2.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 61/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

2.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 61/3

(1)

Procedurerne og betingelserne for salg af korn fra interventionsorganerne er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2131/93 (2).

(2)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3002/92 (3) er der fastsat fælles gennemførelsesbestemmelser for kontrol med anvendelse af og/eller bestemmelse for produkter fra intervention.

(3)

I den nuværende markedssituation er det hensigtsmæssigt at åbne en løbende licitation med henblik på eksport af 29 361 t byg, som det britiske interventionsorgan ligger inde med.

(4)

Der bør fastsættes særlige bestemmelser for at sikre, at transaktionerne og kontrollen hermed gennemføres korrekt. Til dette formål bør der indføres en ordning med sikkerhedsstillelse, så at de fastsatte mål nås, uden at det medfører overdrevent store udgifter for de erhvervsdrivende. Der bør derfor dispenseres fra visse regler, bl.a. i forordning (EØF) nr. 2131/93.

(5)

For at undgå reimport bør der i forbindelse med den licitation, der åbnes ved nærværende forordning, kun kunne eksporteres til visse tredjelande.

(6)

Med henblik på at modernisere forvaltningen af ordningen bør det fastsættes, at oplysningerne til Kommissionen skal fremsendes elektronisk.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

Rural Payment Agency

Lancaster House

Hampshire Court

Newcastle upon Tyne

NE4 7YH

United Kingdom

Tlf. (44-19) 12 26 58 82

Fax (44-19) 12 26 58 24

a)

højere end kvaliteten i licitationsbekendtgørelsen

b)

højere end minimumskravene for intervention, men lavere end kvaliteten i licitationsbekendtgørelsen, idet forskellen dog ligger inden for en margen på:

a)

enten acceptere partiet, som det foreligger

b)

eller afvise at overtage partiet.

2.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 61/9

(1)

De vejledende mængder, for hvilke der kan udstedes eksportlicenser af type B, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2044/2005 (3).

(2)

I betragtning af de oplysninger, som Kommissionen råder over dags dato, er de vejledende mængder for tomater, som er fastsat for den igangværende eksportperiode, snart ved at blive overskredet. Denne overskridelse vil skade ordningen for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager.

(3)

For at råde bod på denne situation bør der ske en afvisning af ansøgninger om licenser af type B for tomater, der udføres efter den 2. marts 2006, indtil udgangen af den igangværende eksportperiode —

2.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 61/10

(1)

På grundlag af oplysninger fremsendt af de kompetente myndigheder har Kommissionen konstateret, at der for perioden fra 1. september 2005 til 28. februar 2006 er udstedt importlicenser for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 for en mængde på 289 488 t, når der ses bort fra importlicenser for Basmati-ris. Importtolden for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20, undtagen Basmati-ris, bør derfor ændres.

(2)

Da toldsatsens fastsættelse skal finde sted senest 10 dage efter afslutningen af ovennævnte periode, bør nærværende forordning træde i kraft straks —

2.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 61/11

(1)

Den 8. og den 26. april 2004 modtog Kommissionen en fælles anmodning om henvisning fra myndighederne i Frankrig, Sverige og Tyskland i medfør af artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (2) (»fusionsforordningen«) om at undersøge en planlagt fusion, hvorved virksomheden Société de participations du Commissariat à l'Energie Atomique SA (»Areva«, Frankrig) erhverver fælles kontrol over Enrichment Technology Company Limited (»ETC«, Det Forenede Kongerige), tidligere udelukkende kontrolleret af virksomheden Urenco Limited (»Urenco«, Det Forenede Kongerige).

(2)

Areva kontrolleres af Commissariat à l’Energie Atomique (»CEA«), som på sin side kontrolleres af den franske stat. Areva er aktiv på tre hovedområder: a) alle trin i kernekraftindustrien, b) sektoren for tilslutningsudstyr og c) transport og distribution af el. Virksomheden er især aktiv på markedet for uranberigelse via sit datterselskab, Eurodif, og den ejer Europas største uranberigelsesanlæg. Anlægget er ved at være gammelt og anvender en gammeldags og dyr gasdiffusionsteknologi. Eurodif har en nominel kapacitet på 10,8 mio. enheder for separativt arbejde (separative work units, SWU) om året, og i 2002 leverede Eurodif omkring 9 mio. SWU.

(3)

Urenco Limited blev etableret inden for rammerne af Almelo-traktaten, som blev indgået i begyndelsen af 1970'erne mellem Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige for at udvikle og udnytte centrifugeteknologi til uranberigelse. Urenco er holdingselskab i Urenco-koncernen, som omfatter to hovedselskaber, Uranium Enrichment Company (»UEC«) og Enrichment Technology Company (»ETC«). UEC er aktiv internationalt inden for uranberigelse med den moderne og effektive centrifugeringsteknologi. ETC er involveret i udvikling, formgivning og fremstilling af centrifuger til uranberigelse. Aktionærerne i Urenco omfatter British Nuclear Fuels, RWE og EON.

(4)

Den foreslåede fusion består i, at Areva erhverver en interesse på 50 % i ETC, som bliver et fællesforetagende mellem Areva og Urenco. ETC's aktiviteter vil være begrænsede til forskning og udvikling, udformning og fremstilling af centrifugeringsudstyr øverst i produktionskæden, mens Areva og Urenco vil fortsætte deres aktiviteter på markedet for uranberigelse længere nede i produktionskæden.

(5)

Urenco har overført alle de ressourcer, der er nødvendige for at udforme og fremstille centrifugeringsudstyr, herunder produktionsfaciliteter, teknologi (intellektuelle ejendomsrettigheder), finansielle ressourcer og ansatte, til ETC. Fællesforetagendet er derfor bragt i en situation, hvor det kan udøve alle de funktioner, der har forbindelse til dets forretningsaktiviteter.

