6.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 287/2009 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet af Eurométaux (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af aluminiumsfolie.

(3)

Som anført i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af tendenser, der var relevante for skadesvurderingen, omfattede perioden fra den 1. januar 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(5)

Efter indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger fortsatte Kommissionen sin undersøgelse vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser og foretog yderligere analyser og kontrolbesøg i forbindelse med oplysninger, som en række eksporterende producenter og producenter i Fællesskabet indgav i besvarelsen af spørgeskemaet.

(6)

Der blev aflagt fem supplerende kontrolbesøg hos følgende EF-producenter:

(7)

Der blev aflagt et yderligere kontrolbesøg hos følgende virksomhed, som var forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter:

(8)

Der blev aflagt tre supplerende kontrolbesøg hos følgende eksporterende producenter:

(9)

Der blev desuden aflagt et kontrolbesøg hos Shanghai Futures Exchange, Shanghai.

(10)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse typer aluminiumsfolie med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(11)

De mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter blev undersøgt, og i de tilfælde, hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse dermed.

(12)

Den brasilianske eksporterende producent påstod, at Rusland skulle have været omfattet af undersøgelsen, da importmængderne fra og markedsandelene for Rusland var betydelige i hele den betragtede periode og endda højere end Armeniens. Desuden påstod den brasilianske eksporterende producent, at priserne på importerede varer fra Rusland var på samme niveau som priserne på importerede varer fra de pågældende lande, og at der derfor forelå umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted, da proceduren blev indledt.

(13)

Ved behandlingen af påstanden konkluderede Kommissionen, at der ikke forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser for dumping, for så vidt angår Rusland. Det blev derfor fundet berettiget ikke at inddrage Rusland i klagen. Da der ikke blev fremlagt beviser for dumping, er det ikke relevant, om importmængderne fra og/eller markedsandelene for Rusland faktisk var højere end dem fra et eller flere af de lande, der er omfattet af undersøgelsen. Den brasilianske eksporterende producents påstand blev derfor afvist.

(14)

De efterfølgende produktionsled i Fællesskabet, dvs. »omspolerne«, påstod på ny, at den pågældende vare også burde omfatte forbrugerruller, dvs. aluminiumsfolie af en vægt på under 10 kg, da det, hvis foranstaltningerne udelukkende indføres på importen af aluminiumsfolie på over 10 kg (»jumboruller«), kunne give anledning til øget eksport af forbrugerruller fra de pågældende lande til lave priser. Det blev desuden påstået, at begge varetyper har de samme grundlæggende egenskaber, og at den eneste forskel er pakningen.

(15)

I betragtning 15 til 19 i forordningen om midlertidig told blev det konkluderet, at forbrugerruller og jumboruller er forskellige varer, hvad angår de fysiske egenskaber og de grundlæggende endelige anvendelsesformål. Den efterfølgende undersøgelse bekræftede disse konklusioner. De fysiske forskelle mellem forbrugerruller og jumboruller går videre end blot forskellen i pakning, da den pågældende vare skal omspoles, før den ompakkes og videresælges til den endelige forbruger. Det blev endvidere konstateret, at kunderne, salgskanalerne og de grundlæggende anvendelsesformål ikke er de samme. Det blev derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at inkludere forbrugerruller i varedækningen i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(16)

Påstanden om, at importen af jumboruller kan erstattes af importen af forbrugerruller, er behandlet i betragtning 97 til 99.

(17)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 14 til 21 i forordningen om midlertidige told hermed.

(18)

Den eneste eksporterende producent i Armenien anfægtede de midlertidige konklusioner i betragtning 24 til 31 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Virksomheden anførte indledningsvis, at Kommissionen havde begået en fejl ved at antage, at en virksomhed i Armenien ville skulle ansøge om markedsøkonomisk behandling, da Armenien efter dens opfattelse er et land med markedsøkonomi, jf. reglerne i Verdenshandelsorganisationens antidumpingaftale, og at inddragelsen af Armenien i fodnoten til antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), burde slettes.

(20)

Som det fremgår af betragtning 25 i forordningen om midlertidig told, nævnes Armenien specifikt i fodnoten til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blandt lande uden markedsøkonomi. Behandlingen af eksporterende producenter fra lande uden markedsøkonomi, som er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, fremgår af artikel 2, stk. 7, litra b). Nærværende undersøgelse er fuldt i overensstemmelse med disse regler. Påstanden blev derfor igen afvist.

(21)

Virksomheden påstod derefter, at den opfyldte det andet kriterium for markedsøkonomisk behandling, hvorimod det i den foreløbige konklusion i betragtning 27 til 29 i forordningen om midlertidig told blev konstateret, at dette kriterium ikke var opfyldt. Virksomheden baserede sin påstand på fremlæggelsen af regnskaberne for 2007, som ikke var blevet fremlagt ved kontrolbesøget forud for indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Virksomheden påstod på ny, at den ikke mente, at virksomheden i forbindelse med det andet kriterium for markedsøkonomisk behandling skulle udarbejde regnskaber i tråd med internationale regnskabsstandarder, og at de nationale armenske regnskabsstandarder var tilstrækkelige, idet Armenien er medlem af Verdenshandelsorganisationen.

(22)

Denne påstand blev afvist. Virksomheden er forpligtet til at have et klart sæt regnskaber i tråd med de internationale regnskabsstandarder. De mangler, som revisorerne bemærkede for regnskabsårene 2006 og 2007, viste klart, at virksomhedens regnskaber ikke var udarbejdet i tråd med IAS, og virksomheden kunne således ikke bevise, at det andet kriterium for markedsøkonomisk behandling var opfyldt. Kriterierne for markedsøkonomisk behandling vedrører nemlig de internationale standarder, og medlemskabet af Verdenshandelsorganisationen ændrer ikke ved dette forhold. Desuden er medlemskabet af Verdenshandelsorganisationen ikke i sig selv en garanti for, at der hersker markedsøkonomiske forhold i en virksomheds økonomiske aktiviteter.

(23)

Virksomheden påstod desuden, at den opfyldte det tredje kriterium for markedsøkonomisk behandling, selv om det i den foreløbige konklusion i betragtning 30 i forordningen om midlertidig told blev fastslået, at dette ikke var tilfældet, på grundlag af spørgsmål om den armenske stats salg af aktierne og på grundlag af, at staten gratis stillede jord til rådighed for virksomheden. Virksomheden påstod, at det forhold, at staten gratis stillede jord til rådighed for virksomheden, ikke var af betydning og ikke burde opregnes sammen med andre spørgsmål om aktier, som virksomheden også betragtede som ubetydelige.

(24)

Denne påstand blev også afvist. Den kendsgerning, at jorden blev erhvervet uden omkostninger og kan sælges med erlæggelse af matrikelværdien til staten (som er betydeligt lavere end markedsværdien), betyder, at den jord er et vigtigt og værdifuldt aktiv for virksomheden, som ikke fremgår af virksomhedens regnskaber, og derfor har en væsentlig indvirkning på virksomhedens omkostninger. Virksomheden kunne desuden heller ikke bevise, at den fordrejning, der skyldtes, at aktierne blev solgt til en lavere pris end deres nominelle værdi, var uden betydning.

(25)

Det kan derfor konkluderes, at de to spørgsmål om opfyldelse af det tredje kriterium for markedsøkonomisk behandling tyder på en fordrejning overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(26)

Konklusionen om ikke at indrømme virksomheden markedsøkonomisk behandling bekræftes.

(27)

En eksporterende producent i Kina anfægtede de foreløbige konklusioner i betragtning 32 i forordningen om midlertidig told. Virksomheden påstod på ny, at Kommissionen ikke skulle have sammenlignet noteringen på Shanghai Futures Exchange (»SHFE«) med noteringen på London Metal Exchange (»LME«) uden moms, og at priserne uden denne tilpasning ville være ens i undersøgelsesperioden.

(28)

Denne påstand blev afvist af de årsager, der er fremført i betragtning 38 i forordningen om midlertidig told, da priserne skal sammenlignes på et ensartet grundlag. Kinesiske producenter af den pågældende vare betaler moms ved køb af primæraluminium. Størstedelen af denne moms refunderes derefter ved salg af den færdige vare, uanset om den sælges på hjemmemarkedet (hvor hele momsen kan refunderes) eller til eksport (hvor den kinesiske regering begrænser momsrefusionen til visse satser for visse varer på visse tidspunkter). Inddragelsen af et mindre momsbeløb, som ikke kan refunderes, vil ikke have en væsentlig indvirkning på ovenstående konklusioner.

(29)

Det skal endvidere bemærkes, at den væsentlige prisforskel mellem LME og SHFE i UP viser statens indgriben i prisfastsættelsesmekanismen for primæraluminium, jf. konklusionen i betragtning 32 i forordningen om midlertidig told, som blev bekræftet efter Kommissionens kontrolbesøg på SHFE.

(30)

Kontrolbesøget bekræftede, at staten spiller en afgørende rolle i prisfastsættelsen på SHFE og griber ind i prisfastsættelsesmekanismerne, navnlig da den har en position som både sælger og opkøber af primæraluminium gennem State Reserve Bureau og andre statslige organer. Staten fastsætter desuden daglige prisbegrænsninger gennem reglerne for SHFE, som er blevet godkendt af det statslige kontrolorgan, China Securities Regulatory Commission (»CSRC«). Det er desuden tydeligt, at SHFE er en lukket børs for virksomheder registreret i Kina og kinesiske borgere, og at der ikke foregår effektiv handel mellem SHFE og internationale børser uden for Kina. Dette fremgår af de betydelige prisforskelle mellem SHFE og de internationale børser såsom LME. Når en future-kontrakt på SHFE munder ud i en fysisk levering, kan dette desuden kun foregå på et godkendt pakhus i Kina i modsætning til internationale børser, hvor leveringen kan foregå hvor som helst i verden. Disse leveringsbestemmelser skal sikre, at det kinesiske hjemmemarked forbliver afskærmet fra verdensmarkedet, og at prisforvridningen kun er til fordel for kinesiske virksomheder.

(31)

De foreløbige konklusioner i betragtning 22 til 40 bekræftes derfor.

(32)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige konklusioner vedrørende den eksporterende producent i Armenien i betragtning 42 i forordningen om midlertidig told.

(33)

En eksporterende producent i Kina anfægtede de foreløbige konklusioner i betragtning 42 i forordningen om midlertidig told om ikke at indrømme virksomheden individuel behandling. Dette afslag skyldtes, at staten ejer størstedelen af virksomheden. Virksomheden påstod, at dette skulle omstødes, da statens ejerskab foregik gennem en virksomhed, som er noteret på Hong Kong Stock Exchange, og at der ikke er statslige tjenestemænd i bestyrelsen.

(34)

Disse påstande blev afvist. Virksomheden ejes hovedsagelig af staten, og bestyrelsen, som leder virksomheden, står til ansvar over for den endelige aktionær, altså staten. Virksomheden var desuden heller ikke i stand til at fremlægge beviser for, at staten ikke kunne gribe ind i virksomhedens forretningsmæssige beslutninger gennem afgørelser i bestyrelsen.

(35)

De foreløbige konklusioner i betragtning 41 og 42 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(36)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige konklusioner om, at Tyrkiet er et hensigtsmæssigt referenceland, jf. betragtning 43 til 52 i forordningen om midlertidig told.

(37)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige konklusioner som anført i betragtning 53 til 68 i forordningen om midlertidig told.

(38)

Den eneste eksporterende producent i Armenien anfægtede de foreløbige konklusioner i betragtning 69 til 77 i forordningen om midlertidig told. Virksomheden anførte, at fradragene for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt et rimeligt beløb til fortjeneste ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, ikke var begrundede.

(39)

Ved behandlingen af påstanden blev det konkluderet, at en del af salget ikke foregik gennem forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. På dette grundlag var justeringerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, ikke berettigede, og beregningerne blev derfor ændret tilsvarende.

(40)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige konklusioner som anført i betragtning 78 til 82 i forordningen om midlertidig told.

(41)

Med henblik på beregningen af restdumpingmargenen for Kina blev den foreløbige metode i betragtning 83 i forordningen om midlertidig told ændret, således at margenen blev beregnet på grundlag af et vejet gennemsnit af i) den samlede dumpingmargen beregnet for den virksomhed, som ikke blev indrømmet hverken markedsøkonomisk eller individuel behandling, og ii) de transaktioner fra den virksomhed, hvor dumpingmargenen havde været højst på de eksportpriser, der blev konstateret i Comext (som er repræsentativ for de ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksportører). På det grundlag blev dumpingniveauet for hele landet fastsat til 47,0 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(42)

Klagen blev, jf. betragtning 87 i forordningen om midlertidig told, indgivet af Eurométaux på vegne af fire EF-producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. En anden producent støttede klagen, mens endnu en var imod klagen. De fem producenter, der optrådte som klagere eller støttede klagen, anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(43)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende afgrænsningen af EF-erhvervsgrenen og dennes produktion, bekræftes konklusionerne i betragtning 86 og 87 i forordningen om midlertidig told hermed.

(44)

Den armenske eksporterende producent anfægtede afgrænsningen af EF-forbruget og påstod, at EF-erhvervsgrenens salg på det bundne marked burde have været taget i betragtning. Samme virksomhed påstod desuden, at de anslåede data i klagen ikke var et pålideligt grundlag for at fastlægge EF-forbruget, og henviste til en uafhængig markedsundersøgelse.

(45)

Hvad angår den påståede bundne anvendelse, blev det konstateret, at kun en meget begrænset mængde var afsat til det bundne marked i UP. Dette berørte kun en EF-producents salg i det første år af den betragtede periode. Det blev derfor konstateret, at dette kun havde en ubetydelig indvirkning, om nogen, på den overordnede situation.

