ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2009.294.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 294

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
11. november 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1076/2009 af 10. november 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1077/2009 af 10. november 2009 om fastsættelse af slutdatoen for indgivelse af ansøgninger om støtte til privat oplagring af svinekød, jf. forordning (EF) nr. 1329/2008

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1078/2009 af 10. november 2009 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Riso del Delta del Po (BGB))

4

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1079/2009 af 10. november 2009 om fastsættelse af slutdatoen for indgivelse af ansøgninger om støtte til privat oplagring af svinekød, jf. forordning (EF) nr. 1278/2008

6

 

 

DIREKTIVER

 

*

Kommissionens direktiv 2009/137/EF af 10. november 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter med hensyn til udnyttelse af maksimalt tilladelige fejl for så vidt angår de instrumentspecifikke bilag MI-001 — MI-005 ( 1 )

7

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Rådet

 

 

2009/825/EF

 

*

Rådets afgørelse af 26. oktober 2009 om indgåelse af protokollen om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kinas regering på den anden side

10

 

 

Kommissionen

 

 

2009/826/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 13. oktober 2009 om tilladelse til markedsføring af et bladekstrakt fra lucerne (Medicago sativa) som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2009) 7641)

12

 

 

2009/827/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 13. oktober 2009 om tilladelse til markedsføring af chiafrø (Salvia hispanica) som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2009) 7645)

14

 

 

2009/828/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 3. november 2009 om et udkast til regionalt lovdekret, hvorved den selvstyrende region Madeira erklæres for et område uden genmodificerede organismer, meddelt af Republikken Portugal i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 5 (meddelt under nummer K(2009) 8438)  ( 1 )

16

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling

20

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1076/2009

af 10. november 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 11. november 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

37,6

MK

23,1

TR

83,8

ZZ

48,2

0707 00 05

EG

171,8

JO

161,3

MA

69,5

TR

122,2

ZZ

131,2

0709 90 70

MA

65,5

TR

107,5

ZZ

86,5

0805 20 10

MA

79,3

ZZ

79,3

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

AR

49,8

CN

52,2

HR

54,9

TR

81,2

UY

49,8

ZZ

57,6

0805 50 10

AR

61,9

TR

79,1

ZA

69,7

ZZ

70,2

0806 10 10

AR

205,2

BR

241,3

LB

223,8

TR

124,4

US

259,3

ZZ

210,8

0808 10 80

CA

71,4

MK

20,3

NZ

101,3

US

101,8

ZA

79,7

ZZ

74,9

0808 20 50

CN

60,2

ZZ

60,2


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1077/2009

af 10. november 2009

om fastsættelse af slutdatoen for indgivelse af ansøgninger om støtte til privat oplagring af svinekød, jf. forordning (EF) nr. 1329/2008

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra a) og d), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der ydes støtte til privat oplagring i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1329/2008 af 22. december 2008 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i en del af Det Forenede Kongerige (2). Støtten ydes som følge af usædvanlige omstændigheder i sektoren for svinekød i Irland og Nordirland i december 2008, hvor der blev fundet et højt indhold af polychlorerede biphenyler (PCB) i svinekød med oprindelse i Irland. Situationen har siden ændret sig, og foranstaltningerne er derfor ikke længere nødvendige.

(2)

Støtten til privat oplagring af svinekød bør derfor ikke længere ydes, og der bør fastsættes en slutdato for indgivelse af ansøgninger.

(3)

For at undgå spekulation bør forordningen træde i kraft på dagen for dens offentliggørelse, og slutdatoen bør være dagen efter ikrafttrædelsen.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Slutdatoen for indgivelse af ansøgninger om støtte til privat oplagring af svinekød, jf. forordning (EF) nr. 1329/2008, er den 13. november 2009.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 345 af 23.12.2008, s. 56.


11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1078/2009

af 10. november 2009

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Riso del Delta del Po (BGB))

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Italiens anmodning om registrering af betegnelsen »Riso del Delta del Po« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør betegnelsen registreres —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen i bilaget registreres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(2)  EUT C 75 af 31.3.2009, s. 37.


BILAG

Landbrugsprodukter til konsum opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.6.   Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

ITALIEN

Riso del Delta del Po (BGB)


11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1079/2009

af 10. november 2009

om fastsættelse af slutdatoen for indgivelse af ansøgninger om støtte til privat oplagring af svinekød, jf. forordning (EF) nr. 1278/2008

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra a) og d), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der ydes støtte til privat oplagring i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1278/2008 af 17. december 2008 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i Irland (2). Støtten ydes som følge af usædvanlige omstændigheder i sektoren for svinekød i Irland i december 2008, hvor der blev fundet et højt indhold af polychlorerede biphenyler (PCB) i svinekød med oprindelse i Irland. Situationen har siden ændret sig, og foranstaltningerne er derfor ikke længere nødvendige.

(2)

Støtten til privat oplagring af svinekød bør derfor ikke længere ydes, og der bør fastsættes en slutdato for indgivelse af ansøgninger.

(3)

For at undgå spekulation bør forordningen træde i kraft på dagen for dens offentliggørelse, og slutdatoen bør være dagen efter ikrafttrædelsen.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Slutdatoen for indgivelse af ansøgninger om støtte til privat oplagring af svinekød, jf. forordning (EF) nr. 1278/2008, er den 13. november 2009.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 339 af 18.12.2008, s. 78.


DIREKTIVER

11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/7


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/137/EF

af 10. november 2009

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter med hensyn til udnyttelse af maksimalt tilladelige fejl for så vidt angår de instrumentspecifikke bilag MI-001 — MI-005

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF af 31. marts 2004 om måleinstrumenter (1), særlig artikel 16, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med direktiv 2004/22/EF harmoniseres kravene i forbindelse med omsætning og/eller ibrugtagning af måleinstrumenter med en målefunktion som defineret i de instrumentspecifikke bilag MI-001 — MI-010. Måleinstrumenterne skal opfylde de væsentlige krav, som er fastsat i bilag I og det relevante instrumentspecifikke bilag.

(2)

De instrumentspecifikke bilag til direktiv 2004/22/EF indeholder krav, der er tilpasset til de forskellige typer af måleinstrumenter. Disse krav omfatter specifikke bestemmelser om tilladelige fejl for at sikre måleinstrumenternes nøjagtighed og ydeevne og ligeledes sikre, at målefejl under de tilladte driftsbetingelser og i fravær af forstyrrende størrelser ikke er større end den maksimalt tilladelige fejl.

(3)

Da der er blevet udviklet nye specifikationer for gasmålere og volumenkonverteringsenheder, kan det meget specifikke krav i punkt 2.1 i bilag MI-002 skabe hindringer for teknisk udvikling og innovation og for gasmåleres frie bevægelighed. Det bør derfor erstattes af et mere generelt krav til ydeevne.

(4)

I punkt 7.3 i bilag I til direktiv 2004/22/EF fastsættes der for instrumenter til forbrugsmåling en generel beskyttelse mod fejl med urimelig skævhed uden for måleområdet. Erfaringen har imidlertid vist, at for at sikre, at måleinstrumenter ikke udnytter den maksimale tilladelige fejl og systematisk favoriserer en bestemt part i en transaktion, er det nødvendigt også at kræve beskyttelse mod fejl med urimelig skævhed inden for disse instrumenters måleområde.

(5)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (2) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(6)

Direktiv 2004/22/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for måleinstrumenter, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i direktiv 2004/22/EF —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

De instrumentspecifikke bilag MI-001 — MI-005 til direktiv 2004/22/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. december 2010 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. juni 2011.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2009.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EUT L 135 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.


BILAG

I direktiv 2004/22/EF foretages følgende ændringer:

1)

I bilag MI-001 i afsnittet om maksimalt tilladelig fejl under særlige krav indsættes følgende som punkt 6a:

»6a.

Måleren må ikke udnytte den maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.

2)

I bilag MI-002 foretages følgende ændringer:

a)

Afsnittet under tabellen i punkt 2.1 i del I affattes således:

»Gasmåleren må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.

b)

I punkt 8 i del II indsættes følgende afsnit efter bemærkningen:

»Volumenkonverteringsenheden må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.

3)

I bilag MI-003 indsættes følgende afsnit i punkt 3 under særlige krav:

»Måleren må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.

4)

I bilag MI-004 indsættes følgende afsnit i punkt 3 under særlige krav:

»Den komplette varmeenergimåler må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.

5)

I bilag MI-005 indsættes følgende punkt 2.8 til punkt 2 under særlige krav:

»2.8.

Målesystemet må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Rådet

11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/10


RÅDETS AFGØRELSE

af 26. oktober 2009

om indgåelse af protokollen om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kinas regering på den anden side

(2009/825/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kinas regering på den anden side (1) blev undertegnet den 6. december 2002 i Bruxelles. Den blev derefter indgået den 31. januar 2008 i henhold til Rådets afgørelse 2008/143/EF 2008 (2) og trådte i kraft den 1. marts 2008.

(2)

En protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kinas regering på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet den 5. september 2005 i Beijing og indgået i henhold til Rådets afgørelse 2008/144/EF (3).

(3)

I henhold til artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 (4), skal Republikken Bulgarien og Rumænien tiltræde aftalen i form af en protokol mellem Rådet og Folkerepublikken Kina.

(4)

Protokollen om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kinas regering på den anden side (5) for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet den 31. marts 2009 i Bruxelles.

(5)

De nødvendige forfatningsmæssige og institutionelle procedurer er afsluttet, og protokollen bør derfor godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kinas regering på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union godkendes hermed på Fællesskabets vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne den i protokollens artikel 3 nævnte notifikation.

Udfærdiget i Luxembourg, den 26. oktober 2009.

På Rådets vegne

C. MALMSTRÖM

Formand


(1)  EUT L 46 af 21.2.2008, s. 25.

(2)  EUT L 46 af 21.2.2008, s. 23.

(3)  EUT L 46 af 21.2.2008, s. 37.

