24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/1

(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i artikel 107, stk. 1, i traktaten, udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I henhold til artikel 109 i traktaten kan Rådet imidlertid bestemme, at visse former for støtte skal være fritaget for denne underretningspligt. I henhold til artikel 108, stk. 4, i traktaten kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte. Ved forordning (EF) nr. 994/98 besluttede Rådet i henhold til artikel 109 i traktaten, at de minimis-støtte kunne udgøre en sådan form for statsstøtte. De minimis-støtte, som er støtte, der ydes til en enkelt virksomhed over en given periode, og som ikke overstiger et vist nærmere fastsat beløb, anses derefter for ikke at opfylde alle kriterier i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af underretningspligten.

(2)

Kommissionen har i adskillige afgørelser præciseret begrebet støtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1. Kommissionen har også bekendtgjort, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, under hvilket traktatens artikel 107, stk. 1, ikke anses for at finde anvendelse, første gang i sin meddelelse om de minimis-støtteordninger (3) og senere i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 (4) og (EF) nr. 1998/2006 (5). På baggrund af erfaringerne med at anvende forordning (EF) nr. 1998/2006 er det hensigtsmæssigt at revidere nogle af de betingelser, der er fastsat i denne forordning, og erstatte den med en ny forordning.

(3)

Det er hensigtsmæssigt at fastholde loftet på 200 000 EUR som den de minimis-støtte, som en enkelt virksomhed kan modtage pr. medlemsstat over en periode på tre år. Dette loft er fortsat nødvendigt for at sikre, at enhver foranstaltning, der falder ind under denne forordning, kan anses for ikke at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene.

(4)

Ved anvendelsen af traktatens konkurrenceregler forstås ved en virksomhed enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset enhedens retlige status og finansieringsmåde (6). Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at alle enheder, som kontrolleres af samme enhed (de jure eller de facto), skal betragtes som en enkelt virksomhed (7). Af hensyn til retssikkerheden og for at mindske den administrative byrde bør denne forordning indeholde en udtømmende liste med klare kriterier for, om flere virksomheder i den samme medlemsstat skal betragtes som en enkelt virksomhed. Kommissionen har ud fra de veletablerede kriterier for definitionen af »tilknyttede virksomheder« i definitionen af små og mellemstore virksomheder (SMV) i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (8) og i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (9) udvalgt de kriterier, der er relevante i forbindelse med denne forordning. Kriterierne er allerede velkendte for de offentlige myndigheder og bør i betragtning af denne forordnings anvendelsesområde finde anvendelse på såvel SMV'er som store virksomheder. Kriterierne bør sikre, at en gruppe af tilknyttede virksomheder betragtes som en enkelt virksomhed i forbindelse med anvendelsen af de minimis-reglen, men at virksomheder, der ikke har nogen forbindelse til hinanden ud over, at de hver især har en direkte forbindelse til det samme offentlige organ eller de samme offentlige organer, ikke betragtes som knyttede til hinanden. Der tages således hensyn til den særlige situation, der gælder for virksomheder, der kontrolleres af det samme offentlige organ eller de samme offentlige organer, men som kan have beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger.

(5)

For at tage højde for, at virksomheder i vejgodstransportsektoren gennemsnitligt er små, er det hensigtsmæssigt at bevare loftet på 100 000 EUR for virksomheder, der udfører vejgodstransport for fremmed regning. En integreret tjeneste, hvoraf den reelle transport kun er ét element, såsom flyttetjenester, post- eller kurertjenester eller affaldsindsamlings- eller affaldsbehandlingstjenester, bør ikke betragtes som en transporttjeneste. I betragtning af overkapaciteten inden for sektoren og de transportpolitiske mål med hensyn til trafiktætheden på vejene og godstransporten bør denne forordnings anvendelsesområde ikke omfatte støtte til køb af transportkøretøjer, som ydes til virksomheder, der udfører vejgodstransport for fremmed regning. I betragtning af udviklingen i personbefordring ad landevej er det ikke længere hensigtsmæssigt at anvende et lavere loft for denne sektor.

(6)

På baggrund af de særlige regler, der gælder for primærproduktion af landbrugsprodukter, fiskeri og akvakultur, samt risikoen for, at støttebeløb, der ligger under loftet i denne forordning, alligevel vil kunne opfylde kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, bør denne forordning ikke finde anvendelse på disse sektorer.

(7)

I betragtning af lighederne mellem forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter og ikke-landbrugsprodukter bør denne forordning finde anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Hverken de nødvendige aktiviteter på bedriften for at forberede et produkt til det første salg, f.eks. høst og tærskning af korn og forpakning af æg, eller det første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder bør betragtes som forarbejdning eller afsætning i denne forbindelse.

(8)

Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at når Unionen ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har medlemsstaterne pligt til ikke at gøre undtagelser fra ordningen eller i øvrigt tilsidesætte den (10). Denne forordning bør derfor ikke gælde for støtte, hvis størrelse fastsættes på grundlag af prisen for eller mængden af produkter, der indkøbes eller afsættes. Den bør heller ikke finde anvendelse på støtte, der er betinget af, at støtten deles med primærproducenter.

(9)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksportstøtte eller støtte, der er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede. Den bør navnlig ikke gælde for støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre medlemsstater eller i tredjelande. Støtte til dækning af udgifter til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for at lancere et nyt eller et eksisterende produkt på et nyt marked i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(10)

Den treårsperiode, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af denne forordning, bør være glidende i den forstand, at man, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal tage hensyn til den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

(11)

Hvis en virksomhed er aktiv inden for sektorer, der er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, og også er aktiv inden for andre sektorer eller har andre aktiviteter, bør denne forordning finde anvendelse på de andre sektorer eller aktiviteter, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, såsom ved, at aktiviteterne holdes adskilt, eller ved, at omkostningerne udskilles, sikrer, at de minimis-støtten ikke kommer aktiviteterne i de udelukkede sektorer til gode. Det samme princip bør finde anvendelse, når en virksomhed er aktiv inden for sektorer med et lavere de minimis-loft. Såfremt det ikke kan sikres, at aktiviteterne inden for de sektorer, hvor der gælder lavere de minimis-lofter, kun modtager de minimis-støtte op til de lavere lofter, bør det laveste loft finde anvendelse på alle virksomhedens aktiviteter.

(12)

Denne forordning bør fastsætte regler, der sikrer, at det ikke er muligt at omgå de maksimale støtteintensiteter fastsat i specifikke forordninger eller Kommissionens afgørelser. Den bør også fastsætte klare kumulationsregler, der er lette at anvende.

(13)

Denne forordning udelukker ikke, at en foranstaltning eventuelt ikke skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, af andre grunde end de i denne forordning nævnte, f.eks. fordi foranstaltningen er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, eller fordi foranstaltningen ikke indebærer en overførsel af statsmidler. Særligt udgør EU-støtte, der forvaltes centralt af Kommissionen og som ikke direkte eller indirekte kontrolleres af medlemsstaterne, ikke statsstøtte og bør ikke tages i betragtning ved bestemmelsen af, om det relevante loft er overholdt.

(14)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«). En sådan præcis beregning kan f.eks. foretages i forbindelse med tilskud, rentetilskud, begrænsede skattefritagelser eller andre instrumenter, for hvilke der gælder en øvre grænse, som sikrer, at det relevante loft ikke overstiges. En sådan øvre grænse betyder, at så længe det præcise støttebeløb ikke eller endnu ikke er kendt, skal medlemsstaten antage, at beløbet svarer til grænsen, for at sikre, at flere støtteforanstaltninger ikke tilsammen overstiger det loft, der er fastlagt i denne forordning, og for at anvende kumulationsreglerne.

(15)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør alle medlemsstater anvende den samme beregningsmetode. For at lette en sådan beregning bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til en bruttosubventionsækvivalent. For at kunne beregne bruttosubventionsækvivalenten for andre former for gennemsigtig støtte end tilskud og for rateudbetalt støtte er det nødvendigt at anvende de gældende markedsrentesatser på støttetidspunktet. Med henblik på en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør de markedsrentesatser, der skal anvendes med henblik på denne forordning, være de referencesatser, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (11).