(6)

I en vis periode vil fællesforetagendet hovedsagelig sælge centrifugeringsudstyr til sine moderselskaber. I betragtning af de lange produktionstider i atomkraftindustrien kunne dette imidlertid betragtes som en indledende periode, efter hvilken andre operatører kan forventes at blive ETC-kunder. Kommissionen finder derfor, at fællesforetagendet på permanent grundlag vil udøve alle de funktioner, der hører til i en selvstændig økonomisk enhed i den i fusionsforordningens artikel 3, stk. 2, omhandlede betydning, og at den planlagte transaktion således udgør en fusion. Det synspunkt finder støtte hos de tyske og franske myndigheder.

(7)

Fusionen når ikke op til de tærskler for omsætningen, der er fastlagt i fusionsforordningens artikel 1, og har således ikke en fællesskabsdimension. Parterne anmeldte fusionen til de nationale konkurrencemyndigheder i Det Forenede Kongerige, Frankrig, Tyskland og Sverige. Det Forenede Kongerige besluttede, at fusionen ikke var egnet til en undersøgelse i henhold til landets egne procedurer, men de tre andre medlemsstater anmodede i fællesskab Kommissionen om at undersøge fusionen i henhold til fusionsforordningens artikel 22. De tre pågældende medlemsstater mente, at fusionen truede med at skabe eller styrke en dominerende stilling ved at skabe en strukturel forbindelse mellem de to vigtigste europæiske leverandører af ydelser vedrørende uranberigelse, og at der ville være en virkning på handelen mellem medlemsstater, da de geografiske markeder blev betragtet som værende i det mindste EØS-dækkende. Kommissionen fandt, at den fælles anmodning om henvisning opfylder kravet i fusionsforordningens artikel 22, stk. 3, og accepterede derfor jurisdiktion i sagen.

(8)

De pågældende trin i fremstillingen af nukleart brændsel er: konversion, uranberigelse og brændselsfremstilling. Produktionen af energi i nukleare reaktorer er et resultat af fissionen eller spaltningen af U-235 atomer, en proces, der frigiver energi i form af varme. U-235 er den vigtigste fissile isotop af uran. Uranberigelse er det dyreste trin i fremstillingen af nukleart brændsel. Uranberigelse består i at øge procentdelen af fissile U235-isotoper i uran sammenlignet med U238-isotoper. Til civil fremstilling af nuklear elektricitet beriges uran til et 3-5 % niveau og kaldes lavt beriget uran (»LEU«). I de fleste tilfælde yder uranberigelsesvirksomheden ydelser vedrørende uranberigelse eller leverer beriget uran til offentlige værker ved at omdanne det uran, der kommer fra det offentlige værk, til lavt beriget uran, som opfylder internationalt accepterede standarder. I nogle tilfælde sælges lavt beriget uran imidlertid ganske enkelt til offentlige værker i stedet for at blive beriget på disses vegne (levering af LEU).

(9)

Der er to måder, hvorpå der kan tilbydes ydelser vedrørende uranberigelse: uranberigelse i centrifuger eller gasdiffusionsanlæg; eller nedblanding af højt beriget uran (3) (»Highly Enriched Uranium, HEU«), der er et resultat af afviklingen af de russiske kernevåben, hvor HEU fortyndes til at producere LEU. Kommissionens markedsundersøgelse viste tydeligt, at nedblandet HEU og beriget naturligt uran er substitutter set fra efterspørgselssiden.

(10)

Uran til brændstof kan inddeles i tre typer LEU: beriget naturligt uran (ENU), beriget oparbejdet uran (ERU) og blandet oxid (MOX). Markedsundersøgelsen bekræftede, at disse ikke er indbyrdes substituerbare produkter og således udgør separate produktmarkeder.

(11)

Det kan konkluderes, at produktmarkedet omfatter beriget naturligt uran, beriget udarmet uran og nedblandet HEU med et indhold på 3-6 % af U-235. På grundlag af deres forskellige karakteristika bør beriget oparbejdet uran og blandet oxidbrændsel ikke omfattes af det relevante produktmarked.

(12)

Der er nogle tegn på, at markedet kan omfatte hele Europa; det gælder især følgende: i) stabiliteten i markedsandele – i de sidste tretten år har de to europæiske uranberigelsesvirksomheder konstant delt omkring 80 % af det europæiske marked; ii) de lokale leverandører i de forskellige regioner i verden, hvor der bruges LEU, har stærke stillinger på deres hjemmemarkeder (Rusland, USA, Asien), mens de asiatiske og amerikanske uranberigelsesvirksomheders samlede andel har ligget langt under 5 % i den periode; iii) der er et begrænset konkurrencepres fra leverandører uden for EU, især på grund af den såkaldte »Corfu-erklæring«, der som mål har at skabe sikre leverancer fra de europæiske uranberigelsesvirksomheders side og begrænse importen fra Rusland til maksimalt 20 %.

(13)

Imidlertid har Kommissionen også fundet tegn på, at den russiske leverandør, Tenex, kan udøve et vist konkurrencepres på parterne, og at konkurrencevilkårene kan ændre sig i den nærmeste fremtid, da USEC måske vil omdirigere noget af sin kapacitet til Europa. Hvad denne beslutning angår, kan spørgsmålet om det geografiske markeds rækkevidde under alle omstændigheder lades stå åbent, eftersom de tilsagn, som parterne afgav den 20. august 2004, fjerner Kommissionens alvorlige tvivl om, hvorvidt den foreslåede fusion er forenelig med det fælles marked, uanset om markedet omfatter hele EU eller har et større omfang.

