22.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/1

(1)

Et af de grundlæggende mål med fødevarelovgivning er et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (2). Mikrobiologiske farer i fødevarer udgør en væsentlig kilde til fødevarebårne sygdomme hos mennesker.

(2)

Fødevarer bør ikke indeholde mikroorganismer eller toksiner eller metabolitter heraf i mængder, der udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed.

(3)

I forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastsat generelle krav til fødevaresikkerheden, ifølge hvilke fødevarer ikke må markedsføres, hvis de ikke er sikre. Fødevarevirksomhedsledere skal trække usikre fødevarer tilbage fra markedet. For at bidrage til beskyttelsen af folkesundheden og for at forebygge divergerende fortolkninger bør der fastsættes harmoniserede sikkerhedskriterier for, hvornår fødevarer er acceptable, navnlig vedrørende forekomst af visse patogene mikroorganismer.

(4)

Mikrobiologiske kriterier giver desuden retningslinjer for, hvorvidt fødevarer og processer til fremstilling, håndtering og distribution af fødevarer er acceptable. Anvendelsen af mikrobiologiske kriterier bør være en integreret del af gennemførelsen af HACCP-baserede procedurer og andre hygiejnekontrolforanstaltninger.

(5)

Fødevaresikkerhed opnås hovedsagelig ved en forebyggende indsats, f.eks. gennemførelse af god hygiejnepraksis og anvendelse af HACCP-principperne (Hazard analysis and critical control points). Mikrobiologiske kriterier kan anvendes ved validering og verificering af HACCP-procedurer og andre hygiejnekontrolforanstaltninger. Der bør derfor fastsættes mikrobiologiske kriterier for, hvornår processer er acceptable, og fødevaresikkerhedsmæssige mikrobiologiske kriterier, hvorved der fastlægges en grænseværdi, således at en fødevare bør anses for kontamineret i uacceptabelt omfang med den mikroorganisme, kriteriet gælder for, hvis denne grænseværdi overskrides.

(6)

I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004 skal fødevarevirksomhedsledere opfylde mikrobiologiske kriterier. Dette bør omfatte undersøgelse ud fra de grænseværdier, der er fastsat for kriterierne, ved at udtage prøver, foretage analyser og gennemføre korrigerende handlinger i overensstemmelse med fødevarelovgivningen og retningslinjerne fra den kompetente myndighed. Der bør derfor fastsættes gennemførelsesbestemmelser om analysemetoder, herunder om fornødent måleusikkerheden, prøveudtagningsplanen, de mikrobiologiske grænseværdier og antal analyseenheder, der bør overholde disse grænseværdier. Der bør endvidere fastsættes gennemførelsesbestemmelser om den fødevare, kriteriet omfatter, de steder i fødevarekæden, hvor kriteriet anvendes, samt de foranstaltninger, der skal træffes, hvis kriteriet ikke opfyldes. De foranstaltninger, fødevarevirksomhedslederne skal træffe for at sikre, at kriterierne for, hvornår en proces er acceptabel, opfyldes, kan bl.a. omfatte kontrol af råvarer, hygiejne, temperatur og produktets holdbarhed.

(7)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3), skal medlemsstaterne sikre, at offentlig kontrol foretages regelmæssigt, på grundlag af en risikovurdering og med passende hyppighed. Kontrollen bør foretages i passende led i produktionen, tilvirkningen og distributionen af fødevarer for at sikre, at fødevarevirksomhedslederne opfylder kriterierne i denne forordning.

(8)

I Kommissionens meddelelse om fællesskabsstrategien for fastsættelse af mikrobiologiske kriterier for fødevarer (4) beskrives strategien for fastsættelse og ændring af kriterier i EF-retten samt principperne for udvikling og anvendelse af kriterierne. Denne strategi bør følges, når der fastsættes mikrobiologiske kriterier.

(9)

Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 23. september 1999 en udtalelse om evaluering af mikrobiologiske kriterier for animalske produkter til konsum. Komitéen understregede betydningen af, at mikrobiologiske kriterier baseres på formelle risikovurderinger og internationalt godkendte principper. I udtalelsen anbefalede man, at mikrobiologiske kriterier skulle være relevante og effektive set i relation til beskyttelsen af forbrugernes sundhed. Komitéen foreslog nogle reviderede kriterier som midlertidige foranstaltninger, indtil der forelå formelle risikovurderinger.

(10)

Komitéen afgav samtidig en separat udtalelse om Listeria monocytogenes. I udtalelsen anbefalede man som målsætning at holde koncentrationen af Listeria monocytogenes i fødevarer under 100 cfu/g. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler erklærede sig i sin udtalelse af 22. juni 2000 enig i disse anbefalinger.

(11)

Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 19.-20. september 2001 en udtalelse om Vibrio vulnificus og Vibrio parahaemolyticus. Komitéen konkluderede, at der ikke ud fra foreliggende videnskabelige data kan fastsættes specifikke kriterier for patogene V. vulnificus og parahaemolyticus i fiskevarer. Komitéen anbefalede dog, at der udarbejdes adfærdskodekser for at sikre, at der anvendes god hygiejnepraksis.

