Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

Traktaten blev oprindeligt indgået med henblik på at koordinere medlemsstaternes forskningsprogrammer og sikre en fredelig udnyttelse af atomkraft, men bidrager i dag til, at alle kan drage nytte af knowhow og infrastrukturer og være fælles om finansieringen af atomkraft. Den sikrer med en centraliseret kontrol forsyningen af atomkraft.

EURATOMS OPSTÅEN

Oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som trådte i funktion i juli 1952, blev optakten til et europæisk samarbejde på overnationalt niveau. For første gang giver de seks medlemsstater i Fællesskabet afkald på en del af deres suverænitet - om end på et begrænset område - til fordel for Fællesskabet.

Dette første forsøg på integration stødte dog hurtigt på forhindringer, da Det Europæiske Forsvarsfællesskab strandede i 1954.

Man kunne have frygtet, at det arbejde, der var blevet sat i gang af EKSF, ikke ville være blevet fulgt op, men på den såkaldte Messina-konference i juni 1955 blev der igen gjort forsøg på at udvide det europæiske samarbejde. Konferencen blev fulgt op af en række møder mellem forskellige ministre og eksperter. I begyndelsen af 1956 blev der nedsat en forberedende komité, der fik til opgave at udarbejde en rapport om oprettelsen af et europæisk fællesmarked. Komitéen holdt sine møder i Bruxelles under ledelse af den daværende belgiske udenrigsminister Paul-Henri Spaak. I april 1956 forelagde komitéen to projekter, der opfyldte de to mål, medlemsstaterne havde opstillet:

I Rom 1957 blev de såkaldte Rom-traktater undertegnet.

Ved den ene traktat oprettedes Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og ved den anden Det Europæiske Atomenergifællesskab, bedre kendt som Euratom.

Da ratificeringen i de forskellige medlemsstater ikke gav anledning til problemer, trådte de to traktater i kraft den 1. januar 1958.

Denne oversigt vedrører kun Euratom-traktaten.

FORMÅLET MED EURATOM

I et forsøg på at imødegå den generelle mangel på "konventionel" energi i 50'erne stilede de seks lande, der grundlagde Fællesskabet (Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene), mod at blive selvforsynende ved at udnytte atomkraft. Da investeringsomkostningerne til atomkraft oversteg den enkelte stats formåen, gik medlemsstaterne sammen om at oprette Euratom.

Det overordnede formål med traktaten er at bidrage til etableringen af en europæisk atomkraftindustri i vækst, at sikre, at alle medlemsstater kan drage nytte af udviklingen af atomkraft og at opnå forsyningssikkerhed. Derudover garanterer traktaten befolkningen et højt sikkerhedsniveau og forhindrer, at nukleart materiale til civile formål anvendes til militære formål. Det bør understreges, at Euratoms beføjelser kun vedrører atomkraft anvendt til civile og fredelige formål.

Allerede i præamblen erklærer de undertegnende parter, at de:

" - er sig bevidst om, at kerneenergien udgør en væsentlig kilde til sikring af produktionens udvikling og fornyelse og vil kunne fremme fredens sag, …

- har sat sig for at skabe betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed og medvirke til en modernisering af teknikken, samt på talrige andre områder bidrage til deres folks velstand

- tilstræber, at der gennemføres sådanne beskyttelsesforanstaltninger, der vil fjerne farerne for deres befolkningers liv og sundhed

- ønsker at optage andre lande i dette arbejde og at samarbejde med de internationale organisationer, der er beskæftiget med udviklingen af den fredelige udnyttelse af atomenergi…".

TRAKTATENS ANVENDELSESOMRÅDE

Euratom-traktaten har til formål at samle medlemsstaternes atomkraftindustri. Den gælder kun medlemsstater, fysiske personer og virksomheder og institutioner med offentligretlig eller privatretlig status, som udøver alle eller dele af deres virksomhed på et område, der er omfattet af traktaten, dvs. specielle fissile materialer, udgangsmaterialer og malme, hvoraf der udvindes udgangsmaterialer.

TRAKTATENS OPBYGNING

Euratom-traktaten indeholder en præambel og 234 artikler fordelt på seks afsnit. Antallet af artikler er bragt ned til 177 siden undertegnelse i december 2007 af traktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten).

Traktaten indeholder desuden fem bilag, der vedrører områder for atomkraftforskning omhandlet i traktatens artikel 4, industrisektorer omhandlet i traktatens artikel 41, fordele, der vil kunne tilstås fællesforetagender i henhold til traktatens artikel 48, lister over varer og produkter henhørende under bestemmelserne i kapitel 9 vedrørende det nukleare fællesmarked og det indledende forsknings- og undervisningsprogram som omhandlet i traktatens artikel 215.

