OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

3.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/2

Rådets konklusioner af 19. november 2010 om unges adgang til kultur

2010/C 326/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM MINDER OM

—	Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring, der bidrager til at integrere kultur i alle læringsaktiviteter i skoler, ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner,

—	Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden (1) og dens strategiske mål samt Rådets konklusioner om arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014 (2),

—

Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018), som fastsætter, at unges kreativitet og innovationsevne bør støttes gennem en bedre kvalitetsadgang til og deltagelse i kultur og kulturelle udtryksformer allerede fra en tidlig alder, hvilket vil fremme personlig udvikling, forbedrede indlæringsfærdigheder, interkulturelle færdigheder, forståelse og respekt for kulturel mangfoldighed og udvikling af nye og fleksible færdigheder med henblik på fremtidige jobmuligheder,

—	Rådets konklusioner af 27. november 2009 om fremme af en kreativ generation: udvikling af børns og unges kreativitet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur, der indeholder seks prioriteter;

2. GLÆDER SIG OVER

—	yderligere viden om ungdom og kultur, som f.eks. undersøgelsen om unges adgang til kultur (3), der blev udført for Europa-Kommissionen;

3. UNDERSTREGER

—	at unges adgang til kultur omfatter to væsentlige aspekter: unge som brugere, købere, forbrugere og publikum samt unge, der er aktivt inddraget som aktive deltagere og skabere af kunst og kultur,

—	at dette er vigtigt for et godt samarbejde mellem ungdomsområdet og kulturområdet,

—	at kendskab til samt fremme, synlighed og brug af ny informations- og kommunikationsteknologi, herunder digitalisering af kulturelt indhold, er af stor betydning med henblik på at øge unges adgang til kultur,

—	at unges adgang til kultur også handler om en oplevelse af at udtrykke sig, personlig udvikling og tillid, innovation og kreativitet, fornøjelse og om at være åben over for andre kulturer, herunder Europas kulturarv,

—	at livslang udvikling af kulturelle kompetencer hos unge og alle relevante interessenter er af stor betydning, fordi den knytter sig sammen med andre nøglekompetencer,

—	at kultur er relevant som et middel til at fremme social inklusion, lighed og unges aktive deltagelse samt bekæmpe af forskelsbehandling og fattigdom;

4. OPFORDRER DERFOR KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER

—	at tage alle anbefalingerne fra ovennævnte undersøgelse i betragtning,

—

at lette alle unges adgang til kultur ved at mindske de hermed forbundne hindringer som nævnt i undersøgelsen (f.eks. økonomiske, sproglige, tidsmæssige og geografiske begrænsninger), idet der tages hensyn til den rolle, som kultur- og kunstuddannelser spiller for alle unge fra en tidlig alder med henblik på livslang læring, og idet der anvendes målrettede programmer,

—

at fremme udviklingen af langsigtede koordinerede politikker for unges adgang til kultur på alle planer med et tydeligt ungdomsperspektiv, for eksempel ved at stimulere partnerskaber og kontakter mellem den kreative sektor og interessenter på ungdoms- og uddannelsesområdet samt andre relevante områder,

—

at uddybe kendskabet til unges adgang til kultur (f.eks. via Eurobarometeret i EU-ungdomsrapporten) og støtte forskning inden for ungdomskulturer, kreativitet og kulturelt borgerskab. I denne kontekst et det vigtigt at fastlægge unges behov for så vidt angår deres adgang til kultur og identificere udviklingen af unges kulturelle praksis,

—	at udveksle og fremme alle relevante interessenters erfaring, praksis og information på alle de planer, der vedrører unges adgang til kultur, f.eks. ved at tilskynde til læringsmobilitet for alle unge og ungdomspædagoger og -ledere og gennem anvendelse af ikt og medierne,

—	at støtte kvalitetsuddannelse og kapacitetsopbygning for ungdomspædagoger og -ledere, kunstnere og andre kulturarbejdere, lærere og alle andre relevante interessenter, der er inddraget i unges adgang til kultur,

—	at fremme unges adgang til kultur som et middel til at fremme social inklusion, lighed og unges aktive deltagelse samt bekæmpe forskelsbehandling og fattigdom,

—	at fremme de seks prioriteter, der fastsættes i Rådets konklusioner af 27. november 2009 om fremme af en kreativ generation,

—	at få det bedste ud af de eksisterende relevante programmer, instrumenter og europæiske netværk (f.eks. det europæiske ungdomskort), herunder de europæiske strukturfonde, med henblik på at fremme ovenstående mål.

(1) EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.

(2) Skal vedtages den 18. november 2010.

(3) Interarts EACEA/2008/01 (EUT 2008/S 91-122802).

3.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/5

Rådets konklusioner af 18. november 2010 om sportens rolle som kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion

2010/C 326/04

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM MINDER OM:

Den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget, og særlig:

—

den erklæring, der er knyttet som bilag til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 7.-9. december 2000, hvori det siges, at sport er en menneskelig aktivitet, der bygger på væsentlige sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle værdier og en faktor for integration, deltagelse i samfundslivet, tolerance, accept af forskelle og respekt for regler (1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 291/2003/EF af 6. februar 2003 om det europæiske år for uddannelse gennem idræt 2004 (2)

—	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010) (3),

2. SOM UDTRYKKER TILFREDSHED MED:

—	at sporten efter Lissabontraktatens (4) ikrafttræden den 1. december 2009 er blevet et kompetenceområde for Den Europæiske Union, og at den europæiske dimension i sporten derfor skal videreudvikles under særlig hensyntagen til sportens sociale og uddannelsesmæssige funktion

—	at Europa-Kommissionen har til hensigt at vedtage meddelelsen om Lissabontraktaten og sporten inden slutningen af 2010,

3. ERKENDER FØLGENDE:

1.	Fælles prioriteter som øget beskæftigelse, social inklusion, ligestilling mellem kønnene, lige adgang til faciliteter og ydelser, solidaritet mellem generationerne og interkulturel dialog kræver en stærkere støtte i hele Den Europæiske Union, herunder på sportsområdet.