(46)

Hvad angår fastlæggelsen af det samlede EF-forbrug, blev det konkluderet, at den metode, der blev anvendt i den foreløbige fase, var hensigtsmæssig og havde givet et forholdsvis komplet billede af den aktuelle situation. Den armenske eksporterende producent uddybede ikke, hvorfor Kommissionens metode ikke var hensigtsmæssig og derfor ville føre til upålidelige resultater. Den undersøgelse, som den armenske eksporterende producent henviste til, blev ikke skønnet til at have direkte relevans, da den henviste til forskellige typer aluminiumsfolie og omfattede data for virksomheder uden for EU, som ikke kunne efterprøves. De foreløbige konklusioner om det samlede EF-forbrug, jf. tabel 1 i betragtning 90 i forordningen om midlertidig told, bekræftes desuden af andre interesserede parter, herunder importører, som ikke er forretningsmæssigt forbundne med EF-erhvervsgrenen.

(47)

På denne baggrund konkluderes det, at det samlede EF-forbrug, som blev fastlagt i forordningen om midlertidig told, giver et pålideligt billede af den aktuelle situation.

(48)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 88 til 90 i forordningen om midlertidig told hermed.

(49)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige undersøgelsesresultater gentog den brasilianske eksporterende producent, at varer med oprindelse i Brasilien opfylder højere kvalitetsstandarder såsom minimumstrækstyrke og krav til strækning, der giver mulighed for flere anvendelser og salg til en større kundekreds i forhold til de varer, der eksporteres af de to andre pågældende lande. Det blev således påstået, at der er forskellige markedssegmenter for aluminiumsfolie afhængigt af varens kvalitet, og at kun den brasilianske vare opfylder kravene for salg på markedet for dyre mærkevarer.

(50)

Den brasilianske eksportør påstod endvidere på ny, at virksomheden anvendte anderledes salgskanaler og distributionsmetoder til virksomhedens varer. Det blev navnlig påstået, at eksporten fra Brasilien hovedsagelig foregår via forhandlere, mens de armenske og kinesiske eksporterende producenter sælger direkte til omspolere i Fællesskabet. Det blev desuden påstået, at den brasilianske eksportør længe har haft stabile forretningsforbindelser med specifikke kunder i Fællesskabet, mens eksportørerne fra Armenien og Kina kun for nylig er kommet ind på EF-markedet.

(51)

Endelig påstod den samme eksporterende producent, at tendenserne vedrørende importmængder og markedsandele var anderledes end for de andre eksporterende lande, hvilket skulle afspejle, at konkurrencevilkårene faktisk var anderledes.

(52)

Hvad angår den første påstand, altså forskellen i kvalitetsstandarder, viste undersøgelsen, at markedet for aluminiumsfolie til trods for kvalitetsforskelle hovedsagelig er prisorienteret, og at kvalitetsforskellene kun spillede en mindre rolle i valget af leverandører. Disse konklusioner blev bekræftet af de interesserede samarbejdsvillige importører og brugere. Den brasilianske eksporterende producents ubegrundede påstand om, at markedet for aluminiumsfolie skulle være opdelt i flere segmenter afhængigt af kvalitetsforskelle i varen, kunne ikke bekræftes i nærværende undersøgelse, hvorfor påstanden måtte afvises.

(53)

Hvad angår de angiveligt forskellige salgskanaler og distributionsmetoder, skal det bemærkes, at den brasilianske eksporterende producent ikke anfægter det forhold, at virksomhedens varer solgtes både via en ikke-forretningmæssigt forbunden forhandler og direkte til omspolere i Fællesskabet. På denne baggrund konstateres det, at salgskanalerne var ens. Det forhold, at den brasilianske eksportør har opbygget langvarige og solide forretningsforbindelser i de forgangne år, udelukker ikke, at virksomhedens varer sælges på samme konkurrencevilkår som varerne fra konkurrenter, der for nylig er kommet ind på markedet. Den eksporterende producent hverken påstod eller beviste, at virksomhedens kunder ikke ville skifte til andre leverandører, hvis de fandt det hensigtsmæssigt. Selv om den brasilianske eksportør således længe har været på EF-markedet, kan det ikke konkluderes, at virksomhedens varer sælges på andre konkurrencevilkår end varer, der importeres fra Armenien og Kina. Denne påstand afvises derfor.

(54)

Endelig fremlagde den brasilianske eksporterende producent, hvad angår de forskellige importtendenser, ingen yderligere oplysninger eller beviser, og derfor bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 93 i forordningen om midlertidig told.

(55)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påstod den armenske eksporterende producent, at importen fra Armenien ikke skulle kumuleres med henblik på skadesanalysen på grund af de lave importmængder, lave markedsandele og stabile importtendenser samt den påståede væsentlige kvalitetsforskel mellem varer fra Armenien og varer fra Brasilien og Kina.

(56)

Denne påstand kunne ikke accepteres, da det blev konstateret, at alle betingelser for kumulering, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt:

(57)

De armenske eksporterende producenters påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(58)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den kumulative vurdering af virkningerne af den pågældende import, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 91 til 94 i forordningen om midlertidig told hermed.

(59)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til importen fra de pågældende lande, bekræftes konklusionerne i betragtning 95 og 96 i forordningen om midlertidig told hermed.

(60)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til priserne for den pågældende import, bekræftes konklusionerne i betragtning 97 i forordningen om midlertidig told hermed.

(61)

Den eksporterende producent fra Brasilien anfægtede den metode, der var blevet anvendt til at beregne den underbudsmargen, der gælder for virksomheden. I den forbindelse påstod den eksporterende producent, at beregningen af underbudsmargenerne ikke var foretaget på samme handelsled. Det blev således påstået, at eksportsalget fra Brasilien hovedsagelig foregik til en ikke-forretningsmæssigt forbunden importør, der videresælger varen til omspolere, hvorimod EF-erhvervsgrenens salg foregår direkte til omspolerne. Det blev derfor påstået, at SA&G-omkostningerne og fortjenesten for forhandleren skulle have været lagt til eksportprisen. Undersøgelsen viste, at eksportsalget i modsætning til den brasilianske eksporterende producents påstand ikke hovedsagelig foregik til en ikke-forretningsmæssigt forbunden importør, da over 70 % af eksportsalget foregik direkte til omspolerne. Undersøgelsen viste desuden, at EF-erhvervsgrenen især solgte den pågældende vare til omspolere, selv om de dog også solgte til forhandlere. Det blev derfor besluttet, også for at sikre at sammenligningen foregik på samme handelsled, at udelukke salg til forhandleren og kun at basere beregningen af underbudsmargenen på salg direkte til omspolere. Da dette salg udgjorde over 70 % af den eksporterende producents samlede salg til Fællesskabet, betragtedes det som repræsentativt.

(62)

Den samme eksporterende producent i Brasilien påstod desuden, at der skulle have været foretaget en justering for kvalitetsforskelle mellem den importerede vare og EF-erhvervsgrenens vare. Undersøgelsen viste dog klart, at kvaliteten ikke er en afgørende faktor, da de endelige brugere baserer deres valg på prisen og ikke på eventuelle kvalitetsforskelle (dvs. foliens tykkelse).

(63)

Ud fra det ovenstående var det vejede gennemsnitlige prisunderbud, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens salgspriser ab fabrik til uafhængige kunder, på 9,6 % for Brasilien.

(64)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til udbudsmargenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 98 til 100 i forordningen om midlertidig told hermed.

(65)

Skadesfaktorerne blev, som det fremgår af betragtning 42, fastlagt på grundlag af de efterprøvede oplysninger fra fem EF-producenter. En sjette EF-producent indsendte en spørgeskemabesvarelse efter den foreløbige fastlæggelse, som dog ikke længere kunne efterprøves og derfor ikke blev taget i betragtning ved den endelige fastlæggelse. Efter kontrolbesøgene i virksomhederne blev enkelte skadesfaktorer justeret på baggrund af de oplysninger, der var fremkommet under kontrolbesøgene. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, blev undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen og undersøgelsen af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, justeret tilsvarende.

(66)

Som det fremgår af ovenstående tabel, viste EF-erhvervsgrenens produktionsmængder en tydelig negativ tendens mellem 2005 og UP. Hvad angår den overordnede produktionskapacitet, bekræftede de endelige konklusioner den faldende kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode.

(67)

Nedenstående tabel viser EF-erhvervsgrenens resultater i forbindelse med salget til uafhængige kunder i Fællesskabet.

Tabel 2:   Salgsmængde, markedsandel, priser og gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet

(68)

Som det blev fastslået i de foreløbige konklusioner, steg EF-forbruget med 4 % i den betragtede periode, mens EF-erhvervsgrenens salgsmængder faldt med 30%, dvs. at EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til at udnytte det øgede forbrug. Som følge heraf faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel fra 48 % i 2005 til 33 % i UP.

(69)

Hvad angår EF-erhvervsgrenens resultater ved salg til uafhængige kunder på EF-markedet, blev de endelige konklusioner ikke ændret væsentligt i forhold til de foreløbige konklusioner.

(70)

Nedenstående tal viser lagrenes størrelse ved udgangen af hver periode.

Tabel 3:   Lagre

(71)

Undersøgelsen viste, at lagerbeholdningerne ikke kan betragtes som en relevant skadesfaktor, da størstedelen af produktionen sker efter ordre, jf. betragtning 107 i forordningen om midlertidig told. Tendenserne for lagrene er derfor kun anført til orientering. Skønt de endelige konklusioner nu viser en væsentligt forøgning af lagerbeholdningerne på 32 %, skyldtes dette et øjebliksbillede med høj lagerbeholdning i en enkelt virksomhed, hvorfor den ikke er repræsentativ for en tendens.

(72)

EF-erhvervsgrenens investeringer faldt betydeligt, dvs., at den tendens, som blev fastslået i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told, bekræftes. Da der ikke blev konstateret væsentlige ændringer eller fremsat andre bemærkninger til EF-erhvervsgrenens investeringer mellem 2005 og UP, bekræftes konklusionerne i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told hermed.

(73)

Ovenstående tabel viser en let forbedring i EF-erhvervsgrenens rentabilitet i den betragtede periode, selv om den stadig er negativ i UP og navnlig langt under målfortjenesten på 5 %. Som det fremgår af tabel 1 og 2 ovenfor, viste undersøgelsen, at forværringen af EF-erhvervsgrenens situation navnlig udmøntede sig i et væsentligt fald i EF-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængder. Dette tyder på, at EF-erhvervsgrenen i konkurrencen med dumpingimporten har mistet salgsmængder og markedsandele i sine bestræbelser på at undgå tab. Selv om EF-erhvervsgrenen opnåede en marginal fortjeneste i 2007, havde den igen tab i UP, og derfor kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade. De justerede konklusioner om rentabilitet ændrer ikke de foreløbige konklusioner i den henseende og afviger ikke fra konklusionen om, at den samlede rentabilitet forblev meget lav, om ikke negativ, til trods for en betydelig stigning i forbruget i 2007 og i UP.

(74)

Der blev foretaget en ny beregning af investeringsafkastet på grundlag af de efterprøvede data fra EF-erhvervsgrenen ved hjælp af den metode, som er beskrevet i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told. Resultat viste, at indikatoren var positiv i 2007 og således afspejlede EF-erhvervsgrenens lille fortjeneste i den samme periode.

(75)

Hvad angår likviditeten, blev de endelige konklusioner ligeledes justeret på baggrund af de efterprøvede oplysninger fra EF-erhvervsgrenen. Indikatoren bekræfter, at EF-erhvervsgrenen har forsøgt at modvirke den stigende dumpingimport fra de pågældende lande ved at fastholde salgspriserne på det højst mulige niveau, hvilket var til skade for salgsmængderne og markedsandelen.

(76)

Efter justering af tallene kan det konkluderes, at tendenserne for beskæftigelse, produktivitet og lønninger i EF-erhvervsgrenen i perioden mellem 2005 og UP generelt var uændrede i forhold til forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev konstateret væsentlige ændringer eller fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 112 i forordningen om midlertidig told hermed.

(77)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til det ovenstående, bekræftes konklusionerne i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told hermed.

(78)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til det ovenstående, bekræftes konklusionerne i betragtning 114 i forordningen om midlertidig told hermed.

(79)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til det ovenstående, bekræftes konklusionerne i betragtning 115 i forordningen om midlertidig told hermed.

(80)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, bekræftes konklusionen i betragtning 116 til 118 i forordningen om midlertidig told om, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, hermed.

(81)

Den armenske eksporterende producent påstod, at markedsandelen for importen af armenske varer i den betragtede periode i gennemsnit ikke var tilstrækkelig til at forvolde EF-erhvervsgrenen skade. En eksporterende producent fra Kina påstod, at importen fra Kina ikke forvoldte skade, da EF-erhvervsgrenens rentabilitet viste en stigende tendens, samtidig med at importen fra Kina steg.

(82)

Som det fremgår af betragtning 91 til 94 i forordningen om midlertidig told og som bekræftet ovenfor i betragtning 49 til 58, var betingelserne for kumulering af importen fra de pågældende lande med henblik på en vurdering af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenens situation opfyldt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4. Derfor blev en individuel landeundersøgelse af importen fra de pågældende lande ikke fundet hensigtsmæssig, og ovenstående påstande afvises derfor.

(83)

Hvad angår udviklingen i EF-erhvervsgrenens rentabilitet, ændrede de reviderede tal ikke væsentlig ved det overordnede billede. EF-erhvervsgrenens tab faldt mellem 2005 og 2006, mens erhvervsgrenen var lettere rentabel i 2007 (0,2 %). Fortjenesten faldt i UP og blev til et mindre tab på – 0,1 %.

