26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/1

A.

der henviser til, at Toldunionen er et af de historiske instrumenter, der danner grundlag for det europæiske kontinents økonomiske og politiske integration,

B.

der henviser til, at begreberne toldunion og fælles handelspolitik er sammenfaldende,

C.

der henviser til, at EU's import- og eksportregler og -procedurer fortsat er afgørende for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende,

D.

der henviser til, at den fælles handelspolitik i årenes løb har gennemgået en betydelig udvikling, der har krævet og fortsat kræver en vedvarende tilpasning af import- og eksportregler og -procedurer,

E.

der henviser til, at den fælles handelspolitik kun kan virke, hvis den baseres på effektive regler og procedurer for import og eksport af varer;

F.

der henviser til, at en forenkling og modernisering af import- og eksportreglerne og -procedurerne i EU og på internationalt plan har stor strategisk betydning for konkurrencedygtighed på det handelsmæssige område,

G.

der henviser til, at det er særligt vanskeligt for små og mellemstore virksomheder (SMV) at håndtere de gældende toldregler og -procedurer, hvilket ofte er årsag til, at disse virksomheder har sværere ved at få adgang til den internationale handel og udnytte de fordele, der er forbundet med globaliseringen,

H.

der henviser til, at en korrekt fastlæggelse af de importerede varers toldklassificering, oprindelse og værdi er en forudsætning for, at den fælles toldtarif, toldpræferencerne, foranstaltningerne til forebyggelse af dumping og statsstøtte og en hel række andre handelspolitiske foranstaltninger kan fungere korrekt,

I.

der henviser til, at uforholdsmæssigt omstændelige eller langsommelige toldregler og -procedurer er en hindring for den internationale handel med varer, og at de økonomiske aktører, navnlig SMV'er klassificerer dem blandt de væsentligste ikketoldmæssige barrierer for handelen;

J.

der henviser til, at toldvæsenets rolle ikke længere i så vid udtrækning består i at opkræve afgifter, idet denne i øvrigt meget vigtige opgave er blevet reduceret betydeligt de sidste 20 år, men snarere at håndhæve ikketoldmæssige foranstaltninger, især vedrørende sikkerhed og sikring, bekæmpelse af varemærkeforfalskning, hvidvaskning af penge og narkotikahandel såvel som sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse, samt at opkræve moms og punktafgifter ved import eller ophæve sådanne afgifter ved eksport samt naturligvis at sikre respekten for Unionens handelspolitikker;

K.

der henviser til den indsats, der er blevet ydet siden august 2004 inden for rammerne af WTO og Doha-runden med henblik på at forhandle en bindende multilateral aftale om handelslettelse på plads, og til, at mange udviklingslande har vanskeligt ved at finansiere de grænseforanstaltninger, der er blevet forslået under disse forhandlinger,

L.

der henviser til, at det er særligt vanskeligt for udviklingslandene at indføre effektive toldordninger, navnlig at sikre infrastrukturer og udstyr såvel som personalets uddannelse og integritet,

M.

der henviser til, at hovedmålet om lettelse af handlen bør forliges med det ikke mindre grundlæggende mål om effektiv kontrol,

N.

der henviser til, at bekymringerne omkring sikkerheden for personer og varer spiller en større og større rolle i forbindelse med fastlæggelsen og anvendelsen af toldreglerne og -procedurerne, især hos nogle af Unionens vigtige handelspartnere;

O.

der henviser til, at de europæiske forbrugerbeskyttelsesstandarder vedrørende bl.a. sundhed og sikkerhed bør finde anvendelse på alle produkter, der bringes i fri omsætning på det indre marked, uanset deres oprindelse,

P.

der henviser til, at effektiviteten og hastigheden er forbedret betydeligt pga. øget anvendelse af it og andre moderne teknologier ved behandling af toldtransaktioner og varekontrol,

Q.

der henviser til, hvor vigtigt det er at tage hensyn til kravene om interoperabilitet ved anvendelse af denne form for udstyr, samt de udgifter, anvendelsen heraf afstedkommer for de berørte myndigheder og de økonomiske aktører,

R.

der henviser til, at det i traktaten om Den Europæiske Union blandt de nye grundlæggende mål i artikel 3, stk. 5, (svarende til den nuværende artikel 2, stk. 5, som ændret ved artikel 1, nr. 4, i Lissabontraktaten) fastsættes, at Unionen i forbindelserne med den øvrige verden bidrager til beskyttelsen af sine borgere, og at det desuden i nævnte traktats artikel 3, stk. 2, (svarende til den nuværende artikel 2, stk. 2, ligeledes ændret ved artikel 1, nr. 4, i Lissabontraktaten) hedder, at Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser,

S.

der henviser til, at Unionens toldregler og -procedurer ganske vist fastsættes og vedtages på fællesskabsniveau, men at deres egentlige gennemførelse afhænger af de nationale administrationers foranstaltninger i medlemsstaterne;

T.

der henviser til, at Verdenstoldorganisationen spiller en vigtig rolle for fremme af handlen gennem det internationale toldsamarbejde,

1.

understreger, at det er vigtigt at råde over effektive import- og eksportregler og -procedurer i forbindelse med gennemførelsen af de handelspolitiske foranstaltninger;

2.

minder om, at effektiviteten af alle handelspolitiske foranstaltninger i vid udstrækning afhænger af Unionens evne til at sikre en korrekt gennemførelse heraf; påpeger, at det samme bl.a. gælder handelsbeskyttelsesforanstaltninger og toldpræferencer af enhver art, som Unionen tildeler sine forskellige partnere; mener, at en toldmæssigt uigennemførlig eller vanskeligt gennemførlig foranstaltning er en handelsmæssigt virkningsløs foranstaltning, som kan medføre alvorlige konkurrenceforvridninger og et utal af dermed forbundne økonomiske, sociale og/eller miljømæssige problemer;

3.

beklager, at visse handelspolitiske initiativers »toldmæssige gennemførlighed« ikke altid vurderes og medregnes korrekt; minder eksempelvis om problemerne i 2005 i forbindelse med gennemførelsen af aftalememorandummet med Kina af 10. juni 2005 om import af tekstilvarer og konfektion;

4.

understreger vigtigheden af et bedre samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene, der har ansvaret for handels- og toldpolitik, bl.a. gennem en mere systematisk integration af disse i handelsaftaleforhandlingsgrupperne;

5.

opfordrer Kommissionen til især at være opmærksom på SMV'ernes problemer ved bl.a. at lette tilpasningen af deres it-systemer til dem, toldvæsenet anvender, gøre den så billig som mulig og forenkle betingelserne for anerkendelse som økonomisk operatør;

6.

glæder sig over, at Det Europæiske Fællesskab blev optaget som fuldgyldigt medlem af Verdenstoldorganisationen den 1. juli 2007, eftersom denne optagelsen bekræfter organisationens internationale kompetence på det toldpolitiske område og kun kan styrke dens interne samhørighed; anmoder Kommissionen om at støtte denne organisation;

7.

minder om, at reglerne om varernes tarifering, værdi og præference- eller ikkepræferenceoprindelse er særdeles vigtige;

8.

anmoder Kommissionen om til stadighed at arbejde for at forbedre disse regler, både på fællesskabsniveau og inden for de multilaterale rammer af WTO og Verdenstoldorganisationen for at sikre større gennemsigtighed, forudsigelighed, forenkling og effektivitet;

9.

beklager den vedvarende blokering af den harmonisering af reglerne om ikkepræferenceoprindelse på multinationalt plan, der blev indledt i 1995 med udgangspunkt i den aftale om oprindelsesregler (ARO), der blev indgået i forbindelse med Uruguay-runden; mener, at en sådan harmonisering bl.a. ville sikre en mere effektiv og mere retfærdig anvendelse af handelsbeskyttelsesforanstaltningerne rundt omkring i verden og skabe en bedre ramme om oprindelsesmærkningen; opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der er muligt, for at disse forhandlinger genoptages og fører til en aftale med udgangspunkt i principperne i ARO;

10.

bemærker Kommissionens indsats for at modernisere og forenkle præferenceoprindelsesreglerne;

11.

beklager, at Parlamentet ikke har været inddraget på en måde, der gav det mulighed for at udøve sin beføjelse til forudgående kontrol inden for rammerne af udvalgsproceduren i forbindelse med behandlingen af forslaget til forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer, der for øjeblikket behandles af medlemsstaterne i Toldkodeksudvalget, på trods af reformens vigtighed og meget politisk følsomme karakter; bemærker dog, at der er planer om, at Kommissionen skal forelægge en redegørelse om emnet for Parlamentets kompetente udvalg;

12.

konstaterer, at flere af Fællesskabets erhvervssektorer, herunder tekstil- og beklædningsindustrien og landbrugs- og fødevareindustrien, har fremsat skarpe protester mod en samordnet anvendelse af merværdikriteriet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i videst muligt omfang at tage hensyn til denne berettigede kritik;

13.

erindrer dog om, at det overordnet set er vigtigt at sikre sig, at de præferencer, modtagerlandene tilkendes i medfør af disse ordninger inden for visse følsomme sektorer, ikke alt for let kan udnyttes af meget konkurrencedygtige tredjelande;

14.

beklager, at fællesskabsordningerne for toldoplag og aktiv og passiv forædling stadig anvendes meget lidt af de europæiske virksomheder, fordi de er for komplicerede; opfordrer Kommissionen til at overveje at forenkle de økonomiske ordninger, indføre mere fleksible procedurer og afskaffe papirdokumenter;

15.

tillægger de forhandlinger om handelslettelse, der har været i gang i WTO siden august 2004, afgørende betydning; minder om de store fordele, der forventes at være forbundet med en ambitiøs aftale på området med hensyn til at lette transaktionsomkostningerne, forbedre udviklingslandenes konkurrenceevne og internationale tiltrækningskraft samt fremme handelen;

16.

erkender risikoen for, at resultatet af forhandlingerne om handelslettelse kan komme til at pålægge udviklingslandene krav om at iværksætte omkostningskrævende programmer, som de har vanskeligt ved at finansiere; mener derfor, at det er nødvendigt, at industrilandene som en del af det endelige forhandlingsresultat klart forpligter sig til at yde af finansiel og teknisk bistand til udviklingslandene, så de bliver i stand til at finansiere udgifterne i forbindelse med overholdelse, tilpasning og gennemførelse af enhver form for fremtidig multilateral ramme;

17.

understreger den høje grad af samarbejdsvilje, der præger disse forhandlinger, som ikke er egnet til eventuelle tværgående byttehandler med andre af Doharundens emner; mener, at handelslettelsen kan aftales og gennemføres separat uden at risikere at bringe runden ud af balance, og anmoder derfor om, at den undtages fra helhedsprincippet for forhandlingerne;

18.

støtter ligeledes Kommissionens ambitiøse planer om at indføje et kapitel om fremme af handel og toldsamarbejde i alle nye frihandelsaftaler, som den indgår, jf. Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2006 om det globale Europa i konkurrencen på verdensmarkedet — et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (KOM(2006)0567);

19.

erindrer om behovet for på EU-plan at iværksætte en plan for bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering; understreger behovet for at styrke samarbejdet på dette område inden for Kommissionen mellem tjenestegrenene med ansvar for reglerne om intellektuel ejendomsret, handelspolitik og toldpolitik samt med medlemsstaternes toldmyndigheder og mellem disse myndigheder;

20.

glæder sig over medlemsstaternes og Kommissionens kompromis om et forhandlingsmandat med henblik på indgåelse af handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (Anti-Counterfeiting Trade Agreement — ACTA), eftersom denne aftale er af væsentlig betydning for Unionens handelsstrategi på verdensplan og vil gøre det muligt at skabe en international ramme på højt plan, der kan fremme gennemførelsen af reglerne om intellektuel ejendomsret og beskytte producenterne mod industrielt plagiat og forbrugerne mod de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici, der er forbundet med de mange forfalskninger;

21.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at varer, der importeres med henblik på markedsføring i EU, opfylder de europæiske forbrugerbeskyttelsesstandarder vedrørende bl.a. sundhed og sikkerhed, så man forhindrer indførelsen af produkter eller stoffer, der kan være farlige for forbrugerne;

22.

erkender, at bekymringerne angående personers og varers sikkerhed er berettigede, men understreger nødvendigheden af at finde den rette balance mellem kontrol og foranstaltninger til lempelse af toldformaliteter, således at den internationale samhandel ikke hindres unødigt og uforholdsmæssigt; mener imidlertid, at toldvæsenet spiller en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsforanstaltninger vedrørende sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse, og at denne rolle ikke må undergraves af foranstaltninger til lempelse af toldformaliteter;

23.

støtter det såkaldte »Framework of Standards to Secure and Facilitate Global Trade«, der blev vedtaget af Verdenstoldorganisationen i 2005; tilslutter sig fuldt ud Verdenstoldorganisationens holdning om, at det hverken er acceptabelt eller hensigtsmæssigt at inspicere alle forsendelser, og at en effektiv risikostyring ved hjælp af effektive it-systemer skal prioriteres;

24.

beklager dybt, at den amerikanske Kongres vedtog den såkaldte »HR1«-lov i juli 2007 og USA's ensidige indførelse af et krav om at scanne alle containere, der sendes til landet, fra og med 2012; betvivler en sådan foranstaltnings effektivitet og forenelighed med WTO's regler; frygter, at den, når den træder i kraft, vil bremse udviklingen af handelen på tværs af Atlanten;

25.

bemærker, at sikker handel er særlig vigtig i en stadig mere integreret global økonomi; opfordrer indtrængende Den Transatlantiske Dialog mellem de Lovgivende Forsamlinger (TLD) og Kommissionen til at fortsætte deres bestræbelser på at sikre, at USA's regler om at scanne alle containere, der skal ind i USA, ændres til en risikobaseret fremgangsmåde; opfordrer Kommissionen til at tage emnet op inden for rammerne af Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) og andre fora samt at tilskynde USA til at ændre sin beslutning i denne retning; opfordrer til gensidig anerkendelse af autoriserede økonomiske operatører og de sikkerhedsstandarder, der er vedtaget af Verdenstoldorganisationen (C-TPAT og SAFE);

26.

minder om, at Unionens toldsystems forenelighed med WTO's regler i det væsentligste blev bekræftet af WTO's tvistbilæggelsesorgan ved en appelafgørelse i sag WT/DS315, og glæder sig over dette;

27.

konstaterer imidlertid, at EU's handelspartnere og de europæiske økonomiske operatører selv efterspørger en større grad af harmonisering mellem de nationale myndigheder med hensyn til gennemførelsen af Fællesskabets toldlovgivning;

28.

påpeger, at der til tider kan konstateres skadelige uoverensstemmelser mellem forholdene i medlemsstaterne, hvad angår f.eks. opkrævning af moms ved import, betingelser for anvendelse af visse forenklede procedurer, hyppighed af den konkrete varekontrol og sanktioner;

29.

mener, at man bør gøre alt for at sikre en ensartet behandling af de økonomiske aktører overalt inden for det fælles toldområde, eftersom det er en forudsætning for opretholdelse af det indre markeds integritet, beskyttelse af Unionens økonomiske interesser, opretholdelse af dens eksterne kompetencer — navnlig på det handelspolitiske område — og opfyldelse af dens internationale forpligtelser;

30.

støtter alle initiativer, som har til formål at øge samhørigheden mellem de nationale myndigheder, fremme synergier, indføre nye kommunikations- og informationsudvekslingssystemer, udvikle bedste praksis og udveksle personale og erfaringer med henblik på at få disse myndigheder til at fungere som én enkelt myndighed i forbindelse med fællesskabslovgivningens gennemførelse;

31.

understreger i denne forbindelse den afgørende betydning af instrumenter såsom den integrerede toldtarif (Taric), europæisk bindende tariferingsoplysninger (EBTI), bindende oprindelsesoplysninger (BOI) og den fælles ramme for risikostyring; henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne til stadighed forbedrer disse instrumenter og sikrer, at de fungerer tilfredsstillende;

32.

understreger behovet for at indføre ensartede regler om retten til at føre bevis eller opstille fælles minimumsbestemmelser og sikre en ensartet anvendelse i de 27 medlemsstater af fællesskabsforordningerne på det toldretlige område (særlig Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (4));

33.

anmoder Kommissionen om bl.a. at fremsætte forslag til konkrete bestemmelser om administrative og strafferetlige sanktioner i tilfælde af krænkelser af toldbestemmelserne i EF-traktatens artikel 135 og 280 som ændret ved artikel 2, nr. 45 og 276 i Lissabontraktaten;

34.

beklager Kommissionens og medlemsstaternes forbehold med hensyn til på dette stadium at overveje nye strukturer for at sikre en ensartet gennemførelse af Fællesskabets toldlovgivning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til seriøst at overveje at samle EU's toldvæsener i én myndighed med henblik på at bevæge sig i retning af en fællesskabsmyndighed med ansvar for toldunionen, så toldreglerne og -procedurerne i hele EU's toldområde kan anvendes mere effektivt;

35.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Verdenstoldorganisationen og Verdenshandelsorganisationen samt disse organisationers medlemslande og kandidatlande.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/7

A.

der påpeger, at Den Europæiske Union søger at udvikle og uddybe sine forbindelser med Georgien yderligere og støtter de nødvendige politiske og økonomiske reformer, foranstaltninger til etablering af solide og effektive demokratiske institutioner samt effektive og uafhængige domstole og yderligere bestræbelser på at bekæmpe korruptionen, således at der kan skabes et fredeligt og velstående Georgien, som kan bidrage til stabilitet i regionen og resten af Europa,

B.

der henviser til, russiske ministerier og andre offentlige myndigheder via et dekret fra præsidenten fik instrukser om at etablere officielle forbindelser med tilsvarende myndigheder i de georgiske udbryderrepublikker Abkhasien og Sydossetien,

C.

der henviser til, at Den Russiske Føderation trak sig ud af Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG) stats- og regeringschefers afgørelse af 19. januar 1996, der forbyder signatarstaterne at indlede nogen form for militært samarbejde med de separatistiske myndigheder i Abkhasien,

D.

der henviser til, at Rusland i maj 2008 ensidigt har udstationeret flere tropper og flyttet tungt artilleri til Abkhasien som led i en fredsbevarende mission under SNG's auspicier og har bekendtgjort sin hensigt om at oprette 15 ekstra checkpoints langs den administrative grænse; der henviser til, at russiske repræsentanter har bekendtgjort, at antallet af tropper i den russisiske bataljon, der er stationeret i Sydossetien, kan blive forøget,

E.

der henviser til, at en georgisk rekognosceringsdrone den 20. april 2008 blev skudt ned over Abkhasien; der henviser til, at den nylige rapport fra UNOMIG om denne episode tyder på, at rekognosceringsdronen blev skudt ned af et russisk fly; der henviser til, at det også fremgår af rapporten, at Georgien bør ophøre med at sende disse rekognosceringsdroner ind over Abkhasien,

F.

der henviser til, at der ikke er blevet afholdt noget officielt møde på højt plan mellem Georgien og abkhasiske repræsentanter i De Forenede Nationer (FN) siden oktober 2007; der henviser til, at Georgiens præsident Mikheil Saakashvili har fremsat nye forslag vedrørende løsningen af konflikten i Abkhasien, der omfatter bred politisk repræsentation på højeste plan i den georgiske regering, vetoret i forbindelse med al væsentlig lovgivning angående Abkhasien og etablering af internationale garantier for at sikre en omfattende føderalisme, et ubegrænset selvstyre og sikkerhed,

G.

der henviser til, at Georgien har taget officielle skridt til at anmode om en revision af rammerne for det nuværende fredsbevarende arrangement eller erstatning af den russiske fredsbevarende styrke, der i øjeblikket er stationeret i Abkhasien,

H.

der henviser til, at FN's Generalforsamling den 15. maj 2008 vedtog en resolution A/RES/62/249, der anerkendte den ret, som flygtningene og de internt fordrevne og deres efterkommere har til at vende tilbage til Abkhasien uanset deres etniske tilhørsforhold, og understregede betydningen af at bevare flygtningenes og de internt fordrevnes ejendomsrettigheder, herunder ofrene for de rapporterede tilfælde af etnisk udrensning,

I.

der henviser til, at myndighederne i Tbilisi har suspenderet de bilaterale samtaler med Moskva om Ruslands tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i protest mod den russiske beslutning om at udvide samarbejdet med de selvproklamerede republikker Abkhasien og Sydossetien; der henviser til, at det russiske forbud mod import af georgisk vin og landbrugsvarer stadig gælder,

J.

der henviser til, at der den 5. januar 2008 blev afholdt en landsomfattende folkeafstemning i Georgien; der henviser til, at der på NATO's topmøde i Bukarest den 2.-4. april 2008 ikke blev fremlagt nogen handlingsplan for Georgiens medlemskab, men at der blev givet politisk tilsagn om et eventuelt medlemskab,

K.

der henviser til, at Rusland giver abkhasere og sydossetere statsborgerskab og dermed mulighed for at benytte sig af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne, hvilket stiller georgiske statsborgere dårligere, da en lignende aftale mellem Georgien og EU endnu ikke er på plads,

L.

der henviser til, at den internationale valgobservationsmission i Georgien, på trods af landets bestræbelser på at afholde parlamentsvalget den 21. maj 2008 i overensstemmelse med internationale normer, påviste visse problemer, som det er nødvendigt at afhjælpe,

1.

udtrykker dyb bekymring over eskaleringen af situationen i Abkhasien og opfordrer alle parter til at afstå fra foranstaltninger, der kan gøre situationen endnu mere ustabil; opfordrer til en fornyet international indsats for at få parterne tilbage til en dialog og til at begynde på fredsprocessen igen med henblik på at nå frem til en samlet varig løsning;

2.

udtrykker sin dybe misbilligelse af Ruslands meddelelse om, at det vil etablere officielle forbindelser med institutioner under de separatistiske myndigheder i Sydossetien og Abkhasien; beklager i den forbindelse det russiske forsvarsministeriums afgørelse af 31. maj 2008 om at sende militære styrker til Abkhasien for at genetablere jernbane- og vejinfrastrukturen i denne oprørsregion i overensstemmelse med et dekret fra den russiske præsident;

3.

bekræfter sin fulde støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og opfordre Rusland til at tilbagekalde denne afgørelse, der underminerer de internationale fredsbestræbelser, som Rusland også deltager i;

4.

støtter de bestræbelser, der er blevet gjort for at forbedre situationen gennem forhandlinger mellem den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), præsident Saakashvili og den russiske udenrigsminister Sergey Viktorovich Lavrov; opfordrer indtrængende EU's særlige udsending i Sydkaukasus til at finde måder til at fremme en dialog mellem alle de berørte parter og til at forsøge at genoprette en vis grad af gensidig tillid;

5.

opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til øjeblikkeligt at trække sine ekstra tropper ud af Abkhasien; mener, at rammerne for det nuværende fredsbevarende arrangement skal revideres, fordi de russiske tropper har mistet deres rolle som neutrale og upartiske fredsbevarende styrker, og efterlyser et stærkere europæisk engagement i disse fastlåste konflikter med henblik på at bringe fredsprocessen videre;

6.

opfordrer Rådet til at overveje at øge den internationale tilstedeværelse i konfliktzonen ved at udsende en grænsemission under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), idet der kan tages udgangspunkt i de positive erfaringer, som EU's grænsebistandsmissions har haft ved den transdnestriske del af grænsen mellem Moldova og Ukraine, og foreslår, at medlemsstaterne påtager sig en mere aktiv rolle i UNOMIG; opfordrer FN til at styrke UNOMIG's mandat og ressourcer;

7.

opfordrer FN's Sikkerhedsråd, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og andre internationale organisationer til at støtte den georgiske regerings forslag om nye alternative forhandlinger og fredsbevarende foranstaltninger, herunder gradvis oprettelse af virkeligt uafhængige internationale fredsbevarende styrker;

8.

opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til straks at tage spørgsmålet om Abkhasien og Sydossetien op med deres russiske modpart på det kommende topmøde mellem EU og Rusland og under forhandlingerne om en ny styrket partnerskabsaftale og opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til ikke at modsætte sig en eventuel mission, der som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik sendes til området, herunder EU's deltagelse i civile og militære fredsbevarende operationer;

9.

anmoder om, at FN indleder en undersøgelse og en kontrol af, om alle resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd bliver overholdt nøje af alle aktører i konfliktzonen, herunder om der befinder sig tunge våben i området;

10.

noterer sig udfaldet af parlamentsvalget den 21. maj 2008 og de internationale valgobservatørers vurdering af, at valgdagen i det store og hele forløb roligt og generelt blev vurderet positivt, og at der var blevet gjort betydelige fremskridt siden præsidentvalget i januar 2008;

11.

understreger imidlertid, at der i tæt samarbejde med det internationale samfund bør gøres yderligere bestræbelser på at behandle og finde en løsning på alle de problemer, der blev påvist under valget, og som skyldtes inkonsekvent og ufuldstændig gennemførelse af OSCE's og Europarådets normer, samt på at forbedre og konsolidere Georgiens demokratiske resultater; opfordrer de georgiske myndigheder til at håndtere alle klager over valgprocessen på gennemsigtig vis og til at arbejde hen imod yderligere forbedringer, således at tilliden til valgprocessen kan øges yderligere;

12.

opfordrer alle de politiske styrker i Georgien til at respektere retsstatsprincippet, forpligte sig til at føre en konstruktiv dialog, indgå kompromiser og afholde sig fra yderligere polarisering af det georgiske samfund; anerkender, at manglen på tillid mellem regeringen og oppositionen hindrer yderligere demokratisk udvikling, og forventer, at alle politiske kræfter stræber efter at opnå en demokratisk politisk kultur, hvor der finder politiske debatter sted i parlamentet, og hvor politiske modstandere respekteres, og der føres en konstruktiv dialog med henblik på at støtte og konsolidere Georgiens skrøbelige demokratiske institutioner;

13.

støtter Georgiens ønsker om at fremskynde en proces til integration i Den Europæiske Union inden for rammerne af en udvidet europæisk naboskabspolitik;

14.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremskynde indledningen af forhandlinger om visumordningen mellem EU og Georgien med henblik på i nær fremtid at færdiggøre aftalen om lempelse af visumreglerne og tilbagetagelsesaftalen, således at det sikres, at statsborgere i Georgien ikke er dårligere stillet i forhold til personer med russisk pas i de separatistiske regioner;

15.

glæder sig over Rådets konklusioner vedrørende den europæiske naboskabspolitik af 18. februar 2008 om behovet for at indlede forhandlinger om en bred og omfattende frihandelsaftale med ENP-partnerne, hvor dette er muligt; opfordrer Kommissionen til hurtigt at nå til enighed med Georgien om dets forventninger og at sikre sig et forhandlingsmandat fra medlemsstaterne; håber, at der under det franske formandskab vil ske yderligere fremskridt i denne sag;

16.