(16)

Støtte indeholdt i lån, herunder de minimis-støtte til risikofinansiering i form af lån, bør betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende markedsrentesatser på støttetidspunktet. For at forenkle behandlingen af mindre lån med kort løbetid bør denne forordning indeholde en klar regel, der er let at anvende og tager hensyn til såvel lånebeløbet som løbetiden. På grundlag af Kommissionens erfaringer kan lån, der er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og som ikke overstiger enten 1 000 000 EUR og en løbetid på fem år eller 500 000 EUR og en løbetid på ti år, anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der ikke overstiger de minimis-loftet. På grund af de vanskeligheder, der er forbundet med at bestemme bruttosubventionsækvivalenten af støtte, der ydes til virksomheder, der muligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet, bør denne regel ikke gælde for disse virksomheder.

(17)

Støtte indeholdt i kapitaltilførsler bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre det samlede beløb i forbindelse med den offentlige kapitaltilførsel ligger under de minimis-loftet. Støtte i form af risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, jf. retningslinjerne for risikofinansiering (12), bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre den pågældende foranstaltning tilfører kapital, der ikke overstiger de minimis-loftet.

(18)

Støtte indeholdt i garantier, herunder de minimis-støtte til risikofinansiering i form af garantier, bør betragtes som gennemsigtig, hvis bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på grundlag af de minimumspræmier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse for den pågældende type virksomhed (13). For at forenkle behandlingen af garantier med kort løbetid til sikkerhed for indtil 80 % af et relativt lille lån, bør denne forordning indeholde en klar regel, der er let at anvende og tager hensyn til såvel størrelsen af det underliggende lån som garantiens løbetid. Denne regel bør ikke gælde for garantier for underliggende transaktioner, der ikke er lån, såsom garantier for kapitaltransaktioner. Hvis garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, garantibeløbet ikke overstiger 1 500 000 EUR, og garantiens løbetid ikke overstiger fem år, kan garantien anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der ikke overstiger de minimis-loftet. Det samme gælder, når garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, garantibeløbet ikke overstiger 750 000 EUR, og garantiens løbetid ikke overstiger ti år. Derudover kan medlemsstaterne bruge en metode til beregning af garantiers bruttosubstitutionsækvivalent, der er blevet meddelt Kommissionen i henhold til en anden forordning vedtaget af Kommissionen på statsstøtteområdet, der var gældende på det pågældende tidspunkt, og som Kommissionen har accepteret er på linje med garantimeddelelsen eller en efterfølgende meddelelse, når den accepterede metode udtrykkeligt tager sigte på den relevante type garantier og underliggende transaktioner i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. På grund af de vanskeligheder, der er forbundet med at bestemme bruttosubventionsækvivalenten af støtte, der ydes til virksomheder, der muligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet, bør denne regel ikke gælde for disse virksomheder.

(19)

Når en de minimis-støtteordning gennemføres gennem finansielle formidlere, bør det sikres, at disse ikke modtager nogen form for statsstøtte. Dette kan f.eks. gøres ved at kræve, at finansielle formidlere, der er omfattet af en statsgaranti, betaler en markedsbestemt præmie, fuldt ud overfører enhver fordel til de endelige støttemodtagere eller overholder de minimis-loftet og andre bestemmelser i denne forordning, herunder også på formidlerplan.

(20)

På grundlag af en anmeldelse fra en medlemsstat kan Kommissionen undersøge, om en foranstaltning, der ikke består i et tilskud, et lån, en garanti, kapitaltilførsel eller risikofinansiering i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvestering, medfører en bruttosubventionsækvivalent, som ikke overstiger de minimis-loftet og derfor kunne falde ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(21)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og i overensstemmelse med samarbejdsprincippet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union bør medlemsstaterne medvirke i udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede de minimis-støtte, der i henhold til de minimis-reglen ydes til en enkelt virksomhed, ikke overstiger det samlede tilladte loft. Når medlemsstaterne yder de minimis-støtte, bør de derfor give den pågældende virksomhed meddelelse om det beløb, der ydes som de minimis-støtte, og om, at støtten er de minimis-støtte, med udtrykkelig henvisning til denne forordning. Medlemsstaterne bør forpligtes til at føre tilsyn med den ydede støtte for at sikre, at de relevante lofter ikke overstiges, og at reglerne om kumulation overholdes. Til opfyldelse af den forpligtelse bør den pågældende medlemsstat inden ydelsen af en sådan støtte indhente en erklæring fra virksomheden om anden de minimis-støtte omfattet af denne forordning eller andre de minimis-forordninger, som denne måtte have modtaget i løbet af det pågældende regnskabsår samt de foregående to regnskabsår. Alternativt bør medlemsstaterne have mulighed for at oprette et centralt register med fuldstændige oplysninger om den de minimis-støtte, der er ydet, og kontrollere, at ny ydelse af støtte ikke overstiger det relevante loft.

(22)

Inden en medlemsstat yder nogen form for ny de minimis-støtte, bør den kontrollere, at de minimis-loftet ikke overstiges med den nye de minimis-støtte i den pågældende medlemsstat, og at de øvrige betingelser i denne forordning overholdes.

(23)

Under hensyn til Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør forordningens anvendelsesperiode begrænses. Hvis forordningen ikke forlænges ved gyldighedsperiodens udløb, bør medlemsstaterne have en overgangsperiode på seks måneder for den de minimis-støtte, der er omfattet af denne forordning —

a)

støtte til virksomheder inden for fiskeri og akvakultur, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (14)

b)

støtte til virksomheder inden for primærproduktion af landbrugsprodukter

c)

støtte til virksomheder inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i følgende tilfælde:

d)

støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstater, nemlig støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomheden

e)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede.

a)

en af virksomhederne besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed

b)

en af virksomhederne har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed

c)

en af virksomhederne har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter

d)

en af virksomhederne, der er aktionær eller deltager i en anden virksomhed, råder i medfør af en aftale med andre aktionærer eller deltagere i denne anden virksomhed over flertallet af aktionærernes eller deltagernes stemmerettigheder.

a)

støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Når støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og

b)

lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet beløber sig til enten 1 000 000 EUR (eller 500 000 EUR for virksomheder, der udfører vejgodstransport) over fem år eller 500 000 EUR (eller 250 000 EUR for virksomheder, der udfører vejgodstransport) over ti år; hvis lånet er mindre end disse beløb og/eller ydes for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, skal bruttosubventionsækvivalenten af lånet beregnes som en tilsvarende andel af det relevante loft i artikel 3, stk. 2, eller

c)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af den gældende referencesats på støttetidspunktet.

a)

støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Når støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og

b)

garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, og der enten er stillet sikkerhed for 1 500 000 EUR (eller 750 000 EUR for virksomheder, der udfører vejgodstransport) med en løbetid for garantien på fem år eller er stillet sikkerhed for 750 000 EUR (eller 375 000 EUR for virksomheder, der udfører vejgodstransport) med en løbetid for garantien på ti år; hvis det beløb, der er stillet garanti for, er lavere end disse beløb, og/eller garantien er stillet for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, skal garantiens bruttosubventionsækvivalent beregnes som en tilsvarende andel af det relevante loft i artikel 3, stk. 2, eller

c)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af minimumspræmier, der er fastsat i en meddelelse fra Kommissionen, eller

d)

inden gennemførelsen

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/9

(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i artikel 107, stk. 1, i traktaten, udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I henhold til artikel 109 i traktaten kan Rådet imidlertid bestemme, at visse former for støtte skal være fritaget for denne underretningspligt. I henhold til artikel 108, stk. 4, i traktaten kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte. Ved forordning (EF) nr. 994/98 besluttede Rådet i henhold til artikel 109 i traktaten, at de minimis-støtte kunne udgøre en sådan form for statsstøtte. De minimis-støtte, som er støtte, der ydes til en enkelt virksomhed over en given periode, og som ikke overstiger et vist nærmere fastsat beløb, anses derefter for ikke at opfylde alle kriterier i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af underretningspligten.

(2)

Kommissionen har i adskillige afgørelser præciseret begrebet støtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1. Kommissionen har også bekendtgjort, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, under hvilket traktatens artikel 107, stk. 1, ikke anses for at finde anvendelse, første gang i sin meddelelse om de minimis-støtteordninger (3) og senere i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 (4) og (EF) nr. 1998/2006 (5). På baggrund af de særlige regler, der gælder for landbrugssektoren, samt risikoen for, at selv små støttebeløb vil kunne opfylde kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, blev landbrugssektoren eller dele af den udelukket fra disse forordningers anvendelsesområde. Kommissionen har allerede vedtaget en række forordninger om de minimis-støtte i landbrugssektoren, senest Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 (6). På baggrund af erfaringerne med at anvende forordning (EF) nr. 1535/2007 er det hensigtsmæssigt at revidere nogle af de betingelser, der er fastsat i denne forordning, og erstatte den med en ny forordning.

