Havarier og hændelser inden for civil luftfart

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 996/2010 — undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den har til formål at forbedre luftfartssikkerheden ved at sikre en høj grad af effektivitet, hurtighed og kvalitet ved gennemførelsen af sikkerhedsundersøgelser inden for civil luftfart i Den Europæiske Union (EU).
Den fastlægger bestemmelser om hurtig tilvejebringelse af oplysninger om alle personer og farligt gods om bord på luftfartøjer, der er impliceret i et havari.
Den har endvidere til formål at forbedre den bistand, der ydes til ofre for havarier og deres pårørende.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på sikkerhedsundersøgelser af havarier* og alvorlige hændelser*:
- der indtræffer på EU’s medlemsstaters områder
- som indtræffer uden for medlemsstaternes områder, men som involverer et luftfartøj, der er registreret i en medlemsstat, eller som opereres af et foretagende, der er etableret i en medlemsstat
- for hvilke en medlemsstat (ifølge internationale standarder og anbefalet praksis) har ret til at udpege en akkrediteret repræsentant med henblik på deltagelse i undersøgelsen
- for hvilke en medlemsstat, der har en særlig interesse på grund af dødsfald eller alvorlige kvæstelser blandt dennes borgere, opnår tilladelse fra det land, der udfører undersøgelsen, til at udpege en ekspert.
Forordningen finder ikke anvendelse på sikkerhedsundersøgelser af havarier og alvorlige hændelser, hvori der er involveret luftfartøjer, som anvendes til militær-, told-, politi- eller lignende opgaver.

Uafhængige sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder

Hver medlemsstat skal sikre, at sikkerhedsundersøgelser af havarier og hændelser inden for civil luftfart gennemføres af en permanent national sikkerhedsundersøgelsesmyndighed for civil luftfart uden eksterne påvirkninger.
Hver sikkerhedsundersøgelsesmyndighed skal fungere uafhængigt af andre myndigheder eller eventuelle andre parter, som kunne komme i konflikt med dennes opgaver eller påvirke dennes objektivitet.
Hver sikkerhedsundersøgelsesmyndighed skal kunne gennemføre en fuld sikkerhedsundersøgelse uafhængigt. Medlemsstaterne skal sikre, at deres sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder har mulighed for og økonomi — herunder et budget — til at varetage deres opgaver uafhængigt og råder over tilstrækkelige midler.
Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden skal især have kvalificeret personale og passende faciliteter, herunder kontorer og hangarer, til at opbevare og undersøge luftfartøjet, dets indhold og vragdele.

Undersøgelsespligt

Alle havarier eller alvorlige hændelse, som forordning (EU) 2018/1139 (se resumé) finder anvendelse på, skal være genstand for en sikkerhedsundersøgelse i den medlemsstat, hvor havariet eller den alvorlige hændelse indtraf.
Hvis et luftfartøj, der er dækket af forordning (EU) 2018/1139, og som er registreret i en medlemsstat, er involveret i et havari eller en alvorlig hændelse, hvor stedet ikke kan fastslås definitivt som værende på nogen stats område, gennemføres der en sikkerhedsundersøgelse af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i registreringsmedlemsstaten.
Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden kan beslutte at undersøge andre hændelser end dem, der er omhandlet ovenfor, samt havarier og alvorlige hændelser, hvori andre luftfartøjstyper, jf. medlemsstaternes nationale lovgivning, er involveret, hvis de forventer at kunne drage sikkerhedsmæssige erfaringer af disse.
Hvis ingen personer er blevet dødeligt eller alvorligt kvæstet, kan den ansvarlige sikkerhedsundersøgelsesmyndighed under hensyntagen til de forventede erfaringer, der kan drages til forbedring af luftfartssikkerheden, beslutte ikke at igangsætte en sikkerhedsundersøgelse af en række regulerede sager, der fremgår af artikel 135 i forordning (EU) 2018/1139, som erstatter artikel 5 i forordning (EU) nr. 996/2010.
Sikkerhedsundersøgelser må under ingen omstændigheder have til formål at placere skyld eller ansvar. De skal være uafhængige af, adskilt fra og må ikke foregribe eventuelle retlige eller administrative procedurer med henblik på at placere skyld eller ansvar.

Samarbejde mellem sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder

Denne forordning giver mulighed for samarbejde mellem sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder samt mulighed for at uddelegere opgaver.

Europæisk netværk af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder inden for civil luftfart

Medlemsstaterne skal sikre, at deres sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder mellem sig opretter et europæisk netværk af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder inden for civil luftfart (Encasia) med henblik på at:

forbedre kvaliteten af sikkerhedsundersøgelsesmyndighedernes undersøgelser yderligere og styrke deres uafhængighed
fremme høje standarder for undersøgelsesmetoder og uddannelse af undersøgelsesledere.

Undersøgelser

Uden at dette berører en eventuel retslig efterforskning, får undersøgelseslederen myndighed til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene til sikkerhedsundersøgelsen. Undersøgelseslederen har blandt andet ret til:
- omgående at få uindskrænket og uhindret adgang til stedet for havariet eller hændelsen og til luftfartøjet samt dets indhold eller vragdele
- at kræve, at der indsamles bevismateriale, og at vragdele eller andre dele fjernes med henblik på analyse
- at anmode om obduktion og lægeundersøgelse af de personer, der var involveret i luftfartøjets operation
- at indkalde vidner og pålægge disse at afgive forklaring.
Den medlemsstat, på hvis område havariet eller den alvorlige hændelse fandt sted, er ansvarlig for en sikker behandling og beskyttelse af alt bevismateriale.