glæder sig over oprettelsen af det nye underudvalg om retfærdighed, frihed og sikkerhed i forbindelse med ENP-handlingsplanen EU-Georgien med henblik på at udvide den bilaterale dialog og gennemføre ENP-handlingsplanen;

17.

håber, at Georgien vil gøre fuld brug af de supplerende finansieringsmuligheder under naboskabsinvesteringsfaciliteten, navnlig til projekter vedrørende infrastruktur, energi og miljøbeskyttelse, men opfordrer Kommissionen til at forstærke opmærksomheden på uddannelse, opbygning af demokrati og sociale spørgsmål;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne samt til Georgiens præsident og parlament, til OSCE, Europarådet og Den Russiske Føderations præsident og parlament.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/11

A.

der henviser til, at en klar definition af Unionens interesser er afgørende for at nå målene for Unionens optræden udadtil og navnlig dens udenrigspolitik,

B.

der henviser til, at der er behov for en større politisk enhed i Den Europæiske Union for at styrke FUSP og gøre den mere effektiv, da Den Europæiske Unions troværdighed som global aktør i modsat fald risikerer at blive undergravet, således som det er sket i forbindelse med EU's håndtering af Kina, Rusland, Irak, Afghanistan, Cuba og energisikkerheden; der henviser til, at der er håb om, at Lissabontraktaten og den styrkede rolle til den højtstående repræsentant vil gøre det lettere at udarbejde en mere fremsynet og langsigtet udenrigspolitisk strategi og at etablere en omfattende model med støtte fra alle medlemsstater,

C.

der henviser til, at Lissabontraktaten helt klart forbedrer de gældende FUSP-ordninger og dermed styrker Unionens internationale profil og forbedrer dens effektivitet; der henviser til, at der ikke desto mindre er behov for yderligere anstrengelser for at strømline beslutningsprocessen vedrørende udenrigspolitikken med henblik på at fjerne vetoretten og indføre afstemning med kvalificeret flertal,

D.

der henviser til, at presset fra kriser og konflikter uden for EU's grænser og behovet for at håndtere alarmerende nye udfordringer som følge af den hastige klimaændring giver anledning til at foreslå et bredere perspektiv for FUSP,

E.

der henviser til, at FUSP og den kommende fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) for at være troværdige skal tildeles ressourcer i overensstemmelse med deres ambitioner og specifikke mål; der henviser til, at en betydelig forøgelse af ressourcerne i den forbindelse betragtes som nødvendig under midtvejsrevisionen af de finansielle overslag i 2009 og fra andre finansielle kilder,

1.

er af den opfattelse, at FUSP, herunder den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), fra første færd har været med til at styrke den europæiske identitet og EU's rolle som global aktør;

2.

mener ikke desto mindre, at EU's rolle i verden ikke står i et rimeligt forhold til dets potentiale og til den europæiske offentligheds forventninger på grund af medlemsstaternes manglende vilje til at vedtage de nødvendige og uundværlige reformer med det formål at forbedre udenrigspolitikkens effektivitet, sammenhæng og ansvarlighed;

3.

mener, at eftersom Den Europæiske Union er et værdibaseret fællesskab, er den nødt til at opretholde sine høje standarder i sine forbindelser med tredjelande for at fremstå som en troværdig global aktør, og at FUSP derfor skal bygge på de værdier, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater værner om, navnlig demokrati, retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som samtidig skal være hovedmålsætninger for FUSP;

4.

påpeger i denne forbindelse, at EU's stærke energimæssige afhængighed af ikke-demokratiske lande alvorligt undergraver sammenhængen, gennemslagskraften og bæredygtigheden i den fælles udenrigspolitik;

5.

er overbevist om, at Den Europæiske Union kun kan gøre en forskel og føre en egentlig, effektiv og troværdig FUSP, hvis den klart definerer sine fælles mål, giver sig selv de fornødne instrumenter og dermed sikrer konsistens mellem mål og midler, taler med en stemme og drager nytte af den stærke demokratiske legitimitet, som Parlamentets kontrolfunktion sikrer; mener samtidig, at FUSP's centrale mål kun kan nås, hvis Parlamentet selv taler med én stemme og i denne forbindelse opmuntrer til en klarere afgrænsning af kompetencer mellem dets specialiserede organer i forbindelse med FUSP, fra et tematisk og geografisk perspektiv;

6.

opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til at høre deres EU-partnere og den højtstående repræsentant, inden de vedtager strategiske beslutninger på det udenrigspolitiske område, særligt i multilaterale organisationer, så deres holdninger til strategiske beslutninger i det mindste er sammenhængende, konvergente og kompatible og ikke påvirker sammenhængen og samhørigheden i EU's optræden udadtil eller undergraver EU's troværdighed som global aktør over for tredjelande;

7.

tager årsrapporten 2006 om FUSP fra Rådet til efterretning;

8.

anerkender forbedringer i rapportens struktur, særligt inddragelsen af mere fremadrettet planlægning og beskrivelsen af aktiviteter, der er i gennemført i det forgangne år, men forventer samtidig, at Rådet i sin næste årsrapport inddrager relevante beslutninger og/eller henstillinger, som Parlamentet har vedtaget;

9.

er af den opfattelse, at Parlamentet mere systematisk bør vedtage holdninger i hver enkelt fase af beslutningsprocessen i forbindelse med FUSP og ESFP; tilråder, at fælles holdninger og fælles aktioner, hvor det er hensigtsmæssigt, tager højde for og indeholder henvisninger til de holdninger, som Parlamentet har vedtaget, med henblik på at styrke deres demokratiske legitimitet;

10.

anerkender, at der er opnået betydelige fremskridt i forbindelserne mellem Rådet og Parlamentet, navnlig gennem etableringen af nye og mere fleksible kommunikationskanaler; mener dog, at Parlamentet må indtage en mere fast holdning til de diskuterede spørgsmål, som systematisk bør behandles i Rådet; påpeger, at der også er opnået fremskridt gennem den øgede kontakt mellem institutionerne, herunder løbende drøftelser med den højtstående repræsentant og hyppigere tilstedeværelse af EU's særlige repræsentanter og andre højtstående embedsmænd i Parlamentet; mener imidlertid, at der er plads til yderligere fremskridt, særligt i forhold til tidspunktet for sådanne tilstedeværelser, som også bør afspejle Parlamentets og dets kompetente organers dagsorden;

11.

glæder sig over den stigende erkendelse af, at legitimiteten og sammenhængen i FUSP/ESFP i høj grad afhænger af en større vilje fra den højtstående repræsentants og dennes tjenestegrenes side til at samarbejde med Parlamentet og af Rådets formandskabs beredvillighed til at inddrage Parlamentet;

12.

foreslår, at der i 2008 prioriteres et begrænset antal områder, som lægger sig tættere op ad de europæiske borgeres bekymringer og deres forventninger til den rolle, som EU bør spille på den internationale scene;

13.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i fællesskab og med større hast at tage fat på de problemer, der presser sig på i Europa, herunder terrorisme, organiseret kriminalitet, fremme af sikkerheden gennem samarbejde og udvikling, herunder energiforsyningssikkerhed, klimaændringer, bæredygtig udvikling, forbedring af stabiliteten i naboregionerne, krisestyring, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, migrationsforvaltning og fremme af menneskerettigheder og borgerrettigheder; glæder sig over rapporten fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Det Europæiske Råd om klimaændringer og international sikkerhed; opfordrer Rådet til at gennemgå rapporten og fremsende anbefalinger om hensigtsmæssig opfølgning; understreger vigtigheden af den eksterne dimension, der er grundstenen for etableringen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

14.

opfordrer den højtstående repræsentant til at vurdere de fremskridt, der er opnået, og eventuelle mangler i gennemførelsen af ESS siden 2003, herunder forslag til at forbedre og supplere ESS; mener, at respekten for folkeretten, effektiv multilateralisme, menneskers sikkerhed, borgernes globale ret til beskyttelse, konfliktforebyggelse, nedrustning og de internationale institutioners rolle bør udgøre de vejledende principper for EU's optræden udadtil; er af den opfattelse, at en sådan evaluering bør danne grundlag for en bredere offentlig politisk debat; understreger, at en kommende vurdering af ESS bør udføres i tæt samarbejde med alle EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet, og med de nationale parlamenter; er af den opfattelse, at ESS bør ajourføres, navnlig med henblik på at inkludere en grundig analyse af NATO's nuværende mission og fremtidige retning og NATO's forhold til EU på strategisk og operationelt niveau, samt en analyse af omkostninger, formål og sikkerhedsmæssige følgevirkninger af eventuelle yderligere NATO-udvidelser; opfordrer Det Europæiske Råd til for første gang at formulere en samlet holdning til EU-NATO-politikken, som ikke blot vil genoplive de transatlantiske forbindelser, men også støtte en snarlig udvikling af EU's sikkerheds- og forsvarspolitik som fastsat i Lissabontraktaten;

15.

opfordrer Rådet til at overveje at oprette hensigtsmæssige strukturer og procedurer og forbedre de eksisterende, således at EU udvikler sin kapacitet til at reagere hurtigt i krisesituationer; opfordrer også til udvikling af en retlig ramme, som definerer retten til at intervenere og forpligtelsen til at beskytte i krisesituationer, herunder beslutningsprocedurerne og ansvarsfordelingen i sådanne situationer;

16.

er af den opfattelse, at betydningen af energiforsyningssikkerhedens udenrigspolitiske dimension, herunder Unionens afhængighed af energi og andre strategiske forsyninger fra ustabile og udemokratiske lande og regioner, vil blive stadig større; anbefaler stor diversificering af energikilder og energitransportruter og øget energieffektivitet samt solidaritet mellem medlemsstaterne inden for energipolitikken; beklager medlemsstaternes ukoordinerede indgåelse af bilaterale energiaftaler, som undergraver Unionens og andre medlemsstaters interesser og sætter spørgsmålstegn ved deres strategiske projekter; understreger i denne forbindelse Nabuccorørledningens strategiske betydning for Den Europæiske Unions energiforsyningssikkerhed og opfordrer Kommissionen og Rådet til at mobilisere alle kræfter for at sikre en vellykket gennemførelse af dette projekt så hurtigt som muligt; gentager sin opfordring til, at der oprettes en post som højtstående embedsmand med ansvar for den eksterne energipolitik under den kommende højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, som vil få ansvar for at samordne Unionens aktiviteter på dette område; beklager, at Rådet og Kommissionen ikke har svaret på Parlamentets ovennævnte beslutning af 26. september 2007;

17.

beklager, at der ikke er sket fremskridt hen mod en fælles europæisk udenrigspolitik i energispørgsmål, og beklager visse medlemsstaters bilaterale handlinger, som svækker Den Europæiske Unions forhandlingsstyrke og bestræbelserne for en fælles udenrigspolitik i energispørgsmål betydeligt; gentager, at en sådan politik skal bygge på solidaritet og understøttes af et effektivt og godt sammenkoblet indre marked, som er forsynet med alle nødvendige redskaber til at imødegå monopoladfærd og politisk motiveret ikke-kommerciel adfærd, som kan true Fællesskabets energiforsyningssikkerhed; glæder sig derfor over og støtter varmt tredjelandsklausulen i den tredje energipakke;

18.

gentager, at terrorisme, der anvendes af ikke-demokratier og terrororganisationer, udgør en af de største trusler mod EU's sikkerhed, og glæder sig i denne forbindelse over EU's koordinator for bekæmpelse af terrors anstrengelser for at konsolidere gennemførelsen af EU's strategi for bekæmpelse af terror; understreger, at bekæmpelsen af terrorisme skal foregå med behørig respekt for de universelle demokratiske værdier, retsstaten, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og beskyttelsen heraf i tæt samarbejde med internationale partnere og i overensstemmelse med De Forenede Nationers (FN) fastlagte strategi; mener, at et effektivt samarbejde om terrorbekæmpelse skal prioriteres højt i EU's forbindelser med tredjelande;

19.

gentager vigtigheden af en ordentlig migrationsforvaltning; mener derfor, at det er afgørende at sikre samarbejde med såvel oprindelses- som transitlande og at tilskynde til dette ved at anvende en positiv konditionalitetspolitik; påpeger behovet for at afværge ulovlig immigration og bekæmpe de grupper, der står bag;

20.

gentager, at styrkelse af det globale lederskab, internationale institutioner og værdien af folkeretten fortsat er af afgørende interesse for Unionens optræden udadtil; fremhæver i den forbindelse den vigtige rolle, som FN skal spille til støtte for effektiv multilateralisme, og understreger, at Unionen skal stå sammen, når den opfordrer sine partnere til at fortsætte udviklingen og konsolideringen af demokrati, menneskerettigheder og retsstaten som et fælles grundlag for en fremgangsrig og sikker verden; bekræfter sin støtte til FN's millenniumudviklingsmål, og herunder særligt den globale kamp mod fattigdom;

21.

mener, at der i arbejdet for globalt lederskab skal tages særligt hensyn til den rolle, som statslige formuefonde og tilsvarende statslige økonomiske aktører spiller, idet disse skal opfordres til at arbejde med maksimal gennemsigtighed og ansvarlighed;

22.

anser det for vigtigt, at EU gør en større indsats for at forbedre og konsolidere sine politikker til fremme af demokrati på verdensplan; mener derfor, at det er afgørende at gøre en sådan støtte til et centralt element i FUSP og at sikre sammenhæng mellem EU-institutionernes og medlemsstaternes aktioner;

23.

fastholder behovet for effektiv gennemførelse af menneskerettighedsklausuler og bestemmelser om ikke-spredning og antiterrorisme samt indføjelsen af en klausul om energiforsyningssikkerhed i aftaler med tredjelande med henblik på at sikre sammenhæng og effektivitet i EU's eksterne politikker;

24.

insisterer på behovet for at fortsætte presset for at få gennemført EU's strategi mod masseødelæggelsesvåben på internationalt plan, for at arbejde aktivt for at bibeholde det eksisterende våbenkontrol- og nedrustningssystem, navnlig for ikrafttrædelsen af traktaten om et fuldstændigt forbud mod atomprøvesprængninger, for en konsekvent gennemførelse og grundig overvågning af konventionen om forbud mod kemiske våben, et internationalt forbud mod klyngebomber samt en generel anvendelse af Ottawakonventionen om forbud mod landminer, at fremhæve initiativer vedrørende kontrol med handel med håndvåben og andre nedrustningsinitiativer og spørgsmål vedrørende ikke-spredning, at styrke multilaterale ikke-spredningsaftaler samt at stille de nødvendige midler til rådighed for gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben; opfordrer EU og medlemsstaterne til at spille en positiv og effektiv rolle for at overvinde dødvandet i Genèvekonferencen om nedrustning og tage skridt til at sikre, at forhandlingerne munder ud i en ikke-diskriminerende, multilateral, international og effektivt kontrollerbar traktat, som forbyder produktion af fissile materialer til atomvåben;

25.

er af den opfattelse, at Unionens udvidelsesproces på grundlag af EU-traktatens artikel 49 fortsat bør prioriteres højt i den fælles udenrigspolitik og bør baseres på Unionens evne til at optage nye medlemsstater (under hensyntagen til udvidelsens indvirkning på dens institutioner, finansielle ressourcer og mulighed for at forfølge sine politiske mål);

26.

mener i tråd med Rådets holdning i dets årsrapport 2006, at stabilitet på Vestbalkan bør være EU's topprioritet i 2008; lægger derfor meget stor vægt på en mangedobling af indsatsen for at bringe Vestbalkan tættere på EU, bl.a. gennem indførelsen af visumfri indrejse, øget regionalt samarbejde på områder som handel, transport og energi samt de vestbalkanske landes deltagelse i fællesskabsprogrammer; mener, at den større vægt på økonomiske og sociale spørgsmål, som dette indebærer, vil lette og understøtte disse landes forberedelse til optagelse i EU i overensstemmelse med Thessaloniki-dagsordenen; understreger vigtigheden af at inddrage civilsamfundet i tiltrædelsesprocessen;

27.

er af den opfattelse, at dialogen med Serbien bør intensiveres, og at der bør tages konkrete skridt til at bekræfte landets udsigt til EU-medlemskab; anser underskrivelsen af stabilitets- og associeringsaftalen for et meget konkret skridt mod Serbiens tiltrædelse til EU i fremtiden; tilskynder til væsentlige bistandsforanstaltninger, gennemførelse af gensidigt indgåede forpligtelser og samarbejdsforanstaltninger, herunder en køreplan for en liberalisering af reglerne for udstedelse af visa; mener, at der bør lægges særlig vægt på at styrke båndene til alle demokratiske parter og civilsamfundet på områder af fælles interesse; mener, at EU bør udvikle passende politikker og iværksætte passende processer for at undgå, at Serbien isoleres;

28.

henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18. februar 2008, hvor Rådet noterede sig, at Kosovos forsamling den 17. februar 2008 vedtog en resolution, der erklærer Kosovo uafhængigt, og hvor Rådet endvidere foreslog, at medlemsstaterne i overensstemmelse med national praksis og folkeretten vil tage stilling til deres forbindelser med Kosovo;

29.

mener, at Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX Kosovo) skal beskytte nationale mindretals interesser som fastsat i Ahtisaariplanen for at bevare områdets multietniske karakter, opbygge tillid mellem etniske samfund, beskytte den kulturelle, religiøse og historiske arv, konsolidere retsstaten og fremme økonomisk udvikling; mener, at det er det lokale ejerskab til disse bestræbelser, der vil sikre en vellykket overgang og en bæredygtig social, politisk og økonomisk udvikling i Kosovo; udtrykker sin bekymring over det nuværende dødvande i forhandlingerne om overførsel af ansvar fra FN's midlertidige administrative mission i Kosovo (UNMIK) til EULEX; opfordrer medlemsstaterne til at yde en fælles indsats i FN med henblik på at sikre anerkendelse af EULEX-missionen som en del af den internationale civile tilstedeværelse i Kosovo under FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999);

30.

understreger, at mindretallenes situation i alle landene på Vestbalkan fortsat bør overvåges nøje af EU for at sikre en effektiv beskyttelse af alle mindretalsgrupper og deres rettigheder, og at der bør gøres yderligere betydelige fremskridt på dette område i overensstemmelse med europæiske standarder; mener, at året for interkulturel dialog i 2008 bør benyttes til at fremme gensidig forståelse og uddannelse, som skal indskærpe tolerance;

31.

understreger endvidere, at styrkelsen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) bør betragtes som en hovedmålsætning i 2008, og at denne styrkelse bør føre til en mere differentieret tilgang til vores naboer, der tager behørigt hensyn til deres forventninger og Unionens strategiske interesser; mener, at denne fornyede politik bør gøre bedre og mere brug af de tilgængelige fællesskabsinstrumenter;

32.

gentager, at de uløste konflikter i ENP-lande udgør en betydelig trussel mod sikkerheden ved EU's ydre grænser og mod en effektiv gennemførelse af den europæiske naboskabspolitik; understreger, at EU's ydre grænser med udvidelsen i 2007 ligger endnu tættere på disse konfliktområder; opfordrer derfor til, at EU engagerer sig mere aktivt og omfattende i bestræbelserne på at løse disse konflikter, særligt i Transnistrien i Republikken Moldova, i overensstemmelse med folkeretten og principperne om territorial integritet, og til, at EU i højere grad deltager i konfliktløsning;

33.

mener, at Unionen bør rette sit fokus mod udviklingen af økonomisk samarbejde, politisk stabilitet og demokrati i de tre vigtige regionale samarbejdsområder, Middelhavsområdet, Østersøområdet og Sortehavsområdet, ved at benytte eksisterende samarbejdsstrukturer i disse områder, ved at konsolidere synergien mellem de institutionelle og regionale politikker og ved at hjælpe landene i disse regioner i deres integrationsproces; glæder sig over, at Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2007 udtrykte vilje til at sætte gang i Barcelonaprocessen; gentager, at det er vigtigt at opnå håndgribelige resultater i Euro-Middelhavsområdet, hvor der bør lægges vægt på at fremme respekten for menneskerettigheder og den økonomiske og sociale udvikling i landene ved Middelhavets sydlige kyst og på at fokusere mere på energi og miljøspørgsmål;

34.

gentager, at Sortehavsområdet og Østersøområdet er af strategisk betydning for EU, og at de derfor har behov for et mere sammenhængende tilgang i lighed med Middelhavsområdet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at etablere et regionalt samarbejde med Sortehavsområdet og Østersøområdet; er af den opfattelse, at lige hensyn og balance mellem disse tre vigtige områder bedst kan sikres ved, at der etableres nye organisatoriske strukturer i Sortehavsområdet og Østersøområdet, samt ved at styrke forbindelserne med eksisterende multilaterale forsamlinger, som f.eks. den parlamentariske forsamling under Det Økonomiske Samarbejde i Sortehavsområdet;

35.

understreger behovet for at styrke de transatlantiske forbindelser og intensivere kontakten med USA, bl.a. gennem en mere avanceret og omfattende transatlantisk partnerskabsaftale, hvis potentiale bør udnyttes til fulde, og som bør omfatte samråd og samarbejde i spørgsmål af fælles interesse, samt civil konfliktforebyggelse, styrkelse af folkeretten, fred og nedrustning og bekæmpelse af fattigdom; bifalder oprettelsen af Det Transatlantiske Økonomiske Råd; understreger, at den parlamentariske dimension er et centralt element inden for rammerne af den transatlantiske dialog mellem lovgivende myndigheder, og at der er et behov for at indgå i en mere dybtgående dialog med den amerikanske kongres om fremtidens forbindelser mellem EU og USA, NATO's fremtid og reformen af FN;

36.

mener også, at det er vigtigt, at Unionen i løbet af 2008 reviderer sine forbindelser med Rusland; er af den opfattelse, at sådanne forbindelser bør bygge på et afbalanceret partnerskab, der omfatter internationale udfordringer, som f.eks. ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, regional sikkerhed og energiforsyningssikkerhed, og som kan styrke demokratiet, beskyttelse af menneskerettighederne, fri handel og frem for alt respekt for retsstatens principper; minder om, at et ægte strategisk partnerskab skal bygge på ligebehandling af alle medlemsstater samt gode forbindelser til nabostater, gennemsigtighed og ansvarlighed; anmoder medlemsstaterne om at koordinere deres forbindelser med Den Russiske Føderation på grundlag af Unionens fælles interesser; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at mandatet for en fremtidig aftale ikke blot understreger disse fælles interesser, men også omfatter en mekanisme til overvågning af dens gennemførelse;

37.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres indsats både inden for rammerne af Mellemøstkvartetten og på stedet med henblik på at fremme forhandlinger mellem israelere og palæstinensere om en omfattende, varig og retfærdig fredsløsning, der bygger på to sikre og bæredygtige stater i henhold til de forpligtelser, der er fastsat i Annapolis-dagsordenen; mener, at Unionen bør maksimere sin finansielle, handelsmæssige og politiske indflydelse på begge sider med henblik på at opnå denne fredelige løsning, og at Unionen inden for de relevante fora bør spille en rolle, der står i forhold til dens finansielle og politiske bidrag;

38.

mener, at den atomare ikke-spredningsordning under traktaten om ikke-spredning af kernevåben er i alvorlig fare og opfordrer Rådet og især de to medlemsstater, som har atomvåben, til at fremsætte et europæisk initiativ om gennemførelse af nedrustningsforpligtelserne i artikel VI i ikke-spredningstraktaten, navnlig med henblik på opfølgningskonferencen om traktaten i 2010; er imidlertid stærk modstander af produktion og spredning af masseødelæggelsesvåben, som risikerer at blive en realitet i et voksende antal lande, fordi det er umuligt klart at skelne mellem anvendelse af atomteknologi til energiformål og til våbenproduktion; henviser i denne forbindelse navnlig til usikkerheden omkring formålet med Irans atomprogram; opfordrer Iran til aktivt at sikre åbenhed i sine forbindelser med Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og forsøge at genskabe tilliden i det internationale samfund; opfordrer medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd til at sende spørgsmålet om Iran til fornyet behandling i IAEA og at indlede forhandlinger uden betingelser; opfordrer medlemsstaterne til at forbyde al eksport af atomteknologi til lande, som ikke har ratificeret tillægsprotokollen til ikke-spredningstraktaten;

39.

mener, at EU kan bidrage til at opbygge tillid i forhold til lande, som det ikke har aftalemæssige forbindelser med, eller kun begrænsede aftalemæssige forbindelser, ved at fremme mellemfolkelige kontakter, f.eks. gennem venskabsbyer eller Erasmus Mundus-programmer;

40.

forventer en hurtig og omfattende gennemførelse af strategien for Centralasien;

41.

gentager, at fremme af international solidaritet, stabilitet, fred samt demokratisk, human og økonomisk udvikling, retsstatens principper og kampen mod narkotika fortsat skal være blandt prioriteterne i EU's politik over for Afghanistan i 2008; understreger behovet for at genetablere sikkerheden i Afghanistan, hvilket ikke kan ske med militære midler alene; understreger i den henseende, at det er lige så afgørende at øge politistyrkerne for at indføre retssamfundet og øge udviklingsindsatsen; bemærker med bekymring, at narkotikaproduktionen gradvist er øget, og at Afghanistan dermed igen er blevet verdens største producent; glæder sig over Den Europæiske Unions politimission i Afghanistans (EUPOL Afghanistan) indsats i Afghanistan og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forsyne den med erfarent og velforberedt personale og eventuelt udvide den; er bekymret for, at utilstrækkelig samordning, både i det internationale samfund (navnlig mellem EU og NATO) og i forholdet til de afghanske myndigheder, er en alvorlig hindring for aktiviteternes effektivitet på stedet; opfordrer alle aktører til at gøre en indsats for at forbedre situationen; glæder sig i den forbindelse over udnævnelsen af Kai Eide som FN's generalsekretærs særlige repræsentant i Afghanistan;

42.

anbefaler, at de politiske og økonomiske forbindelser med Kina styrkes i 2008 på betingelse af, at der sker betydelige fremskridt på demokrati- og menneskerettighedsområdet, og at Kina bemærker EU's alvorlige bekymring over landets fremfærd i Tibet, idet der opretholdes en konstruktiv dialog med myndighederne om disse spørgsmål, særligt frem mod de olympiske lege i Beijing; anmoder Kina om at udarbejde en fremadskuende, omfattende model for genopbygningen af landet med større respekt for dets forskellige folk og kulturelle traditioner; beklager i denne henseende manglen på væsentlige resultater i menneskerettighedsdialogen med Kina;

43.

anbefaler, at de politiske og økonomiske forbindelser med Kina og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) styrkes i 2008 på betingelse af, at der sker betydelige fremskridt på demokrati- og menneskerettighedsområdet; anerkender ASEAN's stadig mere fremtrædende rolle i forbindelse med styrkelse af den regionale stabilitet og velstand; mener, at EU og ASEAN har et stort potentiale for øget samarbejde baseret delvist på ASEAN's fremskridt med hensyn til regional integration og på demokrati- og menneskerettighedsområdet; er fortsat meget bekymret over situationen i Burma;