(12)

Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 30.-31. januar 2002 en udtalelse om Norwalk-lignende virus (NLV, norovira). Komitéen konkluderede i udtalelsen, at de konventionelle fækale indikatorer ikke er tilstrækkeligt pålidelige til at påvise forekomst eller fravær af NLV, og at det er usikker praksis at forlade sig på fjernelse af fækale indikatorbakterier til bestemmelse af skaldyrs rensningstid. Komitéen anbefalede også, at man anvender E. coli frem for fækale colibakterier til indikation af fækal kontamination i områder, hvor der høstes skaldyr, når der anvendes indikatorbakterier.

(13)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler afgav den 27. februar 2002 udtalelse om specifikationer for gelatine med henblik på forbrugernes sundhed. Komitéen konkluderede, at de mikrobiologiske kriterier fastsat i kapitel 4 i bilag II til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (5), var overdrevne med henblik på forbrugernes sundhed, og mente, at det var tilstrækkeligt kun at anvende et obligatorisk mikrobiologisk kriterium for salmonella.

(14)

Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 21.-22. januar 2003 en udtalelse om verotoksinproducerende E. coli (VTEC) i fødevarer. Komitéen konkluderede i udtalelsen, at det er usandsynligt, at anvendelse af en mikrobiologisk færdigvarestandard for VTEC O157 vil medføre en signifikant reduktion af den tilknyttede risiko for forbrugerne. Mikrobiologiske retningslinjer, der har til formål at reducere fækal forurening i fødevarekæden, kan imidlertid bidrage til at reducere folkesundhedsrisici, herunder VTEC. Komitéen pegede på følgende fødevarekategorier, hvor VTEC udgør en fare for folkesundheden: råt eller utilstrækkeligt gennemvarmet oksekød og muligvis kød fra andre drøvtyggere, hakket kød og fermenteret oksekød samt produkter heraf, rå mælk og produkter af rå mælk, friske produkter, navnlig spirer samt upasteuriseret frugt- og grøntsagssaft.

(15)

Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 26.-27. marts 2003 en udtalelse om enterotoksin fremkaldt af stafylokokker i mejeriprodukter, navnlig i ost. Komitéen anbefalede, at man reviderer kriterierne for koagulase-positive stafylokokker i ost, rå mælk bestemt til forarbejdning og mælkepulver. Desuden bør der fastsættes kriterier for enterotoksin fremkaldt af stafylokokker i ost og mælkepulver.

(16)

Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden afgav den 14.-15. april 2003 en udtalelse om salmonella i fødevarer. Ifølge udtalelsen omfatter de fødevarekategorier, der muligvis udgør en stor risiko for folkesundheden, råt kød og visse produkter, der er beregnet til at blive spist rå, rå eller utilstrækkeligt gennemvarmede fjerkrækødprodukter, æg og produkter, der indeholder rå æg, upasteuriseret mælk og visse produkter heraf. Spirer og upasteuriseret frugtsaft kan ligeledes være problematiske. Komitéen anbefalede, at beslutningen om behovet for mikrobiologiske kriterier burde træffes på grundlag af deres evne til at beskytte forbrugerne og deres anvendelsesmuligheder i praksis.

(17)

Ekspertpanelet for Biologiske Farer under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgav den 9. september 2004 en udtalelse om de mikrobiologiske risici ved modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn. Panelet konkluderede, at det er Salmonella og Enterobacter sakazakii, der har størst betydning i modermælkserstatninger, tilskudsblandinger til særlige medicinske formål og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn. Forekomst af disse patogener udgør en betydelig risiko, hvis forholdene efter rekonstituering muliggør formering. Enterobakterier, der forekommer oftere, kan anvendes som risikoindikator. EFSA anbefalede overvågning af og undersøgelse for enterobakterier i såvel produktionsmiljøet som i det færdige produkt. Enterobakteriefamilien omfatter imidlertid foruden patogene arter også arter, der optræder i miljøet, og som ofte findes i fødevareproduktionsmiljøet uden at udgøre en fare. Enterobakteriefamilien kan derfor anvendes til rutineovervågning, og hvis der forekommer enterobakterier, kan der så iværksættes undersøgelse for specifikke patogener.

(18)

For mange fødevarer er der endnu ikke fastsat internationale retningslinjer for mikrobiologiske kriterier. Kommissionen har imidlertid ved fastlæggelse af mikrobiologiske kriterier fulgt Codex Alimentarius' retningslinje »Principles for the establishment and application of microbiological criteria for foods CAC/GL 21 — 1997« og rådgivningen fra Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden og Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Der er taget hensyn til eksisterende Codex Alimentarius-specifikationer vedrørende tørmælksprodukter, fødevarer til spædbørn og børn samt histamin-kriteriet for visse fisk og fiskevarer. Vedtagelsen af EF-kriterier bør gavne handelen, ved at der fastsættes harmoniserede mikrobiologiske krav til fødevarer, som træder i stedet for nationale kriterier.

(19)

De mikrobiologiske kriterier, der var fastsat for bestemte kategorier af animalske fødevarer i direktiver, som blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (6), bør revideres, og der bør fastsættes visse nye kriterier på grundlag af den videnskabelige rådgivning.