(3)

På baggrund af Kommissionens erfaringer med at anvende forordning (EF) nr. 1535/2007 bør det maksimale støttebeløb til en enkelt virksomhed over en treårig periode forhøjes til 15 000 EUR, og den nationale grænse bør forhøjes til 1 % af den årlige produktion. Disse nye lofter sikrer stadig, at enhver foranstaltning under denne forordning kan anses for ikke at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene.

(4)

Ved anvendelsen af traktatens konkurrenceregler forstås ved en virksomhed enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset enhedens retlige status og finansieringsmåde (7). Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at alle enheder, som kontrolleres af samme enhed (de jure eller de facto), skal betragtes som en del af en enkelt virksomhed (8). Af hensyn til retssikkerheden og for at mindske den administrative byrde bør denne forordning indeholde en udtømmende liste med klare kriterier for, om flere virksomheder i den samme medlemsstat skal betragtes som en enkelt virksomhed. Kommissionen har ud fra de veletablerede kriterier for definitionen af »tilknyttede virksomheder« i definitionen af små og mellemstore virksomheder (SMV) i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9) og i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (10) udvalgt de kriterier, der er relevante i forbindelse med denne forordning. Kriterierne er allerede velkendte for de offentlige myndigheder og bør i betragtning af denne forordnings anvendelsesområde finde anvendelse på såvel SMV'er som store virksomheder. Kriterierne bør sikre, at en gruppe af tilknyttede virksomheder betragtes som en enkelt virksomhed i forbindelse med anvendelsen af de minimis-reglen, men at virksomheder, der ikke har nogen forbindelse til hinanden ud over, at de hver især har en direkte forbindelse til det samme offentlige organ eller de samme offentlige organer, ikke betragtes som knyttede til hinanden. Der tages således hensyn til den særlige situation, der gælder for virksomheder, der kontrolleres af det samme offentlige organ eller de samme offentlige organer, men som kan have beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger. På samme måde bør disse kriterier sikre, at individuelle deltagere i en juridisk person, eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer ikke alene af denne grund betragtes som tilknyttede, hvis de individuelle deltagere i henhold til national lovgivning kan have rettigheder og forpligtelser svarende til dem, de enkelte landbrugere med status som driftsleder har, navnlig med hensyn til økonomisk, social og skattemæssig stilling, og de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller sammenslutningers landbrugsstrukturer.

(5)

I betragtning af lighederne mellem forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter og ikke-landbrugsprodukter inkluderes forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (11).

(6)

Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at når Unionen ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har medlemsstaterne pligt til ikke at gøre undtagelser fra ordningen eller i øvrigt tilsidesætte den (12). Denne forordning bør derfor ikke gælde for støtte, hvis størrelse fastsættes på grundlag af prisen for eller mængden af produkter, der indkøbes eller afsættes. Den bør heller ikke finde anvendelse på støtte, der er betinget af, at støtten deles med primærproducenter.

(7)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksportstøtte eller støtte, der er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede. Den bør navnlig ikke gælde for støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre medlemsstater eller i tredjelande. Støtte til dækning af udgifter til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for at lancere et nyt eller et eksisterende produkt på et nyt marked i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(8)

Den treårsperiode, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af denne forordning, bør være glidende i den forstand, at man, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal tage hensyn til den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

(9)

Hvis en virksomhed er aktiv inden for primærproduktion af landbrugsprodukter og også er aktiv inden for andre sektorer eller har aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1407/2013, bør bestemmelserne i nævnte forordning finde anvendelse på støtte, som ydes til disse sektorer eller aktiviteter, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, såsom ved at aktiviteterne holdes adskilt, eller ved, at omkostningerne udskilles, sikrer, at de minimis-støtte, der er ydet i henhold til nævnte forordning, ikke kommer primærproduktionen af landbrugsprodukter til gode.

(10)

Hvis en virksomhed er aktiv både inden for primærproduktion af landbrugsprodukter og inden for fiskeri og akvakultur, bør Kommissionens forordning (EF) nr. 875/2007 (13) finde anvendelse på støtte, som ydes til sidstnævnte sektor, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, såsom ved at aktiviteterne holdes adskilt, eller ved, at omkostningerne udskilles, sikrer, at de minimis-støtte, der er ydet i henhold til nævnte forordning, ikke kommer til primærproduktion af landbrugsprodukter til gode.

(11)

Denne forordning bør fastsætte regler, der sikrer, at det ikke er muligt at omgå de maksimale støtteintensiteter fastsat i specifikke forordninger eller Kommissionens afgørelser. Den bør også fastsætte klare kumulationsregler, der er lette at anvende.

(12)

Denne forordning udelukker ikke, at en foranstaltning eventuelt ikke skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, af andre grunde end de i denne forordning nævnte, f.eks. fordi foranstaltningen er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, eller fordi foranstaltningen ikke indebærer en overførsel af statsmidler. Særligt udgør EU-støtte, der forvaltes centralt af Kommissionen, og som ikke direkte eller indirekte kontrolleres af medlemsstaterne, ikke statsstøtte og bør ikke tages i betragtning ved bestemmelsen af, om det relevante loft eller den nationale grænse er overholdt.

(13)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«). En sådan præcis beregning kan f.eks. foretages i forbindelse med tilskud, rentetilskud, begrænsede skattefritagelser eller andre instrumenter, for hvilke der gælder en øvre grænse, som sikrer, at det relevante loft ikke overstiges. En sådan øvre grænse betyder, at så længe det præcise støttebeløb ikke eller endnu ikke er kendt, skal medlemsstaten antage, at beløbet svarer til grænsen, for at sikre, at flere støtteforanstaltninger ikke tilsammen overstiger det loft, der er fastlagt i denne forordning, og for at anvende kumulationsreglerne.

(14)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør alle medlemsstater anvende den samme beregningsmetode. For at lette en sådan beregning bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til en bruttosubventionsækvivalent. For at kunne beregne bruttosubventionsækvivalenten for andre former for gennemsigtig støtte end tilskud og for rateudbetalt støtte er det nødvendigt at anvende de gældende markedsrentesatser på støttetidspunktet. Med henblik på en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør de markedsrentesatser, der skal anvendes med henblik på denne forordning, være de referencesatser, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (14).

(15)

Støtte indeholdt i lån, herunder de minimis-støtte til risikofinansiering i form af lån, bør betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende markedsrentesatser på støttetidspunktet. For at forenkle behandlingen af mindre lån med kort løbetid bør denne forordning indeholde en klar regel, der er let at anvende og tager hensyn til såvel lånebeløbet som løbetiden. På grundlag af Kommissionens erfaringer kan lån, der er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og som ikke overstiger enten 75 000 EUR og en løbetid på fem år eller 37 500 EUR og en løbetid på ti år, anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der ikke overstiger de minimis-loftet. På grund af de vanskeligheder, der er forbundet med at bestemme bruttosubventionsækvivalenten af støtte, der ydes til virksomheder, der muligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet, bør denne regel ikke gælde for disse virksomheder.

(16)

Støtte indeholdt i kapitaltilførsler bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre det samlede beløb i forbindelse med den offentlige kapitaltilførsel ligger under de minimis-loftet. Støtte i form af risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, jf. retningslinjerne for risikofinansiering (15), bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre den pågældende foranstaltning tilfører kapital, der ikke overstiger de minimis-loftet.

(17)

Støtte indeholdt i garantier, herunder de minimis-støtte til risikofinansiering i form af garantier, bør betragtes som gennemsigtig, hvis bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på grundlag af de minimumspræmier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse for den pågældende type virksomhed (16). For at forenkle behandlingen af garantier med kort løbetid til sikkerhed for indtil 80 % af et relativt lille lån, bør denne forordning indeholde en klar regel, der er let at anvende og tager hensyn til såvel størrelsen af det underliggende lån som garantiens løbetid. Denne regel bør ikke gælde for garantier for underliggende transaktioner, der ikke er lån, såsom garantier for kapitaltransaktioner. Hvis garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, garantibeløbet ikke overstiger 112 500 EUR, og garantiens løbetid ikke overstiger fem år, kan garantien anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der ikke overstiger de minimis-loftet. Det samme gælder, når garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, garantibeløbet ikke overstiger 56 250 EUR, og garantiens løbetid ikke overstiger ti år. Derudover kan medlemsstaterne bruge en metode til at beregne garantiers bruttosubstitutionsækvivalent, der er blevet meddelt Kommissionen i henhold til en anden forordning vedtaget af Kommissionen på statsstøtteområdet, der var gældende på det pågældende tidspunkt, og som Kommissionen har accepteret er på linje med garantimeddelelsen eller en efterfølgende meddelelse, når den accepterede metode udtrykkeligt tager sigte på den relevante type garantier og underliggende transaktioner i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. På grund af de vanskeligheder, der er forbundet med at bestemme bruttosubventionsækvivalenten af støtte, der ydes til virksomheder, der muligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet, bør denne regel ikke gælde for disse virksomheder.