(14)

De konkurrencemæssige betænkeligheder, som den foreslåede transaktion giver anledning til, kan inddeles i følgende hovedgrupper:

(15)

Kontrol med kapacitetsbeslutninger: Ifølge den anmeldte transaktion ville hverken Areva eller Urenco være i stand til at købe centrifuger fra ETC uden eksplicit forhåndsgodkendelse fra det andet moderselskab. Med andre ord vil begge parter være i stand til at forhindre, at den anden part foretager kapacitetsforøgelser. Fællesforetagendet giver således hver af parterne mulighed for at kontrollere den anden parts kapacitet.

(16)

Koordinering af kapaciteten: Inden for centrifugeteknologi er der en meget stærk forbindelse mellem kapacitetsniveau og samlet produktion. Fra et teknisk synspunkt kræver teknologien, at centrifugerne, når de først er sat i gang, ikke slukkes i hele deres levetid ([…]). Hvis der lukkes for centrifugerne, og de derefter genstartes, er der forhøjet risiko for, at de beskadiges. Desuden er uranberigelsesindustrien yderst kapitalintensiv med meget lave marginalomkostninger. I betragtning af disse teknologiske og kommercielle begrænsninger er centrifugernes produktion derfor normalt tæt på kapacitetsniveauet.

(17)

Kapacitetsniveauet (produktionsniveauet) er blandt de vigtigste faktorer, der påvirker priserne på uranberigelsesmarkedet. Som et resultat af transaktionen vil de to vigtigste konkurrenter på uranberigelsesmarkedet (Areva og Urenco er de to europæiske uranberigelsesselskaber med omkring 80 % af det europæiske marked i de sidste tretten år og 40 % på verdensplan) være i stand til at skabe en perfekt koordinering af kapacitetsbeslutningerne. Dette vil sandsynligvis føre til opadgående pres på priserne i EU og resten af verden.

(18)

Stiltiende koordinering af leverancerne til EU: Ud over den sandsynlige negative indvirkning på priserne som følge af fælles kapacitetsbeslutninger vil transaktionen også kunne gøre det lettere at skabe en stiltiende koordinering af leverancerne til EU. Snarere end stiltiende at koordinere priserne direkte, hvilket forekommer at være vanskeligt på dette marked, er koordinering af udbuddet i form af opretholdelse af en bred opdeling af markedsandele på EU-markedet en potentiel mulighed. I sidste instans vil en sådan koordinering af udbuddet have den virkning, at prisniveauet på markedet hæves (eller forhindre, at det falder, i forbindelse med at Arevas omkostninger falder).

(19)

De faktorer, der gør koordinering af udbuddet mere sandsynlig efter transaktionen, end den var tidligere, er i) centralisering af kapacitetsbeslutninger i ETC, ii) ETC's strukturelle forbindelse og iii) øgede muligheder for udveksling af oplysninger.

(20)

Ud fra hypotesen om et EU-marked skal det bemærkes, at der skal opnås en fælles forståelse mellem kun to markedsdeltagere, Areva og Urenco. USEC vil sandsynligvis ikke være en konkurrencemæssig trussel i den nærmeste fremtid, og Tenex står over for regelbaserede begrænsninger i sine leverancer til EU.

(21)

Koordinering af udbuddet er i sig selv ikke alt for kompliceret. Antallet af kunder på EU-markedet er begrænset. Ved ikke at byde på en specifik kontrakt eller ved at afgive et bud, der ikke er attraktivt, kan man overlade en kunde (eller en salgsmulighed) til den anden part, så der opretholdes en bred opdeling af markedsandele på EU-markedet. Der er kun 13 europæiske offentlige værker (i EU15), som driver atomkraftanlæg. Antallet af forsyningsmuligheder, såsom bud på leverancer til dækning af (en del af) de europæiske offentlige anlægs behov eller muligheden for at indgå kontraktforlængelser, er ligeledes noget begrænsede, inden for en margen på 10-20 om året.

(22)

Graden af transparens på dette marked synes at være tilstrækkelig høj til at opretholde en koordinering af udbuddet på det europæiske marked. Som angivet ovenfor er der kun få europæiske kunder og nogle få leveringsmuligheder hvert år. Vigtigere er det, at der kun kræves koordinering af to spillere, Areva og Urenco.

(23)

Arevas og Urencos fælles kontrol over ETC vil øge transparensen mellem parterne med hensyn til hver af parternes kapacitetsplaner og andre konkurrenceparametre. Dette skyldes hovedsagelig informationsstrømmene fra ETC til dennes aktionærer og i ganske særlig grad den afgørende rolle, der spilles af ETC's bestyrelse, som er udpeget af Areva og Urenco.

(24)

Mulighederne for at omdirigere og øge salget til EU kan være begrænset. Skulle en af parterne afvige fra den fælles forståelse, kunne den anden gøre gengæld ved midlertidigt at gå tilbage til en intens konkurrence. Det forhold, at hver part er afhængig af den anden part for sådanne vitale strategiske beslutninger som kapacitetsbeslutninger, øger desuden sandsynligheden for, at virksomhederne vil holde sig til den fælles forståelse.

(25)

På et hypotetisk EU-marked er tredjeparter, såsom konkurrenter eller kunder, måske ikke i stand til at imødegå den koordinering af udbuddet, som de vigtigste uranberigelsesselskaber i EU måtte iværksætte. De eneste andre synlige konkurrenter, Tenex og USEC, er måske ikke i stand til at destabilisere en fælles forståelse mellem to parter.

(26)

På lignende måde kan kunderne ikke betragtes som værende i stand til at forhindre de to parters koordinering af udbuddet. Den eneste undtagelse, hvis der er en, er EDF. I betragtning af sin størrelse må denne virksomhed betragtes som værende i stand til at opretholde et vist minimum af konkurrence mellem de to parter. Når den samlede kapacitet er stram for begge parter, er det imidlertid sandsynligt, at EDF's konkurrencemæssige spillerum bliver forholdsmæssigt mindre.