(20)

De mikrobiologiske kriterier i Kommissionens beslutning 93/51/EØF af 15. december 1992 om mikrobiologiske kriterier for produktion af kogte krebsdyr og bløddyr (7) er indarbejdet i denne forordning. Nævnte beslutning bør derfor ophæves. Da Kommissionens beslutning 2001/471/EF af 8. juni 2001 om bestemmelser om den regelmæssige kontrol af den almindelige hygiejne, der foretages af virksomhedsledere i overensstemmelse med direktiv 64/433/EØF om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød og direktiv 71/118/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af fersk fjerkrækød (8), er ophævet med virkning fra den 1. januar 2006, bør de mikrobiologiske kriterier for slagtekroppe indarbejdes i denne forordning.

(21)

Producenten eller fabrikanten af en fødevare skal beslutte, om produktet er klar til konsum i uforarbejdet stand, uden at der er behov for gennemvarmning eller anden forarbejdning for at sikre, at produktet er sikkert og opfylder de mikrobiologiske kriterier. I henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (9) er en brugsanvisning på mærkningen obligatorisk i de tilfælde, hvor det pågældende levnedsmiddel ikke vil kunne anvendes på rette måde, såfremt en sådan ikke findes. Fødevarevirksomhedslederne bør tage sådanne brugsanvisninger i betragtning, når de træffer beslutning om passende prøveudtagningsfrekvenser med henblik på undersøgelse ud fra mikrobiologiske kriterier.

(22)

Udtagning af prøver fra produktions- og forarbejdningsmiljøet kan være et nyttigt redskab til identificering og forebyggelse af forekomst af patogene mikroorganismer i fødevarer.

(23)

Fødevarevirksomhedslederne bør selv træffe beslutning om den fornødne prøveudtagnings- og undersøgelsesfrekvens som led i deres HACCP-procedurer og andre fødevarehygiejnekontrolprocedurer. Det kan dog i visse tilfælde være nødvendigt at fastsætte en harmoniseret prøveudtagningsfrekvens på EF-plan, navnlig for at sikre, at kontrolniveauet er det samme overalt i Fællesskabet.

(24)

Undersøgelsesresultater afhænger af den analysemetode, der anvendes, og der bør derfor knyttes en given referencemetode til de enkelte mikrobiologiske kriterier. Fødevarevirksomhedslederne bør dog have mulighed for at anvende andre analysemetoder end referencemetoderne, navnlig hurtigere metoder, når blot anvendelsen af sådanne alternative metoder giver tilsvarende resultater. Endvidere er det nødvendigt at fastlægge en prøveudtagningsplan for de enkelte kriterier for at sikre en harmoniseret gennemførelse. Det er dog nødvendigt at tillade anvendelse af andre prøveudtagnings- og undersøgelsesprocedurer, herunder anvendelse af alternative indikatororganismer, på betingelse af at sådanne procedurer indebærer tilsvarende garantier for fødevaresikkerhed.

(25)

Tendenser i undersøgelsesresultaterne bør analyseres, da de kan afsløre en uønsket udvikling i fremstillingsprocessen og dermed sætte fødevarevirksomhedslederen i stand til at foretage korrigerende handlinger, inden processen kommer ud af styring.

(26)

De mikrobiologiske kriterier, der er fastsat i denne forordning, bør kunne tages op til revision og om fornødent ændres eller suppleres for at tage hensyn til udviklingen inden for fødevaresikkerhed og fødevaremikrobiologi. Dette omfatter videnskabelige, teknologiske og metodologiske fremskridt, ændringer i prævalens og kontamineringsniveauer, ændringer i gruppen af udsatte forbrugere samt eventuelle resultater fra risikovurderinger.

(27)

Der bør navnlig fastsættes kriterier for patogene vira i levende toskallede bløddyr, når analysemetoder er tilstrækkeligt udviklede. Der er også behov for at udvikle pålidelige metoder vedrørende andre mikrobielle farer, f.eks. Vibrio parahaemolyticus.

(28)

Det er blevet påvist, at gennemførelse af bekæmpelsesprogrammer kan bidrage markant til en reduktion af prævalensen af salmonella hos produktionsdyr og produkter deraf. Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (10) er at sikre, at der træffes korrekte og effektive foranstaltninger til bekæmpelse af salmonella i de relevante led i fødevarekæden. Kriterierne for kød og kødprodukter bør tage hensyn til den forventede bedring i salmonellasituationen i primærproduktionsleddet.

(29)

For visse fødevaresikkerhedskriterier bør medlemsstaterne have en midlertidig dispensation, så de blot skal opfylde nogle mindre strenge kriterier, men under forudsætning af at fødevarerne kun markedsføres på hjemmemarkedet. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, når de udnytter en sådan midlertidig dispensation.