44.

understreger behovet for, at der i løbet af 2008 lægges stor vægt på opfølgningen af de beslutninger, som blev truffet på topmødet mellem EU og Afrika i december 2007 i Lissabon; glæder sig i den forbindelse over udnævnelsen af en særlig repræsentant for EU, som samtidig er leder af Kommissionens delegation i Den Afrikanske Union, der er baseret i Addis Abeba; mener i den forbindelse, at EU i samarbejde med FN bør gøre alt for at styrke Den Afrikanske Unions fredsopbyggende og fredsbevarende kapacitet; glæder sig i denne forbindelse over EU's missioner til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Den Demokratiske Republik Congo og i Republikken Guinea-Bissau, og opfordrer til koordineret anvendelse af FUSP og fællesskabsinstrumenter som f.eks. stabilitetsinstrumentet;

45.

forventer, at det kommende femte topmøde mellem EU og Latinamerika og Caribien, der afholdes i Lima i maj 2008, vil føre til en præcisering af indholdet af den erklærede biregionale associeringsaftale, herunder etableringen af den biregionale solidaritetsfond, som Parlamentet har foreslået, samt en rettidig afslutning af forhandlingerne om EU's associeringsaftale med Mercosur, Andesfællesskabet og Mellemamerika inden udgangen af 2008;

46.

gør opmærksom på sine mange beslutninger og betænkninger om de forskellige geografiske interesseområder, eftersom de indeholder værdifulde bidrag til debatten om, hvordan EU's politik over for disse geografiske områder bør udvikle sig;

47.

anbefaler, at Unionen styrker den politiske dialog med tredjelande og regioner, navnlig med store partnere; gentager i denne forbindelse den vigtige rolle, som det parlamentariske diplomati spiller som supplerende redskab i Unionens forbindelser med tredjelande og regioner, primært gennem de tre store multilaterale interparlamentariske forsamlinger (Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling); forpligter sig til at etablere en parlamentarisk forsamling for EU-østlige naboer inden 2009 for at styrke den parlamentariske dimension af det politiske partnerskab mellem Parlamentet og de lande, der er omfattet af den østlige del af den europæiske naboskabspolitik;

48.

gentager sin opfordring til de medlemsstater, som også er medlem af FN's Sikkerhedsråd, om at forbedre deres samordning inden for denne ramme med henblik på at øge effektiviteten af Unionens indsats på verdensplan og arbejde for at sikre et fælles sæde for EU i Sikkerhedsrådet på længere sigt i forbindelse med en større reform af FN-systemet; anmoder de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, som også er medlemsstater, om at samarbejde tættere med medlemsstater, som ikke er permanente medlemmer;

49.

bifalder de forbedringer, som Lissabontraktaten har medført for Unionens optræden udadtil, FUSP og ESFP, som bliver til FSFP; er af den opfattelse, at den nye traktat forbedrer Unionens optræden udadtil og dens rolle i internationale forbindelser betydeligt, og at dette øger Unionens synlighed og profil og styrker dens evne til at agere effektivt på den internationale scene;

50.

håber, at Lissabontraktaten straks vil blive ratificeret i alle medlemsstater, så den kan træde i kraft rettidigt; lykønsker de medlemsstater, som allerede har ratificeret Lissabontraktaten;

51.

bifalder forbedringen af Unionens institutionelle ramme inden for FUSP, navnlig gennem:

52.

bifalder udvidelsen af Unionens eksterne indsatsområde, herunder bestemmelsen om et nyt retsgrundlag og instrumenter, der berører FUSP-relaterede områder, f.eks. et udtrykkeligt retsgrundlag for den europæiske naboskabspolitik, tildeling af status som juridisk person til Unionen, finansiel hastestøtte til tredjelande, humanitær bistand, sanktioner over for ikke-statslige enheder, rumpolitik, energiforsyningssikkerhed, bekæmpelse af klimaændringer, forebyggelse af international terrorisme og beskyttelse af personoplysninger;

53.

fremhæver vigtigheden af at sikre sammenhæng mellem politikkerne inden for Unionens eksterne aktionsfelt, navnlig mellem FUSP, FSPP og udviklings- og handelspolitikken; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som den højtstående repræsentant og Tjeneste for EU's Optræden Udadtil bør spille med hensyn til at sikre sammenhæng mellem politikkerne;

54.

minder om, at tildelingen af status som juridisk person til Unionen rejser spørgsmålet om dens status i internationale organisationer som FN; mener, at Unionens fremtidige status i FN bør stå i forhold til dens finansielle og politiske bidrag;

55.

mener, at etableringen af det tættest mulige samarbejde mellem formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen, den højtstående repræsentant og det skiftende formandskab er afgørende for at sikre, at deres forskellige funktioner bidrager til FUSP's sammenhæng og effektivitet;

56.

opfordrer Rådet til at reagere konkret på de ønsker og bekymringer, som udtrykkes i formelle meddelelser fra Parlamentet, navnlig med hensyn til beslutninger om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

57.

opfordrer Rådet til at undersøge effektiviteten af dets sanktionspolitik mod visse afskyelige regimer, f.eks. Mugaberegimet i Zimbabwe og militærjuntaen i Burma, og til at tage skridt til at forbedre denne politik, herunder de nødvendige mekanismer til en helhjertet overvågning og håndhævelse heraf;

58.

opfordrer den kommende højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen til jævnligt ligesom andre højtstående repræsentanter og kommissæren for eksterne forbindelser at deltage i Parlamentets plenarforsamlinger og møder i Udenrigsudvalget og videreføre praksis med uformelle møder for at skabe regelmæssige, systematiske og egentlige konsultationer med Parlamentet og dets kompetente organer og til at inddrage Parlamentet i beslutningsprocessen med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i de vigtigste beslutninger under FUSP; påpeger, at det kommende embede som højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen vil aflede sin legitimitet direkte fra Parlamentet;

59.

understreger endvidere, at forbindelserne mellem Rådet og Parlamentet også skal genovervejes for at tage højde for de omfattende reformer af den kommende FSFP og Parlamentets styrkede kontrolbeføjelser efter overførslen af Den Vesteuropæiske Unions resterende beføjelser til EU; glæder sig i denne forbindelse over bestemmelser om et tættere samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

60.

anmoder om, at der, inden Lissabontraktaten træder i kraft, indgås en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Rådet, hvor deres samarbejde på områder med forbindelse med Unionens optræden udadtil defineres, herunder adgangen til fortrolige oplysninger; anmoder om, at rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet ajourføres for at tage højde for bestemmelserne i Lissabontraktaten;

61.

anmoder om, at den kommende højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen tiltræder sit embede sammen med den nye Kommission den 1. november 2009, at der findes en midlertidig løsning for perioden mellem reformtraktatens ikrafttræden og den 1. november 2009, og at Parlamentet høres fuldt ud om Det Europæiske Råds udnævnelse — med samtykke fra Kommissionens formand — af den første højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen, samt om enhver anden midlertidig udnævnelse; mener i den forbindelse, at det er nødvendigt at indføre en ad hoc-høringsprocedure for udnævnelse af den højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen, hvor Udenrigsudvalget optræder som det korresponderende udvalg;

62.

understreger den store virkning, som oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil få for EU's eksterne relationer; understreger behovet for gennemsigtighed og demokratisk input i denne proces; minder om Parlamentets ret til at blive hørt om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 27, stk. 3, som ændret ved Lissabontraktaten; anmoder om fuld medvirken i det forberedende arbejde i den forbindelse; håber, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil give større klarhed med hensyn til kriterierne for og udpegelsen og evalueringen af EU's særlige repræsentanter, herunder definitionen af og formålet med deres opgaver, deres mandats varighed samt koordination og komplementaritet med Europa-Kommissionens delegationer;

63.

opfordrer den kommende højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen samt Rådet og Kommissionen til at styrke samarbejdet med de eksisterende multilaterale interparlamentariske forsamlinger (Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og den parlamentariske forsamling for EU-østlige naboer, når denne er etableret), hvor parlamentsmedlemmer fra Unionen mødes med nogle af deres vigtigste kolleger, da dette tydeligvis giver øget merværdi for sammenhængen og effektiviteten i Unionens optræden udadtil;

64.

mener, at parlamentarisk kontrol er af afgørende betydning for ESFP; opfordrer i den forbindelse Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til sammen med Parlamentet at etablere en ordning for adgang til fortrolige oplysninger om begyndende kriser eller internationale sikkerhedshændelser, som kan sammenlignes med eksisterende mekanismer i flere nationale parlamenter i medlemsstaterne, og som spænder — afhængigt af graden af fortrolighed — fra lukkede udvalgsmøder til møder mellem Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og udvalgte medlemmer af de pågældende udvalg og underudvalg;

65.

anser det for nødvendigt at sørge for, at formanden for Udenrigsudvalget deltager i uformelle møder mellem medlemsstaternes udenrigsministre (Gymnichmøder) i overensstemmelse med den praksis, der allerede er etableret for uformelle rådsmøder på andre politikområder;

66.

understreger behovet for at sikre demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med Det Europæiske Forsvarsagenturs aktiviteter;

67.

bemærker med tilfredshed, at Lissabontraktaten styrker Parlamentets budgetbeføjelser i forbindelse med alle EU's udgifter, herunder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som ligestiller Parlamentet med Rådet, afskaffer forskellen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter og gør den flerårige finansielle ramme retlig bindende;

68.

beklager den unødige kompleksitet af ordningerne for hastefinansiering af FSFP-aktiviteter uden for EU-budgettet; insisterer på, at alle Unionens eksterne aktioner (inklusive under den kommende FSFP, eksklusive militære udgifter) i fremtiden bør finansieres over EU's almindelige budget;

69.

understreger i denne forbindelse, at der bør lægges særlig vægt på at overvåge civil krisestyring, når ressourcer og forskellige ansvar samles fra Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne, for at sikre optimal effektivitet og samordning;

70.

anerkender anvendeligheden af fælles konsultationsmøder mellem præsidiet for Udenrigsudvalget og Budgetudvalget og formanden for PSC som fastlagt i ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006; støtter samtidig ideen om, at formændene og/eller ordførerne for Parlamentets udvalg med ansvar for Unionens optræden udadtil involveres i aktiviteterne i det nye Forligsudvalg eller den nye budgetprocedure, hvis dette vurderes som nødvendigt i forbindelse med den årlige procedure;

71.

anmoder om, at Rådet i lyset af ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, som foreskriver en struktureret dialog mellem Rådet og Parlamentet, informerer Parlamentet, inden det vedtager beslutninger, der indebærer FUSP-udgifter;

72.

anser det samlede beløb på 1 740 mio. EUR til FUSP for perioden 2007-2013 for at være utilstrækkeligt, hvis EU's ambitioner og specifikke mål om at blive en global aktør skal realiseres, men erkender samtidig, at den finansiering af FUSP på 285 mio. EUR, som man er nået til enighed om for 2008, er et vigtigt fremskridt sammenlignet med de tidligere tildelinger af midler (og en forhøjelse på 125 mio. EUR i forhold til 2007); understreger, at denne forhøjelse bør ledsages af omfattende foranstaltninger med henblik på parlamentarisk kontrol og forbedret samarbejde fra Rådets side;

73.

agter at fremsætte specifikke forslag om finansiering og budgetkontrol for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i forbindelse med dets kommende betænkning om emnet;

74.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/23

A.

der henviser til, at Rådet i 2007 og tidligt i 2008 har truffet vigtige operationelle afgørelser på ESFP-området og om gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, blandt andet:

B.

der henviser til, at der i 2007 og 2008 er opnået yderligere fremskridt, hvad angår ESFP's kapacitet og gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, blandt andet:

C.

der henviser til, at der i 2007 og tidligt i 2008 også er forekommet konstante mangler på ESFP-områderne og i forbindelse med gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, blandt andet:

D.

der henviser til, at der med Lissabontraktaten indføres væsentlige fornyelser på ESFP-området,

E.

der henviser til, at der bør gøres en vedvarende indsats for at undgå overlapning og øge interoperabiliteten i EU, og til, at den mest omkostningseffektive måde at gøre det på, er at dele og poole forsvarsaktiver for at maksimere Europas forsvarskapacitet,

1.

henviser til konklusionerne i Parlamentets tidligere beslutninger vedrørende Den Europæiske Sikkerhedsstrategi og ESFP;

2.

bifalder undertegnelsen af Lissabontraktaten, som vil indføre væsentlige fornyelser på ESFP-området, især ved at styrke Den Høje Repræsentants rolle, oprette en Tjeneste for EU's Optræden Udadtil og indføre en artikel om gensidig forsvarsbistand, en solidaritetsklausul, et permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet og en udvidelse af Petersbergopgaverne; håber, at ratificeringsprocessen gennemføres med succes og rettidigt i samtlige medlemsstater; lykønsker de medlemsstater, der allerede har ratificeret Lissabontraktaten; understreger, at Parlamentet vil varetage sine opgaver under den nuværende traktat og nøje overvåge gennemførelsen af samtlige fornyelser;

3.

anmoder medlemsstaterne om at undersøge mulighederne for og de mulige virkninger af at bringe de eksisterende multinationale styrker såsom Eurocorps, Eurofor, Euromarfor, den europæiske gendarmeristyrke, den spansk/italienske amfibiestyrke, European Air Group, Den Europæiske Lufttransportkoordinationsenhed i Eindhoven, Det Multinationale Søtransportkoordinationscenter i Athen og alle relevante styrker og strukturer for ESFP-operationer ind under et permanent struktureret samarbejde som foreskrevet i Lissabontraktaten;

4.

opfordrer Den Høje Repræsentant til i en hvidbog at vurdere de fremskridt, der er gjort, og eventuelle mangler i gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi siden 2003, herunder de erfaringer, der er gjort gennem ESFP-operationerne; sammenhængen mellem eksterne og interne sikkerhedsaspekter (kampen imod terrorisme); beskyttelsen af grænser og kritisk infrastruktur, herunder beskyttelse imod angreb på datanet; energiforsyningssikkerheden som en udfordring, der kræver en civil, økonomisk, teknisk og diplomatisk indsats; uløste regionale konflikter i EU's nabolande, f.eks. i Transnistrien, Abkhasien, Sydossetien og Nagorno-Karabakh; udfordringer af humanitær og sikkerhedsmæssig art på det afrikanske kontinent samt følgerne af klimaændring og naturkatastrofer for civilbeskyttelse og menneskelig sikkerhed samt spredning af masseødelæggelsesvåben; opfordrer endvidere den høje repræsentant til at undersøge, om disse trusler, risici og udfordringer er direkte relevante for en bred forståelse af europæisk sikkerhed, eller om de blot har en sikkerhedsdimension;

5.

opfordrer Den Høje Repræsentant til i nævnte hvidbog at fremsætte forslag til forbedring og supplering af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, såsom definitionen af de fælles europæiske sikkerhedsinteresser og kriterierne for at starte ESFP-missioner; opfordrer endvidere den høje repræsentant til at definere nye mål for civil og militær kapacitet (herunder kommando- og kontrolstrukturer samt transport for samtlige europæiske aktører i forbindelse med krisestyring til ESFP-formål og ved katastrofehjælp) samt overveje virkningerne af Lissabontraktaten, hvad angår ESFP, og forslag til et nyt EU-NATO partnerskab;

6.

opfordrer også indtrængende Den Høje Repræsentant til at behandle spørgsmålet om forbehold i hvidbogen; mener, at disse, selv om dette henhører under de enkelte medlemsstaters kompetenceområde, bør harmoniseres for at beskytte de forskellige medlemsstaters udsendte styrkers sikkerhed;

7.

er af den opfattelse, at en sådan hvidbog bør danne grundlag for en bredere politisk debat, der foregår offentligt, navnlig fordi Den Europæiske Sikkerhedsstrategi definerer Unionens grundlæggende værdier og mål og illustrerer, hvad den står for; understreger, at en kommende vurdering af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi bør gennemføres med større demokratisk ansvarlighed og derfor foretages i nært samråd med alle EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

8.

understreger, at NATO er det transatlantiske forum, hvor sikkerhedsmæssige anliggender skal tages op af de fleste EU-medlemsstater, USA og Canada; tilskynder ikke desto mindre Rådet og Den Høje Repræsentant til at tage initiativer til en direkte sikkerhedsdialog med USA's kommende regering og den canadiske regering på områder, hvor EU har beføjelser; foreslår, at en sådan dialog koncentrerer sig om konkrete spørgsmål såsom at øge troværdigheden af de vestlige værdier i kampen imod terrorisme samt stabilisering og genopbygning;

9.

bifalder det nye overordnede civile styrkemål for 2010 indført den 1. januar 2008, der tager højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med tidligere civile ESFP-missioner;

10.

bifalder oprettelsen inden for Rådet af sekretariatet for CPCC (civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet), der skal tjene som den civile pendant til EU's Operationelle Hovedkvarter, og som vil yde bistand og støtte under planlægningen og gennemførelsen af ESFP-missioner og således sikre en civil kommandokæde; opfordrer til, at denne balance afspejles i den civile/militære celles rolle og administrative struktur;

11.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge mulighederne for en mere hensigtsmæssig organisatorisk ramme, f.eks. en specialiseret enhed inden for rammerne af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, med henblik på at sikre en mere sammenhængende og omfattende tilgang til civil krisestyring, der slår bro over institutionelle kløfter og dermed giver mulighed for bedre koordinering af interne EU-instrumenter og samarbejde mellem EU og eksterne organisationer og ikke-statslige organisationer;

12.

anmoder Rådet om på baggrund af utilfredsstillende planlægning og udsendelse af EUPOL-Afghanistan at foretage en omgående revision af aspekterne vedrørende beslutningstagning, finansiering og udsendelse af civile ESFP-missioner og forelægge konkrete forslag med henblik på at undgå enhver gentagelse af denne situation i fremtiden;

13.

anerkender medlemsstaternes bestræbelser på at stille personale til rådighed for civile ESFP-missioner på områderne for civilbeskyttelse, overvågning, støtte til EU's særlige repræsentanter og til missioner; konstaterer dog, at der fortsat er mangler på områderne politi, retsstatsprincipper og civiladministration; understreger betydningen af at skaffe kompetent og højt kvalificeret personale til ESFP-missioner;

14.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere deres samarbejde vedrørende civile missioner under ESFP og EU-grænsemissioner, når kompetencefordelingen mellem de to institutioner er uklar; mener, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som er omhandlet i Lissabontraktaten, bør lette denne opgave; mener imidlertid, at der selv under Lissabontraktaten stadig kan opstå kompetencekonflikter, som kræver, at Den Høje Repræsentant træffer afgørelser;

15.

anmoder medlemsstaterne om regelmæssigt at kontrollere, i hvor høj grad der er personale til rådighed til civile ESFP-missioner, og pålægge deres ansvarlige nationale myndigheder at udarbejde nationale handlingsplaner med hensyn til eventuelle bidrag som i Finlands tilfælde, herunder skabelse af procedurer, der skal sikre karrieremulighederne for de personer, der deltager i disse missioner, og behørig hensyntagen til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinders rolle i forebyggelse, styring og løsning af konflikter; opfordrer endvidere på det kraftigste til, at der gives særlig oplæring i beskyttelse af børn i overensstemmelse med EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter;

16.

anser det for væsentligt at styrke den civile kapacitet til konfliktløsning; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at oprette et civilt EU-fredskorps til krisestyring og konfliktforebyggelse som krævet af Europa-Parlamentet;

17.

beklager den manglende brug af civile reaktionshold (Civilian Response Team — CRT), som er et nyttigt instrument, og beklager, at CRT-eksperterne næsten udelukkende er blevet udsendt på individuelt grundlag og ikke, som det var meningen, som et samlet hold, hvilket er det, de er trænet til;

18.

bifalder Rådets afgørelse 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007, om oprettelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (4) og 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om oprettelse af det finansielle civilbeskyttelsesinstrument (5), udformet til at forbedre mobiliseringen og koordineringen af civilbeskyttelsesbistand i tilfælde af akut behov i eller uden for EU;

19.

minder Rådet om det ansvar, det i henhold til international ret har for at sikre, at alt civilt og militært personale er fuldt uddannet i overensstemmelse med internationale humanitære standarder, og at der udvikles og revideres passende retningslinjer med henblik på at sikre respekt for lokale befolkningsgrupper, kulturer og køn;

20.

minder om det væsentlige i at integrere menneskerettigheder og kønsaspektet og opfordrer til, at der udnævnes flere kvindelige kandidater til overordnede stillinger under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og EFSP, herunder som særlige EU-repræsentanter og i forbindelse med ESFP-operationer generelt;

21.

opfordrer medlemsstaterne til fortsat at arbejde for et internationalt forbud mod klyngebomber, at udvikle flere metoder til at spore og destruere ikke-eksploderet ammunition, at yde finansiel og teknisk bistand til de pågældende lande og fortsat arbejde for en afslutning på de igangværende forhandlinger om styrkelse af det globale forbud imod landminer, et globalt forbud imod uranvåben samt verdensomspændende kontrol med overførsel af konventionelle våben; finder det i lyset heraf pinligt, at EU's adfærdskodeks for våbeneksport, selvom den fylder ti år i 2008, endnu ikke er juridisk bindende, og at der tilsyneladende stadig næsten uhindret foregår ukontrolleret våbeneksport fra EU-medlemsstater, selv til regeringer i lande, hvor EU iværksætter eller overvejer en ESFP-operation; konstaterer endvidere, at der er risiko for, at våben eventuelt overføres gennem EU via medlemsstater med mindre streng eksportkontrol til tredjelande og/eller ved en uansvarligt fleksibel brug af det internationale importcertifikat; understreger derfor, at det er vigtigt, at alle medlemsstater anvender de højeste standarder med hensyn til våbeneksportkontrol for at forhindre, at EU-våben giver næring til konflikter;

22.

gentager sin bekymring over den stadige spredning af håndvåben og lette våben, som forårsager unødig menneskelig lidelse, forværrer væbnede konflikter og ustabilitet, fremmer terrorisme, undergraver bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og retsstatsprincippet samt bidrager til alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret; mener, at hensigtsmæssige strategier om reduktion af og kontrol med håndvåben og lette våben skal være en integreret del af de internationale programmer, som sigter på konfliktforebyggelse og konsolidering af freden efter konflikter; opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at motivere regeringerne til at indgå bindende aftaler om at kontrollere håndvåben og lette våben (herunder våbenmæglervirksomhed og overførsler) gennem international, regional og national lovgivning;

23.

understreger, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union tager initiativ til at styrke den internationale våbenkontrolordning og således bidrager til en styrkelse af den effektive multilateralisme i forbindelse med den internationale orden; noterer sig endvidere overensstemmelsen mellem indsatsen for at integrere aspekterne af ikke-spredning i EU's naboskabspolitik og den overordnede strategiske målsætning om at opbygge sikkerhed i Unionens naboområder;

24.

mener, at nedrustning, demobilisering og reintegration bør være en integreret del af ESFP-operationerne, og opfordrer Rådet til, når det er hensigtsmæssigt, at lade mandatet til ESFP-operationer omfatte destruktion eller sikker lagring af indsamlede våben samt bestræbelser på at undgå illegal transport, hvilket er en lære, der kan uddrages af erfaringerne med NATO's multinational stabiliseringsstyrke (SFOR)/EUFOR-Althea i Bosnien;

25.

bifalder EU's første fælles møde nogensinde mellem forsvars- og udviklingsministre den 19. november 2007, der var et vigtigt skridt i processen med at gennemgå de problemer, som udviklingslandene står over for, og således gøre EU's kortsigtede aktioner vedrørende sikkerhed og langsigtede aktioner vedrørende udvikling mere sammenhængende og konsekvente i forhold til de pågældende lande; bifalder ligeledes Rådets konklusioner om sikkerhed og udvikling fra den 19. november 2007, navnlig den vægt, der lægges på konfliktanalyse og konfliktfølsomhed, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at gennemføre disse konklusioner;

26.

mener, at 40-års-dagen for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) den 1. juli 2008 giver EU mulighed for at argumentere for behovet for kernevåbennedrustning i sin strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben i de forberedende udvalg til den kommende NPT-gennemgangskonference; gentager sit synspunkt om, at dette omfatter nødvendigheden af, at de»anerkendte« kernevåbenmagter tager nedrustningsinitiativer med henblik på at gøre Europa til en kernevåbenfri zone og med henblik på at undertegne en global konvention om forbud mod kernevåben;

27.

understreger den ledende diplomatiske rolle, som EU spiller, i forbindelse med det iranske atomprogram, som ikke bare omfatter Den Høje Repræsentant, som taler på vegne af EU og EU-3 (Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige), men også USA, Rusland og Kina, som samler forskellige interesser og strategier med henblik på at nå et fælles mål; understreger endnu en gang, at spredningsrisikoen i forbindelse med det iranske atomprogram fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i EU og det internationale samfund; fremhæver i denne forbindelse sin beslutning af 31. januar 2008 om Iran (6) og støtter FN's Sikkerhedsråds resolution 1803 (2008) af 3. marts 2008 samt det tilbud, som blev givet til Iran af EU3 og af USA, Rusland og Kina, vedrørende fredelig brug af atomenergi, politisk og økonomisk samarbejde, energipartnerskab, landbrug, miljø og infrastruktur, civil luftfart og udviklingssamarbejde på områderne for økonomisk, social og humanitær bistand;

28.

beklager den forsinkede levering af og de øgede omkostninger til A400M-flyene til transport over lange strækninger og mangelen på disponible og operationelle helikoptere til transport over korte strækninger;

29.

støtter Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA) arbejde vedrørende strategisk transport og opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere for at kompensere for manglerne; bifalder foreløbige foranstaltninger såsom SALIS (Strategic Air Lift Interim Solutions) og tilskynder til udvikling af et operationelt koncept for pooling af kapacitet;

30.

bifalder UK's forslag om, at oplysninger om helikoptere til rådighed for EU-missioner udveksles med henblik på en bedre koordinering af flåderne;

31.

hilser det fransk-tyske projekt tunge transporthelikoptere velkommen, men er også bevidst om de komplekse årsager til manglen på disponible og operationelle helikoptere, der mest hænger sammen med de høje udgifter til flyvetimer og vedligehold; opfordrer Rådet til at undersøge mulighederne for at løse problemerne i nærmeste fremtid, enten ved en fælles aktion eller ved at støtte medlemsstaterne i at modernisere og opgradere russisk-byggede helikoptere samt etablere et helikopter-uddannelsescenter; gentager, at en af de alvorligste hindringer for modernisering og omformning af de europæiske styrker for at gøre dem i stand til effektivt at løfte det 21. århundredes udfordringer på sikkerhedsområdet, ikke er forsvarsudgifternes niveau men snarere manglende samarbejde, fravær af en klar arbejdsdeling og specialisering samt dobbeltarbejde og opsplitning inden for våbenproduktion og -indkøb, hvilket øger risikoen for manglende interoperabilitet mellem de forskellige styrker; opfordrer dog indtrængende medlemsstaterne til at overveje at forhøje forsvarsudgifterne med det konkrete formål effektivt at kunne brug de indkøbte helikoptere;