(4)  EUT L 157 af 21.6.2005, s. 203.

(5)  EUT L 144 af 9.6.2009, s. 21.


Kommissionen

11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/12


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. oktober 2009

om tilladelse til markedsføring af et bladekstrakt fra lucerne (Medicago sativa) som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer K(2009) 7641)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(2009/826/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Viridis indgav den 28. februar 2000 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Frankrig om tilladelse til at markedsføre to bladekstrakter fra lucerne (Medicago sativa) som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser; det kompetente franske fødevarevurderingsorgan afgav den 28. april 2003 den første vurderingsrapport. Det konkluderedes i rapporten, at en yderligere vurdering var påkrævet.

(2)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 27. februar 2004. Visse medlemsstater fremsatte supplerende bemærkninger.

(3)

Den 12. oktober 2006 overtog L.-R.D. (Luzerne — Recherche et Développement) ansvaret for ansøgningen; virksomheden indskrænkede ansøgningen til kun at omfatte ét bladekstrakt fra lucerne og svarede på den oprindelige vurderingsrapport og de supplerende spørgsmål, medlemsstaterne havde rejst.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev hørt den 11. februar 2008 og afgav udtalelsen Scientific Opinion of the Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies on a request from the European Commission on the safety of »Alfalfa protein concentrate as food« den 13. marts 2009.

(5)

I udtalelsen konkluderede EFSA, at proteinkoncentratet fra lucerne (Medicago sativa) ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker under de angivne anvendelsesbetingelser.

(6)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at proteinkoncentratet fra lucerne (Medicago sativa) opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Proteinkoncentrat fra lucerne (Medicago sativa), i det følgende benævnt »produktet«, jf. bilaget, kan markedsføres i Fællesskabet som en ny levnedsmiddelingrediens i kosttilskud.

Artikel 2

Indholdet af proteinekstrakt fra lucerne (Medicago sativa) i en portion, som producenten anbefaler som daglig dosis, må ikke overstige 10 g.

Artikel 3

Den nye levnedsmiddelingrediens, der godkendes ved denne beslutning, betegnes »protein fra lucerne (Medicago sativa)« eller »protein fra Alfalfa (Medicago sativa)« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Luzerne — Recherche et Développement (L.-R.D.), Complexe Agricole du Mont Bernard, 51000 Châlons-en-Champagne, Frankrig.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.


BILAG

SPECIFIKATIONER FOR PROTEINEKSTRAKT FRA LUCERNE (MEDICAGO SATIVA)

Beskrivelse

Lucernen forarbejdes inden for to timer efter at være blevet høstet. Den hakkes og knuses. Lucernen køres gennem en presse, der egner sig til olieholdigt materiale, hvorved der fremkommer en fiberrest samt pressesaft (med 10 % tørstof). Tørstoffet i denne saft indeholder omkring 35 % råprotein. Pressesaften (pH: 5,8-6,2) neutraliseres. Proteinerne, der binder sig til carotenoid- og chlorophylpigmenter, bringes til at koagulere ved forvarmning og dampinjektion. Det udfældede protein separeres ved centrifugering og tørres. Lucerneproteinkoncentratet granuleres efter tilsætning af ascorbinsyre og opbevares i inaktiv gas eller på køl.

Sammensætning af proteinekstrakt fra lucerne (Medicago sativa)

Protein

45-60 %

Fedt

9-11 %

Frie kulhydrater (opløselige fibre)

1-2 %

Polysaccharider (uopløselige fibre),

herunder cellulose

11-15 %

2-3 %

Mineraler

8-13 %

Saponiner

Højst 1,4 %

Isoflavoner

Højst 350 mg/kg

Coumestrol

Højst 100 mg/kg

Phytater

Højst 200 mg/kg

L-canavanin

Højst 4,5 mg/kg


11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/14


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. oktober 2009

om tilladelse til markedsføring af chiafrø (Salvia hispanica) som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer K(2009) 7645)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(2009/827/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Robert Craig & Sons indgav den 30. juni 2003 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at markedsføre hele og formalede chiafrø (Salvia hispanica) som en ny levnedsmiddelingrediens; det kompetente britiske fødevarevurderingsorgan afgav den 7. maj 2004 den første vurderingsrapport. I rapporten konkluderedes det, at de foreslåede anvendelser af chia (Salvia hispanica) i fødevarer ikke udgør en sundhedsrisiko.

(2)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 14. juni 2004.

(3)

Inden for det i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97 fastsatte tidsrum på 60 dage blev der fremsat begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet i henhold til denne bestemmelse; Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 4. april 2005 og afgav sin udtalelse den 5. oktober 2005. Da ansøgeren ikke kunne fremlægge fyldestgørende oplysninger, drog EFSA imidlertid i sin udtalelse ingen konklusioner vedrørende sikkerheden, men erklærede sig villig til at revurdere ansøgningen, såfremt ansøgeren fremlagde supplerende oplysninger.

(4)

Den 30. september 2006 overgik ansvaret for ansøgningen til Columbus Paradigm Institute S.A., som indsendte de supplerende data og oplysninger, EFSA havde anmodet om. EFSA blev således anmodet om at afslutte vurderingen af hele og formalede chiafrø (Salvia hispanica) den 21. januar 2008.

(5)

EFSA afgav sin anden udtalelse om sikkerheden ved hele og formalede chiafrø (Salvia hispanica) som fødevareingrediens den 13. marts 2009.

(6)

EFSA anerkendte i denne udtalelse, at de fremlagte oplysninger udgjorde understøttende dokumentation, der berettigede en positiv konklusion vedrørende sikkerheden ved hele og formalede chiafrø. EFSA konkluderede navnlig, at det er usandsynligt, at anvendelsen af hele og formalede chiafrø (Salvia hispanica) i brødprodukter på de angivne vilkår ville have uønskede virkninger for folkesundheden.

(7)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at hele og formalede chiafrø (Salvia hispanica) opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Hele og formalede chiafrø (Salvia hispanica), jf. bilaget, kan markedsføres i Fællesskabet som en ny levnedsmiddelingrediens til anvendelse i brødprodukter, som højst må have et indhold af chiafrø (Salvia hispanica) på 5 %.

Artikel 2

Den nye levnedsmiddelingrediens, der godkendes ved denne beslutning, betegnes »chiafrø (Salvia hispanica)« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Columbus Paradigm Institute S.A., Chaussée de Tervuren 149, 1410 Waterloo, Belgien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.


BILAG

SPECIFIKATIONER FOR CHIAFRØ (SALVIA HISPANICA)

Beskrivelse

Chia (Salvia hispanica) er en etårig urteagtig sommerplante, som tilhører læbeblomstfamilien (Labiatae).

Efter høst rengøres frøene mekanisk. Blomster, blade og andre plantedele fjernes.

Formalet chia fremstilles ved at køre de hele frø gennem en hammermølle med variabel hastighed.

Chiafrøs sammensætning

Tørstof

91-96 %

Protein

20-22 %

Fedt

30-35 %

Kulhydrat

25-41 %

Ufordøjelige fibre (1)

18-30 %

Aske

4-6 %


(1)  Ufordøjelige fibre er den fiberdel, der primært består af cellulose, pentosaner og lignin.


11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/16


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 3. november 2009

om et udkast til regionalt lovdekret, hvorved den selvstyrende region Madeira erklæres for et område uden genmodificerede organismer, meddelt af Republikken Portugal i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 5

(meddelt under nummer K(2009) 8438)

(Kun den portugisiske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2009/828/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I brev af 5. maj 2009 meddelte Portugals faste repræsentation ved Den Europæiske Union i medfør af EF-traktatens artikel 95, stk. 5, et udkast til regionalt lovdekret (i det følgende »udkastet til dekret«) til Europa-Kommissionen, hvorved det erklærer den selvstyrende region Madeira for et område uden genmodificerede organismer (gmo'er). Udkastet til dekret var ledsaget af en begrundelse og et dokument med grundene til at erklære den selvstyrende region Madeira for et område uden gmo'er.

(2)

I brev af 26. juni 2009 meddelte Kommissionen de portugisiske myndigheder, at den havde modtaget meddelelsen under EF-traktatens artikel 95, stk. 5, og at seksmånedersfristen for undersøgelse heraf i medfør af artikel 95, stk. 6, var indledt efter modtagelsen af meddelelsen. Den portugisiske meddelelse indeholdt ingen videnskabelig dokumentation, undersøgelser eller anden videnskabelig information til støtte for begrundelsen. Kommissionen anmodede derfor i dette brev Portugal om at supplere meddelelsen med mere konkrete oplysninger i form af relevant videnskabelig litteratur, der giver belæg for miljøbeskyttelsen eller beskyttelsen af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for Madeira-regionen. Portugal indsendte supplerende oplysninger den 31. juli 2009.

(3)

Kommissionen offentliggjorde en meddelelse om anmodningen i Den Europæiske Unions Tidende  (1) for at underrette de andre berørte parter om den nationale foranstaltning, som Portugal påtænkte at vedtage. Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Frankrig, Letland, Malta ogRumænien indsendte bemærkninger.

(4)

I EF-traktatens artikel 95, stk. 5 og 6, hedder det:

»5.   Når en medlemsstat (…) efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på et nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelser og om grundene til deres indførelse.

6.   Kommissionen bekræfter eller forkaster inden seks måneder efter meddelelsen som omhandlet i stk. 4 og 5 de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

Hvis Kommissionen ikke har truffet nogen beslutning inden for dette tidsrum, betragtes de i stk. 4 og 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.

Hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, og der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode kan forlænges med en ny periode på indtil seks måneder.«

(5)

I medfør af artikel 1 i udkastet til dekret skal den selvstyrende region Madeira være et område, hvor man ikke må dyrke sorter af genetisk modificerede organismer (gmo'er). Ifølge artikel 2 forbydes det at indføre frø- eller planteformeringsmateriale indeholdende gmo'er på den selvstyrende region Madeiras område og også brug deraf i landbruget. I artikel 3 bestemmes det, at overtrædelse af bestemmelserne i ovenstående artikel er en administrativ forseelse, og i artikel 4 fastlægges supplerende sanktioner. Artikel 5 fastlægger bestemmelser vedrørende undersøgelse, retsforfølgning og beslutning vedrørende administrative forseelser, og i artikel 6 fastlægges anvendelse af bødeindtægter.

(6)

Anmeldelsesområdet for de pågældende bestemmelser sammenholdt med redegørelsen i begrundelsen betyder, at de især vil få indvirkning på:

dyrkning af genmodificerede frøsorter, der er tilladt i henhold til bestemmelserne i del C (artikel 12-24) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (2), i det følgende benævnt »direktiv 2001/18«

dyrkning af genetisk modificerede frøsorter, der allerede er godkendt efter bestemmelserne i Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (3) og nu anmeldt som eksisterende produkter efter artikel 8 og 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (i det følgende forordning 1829/2003) (4)

dyrkning af genetisk modificerede frøsorter, der er tilladt efter bestemmelserne i forordning 1829/2003.

(7)

Direktiv 2001/18 er baseret på EF-traktatens artikel 95. Den tilsigter at tilnærme medlemsstaterne lovgivning om og procedurer for godkendelse af gmo'er til udsætning i miljøet. Medlemsstaterne skulle i henhold til direktivets artikel 34 have omsat det i national ret senest den 17. oktober 2002.

(8)

Ifølge artikel 1 i forordning 1829/2003 er sigtet at a) sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, b) fastlægge fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og c) fastsætte bestemmelser for mærkning af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

(9)

Oplysninger om udkastet til lovdekret og en fortolkning af dets konsekvenser for og overensstemmelse med fællesskabslovgivningen kan findes i:

dokument fremsendt sammen med meddelelsen af 5. maj 2009 med titlen »Establishment of the Autonomous Region of Madeira (RAM) as an »Area Free of Genetically Modified Organisms (GMOs)« — Arguments«

supplerende oplysninger indsendt den 31. juli 2009 med titlen »Establishment of the Autonomous Region of Madeira as an Area Free of Genetically Modified Organisms (GMOs) — Additional information«.

(10)

I sin begrundelse understreger Portugal hensynet til landbrug og natur.

(11)

I argumenterne vedrørende den landbrugsmæssige begrundelse henvises der til, at gmo-afgrøder og konventionelle og/eller økologiske afgrøder ikke kan eksistere side om side i den selvstyrende region Madeira. Der henvises navnlig til aspekter som afstand mellem marker, randzoner, sorter til udsæd med forskellig vækstcyklus, refugier, indførelse af pollenfælder eller -barrierer for at hindre spredning af pollen, sædskiftesystemer, afgrødernes produktionscyklus, reduktion af frøbankens størrelse ved hjælp af passende jordbearbejdning, forvaltning af populationer i markbræmmer, valg af optimale datoer for såning, omhyggelig håndtering af frø for at undgå utilsigtet spredning af frø på bedriften samt forhindring af, at der falder frø ud ved tilkørsel til og frakørsel fra marken og i markbræmmer.

(12)

Ifølge argumenterne vedrørende de naturbetingede begrundelser herunder er følgerne af udsætning af gmo'er (i den selvstyrende region Madeira: den naturlige skovbevoksning) endnu ikke tilstrækkelig undersøgt, om end der er offentliggjort mange artikler, hvor der gives udtryk for bekymring med hensyn til konsekvenserne af udsætning af gmo'er i naturen og de deraf følgende forventelige miljøfølger. Der kan dog findes andre potentielle risici, som ikke er behandlet i disse videnskabelige undersøgelser.

(13)

I argumenterne vedrørende de naturbetingede begrundelser henvises der endvidere til:

a)

tidligere tester, hvor der er anvendt gmo-sorter

b)

model, der viser gmo-sorters invasive karakter

c)

vekselvirkning mellem modellen og brug af planter, der indeholder gmo'er

d)

transgene planters krydsbestøvningsevne

e)

parallelle virkninger med andre arter

f)

produktion af toksiner

g)

kollaterale vekselvirkninger

h)

virkninger forbundet med genetiske modifikationer

i)

virkninger i dårlig landbrugspraksis

j)

genoverførsel

k)

virkning på fødekæden.

(14)

Portugal konkluderer på grundlag af ovenstående, at indførelse af genetisk modificerede organismer i den selvstyrende region Madeira kan få yderst farlige følger for miljøet på Madeira generelt (det vil være formålsløst at sondre mellem landbrugs- og skovområder). Selvom der ikke findes velunderbyggede teorier om dette område, tyder forskning og undersøgelser samt også alle teoretiske paralleller på, at udsættelse af gmo'er er så farlig for naturen og udgør en så stor trussel for Madeiras miljømæssige og økologiske sundhed, at det ikke kan betale sig at løbe risikoen ved at bruge dem direkte i landbrugssektoren, ikke engang på forsøgsplan.

(15)

EF-traktatens artikel 95, stk. 5, finder anvendelse, når en medlemsstat finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.

(16)

Ifølge EF-traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen enten bekræfte eller forkaste udkastet til de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(17)

Det hedder dog også i samme bestemmelse, at hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, og der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode kan forlænges med en ny periode på indtil seks måneder.

(18)

Hensigten med den meddelelse, som de portugisiske myndigheder sendte den 5. maj 2009, er at få tilladelse til at indføre udkastet til lovdekret.

(19)

Portugal specificerede ikke, hvilken EU-retsakt udkastet til lovdekret afviger fra. Dyrkning af gmo'er reguleres hovedsagelig ved direktiv 2001/18 og forordning (EF) nr. 1829/2003.

(20)

Det hedder i traktatens artikel 95, stk. 5, at når en medlemsstat finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser, der afviger fra en harmoniseringsbestemmelse, kan sådanne bestemmelser være berettiget, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt (5):

nyt videnskabeligt belæg

relation til miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet

på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat

opstår efter vedtagelse af harmoniseringsbestemmelsen.

(21)

Portugal støtter i vid udstrækning sin argumentation på de potentielle miljømæssige følger af dyrkning af gmo-sorter. Meddelelsen indeholder en analyse af omfattende, komplicerede spørgsmål såsom indledende tester gennemført under anvendelse af gmo-sorter, model, der påviser gmo-sorters invasive kapacitet, vekselvirkning mellem modellen og brug af planter, der indeholder gmo'er, transgene planters krydsbestøvningsevne, parallelle virkninger med andre arter, produktion af toksiner, kollaterale vekselvirkninger, følger i tilknytning til genetiske modifikationer, virkninger i dårlig landbrugspraksis, genoverførsel og virkning på fødekæden.

(22)

Det fremgår af disse argumenter, at en grundig videnskabelig risikovurdering er nødvendig for at afklare, om det fremsendte videnskabelige belæg vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den selvstyrende region Madeira, og som er opstået efter vedtagelsen af direktiv 2001/18 og forordning (EF) nr. 1829/2003 eller andre relevante EU-bestemmelser. Denne vurdering bør foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der i medfør af artikel 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (6) er kompetent til at udarbejde videnskabelige vurderinger og yde videnskabelig og teknisk bistand i forbindelse med Fællesskabets lovgivning og politikker på alle områder, som har direkte eller indirekte indflydelse på fødevare- og fodersikkerheden. Den giver uafhængig information om alle spørgsmål på disse områder og underretter om risici. I medfør af samme forordnings artikel 29 afgiver EFSA ekspertudtalelser på anmodning fra Kommissionen med hensyn til et hvilket som helst spørgsmål, der hører under autoritetens kommissorium og i de tilfælde, hvor det i fællesskabslovgivningen er fastsat, at autoriteten skal høres.

(23)

Derfor anmodede Kommissionen den 23. september 2009 Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om på grundlag af den nye dokumentation fra Portugal og i lyset af kravene i EF-traktatens artikel 95, stk. 5, at vurdere, om denne specifikke dokumentation er relateret til miljøbeskyttelse på grund af et problem, der er specifikt for det pågældende område, nemlig den selvstyrende region Madeira.

(24)

Under disse omstændigheder er der behov for en udtalelse fra EFSA, før der træffes beslutning om den portugisiske meddelelse. I lyset af de udvidede, potentielt negative miljømæssige følger som beskrevet i meddelelsen fra Portugal og kompleksiteten af de videnskabelige aspekter i forbindelse med dyrkning af gmo'er i den selvstyrende region Madeira skal EFSA have tilstrækkelig lang tid til at udarbejde og vedtage sin udtalelse. Kommissionen har derfor bedt EFSA om at afgive sin udtalelse senest den 31. januar 2010.

(25)

I sin argumentation henviser Portugal ikke specifikt til, at dyrkning af gmo'er skulle udgøre en risiko for menneskers sundhed i den selvstyrende region Madeira. Ganske vist nævner de specifikt miljørisici og »miljøets sundhed«, men der er ikke fremlagt belæg for identificerede eller potentielle følger for menneskets sundhed. Alle videnskabelige argumenter har alene fokuseret på landbrugsaspekter og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i Madeira.

(26)

I lyset af ovenstående vil en beslutning, hvis den træffes inden for seksmånedersfristen, dvs. inden den 4. november 2009 som krævet i EF-traktatens artikel 95, stk. 6, første punktum, ikke kunne baseres på afgørende videnskabeligt belæg på grund af sagens komplekse art. På grund af sagens kompleksitet og da der ikke foreligger nogen risiko for menneskets sundhed, forlænger Kommissionen i medfør af EF-traktatens artikel 96, stk. 6, tredje punktum, fristen for at træffe beslutning om den portugisiske meddelelse med en ny periode på seks måneder, dvs. indtil den 4. maj 2010 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Perioden til at bekræfte eller forkaste udkastet til regionalt lovdekret om erklæring af den selvstyrende region Madeira for et område uden genmodificerede organismer, meddelt af Republikken Portugal i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 5, forlænges til den 4. maj 2010.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Republikken Portugal.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2009.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT C 139 af 19.6.2009, s. 2.