(30)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

»mikroorganismer«: bakterier, vira, gær- og skimmelsvampe, alger, parasitære protozoer og mikroskopiske parasitære helminther samt toksiner og metabolitter heraf

b)

»mikrobiologisk kriterium«: et kriterium, der definerer, hvornår et produkt, et parti fødevarer eller en proces kan accepteres, baseret på fravær, forekomst eller antal af mikroorganismer og/eller på mængden af toksiner/metabolitter heraf pr. masseenhed, mængde, areal eller parti

c)

»fødevaresikkerhedskriterium«: et kriterium, der definerer, hvornår et produkt eller et parti fødevarer kan accepteres, og som gælder for produkter, der er markedsført

d)

»proceshygiejnekriterium«: et kriterium, der angiver, hvornår produktionsprocessen fungerer på acceptabel vis. Et sådant kriterium gælder ikke for markedsførte produkter. Ved dette kriterium fastsættes en vejledende grænseværdi for kontaminering, og hvis grænseværdien overskrides, skal der træffes korrigerende handlinger, således at proceshygiejnen fortsat kan være i overensstemmelse med fødevarelovgivningen

e)

»parti«: en gruppe eller række af identificerbare produkter, der er fremstillet ved en given proces under praktisk taget identiske omstændigheder og produceret på et givet sted inden for ét nærmere bestemt produktionstidsrum

f)

»holdbarhedsperiode«: enten perioden forud for »sidste anvendelsesdato« eller datoen for mindste holdbarhed, som defineret i henholdsvis artikel 9 og 10 i direktiv 2000/13/EF

g)

»spiseklare fødevarer«: fødevarer, der fra producentens eller fabrikantens side er bestemt til konsum, uden at det er nødvendigt med yderligere tilberedning eller anden forarbejdning, som kan eliminere uønskede mikroorganismer eller reducere dem til et acceptabelt niveau

h)

»fødevarer bestemt til spædbørn«: fødevarer specifikt bestemt til spædbørn som defineret i Kommissionens direktiv 91/321/EØF (14)

i)

»fødevarer til særlige medicinske formål«: diætpræparater til særlige medicinske formål som defineret i Kommissionens direktiv 1999/21/EF (15).

j)

»prøve«: sæt af en eller flere enheder eller en portion stof, der er udvalgt ved forskellige metoder i en population eller i en væsentlig mængde stof, og som har til formål at give oplysninger om et givet karakteristikum hos den undersøgte population eller det undersøgte stof og at danne grundlag for en beslutning vedrørende populationen eller stoffet eller den proces, hvorved det er fremstillet

k)

»repræsentativ prøve«: en prøve, hvori egenskaberne i det parti, hvorfra den er taget, er bevaret. Dette gælder navnlig en simpel tilfældig stikprøve, hvori de enkelte emner og dele i partiet anses for med samme sandsynlighed at indgå i prøven

l)

»opfyldelse af mikrobiologiske kriterier«: tilvejebringelse af tilfredsstillende eller acceptable resultater, jf. bilag I, ved undersøgelse ud fra de grænseværdier, der er fastsat for kriterierne, ved at udtage prøver, foretage analyser og gennemføre korrigerende handlinger i overensstemmelse med fødevarelovgivningen og retningslinjerne fra den kompetente myndighed.

a)

at leverancer, håndtering og forarbejdning af råvarer og fødevarer under deres kontrol foregår, så proceshygiejnekriterierne opfyldes

b)

at de fødevaresikkerhedskriterier, der gælder for hele produkternes holdbarhedsperiode, opfyldes under de vilkår for distribution, opbevaring og anvendelse, som med rimelighed kan forudses.

a)

garantere, at der er etableret relevante foranstaltninger, herunder mærkning og et særligt mærke, som ikke kan forveksles med det identifikationsmærke, der er omhandlet i afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004, for at sikre, at dispensationen kun gælder de pågældende produkter, når de markedsføres på hjemmemarkedet, og at produkter, der afsendes med henblik på samhandel inden for Fællesskabet, opfylder kriterierne i bilag I til nærværende forordning

b)

foreskrive, at de produkter, for hvilke der gælder en sådan midlertidig dispensation, klart mærkes med angivelse af, at de skal gennemvarmes grundigt, inden de fortæres

c)

ved en sådan midlertidig dispensation forpligte sig til, at højst en ud af fem prøveenheder er positive ved undersøgelse ud fra salmonella-kriteriet, jf. artikel 4, for at resultatet anses for acceptabelt.

22.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/27

(1)

I forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige krav vedrørende hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Det er nødvendigt at fastsætte visse gennemførelsesbestemmelser vedrørende kød, levende toskallede bløddyr, fiskevarer, mælk, æg, frølår og snegle samt forarbejdede produkter heraf.

(2)

I forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. Det er nødvendigt, at visse bestemmelser udbygges, og at der fastsættes yderligere krav.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 882/2004 er der fastsat harmoniserede fællesskabsrammer med generelle bestemmelser for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol. Det er nødvendigt, at visse bestemmelser udbygges, og at der fastsættes yderligere krav.

(4)

Ved Kommissionens beslutning 20XX/../EF (5) ophæves visse beslutninger om gennemførelsesbestemmelser, som var foreskrevet i de direktiver, der blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (6). Visse dele af de pågældende beslutninger bør derfor bibeholdes i denne forordning.

(5)

I henhold til forordning (EF) nr. 852/2004 skal virksomhedslederne føre og opbevare journaler og på begæring stille de relevante oplysninger i sådanne journaler til rådighed for den kompetente myndighed og den fødevarevirksomhed, der modtager produkterne.