Sport indtager en vigtig plads i mange EU-borgeres liv og spiller en stærk samfundsmæssig rolle med et kraftigt potentiale til social inklusion i sporten og gennem denne, hvilket betyder, at deltagelse i sport eller fysisk aktivitet på mange forskellige måder bidrager til inklusion i samfundslivet, således at inklusion på sportsområdet omfatter en kombination af sport-for-alle, lige adgang til sport, lige muligheder inden for sporten og en bred vifte af efterspørgselsorienterede sportsmuligheder og -faciliteter, og således at social inklusion gennem sport indebærer inklusiv deltagelse i samfundslivet, udvikling af fællesskab og stærkere social samhørighed.

Idrætsbevægelsen kan i høj grad bidrage til spørgsmål, der er i offentlighedens interesse, såsom social inklusion. I den forbindelse er professionelle atleter og amatøridrætsfolk samt sportsklubberne rollemodeller for samfundet, særlig for de unge, og andre sportsorganisationer og civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med sport, bidrager også til social inklusion i sporten og gennem denne.

4.	Adgang til og deltagelse i forskellige aspekter af sport er vigtig for den personlige udvikling, den enkeltes følelse af identitet og tilhørsforhold, fysisk og psykisk velvære, status, sociale kompetencer og netværk, interkulturel kommunikation og beskæftigelsesegnethed.

5.	Det fremgik af den europæiske konference om lokal sportsdeltagelse — social inklusion og fattigdomsbekæmpelse den 13.-14. oktober i Leuven (Belgien), at sport spiller en vigtig rolle for social inklusion af dårligt stillede grupper, navnlig på lokalt plan.

4. IDENTIFICERER I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET FØLGENDE FÆLLES PRIORITETER MED HENBLIK PÅ AT FREMME SOCIAL INKLUSION I SPORTEN OG GENNEM DENNE:

4.1.

Støtte princippet om sport-for-alle baseret på lige muligheder ved:

1.	at øge den samlede deltagelse i sport og tilskynde så mange borgere som muligt til fysisk aktivitet, og herunder de unge

2.	at lægge særlig vægt på social inklusion i sport for mennesker, som i øjeblikket ikke er fysisk aktive, især blandt socialt dårligt stillede grupper

at huske på, at adgang til sport-for-alle er vigtig, herunder af sportsfaciliteter, -infrastrukturer og -anlæg er tilgængelige og til rådighed for så mange som muligt, især handicappede, samt at det er vigtigt at give handicappede mulighed for at deltage på lige fod med andre i rekreative aktiviteter samt fritids- og sportsaktiviteter

4.	at tilskynde til ligestilling mellem kønnene i sporten, særlig med hensyn til sportsadgang og repræsentation i beslutningstagende organer, og herunder aktive foranstaltninger mod kønsstereotyper.

4.2.

Bedre udnyttelse af sportens potentiale som bidrag til at skabe fællesskab, social samhørighed og inklusiv vækst ved:

1.	at fokusere på udnyttelse af sport til fremme af dårligt stillede gruppers inklusion i samfundslivet for at udvikle mere sammenhængende fællesskaber

2.	at anerkende og øge opnåelse af færdigheder og kompetencer som disciplin, holdarbejde og vedholdenhed gennem uformel læring inden for sporten, herunder frivilligt arbejde, som en vej til at forbedre beskæftigelsesegnetheden

3.	at anerkende sportens økonomiske, beskæftigelsesmæssige og læringsrelaterede potentiale til at bidrage til den intelligente, bæredygtige og inklusive vækst, der er nødvendig for at skabe en holdbar fremtid.

4.3.

Støtte til tværnational udveksling af strategier og metoder for at udnytte sportens potentiale til social inklusion på nationalt og europæisk plan bedre ved:

1.	at stimulere netværksdannelse mellem medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder og sikre deres deltagelse navnlig i indbyrdes udveksling af viden og bedste praksis

2.	at støtte forskning i og analyse af forbindelsen mellem sport og social inklusion gennem etablering af analytiske rammer, der bygger på praksisbaseret evidens, med særlig vægt på social inklusion af dårligt stillede grupper gennem sport

3.	at overvåge og evaluere de eksisterende politikker for at understøtte beslutningstagningen og forbedre den fremtidige indsats under hensynstagen til de relevante interessenters synspunkter

5. SKAL DERFOR I FORBINDELSE MED DE OVENFOR SKITSEREDE SPØRGSMÅL OPFORDRE MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER, I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET OG UNDER HENSYNTAGEN TIL SPORTENS SÆRLIGE KARAKTER:

1.	at fremme sportssamarbejde omkring princippet om sport-for-alle baseret på lige adgang og lige muligheder, særlig for mennesker, som ikke er fysisk aktive, i overensstemmelse med prioriteten om social inklusion i sporten og gennem denne

2.	at tilskynde til aktioner med en stærk sammenkædning mellem sporten og sektorer, der beskæftiger sig med spørgsmålet om social inklusion, og øge interessen for sport blandt mennesker, som ikke er fysisk aktive

3.	at tilskynde til og fremme deltagelse i sport for personer med en baggrund som dårligt stillede og samtidig sikre deres inklusion i samfundslivet ved at lade dem stifte bekendtskab med nye sociale netværk og give dem nye færdigheder

4.	at fremme den interkulturelle dialog ved at inkludere mennesker med forskellige kulturelle baggrunde i samfundslivet gennem sport