(2)  EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(3)  EFT L 117 af 8.5.1990, s. 15.

(4)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(5)  Domstolens dom i forenede sager C-439/05 P og C-454/05 P, præmis 56-58.

(6)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN

11.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/20


RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2009/829/RIA

af 23. oktober 2009

om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a) og c), og artikel 34, stk. 2, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union har sat sig som målsætning at opretholde og udvikle et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(2)

I henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, særlig punkt 36, bør princippet om gensidig anerkendelse også gælde kontrolordrer forud for domsafsigelse. Gensidig anerkendelse af tilsynsforanstaltninger behandles under foranstaltning nr. 10 i det program med foranstaltninger, der skal gennemføre princippet om gensidig anerkendelse i strafferetlige spørgsmål.

(3)

Foranstaltningerne i denne rammeafgørelse bør sigte på at forbedre beskyttelsen af offentligheden ved at åbne mulighed for, at en person, der har bopæl i én medlemsstat, men er genstand for en straffesag i en anden medlemsstat, kan undergives tilsyn af myndighederne i den stat, hvor vedkommende har bopæl, indtil retssagen finder sted. Denne rammeafgørelse har derfor til formål at føre tilsyn med en tiltalts bevægelser på baggrund dels af det overordnede mål om at beskytte offentligheden og dels af den risiko, offentligheden udsættes for under den nuværende ordning, som kun omfatter to alternativer: varetægtsfængsling eller bevægelsesfrihed uden tilsyn. Foranstaltningerne vil derfor bidrage til, at lovlydige borgere kan leve i den tryghed og sikkerhed, de har ret til.

(4)

Foranstaltningerne i denne rammeafgørelse bør også sigte på at styrke retten til frihed og uskyldsformodningen i EU og sikre samarbejdet mellem medlemsstaterne, når en person er undergivet forpligtelser eller tilsyn i afventning af en domstolsafgørelse. Denne rammeafgørelse tager derfor sigte på, hvor det er relevant, at fremme brugen af ikke-frihedsberøvende foranstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling, selv når der i henhold til den pågældende medlemsstats ret ikke fra starten er hjemmel for varetægtsfængsling.

(5)

Med hensyn til varetægtsfængsling af personer, der er genstand for en straffesag, er der risiko for forskelsbehandling af dem, der har bopæl i den stat, hvor retssagen skal foregå, og dem, der ikke har: en person uden bopæl risikerer varetægtsfængsling i afventning af retssagen, selv i tilfælde, hvor en person med bopæl under lignende omstændigheder ikke ville blive varetægtsfængslet. I et fælles europæisk område med retfærdighed uden indre grænser er det nødvendigt at træffe forholdsregler for at sikre, at en person, der er genstand for en straffesag, og som ikke har bopæl i den stat, hvor retssagen skal foregå, ikke diskrimineres i forhold til en person, der er genstand for en straffesag, og som har bopæl i staten.

(6)

Den attest, der sendes til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten sammen med afgørelsen om tilsynsforanstaltninger, bør indeholde oplysning om, på hvilken adresse i fuldbyrdelsesstaten den pågældende person vil opholde sig, samt andre relevante oplysninger, der kan lette tilsynet med tilsynsforanstaltningerne i fuldbyrdelsesstaten.

(7)

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bør underrette den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om den eventuelle maksimale varighed af et eventuelt tilsyn med tilsynsforanstaltningerne i fuldbyrdelsesstaten. I medlemsstater, hvor tilsynsforanstaltningerne skal forlænges regelmæssigt, forstås ved denne maksimale varighed det samlede tidsrum, hvorefter det ikke længere er retligt muligt at forlænge tilsynsforanstaltningerne.

(8)

Anmodninger fra den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten om bekræftelse af nødvendigheden af at forlænge tilsynet med tilsynsforanstaltningerne bør ikke berøre lovgivningen i udstedelsesstaten, der finder anvendelse på afgørelsen om forlængelse, revision og tilbagetrækning af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger. En sådan anmodning om bekræftelse bør ikke forpligte den kompetente myndighed i udstedelsesstaten til at træffe en ny afgørelse om at forlænge tilsynet med tilsynsforanstaltningerne.

(9)

Det falder under udstedelsesstatens kompetente myndigheds kompetence at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, herunder at træffe afgørelse om varetægtsfængsling. En sådan afgørelse om varetægtsfængsling vil navnlig kunne træffes efter en overtrædelse af tilsynsforanstaltningerne eller undladelse af at efterkomme en stævning med henblik på at give møde under et retsmøde eller en retssag som led i en straffesag.

(10)

For at undgå unødige omkostninger og besvær i tilknytning til overførsel af en person, der er genstand for en straffesag, med henblik på et retsmøde eller en retssag, bør medlemsstaterne kunne anvende telefon- og videokonferencer.

(11)

Hvor det er relevant, kan der anvendes elektronisk overvågning til at føre tilsyn med tilsynsforanstaltninger i overensstemmelse med national ret og nationale procedurer.

(12)

Denne rammeafgørelse bør gøre det muligt, at der i fuldbyrdelsesstaten føres tilsyn med de tilsynsforanstaltninger, der pålægges den pågældende person i udstedelsesstaten, og samtidig sikres, at retsforfølgning forløber ordentligt, og navnlig, at den pågældende vil kunne stilles for en domstol. Hvis den pågældende ikke frivilligt vender tilbage til udstedelsesstaten, kan han eller hun overgives til udstedelsesstaten i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2) (i det følgende benævnt »rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre«).

(13)

Uanset at denne rammeafgørelse omfatter alle former for kriminalitet og ikke er begrænset til særlige typer eller grader af kriminalitet, bør tilsynsforanstaltningerne generelt finde anvendelse i tilfælde af mindre grove lovovertrædelser. Alle bestemmelserne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre bør derfor, med undtagelse af artikel 2, stk. 1, finde anvendelse i situationer, hvor den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten skal træffe afgørelse om overgivelse af den pågældende. Som følge heraf bør artikel 5, nr. 2 og 3, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre også finde anvendelse i en sådan situation.

(14)

Rejseudgifterne for den pågældende person mellem fuldbyrdelsesstaten og udstedelsesstaten i forbindelse med tilsynet med tilsynsforanstaltningerne eller med henblik på at give møde under retsmøder er ikke omfattet af denne rammeafgørelse. Muligheden for, at navnlig udstedelsesstaten kan afholde alle eller en del af sådanne udgifter, hører under national ret.

(15)

Målet for denne rammeafgørelse, nemlig gensidig anerkendelse af afgørelser om tilsynsforanstaltninger som led i straffesager, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidig handling fra medlemsstaternes side og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; EU kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. den nævnte artikel, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(16)

Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt navnlig i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Intet i denne rammeafgørelse bør fortolkes som et forbud mod at nægte at anerkende en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, hvis der er objektive grunde til at formode, at den er pålagt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kan blive dårligere stillet af en af disse grunde.

(17)

Denne rammeafgørelse bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres egne forfatningsmæssige regler vedrørende retten til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed, ytringsfrihed i andre medier og religionsfrihed.

(18)

Bestemmelserne i denne rammeafgørelse bør anvendes i overensstemmelse med unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, jf. artikel 18 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(19)

Personoplysninger, der behandles som led i gennemførelsen af denne rammeafgørelse, bør beskyttes i overensstemmelse med rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (3) og i overensstemmelse med principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, som alle medlemsstater har ratificeret —

VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

Denne rammeafgørelse fastsætter de regler, hvorefter en medlemsstat anerkender en afgørelse om tilsynsforanstaltninger udstedt i en anden medlemsstat som et alternativ til varetægtsfængsling, fører tilsyn med de tilsynsforanstaltninger, der er pålagt en fysisk person, og overgiver den pågældende person til udstedelsesstaten i tilfælde af overtrædelse af disse foranstaltninger.

Artikel 2

Formål

1.   Denne rammeafgørelse har til formål:

a)

at sikre, at retsforfølgning forløber ordentligt og navnlig, at den pågældende vil kunne stilles for en domstol

b)

som led i en retssag, hvor det er relevant, at fremme anvendelsen af ikke-frihedsberøvende foranstaltninger for personer, der ikke har bopæl i den medlemsstat, hvor retssagen finder sted.

c)

at forbedre beskyttelsen af ofre og af offentligheden.

2.   Denne rammeafgørelse giver ikke en person nogen ret til, at der anvendes en ikke-frihedsberøvende foranstaltning som et alternativ til varetægtsfængsling som led i en straffesag. Dette er et spørgsmål, som er underlagt lovgivningen og procedurerne i den medlemsstat, hvor straffesagen finder sted.

Artikel 3

Opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed

Denne rammeafgørelse berører ikke medlemsstaternes udøvelse af deres forpligtelser med hensyn til beskyttelse af ofre, af offentligheden og af den indre sikkerhed i overensstemmelse med artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 4

Definitioner

I denne rammeafgørelse forstås ved:

a)   »afgørelse om tilsynsforanstaltninger«: en eksigibel afgørelse truffet som led i en straffesag af en kompetent myndighed i udstedelsesstaten i overensstemmelse med dens nationale ret og procedurer, som pålægger en fysisk person en eller flere tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling

b)   »tilsynsforanstaltninger«: forpligtelser og påbud, der i henhold til national ret og procedurer i udstedelsesstaten pålægges en fysisk person

c)   »udstedelsesstat«: den medlemsstat, i hvilken der er udstedt en afgørelse om tilsynsforanstaltninger

d)   »fuldbyrdelsesstat«: den medlemsstat, i hvilken der føres tilsyn med tilsynsforanstaltningerne.