(27)

Konklusion: I betragtning af ovenstående havde Kommissionen alvorlig tvivl om foreneligheden og fandt, at den forslåede transaktion ville kunne føre til skabelsen af en fælles dominerende stilling for Areva og Urenco på et potentielt muligt EU-uranberigelsesmarked, jf. fusionsforordningens artikel 2, stk. 3.

(28)

I betragtning af de øgede muligheder, som fællesforetagendet tilbyder parterne for at koordinere nedad i produktionskæden med hensyn til uranberigelseskapacitet og samlet produktion på det europæiske marked, ville der være en årsagssammenhæng mellem en sådan koordinering og oprettelsen af fællesforetagendet. Kommissionen fandt derfor, at Arevas deltagelse i fællesforetagendet også sandsynligvis vil begrænse konkurrencen i betydelig grad som omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 4, i fusionsforordningen, enten på et europæisk eller et internationalt marked. Det kan ikke konkluderes med tilstrækkelig stor sikkerhed, at betingelserne for en fritagelse i henhold til traktatens artikel 81, stk. 3, er opfyldt. Især er der ikke noget, der peger i retning af, at en eventuel koordinering mellem Areva og Urenco vil komme forbrugerne til gode, eller at de restriktioner, der indgår i de aftaler, der bringer den foreslåede transaktion i stand, er absolut nødvendige.

(29)

Den 20. august 2004 forelagde parterne en række tilsagn i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 8, stk. 2. Disse blev ændret af parterne den 3. september 2004. Kommissionen er af den opfattelse, at tilsagnene på tilfredsstillende vis bortvejrer de konkurrencemæssige betænkeligheder, som fusionen har givet anledning til.

(30)

De foreslåede tilsagn består af følgende centrale elementer: i) fjernelse af parternes vetoret over kapacitetsstigninger; ii) styrkelse af brandmure for at forhindre informationsstrømme mellem parterne og mellem fællesforetagendet og parterne; og iii) meddelelse af oplysninger til Euratoms Forsyningsagentur for at sætte dette i stand til at overvåge priserne på uranberigelse og om nødvendigt at gøre det muligt for det at træffe korrigerende foranstaltninger, f.eks. ved at øge importen fra tredjepart.

(31)

I den oprindelige aktionæraftale om fællesforetagendet forudses det, at leverancer af centrifuger til Areva og Urenco, uanset om de er led i fællesforetagendets forretningsplan/budget eller går derudover, vil kræve enstemmig godkendelse fra ETC-bestyrelsens side. Da der vil blive udpeget et lige stort antal medlemmer af Areva og Urenco, vil hverken Areva eller Urenco være i stand til at forhindre den anden parts kapacitetsforøgelser ud over, hvad der er forudset i den aktuelle forretningsplan.

(32)

For at fjerne Kommissionens betænkeligheder gav parterne tilsagn om, at aktionæraftalen ændres på en sådan måde, at når det foreslås, at fællesforetagendet indgår en ny leveringsaftale for centrifuger med en af parterne, skal en sådan beslutning ikke kræve bestyrelsens godkendelse, men vil være et anliggende for ledelsen, forudsat at: a) vilkårene ikke er mere favorable end andre kontrakter med Areva eller Urenco, b) kontrakterne forudsætter godkendelse fra det fælles udvalg eller firepartsudvalget eller nogen anden reguleringsmyndigheds godkendelse, og at godkendelserne gives, og c) de foreslåede ekstra kapitalomkostninger ikke overstiger [< 20] mio.

(33)

Ophøret af vetoretten vedrørende levering af centrifuger vil udelukke den ene parts ret til at nedlægge veto mod udvidelse af den anden parts kapacitet. Medlemmerne af ledelsen, som ikke er medlemmer af bestyrelsen, følger moderselskabernes anvisninger, forudsat at disse ikke er i strid med fællesforetagendets økonomiske interesser. Desuden skal de uafhængige revisorer for fællesforetagendet med regelmæssige mellemrum rapportere til Kommissionen om opfyldelsen af dette element i tilsagnene.

(34)

For at fjerne Kommissionens betænkelighed med hensyn til, at dannelsen af fællesforetagendet ville kunne lette koordineringen mellem Areva og Urenco ved udvidede muligheder for udveksling af oplysninger gennem ETC, har parterne givet tilsagn om at styrke brandmurene mellem parterne og ETC og mellem hver af parterne.

(35)

Brandmursmekanismen involverer en række individuelle punkter, der er rettet mod at mindske informationsstrømmen mellem ETC og moderselskaberne og omvendt. Den omfatter en bestemmelse om, at Areva/Urenco ikke skal have adgang til kommercielt følsomme oplysninger om ETC-koncernen og omvendt, at Areva og Urenco ikke indgår i den daglige drift af ETC, og at ETC's ledelsesstruktur skal være uafhængig af parterne. Den fastsætter også specifikke pligter for de medlemmer af ETC's bestyrelse, som eventuelt ikke har kommercielt ansvar på uranberigelsesområdet hos nogle af de to parter. Intet bestyrelsesmedlem i ETC må anmode om eller modtage nogen kommercielt følsomme oplysninger, der ikke specifikt er forbeholdt bestyrelsen, ej heller må vedkommende benytte eller rundsende følsomme oplysninger til noget andet formål, og intet bestyrelsesmedlem må være involveret i forhandlinger om nogen kontrakter med aktionærer eller tredjeparter, og ingen oplysninger om sådanne individuelle aftaler må røbes for aktionærerne. ETC's bestyrelse vil kun modtage de oplysninger, der er nødvendige for at gøre det muligt for dens medlemmer at opfylde deres betroede opgaver. Desuden skal de uafhængige revisorer for fællesforetagendet med regelmæssige mellemrum rapportere til Kommissionen om opfyldelsen af dette element i tilsagnene.