(84)

Det skal desuden bemærkes, at forværringen af EF-erhvervsgrenens situation navnlig førte til et væsentligt fald i EF-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængder, jf. betragtning 121 i forordningen om midlertidig told og betragtning 73. Dette tyder på, at EF-erhvervsgrenen i konkurrencen med dumpingimporten mistede salgsmængder og markedsandele i sine bestræbelser på at undgå tab. Kort sagt bekræftes det, at EF-erhvervsgrenen til trods for en mindre fortjeneste i 2007 har lidt væsentlig skade, da de reviderede konklusioner om rentabilitet viste tab. Da forværringen af EF-erhvervsgrenens situation faldt sammen med stigningen i importen fra de pågældende lande, bekræftes konklusionerne i betragtning 123 i forordningen om midlertidig told hermed.

(85)

Det konkluderes derfor, at presset fra dumpingimporten, som fra 2006 tegnede sig for en voksende mængde og markedsandel, spillede en afgørende rolle den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen. Ovenstående påstande afvises derfor.

(86)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importen fra andre tredjelande end de pågældende lande, bekræftes konklusionerne i betragtning 124 til 126 i forordningen om midlertidig told hermed.

(87)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens eksportresultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 127 og 128 i forordningen om midlertidig told hermed.

(88)

En eksporterende producent refererede til visse markedsoplysninger og påstod, at en af EF-producenterne importerede en betydelig mængde varer fra en forretningsmæssigt forbunden virksomhed i Kina.

(89)

Disse påstande kunne dog ikke bekræftes, da de efterprøvede tal fra den pågældende kinesiske eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne EF-importør havde bekræftet de foreløbige konklusioner i betragtning 129 i forordningen om midlertidig told.

(90)

En række interesserede parter gentog, at EF-producenterne skulle være mere interesserede i det mere lukrative marked for omformningsfolie af aluminium (»omformningsfolie«). Det blev påstået, at omformningsfolie og den pågældende vare (også kaldet husholdningsfolie af aluminium) produceres på de samme produktionslinjer, og at det derfor er forholdsvis let at omstille produktionen mellem varerne. Faldet i EF-erhvervsgrenens produktionsmængder af den pågældende vare skyldes således stigningen i EF-erhvervsgrenens produktion af omformningsfolie snarere end stigningen i importen fra de pågældende lande. Det blev til gengæld påstået, at stigningen i importen fra de pågældende lande skyldtes utilstrækkelig levering fra EF-erhvervsgrenens side på EF-markedet, som skyldtes den øgede produktion af omformningsfolie. Konklusionerne i betragtning 132 i forordningen om midlertidig told blev kritiseret, da de udelukkende var baseret på oplysninger vedrørende en enkelt EF-producent af omformningsfolie.

(91)

Undersøgelsen har bekræftet, at EF-erhvervsgrenens produktionsmængder af omformningsfolie ikke er steget væsentligt. Faktisk viste en yderligere undersøgelse, at hverken klageren eller de EF-producenter, der støttede klagen, har omstillet en betydelig del af deres samlede produktionsmængde til omformningsfolie, hvorfor påstandene i denne henseende afvises. På dette grundlag kunne det ikke konkluderes, at væsentlige produktionskapaciteter var blevet omstillet fra den pågældende vare til omformningsfolie. Der kan ganske rigtigt produceres forskellige typer folie på de samme valser, og derfor kan det også konkluderes, at skulle rentabiliteten for den pågældende vare blive genskabt på rimelige handelsvilkår, vil EF-erhvervsgrenen kunne stille mere kapacitet til rådighed til at producere den pågældende vare. Dette bekræfter derfor de foreløbige konklusioner i betragtning 132 i forordningen om midlertidig told.

(92)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til forbruget på EF-markedet, bekræftes konklusionerne i betragtning 133 og 134 i forordningen om midlertidig told hermed.

(93)

En eksporterende producent påstod, at EF-erhvervsgrenen havde været i stand til at øge sine fortjenstmargener til trods for stigningen i omkostningerne til råmaterialer, hvilket er i modstrid med konklusionerne i betragtning 136 i forordningen om midlertidig told, hvori det hedder, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne hæve sine salgspriser i takt med stigningen i omkostningerne til råmaterialer. Denne påstand måtte afvises. Selv om undersøgelsen til sidst viste en let forbedring af rentabiliteten i 2007, fulgte fortjenesten ikke samme tendens som stigningen i EF-forbruget. Dernæst førte stigningen i omkostningerne, når de blev væltet over på kunderne, til betydeligt dalende salgsmængder og markedsandele på grund af dumpingimporten på markedet, som underbød EF-erhvervsgrenens priser. Undersøgelsen viste desuden, at faldet i produktionsmængden skyldtes en stigning i dumpingimporten, samtidig med at produktionskapaciteten forblev stabil. Som et resultat blev produktionsomkostninger fordelt på mindre produktionsmængder, hvilket fik enhedsomkostningerne til at stige.

(94)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne henseende, bekræftes konklusionerne i betragtning 137 og 138 i forordningen om midlertidig told hermed.

(95)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 142 til 145 i forordningen om midlertidig told hermed.

(96)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importørernes interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 146 til 149 i forordningen om midlertidig told hermed.

(97)

Omspolerne, som er de største brugere af den pågældende vare i Fællesskabet, er repræsenteret ved Aluminium Foil Association, som fremsatte følgende påstande:

(98)

Den indsendte dokumentation vedrørende transportomkostningerne blev fundet pålidelig og kunne derfor accepteres. Risikoen for, at importen af den pågældende vare bliver erstattet af import af varer i det efterfølgende produktionsled er dog i sig selv ikke en grund til at indføre antidumpingforanstaltninger. Der er nemlig ikke fremlagt dokumentation for, at denne import skulle stige betydeligt og til priser, der underbyder EF-omspolernes priser. Illoyal handelspraksis blandt de eksporterende producenter af varer i det efterfølgende produktionsled skal undersøges særskilt på grundlag af tilstrækkelige umiddelbare beviser. Det konstateres endvidere, at en omstilling til produktion af større mængder varer i det efterfølgende produktionsled i Kina sandsynligvis ville tage en del tid, da det forudsætter nye investeringer i maskiner og etablering af nye salgskanaler. Eventuelle virkninger vil derfor først blive mærkbare på mellemlang sigt. Hvad angår antallet af arbejdspladser i de efterfølgende produktionsled i Fællesskabet, var denne påstand ikke begrundet. De anførte tal kunne derfor ikke betragtes som pålidelige. På dette grundlag bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 153 til 162 i forordningen om midlertidig told hermed.

(99)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til Fællesskabets interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 150 til 163 i forordningen om midlertidig told hermed.

(100)

En eksporterende producent påstod, at beregningen af skadestærsklen skulle baseres på produktionsomkostningerne i stedet for salgsprisen for den pågældende vare. Samme eksportør påstod, at den målfortjeneste, der var blevet lagt til grund for beregningen af skadestærsklen, var for høj og burde have været 1 %, hvilket ville stemme bedre overens med de aktuelle markedsvilkår, navnlig den økonomiske afmatning. Denne eksporterende producent gentog desuden sin påstand om, at der burde have været justeret for kvalitetsforskelle mellem den eksporterede vare og den vare, som EF-erhvervsgrenen producerer og sælger på EF-markedet.

(101)

For så vidt angår den første påstand, altså at skadestærsklen burde beregnes på grundlag af produktionsomkostningerne, skal det bemærkes, at anvendelsen af en sådan metode ikke vil få indvirkning på resultaterne, og påstanden blev derfor fundet irrelevant. Hvad angår niveauet for målfortjenesten, blev der som nævnt i betragtning 165 i forordningen om midlertidig told anvendt en meget konservativ fortjenstmargen før skat for producenterne på 5 %. Denne fremgangsmåde blev også foreslået i klagen og anvendt i den tidligere undersøgelse. Den foreslåede målfortjeneste var dog ikke på et niveau, som kunne gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at opretholde produktionskapaciteterne og foretage nye investeringer, og blev derfor afvist. Hvad angår påstanden om varens kvalitet, blev det, jf. betragtning 52, konstateret, at alle varetyper har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål, uanset deres særlige kvalitet. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til disse påstande, bekræftes de midlertidige konklusioner i betragtning 164 til 166 i forordningen om midlertidig told hermed.

(102)

En anden eksporterende producent påstod, at skadestærsklen burde sigte mod at beregne salgspriser, der udligner et faktisk tab. Dette måtte afvises, da skadestærsklens niveau er det prisniveau, som EF-erhvervsgrenen med rimelighed kan opnå uden dumpingimport.

(103)

Den samme eksporterende producent påstod endvidere, at målfortjenesten skulle fastsættes til niveauet for den fortjeneste, der faktisk blev opnået, inden den betragtede periode startede, i dette tilfælde et tab. På dette grundlag ville underbudsmargenen være på bagatelgrænsen.

(104)

Denne påstand blev afvist, da EF-erhvervsgrenen stadig var berørt af den tidligere situation med dumpingimport fra Rusland og Kina samt dumpingimporten fra Brasilien. Det blev derfor konkluderet, at en fortjenstmargen på 5 % ville være den fortjenstmargen, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår.

(105)

For at sikre at sammenligningen foregik på samme handelsled, blev det således, jf. betragtning 61 ovenfor, besluttet at udelukke den brasilianske eksporterende producents salg til den ikke-forretningsmæssigt forbundne forhandler i forbindelse med beregningen af prisunderbud og som følge deraf også skadestærsklen.

(106)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 164 til 166 i forordningen om midlertidig told hermed.

(107)

Den endelige landsdækkende skadesmargen for Kina blev beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit af i) skadesmargenen for en virksomhed i Kina, som ikke blev indrømmet hverken markedsøkonomisk eller individuel behandling, og ii) den virksomheds højeste skadesmargen anvendt på eksportpriserne fra Eurostat (som værende repræsentative for de ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksportører). På det grundlag blev den landsdækkende skadesmargen fastsat til 30 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(108)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen.

(109)

Der foreslås følgende endelige antidumpingtoldsatser:

(110)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Toldsatsen finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer, der har oprindelse i det pågældende land og er fremstillet af de nævnte virksomheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(111)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle toldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (3) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(112)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og omfanget af den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives.

(113)

I løbet af undersøgelsen afgav den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Armenien og den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Brasilien pristilsagn, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(114)

Begge tilbud blev undersøgt. Den brasilianske eksportørs tilbud fjerner dumpingens skadelige virkninger og begrænser i tilstrækkelig grad risikoen for omgåelse. For så vidt angår den armenske eksportørs tilbud, er der på grund af virksomhedskoncernens komplekse struktur og dens komplekse salgskanaler en høj risiko for krydskompensation med salg af samme vare til de samme kunder, men fra forskellige oprindelseslande, samt salg af forskellige varer til de samme kunder fra forskellige salgsvirksomheder i samme koncern. Den armenske eksportør afgav et væsentligt ændret tilbud om tilsagn efter den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2. Det skal bemærkes, at — ud over at det ændrede tilbud blev afgivet efter fristens udløb — kan det ikke accepteres af følgende grund: Selv om virksomheden tilbød kun at sælge direkte til den første uafhængige kunde i EU, dvs. uden at inddrage sine to forretningsmæssigt forbundne virksomheder i salgskanalen, viste undersøgelsen, at virksomheden solgte andre varer til de samme kunder i EU. Endvidere kundgjorde virksomheden, at den planlagde at fremstille og sælge en ny varetype, nemlig omformningsfolie, til EU. Eftersom den mulighed foreligger, at den nye varetype kunne blive solgt til de samme kunder i EU, kan end ikke det ændrede tilbud begrænse risikoen for krydskompensation i tilstrækkeligt omfang.

(115)

Kommissionen accepterede ved afgørelse 2009/736/EF (4) tilbuddet om tilsagn fra Companhia Brasileira de Aluminio (»CBA«). Rådet erkender, at tilsagnet fjerner dumpingens skadelige virkninger og i tilstrækkelig grad begrænser risikoen for omgåelse. Tilbuddet fra Rusal Armenal afvises af de grunde, der anføres i betragtning 114, samt på grund af problemerne med virksomhedens regnskaber, jf. betragtning 21 og 22.

(116)

For yderligere at sætte Kommissionen og toldmyndighederne i stand til effektivt at overvåge, om CBA overholder tilsagnet, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, skal fritagelse for antidumpingtolden være betinget af, i) at der forelægges en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er opført i bilag II, ii) at varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af CBA til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og iii) at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Den relevante antidumpingtold pålægges på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, hvis det fastslås, at ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.

(117)

Hvis Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, på grund af misligholdelse trækker sin godtagelse af et tilsagn tilbage under henvisning til bestemte transaktioner og erklærer de relevante tilsagnsfakturaer for ugyldige, opstår der en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning.

(118)

Importørerne bør være opmærksomme på, at der som en normal handelsrisiko kan opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, jf. betragtning 116 og 117, selv hvis Kommissionen har godtaget et tilsagn fra den producent, hos hvilken de køber direkte eller indirekte.

(119)

Toldmyndighederne bør i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 7, straks underrette Kommissionen, når der konstateres tegn på misligholdelse af tilsagnet.

(120)

Af ovennævnte grunde betragtes pristilsagnet fra CBA som acceptabelt af Kommissionen, og tilsagnet fra Armenal som ikke-acceptabelt. De pågældende virksomheder er blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger, overvejelser og forpligtelser, der ligger til grund for godtagelsen og afvisningen.

(121)

Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, eller hvis Kommissionen trækker godtagelsen af tilsagnet tilbage, finder den af Rådet i henhold til artikel 9, stk. 4, indførte antidumpingtold automatisk anvendelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9.

(122)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende:

(123)

Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(124)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told —

—

varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og

—

sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilag II til nærværende forordning, og

—

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

—

hvis det i forbindelse med den import, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt, eller

—

hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, i en forordning eller afgørelse, som henviser til særlige transaktioner og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer ugyldige.

6.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/19

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 9. juli 2008 en meddelelse (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina). Den 8. april 2009 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 289/2009 (3) (forordningen om midlertidig told) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kina.

(2)

Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet af Defence Committee of the Seamless Steel Tube Industry of the European Union (klageren) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EF-produktion af visse sømløse rør af jern eller stål.