Artikel 5

Grundlæggende rettigheder

Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 6

Udpegning af kompetente myndigheder

1.   Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvilken eller hvilke judicielle myndigheder der i henhold til dens nationale ret har kompetence til at handle i overensstemmelse med denne rammeafgørelse i en situation, hvor medlemsstaten er udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat.

2.   Uanset stk. 1 og med forbehold af stk. 3 kan medlemsstaterne udpege ikke-judicielle myndigheder som myndigheder, der har kompetence til at træffe afgørelser i henhold til denne rammeafgørelse, forudsat at disse myndigheder har kompetence til at træffe afgørelser af tilsvarende karakter i henhold til deres nationale ret og procedurer.

3.   Afgørelser som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c), træffes af en kompetent judiciel myndighed.

4.   Generalsekretariatet for Rådet sørger for, at samtlige medlemsstater og Kommissionen får adgang til de modtagne oplysninger.

Artikel 7

Anvendelse af en central myndighed

1.   Hver medlemsstat kan udpege en central myndighed, eller, hvis det er foreskrevet i dens retssystem, flere centrale myndigheder til at bistå sine kompetente myndigheder.

2.   En medlemsstat kan, hvis det er nødvendigt som følge af organisationen af dens interne retssystem, overdrage ansvaret for den administrative fremsendelse og modtagelse af afgørelser om tilsynsforanstaltninger og de i artikel 10 omhandlede attester samt al anden officiel korrespondance i den forbindelse til sin eller sine centrale myndigheder. Således kan al kommunikation, alle konsultationer, al informationsudveksling, alle forespørgsler og underretninger mellem kompetente myndigheder i givet fald behandles med bistand fra den eller de centrale myndigheder i den pågældende medlemsstat.

3.   Medlemsstater, der ønsker at gøre brug af mulighederne i denne artikel, meddeler Generalsekretariatet for Rådet oplysninger om den eller de udpegede centrale myndigheder. Disse angivelser forpligter alle myndigheder i den udstedende medlemsstat.

Artikel 8

Tilsynsforanstaltningernes art

1.   Denne rammeafgørelse anvendes på følgende tilsynsforanstaltninger:

a)

en forpligtelse for personen til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl, især med henblik på modtagelse af en stævning om at give møde under et retsmøde eller en retssag som led i en straffesag

b)

en pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten

c)

en forpligtelse til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemte perioder

d)

en forpligtelse, der består i begrænsninger i muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatens område

e)

en pligt til på bestemte tidspunkter at henvende sig til en bestemt myndighed

f)

en forpligtelse til at undgå kontakt med bestemte personer i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser.

2.   Den enkelte medlemsstat meddeler ved gennemførelsen af rammeafgørelsen eller på et senere tidspunkt Generalsekretariatet for Rådet, hvilke tilsynsforanstaltninger ud over de i stk. 1 nævnte den accepterer at føre tilsyn med. Sådanne foranstaltninger kan især omfatte:

a)

en forpligtelse til ikke at tage del i nærmere angivne aktiviteter i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser, hvilket kan omfatte beskæftigelse med et nærmere angivet erhverv eller beskæftigelsesområde

b)

en forpligtelse til ikke at føre et køretøj

c)

en forpligtelse til at deponere en bestemt sum penge eller at yde en anden form for garanti, der enten kan gives i et bestemt antal rater eller samlet på én gang

d)

en forpligtelse til at underkaste sig terapeutisk behandling eller afvænning

e)

en forpligtelse til at undgå kontakt med bestemte genstande i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser.

3.   Generalsekretariatet for Rådet stiller de oplysninger, det modtager i medfør af denne artikel, til rådighed for alle medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 9

Kriterier vedrørende den medlemsstat, hvortil afgørelsen om tilsynsforanstaltninger kan fremsendes

1.   En afgørelse om tilsynsforanstaltninger kan fremsendes til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor personen har lovligt og sædvanligt ophold, i de tilfælde, hvor personen efter at være blevet underrettet om de pågældende foranstaltninger indvilliger i at vende tilbage til denne stat.

2.   Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten kan på anmodning af den pågældende person fremsende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger til den kompetente myndighed i en anden medlemsstat end den, hvor personen har lovligt og sædvanligt ophold, forudsat at sidstnævnte myndighed har givet sit samtykke hertil.

3.   Ved gennemførelsen af denne rammeafgørelse bestemmer medlemsstaterne, på hvilke betingelser deres kompetente myndigheder kan give deres samtykke til fremsendelsen af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2.

4.   Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvad der er besluttet i henhold til stk. 3. Medlemsstaterne kan til enhver tid ændre en sådan meddelelse. Generalsekretariatet stiller disse oplysninger til rådighed for alle medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 10

Procedure for fremsendelse af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger samt attesten

1.   Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i henhold til artikel 9, stk. 1 eller 2, fremsender en afgørelse om tilsynsforanstaltninger til en anden medlemsstat, sikrer den, at den ledsages af en attest, for hvilken standardformularen findes i bilag I.

2.   Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender afgørelsen om tilsynsforanstaltninger eller en bekræftet genpart heraf samt attesten direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten på en måde, der efterlader et skriftligt spor, og således, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Originalen af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger eller en bekræftet genpart heraf og originalen af attesten sendes til fuldbyrdelsesstaten, hvis denne kræver det. Alle officielle meddelelser fremsendes også direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder.

3.   Attesten skal være underskrevet og indholdets rigtighed bekræftet af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

4.   De attester, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, må ud over de i artikel 8, stk. 1, anførte foranstaltninger kun indeholde de foranstaltninger, som fuldbyrdelsesstaten har meddelt i henhold til artikel 8, stk. 2.

5.   Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten angiver:

a)

hvis det er relevant, hvor længe afgørelsen om tilsynsforanstaltninger er gyldig, og om afgørelsen kan forlænges,

og

b)

som en vejledning den foreløbige periode, i hvilken det forventes at være nødvendigt at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne, under hensyntagen til alle de af sagens omstændigheder, som er kendt på tidspunktet for fremsendelsen af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger.

6.   Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender kun afgørelsen om tilsynsforanstaltninger samt attesten til én fuldbyrdelsesstat ad gangen.

7.   Hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke kender den kompetente myndighed i udstedelsesstaten, foretager den de nødvendige undersøgelser, navnlig gennem kontaktpunkterne i det europæiske retlige netværk, der blev oprettet ved Rådets fælles aktion 98/428/RIA af 29. juni 1998 om oprettelse af et europæisk retligt netværk (4), for at indhente oplysninger herom fra fuldbyrdelsesstaten.

8.   Hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en afgørelse om tilsynsforanstaltninger samt en attest, ikke har kompetence til at anerkende denne afgørelse, sender denne myndighed af egen drift afgørelsen samt attesten videre til den kompetente myndighed.

Artikel 11

Kompetence vedrørende tilsyn med tilsynsforanstaltningerne

1.   Så længe den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke har anerkendt den afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som den har fået tilsendt, og ikke har underrettet den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om en sådan anerkendelse, bevarer den kompetente myndighed i udstedelsesstaten kompetencen vedrørende tilsyn med de pålagte tilsynsforanstaltninger.

2.   Hvis kompetence vedrørende tilsyn med tilsynsforanstaltningerne er blevet overført til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, føres kompetencen på ny tilbage til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten:

a)

hvis den pågældende person har etableret sit lovlige og sædvanlige opholdssted i en anden stat end fuldbyrdelsesstaten

b)

så snart den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har givet den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten meddelelse om tilbagetrækning af den i artikel 10, stk. 1, omhandlede attest, jf. artikel 13, stk. 3

c)

hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har ændret tilsynsforanstaltningerne, og den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten i medfør af artikel 18, stk. 4, litra b), har nægtet at føre tilsyn med de ændrede tilsynsforanstaltninger, fordi de ikke er omfattet af de typer tilsynsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og/eller af dem, som fuldbyrdelsesstaten har givet meddelelse om i henhold til artikel 8, stk. 2

d)

hvis perioden i artikel 20, stk. 2, litra b), er udløbet

e)

hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten har besluttet at indstille tilsyn med tilsynsforanstaltningerne og har meddelt dette til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i overensstemmelse med artikel 23.

3.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, hører udstedelsesstatens og fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder hinanden, så enhver afbrydelse i tilsynet med tilsynsforanstaltningerne så vidt muligt undgås.

Artikel 12

Afgørelse i fuldbyrdelsesstaten

1.   Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten anerkender snarest muligt og under alle omstændigheder senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger og attesten den afgørelse om tilsynsforanstaltninger, der er fremsendt i henhold til artikel 9 og efter proceduren i artikel 10 og træffer straks alle nødvendige foranstaltninger til at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne, medmindre den beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 15 nævnte grunde til at afslå anerkendelse.

2.   Hvis den i stk. 1 omhandlede afgørelse påklages, forlænges fristen for anerkendelse af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger med yderligere 20 arbejdsdage.

3.   Hvis det under ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt for den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten at overholde fristerne i stk. 1 og 2, underretter den straks på en hvilken som helst måde den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om grundene til forsinkelsen og om, hvor lang tid der forventes at gå, før den endelige afgørelse kan træffes.

4.   Den kompetente myndighed kan udsætte beslutningen om anerkendelse af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger, hvor den i artikel 10 omhandlede attest er ufuldstændig eller klart ikke svarer til afgørelsen om tilsynsforanstaltninger, indtil attesten er blevet kompletteret eller berigtiget inden for en rimelig fastsat frist.

Artikel 13

Tilpasning af tilsynsforanstaltninger

1.   Hvis arten af tilsynsforanstaltningerne ikke er forenelig med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan den kompetente myndighed i denne stat tilpasse disse til de former for tilsynsforanstaltninger, der gælder for tilsvarende lovovertrædelser efter denne medlemsstats lovgivning. Den tilpassede tilsynsforanstaltning skal ligge så tæt som muligt på den tilsynsforanstaltning, der er pålagt i udstedelsesstaten.