(36)

For at styrke Forsyningsagenturets overvågningsrolle har parterne desuden givet tilsagn om at give Forsyningsagenturet alle relevante kontraktoplysninger om uranberigelseskontrakterne. Disse oplysninger omfatter priser og betalingsvilkår samt alle andre relevante prisoplysninger, som Forsyningsagenturet kræver med hensyn til kontrakter om uranberigelse enten i eller uden for EU. Disse oplysninger skal gøre det muligt for Forsyningsagenturet nøje at overvåge udviklingen i de priser på beriget uran, som hver af parterne beregner. Hvis priserne hæves af parterne i fremtiden, vil disse oplysninger give Forsyningsagenturet grundlag for at træffe korrigerende foranstaltninger i sin forsyningspolitik med henblik på at øge importen af ikke-europæisk beriget uran til at modvirke parternes eventuelle ubegrundede prisstigninger. Kommissionen er af den opfattelse, at Forsyningsagenturet allerede har beføjelse til at overvåge priserne i uranberigelseskontrakter, og at det har beføjelse til at tilpasse sin forsyningspolitik. Forsyningsagenturet har bekræftet, at det er rede til at påtage sig en sådan overvågningsrolle.

(37)

Ophøret af vetoretten vedrørende levering af centrifuger vil fjerne parternes vetoret vedrørende udvidelse af den anden parts kapacitet. Medlemmerne af ledelsen, som ikke er medlemmer af bestyrelsen, følger moderselskabernes anvisninger, forudsat at disse ikke er i strid med fællesforetagendets økonomiske interesser. Kommissionen finder, at dette tilsagn vil fjerne betænkelighederne med hensyn til, at parterne vil koordinere vedrørende kapacitetsudvidelser på grundlag af bestyrelsens rettigheder.

(38)

Kommissionen finder, at den forstærkede brandmursmekanisme i betydelig grad vil mindske informationsstrømmen mellem parterne og dermed mindske transparensen som følge af det fælles ejerskab af ETC.

(39)

Ved at Forsyningsagenturet får omfattende kontraktoplysninger, bliver det i stand til at overvåge parternes prisadfærd, og hvis prisfastsættelsen efter Forsyningsagenturets opfattelse ikke er i overensstemmelse med udviklingen på markedet for uranberigelse, kan det træffe korrigerende foranstaltninger, især ved at øge importen af beriget uran fra Rusland. Kommissionen forventer, at dette vil bringe disciplin i parternes prisadfærd.

(40)

Overordnet set pegede markedsanalysen i retning af, at de foreslåede tilsagn med visse ændringer vil være tilstrækkelige til at fjerne Kommissionens betænkeligheder. I de reviderede tilsagn fra den 3. september 2004 forpligtede parterne sig yderligere til at gøre det muligt for ETC's eksterne revisorer som led i deres regelmæssige årlige revision at rapportere til Kommissionen om overholdelse af de elementer i tilsagnene, der vedrører ændringen af aktionæraftalen og opførelsen af brandmure.

(41)

Den 23. september 2004 afgav Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser en positiv udtalelse om udkastet til beslutning og godkendte vedtagelsen af udkastet til beslutning.

(42)

På baggrund af ovenstående blev det konkluderet, at de af parterne foreslåede tilsagn ændrer den anmeldte fusion i et sådant omfang, at Kommissionens alvorlige tvivl med hensyn til fusionens forenelighed med det fælles marked fjernes. Fusionen erklæres derfor forenelig med det fælles marked i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, og med artikel 57 i EØS-aftalen, forudsat at tilsagnene overholdes.

2.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 61/17

(1)

Den 4. november 2004 modtog Kommissionen en anmeldelse efter artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (fusionsforordningen) af en planlagt fusion, hvorved de tyske virksomheder Bertelsmann AG (Bertelsmann), virksomhedens helejede datterselskab Grüner + Jahr AG & Co. KG (G+J) og Axel Springer AG (Springer), ved køb af aktier erhverver fælles kontrol over et nyoprettet joint venture-selskab. Bertelsmann (og G+J) og Springer omtales under et som parterne.

(2)

Den 29. november 2004 underrettede den tyske konkurrencemyndighed, Bundeskartellamt, Kommissionen om, at den påtænkte fusion truede med at påvirke konkurrencen betydeligt enten på det tyske marked for rotationsdybtryk eller på det tyske marked for tidskritiske trykte produkter, især blade.

(3)

I sin beslutning af 23. december 2004 fastslog Kommissionen, at der var alvorlig tvivl om, hvorvidt den anmeldte transaktioner var forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen. Kommissionen indledte derfor procedure i sagen efter fusionsforordningen artikel 6, stk. 1, litra c), og besluttede, at den i medfør af fusionsforordningen artikel 9, stk. 3, litra a), selv skulle behandle de forhold, den tyske konkurrencemyndighed havde påpeget.

(4)

Bertelsmann er en international medievirksomhed. Dens trykkeriaktiviteter er koncentreret i datterselskabet Arvato AG (Arvato), som kontrollerer det tyske anlæg til rotationsdybtryk Maul-belser i Nürnberg, offsettrykkeriet Mohn Media i Gütersloh og en række andre trykkerier i Europa, som anlæggene til rotationsdybtryk Eurogravure S.p.A. i Italien og Eurohueco S.A. i Spanien. Derudover vil Arvato åbne et nyt anlæg til rotationsdybtryk i Liverpool inden for de næste to år. Endvidere har Bertelsmanns helejede forlagsdivision, G+J, som beskæftiger sig med udgivelse, tryk og distribution af aviser og blade, to anlæg til rotationsdybtryk i Tyskland, nemlig i Itzehoe (i nærheden af Hamborg) og Dresden.

