EU-Udenrigstjenesten

RESUMÉ AF:

Afgørelse 2010/427/EU om, hvordan Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

Den fastlægger, hvordan EU-Udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere. EU-Udenrigstjenesten blev oprettet med Lissabontraktaten for at bistå Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) i dennes opgaver vedrørende gennemførelsen af EU’s udenrigspolitik.

HOVEDPUNKTER

EU-Udenrigstjenesten

EU-Udenrigstjenesten er underlagt unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og støtter ham/hende på følgende områder:

• udførelse af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), hvilket også omfatter den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)
• formandskabet for Rådet for udenrigsanliggender
• næstformandskabet for Europa-Kommissionen inden for udenrigsforhold.

EU-Udenrigstjenesten skal desuden:

• bistå Rådets generalsekretariat, Kommissionen samt EU-landenes diplomatiske repræsentationer for at sikre EU’s sammenhængende optræden udadtil og
• understøtte Kommissionen ved udarbejdelse og implementering af programmer og finansieringsinstrumenter for EU’s optræden udadtil.

EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter ligger i Bruxelles og forvaltes af en generalsekretær, som bistås af tre vicegeneralsekretærer, og de udfører deres arbejde under den højtstående repræsentants myndighed. EU-Udenrigstjenestens centralforvaltning er delt op i forvaltningsdirektorater, der beskæftiger sig med:

• geografiske foranstaltninger, som dækker alle verdens lande og områder
• menneskerettigheder, globale og multilaterale emner
• FSFP og kriseindsatser.

EU-delegationer

• EU-Udenrigstjenesten består ligeledes af EU-delegationer i ikke-EU-lande og forskellige internationale organisationer. Retsgrundlaget for delegationerne er artikel 221 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hver delegation ledes af en delegationschef, der står under den højtstående repræsentants og EU-Udenrigstjenestens myndighed, som repræsenterer EU i det pågældende land. Delegationerne samarbejder og udveksler oplysninger med EU-landenes diplomatiske repræsentationer.
• EU-Udenrigstjenestens generalsekretær er ansvarlig for den finansielle og administrative evaluering af hver delegation.

Krisestyring

FSFP og krisestyringsstrukturer omfatter:

• Direktoratet for Krisestyring og Planlægning (CMPD)
• Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC)
• Den Europæiske Unions Militærstab (EUMS). Afdelinger under generaldirektøren for EUMS’s myndighed:
  • Direktoratet for Koncepter og Kapacitet
  • Efterretningsdirektoratet
  • Direktoratet for Operationer
  • Direktoratet for Logistik
  • Direktoratet for Kommunikations- og Informationssystemer
• EU’s Efterretnings- og Situationscenter (INTCEN), tidligere EU’s Situationscenter (SITCEN).

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 26. juli 2010.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Om EU-Udenrigstjenesten (EU-Udenrigstjenesten).

HOVEDDOKUMENT

Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30-40).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Femte del — Unionens optræden udadtil — Afsnit VI — Unionens forbindelser med internationale organisationer og tredjelande samt Unionens delegationer — Artikel 221 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 147).

Rådets afgørelse 2001/80/FUSP af 22. januar 2001 om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab (EUT L 27 af 30.1.2001, s. 7-11).

Efterfølgende ændringer til afgørelse 2001/80/FUSP er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 10.11.2020