2.   Den tilpassede tilsynsforanstaltning må ikke være strengere end den tilsynsforanstaltning, der oprindeligt blev pålagt.

3.   Efter modtagelse af den i artikel 20, stk. 2, litra b) eller f), omhandlede underretning kan den kompetente myndighed i udstedelsesstaten beslutte at trække attesten tilbage, forudsat at tilsyn i fuldbyrdelsesstaten endnu ikke er indledt. En sådan beslutning skal under alle omstændigheder træffes og meddeles hurtigst muligt og senest inden ti dage efter modtagelsen af den relevante underretning.

Artikel 14

Dobbelt strafbarhed

1.   Følgende lovovertrædelser som defineret i udstedelsesstatens lovgivning skal, hvis de i udstedelsesstaten kan straffes med frihedsstraf eller en frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år, medføre anerkendelse af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger på de betingelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse, og uden kontrol af dobbelt strafbarhed:

deltagelse i en kriminel organisation

terrorisme

menneskehandel

seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer

bestikkelse

svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (5)

hvidvaskning af udbyttet fra strafbare forhold

falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

it-kriminalitet

miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og med truede plantearter og træsorter

menneskesmugling

forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

ulovlig handel med menneskevæv og -organer

bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

racisme og fremmedhad

organiseret eller væbnet tyveri

ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

bedrageri

afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed

forfalskning af betalingsmidler

ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

ulovlig handel med nukleare eller radioaktive materialer

handel med stjålne motorkøretøjer

voldtægt

brandstiftelse

strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

skibs- eller flykapring

sabotage.

2.   Rådet kan til enhver tid med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet på betingelserne i artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union beslutte at tilføje andre kategorier af overtrædelser til listen i stk. 1. Rådet overvejer i lyset af den rapport, som det får forelagt i medfør af denne rammeafgørelses artikel 27, om listen skal udvides eller ændres.

3.   For andre end de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser kan fuldbyrdelsesstaten lade anerkendelsen af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger være betinget af, at afgørelsen vedrører handlinger, der også udgør en overtrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, uanset gerningsindholdet eller den retlige beskrivelse af lovovertrædelsen.

4.   I forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse kan medlemsstaterne af forfatningsmæssige grunde ved hjælp af en erklæring, der meddeles Generalsekretariatet for Rådet, erklære, at de ikke vil anvende stk. 1 med hensyn til nogle af eller alle lovovertrædelserne i stk. 1. En sådan erklæring kan til enhver tid tilbagekaldes. Sådanne erklæringer og tilbagekaldelser af erklæringer offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Grunde til at afslå anerkendelse

1.   Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger, hvis:

a)

den i artikel 10 omhandlede attest er ufuldstændig eller klart ikke svarer til afgørelsen om tilsynsforanstaltninger og ikke kompletteres eller berigtiges inden for en rimelig frist fastsat af fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed

b)

kriterierne i artikel 9, stk. 1 og 2, eller artikel 10, stk. 4, ikke er opfyldt

c)

anerkendelse af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger vil stride imod ne bis in idem-princippet

d)

afgørelsen om tilsynsforanstaltninger vedrører, i de i artikel 14, stk. 3, nævnte tilfælde og, hvis fuldbyrdelsesstaten har fremsat en erklæring i henhold til artikel 14, stk. 4, i de i artikel 14, stk. 1, nævnte tilfælde, handlinger, der ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning; for så vidt angår skatter, afgifter, told og valutahandel kan fuldbyrdelse af afgørelsen dog ikke afslås med den begrundelse, at fuldbyrdelsesstatens lovgivning ikke foreskriver opkrævning af samme type skatter og afgifter eller ikke indeholder samme typer regler om skatter, afgifter, told og valutahandel som udstedelsesstatens lovgivning

e)

straffesagen ikke kan gennemføres på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den er knyttet til handlinger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold til denne stats egen lovgivning

f)

der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immunitet, der gør det umuligt at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne

g)

den pågældende person i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for den handling, der ligger til grund for afgørelsen om tilsynsforanstaltninger

h)

den i tilfælde af overtrædelse af tilsynsforanstaltningerne ville skulle afslå at overgive den pågældende person i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (6) (i det følgende benævnt »rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre«).

2.   Før den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten i de i stk. 1, litra a), b), og c), nævnte tilfælde beslutter ikke at anerkende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger, hører den på en relevant måde den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og anmoder den om nødvendigt om straks at tilvejebringe enhver nødvendig supplerende oplysning.

3.   Hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten mener, at afgørelsen om tilsynsforanstaltninger kan afslås på grundlag af stk. 1, litra h), men den ikke desto mindre er villig til at anerkende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger og føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne deri, underretter den den kompetente myndighed i udstedelsesstaten derom, idet den angiver årsagerne til det eventuelle afslag. I et sådant tilfælde kan den kompetente myndighed i udstedelsesstaten beslutte at trække attesten tilbage i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, andet punktum. Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke trækker attesten tilbage, kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten anerkende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger og føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne deri, idet det dog forudsættes, at den pågældende person måske ikke bliver overgivet på grundlag af en europæisk arrestordre.

Artikel 16

Den lovgivning, der finder anvendelse på tilsyn

Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsyn med tilsynsforanstaltninger.

Artikel 17

Videreførelse af tilsynet med tilsynsforanstaltningerne

Hvis den i artikel 20, stk. 2, litra b), nævnte periode udløber, og der stadig er behov for tilsynsforanstaltningerne, kan den kompetente myndighed i udstedelsesstaten anmode den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten om at forlænge tilsynet med tilsynsforanstaltningerne under hensyntagen til de konkrete omstændigheder og de forudsigelige følger for personen, hvis artikel 11, stk. 2, litra d), ville finde anvendelse. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten angiver, hvor længe en sådan forlængelse kan forventes at være nødvendig.

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten træffer afgørelse om denne anmodning i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og angiver, når det er hensigtsmæssigt, forlængelsens maksimale varighed. I disse tilfælde kan artikel 18, stk. 3, finde anvendelse.

Artikel 18

Kompetence med hensyn til alle efterfølgende afgørelser og gældende lovgivning

1.   Med forbehold af artikel 3 tilkommer det udstedelsesstatens kompetente myndighed at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med en afgørelse om tilsynsforanstaltninger. Sådanne efterfølgende afgørelser omfatter især:

a)

forlængelse, revision og tilbagetrækning af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger

b)

ændring af tilsynsforanstaltningerne

c)

udstedelse af en arrestordre eller en anden eksigibel afgørelse med samme retskraft.

2.   Udstedelsesstatens lovgivning finder anvendelse på afgørelser truffet i henhold til stk. 1.

3.   En kompetent myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan, når dens nationale lovgivning kræver det, beslutte at anvende anerkendelsesproceduren i denne rammeafgørelse for at gennemføre de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede afgørelser i sit nationale retssystem. En sådan anerkendelse medfører ikke en ny gennemgang af årsagerne til at afslå anerkendelse.

4.   Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har ændret tilsynsforanstaltningerne i overensstemmelse med stk. 1, litra b), kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten:

a)

tilpasse disse ændrede foranstaltninger i henhold til artikel 13, såfremt de ændrede tilsynsforanstaltningers karakter er uforenelig med fuldbyrdelsesstatens lovgivning,

eller

b)

nægte at føre tilsyn med de ændrede tilsynsforanstaltninger, hvis disse foranstaltninger ikke er omfattet af de typer tilsynsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og/eller af dem, som fuldbyrdelsesstaten har givet meddelelse om i henhold til artikel 8, stk. 2.

5.   Udstedelsesstatens kompetente myndigheds kompetence i henhold til stk. 1 berører ikke andre retssager, der anlægges i fuldbyrdelsesstaten mod den pågældende person vedrørende strafbare handlinger, som vedkommende har begået, end dem, der danner grundlag for afgørelsen om tilsynsforanstaltninger.

Artikel 19

De implicerede myndigheders pligter

1.   Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan til enhver tid under tilsynet med tilsynsforanstaltningerne opfordre den kompetente myndighed i udstedelsesstaten til at oplyse, om tilsynet med foranstaltningen fortsat er nødvendig i betragtning af omstændighederne i den foreliggende sag. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten besvarer omgående en sådan opfordring, eventuelt ved at træffe en efterfølgende afgørelse som nævnt i artikel 18, stk. 1.

2.   Før udløbet af den i artikel 10, stk. 5, omhandlede periode angiver den kompetente myndighed i udstedelsesstaten af egen drift eller på anmodning af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, i hvilken yderligere periode, den i givet fald forventer, at tilsynet med foranstaltningerne vil være nødvendigt.

3.   Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om enhver overtrædelse af en tilsynsforanstaltning og om enhver oplysning, der kan medføre vedtagelse af en efterfølgende afgørelse som omhandlet i artikel 18, stk. 1. Meddelelsen gives ved hjælp af formularen i bilag II.

4.   Med henblik på afhøring af den pågældende person kan proceduren i de folkeretlige instrumenter og EU-retten, der giver mulighed for at anvende telefon- og videokonferencer til afhøring af personer, finde tilsvarende anvendelse, navnlig hvis udstedelsesstatens lovgivning bestemmer, at der skal foretages afhøring, inden der træffes afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 1.

5.   Udstedelsesstatens kompetente myndighed underretter straks fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed om enhver afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 1, og om, at en afgørelse om tilsynsforanstaltninger er blevet påklaget.

6.   Hvis attesten vedrørende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger er blevet trukket tilbage, bringer fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed foranstaltningerne til ophør, så snart den er blevet behørigt underrettet af udstedelsesstatens kompetente myndighed.

Artikel 20

Underretning fra fuldbyrdelsesstaten

1.   Hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten har modtaget en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som den ikke har kompetence til at anerkende, samt en attest, underretter den udstedelsesstatens kompetente myndighed om, hvilken myndighed den har videresendt afgørelsen og attesten til, jf. artikel 10, stk. 8.