(3)

Som anført i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008 (undersøgelsesperioden eller UP). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2005 til udgangen af UP (den betragtede periode).

(4)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (fremlæggelse af de foreløbige konklusioner), indgav adskillige berørte parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

(5)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Kommissionen sendte navnlig endnu et spørgeskema til de EF-producenter, der indgik i stikprøven, for at indhente yderligere oplysninger vedrørende markedsudviklingen og udviklingen i de vigtigste skadesindikatorer efter UP's afslutning. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev der aflagt yderligere kontrolbesøg hos følgende producenter af visse sømløse rør i EU:

(6)

Kommissionen foretog også en yderligere skrivebordsanalyse af besvarelserne af spørgeskemaet fra alle fire eksporterende producenter i stikprøven, herunder navnlig en kontrol af den liste over transaktioner, som følgende eksportører forelagde:

(7)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kina, og at der skulle foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (den endelige fremlæggelse). De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(8)

Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og konklusionerne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(9)

Da der ikke fremsat bemærkninger om anvendelsen af stikprøver med hensyn til eksporterende producenter i Kina og EF-producenter, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 11 og 12 i forordningen om midlertidig told hermed.

(10)

Den pågældende vare er bestemte sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser fra International Institute of Welding (4), henhørende under KN-kode ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 23 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 20, ex 7304 31 80, ex 7304 39 10, ex 7304 39 52, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 81, ex 7304 51 89, ex 7304 59 10, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93 (5) og med oprindelse i Kina.

(11)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev der konstateret en skrivefejl i nummereringen i den »Technical Report«, der er nævnt i fodnoten til betragtning 14 i forordningen om midlertidig told og omhandler fastsættelsen af kulstofværdien. Den korrekte henvisning er Technical Report, 1967, IIW doc. IX-555-67, offentliggjort af International Institute of Welding (IIW).

(12)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede China Iron and Steel Association (CISA), at KN-koderne for den pågældende vare også omfattede en række andre varer, som ville falde uden for undersøgelsen, f.eks. varer med en udvendig diameter på over 406,4 mm eller med en kulstofværdi på over 0,86, og at importtal, der var anvendt ved undersøgelsen, derfor ville være sat for højt. Det skal i den forbindelse fremhæves, at varer med en udvendig diameter på over 406,4 mm eller med en kulstofværdig på over 0,86 ifølge formler og kemiske analyser fra International Institute of Welding ikke er omfattet af denne procedure. Der blev desuden heller ikke ved stikprøveundersøgelserne af de eksporterende producenter fundet dokumentation for, at disse varer produceres i væsentlige mængder i Kina. Det er derfor blevet konkluderet, at der ikke er pålidelig dokumentation for, at sådanne kinesiske varer importeres til EF i mængder af betydning.

(13)

Efter den endelige fremlæggelse gentog CISA påstanden om, at OCTG-rør (oil and country tubular goods) bør udelukkes fra definitionen af den pågældende vare, og påpegede, at andre lande, herunder USA, behandler OCTG-rør som tilhørende et separat marked i forbindelse med antidumpingundersøgelser. Den kinesiske regering (MOFCOM) fremsatte også tilsvarende påstande.

(14)

Ovennævnte påstande er blevet undersøgt indgående, og det er blevet konkluderet, at de forskellige typer sømløse rør, herunder OCTG-rør, som indgår i varedefinitionen, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, og at de derfor tilhører den samme varekategori. At disse forskellige typer varer i et vist omfang udviser forskelle med hensyn til egenskaber og indkøbs- og salgspriser, er normalt. Når andre undersøgelsesmyndigheder kun undersøger OCTG-rør kan det desuden meget vel skyldes de særlige forhold, der gælder for sådanne undersøgelser, dvs. de forhold, der ligger til grund for klagen. Det blev rent faktisk konstateret, at det ikke var nødvendigt for de amerikanske myndigheder at undersøge, om OCTG-rør har samme grundlæggende egenskaber som andre sømløse rør. Desuden fremlagde EF-erhvervsgrenen dokumentation for, at OCTG-rør med lige ender og andre varer, der indgår i undersøgelsen, kan erstattes med hinanden.

(15)

Det blev også anført, at der ved definitionen af den pågældende vare var lagt for stor vægt på elementer som godstykkelse, udvendig diameter og kulstofværdigrænse, mens der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til tekniske egenskaber som f.eks. høj modstandsdygtighed over for tryk og korrosion og til eksistensen af standarder fra American Petroleum Institute (API) for OCTG-rør.

(16)

For det første bemærkes det, at da godstykkelsen ikke er anvendt i definitionen af, hvad undersøgelsen omfatter, forbliver den udvendige diameter og kulstofværdigrænsen de bedst egnede elementer til identificering af den pågældende vare. Den udvendige diameter er også et element, der anvendes i forbindelse med statistik og told for at skelne varen fra andre varer. Kulstofværdigrænsen angiver det niveau, ved hvilket varen kan smedes, og er fastsat til 0,86 for at sondre mellem varer, der let kan smedes, og varer, der ikke kan. For det andet viser de oplysninger, som EF-industrien er fremkommet med, at OCTG-rør i lighed med andre typer rør kan have både høj og lav modstandsdygtighed over for korrosion og tryk. Hverken modstandsdygtigheden over for korrosion eller tryk kan derfor bruges som kriterium ved definitionen af den pågældende vare. For det tredje findes de særlige standarder fra API for OCTG-rør, fordi de anvendes i oliesektoren. Der findes imidlertid lignende standarder for rør, der anvendes i andre sektorer, men de er udstedt af andre organisationer (f.eks. ASTM). At den ene eller anden organisation har udstedt standarder, kan derfor ikke indgå som element ved fastlæggelsen af, hvilke varer der skal være omfattet af en antidumpingundersøgelse. Hverken CISA eller MOFCOM har følgelig indgivet gyldige alternative elementer til en bedre definition af området for undersøgelsen eller foreslået kriterier, der vil være mere egnede til at definere den pågældende vare, bortset fra ovennævnte høje modstandsdygtighed over for korrosion og tryk. Dertil kommer, at ingen af parterne har foreslået en anden kulstofgrænseværdi som mere egnet. Påstandene vedrørende definitionen af varen afvises derfor.

(17)

Under henvisning til ovenstående konkluderes det endeligt, at den pågældende vare bl.a. omfatter OCTG-rør, der bruges som bore-, forings- og transportrør i olieindustrien, og betragtning 14-19 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed endeligt.

(18)

Da der ikke er fremsat bemærkninger om markedsøkonomisk behandling, bekræftes indholdet af betragtning 20-27 i forordningen om midlertidig told hermed endeligt.

(19)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påstod klageren, at en af de eksporterende producenter, som midlertidigt var blevet indrømmet individuel behandling, ikke burde have været indrømmet individuel behandling, da den angiveligt hovedsageligt var statsejet.

(20)

Yderligere undersøgelser viste, at den kinesiske stat ganske vist (indirekte) havde en vis andel i den pågældende virksomhed, men at staten var mindretalsaktionær i UP. Aktieandelen ændredes dog betragteligt hen imod slutningen af 2008 (efter UP), hvor den kinesiske stat købte flere aktier i holdingselskabet, og staten således blev majoritetsaktionær. Kommissionen fandt derfor, at den pågældende eksporterende producent ikke ville opfylde kravene i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og ikke burde indrømmes individuel behandling.

(21)

På baggrund af den endelige fremlæggelse gentog omtalte virksomhed sit argument om, at den kinesiske stat først øgede sin aktieandel efter UP. Virksomheden anførte også, at den øgede aktieandel klart og udelukkende havde til formål at give økonomisk støtte til holdingselskabet på grund af finanskrisen. Det nævnte virksomhed anførte særlig, at den øgede aktieandel ikke havde betydning for ledelsesstrukturen, bestyrelsens sammensætning eller handelsaktiviteterne. Den hævdede også, at den ændrede aktieandel ikke have indflydelse på virksomhedens beslutninger med hensyn til eksportaktiviteter, og at disse fortsat træffes uafhængigt af staten. Virksomheden anførte derudover, at der ikke er ført bevis for, at statens indflydelse i denne sag ville være af en sådan art, at det ville være muligt at omgå foranstaltninger, hvis virksomheden fik en individuel toldsats.

(22)

For at få individuel behandling skal eksporterende producenter dokumentere, at de opfylder alle de kriterier, der er nævnt i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Et af disse kriterier er, at størstedelen af aktierne skal tilhøre private. For den nævnte virksomhed har dette kriterium imidlertid ikke været opfyldt siden udgangen af 2008.

(23)

På trods af at ændringerne i ejerforholdene først indtraf efter UP (men dog før undersøgelsens afslutning), og i betragtning af at konklusionerne vedrørende individuel behandling har et fremadrettet perspektiv, konkluderes det derfor, at denne virksomhed ikke bør indrømmes individuel behandling, da den ikke opfyldte kravene i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(24)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger om individuel behandling, bekræftes indholdet af betragtning 28-32 i forordningen om midlertidig told, med undtagelse af oplysningerne vedrørende den virksomhed, der er omhandlet i betragtning 19-23, hermed endeligt.

(25)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede tre parter, at USA ikke var egnet som referenceland, da markedsforholdene i henholdsvis USA og Kina er meget forskellige. Det blev også anført, at beregningen af den normale værdi var baseret på oplysninger fra en enkelt producent, som var forretningsmæssigt forbundet med en EF-producent, og at oplysningerne således ikke var repræsentative.

(26)

Det skal bemærkes, at grundforordningen bestemmer, at referencelandet skal udvælges på en ikke urimelig måde. Ovennævnte parter forelagde ikke dokumentation for, at valget af USA var urimeligt. Navnlig satte de ikke spørgsmålstegn ved det amerikanske markeds konkurrenceevne, og manglende konkurrenceevne kunne f.eks. have betydning for det prisniveau, der fastsættes. Det skal også bemærkes, at ingen af de pågældende parter foreslog et alternativt valg af referenceland.

(27)

På baggrund af ovenstående konkluderes det endeligt, at USA er et passende valg af referenceland, og betragtning 33-38 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(28)

Da der ikke fremsat bemærkninger om fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes de foreløbige resultater i betragtning 39-44 i forordningen om midlertidig told hermed.

(29)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende fastsættelse af eksportprisen, bekræftes indholdet af betragtning 45 i forordningen om midlertidig told hermed.

(30)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påpegede en af de eksporterende producenter, at den forenkling, der var anvendt i forbindelse med varekontrolnumrene (for at forbedre sammenligneligheden mellem den pågældende vare og samme vare fra referencelandet), medførte en urimelig sammenligning, da en række forskellige typer af sømløse rør blev behandlet som en og samme varekategori. På grundlag af denne bemærkning blev det besluttet, at der kunne anvendes en anden opdeling af varekontrolnumrene, som tager udgangspunkt i rørets diameter og godstykkelse, og som giver samme grad af sammenlignelighed.

(31)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner er de kinesiske eksportpriser, ab fabrik, blevet justeret i nedadgående retning for at tage hensyn til alle transportomkostninger. Samtidig blev den normale værdi justeret i opadgående retning på grund af en række ændringer, der vedrører justeringer for transport og rabatter.

(32)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligning, bekræftes indholdet af betragtning 46 og 47 i forordningen om midlertidig told hermed.

(33)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende beregningen af dumpingmargenen og under hensyntagen til de i betragtning 30 og 31 omhandlede ændringer bekræftes indholdet af betragtning 48-51 i forordningen om midlertidig told hermed.

(34)

Udtrykt i procent af nettoprisen cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsættes den endelige dumpingmargen til følgende:

(35)

CISA hævdede, at ifølge oplysninger fra et specialagentur (Steel Business Briefing) var der i 2007 mindst 40 EF-producenter af samme vare i EU-27, som havde en produktion på ca. 5,8 mio. tons, hvilket er i modstrid med de relevante oplysninger i forordningen om midlertidig told. CISA hævdede også, at ifølge oplysninger offentliggjort af World Steel Association var EF-forbruget på ca. 4,6 mio. tons i 2007, dvs. langt større end angivet i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told. En kinesisk eksporterende producent fremsatte tilsvarende påstande.

(36)

Undersøgelsen af de forelagte oplysninger viste, at de anførte tal vedrører alle sømløse rør og ikke samme vare som defineret i forordningen om midlertidig told og i betragtning 10-17 og omfatter andre varer som f.eks. store rør (dvs. med en diameter på over 406,4 mm) og rør af rustfrit stål. Dette forklarer uoverensstemmelsen mellem oplysningerne i betragtning 35 og oplysningerne i forordningen om midlertidig told. Det bør også bemærkes, at navn og adresse på alle kendte EF-producenter af samme vare kunne findes i den ikke-fortrolige version af klagen. Hvis CISA var af den opfattelse, at der var andre producenter af den pågældende vare i EU, skulle virksomheden rettidigt have forelagt beviser, der gjorde det muligt at udpege dem, således at sådanne virksomheder også kunne være blevet taget i betragtning.

(37)

Påstandene ovenfor afvises derfor, og indholdet af betragtning 53-58 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(38)

På grundlag af en række bemærkninger forelagt af CISA skal det præciseres, at det i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told er hensigten at henvise til, at markedssegmenterne for henholdsvis OCTG-rør og kraftproduktion hver især tegner sig for mindre end 5 % af den samlede import fra Kina. Da der ikke er fremsat andre påstande eller bemærkninger, bekræftes betragtning 59-63 i forordningen om midlertidig told hermed.

(39)

En eksporterende producent, tre EF-producenter og klageren fremsatte bemærkninger til beregningen af prisunderbuddet og skadesmargenerne. Disse bemærkninger blev analyseret, og beregningerne blev ændret, hvor det var relevant.