5.	at fremme aktioner med relation til social inklusion i sporten og gennem denne af handicappede, herunder forbedring af infrastrukturen og bedre tilgængelighed i forbindelse med sportsfaciliteter og -anlæg, og forskning vedrørende specialudstyr til idræt, samt at prioritere sport

at fremme aktioner med relation til integrering af ligestilling mellem kønnene i sportsrelaterede aktiviteter, særlig spørgsmålet om lige adgang til beslutningstagende stillinger, og behandle sport i forbindelse med kønsroller som beskrevet i strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (5)

at oprette kanaler til kommunikation og samarbejde med andre relevante politikområder og afdelinger både inden for og mellem de forskellige EU-institutioner og inden for medlemsstaterne, idet der lægges særlig vægt på sportens positive bidrag til inklusion, og medtage sport i relevante handlingsplaner, såsom handlingsplanerne for social inklusion og handlingsplanerne mod fattigdom

8.	at tilskynde til anerkendelse af uformel læring gennem sport som supplement til formel uddannelse gennem opnåelse af konstruktive færdigheder og kompetencer, som er nødvendige for beskæftigelsesegnetheden, i forbindelse med bæredygtig og inklusiv vækst

at skabe bevidsthed om og understrege betydningen af frivilligt arbejde inden for sport både som et redskab til social inklusion og som et middel til opnåelse af færdigheder som bidrag til beskæftigelsesegnethed og samhørighed, navnlig i forbindelse med det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011)

10.

at fremme og støtte instrumenter til gensidig læring, tværfaglig forskning med sigte på analytiske, evidensbaserede rammer og udveksling af viden og bedste praksis, f.eks. gennem seminarer på højt plan eller ekspertgruppemøder om spørgsmål vedrørende sport og social inklusion, og sørge for, at resultaterne af disse aktiviteter på en effektiv måde formidles og sammenkædes med praksis

11.	at øge sportens bidrag til at virkeliggøre mål i Europa 2020-strategien for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, navnlig gennem dens flagskibsinitiativer, herunder den europæiske platform mod fattigdom

12.	i samarbejde med alle relevante interessenter at tilskynde til at foregå med et godt eksempel på social inklusion ved at kæde sporten sammen med projekter vedrørende social inklusion, idet der især fokuseres på lokale organisationer med tæt kontakt til borgerne

13.	i samarbejde med alle relevante interessenter at tilskynde til effektiv anvendelse af de til rådighed værende EU-midler, herunder i forbindelse med de mulige fremtidige sportsprogrammer, til at støtte processen med social inklusion i sporten og gennem denne,

6. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

1.	at indarbejde spørgsmålet om social inklusion i sporten og gennem denne som en prioritet i sportssamarbejde, frem for alt i Europa-Kommissionens kommende meddelelse om Lissabontraktaten og sporten

at sikre, at social inklusion i sporten og gennem denne i mulige fremtidige forslag til EU's sportsprogrammer betragtes som én af prioriteterne, og undersøge mulighederne for at anvende de eksisterende fonde som Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling samt programmer såsom Aktive unge og Livslang læring til at støtte aktiviteter på sportsområdet

3.	at evaluere effektiviteten af aktiviteter på EU-plan, der støttes af forberedende aktioner inden for social inklusion.

(1) SN 400/00.

(2) EUT L 43 af 18.2.2003, s. 1.

(3) EUT L 298 af 7.11.2008, s. 20.

(4) Artikel 6 og 165 i TEUF.

(5) KOM(2010) 491 endelig.

BILAG

Politisk baggrund

1)	Konklusioner fra Det Europæiske Råd den 7.-9. december 2000 i Nice, bilag IV, »Erklæring om de særlige forhold, der kendertegner sporten i Europa og dens sociale funktioner« (1).

2)	Konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmøde den 13.-14. marts 2008 (2).

3)	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010) (3).

4)	»Erklæring fra Det Europæiske Råd om sport« af 11.-12. december 2008, som indgår i Det Europæiske Råds konklusioner — bilag 5 (4).

5)	Rådets beslutning 2010/37/EF af 27. november 2009 om det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011) (5).

6)	Konklusioner fra Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 (6).

7)	Kommissionens hvidbog om idræt af 11. juli 2007 (7).

8)	Europa-Kommissionens meddelelse om Lissabontraktaten og sporten (forventes offentliggjort i november 2010).

(1) SN 400/00 ADD1 REV1 + ADD1 REV2 (de, it, en, el, pt).

(2) Dok. 7652/08, s. 9 (formandskabets konklusioner).

(3) EUT L 298 af 7.11.2008, s. 20.

(4) 17271/08, bilag 5, s. 21.

(5) EUT L 17 af 22.1.2010, s. 43.

(6) EUCO 13/10.

(7) KOM(2007) 391 endelig, s. 4.

3.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/9

Rådets konklusioner af 19. november 2010 om unge på vej-initiativet — en integreret tilgang til at tackle de udfordringer, som de unge står over for

2010/C 326/05

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM HENVISER TIL:

Europa 2020-strategien, der fastsætter ambitiøse målsætninger for intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst, som skal opfyldes i det kommende tiår, og som især sætter fokus på, at der er brug for tiltag for at forbedre uddannelsesniveauerne, øge beskæftigelsesfrekvensen og fremme social inklusion, og identificerer et specifikt overordnet EU-mål vedrørende uddannelse (1) såvel som andre mål vedrørende beskæftigelse (2), social inklusion (3) samt forskning og innovation (4),

Rådets konklusioner om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (5), der fortsat er grundlaget for dette samarbejde og supplerer Europa 2020-strategien med en understregning af, at uddannelse skal yde et afgørende bidrag til håndteringen af de mange socioøkonomiske, demografiske, miljømæssige og teknologiske udfordringer, som Europa står over for i dag, og opstiller fire strategiske mål (6) med henblik på at sikre bæredygtig økonomisk velstand og beskæftigelsesegnethed såvel som alle borgeres personlige, sociale og erhvervsmæssige udvikling,

Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (7), hvori det erkendes, at det er af væsentlig betydning for at nå målene for Europas strategi for vækst og beskæftigelse, at unge kvinders og mænds samfundsmæssige og erhvervsmæssige integration fremmes, samtidig med at den enkeltes personlige udvikling, sociale samhørighed og aktive medborgerskab fremmes. Det er af afgørende betydning at sætte alle unge kvinder og mænd i stand til at udnytte deres potentiale bedst muligt. Resolutionen opfodrer derfor til specifikke initiativer på ungdomsområdet — dvs. politikker og tiltag, der specifikt er rettet mod unge på områder såsom ikke-formel læring, deltagelse og frivilligt arbejde, ungdomsarbejde, mobilitet og information, social inddragelse, kultur og sundhed. Den opfordrer også til integreringsinitiativer — dvs. initiativer, der skal åbne mulighed for en tværsektoriel tilgang mellem ungdomspolitikker og andre relevante politikområder,

Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne og Den Europæiske Union gennemføre reformer, der tager sigte på intelligent og inklusiv vækst, dvs. vækst drevet frem af viden og innovation, som muliggør maksimal deltagelse. De bør have til formål at forbedre uddannelsens kvalitet, at styrke forskningen og at fremme innovation og vidensoverførsel i hele EU. De bør opmuntre iværksættervirksomhed og bidrage til at omsætte kreative idéer til innovative produkter, tjenester og processer, der kan skabe vækst, bæredygtige kvalitetsjob og geografisk, økonomisk og social samhørighed, og mere effektivt og virkningsfuldt tackle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer,

UDTRYKKER TILFREDSHED MED:

Kommissionens meddelelse Unge på vej: Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union (8), hvori de unge sættes i centrum for en EU-rammedagsorden,

OG SER FREM TIL:

at overveje forslagene i dette initiativ, som omfatter en række nye vigtige aktioner og styrkelse af de eksisterende aktiviteter både i medlemsstaterne og på EU-niveau, idet det er hensigten at hjælpe unge mennesker til at tackle de mange socioøkonomiske udfordringer, de står over for, og guide dem på vej i vidensamfundet,

ERKENDER, AT:

Mens Europas velstand i vid udstrækning afhænger af de unge, står for mange af dem stadig over for betydelige vanskeligheder, når det gælder om at udnytte deres potentiale og bidrage til samfundet: for mange går ud af skolen uden kvalifikationer eller med utilstrækkelige kompetencer, det lykkes dem ikke at finde beskæftigelse, og de er i risiko for social udstødelse, hvilket igen medfører høje omkostninger både for den enkelte og for samfundet som helhed. For at denne situation kan afhjælpes, kræves der en mere integreret tværsektoriel tilgang til uddannelse, ungdom og beskæftigelses- og socialpolitikker, der bygger på den nuværende styrke og udvikler effektive nye tiltag.

Det er fortsat en udfordring for mange medlemsstater at gennemføre nationale strategier og instrumenter for livslang læring, der er nøglen til at sætte ikke blot unge, men også voksne i stand til at erhverve, vedligeholde og udvikle viden, kvalifikationer og kompetencer gennem hele deres arbejdsliv. Der er især brug for mere fleksible læringsforløb, som giver mulighed for, at mænd og kvinder på forskellige stadier af deres liv kan skifte mellem forskellige uddannelsessystemer og mellem formelle, ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer, og som kan tiltrække ikke-traditionelle lærende.

Et stigende antal job vil i de kommende år kræve høje kvalifikationer (9), og alligevel har EU for øjeblikket i forhold til sine konkurrenter procentvis færre mennesker med videregående eller tilsvarende kvalifikationer (10) og en lavere andel af forskere. Herudover vil Europas innovationsevne kræve videnpartnerskaber og tættere bånd mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv for at styrke videntrekanten. Det vil også være et middel til at sikre, at lavtuddannede bliver bedre i stand til at tilpasse sig arbejdsmarkedets skiftende krav.

Ud over at opfylde personlige og socioøkonomiske mål kan læringsmobilitet være et nyttigt instrument til styrkelse af beskæftigelsesegnetheden og erhvervelse eller forbedring af faglige, pædagogiske, sproglige, medmenneskelige og interkulturelle kompetencer. Den kan også bidrage til kvaliteten af og samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner. Selv om EU's programmer og politikinstrumenter har ydet et vigtigt bidrag på dette område, er der stadig et betydeligt uudnyttet potentiale for læringsmobilitet, der fortsat alt for ofte forbliver undtagelsen. Der bør aktivt tilskyndes til muligheder for læringsmobilitet i en formel uddannelsessammenhæng for grupper som yngre voksne lærende, lærere, undervisere og pædagogisk personale. De yngre voksne bør også kunne nyde godt af sådanne muligheder inden for de ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer. Det er desuden nødvendigt at undersøge nye innovative former for sådan mobilitet, bl.a. virtuel mobilitet, og samtidig give bredere adgang hertil, idet der især bør sættes fokus på vanskeligt stillede grupper og kønsbestemte forhold;

ER DERFOR ENIGT OM FØLGENDE:

Kommissionen og medlemsstaterne bør, når de arbejder for at nå unge på vej-initiativets målsætninger, samarbejde inden for rammerne af Europa 2020-strategiens generelle kontekst, samtidig med at de sikrer overensstemmelse med eksisterende ordninger, navnlig dem der er indført som led i »ET 2020«-strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, den europæiske beskæftigelsesstrategi og de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet. Gennemførelsen af tiltag og overvågnings- og rapporteringsprocedurerne bør alle holde sig inden for disse rammer og være i overensstemmelse med deres respektive overordnede principper og målsætninger. Tiltagene skal koordineres nøje med inddragelse af og samarbejde med de relevante interessenter på hvert niveau, herunder gennem den strukturerede dialog.