2.   Fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed underretter straks udstedelsesstatens kompetente myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor:

a)

om den pågældende persons eventuelle adresseændringer

b)

om maksimumperioden for tilsyn med tilsynsforanstaltningerne i fuldbyrdelsesstaten, hvis fuldbyrdelsesstatens lovgivning opererer med en sådan maksimumperiode

c)

om, at det i praksis er umuligt at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne, fordi den pågældende person efter fremsendelse af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger og attesten til fuldbyrdelsesstaten ikke kan spores på fuldbyrdelsesstatens område, idet fuldbyrdelsesstaten i så tilfælde ikke har pligt til at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne

d)

om, at en afgørelse om at anerkende en afgørelse om tilsynsforanstaltninger er blevet påklaget

e)

om den endelige afgørelse om at anerkende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger og træffe alle nødvendige foranstaltninger for tilsynet med tilsynsforanstaltningerne

f)

om enhver afgørelse om at tilpasse tilsynsforanstaltningerne i overensstemmelse med artikel 13

g)

om enhver afgørelse om ikke at anerkende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger og ikke at overtage ansvaret for tilsynet med tilsynsforanstaltningerne i overensstemmelse med artikel 15 samt begrundelsen for afgørelsen.

Artikel 21

Overgivelse af den pågældende person

1.   Hvis udstedelsesstatens kompetente myndighed har udstedt en arrestordre eller en anden eksigibel afgørelse med samme retskraft, overgives vedkommende i overensstemmelse med rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

2.   I den forbindelse kan fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed ikke påberåbe sig artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre som grund til at nægte at overgive personen.

3.   Hver medlemsstat kan ved gennemførelsen af nærværende rammeafgørelse eller på et senere tidspunkt meddele Generalsekretariatet for Rådet, at den også vil anvende artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, når den træffer afgørelse om overgivelse af den pågældende person til udstedelsesstaten.

4.   Generalsekretariatet for Rådet stiller de oplysninger, det modtager i medfør af stk. 3, til rådighed for alle medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 22

Høring

1.   Medmindre det er praktisk umuligt, hører de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten hinanden:

a)

under forberedelsen eller i det mindste inden fremsendelsen af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger samt den i artikel 10 nævnte attest

b)

for at fremme et smidigt og effektivt tilsyn med tilsynsforanstaltningerne

c)

hvis den pågældende person på grov vis har overtrådt de pålagte tilsynsforanstaltninger.

2.   Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten tager hensyn til enhver oplysning fra fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed om den risiko, den pågældende person måtte udgøre for ofre og for offentligheden.

3.   I medfør af stk. 1 udveksler udstedelsesstatens og fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder alle nyttige oplysninger, herunder:

a)

oplysninger, der gør det muligt at kontrollere den pågældende persons identitet og bopæl

b)

relevante oplysninger fra strafferegisteret i overensstemmelse med gældende retsforskrifter.

Artikel 23

Ubesvarede meddelelser

1.   Hvis fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed har sendt flere meddelelser som omhandlet i artikel 19, stk. 3, vedrørende den samme person til udstedelsesstatens kompetente myndighed, uden at sidstnævnte myndighed har truffet nogen efterfølgende afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 1, kan fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed anmode udstedelsesstatens kompetente myndighed om at træffe en sådan afgørelse inden for en rimelig frist.

2.   Hvis udstedelsesstatens kompetente myndighed ikke handler inden udløbet af den frist, som fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed har fastsat, kan sidstnævnte myndighed beslutte at indstille tilsynet med tilsynsforanstaltningerne. I så fald underretter den udstedelsesstatens kompetente myndighed om sin beslutning, og kompetencen vedrørende tilsyn med tilsynsforanstaltningerne føres tilbage til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2.

3.   Hvis loven i fuldbyrdelsesstaten kræver en periodisk bekræftelse af nødvendigheden af at forlænge tilsynet med tilsynsforanstaltningerne, kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten anmode den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om give en sådan bekræftelse, idet den giver den en rimelig tidsfrist til at besvare en sådan anmodning. Såfremt den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke svarer inden den fastsatte tidsfrist, kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten sende en ny anmodning til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten, idet den giver den en rimelig tidsfrist til at besvare en sådan anmodning og oplyser, at den kan beslutte at indstille tilsynet med tilsynsforanstaltningerne, hvis der ikke er modtaget noget svar inden tidsfristens udløb. Hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke modtager et svar på en sådan ny forespørgsel inden for den fastsatte tidsfrist, kan den handle i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 24

Sprog

Attester oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. En medlemsstat kan i forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse eller senere ved indgivelse af en erklæring til Generalsekretariatet for Rådet meddele, at den accepterer en oversættelse til et eller flere af de andre officielle sprog i Den Europæiske Unions institutioner.

Artikel 25

Omkostninger

Omkostninger i forbindelse med anvendelsen af denne rammeafgørelse, bortset fra omkostninger, der opstår udelukkende på udstedelsesstatens område, afholdes af fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 26

Forbindelse med andre aftaler og ordninger

1.   I det omfang sådanne aftaler eller ordninger er mere vidtrækkende end denne rammeafgørelses formål og bidrager til yderligere at forenkle eller lette den gensidige anerkendelse af afgørelser om tilsynsforanstaltninger, kan medlemsstaterne:

a)

fortsat anvende bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger gældende på tidspunktet for denne rammeafgørelses ikrafttræden

b)

indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger efter rammeafgørelsens ikrafttræden.

2.   Aftaler og ordninger som nævnt i stk. 1 berører under ingen omstændigheder forbindelserne med de medlemsstater, der ikke er parter i dem.

3.   Senest 1. marts 2010 underretter medlemsstaterne Kommissionen og Rådet om, hvilke eksisterende aftaler og ordninger som nævnt i stk. 1, litra a), de fortsat ønsker at anvende.

4.   Medlemsstaterne giver ligeledes Kommissionen og Rådet underretning om nye aftaler og ordninger som nævnt i stk. 1, litra b), senest tre måneder efter undertegnelsen af en sådan aftale eller ordning.

Artikel 27

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse senest den 1. december 2012.

2.   Medlemsstaterne meddeler inden samme tidspunkt Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret.

Artikel 28

Rapport

1.   Senest den 1. december 2013, udarbejder Kommissionen en rapport på grundlag af de oplysninger, den har modtaget fra medlemsstaterne i henhold til artikel 27, stk. 2.

2.   På grundlag af denne rapport vurderer Rådet:

a)

i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at overholde denne rammeafgørelse, og

b)

anvendelsen af denne rammeafgørelse.

3.   Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 23. oktober 2009.

På Rådets vegne

T. BILLSTRÖM

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.

(3)  EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.

(4)  EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4.

(5)  EFT C 316 af 27.11.1995, s. 49.

(6)  EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.


BILAG I

ATTEST

jf. artikel 10 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling (1)

a)   Udstedelsesstat:

Fuldbyrdelsesstat:

b)   Myndighed, som traf afgørelsen om tilsynsforanstaltninger:

Officiel betegnelse:

Oplys venligst, om der kan indhentes yderligere oplysninger om afgørelsen om tilsynsforanstaltninger hos:

ovennævnte myndighed

den centrale myndighed; hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De anføre den centrale myndigheds officielle betegnelse

en anden kompetent myndighed; hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De anføre denne myndigheds officielle betegnelse

Den udstedende myndigheds/den centrale myndigheds/den anden kompetente myndigheds kontaktoplysninger

Adresse:

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer)

Den eller de personer, der skal kontaktes

Efternavn:

Fornavn(e):

Funktion (titel/stilling):

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer)

E-mail (hvis en sådan findes):

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

c)   Oplys venligst, hvilken myndighed, der skal kontaktes for yderligere oplysninger om formålet med tilsynet med tilsynsforanstaltningerne:

den i rubrik b) nævnte myndighed

en anden myndighed; hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De anføre denne myndigheds officielle betegnelse

Myndighedens kontaktoplysninger, hvis disse oplysninger ikke allerede er givet i rubrik b)

Adresse:

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer)

Den eller de personer, der skal kontaktes

Efternavn:

Fornavn(e):

Funktion (titel/stilling):

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer)

E-mail (hvis en sådan findes):

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

d)   Oplysninger om den fysiske person, der er omfattet af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger:

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn:

Evt. kaldenavn:

Køn:

Nationalitet:

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

Fødselsdato:

Fødested:

Adresse/bopæl:

i udstedelsesstaten:

i fuldbyrdelsesstaten:

andetsteds:

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette er kendt):

Oplys i givet fald følgende:

Personens identitetsdokument(er) (id-kort, pas): type og nummer:

Personens opholdstilladelse i fuldbyrdelsesstaten: type og nummer:

e)   Oplysninger om den medlemsstat, som afgørelsen om tilsynsforanstaltninger samt attesten fremsendes til

Afgørelsen om tilsynsforanstaltninger samt attesten fremsendes til den i rubrik a) nævnte fuldbyrdelsesstat af følgende grund:

den pågældende person har sit lovlige og sædvanlige opholdssted i fuldbyrdelsesstaten og har, efter at være blevet orienteret om de pågældende foranstaltninger, indvilliget i at vende tilbage til denne stat.

den pågældende person har anmodet om at fremsende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger til en anden medlemsstat end den, hvor personen har sit lovlige og sædvanlige opholdssted af følgende grund(e):

(f)   Oplysninger om afgørelsen om tilsynsforanstaltninger:

Afgørelsen blev truffet den (dato: dd-mm-åååå):

Afgørelsen blev retskraftig den (dato: dd-mm-åååå):

Sæt venligst kryds i dette felt, hvis afgørelsen om tilsynsforanstaltninger er blevet påklaget på tidspunktet for fremsendelsen af denne attest … 

Afgørelsens sagsnummer (hvis et sådant findes):

Den pågældende person var varetægtsfængslet i følgende tidsrum (hvis det er relevant):

1)

Afgørelsen omfatter i alt: … påståede overtrædelser.