(40)

En af de eksporterende producenter hævdede, at de justeringer, der var blevet foretaget for at sikre en rimelig sammenligning af priserne på de kinesiske importvarer og priserne på de tilsvarende varetyper, der sælges af EF-erhvervsgrenen, ikke var tilstrækkelige, da de ikke omfattede justering for en uafhængig importørs salgs- og administrationsomkostninger, andre generalomkostninger samt fortjeneste. Klageren hævdede derimod, at disse justeringer var ekstremt store. Vedrørende den eksporterende producents påstand blev det konstateret, at kinesiske eksporterende producenter og EF-producenter ofte sælger til de samme kunder. Der var derfor ikke grundlag for en yderligere justering af importpriserne. Efter en undersøgelse af de forelagte beviser blev det konkluderet, at disse påstande burde afvises, og de to parter blev underrettet om årsagerne hertil.

(41)

Klageren anførte, at beregningen af forskellene i handelsled var forkert, da de kinesiske eksporterende producenter også sælger direkte til brugerne, og at der for et sådant salg ikke bør finde nogen justering for handelsleddet sted. Denne påstand blev fundet korrekt for nogle kinesiske eksporterende producenters vedkommende, og justeringen for handelsleddet blev ændret i overensstemmelse hermed. Den eksporterende producent, der er nævnt i betragtning 40, anførte desuden, at på grund af væsentlige forskelle i de solgte mængder mellem importen fra denne producent og EF-erhvervsgrenens salg burde justeringen for handelsleddet ikke ske blot ved at sammenligne den respektive procentdel af salget til brugerne, og foreslog en anden metode for beregningen af den korrigerede justering for handelsleddet. Den foreslåede metode blev imidlertid ikke fundet egnet, da den ville forvanske resultatet. Påstanden blev derfor afvist.

(42)

På grundlag af ovenstående bekræftes den i betragtning 64 i forordningen om midlertidig told omhandlede metode hermed, og den beregnede underbudsmargen, jf. betragtning 65 i forordningen om midlertidig told, fastsættes til 29 %.

(43)

CISA hævdede, at en række af EF-producenterne i stikprøven ikke havde besvaret hele spørgeskemaet, og at stikprøven dermed ikke var tilstrækkeligt repræsentativ på grund af det lave samarbejdsniveau. Det bør understreges, at bortset fra den i nr. ii) i betragtning 66 i forordningen om midlertidig told omhandlede virksomhed, som kun besvarede spørgeskemaet delvist, havde alle andre virksomheder i stikprøven forelagt alle de ønskede oplysninger i undersøgelsens afsluttende fase. Selv hvis der ses bort fra den ene virksomhed, som kun havde besvaret spørgeskemaet delvist, vil stikprøven stadig være repræsentativ for ca. 60 % af den samlede EF-produktion. Denne påstand blev derfor afvist.

(44)

CISA hævdede også, at i modsætning til det i betragtning 86 i forordningen om midlertidig told anførte havde en større gruppe af EF-producenter efter UP foretaget betydelige investeringer i udvidelse af produktionskapaciteten for rør til kernekraftsektoren. Disse oplysninger blev efterprøvet, og det blev konstateret, at ovennævnte investeringer blev foretaget for at øge produktionskapaciteten for andre varer (rør af rustfrit stål eller svejsede rør) end samme vare. Denne påstand blev derfor afvist.

(45)

CISA og en kinesisk eksporterende producent hævdede, at det er ukorrekt, når det i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told anføres, at EF-erhvervsgrenen stadig var ved at rejse sig efter virkningerne af tidligere dumping, da mindst tre rumænske virksomheder, som støttede klagen, selv var pålagt antidumpingforanstaltninger indtil medio 2006. Udsagnene i betragtning 87 vedrører dog helt klart EF-erhvervsgrenen som helhed og ikke individuelle virksomheder. Det er derfor normalt, at enkelte virksomheders situation adskiller sig fra andre virksomheders situation, uden at der dermed sås tvivl om de overordnede resultater for EF-erhvervsgrenen. Denne påstand blev derfor afvist.

(46)

Da der ikke er fremsat andre påstande eller bemærkninger, bekræftes betragtning 66-87 i forordningen om midlertidig told hermed.

(47)

MOFCOM, CISA og to kinesiske eksporterende producenter hævdede, at EF-erhvervsgrenen ikke var sårbar ved UP's afslutning, særlig i betragtning af dens store fortjeneste i den seneste tid. Årsagerne til, at EF-erhvervsgrenen blev anset for at være i en sårbar situation ved UP's afslutning, er beskrevet i betragtning 89 i forordningen om midlertidig told. Det anerkendes i nævnte betragtning, at den ikke led væsentlig skade i UP, men det forklares også, hvorfor EF-erhvervsgrenen på baggrund af dumpingimportens betydelige markedsandel i Fællesskabet ville være udsat for de skadelige virkninger af en sådan dumpingimport, hvis der skulle ske betydelige ændringer af den overordnede markedssituation. I den forbindelse bør det erindres, at EF-erhvervsgrenen kun delvist kunne udnytte den betydelige stigning i forbruget, og at dens markedsandel var faldet med fem procentpoint i den betragtede periode, jf. betragtning 88 i forordningen om midlertidig told. At en erhvervsgren har en god fortjeneste i en ekstraordinært gunstig periode med en meget stor efterspørgsel, betyder desuden ikke nødvendigvis, at den strukturelt står økonomisk og finansielt stærkt, særlig ikke hvis den samme erhvervsgren i tidligere perioder havde meget lille overskud eller måske endda underskud. Som allerede nævnt i betragtning 86 i forordningen om midlertidig told havde de tidligere dårlige økonomiske resultater forårsaget af dumping gjort det umuligt at opretholde et tilstrækkelig højt investeringsniveau til, at EF-erhvervsgrenens overlevelsesevne kunne sikres på lang sigt i en så kapitalintensiv fremstillingssektor. Endelig var EF-markedet ved slutningen af UP igen kendetegnet ved, at der var meget lavprisdumpingimport på markedet. Denne markedssituation var potentielt meget farlig. Allerede i tidligere år, da efterspørgslen var på et normalt niveau, havde en lignende markedssituation (som blev behandlet i Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 (6) således forårsaget væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen. Påstanden afvises derfor.

(48)

En af de kinesiske eksporterende producenter hævdede også, at det ikke af betragtning 89 i forordningen om midlertidig told fremgår, at den i nævnte betragtning omhandlede ændring af markedssituationerne klart kunne forudses og var umiddelbart forestående som krævet i WTO's antidumpingaftale. En ændring af markedssituationen var forudsigelig, fordi forbruget normalt ikke kan forblive på et ekstraordinært højt niveau i en lang periode. Analysen i betragtning 90-126 i forordningen om midlertidig told viser en klar forværring, som rent faktisk indtraf over en vis periode. At der skal gå en vis tid, før en række faktorer og indikatorer udvikler sig fra at være positive til at være negative, er ikke i modstrid med, at sådanne negative virkninger allerede klart kan forudses på baggrund af de eksisterende tendenser. Ved UP's afslutning kunne truslen om skade klart forudses, og begyndelsen på den negative udvikling, som ville føre til en skadevoldende situation, var umiddelbart forestående, da en vis opbremsning i efterspørgslen allerede var indtruffet i de sidste måneder af UP. Påstanden blev derfor afvist.

(49)

Da der ikke er fremsat andre påstande eller bemærkninger, bekræftes konklusionen om skade i betragtning 88 og 89 i forordningen om midlertidig told hermed.

(50)

Som nævnt i betragtning 5 blev der sendt yderligere et spørgeskema til EF-producenterne i stikprøven og klageren for at indhente yderligere oplysninger om markedsudviklingen og udviklingen i de vigtigste skadesindikatorer indtil marts 2009. Eurostats seneste oplysninger om importen er også blevet analyseret omhyggeligt. For fuldstændighedens skyld anføres tallene vedrørende perioden mellem udgangen af UP og marts 2009 (perioden efter UP) nedenfor. Da disse tal vedrører en periode på kun ni måneder, anvendes der ikke noget indeks for mængder.

(51)

Efter UP indtraf et betydeligt fald i EF-forbruget, som gik langt hurtigere end anført i betragtning 91 i forordningen om midlertidig told. Der har rent faktisk allerede været en tilbagegang på næsten 30 % (7) på EF-markedet i perioden mellem UP's afslutning og marts 2009.

(52)

Importen fra Kina er samtidig faldet betragteligt, men denne imports markedsandel er ikke desto mindre steget til ca. 18 % på grund af det mere markante fald i EF-forbruget. Priserne for importen fra Kina steg i tråd med det i betragtning 98 i forordningen om midlertidig told anførte.

(53)

I samme periode faldt EF-erhvervsgrenens produktion betragteligt, således at kapacitetsudnyttelsen for virksomhederne i stikprøven faldt til 60 % i marts 2009. EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet faldt betragteligt og i tråd med faldet i EF-forbruget, således at EF-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil. Efter en stigning i anden halvdel af 2008 faldt priserne i første kvartal af 2009, om end de forblev højere end i UP.

(54)

Sluttelig er EF-erhvervsgrenens rentabilitet faldet betragteligt og hurtigere end anført i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told, således at den var negativ (– 0,8 %) i første kvartal af 2009.

(55)

Som konklusion kan det anføres, at de supplerende oplysninger, som blev indhentet og efterprøvet i undersøgelsens endelige fase, bekræfter analysen i betragtning 90-112 i forordningen om midlertidig told.

(56)

En af de eksporterende producenter hævdede, at undersøgelsen af skade i modsætning til undersøgelsen af dumping blev udvidet til også at omfatte tiden efter UP, da analysen også var baseret på oplysninger og data for perioden efter juni 2008.

(57)

Der skal for det første mindes om, at UP og den betragtede periode dannede grundlag for vurderingen af truslen om skade i forordningen om midlertidig told. I en sag vedrørende trussel om skade kan den skade, der er blevet konstateret i UP, dog — pr. definition — ikke være væsentlig, da undersøgelsen således ville være en undersøgelse, der er baseret på faktisk væsentlig skade. Selv om skaden ikke var væsentlig i UP, har undersøgelsesmyndigheden derfor behov for at fastslå, om de i grundforordningens artikel 3, stk. 9, omhandlede faktorer fører til den konklusion, at der er en trussel om væsentlig skade. Undersøgelsesmyndigheden er derfor berettiget til at efterprøve, om de begivenheder, der indtræffer efter UP's afslutning, rent faktisk bekræfter konklusionerne vedrørende trussel om skade fra den midlertidige fase.

(58)

MOFCOM, CISA og en af de kinesiske eksporterende producenter var af den opfattelse, at kilden til de anvendte oplysninger ikke fremgik klart af betragtning 91 i forordningen om midlertidig told, og at de prognoser og andre oplysninger, som EF-producenterne eller klageren havde forelagt, og som er omhandlet i betragtning 99, 101 og 108 i forordningen om midlertidig told, ikke kommer fra en objektiv kilde. MOFCOM hævdede også, at undersøgelsesmyndigheden ved at anvende sådanne oplysninger ikke havde udvist den særlige omhu, som WTO's antidumpingaftale kræver i forbindelse med undersøgelser vedrørende trussel om skade.

(59)

Det bekræftes, at de berørte parter fik adgang til de detaljerede beviser vedrørende de forskellige kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, som er omhandlet i betragtning 91 i forordningen om midlertidig told, i de dokumenter, som blev stillet til rådighed i god tid før offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. Hvad angår de prognoser og andre oplysninger, som EF-erhvervsgrenen har forelagt, er disse blevet efterprøvet, og der blev kun taget hensyn til dem, hvis og i det omfang de var pålidelige og nøjagtige. Efterprøvningen af de forelagte oplysninger er allerede blevet specifikt nævnt i betragtning 100 i forordningen om midlertidig told, og der blev aflagt yderligere kontrolbesøg efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, jf. betragtning 5.

(60)

De i betragtning 56 og 58 omhandlede påstande afvises derfor.

(61)

CISA hævdede, at der ved vurderingen af udviklingen i importen fra Kina efter UP burde have været taget hensyn til ordretilgangen og ikke den faktiske import, da den faktiske import normalt finder sted tre til fire måneder efter ordremodtagelse. På grund af tidsforskellen vil eventuelle variationer i efterspørgslen på EF-markedet først afspejles i den faktiske import nogle måneder senere, og dette kunne forklare, hvorfor importen fra Kina stadig var høj i november og december 2008, på trods af at efterspørgslen på markedet i EU allerede var begyndt at falde. En kinesisk eksporterende producent fremsatte tilsvarende bemærkninger.

(62)

Normalt anvendes den faktiske import som grundlag for vurdering af mængderne og gennemsnitspriserne for import fra et givet land. Der kan tages hensyn til oplysninger vedrørende ordretilgang for at støtte andre oplysninger, men de kan kun sjældent bakkes op af tilstrækkeligt verificerbare beviser. Analysen af påstanden har under alle omstændigheder vist, at EF-forbruget allerede var begyndt at falde i tredje kvartal af 2008. Hvis der er tale om en tidsforskel på tre til fire måneder, burde dette således allerede være afspejlet i omfanget af importen fra Kina i fjerde kvartal i 2008, hvor denne derimod var relativt høj. Skal der tages hensyn til ovennævnte tidsforskel på tre til fire måneder, kunne det kraftige fald i importen fra Kina i første kvartal af 2009 desuden skyldes afventningen af antidumpingforanstaltningerne snarere end faldet i efterspørgslen. Rent faktisk har importørerne muligvis været mindre og mindre villige til at afgive ordrer på varer, som kunne blive leveret på et tidspunkt, hvor antidumpingforanstaltningerne eventuelt allerede ville være blevet indført. Det må konkluderes, at en analyse, der er baseret på ordretilgangen frem for den faktiske import, kun ville have bidraget til usikkerheden i forbindelse med undersøgelsen uden at føre til nogen væsentligt anderledes konklusion. CISA's påstand i denne forbindelse afvises derfor.