(5)

Springer er aktiv inden for udgivelse, trykning og distribution af aviser og blade og har aktier i tv- og radiostationer. Springer driver to anlæg til rotationsdybtryk i Tyskland, nemlig i Ahrensburg (i nærheden af Hamborg) og i Darmstadt. Virksomheden har desuden tre offsettrykkerier, der udelukkende trykker aviser.

(6)

Fusionen består i, at NewCo får tilført Arvatos, G+J’s og Springers fem tyske anlæg til rotationsdybtryk og Arvatos kommende anlæg til rotationsdybtryk i Det Forenede Kongerige. Efter transaktioner vil Bertelsmann og G+J hver have en andel på 37,45 % af NewCo, mens Springer vil have de resterende 25,1 % med vetoret i forbindelse med strategiske beslutninger. NewCo er et selvstændigt fungerende joint venture-selskab og kontrolleres af Bertelsmann og Springer i fællesskab.

(7)

Et flertal i Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner støttede på udvalgets 131. møde den 22. april 2005 Kommissionens forslag om at vedtage en beslutning om at godkende fusionen (2).

(8)

Høringskonsulenten gav i en rapport af 27. april 2005 udtryk for, at parternes ret til at blive hørt var overholdt (3).

(9)

Med hensyn til de relevante produktmarkeder koncentrerede Kommissionen sin markedsanalyse om, hvorvidt og i hvilken udstrækning rotationsdybtryk og offset er substituerbare teknikker, og hvorvidt de forskellige trykte produkter som blade, kataloger og reklamer udgør særskilte produktmarkeder.

(10)

Markedsundersøgelsen viste, at rotationsdybtryk generelt ikke kan erstattes af offset. Rotationsdybtryk benyttes især til trykning af store mængder, dvs. ordrer på store oplag og mange sider, mens offset især bruges til mindre mængder. Omkostningerne ved trykkeprocessen er meget forskellige for offset og rotationsdybtryk, afhængigt af ordrens omfang. Mens der er tale om forholdsvis højere faste omkostninger ved trykpresser til rotationsdybtryk, har de større kapacitet og ydeevne og kan derfor trykke store sideantal hurtigere og med større omkostningseffektivitet. Trykpresser til offsettryk kan derimod kun trykke et mere begrænset antal forskellige sider i et enkelt oplag (højst 72 sider mod op til 192 sider ved rotationsdybtryk). Markedsundersøgelsen bekræftede, at offset ikke lægger konkurrencepres på rotationsdybtryk af blade med over 64 sider i oplag på over 360 000 eksemplarer eller for kataloger og reklamer med over 64 sider i oplag på over 450 000.

(11)

En trykpresse til rotationsdybtryk kan trykke blade, reklamer og kataloger. Alligevel er der tale om et særskilt produktmarked, i hvert fald for blade. Blade er generelt mere tidskritiske end reklamer eller kataloger på grund af deres aktuelle indhold og sene deadlines for indrykkelse af annoncer. Trykning af blade stiller imidlertid større krav til færdiggørelsesprocessen, især når der er tale om indlæg eller vedlæggelse af produktprøver. De relevante maskiner til færdiggørelse er i de fleste tilfælde installeret på eller i nærheden af trykkeriet, for at bladene kan blive klar til tiden, mens det derimod oftere er tredjemand, der færdiggør kataloger. Endvidere er distributionssystemet for blade helt forskelligt fra distribution af kataloger og reklamer, og trykkeprocessen skal derfor tilpasses de specifikke krav i forbindelse med blade. Med hensyn til kataloger og reklamer kan det stå åbent, om der er tale om et enkelt eller særskilte produktmarkeder, da ingen af markedsopdelingerne giver anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder.

(12)

I hvert fald for Tysklands vedkommende må man antage, at der er tale om et nationalt marked for trykning af blade. For resten af EØS kan afgrænsningen af det geografiske marked for trykning af blade stå åben, fordi der ikke opstår konkurrencemæssige betænkeligheder selv med den snævreste markedsdefinition (nationale markeder).

(13)

Tyske blade trykkes næsten udelukkende i Tyskland. En af årsagerne er, at blade er tidskritiske, og risikoen for forsinkede leverancer stiger i takt med afstanden mellem trykkeriet og distributionsområdet. Desuden har mange trykkerier i andre lande i øjeblikket vanskeligheder med at forsyne de tyske forlag. Det tyske bladdistributionssystem er forholdsvis kompliceret på grund af sin decentraliserede struktur (i modsætning til f.eks. det franske, hvor Paris fungerer som distributions-center). Endvidere opdeler forlagene Tyskland i forskellige såkaldte »Nielsen-områder«, afhængigt af sammensætningen af målgrupper for reklamer. Trykningen skal justeres herefter, hvilket er vanskeligt for mange trykkerier uden for Tyskland.

(14)

Med hensyn til kataloger viste markedsundersøgelsen, at trykordrer ofte spredes på en række trykkerier af hensyn til forsyningssikkerheden og rettidig levering af de ønskede store mængder. Det blev generelt bekræftet, ikke blot at katalogkunder i andre lande importerer varer, især fra Tyskland, men også at tyske kunder betragter udenlandske trykkerier som mulige alternativer. Det relevante geografiske marked for kataloger kan defineres som Tyskland og nabolandene (Frankrig, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Polen og Danmark) samt Italien og Slovakiet, der omfatter store udenlandske trykkerier i disse områder som Quebecor, Roto Smeets, Mondadori, Ilte, Rotocalcografica og Ringier.

(15)

Trykning af reklamer til tyske kunder foregår i vid udstrækning i Tyskland. På trods af en lavere importandel for trykning af reklamer end for trykning af kataloger, kan tyske kunder dog let benytte sig af pålidelige udenlandske trykkerier. Trykning af reklamer skaber ikke særlige vanskeligheder, der kan sammenlignes med vanskelighederne på markedet for trykning af blade, som f.eks. særlig klargøring eller specifikke distributionsvilkår. Desuden er reklamer generelt ikke så tidskritiske som blade. Da de fleste udgivere af store kataloger samtidig udsender reklamer, ville det endvidere være let for dem at udnytte deres allerede etablerede forbindelser til udenlandske trykkerier til også at bestille reklamer. Derfor kan det geografiske marked for rotationsdybtryk af reklamer betragtes som det samme som for kataloger, dvs. Tyskland, nabolandene, Italien og Slovakiet.