Endelig er der to protokoller til traktaten. Det drejer sig om protokollen vedrørende anvendelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke­europæiske dele og protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Atomenergifællesskabs Domstol.

EURATOMS OPGAVER

Ifølge traktaten er Euratoms specifikke opgaver:

INSTITUTIONER OG MEDLEMSSTATER

Det institutionelle grundlag for Euratom-traktaten svarer i store træk til EØF-traktatens og er baseret på den "institutionelle trekant", som udgøres af Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Det er således ikke blot Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet, men også Domstolen og Revisionsretten, der varetager Fællesskabets opgaver. Hver institution arbejder inden for rammerne af de beføjelser, den har i henhold til traktaten. Rådet og Kommissionen bistås af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som skal høres.

Fællesskabsinstitutionerne er ansvarlige for traktatens gennemførelse og for Euratoms to egne organer: forsyningsagenturet og Kontoret for Euratoms Sikkerhedskontrol (som forestår regnskabskontrol og fysisk kontrol af nukleare anlæg i Fællesskabet).

På trods af, at Euratom-traktaten ikke giver strenge og eksklusive beføjelser til Fællesskabet på visse områder, er den af stor værdi for medlemsstaterne. Kommissionen har nemlig på grundlag af denne traktat vedtaget henstillinger og beslutninger, som fastlægger europæiske normer, selv om de ikke er bindende. I øvrigt er det vigtigt at understrege, at andre fællesskabspolitikker, såsom miljøpolitikken og forskningspolitikken ligeledes, har en betydelig indvirkning på den nukleare sektor.

Euratoms og EU's store værdi er særlig tydelig i en udvidelsessammenhæng. Takket være Euratom har EU en harmoniseret tilgang til nuklear energi, som er bindende for kandidatlandene. I forbindelse med EU's udvidelser mod øst lægges vægten på den nukleare sektor, især spørgsmål med hensyn til den nukleare sikkerhed. Atomkraft udgør nemlig en vigtig energikilde for mange lande i Østeuropa (kandidater eller nye medlemmer af EU). Til gengæld er sikkerhedsniveauet på deres atomkraftværker og beskyttelsen af befolkningen og arbejdstagerne ikke altid tilstrækkelig god. I den forbindelse yder Kommissionen støtte via PHARE-programmet for at forbedre situationen. Efter Sovjetunionens sammenbrud står mange nye uafhængige stater over for de samme problemer, og i dette tilfælde yder Kommissionen ligeledes støtte.

I løbet af årene er der i øvrigt en række andre emner i tilknytning til atomkraft, der har fået stadig større betydning, især driftsikkerheden på de nukleare anlæg, lagring af radioaktivt affald og ikke-spredning af atomvåben (de nukleare garantier). Selv om medlemsstaterne i alt væsentligt er kompetente på disse områder, er der en vis grad af ensartethed på internationalt plan på grund af en række traktater, konventioner og initiativer, som lidt efter lidt har skabt en international ordning, som styrer nogle af de centrale aktiviteter inden for den nukleare sektor (konventionen om nuklear sikkerhed).

EURATOM-TRAKTATENS FREMTID

I modsætning til EF-traktaten er der ikke lavet meget om på Euratom-traktaten. Den er således stadig i kraft. Det Europæiske Atomenergifællesskab er ikke blevet fusioneret med EU og har fortsat status som særskilt juridisk person, selv om de er fælles om institutionerne. Traktaterne om ændring af EU-traktaten og EF-traktaten, der blev undertegnet i december 2007, ændrer visse bestemmelser i Euratom-traktaten ved hjælp af "protokol (nr. 12) om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab". Disse ændringer er begrænset til tilpasninger til de nye regler, der er fastsat i ændringstraktaten, især på det institutionelle og det finansielle område.

I marts 2007 gjorde Kommissionen status og evaluerede perspektiverne for Euratom-traktaten. Resultatet heraf var overvejende positivt, især inden for forskning, sundhedsbeskyttelse, kontrollen med den fredelige anvendelse af nukleare materialer og de internationale forbindelser. Nødvendigheden af at sikre energiforsyningssikkerheden og bekymringerne i forbindelse med klimaændringerne øger interessen for atomenergi yderligere. I fremtiden skal anvendelsen af Euratom-traktaten fortsat have fokus på alle sikkerhedsaspekter omkring nukleare materialer. Euratom vil fortsat skulle bidrage til at skabe rammerne for udviklingen af den nukleare industri og sikre overholdelsen af de høje normer for strålingsbeskyttelse og den nukleare sikkerhed.

Referencer

Traktat

Dato for undertegnelse

Ikrafttrædelsesdato

EUT

Euratom-traktaten

25.3.1957

1.1.1958

-

See also

Seneste ajourføring: 19.10.2007