At uddybe og styrke Marseille-ministerkonferencens beslutninger og forelægge initiativer med henblik på at fortsætte og uddybe euro-middelhavspartnerskabet i alle dets aspekter.

Meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet fra Kommissionen af 13. februar 2002, forberedelse af mødet mellem Euro-Middelhavsområdets udenrigsministre den 22.-23. april 2002 i Valencia [SEK (2002) 159 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I denne meddelelse gør Kommissionen indledningsvis status over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med euro-middelhavspartnerskabet. Disse fremskridt består især i udvikling af et net af associeringsaftaler med middelhavspartnerne, udviklingen i retning af skabelse af en euro-middelhavsfrihandelszone, fornyet fokusering af MEDA-programmet på strategiske mål, styrkelse af det regionale samarbejde inden for rammerne af MEDA samt opretholdelse af den politiske dialog.

Meddelelsen indeholder en række anbefalinger, der dækker områderne politisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde, frihed, retsvæsen og regeringsførelse, den social, kulturelle og menneskelige dimension, økonomisk og finansielt partnerskab samt en reform af de institutionelle rammer for forvaltning af partnerskabet.

Med hensyn til partnerskabet på det politiske og sikkerhedsmæssige område foreslår Kommissionen en styrkelse af den politiske dialog ved afholdelse af møder med de politiske direktører. Den går ligeledes ind for en intensivering af kampen mod terrorisme på grundlag af de forhåndenværende internationale instrumenter og for fastlæggelse af en fælles strategi og et euro-middelhavsnet for oplysning og samarbejde. I øvrigt bør menneskerettighederne og demokratiet fremmes i Middelhavspartnerlandene, især ved at man tager disse spørgsmål op ved enhver kontakt mellem disse lande og EU, og ved at man stiller som betingelse for bevillinger under MEDA-programmet, at der gøres fremskridt på disse områder.

På områderne retlige og indre anliggender foreslår Kommissionen, at partnerne bliver enige om nogle generelle rammer for udarbejdelse af et regionalt euro-middelhavsprogram vedrørende frihed, retsvæsen og regeringsførelse, som især skulle dække dialogen om retlige spørgsmål og kampen mod organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring, menneskehandel, administration af lovlige migrationsstrømme og behandling af indvandrere.

Med hensyn til det sociale, kulturelle og menneskelige partnerskab foreslår Kommissionen for at styrke dialogen mellem kulturer og civilisationer især, at der oprettes en euro-middelhavsfond finansieret af medlemsstaterne, Kommissionen og middelhavspartnerne. Med hensyn til uddannelse foreslår Kommissionen en udvidelse af Tempus-programmet og NETDAYS- og eSchola-initiativerne til at omfatte middelhavspartnerlandene. Desuden foreslår Kommissionen nye initiativer med hensyn til en videreudbygning af erhvervsuddannelsen og en forøgelse af kvinders muligheder i det økonomiske liv (adgang til og deltagelse på arbejdsmarkedet og styrkelse af deres rolle i erhvervslivet).

Med hensyn til det økonomiske og finansielle partnerskab anbefaler Kommissionen en fortsat integration af Syd-Syd-handelen ved at opmuntre til frihandel mellem middelhavspartnerne (især som led i Agadir-processen, der omfatter Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan) og ved at udvide det paneuropæiske system for oprindelsesregler (som omfatter EU-landene, EFTA-landene og de lande, der kandiderer til optagelse i EU) til at omfatte middelhavspartnerlandene. Desuden anbefaler Kommissionen, at der fastlægges en række prioriterede områder, hvor der bør føres forhandlinger med middelhavspartnerlandene om liberalisering af udveksling af tjenesteydelser.

Derudover foreslår Kommissionen en forbedring af den gensidige adgang til landbrugsmarkederne, udvikling og indbyrdes forbindelse mellem transport- og energiinfrastrukturerne, harmonisering af politikker og retsregler med henblik på et indre euro-middelhavsmarked samt garanti for en bæredygtig udvikling og et højt beskyttelsesniveau på miljøområdet.

Hvad angår de finansielle instrumenter og ud over MEDA-programmet påtænker Kommissionen at skabe en ny finansiel facilitet eller en euro-middelhavsbank til at fremme udviklingen af den private sektor i euro-middelhavspartnerlandene.

Desuden opfordrer Kommissionen til, at man giver det civile samfund en større rolle i partnerskabet.

Hvad angår de institutionelle aspekter af euro-middelhavspartnerskabet anbefaler Kommissionen en hurtig ratificering fra medlemsstaternes side af associeringsaftalerne, og at denne ratificering sker inden for en periode af to år. Den foreslår ligeledes, at der sker en styrkelse af Euro-Middelhavsudvalgets rolle, for så vidt angår spørgsmål i tilknytning til EU-reglerne, og at dialogen om den økonomiske politik styrkes på bilateralt og regionalt niveau.