(63)

MOFCOM, CISA og en kinesisk eksporterende producent hævdede, at ifølge forskellige pressemeddelelser og/eller regnskaber offentliggjort af en række forskellige producentsammenslutninger i Fællesskabet havde disse et godt år i 2008, og dette er således i modstrid med konklusionerne vedrørende trussel om skade i forordningen om midlertidig told, herunder navnlig betragtning 110.

(64)

I forbindelse med undersøgelsen af denne påstand blev det konstateret, at de oplysninger, som CISA henviser til, ikke specifikt vedrører de enheder, der deltager i produktionen af den pågældende vare. Som omhandlet i betragtning 44 består en større gruppe af virksomheder af forskellige enheder, som ofte fremstiller meget forskellige varer. De overordnede finansielle oplysninger vedrørende en gruppe af virksomheder som sådan kan således ikke være repræsentative for den økonomiske situation for specifikke enheder, der fremstiller samme vare eller sælger den på EF-markedet. Sluttelig mindes der om, at de oplysninger, der vedrører de virksomheder, der fremstiller samme vare, og som er blevet anvendt i forbindelse med undersøgelsen, er blevet behørigt efterprøvet. Påstanden afvises derfor.

(65)

Da der ikke er fremsat andre påstande, der specifikt vedrører betragtning 90-112 i forordningen om midlertidig told, bekræftes konklusionerne i nævnte betragtninger hermed.

(66)

CISA hævdede, at den i betragtning 114 i forordningen om midlertidig told omhandlede stigning i importen fra Kina var en følge af en stigning i efterspørgslen på markedet i EU. MOFCOM og en kinesisk eksporterende producent fremsatte lignende bemærkninger. CISA afviste også den vurdering, hvoraf det fremgår, at udviklingen i importen fra Kina kunne være resultatet af en strategi for markedsindtrængning, og understregede, at de kinesiske producenter umuligt kunne have udarbejdet en koordineret strategi, da importen fra Kina foretages af et stort antal producenter.

(67)

Hvis det var sandt, at udviklingen i importen fra Kina hang sammen med stigningen i efterspørgslen på EF-markedet, som CISA hævder, ville denne imports markedsandel have været stort set stabil og ikke været steget fra 1 % til 17 % i den betragtede periode. Den betydelige stigning i markedsandelen for importen fra Kina og denne imports udvikling, som fuldstændig adskiller sig fra udviklingen i markedsandelen for EF-erhvervsgrenen og alle andre importkilder, er et tydeligt tegn på, at andre elementer har bidraget til stigningen i importen fra Kina. Denne konklusion underbygges også af, at de kinesiske importpriser konsekvent har været meget lave og dumpede, jf. betragtning 63-65 i forordningen om midlertidig told. Desuden behøver eksportørerne ikke have en koordineret strategi for at bevæge sig i retning af samme adfærd. Når det står klart, at priser på et vist meget lavt niveau kan sikre markedsindtrængning, vil eksportørerne sandsynligvis vælge samme vellykkede markedsstrategi, uden at der er behov for nogen form for koordinering. Derfor afvises de i betragtning 66 omhandlede påstande, og konklusionerne i betragtning 114 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(68)

CISA hævdede også, at i modstrid med den i betragtning 115 og 116 i forordningen om midlertidig told omhandlede vurdering faldt importen fra Kina betragteligt i perioden efter UP. Som anført i betragtning 52 faldt importen fra Kina ganske vist væsentligt i perioden efter UP, men formuleringen i betragtning 116 i forordningen om midlertidig told gør det klart, at det ikke er denne imports absolutte mængde, som er af betydning, men derimod denne imports andel af forbruget, med andre ord importens samlede markedsandel i Fællesskabet. Som anført i betragtning 52 har importen fra Kina af den pågældende vare øget sin markedsandel en smule i perioden efter UP på trods af faldet i absolut mængde. I betragtning af i) at den vurdering, der tager udgangspunkt i argumentationen i betragtning 115 og 116 i forordningen om midlertidig told, blev foretaget på grundlag af de seneste pålidelige oplysninger om importen, som var til rådighed på tidspunktet for de foreløbige resultater, dvs. importoplysninger for november og december 2008, ii) at disse oplysninger stemmer overens med udviklingen i importen fra Kina indtil dette tidspunkt, og iii) at argumentationen var baseret på relative og ikke absolutte mængder, konkluderes det, at den i betragtning 115 og 116 i forordningen om midlertidig told omhandlede vurdering ikke er i modstrid med konklusionerne i betragtning 52. Det bør under alle omstændigheder bemærkes, at importen fra Kina af de grunde, der er omhandlet i betragtning 134, vil kunne betragtes som en truende skade, selv hvis mængden af import fra Kina skulle begynde at falde forholdsmæssigt mere end forbrugsnedgangen, da tilstedeværelsen af store mængder af kinesiske lavprisvarer i en situation med faldende forbrug vil udøve et kraftigt pres i nedadgående retning på det generelle prisniveau på markedet. Ingen enkelt af de faktorer, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 9, er nødvendigvis udslagsgivende ved vurderingen af, om der foreligger en trussel om skade. Alle faktorerne må derimod tages i betragtning samlet. Påstanden afvises derfor, og konklusionerne i betragtning 115 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(69)

CISA hævdede, at analysen i betragtning 118 i forordningen om midlertidig told var baseret på oplysninger fra de eksportører i stikprøven, som var de mest eksportorienterede virksomheder, hvilket betyder, at deres oplysninger ikke afspejlede den generelle situation med hensyn til eksport fra Kina korrekt. I stedet hævdes det, at andelen af den kinesiske eksport til EF set i forhold til den samlede kinesiske eksport, jf. betragtning 119 i forordningen om midlertidig told, var præget af en ny tendens i 2008, idet den faldt fra 15 % til 11 %. Sluttelig blev der i analysen i betragtning 117-119 i forordningen om midlertidig told set bort fra udviklingen i efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina, som forventedes at kunne absorbere en betydelig del af de varer, der kan fremstilles ved hjælp af den eksisterende overkapacitet. I den forbindelse blev der henvist til en række af den kinesiske regerings projekter og planer, som skal opretholde efterspørgslen på hjemmemarkedet. MOFCOM hævdede også, at udviklingen i efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina ikke var blevet undersøgt i forordningen om midlertidig told.

(70)

Konklusionerne vedrørende virksomhederne i stikprøven i betragtning 118 i forordningen om midlertidig told bekræftes helt klart af de i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told omhandlede tendenser for de generelle eksportdata, som viste en endnu mere markant stigning i eksporten til EF i den betragtede periode. Hvad angår den forventede ændring af den stigende tendens i andelen af eksport til EF, set i forhold til den samlede kinesiske eksport af den pågældende vare i 2008, forelagde CISA ikke afgørende beviser til støtte for denne påstand. I den forbindelse skal det bemærkes, at dataene fra de kinesiske statistikker klart vedrører en varegruppe, der afviger væsentligt fra den pågældende vare. Dette fremgår klart af det faktum, at eksporten til Europa ifølge disse statistikker ikke blot er meget større end den import, der registreres af Eurostat for den pågældende vare, men udviklingen i den er også helt anderledes. Den forelagte dokumentation kunne derfor ikke accepteres. Hvad angår de tiltag, som den kinesiske regering planlægger for at stimulere efterspørgslen på hjemmemarkedet, kan de forelagte beviser ikke ændre analysen, da virkningerne for efterspørgslen ikke kan fastslås med sikkerhed. Desuden er det for størstedelen af de nævnte projekters vedkommende usikkert, om de vil blive gennemført. Sluttelig synes en række af de store rørledningsprojekter, som CISA henviser til, at være projekter, hvor der anvendes svejsede rør og ikke de sømløse rør, som er genstand for nærværende procedure. Påstandene i betragtning 69 afvises derfor.

(71)

CISA var også af den opfattelse, at scenariet for omdirigering i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told var misforstået, fordi den kinesiske eksport til USA hovedsageligt vil bestå af varer (OCTG-rør), som ikke importeres til EF i stort omfang. CISA hævdede også, at priserne ved salg til EF ikke nødvendigvis var lavere end ved salg til andre lande, men at EF derimod har været et attraktivt marked for den kinesiske eksport hidtil. Over for denne påstand må det anføres, at analysen i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told var baseret på statistiske oplysninger, som ikke er opdelt efter specifikke varetyper. Det bør under alle omstændigheder bemærkes, at det produktionsudstyr, der er nødvendigt for fremstilling af den pågældende vare, i vidt omfang kan anvendes til fremstilling af forskellige typer sømløse rør. Selv hvis specifikke rørtyper som f.eks. OCTG-rør ikke importeres til EF i stort omfang, er dette således ikke relevant for overvejelserne vedrørende eventuel ledig kapacitet, da det udstyr, der anvendes til fremstilling af denne rørtype, let kan omstilles til fremstilling af andre typer af den pågældende vare, som importeres til EF-markedet i langt større mængder. Derfor afvises de i betragtning 66 omhandlede påstande, og konklusionerne i betragtning 117-119 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(72)

CISA hævdede, at priserne på importen fra Kina er steget betragteligt efter UP, mens EF-erhvervsgrenens priser ikke har fulgt samme tendens, hvilket skulle indebære, at det underbud, der fandt sted i UP, var blevet mindsket betragteligt eller endog bragt til ophør i perioden efter UP.

(73)

Som anført i betragtning 98 og 122 i forordningen om midlertidig told bekræftes det, at priserne på import fra forskellige kilder, herunder fra Kina, i lighed med EF-erhvervsgrenens priser steg betragteligt efter UP. Der er blevet gennemført en analyse af EF-erhvervsgrenens prislister efter UP og af priserne for sammenlignelige varer importeret fra Kina, og denne viser, at prisudsvingene følger samme mønster. Det kan konkluderes, at der ikke blev fundet beviser til støtte for påstanden om, at det underbud, der blev konstateret i UP, er blevet mindsket betragteligt eller endog bragt til ophør. Konklusionerne i betragtning 120-123 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor hermed.

(74)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om dette punkt, bekræftes konklusionerne i betragtning 124 i forordningen om midlertidig told hermed.

(75)

CISA hævdede, at den i betragtning 125 i forordningen om midlertidig told omhandlede intervention fra den kinesiske regerings side blot var en formodning. Undersøgelsen har dog vist, at den individuelle behandling, som en af de kinesiske eksportører blev indrømmet i den foreløbige fase, efterfølgende måtte trækkes tilbage, jf. betragtning 19-23, på grund af den statslige interventions øgede omfang, som var et resultat af den forværrede økonomiske situation efter UP. Dette støtter helt klart konklusionerne i betragtning 125 i forordningen om midlertidig told, og påstanden afvises derfor.

(76)

Det skal først og fremmest bemærkes, at konklusionen om trussel om skade er blevet truffet under hensyntagen til bl.a. de forskellige faktorer i deres helhed, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 5 og 9.

(77)

CISA hævdede, at konklusionerne i forordningen om midlertidig told ikke var i overensstemmelse med de standarder, som WTO har fastlagt for denne undersøgelsestype, dvs. at konklusionerne skal baseres på beviser og ikke blot påstande, formodninger og fjerne muligheder, og at prognoser og antagelser skal have en høj grad af sandsynlighed, samt at alternative forklaringer vedrørende en given konklusion skal undersøges.

(78)

Grundlaget for konklusionerne vedrørende undersøgelsens forskellige elementer fremgår klart af forordningen om midlertidig told. Dette blev dokumenteret ved hjælp af bl.a.: statistiske oplysninger fra Eurostat, besvarelser af spørgeskemaet fra de samarbejdsvillige virksomheder, oplysninger fra klageren om virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, oplysninger, som var indeholdt i de berørte parters bemærkninger, og andre oplysninger, som er fundet på internettet i forbindelse med undersøgelsen. De berørte parter har haft adgang til alle disse oplysninger, for så vidt at de ikke var fortrolige.

(79)

Elementerne vedrørende undersøgelsen af trussel om skade er blevet behandlet separat og meget nøje i forordningen om midlertidig told, og nøjagtigheden af antagelserne og prognoserne fra den foreløbige fase blev i videst muligt omfang genundersøgt og efterprøvet i undersøgelsens endelige fase, jf. konklusionerne i denne forordning. Der blev ikke fundet kendsgerninger, beviser eller indikationer, som er i modstrid med konklusionerne i forordningen om midlertidig told. Prognoserne og antagelserne i forordningen om midlertidig told var derfor ikke formodninger eller påstande, men resultatet af en grundig analyse af situationen.

(80)

De i betragtning 78 omhandlede alternative forklaringer og fortolkninger — herunder også de alternative forklaringer og fortolkninger, der fremgik af de berørte parters bemærkninger — er blevet behørigt undersøgt i forbindelse med undersøgelsen og blevet behandlet i denne forordning samt i forordningen om midlertidig told.

(81)

Som konklusion må det anføres, at undersøgelsen af de kendsgerninger, der forelå efter udløbet af UP, og analysen af de kommentarer, som de berørte parter har fremsat vedrørende forordningen om midlertidig told og om fremlæggelsen af de endelige konklusioner, ikke har givet dokumentation, der kunne så tvivl om den konklusion, at truslen om materiel skade forelå ved udløbet af UP. CISA's påstand i betragtning 77 afvises derfor, og konklusionerne i betragtning 126 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(82)

Da der ikke er fremsat nogen specifikke bemærkninger, bekræftes betragtning 128-135 i forordningen om midlertidig told hermed.

(83)

CISA hævdede, at EF-erhvervsgrenens import af den pågældende vare fra Kina og andre lande viste, at den ikke havde kapacitet til at imødekomme efterspørgslen på EF-markedet. Dette skyldtes, at EF-erhvervsgrenen ikke havde investeret i ny produktionskapacitet og i stor stil havde fokuseret på varer i den højere prisklasse. I den forbindelse bør der mindes om, at det i betragtning 136 i forordningen om midlertidig told blev forklaret, at det skønnes, at denne import udgør mindre end 2 % af den samlede import fra Kina, og der blev ikke forelagt dokumentation for, at denne andel var højere.