(18)

Når en de minimis-støtteordning gennemføres gennem finansielle formidlere, bør det sikres, at disse ikke modtager nogen form for statsstøtte. Dette kan f.eks. gøres ved at kræve, at finansielle formidlere, der er omfattet af en statsgaranti, betaler en markedsbestemt præmie, fuldt ud overfører enhver fordel til de endelige støttemodtagere eller overholder de minimis-loftet og andre bestemmelser i denne forordning, herunder også på formidlerplan.

(19)

På grundlag af en anmeldelse fra en medlemsstat kan Kommissionen undersøge, om en foranstaltning, der ikke består i et tilskud, et lån, en garanti, kapitaltilførsel eller risikofinansiering i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvestering, medfører en bruttosubventionsækvivalent, som ikke overstiger de minimis-loftet og derfor kunne falde ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(20)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og i overensstemmelse med samarbejdsprincippet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union bør medlemsstaterne medvirke i udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede de minimis-støtte, der i henhold til de minimis-reglen ydes til en enkelt virksomhed, ikke overstiger det samlede tilladte loft. Når medlemsstaterne yder de minimis-støtte, bør de derfor give den pågældende virksomhed meddelelse om det beløb, der ydes som de minimis-støtte, og om at støtten er de minimis-støtte, med udtrykkelig henvisning til denne forordning. Medlemsstaterne bør forpligtes til at føre tilsyn med den ydede støtte for at sikre, at de relevante lofter ikke overstiges, og at reglerne om kumulation overholdes. Til opfyldelse af den forpligtelse bør den pågældende medlemsstat inden ydelsen af en sådan støtte skulle indhente en erklæring fra virksomheden om anden de minimis-støtte omfattet af denne forordning eller andre de minimis-forordninger, som denne måtte have modtaget i løbet af det pågældende regnskabsår samt de foregående to regnskabsår. Alternativt bør medlemsstaterne have mulighed for at oprette et centralt register med fuldstændige oplysninger om den de minimis-støtte, der er ydet, og kontrollere, at enhver ny ydelse af støtte ikke overstiger det relevante loft.

(21)

Inden en medlemsstat yder nogen form for ny de minimis-støtte, bør den kontrollere, at hverken de minimis-loftet eller den nationale grænse overstiges med den nye de minimis-støtte i den pågældende medlemsstat, og at de øvrige betingelser i denne forordning overholdes.

(22)

Under hensyn til Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør forordningens anvendelsesperiode begrænses. Hvis forordningen ikke forlænges ved gyldighedsperiodens udløb, bør medlemsstaterne have en overgangsperiode på seks måneder for den de minimis-støtte, der er omfattet af denne forordning —

a)

støtte, der fastsættes på basis af prisen for eller mængden af produkter, der afsættes

b)

støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstater, nemlig støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomheden

c)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede.

a)

en af virksomhederne besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed

b)

en af virksomhederne har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed

c)

en af virksomhederne har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter

d)

en af virksomhederne, der er aktionær eller deltager i en anden virksomhed, råder i medfør af en aftale med andre aktionærer eller deltagere i denne anden virksomhed over flertallet af aktionærernes eller deltagernes stemmerettigheder.

a)

støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Når støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og

b)

lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet beløber sig til enten 75 000 EUR over fem år eller 37 500 EUR over ti år; hvis lånet er mindre end disse beløb og/eller ydes for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, skal bruttosubventionsækvivalenten af lånet beregnes som en tilsvarende andel af loftet i artikel 3, stk. 2, eller

c)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af den gældende referencesats på støttetidspunktet.

a)

støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Når støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og

b)

garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, og der enten er stillet sikkerhed for 112 500 EUR med en løbetid for garantien på fem år eller er stillet sikkerhed for 56 250 EUR med en løbetid for garantien på ti år; hvis det beløb, der er stillet garanti for, er lavere end disse beløb, og/eller garantien er stillet for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, skal garantiens bruttosubventionsækvivalent beregnes som en tilsvarende andel af loftet i artikel 3, stk. 2, eller

c)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af minimumspræmier, der er fastsat i en meddelelse fra Kommissionen, eller

d)

inden gennemførelsen

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/18

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) skal have landespecifik og sammenlignelig betalingsstatistik for at kunne udføre sine opgaver. I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan der indsamles information inden for betalingsstatistik og betalingssystemstatistik. Disse oplysninger er afgørende for identificeringen og overvågningen af udviklingstendenser på betalingsmarkederne i medlemsstaterne og som et bidrag til bestræbelserne på at fremme betalingssystemernes smidige funktion.

(2)

I henhold til artikel 5.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) skal ECB med støtte fra de nationale centralbanker indsamle den statistiske information, som er nødvendig for at udføre Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) opgaver, enten fra de kompetente nationale myndigheder eller direkte fra de økonomiske enheder. I henhold til statuttens artikel 5.2 skal de nationale centralbanker i videst muligt omfang udføre de opgaver, der er beskrevet i artikel 5.1.

(3)

Eurosystemet indsamler betalingsoplysninger i henhold til retningslinje ECB/2007/9 (2). Med henblik på at øge betalingsstatistikkens kvalitet og pålidelighed og sikre fuld dækning med hensyn til rapporteringspopulationen bør den relevante information indsamles direkte fra rapporteringsenhederne.

(4)

Den metode, der anvendes til indsamlingen af betalingsinformation, bør tage højde for udviklingen i lovgivningsrammen for betalinger i Den Europæiske Union, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (4) og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 (5).

(5)

Det kan være hensigtsmæssigt for de nationale centralbanker at indsamle den statistiske information fra den faktiske rapporteringspopulation, der er nødvendig for at opfylde ECB's statistiske krav, inden for rammerne af en bredere statistisk indberetning, som de nationale centralbanker afstikker under eget ansvar i overensstemmelse med EU-retten, national ret eller etableret praksis, og som desuden tjener andre statistiske formål, så længe opfyldelsen af ECB's statistiske krav ikke sættes på spil. Dette kan desuden mindske rapporteringsbyrden. Af hensyn til gennemsigtigheden er det i disse tilfælde passende at underrette rapporteringsenhederne om, at der også indsamles data, som tjener andre statistiske formål. I særlige tilfælde kan ECB til opfyldelse af sine krav basere sig på statistisk information, der er indsamlet med disse andre formål for øje.

(6)

Det anerkendes, at forordninger udstedt af ECB i henhold til ESCB-statuttens artikel 34.1 ikke medfører rettigheder eller forpligtelser for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »medlemsstater uden for euroområdet«), hvorimod ESCB-statuttens artikel 5 finder anvendelse på både medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), og medlemsstater uden for euroområdet. Betragtning 17 i forordning (EF) nr. 2533/98 henviser til, at ESCB-statuttens artikel 5, sammen med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, indebærer en forpligtelse til på nationalt plan at udforme og gennemføre alle de foranstaltninger, som medlemsstaterne uden for euroområdet finder nødvendige for at gennemføre indsamlingen af den statistiske information, der er nødvendig for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav og gennemføre rettidige forberedelser på statistikområdet med henblik på at blive medlemsstater i euroområdet. Denne forordnings bestemmelser kan følgelig udvides og finde anvendelse på de nationale centralbanker i medlemsstater uden for euroområdet gennem et samarbejde mellem de pågældende nationale centralbanker og Eurosystemet på grundlag af en henstilling fra ECB.

(7)

De standarder for beskyttelse og brug af fortrolig statistisk information, der er opstillet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 2533/98, bør finde anvendelse.