32.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om de aktuelle initiativer til at afhjælpe manglende kapacitet på væsentlige områder, såsom helikoptere og lægehjælpsenheder, og forelægge fælles finansieringsforslag for garanteret adgang til sådanne faciliteter med både humanitære formål og ESFP-formål for øje;

33.

bifalder EDA-projektet om software-defineret radio, der har mulighed for at forbedre kommunikationen mellem de civile og militære myndigheder i tilfælde af en nødsituation;

34.

opfordrer medlemsstaterne til at øge deres udveksling af efterretningsoplysninger gennem EU's Situationscenter; mener, at der skal overvejes særlige foranstaltninger for så vidt angår nye trusler, der ikke er omfattet af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, såsom energiforsyningssikkerheden og klimaændringernes følger for sikkerheden;

35.

mener, at kampgrupperne er et instrument, der hjælper medlemsstaterne med at omforme deres væbnede styrker, styrke interoperabiliteten og etablere en fælles strategisk forsvarskultur; konstaterer, at kampgrupperne hidtil ikke er blevet brugt, blandt andet på grund af for restriktivt definerede betingelser for udsendelse, og beklager det faktum, at det nuværende koncept med kampgrupper derfor ikke har løst styrkegenereringsproblemet i forbindelse med konkrete operationer; mener, at disse forhold omgående bør afklares for at undgå overlapning i opbygningen af militær struktur;

36.

er klar over, at styrkegenerering primært er et spørgsmål om politisk vilje og fælles vurdering; opfordrer Rådet til at undersøge muligheder for at forbedre styrkegenereringen, for eksempel gennem fortsat udvikling af konceptet med kampgrupper, hvilket fører til en større permanent fælles EU-task force, eller gennem en mere omfattende liste over disponible faciliteter inden for rammerne af de overordnede mål, for at være i stand til hurtigt at oprette en styrke, der er passende for omstændighederne ved en mission;

37.

opfordrer til, at der inden for EU's operationscenter oprettes en permanent planlægningskapacitet og operationel kapacitet til at udføre militære operationer som led i ESFP;

38.

foreslår at sætte Eurocorps ind som en stående styrke under EU-kommando og opfordrer alle medlemsstater til at bidrage hertil;

39.

slår til lyd for fortsat forbedring af interoperabiliteten mellem EU's nationale væbnede styrker; beklager de nuværende forskelle i uddannelse og udrustning mellem de enkelte medlemsstaters væbnede styrker og slår til lyd for et militært»Erasmus-program«, der kunne omfatte fælles uddannelse af militærpersonale, der kan udsendes i forbindelse med operationer;

40.

minder om, at ESFP-operationers succes afhænger af, at det militære personale er behørigt udrustet og forsynet; opfordrer Rådet til at udforme fælles standarder for lægebehandling og operationel velfærd; mener, at sådanne fælles standarder og en regelmæssig udveksling af bedste praksis, f.eks. koordineret af EU's militærstab, vil støtte de enkelte medlemsstater i deres kapacitetsudviklingsarbejde og således hjælpe dem med at stille kompetente styrker til rådighed over tid;

41.

beklager, at oprettelsen af EDA skete for sent til at forhindre, at der blev lanceret tre forskellige nationale programmer for ubemandede luftfartøjer i stedet for et fælles europæisk, hvilket satte nogle virksomheder i stand til at engagere sig i mere end ét projekt og derved mere end én gang at tage sig betalt af skatteydernes penge, idet EDA ikke havde anden mulighed end at arbejde på at få ubemandede luftfartøjer på vingerne i det regulerede luftrum; støtter ét fælles europæisk satellitprojekt såvel på efterretnings- og som på det kommunikationstekniske område;

42.

hilser Kommissionens forsvarspakke velkommen, især dens forslag til direktiv på området for forsvarsindkøb og på området for overførsel af forsvarsudrustning inden for Fællesskabet; mener, at disse skridt er nødvendige for at forsyne nationalt militærpersonale og EU's militære personale med det bedst mulige interoperable udstyr;

43.

bifalder udtalelsen fra EDA's bestyrelse af 14. maj 2007, især opfordringen til at nedbringe afhængigheden af ikke-europæiske leverandører af væsentlige forsvarsteknologier, og understreger vigtigheden af, at EU har autonomi og operationel suverænitet;

44.

påpeger, at EU's voksende rolle, især de civile missioner under ESFP, skaber efterspørgsel efter et konstant voksende FUSP-budget og derfor kræver en mere omfattende og mere rettidig informationsstrøm fra Rådet for at gøre Parlamentet i stand til at forberede sine afgørelser om det årlige budget;

45.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde forslag til fleksible indkøbsprocedurer, der er passende for de civile ESFP-missioner, som ofte kræver hurtige afgørelser, der kan behandles og vedtages af Parlamentet, Rådet og Kommissionen; bifalder, at Kommissionen for nylig har åbnet sin uddannelse om indkøbsprocedurer og finansielle procedurer for personale fra ESFP-missioner;

46.

beklager den unødige kompleksitet af de ordninger, der er fastlagt i EU-traktatens artikel 28 med hensyn til hurtig finansiering af EFSP-aktiviteter uden for EU-budgettet; insisterer på, at den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (7) og den strukturerede dialog mellem Rådet og Parlamentet, der er forudset heri, gennemføres fuldt ud; opfordrer på længere sigt til, at Athena-mekanismen overføres til EFSP-budgettet samtidig med, at dens fleksibilitet bibeholdes;

47.

slår til lyd for en midtvejsrevision under de finansielle overslag for 2007-2013, hvad angår sammenhængen og komplementariteten af brugen af EU's eksterne instrumenter (FUSP-budgettet, Stabilitetsinstrumentet, Instrumentet for Udviklingssamarbejde og Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument) over hele spektret af EU's krisestyringsaktioner (både civile og militære);

48.

understreger, at Europa-Parlamentet gennem dets kontakter med de nationale parlamenter (konferencen af formænd for udvalg om udenrigsanliggender, konferencen af forsvarsudvalgsformænd, NATO's Parlamentariske Forsamling) og gennem den kommende implementering af protokollen til Lissabontraktaten om de nationale parlamenters rolle er det legitime organ på europæisk plan, hvor parlamentarisk undersøgelse, overvågning og kontrol af og med ESFP bør finde sted;

49.

ønsker i lyset af det nye potentiale i EFSP og FUSP, der ændres til Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik, som Lissabontraktaten giver, at fremme et tættere samarbejde mellem de relevante udvalg i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samt NATO's Parlamentariske Forsamling;

50.

opfordrer Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til sammen med Parlamentet at etablere en ordning for adgang til fortrolige oplysninger om begyndende kriser eller internationale sikkerhedshændelser, som kan sammenlignes med eksisterende mekanismer i flere nationale parlamenter i medlemsstaterne, og som spænder — afhængigt af graden af fortrolighed — fra lukkede udvalgsmøder til møder mellem Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og udvalgte medlemmer af de pågældende udvalg og underudvalg;

51.

understreger, at Parlamentet fortsat bør vedtage en henstilling eller beslutning, inden der indledes en ESFP-operation (herunder udsendelse af en kampgruppe), i nært samråd med de nationale parlamenter, således at der foreligger en holdning fra Europa-Parlamentet forud for en ESDP-operation; mener, for at sikre fleksibilitet uden for Parlamentets mødeperioder eller hvor hurtig indsats anses for nødvendig, at dets forretningsorden bør tilpasses med henblik på at give dets ansvarlige udvalg bemyndigelse til at vedtage den pågældende henstilling eller beslutning på dets vegne;

52.

opfordrer Rådet til at indføje en henvisning i den fælles aktion, der bemyndiger en ESFP-operation, til den henstilling eller beslutning, der vedtages af Parlamentet, og således vise, at Rådet for sine eksterne aktioner søger yderligere demokratisk legitimitet gennem parlamentariske beslutninger;

53.

beklager Tyrkiets modstand mod at gennemføre det strategiske samarbejde mellem EU og NATO, der er baseret på og rækker ud over Berlin plus-aftalen; er bekymret over de negative konsekvenser for beskyttelsen af det udsendte EU-personale, især EUPOL Afghanistan og EULEX Kosovo, og slår til lyd for, at Tyrkiet opgiver denne modstand snarest muligt;

54.

mener, at USA's planer om at etablere et missilforsvarssystem i Europa på nuværende tidspunkt kan hindre internationale nedrustningsbestræbelser; udtrykker bekymring over Ruslands suspension af overholdelsen af dets forpligtelser i henhold til traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa, som har skabt bekymringer over den strategiske balance i Europa; understreger, at begge forhold berører alle europæiske landes sikkerhed og derfor ikke bør være genstand for rent bilaterale drøftelser mellem USA og de enkelte europæiske lande; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til sammen med NATO at skabe en ramme, som tager sigte på at inddrage så mange europæiske lande som muligt i debatten; opfordrer Rådet og NATO til at evaluere skønnede fremtidige atomtrusler fra visse lande og faren for et nyt våbenkapløb i Europa og til at foreslå en passende multilateral reaktion på dem;

55.

mener, at EU og NATO styrker hinanden gensidigt, og opfordrer indtrængende til, at de samarbejder snævert;

56.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO's Parlamentariske Forsamling og generalsekretærerne for FN, NATO, Den Afrikanske Union, OSCE, OECD og Europarådet.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/32

A.

der henviser til, at partnerskabet mellem EU og USA er en hjørnesten i Unionens optræden udadtil og hviler på fælles værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstatslige principper og støtter bæredygtige økonomier og bæredygtig udvikling,

B.

der henviser til, at EU og USA spiller en vigtig rolle i forbindelse med globale politikker og global økonomi og har et fælles ansvar for at fremme fred, demokrati og stabilitet i verden og for at tage globale økonomiske udfordringer op, særlig krisen på finansmarkederne, ubalance på handels- og valutaområdet og gældskrisen i nogle af de fattigste lande,

C.

der henviser til, at følgerne af klimaændringer, som f.eks. territoriale konflikter om ressourcer, stigende fødevarepriser og migration er spørgsmål af stor interesse for EU's befolkning og dens ledere og som endvidere henviser til, at den samlede energiefterspørgsel ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil stige med mellem 50 og 60 % inden 2030,

D.

der henviser til, at både EU og USA kan og bør spille en ledende rolle på internationalt plan i kampen mod klimaændringer,

E.

der henviser til, at efterspørgslen efter fødevarer i verden stiger hurtigere end udbuddet, ikke mindst på grund af stigende efterspørgsel i vækstøkonomier som Indien og Kina, navnlig efter kød og mejeriprodukter og dermed også efter foder, og som endvidere henviser til, at USA's subventioner til omdannelsen af majs til ethanol ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har bidraget til den globale stigning i fødevarepriser, der rammer verdens fattigste lande hårdest,

F.

der henviser til, at de fleste af milleniumudviklingsmål i de fleste udviklingslande ikke vil blive opfyldt inden fristen i 2015,

G.

der henviser til, at der inden for EU er enighed om at genoplive og styrke ikke-spredningsaftalen (NPT) i perioden frem til den kommende NPT-revisionskonference i 2010,

H.

der henviser til, at de israelske og palæstinensiske ledere i Annapolis vedtog at indlede fornyede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale inden udgangen af 2008, og som henviser til, at bestræbelserne på at skabe stabilitet i Mellemøsten ved at fremme fred, demokrati og respekt for menneskerettigheder kræver et stærkt samarbejde mellem EU og USA også inden for rammerne af Mellemøstkvartetten og med Den Arabiske Liga,

I.

der henviser til, at et tæt samarbejde mellem EU og De Forenede Stater i Kosovo er altafgørende for stabiliteten og udviklingen i Vestbalkan, og som henviser til, at USA principielt har forpligtet sig til at deltage i denne centrale mission om retsstatsprincippet under ESFP i Kosovo (EULEX) med omkring 80 politibetjente, 2 dommere og 4 til 6 statsanklagere,

J.

der henviser til, at det i forbindelse med bekæmpelsen af international terrorisme er nødvendigt at understrege betydningen af fuld overholdelse af folkeretten og de internationale traktater om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

K.

der henviser til, at der ved en historisk afstemning under FN's Generalforsamling den 18. december 2007 blev vedtaget en resolution, som støttedes af en tværregional alliance, herunder EU, om et moratorium for dødsstraf; som er dybt foruroliget over, at der fortsat findes dødsstraf i mange af de amerikanske forbundsstater,

L.

der henviser til, at et transatlantisk økonomisk samarbejde er af gensidig interesse for EU og USA, og at der er behov for et konsekvent politisk lederskab for at styrke det transatlantiske marked, og som støtter det igangværende arbejde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd og håber, at dette bliver en af grundpillerne i forbindelserne mellem EU og USA,

M.

der henviser til, at det er nødvendigt at fremme frihed og demokrati på globalt plan og tage udfordringerne i den forbindelse op, som f.eks. international sikkerhed, udryddelse af fattigdom, fremme af udvikling, behovet for global nedrustning, beskyttelsen af menneskerettighederne, globale sundhedsrisici, miljøspørgsmål og energisikkerhed, bekæmpelse af international terrorisme og organiseret kriminalitet, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben; der henviser til, at den europæiske sikkerhedsstrategi gør det klart, at det transatlantiske partnerskab og NATO er meget vigtige for den fælles sikkerhed,

N.

der henviser til, at det er i begge parters interesse i fællesskab at konfrontere fælles trusler og udfordringer på grundlag af eksisterende internationale aftaler og det effektive arbejde, der udføres i internationale institutioner, og i særdeleshed på grundlag af FN-systemet i overensstemmelse med FN's charter,

O.

der henviser til, at flere aftaler, der er foranlediget af amerikanske krav, og som er vedtaget uden Parlamentets medvirken, navnlig aftalen om passagerlister, SWIFT-aftalememorandummet og det amerikanske Automated Targeting System, i de seneste år har skabt en situation præget af retlig usikkerhed med hensyn til de nødvendige transatlantiske databeskyttelsesgarantier, med hensyn til fælles anvendelse af data og overførsel af data mellem EU og USA med henblik på bekæmpelse af terrorisme,

1.

ser i lyset af det kommende præsidentvalg i USA frem til at arbejde sammen med den nye amerikanske præsident og håber på et styrket amerikansk engagement i multilateralisme og fred og demokrati i hele verden; mener, at partnerskabet mellem EU og USA om følsomme spørgsmål, som f.eks. de globale udfordringer i form af fattigdom og klimaændringer, må styrkes; er dog klar over, at der stadig er uoverensstemmende transatlantiske holdninger på visse områder som f.eks. Den Internationale Straffedomstol, de metoder, der anvendes i kampen mod terrorisme, og Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om Klimaændringer; håber, at USA's næste præsident vil engagere sin regering i at løse disse problemer;

2.

henstiller til EU og USA at arbejde tættere sammen om en lang række fælles politiske udfordringer, navnlig i Mellemøsten, Iran, Irak, Kosovo og Vestbalkan, Afghanistan og Afrika, og til at arbejde sammen om at etablere et internationalt miljø med henblik på forbedring af sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i f.eks. Burma og Zimbabwe ved fortsat at fokusere på disse spørgsmål i alle relevante fora, herunder i FN's Sikkerhedsråd; kræver en fælles tilgang til forbindelserne med andre store geopolitiske aktører;

3.

opfordrer kraftigt begge partnere til at nå til enighed om en fælles tilgang til at begrænse klimaændringer til en maksimal temperaturstigning på 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau ved at yde rimelige bidrag til indsatsen for at reducere drivhusgasemissionerne i udviklede lande og udviklingslande i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder og forskellige formåen, men anerkender de udviklede landes forpligtelse til at være foregangslande; glæder sig over, at de primære præsidentkandidater har givet tilsagn om at se nærmere på spørgsmålet om drivhusgasemissionerne og søge at opnå international enighed inden udgangen af 2009 med henblik på at modvirke farlige klimaændringer;

4.

opfordrer indtrængende USA til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at afslutte arbejdet med deres nationale klimalovgivning inden FN-konferencen i december 2009 i København; opfordrer også USA til at fortsætte med deres bestræbelser på at etablere et system for handel med CO2, som i fremtiden kunne kombineres med EU's ordning for emissionshandel, da både miljøet og erhvervslivet generelt vil være bedst tjent med, hvis de kommende ordninger for handel med emissioner er kompatible og interoperable overalt i verden; bifalder derfor bestemmelserne i forslagene til EU's emissionshandelsordning, hvorefter ordningen kan knyttes sammen med andre obligatoriske emissionshandelsordninger, herunder regionale ordninger; glæder sig i den forbindelse over, at der er etableret regionale emissionshandelsordninger i De Forenede Stater;

5.

glæder sig over Den Høje Repræsentants og Kommissionens ovennævnte beretning om de sikkerhedsmæssige følger af klimaændringerne; opfordrer indtrængende til, at EU og USA på deres topmøde prioriterer behandlingen af dette spørgsmål med udgangspunkt i den vellykkede Bali-konference i december 2007; opfordrer EU og USA til at samarbejde for at opnå en ambitiøs aftale i 2009 for perioden efter 2012, herunder både afbødnings- og tilpasningsaktioner på internationalt plan; bemærker også med interesse forslag, der drøftes i den amerikanske Kongres, om oprettelse af en international fond til fremme af ren teknologi og tilskynder Kommissionen til at indlede drøftelser med den amerikanske regering om dette spørgsmål;

6.

er foruroliget over, at selve eksistensen af fangelejren i Guantánamo Bay og metoderne med vilkårlige arrestationer og ekstraordinære overførsler fortsat sender et negativt signal om, hvordan kampen mod terrorisme føres; opfordrer indtrængende Rådet til at fremsætte en klar og målrettet erklæring med krav om, at den amerikanske regering indstiller sin praksis med vilkårlige arrestationer og ekstraordinære overførsler, og opfordrer den amerikanske regering til enten at rejse tiltale mod eller frigive og reintegrere og yde erstatning til de tilbageholdte personer i overensstemmelse med folkeretten og internationale retsnormer og give nærmere oplysninger om eksistensen af hemmelige fængsler uden for amerikansk territorium;

7.

beklager den amerikanske regerings beslutning om at bygge et nyt fængselskompleks i Afghanistan i erkendelse af, at USA sandsynligvis agter at tilbageholde fanger på oversøisk område i mange år frem;

8.

gentager opfordringen til Rådet og Kommissionen om langt om længe at gennemføre henstillingerne fra Det Midlertidige Udvalg om CIA's formodede anvendelse af europæiske lande i forbindelse med transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger,

9.

opfordrer USA til øjeblikkeligt at ophæve visumordningen og behandle alle EU-medlemsstaternes borgere ens på grundlag af fuld gensidighed; glæder sig i den forbindelse over, at der indledes forhandlinger mellem EU og USA om et nyt sæt amerikanske sikkerhedskrav med henblik på indførelse af en visumfri ordning; finder, at disse forhandlinger bør være gennemsigtige og bygge på gensidighedsprincippet samt overholde EU-databeskyttelsesbestemmelser;

10.

glæder sig over, at USA anerkender Den Europæiske Unions beføjelser til at forhandle om en sådan aftale, og bemærker, at der ved spørgsmål, der henhører under EU's kompetence, som f.eks. sikkerhedsmæssige spørgsmål (herunder udveksling af passagerlistedata, udlevering og gensidig juridisk bistand) bør indledes forhandlinger med Rådet og med medlemsstaterne, for så vidt som de drejer sig om deres egne statsborgere;

11.

erkender, at udveksling af data og information kan være et værdifuldt instrument i den internationale bekæmpelse af terrorisme og den dertil knyttede kriminalitet, men understreger, at den fælles adgang til personoplysninger skal baseres på et passende retsgrundlag, der er knyttet til klare regler og betingelser, der sikrer beskyttelse af privatlivets fred og den enkelte borgers frihedsrettigheder og mulighed for klageadgang om nødvendigt, og at en sådan deling af data under alle omstændigheder bør være baseret på en bindende international aftale med fuld inddragelse af Parlamentet og den amerikanske Kongres; understreger, at den nødvendige dataudveksling bør ske i overensstemmelse med den eksisterende aftale mellem EU og USA om gensidig retsbistand og udlevering og i overensstemmelse med EF- og EU-databeskyttelsesreglerne og bør ledsages af en samordning mellem efterretningstjenester og retshåndhævelsesorganer selv på operationelt plan og af et retssamarbejde via den eksisterende aftale mellem EU og USA om gensidig retsbistand og udlevering;

12.

understreger betydningen af, at de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet overholdes i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at informere Parlamentet om de fremskridt, der er sket i forhandlingen om en euro-atlantisk samarbejdsramme, især med hensyn til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred; kræver, at der inden for rammerne af Det Transatlantiske Økonomiske Råd snarest muligt udarbejdes globale databeskyttelsesnormer med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger og garantere retssikkerheden for virksomhederne;

13.

opfordrer EU og USA's regering til at iværksætte et initiativ i FN med henblik på at reformere den gældende praksis med sanktionslister, bl.a. ved at fastlægge passende procedurer for en retfærdig afhøring, sagsfremstilling og effektiv retslig beskyttelse og effektive retsmidler; understreger samtidig nødvendigheden af at forbedre procedurerne i fobindelse med EU's »sortliste«;

14.

gentager sin fulde støtte til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Iran, der blev vedtaget i henhold til artikel 41, kapitel VII, i FN's charter, og opfordrer EU og USA til at nå til enighed om en fælles strategi, som kunne overbevise regeringen i Teheran om, at FN's Sikkerhedsråds resolutioner skal overholdes;

15.

glæder sig over det tætte samarbejde mellem EU og USA om det iranske atomspørgsmål, som førte til, at FN's Sikkerhedsråd den 3. marts 2008 vedtog ovennævnte resolution 1803 (2008) med nye sanktioner over for Iran; opfordrer USA til i fortsættelse af deres diplomatiske succes i forhandlingerne med Nordkorea at deltage direkte i forhandlingerne med Iran sammen med EU, eftersom USA er i stand til at stille yderligere sikkerhedsgarantier, der tager hensyn til Irans sikkerhedsinteresser; understreger betydningen af et samarbejde med USA, Rusland, Kina og alliancefrie lande for at overveje supplerende koncepter med henblik på at opnå en omfattende aftale med Iran om dets atomkraftanlæg og deres anvendelse;

16.

glæder sig over det nylige initiativ fra medlemsstaterne i FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland (P5+1) med henblik på at præsentere Iran for en ny pakke med incitamenter i bestræbelsen på at overbevise landet om at indstille sit program for uranberigelse; opfordrer i håbet om at finde en løsning USA til fuldt at støtte forhandlingerne med Iran inden for rammerne af bestemmelserne og forpligtelserne i ikkespredningstraktaten;

17.

opfordrer til en styrkelse af det internationale system af traktater og ordninger mod spredning af masseødelæggelsesvåben; understreger behovet for tættere samarbejde mellem EU og USA i forbindelse med bekæmpelse af terror og spredning af masseødelæggelsesvåben i overensstemmelse med folkeretten og behovet for, at begge partnere støtter den rolle, som FN skal spille på disse områder; opfordrer indtrængende Rådet til sammen med sine amerikanske modparter at drøfte mulighederne for en positiv tilgang til fremtidige forberedende komiteer vedrørende ikke-spredningstraktaten (NPT PrepComs) som en første anledning til at styrke den globale ikke-spredningsordning i opløbet til NPT-revisionskonferencen i 2010; understreger i den forbindelse nødvendigheden af, at der på topmødet drøftes en række nukleare nedrustningsinitiativer baseret på de 13 praktiske foranstaltninger, der blev vedtaget enstemmigt på NPT-revisionskonferencen i 2000; håber, at den amerikanske regering på dette topmøde er villige til sammen med EU at vedtage en fælles strategi for nedrustning både i forhold til masseødelæggelsesvåben og konventionelle våben; opfordrer EU og USA til at undgå et eventuelt vakuum med hensyn til perioden 2009-2010, når de vigtige nedrustningsaftaler skal forlænges; håber, at de meget vigtige aftaler med Rusland, der blev indgået i 1999, 2000 og 2001, vil blive opretholdt; opfordrer De Forenede Stater til at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) som et fornuftigt skridt i retning af at mindske atomvåbens operationelle relevans;

18.

opfordrer EU's medlemsstater og USA til at samarbejde om nye idéer til iværksættelse af et nydefineret og stærkere partnerskab mellem EU og NATO, der går videre end Berlin-Plus, eftersom der er behov for øget samarbejde i Afghanistan; er af den opfattelse, at bestræbelserne på at tilpasse og forbedre den europæiske sikkerhedsstrategi bør kædes sammen med den tidlige fase i drøftelserne om et nyt strategisk koncept fra NATO's side; understreger betydningen af NATO, der stadig er et afgørende forum for sikkerhedskonsultationer mellem Europa og USA, såvel som betydningen af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, når det gælder om at styrke vores evne til at konfrontere aktuelle og nye sikkerhedstrusler i det 21. århundrede; glæder sig over den amerikanske anerkendelse på topmødet i Bukarest af, at opbygningen af en stærk NATO-alliance kræver en stærk europæisk forsvarskapacitet; anbefaler i den forbindelse en udvikling af de aktuelle forbindelser på sikkerhedsområdet mellem NATO og EU, idet begge organisationers uafhængighed respekteres;

19.

er af den opfattelse, at USA's plan om at etablere et antimissilsystem i Europa på dette tidspunkt kan hindre de internationale nedrustningsbestræbelser; er bekymret over Ruslands afgørelse om at suspendere overholdelsen af dets forpligtelser i henhold til traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa; understreger, at begge spørgsmål berører sikkerheden for Europas befolkning og derfor ikke bør gøres til genstand for rent bilaterale drøftelser mellem USA og de enkelte europæiske lande; noterer sig i denne forbindelse Bukarest-topmødeerklæringen, som blev udfærdiget under det seneste møde i Det Nordatlantiske Råd den 3. april 2008, hvori der opfordredes til en omfattende missilforsvarsarkitektur, som ville udvide dækningen til at omfatte hele de allieredes territorium; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at fastlægge en ramme, inden for hvilken alle EU-medlemsstater og NATO skal inddrages i drøftelsen om dette spørgsmål;

20.

ser frem til en revurdering af sikkerhedsdimensionen i forbindelserne mellem EU og USA i lyset af resultaterne af NATO's strategiske opdatering og opdateringen af den europæiske sikkerhedsstrategi og indsættelsen af en ny amerikansk regering;

21.