De integrerede retningslinjer for Europa 2020 (11) danner rammen om koordinerede politiske tiltag, som for størstedelen hører under medlemsstaternes beføjelser. Gennem passende overvågning, peerlæring og udarbejdelse af input til Det Europæiske Råd bør Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport spille en central rolle i gennemførelsen af unge på vej-initiativet og den bredere Europa 2020-strategi, herunder i forbindelse med den specifikke opgave, der går ud på at nå EU's overordnede mål på uddannelsesområdet.

Der er brug for en yderligere indsats for at hjælpe unge til at tage de mange socioøkonomiske udfordringer op, som de står over for. I den nuværende stramme budgetsituation bør en sådan indsats imidlertid fokusere på at optimere og rationalisere politikmål og investeringer ved at kæde dem tættere sammen med målene i Europa 2020 og prioriteterne i »ET 2020«-strategirammen.

Eksisterende EU-programmer såsom programmerne for livslang læring, Erasmus Mundus og aktive unge kan, selv om deres anvendelsesområde er mere omfattende end unge på vej-initiativet, helt klart yde et vigtigt bidrag til at nå dette initiativs mål såvel som Europa 2020-strategiens mål i almindelighed. Både programmernes brede anvendelsesområde og deres bidrag til initiativet bør anerkendes ved udformningen af næste programgeneration.

Der bør aktivt tilskyndes til større mobilitet, herunder mobilitet i forhold til tredjelande og kandidatlande, under anvendelse af de relevante programmer og mekanismer. Læringsmobilitet bør også have en kvalitativ dimension og baseres på et veludviklet samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. For at øge mobilitetens kvalitet og mangfoldighed bør det potentiale, der ligger i andre eksisterende samarbejdsformer, undersøges. Mobilitet må dog ikke betragtes som et mål i sig selv, men snarere som et middel til at styrke erhvervelsen af viden, kvalifikationer og kompetencer og til at tage personlige og sociale udfordringer op;

ER ENDVIDERE ENIGT OM FØLGENDE:

For at tackle de skitserede udfordringer er der brug for foranstaltninger både i medlemsstaterne og på europæisk niveau, der — under fuld respekt for subsidiaritetsprincippet — bidrager til at nå Europa 2020-strategiens bredere målsætninger og overordnede mål såvel som de hermed forbundne flagskibsinitiativer.

I forbindelse med unge på vej-flagskibsinitiativet bør følgende tiltag overvejes:

Specifikt på uddannelsesområdet:

—	at fremme en fuldstændig gennemførelse af integrerede strategier for livslang læring

—	at sikre tilegnelse af de nøglekompetencer, som alle, navnlig vanskeligt stillede, har brug for, hvis de skal have succes i et videnbaseret samfund

—	at øge deltagelsen i videregående eller tilsvarende uddannelse

—	at forbedre uddannelsernes kvalitet og gøre dem mere attraktive på alle niveauer, navnlig inden for højere uddannelse og erhvervsrettet uddannelse

—	at udbrede kendskabet til fordelene ved læringsmobilitet med hensyn til større viden, kvalifikationer og erfaring.

Specifikt på ungdomsområdet:

—	at fremme en tværsektoriel tilgang mellem ungdomspolitikkerne og andre relevante politikområder

—	at øge mobilitetens kvalitet og kvantitet for alle unge, navnlig unge med færre muligheder, i ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer

—	at udbrede kendskabet til resultaterne af ikke-formel og formel læring og gøre dem mere anerkendte, så det bliver lettere for yngre vokse at få adgang til formel uddannelse og til arbejdsmarkedet

—	at tilskynde de unge til at deltage i det demokratiske liv.

Specifikt på beskæftigelsesområdet:

—

Uddannelses-, ungdoms- og beskæftigelsespolitikkerne bør på en velkoordineret måde dække den række af skridt, som de unge skal tage under overgangen fra uddannelse til arbejde. Beskæftigelsespolitikkerne bør bidrage til at mindske ungdomsarbejdsløsheden og forbedre de unges jobudsigter som et nøglebidrag til at nå det beskæftigelsesmål på 75 %, der er opstillet i Europa 2020-strategien for beskæftigelse og vækst;

OPFORDRER PÅ DEN BAGGRUND MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER:

at gennemføre de eksisterende aktioner fuldt ud og udforme fremtidige politikinitiativer, der tager sigte på at nå unge på vej-initiativets brede mål inden for Europa 2020-strategiens bredere kontekst såvel som på at nå det overordnede EU-mål, der specifikt vedrører uddannelse.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør i den forbindelse:

1.	sikre tæt samarbejde mellem alle beslægtede politikområder, især uddannelse, unge, sociale anliggender, beskæftigelse, forskning og innovation med henblik på at undersøge mulighederne for fælles mål

2.	sikre, at Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport og andre relevante rådssammensætninger deltager fuldt ud i Europa 2020-strategien, bl.a. ved at levere regelmæssigt input til Det Europæiske Råds om fremskridtene hen imod EU's overordnede mål

3.	rationalisere og sikre fuldstændig og effektiv brug af EU's programmer og budgetter, bl.a. ved, når det er relevant, at kæde dem sammen med nationale og regionale midler og ved at overveje at gøre brug af de europæiske strukturfonde og Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Investeringsbank

4.	bestræbe sig på at maksimere potentialet i andre og mulige nye finansieringskilder til fremme af lærings- og beskæftigelsesmobilitet

5.	overveje følgerne af disse konklusioner for næste generation af EU-programmer og EU's næste finansielle ramme.

(1) Dette mål omfatter to områder: At sigte mod at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 % og øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 %.