(84)

CISA satte også spørgsmålstegn ved de nøjagtige årsager til, at den i betragtning 138 i forordningen om midlertidig told omhandlede virksomhedsgruppe var nødt til at foretage nævnte import. Emnet blev undersøgt yderligere, og det bekræftes, at af hensyn til omkostningseffektiviteten havde andre ikke-europæiske enheder i gruppen stået for produktionen af visse varetyper. Som nævnt i betragtning 138 i forordningen om midlertidig told blev det verificeret, at denne import ikke var blevet foretaget til priser, der underbød priserne for samme varetyper i Fællesskabet.

(85)

Endelig påpegede CISA, at der tilsyneladende var uoverensstemmelse mellem den relativt positive prognose for EF-erhvervsgrenens fremtidige eksportsalg og de overordnede økonomiske tendenser for markeder i tredjelande, som derimod skulle blive præget af tilbagegang ifølge prognoserne. I den forbindelse skal det bemærkes, at analysen af EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet ikke har virkninger for fastsættelsen af skade eller trussel om skade, da denne udelukkende vedrører EF-erhvervsgrenens aktiviteter, for så vidt angår samme vare, på EF-markedet. Hvis nogle af EF-producenterne har set optimistisk på deres eksportaktiviteter, kan dette kun have medført en overvurdering af deres forventede overordnede økonomiske resultater, men ikke af deres resultater på hjemmemarkedet, da disse behandles separat i analysen.

(86)

Påstandene i betragtning 83-85 ovenfor afvises derfor, og konklusionerne i betragtning 136-141 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(87)

CISA hævdede desuden, at det ikke er tilstrækkeligt at undersøge gennemsnitspriserne for importen fra andre tredjelande uden for EU, og at disse varers nøjagtige karakter derimod også bør tages i betragtning. Det bekræftes, at der er blevet foretaget en detaljeret analyse i alle de tilfælde, hvor importørerne forelagde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om priserne. Handelsstatistikkerne er desværre ikke særligt detaljerede, og på grund af importørernes relativt lave grad af samarbejdsvilje i forbindelse med denne undersøgelse forelå der kun i et begrænset omfang oplysninger, som var opdelt efter de enkelte varer, om importen fra andre lande. Ingen af parterne forelagde dog underbyggede oplysninger, som kunne føre til en anden konklusion end den i betragtning 142-145 i forordningen om midlertidig told omhandlede konklusion, og dermed bekræftes konklusionerne i de nævnte betragtninger i forordningen om midlertidig told.

(88)

Da der ikke er fremsat specifikke bemærkninger om dette punkt, bekræftes betragtning 146 i forordningen om midlertidig told hermed.

(89)

CISA hævdede, at EF-erhvervsgrenen havde ændret sit varesortiment for at fokusere på varetyper med en højere salgspris og for at afbøde virkningerne af en stigning i produktionsomkostningerne. Dette skulle vise, at EF-erhvervsgrenen var i stand til modsvare eventuelle omkostningsstigninger med en stigning i salgspriserne, hvilket er i strid med oplysningerne i betragtning 149 i forordningen om midlertidig told.

(90)

Der er ingen tvivl om, at EF-erhvervsgrenen i tidens løb har forsøgt at maksimere sin fortjeneste ved at lade omkostningsstigninger blive modsvaret af stigninger i salgsprisen. Der er dog ikke tale om en proces, der kan fortsætte i al evighed, da det på et tidspunkt ikke længere vil være muligt at foretage sådanne justeringer på grund af konkurrencen på markedet. På et marked, hvor lignende varer sælges til betragteligt lavere priser, bliver den margen, der muliggør en sådan avance, mindre, jo større en markedsandel disse lavprisvarer har. CISA's bemærkninger er derfor ikke en tilbagevisning af konklusionerne i betragtning 147-149 i forordningen om midlertidig told, som derfor hermed bekræftes.

(91)

MOFCOM, CISA og en kinesisk eksporterende producent hævdede, at den verdensomspændende økonomiske afmatning er årsag til EF-erhvervsgrenens økonomiske problemer, og konkluderede, at dette har brudt årsagssammenhængen mellem import fra Kina og enhver påstået skade eller trussel om skade. I den forbindelse skal det bemærkes, at CISA selv har erkendt, at forbruget på markedet mellem 2005 og UP var ekstraordinært, og at faldet i efterspørgslen efter UP i meget vidt omfang måske blot kan tilskrives, at markedet for denne vare var ved at finde sit normale leje. Det er derfor ikke klart, om den globale økonomiske krise kan betragtes som en årsag til skade, da de foreliggende oplysninger kun viser, at forbruget på EF-markedet i perioden efter UP er faldet tilbage til det niveau, der tidligere blev betragtet som normalt. Heri ligger også, at det kan være det ekstraordinært store forbrug i Fællesskabet i den betragtede periode, der gjorde, at EF-erhvervsgrenen ikke led materiel skade på trods af den store markedsandel, som importen fra Kina til meget lave dumpede priser tegnede sig for. Under alle omstændigheder udelukker betragtning 150 i forordningen om midlertidig told ikke muligheden af, at den generelle økonomiske afmatning kan have haft indflydelse på den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen efter UP. Det kan dog ikke påstås, at EF-erhvervsgrenen udelukkende er blevet ramt af de negative virkninger af den generelle økonomiske krise, og at dumpingimporten ikke har haft nogen virkning, når det er klart, at sidstnævnte havde en meget betydelig markedsandel og blev solgt til priser, der lå markant under EF-erhvervsgrenens. Påstanden om, at den økonomiske afmatning har brudt den i betragtning 128-135 i forordningen om midlertidig told omhandlede årsagssammenhæng, afvises derfor, mens spørgsmålet om, hvorvidt det ændrede økonomiske miljø, set i forhold til UP, kan have virkninger for fastsættelsen af foranstaltningernes omfang, behandles i betragtning 104.

(92)

Påstandene blev derfor afvist, og betragtning 150 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(93)

CISA hævdede, at visse EF-producenter havde indgået rammekontrakter med priser, der var fastsat på forhånd, med kunderne, således at priserne er forblevet stabile for disse producenter. Samtidig skal de have indgået lignende fastprisaftaler med leverandørerne af jernmalm og andre vigtige råvarer, således at de ikke har været i stand til at udnytte det meget kraftige fald i disse råmaterialeomkostninger, som indtraf umiddelbart efter UP.

(94)

For det første skal det bemærkes, at fastprisaftaler med kunderne var begrænset til et beskedent antal kontrakter, og at de ikke kan anses for at have haft betydelige virkninger i betragtning af de perioder, som de dækkede. Denne konklusion bekræftes af, at EF-erhvervsgrenens priser også er steget betragteligt. Fastprisaftaler for de vigtigste råmaterialer synes at være en praksis, som anvendes i hele verden, og skulle derfor ikke give EF-producenterne hverken fordele eller ulemper i forhold til andre producenter af samme vare på verdensmarkedet. Dette kan derfor ikke anses for at være en omstændighed, der bryder årsagssammenhængen. Påstandene i betragtning 69 afvises derfor.

(95)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger om dette emne, bekræftes betragtning 151-153 i forordningen om midlertidig told hermed.

(96)

Klageren og en række EF-producenter gentog, at antidumpingforanstaltningerne var af afgørende betydning for den fortsatte drift af deres forretning på baggrund af den skadevoldende dumping, som finder sted. Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes betragtning 155 i forordningen om midlertidig told hermed.

(97)

Da der ikke er fremsat specifikke bemærkninger om dette punkt bekræftes betragtning 156 i forordningen om midlertidig told hermed.

(98)

En bruger af den pågældende vare, som også er importør, gav sig til kende og påpegede, at KN-koderne for de varer, som virksomheden importerer, ikke var blevet nævnt i indledningsmeddelelsen, og den blev først opmærksom på, at undersøgelsen også omfattede disse varetyper efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Virksomheden påstod, at den skulle have betalt en uforudset antidumpingtold af denne årsag. Denne importør blev underrettet om, at indledningsmeddelelsen omfattede en klar beskrivelse af den vare, der var genstand for undersøgelsen, og at KN-koderne kun var angivet til orientering. Den korrekte toldposition for den pågældende vare er rent faktisk et af de elementer, der undersøges, og det er derfor slet ikke umuligt, at de KN-koder, der er anført i forordningen om midlertidig told i et vist omfang afviger fra de KN-koder, der er anført i meddelelsen om indledning af proceduren.

(99)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger om dette punkt, bekræftes betragtning 157 i forordningen om midlertidig told hermed.

(100)

Den i betragtning 98 omhandlede bruger hævdede også, at det ville skabe alvorlige forsyningsproblemer for hans virksomhed, hvis der indføres endelige foranstaltninger over for den pågældende vare, da EF-producenterne er utilbøjelige til at ville levere til virksomheden. Påstanden blev undersøgt, og det blev konstateret, at denne parts vanskeligheder med at købe varen hos EF-producenterne vedrørte tidligere perioder, hvor visse EF-producenter ikke anså det for økonomisk rentabelt at levere meget begrænsede mængder af denne vare. I perioder med normal efterspørgsel på markedet skulle denne vanskelighed dog forsvinde, navnlig i betragtning af at andre brugere eller importører af samme varetyper kan øge efterspørgslen efter sådanne varer i Fællesskabet på grund af indførelsen af foranstaltninger. På grundlag af disse overvejelser og også den omstændighed, at den pågældende bruger kun tegnede sig for en meget begrænset brøkdel af det samlede forbrug af den pågældende vare, konkluderes det, at udbuddet af leverandører ikke burde blive et problem, for så vidt angår den pågældende vare.

(101)

En anden bruger, som udelukkende køber samme vare hos EF-erhvervsgrenen, gentog sin støtte til indførelsen af foranstaltninger. Ingen andre brugere gav sig til kende og fremsatte bemærkninger til de foreløbige resultater. Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes betragtning 158 i forordningen om midlertidig told hermed.

(102)

Da der ikke er fremsat særlige bemærkninger, bekræftes betragtning 159 i forordningen om midlertidig told endeligt.

(103)

Klageren og en række EF-producenter, der indgår i EF-erhvervsgrenen, hævdede, at den fortjenstmargen på 3 %, som foreløbigt var blevet anvendt til beregning af den i betragtning 161-163 i forordningen om midlertidig told omhandlede skadestærskel, var ekstremt lav, i betragtning af at der er tale om en kapitalintensiv industri med høje faste omkostninger, og at EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjenstmargen i den betragtede periode lå et godt stykke over 3 %.

(104)

Det anerkendes, at fremstillingen af samme vare er meget kapitalintensiv. Den nuværende markedssituation gør det dog ikke muligt at foretage en klar vurdering af kapacitetsudnyttelsesgraden for den nærmeste fremtid og i særdeleshed for de år, hvor foranstaltningerne vil gælde, og dette kan have virkninger for fastsættelsen af den fortjenstmargen, som normalt vil kunne opnås på et givet marked uden forekomst af dumping. Under disse omstændigheder og i betragtning af, at EF-erhvervsgrenen altid kan anmode om en revision af foranstaltningerne, hvis omstændighederne ændres, blev det konkluderet, at den moderate fortjenstmargen på 3 %, der blev fastsat i den foreløbige fase og i en tidligere undersøgelse vedrørende samme vare, bør opretholdes. Det skal dog bemærkes, at det kan være nødvendigt at revidere denne fortjenstmargen på 3 %, hvis der sker betydelige ændringer af markedsforholdene.

(105)

Den metode til beregning af skadestærsklen, som er anført i betragtning 164 og 165 i forordningen om midlertidig told, blev anvendt, men justeret en smule som omhandlet i betragtning 41. Den landsdækkende skadestærskel blev beregnet som det vejede gennemsnit af de skadesmargener, der var blevet konstateret for de mest repræsentative varetyper, der blev solgt af en eksporterende producent, som ikke var blevet indrømmet individuel behandling.

(106)

De skadesmargener, der blev beregnet således, var lavere end de dumpingmargener, der blev konstateret.

(107)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, anses det, at der bør indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina svarende til enten den konstaterede dumpingmargen eller skadestærskel, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told, som i alle tilfælde er skadesmargenen.

(108)

På grundlag af ovenstående fastsættes den endelige told til følgende:

(109)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning er fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og dermed af de udtrykkeligt nævnte retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke være omfattet disse satser, men er underlagt tolden for »alle andre virksomheder«.

(110)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (8) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(111)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og konklusionerne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(112)

For at sikre lige behandling af nye eksportører og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilaget til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, da artikel 11, stk. 4, ikke finder anvendelse, når der er blevet anvendt stikprøver.

(113)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold, udtrykte en række eksporterende producenter fra Kina, der ikke indgik i stikprøven, ønske om at afgive et pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. På trods af at der blev gjort rede for alle de nødvendige betingelser, blev der dog ikke afgivet et formelt pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2, og der blev ikke anmodet om forlængelse af fristen. Det er således ikke nødvendigt at tage yderligere hensyn til afgivelse af pristilsagn i forbindelse med denne undersøgelse.