opfordrer til øget katastrofehjælp til imødegåelse af den umiddelbare trussel mod verdens fattigste befolkninger som følge af de højere fødevarepriser; erkender imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt med penge, og opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og den amerikanske Kongres og regering til at tage fat på strukturbetingede problemer, såsom underinvesteringer i landbruget; opfordrer til et samordnet globalt tiltag fra EU's, USA's og de multilaterale organisationers side, som bør omfatte mere retfærdige handelsregler og øgede investeringer i landbruget i udviklingslandene med hovedvægten på småproducenter og kvinder; opfordrer donorerne til at yde støtte til og hjælpe med at finansiere sikkerhedsnet for de mest sårbare mennesker; opfordrer EU's og USA's politiske ledere til aktivt at støtte og deltage i FN's task force om den globale fødevarekrise, der er nedsat under FN's generalsekretær, Ban Ki-moon's ledelse;

22.

hilser med tilfredshed USA's initiativ til at afbinde fødevarehjælpen og betragter dette initiativ som et første vigtigt skridt til at reformere hele fødevarehjælpsprogrammet for fuldt ud at tage højde for nødvendigheden af proaktivt at fremme den regionale og lokale fødevaresikkerhed, der tidligere ofte blev undergravet af bunden fødevarehjælp fra USA;

23.

opfordrer Kommissionen til at rejse spørgsmålet om nødvendigheden at anvende en betydelig del af EU's og USA's budget for udviklingsbistand til landbrugsforskning og uddannelse og udveksling af bedste praksis for landbrugerne for yderligere at udvikle effektive og bæredygtige afgrødesystemer såsom vekseldrift og blandede afgrøder samt lokalt tilpassede plante- og dyreavlsmetoder uden brug af gmo'er (genetisk modificeret organismer) for at skabe en stabil lokal fødevareforsyning og god landbrugspraksis med, på længere sigt, et lavt energiinput;

24.

beklager, at den amerikanske regering har vedtaget at mindske sin finansielle støtte til De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA); påpeger UNFPA's afgørende rolle med hensyn til at opnå en frivillig sænkning af frugtbarhedstallene i de mindre udviklede lande; mener, at adgangen til prævention og reproduktive tjenester, styrkelse af pigers og kvinders stilling og fremme af mødres og børns sundhed er altafgørende strategier med henblik på at mindske befolkningstilvæksten og opretholde ressourcernes bæredygtighed; opfordrer derfor indtrængende den amerikanske regering til at øge sin støtte til UNFPA;

25.

opfordrer EU og USA til at gøre millenniumudviklingsmålene til det centrale mål i den internationale udviklingspolitik; opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og USA til at øge deres bistand til udviklingslande for at bevare tilliden til deres løfter om at forhøje bistanden; anerkender USA's øgede engagement inden for udviklingsbistand generelt og i Afrika i særdeleshed; opfordrer indtrængende den amerikanske præsident til at udnytte det sidste år i sin embedsperiode til at søge at opnå et ambitiøst resultat af G8-topmødet i Japan i juli 2008 og FN-topmødet om millenniumudviklingsmålene i september 2008 i New York; opfordrer EU til at opretholde millenniumudviklingsmålene og de årlige tidsrammer for at opnå 0,7 % i ODA som et centralt punkt på Det Europæiske Råds dagsorden den 19.-20. juni 2008;

26.

understreger, at løsningen af den israelsk-palæstinensiske konflikt er afgørende for fred og stabilitet i Mellemøsten; erindrer de forskellige parter om de forpligtelser, som de i Annapolis indgik om at afholde tillidsfulde forhandlinger med henblik på inden udgangen af 2008 at indgå en fredsaftale, der omfatter samtlige udestående emner; understreger på ny betydningen af det arabiske fredsinitiativ og henstiller til EU og De Forenede Stater at sikre en konstruktiv inddragelse af arabiske partnere; gentager sin opfordring til Israel om at indstille al bosættelsesaktivitet, herunder naturlig vækst, og afvikle yderposter, der er etableret siden marts 2001; udtrykker på ny dyb bekymring over den humanitære og politiske krise i Gaza og dens mulige alvorlige konsekvenser; kræver et øjeblikkeligt stop for palæstinensiske militsers affyring af raketter fra Gaza ind over israelsk område; støtter uforbeholdent Egyptens bestræbelser på at bringe volden til ophør og finde en løsning, der sikre åbning af alle overgange;

27.

bifalder meddelelsen om, at Syrien og Israel har indledt indirekte fredsforhandlinger under Tyrkiets ledelse;

28.

glæder sig over, at Michel Suleiman er blevet valgt til Libanons præsident; understreger betydningen af Libanons stabilitet, suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet; henstiller til parterne i fuldt omfang at gennemføre Doha-aftalen og opfordrer EU og USA til at støtte alle bestræbelser i så henseende;

29.

understreger, at den euro-atlantiske og bredere internationale sikkerhed er nøje knyttet til Afghanistans fremtid som en fredelig, demokratisk stat, der respekterer menneskerettighederne, og som er fri for terrortruslen; bifalder derfor NATO's uforbeholdne og langsigtede engagement i Afghanistan som understreget i ISAF's (international sikkerhedsstyrke) »New Strategic Vision«, samt det internationale samfunds omfattende tilgang, der samler civile og militære bestræbelser, herunder EU's politimission (EUPOL), der er en del af EU's samlede engagement i forhold til Afghanistan og af en koordineret EU-tilgang, der omfatter lokal politisk rådgivning fra EU's særlige udsending, samt en genopbygningsindsats, der i alt væsentligt forvaltes af Kommissionen; opfordrer EU og USA til øjeblikkeligt at træffe foranstaltninger til at øge, forbedre og samordne deres udviklingsbistand til Afghanistan, bl.a. ved at overføre så mange midler som muligt til afghanske institutioner og erfarne ikke-statslige organisationer;

30.

opfordrer Rådet til at indlede en dialog med USA om Irak, hvor det forelægger EU's holdning til dets strategiske rolle i landet, og til fortsat at støtte den øgede multilateralisering af den rolle, som det internationale samfund spiller i Irak, ved fuldt ud at udnytte FN's udvidede mandat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1770 (2007);

31.

understreger den aktuelle gensidige forpligtelse til regional sikkerhed og stabilitet i hele Balkanområdet; glæder sig over NATO's internationale sikkerhedsstyrke, Kosovo Force's (KFOR) prompte, objektive og effektive reaktion på det seneste udbrud af vold i Kosovo og understreger, hvor vigtigt det er, at KFOR forbliver i Kosovo på grundlag af resolution 1244 (1999) fra FN's Sikkerhedsråd for at garantere et trygt og sikkert miljø, herunder bevægelsesfrihed for alle befolkningsgrupper og internationale styrker i Kosovo; understreger i den forbindelse, at EU spiller en vigtig rolle i Kosovo, bifalder iværksættelsen af EU's retsstatsmission i Kosovo og fastholder, at EULEX bør være til stede på hele Kosovos område;

32.

mener, at EU og USA øjeblikkeligt må tage de kortsigtede sikkerhedsmæssige udfordringer og de langsigtede udfordringer op i forbindelse med Kosovos udvikling for at nå frem til et fælles mål: en fungerende stat, et multietnisk samfund med stærke, velfungerende institutioner og respekt for retsstatsprincippet; glæder sig over, at missionen vedrørende retsstatsprincippet og politiet under EULEX-missionen i Kosovo vil omfatte amerikanske politibetjente; bemærker, at den amerikanske regering vil stille en række ansatte i udenrigsministeriet og kontraherende parter til rådighed for operationen i Kosovo og vil dække 25 % af driftsudgifterne i det internationale civile kontor (ICO), idet resten finansieres over bidrag fra Kommissionen og fra andre stater;

33.

kræver en samordnet aktion over for Kina, navnlig med henblik på det presserende behov for at fremme demokratiet i dette land, mindske spændingerne i forbindelserne på tværs af Taiwanstrædet og fremme dialogen mellem myndighederne i Beijing og Dalai Lama med det formål at gøre konkrete fremskridt i Tibet-spørgsmålet;

34.

opfordrer Rådet til igen sammen med USA at rejse spørgsmålet om Den Internationale Straffedomstol (ICC) som en af grundpillerne i folkeretten; forventer en mere konstruktiv holdning af USA's kommende regering i forberedelsen af ICC's revisionskonference i 2009 med hensyn til at ratificere statutterne for ICC og med hensyn til aktivt at bidrage til opnåelsen af en aftale om den stadig omstridte definition af aggression, jf. Rom-statuttens artikel 5, stk. 2;

35.

gentager sin fordømmelse af dødsstraf; opfordrer den amerikanske regering og alle amerikanske forbundsstater til at ophæve den; beklager den seneste dom fra den amerikanske Højesteret om at tillade dødbringende injektioner, som på den måde åbner op for en genoptagelse af henrettelser;

36.

anbefaler, at der tages skridt til at styrke de transatlantiske forbindelser med USA via en ny transatlantisk partnerskabsaftale, der skal erstatte den nuværende nye transatlantiske dagsorden; foreslår i denne forbindelse, at der etableres en mekanisme for regelmæssig revision af sådanne transatlantiske partnerskabsaftaler, hvorved sagkyndige fra EU og USA til stadighed bestræber sig på at forbedre det transatlantiske partnerskab med henblik på at udnytte dets muligheder fuldt ud; understreger, at kun en bredere inddragelse af den amerikanske Kongres, Parlamentet og nationale parlamenter på alle niveauer vil gøre det muligt for alvor at styrke hele processen, og at den nuværende interparlamentariske dialog gradvist bør omdannes til en de facto- »transatlantisk forsamling«;

37.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og USA's præsident og den amerikanske Kongres.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/39

A.

der henviser til, at Middelhavsregionen og Mellemøsten er af strategisk betydning for EU, og at der er behov for en Middelhavspolitik, der bygger på solidaritet, dialog, samarbejde og udveksling, med det formål at overvinde fælles udfordringer og nå det mål at skabe et område med fred, stabilitet og fælles velstand,

B.

der henviser til, at der på det konstituerende topmøde for Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen som skal holdes den 13. juli 2008 i Paris bør fastlægges klare retningslinjer for en forstærkelse af EU's multilaterale forbindelser med dens Middelhavspartnere, herunder en styrkelse af arbejdsmetoderne og et øget ansvarsfællesskab,

C.

der henviser til, at analysen af resultaterne og manglerne ved Barcelonaprocessen bør inddrages behørigt for at gøre det muligt at genoptage Euro-Middelhavsforbindelserne på en effektiv måde og tilføre ny drivkraft til Barcelonaprocessen; der understreger i denne forbindelse betydningen af at tage fat på de vanskeligheder, som er opstået i forbindelse med at udvikle samarbejdet og uddybe af Euro-Middelhavspartnerskabet som f.eks. den fortsatte konflikt i Mellemøsten eller de alvorlige politiske spændinger i regionen som f.eks. i Vestsahara, de manglende fremskridt inden for demokrati og menneskerettigheder og offentlighedens manglende opmærksomhed om processen,

D.

der henviser til, at den samlede vurdering af Barcelonaprocessen — trods de utilstrækkelige resultater sammenholdt med de oprindelige målsætninger — er, at den har et potentiale, som bør udnyttes,

1.

glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen og støtter dette nye initiativs mål om at sætte fornyet politisk og praktisk skub i EU's multilaterale forbindelser med dens Middelhavspartnere ved at bringe disse forbindelser op på et højere politisk plan, indføre øget medejerskab og øget ansvarsdeling samt udvikle regionale projekter, der svarer til behovene hos regionens borgere;

2.

mener, at Barcelonaprocessen bør tilføres en frisk drivkraft, der kan give den en markant stærkere profil og fremhæve dens konkrete resultater til gavn for borgerne, navnlig i den sydlige del af Middelhavsområdet;

3.

deler det synspunkt, at der er behov for en genoplivning af Barcelonaprocessen, som fortsat bør være det centrale element i EU's samarbejde med Middelhavsregionen som det eneste forum, hvor alle dens partnere i Middelhavsregionen udveksler holdninger og engagerer sig i en konstruktiv dialog, anser Barcelonaerklæringen, dens målsætninger og samarbejdsområder for at være kernen i disse forbindelser; håber, at dette nye initiativ vil bygge på Euro-Middelhavspartnerskabets resultater og således tilføre processen merværdi;

4.

opfordrer derfor disse lande, som ikke er en del af Barcelonaprocessen, til at tilslutte sig Barcelonaregelsættet for at bevæge sig i retning af de samme mål;

5.

støtter klart udviklingen i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen som en konsolidering af Euro-Middelhavsområdet baseret på de demokratiske principper og respekten for retsstatsprincipperne og menneskerettighederne, som bør føre til et stærkt partnerskab inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken;

6.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en vurdering af den nye institution og de juridiske konsekvenser af dette vigtige nye initiativ, særlig i relation til Lissabontraktatens bestemmelser;

7.

forsikrer, at det er rede til at samarbejde om skabelsen af en institutionel ramme for Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen; påpeger, at Parlamentet som en del af EU's budgetmyndighed vil blive inddraget med henblik på at sikre, at denne nye ramme og dens projekter bliver en succes;

8.

ser positivt på Kommissionens forslag om oprettelse af et medformandskab for Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen på stats- og regeringschefs- og udenrigsministerplan, idet det mener, at dette vil øge det fælles medejerskab til Euro-Middelhavssamarbejdet; bifalder Kommissionens forslag om, at EU's medformandskab bør afholdes af de kompetente EU-institutioner; understreger, at Middelhavsdelen af formandskabet bør udnævnes i fællesskab af Middelhavspartnerne, og at det land, der har formandskabet, bør indkalde alle de stater, der deltager i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen, til topmøder og ministermøder;

9.

støtter Kommissionens forslag om at nedsætte et fælles permanent udvalg med base i Bruxelles og bestående af udpegede repræsentanter for alle deltagerne i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen, og som kunne spille en vigtig rolle for forbedringen af den institutionelle ledelse;

10.

mener, at det foreslåede nye sekretariat bør integreres i Kommissionens tjenestegrene og kan omfatte embedsmænd, der udlånes fra samtlige deltagere i processen og bør tilføre de eksisterende strukturer en merværdi for at styrke den administrative kapacitet med henblik på at støtte den samlede proces;

11.

mener, at det nye sekretariat, der er foreslået, bør gøre den nye Barcelonaproces: Middelhavsunionen mere synlig »i marken«, og at den konsekvent bør koncentrere sig om regionale projekter og også bør være i stand til at påtage sig ansvaret for en hel række opgaver med henblik på god regeringsførelse i forbindelse med projekterne;

12.

opfordrer imidlertid Rådet og Kommissionen til at anmode om, at sekretariatets værtsland forpligter sig til at respektere Barcelonaprocessens værdier om demokrati og menneskerettigheder;

13.

bifalder Kommissionens forslag om at styrke forbindelserne med EU's Middelhavspartnere på politisk plan ved hvert andet år at arrangere topmøder som led i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen med det formål at vedtage politiske erklæringer samt træffe afgørelse om de vigtigste programmer og projekter, der skal udvikles på regionalt plan;

14.

mener, at Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling bør inddrages fuldt ud i forberedelserne og forhandlingerne på disse topmøder;

15.

ser positivt på Kommissionens forslag om, hvilken rolle Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling skal spille som en integrerende del af den institutionelle ramme for Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen og som dens parlamentariske dimension; understreger, at det er nødvendigt såvel at øge Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamlings demokratiske legitimitet som at styrke dens rolle, idet det er den eneste parlamentariske forsamling, der forener de 27 EU-medlemsstater og samtlige parter, som er involveret i fredsprocessen i Mellemøsten; mener, at Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling som rådgivende organ bør have ret til at fremsætte forslag og foretage evalueringer; går ind for, at parlamentarikere fra lande, der ikke indgår i Barcelonaprocessen, deltager i arbejdet i Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling;

16.

mener stadig, at demokratiets udvikling skal sikres via støtte til politiske reformer, og understreger, at det troværdige i EU's politik for demokratisering og fremme af menneskerettigheder afhænger af en stærk og synlig støtte til civilsamfund og demokratiske politiske organisationer i landene syd for Middelhavet; opfordrer til en markant inddragelse af civilsamfundet og repræsentanter for arbejdsmarkedsparterne i den institutionelle ramme for Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen;

17.

påpeger, at et af Euro-Middelhavspolitikkens hovedmål er at fremme retsstatsprincippet, demokrati, respekt for menneskerettigheder og politisk pluralisme, og mener i denne forbindelse, at Euro-Middelhavspartnerskabet endnu ikke har skabt de forventede resultater på menneskerettighedsområdet; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til klart at forankre fremme af menneskerettigheder og demokrati i målsætningerne for dette nye initiativ og yderligere styrke gennemførelsen af de eksisterende mekanismer som f.eks. menneskerettighedsklausuler i associeringsaftaler og oprettelse af en mekanisme til gennemførelse af denne klausul i nye generationer af aftaler, ENP's bilaterale handlingsplaner og nedsættelse af underudvalg om menneskerettigheder;

18.

påpeger, at Euro-Middelhavssamarbejdet også skal udvides til at omfatte de øvrige lande ved Middelhavets kyst, og understreger, at hele begrebet Middelhavsidentitet skal nyde fuld anerkendelse også for andre landes vedkommende;

19.

henviser til eksempler på de initiativer, som Kommissionen foreslår, som f.eks. motorveje til søs, sammenkobling af motorveje gennem Maghreb, rensning af Middelhavet for forurening, civilbeskyttelse og solarprogrammet for Middelhavsområdet; udtrykker sin interesse for de muligheder, der ligger i elektricitetsproduktion med høj effekt ved hjælp af solenergi i den nordafrikanske ørken, og henstiller, at dette spørgsmål prioriteres på de indledende møder i Middelhavsunionen; støtter ligeledes andre projekter som f.eks. afsaltning af havvand for at forbedre adgangen til drikkevand, hvilket er et centralt problem i mange lande i Middelhavsområdet;

20.

understreger nødvendigheden af, at projekterne under Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen er åbne for samtlige EU-medlemsstater og Middelhavspartnere, som er interesserede i at deltage, især hvis de er part i specifikke projekter eller på specifikke områder;

21.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at underrette Europa-Parlamentet og Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling om, hvorledes disse regionale projekter udvikles, og overveje de forslag og evalueringer, der forelægges på parlamentarisk plan med henblik på yderligere at profilere processen samt øge udnyttelseskapaciteten og merværdien for borgerne i regionen;

22.

understreger, at EU-Middelhavspartnerskabet ikke udelukkende kan fokusere på økonomiske anliggender og handelsspørgsmål; påpeger, at de tre søjler i Barcelonaprocessen er nært forbundne; minder om, at hverken første søjle, som havde til formål at bidrage til fred, stabilitet og velstand, eller det planlagte charter for fred og stabilitet har gjort væsentlige fremskridt; understreger, at oprettelsen af et frihandelsområde og handelsliberalisering ikke er mål i sig selv, men er nødt til at blive kombineret med en intensivering af det regionale samarbejde samt social og miljømæssig integration;

23.

minder om, at de økonomiske politikker ikke alene skal evalueres, hvad angår deres bidrag til væksten, men også hvad angår antallet af job, der skabes, og hvad angår deres bidrag til nedbringelse af fattigdom; understreger i den forbindelse, at der er behov for øget EU-støtte til programmer i Middelhavspartnerlandene for at gøre det lettere at skabe et gunstigt klima for større investeringer og for at tilskynde unge til at etablere små virksomheder, bl.a. ved at lette adgangen til mikrokreditter; mener i den sammenhæng, at støtten fra Euro-Middelhavsfaciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP) bør øges, herunder til oplysningskampagner;

24.

henviser til sit forslag om at oprette en Euro-Middelhavsinvesterings- og udviklingsbank, der kan tiltrække direkte udenlandske investeringer, som der er mangel på i Euro-Middelhavsregionen, og påpeger, at Golfstaternes deltagelse som regionens hovedinvestorer kunne bidrage til at nå dette mål;

25.

understreger, at det er nødvendigt at opgradere kvinders status i Middelhavsregionen gennem politikker, der giver kvinder en væsentlig rolle i deres samfund, og ved at fremme ligestillingen mellem kønnene; understreger, at traditioner og skik og brug ikke nødvendigvis skal respekteres på bekostning af kvinders grundlæggende rettigheder;

26.

understreger behovet for at foreslå EU's Middelhavspartnere en interessant vifte af kulturelle samarbejdsprogrammer ved en øget udnyttelse af Erasmus Mundus og Euromed Audiovisual II (2006-2008), som bør opgraderes og udvides, og helt generelt en øget udnyttelse af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (2);

27.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringerne og parlamenterne i Barcelonaprocessens deltagerlande.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/43

A.

der henviser til de prioriteringer, der er blevet fastlagt i Göteborg-strategien for EU's økonomis konkurrenceevne og bæredygtighed, og til den vigtige rolle, som unge landbrugere kan spille for at nå disse mål,

B.

der henviser til den multifunktionelle EU-landbrugsmodel, der kan skabe bæredygtig udvikling i landdistrikterne takket være den udbredte tilstedeværelse af landbrugsbedrifter,

C.

der henviser til, at den fremadskridende reform af den fælles landbrugspolitik har åbnet for nye muligheder med hensyn til etablering af unge landbrugere og udvikling af deres bedrifter, men at disse muligheder ikke er ligeligt fordelt inden for EU, hvilket vanskeliggør en strategisk fællesskabstilgang,

D.

der henviser til, at andelen af landbrugere i EU på under 35 år ifølge oplysninger fra Eurostat fra 2003 kun udgør 7 % og er faldende, samtidig med at fødevareproduktionen i fremtiden bør vedblive med at stige, og at manglen på fuldstændige og aktuelle oplysninger om antallet af unge landmænd og deres stilling i landbruget i EU er beklagelig,

E.

der henviser til, at den kommende revision af den fælles landbrugspolitik (»sundhedstjekket«) er en mulighed for at bedre at kanalisere støtte til unge landbrugere, som man ikke bør undlade at gøre brug af,

F.

der er overbevist om nødvendigheden af at få etableret unge landbrugere på en ordentlig og økonomisk levedygtig måde, så det bliver muligt at imødekomme kravene til fødevare- og energisikkerhed i EU, vækst og beskæftigelse i alle EU's landområder samt til en bæredygtig og varig forvaltning af landdistrikterne,

G.

der er overbevist om nødvendigheden af en multifunktionel tilgang og finder det især hensigtsmæssigt at sikre en støtteordning for unge landbrugere,

H.

der henviser til, at det er af afgørende betydning for landdistrikterne, at de unge får del i ejendomsretten til landbrugsbedrifterne, fordi landbruget fortsat er grundpillen i den økonomiske virksomhed og samfundsstrukturen i de fleste af disse områder,

I.

der henviser til, at det synes nødvendigt, at der snarest muligt iværksættes en EU-strategi til fremme af unge landmænds uddannelse og videreuddannelse i virksomhedsledelse,

J.

der gør opmærksom på de unge landbrugeres dynamiske beslutninger, deres risikovillighed, evne til at søge samdriftsfordele og i forlængelse heraf deres evne til at realisere deres oftest meget nytænkende planer, der ligger ud over normal landbrugspraksis,

K.

der henviser til, at selv om de forskellige politikker til støtte for unge landbrugere bidrager til at puste nyt liv i det europæiske landbrug, er generationsskiftet i landbruget fortsat et af de uløste problemer i EU,

L.

der konstaterer, at unge landmænd må kæmpe med yderligere problemer i landbrugssektoren som f.eks. høje etableringsomkostninger, store gældsbyrder og mangel på tilgængelige bedrifter og specialuddannelse; desuden skabes der i landbrugspolitikken stadig flere forpligtelser for landbrugerne med hensyn til rammebetingelser, f.eks. når det gælder miljø, dyresundhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og landskabspleje,

M.

der henviser til behovet for en ung og dynamisk landbrugssektor som et af de væsentlige elementer til at opfylde målsætningerne i Lissabonstrategien,

N.

der konstaterer, at det på baggrund af den nye forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne er muligt at indføre en programmeringsperiode, der løber frem til 31. december 2013,

O.

der henviser til, at landdistrikter udgør 92 % af EU's samlede areal, mens halvdelen af befolkningen nu bor i byområder og den anden halvdel i landdistrikter,

P.

der henviser til, at generationsfornyelsen er nødvendig for fremover at bevare et højt kvalitetsniveau for fødevarer, fødevaresikkerhed og selvforsyning i EU,

1.

bekræfter, at et af målene for den reformerede fælles landbrugspolitik bør være at sikre et bedre generationsskifte blandt landbrugerne, og at instrumenterne under første og anden søjle — henholdsvis til fremme af et bæredygtigt landbrug og til udvikling af landdistrikterne — i denne forbindelse nøje supplerer hinanden;

2.

bekræfter betydningen af at sikre generationsskifter blandt landbrugerne, så det bliver muligt at imødegå de udfordringer i relation til fødevarer, energi, miljø og forvaltning af landområder, som EU's landbrug står overfor nu og i fremtiden; er af den opfattelse, at alle disse udfordringer ikke kan imødegås uden et stærkt EU-landbrug og et stort antal landmænd, hvis samfundets forventninger skal indfries;

3.

gør gældende, at EU's optagelse af de nye medlemsstater har styrket Unionens kulturelle mangfoldighed og derved EU's mangfoldighed af produkter, og at det giver god mulighed for at øge landbrugets konkurrenceevne ved at fremme EU-produkternes konstante fornyelse og deres kvalitet, og i højere grad understrege producenternes indsats, når det gælder den så vigtige fødevaresikkerhed;

4.

er af den opfattelse, at der ved udformning og gennemførelse af støtteforanstaltninger for unge landmænd bør tages særligt hensyn til unge landmænds situation i de nye medlemsstater;

5.

opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge forslag til indførelsen af et EU-kvalitetsmærke, der gør det muligt for forbrugerne nemt at identificere produkter, som er fremstillet i overensstemmelse med EU's strenge miljø-, dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedsnormer;

6.

bemærker, at spredning i produktion og produkter i en kvalitetsmæssig sammenhæng bør være en målsætning;

7.

konstaterer, at den vigtigste forudsætning for en foryngelse af ejerne i landbruget er adgang til jorden, fordi prisen på jord er så høj;

8.

mener, at den fælles landbrugspolitik i fremtiden bør sætte sig som mål at fjerne de hindringer, som i øjeblikket hindrer de unge i at få adgang til landbrugserhvervet, og gøre generationsskiftet til en prioritet;

9.

kræver desuden en forøgelsen af bestræbelserne på over for offentligheden at forklare den europæiske landbrugsmodel med dennes høje standard på miljø-, dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedsområdet;

10.

er af den opfattelse, at etableringen af unge, der skaber eller overtager landbrugsvirksomheder, er en af det udvidede EU's store aktiver;

11.