Kort sagsfremstilling og beskrivelse af de omstændigheder, under hvilke den eller de pågældende påståede lovovertrædelser er begået, herunder tid og sted, samt karakteren af den pågældende persons deltagelse heri:

Karakter og retlig beskrivelse af den eller de pågældende lovovertrædelser samt de relevante retsforskrifter/love, på grundlag af hvilke afgørelsen blev truffet:

2)

Såfremt den eller de i punkt 1 nævnte påståede lovovertrædelser udgør en eller flere af følgende, i udstedelsesstatens lovgivning definerede, lovovertrædelser, som i udstedelsesstaten kan straffes med en frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år, bedes De bekræfte dette ved at sætte kryds i det eller de relevante felter:

deltagelse i en kriminel organisation

terrorisme

menneskehandel

seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer

bestikkelse

svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

hvidvaskning af udbyttet fra strafbare forhold

falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

it-kriminalitet

miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og med truede plantearter og træsorter

menneskesmugling

forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

ulovlig handel med menneskevæv og -organer

bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

racisme og fremmedhad

organiseret eller væbnet tyveri

ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

bedrageri

afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed

forfalskning af betalingsmidler

ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

ulovlig handel med nukleare eller radioaktive materialer

handel med stjålne motorkøretøjer

voldtægt

brandstiftelse

strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

skibs- eller flykapring

sabotage

3)

I det omfang den eller de i punkt 1 omhandlede påståede lovovertrædelser ikke er omfattet af punkt 2, eller hvis afgørelsen samt attesten fremsendes til en medlemsstat, som har meddelt, at den vil kontrollere den dobbelte strafbarhed (artikel 14, stk. 4, i rammeafgørelsen), bedes De give en detaljeret beskrivelse af den eller de pågældende påståede lovovertrædelser:

g)   Oplysninger om varigheden og arten af tilsynsforanstaltningen/tilsynsforanstaltningerne:

1.

Længden af den periode, som afgørelsen om tilsynsforanstaltninger gælder for, og om det er muligt at forlænge denne afgørelse (hvor det er relevant):

2.

Den foreløbige periode, i hvilken det forventes at være nødvendigt at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne under hensyn til alle de af sagens omstændigheder, som er kendt på tidspunktet for fremsendelsen af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger (vejledende oplysninger):

3.

Den eller de pågældende tilsynsforanstaltningers art (der kan sættes kryds flere steder):

en forpligtelse for personen til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl, især med henblik på modtagelse af en stævning om at give møde under et retsmøde eller en retssag som led i en straffesag

en forpligtigelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten

en forpligtelse til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemte perioder

en forpligtelse, der består i begrænsninger i muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatens område

en forpligtigelse til på bestemte tidspunkter at henvende sig til en bestemt myndighed

en forpligtelse til at undgå kontakt med bestemte personer i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser

andre foranstaltninger, som fuldbyrdelsesstaten har meddelt, at den accepterer at føre tilsyn med, jf. rammeafgørelsens artikel 8, stk. 2:

Angiv, hvis De satte kryds i feltet »andre foranstaltninger«, hvilke(n) foranstaltning(er), det drejer sig om, ved at sætte kryds i det/de relevante felt(er):

en forpligtelse til ikke at tage del i nærmere angivne aktiviteter i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser, hvilket kan omfatte beskæftigelse med et nærmere angivet erhverv eller beskæftigelsesområde

en forpligtelse til ikke at føre et køretøj

en forpligtelse til at deponere en bestemt sum penge eller at yde en anden form for garanti, der enten kan gives i et bestemt antal rater eller samlet på én gang

en forpligtelse til at underkaste sig terapeutisk behandling eller afvænning

en forpligtelse til at undgå kontakt med bestemte genstande i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser

anden foranstaltning (angiv venligst hvilken):

4.

Giv venligst en detaljeret beskrivelse af den eller de tilsynsforanstaltninger, som der er sat kryds ved i punkt 3:

h)   Andre forhold af relevans for sagen, herunder særlige grunde til pålæggelsen af den eller de pågældende tilsynsforanstaltninger (fakultative oplysninger):

Teksten til afgørelsen er vedlagt attesten.

Underskrift fra den myndighed, der har udstedt attesten, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at attestens indhold er korrekt:

Navn:

Funktion (titel/stilling):

Dato:

Sagsnummer (hvis et sådant findes):

Officielt stempel (hvis det er relevant):


(1)  Denne attest skal skrives på eller oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesmedlemsstaten eller ethvert andet officielt sprog i Den Europæiske Unions institutioner, der accepteres af den pågældende stat.


BILAG II

FORMULAR

jf. artikel 19 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling

MEDDELELSE OM OVERTRÆDELSE AF EN TILSYNSFORANSTALTNING OG/ELLER ANDRE OPLYSNINGER, DER KAN MEDFØRE, AT DER TRÆFFES EN EFTERFØLGENDE AFGØRELSE

a)   Oplysninger om identiteten på den person, der er underlagt tilsyn:

 

Efternavn:

 

Fornavn(e):

 

Evt. pigenavn:

 

Evt. kaldenavn:

 

Køn:

 

Nationalitet:

 

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

 

Fødselsdato:

 

Fødested:

 

Adresse:

 

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette er kendt):

b)   Oplysninger om afgørelsen om tilsynsforanstaltning(er):

 

Afgørelse truffet den:

 

Sagsnummer (hvis et sådant findes):

 

Den myndighed, der har truffet afgørelsen:

 

Officiel betegnelse:

 

Adresse:

 

Attesten blev udstedt den:

 

Den myndighed, der har udstedt attesten:

 

Sagsnummer (hvis et sådant findes):

c)   Oplysninger om den myndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne:

 

Myndighedens officielle betegnelse:

 

Navn på kontaktperson:

 

Funktion (titel/stilling):

 

Adresse:

 

Tlf. nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):

 

Fax nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):

 

E-mail:

 

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

d)   Overtrædelse af tilsynsforanstaltning(er) og/eller andre oplysninger, der kan medføre vedtagelse af en efterfølgende afgørelse:

Den i rubrik a) nævnte person har overtrådt følgende tilsynsforanstaltning(er):

en forpligtelse for personen til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl, især med henblik på modtagelse af en stævning om at give møde under et retsmøde eller en retssag som led i en straffesag

en forpligtigelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten

en forpligtelse til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemte perioder

en forpligtelse, der består i begrænsninger i muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatens område

en forpligtigelse til på bestemte tidspunkter at henvende sig til en bestemt myndighed

en forpligtelse til at undgå kontakt med bestemte personer i forbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser

andre foranstaltninger (angiv venligst hvilke):

Beskrivelse af den eller de pågældende overtrædelser (sted, dato og nærmere omstændigheder):

andre oplysninger, der kan medføre vedtagelse af en efterfølgende afgørelse.

Beskrivelse af disse oplysninger:

e)   Den eller de personer, der skal kontaktes for yderligere oplysninger om overtrædelsen:

 

Efternavn:

 

Fornavn(e):

 

Adresse:

 

Tlf. nr.: (landekode)(områdenummer)

 

Fax nr.: (landekode)(områdenummer)

 

E-mail:

 

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

 

Underskrift fra den myndighed, der har udstedt formularen, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at formularens indhold er korrekt:

 

Navn:

 

Funktion (titel/stilling):

 

Dato:

 

Officielt stempel (hvis det er relevant):


ERKLÆRING FRA TYSKLAND

»I henhold til artikel 14, stk. 4, i Rådets rammeafgørelse om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling erklærer Forbundsrepublikken Tyskland, at den ikke vil anvende rammeafgørelsens artikel 14, stk. 1, med hensyn til alle de lovovertrædelser, der er nævnt i dette stykke.«

Denne erklæring offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


ERKLÆRING FRA POLEN

»I henhold til artikel 14, stk. 4, i Rådets rammeafgørelse om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling erklærer Republikken Polen, at den ikke vil anvende artikel 14, stk. 1, med hensyn til alle de lovovertrædelser, der er nævnt i dette stykke.«

Denne erklæring offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


ERKLÆRING FRA UNGARN

»I henhold til artikel 14, stk. 4, i Rådets rammeafgørelse om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling erklærer Republikken Ungarn, at den ikke vil anvende rammeafgørelsens artikel 14, stk. 1, med hensyn til de lovovertrædelser, der er nævnt i dette stykke.«

Denne erklæring offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Under henvisning til de »forfatningsmæssige grunde«, der er nævnt i artikel 14, stk. 4, gav Ungarn følgende forklaring:

»Efter ratificeringen af Lissabontraktaten ændrede Ungarn sin forfatning for at opfylde de deri indeholdte forpligtelser, herunder nødvendigheden af ikke at anvende kravet om dobbelt strafbarhed i straffesager. Denne forfatningsmæssige bestemmelse træder i kraft samtidig med Lissabontraktaten. Indtil traktatens ikrafttræden er dobbelt strafbarhed dog stadig et vigtigt forfatningsmæssigt anliggende, og — som et forfatningsmæssigt princip, der er sikret i artikel 57 i forfatningen — kan og skal det ikke tilsidesættes. Derfor vil artikel 14, stk. 1, i rammeafgørelsen ikke finde anvendelse på nogen af de lovovertrædelser, der er anført (eller som udtrykt i den pågældende artikel: ikke finde anvendelse »med hensyn til alle lovovertrædelserne«).«


ERKLÆRING FRA LITAUEN

»I henhold til artikel 14, stk. 4, i Rådets rammeafgørelse om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling erklærer Republikken Litauen, at den af forfatningsmæssige grunde ikke vil anvende artikel 14, stk. 1, med hensyn til de deri nævnte lovovertrædelser.«

Denne erklæring offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.