(6)

I henhold til forordning (EF) nr. 853/2004 skal ledere af slagterier desuden anmode om, modtage, kontrollere og skride ind på grundlag af oplysninger om fødevarekæden med hensyn til alle dyr, bortset fra vildtlevende vildt, der er sendt eller er bestemt til at blive sendt til slagteriet. Desuden bør vedkommende sikre sig, at informationen om fødevarekæden omfatter alle oplysninger, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 853/2004.

(7)

Informationen om fødevarekæden udgør en hjælp for slagterilederen til at tilrettelægge slagtearbejdet og for embedsdyrlægen til at afgøre, hvilke inspektionsprocedurer der er behov for. Informationen om fødevarekæden bør analyseres af embedsdyrlægen og anvendes som en integreret del af inspektionsprocedurerne.

(8)

Eksisterende systemer for informationsstrømme bør anvendes i så høj grad som muligt og tilpasses, så de bringes i overensstemmelse med de krav til information om fødevarekæden, der er fastsat i forordning (EF) nr. 854/2004.

(9)

For at forbedre praksis med hensyn til dyrehold på bedrifterne og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 854/2004 bør embedsdyrlægen registrere og om nødvendigt underrette fødevarevirksomhedslederen på oprindelsesbedriften og den eller de dyrlæger, der er tilknyttet oprindelsesbedriften, eller kompetente myndigheder, der er involveret, om sygdomme eller tilstande, der er konstateret på slagteriet vedrørende enkeltdyr eller besætningen/flokken, og som kan have uheldige følger for menneskers eller dyrs sundhed eller true dyrenes velfærd.

(10)

I forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 er der fastsat krav til parasitkontrol af fiskevarer på land og om bord på fartøjer. Det er op til fødevarevirksomhedslederne at foretage deres egen kontrol i alle led i fremstillingen af fiskevarer i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit VIII, kapitel V, punkt D, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, så fisk, der er tydeligt forurenede med parasitter, fjernes og ikke frigives til konsum. Ved vedtagelsen af nærmere bestemmelser om visuel undersøgelse er der behov for, at begrebet »synlige parasitter« og »visuel undersøgelse« defineres, og for at det fastlægges, hvilke typer observationer der skal foretages og hvor ofte.

(11)

Ved de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 853/2004 for at undgå markedsføring af fiskevarer, der er uegnede til konsum, kan anvendes visse kemiske kontrolforanstaltninger, herunder kontrol af TVB-N (Total Volatile Basic Nitrogen). Det er nødvendigt at fastsætte de grænseværdier, der skal overholdes med hensyn til TVB-N for visse artskategorier, samt de analysemetoder, der skal anvendes. Videnskabeligt anerkendte analysemetoder til rutinemæssig kontrol af TVB-N bør fortsat anvendes, men der bør fastsættes en referencemetode, som anvendes, dersom der er tvivl om resultaterne, eller disse bestrides.

(12)

Grænseværdierne for paralytisk skaldyrsgift (PSP), amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP) og lipofile toksiner er fastsat i forordning (EF) nr. 853/2004. Bioassay-metoden er referencemetoden til at påvise bestemte toksiner og forhindre, at giftige skaldyr høstes. Grænseværdier og analysemetoder bør harmoniseres og gennemføres af medlemsstaterne for at beskytte menneskers sundhed. Som supplement til biologiske analysemetoder bør alternative påvisningsmetoder, f.eks. kemiske metoder og in vitro-assays, tillades, hvis det godtgøres, at de valgte metoder er mindst lige så effektive som den biologiske metode, og at anvendelsen af dem giver et tilsvarende folkesundhedsbeskyttelsesniveau. De foreslåede grænseværdier for lipofile toksiner er baseret på foreløbige data og bør revurderes, når der foreligger ny videnskabelig dokumentation. Som følge af manglende referencemateriale og anvendelse alene af andre test end bioassays svarer folkesundhedsbeskyttelsesniveauet vedrørende alle de nævnte toksiner for tiden ikke til det, som biologiske test kunne give. Der bør fastsættes bestemmelser med henblik på udskiftning af biologiske test så hurtigt som muligt.

(13)

Maskinsepareret kød, der er fremstillet ved anvendelse af teknikker, som ikke ændrer strukturen af de knogler, der anvendes ved fremstillingen deraf, bør behandles anderledes end maskinsepareret kød, der er fremstillet ved anvendelse af teknikker, som ændrer knoglernes struktur.

(14)

Det bør tillades at anvende maskinsepareret kød, der er fremstillet ved anvendelse af førstnævnte teknikker på nærmere bestemte betingelser, og som har en nærmere bestemt sammensætning, i tilberedt kød, som tydeligvis ikke er bestemt til konsum uden forudgående varmebehandling. Betingelserne vedrører især calciumindholdet i det maskinseparerede kød i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004. Det maksimumscalciumindhold, der fastsættes i nærværende forordning, bør justeres, når der foreligger nærmere oplysninger om variationer ved anvendelse af forskellige typer råvarer.

(15)

I henhold til artikel 31, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 882/2004 skal medlemsstaterne føre ajourførte lister over godkendte/autoriserede virksomheder. Der bør fastsættes fælles regler for, hvordan de relevante oplysninger fremlægges for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

(16)

I afsnit XI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat krav vedrørende tilberedning af frølår og snegle til konsum. Der bør derudover fastsættes krav, herunder modeller til sundhedscertifikater, vedrørende import fra tredjelande af frølår og snegle til konsum.