konstaterer, at der stadig er vanskeligheder forbundet med de høje etableringsomkostninger, herunder prisen for at købe eller leje landbrugsjord, samt med nødvendigheden af hele tiden at investere i materielle goder og menneskeligt potentiale for at sikre en bedre teknisk og logistisk innovation, at der kræves mere end blot køb af udstyr og maskiner for at sikre en bedre teknisk og logistisk innovation, og at forskning og adgang til resultaterne heraf er af afgørende betydning for at nå et sådant højere niveau;

12.

opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne ved at oprette en jordbank på basis af arealer, der frigøres som følge af førtidspensionering; mener, at der bør gives støtte til fælles indkøb af dyrt maskineri og udstyr, som den enkelte landbruger kun bruger i beskedent omfang;

13.

opfordrer til en revision af beløbet for etableringsstøtten, som siden sin indførelse har været uændret og ikke længere synes at modsvare landbrugernes behov;

14.

understreger, hvor meget prisen på landbrugsjord betyder for unge landbrugeres etableringsvanskeligheder og opfordrer Kommissionen til nærmere at undersøge den betydelige stigning i jordpriserne, som delvis skyldes pres fra byområderne og spekulation;

15.

anbefaler, at der udvikles instrumenter til ved overdragelse af landbrugsjord at give fortrinsret til unge landbrugere, der er ved at etablere sig, frem for til landbrugere, der udvider deres bedrift, især gennem en førtidspensionsordning, en støtte til forskudt jordkøb, en mekanisme for gradvis etablering og leje af en del af jorden;

16.

bemærker behovet for at øge effektiviteten af politikker til støtte for unge landbrugeres etablering og vigtigheden af at fastsætte yderligere kriterier til brug ved udarbejdelsen af en prioriteret liste over støtteberettigede, som tager højde for objektive forhold;

17.

opfordrer Kommissionen til i sit lovgivningsmæssige forslag om »sundhedstjekket« at stille forslag om, at den støtte til unge landbrugere, der er fastsat i lovgivningen om udvikling af landdistrikter, skal indgå i de obligatoriske foranstaltninger i de planer, der udarbejdes af medlemsstaterne, hvilket desuden bør følges op med en forøgelse af etableringsstøtten;

18.

er af den opfattelse, at støtteforanstaltninger for unge landmænd også bør omfatte nye landmænd, da disse kan være en værdifuld kilde til fornyelse for landbruget i EU; påpeger derfor, at der i første række bør ydes støtte til de nye landmænd og ikke til dem, der ophører med landbrugsvirksomhed; understreger, at støtteforanstaltninger i forbindelse med overtagelse af en bedrift ikke må forvride konkurrencen mellem nye landmænd og landmændenes sønner og døtre;

19.

bemærker, at det for at undgå, at ugunstigt stillede landbrugsområder lægges øde, og af hensyn til EU's territoriale samhørighed er særdeles vigtigt at begunstige unge landbrugeres etablering i områder, der er vedvarende ugunstigt stillet, som f.eks. øer og bjergområder, hvor omkostningerne i forbindelse med landudvikling, opførelse af bygninger og tilgængelighed er højere, og hvor det ofte er nødvendigt at sprede aktiviteterne for at opnå et rimeligt rentabilitetsniveau;

20.

opfordrer Kommissionen til at undersøge effektiviteten og merværdien af de forskellige nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger til fordel for unge landmænd og aflægge beretning herom senest den 1. juli 2009;

21.

konstaterer, at en stor del af de unge landmænd betragter investeringsstøtte og rentetilskud som det mest effektive middel til at stimulere deres iværksætterånd og styrke deres konkurrencestilling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rette deres opmærksomhed mod støtte- og tilskudsordninger;

22.

anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af virkningerne af produktionsrettigheder, ret til enkeltbetaling og ret til etableringsstøtte for unge landbrugere, idet sådanne bestemmelser ofte giver anledning til konflikter mellem generationerne og fører til, at unge etableringsvillige landbrugere får sværere ved at få adgang til disse rettigheder; er af den opfattelse, at det vil være i Kommissionens interesse at drage konsekvenserne heraf for forvaltningen af den fælles landbrugspolitik med det formål at forøge de unges muligheder for at etablere sig som landmænd;

23.

bemærker, at det for bedre at kunne tage højde for stigningen i udgifterne til overtagelse af bedrifterne og vanskelighederne forbundet med at etablere sig i sårbare områder vil være hensigtsmæssigt at hæve fællesskabsloftet, der begrænser støtten til 55 000 EUR, og forlænge perioden for regeltilpasning efter etablering fra 3 til 5 år;

24.

gør opmærksom på, at landbrug ofte er den sidste økonomiske aktivitet tilstede i landområderne, og at det derfor er nødvendigt at indføre ordninger med etableringsincitamenter for unge landbrugere; udover rentabiliteten af deres bedrifter bør der dog også lægges vægt på at gøre landområderne levedygtige ved at sikre lige adgang til offentlige tjenesteydelser (postvæsen, skoler, kollektiv transport, sundhedstjenester osv.) og opretholde servicen til befolkningen (forretnings- og håndværksvirksomheder, vuggestuer, børnehaver og ældrehjem, sociale boliger og lejeboliger osv.) og steder for socialt samkvem, der kan hindre beboerne i at føle sig isolerede (caféer, kulturcentre, sportscentre osv.);

25.

understreger, at der bør udvikles værktøjer, der gør det muligt for unge landbrugere at tage fri fra deres bedrifter for at kunne videreuddanne sig, holde ferie, ved barsel osv.;

26.

bifalder bestemmelsen om, at tildeling af etableringsstøtte til unge landbrugere — også selv om der måtte være tale om en delvis etablering — gøres betinget af, at der på frivillig basis opstilles en forretningsplan som et middel til med tiden at muliggøre udviklingen af landbrugsaktiviteter og andre aktiviteter, der er knyttet til landdistrikterne på de nye bedrifter;

27.

anbefaler, at der i forbindelse med etableringsstøtteordningen indføres incitamenter for de jordejere, der udlejer bedrifter til unge landbrugere, og/eller rentetilskud i op til ti år efter etableringen;

28.

understreger, hvor vanskelig adgangen til finansiering er for en ung landbruger, der ønsker at etablere sig, og det nyttige i at yde lån med rentegodtgørelse, så unge landbrugere kan realisere deres ønske om at etablere sig og sikre bæredygtigheden ved at undgå en for voldsom gældsætning;

29.

konstaterer, at unge landbrugeres høje gældsbyrder og store etableringsomkostninger gør det meget vanskeligt for dem at opbygge en god konkurrencestilling; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at finde nye løsninger på disse særlige problemer;

30.

er af den opfattelse, at foretagsomheden blandt unge landmænd bør støttes gennem transparente, enklere og mindre byrdefulde bestemmelser og de lavere omkostninger, som dette medfører;

31.

mener derfor, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder bør undersøge mulighederne for at indføre eller forbedre ordninger, der stiller startkapital til rådighed for nye landbrugere til favorabel rente;

32.

beklager, at spekulative og strukturelle forhold samtidig indebærer, at der ikke kan opnås et passende afkast af produktionsfaktorerne (jord, arbejde og kapital), som f.eks. de garantier, der skal stilles for at opnå kredit, de høje renter, juridiske eller skattemæssige hindringer, sociale bidrag samt administrative udgifter, og anser egnede politiske foranstaltninger for nødvendige for at få fjernet uheldige bivirkninger og konkurrencefordrejende misforhold;

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle nye (skattemæssige) foranstaltninger til at hjælpe unge landbrugere med at klare de store renteudgifter, de står overfor efter anskaffelsen af deres landbrug; opfordrer Kommissionen til at fremlægge specifikke forslag i denne retning inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik;

34.

anmoder om, at indførelsen af sådanne foranstaltninger til fordel for unge landbrugere gøres obligatorisk i forbindelse med de aktiviteter, der er fastsat under akse 1 i forordning (EF) nr. 1698/2005 med henblik på at forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne;

35.

bekræfter sin opfattelse af, at foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter bør tage direkte sigte på landbrugerne;

36.

er af den opfattelse, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for at yde særlig økonomisk støtte til unge landmænd under akse 2 og 3 i politikken for udvikling af landdistrikterne, f.eks. med hensyn til den sociale infrastruktur og forbedring af unges erhvervsfrekvens i landdistrikterne;

37.

anmoder, for så vidt angår støtte til etablering af landbrugere, der udøver multifunktionel virksomhed (af landbrugsmæssig og ikke landbrugsmæssig art), om en udvidelse af de aktiviteter, der giver adgang til etableringsstøtte til unge landbrugere, som udelukkende udøver landbrugsvirksomhed, eller som supplerer landbrugsvirksomheden med indtægter fra andre aktiviteter i landdistrikterne;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at give adgang til støtte for de unge, både mænd og kvinder, der på grund af en prekær situation med hensyn til ejendomsretten har brug for støtte til at tilpasse deres bedrift, enten ved at udøve landbrugsvirksomhed eller ved at supplere landbrugsvirksomheden med andre indtægter, således at de får en gennemsnitlig levestandard, for så vidt angår disponibel indkomst og arbejde;

39.

mener, at unge EU-landbrugere bør være i stand til at konkurrere med hinanden på lige fod inden for EU; efterlyser derfor en forsigtig revision og efterfølgende gennemførelse af den nuværende artikel 69 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (3) med henblik på at forebygge eventuel forvridning af konkurrencen på EU's indre marked;

40.

opfordrer til, at alle landbrugs- og landdistriktsudviklingspolitikker bringes fuldt på linje med de mål, som EU har sat sig selv som led i Lissabon-strategien, således at unge landbrugere får mulighed for at operere inden for et dynamisk økonomisk miljø;

41.

mener, at der inden for rammerne af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik er behov for at fremme stabiliseringen og sikringen af landbrugsindtægterne som en afgørende betingelse for generationsskifte inden for landbruget ved på EU-plan at indføre innovative værktøjer for risiko- og krisestyring med henblik på at modvirke uforudsete markedsudviklinger og de større prisudsving;

42.

mener, at det er af største vigtighed at sørge for en reel forenkling og en større gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af instrumenter og foranstaltninger til fordel for unge landbrugere, som udøver landbrugsvirksomhed, også hvis den suppleres med anden ikke landbrugsrelateret virksomhed knyttet til landdistrikterne, som er nødvendig for at sikre bedriftens levedygtighed;

43.

bemærker, at det er vigtigt at undgå at forringe situationen for midaldrende landbrugere, der endnu på mellemlang sigt vil være aktive, men som ikke længere anses for at være unge landbrugere, idet disse ligeledes ser sig konfronteret med nye udfordringer;

44.

påpeger, at som følge af de store krav til »morgendagens ledere af bedrifterne« bør faglig uddannelse og videreuddannelse intensiveres for at sikre en effektiv videnoverførsel fra landbrugsforskningen til landbruget;

45.

er af den opfattelse, at der, for så vidt angår overdragelser ved arv, bør indføres en lovgivning, der i højere grad kan sikre, at bedriften bevares, og som har som mål at sikre, at der kan opnås både stordriftsfordele og samdriftsfordele, samtidig med at overdragelser mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, gøres lettere med det formål at bevare bedrifter og sætte unge landbrugsuddannede entreprenører i stand til at blive landbrugere;

46.

er af den opfattelse, at nationale ordninger for førtidspension kun bør kunne anvendes, hvis den pensionssøgende landbrugers bedrift overtages af en ung landbruger, hvilket de pågældende i så fald bør belønnes for;

47.

mener, at planerne for etablering og udvikling af bedrifter desuden bør omfatte specifikke foranstaltninger med hensyn til en lovfæstet anerkendelse af unge landbrugere for at sikre samme sociale rettigheder for mænd og kvinder; mener at det i den forbindelse er af afgørende betydning, at der i landområderne opretholdes så vigtige infrastrukturer som vuggestuer, børnehaver og serviceydelser for mødre; gør i denne forbindelse især opmærksom på, hvor vigtigt det er at sørge for at orientere om landbrugets medarbejdende partneres stilling;

48.

bemærker, at de sociale og kulturelle karakteristika og forskelligheder er de vigtigste elementer i politikken til valorisering af produktionen samt identifikationen med en bestemt egn og særligt fremragende produktionsmetoder, således som det fremgår af omdømmet og successen for landbrugsprodukter med beskyttede geografiske betegnelser eller mærker;

49.

gør opmærksom på, at den ernæringsuddannelse, som gives til unge landbrugere, først og fremmest fokuserer på korrekt ernæring, hvilket er til gavn for folkesundheden og mere generelt til gavn for samfundet, og bifalder udtrykkeligt aktiviteter som f.eks. Europæisk Råd for Unge Landmænds (CEJA) Tellus-program eller modelprojekter på tværs af grænserne som »Schüler auf dem Bauernhof« (elever på bondegården);

50.

understreger behovet for sagkyndig information om fødevare- og ernæringslære i alle former af uddannelse;

51.

finder det nødvendigt at øge opmærksomheden omkring landbrugserhvervet og de tjenester, det yder samfundet udover selve produktionen, med henblik på at gøre erhvervet tiltrækkende for unge med ikke-landbrugsmæssig familiebaggrund;

52.

er af den opfattelse, at værdsættelsen af landbrugserhvervet også øges gennem en bedre formidling af den fælles landbrugspolitiks indhold til den brede befolkning og dermed forbrugerne, navnlig hvad angår kravene til sundhed, miljø og dyrevelfærd, konditioneringen af støtten, multifunktionaliteten, EU-produktionens kvalitet, dens bidrag til bekæmpelsen af klimaændringerne, fødevareuafhængigheden og de fremtidige udfordringer i forbindelse med ernæringen af en verdensbefolkning, som i 2050 forventes at nå op på 9 mia.;

53.

anmoder om, at fællesskabspræferencen styrkes for at sikre de europæiske forbrugere garanti for sundheden og miljøvenligheden af de produkter, de køber, og for at kompensere EU-producenterne, der udsættes for konkurrence fra tredjelande, som ikke overholder samme niveau for sundhedsmæssige, miljømæssige og sociale krav;

54.

mener, at de unge landbrugere skal sikres de bedste betingelser for at kunne drage fordel af en større fleksibilitet i efterspørgslen på landbrugsvarer og -tjenesteydelser samt åbningen af nye internationale markeder, med henblik på afslutningen af multilaterale forhandlinger; mener derfor, at det er vigtigt, at Kommissionen inden for WTO forhandler sig frem til en aftale, der giver landbrugssektoren tilstrækkelige muligheder for fortsat at kunne konkurrere med tredjelande og dermed sikrer unge landmænd en fremtid; anser det i denne forbindelse for at være af afgørende betydning, at ikke-handelsmæssige medtages heri;

55.

mener, at unge EU-landbrugere bør være i stand til at konkurrere med udenlandske konkurrenter på lige fod; opfordrer derfor Kommissionen til at give prioritet til anerkendelsen af ikke-handelsmæssige forhold som importkriterier inden for både multilaterale og bilaterale forhandlinger om handelsaftaler;

56.

bemærker, at den nye generation af landbrugere på baggrund af en mellem- og langsigtet planlægning påtager sig et ansvar for at bekæmpe klimaændringer, og at de fungerer som partnere for miljøet og bidrager aktivt til beskyttelsen af miljøet og til begrænsning af CO2-emissionerne ved at stille alternative, miljøvenlige energiformer til rådighed og navnlig ved at dyrke biomasse og drive biogasanlæg;

57.

understreger, at de unge landbrugere står over for en dobbelt udfordring: på den ene side skal de gennemføre foranstaltninger til forbedring af landbrugsmetoderne og gøre dem mere bæredygtige og rentable, og på den anden side skal de gøre det muligt for landbruget at spille en vigtig rolle i forvaltningen af miljøet og herunder yde et afgørende bidrag til bekæmpelsen af klimaændringerne; understreger i denne forbindelse behovet for langsigtede perspektiver i politikker og foranstaltninger til fordel for de unge landbrugere og nødvendigheden af finansiel støtte til disses bestræbelser på at beskytte miljøet;

58.

bemærker, at landbrugs- og skovbrugssektoren er de eneste økonomiske aktiviteter, som takket være fotosyntese formår at opfange kuldioxid (CO2), hvilket gør det nødvendigt at opretholde landbrugsaktiviteterne;

59.

understreger vigtigheden af, at den anvendte forskning i landbrugssektoren følger reformen af den fælles landbrugspolitik med henblik på at fremme teknologioverførsel og forbedre landbrugernes adgang til forskningsresultaterne og de seneste innovationer inden for produktionsformer og -midler; anser det for nødvendigt, at EU's landbrugere får bedre adgang til forskningsresultater ved, at der oprettes netværk til udvikling af forskningsdata, og ved, at forskningen på nationalt og EU-niveau koordineres;

60.

konstaterer, at udveksling mellem videnskaben og dens brugere er en forudsætning for, at forskningsresultaterne kan slå igennem i praksis, og forskningen kan tilgodese behovene i landbrugssektoren;

61.

understreger, at det er af økonomisk (produktivitetsstigning) og miljømæssig (ajourføring af kendskabet til »grøn« praksis) betydning for EU i stadig højere grad at støtte livslang læring for landbrugere; støtter navnlig programmerne for unge landbrugeres mobilitet inden for EU (herunder Leonardo); insisterer især på nødvendigheden af at udvikle instrumenter, der gør det muligt for dem at være væk fra deres bedrifter i den tid, uddannelsen varer;

62.

foreslår, at der etableres et program for unge landbrugere, hvor der kan udveksles bedste praksis i landbruget;

63.

finder det nødvendigt at indføre et udvekslingsprogram for unge landbrugere, som fremmer udbredelsen af bedste praksis, samt et uddannelsesnetværk, hvor oplysninger om emner som bæredygtighed, bioenergi, klimaændringer og konkurrenceevne får en central placering; mener, at dette vil forberede de unge landmænd på deres opgave at leve op til de nye udfordringer på landbrugs- og fødevareområdet;

64.

opfordrer til udarbejdelse af et pilotprojekt med henblik på at fremme et udvekslingsprogram for unge landmænd i udviklingslandene og unge landmænd i EU, således at de får førstehåndsviden om, hvorledes deres respektive markeder fungerer, om deres respektive teknologianvendelse og deres metoder til at tilpasse sig de fremherskende klimatiske vilkår;

65.

foreslår at sikre bevarelse, udvikling og udbredelse af produktionspraksisser, som er knyttet til et bestemt territorium eller til de europæiske landbrugeres kulturarv;

66.

mener, at debatten omkring bevarelsen af landbrugsjorden er tæt knyttet til problematikken omkring de unges etablering inden for landbruget, og at der bør iværksættes en politik, hvor der ved jordtildelingen gives fortrinsret til unge, som vil etablere sig; opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om jordproblematikken ved unges overtagelse af landbrugsbedrifter;

67.

er af den opfattelse, at etableringen i samfundet bør følges bedre op med indførelsen af særlige foranstaltninger for denne form for etablering, som ikke alene reducerer etableringsomkostningerne for den unge, men ligeledes en tilrettelæggelse af arbejdet, der begunstiger bedrifternes rentabilitet;

68.

anbefaler, at procedurerne for etablering og overtagelse gøres mere fleksible ved hjælp af følgende foranstaltninger: gradvis etablering, validering af tidligere indhøstet faglig erfaring hos en ansøger om overtagelse, såfremt denne ikke opfylder kravene til uddannelsesniveau, undtagelse fra aldersbegrænsningen, såfremt ansøgeren fremlægger et projekt for rentabel etablering, især i ugunstigt stillede landbrugsområder osv.;

69.

mener, at der bør træffes de nødvendige foranstaltninger til at støtte, følge og rådgive unge landbrugere under etableringsstøtteordningen med henblik på at øge antallet af vellykkede etableringer og samtidig minimere eller undgå situationer, hvor landbrugere må opgive eller endog går fallit;

70.

foreslår, at der indføres et europæisk år for dialog mellem by og land;

71.

opfordrer Kommissionen til generelt at støtte unge landbrugere, der er villige til at påbegynde landbrugsvirksomhed, gennem en pålidelig politik, en administration, der tager hensyn til forholdene i praksis, og størst mulig støtte til bedriftsledelse;

72.

opfordrer Kommissionen til med jævne mellemrum at forelægge en interimsrapport om unge landbrugeres situation og høre de berørte sammenslutninger af unge landbrugere;

73.

understreger nødvendigheden af at støtte op omkring de unge landbrugere i årene umiddelbart efter deres etablering og afsætte midler til en særlig reserve, der skal bruges til at hjælpe dem med at overvinde uforudsete begivenheder under etableringen, som f.eks. alvorlige klimatiske begivenheder, der ødelægger høsten, eller en stærk stigning i omkostningerne;

74.

opfordrer Kommissionen til at undersøge forskellige metoder for, hvorledes unge landbrugere over hele EU kan udveksle bedste praksis inden for innovative landbrugsteknik og bedriftsforvaltning;

75.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/51

—

om god forvaltningspraksis, åbenhed og ansvarlighed ved udnyttelse af naturressourcer i AVS-landene (6)

—

om bekæmpelse af fattigdom blandt små landbrugere i AVS-staterne — navnlig i frugt-, grøntsags- og blomstersektoren (7)

—

om migrationen af uddannede arbejdstagere og dens konsekvenser for den nationale udvikling (8)

—

om situationen i Darfur (9)

—

om valg og valgprocedurer i AVS- og EU-lande (10)

—

om betydningen af direkte udenlandske investeringer i AVS-landene (11)

—

om adgang til sundhedspleje og lægemidler med særlig fokus på oversete sygdomme (12)

—

om naturkatastrofer i AVS-landene: EU-finansiering af beredskab (EUF-midler) og af nødhjælp (ECHO-midler) (13)

—

om situationen i Den Demokratiske Republik Congo, navnlig i den østlige del af landet, og dens indvirkning på regionen (14),

A.

der henviser til drøftelserne i juni 2007 i Wiesbaden og i november 2007 i Kigali om udviklingen i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA’er), der har ført til vedtagelsen af Kigali-erklæringen,

B.

der henviser til Parlamentets og Rådets vedtagelse af forordning (EF) nr. 1905/2006, i hvilken der fastsættes temaprogrammer for AVS-landene samt ledsageforanstaltninger for de AVS/EU-lande, der har undertegnet sukkerprotokollen,

C.

der henviser til det tilsagn, kommissæren for udvikling og humanitær bistand gav på Den Blandede Parlamentariske Forsamlings ovennævnte samling i Wiesbaden om at underkaste de nationale og regionale strategidokumenter for AVS-landene (for perioden 2008-2013) en demokratisk undersøgelse i parlamenterne, og glæder sig over, at dette tilsagn er ved at blive indfriet,

D.

der henviser til, at revisionen af Cotonou-aftalen danner grundlag for et forstærket og mere effektivt samarbejde mellem EU og AVS-landene, men at ratifikationsproceduren for denne aftale dog ikke er afsluttet,

E.

der henviser til, at spørgsmål af fælles interesse vedrørende menneskerettigheder, demokrati, sårbare situationer, politisk samhørighed og effektiv bistand tillægges stigende betydning i Den Blandede Parlamentariske Forsamling,

F.

der henviser til situationen i Zimbabwe, som er blevet yderligere forværret i 2007, og beklager, at det ikke var muligt som afslutning på en meget konstruktiv debat at vedtage en beslutning herom på Den Blandede Parlamentariske Forsamlings ovennævnte samling i Wiesbaden; der henviser til, at det var meget beklageligt, at delegationen fra Zimbabwe ikke deltog i denne samling,

G.

der henviser til den vedvarende konflikt i Darfur (Sudan) og de gentagne alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Darfur, navnlig den fortsatte risiko for seksuelle overgreb og voldtægt mod kvinder og piger, og påpeger, at der er behov for en effektiv humanitær bistand samt hjælp til ofrene for seksuel vold,

H.

der henviser til arbejdet i Det Panafrikanske Parlament og formaliseringen af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Det Panafrikanske Parlament og navnlig til den fælles erklæring fra Det Panafrikanske Parlament og Europa-Parlamentet med henblik på topmødet EU-Afrika, som blev afholdt i december 2007 i Lissabon,

I.

der henviser til ikke-statslige aktørers stigende deltagelse i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger samt de økonomiske vanskeligheder, som det civile samfund i AVS-landene har i forbindelse med deltagelsen i møderne,

J.

der henviser til det fremragende bidrag fra det tyske EU-formandskab og Rwandas regering til Den Blandede Parlamentariske Forsamlings ovennævnte samlinger i Wiesbaden og Kigali,

K.

der henviser til de informations- og undersøgelsesrejser, Den Blandede Parlamentariske Forsamlings præsidium har foretaget i 2007:

1.

glæder sig over, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2007 har dannet ramme om en åben, demokratisk og indgående dialog om forhandlingerne om ØPA’er mellem EU og AVS-landene, hvilket vedtagelsen af Kigali-erklæringen er et udtryk for;

2.

understreger den bekymring, Den Blandede Parlamentariske Forsamling har givet udtryk for vedrørende flere forhandlingsaspekter, både med hensyn til formen og indholdet; påpeger, at debatten fortsætter efter indgåelsen af ØPA’er med landene i Vestindien og midlertidige aftaler med visse lande og regioner;

3.

er bekymret over, at der er oprettet et nyt organ, det parlamentariske udvalg, inden for rammerne af ØPA’erne, uden at forbindelsen mellem dette organ og Den Blandede Parlamentariske Forsamling er afklaret; opfordrer til at undgå nytteløse kompetencestridigheder eller gnidninger på dette område; glæder sig samtidig over den parlamentariske dimension, som ØPA’erne har fået, og er fuldt overbevist om, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling straks vil påbegynde denne dialog på parlamentarisk plan i forbindelse med de regionale møder;

4.

glæder sig over det tilsagn, kommissæren for udvikling og humanitær bistand gav på ovennævnte samling i Kigali om at lade de nationale og regionale strategidokumenter for AVS-landene (for perioden 2008-2013) underkaste en demokratisk undersøgelse i parlamenterne, og ligeledes over det arbejde, visse af AVS-landenes parlamenter allerede har udført i forbindelse med analysen af disse dokumenter;

5.

understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at inddrage parlamenterne tæt i den demokratiske proces og nationale udviklingsstrategier; understreger deres væsentlige rolle i realiseringen af, opfølgningen på og kontrollen med udviklingspolitikkerne;

6.

opfordrer AVS-landenes parlamenter til at kræve af deres regeringer og Kommissionen, at de skal inddrages i forberedelsen og iværksættelsen af nationale strategidokumenter om samarbejdet mellem EU og deres lande (for perioden 2008-2013);

7.

opfordrer Kommissionen til at give AVS-landenes parlamenter alle tilgængelige oplysninger og bistå dem i den demokratiske kontrolproces, særlig igennem kapacitetsstøtte;