Koordinering med andre myndigheder

Medlemsstaterne skal sikre, at sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne og andre myndigheder (f.eks. retslige myndigheder, civile luftfartsmyndigheder samt eftersøgnings- og redningstjenester, der er involveret i sikkerhedsundersøgelsen) samarbejder med hinanden på baggrund af forhåndsaftaler, forudsat at sådanne aftaler respekterer sikkerhedsundersøgelsesmyndighedens uafhængighed.
Medlemsstaterne skal meddele disse aftaler til Europa-Kommissionen, som videresender dem til formanden for Encasia, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Fortrolighed og passende brug af oplysninger

Forordningen fastlægger en liste over optegnelser, som ikke må stilles til rådighed for eller anvendes til andre formål end sikkerhedsundersøgelser (f.eks. flight data recorder data, udkast til rapporter, identiteten af personer, som har afgivet forklaring, undersøgelseslederens notater).
Bestemmelser i forordningen om fortrolig brug af oplysninger, herunder serie- og registreringsnumre, som direkte identificerer det luftfartøj, som indberetningen af hændelsen vedrører, er ændret ved forordning (EU) nr. 376/2014. Forordningen anerkender også, at den myndighed, der har retsplejekompetence, eller den kompetente myndighed kan beslutte at frigive optegnelser i henhold til national ret. Medlemsstaterne kan beslutte at begrænse de tilfælde, hvor der kan træffes en sådan beslutning om frigivelse, under overholdelse af EU’s retsakter.

Bistand til ofre og deres pårørende

Medlemsstaterne skal have en beredskabsplan for hændelser inden for national civil luftfart, som indeholder bestemmelser for bistand til ofrene for havarier og deres pårørende. De skal også sikre, at luftfartsselskaberne har en plan for bistand til ofre og deres pårørende, og sådanne planer skal særligt omfatte psykologisk støtte.
Medlemsstaterne skal også opfordre luftfartselskaber fra ikke-EU-lande, der opererer i EU, til at vedtage lignende planer.
Hver medlemsstat, i hvilken der er forekommet et havari, skal udpege en referent med ansvar for kontakt og oplysninger til ofrene og deres pårørende.
Luftfartsselskaberne skal tilbyde rejsende mulighed for at angive kontaktoplysninger på den person, som skal kontaktes i tilfælde af havari. Navnet på en person om bord må ikke gøres offentligt tilgængelig, før de pårørende til denne person er blevet underrettet.

Rapporter og sikkerhedsanbefalinger

Under en undersøgelse vil sikkerhedsmyndigheden anbefale de umiddelbare foranstaltninger, den anser for nødvendige for at forbedre luftfartssikkerheden, til:
- personer med ansvar for luftfartøjer eller luftfartøjsudstyr
- personer med ansvar for vedligeholdelse af luftfartøjer eller luftfartøjsudstyr
- luftfartøjsoperatører og
- personer med ansvar for personaleuddannelse.
Sikkerhedsundersøgelsen afsluttes med en rapport med sikkerhedsanbefalinger efter endelig høring af de involverede myndigheder, herunder Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur. Den endelige rapport udgives hurtigst muligt og gerne senest 12 måneder efter datoen for havariet eller hændelsen. Myndighederne registrerer også svar på deres anbefalinger.
Alle parter, der modtager en sikkerhedsanbefaling, herunder sikkerhedsmyndighederne på nationalt plan og på EU-plan, skal også overvåge fremskridt med hensyn til de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på de modtagne sikkerhedsanbefalinger.
Der er en legitim interesse i at give offentlig adgang til alle sikkerhedsanbefalinger og svarene herpå grundet det overordnede formål med forordning (EU) nr. 996/2010 og forordning (EU) nr. 376/2014, som netop er at reducere antallet af ulykker og fremme udbredelsen af resultaterne fra sikkerhedsrelaterede hændelser. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1128 regulerer i denne henseende adgangsrettigheder til sikkerhedsanbefalinger og svar herpå, der er registreret i den europæiske centrale database.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 2. december 2010.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Efterforskning af havarier (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Havari. En begivenhed i forbindelse med operation af et luftfartøj, hvor en person dør eller bliver alvorligt kvæstet, luftfartøjet bliver alvorligt skadet, eller hvor luftfartøjet mangler eller er fuldstændig utilgængeligt. For et bemandet luftfartøjs vedkommende en begivenhed, der indtræffer fra det tidspunkt, hvor en person går om bord i luftfartøjet i den hensigt at rejse, og indtil alle er gået fra borde. For et ubemandet luftfartøjs vedkommende en begivenhed, der indtræffer fra det tidspunkt, hvor luftfartøjet er klart til at flytte sig med det formål at flyve, og indtil det standser ved flyvningens afslutning, og det primære fremdriftssystem er lukket ned.

Hændelse. En begivenhed, som ikke er et havari, men som indtræffer i forbindelse med operation af et luftfartøj, og som har indflydelse på eller vil kunne have indflydelse på sikkerheden i forbindelse med operationen.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35-50).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 996/2010 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18-43).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 18.10.2021