For resten af EØS kan afgrænsningen af det geografiske marked for trykning af kataloger og/eller reklamer stå åben, da der ikke opstår konkurrencemæssige betænkeligheder med selv den snævreste definition (nationale markeder).

(16)

Det påtænkte joint venture vil drive virksomhed på markederne for rotationsdybtryk af blade, kataloger og reklamer i en række EØS-lande. De alvorligste virkninger af den påtænkte fusion vil — på grund af placeringen af de fem eksisterende trykkerier, der skal indgå i joint venturet — ske i Tyskland.

(17)

Kommissionen fandt, at på markedet for rotationsdybtryk af kataloger og reklamer vil NewCos markedsandele blive på [20-25] % (4) på et marked bestående af Tyskland, nabolandene, Italien og Slovakiet, i henhold til parternes overslag på baggrund af omsætningsmængderne i 2003. Med udgangspunkt i særskilte markeder for kataloger og reklamer vil det påtænkte joint venture få en andel på [15-20] % (4) af markedet for trykning af kataloger og [20-25] % (4) af markedet for trykning af reklamer. For Bertelsmanns aktiviteter inden for rotationsdybtryk, der forbliver uden for joint venturet, skal der lægges [0-5] % (4) til hver af disse markedsandele. På særskilte markeder og på et samlet marked for kataloger og reklamer vil Schlott og Quebecor ligge lige efter med andele på mellem [10-15] % (4) og [10-15] % (4), mens TSB vil få omkring [10-15] % (4). På et sådant marked er der derfor ingen konkurrencemæssige betænkeligheder hverken for et fælles marked for trykning af kataloger og reklamer eller for særskilte markeder for trykning af kataloger og reklamer. Derudover giver joint venturets markedsandele ikke anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder på noget andet geografisk marked i EØS (5).

(18)

Joint ventures andel af det tyske handelsmarked for rotationsdybtryk af blade vil blive omkring [0-50] % (4). De næste aktører er TSB og Schlott med omkring [20-25] % (4) hver og Burda med en andel på [0-5] % (4). Importen udgør [0-5] % (4), som i meget stor udstrækning stammer fra Burdas trykkerier i Vieux-Thann i Frankrig og Bratislava i Slovakiet. Ud over denne import trykkes kun ét tysk land i udlandet, nemlig af det nederlandske trykkeri Roto Smeets. På andre berørte nationale markeder i EØS giver joint ventures markedsandele ikke anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder. Derfor analyserede Kommissionen kun det tyske marked.

(19)

På det tyske marked for rotationsdybtryk af blade, kunne kunderne (forlagene) lide skade, hvis NewCo var i stand til at hæve sine priser, og kunderne ikke kunne imødegå sådanne prisstigninger ved at skifte til andre trykkerier på grund af manglende kapacitet. Parterne forsynede i 2003 handelsmarkedet med [150-200 kt] (4) ([100-150 kt] (4) fra Bertelsmann; [45-50 kt] (4) fra Springer), og yderligere [10-15 kt] (4) af disse forsyninger er i mellemtiden blevet interne, fordi parterne har opkøbt forlag. Tager man højde herfor, leverede parterne en samlet mængde til handelsmarkedet på [100-150 kt] (4).

(20)

Kommissionen har analyseret: 1) om konkurrenterne i øjeblikket har tilstrækkelig overskydende kapacitet til at erstatte dette salg i et væsentlig omfang, 2) om konkurrenterne kunne frigøre en sådan kapacitet ved at omlægge deres kapacitet til trykning af blade, 3) om der findes planer om kapacitetsudvidelser, og 4) om potentielle konkurrenter kunne bidrage til at stille yderligere kapacitet til rådighed til trykning af blade i tilfælde af en prisforhøjelse.

(21)

Nuværende overskydende kapacitet: Kapacitetsudnyttelsen har været ret høj i denne branche i de senere år. På grundlag af en forsigtig vurdering med en maksimal kapacitetsudnyttelse på 95 % og tallene for 2003, forekommer det rimeligt at anslå den overskydende kapacitet hos de tyske konkurrenter til trykning af blade til 17 kt.

(22)

Kapacitet gennem omstilling: Trykkerier med anlæg til rotationsdybtryk kan kun i begrænset omfang omstille deres kapacitet fra trykning af kataloger og reklamer til trykning af blade. Dette skyldes især forskellene i trykningernes hyppighed og varighed samt mængden af de forskellige trykte produkter. Blade trykkes regelmæssigt (hver uge, hver anden uge eller en gang om måneden). Eftersom de udgives over et langt tidsrum med faste intervaller, udgør de trykkeriets grundbelastning, som optager trykpresserne gennem hele året. Derimod udsendes kataloger fra postordrefirmaer eller rejseselskaber m.m. normalt kun to gange om året i meget store oplag (antal eksemplarer samt antal sider), og trykningen tager længere tid (op til flere uger). De trykkes normalt i maj/juni og oktober til december og udgør en spidsbelastning for trykkerierne. Den tredje kategori af trykte produkter, reklamer, bruges i det store og hele til at udnytte trykkekapaciteten mellem sæsonerne for trykning af kataloger på de dage i ugen, hvor der trykkes færre blade. På grund af disse tidsmæssige aspekter påpegede de fleste trykkerier, at en ubegrænset omstilling fra kataloger/reklamer til blade ikke ville være mulig.