(114)

Da undersøgelsen har vist, at truslen om skade var umiddelbart forestående ved UP's afslutning, jf. betragtning 126 i forordningen om midlertidig told, under hensyntagen til konklusionerne i betragtning 50-55, som bekræfter en negativ udvikling i en række skadesindikatorer efter UP, og på baggrund af den dumpingmargen, der er blevet konstateret, konkluderes det, at der ville være forekommet skade uden midlertidige foranstaltninger. Derfor anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt —

—

ikke eksporterede den i artikel 1, stk. 1, omhandlede vare til Fællesskabet i UP (1. juli 2007 til 30. juni 2008)

—

ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Folkerepublikken Kina, som er genstand for de ved denne forordning indførte antidumpingforanstaltninger

—

faktisk har eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter den undersøgelsesperiode, der ligger til grund for foranstaltningerne eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Fællesskabet

6.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/36

6.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/38

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2009/10 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2009 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 918/2009 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

6.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/40

(1)

Der er i artikel 16, stk. 1, i direktiv 98/8/EF (3) fastsat en overgangsperiode på ti år, som begyndte på direktivets ikrafttrædelsesdato den 14. maj 2000, og hvori medlemsstaterne kan anvende deres nationale regler og praksis for markedsføring af biocidholdige produkter, herunder tillade markedsføring af biocidholdige produkter indeholdende aktive stoffer, som endnu ikke er opført på den i direktivet fastsatte positivliste, dvs. bilag I, IA eller IB hertil.

(2)

Ved artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8/EF er der oprettet et tiårs arbejdsprogram, der ligeledes begyndte den 14. maj 2000, og hvorunder alle aktive stoffer i biocidholdige produkter, der var på markedet inden den dato, systematisk skal undersøges, hvorefter de, hvis de findes acceptable ud fra sundheds-, dyresundheds- og miljøhensyn, optages på positivlisten fastsat i direktivet.

(3)

Ved artikel 12, stk. 1, litra c), nr. i), og stk. 2, litra c), nr. i), i direktiv 98/8/EF beskyttes alle oplysninger, der forelægges i henhold til direktivet, i en periode på ti år, også regnet fra den 14. maj 2000, medmindre der gælder en kortere beskyttelsesperiode i en bestemt medlemsstat; i så fald finder denne kortere beskyttelsesperiode anvendelse på den pågældende medlemsstats område. Beskyttelsen gælder kun oplysninger, der forelægges til støtte for optagelse på positivlisten fastsat i direktiv 98/8/EF af aktive stoffer i biocidholdige produkter, der var på markedet inden ikrafttrædelsesdatoen for direktiv 98/8/EF (de »eksisterende« aktive stoffer).

(4)

Når et eksisterende aktivt stof er vurderet og optaget på positivlisten fastsat i direktiv 98/8/EF, anses dets marked for harmoniseret, og for markedsføring af de produkter, der indeholder det aktive stof, træder direktivets bestemmelser i stedet for overgangsreglerne.

(5)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8/EF to år inden det tiårige arbejdsprograms afslutning forelagt en beretning om de hidtidige fremskridt under arbejdsprogrammet. Beretningen viser, at undersøgelsen af et betydeligt antal aktive stoffer forventes ikke at blive afsluttet inden den 14. maj 2010. Selv for de aktive stoffer, som optages på positivlisten fastsat i direktiv 98/8/EF ved beslutning, der vedtages inden den 14. maj 2010, har medlemsstaterne brug for en vis tid til dels at gennemføre den relevante lovgivning, dels at give, tilbagekalde eller ændre godkendelser for de relevante produkter, så de kommer i overensstemmelse med de harmoniserede bestemmelser i direktiv 98/8/EF. Der er alvorlig fare for, at der, når de nationale regler ikke længere gælder ved udløbet af overgangsperioden den 14. maj 2010, endnu ikke er vedtaget harmoniserede regler. Derfor anses en forlængelse af det tiårige arbejdsprogram for nødvendig, således at undersøgelsen af alle de aktive stoffer, der er anmeldt til vurdering, kan fuldføres.

(6)

Det er ligeledes nødvendigt, at vurderingsprogrammet afsluttes samtidig med, at overgangsperioden udløber, således at markedsføring af biocidholdige produkter reguleres ved nationale ordninger og praksis, indtil der er harmoniserede bestemmelser klar til at afløse dem.

(7)

Af hensyn til ensartetheden og for at opretholde databeskyttelsen, så længe der stadig er aktive stoffer under vurdering, bør beskyttelsesperioden for alle data, der er forelagt i henhold til direktiv 98/8/EF, desuden forlænges indtil vurderingsprogrammets afslutning.

(8)

Den foreslåede forlængelse af vurderingsprogrammet er muligvis ikke tilstrækkelig til, at vurderingen af alle aktive stoffer kan afsluttes. På den anden side kan en væsentligt længere forlængelse svække incitamentet til at fuldføre vurderingsprogrammet inden for en rimelig tid. Enhver forlængelse ud over den 14. maj 2014 af vurderingsprogrammet og den tilsvarende overgangsperiode for de aktive stoffer, der endnu måtte restere, bør begrænses til højst to år og bør kun ske, hvis der er klare tegn på, at den retsakt, der skal erstatte direktiv 98/8/EF, ikke vil træde i kraft inden den 14. maj 2014.

(9)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 98/8/EF bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(10)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at forlænge vurderingsperioden og den tilsvarende overgangsperiode for de aktive stoffer, der endnu måtte restere, med op til to år. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 98/8/EF, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(11)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (5) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

1)

Artikel 12 ændres således:

2)

Artikel 16 ændres således:

6.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/43

(1)

De væsentlige elementer, der henvises til i artikel 9 i AVS/EF-partnerskabsaftalen, er krænket.

(2)

De værdier, der er henvist til i artikel 3 i instrumentet for udviklingssamarbejde, er tilsidesat.

(3)

Den 18. april 2007 blev der i medfør af artikel 96 i AVS/EF-partnerskabsaftalen og artikel 37 i instrumentet for udviklingssamarbejde indledt formelle konsultationer med AVS-landene og Republikken Fijiøerne, hvor de fijianske myndigheder afgav specifikke tilsagn om at råde bod på de problemer, som Den Europæiske Union havde gjort opmærksom på, og om at indfri dem.

(4)

Der er truffet nogle konkrete initiativer med hensyn til nogle af de tilsagn, der er omhandlet i betragtning 3. Dog skal der ikke blot endnu tages skridt til at indfri vigtige tilsagn med berøring til væsentlige elementer i AVS/EF-partnerskabsaftalen og instrumentet for udviklingssamarbejde, men der er også for nylig sket et væsentligt tilbageskridt med hensyn til en række centrale tilsagn, f.eks. ophævelsen af forfatningen og en yderligere væsentlig udskydelse af datoen for afholdelse af valg.

(5)

Afgørelse 2007/641/EF (5) udløber den 1. oktober 2009.

(6)

Gyldighedsperioden for afgørelse 2007/641/EF bør derfor forlænges —

1)

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»Den udløber den 31. marts 2010. Den tages op til fornyet overvejelse med regelmæssige mellemrum, mindst hver sjette måned, og omgående, hvis situationen udvikler sig i Republikken Fijiøerne, eller hvis det er begrundet i nye formelle konsultationer med AVS-landene og Republikken Fijiøerne, som udmunder i specifikke tilsagn.«

2)

Bilaget erstattes af bilaget til denne afgørelse.

6.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/50

(1)

Ved forordning (EF) nr. 287/2009 (2) indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Efter vedtagelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger fortsatte Kommissionen sin undersøgelse vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesse. Undersøgelsen bekræftede de foreløbige undersøgelsesresultater om, at der fandt skadevoldende dumping sted i forbindelse med denne import.

(3)

Undersøgelsens endelige resultater og konklusioner fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (3).

(4)

Efter vedtagelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger afgav den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Brasilien, Companhia Brasileira de Aluminio (CBA), et pristilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. I dette tilsagn tilbød CBA at sælge den pågældende vare til eller over priser, der afhjælper de skadevoldende virkninger af dumpingen, som undersøgelsen påpegede. CBA gav tilsagn om en minimumsimportpris for alle de forskellige varetyper med det formål at begrænse risikoen for omgåelse.

(5)

Tilbuddet indeholdt også indeksering af minimumsimportpriserne, eftersom prisen på den pågældende vare er direkte forbundet med prisen på det vigtigste råmateriale, først og fremmest aluminium, som er en råvare, der handles på verdensplan med en offentliggjort referencepris på London Metal Exchange (»LME«).

(6)

Den tilbudte minimumsimportpris fra virksomheden var baseret på den ikke-skadevoldende pris, der var blevet beregnet for undersøgelsesperioden på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgspriser.

(7)

CBA's tilsagn indeholdt også den bestemmelse, at alt salg ville ske direkte fra CBA til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og at CBA ville forpligte sig til ikke at sælge andre varer end dem, der var omfattet af tilsagnet til kunder, der købte varer omfattet af tilsagnet.

(8)

CBA indvilligede også i regelmæssigt at tilsende Kommissionen nærmere oplysninger om sin eksport til Fællesskabet, hvilket giver Kommissionen mulighed for effektiv overvågning af tilsagnet.

(9)

EF-erhvervsgrenen fremførte, at tilsagnet fra Brasilien kunne godkendes på visse betingelser, herunder anvendelse af en kunstig valutakurs mellem amerikanske dollar og euro og et kvantitativt loft. Begge disse argumenter vedrørende Brasiliens tilsagn måtte afvises af følgende grunde. For så vidt angår påstanden om, at der bør anvendes en kunstig valutakurs, bemærkes det, at LME-prisen vil blive omregnet fra amerikanske dollar til euro på basis af den vekselkurs, der offentliggøres hver måned, og derfor påvirkes beløbet i euro af kurssvingninger, hvilket er virksomhedens egen risiko. For så vidt angår det andet argument, kan Kommissionen ikke se, at det er relevant med et kvantitativt loft i dette tilfælde i betragtning af det meget konkurrenceprægede marked for den pågældende vare i EU og af, at der ikke blev fremlagt eller fundet oplysninger i løbet af undersøgelsen, som bekræftede nødvendigheden af sådan et element. Der blev ikke fremsat andre bemærkninger til dette tilsagn.

(10)

I betragtning af ovenstående kan tilsagnet fra CBA godtages.

(11)

For at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at overvåge, om virksomheden overholder tilsagnet, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for antidumpingtolden betinget af, i) at der forelægges en tilsagnsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 925/2009, at de importerede varer er fremstillet af nævnte virksomhed og afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomhed til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og iii) at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis fakturaen ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, betales der antidumpingtold med den relevante sats.

(12)

For at sikre, at tilsagnet overholdes, gøres importørerne i ovennævnte rådsforordning opmærksom på, at der, hvis forordningens betingelser ikke opfyldes, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnene tilbage, kan opstå toldskyld i forbindelse med de pågældende transaktioner.

(13)

Hvis tilsagnene misligholdes eller trækkes tilbage, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnene tilbage, finder den antidumpingtold, der blev indført i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, automatisk anvendelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9 —

6.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/52

(1)

Den 2. september 2004 indgav SWA (Scotch Whisky Association) en klage i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 3286/94 (»forordningen«) på vegne af sine medlemmer, der repræsenterer den skotske whiskyindustri.

(2)

Klageren påstod, at Fællesskabets salg af skotsk whisky i Den Østlige Republik Uruguay var genstand for en række handelshindringer i den i forordningens artikel 2, stk. 1, anførte betydning. De påståede handelshindringer var alle direkte forbundet med IMESI-punktafgiften i Uruguay (IMESI — Impuesto Especifico Interno) og bestod i:

(3)

Klageren påstod endvidere, at disse former for praksis forvoldte negative handelsmæssige virkninger i den i forordningens artikel 2, stk. 4, nævnte forstand.

(4)

Kommissionen fastslog derfor efter høring af det rådgivende udvalg, der er nedsat ved forordningen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelsesprocedure med henblik på at undersøge de juridiske og faktuelle omstændigheder. Følgelig blev der indledt en undersøgelsesprocedure den 23. oktober 2004 (2).

(5)

I løbet af undersøgelsesproceduren gav de uruguayanske myndigheder udtryk for deres vilje til at undersøge muligheden for en tilfredsstillende løsning for alle parter. Kommissionens tjenestegrene indvilgede i at drøfte forskellige måder til at behandle de spørgsmål, der var rejst i klagen. På grundlag af drøftelserne foreslog de uruguayanske myndigheder at bilægge tvisten ud fra følgende elementer:

(6)

Uruguay gennemførte de to første punkter inden for de aftalte frister, men ændringen i IMESI-strukturen blev forsinket indtil 2007, hvor Uruguay med bekendtgørelse nr. 520/2007 af 27. december 2007 indførte en ny lovgivning om punktafgifter.

(7)

I begyndelsen af 2008 anmodede Kommissionen Uruguay om en række redegørelser for ændringerne i strukturen af den særlige interne afgift, som blev fremsendt i maj 2009. Redegørelserne fra Uruguays regering bekræftede, at de uruguayanske regler anvendes på en måde, som er i overensstemmelse med de relevante WTO-forpligtelser og Uruguays forpligtelser i forbindelse med bilæggelsen af tvisten.

(8)

På baggrund af ovenstående analyse skønnes det, at undersøgelsesproceduren har ført til en tilfredsstillende løsning på handelshindringerne som fremført i klagen fra SWA. Undersøgelsesproceduren bør derfor afsluttes, jf. s artikel 11, stk. 1.

(9)

Det rådgivende udvalg er blevet hørt om foranstaltningerne i denne afgørelse —

6.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/54

(1)

I henhold til artikel 8 i direktiv 2002/32/EF har foranstaltninger, der tilpasser bilag I til direktivet, til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet, og de skal derfor vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. direktivets artikel 11, stk. 3.

(2)

I henhold til artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF skal udkastet til foranstaltninger straks forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet til kontrol, og de har en frist på tre måneder regnet fra udkastets forelæggelse til at foretage denne kontrol.

(3)

Udkastet til Kommissionens direktiv om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for arsen, theobromin, Datura sp., Ricinus communis L., Croton tiglium L. og Abrus precatorius L. blev forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet den 28. juli 2009.

(4)

Kommissionens direktiv 2009/124/EF af 25. september 2009 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for arsen, theobromin, Datura sp., Ricinus communis L., Croton tiglium L. og Abrus precatorius L. (3) blev ved en fejl vedtaget inden udløbet af fristen for kontrol.

(5)

Direktiv 2009/124/EF bør derfor straks ophæves —