Mere effektive tilskud, som er lettere tilgængelige for forskningen

I sin meddelelse fremlægger Europa-Kommissionen flere retningslinjer med det formål at forenkle procedurerne omkring deltagelse i forskningsprojekter, der finansieres af den Europæiske Union (EU). Det overordnede mål er, at lette erhvervelse og forvaltning af tilskud for at virkeliggøre europæisk forskning i Europa og udenfor. Det er også meningen at denne meddelelse skal bidrage til Europa 2020-strategiens succes og hjælpe med at komme ud af krisen og forberede den økonomiske genopretning.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 29. april 2010, med titlen "Forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning" [KOM(2010) 187 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]].

RESUMÉ

Kommissionens meddelelser sigter efter at forenkle de regler og retningslinjer, der gælder for erhvervelse og forvaltning af tilskud fra den Europæiske Union (UE) inden for forskning og innovation. Denne meddelelse kan deles op i tre hovedpunkter.

Punkt 1: Rationalisere forvaltningen af forslag og tilskud inden for det aktuelle retsgrundlag (kortfristet)

Målet med dette punkt er, at forbedre det nuværende forvaltningssystem for forslag og tilskud for at gøre det mindre bindende, men også nemmere og hurtigere. Hovedparten af forbedringerne har som formål at reducere forsinkelser i tilsagn og betaling. De består især af:

• bedre databehandlingssystemer (disse bør give deltagerne mulighed for adgang til dokumenter, der er relevante for deres forslag eller tilskud)
• en mere sammenhængende anvendelse af reglerne, specielt reglerne for revision
• en forbedring af strukturen og indholdet i "forslagsindkaldelser", som forskningsorganerne bruger til at søge om finansiering fra Unionen
• Dannelse af mindre konsortier og
• tildeling af priser, der har en positiv virkning på forskning og innovation.

Punkt 2: tilpasning af de regler, der er fastsat af det nuværende system på grundlag af omkostningerne

Punkt nr. 2 indebærer en tilpasning af de eksisterende finansielle regler under samtidig opretholdelse af virksomme kontrolforanstaltninger. Det nye system skal muliggøre bredere accept af sædvanlige regnskabsmetoder (heriblandt de gennemsnitlige personaleomkostninger). Denne tilpasning bør også medføre en nedsætning i mangfoldigheden af de særlige betingelser, der gælder for mange aktiviteter (forskning, demonstrationsaktiviteter, forvaltning) og deltagerkategorierne (forskningsorganer, universiteter, almennyttige organisationer osv.). Muligheden for at anvende engangsbeløb til visse omkostningskategorier giver mulighed for helt at nedlægge faktiske omkostninger, der kan gøre processen mere indviklet. Disse engangsbeløb bruges for en stor dels vedkommende allerede i programmet "Mennesker". De kan fremover indføres for alle projekter, især når det drejer sig om personaleomkostninger eller ejere/operatører af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som selv iværksætter størstedelen af projekterne uden vederlag. Derudover vil en ændring af udvælgelsesprocessen for tilskuddene bidrage til nedbringe tilsagnsforsinkelser og fjerne den administrative byrde, både for medlemslandene og for Kommissionens ydelser.

Punkt 3: Overgang fra omkostningsbaseret finansiering til resultatbaseret finansiering

Mulighederne, der fremlægges i de to foregående punkter afskaffer ikke den administrative byrde i forbindelse med erklæring af omkostninger og finansrevision. Til gengæld vil gradvis indførsel af "betaling efter resultater" sænke den administrative byrde i forbindelse med regnskabet og nødvendigheden for forudgående og efterfølgende finanskontrol. Denne ændring gælder i sammenhæng med fremtidige rammeprogrammer indenfor forskning. Modtagerne af EU-tilskud modtager et engangsbeløb til at udføre bestemte videnskabelige opgaver. De skal påvise at de har handlet på en effektiv og virksom måde i stedet for at skulle begrunde hver udgiftspost.

Perspektiver

Størstedelen af de muligheder, der foreslås i andet og tredje punkt kræver ændringer af reglerne. Derfor skal de vurderes ved den treårlige revision af finansforordningen og, på det grundlag, ved den næste revision af regelsættet for politik og forskning.

Alligevel kan Kommissionen forelægge ændringer af det syvende rammeprogram (PC7) efter en mellemliggende evaluering af rammeprogrammet, som forventes at finde sted i oktober 2010.

Kontekst

PC7 har skabt en del interesse blandt forskerne med mere end 30 000 modtagne forslag og næsten 7 000 finansierede projekter om året. Næsten alle europæiske universiteter deltager.

Der er allerede taget flere foranstaltninger, der skal forenkle procedurerne, både ved udarbejdelsen af PC7 og efter dens iværksættelse. Blandt disse foranstaltninger findes en ny garantifond og et unikt registreringssystem, der sørger for, at organisationer, der søger om finansiering af flere projekter over flere år, kun skal meddele deres data en enkelt gang. Ydermere har otte ud af ti deltagere i PC7 opnået dispensation fra forudgående kontrol af deres finansielle formåen.

Kommissionen har i 2007 oprettet to nye forvaltningsorganer:

• Forvaltningsorganet for Forskning og
• Forvaltningsorganet for det Europæiske Forskningsråd.

Forvaltningsorganet for Forskning er en væsentlig del af PC7. Det står for bevillingen af tilskud til projekter, der gennemføres af forskere (begyndere eller erfarne) uden at kræve, at disse projekter skal støtte grænseoverskridende konsortier.

Seneste ajourføring: 17.09.2010