fra disse lande, hvilket vil resultere i et pres i nedadgående retning på EU-erhvervsgrenens priser, salgsmængder og markedsandel og i en forværring af dens økonomiske situation. En ophævelse af foranstaltningerne over for Republikken Korea og Malaysia vil derfor sandsynligvis føre til fornyet skade på grund af den forventede forværring af den allerede skrøbelige økonomiske situation, som det er blevet konstateret, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i.

(150)

Kommissionen undersøgte i henhold til grundforordningens artikel 21, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Republikken Korea og Malaysia ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, grossisternes og brugernes interesser.

(151)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(152)

I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse, og foranstaltningerne har været i kraft siden 2002, giver analysen således mulighed for at vurdere eventuelle uønskede negative virkninger for de pågældende parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(153)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om fornyet dumping og sandsynligheden for fornyet skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(154)

Selv om de gældende antidumpingforanstaltninger forhindrede dumpingimport i at komme ind på EU-markedet, befinder EU-erhvervsgrenen sig stadig i en udsat situation som bekræftet af de negative tendenser, der gør sig gældende for visse centrale skadesindikatorer.

(155)

Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det sandsynligt, at den forventede tilstrømning af store mængder dumpingimport fra de pågældende lande ville forårsage fornyet skade. Denne tilstrømning ville sandsynligvis bl.a. forårsage tab af markedsandele, faldende salgspriser, faldende kapacitetsudnyttelse og generelt en alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(156)

Kommissionen konkluderer således, at det ikke vil være i strid med EU-erhvervsgrenens interesser, at antidumpingforanstaltningerne over for Republikken Korea og Malaysia opretholdes.

(157)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ikke vil have alvorlige negative virkninger for importørernes og brugernes situation i Unionen. Ingen importører eller brugere samarbejdede i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Da der ikke foreligger oplysninger om, at de gældende foranstaltninger i væsentlig grad påvirkede disse grupper, kan det konkluderes, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil have væsentlige negative virkninger for importørerne og brugerne i Unionen.

(158)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af rørfittings med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia.

(159)

Det følger af ovenstående betragtninger, at i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia opretholdes.

(160)

Som det fremgår af denne undersøgelse, forbedres EU-erhvervsgrenens globale situation dog gradvist, og indførelsen i 2013 af de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen fra Rusland og Tyrkiet af samme vare (se betragtning 5) synes at have haft en yderligere positiv virkning på EU-erhvervsgrenens situation, jf. betragtning 143. I betragtning af den overordnede skadesanalyse og de sandsynlige markedsudviklinger med de gældende foranstaltninger blev det følgelig vurderet, at en kortere periode end 5 år kunne være tilstrækkeligt til at give EU-erhvervsgrenen tid til at afslutte sin økonomiske og finansielle genrejsning.

(161)

Desuden kan EU-erhvervsgrenens situation og skadesanalysen ikke vurderes ved kun at betragte den (potentielle) import af den pågældende vare fra Republikken Korea og Malaysia — EU-erhvervsgrenens situation påvirkes af anden import og af foranstaltningerne over for denne import, som f.eks. de ovennævnte foranstaltninger over for Rusland og Tyrkiet.

(162)

Det konkluderes derfor, at i lyset af de specifikke omstændigheder i denne sag bør foranstaltningerne undtagelsesvis ikke forlænges for den fulde femårige periode, jf. grundforordningen, men de bør udløbe samtidig med de endelige foranstaltninger over for importen fra Tyrkiet og Rusland i særdeleshed. En sådan tilpasning af foranstaltningernes varighed ville også muliggøre en omfattende og sammenhængende undersøgelse af virkningerne af en eventuel dumpingpraksis på EU-erhvervsgrenen, hvis en sådan undersøgelse skulle blive nødvendig i fremtiden.

(163)

De gældende foranstaltninger over for importen af rørfittings fra Rusland og Tyrkiet udløber den 29. januar 2018. I overensstemmelse hermed bør de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings med oprindelse i Korea og Malaysia derfor tilpasses og udløbe på samme dato.

(164)

Defence Committee of the Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union er enig i, at den foreslåede udløbsdato ville give mulighed for en fælles fornyet undersøgelse i fremtiden, hvis dette skulle ønskes, og derigennem en grundig dumping- og skadesanalyse, der omfatter importen fra flere lande. De hævdede imidlertid, at efter den nuværende undersøgelsesperiode er den samlede import fra alle lande af den pågældende vare steget kraftigt, mens gennemsnitsprisen for denne import er faldet stærkt. Denne udvikling efter NUP har angiveligt ført til en forværring af EU-erhvervsgrenens situation, og betingelserne for at indføre en endelig antidumpingtold i en periode på mindre end fem år er således ikke længere til stede.