(8)

Der er behov for en procedure for en effektiv gennemførelse af tekniske ændringer i bilagene til denne forordning, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer ved det underliggende begrebsmæssige grundlag eller påvirker rapporteringsbyrden. ESCB's Statistiske Komités (STC) synspunkter vil blive taget i betragtning ved anvendelse af denne procedure. De nationale centralbanker og andre ESCB-komitéer kan foreslå sådanne tekniske ændringer af bilagene gennem STC —

a)

har »rapporteringsenhed« og »resident« samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

b)

har »betalingstjeneste«, »betalingstjenesteudbyder«, »betalingsinstitut« og »betalingssystem« samme betydning som defineret i artikel 4 i direktiv 2007/64/EF

c)

har »udsteder af elektroniske penge« og »e-pengeinstitut« samme betydning som »udsteder af elektroniske penge« og »e-pengeinstitut« defineret i artikel 2 i direktiv 2009/110/EF

d)

forstås ved »betalingssystemoperatør«: en juridisk enhed, der er juridisk ansvarlig for driften af et betalingssystem.

a)

hvad angår betalingsinstitutter: hvis de opfylder betingelserne i artikel 26, stk. 1 og 2, i direktiv 2007/64/EF

b)

hvad angår e-pengeinstitutter: hvis de opfylder betingelserne i artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2009/110/EF

c)

hvad angår andre betalingstjenesteudbydere, som ikke er omhandlet i litra a) og b): hvis de opfylder enten betingelserne i artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2009/110/EF eller betingelserne i artikel 26, stk. 1 og 2, i direktiv 2007/64/EF.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/45

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/47

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 19 00, 1001 11 00, ex 1001 91 20 (blød hvede, til udsæd), ex 1001 99 00 (blød hvede af høj kvalitet, undtagen til udsæd), 1002 10 00, 1002 90 00, 1005 10 90, 1005 90 00, 1007 10 90 og 1007 90 00 lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 642/2010 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 19 00, 1001 11 00, ex 1001 91 20 (blød hvede, til udsæd), ex 1001 99 00 (blød hvede af høj kvalitet, undtagen til udsæd), 1002 10 00, 1002 90 00, 1005 10 90, 1005 90 00, 1007 10 90 og 1007 90 00, den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i den omhandlede forordnings artikel 5.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 1. januar 2014 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft.

(5)

For at sikre at foranstaltningen finder anvendelse så hurtigt som muligt, efter de opdaterede data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/50

(1)

Rådet vedtog den 15. oktober 2013 forordning (EU) nr. 1024/2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter.

(2)

Planlægning og udførelse af de opgaver, som overdrages til ECB, bør foretages fuldt ud af et internt organ bestående af en formand og en næstformand og fire repræsentanter for ECB samt en repræsentant for den kompetente nationale myndighed i hver deltagende medlemsstat (»tilsynsrådet«).

(3)

Tilsynsrådet bør være et essentielt organ i ECB's udførelse af tilsynsopgaver, som indtil nu altid har ligget hos de kompetente nationale myndigheder. Rådet bør derfor bemyndiges til at vedtage en gennemførelsesafgørelse om udnævnelse af blandt andre formanden for tilsynsrådet.

(4)

I overensstemmelse med artikel 26, stk. 3, i ovennævnte forordning og efter høring af tilsynsrådet forelagde ECB den 22. november Europa-Parlamentet en indstilling til udnævnelse af formanden for tilsynsrådet til godkendelse. Europa-Parlamentet godkendte den 11. december denne indstilling.

(5)

Derefter forelagde ECB den 11. december 2013 Rådet en indstilling til udnævnelse af formanden for tilsynsrådet —

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/51

(1)

Den 16. december 2013 gav Rådet udtryk for sin dybe bekymring over situationen i Den Centralafrikanske Republik (CAR).

(2)

FN's Sikkerhedsråd vedtog den 5. december 2013 resolution 2127 (2013), der indfører en våbenembargo mod Den Centralafrikanske Republik (CAR).

(3)

Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at iværksætte en række foranstaltninger —

a)

at yde teknisk bistand, udøve mæglervirksomhed eller levere andre tjenester, herunder bevæbnede lejesoldater, i tilknytning til militære aktiviteter og levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af våben og af alle typer materiel i tilknytning hertil, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og -udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil direkte eller indirekte til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i CAR eller til anvendelse i CAR

b)

at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til militære aktiviteter, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, samt forsikring og genforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af våben og materiel i tilknytning hertil eller i forbindelse med ydelse af teknisk bistand, udøvelse af mæglervirksomhed og levering af andre tjenester i tilknytning hertil direkte eller indirekte til alle personer, enheder eller organer i CAR eller til anvendelse i CAR

c)

bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå forbuddene i litra a) eller b).

a)

salg, levering, overførsel eller eksport af våben og materiel i tilknytning hertil, som udelukkende er bestemt til støtte eller brug for missionen for konsolidering af freden i Den Centralafrikanske Republik (MICOPAX), den afrikansk ledede internationale støttemission i Den Centralafrikanske Republik (MISCA), De Forenede Nationers integrerede kontor for fredsskabelse i Den Centralafrikanske Republik (BINUCA) og dennes vagtenhed, Den Afrikanske Unions regionale task force (AU-RTF) og de franske styrker, der deployeres til CAR

b)

salg, levering, overførsel eller eksport af beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt eksporteres til CAR udelukkende til personlig brug for personel fra FN, personel fra Unionen eller fra dens medlemsstater repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale

c)

salg, levering, overførsel eller eksport af håndvåben og materiel i tilknytning hertil, som udelukkende er bestemt til brug for internationale patruljer, der opretholder sikkerheden i reservatet Sangha River Tri-national (STN), som led i indsatsen mod krybskytteri, smugling af elfenben og våben samt andre aktiviteter, der strider mod CAR's nationale lovgivning eller CAR's internationale retlige forpligtelser.

a)

salg, levering, overførsel eller eksport af militært udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, og teknisk bistand i tilknytning hertil

b)

salg, levering, overførsel eller eksport til CAR's sikkerhedsstyrker af våben og andet udstyr i tilknytning hertil, der er bestemt til at dræbe, og som udelukkende er til støtte eller brug for CAR's proces til reform af sikkerhedssektoren

c)

salg, levering, overførsel eller eksport af våben og materiel i tilknytning hertil samt teknisk eller finansiel bistand i tilknytning hertil, herunder personale

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/53

(1)

I henhold til artikel 32, stk. 5, første afsnit, i direktiv 2010/75/EU meddelte Kongeriget Spanien (i det følgende benævnt »Spanien«) Kommissionen sin nationale overgangsplan ved e-mail den 21. december 2012 (2) og ved officielt brev af 28. december 2012, som Kommissionen modtog den 2. januar 2013 (3).

(2)

Den nationale overgangsplan er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2010/75/EU og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU (4).

(3)

Kommissionen konstaterede i forbindelse med vurderingen af, om Spaniens nationale overgangsplan er fuldstændig, en uoverensstemmelse mellem flere af de anlæg, der er omfattet af planen, og de anlæg, som var omfattet af den emissionsopgørelse for 2009, som Spanien havde meddelt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF (5). Kommissionen konstaterede endvidere, at bidraget til det nationale emissionsloft for SO2 for anlæg 5's vedkommende i perioden 2001-2007 var beregnet ud fra minimumssatsen for afsvovling, mens bidraget i perioden 2008-2010 var fastsat ved hjælp af emissionsgrænseværdier, skønt betingelserne for anvendelse af denne metode ikke var opfyldt.

(4)

Da disse uoverensstemmelser mellem oplysningerne i den nationale overgangsplan og den emissionsopgørelse, som blev meddelt i henhold til direktiv 2001/80/EF, vanskeliggør vurderingen af den nationale overgangsplan, anmodede Kommissionen ved brev af 11. juni 2013 (6) Spanien om at redegøre for de konstaterede uoverensstemmelser. Kommissionen anmodede ligeledes Spanien om en ny beregning af anlæg 5's bidrag til overgangsplanens SO2-loft.

(5)

Spanien fremlagde supplerende oplysninger for Kommissionen ved brev af 28. juni 2013 (7), som redegjorde for uoverensstemmelserne mellem oplysningerne i den nationale overgangsplan og den i henhold til direktiv 2001/80/EF meddelte emissionsopgørelse for 2009. Spanien oplyste i brevet, at det ikke var nødvendigt at gennemgå anlæg 5's bidrag til overgangsplanens SO2-loft.