(17)

I afsnit XIV og XV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat bestemmelser om fremstilling og markedsføring af gelatine og kollagen til konsum. Der bør derudover fastsættes krav, herunder modeller til sundhedscertifikater, vedrørende import fra tredjelande af gelatine og kollagen og råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum.

(18)

Der er behov for fleksibilitet, så fødevarer med traditionelle karakteristika fortsat kan fremstilles. Medlemsstaterne har allerede givet dispensationer for en lang række af sådanne fødevarer i medfør af den lovgivning, der var i kraft før den 1. januar 2006. Fødevarevirksomhedsledere bør uden afbrydelse kunne fortsætte med at anvende gældende praksis efter den dato. I forordning (EF) nr. 852/2004, (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 er der fastlagt en procedure, der tillader medlemsstaterne at udvise fleksibilitet. I de fleste tilfælde, hvor der allerede er givet dispensation, er der imidlertid blot tale om en videreførelse af gældende praksis, så det kunne være en unødvendig og uforholdsmæssig stor byrde for medlemsstaterne at anvende en fuldstændig meddelelsesprocedure, herunder en komplet risikoanalyse. Som en undtagelse fra strukturkravene i forordning (EF) nr. 852/2004 og under hensyntagen til fødevaresundhedsmålene bør det derfor defineres, hvad »fødevarer med traditionelle karakteristika« er, og det bør fastsættes, hvilke generelle betingelser der gælder for sådanne fødevarer.

(19)

Da forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 blev vedtaget før udvidelsen den 1. maj 2004, indeholder de ikke en henvisning til de nye medlemsstater. De pågældende medlemsstaters ISO-koder og forkortelserne af Det Europæiske Fællesskab på deres eget sprog bør derfor indsættes i de relevante bestemmelser i de pågældende forordninger.

(20)

I afsnit I i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat bestemmelser om fremstilling og markedsføring af kød af tamhovdyr. Kapitel IV, punkt 8, i nævnte afsnit indeholder en undtagelse fra kravet om fuldstændig afhudning af slagtekroppen og de øvrige dele af kroppen, der er bestemt til konsum. Der bør fastsættes en bestemmelse, der udvider undtagelsen til at omfatte fødder af voksne kreaturer, forudsat at de opfylder samme betingelser som dem, der gælder for kalvefødder.

(21)

Visse former for praksis kan vildlede forbrugeren hvad angår bestemte produkters sammensætning. Især for ikke at skuffe forbrugernes forventninger bør det forbydes at sælge fjerkrækød, der er behandlet med vandbindingsmidler, som fersk kød.

(22)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse af 30. august 2004 viste, at fiskevarer fra Gempylidae-familien, navnlig Ruvettus pretiosus og Lepidocybium flavobrunneum, kan have negative virkninger for mave-tarm-kanalen, hvis de indtages på bestemte vilkår. Fiskevarer af den nævnte familie bør derfor underkastes markedsføringsbetingelser.

(23)

I afsnit IX i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for rå mælk og mejeriprodukter. I henhold til kapitel I, del II, litra B, punkt 1, litra e), må pattedypningsmidler kun anvendes, hvis de er godkendt af den kompetente myndighed. Der er imidlertid ikke fastlagt en nærmere godkendelsesordning i nævnte del. For at sikre, at medlemsstaterne anvender en harmoniseret fremgangmåde, er det derfor nødvendigt at gøre godkendelsesprocedurerne klarere.

(24)

I henhold til forordning (EF) nr. 853/2004 skal fødevarevirksomhedslederne sikre, at de varmebehandlinger, der anvendes til forarbejdning af rå mælk og mejeriprodukter, er i overensstemmelse med en internationalt anerkendt norm. Som følge af den særlige karakter af visse varmebehandlinger, der anvendes i denne sektor, og deres betydning for fødevaresikkerheden og dyresundheden bør der imidlertid gives klarere retningslinjer herom til fødevarevirksomhedslederne.

(25)

Ved forordning (EF) nr. 853/2004 blev der indført en ny definition, der skulle omfatte produkter af æg, som — efter at skallen er fjernet — endnu ikke er blevet forarbejdet. Det er derfor nødvendigt at gøre bestemmelserne om de pågældende produkter klarere og ændre afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 i overensstemmelse hermed.

(26)

I afsnit XIV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for gelatine. Bestemmelserne omfatter krav til typen af råvarer, der kan anvendes til at fremstille gelatine, og til transport og opbevaring af råvarer. Det er ligeledes fastsat, hvilke specifikationer der gælder for fremstilling af gelatine. Der bør imidlertid også fastsættes bestemmelser om mærkning af gelatine.

(27)

Den videnskabelige udvikling har ført til, at ISO 16649-3 er fastlagt som referencemetode til analyse af E. coli i toskallede bløddyr. Denne referencemetode er allerede fastlagt for levende toskallede bløddyr fra A-områder, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (7). ISO 16649-3 bør derfor også anføres om MPN-referencemetoden (Most Probable Number) til analyse af E. coli i toskallede bløddyr fra B‐ og C-områder. Det bør kun tillades at anvende alternative metoder, hvis de betragtes som ligestillede med referencemetoden.

