Naboskabspolitik: deltagelse i Den Europæiske Unions agenturer og programmer

Naboskabspartnerlandenes deltagelse i Den Europæiske Unions (EU’s) agenturer og programmer skal styrke samarbejdet mellem EU og dens partnerlande. En deltagelse, der også støtter dem i deres bestræbelser på at styrke deres institutioner og reformprocesser samt øger konvergensen af deres nationale lovgivning, lovregler og standarder til lovgivning og praksis i EU.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 4. december 2006 om en generel strategi for at sætte naboskabspartnerlande i stand til at deltage i Fællesskabets agenturer og programmer [KOM(2006) 724 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Partnerlandene i EU’s naboskabspolitik (ENP) (DE) (EN) (FR), som har indgået enten en associeringsaftale eller en aftale om partnerskab og samarbejde med Den Europæiske Union, kan deltage i agenturer samt i EU-programmer, som støtter gennemførelse af EU-politikkerne.

Denne deltagelse, som er nævnt i ENP-aktionsplanerne, sker på frivillig basis. Den skal udvise en interesse for partnerlandene såvel som for EU. Faktisk er hovedmålsætningen at bidrage til nationale reformer, til styrkelse af partnerlandenes forvaltningskapacitet og til konvergens af lovregler og, i påkommende tilfælde, af lovgivningen til det, der findes i EU.

I marts 2007 har Rådet for Den Europæiske Union vedtaget en gradvis deltagelse af 13 ENP-partnere i EU-agenturer og -programmer (Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Moldavien, Marokko, De Palæstinensiske Selvstyreområder, Tunis, Ukraine og Ægypten). Dette for at styrke reformer af lovregler og forvaltning og fremme partnernes politiske konvergens med lovregler, standarder og god praksis i EU.

Deltagelse i EU-agenturer

ENP-landene deltagelse i agenturernes aktiviteter skal ske gradvist og selektivt. Kommissionen vurderer hvert partnerlands mulighed for at deltage afhængigt af landenes prioritering, status for påbegyndte reformer på det pågældende område samt deres langsigtede engagement. Kommissionen tager ligeledes i betragtning, hvilke fordele, der er for EU såvel som agenturernes integrationskapacitet.

Partnerlandenes deltagelse i agenturerne er underlagt tekniske aftaler. Inden de indgås, kan der iværksættes en forberedelsesfase for at gøre partnerlandene fortrolige med de pågældende agenturers aktiviteter. Forberedelsesfasen skal sikre, at partnerlandene tilpasser deres institutioner såvel som deres lovregler, standarder og tilgang til god praksis i EU. En tilpasning af lovgivningen kan i givet fald være nødvendig.

ENP-partnerne kan deltage i agenturernes arbejde eller indgå i samarbejdsprojekter alt efter funktionsområde (EN).

Deltagelse i EU-programmer

ENP-landene kan udelukkende deltage i de EU-programmer, der er åbne for ikke-EU-lande. Faktisk er programmernes hovedformål at fremme gennemførelsen af EU’s politikker gennem samarbejde mellem EU-landene.

De generelle betingelser for ENP-landenes deltagelse i programmerne nedfældes i rammeaftaler. Dernæst fastsætter aftaleprotokoller for hvert program reglerne de enkelte landes deltagelse.

De vigtigste af de pågældende programmer er:

• rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP)
• told 2013
• SESAR
• folkesundhedsprogrammet for 2008-13
• det forbrugerpolitiske program for 2007-13

Specifikke samarbejdsordninger (EN) om bestemte aktiviteter er også mulige under følgende programmer:

• Hercule II
• grundlæggende rettigheder og retfærdighed
• forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring ved terrorisme
• forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet
• Marco Polo
• IDABC
• civilbeskyttelse
• livslang læring
• kultur
• MEDIA 2007
• aktive unge
• det syvende rammeprogram for forskning
• statistik 2008
• samarbejde på tværs af grænser, tværnationalt og interregionalt samarbejde, der hører under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).

Gennemførelsesbestemmelser

Hvert deltagende partnerland giver et finansielt bidrag, der varierer alt efter det enkelte agentur eller program, og hvis størrelse afhænger af forskellige faktorer. Bidraget ydes til EU’s almindelige budget.

Kommissionens fremlægger regelmæssige rapporter om de fremskidt, der er gjort med gennemførelsen af EU’s naboskabspolitik, og om gennemførelsen af de individuelle handlingsplaner; rapporterne skal blandt andet indeholde oplysninger om partnerlandenes deltagelse i EU-agenturer og -lande.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Forberedelse af de vestlige Balkanlandes deltagelse i Fællesskabets programmer og agenturer [KOM(2003) 748 endelig udg. – ikke offentliggjort i EU-Tidende].

Rammeaftaler

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om etablering af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine om de generelle principper for Ukraines deltagelse i Unionens programmer [KOM(2010) 407 endelig udg. – Ikke offentliggjort i EU-tidende].

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om de generelle principper for Kongeriget Marokkos deltagelse i Unionens programmer [KOM(2010) 232 – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om de generelle principper for Republikken Moldovas deltagelse i Unionens programmer [KOM(2010) 194 endelig udg. – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

Protokol til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel om de almindelige betingelser for Staten Israels deltagelse i Fællesskabets programmer [EU-Tidende L 129 af 17.5.2008].

Protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side om en rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien [EU-Tidende 192 af 22.7.2005].

Rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Serbien og Montenegro om de generelle principper for Serbien og Montenegros deltagelse i fællesskabsprogrammer [EU-Tidende L 192 af 22.7.2005].

Rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien om de generelle principper for Republikken Kroatiens deltagelse i fællesskabsprogrammer [EU-Tidende L 192 af 22.7.2005].

Rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Bosnien-Hercegovina om de generelle principper for Bosnien-Hercegovinas deltagelse i fællesskabsprogrammer [EU-Tidende L 192 af 22.7.2005].

Rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien om de generelle principper for Republikken Albaniens deltagelse i fællesskabsprogrammer [EU-Tidende L 192 af 22.7.2005].

Rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Tyrkiet om de almindelige betingelser for Republikken Tyrkiets deltagelse i Fællesskabets programmer [EU-tidende L61 af 2.3.2002].

Seneste ajourføring: 28.10.2010