(2) At øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved større deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af lovlige indvandrere.

(3) At bringe mindst 20 mio. mennesker uden for risiko for fattigdom og udstødelse.

(4) At forbedre betingelserne for forskning og udvikling, navnlig med det mål at øge de kombinerede offentlige og private investeringer i denne sektor til 3 % af BNP.

(5) EUT C 119 af 28.5.2009.

(6) Mål 1: virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet. Mål 2: højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen. Mål 3: lige muligheder for alle, social samhørighed og aktivt medborgerskab. Mål 4: fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesniveauer.

(7) EUT C 311 af 19.12.2009.

(8) Dok. 13726/10.

(9) Andelen af job, der kræver høje kvalifikationer, vil stige fra 29 % i 2010 til omkring 35 % in 2020 (skøn foretaget af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse).

(10) Andelen af personer i EU med videregående eller tilsvarende uddannelse udgjorde 32,3 % i 2009 (Eurostat).

(11) Forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020.

3.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/12

Euroens vekselkurs (1)

2. december 2010

2010/C 326/06

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3155
JPY	japanske yen	110,97
DKK	danske kroner	7,4521
GBP	pund sterling	0,84450
SEK	svenske kroner	9,1531
CHF	schweiziske franc	1,3160
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,0600
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,010
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	278,75
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7097
PLN	polske zloty	4,0055
RON	rumænske leu	4,3036
TRY	tyrkiske lira	1,9600
AUD	australske dollar	1,3614
CAD	canadiske dollar	1,3291
HKD	hongkongske dollar	10,2194
NZD	newzealandske dollar	1,7553
SGD	singaporeanske dollar	1,7248
KRW	sydkoreanske won	1 512,04
ZAR	sydafrikanske rand	9,1788
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,7629
HRK	kroatiske kuna	7,4225
IDR	indonesiske rupiah	11 857,07
MYR	malaysiske ringgit	4,1400
PHP	filippinske pesos	57,464
RUB	russiske rubler	41,2985
THB	thailandske bath	39,524
BRL	brasilianske real	2,2405
MXN	mexicanske pesos	16,3014
INR	indiske rupee	59,5850

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

3.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/13

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 2. november 2010

om oprettelse af Det Europæiske Multi-stakeholderforum for Elektronisk Fakturering (e-fakturering)

2010/C 326/07

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa 2020-strategien, som beskrevet i Kommissionens meddelelse »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«, skitserer en vision for den europæiske sociale markedsøkonomi i det 21. århundrede, hvor de økonomiske og sociale fordele ved et digitalt samfund udnyttes fuldt ud.

(2)

Et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse »En digital dagsorden for Europa« (1), lægger stor vægt på at etablere et indre digitalt marked ved at fjerne de lovgivningsmæssige og tekniske hindringer, der forhindrer, at borgerne opnår det fulde udbytte af et sådant marked.

(3)

Som følge af den tætte forbindelse mellem fakturerings- og betalingsprocesser vil skabelsen af det fælles eurobetalingsområde (SEPA) kunne udgøre en affyringsrampe for interoperable europæiske e-faktureringsordninger. Disse ordninger kan være til gavn for virksomheder og udbydere af finansielle tjenesteydelser gennem øget effektivitet og automatisering af forsyningskæder.

(4)	Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kræver, at medlemsstaterne fra den 1. januar 2013 skal følge princippet om ligebehandling af papirfakturaer og e-fakturaer.

(5)

Kommissionens meddelelse (3)»Udnyttelse af fordelene ved elektronisk fakturering i Europa« foreslår oprettelsen af et europæisk multi-stakeholderforum, der skal bistå Kommissionen med at koordinere aktioner på medlemsstatsniveau og identificere foranstaltninger på EU-niveau, der kan fremme en massiv udbredelse af e-fakturering.

(6)	Det er derfor nødvendigt at nedsætte en ekspertgruppe på området e-fakturering og definere dens opgaver og struktur.

(7)

Gruppens vigtigste opgave vil være at overvåge udbredelsen af e-fakturering og hjælpe med til at udvikle markedet for e-fakturering i alle medlemsstaterne. Den bør samarbejde med de nationale multi-stakerholderfora og lægge særlig vægt på de grænseoverskridende aspekter ved e-fakturering og udbredelsen af e-fakturering blandt små og mellemstore virksomheder.

(8)	Det Europæiske Multi-stakeholderforum for Elektronisk Fakturering bør bestå af delegerede fra nationale fora og repræsentanter for europæiske sammenslutninger som brugersammenslutninger, CEN, Den Europæiske Centralbank (ECB) og artikel 29-arbejdsgruppen om databeskyttelse.

(9)	For så vidt angår forummet bør der fastsættes regler for medlemmernes videregivelse af oplysninger, uden at dette i øvrigt berører Kommissionens sikkerhedsforskrifter som omhandlet i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (4).

(10)

Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5).

(11)	Der bør fastsættes en gyldighedsperiode for denne afgørelse. Kommissionen vil til sin tid overveje, om det er hensigtsmæssigt at forlænge den —

BESTEMT AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

Herved oprettes Det Europæiske Multi-stakeholderforum for Elektronisk Fakturering (e-fakturering), herefter benævnt »forummet«.

Artikel 2

Opgaver

1. Forummet har til opgave:

a)	at bistå Kommissionen med at overvåge udviklingen af markedet for e-fakturering og udbredelsen af e-fakturering i industri- og tjenesteydelsessektorer i alle medlemsstaterne

b)	at sørge for, at der sker en udveksling af erfaringer og god praksis, der letter fremkomsten af interoperable e-faktureringsløsninger

c)	at påpege opståede problemer, især med hensyn til transaktioner på tværs af grænserne, og foreslå egnede løsninger

d)	støtte og overvåge arbejde, der skal føre til indførelsen af en standarddatamodel for e-fakturaer.