8.

opfordrer AVS-parlamenterne til at udøve tæt parlamentarisk kontrol, hvad angår Den Europæiske Udviklingsfond (EUF); understreger Den Blandede Parlamentariske Forsamlings fortrinsstilling i denne debat og opfordrer den til at fortsætte med at opfordre de parlamenter, som endnu ikke har ratificeret den reviderede Cotonou-aftale, til at ratificere den, således at de kan opnå støtte fra den 10. EUF;

9.

opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der kan udfylde finansieringstomrummet mellem iværksættelsen af den 9. EUF og den 10. EUF;

10.

bekræfter, at det støtter den anmodning, Den Blandede Parlamentariske Forsamling fremsatte under den 9. samling i april 2005 om, at en passende procentdel af bevillingerne fra EUF afsættes til politisk uddannelse af parlamentarikere og politiske, økonomiske og sociale ledere med henblik på en varig konsolidering af god regeringsførelse, retsstaten, demokratiske strukturer og interaktionen mellem regering og opposition i demokratiske flerpartisystemer baseret på frie valg;

11.

påpeger med tilfredshed, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling er blevet mere og mere parlamentarisk og således politisk, samt at medlemmernes engagement og kvaliteten af dens drøftelser er blevet styrket, hvilket er et afgørende bidrag til partnerskabet mellem AVS-landene og EU;

12.

mener, at Den Blandede Parlamentariske Forsamlings ovennævnte beslutninger om situationen i Darfur og om situationen i Den Demokratiske Republik Congo er væsentlige eksempler på denne styrkede dialog;

13.

er af den opfattelse, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling, som er et debatforum for medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentsmedlemmer fra AVS-landene, spiller en positiv rolle i den politiske dialog og i bestræbelserne på at opnå en global og omfattende aftale om fred og udvikling for befolkningen i Darfur;

14.

opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling til at bidrage til det internationale samfunds indsats for at øge bevidstheden om konflikterne i det nordlige Kivu og i flere regioner i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og til at fremme en politisk forhandlingsløsning på krisen og støtte enhver foranstaltning, som en sådan forhandlingsløsning kan medføre;

15.

opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling til fortsat at uddybe dialogen med Det Panafrikanske Parlament og regionale organisationers parlamenter, da den regionale integration har betydning for freden og udviklingen i AVS-landene;

16.

glæder sig over den drøftelse, som fandt sted om situationen i Somalia på Den Blandede Parlamentariske Forsamlings ovennævnte samling i Kigali, og som viser, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling kan fungere som et forum for løsning af disse komplekse problemer; beklager imidlertid, at situationen i landet ikke er forbedret og fortsat er en »glemt krise«;

17.

beklager, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling ikke blev hørt i tilstrækkelig grad i forbindelse med udarbejdelsen af den fælles strategi for EU og Afrika, og håber, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling vil deltage aktivt i gennemførelsen af strategien;

18.

glæder sig over, at de regionale møder, der er fastsat i Cotonou-aftalen og i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings forretningsorden, endelig kan finde sted fra 2008; håber, at disse møder kan muliggøre en egentlig meningsudveksling om de regionale udfordringer, herunder forebyggelse og løsning af konflikter, og at EU-politikkerne vil bidrage til en styrkelse af den regionale samhørighed; understreger, at disse møder især kommer i rette tid hvad angår forhandling, indgåelse og iværksættelse af ØPA’er, og at de bør have højeste prioritet; glæder sig over, at det første regionalmøde afholdes i april 2008 i Windhoek i Namibia;

19.

opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling til at styrke den rolle, Udvalget om Politiske Spørgsmål spiller, således at det bliver et egentligt forum for forebyggelse og løsning af konflikter som led i partnerskabet mellem AVS og EU, og i den forbindelse at gøre drøftelser om nødsituationer i konkrete lande til almindelig praksis; glæder sig over det arbejde, der er gennemført inden for god regeringsførelse samt valg og valgprocesser i AVS-landene og i EU, og opfordrer til tæt samarbejde mellem AVS-landene og EU om valgobservatøraktiviteterne inden for rammerne af EU’s valgobservationsmissioner;

20.

noterer sig med tilfredshed, at Den Blandede Parlamentariske Forsamlings Udvalg om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel har udtrykt ønske om at varetage spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed, særlig på et tidspunkt, hvor Verdensfødevareprogrammet slår alarm på grund af stigningen i priserne, følgerne af klimaændringerne og nedgangen i verdens fødevarelagre;

21.

understreger betydningen af den betænkning, der blev vedtaget på Den Blandede Parlamentariske Forsamlings ovennævnte samling i Kigali om effektiv bistand, og opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling til at føre en indgående debat om officiel udviklingsbistand og om budgettering og alternative finansieringsformer i forbindelse med udviklingssamarbejde;

22.

understreger den rolle, Den Blandede Parlamentariske Forsamlings Udvalg om Sociale Anliggender og Miljø spiller i forbindelse med den kvalificerede arbejdskrafts migration og med oversete sygdomme, og støtter dets beslutning om at undersøge virkningen af strukturtilpasningsprogrammerne;

23.

noterer sig med tilfredshed, at ikke-statslige aktører i stigende grad deltager i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger, og at begivenheder, der foregår sideløbende med disse samlinger, fremover vil udgøre et positivt bidrag; opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling, EU og AVS-landene til at tilskynde til økonomisk og teknisk at inddrage det civile samfund i AVS-landene i dette arbejde; betragter den anmodning og de forslag med henblik herpå, der vil blive rettet til Den Blandede Parlamentariske Forsamlings præsidium i september 2008, som en konstruktiv udvikling;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-Rådet, Den Blandede Parlamentariske Forsamling og parlamenterne i AVS-landene, samt til Forbundsrepublikken Tysklands og Republikken Rwandas regeringer og parlamenter.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/55

A.

der henviser til et velfungerende integreret finansielt marked som en forudsætning for opfyldelse af målsætningerne i Lissabondagsordenen, således at Den Europæiske Union kan blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden og skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job,

B.

der henviser til den vigtige rolle, som detailbankerne spiller i forbindelse med i relevant omfang at videreformidle pengepolitiske betingelser til markedet, navnlig til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og forbrugere,

C.

der henviser til, at der er behov for bedre finansielle tjenesteydelser i detailleddet for at gennemføre handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser fuldt ud, og for at forbrugerne og detailsektoren kan drage fuld nytte heraf,

D.

der henviser til, at adgang til grundlæggende banktjenester, som f.eks. oprettelse af en bankkonto, er enhver borgers ret,

E.

der henviser til detailbanksektorens betydning for EU's økonomi i forhold til vækst og beskæftigelse og dens betydning for forbrugere og små og mellemstore virksomheder,

F.

der henviser til de fortsatte vanskeligheder i forbindelse med harmonisering af forbrugerpolitikken i Den Europæiske Union og de finansielle produkters komplekse karakter,

G.

der henviser til, at Fællesskabets konkurrencepolitik har stor betydning for gennemførelsen af det indre marked og etablering af lige vilkår for alle aktører,

H.

der henviser til, at forskellen på de juridiske modeller og forretningsmæssige mål for de finansielle enheder i detailbanksektoren (banker, sparekasser, andelsbanker mv.) er et grundlæggende aktiv for EU's økonomi, som beriger sektoren, imødekommer markedets pluralistiske natur og hjælper med at øge konkurrencen på det indre marked,

I.

der henviser til nødvendigheden af at skabe balance mellem en høj grad af forbrugerbeskyttelse og et indre marked, som fungerer tilfredsstillende,

1.

støtter Kommissionens integrerede tilgang, der omfatter støtte af politikker for det indre marked med målrettede sektorundersøgelser; beklager ikke desto mindre timingen af denne sektorundersøgelse, og at der ikke er foretaget nogen undersøgelse af, hvordan de pengepolitiske forhold videreformidles til detailmarkedet; opfordrer Kommissionen til at følge op på sit arbejde, når virkningen af direktivet om kapitalgrundlag, det fælles euro-betalingsområde (SEPA), direktivet om betalingstjenester og direktivet om forbrugerkredit kan bedømmes i praksis;

2.

beklager, at der i sektorundersøgelsen ikke er taget tilstrækkelig højde for de specifikke aspekter af den strengt regulerede banksektor og betydningen af kultur, vaner og sprog for forbrugernes valg og beskyttelse af finansielle produkter; mener, at manglen på forbrugermobilitet i Den Europæiske Union ofte dikteres af det langsigtede tillidsforhold, som ofte opbygges mellem banken og forbrugeren; er bekymret over, at Kommissionens vurdering af markedsintegration bygger på for få økonomiske indikatorer og dermed ikke behørigt afspejler detailbanksektorens egenskaber;

3.

minder om, at konkurrencepolitik er et vigtigt værktøj til gennemførelse af det indre marked, men at målsætningen om mere konkurrence hverken bør resultere i svækket risikostyring i banksektoren eller bringe stabiliteten i en særlig vigtig og strategisk sektor i verdensøkonomien i fare; understreger, at både markedets og forbrugernes tillid er af afgørende betydning for videreudviklingen af de finansielle tjenesteydelser, og at det er nødvendigt at fremme forbrugeroplysninger om finansielle tjenesteydelser for at styrke forbrugernes rolle som markedsdeltagere;

4.

påpeger, at meget fragmenterede juridiske rammer er en hindring for udviklingen af grænseoverskridende banktjenester; støtter derfor Kommissionens initiativ til at tage Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (7) op til overvejelse, hvilket ligeledes må omfatte en gennemgang af direktiverne om elektronisk handel (8) og elektroniske signaturer (9) med henblik på at sikre, at disse opfylder deres erklærede mål;

5.

mener, at selv gennemførelsen af lovgivningen om hvidvaskning af penge kan udgøre en hindring for forbrugernes mobilitet, f.eks. i forbindelse med åbning af grænseoverskridende konti, som følge af de forskellige krav til identifikation og kontrol, som bankerne skal opfylde; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan reglerne i lovgivningen om hvidvaskning af penge påvirker forbrugernes mobilitet;

6.

opfordrer Kommissionen til at yde en indsats for at lette forbrugernes mobilitet og overvåge medlemsstaternes udvikling med hensyn til at give forbrugerne bedre mulighed for at vælge en anden udbyder og dermed styrke en sund konkurrence mellem udbydere; ønsker så vidt muligt ikke nogen afbrydelse i ydelse af service, heller ikke når man lukker en konto eller skifter udbyder, og ser desuden gerne, at man undgår kostbar overlapning af tjenesteydelser;

7.

opfordrer til, at forenklingen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser og fjernelsen af hindringer for forbrugernes mobilitet ikke kommer til at medføre lavere standarder for forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne;

8.

anbefaler udelukkende at tillade fuldt berettigede gebyrer i forbindelse med lukning af konti, hvis der overhovedet skal opkræves gebyrer, for dermed at fremme mobilitet og konkurrence; opfordrer banksektoren til at yde bedste praksis i relation til hurtige og effektive procedurer for bankskifte, hvor der både tages højde for procedurens varighed og de omkostninger, som er forbundet dermed; mener, at ønsket om bankskifte ikke bør være til skade for forbrugerne; er imod alle unødvendige kontraktlige forbindelser, der hindrer forbrugernes mobilitet;

9.

understreger at der med hensyn til produktbinding skal skelnes tydeligt mellem produktkombinationer, som er til fordel for både forbrugere og bank og fælles for alle erhvervslivets sektorer på den ene side, og praksis, som medfører illoyal konkurrence på den anden side;

10.

mener, at adgang til grundlæggende finansielle tjenesteydelser, såsom åbning af en konto, er en ret, og opfordrer Kommissionen til at pege på de faktorer, som hindrer udøvelsen af denne ret, samt på bedste praksis i den finansielle detailsektor i den henseende;

11.

mener, at oplysning af forbrugerne er grundlæggende for at sikre konkurrence mellem banker; anmoder om oplysninger, der er af bedre kvalitet, nemmere at læse og dermed tilgængelige for forbrugerne; mener, at det i øjeblikket for ofte er tidsrøvende og byrdefuldt for forbrugerne at indhente sådanne oplysninger;

12.

anerkender, at der er en hårfin balance mellem behovet for at undgå at give for mange oplysninger og at give forbrugerne tilstrækkelige oplysninger; foretrækker oplysninger af kvalitet frem for kvantitet; anmoder derfor Kommissionen om at opfordre forbrugerorganisationerne til at definere, hvilke oplysninger de anser for at være væsentlige for at sikre, at forbrugerne kan træffe det rette valg;

13.

anmoder Kommissionen om at arbejde på at sikre, at banksektoren som et supplement til de eksisterende nationale bestemmelser, inden kunderne åbner en konto, tilbyder dem et kortfattet sammendrag med alle oplysninger om samtlige omkostninger, herunder de eventuelle omkostninger, der er forbundet med at lukke en konto, på en måde, som kan sammenlignes i hele Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at fremsætte passende lovgivningsforslag i tilfælde af, at bankerne ikke opfylder deres forpligtelse;

14.

glæder sig over Kommissionens undersøgelse af det lovgivningsmæssige landskab for investeringsprodukter i detailleddet og mener, at dette vil medføre bedre oplysninger om omkostninger, risici og betingelser og dermed fremme nyttige grænseoverskridende sammenligninger;

15.

henstiller, at der oprettes en fælles EU-standard for formidling af oplysninger fra udbyderen til forbrugeren om de grundlæggende produkter, dermed forbundne omkostninger og betingelser for at gøre det muligt at foretage en let og gennemsigtig sammenligning, som på nuværende tidspunkt ikke kan lade sig gøre i forbindelse med sammenknyttede produkter; opfordrer til, at der efter anmodning oplyses om værdikædeomkostninger for finansielle produkter i detailleddet for at sikre lige vilkår for konkurrencen; foreslår, at bankerne arbejder på muligheden for at oprette en søgemaskine for EU med henblik på at gøre det lettere at foretage sammenligninger på tværs af grænserne;

16.

opfordrer til, at der udvikles et finansielt uddannelsesprogram, som har til formål at gøre forbrugerne mere opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at forvalte deres penge;

17.

støtter bestræbelserne i Kommissionen og sektoren for finansielle tjenesteydelser på at øge forbrugernes viden om produkter inden for finansielle tjenesteydelser og iværksætte uddannelsesprogrammer på dette område, eftersom oplysninger fra udbyderne af sådanne produkter også skal kunne forstås og anvendes af forbrugeren;

18.

minder om, at det er vigtigt at udvikle finansiel uddannelse som supplement til tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, navnlig inden for detailbanksektoren (f.eks. om lån, prioritetslån, varieret og sikker opsparing og investering); opfordrer medlemsstaterne og banksektoren til at træffe og koordinere foranstaltninger med henblik på at øge borgernes viden om finansielle forhold, herunder børn, unge, lønmodtagere og pensionister, for at bringe dem i stand til at søge bedre, billigere og mere hensigtsmæssige produkter og tjenesteydelser og fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for banksektoren; minder om, at optimistiske investorer kan tilføre yderligere likviditet til kapitalmarkederne;

19.

anmoder medlemsstaterne om at overveje at oprette en uafhængig national ombudsmandsinstitution med ansvar for finansielle tjenester;

20.

understreger betydningen af, at der er pålidelige data om kredit og bedrageri til rådighed for bankerne og andre kreditformidlere, og at disse data skal være tilgængelige på et rimeligt og gennemsigtigt grundlag; insisterer ikke desto mindre på nødvendigheden af at beskytte forbrugernes personoplysninger; anmoder Kommissionen om at identificere hindringer for udveksling af data og stille forslag om interoperabilitet for dataregistre og samtidig beskytte forbrugernes privatliv og ret til indsigt og rektifikation; mener, at forbrugerne bør informeres i tilfælde af grænseoverskridende forespørgsler om kreditoplysninger, der vedrører dem; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at oprette en ekspertgruppe for kredithistorie, som skal assistere Kommissionen under forberedelsen af sådanne tiltag;

21.

opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen vedrørende kreditformidlere (kreditagenter/-mæglere) for at sikre forbrugerbeskyttelse og undgå uhensigtsmæssig salgspraksis, som især er skadelig for den mere sårbare del af forbrugerne; glæder sig over, at Kommissionen i den forbindelse vil offentliggøre resultaterne af en analyse af EU's kreditformidlingsmarked med en gennemgang af de lovgivningsmæssige rammer og undersøge, om der er bestemmelser med negative konsekvenser for forbrugerne;

22.

opfordrer Kommissionen til at klarlægge og harmonisere formidlernes ansvar og forpligtelser efter princippet »samme aktivitet, samme risiko, samme regler«, idet der ofte opstår problemer i forbindelse med salg, administration og håndhævelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser; understreger, at en udifferentieret »one size fits all«-strategi, vil have negativ indflydelse på produkternes mangfoldighed; henleder Kommissionens opmærksomhed på forskellen mellem oplysninger, som skal være på den ene side klare, præcise, let læselige og gratis og på den anden side skræddersyede rådgivningstjenester for kunden;

23.

glæder sig over Kommissionens videre undersøgelse af samarbejdet mellem banker med henblik på at vurdere, hvor et sådant samarbejde kan medføre økonomiske fordele og fordele for forbrugerne, og om det kan medføre begrænsning af konkurrencen; understreger imidlertid, at samarbejde mellem banker, f.eks. kreditinstitutter i decentraliserede banknetværk, kan medføre økonomiske fordele og fordele for forbrugerne, og at det derfor er nødvendigt at foretage en grundig analyse og anvende en upartisk strategi;

24.

mener, at sparekasser og andelsbanker samt andre kreditinstitutter bidrager væsentligt til finansieringen af den lokale økonomi og til udviklingen af regionernes endogene potentiale og letter adgangen til finansielle tjenesteydelser for alle forbrugere; understreger, at pluralistiske bankmarkeder og mange forskellige udbydere er en forudsætning for konkurrencen i EU's bankmarkeder, forudsat at der ikke sker nogen forvridning af konkurrencen, og at alle markedsdeltagere sikres lige vilkår efter princippet »samme aktivitet, samme risiko, samme regler«;

25.

fastholder, at ikkediskriminerende samarbejde mellem uafhængige kreditenheder, som — eftersom de stadig konkurrerer med hinanden, er mere effektive og sikrer større interoperabilitet og udbud af tjenesteydelser til slutforbrugerne — kan hjælpe sektoren med at fungere og bidrage til at nå ovennævnte mål;

26.

er overbevist om, at SEPA og direktivet om betalingstjenester vil være løsningen på fragmenteringen og den manglende konkurrence, der påvises i sektorundersøgelsen om betalingsinfrastrukturer; minder om, at første fase af SEPA trådte i kraft den 28. januar 2008 med krav om integrerede clearing- og afregningssystemer, der fungerer på grundlag af samme regler og tekniske standarder; understreger, at adgangskriterierne for SEPA bør være retfærdige og gennemsigtige, og at forvaltningen bør tage højde for alle interessenter i systemet og ikke kun finansielle institutioner; minder derudover om, at der i henhold til direktivet om betalingstjenester ikke må diskrimineres i forbindelse med adgang til betalingssystemer ud over det omfang, der måtte være nødvendigt for at beskytte mod risici og sikre finansiel og operationel stabilitet; påpeger under henvisning til princippet om neutralitet i Fællesskabets politikker, at én enkelt betalingsmetode ikke bør foretrækkes frem for andre, og at omkostningerne i forbindelse med anvendelse af de forskellige betalingssystemer bør være gennemsigtige, så forbrugerne kan vælge betalingsmetode på et fuldt oplyst grundlag;

27.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, om gennemførelsen af betalingstjenestedirektivet reducerer antallet af udbydere af betalingstjenester, og til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger, hvis store udbydere udvikler en monopolstilling, som kan mindske konkurrencen;

28.

bemærker, at Kommissionen og mange nationale konkurrencemyndigheder ved utallige lejligheder har anført, at multilaterale interbankgebyrer (MIF'er) ikke i sig selv er ulovlige i henhold til EF-traktatens artikel 81; bemærker ikke desto mindre, at Kommissionen for nylig har fokuseret på, hvorvidt et MIF-system er foreneligt med Fællesskabets konkurrencelovgivning; anbefaler, at Kommissionen udarbejder forslag til klare retningslinjer og indikationer, der har til formål at rette fejl på markedet; minder Kommissionen om, at det er vigtigt at sikre såvel eksisterende som nye markedsdeltagere retssikkerhed med hensyn til at udvikle og forny deres tjenester;

29.

mener, at der er et stort behov for bedre klarlæggelse af metodologien og reglerne for forvaltning af de multilaterale interbankgebyrer for betalinger med kort og for mekanismen til beregning af interbankgebyrer for kontantautomater og andre betalingsmåder; minder om, at ordninger med direkte debitering og kreditoverførsel, som f.eks. SEPA, støtter tjenester, som tilbydes i fællesskab af to udbydere, og som to forbrugere i fællesskab har anmodet om, idet dette skaber økonomiske fordele takket være den såkaldte netværkseffekt; foreslår, at Kommissionen fastlægger kriterier for markedsoperatørernes definition på den metodologi, der skal anvendes til beregning af alle multilaterale interbankgebyrer, som Kommissionen derefter tager i betragtning for at sikre lige vilkår og håndhævelse af konkurrencereglerne, og at den informerer interessenterne herom;

30.

minder Kommissionen om, at det er lige så vigtigt at fokusere på gebyrer og priser som at opnå større gennemsigtighed i sektoren med hensyn til at oplyse forbrugerne om de enkelte betalingsprodukters og tjenesteydelsers egenskaber og om deres rettigheder og forpligtelser som brugere og dermed stimulere konkurrencen på markedet;

31.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Banktilsynsudvalg.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/61

A.

der henviser til, at borgernes tilslutning til den europæiske integration afhænger af deres konkrete fordele ved integrationen, og at det indre markeds fordele derfor i rimelig grad skal komme borgerne til gode,

B.

der henviser til, at detailbanksektoren har en afgørende indflydelse på om pengepolitiske betingelser på passende vis overføres til markedet, særlig til forbrugere og små og mellemstore virksomheder (SMV),

C.

der henviser til, at den europæiske økonomiske model i henhold til Lissabontraktaten er en bæredygtig sociale markedsøkonomi,

D.

der henviser til, at integrationen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser for større erhvervskunder heldigvis er skredet hurtigt fremad i de seneste år, men at det indre marked for finansielle tjenesteydelser for forbrugere samt SMV’er derimod stadig kan udbygges,

1.

glæder sig over grønbogen, der omhandler bank-, forsikrings- og pensionsprodukter, og dens mål om konkrete fordele for forbrugerne i form af større udbud og lavere priser, øget forbrugertillid samt styrkelse af forbrugerne;

2.

konstaterer, at ikke blot forbrugere, men også SMV’er er mindre tilbøjelige til at benytte sig af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser; understreger nødvendigheden af også at lade fordelene ved det indre marked for finansielle tjenesteydelser komme små virksomheder til gode; påpeger imidlertid, at dette skal ske, uden at forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne udvides til at omfatte SMV’er; understreger desuden, at en samlet strategi for detailleddet omfatter en lang række foranstaltninger, og at forbrugerbeskyttelsesbestemmelser kun er et af de relevante områder;

3.

mener, at udførelse af finansielle tjenesteydelser for forbrugere og SMV’er, især på efterspørgselssiden, for en stor dels vedkommende sker lokalt på grund af sproglige og kulturelle faktorer samt det forhold, at mange foretrækker personlig kontakt; anerkender samtidig mulighederne ved at åbne detailmarkeder på udbudssiden, og opfordrer derfor forbrugere og SMV’er til at udnytte de fordele med hensyn til konkurrence og udbud, som er forbundet med grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

4.

understreger, at et indre marked for finansielle tjenesteydelser for forbrugere kun kan realiseres gennem foranstaltninger, som skaber sikre forhold på såvel efterspørgsels- som udbudssiden, også med hensyn til erstatningsbetingelserne; anser det for afgørende, at sådanne foranstaltninger baner vej for nye produkter, tjenesteydelser og markedsaktører;

5.

understreger behovet for at undersøge og definere en ramme og nationale beføjelser for samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder med henblik på inden for en kort tidsramme at finde konkrete løsninger hvad angår tilsyn med grænseoverskridende finansielle grupper i detailsektoren; er positiv over for tilsynskollegier, der behandler finansielle konglomerater, som opererer inden for flere forskellige retssystemer;

6.

er enig med Kommissionen i, at kun initiativer, som påviseligt medfører konkrete fordele for borgerne, og som er velbegrundede og har været genstand for grundige costbenefitanalyser og passende konsekvensanalyser, bør gennemføres; er enig i, at grænseoverskridende aktiviteter er afgørende for øget konkurrence, som normalt skaber større udbud, lavere omkostninger og en mere dynamisk udvikling;

7.

minder om, at en passende konsekvensanalyse også altid skal indeholde et element, der korrekt registrerer de oprindelige markedsbetingelser; understreger, at vurderingen af et markeds integration og konkurrenceevne samt konsekvenserne af et initiativ ikke kun bør baseres på en enkelt indikator, men bør ske på grundlag af flest mulig måleværdier; opfordrer Kommissionen til ud over markedsudbuddets pris og omfang også at tage kvaliteten af ydelserne samt de sociale og kulturelle rammer i betragtning;

8.

konstaterer, at det — af de forskellige lovgivningsmæssige tilgange, der er til rådighed — er målrettet fuld harmonisering, som indebærer fuld harmonisering af væsentlige elementer, der anses for at være vigtige, som er den bedste fremgangsmåde til udvikling af grænseoverskridende beskyttelse af virksomheder og forbrugere og dermed integration af detailmarkedet; mener, at der bør ske gensidig anerkendelse af forskellige nationale regler for de elementer, hvor der ikke kan gennemføres en harmonisering;

9.

er klar over, at en 28. ordning som f.eks. den fælles referenceramme har været fremført som en mulig ny lovgivningsmæssig tilgang til europæisk regulering med henblik på at muliggøre grænseoverskridende brugeradgang til fælleseuropæiske finansielle produkter med ensartede høje forbrugerbeskyttelsesstandarder; opfordrer Kommissionen til at foreslå en tidsplan for en grundig undersøgelse af gennemførligheden af en 28. ordning og af, om den efterspørges fra de finansielle tjenesteyderes og forbrugernes side, og om den kan give positive resultater; understreger, at den 28. ordning under ingen omstændigheder må være en hindring for nye tjenesteydelser og produkter;

10.

stiller sig kritisk til ideen om en standardisering af produkter gennem lovgivning, hvis dette er i modstrid med målet om større produktmangfoldighed; mener, at lovgivningsmæssig harmonisering, f.eks. af information eller forsigtighedskrav, er vejen frem, hvis man vil forbedre sammenligneligheden af konkurrerende finansielle produkter;

11.

