Barcelona-erklæringen og Euro-Middelhavspartnerskabet

Denne erklæring udgør den grundlæggende akt bag et samlet partnerskab mellem Den Europæiske Union (EU) og tolv lande i det sydlige Middelhavsområde. Partnerskabet sigter mod at gøre Middelhavsområdet til et fælles område med fred, stabilitet og velfærd gennem en styrkelse af den politiske og sikkerhedsmæssige dialog og gennem et økonomisk, finansielt, socialt og kulturelt samarbejde.

DOKUMENT

Sluterklæringen (EN) fra Euro-Middelhavsministerkonferencen i Barcelona den 27. og 28. november 1995 og dens arbejdsprogram.

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) etablerer en ramme for det multilaterale samarbejde med landene i Middelhavsområdet. Partnerskabet repræsenterer en ny fase i de gensidige relationer mellem landene. Det kommer for første gang til at omfatte økonomiske, sociale, humanistiske og kulturelle spørgsmål samt sikkerhedsspørgsmål.

Partnerskabet blev konkretiseret med Barcelona-erklæringen, der blev vedtaget af EU-medlemsstaterne og de 12 Middelhavstredjelande: Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Malta, Marokko, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Den Palæstinensiske Myndighed. Den Arabiske Liga (EN) og Den Arabiske Maghreb-union (UMA) (FR) samt Mauretanien (som medlem af UMA) var ligeledes indbudt.

Partnerskabet bygger på en gensidig solidaritet og respekt for hver enkelt deltagers egenskaber, værdier og særpræg. Det supplerer andre aktioner og initiativer til fremme af freden, stabiliteten og udviklingen i regionen.

Politisk og sikkerhedsmæssigt partnerskab

Den primære målsætning med partnerskabet er at fremme etableringen af et fælles område med fred og stabilitet i Middelhavsområdet. Det nås gennem en multilateral politisk dialog, der skal supplere de bilaterale dialoger, der er etableret i form af Euro-Middelhavsassocieringsaftalerne. Partnerne forpligter sig til at:

De deltagende lande støtter en retfærdig, global og holdbar løsning af konflikterne i Mellemøsten navnlig med udgangspunkt i resolutioner vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd.

Økonomisk og finansielt partnerskab

En bæredygtig og afbalanceret økonomisk og social udvikling i Middelhavstredjelandene skal føre til et Middelhavsområde med ligelig fordeling af velstanden.

Reformerne skal muliggøre etablering af en frihandelszone, hvor handelsbarrierer gradvist fjernes (toldmæssige og ikke-toldmæssige), og fri handel med forarbejdede produkter fremmes. Partnerne skal ligeledes gradvist liberalisere handlen med landbrugsprodukter og tjenesteydelser.

8. Etableringen af en Euro-Middelhavsfrihandelszone understøttes af Euro-Middelhavsassocieringsaftaler og frihandelsaftaler mellem Middelhavstredjelandene. Aftalerne skal overholde bestemmelser fastlagt af Verdenshandelsorganisationen (WTO) (EN) (ES) (FR).

Partnerne fastlægger en række prioriteter for at fremme etableringen af frihandelsområdet:

Samtidig skal det økonomiske samarbejde mellem partnerne sigte mod at:

Partnerne skal ligeledes fastlægge prioriteter for samarbejdet vedrørende transportinfrastrukturer, udvikling af informationsteknologi og modernisering af telekommunikationen.

Endelig skal partnerne styrke det finansielle samarbejde og EU skal øge den finansielle støtte, navnlig i form af lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Socialt, kulturelt og menneskeligt partnerskab

Partnerne samarbejder med det mål at udvikle de menneskelige ressourcer og at fremme forståelsen mellem kulturer og udveksling mellem civilsamfundene.

I den forbindelse lægges der i Barcelona-erklæringen og dens arbejdsprogram vægt på:

Kontekst

Ifølge Barcelona-erklæringen skal der afholdes regelmæssige møder mellem Middelhavspartnernes og EU's udenrigsministre. Euro-Middelhavsministerkonferencerne (EN) (FR) forberedes af Euro-Middelhavsudvalget vedrørende Barcelona-processen, der også har ansvar for opfølgningen på prioriteterne og samarbejdsprocessen.

Seneste ajourføring: 08.09.2011