2. Ved løsningen af sine opgaver tager forummet hensyn til resultaterne af tidligere aktiviteter, eksisterende arbejde og løsninger, navnlig vedrørende de retlige rammer, forretningsmæssige krav og tekniske standarder, inden for e-fakturering i den offentlige og private sektor.

Artikel 3

Høring

Kommissionen kan høre gruppen om spørgsmål vedrørende:

a)	Andre lovgivningsmæssige initiativer, der bør tages på EU-plan for at tage fat på de resterende hindringer for udbredelse af e-fakturering.

b)	Forretningsprocesser i den finansielle forsyningskæde, som vil kunne fremme udbredelsen af e-fakturering, især inden for områderne betalinger og et fælles eurobetalingsområde (SEPA).

c)	Nationale aktioner og EU-aktioner til støtte for indførelsen af e-fakturering, især i små og mellemstore virksomheder.

Artikel 4

Sammensætning

Forummet skal bestå af 63 medlemmer:

a)	to medlemmer pr. nationalt multi-stakeholderforum

b)	seks medlemmer fra europæiske sammenslutninger, der repræsenterer forbrugerne, små og mellemstore virksomheder og store selskaber

c)	én repræsentant for henholdsvis Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Centralbank (ECB) og artikel 29-arbejdsgruppen om databeskyttelse (6).

Artikel 5

Medlemskab — udnævnelse

1. Kommissionen udnævner medlemmer til forummet i henhold til følgende:

1)	De i artikel 4, litra a), omhandlede medlemmer udnævnes på grundlag af indstillinger fra medlemsstaterne. Disse medlemmer udnævnes som repræsentanter for de nationale multi-stakeholderfora.

2)	De i artikel 4, litra b), omhandlede medlemmer udnævnes som repræsentanter for de organisationer, der er nævnt i artikel 4, litra b). Kommissionens tjenestegrene vil sikre afbalanceret repræsentation for disse stakeholdergrupper.

3)	De i artikel 4, litra c), omhandlede repræsentanter udnævnes på grundlag af forslag fra henholdsvis CEN, ECB og artikel 29-arbejdsgruppen om databeskyttelse.

2. Medlemmerne udnævnes for en periode på tre år.

3. Medlemmer, som ikke længere er i stand til at bidrage effektivt til gruppens arbejde, som træder tilbage, eller som ikke overholder bestemmelserne i denne artikels stk. 1 eller i traktatens artikel 339, kan udskiftes i den resterende del af deres mandatperiode.

4. Navnene på de medlemmer, der er omhandlet i artikel 4, offentliggøres i Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder.

5. Indsamling, forvaltning og offentliggørelse af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 6

Funktionsmåde

1. Forummets formandskab varetages af en repræsentant for Kommissionen.

2. Kommissionens repræsentant kan efter behov invitere eksterne eksperter med specifik viden om et emne på dagsordenen til at deltage i forummets arbejde. Kommissionens repræsentant kan desuden give observatørstatus til enkeltpersoner, organisationer, som defineret i regel 8, stk. 3, i de horisontale regler om ekspertgrupper og kandidatlande.

3. Medlemmerne af forummet samt de indbudte eksperter og observatører skal overholde reglerne om behandling af fortrolige oplysninger, som følger af traktaterne og gennemførelsesbestemmelserne hertil samt Kommissionens sikkerhedsforskrifter vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede oplysninger i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom. Hvis de tilsidesætter disse forpligtelser, kan Kommissionen træffe alle relevante foranstaltninger.

4. Forummets møder afholdes i Kommissionens lokaler. Sekretariatsopgaverne varetages af Kommissionen. Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i de emner, der behandles, kan deltage i forummets møder.

5. Gruppen fastsætter selv i nødvendigt omfang sin forretningsorden på grundlag af Kommissionens standardforretningsorden.

6. Kommissionen offentliggør relevante oplysninger om forummets aktiviteter enten i registret eller via et link fra registret til et særligt websted.

7. Ved udløbet af forummets mandat udarbejder Kommissionen en rapport om de resultater, der er opnået af forummet. Rapporten gøres offentligt tilgængelig.

Artikel 7

Mødeudgifter

1. Der ydes ikke vederlag for det arbejde, der udføres af deltagerne i forummets arbejde.

2. Deltagernes rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med forummets aktiviteter refunderes af Kommissionen i overensstemmelse med de i Kommissionen gældende bestemmelser.

3. Disse udgifter refunderes inden for rammerne af de disponible midler, der afsættes til formålet som led i den årlige procedure for tildeling af ressourcer.

Artikel 8

Anvendelse

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. december 2013.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. november 2010.

På Kommissionens vegne

Michel BARNIER

Medlem af Kommissionen

(1) KOM(2010) 45.

(2) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(3) COM(2010) 712.

(4) EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.

(5) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(6) Direktiv 95/46/EF, EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

3.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/17

Ajourføring af liste over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT C 316 af 28.12.2007, s. 1, EUT C 134 af 31.5.2008, s. 16, EUT C 177 af 12.7.2008, s. 9, EUT C 200 af 6.8.2008, s. 10, EUT C 331 af 31.12.2008, s. 13, EUT C 3 af 8.1.2009, s. 10, EUT C 37 af 14.2.2009, s. 10, EUT C 64 af 19.3.2009, s. 20, EUT C 99 af 30.4.2009, s. 7, EUT C 229 af 23.9.2009, s. 28, EUT C 263 af 5.11.2009, s. 22, EUT C 298 af 8.12.2009, s. 17, EUT C 74 af 24.3.2010, s. 13)

2010/C 326/09

Offentliggørelsen af listen over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) er baseret på de oplysninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34 i Schengengrænsekodeksen.

Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender oplysninger, der ajourføres regelmæssigt.

FRANKRIG

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 37 af 14.2.2009 og i EUT C 99 af 30.4.2009

Luftgrænser

Nyt grænseovergangssted:

Brive-Souillac

FINLAND

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 247 af 13.10.2006

Landgrænser (Finland-Rusland)

1)	Haapovaara (*)

Imatra

Inari (*)

4)	Karikangas (*)

5)	Karttimo (*)

6)	Kivipuro (*)

7)	Kokkojärvi (*)

8)	Kurvinen (*)

Kuusamo

10)	Leminaho (*)

11)

Niirala

12)

Nuijamaa

13)	Onkamo (*)

14)	Parikkala (*)

15)	Puitsi (*)

16)	Raja-Jooseppi

17)	Rajakangas (*)

18)	Ruhovaara (*)

19)

Salla

20)	Uukuniemi (*)

21)

Vaalimaa

22)	Vainikkala (tog)

23)	Valkeavaara (*)

24)

Vartius

25)	Virtaniemi (*)

Forklaring:

Grænseovergangsstederne fremgår af aftalen mellem regeringen for Republikken Finland og regeringen for Den Russiske Føderation om fælles grænseovergangssteder (11. marts 1994 i Helsingfors). De steder, der er markeret med en asterisk (*), bliver i overensstemmelse med aftalen kun brugt i begrænset omfang og er kun åbne for trafik, hvis det er nødvendigt. Det drejer sig næsten udelukkende om transport af træ. Størstedelen af overgangsstederne er lukket det meste af tiden.

Lufthavne

Enontekiö

2)	Helsingfors — Hernesaari (udelukkende for helikoptertrafik)

3)	Helsingfors — Malmi

4)	Helsingfors — Vantaa

Ivalo

Joensuu

Jyväskylä

Kajaani

9)	Kemi — Tornio

10)

Kittilä

11)

Kruunupyy

12)

Kuopio

13)

Kuusamo

14)	Lappeenranta

15)

Mariehamn

16)

Mikkeli

17)

Oulu

18)

Pori

19)

Rovaniemi

20)	Savonlinna

21)

Seinäjoki

22)	Tammerfors — Pirkkala

23)

Åbo

24)

Vaasa

25)

Varkaus

Søgrænser

Grænseovergangssteder i havne for handelsskibe og fiskerfartøjer

Eckerö

2)	Färjsundet

Förby

Hamina

5)	Hanko (også lystfartøjer)

6)	Haukipudas

7)	Helsingfors

Inkoo

Kalajoki

10)

Kaskinen

11)

Kemi

12)

Kemiö

13)	Kirkkonummi

14)

Kokkola

15)

Kotka

16)	Kristinestad

17)	Lappeenranta

18)

Loviisa

19)

Långnäs

20)	Mariehamn (også lystfartøjer)

21)	Merikarvia

22)

Naantali

23)	Nuijamaa (også lystfartøjer)

24)

Olkiluoto

25)

Oulu

26)

Parainen

27)

Pernaja

28)	Pietarsaari

29)

Pohja

30)

Pori

31)

Porvoo

32)

Raahe

33)

Rauma

34)

Salo

35)

Sipoo

36)	Taalintehdas

37)	Tammisaari

38)

Tornio

39)

Åbo

40)	Uusikaupunki

41)

Vaasa

Søgrænsekontrolsteder, der anvendes som overgangssteder for lystfartøjer:

1)	Haapasaari

Hanko

Mariehamn

4)	Nuijamaan satama

Santio

6)	Suomenlinna

Søgrænsekontrolsteder, der anvendes som overgangssteder for hydroplaner:

Hanko

Kotka

Mariehamn

Porkkala

5)	Suomenlinna

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.326.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 326

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	53. årgang 3. december 2010

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2010/C 326/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5978 — GDF Suez/International Power) ( 1 )	21

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2010/C 326/01	Rådets konklusioner af 19. november 2010 om de europæiske og internationale politiske dagsordener vedrørende børn, unge og børns rettigheder	1

2010/C 326/02	Rådets konklusioner af 19. november 2010 om unges adgang til kultur	2

2010/C 326/03	Rådets afgørelse af 2. december 2010 om udnævnelse af to medlemmer af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse	4

2010/C 326/04	Rådets konklusioner af 18. november 2010 om sportens rolle som kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion	5

2010/C 326/05	Rådets konklusioner af 19. november 2010 om unge på vej-initiativet — en integreret tilgang til at tackle de udfordringer, som de unge står over for	9

	Europa-Kommissionen
2010/C 326/06	Euroens vekselkurs	12

2010/C 326/07	Kommissionens afgørelse af 2. november 2010 om oprettelse af Det Europæiske Multi-stakeholderforum for Elektronisk Fakturering (e-fakturering)	13

	Revisionsretten
2010/C 326/08	Særberetning nr. 8/2010 Bedre transportpræstationer på de transeuropæiske jernbaneakser — Har EU's investeringer i jernbaneinfrastruktur været effektive?	16

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2010/C 326/09	Ajourføring af liste over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT C 316 af 28.12.2007, s. 1, EUT C 134 af 31.5.2008, s. 16, EUT C 177 af 12.7.2008, s. 9, EUT C 200 af 6.8.2008, s. 10, EUT C 331 af 31.12.2008, s. 13, EUT C 3 af 8.1.2009, s. 10, EUT C 37 af 14.2.2009, s. 10, EUT C 64 af 19.3.2009, s. 20, EUT C 99 af 30.4.2009, s. 7, EUT C 229 af 23.9.2009, s. 28, EUT C 263 af 5.11.2009, s. 22, EUT C 298 af 8.12.2009, s. 17, EUT C 74 af 24.3.2010, s. 13)	17


	(1) EØS-relevant tekst