5) videreførelse af arbejdet

Den femte euro-middelhavskonference blev afholdt i Valencia den 22. og den 23. april 2003 med deltagelse af udenrigsministrene fra de femten EU-lande samt fra Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Malta, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Tunesien og Tyrkiet, hvorimod Libanon og Syrien havde nægtet at deltage. Desuden deltog den højtstående FUSP-repræsentant og generalsekretær for Rådet, Javier Solana, kommissionsmedlem Chris Patten og, som særligt inviterede, repræsentanter fra Libyen, Den Arabiske Liga, Mauretanien og Den Arabiske Maghreb-union.

Ministrene vedtog enstemmigt en handlingsplan, som blev døbt Valencia-handlingsplanen, og som dækker tre dele af Barcelona-processen, den politiske, den økonomiske og den sociokulturelle. Denne plan omfatter en række initiativer, i vid udstrækning baseret på Kommissionens meddelelse af 13. februar 2002.

Med hensyn til den politiske og sikkerhedsmæssige del tager handlingsplanen sigte på at styrke den politiske dialog og gøre den mere effektiv ved for første gang at inddrage sikkerheds- og forsvarsspørgsmål. Desuden bekræfter den de højtstående embedsmænds mandat for projektet vedrørende freds- og stabilitetscharteret, idet disse anmodes om at genoptage undersøgelserne omkring dette projekt, så snart de politiske forhold åbner mulighed herfor. Handlingsplanen anerkender i øvrigt betydningen af en multilateral tilgang med hensyn til kampen mod terrorisme og foreslår en gradvis styrkelse af den politisk del, ved at der indføres en fælles strategisk sprogbrug, og ved at der udvikles præventive diplomatiske mekanismer.

Hvad angår den økonomiske og finansielle del understøtter handlingsplanen, samtidig med at den minder om målsætningen om at skabe en euro-middelhavsfrihandelszone inden 2001, Agadir-processen om indførelse af en frihandelszone mellem Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan. Den godkender ligeledes gennemførelsen af konklusionerne på handelsministrenes møde i Toledo og støtter oprettelsen af en arbejdsgruppe for handelsspørgsmål henhørende under den regionale integration samt euro-middelhavspartnernes deltagelse i det paneuropæiske system for oprindelsesregler. Handlingsplanen lægger i øvrigt hovedvægten på udvikling af frihandel på tjenesteydelsesområdet, infrastruktur og trans-euro-middelhavssammenkoblinger (med hensyn til transport-, energi- og telenet) samt på udsigten til et indre euro-middelhavsmarked i forbindelse med en harmonisering af politikker og retsforskrifter. Den understreger ligeledes nødvendigheden af strategiske rammer for bæredygtig udvikling for partnerskabet.

Hvad det finansielle samarbejde angår lægger handlingsplanen stor vægt på en forbedring af forvaltningen af MEDA-programmet, og der ses med velvilje på indførelsen af en styrket investeringsfacilitet i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til fremme af infrastrukturer og investeringer i den private sektor. I øvrigt tages det i planen ad notam, at man et år efter lanceringen af denne facilitet på grundlag af en vurdering af erfaringerne hermed vil undersøge muligheden for at skabe en euro-middelhavsbank (datterselskab med majoritetsdeltagelse fra EIB's side), sådan som euro-middelhavspartnerne har givet udtryk for.

Med hensyn til den sociale, kulturelle og menneskelige del godkender handlingsplanen det regionale arbejdsprogram for retlige og indre anliggender samt lanceringen af en ministerkonference om indvandring og social integration af indvandrere. Den tillæger det tillige særlig betydning, at dialogen mellem kulturer fremmes, især takket være principbeslutningen om at skabe en euro-middelhavsfond, der skal fremme dialogen mellem civilisationer, og ved vedtagelse af et handlingsprogram herfor. I øvrigt tager handlingsplanen sigte på at fremme beskæftigelse og uddannelse, kvindernes rolle i det økonomiske liv samt en forbedring af effektiviteten af det civile samfunds deltagelse i partnerskabet. Således er programmet for højere undervisning Tempus blevet udvidet til at omfatte partnerne i den sydlige del af Middelhavsområdet.

Hvad endelig angår det institutionelle aspekt af partnerskabet anbefaler handlingsplanen en styrkelse af den parlamentariske dimension, ved at der oprettes en parlamentarisk forsamling for Euro-Middelhavsområdet. Den anbefaler ligeledes, at man undersøger mulighederne for en omstrukturering af Euromed-Udvalget for at sikre en større deltagelse fra partnernes side i opfølgning og evaluering af aftalte aktioner og projekter.