(28)

Forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(29)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

historisk anerkendte som traditionelle produkter eller

b)

fremstillet i henhold til en lovbestemt eller registreret teknisk reference til den traditionelle proces eller i henhold til traditionelle produktionsmetoder eller

c)

beskyttet som en traditionel fødevare af fællesskabsbestemmelser eller en national, regional eller lokal lov.

a)

kapitel II, punkt 1, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 for så vidt angår de steder, hvor de pågældende produkter eksponeres for et miljø, der til en vis grad er nødvendigt for, at deres karakteristika kan udvikle sig. Sådanne steder kan bl.a. omfatte vægge, lofter og døre, der ikke er glatte, vandtætte, ikke-absorberende eller af et korrosionsbestandigt materiale, og naturlige, geologiske vægge, lofter og gulve

b)

kapitel II, punkt 1, litra f), og kapitel V, punkt 1, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 for så vidt angår den type materialer, som de redskaber og det udstyr, der anvendes specifikt til at tilberede, emballere og indpakke de pågældende produkter, er lavet af.

Rengørings- og desinficeringsforanstaltningerne vedrørende steder som omhandlet i litra a) og den hyppighed, hvormed de gennemføres, tilpasses den pågældende aktivitet for at tage hensyn til den særlige flora, der er forbundet med stedet.

Redskaberne og udstyret omhandlet i litra b) skal konstant have en tilfredsstillende hygiejnestandard og skal regelmæssigt rengøres og desinficeres.

a)

en kort beskrivelse af de ændrede krav

b)

en beskrivelse af de pågældende fødevarer og virksomheder

c)

alle andre relevante oplysninger.

22.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/60

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2), forordning (EF) nr. 854/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3), er der fastsat sundhedsmæssige regler og krav vedrørende animalske fødevarer og den offentlige kontrol.

(2)

Som supplement til de nævnte bestemmelser bør der fastsætte nærmere bestemmelser om trikiner. Kød af tamsvin, vildsvin, heste og andre dyrearter kan være inficeret med rundorme af slægten Trichinella. Indtagelse af trikininficeret kød kan forårsage alvorlige sygdomme hos mennesker. Der bør indføres foranstaltninger for at undgå sygdomme hos mennesker forårsaget af indtagelse af trikininficeret kød.

(3)

Den Videnskabelige Komité for Veterinære Foranstaltninger med henblik på Folkesundheden vedtog den 22. november 2001 en udtalelse om trikinose, epidemiologi, påvisningsmetoder og trikinfri svineproduktion. Ekspertpanelet for Biologiske Farer (BIOHAZ) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 1. december 2004 en udtalelse om frysemetoders egnethed og nærmere detaljer herom med henblik på at tillade konsum af trikin- eller Cysticercus-inficeret kød. BIOHAZ vedtog den 9.-10. marts 2005 en udtalelse om risikovurdering af en revideret inspektion af slagtedyr i områder med lav trikinprævalens.

(4)

Rådets direktiv 77/96/EØF af 21. december 1976 om trikinundersøgelse i forbindelse med indførsel af fersk kød af tamsvin fra tredjelande (4) blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (5).

(5)

Diverse laboratoriemetoder er blevet godkendt til påvisning af trikiner i fersk kød. Magnetrørermetoden til undersøgelse af samleprøver anbefales som en pålidelig metode til rutinebrug. Prøvestørrelsen med henblik på analyse for parasitter bør forøges, hvis prøven ikke kan udtages fra det sted, parasitterne typisk findes, og hvis dyrets type eller art indebærer en forhøjet infektionsrisiko. Man kan ikke ved trikinoskopisk undersøgelse påvise ikke-indkapslede trikinarter, der inficerer tamdyr, skovdyr og mennesker, og denne type undersøgelse er ikke længere egnet som standardpåvisningsmetode. Trikinoskop-metoden bør kun anvendes under ekstraordinære omstændigheder til undersøgelse af et lille antal slagtede dyr pr. uge, og forudsat at fødevarevirksomhedslederen træffer foranstaltninger til at forarbejde kødet, således at det ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Metoden bør dog, inden udløbet af en overgangsperiode, erstattes af en mere pålidelig påvisningsmetode. Andre metoder, f.eks. serologiske test, kan med fordel anvendes i overvågningsøjemed, når testene er blevet valideret af et EF-referencelaboratorium, så snart Kommissionen har udpeget et sådant. Serologiske test er ikke egnede til at påvise trikininfektion hos enkeltdyr bestemt til konsum.

(6)

Nedfrysning af kød kan på nærmere angivne betingelser dræbe parasitterne, hvis sådanne forekommer, men visse trikinarter, der forekommer hos vildt og heste, vil overleve, når nedfrysningen sker ved anvendelse af de anbefalede kombinationer af tid og temperatur.

(7)

Bedrifter bør af den kompetente myndighed officielt anerkendes som trikinfrie, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Slagtesvin fra sådanne bedrifter bør fritages for trikininspektion. Kategorier af bedrifter bør af den kompetente myndighed officielt anerkendes som trikinfrie, hvis bestemte betingelser er opfyldt. En sådan anerkendelse forventes at nedbringe antallet af den kompetente myndigheds inspektioner på stedet, men det kan kun lade sig gøre i medlemsstater, hvor der i længere tid har været en meget lav sygdomsprævalens.