(6)

Efter at have foretaget en yderligere vurdering af den nationale overgangsplan og de supplerende oplysninger fra Spanien sendte Kommissionen den 19. september 2013 et nyt brev til Spanien (8), hvori den bekræftede sit standpunkt med hensyn til anvendelse af minimumssatsen for afsvovling til beregning af anlæg 5's bidrag til overgangsplanens SO2-loft. Kommissionen bemærkede endvidere, at Spanien for anlæg 2 havde anvendt en emissionsgrænseværdi for SO2 på 800 mg/Nm3 til beregning af anlæggets bidrag til 2016-loftet på grundlag af bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2001/80/EF, som ifølge Kommissionen ikke kan anvendes til dette formål. Kommissionen bemærkede også, at der for ni anlæg blev anvendt en emissionsgrænseværdi for NOx på 1 200 mg/Nm3 til beregning af anlæggenes bidrag til overgangsplanens 2016-loft på grundlag af note 2 til tabel C.1 i tillæg C til bilaget til gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU. Spanien har imidlertid ikke fremlagt oplysninger om indholdet af flygtige forbindelser for de faste brændstoffer, som anvendes på anlæggene, hvilket ville kunne berettige anvendelsen af nævnte note. Kommissionen anmodede også Spanien om supplerende oplysninger om de foranstaltninger, der er planlagt for hvert af anlæggene i den nationale overgangsplan med henblik på at sikre rettidig overholdelse af de emissionsgrænseværdier, der finder anvendelse fra den 1. juli 2020. Endelig anmodede Kommissionen Spanien om at fremlægge supplerende oplysninger for anlæg, der anvender forskellige brændstoftyper eller består af forskellige anlægstyper, hvad angår de anvendte mængder brændstof, emissionsgrænseværdier, gennemsnitlig røggasmængde og omregningsfaktorer for hver af de anvendte brændstoftyper eller hver anlægstype.

(7)

I sit brev af 30. september 2013 (9) som suppleret ved brev af 10. oktober 2013 (10) svarede Spanien på Kommissionens spørgsmål og fremlagde yderligere oplysninger. Hvad angår anlæg 2 gentog Spanien sin holdning, at der ikke var nogen grund til at ændre den anvendte emissionsgrænseværdi for SO2, da artikel 5, stk. 2, i direktiv 2001/80/EF ifølge Spanien finder anvendelse i denne henseende. For anlæg 5 anførte Spanien fortsat, at det var berettiget at anvende en metode, der kombinerer minimumssatsen for afsvovling og emissionsgrænseværdier. Spanien fremlagde oplysninger vedrørende indholdet af flygtige forbindelser i de faste brændstoffer, der anvendtes i perioden 2001-2010 på de ni anlæg, hvor emissionsgrænseværdien på 1 200 mg/Nm3 er brugt til beregning af 2016-loftet. Oplysningerne viste, at det kun var i anlæg 3, 4 og 19, at det årlige gennemsnitlige indhold af flygtige forbindelser i faste brændstoffer lå under 10 % for hvert af årene i perioden 2001-2010, mens det årlige niveau for anlæg 13, 15, 17, 18, 24 og 25 oversteg 10 % i et eller flere år. Spanien anførte, at det årlige gennemsnitlige indhold af flygtige forbindelser i faste brændstoffer for samtlige ni anlæg set over hele referenceperioden (2001-2010) lå under den værdi, der er nævnt i note 2 til tabel C.1 i tillæg C til bilaget til gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU.

(8)

Ud fra de oplysninger, som de spanske myndigheder fremsendte den 30. september 2013 og den 10. oktober 2013, slog Kommissionen fast, at det for anlæg med forskellige brændstoftyper, hvor emissionsgrænseværdierne for alle brændstoffer er fremlagt, og for et enkelt anlæg, hvor der er fremlagt et gennemsnit af emissionsgrænseværdierne for alle brændstoffer, er nødvendigt at præcisere, hvordan disse anlægs bidrag til det samlede loft er blevet beregnet, ligesom emissionsgrænseværdierne og den gennemsnitlige røggasmængde skal angives for hvert brændstof på de pågældende anlæg.

(9)

Efter den endelige vurdering af Spaniens nationale overgangsplan som ændret i henhold til de supplerende oplysninger, inkl. de store fyringsanlæg opført i bilag I til denne afgørelse, har Kommissionen fremhævet tre vigtige områder, der ikke er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser:

(10)

Derudover har Kommissionen konstateret, at for flere anlæg i den nationale overgangsplan er oplysningerne stadig inkonsekvente, og/eller der er behov for supplerende oplysninger. Den fuldstændige liste over manglende oplysninger og anmodninger om præcisering findes i bilag II til denne afgørelse.

(11)

Den nationale overgangsplan, som Spanien har meddelt, bør derfor ikke godkendes —

a)

anlæg 2: ændring af den emissionsgrænseværdi, der anvendes til beregning af anlæggets bidrag til SO2-loftet for 2016. Anlægget er ikke berettiget til at anvende en emissionsgrænseværdi på 800 mg/Nm3 for SO2, jf. artikel 5, stk. 2, i direktiv 2001/80/EF til beregning af bidraget til SO2-loftet for 2016, eftersom denne emissionsgrænseværdi ikke er nævnt i artikel 32, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2010/75/EU

b)

anlæg 5: ændring af den metode, der anvendes til beregning af anlæggets bidrag til SO2-loftet for 2016. Bidraget skal beregnes for hele perioden 2001-2010, enten på basis af minimumssatsen for afsvovling eller emissionsgrænseværdier

c)

anlæg 13, 15, 17, 18, 24 og 25: ændring af de emissionsgrænseværdier, der anvendes til beregning af anlæggenes bidrag til NOx-loftet for 2016. For at anlæggene kan være berettigede til anvendelse af emissionsgrænseværdien på 1 200 mg/Nm3, skal Spanien godtgøre, at det årlige gennemsnitlige indhold af flygtige forbindelser for de faste brændstoffer, som anvendes på anlæggene, var under 10 % i de år, der bruges som reference i den nationale overgangsplan

d)

korrekt ajourføring af de samlede emissionslofter for alle år, der indgår i beregningerne, så de stemmer overens med de ændrede værdier under de foregående punkter

e)

præcisering af alle punkter og supplering af oplysninger som nævnt i bilag II til denne afgørelse.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/58

(1)

I henhold til artikel 22 i direktiv 2000/29/EF kan medlemsstaterne modtage et finansielt »plantebeskyttelsesbidrag« fra Unionen til dækning af udgifter, der direkte vedrører de nødvendige foranstaltninger, som er truffet eller agtes truffet for at bekæmpe skadegørere, der er indslæbt fra tredjelande eller fra andre områder i Unionen, med henblik på at udrydde dem eller, hvis dette ikke er muligt, inddæmme dem.

(2)

Tyskland indgav tre anmodninger om tilskud. Den første anmodning blev indgivet den 30. april 2013 og vedrører foranstaltninger truffet i 2012 for at udrydde eller inddæmme Diabrotica virgifera i Rheinland-Pfalz. Udbruddet af skadegøreren blev konstateret der i august og september 2012.

(3)

Den anden anmodning blev indgivet den 30. april 2013 og vedrører foranstaltninger truffet i perioden august 2011 til august 2012 til bekæmpelse af Anoplophora glabripennis i Nordrhein-Westfalen. Udbruddet af skadegøreren blev konstateret der i 2009.

(4)

Tysklands tredje anmodning blev indgivet den 24. april 2013 og vedrører foranstaltninger truffet i 2012 for at udrydde eller inddæmme Diabrotica virgifera i Baden-Württemberg. Udbruddene af skadegøreren blev påvist i forskellige land- og bydistrikter i delstaten (Alb-Donaukreis, Biberach, Breisgau-Hochschwarzwald, Emmendingen, Karlsruhe, Konstanz, Loerrach, Rastatt og Ravensburg) inden for flere forskellige år, nemlig i 2009, 2010, 2011 og 2012. Der blev allerede i 2009, 2010, 2011 og 2012 ydet medfinansiering til de foranstaltninger, der blev iværksat i disse år.

(5)

Spanien indgav fire anmodninger om tilskud den 17. april 2013. Den første anmodning vedrører foranstaltninger om skærpet kontrol, der blev truffet i 2012 i fire selvstyrende regioner ved grænsen til Portugal med henblik på at bekæmpe Bursaphelenchus xylophilus.

(6)

Spaniens anden anmodning vedrører foranstaltninger truffet eller planlagt truffet i 2013 i Galicien til bekæmpelse af Bursaphelenchus xylophilus. Udbruddet af skadegøreren blev konstateret i 2010 i As Neves-området.

(7)

Den tredje anmodning vedrører foranstaltninger truffet eller planlagt truffet i 2013 i Catalonien til bekæmpelse af Pomacea insularum. Udbruddet af skadegøreren blev konstateret i 2010.

(8)

Spaniens fjerde anmodning vedrører foranstaltninger truffet eller planlagt truffet i 2013 i Extremadura til bekæmpelse af Bursaphelenchus xylophilus. Udbruddet af skadegøreren blev konstateret i 2012 i Valverde del Fresno-området.

