Gennemførelse af den europæiske naboskabspolitik i 2007

Den europæiske naboskabspolitik (ENP) er et gensidigt fordelagtigt partnerskab, der leder til modernisering af landene, som grænser op til Den Europæiske Union (EU). Status for strategien og de iværksatte foranstaltninger er opmuntrende for videreførelsen af reformerne.

RETSAKT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 3. april 2008 om gennemførelse af den europæiske naboskabspolitik i 2007 [KOM/2008/0164 endelig udgave – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

RESUMÉ

Denne meddelelse fremlægger en strategisk status for gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik (ENV) i 2007. Den vurderer relationerne mellem EU og partnerne, som indgår i ENP, samt de politiske og økonomiske reformer, som er opnået af disse lande.

INTENSIVERING AF RELATIONERNE

Der er indgået partnerskabs- og samarbejdsaftaler (APC) (DE ES EN FR) med nabolandene i Øst – med undtagelse af Belarus, som vil få mulighed for at blive aktiv EU-partner inden for rammerne af ENP, såfremt det iværksætter dybtgående demokratiske og økonomiske reformer, som sætter det i stand til at tilnærme sig de fælleseuropæiske værdinormer.

Relationerne med Ukraine er intensiveret ud over APC-aftalen fra 1998 og EU/Ukraine-handlingsplanen. Forhandling af en ny associeringsaftale er påbegyndt i 2007. Den fastsætter en betydeligt mere ambitiøs ramme, muliggør en intensivering af EU/Ukraine-relationerne på alle områder, styrker associeringspolitikken og den økonomiske integration mellem Ukraine og Den Europæiske Union samt opretter et udvidet frihandelsområde med EU.

Hvad angår naboskabet i Syd, er der indgået associeringsaftaler inden for rammerne af Barcelonaprocessen. Med undtagelse af Syrien, der på nuværende tidspunkt har en samarbejdsaftale, der styrer relationerne, og Libyen for hvem Rådet har vedtaget forhandlingsdirektiver efter forslag fra Kommissionen med henblik på forhandling af en fremtidig aftaleramme.

Tolv lande, heraf Libanon og Ægypten i 2007, har aftalt ENP-handlingsplaner (EN). Disse handlingsplaner strukturerer gennemførelsen af nationale reformer og styrkelsen af det bilaterale samarbejde med EU. Fællesskabets finansielle støtte baseres på handlingsplanernes prioritering. De målrettede, differentierede instrumenter tilpasses hvert lands formåen og behov. Således er samarbejdsrelationerne specielt blevet intensiveret med Israel, Marokko, Moldavien og Ukraine i 2007.

FREMSKRIDT FOR REFORMPROGRAMMER

Samarbejdet hvad angår dialog og politisk reform fører i Øst til en øget tilnærmelse til grundlæggende fællesskabsnormer og i syd til integration af Barcelonaprocessens værdier. De gennemførte tiltag har især drejet sig om demokratisk styreform, retssystemets uafhængighed, respekt for menneskerettighederne, grundlæggende frihedsrettigheder og forvaltning af migrationsstrømme.

En åben, politisk dialog mellem EU og partnerskabslandene kan ligeledes muliggøre fremskridt for løsningen af regionale konflikter.

På det makroøkonomiske område har størstedelen af ENP-partnerlandene oplevet en stærk økonomisk vækst i 2007. Samtidigt har de stået over for høj arbejdsløshed, navnlig blandt unge i de pågældende Middelhavslande. Reduktion af inflation og handelsunderskud, forbedring af økonomisk styreform, reduktion af arbejdsløshed og forbedring af arbejdsforholdene er fortsat de vigtigste indsatsområder.

Kommissionen har i august 2008 offentliggjort en økonomisk analyse af EU’s nabolande i 2007 (EN).

Sektorreformer har fået partnerne til at gøre fremskridt i retning af en modernisering af deres samfund og frem mod deres integration i det europæiske marked. Staternes evne til at iværksætte reformer på lang sigt vurderes årligt i en sektoropfølgningsrapport (EN). Dialogen med EU på sektorplan har til hensigt at forbedre institutioners funktion og udvikle en forvaltning, som er orienteret mod borgerne.

Nationale opfølgningsrapporter (EN) for handlingsplanerne fremlægges også årligt. Det gør det muligt at vurdere fremskridtene og identificere områder, hvor samarbejdet bør forstærkes. Således kan fremtidige reformer forbedre kommerciel og økonomisk integration, mobilitet samt håndteringen af regionale konflikter.

De regionale samarbejdsprocesser

Forstærkningen af ENP’s regionale dimension sker inden for rammen af de eksisterende processer.

Gennem partnerskabet mellem Europa og Middelhavslandene, ”Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen”, lanceret den 13. juli 2008 i Paris, føres en dialog om:

politisk samarbejde, sikkerhed og forsvar;
demokrati og borgersamfundets rolle;
økonomi og finansielt samarbejde, navnlig med henblik på at skabe en frihandelszone;
miljø, energi, tjenester og ret til at etablere virksomhed;
kultursamarbejde, socialt og folkeligt samarbejde, navnlig vedrørende uddannelse, informationssamfundet og lignende spørgsmål.

Det strategiske EU/Afrika-partnerskab og dets første handlingsplan bidrager væsentligt til sektordialogen og til udbygning af relationerne med de afrikanske partnere.

Sortehavssynergien (EN) supplerer inden for en multilateral ramme de eksisterende relationer med Den Russiske Føderation, Tyrkiet og ENP-partnerne i Øst (undtagen Belarus). En rapport om det første år af implementeringen af Sortehavssynergien blev vedtaget i juni 2008.

Nye etaper

ENP-handlingsplaner af anden generation, som er bedre tilpasset hver enkelt partners målsætninger og formåen, skal gradvist føre til en lovgivningskonvergens med de europæiske standarder.

Reformernes voksende synlighed og borgernes øgede opmærksomhed på tiltagene bidrager ligeledes til samarbejdets succes.

Baggrund

Lige siden iværksættelsen har ENP bidraget til velfærd, stabilitet og sikkerhed ved EU’s grænser. Denne politiks succes er bevis på fordelene ved et samarbejde tilpasset partnerlandenes forskelligartede behov.

See also