mener, at selvregulering i nogle tilfælde kan vise sig at være effektiv inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser; understreger, at selvregulering bør fremmes især i disse særlige tilfælde og gennemførelsen heraf overvåges omhyggeligt; opfordrer sektoren for finansielle tjenesteydelser til gennem selvregulering at arbejde målrettet hen imod målene i ovennævnte grønbog og dermed mindske nødvendigheden af retsakter;

12.

påpeger, at der skal gælde en særlig pligt til omhu for markedsføring af opsparinger og pensionsprodukter, da forbrugernes beslutninger på dette område normalt er af stor betydning for dem;

13.

understreger, at konkurrence og et grænseoverskridende udbud af finansielle tjenesteydelser i Fællesskabet er en af de grundlæggende forudsætninger for etablering af et indre marked for finansielle tjenesteydelser for forbrugere og SMV’er; minder om, at lavere priser, større udbud og højere kvalitet i det store og hele er et resultat af sund konkurrence mellem udbyderne af finansielle tjenesteydelser; understreger, at direktiver om finansielle tjenesteydelser til gavn for SMV’er kun bærer frugt, hvis der er en effektiv konkurrence mellem udbyderne af finansielle tjenesteydelser;

14.

glæder sig over betalingssektorens initiativ til at oprette et fælles eurobetalingsområde, men understreger, at en sådan ordning bør føre til større gennemsigtighed, særlig vedrørende formidlingsgebyrer;

15.

minder Kommissionen om, at effektiv konkurrence mellem udbydere af finansielle tjenesteydelser sikres gennem et højt antal markedsaktører, som konkurrerer på lige vilkår, og en konstant strøm af forbrugerrelevant information; minder om sin ovennævnte beslutning om konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser, hvori det konstaterer, at EU- bankmarkedets pluralistiske struktur, hvor finansielle institutioner kan antage forskellige selskabsformer alt efter deres forskellige forretningsmål, er et aktiv for den europæiske sociale markedsøkonomi, forbrugerne og stabiliteten på finansmarkederne;

16.

bemærker, at gensidige forsikringsselskaber spiller en vigtig rolle på EU’s forsikringsmarked, idet den tegner sig for 68 % af forsikringsselskaberne med en markedsandel på 25 % og betjener mere end 230 mio. europæiske borgere; understreger, at de eksisterende redskaber til forretningsudvikling i det indre marked ikke er forenelige med den gensidige selskabsstruktur;

17.

påpeger, at en statut for et europæisk gensidigt selskab ville gøre det muligt for gensidige forsikringsselskaber at drive virksomhed på lige vilkår med andre forsikringsselskaber, særlig i en grænseoverskridende situation, og således øge udbuddet af forsikringsprodukter; understreger, at gensidige organisationer gennem deres ledelse, som direkte inddrager kunderne, bidrager til generelt at øge kundernes tillid til EU’s finansielle markeder; er overbevist om, at den participatoriske ledelsesform i gensidige organisationer kan øge kundernes bevidsthed om og deltagelse på finansmarkederne;

18.

bemærker, at lige konkurrencevilkår er forudsætningen for reel og fair konkurrence; slutter heraf, at al lovgivning skal baseres på princippet om, at alle er underlagt den samme risiko og de samme regler; minder imidlertid om, at udformning af produkter i sektoren for finansielle tjenesteydelser navnlig påvirkes af lovgivningssituationen, og at en udifferentieret fælles tilgang for alle ville indvirke negativt på produktmangfoldigheden; understreger derfor betydningen af en differentieret tilgang afhængig af produkttype; er dog overbevist om, at der er behov for sammenlignelige krav til distribution og fremlæggelse for alle konkurrerende investeringsprodukter, især på salgsstedet; beklager, at problemet med sammensatte finansielle produkter hidtil ikke er blevet tilstrækkelig grundigt behandlet; opfordrer derfor Kommissionen til at beskæftige sig med uberettigede uoverensstemmelser og andre mangler ved den relevante lovramme;

19.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge forslag til samordning af de lovgivningsmæssige krav til distribution og organisering af sammenlignelige detailprodukter og oplysninger herom; mener desuden, at sådanne forslag bør baseres på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (6) af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter som f.eks. principperne om »bedste rådgivning« og »kend din kunde«;

20.

beklager, at grænseoverskridende udbydere af finansielle tjenesteydelser har høje omkostninger og lider under usikkerheden med hensyn til gældende lovgivning som et resultat af de forskellige bestemmelser og de nationale tilsynsmyndigheders forskellige praksis; opfordrer Lamfalussy-udvalgene til at intensivere deres arbejde med at skabe ensartede EU- standarder; ønsker især en aftale om enkle og praktiske standardformularer til registrerings- og godkendelsesprocedurer;

21.

mener, at udviklingen af internettjenester ændrer udsigterne for EU’s finansmarkeder og åbner mulighed for at blive førende i udviklingen af detailtjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at støtte e-handel og elektronisk signatur; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvorvidt hvidvaskningsdirektivet (7) er til hinder for fjerntjenester, og hvordan dette i så fald kan afhjælpes;

22.

erkender den store betydning, formidlere af finansielle tjenesteydelser (agenter og mæglere), har i forbindelse med udbud af finansielle tjenesteydelser fra andre medlemsstater til forbrugere og SMV’er; opfordrer Kommissionen til at skabe en ramme til styrkelse af denne branche; minder om, at enhver ramme for denne finansielle tjenesteydelsesbranche bør følge princippet om »samme forretning, samme risici, samme regler«, og at man bør undgå en ufleksibel tilgang med samme regler for alle; understreger, at enhver lovbestemmelse om formidlere skal give agenter og mæglere retssikkerhed og beskytte forbrugerne, f.eks. imod tvivlsom salgspraksis; understreger desuden, at der også bør fastsættes regler om uddannelse af formidlere af finansielle tjenesteydelser, reklame og salgsrådgivning;

23.

minder om betydningen af at udvikle finansiel uddannelse som et supplement til passende forbrugerbeskyttelse; opfordrer medlemsstaterne og alle berørte parter til at træffe og koordinere foranstaltninger med henblik på at øge den finansielle forståelse blandt borgerne, herunder børn, unge, lønmodtagere og pensionister, med henblik på at styrke forbrugerne og lære dem at søge bedre, billigere og mere hensigtsmæssige produkter og tjenesteydelser samt fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for sektoren, opbygge forbrugerorganisationer, der råder over finansiel viden og kan danne modvægt til erhvervslivet i den lovforberedende proces; minder om, at borgere, som er fortrolige med at investere, kan tilføre kapitalmarkederne yderligere likviditet;

24.

minder om, at forskelle i skatteret udgør en af de største hindringer for det indre marked for finansielle tjenesteydelser; minder medlemsstaterne om deres særligt store ansvar i denne sammenhæng;

25.

erkender på baggrund af erfaringerne fra de nylige tilfælde af uro inden for detailbanksektoren, som f.eks. i Northern Rock, IKB, Sachsen LB og Société Générale, at bankernes aflønningssystemer bør omformes på grundlag af langsigtede mål og retningslinjer fra tilsynsmyndigheder for mere effektivt at bekæmpe fænomenet »moralske risici« og styrke risikostyringssystemer;

26.

understreger kraftigt vigtigheden af at give kreditinstitutter og kreditoplysningsformidlere mulighed for en ikke-diskriminerende grænseoverskridende adgang til registre med kreditoplysninger og oplysninger om bedrageri; opfordrer bankerne til at udnytte de disponible kreditoplysninger, navnlig med henblik på at fremme kundemobiliteten, hvilket igen ville fremme en sund konkurrence; understreger dog, at der samtidig bør sikres bedst mulig beskyttelse af forbrugeroplysninger og forbrugernes ret til om nødvendigt, og at kontrollere og eventuelt rette deres personoplysninger;

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere den retlige status og tilsynsrammen for udbydere af forbrugerkredit uden for banksektoren, såsom udbydere, der udelukkende er internet- og/eller sms-baserede;

28.

understreger betydningen af pålidelige oplysninger ved bevilling af banklån, som bør stilles til rådighed på grundlag af rimelige, gennemsigtige kriterier;

29.

henstiller kraftigt til Kommissionen at støtte et samarbejde i forsikringsbranchen med henblik på bedre markedsadgang; opfordrer den til at forlænge gyldigheden af forordning (EF) nr. 358/2003 ud over 2010;

30.

mener, at kravet om, at der skal tilknyttes en skatterepræsentant i forbindelse med optagelse af virksomhed i en anden medlemsstat, først bør afskaffes, når den lovramme, der fastsætter ansvaret for tilsyn og for grænseoverskridende transaktioner, er på plads;

31.

støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at undersøge alle bindende nationale lovbestemmelser af generel interesse med hensyn til deres forenelighed med fællesskabsretten;

32.

opfordrer Kommissionen til at genoptage arbejdet med en statut for et europæisk gensidigt selskab ved at iværksætte en gennemførlighedsundersøgelse for dette lovgivningsprojekt;

33.

påpeger, at fællesskabslovgivning om finansielle tjenesteydelser i detailleddet altid skal tilstræbe meget høje standarder for forbrugerbeskyttelse, men at alle markedsaktører — herunder forbrugere/investorer — samtidig skal være fuldt opmærksomme på det grundlæggende finansmarkedsprincip om, at muligheden for højere afkast afspejles i en højere risiko, og at en højere risiko er et uomgængeligt aspekt ved ethvert fungerede finansmarked; understreger desuden, at der skal findes et fornuftigt kompromis mellem en høj standard for forbrugerbeskyttelse og velfungerende interne markedsmekanismer; mener, at Kommissionen bør fremme nationale initiativer, der skaber forståelse for finansielle spørgsmål, for at sikre fuld forståelse for princippet om, risiko og afkast hænger sammen, og for de finansielle instrumenters særlige egenskaber;

34.

erkender, at internet- og e-banker blevet centrale instrumenter for forbrugere, der ønsker at udføre grænseoverskridende finansaktiviteter i detailleddet, til trods for at efterspørgslen på de finansielle detailmarkeder i dag primært er indenlandsk; opfordrer derfor alle interessenter til at fremme udviklingen af sådanne tjenester og samtidig sikre den elektroniske korrespondances sikkerhed, navnlig i forhold til forbrugerne;

35.

understreger imidlertid, at forbrugere, der ikke har adgang til disse teknologier, eller som har vanskeligt ved at bruge dem, f.eks. på grund af alder, ikke bør glemmes;

36.

mener, at forenklingen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser og fjernelsen af hindringer for kundernes mobilitet ikke bør føre til lavere standarder for forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne;

37.

henviser til sin ovennævnte beslutning af 11. juli 2007, navnlig anbefalingen af »etablering af en budgetpost i EU’s budget til at finansiere finansiel markedsekspertise i organisationer for forbrugere og SMV’er«;

38.

er enig i, at forbrugere, der ønsker at skifte udbyder af finansielle tjenesteydelser, skal have mulighed for at gøre dette til enhver tid med minimale juridiske hindringer og omkostninger, og at kontraktbestemmelser om et sådant skifte skal formuleres i et gennemskueligt og letforståeligt sprog, og at forbrugerne udtrykkeligt skal gøres opmærksomme herpå;

39.

støtter Kommissionens initiativer til at øge niveauet for finansiel viden og erkender, at det vil kræve information at opnå dette, men erkender samtidig den vanskelige balance mellem for meget information og tilstrækkelig information til forbrugerne; foretrækker kvalitet frem for kvantitet; opfordrer derfor Kommissionen til at høre forbrugerorganisationer med henblik på at fastslå, hvilken information, der er nødvendig for at sikre, at forbrugerne kan træffe det rette valg; understreger, at der skal skelnes klart mellem information og rådgivning;

40.

påpeger, at forbrugerne har brug for tillid og tilstrækkelig viden for at træffe det rette valg mellem de finansielle produkter; mener, at der derfor er behov for en koordineret indsats på nationalt og europæisk plan for at forbedre graden af finansiel viden i alle medlemsstater;

41.

anmoder om, at forbrugerne får adgang til udenretslige alternative konfliktløsningsprocedurer med henblik på at løse tvister vedrørende finansielle tjenesteydelser i detailleddet, både nationalt og på tværs af grænserne; opfordrer Kommissionen til at fremme »bedste praksis« inden for alternative konfliktløsningsmodeller;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme forbrugernes bevidsthed og viden om det grænseoverskridende udenretslige klagenetværk inden for finansielle tjenesteydelser i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Fin-Net); understreger, at Fin-Net bør spille en central rolle for koordineringen af offentlige oplysninger i alle medlemsstater om adgang til klagemuligheder og alternative konfliktløsningsmodeller, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

43.

minder om, at traditionelle retssager forsat vil være en vigtig konfliktløsningsprocedure; anmoder derfor Kommissionen om at undersøge, hvilken indvirkning Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (8) har på grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser i detailleddet;

44.

støtter en sammenhængende europæisk løsning, der giver forbrugerne adgang til afbalancerede nye former for kollektive klagemuligheder til løsning af grænseoverskridende klager i forbindelse med finansielle produkter i detailleddet; foreslår, at man vurderer indvirkningen af systemer, der på det seneste er indført på nationalt plan;

45.

understreger behovet for at sikre alle interesserede parter adgang til finansielle tjenesteydelser; opfordrer derfor indtrængende udbydere af finansielle tjenesteydelser til som minimum at tilbyde en kreditbaseret girokonto til kunder, der udtrykker interesse for det;

46.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Banktilsynsudvalg, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/67

A.

der henviser til, at reumatiske sygdomme udgør en kronisk lidelse forbundet med smerter og invaliditet,

B.

der henviser til, at 30-40 % af befolkningen har muskel- og knoglerelaterede symptomer, svarende til mere end 100 mio. europæere,

C.

der henviser til at reumatiske sygdomme udgør den primære årsag til invaliditet hos arbejdstagere og førtidspension,

D.

der henviser til, at antallet af personer over 65 år vil nå op på en fjerdedel af den europæiske befolkning i 2030, og at de fleste personer over 70 år har kroniske eller tilbagevendende reumatiske symptomer,

E.

der henviser til, at en vedtagelse af sociale politikker og sundhedspolitikker, der er baseret på en analyse af behovene hos personer med reumatiske sygdomme, vil mindske de økonomiske og sociale udgifter, der er forbundet med sådanne sygdomme (1-1,5 % af BNI for udviklede lande),

1.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at:

2.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

Underskrivere af erklæringen

Adamos Adamou, Vittorio Agnoletto, Gabriele Albertini, Alexander Alvaro, Jan Andersson, Georgs Andrejevs, Alfonso Andria, Laima Liucija Andrikienė, Emmanouil Angelakas, Roberta Angelilli, Kader Arif, Stavros Arnaoutakis, Francisco Assis, Robert Atkins, John Attard-Montalto, Jean-Pierre Audy, Margrete Auken, Inés Ayala Sender, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Maria Badia i Cutchet, Enrique Barón Crespo, Katerina Batzeli, Edit Bauer, Zsolt László Becsey, Ivo Belet, Irena Belohorská, Monika Beňová, Sergio Berlato, Giovanni Berlinguer, Slavi Binev, Šarūnas Birutis, Jana Bobošíková, Herbert Bösch, Vito Bonsignore, Josep Borrell Fontelles, Victor Boștinaru, Costas Botopoulos, Bernadette Bourzai, John Bowis, Emine Bozkurt, Iles Braghetto, Frieda Brepoels, Elmar Brok, Danutė Budreikaitė, Udo Bullmann, Nicodim Bulzesc, Ieke van den Burg, Colm Burke, Philip Bushill-Matthews, Cristian Silviu Bușoi, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Milan Cabrnoch, Mogens Camre, Luis Manuel Capoulas Santos, Carlos Carnero González, David Casa, Paulo Casaca, Michael Cashman, Françoise Castex, Pilar del Castillo Vera, Giusto Catania, Alejandro Cercas, Giulietto Chiesa, Ole Christensen, Luigi Cocilovo, Carlos Coelho, Dorette Corbey, Giovanna Corda, Titus Corlățean, Thierry Cornillet, Jean Louis Cottigny, Jan Cremers, Corina Crețu, Gabriela Crețu, Brian Crowley, Magor Imre Csibi, Daniel Dăianu, Joseph Daul, Dragoș Florin David, Chris Davies, Antonio De Blasio, Bairbre de Brún, Arūnas Degutis, Véronique De Keyser, Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Proinsias De Rossa, Marie-Hélène Descamps, Harlem Désir, Nirj Deva, Mia De Vits, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Jolanta Dičkutė, Koenraad Dillen, Giorgos Dimitrakopoulos, Alexandra Dobolyi, Brigitte Douay, Mojca Drčar Murko, Bárbara Dührkop Dührkop, Árpád Duka-Zólyomi, Constantin Dumitriu, Maria da Assunção Esteves, Edite Estrela, Harald Ettl, Jill Evans, Robert Evans, Göran Färm, Carlo Fatuzzo, Claudio Fava, Szabolcs Fazakas, Emanuel Jardim Fernandes, Fernando Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Ilda Figueiredo, Věra Flasarová, Karl-Heinz Florenz, Alessandro Foglietta, Nicole Fontaine, Glyn Ford, Juan Fraile Cantón, Armando França, Monica Frassoni, Duarte Freitas, Ingo Friedrich, Sorin Frunzăverde, Milan Gaľa, Gerardo Galeote, Vicente Miguel Garcés Ramón, Iratxe García Pérez, Jean-Paul Gauzès, Evelyne Gebhardt, Bronisław Geremek, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Roland Gewalt, Claire Gibault, Neena Gill, Robert Goebbels, Bogdan Golik, Bruno Gollnisch, Ana Maria Gomes, Donata Gottardi, Hélène Goudin, Genowefa Grabowska, Dariusz Maciej Grabowski, Vasco Graça Moura, Martí Grau i Segú, Louis Grech, Lissy Gröner, Elly de Groen-Kouwenhoven, Françoise Grossetête, Lilli Gruber, Pedro Guerreiro, Umberto Guidoni, Zita Gurmai, Cristina Gutiérrez-Cortines, Catherine Guy-Quint, David Hammerstein, Małgorzata Handzlik, Marian Harkin, Joel Hasse Ferreira, Gyula Hegyi, Jeanine Hennis-Plasschaert, Edit Herczog, Mary Honeyball, Richard Howitt, Alain Hutchinson, Iliana Malinova Iotova, Mikel Irujo Amezaga, Marie Anne Isler Béguin, Carlos José Iturgaiz Angulo, Lily Jacobs, Anneli Jäätteenmäki, Lívia Járóka, Rumiana Jeleva, Karin Jöns, Jelko Kacin, Filip Kaczmarek, Ioannis Kasoulides, Piia-Noora Kauppi, Tunne Kelam, Glenys Kinnock, Dieter-Lebrecht Koch, Eija-Riitta Korhola, Magda Kósáné Kovács, Miloš Koterec, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Ģirts Valdis Kristovskis, Urszula Krupa, Wiesław Stefan Kuc, Helmut Kuhne, Sepp Kusstatscher, Stavros Lambrinidis, Vytautas Landsbergis, Romano Maria La Russa, Henrik Lax, Johannes Lebech, Roselyne Lefrançois, Lasse Lehtinen, Bogusław Liberadzki, Marie-Noëlle Lienemann, Kartika Tamara Liotard, Alain Lipietz, Pia Elda Locatelli, Antonio López-Istúriz White, Andrea Losco, Astrid Lulling, Elizabeth Lynne, Marusya Ivanova Lyubcheva, Jules Maaten, Linda McAvan, Mary Lou McDonald, Mairead McGuinness, Edward McMillan-Scott, Jamila Madeira, Toine Manders, Ramona Nicole Mănescu, Vladimír Maňka, Erika Mann, Diamanto Manolakou, Marian-Jean Marinescu, Sérgio Marques, David Martin, Jean-Claude Martinez, Miguel Ángel Martínez Martínez, Jan Tadeusz Masiel, Antonio Masip Hidalgo, Marios Matsakis, Maria Matsouka, Mario Mauro, Manolis Mavrommatis, Manuel Medina Ortega, Erik Meijer, Íñigo Méndez de Vigo, Emilio Menéndez del Valle, Willy Meyer Pleite, Rosa Miguélez Ramos, Marianne Mikko, Miroslav Mikolášik, Francisco José Millán Mon, Gay Mitchell, Nickolay Mladenov, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Eluned Morgan, Luisa Morgantini, Elisabeth Morin, Roberto Musacchio, Cristiana Muscardini, Joseph Muscat, Riitta Myller, Pasqualina Napoletano, Juan Andrés Naranjo Escobar, Robert Navarro, Cătălin-Ioan Nechifor, Catherine Neris, James Nicholson, Angelika Niebler, Raimon Obiols i Germà, Jan Olbrycht, Seán Ó Neachtain, Gérard Onesta, Dumitru Oprea, Josu Ortuondo Larrea, Siiri Oviir, Reino Paasilinna, Athanasios Pafilis, Justas Vincas Paleckis, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Marco Pannella, Pier Antonio Panzeri, Dimitrios Papadimoulis, Atanas Paparizov, Neil Parish, Ioan Mircea Pașcu, Aldo Patriciello, Béatrice Patrie, Vincent Peillon, Alojz Peterle, Tobias Pflüger, Willi Piecyk, Rihards Pīks, João de Deus Pinheiro, Józef Pinior, Gianni Pittella, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Zita Pleštinská, Rovana Plumb, Anni Podimata, Zdzisław Zbigniew Podkański, Bernard Poignant, Adriana Poli Bortone, Mihaela Popa, Nicolae Vlad Popa, Miguel Portas, Bernd Posselt, Christa Prets, Pierre Pribetich, Vittorio Prodi, Luís Queiró, Bilyana Ilieva Raeva, Miloslav Ransdorf, Poul Nyrup Rasmussen, Vladimír Remek, Karin Resetarits, José Ribeiro e Castro, Teresa Riera Madurell, Frédérique Ries, Giovanni Rivera, Michel Rocard, Zuzana Roithová, Luca Romagnoli, Raül Romeva i Rueda, Dagmar Roth-Behrendt, Mechtild Rothe, Libor Rouček, Martine Roure, Leopold Józef Rutowicz, Eoin Ryan, Guido Sacconi, Tokia Saïfi, Aloyzas Sakalas, Katrin Saks, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, María Isabel Salinas García, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Jacek Saryusz-Wolski, Luciana Sbarbati, Christel Schaldemose, Pál Schmitt, Inger Segelström, Adrian Severin, José Albino Silva Peneda, Brian Simpson, Kathy Sinnott, Marek Siwiec, Peter Skinner, Nina Škottová, Csaba Sógor, Søren Bo Søndergaard, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Sérgio Sousa Pinto, Jean Spautz, Bart Staes, Grażyna Staniszewska, Dirk Sterckx, Catherine Stihler, Ulrich Stockmann, Theodor Dumitru Stolojan, Daniel Strož, Margie Sudre, László Surján, Eva-Britt Svensson, Hannes Swoboda, József Szájer, Konrad Szymański, Csaba Sándor Tabajdi, Antonio Tajani, Hannu Takkula, Charles Tannock, Andres Tarand, Salvatore Tatarella, Britta Thomsen, Silvia-Adriana Țicău, Gary Titley, Patrizia Toia, Ewa Tomaszewska, Witold Tomczak, Georgios Toussas, Antonios Trakatellis, Catherine Trautmann, Kyriacos Triantaphyllides, Evangelia Tzampazi, Vladimir Urutchev, Inese Vaidere, Johan Van Hecke, Anne Van Lancker, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Ioannis Varvitsiotis, Yannick Vaugrenard, Bernadette Vergnaud, Alejo Vidal-Quadras, Kristian Vigenin, Oldřich Vlasák, Dominique Vlasto, Sahra Wagenknecht, Graham Watson, Henri Weber, Renate Weber, Åsa Westlund, Anders Wijkman, Glenis Willmott, Iuliu Winkler, Bernard Wojciechowski, Janusz Wojciechowski, Corien Wortmann-Kool, Luis Yáñez-Barnuevo García, Anna Záborská, Mauro Zani, Andrzej Tomasz Zapałowski, Tatjana Ždanoka, Dushana Zdravkova, Gabriele Zimmer, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/69

1.

godkender Kommissionens forslag;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/70

A.

der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 3 til det almindelige budget for 2008 omfatter følgende:

B.

der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 3/2008 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2008-budgettet,

C.

der henviser til, at Rådet har ladet besparelserne i vederlag og pensioner og finansieringen af den såkaldte Microsoft-tilsynsmekanisme indgå i forslaget til ændringsbudget nr. 3/2008,

1.

minder om, at bevillingerne til fællesforetagender betales over det pågældende programs driftsbudget;

2.

understreger, at Microsoft-tilsynsmekanismen udelukkende finansieres ved hjælp af besparelserne i vederlag og pensioner under udgiftsområde 5;

3.

beklager, at Rådet ganske uventet har nedskåret budgetpost 26 02 01 og derved har indført et nyt element, uden først at drøfte dette med Parlamentet; forventer, at disse besparelser under udgiftsområde 1a anvendes til at finansiere Parlamentets prioriteringer;

4.

anmoder Kommissionen om fremover at undgå at medtage bevillinger i tilknytning til instrumenter som Den Europæiske Unions Solidaritetsfond eller Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i ændringsbudgetter sammen med andre spørgsmål for at undgå forsinkelser i beslutningsprocessen og leveringen;

5.

godkender forslag til ændringsbudget nr. 3/2008 uden ændringer;

6.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/71

A.

der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 4 har til formål at opføre overskuddet fra gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 svarende til 1 528 833 290 EUR på budgettet for 2008,

B.

der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er en overregistrering af indtægter på 72 957 868,80 EUR og en underudnyttelse af bevillinger på 1 579 386 212,59 EUR og en negativ saldo for omveksling mellem valutaer på - 123 510 791,35 EUR,

C.

der henviser til, at underudnyttelsen af betalingsbevillinger i forhold til tidligere regnskabsår er faldet yderligere,

D.

der henviser til, at underudnyttelsen af betalingsbevillinger i 2007 (4) under udgiftsområde 1 udgjorde 648 mio. EUR, under udgiftsområde 2 361 mio. EUR, under udgiftsområde 3 241 mio. EUR, under udgiftsområde 4 362 mio. EUR og under udgiftsområde 5 903 mio. EUR,

1.

tager det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2008 for regnskabsåret 2008, der udelukkende vedrører regnskaberne for regnskabsåret 2007, til efterretning,

2.

godkender forslag til ændringsbudget nr. 4/2008 uden ændringer;

3.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/72

1.

godkender Forbundsrepublikken Tysklands initiativ som ændret;

2.

opfordrer Rådet til at ændre teksten i overensstemmelse hermed;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Forbundsrepublikken Tysklands initiativ i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Forbundsrepublikken Tysklands regering.

26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/74

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.