(9)

Frankrig indgav den 30. april 2013 to anmodninger om tilskud. Den første anmodning vedrører foranstaltninger truffet eller planlagt truffet i perioden juli 2012 til november 2013 til bekæmpelse af Anoplophora glabripennis i Alsace. I Frankrig blev der truffet foranstaltninger, efter at skadegøreren blev konstateret i juli 2011 i grænseområdet op til Tyskland.

(10)

Den anden anmodning vedrører foranstaltninger truffet eller planlagt truffet i perioden oktober 2012 til september 2013 til bekæmpelse af Rhynchophorus ferrugineus i PACA-regionen. De første udbrud af skadegøreren blev konstateret i 2009. Der blev allerede i 2010 og 2012 ydet medfinansiering til de foranstaltninger, der blev iværksat fra september 2009 til september 2012.

(11)

Nederlandene indgav én anmodning om tilskud den 30. april 2013. Denne anmodning vedrører foranstaltninger truffet i perioden juli til oktober 2012 i Winterswijk-området til bekæmpelse af Anoplophora glabripennis. Udbruddet af skadegøreren blev konstateret den 10. juli 2012.

(12)

Portugal indgav den 30. april 2013 to anmodninger om tilskud vedrørende foranstaltninger truffet til bekæmpelse af Bursaphelenchus xylophilus. Den første anmodning vedrører foranstaltninger truffet eller planlagt truffet i 2013 og 2014 på det portugisiske fastland i stødpudezonen ved grænsen til Spanien.

(13)

Portugals anden anmodning vedrører udelukkende foranstaltninger i form af varmebehandling af træ og træemballeringsmateriale i Setubal-området i 2013. Der blev allerede i 2011 og 2012 ydet medfinansiering til de foranstaltninger, der blev iværksat i 2010, 2011 og 2012.

(14)

I deres anmodninger har Tyskland, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal hver især udarbejdet et program for foranstaltninger til at udrydde eller inddæmme ovennævnte skadegørere, der indslæbes til deres områder. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, og hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, samt disses varighed og de dermed forbundne udgifter.

(15)

Alle ovennævnte foranstaltninger omfatter en række forskellige plantesundhedsforanstaltninger, herunder destruktion af inficerede træer eller afgrøder, anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, sanitære teknikker, kontrolforanstaltninger eller undersøgelser, der gennemføres officielt eller efter officiel henstilling herom for at konstatere forekomsten eller omfanget af forekomsten af de pågældende skadegørere, og udskiftning af destruerede planter som omhandlet i artikel 23, stk. 2, litra a), b) og c), i direktiv 2000/29/EF.

(16)

Tyskland, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal har ansøgt om et EU-tilskud til programmerne i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2000/29/EF, særlig stk. 1 og 4, og i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1040/2002 (2).

(17)

Kommissionen har på grundlag af de af Tyskland, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal forelagte tekniske oplysninger kunnet foretage en præcis og tilbundsgående analyse af situationen. Kommissionen er nået til den konklusion, at betingelserne for ydelse af EU-tilskud som fastsat i artikel 23 i direktiv 2000/29/EF er opfyldt. Der bør derfor ydes et EU-tilskud til dækning af udgifterne til disse programmer.

(18)

De foranstaltninger og udgifter, som er berettiget til EU-tilskud, er blevet præciseret i et brev af 25. maj 2012 fra Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere til medlemsstaternes chefer for plantesundhedstjenesterne.

(19)

I henhold til artikel 23, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2000/29/EF kan Unionens finansielle bidrag dække op til 50 % af de støtteberettigede udgifter til foranstaltninger, der er truffet i løbet af en periode på højst to år regnet fra det tidspunkt, hvor forekomsten af en skadegører er opdaget, eller som agtes truffet for denne periode. I henhold til samme stykkes tredje afsnit kan denne periode dog forlænges i op til fire år, hvis det kan fastslås, at målene for foranstaltningerne vil blive gennemført inden for en rimelig yderligere frist, og EU-tilskuddet skal i så fald nedtrappes i løbet af de pågældende år.

(20)

Under henvisning til konklusionerne af 24. til 26. juni 2013 fra Kommissionens evalueringsudvalg for plantesundhed (Plant Health Evaluation Board) vedrørende vurdering af de respektive programmer bør den toårige periode for de pågældende programmer forlænges, mens EU-tilskuddet til disse foranstaltninger nedsættes til 45 % af de støtteberettigede udgifter for disse programmers tredje år og til 40 % for programmernes fjerde år.

(21)

EU-tilskuddet på op til 50 % af de støtteberettigede udgifter bør derfor gælde for følgende programmer: Tyskland, Baden-Württemberg, Diabrotica virgifera, landdistrikterne i Alb-Donaukreis, Biberach, Karlsruhe, Rastatt og Ravensburg (2012), Tyskland, Diabrotica virgifera, Rheinland-Pfalz (2012), Spanien, Extremadura, Bursaphelenchus xylophilus (2013), Frankrig, Anoplophora glabripennis (november 2012 til oktober 2013), Nederlandene, Anoplophora glabripennis, Winterswijk-området (juli til oktober 2012).

(22)

EU-tilskuddet på op til 45 % af de støtteberettigede udgifter bør derfor gælde for følgende programmer: Tyskland, Anoplophora glabripennis (august 2011 til august 2012), Tyskland, Baden-Württemberg, Diabrotica virgifera, landdistrikterne i Breisgau-Hochschwarzwald og Freiburg by (2012), da de pågældende foranstaltninger allerede har modtaget EU-tilskud i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/868/EU (3) og 2012/789/EU (4) for de første to år af deres gennemførelse.

(23)

Endvidere bør et EU-tilskud på op til 40 % gælde for det fjerde år af følgende programmer: Tyskland, Baden-Württemberg, Diabrotica virgifera, landdistrikterne i Emmendingen, Konstanz og Lörrach (2012), Spanien, Catalonien, Pomacea insularum (2013), Spanien, Galicien, Bursaphelenchus xylophilus (2013), Frankrig, Rhynchophorus ferrugineus (oktober 2012 til september 2013), Portugal, Bursaphelenchus xylophilus, Setubal-området (2013), da de pågældende foranstaltninger allerede har modtaget EU-tilskud i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/772/EU (5) (Tyskland, Spanien, Pomacea insularum, Frankrig og Portugal), gennemførelsesafgørelse 2011/868/EU (Tyskland, Spanien og Portugal) og/eller 2012/789/EU (Tyskland, Spanien, Frankrig og Portugal) for de første tre år af deres gennemførelse.

(24)

I henhold til artikel 23, stk. 6, første og andet afsnit, i direktiv 2000/29/EF kan der på baggrund af situationen i Unionen tages yderligere skridt, og der skal træffes afgørelse om, om der skal ydes EU-tilskud til sådanne yderligere skridt. For disse skridt skal der gælde visse krav eller yderligere betingelser, hvis de er nødvendige for at nå det tilstræbte mål. I henhold til artikel 23, stk. 6, tredje afsnit, kan det endvidere i de tilfælde, hvor sådanne yderligere skridt primært tager sigte på at beskytte andre områder i Unionen end den pågældende medlemsstats område, besluttes, at EU-tilskuddet dækker mere end 50 % af udgifterne.

(25)

I forbindelse med medfinansiering af foranstaltningerne til bekæmpelse af Bursaphelenchus xylophilus i Portugal er den maksimale tidsperiode på fire år udløbet siden 2012, jf. artikel 1, stk. 2, litra b, i forordning (EF) nr. 1040/2002. Dog i lyset af, hvor alvorlig forekomsten af Bursaphelenchus xylophilus er for nåletræer og nåletræ, hvor hurtigt sygdommen spredes, hvor tæt Spanien ligger på den angrebne zone i Portugal, og de potentielle følger for Unionens skovbrug og den internationale handel med træ er yderligere skridt nødvendige for at nå målet om plantesundhedsbeskyttelse på Unionens område, både i Portugal og i andre medlemsstater end Portugal. Disse skridt bør vedrøre foranstaltninger, som Portugal træffer for stødpudezonen, der ligger på grænsen til Spanien. Af den grund bør disse yderligere skridt medfinansieres inden for rammerne af Portugals anmodning for 2013 og 2014 vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse af Bursaphelenchus xylophilus i stødpudezonen ved grænsen til Spanien. Endvidere bør der ydes et større EU-tilskud til denne anmodning, nemlig 75 %, da denne foranstaltning primært tager sigte på at beskytte andre områder i Unionen end det i Portugal.