(8)

Regelmæssig overvågning af tamsvin, vildsvin, heste og ræve eller andre indikatordyr er et vigtigt redskab til at vurdere ændringer i sygdomsprævalensen. Resultaterne af denne overvågning bør indberettes i en årlig rapport i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser (6).

(9)

Forordning (EF) nr. 853/2004 gælder ikke for vildtlevende vildt og kød af vildtlevende vildt, der leveres direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger. Det bør derfor være medlemsstaternes ansvar at vedtage nationale foranstaltninger med henblik på at reducere risikoen for, at trikininficeret vildsvinekød når ud til den endelige forbruger.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

referencepåvisningsmetoden, jf. kapitel I i bilag I, eller

b)

en ligestillet påvisningsmetode, jf. kapitel II i bilag I.

a)

De pågældende slagtekroppe kan opskæres i højst seks dele på et slagteri eller en opskæringsvirksomhed, der er beliggende samme sted som slagteriet (i det følgende benævnt »stedet«).

b)

Uanset litra a), og på betingelse af at den kompetente myndighed har godkendt det, kan de pågældende slagtekroppe opskæres på en opskæringsvirksomhed, der er tilknyttet eller adskilt fra slagteriet, forudsat at:

a)

en bedrift eller en kategori af bedrifter, der er officielt anerkendt af den kompetente myndighed som trikinfri efter proceduren i kapitel II i bilag IV

b)

a)

et program for kvalitetskontrol af de test, der anvendes til påvisning af trikiner

b)

en regelmæssig vurdering af de test-, registrerings- og analyseprocedurer, der anvendes på laboratoriet.

a)

hvis prøverne giver anledning til mistanke om trikininfektion, eller

b)

hvis prøver fra samme bedrift tidligere er konstateret positive ved anvendelse af trikinoskopmetoden, jf. artikel 16, stk. 1.

a)

sporbarhed for inficerede slagtekroppe og dele heraf, der indeholder muskelvæv

b)

bestemmelser om, hvad der skal ske med inficerede slagtekroppe og dele heraf

c)

efterforskning af infektionskilden og eventuel spredning blandt vildtlevende dyr

d)

foranstaltninger, der skal træffes i detail- eller forbrugerleddet

e)

foranstaltninger, der skal træffes, hvis den inficerede slagtekrop ikke kan identificeres på slagteriet

f)

bestemmelse af, hvilken trikinart det drejer sig om.

a)

for bedrifter: kravene i kapitel I og kapitel II, del A, B og D, i bilag IV

b)

for kategorier af bedrifter: kravene i kapitel II, del C og D, i bilag IV.

a)

tilbagekalde bedriftens officielle anerkendelse som trikinfri

b)

undersøge alle tamsvin på slagtetidspunktet, jf. artikel 2, stk. 1, og gennemføre en serologisk test af alle trikinmodtagelige dyrearter på bedriften, når EF-referencelaboratoriet har valideret en egnet test

c)

spore og teste alle avlsdyr, der er indsat på bedriften, og så vidt muligt alle avlsdyr, der har forladt bedriften i en periode på mindst seks måneder forud for det positive fund: i det øjemed udtages der kødprøver, der undersøges for forekomst af trikiner ved anvendelse af påvisningsmetoderne i kapitel I og II i bilag I; der kan anvendes en serologisk test, når EF-referencelaboratoriet har valideret en egnet test

d)

i videst muligt omfang efterforske spredningen af parasitinfektion forårsaget af distribution af kød af tamsvin, der er slagtet i perioden forud for det positive fund

e)

underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater

f)

iværksætte en epidemiologisk undersøgelse for at belyse årsagen til infektionen

g)

øge testfrekvensen i henhold til overvågningsprogrammet, jf. artikel 11, og udvide dets anvendelsesområde

h)

træffe relevante foranstaltninger, hvis en inficeret slagtekrop ikke kan identificeres på slagteriet, herunder:

i)

krav, der er fastsat i kapitel I eller II i bilag IV, ikke længere er opfyldt

ii)

serologiske resultater eller laboratorieresultater efter udtagning af prøver af slagtede svin viser, at bedriften eller kategorien af bedrifter ikke længere kan anses for trikinfri.

a)

at kødet er blevet undersøgt i oprindelsestredjelandet i overensstemmelse med artikel 13, eller

b)

at kødet opfylder kravene i artikel 14, stk. 1 eller 2.

a)

det er nødvendigt at undersøge slagtekroppe, jf. artikel 2, enkeltvis på en virksomhed, der højst slagter 15 tamsvin pr. dag eller 75 tamsvin pr. uge eller højst klargør 10 vildsvin til markedsføring pr. dag

b)

påvisningsmetoderne i kapitel I og II i bilag I ikke er tilgængelige.

a)

at kødet mærkes med et sundhedsmærke, der klart adskiller sig fra det sundhedsmærke, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 853/2004, og at kødet leveres direkte til den endelige forbruger eller til detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger

b)

at kødet ikke anvendes til fremstilling af produkter, hvor fremstillingsprocessen ikke dræber trikiner.