(23)

Derfor angav de konkurrenter, der deltog i Kommissionens markedsundersøgelse, en omstillingssats fra trykning af reklamer og kataloger til trykning af blade på op til [15-20] % (4) af deres samlede kapacitet. Et tysk trykkeri oplyste ikke noget tal. Af forsigtighedshensyn og i overensstemmelse med de øvrige resultater af markeds-undersøgelsen anslog Kommissionen, at dette trykkeri, som på nuværende tidspunkt har en forholdsvis lav andel af markedet for trykning blade, kunne afsætte yderligere [10-15] % (4) af sin kapacitet til at trykke blade. På dette grundlag kunne de tre tyske trykkerier tilsammen stille omkring 130 kt til rådighed til trykning af blade, hvilket ville svare til en meget stor andel af den samlede kapacitet, parterne bruger til at trykke blade for tredjemand ([150-200 kt] (4) i 2003). Trykning af blade er generelt mere indbringende end både trykning af reklamer og en blanding af reklamer og kataloger. Konkurrenterne ville derfor ikke blot have en mulighed for, men også et incitament til at omstille deres kapacitet til at trykke blade.

(24)

Planlagte kapacitetsudvidelser: Parternes tre største konkurrenter i Tyskland, Schlott, TSB og Burda, planlægger at udvide deres nettokapacitet med mindst 50 kt over de næste to til tre år. Derudover kunne de yderligere øge deres nettokapacitet, i hvert fald midlertidigt, ved at udskyde den planlagte gradvise afvikling af ældre, men stadig operative trykpresser.

(25)

Potentiel konkurrence: Sandsynligheden af en prisstigning på det tyske marked for trykning af blade begrænses yderligere af, at der findes en række realistiske potentielle konkurrenter, især Roto Smeets (Nederlandene), Quebecor (Frankrig), Mondadori (Italien) og i mindre udstrækning Ringier (Schweiz) med trykkerier forholdsvis tæt på den tyske grænse. Derfor ville disse trykkerier være i stand til at overholde tidsfristerne for trykning af blade, i hvert fald hvis de benyttede de afdelinger, der ligger tættest på den tyske grænse. Forskellene mellem distributions-systemerne og færdiggørelsesmetoderne ville kræve visse tilpasninger på de udenlandske trykkerier og et tæt samarbejde med deres tyske kunder. Erfaringerne i Roto Smeets, som i øjeblikket er det eneste udenlandske trykkeri, der trykker et tysk blad, viser, at denne tilpasning er mulig. Roto Smeets, Quebecor og Mondadori har i øjeblikket en ledig kapacitet på mindst 32 kt, som de umiddelbart kunne stille til rådighed for tyske bladudgivere. Der kunne skaffes yderligere kapacitet på kort sigt efter gennemførelsen af de planlagte kapacitetsudvidelser og omlægninger af produktionssammensætningen.

(26)

Ud over kapacitetsbetragtningerne kunne konkurrencen teoretisk lide yderligere skade, ved at fusionen fjerner en konkurrent. Fusionen vil fjerne Springer som uafhængig konkurrent. Selv om man kun ser på de tyske trykkerier med anlæg til rotationsdybtryk, vil kunderne stadig kunne gå til tre andre store aktører, nemlig Schlott, TSB og Burda med stor installeret kapacitet. Derudover vil troværdige potentielle konkurrenter som nævnt kunne komme ind på markedet.

(27)

Ovennævnte beregninger viser, at de tre største tyske konkurrenter, Schlott, TSB og Burda, ville kunne tilbyde en supplerende kapacitet på omkring 197 kt (17 kt overskudskapacitet, 130 kt ved produktionsomstilling, 50 kt ved udvidelse af nettokapaciteten) til trykning af blade som reaktion på en eventuel prisstigning på trykning af tyske blade, mens parternes andel af handelsmarkedet er på [100-150 kt] (4). Endvidere må Roto Smeets, Quebecor og Mondadori betragtes som troværdige potentielle konkurrenter, som tyske bladkunder kunne gå til, hvis joint venturet hæver priserne.

(28)

Kommissionen vurderede også på baggrund af fusionsforordningens artikel 2, stk. 4, hvorvidt oprettelsen af joint venturet vil føre til samordning af Bertelsmans (herunder G+J’s) og Springers konkurrenceadfærd på det efterfølgende marked for udgivelse af blade. Eftersom trykkeomkostningerne udgør en forholdsvis lille del af de samlede omkostninger ved et blad, og da parternes bladforlag er overordentlig vigtigt i forhold til deres aktiviteter inden for rotationsdybtryk, konkluderede Kommissionen, at samordning inden for udgivelse af blade ikke var sandsynlig.

(29)

Af ovenstående årsager konkluderede Kommissionen, at den påtænkte fusion ikke hæmmer den effektive konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, navnlig som følge af skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, og den hæmmer ikke konkurrencen i henhold til fusionsforordningen artikel 2, stk. 4, og traktatens artikel 81. Fusionen kan derfor erklæres forenelig med fællesmarkedet i medfør af fusionsforordningens artikel 8, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 57.

2.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 61/21

(1)

Den 13. december 2004 vedtog Rådet fælles holdning 2004/852/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire med henblik på at gennemføre de foranstaltninger, der er indført over for Côte d'Ivoire ved FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1572 (2004), i det følgende benævnt »UNSCR 1572 (2004)«.

(2)

Den 7. februar 2006 godkendte den komité, der er nedsat ved punkt 14 i UNSCR 1572 (2004), listen over personer, der er omfattet af de foranstaltninger, som blev indført ved punkt 9 og 11 i UNSCR 1572 (2004) og fornyet ved punkt 1 i UNSCR 1643 (2005).

(3)

Bilaget til fælles holdning 2004/852/FUSP bør udfyldes i overensstemmelse hermed —