(26)

Spanien har foretaget skærpet kontrol af Bursaphelenchus xylophilus i grænseområdet til Portugal, i de selvstyrende regioner Andalusien, Castilla y Leon, Extremadura og Galicien, samt i områder, der ikke er afgrænset for så vidt angår denne skadegører. Med denne kontrol tilstræbes en intensiv overvågning med henblik på tidlig påvisning og udryddelse i de pågældende områder for at beskytte resten af Unionens områder. Spanien har allerede afsat betydelige ressourcer til at bekæmpe to isolerede udbrud af Bursaphelenchus xylophilus i Extremadura og Galicien. Set i lyset af, hvor alvorlig forekomsten af Bursaphelenchus xylophilus er for nåletræer og nåletræ, hvor hurtigt sygdommen spredes, og de potentielle følger for Unionens skovbrug og den internationale handel med træ anses denne foranstaltning for primært at tage sigte på at beskytte Spaniens område, såvel som også andre områder i Unionen end det i Spanien. Der bør derfor ydes et større EU-tilskud til denne anmodning, nemlig 75 %.

(27)

Et kontrolbesøg, som Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (herefter benævnt FVO) foretog i april 2013, afslørede adskillige mangler i anvendelsen af de EU-beredskabsforanstaltninger mod Bursaphelenchus xylophilus, som var blevet vedtaget i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/535/EU (6). Disse mangler vedrører foranstaltninger, som Portugal træffer for stødpudezonen ved grænsen til Spanien. Særligt blev værtstræer for fyrrevednematode, som er døde, i dårlig tilstand eller som befinder sig i brand- eller stormhærgede områder, ikke fældet, fjernet og bortskaffet inden for den tidsfrist, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2012/535/EU. Idet Kommissionen af samme årsager ved gennemførelsesafgørelse 2011/868/EU og 2012/789/EU besluttede at nedsætte medfinansieringen for lignende ansøgninger i 2011 og 2012, bør medfinansieringen til disse foranstaltninger sættes yderligere ned. Nedsættelsen skal stå i forhold til det tidspunkt, hvor FVO under sit kontrolbesøg konstaterede en ukorrekt gennemførelse af Unionens foranstaltninger, nemlig de første tre måneder i 2013.

(28)

I henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (7) finansieres plantesundhedsforanstaltninger af Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finansiel kontrol af sådanne foranstaltninger sker efter artikel 9, 36 og 37 i samme forordning.

(29)

I henhold til artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (8) og artikel 94, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (9) skal der forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse foreligge en finansieringsafgørelse, der er vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget, og som angiver de vigtigste elementer i en foranstaltning, der medfører udgiften.

(30)

Denne afgørelse er en finansieringsafgørelse vedrørende udgifterne omhandlet i de anmodninger om medfinansiering, som medlemsstater har indgivet.

(31)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

a)

den pågældende medlemsstat har fremlagt dokumentation for de gennemførte foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1040/2002

b)

den pågældende medlemsstat har indgivet en betalingsanmodning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1040/2002.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/65

(1)

I medfør af forordning (EF) nr. 58/2003 kan Kommissionen uddelegere beføjelsen til, på dens vegne og ansvar, helt eller delvist at gennemføre et EU-program eller -projekt til et forvaltningsorgan.

(2)

Overdragelsen af programgennemførelsesopgaver til forvaltningsorganerne skal gøre det muligt for Kommissionen at koncentrere sig om sine vigtigste aktiviteter og funktioner, som ikke kan eksternaliseres, uden af den grund at miste styringen af, kontrollen med og det endelige ansvar for de foranstaltninger, som forvaltes af forvaltningsorganerne.

(3)

Uddelegeringen af opgaver til et forvaltningsorgan i forbindelse med programgennemførelse kræver, at der foretages en klar adskillelse mellem programlægningen, der involverer en betydelig skønsmargen ved afgørelser drevet af politiske hensyn, og som Kommissionen står for, og programgennemførelsen, som bør overdrages til forvaltningsorganet.

(4)

Ved afgørelse 2007/60/EF (2) oprettede Kommissionen Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet og gav det til opgave at forvalte Fællesskabets indsats inden for det transeuropæiske transportnet.

(5)

Efterfølgende forlængede Kommissionen ved afgørelse 2008/593/EF (3) driftsperioden for Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet og omdefinerede dets målsætninger og opgaver, så det også fik ansvaret for gennemførelsen af den finansielle støtte fra budgettet for det transeuropæiske transportnet under den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013.

(6)

Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet har vist sig at være et velorganiseret organ, der udfører de opgaver, som det er blevet pålagt, effektivt under overholdelse af de gældende retlige rammer for dets aktiviteter. Midtvejsevalueringen af forvaltningsorganet har vist, at det har en høj produktivitet og udfører sin tekniske og finansielle forvaltning til interessenternes tilfredshed. Det er lykkedes organet at bidrage til gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet, og det har gjort det muligt for Kommissionen at fokusere på og forbedre styringen af sine politiske og institutionelle opgaver. Midtvejsevalueringen har også vist, at organet er et mere omkostningseffektivt alternativ til forvaltningen af det transeuropæiske transportnet sammenlignet med Kommissionens interne forvaltningsscenario. Besparelsen ved uddelegeringen af opgaver til organet anslås til 8,66 mio. EUR i perioden 2008-2015.

(7)

I Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011»Et budget for Europa 2020« (4) foreslog den i højere grad at anvende eksisterende gennemførelsesorganer til at gennemføre EU-programmer under den flerårige finansielle ramme for tidsrummet 2014-2020.

(8)

Den cost-benefit-analyse, som er blevet foretaget i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 58/2003, viser, at uddelegeringen til Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet af forvaltningen af dele (inden for transport, energi og telekommunikation) af programmet Connecting Europe-faciliteten (5), samt dele af transport- og energiforskningen under programmet Horisont 2020 (6), vil gøre det muligt at gennemføre sådanne programmer effektivt og billigere end i Kommissionen. Uddelegeringen af programforvaltning til organet anslås at give effektivitetsgevinster på 54 mio. EUR under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Analysen viser desuden, at det giver ganske betydelige besparelser og synergieffekter mellem aktiviteterne at samle forvaltningen af infrastruktur og forskningsprojekter inden for transport og energi i ét organ. En udvidelse af organets mandat vil gøre det muligt for Kommissionen og interessenterne at udnytte organets ekspertise samt dets høje kvalitet inden for programforvaltning og serviceydelser. Den vil også sikre det transeuropæiske transportnets støttemodtagere driftskontinuitet og Unionen stor synlighed som promotor af de programmer, som organet forvalter. Desuden viser analysen, at med hensyn til programmerne det transeuropæiske transportnet (7) og Marco Polo (8) ville det virke driftsforstyrrende og medføre effektivitetstab at vende tilbage til intern forvaltning.

(9)

Med henblik på at give forvaltningsorganerne en sammenhængende identitet har Kommissionen ved fastsættelsen af deres nye mandater i videst muligt omfang samlet arbejdsopgaver ud fra tematiske politikområder.

(10)

Det nye organ bør have et udvidet mandat, der omfatter forvaltning af dele af følgende programmer:

(11)

For at sikre en ensartet og rettidig gennemførelse af denne afgørelse og de berørte programmer er det nødvendigt at sikre, at organet udfører sine opgaver i forbindelse med gennemførelsen af de pågældende programmer, med forbehold af disse programmers ikrafttræden, og da fra datoen herfor.

(12)

Der bør oprettes et forvaltningsorgan for innovation og netværk. Det bør træde i stedet for og efterfølge Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet, der blev oprettet ved afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF. Det bør varetage sine opgaver i overensstemmelse med de generelle vedtægter, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 58/2003.

(13)

Afgørelse 2007/60/EF og afgørelse 2008/593/EF bør derfor ophæves, og der bør fastsættes overgangsbestemmelser.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningsorganudvalget —

a)

Connecting Europe-faciliteten

b)

dele af del III (samfundsmæssige udfordringer) af Horisont 2020-særprogrammet.

a)

programmet det transeuropæiske transportnet

b)

Marco Polo-programmet.

a)

forvalte nogle faser af programgennemførelsen og nogle faser af specifikke projekters forløb på grundlag af de relevante arbejdsprogrammer, som Kommissionen har vedtaget, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelserne.

b)

vedtage budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter og træffe alle dispositioner, der er nødvendige for programgennemførelsen, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelserne.

c)

bistå i forbindelse med gennemførelsen af programmet i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelserne.