Europa-Kommissionen

INTRODUKTION

Europa-Kommissionens størrelse og sammensætning er "udestående spørgsmål fra Amsterdam", dvs. spørgsmål, som den regeringskonference, der resulterede i Amsterdam-traktaten, ikke fik løst. Der blev til traktaterne knyttet en protokol om "institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europæiske Union" (EU). Her står der, at Kommissionen på datoen for den første udvidelses ikrafttræden skal bestå af én statsborger fra hver medlemsstat, forudsat at stemmevægtningen i Rådet for Den Europæiske Union er blevet ændret på en for alle medlemsstater acceptabel måde.

Spørgsmålet om Kommissionens størrelse var et centralt emne i de forhandlinger, der mundede ud i den nye traktat, idet nogle medlemsstater foretrak en Kommission af begrænset størrelse, mens andre ønskede en Kommission bestående af én statsborger pr. medlemsstat. Desuden drøftede man behovet for at styrke Kommissionens formands stilling.

SAMMENSÆTNING

I henhold til artikel 213 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) kræves det i dag, at Kommissionen omfatter mindst én statsborger fra hver af medlemsstaterne, men højst to medlemmer af Kommissionen kan være af samme nationalitet. Den nuværende Kommission i et EU med 15 medlemsstater har således 20 medlemmer, nemlig én statsborger fra ti af medlemsstaterne og to statsborgere fra de fem øvrige medlemsstater. Nice-traktaten foreskriver en ændring af denne sammensætning i to tempi.

I den protokol om udvidelsen af EU, der er knyttet til Nice-traktaten, står der i artikel 4, at Kommissionen fra den 1. januar 2005 kun skal omfatte én statsborger fra hver medlemsstat. Tiltrædelsestraktaten, der blev undertegnet den 16. april 2003 i Athen, ændrede denne bestemmelse, således at den nye Kommission, der tiltræder allerede den 1. november 2004, også kun skal omfatte én statsborger pr. medlemsstat.

I protokollen om udvidelsen står der desuden, at når EU har 27 medlemsstater, skal antallet af medlemmer af Kommissionen være mindre end antallet af medlemsstater. Det nøjagtige antal kommissærer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Kommissionens medlemmer vælges på grundlag af en ordning med ligelig rotation, hvis nærmere detaljer vedtages af Rådet med enstemmighed under overholdelse af følgende principper:

• medlemsstaterne behandles fuldstændigt ligeligt, for så vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen og varigheden af deres deltagelse i de skiftende kollegier. To medlemmer af samme nationalitet kan under ingen omstændigheder deltage i samme kollegium
• hvert af de på hinanden følgende kollegier sammensættes således, at den demografiske og geografiske spredning i samtlige EU's medlemsstater afspejles på tilfredsstillende måde.

Denne rotationsordning skal gælde fra den dato, hvor den første Kommission, der følger efter den 27. medlemsstats optagelse i EU, tiltræder (dvs. normalt fra november 2009). Det vil med andre ord sige, at den Kommission, der tiltræder i 2004, vil blive udvidet med en statsborger fra hvert af de lande, der i mellemtiden er blevet optaget i EU.

UDNÆVNELSESPROCEDURE

Indtil Nice-traktaten trådte i kraft, blev Kommissionen udnævnt af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Med Nice-traktaten er der indført kvalificeret flertal også på dette felt, hvilket er et stort fremskridt. Kommissionens formand udnævnes derfor efter en ny procedure, som er beskrevet i artikel 214. Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer indstiller med kvalificeret flertal den person, som det foreslår udnævnt til formand for Kommissionen. Indstillingen skal efterfølgende godkendes af Europa-Parlamentet.

Medlemsstaterne udarbejder listen over de personer, de ønsker at indstille som medlemmer af Kommissionen. Rådet vedtager med kvalificeret flertal og efter fælles overenskomst med den indstillede formand denne liste. Hele kollegiet skal på ny godkendes af Europa-Parlamentet, hvorefter Rådet med kvalificeret flertal udnævner Kommissionens formand og øvrige medlemmer.

Artikel 215 er blevet ændret for at tage højde for indførelsen af kvalificeret flertal i udnævnelsesproceduren. Fremover er det i denne artikel også præciseret, i hvilke tilfælde tjenesten ophører for et medlem af Kommissionen; det kan ske ved frivillig fratræden eller afskedigelse eller på grund af dødsfald. Medmindre der er tale om afskedigelse, fungerer et medlem af Kommissionen, indtil Rådet har udnævnt efterfølgeren eller har besluttet, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger.

FORMANDENS ROLLE

Lige siden Amsterdam-traktaten trådte i kraft, har det været Kommissionens formand, der fastlægger de politiske retningslinjer for hele kollegiet. Den nye artikel 217 i Nice-traktaten styrker formandens rolle yderligere.

Det påhviler formanden at træffe afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre sammenhæng, effektivitet og kollegialitet i dens arbejde. Kollegialitetsprincippet er således for første gang udtrykkeligt nævnt i traktaterne.

Formanden fordeler Kommissionens ansvarsområder mellem dens medlemmer og kan ændre fordelingen af disse ansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Formanden udnævner næstformændene efter kollegiets godkendelse. Et medlem af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden efter kollegiets godkendelse anmoder derom.

OVERSIGTSTABEL

Seneste ajourføring: 13.09.2007