(165)

Kommissionen bemærker, at den påståede udvikling efter NUP (dvs. øget import til lavere priser) er baseret på offentligt tilgængelige Eurostatdata, der omfatter varetyper, som ikke er dækket af den nuværende undersøgelse. Importstatistikker fra perioden efter NUP, som er til rådighed for Kommissionen, og som kun vedrører den pågældende vare, viser imidlertid, at importen er faldet med 10-15 % i perioden efter NUP, selv om den gennemsnitlige pris på denne import også er faldet (15-20 %). Kommissionen mener, at udviklingen efter NUP af importen af den pågældende vare i mangel af enhver anden dokumentation vedrørende EU-erhvervsgrenens situation ikke medfører, at Kommissionens konklusioner om en passende frist for indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger er ugyldige (jf. betragtning 160-163). Denne påstand afvises derfor.

(166)

I overensstemmelse hermed og i lyset af konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping og skade følger det, at de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af rørfittings med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia, opretholdt ved Rådets forordning (EF) nr. 1001/2008, senest ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 363/2010, bør opretholdes indtil den 29. januar 2018.

(167)

Udvalget, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1, afgav ingen udtalelse —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/38

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/40

(1)

I kapitel III, afdeling 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 (2) fastsættes proceduren for tildeling af eksportlicenser for visse mejeriprodukter, der skal eksporteres til Den Dominikanske Republik som del af et kontingent, der er åbnet for dette land.

(2)

I henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1187/2009 kan erhvervsdrivende indgive ansøgninger om eksportlicens i perioden 1.-10. november, hvis der efter den periode for indgivelse af licensansøgninger, som er omhandlet i artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1187/2009, resterer en del af kontingentet. I artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 649/2014 (3) præciseres det, at det samlede resterende kontingent for kontingentåret 2014/15 er 12 358 ton.

(3)

De ansøgninger, der er indgivet mellem 1. og 10. november 2014 vedrørende den tilbageværende periode af kontingentåret 2014/15, omfatter en mængde, der er mindre end den, der er til rådighed. I henhold til artikel 31, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1187/2009 bør der derfor træffes afgørelse om tildeling af den resterende mængde. Udstedelse af eksportlicenser for den resterende mængde bør ske på betingelse af, at de kompetente myndigheder underrettes om de yderligere mængder, som den pågældende erhvervsdrivende har accepteret, og at de interesserede erhvervsdrivende stiller sikkerhed —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/42

(1)

Ifølge artikel 15, stk. 7, i protokol 3 til Euro-Middelhavs-interimsassoceringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation PLO til fordel for Vestbredden og Gaza-stribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side (1), i det følgende benævnt »aftalen«, ændret ved afgørelse nr. 1/2009 truffet af Det Blandede Udvalg EF-PLO den 24. juni 2009 (2), kan der på visse betingelser gives godtgørelse af eller delvis fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning indtil den 31. december 2009.

(2)

Efter anmodning fra PLO foreslog Kommissionen i 2010 at forlænge anvendelsen af artikel 15 i protokol 3 til aftalen indtil den 31. december 2012. Denne afgørelse blev dog aldrig vedtaget af Det Blandede Udvalg EU-PLO.

(3)

For at de erhvervsdrivende kan opnå klarhed, økonomisk vished på længere sigt og retssikkerhed, og for at sikre, at den periode, som Kommissionen foreslog efter PLO's første anmodning, også er omfattet, har parterne i aftalen aftalt at forlænge anvendelsesperioden for artikel 15, stk. 7, i protokol 3 til aftalen med seks år med virkning fra den 1. januar 2010.

(4)

Protokol 3 til aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Da artikel 15, stk. 7, i protokol 3 til aftalen kun kunne anvendes indtil den 31. december 2009, bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2010 —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/44

(1)

Ifølge artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (1), (»aftalen«), som ændret ved Associeringsrådet EU-Egyptens afgørelse nr. 1/2010 af 3. august 2010 (2), kan der på visse betingelser gives godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning indtil den 31. december 2012.

(2)

For at de erhvervsdrivende kan opnå klarhed, økonomisk vished på længere sigt og retssikkerhed, har parterne til aftalen aftalt at forlænge anvendelsesperioden for artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til aftalen med tre år med virkning fra den 1. januar 2013.

(3)

Protokol 4 til aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Da artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til aftalen kun kunne anvendes indtil den 31. december 2012, bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2013 —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/45

(1)

I henhold til artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (1), (»aftalen«), som ændret ved associeringsrådet EU-Marokkos afgørelse nr. 1/2010 af 23. august 2010 (2), kan der på visse betingelser gives godtgørelse af eller delvis fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning indtil den 31. december 2012.

(2)

For at de erhvervsdrivende kan opnå klarhed, økonomisk vished på længere sigt og retssikkerhed, har parterne i aftalen aftalt at forlænge anvendelsesperioden for artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til aftalen med tre år med virkning fra den 1. januar 2013.

(3)

Protokol 4 til aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Da artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til aftalen kun kunne anvendes indtil den 31. december 2012, bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2013 —

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/46

3.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/46

—

I stedet for:

—

I stedet for:

—

I stedet for:

—

I stedet for:

—

I stedet for:

—

I stedet for:

—

I stedet for: